På visit i DF-land s.

Transkript

1 Nr. 4 september årgang På visit i DF-land s. 12 Sommer helt på toppen s. 4 Velkommen til årsmøde s.29 Tillykke fru formand s. 10

2 Leder Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl ved pressemødet den 6. oktober 1995, da Dansk Folkeparti blev stiftet i et tætpakket mødelokale i Folketingets Proviantgård. Foto: Keld Navntoft 20 års fællesskab med danskerne Når Dansk Folkeparti midt i september afholder sit 20 års jubilæums årsmøde er det på ryggen af det historisk gode valg til Folketinget i juni, valgsejren ved Europa-Parlamentsvalget sidste år og et rekordstort antal medlemmer. FÆLLESSKAB Dansk Folkeparti var humlebien, der ikke kunne flyve men som gjorde det alligevel dengang i 1995, da partiet blev stiftet i et tætpakket mødelokale i Folketingets Proviantgård den 6. oktober. Det var så det sidste, vi hørte til hende, bemærkede en kvindelig journalist tørt om Pia Kjærsgaard, da pressemødet om Danmarks nye parti sluttede. 20 år efter, den 6. oktober 2015, åbner samme Pia Kjærsgaard Folketinget, efter at hun i sin egenskab af formand for Folketinget har fulgt dronning Margrethe på plads. Pia Kjærsgaard indtager som formand for Folketinget formelt Rigets næsthøjeste post, lige efter Hendes Majestæt dronningen. Dansk Folkeparti blev med 37 mandater ved Folketingsvalget den 18. juni i år Folketingets næststørste parti, lige efter Socialdemokratiet. Formand Kristian Thulesen Dahl blev med imponerende personlige stemmer valget største stemmesluger. Der er langt ned til nummer to, Helle Thorning-Schmidt med godt personlige stemmer, og Kristian Thulesen Dahls stemmetal er det næsthøjeste i historien, kun overgået af Anders Fogh Rasmussen. Pia Kjærsgaard blev med stemmer en klar nummer et i Københavns Omegn og slog socialdemokraten Mette Frederiksen på hendes hjemmebane med flere end 2000 stemmer. Sådan kan man blive ved om stemmetal og valg, hvor Morten Messerschmidt rydder butikken, hvor Peter Skaarup og Søren Espersen brager frem i stemmetal og sammen med Kristian Thulesen Dahl indtager toppositioner i magt-analyser, og om dagsordener, som DF satte alene i 1995 men som nu er emner eller politik, der drøftes på tværs af næsten alle partier. Tidligere var vore ældre medborgere en ældre-byrde, nu er den politiske opmærksomhed om ældre udtalt i alle partier og selv Enhedslisten har opgivet kun at tale SU en op for studerende eller skaffe billig bustransport til unge men har også, ganske vist knap så vellykket, søgt at sætte en ældre-dagsorden. Udlændingepolitik er blevet et område, hvor vi i dag med rette kan sige, at der bredt i de politiske partier er en anerkendelse af, at antallet betyder noget. Det var mildt sagt et synspunkt, som ikke var stuerent i 1990 erne hos den politiske elite. Danskerne, der dagligt mærkede konsekvenserne af især udlændingepolitikken siden 1983, havde taget bestik af, hvor galt det kunne gå, men der skulle et nyt og stadigt stærkere Dansk Folkeparti til for at åbne øjnene på selv Venstre i Med et udlændingepres, der ikke er set værre i et par årtier, skal Folketingets andre partier nu stå deres prøve: Har de forstået det? Har de forstået, at der skal skrappe løsninger til for at løse skrappe problemer og ikke bare bragesnak? Danskerne har forstået det, valgets tale var klokkeklar, da flere end hver femte dansker stemte på Dansk Folkeparti. Nu skal Folketinget blot følge folkets røst. I årtier var modstanden mod et stadigt mere monstrøst EU forbeholdt en flok forvirrede røde, der efter Socialistisk Folkepartis knæfald for EU i 1992, da SF s kampagne Holger og konen siger nej til Unionen blev afløst af folkeviddets Holger og madammen siger ja og amen, samlede sig om gamle kommunister og intellektuelle, de færreste kunne identificere sig med. Med Dansk Folkepartis opdukken i 1995 fik den brede, folkelige skepsis overfor stadigt mere blå-gul union og stadigt mindre rød-hvid dansk selvstændighed mæle, og valget til Europa-Parlamentet i maj 2014, hvor DF blev det største danske parti, taler sit tydelige sprog om endnu en folkelig dagsorden, vundet af DF. Det er en anledning til stadig overraskelse, hvordan politikere fra andre partier, nærmest på rutinen, i årevis er rede til at ignorere, hvad der sker i det samfund, de samme politikere er sat til at passe på, udvikle og forbedre til fælles bedste. Dansk Folkepartis 20 års jubilæum i efteråret er ikke mindst et 20 års jubilæum for en pagt med danskerne, et fællesskab om at værne vore værdier, vise omsorg men også stille krav og kalde på konsekvens. Og ikke mindst uden rødmen eller forlegenhed stå fast på, at Danmark er danskernes, ikke alle andres. Danmarks nye regering har allerede efter få måneder i arbejdstøjet iværksat såvel stramninger på udlændinge-området som øget indsats for bedre grænse-kontrol. Klare eksempler på DF s indflydelse, baseret på et kæmpestort folkeligt mandat. Vi skal videre, langt videre, men arbejdet er godt i gang - igen. Det var et selvstændigt mål for DF at få skiftet Helle Thorning-Schmidt og hendes regering ud. Det lykkedes. Det var et selvstændigt mål for DF at blive større og stærkere. Det lykkedes. Det er et mål for DF at øge sin politiske indflydelse i denne valgperiode. Vi er i gang, vælgerne må dømme ved næste valg. I mellemtiden er DF s opgave, at hver gør sit bedste. Hver dag. Hele tiden. Nationen skylder stifterne af Dansk Folkeparti og pionererne de første år mere end en stor tak. De tog slæbet med DF og især DF s mange modstandere og gavnede landet på en gang. Mange af os andre er blot kommet med på en etableret succes. Når Dansk Folkeparti er stort, er landet på mere ret kurs. Tak er her i sandhed kun et fattigt ord, men det er, hvad vi har. Så: Tak! Sønd.. 2

3 Nyhedsbrev Kristians ABC A Vi er i arbejdstøjet Ovenpå et fantastisk folketingsvalg og en - for mange danskere tiltrængt - politiker-fri sommerferie, er vi nu for alvor klar i arbejdstøjet. Den nye politiske sæson er i gang og et spændende politisk efterår venter. I starten af august afholdt vi sommergruppemøde i Skagen for vores nye folketingsgruppe, som nu tæller hele 37 folketingsmedlemmer. Stadig helt uvirkeligt at Dansk Folkeparti er blevet et så stort parti. Danskernes opbakning forpligter. Det ved vi! Vi skal nu gøre alt, hvad vi kan, for at bruge vores øgede styrke og mandater på at gennemføre de ønsker, vi er gået til valg på. Vi vil nemlig det samme nu, som før valget. Også på den måde er meget ændret i dansk politik i forhold til skiftet i 2011 wde første normaliseringer på udlændingeområdet ventes at falde på plads i slutningen af august. For DF er det selvsagt afgørende, at vi får udlændingepolitikken tilbage på rette kurs. Det skal være mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Og så skal ældreområdet sikres. Vi skal have penge til ældreområdet oveni den aftale, regeringen i starten af juli lavede med kommunerne. Sundhedsområdet skal have et service-eftersyn. Meget tyder på, at sygehus-området er blevet udsultet under SR-regeringen. Der skal laves en flerårig aftale om politiets vilkår. Det er velkendt, at SR-regeringen også på dette område efterlader et morads. Politiet er udpint og har en kæmpe overarbejdspukkel, som vi nu må få ryddet op i. Der er nok at gøre. Vi skal have sikret et Danmark i bedre balance, et bedre og mere robust dagpengesystem, mere dyrevelfærd, mindre EU osv. osv. Der er nok at tage fat på men vi glæder os over, at danskerne vil lade os gøre det med øget styrke i det nye folketing! B Vi skal bevare vores EU-retsforbehold Så kører EU-toget igen. Inden jul skal danskerne til folkeafstemning om, hvorvidt EUretsforbeholdet skal afskaffes. Beslutningen om denne folkeafstemning blev vedtaget af de EU-ivrige partier tilbage i marts måned. Dansk Folkepartis holdning er klar: Vi siger NEJ tak til at afskaffe EU-retsforbeholdet! En afskaffelse af retsforbeholdet vil betyde, at Danmark bevæger sig tættere på EU s kerne i Bruxelles og at vi vil miste mere og mere indflydelse på vores egen nationale politik. Også udlændinge- og asylpolitikken vil blive truet, hvis vi ikke længere har retsforbeholdet - ligesom det bliver sværere igen at indføre grænsekontrol ved vore grænser. De partier, der altid vil mere EU, har som hovedargument for at afskaffe retsforbeholdet, at vi så fortsat kan være en del af det fælleseuropæiske politisamarbejde Europol. Men vi kan sagtens være med i Europol gennem en såkaldt parallelaftale uden at afskaffe retsforbeholdet med de følger, det har. Det tyder i øvrigt mere og mere på, at folkeafstemningen inden jul er en del af en større plan blandt de EU-ivrige partier om at afskaffe alle vores forbehold. Den nye forsvarsminister Carl Holst sagde således for nylig, at det var naturligt, at næste opgør handlede om forsvarsforbeholdet. Hvis det lykkes for dem, vil de også prøve med forbeholdet overfor euroen. De har aldrig været tilhængere af forbeholdene! Jeg håber meget på, at danskerne her til december giver de EU-ivrige partier en lærestreg og igen siger nej tak til mere EU og mindre Danmark. Vi vil nemlig det modsatte ligesom Storbritannien. Mere indflydelse til nationalstaterne mindre til EU! C DF fylder 20 år Den 6. oktober 2015 er en helt særlig dag. Dansk Folkeparti har 20 års fødselsdag. Utroligt som årene går og hvilken fantastisk rejse, det har været. Jeg husker tydeligt de dage i starten af oktober 1995, hvor vi ovenpå det kaotiske landsmøde i Fremskridtspartiet tog beslutningen om at stifte Dansk Folkeparti. Mange politikere og meningsdannere dengang gav os ikke mange chancer, men tænk engang hvordan det siden er gået. Vi startede med en håndfuld personer og i dag er vi langt over DF ere. Da Poul Nyrup Rasmussen i 1999 fra Folketingets talerstol direkte henvendt til os sagde; stuerene bliver I aldrig, sagde mange danskere stop. Han blev sat fra bestilling ved det efterfølgende folketingsvalg! Det er skæbnens ironi, at 20-års-dagen for vores stiftelse falder sammen med åbningen af Folketinget for det nye folketingsår. Og at vores Pia dér bliver valgt til formand for Folketinget og så med socialdemokraternes stemmer J. Gad vide om Poul Nyrup Rasmussen sidder på tilhørerpladserne? Nå - på årsmødet i næste måned ( september i Herning) fejrer vi vores 20 års fødselsdag med et brag af en fest. Vi har aldrig før haft så mange tilmeldte glæder mig til at se Jer alle! Foto: Carsten Lundager 3

4 Sommergruppemøde DF på toppen i Skagen Tag de fantastiske omgivelser i Skagen, 37 folketingsmedlemmer, hvoraf 15 er nye, fire medlemmer af Europa-Parlament samt medlemmerne af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, så har man opskriften på et vellykket tre dage langt sommergruppemøde med ikke bare beliggenheden, men også stemningen helt i top. Af Karsten Lorentzen Foto Carsten Lundager og Karsten Lorentzen Igen i år blev begyndelsen på den politiske sæson åbnet af Dansk Folkeparti med et sommergruppemøde, hvor det gode humør og de politiske ambitioner oven på et fantastisk resultat ved folketingsvalget den 18. juni var ligeså høje som breddegraden på Danmarks nordligste punkt. Det politiske emnekatalog var bugnende fuldt, og det meste af tiden gik med behandlingen af de mange forslag, som også de nyvalgte medlemmer i rigt mål har ydet deres bidrag til med stort som småt. Mødet blev indledt med en orientering af Kristian Thulesen Dahl om den overordnede politiske situation, hvor han blandt andet slog fast, at forventningerne til Dansk Folkeparti er meget høje, og at mediernes fokus i den kommende tid vil være stift rettet mod partiet. I den forbindelse var der i gruppen udelt opbakning til, at Dansk Folkeparti valgte at holde sig ude af en regering. Partiet havde ganske enkelt ikke fået tilstrækkeligt med indflydelse i en regeringskonstruktion med Lars Løkke Rasmussen. Nu er Dansk Folkeparti en fri fugl og kan i langt højere grad udkæmpe sine politiske slag fra sag til sag. Ved siden af det politiske arbejde blev der den første dag også tid til at bestige Skagens højeste punkt, Flagbakken, hvorfra der er en Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup styrede debatterne med sikker og myndig hånd. Men alle kom til orde. Efter folketingsvalget er det ikke bare gruppeværelset på Christiansborg, der er blevet større. Nu er der også brug for mere plads til Dansk Folkepartis sommergruppemøder. Men der var godt med plads til de 37 folketingsmedlemmer, fire europaparlamentarikere, Dansk Folkepartis hovedbestyrelse og en del ansatte. 4

5 Formand Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand Peter Skaarup slog på det afsluttende pressemøde fast, at det var en rigtig beslutning, at Dansk Folkeparti holdt sig uden for en regering og bebudede, at Dansk Folkeparti nu vil kæmpe fra sag til sag. fantastisk udsigt over hele spidsen af Vendsyssel, herunder Skagen, Gl. Skagen, Den Tilsandede Kirke og i den barske natur omgivet af havet. Vandreturen blev afsluttet med hyggeligt socialt samvær, som på grund af det noget kølige vejr ikke foregik ved grillen som planlagt, men inden døre, og det gode humør fik en ekstra tand, da trafikordfører Kim Christiansen underholdt med et stort repertoire af sange blandt andet Dansk Folkepartis valgsang, tryghed og tillid. Flagbakken er det højeste punkt ved Skagen, og herfra er der en fantastisk udsigt over havet og den uberørte natur. En guide viste de mange DF ere rundt og fortalte om stedets historie. Fodbold og kunst Sommergruppemødets anden dag blev indledt med politiske drøftelser med udgangspunkt i emnekataloget, som varede til sidst på eftermiddagen. Herefter blev banen kridtet op til en god gang fodbold, hvor det er tradition, at folketingsmedlemmerne i hvert fald efter deres egen opfattelse slår personalet og hovedbestyrelsen. Helt så enkelt var det dog ikke i år, som det vil fremgå andet steds i dette blad. Efter en begivenhedsrig fodboldkamp gik turen til Skagens Museum, hvor to guider viste selskabet rundt i P.S. Krøyers og Anna og Michael Anchers verdensberømte kunstværker, som opstod, da kunstnere blev tiltrukket af det helt specielle lys ved Danmarks nordligste punkt, og netop dette specielle lys fik alle at se, da Sandormen efter museumsbesøget fragtede de mange DF ere helt ud til Grenen. Vejret var gråt, og det begyndte at regne. Men netop gråvejret fik horisonten til at gå i et med havlinjen og skabte den stemning, som Skagensmalerne fangede på deres lærred og naturligvis havets brus, hvor Skagerrak og Kattegat udkæmper et dramatisk bølgeslag. Det friskede yderligere op, at der var tænkt på lidt godt til ganen til det store selskab. Det gode til ganen var der mere af om aftenen, hvor der var festmiddag på hotellet med 5

6 Sommergruppemøde Drama i Årets fodboldkamp mellem folketingsmedlemmerne og de ansatte blev en intens affære. Af Lars Ohlsen Kirkeordfører Christian Langballe og MEP Rikke Karlsson var ikke helt enige om betydningen af Det Moderne Gennembrud for dansk kunst og kultur. Det kom der en spændende diskussion ud af. musikalsk underholdning af Tina Siel, som nogle kender fra grundlovsfesterne på Lykkeholm, hvor hun med sin duo er et fast indslag. Ved middagen holdt Kristian Thulesen Dahl en bevæget tale, hvor han takkede folketingsmedlemmerne og europa-parlamentarikerne for den store indsats under valgkampen. Valgløfter skal holdes I to store grupper blev sommergruppemødets deltagere vist rundt på det spændende Skagens Museum, hvor de meget berømte kunstværker af blandt andet P.S. Krøyer og Michael Ancher er udstillet. Museet er et must for alle, der lægger vejen forbi Danmarks nordligste by. Sommergruppemødets sidste dag blev brugt på fortsatte drøftelser af Dansk Folkepartis politik, en orientering fra Europa-Parlamentet ved Morten Messerschmidt, og en gennemgang af arbejdet i Dansk Folkeparti Ungdom ved formand og nu også folketingsmedlem Peter Kofod Poulsen. Som altid blev sommergruppemødet rundet af med et pressemøde, hvor Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand Peter Skaarup løftede sløret for Dansk Folkepartis politiske prioriteringer i det kommende folketingsår. Blandt journalisterne var det stadig et af de helt store spørgsmål, hvorfor Dansk Folkeparti ikke gik med i en regering, og endnu en gang svarede Kristian Thulesen Dahl, at partiet ganske enkelt ikke kunne få gennemført sine sager. Dansk Folkepartis politiske ønsker er krystalklare. Et af dem er, at Venstre skal holde sit valgløfte om et løft til sundhedsområdet på 2,4 milliarder kroner næste år. Andre ønsker er, at flygtningebegrebet bliver genopfundet, således at flygtninge ikke automatisk gøres til indvandrere, som skal integreres og have bolig og job, men derimod sendes tilbage til deres hjemlande, når forholdene tillader det. På den måde kan Danmark hjælpe flere flygtninge. I det hele taget skal udlændingepolitikken strammes så meget som muligt, ligesom Dansk Folkeparti vil lægge pres på regeringen i spørgsmålet om grænsekontrollen og de kommende EU-afstemninger. Her stillede Kristian Thulesen Dahl et stort spørgsmålstegn ved Venstres zig-zag kurs. I valgkampen ville Venstre bakke op om briternes ønske om en genforhandling af traktaten, og nu ønsker partiet ikke alene at afskaffe retsforbeholdet, men også forsvarsforbeholdet. Vi kan have en mistanke om, at det næste måske bliver euroforbeholdet, sagde Kristian Thulesen Dahl. Rammerne var helt perfekte forud for sommergruppemødets prestigefyldte fodboldkamp. Folketingsgruppen er vokset dramatisk efter det forrygende valg i juni, og MF-holdet havde derfor en solid talentbase at tage fra. Vejret var desuden glimrende til en fodboldkamp, fin temperatur og ikke en vind rørte sig. Banen lignende én, som en dygtig greenkeeper havde gjort sit ypperste for at pleje. Der var lagt op til en fodboldoplevelse af de helt store, hvis ikke lige det var for en mindre detalje. Dommeren. Af uvisse årsager havde Søren Espersen nemlig fået genvalg som dommer. Det gik galt sidste år, og i år gik det helt galt Brodersen er en mur! Kampen startede ellers godt. Kristian Thulesen Dahl lagde for med en hård, men fair tackling. Derfra udviklede kampen sig med stor intensitet, mange nærkampe og pæne chancer i begge ender. Personalet stod for de største chancer, men MF erne havde en sand mur i Henrik Brodersen på mål. Han stod i vejen for flere fornuftige forsøg, og et godt stykke inde i kampen var stillingen stadigvæk 0-0. Mål! Da MF-holdet bestod af 13 personer, og de ansatte blot kunne stille med seks mand, så skulle MF erne løbende skifte ud. Det fik afgørende betydning. Morten Mærsk, som arbejder for DF i Europa- Parlamentet, trykkede resolut af, og bolden fræsede i mål bag en komplet chanceløs MF-målmand, der nu var Pia Kjærsgaard. De ansatte jublede, som havde de vundet verdensmesterskaberne, men glæden varede kort, da Kristian Thulesen Dahl kort efter kom på banen igen, og med en kølig inderside fik han bragt balance i regnskabet Hat og briller Herefter udviklede kampen sig til det rene hat og briller. Dommeren lavede 6

7 Søren Espersen fløjter kampen i gang Skagen MF erne er godt tilfredse med et brændt personalestraffespark. Henrik Brodersen med bold Hvem skal jeg aflevere til? hele tiden reglerne om, og spillerne blev mere rundtossede og forvirrede end en radikal i en rundkørsel. Til sidst skulle kampen afgøres på straffespark. Der blev sparket nogle stykker. Mål blev scoret og forsøg brændt. Efter stor forvirring lød det så pludselig fra dommer Espersen: Jeg er ked af at sige det, men de ansatte har vundet kampen. Dommeren ødelagde kampen Kristian Thulesen Dahl var efter kampen ikke sen til at komme med en hård dom over dommeren. I dag må vi sige, at det entydigt var dommeren, som ødelagde hele kampen. Det var synd for spillerne og for tilskuerne. Kampens hovedperson, Søren Espersen, bedømte dog sin indsats helt anderledes. Jeg er selv utrolig tilfreds med min indsats, lød det ubeskedent fra Espersen. Han tilføjede: Jeg synes så i øvrigt, at kampens kvalitet var det ringeste, jeg nogensinde har oplevet. De ord var dog nok mest af alt et fikst forsøg på at aflede opmærksomheden fra egen indsats. Et forsøg, der faldt til jorden på samme måde, som når en socialdemokrat forsøger at give den som strammer på udlændinge- eller retsområdet. Jens Henrik Thulesen Dahl i vanskeligheder. Mikkel Dencker iler til hjælp. Folketingsgruppen lader som om, at de har vundet kampen. 7

8 DF-poster På pladserne, parat START! Den nye Dansk Folkepartigruppe i Folketinget er på plads. De nye MF ere har skrevet under på, at de vil overholde Grundloven. Et sindrigt regelsæt, som skal overholdes, før medlemmerne kan tildeles deres pladser, er efterlevet. Den omfattende rokade, som skal sikre, at de nye folketingsgruppers, sekretærers og administrative ansattes kontorforhold, er foretaget og gruppeværelserne omfordelt til alles tilfredshed. For Dansk Folkepartis vedkommende er nu også ordførerposterne fordelt og på plads. Her præsenterer vi samtlige 37 nye og gamle folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti. tei- Den 2. juli mødtes den nye DF-gruppes 37 medlemmer i DF s gamle gruppeværelse, som nu bliver skiftet til et større af slagsen, så er er plads til alle gruppemedlemmer. Foto: Carsten Lundager 16 nye MF ere Her er Dansk Folkepartis nye medlemmer af Folketinget Sydjyllands storkreds: Peter Kofod Poulsen Lise Bech Fyns storkreds: Pernille Bendixen Jan Erik Messmann Jan Rytkjær Callesen Østjyllands storkreds: Tilde Bork Dorthe Ullemose Sjællands storkreds: Merete Dea Larsen Susanne Eilersen Claus Kvist Hansen Københavns omegns storkreds: Kenneth Kristensen Berth Henrik Brodersen Nordjyllands storkreds: Ib Poulsen Vestjyllands storkreds: Karina Due Nordsjællands storkreds: Marlene Harpsøe Jeppe Jakobsen 8

9 DF s 10 formandsposter Dansk Folkeparti har fået formandsposterne i 10 af folketingets 30 udvalg. Derudover har DF fået syv næstformandsposter. Folketingets Præsidium: Pia Kjærsgaard. Beskæftigelsesudvalget: Bent Bøgsted. Det Udenrigspolitiske Nævn: Søren Espersen. Indfødsretsudvalget: Christian Langballe. Miljø- og Fødevareudvalget: René Christensen. Retsudvalget: Peter Skaarup, Dansk Folkeparti Sundheds- og Ældreudvalget: Liselott Blixt. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget: Martin Henriksen. Udvalget for Forretningsordenen: Pia Kjærsgaard. 71-tilsynet: Karina Adsbøl. Kristian Thulesen Dahl bød velkommen til nye og gamle folketingsmedlemmer. Vestjyllands storkreds Dennis Flydtkjær Christian Langballe Martin Henriksen Nordsjællands storkreds Pia Adelsteen -og 21 genvalgte Her er Dansk Folkepartis genvalgte medlemmer af Folketinget Fyns storkreds Jens Henrik Thulesen Dahl Sjællands storkreds Søren Espersen Sydjyllands storkreds Kristian Thulesen Dahl Morten Marinus Alex Ahrendtsen René Christensen Karina Adsbøl Østjyllands storkreds Mette Hjermind Dencker Københavns omegns storkreds Pia Kjærsgaard Liselott Blixt Marie Krarup Hans Kristian Skibby Mikkel Dencker Karin Nødgaard Nordjyllands storkreds Bent Bøgsted Kim Christiansen Københavns storkreds Peter Skaarup 9

10 Ny formand Fredag den 3. juli kl stemte folketinget først om indstillingen fra Udvalget til Prøvelse af Valgene. Herefter udsatte den midlertidige formand mødet så nye medlemmer kunne skrive under på at ville overholde Grundloven. Herefter valgte Tinget den nye formand for præsidiet: Pia Kjærsgaard Tillykke fru formand Den 6. oktober 1995 blev Dansk Folkeparti stiftet. Den 6. oktober 2015 åbner jeg Folketinget som Folketingets første kvindelige formand. Nøjagtigt med 20 års mellemrum. Er det ikke fantastisk. Jeg bliver sådan lidt: Hold da op. Det er da noget..! Af René Teige Foto: Hasse Ferrold Den nyvalgte formand for Folketingets Præsidium er stolt, glad og ydmyg. Her beretter hun om dagene før valget til landets næsthøjeste post: Det er en mulighed, som Dansk Folkeparti har fået. En stor mulighed, en stor anerkendelse og en plads, som jeg skal udfylde på bedste vis. Det vil jeg gøre mit bedste for at leve op til. Jeg glæder mig. Det bliver noget ganske andet. I en alder af 68 begynder jeg et helt nyt arbejde. Men heldigvis er det med de samme søde, rare mennesker, jeg kender. Og det er i det skønne parlament, som jeg nu er kommet i og har været en del af i snart 32 år, siger Pia Kjærsgaard. Så på den måde kan man jo sige, at selve arbejdet bliver noget helt andet. Det bliver meget mere administrativt, meget mere repræsentativt. Det, jeg jo skal, er at sørge for, at folkestyret fungerer, at folk herinde har gode vilkår, at der er en god ånd. Og jeg vil prøve med godt humør, så meget, som jeg overhovedet kan, at leve op til de forventninger, jeg kan mærke, der er. Lidt ør i hovedet Pia Kjærsgaard viser på én gang stolthed, glæde og ydmyghed. Men svarer med en perlende latter, da fru formanden bliver mindet om, at nu er hun blevet Helle Thorning-Schmidts chef (eks-statsminister, tidligere formand for Socialdemokratiet og nuværende præsidienæstformand, red.) Det er ret sjovt. Jeg er jo også statsministerens chef. Man har en position lige under Dronningen. Det er jeg godt tilfreds med, også at jeg har min egen prins Henrik, ler Pia Kjærsgaard. En fornem position er ikke blot staffage. Der skal arbejdes? Ja, det kan jeg allerede mærke med alle de møder, jeg har været til. Jeg er jo lidt ør i hovedet. Der er så mange nye ting, jeg skal sætte mig ind i. Det er jo alt: Sikkerheden herinde, folketingsmedlemmernes vilkår, de ansattes 10

11 og faktisk også pressens vilkår. Det er ansvar for til mennesker, siger hun. Da DF reddede kronen Pia Kjærsgaard har flere gange tidligere understreget, at det største øjeblik i hendes politiske karriere var, da det lykkedes at bevare kronen ved Euro-afstemningen den 28. september 2000, men på det seneste er DF gået fra succes til succes. Her skal blot nævnes EU-parlamentsvalget 25. maj 2014, Folketingsvalget den 18. juni 2015, samt naturligvis valget af Pia Kjærsgaard til formand for Folketingets Præsidium. Især sidstnævnte ligger tæt på triumfen fra Det er to meget forskellige ting. Der var ingen, som for 20 år siden havde troet på det her. Jeg troede først selv på det få dage før, det blev officielt. Jeg er blevet spurgt mange gange om det, men jeg har bare skudt det til hjørne og sagt: Det beskæftiger jeg mig overhovedet ikke med. Jeg har mit arbejde som værdiordfører og mit hverv som 2. næstformand i præsidiet. Det er det, jeg varetager. Og jeg har heller ikke haft det i mit hoved. Det var først de sidste fem seks dage før afgørelsen, at jeg tænkte: Hold da op, det ser ud til, der er en mulighed. Så jo, det var meget overvældende. Vi vil savne dig, Pia DF ere fra nær og fjern er naturligvis imponerede over Pia Kjærsgaards seneste bedrift og har lykønsket hende med det nye hverv. Men de spørger også, om de vil komme til at savne Pia Kjærsgaard på den politiske scene. Det spørgsmål har jeg også selv stillet. Det har været i mine tanker, at jeg ikke kan tillade mig, på samme måde som tidligere, at lange Pia Kjærsgaard sammen med Claus Dethlefsen, chef for lovsekretariatet og DF s gruppeformand Peter Skaarup Pia Kjærsgaards udnævnelse til formand for præsidiet kaldte naturligvis al landsens medier på banen. ud efter de andre eller agere partipolitisk. Det er slut. Derfor vil jeg også godt sige, at det ikke var en post, jeg ville have sagt ja til for 10 år siden. Men på dette tidspunkt, hvor jeg har været så mange år i Folketinget, hvor jeg har den alder, jeg har, og hvor der er kommet så mange nye folketingsmedlemmer, som nu skal udfylde pladsen, er det noget andet. Tidspunktet er det rigtige. Gennem hele mit politiske liv har tidspunktet for mig været det rigtige. Helt tilbage fra jeg gik ind i politik og stiftede Dansk Folkeparti og blev formand for DF til jeg trak mig som formand og i en periode havde en skal vi sige blid overgang, til det hverv jeg har nu. Men bare rolig. Pia Kjærsgaard trækker sig bestemt ikke fra sine populære møder rundt om i landet. Hun vil stadig engagere sig, tage ud og besøge institutioner, passe sin facebook-side, hvor hun har godt følgere, der melder om alle mulige ting. Jeg vil bevare kontakten til folketingsgruppen. Selvom jeg har fået et nyt, stort formandskontor i Vandrehallen på Christiansborg, så beholder jeg mit gamle kontor i Proviantgården og kommer til alle de gruppemøder, jeg overhovedet kan. Jeg vil være nærværende. Helt sikkert. Traditioner og værdier I formandsjobbet vil Pia Kjærsgaard være fair og bestemt. Og der er ganske mange midler, der kan tages i anvendelse, hvis både skrevne og uskrevne regler bliver misligholdt. Jeg vil værne meget om traditionerne. Det her hus er så fyldt med traditioner, værdier og gammel historie. De ting giver jeg ikke køb på. Og formanden for Folketingets Præsidium har en række sanktionsmuligheder ved brud på reglerne. Hvis folk bander fra Folketingets talerstol, får man i første omgang en blid bemærkning. Nogle politikere kommer jo i karambolage med reglerne. Hvis der er tale om bevidste handlinger, og hvis det fortsætter, så kan man fratage medlemmet ordet. Jeg tror ikke, det kommer dertil, siger Pia Kjærsgaard, der ganske sikkert vil omtale en række af ovenstående emner, når hun går på talerstolen ved Dansk Folkepartis 20. årsmøde den 19. og 20. september i Jyske Bank BOXEN i Herning. Tirsdag den 30. juni rygtedes det, at Pia Kjærsgaard fredag den 3. juli ville blive valgt til formand for Folketingets Præsidium. Dermed ville Dansk Folkepartis medstifter, partiformand fra 1995 til 2012 samt DF s værdiordfører de seneste tre år, blive den første kvinde nogensinde på den ærefulde post. For nu lige at føje endnu en titel til Pia Kjærsgaards imponerende CV har hun også beklædt stillingen som 2. næstformand i præsidiet - fra 11. oktober Det sejlivede rygte om Pia Kjærsgaards formandskab blev reelt, da hun og partierne i blå blok offentliggjorde hendes kandidatur torsdag den 2. juli, en dag før selve valget blev foretaget og Pia Kjærsgaard blev ny formand. Glosen Præsidium er i øvrigt det latinske udtryk for den der sidder foran. Et udtryk som Pia Kjærsgaard til fulde har levet op til i hele sin karriere. Hun blev allerede i februar 2014 det længst siddende kvindelige medlem af Folketinget. I forvejen er hun den længst siddende, nulevende partiformand på Christiansborg (17 år) samt 10 år som ordfører for Fremskridtspartiet på Fyn. Og for nu lige at dimensionere rekorderne falder udnævnelsen af Pia Kjærsgaard sammen med, at det i år er 100-året for 1915-grundloven, der gav kvinder valgret. 11

12 Aabenraa Vi vil værne om danskheden Dansk Folkeparti fik hver tredje stemme i Aabenraa Kommune ved folketingsvalget. Dansk Folkeblad har besøgt DF-land Af Susie Jessen Fotos: Carsten Lundager. Smørrebrødsjomfruen, Gerli Rasmussen, har opfundet noget, som ikke en gang er kommet til København endnu, som hun siger på et klingende og livligt sønderjysk. Fra sin lille butik i hjertet af byen overrækker hun to af sine luksuskurve med smørrebrød til Rene Bøhnke, der netop er trådt ind ad døren til den lille delikatesseforretning. Kurven, der omkranser friske rejer, sprød salat og hjemmelavet dressing er lavet af hjemmebagt brød. Gerlis egen opskrift og nyeste tilføjelse til menukortet. Gerli smiler til sin kunde. De er på besøg fra Dansk Folkeparti. De vil vide, hvorfor vi alle sammen stemte på DF. Stemte du også rigtigt? Spørger hun Rene. Ja, det gjorde jeg da, siger han og smiler. Gerli slår en latter op der kan du se! Hele hendes familie stemte på Dansk Folkeparti ved valget den 18. juni selv hendes mand, der ellers havde stemt på Socialdemokratiet i mange år, fik hun omvendt. Og størstedelen af hendes ansatte i den lille smørrebrødsbutik stemte da også på Dansk Folkeparti. Hun overrækker sin kunde kurven med smørrebrød. Han trasker ud i den varme sommerdag med sin frokost under armen. Op ad byens brostensbelagte gågade, hvor caféer og butikker med alt fra tøj til hårde hvidevarer ligger side om side og skaber liv i byen, der består af cirka indbyggere. Guirlander i gågaden Vi er i Aabenraa eller Affenrå, som de kalder det på sønderjysk. Cityforeningen har hængt dannebrogsflag op i guirlander i hele gågaden. Måske er det bare for at fejre, at det er sommer bemærker en lokal turist fra København, alt imens han kigger op på de rød-hvide flag, der står flot til den lyseblå sommerhimmel. Aabenraa er den kommune i Danmark, hvor Dansk Folkeparti fik flest stemmer ved folketingsvalget den 18. juni. Hver tredje, eller hele 31,8 procent, satte deres kryds ved Dansk Folkeparti. Det var en fremgang på 16,3 procent i forhold til valget i Enkelte byer i kommunen havde endnu større resultater. I landsbyen Hjordkær, ni kilometer vest for Aabenraa, stemte hele 39,5 procent på DF. Men hvad var det, der gjorde, at Dansk Folkeparti fik et så flot valg og blev det største parti i store dele af Sønderjylland? Vi har forsøgt at finde svar. Kæmper for Danmark På en stille villavej med velplejede hække og nye parcelhuse bor 31-årige Michael Hauborg. Han er selvstændig tømrer og familiefar til to små piger på fem og halvandet år og en af de cirka 1600 beboere i den lille by Hjordkær. Parcelhuset emmer af børnefamilie. I et hjørne ligger en bunke med lyserødt legetøj og børnestole. Ved sidste valg stemte Michael på Socialdemokraterne, men før det havde han altid stemt på Venstre. Det var første gang, at jeg stemte på DF denne gang. Jeg tænkte, at jeg ville stemme 12

13 Arne Petersen er politimand og nåede at redde et gammelt skilt med paskontrol fra grænsen, da disse blev revet ned. Han er en del af lokalforeningen i DF-Aabenraa og peger på, at netop grænsekontrol fylder rigtig meget hos DF erne i lokalområdet. på nogen, der først og fremmest tænkte på Danmark og ikke satte hele Verden først. Jeg er ved at være så træt af den manglende grænsekontrol at udlændinge bare kan suse igennem og at vi ser så meget østeuropæisk arbejdskraft, der kommer herop for at arbejde. Det er jo svært at konkurrere med især når det ikke foregår under de samme vilkår, som vi andre arbejder under, siger han og fortsætter. Jeg er ikke stolt af, at jeg stemte på Socialdemokraterne sidste gang. Det gør jeg aldrig igen. Jeg tror ikke der er noget, der kan få mig væk fra Dansk Folkeparti nu. Michael Hauborg opstartede sit eget tømrerfirma i Tre år senere flyttede han sammen med familien til Hjordkær, men blot tre måneder efter de var flyttet ind, fik han sig en slem overraskelse. Familien havde tilbragt julen væk fra hjemmet og firmabilen stod parkeret udenfor huset. Da Michael Hauborg og hans familie vendte hjem, var hele firmabilen tømt. Og den var virkelig tømt. Der var ikke noget tilbage. De havde stjålet værktøj for kroner. Vi fandt så senere ud af, at det var polakker, der havde været oppe over grænsen for at stjæle. De fangede dem nemlig senere, hvor de havde mit værktøj. Vi ser af og til en polsk varevogn, der kører rundt her i området. Heldigvis har vi et godt naboskab, hvor vi alarmerer hinanden, hvis vi ser noget. Det tror jeg hjælper, siger Michael Hauborg, som fortæller at naboens firmabil også blev tømt få måneder efter. I Hjordkær er det gode naboskab en høj prioritet. Michael tager jævnligt ud og ser ishockey sammen med en andre mænd fra byen. Pokeraftener og grillarrangementer hører sig også til. Og så er der en del snak over æ hæk, som Michael siger. Når man drikker en øl ude i haven, eller mødes ude på vejen og får en god sludder. Backgammon og rødvin er også en yndet fritidsinteresse hos flere af byens beboere. 13

14 Aabenraa Jeg vil ikke sige, at vi snakker meget politik, når vi ses, men vi har et fællesskab og en slags fælles forståelse for, hvordan tingene skal være. De andre partier bekymrer sig mest om, hvad vi vælgere kan gøre for dem. I DF bekymrer de sig mere om, hvad de kan gøre for os vælgere. Jeg tror generelt at vi her i byen er enige om, at de eneste der kæmper for Danmark er Dansk Folkeparti. Det er nok derfor, de har fået så mange stemmer her i Hjordkær. Flygtningeproblematikken mærkes En af Michaels gode bekendte i Hjordkær er hans genbo, Arne Petersen, som også er kasserer i Dansk Folkepartis lokalforening i Aabenraa. Han byder velkommen i sit hjem med et stort smil og lader den sorte labrador Carrie hilse på. Carrie er ikke kun familiens kæledyr, men også en vigtig del af Arne Petersens hverdag, da han er politimand og narkohundefører i Aabenraa. Carrie giver derfor en hånd med, når der skal findes stoffer ved ransagninger. Det er ofte Arne, der står for nogle af de sammenkomster, hvor Michael deltager. Det foregår ude i husets garage, hvor Arne har indrettet en lille stue med gamle møbler fra 60 erne. Her bliver der spillet backgammon, grillet pølser og diskuteret politik. Gerli Rasmussen driver en delikatesseforretning i Aabenraa. Hun har altid stemt på Dansk Folkeparti. På trods af, at Arne og resten af lokalforeningen i løbet af valgkampen delte brochurer ud i hver eneste postkasse i Hjordkær og hængte et hav af plakater op, så var både han selv og hans kone Stine, som han kalder Mulle, dybt overraskede over resultatet. Jeg sagde til Mulle, at hvis vi kunne ende på 17,5 procent, så ville jeg være rigtig godt tilfreds. Men nu kan vi sige, at fire ud af ti stemte på os her i Hjordkær. Det er jo helt vanvittigt, siger Arne, som dog godt kunne mærke forskel fra sidste valg, når han bevæ- 14

15 gede sig ud på gader og stræder for at dele brochurer ud. Hvor mange folk ved sidste valg ikke ville have brochurer fordi de ikke ville stemme DF, var det omvendt denne gang. Mange folk ville nemlig ikke have brochurer fordi de allerede havde besluttet sig for, at deres stemme skulle gå til Dansk Folkeparti. Der var en helt anden stemning, hvor mange sagde, at de stemte på os. Efter valget forsvandt mange af vores plakater. Jeg tror måske, at der er nogen, der har nappet dem som souvenirs, siger Arne og griner. Lokalforeningsmedlemmet er ikke i tvivl om, at der er nogle helt afgørende årsager til, at det gik så godt for Dansk Folkeparti i Aabenraa og for den sags skyld i hele Sønderjylland. En eller anden form for fysisk grænsekontrol er det altoverskyggende emne for folk hernede. Det betyder meget, at der kommer noget kontrol, for vi ser jo, hvordan folk kommer herop så nemt som ingenting. Jeg tror, at grænsekontrol virkelig er begyndt at blive vigtigt for folk, fordi de mærker hvor stort et pres der er kommet i forhold til flygtninge. Arne har kun hovedrysten til overs for de mennesker, primært københavnere, der efter valget mente, at Dansk Folkeparti fik et så flot valg i Sønderjylland, fordi sønderjyderne ikke er tæt på flygtninge og at det derfor var folk, der var skræmte og ikke vidste hvad de talte om. Tømrer Michael Hauborg har både stemt på Venstre og Socialdemokraterne før. Han har nu lagt sig fast på, at Dansk Folkeparti er hans parti. Han bor i byen Hjordkær, hvor Dansk Folkeparti fik 39,5 procent af stemmerne ved folketingsvalget. Jeg synes, det er synd for de mennesker, at de tror det. Vi mærker masser til det hernede. Vi har to flygtningecentre tæt på Hjordkær. Et i Bolderslev, der er fem kilometer væk og et i Uge, der er 10 kilometer væk. Vi ser det jo i vores hverdag og det bekymrer folk. Mest fordi man tænker over, hvor dyrt det er, at have de flygtninge samtidig med, at der ikke er råd til andre ting. Jeg vil gerne hjælpe flygtninge, men jeg synes, at hjælpen skal foregå nede i deres egne lande. På den måde kan vi også hjælpe de rigtig fattige. Jeg tror, der er Fortsættes side 19 15

16 Læsø Det døde hav i Kattegat Psoriasispatienter behøver ikke rejse til Israel for at opnå gode resultater af behandling i Det Døde Hav. De kan nøjes med at rejse til Læsø. Men det er ikke alle regioner, der støtter det alternativ. Af René Teige Al-Bahr al-mayyit, bedre kendt som Det Døde Hav en enorm saltsø på grænsen mellem Israel, Jordan og Vestbredden breder sig over 750 kvadratkilometer med en dybde på 400 meter. Saltindholdet er hele 32 procent, og det er hovedårsagen til, at danskere med psoriasis i snart et halvt hundrede år har opnået fine resultater ved behandling med bade i havet, lokalt, sort mudder, cremer og salver i et helt specielt miljø med blandt andet pollen fri luft. I Kattegat ligger Læsø. Her er havet 25 kvadratmeter og mudderet importeret, mens saltvandet er skabt med det berømte Læsøsalt. Forholdende er knap så store, men det er som bekendt ikke størrelsen men gørelsen, det handler om. Og lige præcis her er uenighederne mellem behandlere og regioner afgrundsdyb. Læsø Kommune, som har adresse på Doktorvejen..! har nemlig været medspiller i et forsøg på at give danske psoriasispatienter behandling på Læsø i stedet for at sende dem helt til Mellemøsten. Den løsning, som både er behandlingsmæssigt forsvarlig, væsentlig billigere samt skaber job og omsætning i ø-samfundet, kan patienter, der bor i Region Sjælland, ikke få tilskud til. Øvrige danske regioner (Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark) vil gerne sende borgere med psoriasis til behandling på Læsø med tilskud. Her har man i øvrigt fået foretaget undersøgelser af behandlingseffekten i både 2005, 2008, 2013 og senest i Sidstnævnte undersøgelse viser, som de foregående, en glimrende virkning på Psoriasis. Undersøgelsen konstaterer også en gennemsnitlig forbedring af PASI (Psoriasis Activity and Severity Index) på 88 procent. Det er helt urimeligt Det kan ikke være rigtigt, at det skal være adressen, der afgør hvilken behandling, man kan få, hvis man lider af psoriasis, understreger Liselott Blixt. Hun undrer sig blandt andet over, at behandlingen på Læsø kan godkendes i Region Nordjylland, men ikke på Sjælland. Her mener man ligefrem, at behandlingen på Læsø ikke giver et bedre resultat, end det man kan opnå via en almindelig hospitalsindlæggelse. Liselott Blixt tager om kort tid til Læsø for ved selvsyn at opleve det alternative behandlingstilbud fra Læsø Kur. Det er helt urimeligt, at psoriasispatienter, der bor i Region Sjælland, ikke kan få tilbudt behandlingen, når det viser sig, at effekten er stor, siger DF s sundheds- og psykiatriordfører Liselott Blixt. Hun har allerede taget skridt til at tage problematikken op på Christiansborg. I øvrigt har også Læsø kommune sat den lokale psoriasisbehandling på dagsordenen både lokalt og landspolitisk. Det er uforståeligt, at regionen ikke vil henvise patienter til Læsø, siger DF s sundhedsordfører. Politik på hovedet Når kritikken af Region Sjælland er massiv, er det ikke alene et spørgsmål om fravalg af psoriasisbehandlingen. Det gælder også den gyldne mulighed, det er for Læsø at få gang i ø-samfundet, der er en del af det udkantsdanmark, som et flertal af politiske partier jo er enige om, at de vil støtte. Det er jo at vende politikken helt på hovedet, siger Per Kjærsgaard Bragt, IT-Chef og kommunalbestyrelsesmedlem for DF i Læsø kommune. Jeg håber da også, at det lykkes for DF at sikre landsdækkende tilskudsordning til behandlingen. Sagen kulminerede sidste år, da regionsdirektøren på Sjælland gik til pressen og nedgjorde behandlingstilbuddet. Det reagerede vi selvfølgelig på, siger han. Liselott Blixt har ikke blot lokalpolitisk opbakning men også støtte fra den nyvalgte MF er for DF, Jeppe Jakobsen, der meget belejligt også sidder i Region Sjælland, som er den udskældte part i denne sag. Vi er helt på linje i denne sag, som i øvrigt også bliver støttet af Danmarks Psoriasis Forening og turistforeningen Visit Læsø, siger Liselott Blixt. DF vækker håb På Læsø Kur er salgs- og marketingchef Anne Mette Nielsen naturligvis begejstret for DF s initiativ. Men hun undrer sig over, at man ikke har kunnet løse problemerne uden at skulle omkring Christiansborg. Naturligvis har vi forsøgt at kontakte Region Sjælland. Jeg ved, at det er der også mange patienter som har. Der er et hav af folk, som er positive overfor alternativet på Læsø. Men der sker intet. Det, der skræmmer mig lidt, er, at jyske, fynske, men også sjællandske læger har udtalt sig positivt om vores undersøgel- 16

17 Liselott Blixt går nu ind i sagen om, at Region Sjælland som eneste danske region ikke vil godkende psoriasisbehandling på Læsø. Anne Mette Nielsen glæder sig over, at DF er gået ind i sagen om et nej til at give tilskud til alternativ psoriasisbehandling på Læsø. ser af behandlingens effekt. Det er nogle ganske få efter sigende magtfulde læger på Sjælland der blokerer for, at der kan indføres en fælles regional politik på området, siger Anne Mette Nielsen. Nu håber hun, at DF s arbejde for at få skabt mulighed for, at alle landets psoriasispatienter får lige adgang til behandlingen på Læsø lykkes. 17

18 Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk Eilersen, Susanne susanne@lunddalvej.dk Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Larsen, Merete Dea meretedl@roskilde.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Skaarup, Peter, dfgibu@ft.dk Thomsen, Steen dfstth@ft.dk Vistisen, Anders Anders@df-ungdom.dk Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm poul.lindholm.nielsen@ft.dk DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk Bech, Lise lise.bech@ft.dk Bendixen, Pernille pernille.bendixen@ft.dk Berth, Kenneth Kristensen kristensen.berth@ft.dk Blixt, Liselott dflibl@ft.dk Bork, Tilde tilde.bork@ft.dk Brodersen, Henrik hebr@ft.dk Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk Callesen, Jan Rytkjær Jan.callesen@ft.dk Christensen, Anita anita.christensen@ft.dk Christensen, René dfrech@ft.dk Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk Due, Karina karina.due@ft.dk Eilersen, Susanne susanne.eilersen@ft.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk Hansen, Claus Kvist claus.kvist.hansen@ft.dk Harpsøe, Marlene dfmaha@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Jakobsen, Jeppe jeppe.jakobsen@ft.dk Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk Krarup, Marie dfmakr@ft.dk Langballe, Christian dfchla@ft.dk Larsen, Merete Dea dfmdla@ft.dk Marinus, Morten dfmomj@ft.dk Messmann, Jan-Erik jan.messmann@ft.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Poulsen, Ib ib.poulsen@ft.dk Poulsen, Peter Kofod dfpekp@ft.dk Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter dfgibu@ft.dk Ullemose, Dorthe dorthe.ullemose@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 19. årgang, nr. 3/2015. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Henrik Mogensen, Susie Jessen og Karina Schultz. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer den 2. oktober 2015 Deadline for kalender o.l. er den 7. september 2015 Forsidefoto: Carsten Lundager Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. Arrangementer Slaget om Vestegnen DF Brøndby Lokalafdeling sluttede valgkampen op til folketingsvalget af med debat mellem Pia Kjærsgaard og socialdemokratiets Mattias Tesfaye, som gav en propfyldt sal smæk for skillingen. Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen styrede løjerne. Pia Kjærsgaard vandt debatten stort, hvilket da også fremgik af de to politikeres stemmetal ved selve valget. Her stemte på Pia Kjærsgaard, mens satte kryds ved Mattias Tesfaye, Klummen Se det er et løfte Folkemødedag med DF Lørdag den 29. august 2015 fra klokken til er der folkemødedag i Rudersdal på adressen: Havartigården, Havartivej 6, 2840 Holte. Morten Messerschmidt leverer indlæg om Schengensamarbejdet og de ikke lukkede grænser samt forklarer, hvad netop dette samarbejde medfører af dårligdomme for Danmark. Morten Messerschmidts indlæg er programsat til at vare fra klokken Arrangør er DF-Rudersdal. Mattias Tesfaye, ordstyrer Poul Madsen, Pia Kjærsgaard og Poul Gaardbo, formand. For DF Brøndby. Næppe var valget overstået og den gamle regering med støttepartier sendt i opposition, før den ene beskyldning om løftebrud efter den anden blev rettet mod DF, efter at regeringen indgik aftale om kommunernes økonomi. Der er på det nærmeste tale om en refleks fra den slagne venstrefløj. Alle (også S, R og SF) ved, at der ligesom med finansloven er tradition for at stemme ja, når debatterne om budgetter er overstået og der foreligger en afgørelse under det danske aftalesystem. Regeringen aftalte med kommunerne, at den allerede vedtagne ældremilliard ikke er øremærket. Den disposition er DF ikke enig i. Men det er ikke et løftebrud. DF har ikke været med i aftalen om kommunernes økonomi. Tværtimod har DF fået ført til protokols, at DF er ked af, at nævnte milliard bliver flyttet til bloktilskuddet. DF er i høj grad stadig i spil, når det gælder en økonomisk saltvandsindsprøjtning på ældreområdet. Det vil man se, når finanslovsforhandlingerne går i gang i den kommende måned. Her vil DF arbejde for at tilføre flere midler til ældreområdet. Og det er ikke løftebrud det er tværtimod et løfte. tei- 18

19 Folkemøde i Langeskov Fyns sidste kræmmermarked i 2015 finder sted fredag den18.- til søndag den 20. september og Dansk Folkeparti er som vanlig repræsenteret ved Langeskov Kræmmermarked, i øvrigt sammen med mellem til besøgende. Ifølge DF-Kertemindes lokalafdelings sekretær, webmaster Harry Skjoldemose, bliver der tale om en særdeles synlig DF-repræsentation. Her håber de mange deltagende DF ere at møde og at takke de mange, som stemte DF ved Folketingsvalget den 18. juni. Lokalafdelingen håber at få en livlig politisk debat på standen, hvor der er lagt op til diskussion om folketingsmedlemmernes løfter. Heriblandt et lovet IC-togstop i Langeskov. Stoppet, der forhåbentlig er en realitet fra 2016-kræmmermarkedet, vil betyde, at gæster på markedet blandt andet kan tage toget direkte til Langeskov fra Odense og Nyborg. Succes i Hauge og Salten DF s lokalafdelinger i Silkeborg og Skanderborg har i år deltaget på Salten Marked med en flot repræsentation. Resultatet af lokalafdelingernes arbejde på markedet var da også flere nytegnede medlemmer. Desuden har DF-Silkeborg netop været på Hauge Marked, hvorfra der ligeledes meldes om stort besøg. DFU-formand i Midtjylland Nana Thillemann Harring deltog på DF s stand, hvilket resulterede i kontakter med mange unge, politisk interesserede besøgende. Også her blev der tegnet nye medlemmer fra hele Midtjylland.. Bestyrelsesmedlem i DF-Silkeborg, Anni Madsen understreger da også, at succeen på de to markeder var så stor, at DF vil være repræsenteret på nævnte markeder også i Tæppet op i Skive Udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, entrer tirsdag den 13. oktober scenen i Skive Theater, hvor Martin Henriksen taler. Begivenheden finder sted i Skive Theater, Theaterpladsen 10, Skive tirsdag den 13. oktober 2015 kl Alle er velkomne og der er gratis adgang til arrangementet. Arrangøren, DF lokalafdeling i Skive, oplyser via formand Inge Lise Lyse, at nærmere program følger. Så hold øje med lokalafdelingens hjemmeside samt frulyse@gmail.com Fortsat fra side 15 mange, der synes, det er helt ude i skoven, at en afrikaner først søger asyl, når han er rejst hele vejen igennem Europa til Danmark. Så ved man jo godt, at det drejer sig om, at han vil et sted hen, hvor der er høj understøttelse, siger Arne Pedersen. Mange EU-kritikere Grænsekontrol og flygtningeproblematikken er områder, der interesserer mange i Aabenraa og omegn og det gør ifølge Arne Petersen også, at der er mange EU-skeptikere i Sønderjylland, fordi de tre ting på mange områder hænger sammen. EU kommer også tæt på i hverdagen for folk i Aabenraa og omegn, fordi udenlandske lastbilchauffører fylder en del. Folk ser meget ulovlig cabotagekørsel. Hvis man bare tager ned til Padborg, ser man jo hvordan de udenlandske lastbilchauffører holder og venter i flere dage på deres næste opgave. Det er jo ulovligt og det tror jeg folk er rigtig trætte af, lyder det fra Arne. En af de vælgere, der ligesom Arne bekymrer sig meget om grænsekontrol, flygtningestrømmen og EU s magt over Danmark, er Line Lebeck Jørgensen, som vi møder på det nye rådhus i udkanten af Aabenraa, hvor hun arbejder som kontorelev. Smilet er stort på den 22-årige Line, som nærmest taler rigsdansk dog kun for interviewerens skyld. Jeg sætter en stor ære i at tale sønderjysk med kollegaer og familie. Hvis du havde talt sønderjysk til mig, havde jeg også talt det til dig. Sådan noget skal man værne om, siger hun, alt imens vi finder et sted i solen udenfor rådhuset, hvor vi kan sidde. Line Lebeck Jørgensen stemte på Venstre første gang hun kunne stemme ved folketingsvalget i Hun kommer fra en familie, der stort set altid har stemt på Venstre, så det var naturligt for hende at lægge sin stemme på det samme parti. Min familie har altid stemt på Venstre. Undtagen til Europaparlamentsvalget selvfølgelig, hvor hele flokken valgte at stemme på Morten Messerschmidt i stedet for. Jeg stemte også Venstre første gang, men da jeg så begyndte at sætte mig ind i tingene, var det naturligt for mig at stemme på Dansk Folkeparti,, siger Line og fortsætter. Det er mest på grund af at DF gerne vil fremhæve det danske og så kan jeg godt lide, at de vil have mindre EU. EU skal ikke bestemme så meget det betyder en del for mig, at vi som land skal have mulighed for at bestemme som vi vil. Det skal ikke dikteres fra EU, siger Line. Hun nævner også Dansk Folkepartis dyrevelfærdspolitik og uddannelsespolitik som gode grunde til at hun meldte sig ind i Dansk Folkeparti. Holdningerne står Line ikke alene med. Størstedelen af hendes vennekreds stemte også på Dansk Folkeparti ved valget og det var vel og mærke folk fra et hav af forskellige brancher og uddannelsesniveauer. Både ufaglærte, men også veninder, der er godt i gang med en videregående uddannelse. For 10 år siden var det måske lidt af et tabu at stemme på DF. Men nu bliver folk nærmest overraskede, hvis man siger, at man ikke har stemt på DF. Jeg var til en sammenkomst med seks piger forleden. Fem af os havde stemt på Dansk Folkeparti og den sidste havde stemt på De Radikale. Så hun var lidt af en outsider den aften, siger Line Lebech Jørgensen og griner hjerteligt. Hun er i dag så overbevist om, at hun stemte rigtigt ved valget, at hun besluttede at melde sig ind i partiet for nylig. Hun nyder forskelligheden i Dansk Folkeparti. Min oplevelse er, at det ikke er bestemte typer, der stemmer DF. Det har været ung som gammel, der har stemt DF her i Aabenraa. Men jeg tror, at vi nok har det tilfælles, at vi vil værne om danskheden. Om trygheden, fællesskabet og vores traditioner. Det tror jeg betyder meget for folk især her i Sønderjylland. Derfor var der mange, der stemte på Dansk Folkeparti. 19

20 Nyt fra Borgen Ordener til DF ere V. René Teige Mandag den 10. august blev der takket for udnævnelser på Christiansborg Slot. Blandt de nyslåede Riddere af Dannebrog, var DF s næstformand, udenrigsordfører samt ordfører for Grønland og Færøerne, Søren Espersen og Kim Christiansen, transport- og færdselsordfører. De takkede begge Majestæten for tildelingen af Dannebrogsordenen. Galla, galla og galla Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden lørdag den 19. september søndag den 20. september bliver præget af, at det i år er 20-året for stiftelsen af Dansk Folkeparti Derfor er der skabt nogle rammer, der uden tvivl dikterer galla. Både af navn og af gavn gælder det blandt andet for galla-middagen lørdag den 19. september. DF har ikke tradition for dresscode, når vi fester i Herning. Men det vil være flot, hvis alle I deltagere møder frem i festlig påklædning og højt humør. Rytterstatuen af Christian IX på Ridebanen ved Christiansborg er skabt af komponisten Carl Nielsens hustru Anne Marie Carl Nielsen Højt til hest Den første konge fra den Glücksburgske slægt, Christian IX er placeret højt til hest på Christiansborg Slots ridebane. Og den flotte rytterstatue trækker både inden- og udenlandske turister til. Hvad mange imidlertid ikke er bekendt med, er, at det er den verdenskendte danske komponist Carl Nielsens hustru, Anne Marie Carl Nielsen ( ), som har skabt den kendte rytterstatue. Denne blev færdiggjort og opstillet i 1928 og var Anne Marie Carl- Nielsens største opgave i karrieren. Hun fik den efter en konkurrence i 1908, og efter 20 års intenst arbejde med studier og valg af hesterace (en Hannoveraner) blev statens tredje rytterstatue indviet. I øvrigt 22 år efter kongens død (29. januar 1906). Der foreligger intet om, hvorvidt Carl Nielsen bidrog med en komposition i forbindelse med hustruens fornemme værk. Hedensted sprunget over Dansk Folkeblad nummer 3 har blandt valgomtaler, kommentarer og stemmetal fået slettet Hedensted kredsens fantastisk fine valgresultat, der rettelig burde indgå i Top 5 men ikke gjorde det. Redaktionen iler med at råde bod på fejlen, som forekom på side 5 Hedensted kredsen hentede hele 30,3 procent af de afgivne stemmer, hvilket var det tredjestørste resultat. Her følger Top 5 denne gang med Hedensted: DF s top-5: 1. Aabenraa 31,9 procent 2. Sønderborg 30,9 procent 3. Hedensted 30,3 procent 4. Vejen 30,0 procent 5. Fredericia 29,9 procent (Kalundborg, som oprindeligt indtog 5. pladsen (29.5 procent) blev skubbet ned på en 6. plads. 20