STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE"

Transkript

1 STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1

2 Hans Branner Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk udenrigspolitik Indledning Muhammed-krisen, som den udviklede sig, fra Jyllands-Posten bragte sine karikaturer i september 2005, til den i hvert fald i første omgang døde ud i marts 2006, er på mange måder illustrerende for det forhold, at det i stigende grad er svært at skille inden- og udenrigspolitikken ad. Det er en problematik, der hidtil mest er blevet drøftet i forbindelse med den stadigt øgede integration mellem EU-landene. Men vi skal nu vænne os til, at denne sammenblanding også finder sted i en langt større geografisk sammenhæng. I en vis udstrækning lever vi i et globalt offentligt rum, hvor tegninger i et dansk dagblad straks videreformidles til både nærmere og fjernere egne af kloden. Vore grænser er gennemhullede, og vi kan i endnu mindre grad end tidligere betragte interne hændelser, selv når de har karakter af satire, som noget der kun vedrører den danske befolkning. Det er i dag ikke kun staterne, men også samfundene, der står i en konstant vekselvirkning med hinanden. Det skyldes mange forhold, i relation til den konkrete krise ikke mindst øget indvandring til de rige lande, nye og hurtige kommunikationsmidler og en genopvakt religiøsitet og nationalisme i store dele af verden. De mange åbne kanaler mellem samfundene får også konsekvenser for staternes indbyrdes forhold. Derfor bliver inden- og udenrigspolitik uløseligt forbundet med hinanden. Denne artikel vedrører de udenrigspolitiske aspekter af krisen, men fokuserer netop på den nævnte kobling mellem det inden- og udenrigspolitiske. Hovedpointen er, at indenrigspolitiske dagsordener i de senere år har bemægtiget sig udenrigspolitikken, og at det sker i langt højere grad, end den omtalte forøgede vekselvirkning mellem samfundene på verdensplan i sig selv betinger. Herved undergraves en rodfæstet tradition i dansk udenrigspolitik, karakteriseret ved at man gennem en dobbeltstrategi eller dualisme har været i stand til, under forskellige ydre vilkår, at varetage den danske småstats interesser på en særdeles effektiv og gennemtænkt måde. Muhammed-krisen er det seneste højdepunkt i denne DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk udenrigspolitik 61

3 DEN NY VERDEN 2006:2 Hans Branner 62 udvikling, om end den til en vis grad deler pladsen med beslutningen om at deltage i Irak-krigen. Den hidtidige dobbeltstrategi, hvor begge led i strategien var udenrigspolitisk funderede, er blevet afløst af en ny slags dobbeltstrategi, hvor indenrigspolitikken får en afgørende betydning. Herved kommer strategien - ud fra et udenrigspolitisk rationale til at fremstå som uhensigtsmæssig. 1 Det er nødvendigt indledningsvist først at gøre rede for, hvori den traditionelle dobbelthed (fremover også: dualisme) består, og hvordan den forholder sig til andre tolkninger af de lange linier i den udenrigspolitiske historie. Herefter redegøres for, hvordan dualismen har manifesteret sig efter den kolde krig, Muhammed-krisen placeres ind i denne sammenhæng, og det forklares, hvorfor den sammen med andre udenrigspolitiske nyorienteringer under VK-regeringen kan ses som et afgørende brud med traditionen. Til sidst diskuteres med inddragelse af de senere års danske USA-orientering hvor dybt udenrigspolitikkens forankring i en intern dagsorden stikker. Tolkninger af de lange linier i dansk udenrigspolitik Der findes flere konkurrerende og ofte stærkt modstridende opfattelser af, hvori de lange linier i dansk udenrigspolitik består. I en tidligere dominerende tolkning blev der lagt vægt på neutralitetstraditionen og bruddet med den i Denne tolkning lider af mange svagheder og er langt mindre fremherskende i dag. Det er af flere blevet påvist, at NATObeslutningen - i hvert fald ikke i første omgang - repræsenterede nogen egentlig omvendelse i den udenrigspolitiske tænkning og praksis, og at der på mange måder var tale om kontinuitet frem for brud efter Elementer af neutralitetstankegangen blev ført videre, og især er det blevet fremhævet, at skiftet fra neutralitet til alliance har været underordnet den fortsatte opfattelse af Danmark som småstat, og de konsekvenser, det førte med sig. 3 Dette fokus på småstatstankegangen har ført til, at de lange linier i stigende grad er blevet sat i relation til forskellen mellem en aktiv og en passiv udenrigspolitik, eller skarpere formuleret: mellem en aktivistisk og en tilpassende politik. Ikke mindst den siddende regering med statsministeren i front har taget denne tolkning til sig. Ifølge Anders Fogh Rasmussen er småstatstankegangen med rødder tilbage til nederlaget i 1864 først for alvor blevet forladt med VK-regeringens aktivistiske udenrigspolitik, hvor man ikke viger tilbage fra at bruge militære midler i direkte kamphandlinger. 4 I en blødere form af denne tolkning sker skiftet fra passiv til aktiv politik noget før. I mange fremstillinger bliver den nye, traditionsbrydende aktive danske udenrigspolitik kædet sammen med den kolde krigs ophør

4 omkring 1990, hvor det især betones, at daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var hurtig til at udnytte de nye muligheder, der dengang åbnedes for Danmark. Han var også med til at navngive den nye ledetråd for udenrigspolitikken: aktiv internationalisme. 5 Flere forskere har tilsluttet sig denne sidste opfattelse af, hvor det afgørende skel går i den danske udenrigspolitiske historie. Det gælder bl.a. professor i international politik Hans-Henrik Holm, der i et bidrag til en bog fra 1998 karakteriserer linien efter 1989 således: Danish foreign policy has changed in a fundamental way. It has changed goals and policy formulations and also their implementation. 6 En tilsvarende tolkning er blevet gjort gældende af professor Nikolaj Petersen, bl.a. i hans fremstilling i sjette og sidste bind af den nyligt udkomne udenrigspolitiske historie. 7 Andre forskere har opponeret mod at gøre tiden omkring 1990 og Uffe Ellemanns lancering af den aktive internationalisme til et afgørende vendepunkt i spørgsmålet om, hvornår en mere aktiv politik slog igennem. Professor Poul Villaume har i flere publikationer nærmest vendt tingene på hovedet, idet han hævder, at dansk udenrigspolitik i realiteten var præget af en højere grad af aktivisme under den kolde krig end efter. 8 Her anskues graden af aktivisme i relation til de ydre muligheder, der eksisterer i en given periode, og i hvilken udstrækning udenrigspolitikken er præget af selvstændig stillingtagen frem for hensynet til bestemte stormagters interesser. Set i dette lys mener Villaume, at socialdemokraten Per Hækkerups aktive østdiplomati i 1960erne var udtryk for en højere grad af aktivisme end den borgerlige Anders Foghs USA-tilpassede kurs i indeværende årti. 9 På det seneste har Nikolaj Petersen udbygget sin tolkning af, hvornår skiftet i udenrigspolitikken fandt sted. 10 Selv om han stadig holder fast i den kolde krigs ophør som det afgørende tidspunkt, er han nu parat til at gå længere tilbage i sin forklaring på, hvorfor der indtraf et skift. Men i modsætning til Poul Villaume, der lægger vægt på den tidlige socialdemokratiske aktivisme, mener Nikolaj Petersen, at aktivismen har sit udspring i et borgerligt opgør med den socialdemokratiske udenrigspolitik. Og dette opgør tog sin begyndelse omkring 1980, hvor kimen blev lagt til de uoverensstemmelser, der førte til den berømte fodnoteperiode fra 1982 til Petersen taler nu om et borgerligt paradigmeskift, hvor Uffe Ellemann allerede før den kolde krigs ophør fungerede som en slags katalysator. 12 Holder vi os til de nyere tolkninger af de lange linier, hvor spørgsmålet om aktiv og passiv politik er i centrum, er der således to slags skel i tolkningerne. Det ene vedrører den nærmere bestemmelse af tidspunktet for aktivismens gennemslag, den anden hvilken af de to hovedretninger i dansk politik, der er mest ansvarlig for aktivismen. Der er en sammenhæng mellem de to skel, idet tolkninger, der lægger DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk udenrigspolitik 63

5 DEN NY VERDEN 2006:2 Hans Branner 64 vægt på de politiske skillelinier, enten er tilbøjelige til at gå længere tilbage i angivelsen af aktivismens oprindelse (både Villaume og Petersen) eller skubber oprindelsen helt frem til nutiden (Fogh Rasmussen). I andre tolkninger, hvor de politiske skillelinier nedtones, er de ydre omstændigheder afgørende for omslaget i dansk udenrigspolitik. Her kan omslaget derfor entydigt tidsfæstes til den kolde krigs ophør omkring Spillet mellem internationalisme og determinisme Over for disse forskellige tolkninger står den dualistiske, der hverken opererer med et klart tidsmæssigt eller et klart politisk skel. Her sondres i stedet mellem to strømninger, internationalismen og determinismen, der nok er modsatrettede, men samtidig er indbyrdes forbundne, og som begge med varierende styrke konstant har været til stede i nyere dansk udenrigspolitisk historie. 13 De to strømninger svarer i en vis forstand til forskellen mellem den aktive og den passive politik, men de skal ikke ses som to former for politik, der afløser hinanden. De supplerer derimod hinanden, og på et givet tidspunkt er de begge til stede i et styrkeforhold, der først og fremmest afhænger af de ydre vilkår. Internationalismen er karakteriseret ved aktive bestræbelser på at skabe en mere fredelig og retfærdig verden. Under den kolde krig er den især kommet til udtryk ved en stærk støtte til FN, høj ulandsbistand og fordømmelse af diktaturregimer. Determinismen derimod er karakteriseret ved en udpræget tilbageholdenhed over for omverdenen og et forsøg på at hindre trusler mod landet ved at tilpasse sig stormagtsinteresser også når de modarbejdede grundlæggende danske værdier. Der er adskillige eksempler på, at de to strømninger historisk set har sameksisteret i dansk udenrigspolitik, og at de sågar begge har gjort sig gældende hos de samme aktører. Det sidste er tilfældet hos den mangeårige radikale udenrigsminister P. Munch ( ), der noget misvisende har fået et eftermæle som repræsentant for den passive og tilpassende side af dualismen, ikke mindst på grund af hans politik over for Nazityskland og kapitulationen den 9. april I virkeligheden rummede han begge sider i sig. Han var således en stærk fortaler for at fremme danske interesser gennem Folkeforbundet og gav allerede i 1932 som udenrigsminister en meget nutidig begrundelse for, at også småstater bør føre en aktiv udenrigspolitik:... den passive udenrigspolitik, man havde ført indtil 1914, er nu et forbigangent stadium, der ikke længere vender tilbage.... Der var nu i verden skabt en gensidig afhængighed, en gensidig forbindelse mellem staterne, som kaldte på en virksom udenrigspolitik i små som i store stater. 14

6 Året efter kom Hitler til magten i Tyskland, og den aktive politik fik trange kår. Det var igen til en vis grad tilfældet i efterkrigstiden under den kolde krig, hvor Danmark blev medlem af NATO og EF, engagerede sig stærkt i internationalt samarbejde og som allerede nævnt til tider udfoldede aktive bestræbelser på at bløde op på Øst-Vest-konflikten. Men samtidig holdt Danmark en lav profil i NATO og ønskede EF-samarbejdet begrænset til økonomiske spørgsmål. For en småstat som Danmark, der er stærkt afhængig af sine omgivelser, er der ikke noget ejendommeligt i denne dobbelthed. Med sine begrænsede ressourcer har småstaten interesse i at mindske den fysiske magts betydning i spillet mellem staterne. Det kan gøres ved at arbejde for afspænding mellem stormagter, ved at fremme diplomatiske frem for militære løsninger på internationale konflikter og i det hele taget gennem en aktiv politik søge at skabe en højere grad af retlig regulering af den internationale politik. Men udsigten til, at sådanne bestræbelser bærer frugt, er ikke altid gode. I 1930erne var de således meget ringe; og samtidig var Danmark truet af en overmægtig og aggressiv nabo. Resultatet var, at den passive side kom til at dominere på bekostning af den aktive. I 1960erne havde den aktive side mulighed for at slå igennem på grund af den relative afspænding, der i denne periode var indtrådt mellem de to supermagter. Man kan altså sige, at de to sider af udenrigspolitikken konstant er til stede, men at de alt efter de ydre omstændigheder men også efter hvilke personer der står for dens formulering får en forskellig vægtning. Begge sider tjener til at beskytte småstaten og varetage dens interesser den aktive mest med det lange sigt for øje, den passive derimod mest møntet på det korte sigt. Den brudte dualisme efter den kolde krig Efter den kolde krigs ophør omkring 1990 har internationalismen og den aktive side af udenrigspolitikken fået lov til at dominere. Det er sket under såvel borgerligt som socialdemokratisk ledede regeringer. Konkret kom internationalismen i 1990erne især til udtryk i støtte til de baltiske landes frigørelse fra Rusland og tilknytning til EU og NATO, militær deltagelse i den første Golfkrig og et stærkt engagement i konflikterne i det tidligere Jugoslavien. Samtidig blev det danske forsvar omstillet til i højere grad at varetage internationale krisestyringsopgaver frem for sikring af eget territorium. Det gamle slogan hvad skal det nytte? om værdien af et dansk militær blev for alvor smidt på porten. Det havde aldrig været udtryk for en pacifistisk trosbekendelse, men kunne bruges som påskud til at holde sig uden for andres konflikter. Nu kunne der svares bekræftende på spørgsmålet, DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk udenrigspolitik 65

7 DEN NY VERDEN 2006:2 Hans Branner 66 og militæret blev derved en slags motor for den aktive internationalisme også med en radikal udenrigsminister ved roret. Men dualismen levede også videre i 1990erne dog i en ny og langt mindre frugtbar form. Tidligere havde der været en vis logik i dualismen. Den passive side havde først og fremmest til formål i svære tider at beskytte småstaten mod overhængende militære trusler som tilfældet var i 1930erne og i den kolde krigs spændingsperioder. Den aktive side havde til formål at arbejde for de til tider spinkle muligheder, der var for at skabe grundlag for en international orden, der mere svarede til vores egne idealer og til vore egne interesser som småstat. Der var en indbyrdes sammenhæng mellem de to sider, og de supplerede hinanden. Fra 1990erne er denne sammenhæng blevet brudt, og adskillelsen mellem de to sider er frem til i dag blevet stadigt større. Muhammed-krisen er en foreløbig kulmination på adskillelsen. Når udenrigspolitikken siden den kolde krigs afslutning trods bekendelsen til den aktive internationalisme også har haft en anden side, skyldes det i høj grad et folkeligt pres om end der ikke er tale om en egentlig folkelig reaktion på den aktive politik. Et væsentligt element i presset er de danske EU-forbehold, som folkeafstemningerne i begyndelsen af 1990erne gennemtvang. EU er på mange måder blevet omdrejningspunktet for dansk udenrigspolitik, og trods jævnlige kriser i samarbejdet er det i stigende grad tilfældet. Men især vores forsvarsforbehold stikker en kæp i hjulet på fortsat aktiv dansk internationalisme, hvilket mest tydeligt er blevet demonstreret i forbindelse med danske troppers tilbagetrækning fra Bosnien i Og kæppen vil fremover utvivlsomt blive endnu mere iøjnefaldende, muligvis direkte undergravende for den aktive politik. EU-forbeholdene kan i en vis forstand ses som en forlængelse af den side af udenrigspolitikken, der har haft en passiv og forsigtig karakter. Der er mange andre ingredienser i forbeholdene, men de afspejler også en traditionel tilbageholdenhed over for europæisk stormagtspolitik, et ønske om at distancere sig fra de stormagter, især Tyskland, der op gennem den nyere historie har truet lille Danmark. Men tidligere var dette ønske om distancering i hvert fald til en vis grad velbegrundet ud fra småstatens situation. Det indgik i den beskrevne dobbelthed; den havde en logisk begrundelse, og den var egnet til at fremme danske interesser. Den dobbelthed, som EU-forbeholdene i dag er med til at skabe, udgør derimod ikke nogen sammenhængende udenrigspolitisk logik. Efter 1990 er der ikke længere ydre årsager hverken globalt eller europæisk der kan begrunde, at den forsigtige side af dobbeltheden skal have så stor en plads, som den har fået i kraft af forbeholdene. Snarere

8 tværtimod. Tysklands samling skulle begrunde, at de små stater har en endnu stærkere interesse i at binde de store til et tæt retligt, militært og politisk samarbejde. Men dobbeltheden er i dag heller ikke udtænkt i en udenrigspolitisk sammenhæng. De danske EU-forbehold udspringer af en indenrigspolitisk problematik og tilfører derfor den samlede danske udenrigspolitik en irrationalitet, som den ikke har haft før. Det afgørende for at forstå de udenrigspolitiske perspektiver i den krise, der opstod i kølvandet på offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne, er imidlertid, at irrationaliteten er blevet stærkt forøget, efter at Foghregeringen kom til magten i Indenrigspolitikkens forstærkede betydning Den dualisme, som regeringen arvede fra 1990erne, er i sig selv blevet langt mere udtalt. På den ene side er den aktive side af udenrigspolitikken blevet forstærket, og man bruger i officielle redegørelser rask væk betegnelsen aktivistisk om dens indhold. Ikke mindst Danmarks deltagelse i Irak-krigen er blevet set som et led i en sådan aktivistisk politik. Man er parat til at bruge militær magt også når der ikke foreligger noget klart FN-grundlag, og også når vigtige EU-partnere ikke deltager. På den anden side har den nuværende regering endnu mere end den foregående være tilbageholdende med at sætte de danske EU-forbehold til fornyet afstemning. Efter den tabte ØMU-afstemning i 2000 udtalte Anders Fogh Rasmussen, at der skulle gå en rum tid, inden der igen skulle stemmes. Over seks år efter må man sige, at den rumme tid er gået uden at der overhovedet er udsigt til, at der igen skal tages et opgør med forbeholdene. Snarere tværtimod regeringen er delvis bakket ud af modstanden mod retsforbeholdet. Og her kommer vi så til det helt centrale. Ikke kun er dobbeltheden i sig selv blevet mere udtalt, men også den manglende indre sammenhæng mellem de to sider af udenrigspolitikken er blevet mere udtalt. Og det skyldes det forhold, at indenrigspolitikken i endnu højere grad, end tilfældet var i 1990erne, har fået lov til at invadere udenrigspolitikken. Hensynet til vælgernes afgørelse har været en af grundene til, at forbeholdene ikke igen er blevet sat til afstemning. Som tiden går, har dette hensyn som sagt mindre vægt. Hertil kommer så, at vælgerne ifølge opinionsmålinger tilsyneladende har skiftet holdning både til forsvarsog euro-forbeholdet, således at der hverken ud fra en demokratisk eller en taktisk vurdering er grund til at vente med nye folkeafstemninger. Årsagen er ikke længere hensynet til vælgerne, men hensynet til bevarelse af regeringsmagten; og det vil mere konkret sige bevarelsen af et godt forhold mellem VK-partierne og Dansk Folkeparti hvor DF som bekendt ønsker Danmark så løst knyttet til EU som muligt. DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk udenrigspolitik 67

9 DEN NY VERDEN 2006:2 Hans Branner 68 Indenrigspolitikken invaderer udenrigspolitikken via regeringens støtteparti. Men invasionen er også fremkaldt af regeringen selv i hvert fald af dens statsminister. Anders Fogh Rasmussen har tydeligvis brugt udenrigspolitikken i et indenrigspolitisk ærinde. Det er tydeligst blevet demonstreret i forbindelse med Danmarks deltagelse i Irak-krigen, som Fogh ved flere lejligheder har tolket som et opgør med både besættelsestidens samarbejdspolitik og 1980ernes fodnotepolitik. Den sidstnævnte fik en blidere medfart i sidste års koldkrigsudredning fra DIIS, end mange havde forventet, og helt uden at have gransket den nærmere dokumentation blev hele udredningen mistænkeliggjort ikke blot af regeringens støtteparti, men også af dens regeringschef. Der foregår både en kulturkamp og en partipolitisk kamp, hvor den aktuelle politik skal bruges til at hænge politiske modstandere ud. Udenrigspolitikken bliver herved spændt for en indenrigspolitisk vogn. Faren er altså, at aktivismen bliver begrundet med indenrigspolitiske hensyn og derved løsrives fra den udenrigspolitiske sammenhæng, hvori den tidligere indgik. Samtidig løsrives også den passive side fra en udenrigspolitisk sammenhæng, idet den nu, i modsætning til tidligere, er begrundet i regeringens og ikke i statens overlevelse. Og hertil skal så i dagens globaliserede verden føjes endnu et forhold: den danske udlændingepolitik. Den er i stigende grad med til at tegne et nyt billede af Danmark i udlandet, også i den arabiske verden, hvor de fleste af de demonstrerende vel knap nok havde kendskab til Danmarks beliggenhed, men hvor i hvert fald opinionsdannere og religiøse ledere er informeret om udlændinges forhold herhjemme. Igen er der tale om dansk indenrigspolitik. Ikke med en virkning som før, hvor indenrigspolitikken direkte invaderede udenrigspolitikken, men nu med en indirekte virkning. Globaliseringen betyder, at vore samfund ikke længere som tidligere kan leve relativt afsondret fra hinanden på store afstande. Derfor kommer vores udlændingepolitik til at blive en del af det samlede mønster, hvormed vi præger vores omverden. Konkret bliver der en voldsom uoverensstemmelse mellem et forsøg på at føre aktivistisk udenrigspolitik i form af en arabisk dialog og så en indenrigspolitisk dagsorden i form af en stram udlændingepolitik, der er egnet til at undergrave denne dialog. Regeringens håndtering af Muhammed-krisen har været genstand for megen debat, og dens motiver til at agere, som den gjorde især i første fase er stærkt omstridte. Men det er i tråd med ovenstående, at hensynet til Dansk Folkeparti har vejet tungt til forklaring af den hårde linie, der blev kørt i efteråret 2005, og den entydige vægt, der gennem hele forløbet blev lagt på ytringsfriheden. Afvisningen af at ville mødes med de muslimske landes ambassadører var diplomatisk set et højst usædvanligt skridt og gav i december anledning til en usædvanlig, samlet og yderst kritisk meningstilkendegivelse fra tidligere danske ambassadører.

10 Det er svært at undgå den slutning, at Muhammed-krisen er endnu et tegn på, at indenrigspolitiske dagsordener på en højst uhensigtsmæssig måde har vundet overtaget på bekostning af en fornuftig varetagelse af danske udenrigspolitiske interesser. Krisen repræsenterer dermed det sidste og indtil videre mest dramatiske skridt på vejen mod etableringen af en ny form for dobbelthed i udenrigspolitikken, hvor de to led ikke længere har en indre logisk sammenhæng til gavn for en langsigtet varetagelse af danske interesser. USA-orienteringen og aktivismens grundlag En indvending mod ovenstående udlægning af sammenhængen eller den manglende sammenhæng i regeringens udenrigspolitik er, at den aktivistiske linie og den aktivistiske tankegang synes så fast forankret i regeringens måde at forholde sig til omverdenen på, at aktivismen så at sige har fået sit eget udenrigspolitiske liv. 15 Nok spiller indenrigspolitiske hensyn og historiske opgør en rolle, men det er snarere måder at legitimere en aktivistisk politik på, end det er determinerende faktorer. Forstået på denne måde bunder aktivismens egentlige rationale i ydre vilkår og de muligheder, situationen i verden stiller Danmark overfor. Her er der især grund til at hæfte sig ved USAs stilling som eneste supermagt og udviklingen af et tæt dansk-amerikansk samarbejde, især i forbindelse med Irak-krigen. Det er partnerskabet med USA, der er aktivismens fundament både fordi det giver småstaten en enestående indflydelse, og fordi det er udgangspunkt for på globalt plan at realisere fælles vestlige værdier og stabilisere freden. Således er i det mindste rationalet, som regeringen ville fremlægge det. Det er ikke hensigten her at diskutere fordele og ulemper ved den nære alliance mellem Danmark og USA. Der kan utvivlsomt anføres en række rent udenrigspolitiske fordele ved at dyrke denne alliance. Spørgsmålet her er derimod, om der også i forbindelse med denne side af udenrigspolitikken kan indfortolkes en indenrigspolitisk dagsorden. Og at USA-orienteringen dermed er endnu et led i den nye dobbelthed, som Muhammed-krisen har været med til at afdække. Der er tre grunde til, at USA-orienteringen kan ses i et indenrigspolitisk lys. Den første grund har at gøre med, at orienteringen mod USA i hvert fald efter 2001 er udtryk for et valg mellem to grundlæggende orienteringer og dermed et fravalg af den anden, nemlig den europæiske. Det er almindelig anerkendt, at en småstat som Danmark mest effektivt kan øve indflydelse i international politik i kraft af medlemskab af internationale organisationer eller gennem alliancer med større og mere magtfulde stater. DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk udenrigspolitik 69

11 DEN NY VERDEN 2006:2 Hans Branner 70 Her byder EU og USA sig til som alternativer og netop alternativer, fordi der i indeværende årti er opstået en tydelig atlantisk kløft på det udenrigspolitiske område. Når regeringen har valgt USA frem for EU, er det igen let ligesom i forbindelse med Muhammed-krisen at spore hensynet til dens EU-fjendtlige støtteparti. Hertil kommer hensynet til en generel indenrigspolitisk betinget tilbageholdenhed over for et for tæt EU-samarbejde, også hvad angår udenrigspolitik. I forlængelse heraf er det for det andet påfaldende, at regeringsskiftet i USA i 2001 og den efterfølgende markante ændring af den udenrigspolitiske kurs i neo-konservativ retning, ikke har givet VK-partierne anledning til at betvivle den allerede på daværende tidspunkt opnåede tætte tilknytning til USA, snarere tværtimod. Regeringen synes at dele værdier med de neo-konservative, herunder også forestillingen om, at disse værdier med magt og gennem en aktivistisk politik skal udbredes til resten af verden. I sin åbningstale i Folketinget i oktober 2006 lagde Fogh ud med at betone den globale værdikamp mellem demokrati og tyranni, mellem oplysning og middelaldertænkning som den vestlige verden står midt i. Det er koldkrigsretorikken i ny iklædning. Men er det i realiteten en udenrigspolitisk værdikamp, Fogh er optaget af? Er det ikke snarere en indenrigspolitisk dagsorden, hvor terrorismen bruges som spøgelse, og hvor fokus samtidig er den kulturkamp, hvor formålet er at udstille oppositionspartiernes blødsødenhed og tidligere eftergivenhed over for hovedfjenden? Endelig for det tredje kan man hæfte sig ved, at USA-orienteringen er kædet sammen med et skift i vægtningen af udenrigspolitiske midler, et skift fra bløde til hårde midler. Ikke alene har de militære midler fået en mere fremtrædende plads i udenrigspolitikken, men deres opgaver bliver også i stigende grad kædet sammen med en fredsskabende snarere end med den hidtil dominerende fredsbevarende indsats. De militære midler skal kunne bruges i regulære krigshandlinger, som tilfældet er i dag i Afghanistan og Irak. Danmark er som det er blevet udtrykt gået fra at være en civil til at være en strategisk aktør. 16 Også dette skift kan ses som et led i den omtalte indenrigspolitiske værdikamp. Det er ikke tilfældigt, at den hårde og nu også officielt benævnte offensive kurs konsekvent i statsministerens argumentation kædes sammen med opgøret med tidligere tiders tilpasningspolitik og blødsødenhed. 17 Der er en tydelig indre sammenhæng mellem de tre punkter ovenfor. Det er åbenlyst for de to sidstes vedkommende. Og fravalget af EU ligger på linie med de to andre, idet den atlantiske kløft netop drejer sig om synet på de aktuelle hovedkonflikter i verden og i forlængelse heraf i synet på valget af udenrigspolitiske midler. 18 Ud over at være tæt forbundet med en indenrigspolitisk dagsorden står USA-orienteringen derfor også i skarp kontrast til det indhold, den danske internationalisme hidtil har haft. I stedet for vægten på multilateralisme har man bifaldet

12 USAs enegang, i stedet for prioriteringen af FN-samarbejdet har man set stort på grundlæggende internationale retsregler, i stedet for mæglerrollen har man været med til at stille et manikæisk verdensbillede op, og i stedet for forhandling og dialog har man foretrukket militære midler og i Muhammed-krisen en arrogant afvisning, der har været med til at forstærke dem/os-modsætningen. Både på den ene og den anden måde er der tale om et afgørende brud med den traditionelle dobbeltstrategi, der hidtil har tjent den danske småstats interesser så godt. Afslutning Selv om den foranstående tolkning af regeringens udenrigspolitik ikke mindst som den er kommet til udtryk under Muhammed-krisen og i den generelle USA-orientering skulle holde, er udenrigspolitikken ikke hermed reduceret til ren indenrigspolitik. Der er derimod tale om en ny slags dobbelthed, hvor der nok tages udenrigspolitiske hensyn (en småstat har i øvrigt ikke mulighed for at lade være), men hvor indenrigspolitiske hensyn er kommet til at spille en stor og til tider dominerende rolle. Det er ikke i sig selv overraskende, at indenrigspolitiske hensyn har fået en større plads i udenrigspolitikken også hos småstater som Danmark. Som anført i indledningen har globaliseringen her været medvirkende. Endvidere spiller det en rolle, at også udenrigspolitik heldigvis er blevet mere demokratisk forankret, og at små og store stater i kraft af den øgede multilateralisering er blevet mere ligestillede. Det afgørende i den kritik, der er gjort gældende i det foregående, er imidlertid, at de indenrigspolitiske hensyn, der tages, i vidt omfang er løsrevet fra varetagelsen af Danmarks udenrigspolitiske interesser. De indgår i en helt anden dagsorden, og den førte udenrigspolitik bliver hermed en slags redskab for uvedkommende formål. Og samtidig med at indenrigspolitikken på denne måde har invaderet udenrigspolitikken, er den hidtidige frugtbare udenrigspolitiske dobbelthed blevet undergravet. Det er sket både ved, at det ene ben determinismen er erstattet af indenrigspolitik, og ved at det andet ben internationalismen helt er blevet omdefineret. Muhammed-krisen er kun en brik i denne udvikling. Og den må under alle omstændigheder betragtes som forholdsvis unik i sin karakter. Men som symptom på udviklingen er den væsentlig. Den er samtidig også karakteristisk for handlemåder, stil og politiske prioriteringer, der under den nuværende regering synes fremtrædende. Det kunne give anledning til håb om, at den pågældende udvikling ikke er uafvendelig. Hans Branner er tidligere projektforsker på DIIS, nu ekstern lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, lektor i samfundsfag på Nørre Gymnasium og lærebogsforfatter DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk udenrigspolitik 71

13 DEN NY VERDEN 2006:2 Hans Branner 72 Noter 1 Denne tolkning har jeg også argumenteret for i tidligere artikler, se Småstatens vanskelige dobbeltliv, Jyllands-Postens kronik og Muhammedkrisen og den danske dualisme, Udenrigs nr.1/ Se hertil bl.a. Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume: I blokopdelingens tegn, Dansk udenrigspolitiks historie bd.5 (2005); Carsten Holbraad: Danish Neutrality. A Study in the Foreign Policy of a Small State (1990), Bo Lidegaard: I kongens navn. Henrik Kauffmann i dansk diplomati (1994); og min egen artikel Vi vil fred her til lands En udenrigspolitisk linie ? i Vandkunsten 1990/3. 3 Flg. steder har jeg mere indgående diskuteret de forskellige traditionsopfattelser: The Danish Foreign Policy Tradition and the European Context i Branner og Kelstrup (eds.): Denmark s Policy towards Europe after History Theory and Options (2000); Traditioner og optioner i dansk udenrigspolitik i Søren v. Dosenrode (red.): Dansk udenrigspolitik (2000); og Brug og misbrug af den udenrigspolitiske historie i Udenrigs nr.1/ Anders Fogh Rasmussens ønsker om en aktivistisk udenrigspolitik og et opgør med fortiden er senest kommet til udtryk i et i et interview til Mandag Morgen, : Fogh: Danmark må gøre op med småstatsmentaliteten. I modsætning til de forskere der citeres efterfølgende, tjener Foghs tolkning åbenlyst et politisk formål. Den medtages alligevel her for at angive bredden i tolkninger. Hans politiske formål vender vi tilbage til nedenfor. 5 Udenrigskommissionen: Udenrigstjenesten år 2000 (1990). 6 And now what Denmark? Danish foreign policy turns activist i Georg Sørensen og Hans-Henrik Holm: And Now What? International Politics After the Cold War (1998). 7 Europæisk og globalt engagement, (2004) 8 Se bl.a. hans bidrag til Danish Foreign Policy Yearbook 1999: Denmark and NATO through 50 Years (1999). 9 Se også Nikolaj Bøgh: Hækkerup (2003). Om den amerikanske opfattelse af dansk aktivisme i 1960erne se Koldkrigsredegørelsen bd.2, kap Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik i Militært Tidsskrift nr.2/2006 og nærværende nummer af Den Ny Verden. 11 Under den borgerlige Schlüter-regering i 1980erne vedtog et alternativt sikkerhedspolitisk flertal i Folketinget en række dagsordener vendt mod NATOs atomoprustning, hvilket førte til, at regeringen mod dens egne ønsker måtte sætte fodnoter i NATO-kommunikéer. 12 Det er betegnende for hans tolkning, at han finder det nødvendigt at angive særskilte forklaringer på, at den aktive linie blev fastholdt efter Nyrup-regeringens magtovertagelse i Opfattelsen synes at være, at havde der ikke været disse særlige omstændigheder, ville den nye socialdemokratiske regering været faldet tilbage på en passiv linie. Ibid., s En dualistisk tolkning er oprindeligt udviklet af Carsten Holbraad, anf. værk,

14 note 2. I den første af de i note 3 nævnte artikler har jeg videreudviklet tolkningen og givet den den form, som den præsenteres i her. 14 Fyens Venstreblad, Vægten på aktivismen er at spore i stort set alle Anders Fogh Rasmussens mere principielle udenrigspolitiske taler og interviews. Og det er påfaldende, at ordene aktivisme og aktiv forekommer knap 20 gange i regeringens 30 sider lange udenrigspolitiske program fra 1993: En verden i forandring. Regeringens bud på nye prioriteringer i dansk udenrigspolitik. 16 Sten Rynning: Denmark as a strategic actor? Danish Security Policy after 11 September i Danish Foreign Policy Yearbook I interviewet med Mandag Morgen i sept (se note 4) karakteriseres regeringens udenrigspolitik som offensiv, og her betones igen opgøret med fortiden. 18 Se hertil især Robert Kagan: Paradiset og magten. Amerika og Europa i den nye verdensorden (2003). DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk udenrigspolitik 73

15 DEN NY VERDEN 2006:2 Hans Branner 74

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme politica, 44. årg. nr. 1 2012, 111-130 Rasmus Brun Pedersen Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme Dansk udenrigspolitik er under

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom. Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Bjørn Møller Forord Vi danskere er ikke vant til at blive

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Kursus arrangeret af Foreningen Af Lærere i Samfundsfag & Historielærerforeningen, Nordjylland i samarbejde med RÆSON Onsdag d. 16. december 2015 Hasseris

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)

Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM) Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

International Business College Fredericia - Middelfart

International Business College Fredericia - Middelfart Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni International Business College Fredericia - Middelfart

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes

Læs mere

Fogh: Danmark må gøre op med småstatsmentaliteten

Fogh: Danmark må gøre op med småstatsmentaliteten 6 INTERVIEW Mandagmorgen Danmark kan gøre en forskel i den globale værdikamp Men det kræver, at tidligere tiders tilpasningspolitik erstattes af en langt mere offensiv og fokuseret udenrigspolitisk indsats

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet

Læs mere

Årsplan for historie i 9. klasse

Årsplan for historie i 9. klasse Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Krigsudredningen. Hovedkonklusioner og anbefalinger. 5. februar 2019

Krigsudredningen. Hovedkonklusioner og anbefalinger. 5. februar 2019 Krigsudredningen Hovedkonklusioner og anbefalinger Rasmus Mariager Forskningsleder Lektor, ph.d. & dr.phil. Anders Wivel Viceforskningsleder Professor (MSO), ph.d. 5. februar 2019 04-02-2019 2 Præsentationens

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring

Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Bo Isaksen lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium Marie Borregaard Vinther lektor i dansk og samfundsfag på Rosborg Samfundsfagslærerens

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Hvem forsvarer civilsamfundet?

Hvem forsvarer civilsamfundet? Hvem forsvarer civilsamfundet? En Folkemøde-optakt om folkelighed, fadøl og det fælles bedste. Af Rasmus Kolby Rahbek I kølvandet på de seneste ugers debat om formandskabet i Venstre, har der gang på gang

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:

Læs mere

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere