Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag
|
|
- Finn Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 11 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Kort version Undervisningsministeriet November 2006
2 Page 2 of 11 Indhold 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. OM METODEN 1.3. EVALUERINGSGRUPPENS SAMMENSÆTNING 2. EVALUERINGENS HOVEDKONKLUSIONER 2.1. TEMA 1: PROJEKTOPGAVENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 2.2. TEMA 2: SAMSPILLET MELLEM DE INDDRAGEDE FAG OG PROJEKTOPGAVEN 2.3. TEMA 3: ELEVERNES KVALIFICERING OG OMVERDENSFORSTÅELSE 2.4. EKSEMPLER PÅ GOD PRAKSIS 2.5. EVALUERINGENS KONKLUSIONER I RELATION TIL FOLKESKOLEFORLIGETS FIRE HOVEDMÅL 2.6. SAMMENFATNING
3 Page 3 of Indledning Med Folkeskoleloven fra 1993 blev det besluttet, at eleverne i 9. klasse med virkning fra august 1995 og med gennemførelse første gang i foråret 1996 skulle lave en obligatorisk projektopgave. I aftalen om fornyelsen af folkeskoleloven indgået den 14. november 2002 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev bekendtgørelsen for projektopgaven ændret således: Ved lovændring udvides undervisningen i faget historie til at omfatte 9. klassetrin. Samtidig skal den nuværende projektopgave fremover i væsentligt omfang inddrage emner fra både samfundsfag og historie. Der skal gives såvel en udtalelse som en karakter for projektopgaven. [1] Det vil være frivilligt for eleven, om udtalelsen og karakteren skal påføres afgangsbeviset. Videre står der i forliget, at de forskellige initiativer skal evalueres, således at forligspartierne løbende kan følge implementeringen af forliget. På baggrund af ovenstående iværksattes en evaluering af, hvilken betydning ændringen af projektopgaven havde fået for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af projektopgaven og arbejdet med historie og samfundsfag. Præmisserne for evalueringen ændredes imidlertid, da lovforslag nr. 101 blev fremsat den 7. december 2005, idet dette lovforslag ophævede historie og samfundsfags binding til projektopgaven. Hvor Undervisningsministeriets første krav om evaluering af den nye projektopgave som nævnt i væsentligt omfang fokuserede specifikt på mulige ændringer i historie og samfundsfag og disse fags samspil med hinanden og med projektopgaven, fokuserer de nye krav fra 2005 mere på at få undersøgt, hvorledes fokus på bestemte fag og disses samspil med hinanden og med projektopgaven generelt fungerer her med historie og samfundsfag som eksempler på inddragede fag. Denne rapport udgør en forkortet version af den samlede evalueringsrapport, hvortil der henvises for yderligere uddybninger.
4 Page 4 of Evalueringens indhold Evalueringen fokuserer således på projektopgavens samspil med specifikke fag. Det overordnede evalueringsspørgsmål er: Hvilke konsekvenser har ændringerne af projektopgaven haft for tilrettelæggelsen og det faglige indhold af projektopgaven samt for undervisningen i de inddragede fag? Evalueringen fokuserer på tre temaer: Tema 1: Projektopgavens tilrettelæggelse og indhold, der søger at fastlægge de praksisændringer for tilrettelæggelsen af undervisningen, som ændringen af projektopgaven har ført med sig. Tema 2: Samspillet mellem de inddragede fag og projektopgaven, der søger at fastlægge, om og i hvilken grad samspillet mellem fagene og projektopgaven har sikret elevernes faglige engagement. Tema 3: Elevernes kvalificering og omverdensforståelse, der søger at fastlægge, om og i hvilken grad eleverne har udvidet deres omverdensforståelse, og hvilken betydning den nye projektopgave har for rummeligheden i forbindelse med elevernes arbejde Om metoden For at skabe det mest robuste grundlag for evalueringen er der foretaget en metodetriangulering, dvs. at der både er anvendt kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder til at belyse problemstillingen. Således er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt en række udvalgte skoleledere for at kortlægge hvilken rolle, de har haft i forhold til implementeringen af den ændrede projektopgave. Ligeledes er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere med ansvar for projektopgaven på de skoler, der er udvalgt i forhold til skolelederundersøgelsen med henblik på at indsamle de konkrete erfaringer i forhold til projektopgavens tilrettelæggelse og indhold samt samspillet med de inddragede fag. Videre er der foretaget syv semistrukturerede interviews af lærere, som i spørgeskemaundersøgelsen tilkendegav, at de anså, at den nye projektopgave betød en styrkelse af projektopgaven generelt og af de inddragede fag. Endelig er der foretaget seks fokusgruppeinterviews af elever, som er udvalgt af de interviewede lærere. Hensigten med de gennemførte interviews var at få indblik i god praksis hos de udvalgte lærere og deres elever Evalueringsgruppens sammensætning Evalueringen er udført af MUUSMANN Research & Consulting, CVU Sønderjylland og CVU Nordjylland i et tæt samarbejde med fagkonsulent Asger Hermansen fra undervisningsministeriet. Fra MUUSMANN Research & Consulting har deltaget chefkonsulent Carsten Nykjær Madsen og konsulent Dorit Wahl-Brink. Fra CVU Sønderjylland har lektor Poul Hjort Madsen deltaget, og fra CVU Nordjylland har lektor Kristian Kaaberbøl og lektor Henning Brinckmann deltaget.
5 Page 5 of 11 Endvidere har evalueringsteamet fået bistand af en følgegruppe bestående af følgende personer: Lektor Jens Aage Poulsen, Formand for foreningen af lærere i Historie og Samfundsfag, lærer, cand. pæd. Lene Rasmussen og Formand for Foreningen af historielærere ved seminarierne, lektor Jens Pietras.
6 Page 6 of Evalueringens hovedkonklusioner Samlet set viser evalueringen, at den nye bekendtgørelse om projektopgaven, som var gældende i skoleåret 2005/06, ikke markant ændrede på lærernes måde at håndtere projektopgaven på, selvom det til en vis grad førte til en opprioritering af det faglige fokus. Dette uddybes i det følgende Tema 1: Projektopgavens tilrettelæggelse og indhold I korte træk kan erfaringerne med projektopgavens tilrettelæggelse og indhold beskrives således: Undersøgelsen viser, at historie- og samfundslærerne kun i ringe grad havde hovedansvaret for planlægningen og gennemførelsen af den nye projektopgave. Selv om historie- og samfundslærerne ikke havde hovedansvaret for arbejdet med projektopgaven, var en del af disse lærere i et vist omfang involveret i arbejdet med projektopgavens tilrettelæggelse, gennemførelse og bedømmelse. Dog viser undersøgelsen, at dansk- og klasselærerne i overvejende grad var de centrale personer i arbejdet med projektopgaven. Endvidere havde kun et begrænset antal af de historie- og samfundslærere, som deltog i projektopgaven, linjefagsuddannelse i disse fag. Ca. halvdelen af emnerne relaterede sig direkte til historie og samfundsfag, mens yderligere ca. en femtedel ligeledes knyttede sig til historie og/eller samfundsfag. Næsten halvdelen af lærerne angav, at trinmålene for historie og samfundsfag blev inddraget i emnevalget. De valgte delemner omhandlede primært forhold, der var aktuelle i tiden, samt delemner der omhandlede globale og nationale forhold. Delemner med udgangspunkt i lokale problemstillinger var stort set fraværende. Som eksempler på delemner, der blev valgt i stort omfang, kan nævnes terror, krisen i Mellemøsten, racisme og naturkatastrofer. Undervisningsformerne i forbindelse med projektopgaven ændrede sig kun i begrænset omfang med den nye bekendtgørelse. Der foregik imidlertid flere steder særlige forberedelsesforløb til selve projektopgaven, ligesom der til en vis grad blev fokuseret mere på historie og samfundsfag i arbejdet med projektopgaven, end der tidligere blev gjort. Skoleledelsen spillede en meget tilbagetrukket rolle, ligesom regelændringerne ikke foranledigede større ændringer i time-fagfordelingen eller tildeling af ressourcer til indkøb af materialer osv. Omvendt viser undersøgelsen, at lederne ikke så større barrierer i forhold til implementeringen af den ændrede lovgivning. Især dansk og kristendomskundskab ud over historie og samfundsfag indgik i arbejdet med den nye projektopgave. Endvidere havde skolebibliotekerne en meget central rolle i forbindelse med gennemførelsen af projektopgaven. I forbindelse med valg af det overordnede emne spillede de deltagende lærere en central rolle, mens lærerne især dansk- og klasselærerne i selve projektugen først og fremmest fungerede som tovholdere og praktiske grise, mens de fokuserede mindre på de faglige mål i deres fag Tema 2: Samspillet mellem de inddragede fag og projektopgaven I korte træk kan erfaringerne med samspillet mellem de inddragede fag og projektopgaven beskrives således:
7 Page 7 of 11 Trinmålene for historie og samfundsfag blev i vid udstrækning inddraget i den overordnede planlægning af projektopgaven, mens de kun i mindre grad blev inddraget i den konkrete planlægning for de enkelte elever. Imidlertid blev det opfattet som en styrke for projektopgaven, at der var krav om at inddrage specielle fag, her historie og samfundsfag, på trods af, at trinmålene for fagene i det konkrete arbejde med projektopgaven kun i mindre grad direkte blev inddraget. På langt de fleste skoler blev der kun i begrænset omfang draget nytte af de nye regler for fleksibilitet, som den nye måde at opgøre timefordelingerne på giver mulighed for. På mange skoler er der ikke sket en sammentænkning mellem tilrettelæggelsen af de inddragede fag og projektopgaven. Der var imidlertid samlet set en positiv vurdering af samspillet mellem de to fag og projektopgaven, bl.a. i forhold til hvordan projektopgaven og fagene understøttede hinanden. Således angav næsten halvdelen af de adspurgte lærere, at ændringen af projektopgaven betød øget fokus på projektopgavens faglige indhold, ligesom der var flere, der var enige end uenige i udsagnet om, at projektarbejdsformen blev styrket med det øgede fokus på fagligheden i projektopgaven. Men trods dette angav kun 35 % af de adspurgte lærere, at de havde ændret praksis i forhold til at prioritere de faglige perspektiver højere end tidligere. Dette kan imidlertid være et udtryk for, at en række lærere også tidligere har lagt vægt på fagligheden i forbindelse med afviklingen af projektopgaven. Samlet set angav lærerne, at der ikke var nævneværdige problemer med at leve op til de nye ideer om samspillet mellem de inddragede fag og projektopgaven. Dette forhold skal sandsynligvis ses i sammenhæng med, at lærerne kun i begrænset omfang angav, at de nye regler for projektopgaven havde ændret deres praksis. Dette kan på den ene side tolkes således, at ændringen af projektopgaven var en stadfæstelse af gældende praksis. På den anden side kan det tolkes således, at lærerne bare ikke ændrede praksis, selv om de burde. Det skal dog pointeres, at de kvalitative interviews på skolerne med god praksis meget tydeligt viser, at den nye projektopgave blev betragtet som stadfæstelse af gældende praksis. Analysen viser, at lærerne ikke oplevede nævneværdige problemer i forbindelse med samspillet mellem de inddragede fags faglige elementer og projektopgaven. Derimod vurderede et flertal af lærerne, at det med den nye projektopgave var blevet vanskeligere at tilrettelægge en undervisning, der tog hensyn til den enkelte elevs forudsætninger, hvilket havde negativ effekt på rummeligheden. Og endelig mente et flertal af lærerne, at samspillet mellem fagene og projektopgaven havde negativ betydning for inddragelse af kreativitet i opgaveløsningen, ligesom det oplevedes, at undervisningen blev mere lærerstyret Tema 3: Elevernes kvalificering og omverdensforståelse I korte træk kan erfaringerne med elevernes kvalificering og omverdensforståelse beskrives således: Samlet set viser undersøgelsen, at bedømmelsen via både en karakter og en udtalelse tillægges stor og positiv betydning for elevernes arbejde med projektopgaven. Det er imidlertid interessant, at denne tilbagemelding til eleven kun i begrænset omfang foregik systematiseret, men derimod oftest ved, at læreren lavede personlige udtalelser til hver elev. Projektopgaven er i vid udstrækning blevet rettet mod aktuelle problemfelter. Samlet set havde elevernes indflydelse været betydelig om end den blev udtrykt på forskellige måder, såsom hhv. en vis indflydelse på valg af overordnet emne og en markant
8 Page 8 of 11 indflydelse på valg af delemner med problemstillinger, arbejdsformer og fremlæggelsesformer. Eleverne oplevede kun i en vis udstrækning, at de faglige krav var relevante. De var i overvejende grad optaget af selve projektarbejdsformen. Lærerne mærkede kun i begrænset omfang et stigende engagement omkring deres fag. De kvalitative interviews indeholder imidlertid en række gode eksempler på elevernes engagement i de faglige elementer. Lærerne oplevede kun til en vis grad, at eleverne var i stand til at bruge projektopgaven i deres kvalifikationsudvikling.
9 Page 9 of Eksempler på god praksis Der er som nævnt gennemført syv semistrukturerede interview med lærere og seks fokusgruppeinterview med elever som eksempler på god praksis. Disse interview er inddraget i diskussionerne undervejs i analyseafsnittene, jf. nedenfor. Imidlertid er der en række spændende elementer, som går igen i de gennemførte interview, som vi har valgt at fremhæve her. Indledningsvist skal det bemærkes, at der i de gennemførte interview i vid udstrækning var overensstemmelse mellem lærernes intentioner og oplevelser med tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af projektopgaven og elevernes opfattelse af disse forhold. En analyse af interviewene giver anledning til at opstille eksempler på god praksis således: En lærergruppe, hvor dansk- eller klasselæreren og historie- og samfundslærerne var fødte medlemmer, besluttede det overordnede emne for klassens projektopgave gerne i dialog med eleverne, men dog med en udpræget form for lærerstyring, således at kravene fra bekendtgørelsen om den nye projektopgave kunne opfyldes. De interviewede lærere betragtede det som en stor fordel, at de med den nye bekendtgørelse havde lettere ved at begrunde de faglige krav overfor eleverne i disses arbejde med projektopgaven. Især lagde lærerne vægt på, at eleverne skulle arbejde med aktuelle emner, der kunne være med til at udvikle deres omverdensforståelse. Efter valg af overordnet emne oplistedes på klassen en vifte af mulige delemner, hvorefter klassen inddeltes i grupper ud fra deres interesse for at arbejde med et specielt delemne. Herefter opstillede de enkelte grupper problemformulering til deres delemne. I forbindelse med problemformuleringsfasen havde især historie- og/eller samfundslæreren en aktiv vejlederrolle for at sikre de faglige elementer i det videre arbejde. Inden selve projektarbejdsugen gik i gang, havde skolebiblioteket eller klassens lærerteam gennemført relevante kurser i eksempelvis kildekritik, brug af Internet og materialesøgning i almindelighed. I selve projektarbejdsugen fungerede lærerne primært som tovholdere, praktiske grise og kvalitetssikrere med fokus på de faglige elementer fra historie og samfundsfag. Der blev lagt stor vægt på elevernes selvstændige arbejde. Både lærerne og eleverne lagde stor vægt på evalueringen af projektopgaven. I den forbindelse kom det tydeligt frem, at evalueringen med både karakter og udtalelse betød, at projektopgaven blev betragtet som en form for eksamen. Og netop dette medførte, at eleverne blev mere seriøse i arbejdet med de inddragede fag her historie og samfundsfag fordi de følte, at de kom til en form for eksamen i disse fag.
10 Page 10 of Evalueringens konklusioner i relation til folkeskoleforligets fire hovedmål Folkeskoleforliget 2002 har til formål at forbedre fagligheden, rummeligheden, indskolingen og udskolingen. Særligt for denne evaluering er, at den i vidt omfang bidrager med erfaringer i forhold til fagligheden, i mindre omfang i forhold til rummeligheden, mens den ikke berører indskolings- og udskolingsproblematikken. Intentionen med at inddrage specifikke fag i projektopgaven var at opprioritere fagligheden i projektopgaven. Blandt skoleledere og lærere var der generel tilfredshed med kravet om, at specifikke fag her historie og samfundsfag skulle inddrages i projektopgaven. En væsentlig forklaring på denne tilfredshed er, at lærerne med bekendtgørelsen i hånden lettere kunne begrunde deres ønsker om opprioritering af de faglige krav i arbejdet med projektopgaven over for eleverne. Men undersøgelsen viser ikke, at fagligheden blev markant styrket i forhold til tidligere. Dette forhold underbygges af fokusgruppeinterviewene med eleverne, idet eleverne først og fremmest fokuserede på selve arbejdsformen i projektopgaven, mens de kun i mindre grad interesserede sig for de faglige aspekter i fagene. Endvidere kan dette forhold understøttes af, at det primært var dansk- og klasselærerne, der var de centrale lærere i forbindelse med arbejdet med projektopgaven, og at kun et fåtal af de historie- og samfundsfagslærere, der deltog, havde linjefagsuddannelse i disse fag. Med hensyn til kravet om, at der skal gives såvel udtalelse som karakter for projektopgaven, var der generel tilfredshed blandt skolelederne, lærerne og eleverne. Med hensyn til rummelighed viser undersøgelsen, at den nye projektopgave ikke har haft markant indflydelse herpå, men at nogle lærere derimod vurderede, at kravene om at tilknytte specifikke fag til projektopgaven har mindsket rummeligheden. Genstandsfeltet for nærværende undersøgelse siger intet om folkeskoleforligets fokus på indskoling og udskoling.
11 Page 11 of Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der både blandt lærere og elever var tilfredshed med de nye bestemmelser for projektopgaven, som de var gældende for skoleåret 2005/06. De kvantitative undersøgelser tegner et billede af, at lærerne kun i mindre grad ændrede praksis i forhold til deres tidligere arbejde med projektopgaven på trods af de ændrede bestemmelser. Til gengæld indikerer de kvalitative lærerinterviews der var udvalgt som eksempler på god praksis at tilfredsheden skyldtes, at lovændringen var en stadfæstelse af gældende praksis. Ovennævnte betragtninger understøttes af, at der blandt lærerne kun i mindre grad var behov for en ministeriel vejledning i forbindelse med planlægningen og afviklingen af den obligatoriske projektopgave. [1] Bredt forlig om fornyelse af folkeskolen, november 2002, menuid=0515
Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag
Page 1 of 99 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Undervisningsministeriet Oktober 2006 Page 2 of 99 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. EVALUERINGSGRUPPENS SAMMENSÆTNING
Læs mereUdvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)
Udvalgsarbejde om projektopgaven. Udvalget består af LM, PWJ, UHL, CW. Udvalget er nedsat i henhold til rapport fra udviklingsudvalget af 12.05. 2005 med bestemmelse om, at der skal arbejdes med følgende:
Læs mereProjektopgaven på Forældreskolen
på Forældreskolen Introduktion til lærerne Side 1 af 6 Projektopgave 7.-9. klasse Indledning: Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Forældreskolen. Den
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereKort version. Undervisningsministeriet.
Page 1 of 12 Timefordelingsplaner i folkeskolen Undersøgelse af kommuners og skolers håndtering af de nye regler for timefordelingsplaner opgjort i årlige undervisningstimer á 60 minutter Kort version
Læs mereEn skole i bevægelse. Kort version
Page 1 of 9 Midtvejsrapport En skole i bevægelse Kort version December 2005 Indledning En skole i Bevægelse (ESIB) er den fælles betegnelse for et større antal udviklingsarbejder i grundskolen samlet i
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereLærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes
Læs mereEvaluering af Big Bang til Naturfag. Februar 2018
Evaluering af Big Bang til Naturfag Februar 2018 Evalueringen er gennemført af: Nana Quistgaard og Nina Waaddegaard Naturfagenes evaluerings og udviklingscenter Februar 2018 Indholdsfortegnelse Evaluering
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereevaluering af 16 åben skole-piloter
evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Kristendomskundskab Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereHar læreplanen stadig minimal betydning?
HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål
Læs mereGodkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag)
Punkt 7. Godkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag) 2018-046214 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at ny lovgivning vedr. styrket
Læs mereSKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT
Læs merePrøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs mereEvaluering. Emne. Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd efter forsøg med nye styrelsesvedtægter
Evaluering Emne Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd Aarhus Kommune Den 31. marts 2012 1. Resumé: I efteråret 2011 gennemførte en evaluering af valg til skolebestyrelser
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereVejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse
Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereFormål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4
Evalueringsrapport Nedlukning af Videobaseret udskrivningskonference Telemedicinsk forebyggelsesprojekt på Frederikssund Hospital afd. B1/B2 i samarbejde med Halsnæs Kommune og praktiserende læger. Indhold
Læs mereSkole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter
Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse
Læs mereSamfundsfag. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes
Læs mereNyhedsbrev nr. 1 for folkeskolen. Om ændringer i folkeskoleloven. Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Maj 2006
Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Nyhedsbrev nr. 1 for folkeskolen Om ændringer i folkeskoleloven Maj 2006 Der er i denne folketingssamling to ændringer af folkeskoleloven til behandling. Den ene
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereKort sagt skal du opnå en forståelse, der rækker ud over din næsetip!
Indledning Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Nørre Aaby Skole. Den er ment som en guide til lærere og som oversigt for forældre og elever. Linjerne
Læs mereUdmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a
1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereNotat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.
Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse
Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereFind metoden knæk IØ-koden
Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen
Læs mereAllerød Lærerforening
Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes
Læs mereKvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereUdtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for
Læs mereBaseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet
DRAGØR KOMMUNE Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet Skoleåret 2016-2017 Skole- og kulturafdelingen 01-09-2016 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING OG GENSTANDSFELT 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 4 HELHEDSVURDERING
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereGrundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereEvaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever. Rapporten
Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever Rapporten Juni 2002 1 Indledning... 1 1.1 Formål med undersøgelsen... 1 1.2 Målgrupper for undersøgelsen... 2 1.3 Undersøgelsens gennemførelse og
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereRESULTATER FRA FRIKOMMUNEEVALUERINGEN
ODSHERRED Til KOMMUNE Odsherred Kommune RESULTATER FRA Dokumenttype Kommunespecifik rapport Dato Oktober 2016 ODSHERRED KOMMUNE RESULTATER FRA FRIKOMMUNEEVALUERINGEN Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereRapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen
Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen Afdeling for udvikling, forskning og efter- og videreuddannelse 1. juni 2010 Indledning Denne rapport præsenterer resultatet af en fokuseret evaluering
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereOpholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter
Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER
Læs mereEvaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser
Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen
Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereUdtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse
DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter
Læs mereKlar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole
NOTAT 58 Januar 2018 Klar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole INDHOLD Indledning... 2 Sammenligning af de seks kommuner...
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereCooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3
Læs mereAugust 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
August 2014 Rapport Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 2. Anvendelse af hjælpemidler i de nationale test 4 2.1. Praksis for anvendelse
Læs mereSyvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:
Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 9 Afrunding 10 Forord Det er blevet en fast tradition,
Læs mereSamarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper
Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende
Læs mereBilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder
Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereRAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL
E F T E R S K O L E N H E L L E RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL SKOLEÅRET 2012-2013 Effektundersøgelse gennemført d. 13. - 15 november 2012 INDLED NING Efterskolen Helle er en selvejende institution, der driver
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mere