HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER M. MUNDTLIGT FORSVAR Home Assignments, Project Reports, Synopses with oral defence

Transkript

1 OBLIGATORISK FORSIDE Prescribed front page HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER M. MUNDTLIGT FORSVAR Home Assignments, Project Reports, Synopses with oral defence INSTITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATION Department of Business Communication NAVN: Name Mette Vedel Hyldgård (If writing in groups, please state names of all group members) CPR-NR.: Danish ID-Number (If writing in groups*), please state ID-numbers of all group members) EKSAMENSNR. (PÅ STUDERENDE): Student Exam No.: (6 digits at the top left corner of you Student ID-card) HOLD NR.: Class No. Ex.: U02 FAGETS NAVN: Course/Exam Title VEJLEDER: Name of Supervisor Bachelorprojekt i Sprog og Europæiske Studier Dansk Titel: Dansk Folkeparti - Konstruktion af et nationalt fællesskab? English Title: Danish People s Party - Construction of a national community? Lotte Skovborg ANTAL TYPEENHEDER I DIN BESVARELSE (ekskl. blanktegn): Number of Characters in your Assignment (exclusive of blanks): Side 1 af 30

2 Diskursanalyse af Dansk Folkepartis valgavis ved Folketingsvalget 2011 BA i Sprog og Europæiske Studier - Aarhus School Side 2of af Business 30 and Social Sciences, Aarhus Universitet - Bachelorprojekt maj 2012 af Mette V. Hyldgård

3 ABSTRACT The thesis is called Danish People s Party - Construction of a national community? and is concerned with how the Danish People s Party in their political communication constructs a particularly Danish community through their continuous discourse in the journal Dansk Folkeblad. The aim is to define what is constructed to be considered Danish and what is constructed to be considered Un-Danish. Moreover, the thesis is concerned with analyzing what consequences this construction may have for the readers of Dansk Folkeblad. The purpose then is through critical discourse analysis to analyze just the one edition of the journal published September 11 th 2011 with the overarching theme concerning the election in The theory applied within this method of critical discourse analysis is Benedict Anderson s theory on Imagined Communities complemented by Michael Billig s theory on Banal Nationalism. The theoretical aspects of importance to this particular project is hence the idea of nations being perceived as imagined i.e. constructed within the mind of people, the stereotyping of different elements of the world e.g. us them, by which The Danish People s Party creates dichotomies in their nationalist way of thinking. Apart from the abovementioned, Billig s point of view on nationalism creates an interesting perspective on how the Danish People s Party puts emphasis on Denmark as the center of attention in every article in the journal and furthermore, how this actually leads the focus away from internal issues such as homeless people, unemployment and criminals. Moreover, how these issues not are perceived as problems when involving Danish people, but only when involving foreigners or aliens. It is important to keep in mind, that this one edition of only one journal represents nothing but a small part of reality and the inductive method describes valid research to be findings of a general phenomenon. Hence, I find the discourse analysis to be the one method that will provide my research with the most valid outcomes. I hope, through this particular method, to discover a discursive pattern of the construction of a national community by the Danish People s Party through the continuous use of terms like Us and Them that will describe a general phenomenon. The conclusion of the thesis is that the Danish People s Party in fact does create a particularly Danish national community through a continuous discourse in Dansk Folkeblad in which the Real Danish are put up against what is, according to the Danish People s Party, the Wrong Danish. Especially the EU and aliens are considered to be a threat to Denmark and everything Danish. The consequences of this construction are many, and thus several theorists such as Ulla Holm Fadel (1999) and Charlotte Hamburger (1989) can be used to support what is discussed in this thesis. It is, however, most important to stress the impact that political power and discourse has on the readers of the journal. This constructed reality can in fact become reality and perceived as natural for people who are continuously exposed to the discourse. Signs: 2667 Side 3 af 30

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Teori Forestillede fællesskaber Banal nationalisme Metode Politisk magt og diskurs Diskurs i praksis: Critical Discourse Analysis Empiri Analyse: Diskursive konstruktioner af et dansk nationalt fællesskab Det idylliske normale Det fremmede unormale Konsekvenserne Konklusion Referencer Empiriske uddrag Litteratur Bilag 8.1 Bilag 1:Dansk Folkeblad, (11/09/2011), p Bilag 2: Dansk Folkeblad (11/09/2011), p Bilag 3: Dansk Folkeblad (11/09/2011), p. 3 Side 4 af 30

5 8.4 Bilag 4: Dansk Folkeblad (11/09/2011), p Bilag 5: Dansk Folkeblad (11/09/2011), p Bilag 6: Dansk Folkeblad (11/09/2011), p Bilag 7: Dansk Folkeblad (11/09/2011), p Bilag 8: Dansk Folkeblad (11/09/2011), p. 8 Side 5 af 30

6 1. Indledning Dansk Folkeblad er et tidsskrift, udgivet af Dansk Folkepartis folketingsgruppe 6-7 gange årligt siden februar 1997 (Dansk Folkeparti, 2012). Tidsskriftet berører alle Dansk Folkepartis aktiviteter, fra deres sommerfester på Bornholm til Til middag hos: Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeblad nr. 2, april 2011: 1) Ydermere, lægges der i tidsskriftets artikler og annoncer vægt på, hvad andre politiske partier, og i stor grad også, hvad EU-institutionerne foretager sig. Alt med henblik på, at Dansk Folkeparti kan ytre partiets egne meninger om disse foretagender. I forbindelse med folketingsvalget 2011 udkom der i alt fire eksemplarer af Dansk Folkeblad, som alle har fokus på valget. På Dansk Folkepartis hjemmeside kan man finde og læse samtlige udgaver af tidsskriftet, på nær eksemplaret fra 11. september 2011, som udelukkende blev husstandsomdelt. Jeg har valgt til mit projekt at tage udgangspunkt i det husstandsomdelte eksemplar, fordi jeg betragter dette som en valgavis. Den når ud til mange andre end blot de sædvanlige læsere og medlemmer af Dansk Folkeparti, og på den baggrund mener jeg, det er interessant at undersøge, hvilke holdninger og budskaber partiet har i sinde at dele med så mange som muligt. Der var mange både hele sætninger såvel som enkelte udtryk, der sprang i øjnene på mig, da jeg lagde mig ud med mit første eksemplar af Dansk Folkeblad. På forsiden står skrevet en lille artikel med overskriften Kender du vor fælles historie? (Dansk Folkeblad, 11. september 2011: 1) Artiklen fungerer som reklame for fem valgfilm, Dansk Folkeparti har lavet ekstraordinært til folketingsvalget Anden sætning i artiklen lyder: Hvad er det, der binder danskerne sammen som et folk? (Ibid.), og få linjer længere nede står der, at filmene fortæller om... den kernedanske kultur, som er vores (Ibid.). Allerede efter at have læst så minimal en del af avisen, undrer jeg mig over følgende: Hvem refereres der til, når Dansk Folkeparti skriver vor? Hvem er danskerne som et folk? Og hvad er den kerne-danske kultur? Ydermere skal det påpeges, at titlen som denne valgavis har fået er Slaget om Danmark (Ibid.), og i den føromtalte artikel nævnes det, at der er tale om en kulturkamp (Ibid.). Den kulturelle forståelse og perception af Danmark og danskerne bliver i Dansk Folkeblad konstrueret af Dansk Folkeparti, men hvad er partiets kulturelle opfattelse af Danmark og danskerne? Er der tale om en særlig dansk identitet? I så fald, hvordan kommer den til udtryk i valgavisen? I samme forbindelse er det interessant at undersøge, hvilke konsekvenser en sådan konstruktion kan have. Et spørgsmål, som eksempelvis Hog and Abrams stiller: how do people identify with a group, and precisely what are the consequences of such identification? (Billig, 1995: 67) er et spørgsmål jeg også vil stille i dette projekt. Hvis der bliver konstrueret et særligt dansk fællesskab over for det, der er udansk, må konstruktionen nødvendigvis have konsekvenser både for danskerne og for ikke-danskerne, idet begge grupper bliver berørt af konstruktionen. Mine ambitioner med dette projekt er at undersøge Dansk Folkepartis diskursive konstruktioner gennem kritisk analyse af tidsskriftet Dansk Folkeblad. Dansk Folkeparti er et til Folketinget politisk demokratisk valgt parti med en række valgte repræsentanter, hvis magt beror på vælgernes støtte. At betragte partiet som en på samfundsplan magtspiller er ikke misvisende, hvorfor det er interessant og relevant at undersøge, hvordan en sådan politisk entitet udøver sin magt gennem politisk kommunikation. Det er her, at ideen om diskursive konstruktioner kommer ind i billedet med iscenesættelsen af et særligt fællesskab og identitetsforhold. Det er i forlængelse heraf min tese, at Dansk Folkeparti i sin politiske kommunikation diskursivt konstruerer et nationalt Side 6 af 30

7 fællesskab. Dette kan af akademiske og videnskabelige grunde synes at bære præg af en kliché. Problemstillingen er derfor bygget op på at analysere både, hvordan partiet konstruerer dette fællesskab samt hvilke konsekvenser denne konstruktion har: Gennem en kritisk diskursanalyse af Dansk Folkeblad fra 11. september 2011 ønsker jeg at analysere, hvordan Dansk Folkeparti konstruerer et særligt dansk nationalt fællesskab, med fokus på hvilke modstandere der er tale om og med henblik på at diskutere, hvilke konsekvenser denne konstruktion har. Med dansk hentyder jeg til danskhed, som det bliver opfattet og beskrevet af Dansk Folkeparti i Dansk Folkeblad, hvorfor jeg har sat begreberne i citationstegn. Det samme gør sig gældende for modstanderne, og det vil i det hele taget være gennemgående i hele projektet, at jeg sætter begreberne for den, efter min mening, socialt konstruerede, diffuse virkelighed i citationstegn, herunder os og dem. I erkendelse af at Danmark i flere henseender kan betragtes som en konstrueret nation, kan der også være tale om et egennavn, og dermed ikke et diffust begreb. Derfor bliver der ikke sat citationstegn omkring netop dette ord. Selve projektets struktur er bygget op omkring fire hovedafsnit og en afsluttende konklusion, hvoraf det første afsnit omhandler teorien, som danner rammen om min analyse. Dette består af Benedict Andersons (1991) teori om nationen som et forestillet fællesskab og Michael Billigs (1995) teori om banal nationalisme. Begge teoretiske koncepter anvender jeg med henblik på at klargøre, hvilke elementer, der udgør den formodede diskurs, og særligt hvilke konsekvenser dette diskursive konstruerede fællesskab har for de involverede, hvad enten det er frivilligt eller ufrivilligt. Metodisk beror mit undersøgelsesdesign på en kritisk diskursanalyse af Wodak et. al. (1999), og til dels Norman Fairclough (2008), fordi det efter eget synspunkt er denne kvalitative fremgangsmåde, der i sin udformning inddrager den til projektets formål mest relevante teori. Wodak et. al (1999) skriver blandt andet om forskellige grundantagelser for at kunne benytte diskursanalyse som bedste metode til analyse af national identitet. Empirisk har jeg, som tidligere nævnt, valgt at fokusere på en husstandsomdelt udgave af Dansk Folkeblad. Jeg har via Dansk Folkepartis hjemmeside fundet andre udgaver, men vil som udgangspunkt ikke inddrage disse, da der er rigeligt med empirisk data i den ene udgave. I analysen vil jeg, med udgangspunkt i valgavisen, analysere fremkomsten af et særligt dansk nationalt fællesskab, som jeg mener, har stor betydning for, hvordan læserne af tidsskriftet kan danne sig et oversimplificeret billede af verden samt af sig selv og af andre, hvilket fører til en diskussion af konsekvenserne. Som Ulla Holm Fadel skriver i sin artikel Skik følge eller land fly (1999) er det underforståede og den generelle gennemgående mening om den naturlige opdeling af mennesker og disses tilhørssted en konstrueret virkelighedsopfattelse. Det er ud fra denne idé om en konstrueret virkelighedsopfattelse, at min kritiske diskursanalyse tager sit afsæt. Side 7 af 30

8 2. Teori I dette, projektets første afsnit, vil jeg gennemgå opbygningen af, og grundtankerne bag de udvalgte teorier. Jeg vil gå i dybden med de forskellige begreber, der eksisterer under hver valgt teori, og jeg vil kort sætte hvert begreb i perspektiv til mit emne i det afsluttende underafsnit 2.3. I opgavens analysedel vil jeg ligeledes komme med flere konkrete eksempler på forekomsten af de forskellige begreber i Dansk Folkeblad. I undersøgelsen af, om Dansk Folkeparti giver udtryk for konstruktionen af et forestillet nationalt fællesskab, og i så fald, hvordan konstruktionen af dette nationale fællesskab finder sted, vil jeg fokusere på Benedict Andersons teori om netop forestillede fællesskaber. Som et godt supplement hertil har jeg valgt Michael Billigs teori om banal nationalisme. Rækkefølgen, for introduktionen af hver teori er, at Andersons teori danner et godt grundlag for forståelsen af nationalisme, som Billig bygger videre på og går i dybden med i sin teori. Disse to teorier vil derfor være mine primære teorier. Under banal nationalisme vil jeg yderligere inddrage begreber som identitet, os og dem, kategorier og stereotyper. Adskillige teoretikere benytter sig af disse og flere andre begreber til at beskrive nationalisme i praksis. Der eksisterer dermed flere forskellige begreber, der med fordel kunne inddrages i projektet, men da der ikke er plads til alle, har jeg blot udvalgt de fire førnævnte. Begreberne, jeg har valgt, har alle logisk forbindelse til begge primære teorier, særligt banal nationalisme. Disse bliver inddraget for at uddybe min analyse, og for at gøre det nemmere både for mig sig såvel som for læseren at overskue og forstå delelementerne der udgør det konstruerede fællesskab. 2.1 Forestillede fællesskaber Benedict Andersons teori om forestillede fællesskaber, som første gang blev publiceret i 1983, omhandler oprindelsen af nationalstaterne, den nationale identitet og nationalisme. Anderson udpensler i store dele af sin teori, hvordan konstruktionen af nationen som forestillet er blevet til gennem blandt andet tidsopfattelse, religion og sprog (Anderson, 1991: xiii). Jeg har ud fra Andersons bog Imagined Communities (1991), valgt blot at fokusere på nogle få kapitler, som efter min overbevisning underbygger dette projekts emne. Det historiske forløb og alle parametrene Anderson nævner i sin bog vil dermed ikke være hovedfokus i dette projekt, det væsentlige er derimod at tage fat på udfaldet, som disse parametre har skabt - nemlig at nationen er, og til dels bør ses som, et forestillet fællesskab. Det er netop denne grundlæggende opfattelse, man bør anlægge sig, for at dette projekt synes validt i alle sine dele. Dette kommer jeg nærmere ind på i afsnit 3. For at tage fat på, hvad Anderson helt konkret mener med forestillet fællesskab, vil jeg starte med hans definition af nationen: It is an imagined political community and imagined as both inherently limited and sovereign. (Anderson, 1991: 6) Hans definition er altså opdelt i tre forestillinger om nationen: nationen som et politisk fællesskab, nationen som begrænset og nationen som suveræn. Den første forestilling om fællesskabet ligger til grunde i, at en forudsætning for et hvilket som helst fællesskab er en eller anden form for social Side 8 af 30

9 interaktion medlemmerne imellem (Ibid.: 7). Når der er tale om en nation som fællesskab, er det ikke muligt for alle medlemmer at kende eller møde hinanden. Omfanget af denne type fællesskab er for stort til, at dette kan lade sig gøre. At nationen er begrænset begrunder Anderson med, at verden ikke er én stor nation, men derimod består af flere nationer (Ibid.). Hvis én nation er lig med ét fællesskab, er fællesskabets grænser nødvendigvis de samme som nationens grænser (Ibid.), og dermed er der altså også en begrænsning på fællesskabet og selvsagt også på medlemmerne herunder. Nationen er suveræn, fordi, en nation i vor tid forudsætter eksistensen af en stat, der har den overordnede magt i nationen (Ibid.). Anderson begrunder dette punkt med historisk magtskifte i form af religionens tilbagegang og statens fremgang. Der er altså først tale om denne nationale idé efter skabelsen af det moderne statssystem. Anderson argumenterer yderligere for den nationale bevidsthed som værende opstået især grundet mangfoldigheden i menneskets sprog (Ibid.: 46), men også via de forskellige religioner, som har dannet rammerne for forskellige værdier op gennem tiden (Ibid.: 11). Det vil altså sige, at der ifølge Anderson i verden er tale om forskellige forestillede fællesskaber i form af forskellige nationer. Hvem der er medlemmer af de forskellige fællesskaber, afhænger blandt andet af, hvilket sprog de taler, og hvilken religion de har. 2.2 Banal nationalisme I forlængelse af Andersons ide om, at nationen som et fællesskab er forestillet, har jeg valgt at belyse Michael Billigs teori om banal nationalisme. Heri reflekterer Billig over den udbredte oversimplificering af identiteter, hvorfor denne opfattelse er opstået, og hvilket formål det tjener for dem, der deler opfattelsen. I denne teori understreger Billig, at en nation er mere end blot et forestillet fællesskab af mennesker også selve hjemlandet er forestillet (Billig, 1995: 74). Billig skriver, at verden er fyldt med ideologier, som gør den naturlig for menneskene. På den måde kam de bedre kan forstå den. Ideologien, Billig fokuserer på, er den nationalistiske ideologi (Ibid.: 15). I denne ideologi er det nationen, der ses som værende naturgiven for nogle mennesker: Nationalism involves assumptions about what a nation is: as such, it is a theory of community, as well as a theory about the world being naturally divided into such communities (Ibid.: 38). Hvorfor nogle kan tro, at verdens nationer og de forskellige sprog, menneskene taler, skulle være naturgiven, er, fordi de simpelthen glemmer, at nationerne, og altså grænserne der skal adskille nationerne fra hinanden, er blevet konstrueret af mennesker op gennem verdenshistorien (Ibid.). Med sin teori reflekterer Billig over, at når verden på denne måde bliver opfattet i nationer, bliver den ligeledes oversimplificeret. Han argumenterer for, at nationerne er konstrueret af mennesket, hvorfor de dermed ikke bør betragtes som naturgivne. En anden, der også understreger, at denne opfattelse af verden som naturligt opdelt i nationer er forkert, er Ulla Holm Fadel. Hun skriver i sin artikel Skik følge eller land fly :... at det naturlige er det, mennesker konstruerer som naturligt, og at det derfor ikke giver mening at tale om, at nogle mennesker hører mere naturligt til i visse dele af verden end i andre (Fadel, 1999: 219). Når man ser verden som naturligt opdelt i nationer, identificerer man sig selv som repræsentant for ens egen nationalitet. I forlængelse heraf kommer begrebet om identitet. Billig påpeger i sin Side 9 af 30

10 teori, at nationalisme af mange bliver sat i forbindelse med repræsentation af en national identitet. At alle danskere eksempelvis skulle have samme identitet er ikke et realistisk syn på danskerne, og som Stuart Hall også skriver:...the notion that identity has to do with people that look the same, feel the same, call themselves the same, is nonsense. (Hall, 1991: 49). Thomas Hylland Eriksen skriver i forhold til personlig og kollektiv identitet, at selve kilden til den personlige identitet er hukommelsen (Eriksen, 1996: 50) og som sådan ynder han at benytte begrebet identifikation frem for identitet, da identifikation giver udtryk for en dynamisk, mangesidet, omskiftelig proces og ikke en fast substans eller ting (Ibid.: 51). Det er vigtigt i dette projekt at anse identitet som værende dynamisk og mangesidet. Med det sagt, vil jeg stadig holde mig til begrebet identitet, hvor jeg dog tillægger det en betydning af identifikation. I forlængelse af ideen om, at danskerne alle skulle have samme identitet kommer begrebet os og dem. At beskrive vores nationale identitet som anderledes i forhold til deres nationale identitet er netop hvad dette begreb gør (Billig, 1995: 94). Det giver udtryk for en nationalistisk identitetsfølelse. Noget af det, der kan give os en nationalistisk identitetsfølelse, den samme følelse som Anderson ville kalde for det forestillede fællesskab, er patriotiske ceremonier (Ibid.: 60) såsom en landsholdskamp eller et folketingsvalg. I disse tilfælde er der ikke blot tale om os og dem, meningen er ydermere os mod dem. At dele verden op i os og dem ud fra nationer er blot én ud af mange måder at kategorisere og dele verden op i. Ulla Holm Fadel skriver: Når mennesker bevæger sig rundt i verden, kategoriserer de automatisk ved hjælp af tidligere erfaringer (Fadel, 1999: 220). Det vil sige, at man på forhånd har en idé om, hvordan andre generelt set er som menneske og dermed, hvordan man skal begå sig omkring dem. Kategorier kan både være store entiteter såsom nationer og religioner, men også mindre såsom ungdomsgrupper og politiske partier (Billig, 1995: 67). Kategorierne er opstået i menneskers sind for bedre at kunne forstå den verden, de bevæger sig rundt i. En måde, hvorpå mennesker kan konstruere en kategori er, at de mennesker, der bliver placeret under kategorien skal tro på, at den er virkelig (Ibid.: 69). Som jeg før har været inde på, er det kun et mindretal af medlemmerne, der interagerer med hinanden, når der er tale om en nation som et fællesskab, alligevel bliver de i stor stil identificeret både af sig selv og af andre til at være én nation (Ibid.: 68). Hvis blot vi er enige om, at vi er danskere i Danmark, så er kategorien dansker virkelig. Billig beskriver i sin teori, hvordan et individ kan være medlem af mange forskellige grupper på én gang, da der bruges forskellige delelementer fra identiteten, alt efter, hvilken kontekst man står i: (...) In different contexts, different identities become salient. (...) self-categorizations act as switches that turn on (or off) aspects of social identity, as identity is used in salient situations (Billig, 1995: 69). At identificere andre på en særlig måde kan altså forstås som mere end blot den nationale identitet (Ibid.). Det at kategorisere mennesker ud fra udseende, navn eller nationalitet, og antage at man ved, hvem de er og, hvordan de opfører sig i forskellige situationer, kaldes som bekendt at stereotypisere. Det er gennem tidligere erfaringer, at man danner sig en idé om, hvordan forskellige typer mennesker er for på forhånd at vide, hvordan man skal agere, når man møder dem. Her er igen tale om en oversimplificeret forståelse af verden og mennesket, der befinder sig i den. Når man stereotypiserer, fratager man mennesker deres individuelle og komplekse identiteter (Holliday et. al., 2010: 274). Særligt er det for stereotypisering frem for kategorisering, at førstnævnte ofte er negativ. Det er ikke Side 10 af 30

11 blot antagelser om, hvordan nogle mennesker er, det er fordomme om dem (Ibid.). Især når der bliver skabt et minoritetsforhold over for en majoritet, bliver der samtidig skabt fordomme om minoritetsgruppen. Det er som oftest normforskelle, der skaber fordommene, og når disse normforskelle bliver tillagt en betydning, kan der være tale om diskrimination. Som Kirsten Hvenegaard skriver om normforskelle: (...) Dette bliver udgangspunkt for forskelsbehandling og diskrimination. Majoriteten sætter reglerne for normerne og dermed skaber de en inklusion og eksklusionsproces. (Hvenegaard, 1996: 18). For at sætte teorien i perspektiv til dette projekts emne, reflekterer Anderson i sin teori over, at nationen ikke er et virkeligt fællesskab, men at folk blot forestiller sig et fællesskab. Det er her, at jeg vil argumentere for, at Dansk Folkeparti forestiller sig om Danmark og danskerne. Anderson begrunder sin teori med, at det er et fælles sprog, en fælles historie og til dels også et fælles tilhørssted, der gør, at folk føler sig knyttet sammen. Ud fra dette vil danskerne eksempelvis føle sig knyttet til andre, der også taler dansk, fordi de mere eller mindre ubevidst tænker, at de alle har den samme fortid, som nødvendigvis giver dem de samme værdier i livet. Dette kan være med til at forklare, hvorfor Dansk Folkeparti ikke mener, at indvandrere er rigtige danskere, da de ikke deler den samme historie med os. Den danske nationalfølelse, som Dansk Folkeparti giver udtryk for i Dansk Folkeblad, bliver skabt grundet et folketingsvalg. Her vil vi føle, at det er os, der gennem vores demokratiske rettigheder, skal vælge, hvem der har den overordnede magt i vores Danmark. Dermed har andre nationer ikke noget at sige, det er udelukkende noget, der berører os danskere. Side 11 af 30

12 3. Metode I dette afsnit vil jeg forklare ud fra hvilken metode, jeg har valgt at fange mit projekt an samt, hvordan jeg benytter mig af de valgte teorier som redskaber herunder. Som Jørgensen et. al. (1999) skriver om diskurs: Diskursive praksisser - hvorigennem man producerer (skaber) tekster og konsumerer (modtager og fortolker) dem ses som en vigtig form for social praksis, der bidrager til at konstituere den sociale verden og herunder sociale identiteter og sociale relationer (Jørgensen et. al., 1999: 73). Det videnskabsteoretiske udgangspunkt for mit projekt er af socialkonstruktivistisk natur. Da socialkonstruktivismen netop er en grundopfattelse af virkeligheden som en social konstruktion (Langergaard et. al., 2006: 105), er den mest hensigtsmæssig i forhold til dette projekts undersøgelser og videnskabelige opbygning. Det betyder, at hverken nation eller sprog er medfødt, men derimod til stadighed bliver konstrueret af den menneskelige sociale interaktion. Den kontinuerlige erkendelse af tilhørsforhold bliver ifølge socialkonstruktivismen en naturlighed for nogle og samtidig uacceptabelt for andre, hvilket er den tanke, jeg arbejder ud fra i dette projekt. 3.1 Politisk magt og diskurs Politisk magt og diskurs er to tæt forbundne begreber, som kan belyses ud fra kritisk og refleksiv analyse. Når man undersøger og analyserer diskurs, søger man at klarlægge a systemic pattern of meaning (Hall, 2001: 64), ud fra en til dette formål given mængde teoretiske antagelser om, hvordan diskurser bliver konstrueret og er sammensat af bestemte opfattelser af verden. Hall skriver: Representation means using language to say something meaningful about, or to represent, the world meaningfully, to other people (Hall, 2001: 1). Hvordan samfundsmæssige aktører konstruerer denne særlige måde at tale om nogen eller noget på kan have konsekvenser for andre, der ufrivilligt involveres i diskursen på baggrund af eksempelvis inklusion såvel som eksklusion og fremmedgørelse. Jeg har med en kritisk diskursanalyse som metodisk analyseredskab til hensigt at dekonstruere Dansk Folkeblad i samtlige retoriske virkemidler for at finde ud af, hvilken diskurs Dansk Folkeparti er en del af - og i stort omfang nok selv konstruerer -, hvad angår Danmark og danskerne og heraf de opstillede modsætninger. Som nævnt i teoriafsnittene, vil jeg bruge det teoretiske indhold som komponenter i den praktiske metodiske anvendelse. Det er grundlæggende ud fra Wodak et. al. (1999), at jeg vil tage udgangspunkt i et diskursanalytisk undersøgelsesdesign, som bygger på de teoretiske overvejelser af Anderson (1991) og Billig (1995). Norman Fairclough (2008) inddrager jeg, fordi han har nogle elementer med i sin beskrivelse af diskursanalyse, som jeg mener, kan underbygge Wodak et. al, og dermed gøre argumentationen mere valid. Både Fairclough og Wodak giver forklaringer på, hvordan diskurs kan forstås, og beskriver ligeledes, hvordan denne kan anvendes analytisk. 3.2 Diskurs i praksis: Critical Discourse Analysis Wodak et. al. har opstillet i alt fem basisantagelser om, hvad der har størst betydning for undersøgelsen af national identitet. For det første skal nationer forstås som værende mentalt Side 12 af 30

13 konstruerede (Wodak et. al., 1999: 153). Dette kan sammenlignes med, hvad Benedict Anderson skriver om nationer som forestillede politiske fællesskaber (jf. afsnit 2). For det andet skal nationale identiteter antages at være forestillet som en specifik form for sociale identiteter på baggrund af diskurs (Ibid.). Ved hjælp af sprog og andre semiotiske systemer betyder dette, at ideen om én specifik national identitet kun bliver virkelighed, fordi folk bliver overbeviste om, at det er sådan, det forholder sig. Dette sker blandt andet ved en kontinuerlig diskurs fra politikere, intellektuelle, medier eller gennem uddannelsessystemet (Ibid.). Norman Fairclough skriver også om kritisk diskursanalyse som en metode, der kan bruges i samfundsvidenskabelig forskning (Fairclough, 2008: 93). Herunder behandler han også sprogets rolle på en måde, der kan underbygge Wodak et. al., da han inden for sprog også inddrager semiotik, altså det sprogligt visuelle som kropssprog og billeder. Pierre Bourdieu er tredje punkt hos Wodak et. al.. Det er hans begreb om habitus, der her sættes fokus på. Wodak et. al. skriver, at i sammenhæng med diskurs skal national identitet ses som en form for habitus (Wodak et. al., 1999: 153), hvilket vil sige et kompleks af ideer, koncepter og perceptioner, som bliver delt af medlemmer inden for en specifik gruppe. Ligeledes har gruppemedlemmerne samme opførsel, når de stilles i sammenlignelige situationer. Det bliver her også forestillet, at andre nationer er anderledes fra ens egen nation, mens de dog er ens med hinanden. I denne forestilling er det, i forhold til opfattelsen af andre, helt normalt at ekskludere dem fra det konstruerede fællesskab og nedværdige dem, da de selvfølgelig kun kan være ringere end os. Det fjerde punkt ligger meget tæt op ad det tredje i den forstand, at Wodak et. al. her fokuserer på netop distinktionen af at være ens med over for at være anderledes fra nogen (Wodak et. al., 1999: 154). Seyla Benhabib skriver, at: Since every search for identity includes differentiating oneself from what one is not, identity politics is always and necessarily a politics of the creation of difference. ( ) What is shocking about these developments is not the inevitable dialectic of identity / difference that they display but rather the atavistic belief that identities can be maintained and secured only by eliminating differences and otherness. (Seyla Benhabib, 1996: 3). Sidste antagelse hos Wodak et. al. lyder, at there is no such thing as the one and only national identity in an essentializing sense. (Wodak et. al., 1999: 154). Her skriver Wodak et. al., at national identitet er socialt konstrueret ud fra forskellige kontekster. Dermed er en identitet dynamisk og kan ændre sig ud fra, hvilken kontekst der er tale om. Ud fra diskursanalyse kan jeg hermed generere spørgsmål som: hvilken rolle har Dansk Folkepartis retorik for samfundet? Hvilken betydning har de diskursive tendenser gennem Dansk Folkepartis brug af både ord og billeder for meningsdannelsen og virkelighedsopfattelsen hos læserne? I dette tilfælde vil læserne af Dansk Folkeblad udgøre samfundet, da jeg må antage, at de eneste, der påvirkes af retorikken, er dem, der kontinuerligt bliver udsat for den. Disse spørgsmål fungerer som hjælperedskaber i besvarelsen af min problemstilling. I forhold til de fem grundantagelser, som skal tages i betragtning, når man skal finde mening i, hvorfor national identitet opstår, hvor den opstår og hvordan den opstår, benytter jeg mig i dette projekt af samtlige antagelser. Som allerede fastlagt, vil jeg argumentere for, hvordan Dansk Folkeparti diskursivt konstruerer nationen Danmark (jf. afsnit 2). Det er netop via de retoriske Side 13 af 30

14 virkemidler fra Dansk Folkeblad, at jeg vil belyse, hvordan ideen om en særlig dansk identitet bliver konstrueret. Jeg benytter mig i dette projekt ikke af Pierre Bourdieus teori om habitus. At Dansk Folkeparti imidlertid repræsenterer forestillingen om, danskerne som en homogen gruppe med fælles kulturel perception af verden, såsom at andre nationer konsekvent er anderledes fra ens egen nation, er en central del af min analyse. I forlængelse heraf, vil jeg inddrage det Ulla Holm Fadel skriver, nemlig at det ofte er majoritetsdanskernes egne forståelser af verden, der ligger til grunde for, at forskelligheden opfattes som problematisk (Fadel, 1999: 256). Den fjerde antagelse vil også komme til udtryk i dette projekt gennem eksemplerne i analysedelen især ved eksemplerne på, at Dansk Folkeparti kun kan sikre Danmark og danskerne ved at fjerne det, der er udansk. Den sidste antagelse om identitet som værende dynamisk er, som jeg også nævnte i teoriafsnittet, en central opfattelse af identitet, for at undersøgelsen giver mening. Hvis man som læser af dette projekt har en i epistemologisk forstand kulturessentialistisk opfattelse af identitet, vil mine argumenter ikke give mening. Jeg vil netop argumentere for, at Dansk Folkeparti konstruerer en både dansk national identitet samt en fremmed identitet som led i et større diskursivt mønster. Jeg vil dermed argumentere for, at der er tale om en statisk identitetsforståelse som ikke harmonerer med en mere socialkonstruktivistisk verdensopfattelse. Side 14 af 30

15 4. Empiri I indledningen belyste jeg kort, hvorfor jeg tager udgangspunkt i Dansk Folkeblad fra 11. september I dette afsnit vil jeg imidlertid komme nærmere ind på, hvad der i dette tidsskrift findes af relevante informationer, som i forbindelse med projektets undersøgelser kan anvendes som valide empiriske uddrag. Det skal ligeledes nævnes, at jeg ikke har tænkt mig at foretage sammenligninger mellem tidsskrifter eller andet materiale fra Dansk Folkeparti. I dette projekt er det altså kun relevant, hvordan konstruktionen af et nationalt fællesskab er repræsenteret i dette ene eksemplar af Dansk Folkeblad og slutteligt, hvilke konsekvenser denne diskursive konstruktion har. Jeg er indledningsvis klar over, at ved kun at vælge ét tidsskrift, opstår der naturligvis en række videnskabelige problematikker i forhold til en eventuel falsificering eller verificering af tesen om, at der kan observeres et diskursivt mønster ved, at Dansk Folkeparti konsekvent og gennemgående i sit tidsskrift konstruerer et nationalt fællesskab. På den baggrund vil jeg ikke kunne bruge resultaterne af mine undersøgelser til hverken yderligere forskning eller til konstruktiv kritik af partiet som sådan. Jeg finder det dog stadig relevant at undersøge, om end det ikke reflekterer nyt banebrydende fokus, hvilken diskurs der præger partiets valgavis, særligt da det for mig er et tegn på, hvad de gerne vil have så stor en del af befolkningen som muligt til at vide om partiet og dets politiske ståsted. På denne måde skal den valgte udgave af tidsskriftet forstås som repræsentativ for Dansk Folkepartis gennemgående og kontinuerlige diskursive praksis. Dansk Folkeblad omfatter nyheder, særligt inden for politik og Dansk Folkepartis aktiviteter. Der er heri særlige artikler dedikerede til fortællinger om hverdagen hos medlemmer af partiet og eksempelvis, hvad enkelte medlemmer og andre danskere har gjort af særlige tiltag for partiet, den danske politik og det danske samfund. Et eksempel på dette er artiklen Et fristed for gadens piger, der fortæller, at Initiativtager til Reden, Dorris Otzen, blev i et af Pia Kjærsgaards Ugebreve omtalt som en af hverdagens helte (Dansk Folkeblad, 11. september 2011: 8). Derudover bliver Dansk Folkepartis mærkesager opridset i de forskellige artikler, og der bliver indsat statistikker over blandt andet arbejdsløsheden og antallet af asylansøgere (Ibid.: 6). Som det ofte kan anspores i valgmateriale, kommer Dansk Folkeparti omkring næsten alle partiets forskellige mærkesager. Derudover kommer det omkring langt de fleste af de områder, der er oppe at vende i valgkampen. Partiet får dermed ytret dets politik om adskillige emner, som både formodentligt selv Dansk Folkeparti samt andre politiske partier har som mærkesager. Det interessante ved disse forskellige områder er, at det netop er områder politikerne gerne vil have vælgerne til at interessere sig for, eller emner som partiet tror, vælgerne allerede har interesse i. I denne udgave er der blandt andet fokus på dyrevelfærd i artiklen Dyrenes stemme på Borgen, hvor Dansk Folkeparti skriver: Vi forlanger, at Danmark går enegang og standser dyreplageriet(...) (Ibid.: 7). I artiklen Den økonomiske tryghed i Forsvaret skal sikres står der: (...)Med andre ord: Til det hjemlige, fundamentale, forsvar af Danmarks Rige (Ibid.: 3). Dette område bearbejder både den økonomiske krise og organisering af Forsvarets politik. Kriminaliteten er i fokus i artiklen Et vågent øje om et trygt og hyggeligt Danmark, hvor Dansk Folkeparti skriver: Rystende tal: Mere end en tredjedel af indsatte i landets lukkede fængsler var i 2009 indvandrere, efterkommere eller udlændinge (Ibid.: 7). Det sidste område jeg vil nævne, som går igen i adskillige artikler i tidsskriftet, er problematiseringen i forhold til Danmarks deltagelse i EU. Side 15 af 30

16 Ét eksempel herpå er et uddrag fra artiklen Dannebrog skal på nummerpladerne, hvori det skrives: For tre år siden tromlede Bruxelles EU-nummerpladen igennem i Danmark (Ibid.). Som det fremgår af ovenstående eksempler, tager Dansk Folkeparti udgangspunkt i Danmark og danskerne under hvert enkelt emne. En vigtig detalje at få med for at opnå bedre forståelse for Dansk Folkepartis kulturelle forståelse og perception af Danmark, danskerne og andre nationer, er partiets overordnede målsætning, som det i valgavisen skrives om således: Dansk Folkepartis øverste formål er at bevare Danmarks frihed og selvstændighed, så vi kan sikre folkestyret og videreudvikle det gode land, som generationer før os møjsommeligt har bygget gennem vor lange historie. Vi vil bekæmpe ethvert forsøg på at indskrænke den folkelige frihed, og vi vil arbejde for, at de traditioner, som danner baggrund for vort frie samfund, forsvares overalt, hvor de trues (Ibid.: 5). Da min problemformulering involverer en analyse af, hvordan Dansk Folkeparti konstruerer et særligt dansk nationalt fællesskab og samtidig hvilke modstandere dette fællesskab inkluderer, har jeg delt mine undersøgelser af valgavisen op i bestemte temaer, hvor jeg finder, at de skrevne ord giver udtryk for danskerne og danskhed samt steder, hvor Dansk Folkeparti italesætter de fremmede og modstanderne af danskheden. Disse temaer vil jeg også opdele analysen i. Med henblik på at gøre denne mere overskuelig og at kunne arbejde mig op fra første del af problemstilling om, hvordan et nationalt fællesskab konstrueres inden for de diskursive rammer og kulturteoretiske overvejelser, som har til hensigt at belyse konsekvenserne af denne konstruktion og af den dikotomisk kunstige opdeling af verden i os og dem. Under temaet Det idylliske normale vil jeg dermed komme ind på den særlige danske nationale identitet og det nationale fællesskab. For at komme til bunds i denne distinktion af danskhed, bliver det blandt andet nævnt i avisen, at campingvogne, kolonihaver samt folk der tror på ytringsfrihed og ligeværd, alle kan karakteriseres som grundelementer i den essentialistiske forståelse af danskhed (Ibid.) Under Det fremmede unormale vil jeg komme ind på fremkomsten og repræsentationen af stereotyper og fordomme over for de andre, beskrevet som vores modstandere i den såkaldte kulturkamp. Jeg vil med denne opdeling argumentere for, at der i valgavisen foreligger en fra Dansk Folkepartis side normativ kulturforståelse. Øyvind Dahl skriver om den normative kulturforståelse: Der skal forestå et værdimål, og man skal kunne skelne mellem godt og ondt (Dahl, 2001: 56). Ifølge Dahl ser man sig selv, hvis man anlægger sig en normativ kulturforståelse, som værende eliten eller del af, og alt det, eliten kan lide, er af det gode, og kan betragtes som vores kultur. Alt det, de andre kan lide, er såkaldt ukultur (Ibid.). Side 16 af 30

17 5. Analyse: Diskursive konstruktioner af et dansk nationalt fællesskab I min analysedel vil jeg bruge den gennemgåede teori (jvf. afsnit 2), og helt specifikt bruge de i teorien introducerede begreber som redskaber i selve diskursanalysen. Jeg vil bearbejde min empiri både ud fra Benedict Andersons teori om nationen som forestillet og Michael Billigs teori om banal nationalisme. Som tidligere forklaret, er de to teorier tæt forbundne, hvad angår den ydre ramme og indholdet, hvorfor eksemplerne fra min empiri langt hen ad vejen vil kunne forklares med afsæt i disse konceptuelle rammer. Analysen består af to dele: den første del omfatter, hvilken måde hvorpå konstruktionen af et forestillet dansk nationalt fællesskab er repræsenteret gennem en kontinuerlig diskursiv talking about (Hall,1999: 26) i Dansk Folkeblad. Den første del af analysen er opdelt i underafsnit efter temaerne, som jeg introducerede i forrige afsnit, nemlig det idylliske normale og det fremmede unormale, således at jeg kan svare på mit spørgsmål om, hvordan Dansk Folkeparti konstruerer et dansk nationalt fællesskab, og ligeledes, hvordan der bliver skabt modstandere af danskerne i den såkaldte kulturkamp, som Dansk Folkeparti omtaler i Dansk Folkeblad. Efter jeg har identificeret, hvordan en særlig dansk identitet og ligeledes en særlig udansk identitet konstrueres, fører det naturligt videre til anden del af analysen, hvor jeg diskuterer konsekvenserne af denne konstruktion. Det er her, jeg ud fra den ny viden omkring kulturkampen, vil reflektere over, hvilke konsekvenser konstruktionen af dette særlige dansknationale fællesskab har, særligt taget det fremmede og modstanderne i betragtning. 5.1 Det idylliske normale Et vigtigt spørgsmål at spørge sig selv er: hvad er danskhed, og hvad indebærer det at være dansk? I forestående vil jeg give eksempler på, hvordan diskursen omkring danskerne kan betragtes som et resultat af den forestillede illusion om, at der findes en særlig dansk identitet og et dansk nationalt fællesskab. Eksempel 1: Slaget om Danmark (Dansk Folkeblad, 11. september 2011: 1) I det allerførste og meget korte eksempel vil jeg starte helt fra bunden af teorien om banal nationalisme, nemlig det at se verden som en verden af nationer (Anderson, 1991: 7). Ifølge teorien glemmer de fleste mennesker, at verdens nationer på mange måder skal betragtes som et af mennesket skabt fænomen, hvis faktiske eksistens beror på forestillingen om denne. Dette første eksempel på konstruktionen af et særligt dansk fællesskab antyder, at Dansk Folkeparti ser verden som opdelt i nationer, og de tager udgangspunkt i nationen Danmark, som noget der er værd at gå i kamp for. Side 17 af 30

18 Eksempel 2: Vælger du en fri og selvstændig dansk kultur, hvor vi danskere også fremover bestemmer i vort eget land, eller vælger du, at Danmark yderligere skal underlægge sig EU-føderalisterne i Bruxelles? (Ibid.) I dette eksempel fra artiklen Slaget om Danmark hæfter jeg mig særligt ved udtryk som vi danskere og vort eget land. Ovenstående tekstuddrag danner gennem disse udtryk grundlag for det, Benedict Anderson kalder et forestillet fællesskab, nemlig nationen Danmark, omtalt som vort land, altså danskernes land med os danskere som en homogen gruppe. Denne gruppe består af det kulturelle fællesskab af folk med samme livsanskuelser, holdninger og værdier. Da et helt land ifølge teorien er for omfattende til at være et ægte fællesskab, må det nødvendigvis være forestillet. Derudover hæfter jeg mig ved diskursen omkring EU. Så længe Danmark er medlem af EU, er det rimeligt at påpege selvmodsigelsen i først at bringe statsborgerne danskerne sammen i ét fællesskab, for derefter at skrive, at EU (som siden 1973 også har inkluderet Danmark) er en modstander og en modsætning. Det skal selvfølgelig huskes, at Dansk Folkeparti er modstander af Danmarks EU-medlemskab: DF ere er jo mildt sagt ikke tilhængere af EU... (Ibid.: 5), men det ændrer ikke på, at så længe medlemskabet foreligger, kan dette modsætningsforhold kun ses som paradoksalt i denne sammenhæng. Forholdet til EU vil jeg komme nærmere ind på i afsnit 5.2. Eksempel 3: Helle og Villy er tossede over, at vi danskere betaler så lidt i skat(...!) (Ibid.: 8) I artiklen: Advarsel! Pas på Helle og Villy de vil plukke dig for hver en skilling, du har bliver der på ny skrevet vi danskere. Det er tilsyneladende alment for Dansk Folkeparti at tale om det essentielle i at være en dansker. Identitet er altså naturgivent og fastlagt. Det kan begrundes, at validiteten af dette eksempel kan diskuteres, da der kan være tale om dansker i form af statsborgerskab. Som jeg imidlertid argumenterer for, og som teorien foreskriver, er staterne, forstået som nationerne, en konstruktion af verden, hvilket man ikke skal tage for givet. Derudover rejser dette eksempel også spørgsmålet om, hvem der er danskere set med Dansk Folkepartis øjne. Hvis der blot er tale om statsborgerskab, kan det jo undre én, hvorfor nogle mennesker med dansk statsborgerskab af Dansk Folkeparti, som præmis, ikke bliver accepteret som danskere. Eksempel 4: (...) og de pusler derfor med at indføre kørselsafgifter på 35 øre pr. km for at vi danskere kan få lov til at køre på vore egne danske veje (Ibid.) Danskerne får i dette eksempel et tilhørsforhold til Danmark gennem vore egne danske veje. Igen er der tale om en opdeling af verden i nationer som den grundlæggende præmis, og omdrejningspunktet er Danmark som ét fællesskab, med danskerne som medlemmer. Side 18 af 30

19 Eksempel 5: Den opgave, vi har påtaget os er: At normalisere forholdende i vort eget land. For det er jo netop det normale, vi er på vej tilbage til (...) Det var det unormale, der gjaldt i årene op til 2001 (Ibid.: 2) I eksemplet er fra artiklen Hvert år gør vi Danmark lidt mere dansk er der tale om et vi, hvilket refererer til Dansk Folkeparti selv. Når der imidlertid skrives (...) det normale, som vi er på vej tilbage til, er det repræsentativt for vi danskere. Vigtigt i dette tekststykke er, at der i en dikotomisk opstilling af os og dem (Billig, 1995: 94) bliver skrevet os, det normale over for dem, det unormale. Sat i perspektiv til overskriften og artiklens overordnede emne, er der tale om det rigtigt danske som det normale og det udanske som det unormale. Det er især denne distinktion, der har dannet grundlag for temaerne i min analyse. Eksempel 6: De seneste år har Årsmøderne indeholdt underholdende elementer med kolonihavehuse og campingpladser, som hver på deres måde, har været bud på danskhed (Ibid.: 4) Dette uddrag eksemplificerer, hvad Dansk Folkeparti forbinder med det at være rigtig dansk. At danskhed i eksempel 5 karakteriseres som det normale, kan betyde, at ingen rigtige danskere i Danmark vil rynke på næsen, hvis man skulle erhverve sig enten en campingvogn, et kolonihavehus eller begge dele. Det burde altså ud fra dette grundlag opfattes som helt normalt og måske ligefrem påkrævet at erhverve sig disse. Eksempel 7: Så det bliver en dyr fornøjelse for Familien Danmark at hygge sig i weekenden med flæskestegen og lidt lørdags-slik til ungerne (Ibid.: 8) I artiklen Advarsel! Pas på Helle og Villy de vil plukke dig for hver en skilling, du har skabes der et billede af flæskesteg og lørdags-slik til børnene som noget helt almindeligt for danskerne. At få flæskesteg og lørdags-slik til at tilhøre danskheden er et eksempel på det meget anvendte udtryk Familien Danmark. Dermed er lørdags-slik og flæskesteg endnu to substantielle koncepter tillagt en kulturel dimension, der kan tilskrives listen af normal og altså danskhed. Udover danskhed, skriver Dansk Folkeparti også om Danske værdier, som for mig også er et udefinerbart udtryk. Eksempel 8 er et uddrag fra artiklen Kender du vor fælles historie?, hvor Dansk Folkeparti har opremset noget, der kan betegnes som danske værdier. Side 19 af 30

20 Eksempel 8: Vi har kaldt filmene Frihed, Ytringsfrihed, Livsglæde, Velfærd og Ligeværd (...)De værdier er alle en væsentlig del af kulturkampen i det afgørende folketingsvalg, som nu kommer (Ibid.: 1) Det, jeg hæfter mig ved her er, at disse værdier med rette kan betegnes for menneskelige værdier. Dansk Folkeparti sætter det dog sådan op, at kun danskerne deler disse værdier. Dem der er imod danskerne i kulturkampen, går derfor ikke ind for hverken frihed eller livsglæde. 5.2 Det fremmede unormale I det forudgående har jeg klargjort, hvordan Dansk Folkeparti karakteriserer danskhed og fået slået fast, at Dansk Folkeparti i større grad italesætter et særligt dansk nationalt fællesskab, hvori alle vi danskere nyder at slappe af på vores campingpladser og i vores kolonihavehus med stor nydelse af flæskestegen, imens vores børn spiser lørdags-slik. Nærtliggende at se på er, hvordan Dansk Folkeparti også konstruerer modsætningen til denne idyl af normal danskhed. I dette afsnit vil jeg komme med eksempler på netop fremkomsten af denne modsætning alt det onde unormale. Eksempel 9: (Ibid.: 3) Ovenstående billede Find fem fejl giver et godt indblik i den anti-eu-strategi, som Dansk har på dagsordenen. Dansk Folkeparti har her fundet et nationalsymbol i form af Dannebrog som udtryk for dansk identitet. Ifølge teorien kan disse symboler frembringe en stærk nationalistisk følelse (Billig, 1995:60). Hvor stærke følelser sådanne symboler for en nation kan frembringe hos folk, ses blandt andet i en nylig aktuel debat omkring at fra de Radikale fremsat forslag om en ændring af bekendtgørelsen om brugen af flag i Danmark. Vi skal have respekt for Dannebrog, og det er Dannebrog, der bliver hejst i en dansk flagstang i Danmark, (Pia Kjærsgaard, 2012). To af argumenterne, som Pia Kjærsgaard bruger i denne debat, er at Dannebrog er en del af den danske kulturarv, og det at flaget for dem symboliserer Danmark, hverken kan eller skal der rokkes ved. Det er samme holdning, som kommer til udtryk i eksemplet Find fem fejl fra Dansk Folkeblad. Over for Dannebrog har Dansk Folkeparti valgt at sætte flere EU-flag som en modsætning hertil. Som jeg tidligere har påpeget, er Danmark jo netop medlem af EU, hvad enten Dansk Folkeparti er for eller imod dette faktum, hvorfor man kan argumentere for, at EU-flaget også er et symbol på Side 20 af 30