HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
|
|
- Lise Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012
2 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Kedelanlæg 02 Solvarme 10 VARMT OG KOLDT VAND 14 Koldt vand 14 Varmtvandsrør 15 Pumper varmt vand 17 EL 18 Solceller 18
3 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber og skal i så fald ikke gennemføre målinger på kedlens driftsforhold. Energikonsulenten skal særligt være opmærksomhed på mulighederne for at opnå energiforbedring ved: udskiftning af kedel installation af kedel til biobrændsel installation af solvarme eller varmepumpe andre ændringer af varmeanlægget tilslutning til kollektiv forsyning Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Registrering Registreringen af kedelanlægget omfatter: beskrivelse af kedlen samt type brændsel varmeydelse(r) nominel(le) virkningsgrad(er) tomgangstab driftsforhold kedlens fremstillingsår Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Data til beregning Som inddata til Be10 beregning kan benyttes: fabrikantens data data fra CE mærkning data fra (kan benyttes til gas kedler) Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i underafsnittet Tabeller anvendes. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Anlægstyper brændsel Der skelnes mellem følgende typer: 2
4 olie, herunder bioolie gas biobrændsel eller andet brændsel, herunder koks Oliefyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type I mindre anlæg kan kedeltypen være: kedel med påmonteret brænder, et trin, to trin, modulerende kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehuse (er endnu ikke så almindelige). Kedlerne kan være kondenserende I større anlæg er det: kedler med påmonteret brænder, et trin, to trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler Gasfyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type I større anlæg kan der være tale om: Kedel med påmonteret brænder, et trin, to trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift. Fler kedelanlæg udformet som: flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind /udkobling) vil typisk være gaskedler i størrelsen kw 2 3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret på bygningen. Biobrændselskedler (fastbrændselskedler) Ved fastbrændselskedler forstås kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyres med fast brændsel. Fastbrændselskedler registreres efter samme retningslinjer som oliekedler og opdeles i type efter det brændsel, der primært fyres med. De mest almindelige typer er: brændekedler med manuel fyring 3
5 træpillekedler med automatisk fyring andet brændsel som kul, koks, korn, halm m.m. flisfyret kedel Oliefyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type I mindre anlæg kan kedeltypen være: kedel med påmonteret brænder, et trin, to trin, modulerende kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehuse (er endnu ikke så almindelige). Kedlerne kan være kondenserende. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Gasfyrede kedler Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type I større anlæg kan der være tale om: Kedel med påmonteret brænder, et trin, to trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift. Fler kedelanlæg udformet som: flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind /udkobling) vil typisk være gaskedler i størrelsen kw 2 3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret på bygningen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Varmeydelse Nominel effekt, kw Den nominelle effekt for kedlen kan registreres af typeskilt, CE mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der anvendes, 4
6 selvom der køres med en anden (typisk mindre) effekt. Beregningsprogrammerne giver mulighed for at angive flere forskellige kedler og sætte en faktor (antal kedler) på hver kedeltype. Faktoren kan enten bruges til at angive, at der er flere ens kedler eller til at angive at én kedel betjener flere bygninger. Andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpeeller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes 1 som andel af nomineleffekt til varmtvandsproduktion. Nominel virkningsgrad Virkningsgrad for henholdsvis fuldlast og dellast defineres som: kedelvirkningsgraden (på studsene) ved 100% belastning kedelvirkningsgraden (på studsene) ved 30% belastning Disse værdier måles normalt ved en laboratorietest efter gældende EN standarder. Kedelbelastning Belastningen er givet i standarderne for laboratorieprøvning af kedlen, som nævnt ovenfor. Kedler afprøves ved fuldlast, det vil sige ved nominel effekt 100% indsat som 1 og dellast. Dellast er 30% indsat som 0,3 af nominel (afgivet)effekt. Kedelvirkningsgrad Kedelvirkningsgraden er forholdet mellem varmen afgivet fra kedlens studse og den indfyrede effekt beregnet efter nedre brændværdi. Nominel kedeltemperatur Den nominelle kedeltemperatur er her relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn for gamle kedler, som findes i bilagene. Kedlens eller kedlernes data kan findes som beskrevet ovenfor. Temperaturkorrektion, tomgangstab og tabsfaktor Temperaturkorrektionsfaktor Korrektionen bruges til at beregne, hvor meget de tre kedeltab (Ved 0, 30 og 100%) ændrer sig med kedeltemperaturen. Tomgangstab Tomgangstabet angiver kedlens brændselsforbrug ved belastning på 0 kw. Belastning i tomgang Ved beregning af tomgangstab sættes belastningen altid til 0. Tabsfaktor Denne parameter udtrykker tomgangstabet som andel af kedlens nominelle 5
7 effekt. Hvis der er monteret en mindre brænder på en større kedel, skal tabsfaktoren stadig beregnes på grundlag af kedlens, ikke brænderens, effekt. Andel til rum Andel til rum angiver den andel af tomgangstabet, der tilføres opstillingsrummet. Typisk tilføres 50 80% til fyrrummet. Tomgangstabet skyldes dels varmetabet til opstillingsrummet og dels det såkaldte gennemtrækstab. Normalt er gennemtrækstabet lille hvis kedlen er nogenlunde tæt. Temperaturdifferens Denne temperatur henfører til den oprindelige laboratorietest af kedlens tomgangstab og kan sættes til 30 C ved indtastning i IT programmerne, jf. SBIanvisning 213. Driftsbetingelser og minimumkedeltemperatur Driftsforhold Kedlens driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik registreres. Minimumkedeltemperatur Hvis kedlen kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen. Ellers benyttes fabrikantens anvisninger. Blæsereffekt og effekt til olieforvarmer Her angives den optagne effekt for blæser i kedelunit eller separat brænder. For biobrændselsanlæg kan også tænding mv. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som blæsereffekt. Kedlers kan forbruge el til tænding og automatik, brænderens blæser og til olieforvarmer. Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuelolie. El til automatik Effektbehov til automatik kan sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel ikke findes. Fremstillingsår for kedel Kedlens fremstillingsår skal registreres, således at data fra energimærkningsordningen kan samkøres med data fra kedelmærkningens energimålinger. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg 6
8 Eksempler Fordeling af kedel imellem flere bygninger Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 hhv. 700 m 2 sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning. Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2, betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2. Forskellige kedeltyper sammenvejes efter installeret effekt til en ækvivalent kedel. Nyttige Links På denne hjemmeside, kan du finde data, som kan benyttes i energimærkningen: (kan bruges til gaskedler) Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Tabeller Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Uopvarmet uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Uopvarmet isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 Isoleret etageadskillelse 0,6 7
9 Krybekælder Uisoleret 0,6 Isoleret 0,8 Andre rum Garager og udhuse 1,0 Tag og skunkrum 1,0 Udeliggende trappeopgange 1,0 Små gaskedler Fuldlast Dellast Tomgangstab Type kw Vk Korr Vk 2 Korr 3 Tf Andel Ældre dårlig 20 0,82 0,001 0,79 0,004 0,030 0,85 Ældre, middel 20 0,85 0,001 0,83 0,003 0,020 0,85 Ældre, god 20 0,87 0,001 0,86 0,002 0,015 0,85 Ældre, åben 20 0,86 0,001 0,81 0,002 0,015 0,40 Nyere, lukket 20 0,90 0,001 0,88 0,002 0,007 0,80 Nyere kondenserende 20 0,96 0,003 1,06 0,003 0,007 0,80 Ældre dårlig 70 0,84 0,001 0,82 0,002 0,020 0,70 Ældre, middel 70 0,87 0,001 0,86 0,002 0,015 0,70 Ældre, god 70 0,88 0,001 0,88 0,001 0,010 0,70 Ældre, åben 70 0,87 0,001 0,82 0,002 0,009 0,35 Nyere, lukket 70 0,90 0,001 0,89 0,001 0,004 0,65 Belastning = 1,0 Kedeltemperatur = 70 8
10 Belastning = 0,3 Belastning = 0,0 Kedeltemperatur = 50 (kondenserende = 40 ) Temperaturdifferens = 30 Oliefyrede små kedler Fuldlast Dellast Tomgangstab Type kw Vk Korr Vk 2 Korr 3 Tf Andel Ældre dårlig 20 0,82 0,001 0,79 0,004 0,03 0,85 Ældre, middel 20 0,85 0,001 0,83 0,003 0,02 0,85 Ældre, god 20 0,87 0,001 0,86 0,002 0,015 0,85 Nyere god 20 0,91 0,001 0,91 0,001 0,007 0,8 Nyere kondenserende 20 0,96 0,002 1,00 0,002 0,007 0,8 Ældre dårlig 70 0,84 0,001 0,82 0,002 0,02 0,7 Ældre, middel 70 0,87 0,001 0,86 0,002 0,015 0,7 Ældre, god 70 0,88 0,001 0,88 0,001 0,01 0,7 Nyere god 70 0,92 0,001 0,92 0,001 0,004 0,65 Nyere kondenserende 70 0,96 0,002 1,01 0,002 0,004 0,65 Belastning = 1,0 Kedeltemperatur = 70 Belastning = 0,3 Belastning = 0,0 Kedeltemperatur = 50 (kondenserende = 40 ) Temperaturdifferens = 30 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeforproducerende anlæg 9
11 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion af varmt brugsvand. Solvarmeanlæg der anvendes til andre formål og således ikke kommer en bygning til gode, registreres ikke. Såfremt en bygning er forsynet med anlæg for opsamling af solvarme registreres følgende: anlægsbeskrivelse energianvendelsen anlægstype areal, hældning, orientering og skygger varmetabskoefficient varmerør til solfanger effektiviteter elforbrug Anlægsbeskrivelse Solvarmeanlægget beskrives med anvendelse, størrelse og placering samt for eksempel ved fabrikantens typebetegnelse. Solvarmeanlægget kan omfatte delafsnit med forskellige karakteristika, og skal i så fald registreres og beskrives i overensstemmelse hermed. Registreringen omfatter altid anlægstype, hvad forsynes og placering af solfanger. Energianvendelse Det registreres hvad varmen fra solvarmeanlægget benyttes til. Der skelnes mellem: rumopvarmning brugsvand kombination af ovenstående Solfangertype For hvert delafsnit med solfangerpaneler registreres: Det samlede solfangerareal Placering på bygning og i terræn Orientering efter verdenshjørner Hældning i forhold til vandret Skygger fra både højre og venstre Som datakilder til arealberegning kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Datablad for solfanger Oplysning fra fabrikanten 10
12 Opmåling på stedet Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold på stedet Solvarmepanelernes placering på klimaskærmen eller i terræn registreres enten samlet eller for hvert delafsnit. Desuden angives: Orientering i forhold til verdenshjørner Hældning i forhold til vandret (angives i grader) Horisontafskæring (vinklen mellem det vandrette plan og skyggende genstande foran solvarmepanelerne, målt ud fra midten af solvarmepanelet) Skygger til højre eller venstre (bestemmes på samme måde som for vinduer) Vinklerne bør angives med en præcision på +/ 5 grader. Som datakilder kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Opmåling og registrering på stedet for de enkelte solvarmepanelafsnit For registrering af skygger henvises metoden for registrering af skygger for vinduer. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Effektiviteter Såvel solvarmeanlæggets starteffektivitet som solfangerkredsens effektivitet registreres. Som datakilde for andre anlæg kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør datablad for solfanger Varmetabskoefficient Solvarmeanlæggets varmetabskoefficient, udtrykt i W/m 2 *K kan sjældent aflæses på stedet. Der angives 1. ordens og 2. ordens varmetabskoefficient. Som datakilde kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør datablad for solfanger oplysninger fra fabrikanten standardværdier egen beregning Varmerør til solfanger, W/K pr. m Rørstrækninger mellem solfangeranlæg og forbrugssted som for eksempel solvarmebeholder eller varmeveksler registreres. Data bestemmes på samme måde som for andre varmerør, dog tages der ikke hensyn til om solvarmerør er placeret indenfor eller udenfor opvarmede rum. Som datakilde for andre anlæg kan benyttes: 11
13 driftsvejledning fra leverandør datablad for solfanger egen opmåling på stedet Elforbrug i solvarmeanlæg Elforbrug til pumpe(r) i solfangerkreds(e), samt elforbrug til eventuel automatik (i standby mode) registreres. Som datakilde for andre anlæg kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør datablad for solfanger aflæsning af mærkeplade Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Beholdere og akkumuleringstanke Solvarmebeholderens samlede volumen angives i liter. Akkumuleringstankens volumen tillægges solvarmebeholderens volumen. Som datakilde kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør datablad for solvarmebeholder aflæsning på mærkeplade. Tabeller Solfanger enfamiliehuse Solfanger Beskrivelse Type m² Start eff 1. W/m²K 2. W/m²K Vinkelafhængighe BV anlæg før 1990 BV anlæg efter 1990 Brugsvand 4 6 0,7 0, Brugsvand 4 6 0,75 0, Nyt BV anlæg Brugsvand 4 0,75 3,5 0 0 Nyt kombi anlæg Kombi 7 0,75 3,5 0 0 Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm 50 6,1 1,2 1,0 0,9 0, ,7 1,8 1,5 1,3 1,2 12
14 110 Metro 1, ,8 2,2 1,9 1,6 1, ,0 2,6 2,3 1,9 1,7 250 sol 1, sol 2,9 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg 13
15 VARMT OG KOLDT VAND KOLDT VAND Registrering Koldt vands forbrug registreres ikke, og der registreres ikke enkelt komponenter som toiletter, armaturer eller lignende. Der stilles ikke forslag til koldtvandsbesparelser. Pris på koldt vand skal registreres, hvis der er besparelser på det varme vand, da besparelsen på det varme vand er både energi og vandbesparelsen. Prisen pr. m³ koldt vand skal være inklusive afledningsafgifter. 14
16 VARMT OG KOLDT VAND VARMTVANDSRØR Registrering Registreringen skal omfatte varmtvandsrør med tvungen cirkulation (hvor der er en varmtvands cirkulationspumpe eller kombipumpe) eller eltracing. Opmåling af rør Rørstrækninger opmåles samlet, da de har samme temperatur som angivet under Varmt vand. Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde. Varmetab fra rør Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U værdi tabeller eller beregningsprogrammer. Primært anvendes standardværdierne fra de nedenstående tabeller. For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene. Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK Isolering/Diameter mm ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 Varmetab fra stålrør i W/m K 15
17 Isolering/Diameter mm /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 va mm mm W/m W/m W DN 20 DN 25 DN 32 DN 40 DN 50 DN 65 DN 80 DN 100 DN 125 DN , ,1 4,3 33, ,4 5,2 42, ,5 5,3 48, ,5 6,1 60, ,2 3,8 76, ,4 8,0 88, ,0 8,3 114, ,0 8,8 139, ,6 10,2 168, ,5 12,1 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer >Varmt og koldt vand 16
18 VARMT OG KOLDT VAND PUMPER VARMT VAND Ladekredspumper Ladekredspumper og deres styringer registreres. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes vand i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. Effekt, W Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Ladekredsstyring Det registreres om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekt, kw Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Hvis denne effekt ikke er oplyst, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Ladeeffekten kan også antages at være lige så stor som kedeleffekten. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer >Varmt og koldt vand Cirkulationspumper Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r) til varmt brugsvand registreres det, så ejer kan genkende anlægget. Pumpeeffekt(er) angives. Drifttid sættes til 1 = 100%. Der kan ikke beregnes varmetab i IT programmerne fra varmtvandsrør, hvis der ikke er en cirkulationspumpe. 17
19 EL SOLCELLER Registrering Formålet med at registrere solceller er at beregne hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift, apparater og belysning der dækkes af solcellerne. Solcelleanlæg der anvendes til andre formål og således ikke kommer bygningen til gode, skal ikke registreres. Hvis en bygning har monteret solceller registreres følgende: anlægsbeskrivelse Peak Power systemvirkningsgrad Solcelleanlægget registreres således, at man opnår det bedst mulige udgangspunkt for en korrekt beskrivelse. Ved placering af et solcelleanlæg på flere dele af klimaskærmen, hvor der er forskel i bl.a. orientering, hældning, horisont afskæring og skygge, opdeles anlægget i afsnit, der bedst muligt beskriver de aktuelle forhold. Driftsvejledning for de enkelte delafsnit benyttes som grundlag for at finde data til brug for beregningen. Hvis der er flere solcelleanlæg med forskellige data, kan der oprettes flere solcelleskemaer. Panelareal Solcelleanlæggets panelareal målt i m 2, er det samlede areal inklusiv eventuelle ikke aktive arealdele, som ikke er dækket af solceller, for eksempel rammer og sprosser. For solcelleanlæg med flere afsnit beregnes panelarealet for hvert afsnit. Som datakilde kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør opmåling på stedet oplysninger fra fabrikanten opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold Anlægsbeskrivelse Solcelleanlægget registreres éntydigt, så ejer kan genkende anlægget. Registreringen omfatter: Type solcelleanlæg Solcelletypen kan findes i leverandørens driftsvejledning eller ved kontakt til fabrikanten. Hvad solcelleanlægget forsyner Solcelleanlægget kan fungere som stand alone anlæg eller med nettilslutning via en vekselretter. Placering på bygning Solcelleanlægget kan beskrives ved opdeling i flere delafsnit, afhængigt af hvordan det samlede anlæg er placeret på bygningen, eksempelvis fordelt på lodret facade og skrånende tag. 18
20 solcelleanlæg Eksempel på nettilsluttet solcelleanlæg Placering på klimaskærm Solcelleanlæggets placering på klimaskærmen beskrives for hvert afsnit.. Placeringen angives ved: orientering i forhold til verdenshjørner hældning i forhold til vandret (angives i grader) horisontafskæring (vinklen mellem det vandrette plan og skyggende genstande foran solvarmepanelerne, målt ud fra midten af solvarmepanelet) skygger til højre eller venstre (bestemmes på samme måde som for vinduer. Vinklerne bør angives med en præcision på +/ 5 grader Som datakilde kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør opmåling og registrering på stedet for de enkelte solcelleafsnit. Peak Power Peak Power, der måles i kw/m 2, angiver solcellepanelernes maksimale ydelse ved en solindstråling på 1000 W/m 2 vinkelret på panelerne. Peak Power angives i forhold til panelarealet og ikke i forhold til det aktive solcelleareal. Som datakilde kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør oplysninger fra fabrikanten 19
21 Systemvirkningsgrad Systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg, inklusive omformere og andet hjælpeudstyr, angives. Systemvirkningsgraden Rp varierer fra 0,65 0,85, de fleste nye veldimensionerede anlæg ligger i intervallet 0,75 0,8. Nye anlæg er bedre end gamle pga den teknologiske udvikling af invertere. Som datakilde kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør beregning ud fra virkningsgraden på de enkelte delkomponenter standardværdi på 0,75 Solcelleanlæg 20
22 Fakta Solcelleanlæg m 2 kw/m² R p Nyt solcelleanlæg 20 0,1 0,75 Nyt solcelleanlæg (max for enfamiliehuse) 60 0,1 0,75 Rp er systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg inklusiv omformer og andet hjælpeudstyr. Hvis værdien ikke kendes kan der normalt anvendes en virkningsgrad på 0,75. Rp varierer fra 0,65 0,85, de fleste nye veldimensionerede anlæg ligger i intervallet 0,75 0,8. Nye anlæg er bedre end gamle pga den teknologiske udvikling af invertere. Specifik ydelse for de mest almindelige solcelletyper Type kw/m² Amoft silicium 0,06 Polykrystallinsk silicium 0,12 Monokrystallinsk silicium 0,15 polykrystalinsk solcelle monokrystalinsk solcelle polykrystallinsk celle monokrystalinsk celle Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > El Tabeller Elproduktion (kwh/m²/år) Areal (m²/kw) Mono krystallinsk silicium
23 Poly krystallinsk silicium Amorft silicium Amorft Sl / mikro krystallinsk silicium Cl(G)S CdTe Hældning fra vandret Afvigelse fra syd % 93% 92% 87% 84% 30 99% 97% 95% 86% 81% % 97% 93% 83% 76% 60 95% 92% 88% 77% 70% 75 85% 83% 79% 69% 66% 90 72% 70% 67% 59% 53% Kilde: Videncenter for energibesparelser i bygninger 22
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Solceller 0 1 EL SOLCELLER Registrering Formålet med at registrere solceller er at beregne hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift, apparater og belysning der dækkes
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Solceller 0 1 EL SOLCELLER Registrering Formålet med at registrere solceller er at beregne hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift, apparater og belysning der dækkes
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Solvarme 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Solceller 0 1 EL SOLCELLER Registrering Hvis en bygning har monteret solceller registreres følgende: anlægsregistrering solcelleanlægget peak power systemvirkningsgrad. Tabel
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Kedelanlæg 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 08 Varmerør 08 VARMT
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 02 Cirkulationspumper varme 02 VARMT OG KOLDT VAND
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Linjetab 02 Vinduer og yderdøre 05 Skygger 11 VARMEPRODUCERENDE
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b-faktor" 03
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Anden rumopvarmning 02 Solvarme 06 VARMT OG KOLDT
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE DRIFTJOURNALER 02 Driftjournaler 02 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 06 Kedelanlæg
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1 Varmefordelingsanlæg 0 1 PRÆCISERINGER VARMEFORDELINGSANLÆG Præcisering: Varmefordelingsanlæg > Tabeller Redigeret: 16.07.2013 Ikrafttræden: 01.09.2013 Korrektion
Læs merefile://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm
Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Linjetab 02 Temperaturfaktor "b faktor" 05 VENTILATION
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 17 Kedelanlæg
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 17 Kedelanlæg
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Fjernvarmeinstallationer 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Fjernvarmeinstallationer 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG FJERNVARMEINSTALLATIONER Fjernvarme I dette afsnit betragtes fjernvarmeinstallationen, som anlæggets
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.
Læs mereNotat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13
Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge gulve og lofter 02 Linjetab 14 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 17
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE DRIFTJOURNALER 02 Driftjournaler 02 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 06 Kedelanlæg
Læs mereBe06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser
1 af 10 04-02-2008 14:58 Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57 Finsensvej 16 BBR-nr Ejer Adresse Annie og Steen Jensen Mølletoften 32, 8700 Horsens Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet
Læs mereSolvarme i forbindelse med bygninger
Solvarme i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 02 Koldt vand 02 Varmt vand 03 EL 16 Belysning 16 Andet elforbrugende
Læs mereBe10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²
Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato 13.04.2011 14.13 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 02 Ventilation 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Pumper varmt vand 06
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 VARMT OG KOLDT VAND
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Soceer 0 1 EL SOLCELLER Registrering Formået med at registrere soceer er at beregne hvor stor en ande af eforbruget ti bygningsdrift, apparater og beysning der dækkes af soceerne.
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereCheckliste klimaskærm:
Udarbejdet af Anette Strøyer. Checkliste klimaskærm: Ydervægge: Murværk massiv Hulmur: er der tegn på hulmursisolering? Træ Udvendig efterisolering Isolering af vægge/loft mod portgennemgang Facade længde
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. oplyst forbrug. Revideret den 1. juni 2011
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 FLERFAMILIEHUSE oplyst forbrug Revideret den 1. juni 2011 Indhold 1 Driftmærke... 4 1.1 Energimærkning efter beregnet og oplyst forbrug...4 1.2 Standardbygninger...5
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereInddata til BE18 Produkt F1245-6, uden cirkulationspumpe
Bygning Beregningsbetingelser Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: Kedel, Fjernvarme, Blokvarme
Læs mereVP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog
VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler
Læs mereInddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt NIBE SPLIT 3-12
ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereEcodesign og energimærkning af forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere inklusiv nye krav til kombinasjoner av varmeprodukter
Ecodesign og energimærkning af forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere inklusiv nye krav til kombinasjoner av varmeprodukter Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut,
Læs mereOmbygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4
Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,
Læs mereKombinationer af VE anlæg. Leon Steen Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima
Kombinationer af VE anlæg Leon Steen Buhl Teknologisk Institut, Hovedoverskrifter Hvad er betingelserne for drift af forskellige anlægstyper Sikkerhed for biomaseanlæg Kombinationer af anlæg Hvad er betingelserne
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VENTILATION 05 Ventilation
Læs mereInddata til beregningsprogrammet BE15 Produkt F , med ekstern cirkulationspumpe
ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereInddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1155-12, med ekstern cirkulationspumpe
ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereChristian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014
Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Baggrund: 2
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Temperaturfaktor "b faktor" 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Temperaturfaktor "b faktor" 0 1 BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR "B FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod jord),
Læs mereInddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1255-12, uden ekstern cirkulationspumpe
ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,
Læs mereDen nye håndbog HB2016
Følgende gennemgang skal ses som et udpluk af de mest betydende ændringer fra HB2014 til HB2016. Der kan nemt være andre ordlyde, betydninger mv. som kan være ændrede mellem de to håndbogsversioner. Vi
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 Vinduer og yderdøre
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereEOF OR Prisliste gældende for 2013
Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR
Læs mereStandardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013
Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys
Læs mereEnergimærkning af gaskedler - Status og erfaringer
DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug
Læs mereDin personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning
System beregning Din personlige varme og varmt vand system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereAnsøgning-kontrakt om tilskud
Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Vægge, gulve og lofter 03 Linjetab
Læs merePrisliste EOF OR fra 1. april 2013
Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Kr. OR Type Std.-værdi nr. (uddybes på hjemmesiden svk.teknologisk.dk) stand vær. * fakt Inkl. Prioritetsfakt. (ekskl. moms) inkl. moms Udskiftning
Læs mereEnergimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere. Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.
Energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 7. oktober 2015 Indhold Hjælp og vejledninger
Læs mereDin personlige. varme system beregning. System beregning
System beregning Din personlige varme system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold til Europa kommissionen.first_page_labels_necessary_dk
Læs mereKonverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur.
Eksempel: Mad 1 > 12727 Madlavning Mad 1 traditionelt elkomfur til induktionskomfur keramisk elkomfur til induktionskomfur kwh/år 12727 12725 Mad 2 traditionelt el ovn til "A" mærket elovn 12726 Belysning
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 8 Adresse: Joachimsvej 6 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-030829-001 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEcodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere. Christian Holm Christiansen
Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 12. november 2013 Baggrund: 2
Læs mereStandardværdier Indhold
Standardværdier Indhold Belysning... 2 Cirkulationspumper... 4 Kontorudstyr... 5 El diverse... 6 Klimaskærm... 7 Tagkonstruktioner... 7 Ydervægge... 9 Kælderydervægge...13 Vinduer...15 Dæk mod uopvarmet
Læs mereSolcelleanlæg i forbindelse med bygninger
Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENFAMILIEHUSE beregnet forbrug Revideret den 1. juni 2011 Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 3 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter...3 1.2 Beskrivelser
Læs mereCondens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand
Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. -70 kwh el 450,0 m³ naturgas. -67 kwh el 477,3 m³ naturgas. -61 kwh el 618,2 m³ naturgas
SIDE 1 AF 28 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Slotshaven 3 A 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-012401-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling
Læs mereLoft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld.
Flerfamiliehus, beregnet forbrug - generel del. Generelt: Da store dele af den generelle del af håndbogen for flerfamiliehuse er identisk med den generelle del af håndbogen for enfamiliehuse, er kommentarer
Læs mereDin personlige. varme system beregning. System beregning
System beregning Din personlige varme system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold til Europa kommissionen.(commission
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse
Læs mereNOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015
Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan
Læs mereBR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima
Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 43 kwh el 785,5 m³ naturgas
SIDE 1 AF 10 Adresse: Kongelysvej 27 Postnr./by: 2820 Gentofte BBR-nr.: 157-111205-001 Energikonsulent: Michael Skovgaard Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2013 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebjerggårdsvej 003 Postnr./by: 4320 Lejre BBR-nr.: 350-012072 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereKomponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation
Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er
Læs mereXXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg
Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings
Læs mereProduktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand
Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger
Læs mereEOF OR Prisliste gældende for 1. april 2013 rev
Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs mereBygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011.
SIDE 1 AF 6 Adresse: Herslev Fælledvej 56 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-044457-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig
Læs mere