HIT MED HISTORIEN 6 Grundbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HIT MED HISTORIEN 6 Grundbog"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN 6 Grundbog Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 6, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres.

2 Hit med Historien!

3 Hit med Historien! Grundbog til 6. klasse 1. udgave, 2. oplag by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen. Forlagsredaktion: Marianne Harboe Tegninger: Peter Bay Alexandersen Grafisk tilrettelæggelse og omslag Nørhaven Book, Viborg Teksten er sat med Stone Serif 10/14 og Stone Informal 11/14 Trykt hos Nørhaven Book, Viborg Printed in Denmark 2006 (ISBN 13: ) ISBN Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Bogens illustrationer: Bau, Flemming: 36n Byhistorisk Samling, Lyngby: 91 Gyldendals Billedbibliotek: 8, 17, 18, 24, 58, 60n, 79, 86, 93, 94, 98, 105 Larsen, Lennart. Nationalmuseet: 26 Lejre Forsøgscenter: 25, 27, 40ø, Mary Evans Picture Library: 56n, 61n, 65ø, 74 Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: 47, 75 Peter Blake/COPY-DAN Billedkunst : 100 Polfoto: 9ø, 28, 37n, 45ø, 49n, 80, 102, 104 Scanpix: 9n, 10, 11, 12, 13, 14, 19, 39, 51, 66n.tv, 73, 75, 78, 101 Weiss, Kit. Nationalmuseet: 30 Bogens øvrige illustrationer stammer fra forfatterens eget arkiv. Om Hit med Historien! Hit med Historien! er et grundbogssystem til historieundervisningen på klassetrin. Det kan anvendes i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med tilhørende arbejdsbøger samt lærerens bøger på 3. og 4. klassetrin. Fra 5. klassetrin udgives lærerens bøger samt arbejdsbøger samlet som ressourcebøger. Til alle alderstrin findes desuden internetbaseret materiale. Hver grundbog omhandler 4-7 emner og flere tværgående temaer. Systemet har sin egen hjemmeside på

4 Jens Aage Poulsen Hit med Historien! Grundbog til 6. klasse Gyldendal

5 Indhold En større eller mindre gruppe mennesker kan have en fælles kultur. Det betyder, at disse menneskers måde at tænke, være og opføre sig på minder om hinanden. Der er også ens træk ved, hvad de synes er rigtigt og forkert. Når man fx taler om dansk kultur, er det noget, de fleste i Danmark er fælles eller enige om. Det er bl.a. sproget, at demokrati er en god styreform, og at mennesker, som ikke kan klare sig selv, kan få hjælp. Alle kulturer ændrer sig i tidens løb. Det sker fx, når samfundet forandrer sig og i mødet med andre kulturer. Bogen fortæller om møder mellem folk fra danske og fra andre områder, og hvordan det har påvirket kulturerne. Det er sket, når folk rejste fra Danmark, eller fremmede kom til landet. Nogle gange foregik det fredeligt. Andre gange med vold. I dag forandres kulturerne også af medierne især tv og internettet. Vi mødes og ændres side 6 I de sidste år er der kommet mange udlændinge til Danmark. Det har ændret det danske samfund. Men de største forandringer sker, fordi vi har meget mere at gøre med folk i andre lande end tidligere. Germanerne i Romerrigets baggård side 20 Romerske og germanske kulturer var de vigtigste i Europa for omkring 2000 år siden. Romerne og germanerne var ofte i krig. Men de handlede også på tværs af deres grænser og påvirkede hinandens kulturer. Vikingernes verden side 34 Vikingerne er berømte og berygtede. Man har diskuteret, om de mest var sørøvere og voldsmænd eller om de først og fremmest var håndværkere og handlende. Vikingernes handlinger ændrede livet og kulturen både hjemme og ude.

6 Indianerne og europæerne side 52 Azteker- og Inkariget var højtudviklede samfund i Mellemog Sydamerika. Omkring år 1500 kom de første europæiske opdagelsesrejsende til området. Det betød en katastrofe for aztekerne og inkaerne. Kom til Danmark! side 70 I og 1700-tallet ville kongerne have så mange penge i statskassen som muligt. Derfor måtte befolkningen arbejde flittigt og fremstille gode varer. Kunne eller ville danskerne ikke selv klare opgaven, inviterede man udlændinge til landet. Lykkelandet Amerika eller Danmark? side 82 I løbet af 1800-tallet steg befolkningstallet i Europa. For flere og flere blev det vanskeligt at skaffe sig et arbejde. Millioner af europæere rejste til andre dele af verdenen. Nogle tusinde nøjedes med at flytte til Danmark De glade 60 ere side 96 Man taler om de glade 60 ere som perioden, hvor alle havde arbejde og tjente masser af penge. Der var endda mangel på arbejdskraft. Derfor kom udlændinge til Danmark for at arbejde. Men så sluttede de gode tider pludselig. Register side 110

7 Vi mødes og ændres Der er selvfølgelig et hegn, mente Bahera. 6b arbejdede med temaet Os og de andre. Det handlede om, hvordan forholdet mellem befolkningen i Danmark og andre folk og kulturer havde været. Nu skulle eleverne i grupper diskutere, hvordan det ville være om 50 år. Et hegn?! Thomas tog sig til hovedet. Er du klar over, hvor langt der er rundt om Europa? Hvor højt skal det så være? Gruppen var nået frem til, at om 50 år var Europa én samlet stat. Alle indbyggerne ville være rige. Derfor ville folk udefra forsøge at komme ind i Europa og stjæle biler, computere og andre kostbare ting. Det sidste var Trine ikke helt enig i. Det skal selvfølgelig være et elektronisk hegn ikke et gammeldags. Bahera forklarede, hvordan alle europæere skulle have indopereret en chip fra fødslen. Forsøgte folk uden chip at komme over grænsen, gik en alarm i gang. Den fremmede ville blive holdt fast af et elektronisk reb, til politiet kom. Og så skal han skydes. Thomas sigtede med blyanten. Europa skal være en retfærdig stat uden vold, sagde Trine. Hun mente også, at europæerne skulle samarbejde med dem udenfor. For eksempel handle med dem, rejse til deres lande, og de skal kunne besøge os. Kun hvis de opfører sig normalt. Thomas smed blyanten på bordet. 6 Hit med Historien!

8 Hvordan? ville Kim vide. Ligesom os, selvfølgelig os europæere. Vi er da heller ikke ens. Der er da store forskelle på for eksempel en nordmand og en græker, sagde Kim. Om 50 år er de fleste forskelle forsvundet, mente Trine. Thomas påstod, at det var noget sludder. En nordmand vil se ud som mig, og en græker ligne Bahera. Bahera og Trine lavede øjne til hinanden. Thomas kunne være irriterende at være i gruppe med. Det er ikke udseendet, jeg taler om. Trine slog ud med armene. Det er vores måde at være på at tænke på. Måske har vi et fælles sprog til den tid. Kim mente, at alle ville tale engelsk. Det lærer små børn allerede nu fra internettet og ved at se amerikanske film. I Tyskland og Spanien er udenlandske film synkroniserede. Der lærer de ikke engelsk, som vi gør, sagde Thomas. Kim vidste ikke lige, hvad synkroniseret betød. Det er nok også en dårlig idé at tvinge folk til at tale det samme sprog, sagde han. Hvad ville I sige til, at dansk blev forbudt? Man kan da sagtens have et fælles sprog og samtidig lade hvert land beholde deres eget, sagde Trine. Det bliver slet ikke et problem, sagde Bahera. Til den tid er der computere, som kan oversætte til præcist det sprog, man vil have. Vi mødes og ændres 7

9 Nu om dage Hvert 12. menneske, der bor i Danmark, er indvandrer, barn eller barnebarn af en indvandrer. Mange indvandrere og deres efterkommere lever på andre måder, har en anden religion og måske også andre værdier end den del af befolkningen, som har boet i landet i mange generationer. Derfor er befolkningen i Danmark ikke så ens, som den var for fx år siden. Livet i Danmark ændrer sig også, fordi samfundet udvikler sig, og fordi vi påvirkes mere af, hvad der sker i andre lande end tidligere. Levende kultur Loven om Folkeskolen begynder med folkeskolens formål. Det fortæller, hvorfor samfundet har skoler og om skolens opgaver. Der står bl.a., at Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse af andre kulturer Ordet kultur har forskellige betydninger og bruges i mange sammenhænge, fx kulturhus, musikkultur og finkultur. I denne bog betyder ordet træk, som er typiske for et større eller mindre fællesskab af mennesker, nemlig: Måder at være, opføre sig og omgås hinanden på. Måder at tale, tænke og løse opgaver eller problemer på. Opfattelser af hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert. Fx er der på din skole kulturer, som du kan prøve at beskrive efter punkterne herover. Når man taler om ungdomskultur, mener man, det der viser noget om unges opførsel og holdninger. Det kan fx være, hvad de laver i fritiden, bruger penge på, måden de taler på, og hvad de synes er vigtigt i livet. En kultur er noget man overtager og lærer. Skolens elever tilegner sig skolens kultur fra de starter i børnehaveklassen. Også den nyansatte lærer må tilegne sig skolekulturen. Han må fx finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre og sige, når han er sammen med kollegaerne, og når han underviser eleverne. Kulturer ændres. Elever og lærere opfører sig anderledes nu end for år siden. Kulturer forandrer sig, når de møder andre kulturer, og fordi samfundet udvikler sig. Langt op i 1900-tallet var de fleste mennesker ansatte i landbruget eller industrien. Det var vigtigt, at de mødte til tiden og flittigt udførte de opgaver, som arbejdsgiveren eller værkføreren gav dem besked på. I skolen lærte eleverne denne kultur. Disciplinen var ofte streng. Eleverne skulle lærer lektierne mere eller mindre udenad. De havde ikke nogen indflydelse på, hvad de arbejdede med, eller hvordan de arbejdede. I dag kræver de fleste jobs, Der var ikke meget gruppearbejde eller projektarbejde over skolen i 1950'erne. 8 Hit med Historien!

10 I dag skal eleverne tage mere ansvar og har mulighed for at arbejde mere selvstændigt end tidligere. at de ansatte er selvstændige, at de kan arbejde sammen, samt at de har viden og færdigheder til at løse vanskelige opgaver. Derfor er skolens kultur også ændret. Det danske ved danskerne I Folkeskolens formål bruges ordene: dansk kultur. Der må altså være skikke, opførsel, normer (regler), værdier osv., som er forskellige fra andre kulturer. De kan kaldes danskhed. Men hvad er danskhed eller det danske ved danskerne? Det spørgsmål gav den københavnske turistchef dette svar på i 1960: Vor allerstørste turistattraktion er vel egentlig os selv, danskerne, den danske venlighed, den danske hygge, hele den danske atmosfære. Måske synes vi stadig, at disse træk er typiske for danskerne. Men folk fra andre kulturer, der møder dansk kultur, har ofte et andet indtryk. I hvert fald hvis de kommer til landet som fx flygtninge. Bortset fra sproget, velfærdssamfundet, at vi bruger vores flag, Dannebrog, ved enhver lejlighed, er det svært at sige præcist, hvad dansk kultur er. Det har heller ikke været nødvendigt. Indtil for få år siden var den danske befolknings kultur meget ens. Selvfølgelig ændrede dansk kultur sig også dengang, men det skete langsommere end i dag. Det er typisk for dansk kultur, at vi bruger Dannebrog ved enhver lejlighed. Her er der nogle, der gør sig klar til en landskamp. Vi mødes og ændres 9

11 Velfærdsstat og velfærdssamfund Mennesker, der er arbejdsløse, ældre, handicappede, eller folk som af andre grunde ikke kan klare sig eller forsørge sig selv, får hjælp af det offentlige, dvs. staten og kommunerne. Man kan også sige, at det offentlige har lavet et økonomisk sikkerhedsnet under landets borgere. Sådan er en velfærdsstat. Alle europæiske og nordamerikanske lande er velfærdsstater. Men der er store forskelle på, hvor meget hjælp man kan få fra det offentlige. Danmark er en af de mest udviklede velfærdsstater i verden. Derfor betaler folk meget i skat. Et land som USA er en velfærdsstat på et lavt niveau. Fx skal borgerne bortset fra de allerfattigste - selv betale, hvis de skal have lægehjælp. Et velfærdssamfund er en velfærdsstat, hvor borgerne opfatter samfundet som et fællesskab. Derfor er man solidarisk over for hinanden. Dvs. at man synes, at det er i orden, at folk kan få hjælp, hvis de har svært ved at klare sig. Fordel eller ulempe? I de seneste årtier har man talt meget om danskhed, og om hvor vigtigt det er at bevare dansk kulturarv. At være dansk har fået en stadig større betydning for flertallet af befolkningen. En undersøgelse fra 1999 viste, at halvdelen af befolkningen var meget stolte af at være dansk. Det var en stigning fra 1981, hvor det var under 1/3. Der er flere grunde til, at folk er blevet mere optaget af dansk kultur. Antallet af indvandrere og deres efterkommere vokser. Deres kulturer er ofte anderledes. Derfor bliver de indfødte danskere mere opmærksomme på deres egen kultur. Netop derfor mener nogle danskere, at indvandringen er godt for dansk kultur. Men andre mener, at indvandrerne og deres kulturer er en trussel mod danskheden. Påvirkninger udefra Vi samarbejder mere og mere med andre lande på tværs af grænserne. Fx køber vi flere og flere varer, der er fremstillet i andre lande. Og de fleste film, vi ser i biografen og i fjernsynet, er produceret i udlandet først og fremmest USA. Hvad, der er moderne inden for musik og tøj, er det samme i fx Mexico som i Danmark. Dette påvirker og ændrer naturligvis også dansk kultur. Spørgsmålet er, om man stadig kan tale om én dansk kultur og danskhed. Eller om Danmark er blevet et flerkulturelt samfund. De fleste mener, at vikingerne er en vigtig del af den danske kulturarv. 10 Hit med Historien!

12 Særligt i større byer er der dukket mange grønthandlere op, hvor ejerne fx kommer fra Tyrkiet. I disse grønthandlere kan man ofte købe eksotiske varer fra fremmede lande. Skik følge eller land fly! I 1983 var der ca indvandrere i Danmark, dvs. ca. 2 ud af hver 100 af befolkningen. I 2004 var af landets indbyggere indvandrere og deres børn (efterkommere), dvs. mere end 8 ud af hver 100. De fleste var fra Tyrkiet, Tyskland og Irak. Stigningen i indvandringen har skabt voldsom debat. Hvordan skal indvandrerne integreres? Dvs. hvordan skal de være en del af det danske samfund? Nogle danskere mener, at de fremmede først og fremmest vil udnytte det danske samfund. Derfor kræver de, at indvandrerne skal forkaste deres gamle kultur og helt tilpasse sig det danske samfund, dvs. få et job og lære at tale dansk og i det hele tage leve som almindelige danskere. Vil de ikke det, skal de sendes tilbage til deres hjemlande. Andre mener, at indvandrerne bør beholde deres kultur. Ja, at det faktisk ville være en fordel, fordi mødet med fremmede kulturer skaber liv i dansk kultur. De mener også, at en vis indvandring er nødvendig. Ellers falder befolkningstallet. Og da folk lever længere end tidligere, skal folk i den arbejdsdygtige alder forsørge flere og flere. Ved at lade indvandrerne komme til landet og arbejde, bliver der flere til at forsørge de gamle. Danskhed? Hvad er dansk? Er det dansk at have en arbejdsuge på 37 timer, hvorefter man i weekenderne bliver alkoholiseret, og indleder et nyt forhold hver anden uge! Er det dansk at indgå to-tre ægteskaber og efterfølgende blive skilt lige så mange gange! (kilde: Websted for unge tamiler i Danmark) At være dansk betyder, at man tilslutter sig dansk kultur og levevis og arbejder på at fremme Danmarks interesser. (Mogens Camre medlem af Dansk Folkeparti) Kulturarv Når man taler om kulturarv, mener man historiske bygninger, mindesmærker, genstande, film, lydoptagelser og dokumenter osv., der anses for at være værdifulde og værd at bevare. Kendskab til kulturarven hører med til danskhed og dansk kultur, mener de fleste. Derfor har museer og arkiver pligt til at indsamle og bevare ting, så de ikke går tabt eller glemmes. Og derfor skal eleverne lære om kulturarven i skolen i fx fag som historie og dansk. Gravhøje, borge er eksempler på noget, der har hørt til kulturarven i et par hundrede år. Men med samfundets forandring ændres også opfattelsen af, hvad der er kulturarv. Derfor er det også svært at blive enige om, hvilke dele eleverne skal lære noget om. En trussel? Danske børn bliver bombarderet med påvirkninger fra amerikanske tegnefilm, og det truer den danske kulturarv. Det er meget vigtigt, at vi får uddannet danske tegnere, der kan give værdier til den danske identitet og kultur. (kilde: uddannelsesleder af Animationsværkstedet Morten Thorning) Vi mødes og ændres 11

13 I nogle boligområder bor der stort set kun indvandrere. Fremmede en byrde Mogens Camre medlem af Dansk Folkeparti: Vi har en stadig stigende byrde af indvandrere fra fremmede kulturer, som ikke ønsker integration. De undergraver hele velfærdssystemet og skaber kriminalitet og usikkerhed. Det multikulturelle samfund, som vokser frem, vil gøre danskerne til et mindretal i løbet af det 21. århundrede og fundamentalt ændre vores demokratiske model. (kilde: Berlingske Tidende 24. juli 2003) Mødet med de fremmede Sprogforsker Hans Veirup fra Danmarks Journalisthøjskole skrev i 2001: Vi er gudskelov et produkt af samvær med andre folk og kulturer. Tænk for eksempel, hvilken velsignelse de der arabere har givet os med talsystemets nul. Eller at den oprindelige lægekunst stammer fra dem Pas altså på med at sætte lighedstegn mellem fremmedartethed og farlighed. Det fremmede kan også være en kulturel berigelse. 12 Hit med Historien!

14 Ghetto fund eller kolonier i fx Spanien og USA. Når indvandrerne bor i kvarterer sammen med folk fra deres egne kulturer, fortsætter de ofte med at bruge deres eget sprog. Derfor bliver Chok-tal fra Finlandsparken stod der med fede typer på forsiden af Vejle Amts Folkeblad i Artiklen fortalte, at 6 ud af 10 af beboerne i kvarteret var indvandrere og deres efterkommere. I større byer som Århus og Odense er der kvarterer, hvor indvandrerne udgør den største del af beboerne. Ofte er der kun ledige lejligheder i netop disse kvarterer. Derfor bliver indvandrere, der måske er kommet til landet som flygtninge, henvist dertil. Andre indvandrere søger også til kvarterer, hvor der bor mennesker fra deres egne hjemlande. Når danskere har bosat sig rundt om i verden, har det for mange også været vigtigt at bo sammen med andre danskere. Derfor er der opstået små danske bysamde måske ikke så vant til dansk og dansk kultur. Det kan gøre det svært for indvandrerne at blive integreret, dvs. blive en del af det danske samfund. Kulturerne kan være meget forskellige, men fritidsinteresserne kan være de samme. Her ses to fodboldkammerater fra B1903. Befolkningen i Danmark I 2003 var ca af befolkningen i Danmark indvandrere og deres efterkommere. Dvs. ca. hver 12. person. Indvandrere Indvandreres Danskere I alt Pct. af hele efterkommere befolkningen I alt Danske statsborgere ,1 Udenlandske statsborgere ,9 Pct. af hele befolkningen 6,2 1,9 91,9 100,0 (kilde: Danmarks Statistik) Vi mødes og ændres 13

15 Uddannelse og arbejde Arbejdsløsheden er stor blandt indvandrerne. Det kan være fordi, de ikke har en uddannelse p.g.a. sproglige problemer. Måske er der ikke tradition i deres familie for, at man tager en uddannelse. Men for mange er det også svært at få et arbejde eller en læreplads, fordi arbejdsgiverne hellere vil ansætte folk med danske navne end udenlandske. Resultatet er, at en del unge indvandrere føler, at samfundet holder dem ude. Dette kan føre til, at de laver ballade og kriminalitet. Man skal dog huske på, at det er et mindretal af unge med indvandrerbaggrund, som er kriminelle. Flere og flere får en uddannelse og et job. De fleste etniske unge klarer sig godt i samfundet. Men dem hører man ikke så tit om i medierne. Bag en lukket dør Et par vietnamesiske flygtninge, der kom til Danmark i sidste halvdel af 1970 erne, siger sådan om livet i Danmark i begyndelsen af tallet: Vi har vænnet os til Danmark, men det er kedeligt at bo her. Danskerne lever på en isoleret måde, lukket og afgrænset fra naboer og andre. Vi har frihed og sikkerhed her, men det er koldt, og her er alt for stille. Der sker ingenting, alt er bare fjernsyn Her er så stille, fordi man ikke taler med hinanden. Danmark bor bag en lukket dør. Arbejdsløse indvandrere i 2000 I Danmark er man dårligere til at skaffe indvandrerne arbejde end i de fleste lande i Europa. Når søjlerne herunder er 1, er arbejdsløsheden lige så stor blandt indvandrerne som hos landets indfødte. Det er tilfældet i Canada. Men i Danmark viser søjlen 3,5. Dvs. at arbejdsløsheden blandt indvandrere er 3,5 gange så stor som blandt danskerne. 14 Hit med Historien!

16 Ingen adgang Naser Khader er medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre. Han var 11 år, da han kom fra Syrien til Danmark. Han har skrevet om sine oplevelser, da han som ung i 1980 erne ville på diskotek i København: Når jeg gik ud, blev jeg afvist på hvert tredje diskotek. Når jeg var sammen med danskere, vel at mærke. Var jeg sammen med indvandrere, var det helt umuligt. Ingen fremmede Siden 1973 har Folketinget vedtaget love, der gør det vanskeligere og vanskeligere for folk uden for Den Europæiske Union (EU) at få lov til at komme til Danmark for at arbejde. Kun hvis man er i familie med eller skal giftes med en person, der bor i Danmark i forvejen, kan det lade sig gøre. Alligevel har tusindvis af udlændinge fået lov til at slå sig ned i Danmark de seneste 30 år. De fleste er kommet til landet som flygtninge. Rundt om i verden har der været og er stadig krige, katastrofer, nød og forfølgelser, som folk ønsker at komme væk fra. En del flygtninge prøver at komme til Europa, hvor de håber på at få et bedre liv. I EU og de enkelte europæiske lande er man ikke interesseret i at tage imod så mange flygtninge. Derfor laver man love, som gør det svært for fremmede at komme til Europa. I 2002 vedtog Folketinget nogle af de skrappeste udlændinge-love i Europa: For at få dansk indfødsret, dvs. opnå de samme rettigheder som danskere, skal udlændige have haft opholdstilladelse i ni år. Desuden skal de have bestået en prøve i dansk og skrive under på, at de vil respektere danske love. Myndighederne skal gøre en større indsats for at få sendt flygtningene hurtigere hjem. Flygtninge i Danmark i begyndelsen af 2000-tallet I 2003 var der mio. flygtninge, der havde forladt deres hjemland. Desuden er omkring 20 mio. mennesker på flugt i deres eget land. Kun få af verdens flygtninge kommer til Danmark kurdere De omkring 40 mio. kurdere har ikke deres egen stat. De fleste lever i Tyrkiet, Irak og Iran. I 1990 erne var der voldsom uro i de kurdiske områder i både Tyrkiet og Irak. Derfor flygtede mange kurdere. De facto-flygtninge (se Om flygtninge s. 16) får ikke længere automatisk ret til at komme til Danmark. Først efter syv år kan udlændinge få opholdstilladelse i Danmark. I den periode får de mindre hjælp fra det offentlige, end danskere får. Gifter en dansker sig med en udlænding, skal begge være fyldt 24 år, før den udenlandske ægtefælle må komme til Danmark somaliere I 1988 udbrød en blodig borgerkrig i Somalia. Siden har der været kaos i landet. Bevæbnede bander fører krig mod hinanden og udplyndrer befolkningen. Et par millioner er flygtet. Mange somaliere, der er kommet til Danmark siden slutningen af 1990 erne, har stort set ikke gået i skole. Derfor er det meget svært for dem at blive integreret i det danske samfund. Vi mødes og ændres 15

17 bosniere I første halvdel af 1990 erne gik Jugoslavien i opløsning. I Bosnien udbrød en voldsom borgerkrig, som fik mange til at flygte. De fleste bosniere, der kom til Danmark, har fået lov til at blive. Som regel er de veluddannede, og når de har lært dansk, får de ofte arbejde kosova-albanere Provinsen Kosova var en del af Serbien. Efter Jugoslavien var opløst, ønskede mange kosova-albanere, at Kosova skulle rive sig løs af Serbien. I 1998 kom det til kampe mellem serbiske styrker og kosova-albanerne. Mange kosova-albanere blev tvunget til eller valgte selv at forlade landet afghanere I Afghanistan har befolkningsgrupper bekæmpet hinanden siden 1970 erne. I sidste halvdel af 1990 erne var det særlig slemt, og mange valgte at flygte. Om flygtninge Ifølge FN er en flygtning et menneske, der har forladt sit land, fordi han bliver forfulgt. Det kan skyldes hans tro, at han tilhører en bestemt befolkningsgruppe eller et bestemt politisk parti. Man regnes altså ikke som flygtning, hvis man har begået en forbrydelse og er eftersøgt af politiet. Lande, der er med i FN, har pligt til at tage imod flygtninge. Nogle lande hjælper også personer, der er flygtet fra krige, hungersnød og katastrofer. Disse personer kaldes de factoflygtninge. En asyl-ansøger er en person, der har fået lov til at søge om asyl, dvs. om opholdstilladelse. Godkendes ansøgningen, anerkendes personen som flygtning. Hvis han får afslag, skal han forlade landet. En indvandrer er en udenlandsk statsborger, der fx er kommet til Danmark for at få arbejde, og som så har fået opholdstilladelse. Efter syv år kan han søge om at blive dansk statsborger. 16 Hit med Historien!

18 Med på noderne Indvandringen betyder, at der er kommet flere fremmede kulturer i Danmark. Det har påvirket dansk kultur. Men de største ændringer af dansk kultur skyldes andre former for kulturmøder. I første halvdel af 1940 erne hjalp USA, England og Sovjetunionen med at nedkæmpe det nazistiske Tyskland. Efter Anden Verdenskrig hjalp USA også det krigshærgede Vesteuropa økonomisk (se side 98). Det betød, at alt, hvad der var amerikansk, var populært især blandt større børn og unge. Det gjaldt fx rock n roll, amerikanske film og mode. De unge, som nu blev kaldt teenagere, begyndte at spise hotdogs i stedet for at gå på kaffebar. Senere kom forskellige amerikanske fast food butikker som McDonalds. I løbet af de sidste år er det blevet mere og mere almindelig at rejse og holde ferie i udlandet. Sydeuropa har bl.a. lært danskerne at spise pastaretter, pizza, tzatziki, tortilla og drikke vin. Vi ser flere udenlandske fjernsynsudsendelser end tidligere. Indholdet af udsendelserne påvirker og ændrer også dansk kultur. Amerikanske film blev meget populære. Her står en ung mand og venter foran biografen meget inspireret af den amerikanske filmstjerne James Dean. Vi mødes og ændres 17

19 Efter Anden Verdenskrig opstod teenagekulturen, som bl.a. dyrkede musik og mode. Det betød nye kunder for tøjbutikkerne. Her ses en invitation til Teen-age opvisning i Wivex, en af Københavns fornemme restauranter. Forsvinder det danske sprog? Sproget er en vigtig del af kulturen. I biografen og i fjernsynet ser vi mange film, hvor sproget er engelsk. De fleste sider på internettet er på engelsk. Derfor tager vi engelske ord til os og bruger dem i dagligdagen. Under deres uddannelser skal studerende læse bøger på engelsk. På flere videregående uddannelser bliver det mere og mere almindeligt, at undervisningen foregår på engelsk. Også i erhvervslivet bruges engelsk mere og mere. Dansk har været et selvstændigt sprog i mere end tusinde år. Men det er altid blevet påvirket af andre sprog. I middelalderen var det af tysk. I tallet fik fransk en stor indflydelse. Siden Anden Verdenskrig altså engelsk. Først i midten af 1800-tallet begyndte forskerne at kunne bruge det danske sprog. Det skete, da videnskabsmanden H.C. Ørsted opfandt mere end nye faglige udtryk på dansk. Før den tid brugte forskerne latin. Nogle mener, at det er nødvendigt at kunne tale og skrive engelsk for at danske 18 Hit med Historien!

20 forskere og virksomheder skal klare sig i den internationale konkurrence. De mener derfor, at det er en fordel, at danskerne bliver tosprogede. Andre er bekymrede for det danske sprog. De mener, at Danmark skal have en sprogpolitik ligesom mange andre lande. I fx Frankrig og Norge forsøger man at undgå påvirkninger fra engelsk. I Island erstatter man alle fremmedord med islandske ord. Fx er boarding pass blevet til et brott farer spjald, dvs. et bortrejserkort. En telegraf hedder en rítsími, altså en skrivetråd. Vejen til fred? I løbet af 1960 erne blev det mere og mere almindeligt, at danskerne og andre vesteuropæere holdt ferie i udlandet. Mange mente dengang, at turismen ville være vejen til fred mellem verdens folkeslag. Når man rejste ud, fik man indsigt i andre folks kultur og levevis. Dermed ville der opstå større forståelse mellem folk, mente man. Siden er danskernes rejselyst blev større og større og vi rejser længere og længere væk. Faktisk hører vi til de mest berejste folk i verden. Men samtidig er danskernes holdning til flygtninge og indvandrere blevet mere negativ. Noget tyder altså på, at turisme ikke betyder større forståelse for andre kulturer. Det er jo også et spørgsmål, hvor meget man faktisk kommer til at kende et lands kultur, når man besøger det som turist. Måske er turisten mere interesseret i, at området er solrigt, at der er en god badestrand og andre muligheder for fornøjelser og oplevelser. I meget fremmedartede lande er mange turister utrygge ved at komme for langt væk fra hotellet og turistområdet. Når det endelig sker, foregår det som regel på udflugter, hvor turisten kan opleve lokalsamfundet gennem moderne bussers beskyttende ruder. Bussen forlades på udvalgte steder, så folk kan se den såkaldte lokale kultur, spi- Danske turister rejser til Tunesien. Spørgsmålet er, hvor meget man lærer om tunesisk kultur og levevilkår ved at ride på dromedarer. se, købe ind eller ride på dromedar og fotografere. Alt er arrangeret for turisterne, men som regel har det meget lidt at gøre med den ægte lokale kultur eller de indfødtes levevilkår. Vi mødes og ændres 19

21 Germanerne i Romerrigets baggård Vitulf havde sendt bud efter sine krigere. Nu var de samlet og havde skjult sig i skovbrynet. De var hen ved 200 mand udrustede med spyd, lanse, skjold og enkelte også med økse. Alle havde også en dolk, som var god i nærkamp. Vitulf og syv af hans stormænd sad til hest. Vitulf var iført ringbrynje, og lige som sine stormænd bar han sværd. Vitulfs sværd var det flotteste. I bladet var der indlagt guld, og skæftet var af elfenben og sølv. Da Vitulf var ung, rejste han langt mod syd. Han kom i tjeneste hos en romersk hærfører. En gang reddede han hærførerens liv. Som tak gav han Vitulf det kostbare sværd. Fra skovbrynet kunne man se ned mod landsbyen. Den skulle være lokkemaden. Vitulfs spejdere var kommet tilbage og havde fortalt, at den fremmede høvding og hans hær var på vej. Nu var det bare at vente. Da solen stod højest på himlen, så Vitulf nogle glimt. De kom fra vejen, som førte ind i skoven. Det måtte være fjenden. Snart dukkede de første mænd frem. Og de blev ved at strømme ud fra skoven. Der var mindst dobbelt så mange krigere, som Vitulf havde. I spidsen red deres høvding. Hjelmen dækkede det meste af hans ansigt. Han var omgivet af flere ryttere, end Vitulf havde fingre. Høvdingen sænkede sin lanse. Det var 20 Hit med Historien!

22 tegn til angreb. Råbende og skrigende løb og red de fremmede ned mod landsbyen. Så gav Vitulf tegn til sine krigere. De fremmede var nået frem til landsbyens hegn, da Vitulfs krigere faldt dem i ryggen. Flere blev gennemboret af spyd, før de fremmede opdagede, at de blev angrebet. Vitulf sporede hesten og red i fuld fart direkte mod høvdingen, der var optaget af at give ordre til sine mænd. Vitulf trak sit sværd og holdt det frem foran sig som en lanse. Han sigtede mod høvdingens hoved. Vitulf råbte højt. Høvdingen drejede hovedet. I næste nu sigtede Vitulf mod hjelmens øjenåbning. Blodet sprøjtede, og høvdingen styrtede til jorden. Vitulfs krigere jublede. Men de fremmede gav ikke op. Larmen var forfærdelig. Jern mod jern og dumpe dunk af skjolde, der tog af for slag og stik, blandede sig med krigernes råb og skrigene fra de sårede. I løbet af en time var det forbi. De sidste fjender flygtede. Andre var taget til fange. Nogle af dem skulle ofres til guderne, og andre sælges som trælle. Tabene på begge sider var forfærdelige. Overalt lå døde og sårede. Nogle var døende. Vitulfs krigere gjorde en ende på deres lidelser ved at dræbe dem. De fremmedes efterladte våben blev samlet ind. Der var fornemme sværd, som enhver kriger drømte om at få. Men erobrede våben skulle ofres til guderne som tak for sejren. Germanerne i Romerrigets baggård 21

23 Jernalderen Tiden fra omkring 500 f.v.t. (før vor tidsregning) til begyndelsen af 700- tallet e.v.t. (efter vor tidsregning) kaldes Jernalderen. Folk i Nordeuropa udvandt jern og brugte det til at fremstille redskaber og våben. I den periode opstod Romerriget og voksede til et stort imperium. I slutningen af 400-tallet e.v.t. gik det i opløsning. Nord for Romerriget bl.a. i det nuværende Danmark, boede germanske stammer. I nogle århundreder fra omkring år 1 til Romerriget blev opløst, var der både konflikter og handel mellem romerne og germanerne. Derfor kalder man denne periode for Romersk Jernalder. Kapitlet handler mest om denne periode. Germanerne For år siden var der ikke lande med navne som Danmark, Norge, Sverige eller andre, man kan finde på et kort over Europa. Dengang bestod halvdelen af Europa af det mægtige Romerrige. Det strakte sig fra England i vest til Tyrkiet i øst, og fra floderne Rhinen og Donau til Nordafrika. Landområdet nord for Rhinen og Donau kaldte romerne Det frie Germanien. Med ordet frie mente romerne, at det var områder, de ikke havde erobret endnu. Romerne syntes, at germanerne var primitive. Det kan man se af de tekster, som romerne skrev. Nogle romerske forfattere kaldte germanerne for barbarer. Det ord havde romerne lånt fra grækerne. Både romerne og grækerne mente, at de var mere værd end barbarerne. Germanerne havde ikke et skriftsprog. Derfor ved vi ikke, hvad de mente om romerne. I Danmark og andre germanske områder har man fundet våben, fade, smykker og andre kostbare ting fra Romerriget. Ærefuld kamp Den romerske historiker Tacitus skrev i 100-tallet om germanerne: Midlerne til denne ødselhed (luksus, overflødighed) skaffer de sig ved krig og røvertogter. Man vil dog ikke kunne overbevise dem om, at det er lige så let at dyrke jorden og afvente årets høst som at udplyndre Når høvdinge og andre fornemme personer døde, fik de disse genstande med i graven. Så man må have syntes meget godt om varer fra Romerriget. Germanerne var delt i stammer. I hver stamme bestemte høvdingen og hans slægt. Germanske høvdinge prøvede tit at erobre nye områder. Derfor var der ofte krig mellem stammerne. Men det skete også, at nogle stammer sluttede sig sammen og angreb Romerriget. Kelterne Andre folk var keltere, som romerne omtalte som gallere. Kelterne bestod af forskellige stammer med et vist fælles sprog og kultur. I løbet af det sidste årtusinde f.v.t. bredte keltiske krigerfolk sig fra Centraleuropa til det meste af det øvrige Europa. Der er fundet spor af keltisk kultur i Danmark, Spanien, Bretagne i Frankrig og især i Skotland og Irland. Før årtusindeskiftet var kelternes storhedstid forbi. Men fx i Irland lever keltisk kultur videre i sproget gælisk, som stadig tales i dag. fjenden og fortjene sine sår. De anser det nemlig for et udtryk for dovenskab, ja slaphed at erhverve sig ved sved, hvad man kan skaffe sig ved blod. Når de ikke drager i krig, tilbringer de ikke så megen tid med jagt som med ingenting at bestille kun optaget af at spise og sove. 22 Hit med Historien!

24 Kelternes område Gælisk Gælisk er et keltisk sprog. I Skotland, hvor engelsk i dag er hovedsproget, er befolkningen blevet bevidste om, at det er værdifuldt at bevare gælisk sprog og kultur. Rundt omkring i Skotland findes der i dag gælisksprogede børnehaver og børnehaveklasser. Der findes også flere gæliske tv- og radioprogrammer. Her kan du øve dig på nogle gæliske ord. Kelternes område strakte sig oprindeligt fra det nuværende Frankrig til Tjekkiet (det mørkegrønne område). I 400- og 300-tallet f.v.t. erobrede de nye (de lysegrønne områder følg de røde pile). I 390 f.v.t. plyndrede kelterne Rom. Godmorgen: madainn mhath Hvad hedder du?: dè an tainm a th ort? Danmark: Danmhairg I dag: an diugh Tak: tapadh leibh Min ven: mo charaid Hus: taigh Bord: bòrd Bukser: briogais Kjole: sgiorta Hverken kelterne eller germanerne havde et skriftsprog. Derfor har man kun romernes beretninger om dem og så de spor af deres kultur, man har fundet. Rom var Romerrigets centrum. Det blev grundlagt omkring 750 f.v.t. I de næste år erobrede romerne det store område, som kortet viser. Romerriget var et samlet rige, der blev styret af en kejser, som havde fælles love og penge. For at holde sammen på det mægtige rige blev der bygget veje og oprettet et postvæsen. Omkring år 100 var Romerriget størst. Det strakte sig fra England til Nordafrika og fra Spanien til Tyrkiet Områderne nord for Rhinen og Alperne kaldte romerne Germanien eller Barbaricum. Her boede en række stammer, som romerne kaldte germanere. Romerrigets erobringer var: år 100 f.v.t. år 25 f.v.t. år 50 e.v.t. år 120 e.v.t. Germanerne i Romerrigets baggård 23

25 Det ca. 9 kg tunge kar blev fundet ved Gundestrup i Himmerland. Man ved ikke, hvordan det er kommet til Danmark. Måske skete det under kimbrertogtet (se side 28). Det blev i hvert fald lagt ud i mosen som et offer til guderne i 100-tallet f.v.t.. Karret er af keltisk oprindelse og sikkert fremstillet i det nuværende Rumænien eller Bulgarien. 24 Hit med Historien! Livet i landsbyen Det nuværende Danmark var en del af det germanske område. I løbet af jernalderen var der blevet flere mennesker. Næsten al jord, der kunne dyrkes, var omdannet til marker. Bønderne var også blevet dygtigere til at få noget ud af marker og husdyr. Det var nødvendigt, hvis der skulle skaffes mad til de mange mennesker. Bønderne havde flere husdyr end tidligere. På den måde kunne de skaffe gødning, så kornet gav større udbytte. Men det krævede mere arbejde. Man regner med, at en jernalderbonde i gennemsnit arbejdede timer i døgnet. Folk boede sammen i landsbyer, der lå tæt over hele landet. En del landsbyer var små og bestod kun af 2-3 gårde. Andre havde gårde. De enkelte gårde var lange huse med stald i den ene ende og beboelse i den anden. Der var mørkt i en jernaldergård. Kun flammerne fra ildstedet midt i beboelsen lyste op. Langs væggene var der lave bænke, som beboerne brugte til at sidde og sove på. I landsbyen var der også mindre hytter. De blev brugt til at opbevare afgrøder i og til værksteder til bl.a. smeden og pottemageren. I andre hytter boede trællene. Én af landsbyens gårde var større end de andre. Her boede landsbyens leder. Han var i familie med stammens høvding. Det var landsbylederens opgave at holde ro og orden i landsbyen og beskytte den mod fjender. Han og hans sønner var også høvdingens krigere. Når han blev gammel og døde eller ikke kunne klare opgaven længere, overgik den til hans søn eller bror eller til en anden mand i familien. Et hegn var opført omkring landsbyen. Det skulle holde vilde dyr og fremmede ude. Uden for hegnet lå landsbyens marker. Længere ude lå overdrevet. Her græssede heste, kvæg og andre kreaturer. Længst ude var skoven, hvor folk hentede træ til huse, redskaber og til brænde. Og her var grisene hele sommerhalvåret. De fandt føden ved at rode efter spiselige rødder og frø. Kvinden i mosen I jernalderen skulle alle rette sig efter stammens, landsbyens og slægtens regler. Til gengæld var stammen, landsbyen og slægten de eneste fællesskaber, som beskyttede det enkelte menneske. Der var ingen

26 En jernalderfamilie samlet omkring ildstedet. Nogle familier bruger deres ferie på at bo i fx jernalderlandsbyen i Lejre. Så kan man rigtig leve sig ind i, hvordan det var at leve for 2000 år siden. offentlige myndigheder, der hjalp, hvis man ikke kunne klare sig selv. Hvis man blev smidt ud af fællesskabet, var man faktisk dødsdømt. Måske var det sådan, det skete med en kvinde på Djursland omkring år 100. Ca år senere blev hendes lig fundet, da nogle mænd gravede tørv. Kvindens venstre ben var skævt. Som ung havde hun Jernalderlandsby ved Lejre Forsøgscenter. Germanerne i Romerrigets baggård 25

27 Fra Jernalderen er der fundet flere velbevarede lig i moser. I Jernalderen var moserne mindre søer. Stoffer i vandet gør, at ligene kan bevares. Huldremosekvinden er en af de bedst bevarede moselig. Man har endda kunnet genskabe hendes tøj. Moseligene og andre skeletfund giver en række oplysninger om livet i Jernalderen. Fx kan man se, at gennemsnitshøjden for mænd var ca. 174 cm og for kvinder 162 cm. Både kvinder og mænd har fået kostbare gaver med i graven. Derfor mener man, at mænd og kvinder var ligestillede. 26 Hit med Historien! brækket benet, og det var vokset forkert sammen. Hun måtte have haltet slemt. Derfor troede folk måske, at hun var en troldkvinde, og de jagede hende bort. Måske lykkedes det hende at holde sig skjult nogle år. Men kvinden var iført en fornem dragt, så hun var ikke fattig. Måske havde hun begået en forbrydelse og skulle straffes. Eller måske skulle hun ofres til guderne. Hvorfor hun blev dræbt, ved man ikke. Men hun blev grusomt mishandlet. Med en økse eller et sværd huggede voldsmændene i hendes venstre overarm. Knoglen blev brudt, så armen kun hang i musklerne og skindet. Voldsmændene bandt armen ind til kroppen med en rem. Så flåede de en lang uldsnor, hun havde bundet om håret, af og kvalte hende med den. Og så blev hun smidt i et vandhul. Også krigere Folk i de germanske landsbyer var ikke kun fredelige bønder. Krige og plyndringer var en del af livet. En ung mand fik status og rigdom ved at deltage i togter mod andre stammer. Det var høvdingenes opgave at beskytte mennesker, dyr og landsbyer. Han skulle også helst erobre nye områder. På den måde viste han sin styrke. I moser og søer har man fundet store mængder våben, som den sejrende høvding ofrede til guderne efter et slag (se side 21). De mange våben viser, at flere hundrede krigere deltog i kampene. Alle mænd havde økser, spyd, bue og pile og kunne deltage i forsvaret af landsbyen. Men efterhånden specialiserede nogle sig til at være krigere. Måske var det de bedst egnede mænd fra landsbyen. Måske var det unge mænd fra høvdingens slægt. De blev sikkert ved med at være bønder. Men når høvdingen havde brug for dem, skulle de være klar til kamp. Når folk døde, fik de deres personlige ting med i graven. På den måde kan vi se, hvilken status de døde havde i samfundet. Især høvdingenes og krigernes grave er rige på gaver. Almindelige krigere fik deres sværd, spyd, skjold og mindre genstande med sig i graven. De rige krigergrave indeholder kostbare smykker og luksusvarer fra Romerriget. I disse grave har man ofte fundet sporer. De afdøde var altså ryttere. De var en slags officerer, som stod i spidsen for hæren. Officererne var mænd fra høvdingens slægt. Slægten bestemte altså over krigerne. Lederne af religionen i stammens område kom også fra høvdingens slægt. Høvdingeslægten styrede også handelen. De varer, som landsbyerne ikke selv brugte, afleverede de til høvdingen. Hvis en landsby manglede en bestemte vare, fx honning, kunne landsbyen få den af høvdingen. En del af varerne beholdt høvdingen selv. Han byttede dem for varer fra fjerne egne. Når handelsmænd kom til egnen, spurgte de høvdingen,

28 om lov til at handle i hans område, og om han ville sørge for, at de ikke blev overfaldet. Og høvdingen tog sig godt betalt for at beskytte handelsmændene. I Lejre Forsøgscenter optræder nogle ansatte for at vise, hvordan folk levede i tidligere tider. Her er det krigere måske på vej mod fjenden for at beskytte deres landsby. Folk på vandring mennesker. En flok, så stor som ingen havde set før, var på vandring nord for Alperne. Mænd, kvinder, børn, gamle og deres husdyr. De fleste bar deres ting på ryggen. Enkelte transporterede dem i oksetrukne kærrer. Hvor de kom frem, lagde de landet øde, som insekter der slog ned på en kornmark. Sådan fortæller romerske kilder om begivenheder, der fandt sted f.v.t. Flere germanske stammer, bl.a. kimbrerne og teutonerne, havde for- ladt deres hjemegn for at finde et bedre sted at leve. De romerske kilder fortæller også, hvordan germanerne så ud, og hvad de gjorde. Kimbrerne og teutonerne var blonde. Ja, deres børn var hvidhårede som oldinge. Alle havde blå øjne. De gik barfodede og var klædt i groft tøj. Mændene var bredskuldrede og frygtindgydende høje. Krigerne havde skjolde, lange sværd og kastespyd. Nogle bar hjelme, der var udsmykkede med gevirer fra vilde dyr. I kamp var krigerne Germanerne i Romerrigets baggård 27

29 Nederlaget ved Vercellae I slaget ved Vercellae i 101 f.v.t. led kimbrerne et endeligt nederlag til romerne. En romer fortæller: For at holde stand havde barbarerne (kimbrerne) i de første rækker lænket sig til hinanden Deres sortklædte kvinder stod ved deres vogne og slog dem ihjel, der flygtede Derefter kvalte de deres små børn og kastede dem ind under vognhjulene eller kvægets klove for så til sidst at skære halsen over på sig selv. Slaget ved Arusio I 105 f.v.t. slog kimbrerne en romersk hær i Sydfrankrig. Den romerske historiker Orosius skrev, hvad der skete: Fjenden (kimbrerne), som havde bemægtiget sig begge lejre og et enormt bytte, tilintetgjorde alt, hvad der var faldet i deres hænder i et uhørt og indtil nu ukendt forbandelsesritual. Klæder sønderreves og kastedes bort, guld og sølv blev kastet i floden. Mændenes brynjer sønderhakkes, hestenes brystplader ødelagdes, hestene selv blev nedsænket i vandmasserne, menneskene blev hængt i træerne med en strik om halsen. Således tilfaldt der hverken sejrherren noget bytte, eller den besejrede nogen barmhjertighed. uden frygt og nåde. De rykkede frem under larm, bulder og dyriske råb. De få modstandere, som overlevede, blev taget til fange, slagtet af præstinder og ofret til guderne. Man ved ikke præcist, hvor de mange mennesker kom fra. Men historikere mener, at kimbrerne var fra Himmerland (nordlige Jylland), og teutonerne kom fra Thy eller måske fra Slesvig (nordlige Jylland og nordlige Tyskland). Kimbrer og teutoner I Jernalderen blev de fleste i det område, de var født. Blev der for mange mennesker, eller hvis der kom hungersnød eller krig, kunne større grupper, ja hele stammer, bryde op for at lede efter nye og bedre steder at leve. Men de gode steder var ofte optaget. Var de vandrende heldige, var der plads til få nye beboere. Ellers måtte de rejse videre. Var gruppen stærk nok, kunne den prøve at jage de fastboende væk. Og så måtte de oprindelige beboere begive sig på vandring. Man mener, at kimbrerne og teutonere forlod deres hjemegn, fordi dårligt vejr og oversvømmelser havde ødelagt deres marker. Undervejs sluttede grupper fra andre folk fra andre germanske stammer sig til kimbrerne og teutonerne. I flere år flakkede de rundt i det nu- Flere steder i Danmark har man fundet enorme mængder af våben, der var ofret efter kampe. Våbnene tilhørte den besejrede hær. De blev ødelagt og smidt i en offersø, som Orosius beskriver det. Fotoet er fra en udgravning af Nydam Mose i Sønderjylland. I historien om Vitulf og hans krigere (side 20-21) bliver våbnene også ofret. 28 Hit med Historien!

30 værende Tyskland, Tjekkiet og Østrig uden at finde et sted at slå sig ned. Så trængte germanerne over grænsen til Romerriget. De spurgte romerne, om de måtte få noget land, hvor de kunne bo. Men det nægtede romerne. Det kom til kamp, som romerne tabte. Herefter fortsatte germanerne deres togt gennem Romerriget. Fra Rom blev flere legioner (hærtropper) sendt af sted for at stoppe de fremmede. Romerne led et totalt nederlag. Germanerne dræbte de fleste romerske soldater. De få, der blev taget til fange, blev ofret til guderne. Nu blev romerne bange. Ville germanerne fortsætte mod Rom og erobre byen? Det skete dog ikke. I stedet delte germanerne sig. Kimbrerne drog til Spanien, og teutonerne vandrede mod den vestlige del af Frankrig. Det gav romerne tid til at genopbygge deres hær. Dette relief fra 200-tallet viser romerske legionærer i kamp med germanere. Efter nogle år blev teutonernes og kimbrernes høvdinge enige om, at de i fællesskab ville erobre Rom. Men romernes hær var klar. Under ledelse af konsulen Gaius Marius drog de romerske soldater mod nord for at møde germanerne. I Sydfrankrig udslettede Marius teutonerne. Germanerne i Romerrigets baggård 29

31 Offerscene fra Gundestrupkarret. Kelterne ofrede mennesker til guderne. En præst holder en mand over et kar, som denne skal druknes i. Øverst ses ryttere og nederst en række krigere. Bagest går tre hornblæsere. Kimbrerne fortsatte mod syd. I 101 f.v.t. trængte de ned i Italien. Ved Vercellae mellem Turin og Milano mødtes de med Marius og hans hær. Kampen var hård, men kimbrerne kunne ikke klare sig. Da kimbrernes kvinder så, at deres mænd ville tabe, kvalte de deres børn og dræbte sig selv for at undgå at blive solgt som slaver. Kimbrernes nederlag var totalt. Nogle romerske skrifter fortæller, at kimbrere blev dræbt, og førtes til Rom som fanger. Her går grænsen! I årene omkring årtusindeskiftet havde romerne erobret et område i Nordtyskland og Blodofre Den romerske historiker Strabo levede i århundredet f.v.t. Han skrev om kimbrernes offerfester: Under vandringen ledsagedes kimbrerne af de hellige, gråhårede præstinder i hvide klæder. Disse kvinder havde linnedkjortler, der holdtes sammen med bøjlenåle. De havde bronzebæl- ter om livet og gik barfodede. Efter at krigsfangerne var ført gennem lejren, modtog præstinderne dem med sværd i hånd. De omringede dem og ledte dem hen til en bronzekedel, som rummede hen ved 20 amphorer (ca. 500 l.) (præstinderne) havde et stillads, hvorpå ypperstepræstinden steg op. Stående over blotkedlen overskar hun hver enkelt fanges strube, mens han hang udstrakt over den. Nogle af præstinderne spåede i blodet, som strømmede ud i kedlen. Andre rev kroppen og indvoldene fra hinanden og spåede i dem deres landsmænds sejr. 30 Hit med Historien!

Syllabus for Historie i 6. klasse for skoleåret

Syllabus for Historie i 6. klasse for skoleåret Uge Dato Dag Nomenklatur Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag Del 1: Vi mødes og ændres 34 19-08-14 Tir Introduktion: Vi mødes og ændres: 06 og 07 In Class Work: Påbegyndelse af Kopi 1A: Logbog 20-08-14

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Årsplan for Historie i 6. klasse for skoleåret 2013-14

Årsplan for Historie i 6. klasse for skoleåret 2013-14 Materiale: Grundbog: Hit med Historien for 6., forlaget Gyldendal Supplerende Materiale: Verdenshistorisk Atlas; Forlaget Hönemann Film: 1492 Erobring af Paradis Film: Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Lotte Salling og Thomas Balle

Lotte Salling og Thomas Balle Lotte Salling og Thomas Balle Kom, nu skal vi springe i tiden til livet for mange år siden, da aberne rejste sig op og langsomt fik menneskekrop. Dengang gik vi nøgne omkring og ejede slet ingenting. Kun

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

V I K I N G E B L O D OVERFALDET

V I K I N G E B L O D OVERFALDET V I K I N G E B L O D OVERFALDET OVERFALDET - VIKINGEBLOD 1 af Marianne Slot Illustrationer og omslag: Pia Falck Pape Første e-bogsudgave 2011 epub-produktion: Easy Book Design, København ISBN: 978-87-92811-34-9

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

keiler stiven LÆSERAKETTEN 2019

keiler stiven LÆSERAKETTEN 2019 keiler stiven 86 LÆSERAKETTEN 2019 Min mor var soldat STINE BANG ANDREAS BECK Junglen er tæt, og det er kun enkelte steder, solens stråler når ned til jorden. Fuglene i træerne siger kurukukuuuu kurukukuuuu,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

KORNET. historien om Josef.

KORNET. historien om Josef. Side 3 KORNET historien om Josef 1 Gaver 4 2 En drøm 6 3 Josef skal dø 8 4 En brønd 10 5 Slave 12 6 En rig mand 14 7 Fange 16 8 Kongens drøm 18 9 Syv fede år 20 10 Kornet 22 11 Josefs brødre 24 12 Den

Læs mere

Bibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. Ruth 3

Bibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. Ruth 3 Bibelgnask Ruth 3 Erobringen af Jeriko Erobring af Kana ans land Josva dør Introduktion til Dommerbogen Kana anæernes religion var Israels største fjende Folket vender sig fra Gud Periode med fred +400

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen.

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere