Antallet af enmandsvirksomheder stiger i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antallet af enmandsvirksomheder stiger i Danmark"

Transkript

1 Antallet af enmandsvirksomheder stiger i Danmark Antallet af enmandsvirksomheder er i vækst i Danmark. Det kan umiddelbart lyde som en positiv udvikling, da iværksættere ofte bliver hyldet som vækst- og jobskabere. Erfaringer fra Tyskland viser dog, at tendensen også kan afsløre et arbejdsmarked under forandring, hvor større virksomheder i højere grad benytter enmandsvirksomheder som nutidens form for løsarbejdere også kaldt arme og ben virksomheder. Over de sidste 10 år fra er antallet af enmandsvirksomheder i Danmark steget med Siden 2002 er antallet af enmandsvirksomheder steget kraftigt i Danmark og er nu knap 1.5 gange flere end antallet af virksomheder med ansatte som vist i figur 1. Sammenlignet med 90 erne, hvor der kun var mindre udsving i antallet af virksomheder med ansatte overfor enmandsvirksomheder, har udviklingen siden 2002 været ganske ekstraordinær (jf. figur 1). Som det fremgår i figur 1 er der et markant fald i antallet af virksomheder med ansatte efter krisen i 2008 samtidig med at antallet af enmandsvirksomheder stiger betydeligt. Stigningen i antallet af enmandsvirksomheder i Danmark tyder på et arbejdsmarked under forandring, hvor flere virksomheder benytter enmandsvirksomheder til arbejdsopgaver, som traditionelt har været varetaget af medarbejdere internt i virksomheden. I disse tilfælde har enmandsvirksomheder også tidligere været benævnt som falske selvstændige, solo-selvstændige og arm- og benvirksomheder. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ENMANDSVIRKSOMHEDER I DANMARK (I TUSINDE) Enmandsvirksomheder Virksomheder med ansatte Kilde: Eurostat Forfatter Jens Jonathan Steen, Analysechef E. Maj Baltzarsen Analytiker E. Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Betegnelsen skyldes at enmandsvirksomheder i visse sammenhænge reelt set kun sælger deres arme og ben ligesom en hvilken som helst anden lønmodtager 1. En mulighed forklaring på stigningen i enmandsvirksomheder over de sidste ti år kunne være den globale økonomiske krise, hvor virksomhederne på grund af faldende efterspørgsel har været mindre villige til at fastansætte nye medarbejdere. Et typisk eksempel på en enmandsvirksomhed finder man indenfor brancher, som logistik og pakkedistribution. Når du eksempelvis modtager en pakke fra et firma som GLS (General Logistic System), så bliver den ikke altid leveret af en fastansat GLS medarbejder. GLS og andre tilsvarende virksomheder anvender i stigende grad selvstændige vognmænd, som bliver aflønnet pr. pakke, mens de selv skal betale for leje af bil, udgifter til benzin og løn under sygdom, samt betale for brug af GLSlogo er og betale for brug af officielt GLS-arbejdstøj. Disse selvstændige vognmænd kan risikerer således at komme til at arbejde på væsentlig dårligere arbejdsvilkår i forhold til hvad der er bestemt i overenskomsterne 2. Enmandsvirksomheder er nemme at starte i Danmark og kan oprettes uden større startkapital eller lovmæssige krav 3. De kan have en mere udsat position på arbejdsmarkedet end traditionelle lønmodtagere, fordi enmandsvirksomheder formelt set er virksomhedsejere, mens de reelt set kan benyttes af store virksomheder som traditionel arbejdskraft. Større virksomheder kan have økonomisk incitament til at erstatte fastansatte med enmandsvirksomheder fordi de derved kan undgå at betale en lang række overenskomstmæssige rettigheder såsom feriepenge, pension, mindsteløn og barsel mv. De nye selvstændige - et produkt af det fleksible arbejdsmarked? Nogle enmandsvirksomheder skubber til vores traditionelle opfattelse af, hvad selvstændige erhvervsdrivende er. Typisk bliver selvstændige såsom håndværkere eller iværksættere fremstillet som nogle, der starter med en lille produktion for derefter at udvide og siden hyre medarbejdere. Det samme gælder også de mange danskere iværksættere, som naturligvis udgør en vigtig forudsætning for udviklingen og innovationskraften i dansk erhvervsliv. Men desværre fungerer en del af de nye enmandsvirksomheder ikke altid i overensstemmelse med den traditionelle forestilling. Den stigende konkurrence i de vestlige samfund har medført en stadig stigende efterspørgsel efter fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Samtidig har den teknologiske udvikling gjort det muligt for enkeltpersoner at tilbyde en lang række serviceydelser, som ikke tidligere var muligt. Disse strukturelle faktorer fordrer opstart af flere virksomheder. Enmandsvirksomheder, der udelukkende sælger deres arbejdskraft til andre virksomheder, kan i højere grad end traditionelle fastansatte lønmodtagere give større Fortrængningseffekter bør medregnes idet tidligere ansatte bliver erstattet med enmandsvirksomheder, snarere end at enmandsvirksomheder skaber nye arbejdspladser virksomheder den fleksibilitet, som de efterspørger. Det kan dog blive på bekostning af enmandsvirksomheden, som må acceptere ringere vilkår end de overenskomstmæssige bestemte 1 Arme og ben er en selvstændig i skattemæssig forstand, som ikke har ansatte medarbejdere, og som kun leverer arbejdskraft til en arbejdsopgave for en entreprenør/ underentreprenør. Se 2 3F og brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik har dokumenteret og sat fokus på GLS brug af enmandsvirksomheder, og enmandsvirksomhedernes arbejdsvilkår. 3 Begrebet enmandsvirksomheder dækker ikke over en juridisk virksomhedsform, men hentyder udelukkende til en virksomhed med én ejer, som ligeledes er den eneste ansatte. En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, som er personligt ejet. Enmandsvirksomheder er dermed ikke ensbetydende med enkeltmandsvirksomheder, som godt kan have flere ansatte. 2

3 vilkår 4. Flere fagforeninger oplever et arbejdsmarked under forandring og advarer mod, at væksten i enmandsvirksomheder potentielt kan erstatte veletablerede arbejdspladser 5. Stor forskel på løn og arbejdsvilkår for enmandsvirksomheder i Tyskland Tyskland har over længere tid oplevet en tilvækst i antallet af enmandsvirksomheder, og tilvæksten har samtidig været endnu kraftigere end i Danmark (jf. tabel 1). Tyskland har dermed et stærkere grundlag for at undersøge konsekvenserne af udviklingen mod flere enmandsvirksomheder, hvorfor det er oplagt at trække på de tyske erfaringer i lyset af den danske udvikling. Som det fremgår af tabel 1 er antallet af enmandsvirksomheder steget voldsomt i Tyskland i hele den observerede periode, mens fremvæksten i Danmark hovedsageligt tiltager i de seneste ti år. Den absolutte tilvækst i Danmark slår først igennem på andelen af den samlede beskæftigelse i årerne Det kan skyldes at den lange højkonjunktur og den lave arbejdsløshed i nullerne neddæmpede effekten af stigningen af enmandsvirksomheder i Danmark. En effekt der meget tydeligt fremtræder med krisen i 2008, hvor andelen af den samlede beskæftigelse for enmandsvirksomheder tiltager med 0,6 procentpoint mellem g TABEL 1: NØGLETAL FOR FREMVÆKSTEN AF ENMANDSVIRKSOMHEDER I DANMARK OG TYSKLAND Årstal DK: Antal DK: Vækst ift. Sidste periode DK: Andel af samlet beskæftigel se DE: Antal DE: Vækst ift. Sidste periode DE: Andel af samlet beskæftigel se na 4,4 pct na 4,0 pct ,2 pct. 4,3 pct ,5 pct. 4,9 pct ,3 pct. 4,3 pct ,5 pct. 5,3 pct ,1 pct. 4,6 pct ,0 pct. 5,9 pct ,8 pct. 5,2 pct ,4 pct. 5,8 pct. Kilde: Eurostat De tyske enmandsvirksomheder har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end lønmodtagere, hvor andelen af deltidsbeskæftiget er markant højere for enmandsvirksomheder relativt til fastansatte lønmodtagere 6. Tyskland har generelt oplevet en vækst i antallet af deltidsbeskæftiget, men særligt for enmandsvirksomheder. Mens andelen af fastansatte lønmodtagere i deltid steg med 33 pct. i perioden fra 2003 til 2012, steg andelen af deltidsbeskæftigede enmandsvirksomheder med 85 pct som vist i figur 2. 4 Undersøgelser af brugen af vikarer problematiserer ligeledes vikarernes ringere vilkår. Se bl.a. FAOS analyse Vikarer mellem fleksibilitet og sikkerhed (2007), 5 3F, Dansk Journalistforbund, BAT-kartellet, Blik- og Rørarbejderforbundet o.a. har sat fokus på området. Der er i dag ingen samlet opgørelse over arm- og ben virksomheder i Danmark, men der har ifølge 3F været en stigning i antallet af selvstændige i RUT-registeret. 6 Deltid defineres her som selvstændige, der ikke har flere opgaver, end at det rækker til en deltidsbeskæftigelse. Denne distinktion varierer fra land til land i kraft af varierende længder af en normal arbejdsuge. 3

4 FIGUR 2: UDVIKLINGEN I FULDTIDS- & DELTIDSANSÆTTELSER I TYSKLAND FOR HENHOLDSVIS FASTANSATTE OG ENMANDSVIRKSOMHEDER (INDEXTAL) Deltid: Enmandsvirksomhed Deltid: Fastansatte Fuldtid: Enmandsvirksomhed Fuldtid: Fastansatte Kilde: Eurostat Eftertragtede enmandsvirksomheder vil lønmæssigt typisk ligge bedre end tilsvarende fastansatte. Den gennemsnitlige løn for enmandsvirksomheder ligger derfor også over gennemsnitslønnen for lønmodtagere (jf. tabel 2). Det betyder dog ikke, at enmandsvirksomheder generelt tjener mere i løn end lønmodtagere. Lønspredningen for enmandsvirksomheder er meget højere end for lønmodtagere. De 10 pct. bedst betalte enmandsvirksomheder tjener hele 6,5 gange mere end de 10 pct. dårligst betalte lønmodtagere. For lønmodtagere er der kun 2,8 gange forskel mellem de højest og lavest betalte (jf. tabel 2). 35 pct. af enmandsvirksomheder har en løn, der placerer dem i lavtlønssektoren. Dette gælder kun for 23 pct. af lønmodtagere. Som det fremgår i tabel 2 tjener de 10 pct. dårligst lønnede enmandsvirksomheder tjener kun 4,58 euro per time. Til sammenligning tjener de nederste 10 pct. af lønmodtagere 6,85 euro per time. De 10 pct. højest betalte enmandsvirksomheder tjener 29,76 euro i timen, hvilket er en del højere end de tilsvarende lønmodtagere, der tjener 25,06 euro i timen. Der er altså en markant lønspredning indenfor de tyske enmandsvirksomheder. Denne lønspredning er i høj grad et udtryk for den sociale og økonomiske heterogenitet indenfor gruppen af enmandsvirksomheder, der ifølge DIW udgøres af 44 pct. universitetsuddannede, 49 pct. personer med mellemlang uddannelse, mens 7 pct. ingen uddannelse har 7. 7 DIW (2013) DIW Wochenbericht: Solo-Selbständige, 4

5 TABEL 2: BRUTTOLØN PER TIME FOR UDVALGTE GRUPPER PÅ ARBEJDSMARKEDET (I EURO) Nederste 10 pct. Nederste 25 pct. Median Øvre 25 pct. Øvre 10 pct. Gennemsn it Enmandsvirksomheder 4,58 7,74 12,7 19,84 29,76 18,55 Selvstændige med ansatte 4,96 10,48 17,86 31,75 52,91 26,73 Lønmodtagere 6,85 9,52 13,86 18,71 25,06 15,48 Kilde: DIW 2013 Der er flere indikatorer på, at enmandsvirksomheder har en mere skrøbelig økonomisk situation end lønmodtagere. Udover en meget høj lønspredning og den høje andel af deltidsbeskæftiget for gruppen af enmandsvirksomheder i Tyskland, er der ligeledes en forskel på, hvor meget enmandsvirksomheder, selvstændige med ansatte og lønmodtagere sparer op. En markant andel af enmandsvirksomheder sparer intet af deres indkomst op, mens selvstændige med ansatte og lønmodtagere i højere grad formår at spare op som vist i figur 3. Hele 45 pct. af enmandsvirksomhederne svarer, at de intet sparer op af deres indkomst. Set i forhold til at gruppen af enmandsvirksomheder samtidig er meget udsatte for fluktuationer på markedet i kraft af deres svage tilknytning til fast beskæftigelse, er den lille opsparingsgrad bekymrende. FIGUR 3: OPSPARINGSANDEL AF INDKOMST (I PCT.) For lønmodtagere, selvstændige med ansatte og enmandsvirksomheder Kilde: DIW (2013) 2, , ,500.0 Antal solo- selvstændige i service og industri 5

6 Enmandsvirksomheder en ny gruppe af udsatte på arbejdsmarkedet I Tyskland er der modsat i Danmark forsket i virkningerne ved tiltagende brug af enmandsvirksomheder for løn og arbejdsvilkår. Ved hjælp af paneldata Sozio-ökonomische Panel (SOEP) har Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) udført en større undersøgelse af enmandsvirksomheders vilkår på arbejdsmarkedet, samt grundene til den store tilvækst i enmandsvirksomheder (se faktaboks 1 nedenfor) 8. På baggrund af undersøgelsen forholder DIW sig skeptisk overfor den beskæftigelsesmæssige effekt ved det øgede brug af enmandsvirksomheder, idet de ser enmandsvirksomheder som en ny lavtlønsgruppe snarere end et udtryk for tiltagende entreprenørskab. De skriver blandt andet: Stigningen i antallet af enmandsvirksomheder med omtrent personer siden 2000 kan ikke umiddelbart sidestilles med en lige så stor effekt på erhvervsaktiviteten. Fortrængningseffekter bør medregnes idet tidligere ansatte bliver erstattet med enmandsvirksomheder, snarere end at enmandsvirksomheder skaber nye arbejdspladser (DIW 2013, Ceveas fremhævning) SOEP data viser at enmandsvirksomheder i Tyskland i stigende grad udgøres af velkvalificerede personer. Mellem 2003 og 2008 steg andelen af universitetsuddannede indenfor enmandsvirksomheder fra 39 til 44 pct. og var dermed den gruppe med den højeste tilvækst. Ifølge DIW er stigningen i enmandsvirksomheder en indikator på, at det normale arbejdsmarked for fastansatte krymper og dermed presser flere og flere personer ud i alternative beskæftigelsesformer. FAKTABOKS 1: DIW KONKLUSIONER BASERET PÅ SOEP Det offentligt finansierede DIW, er en af de største analyseinstitutter i Tyskland, og har som en af sine opgaver at fremstille SOEP surveyen, der bygger på interviews med knap 6000 tyskere 9. I 2013 undersøgte de fremvæksten af enmandsvirksomheder i Tyskland ved hjælp af datasættet. Undersøgelsen konkluderede følgende omkring enmandsvirksomhederne: Antallet af selvstændige med ansatte er stagneret, mens antallet af enmandsvirksomheder er tiltaget med knap siden Kvinder udgør 37 pct. af enmandsvirksomheder, men blot 24 pct. af arbejdstagere 50 pct. af kvindelige enmandsvirksomheder arbejder deltid. Dette gælder kun for 20 pct. af mandlige enmandsvirksomheder. Kun 9 pct. af enmandsvirksomheder har ansatte efter fem år. Det er altså ganske få af de grundlagte virksomheder der er i vækst. 35 pct. af enmandsvirksomheder har en løn, der placerer dem i lavtlønssektoren. Dette gælder kun for 23 pct. af lønmodtagere. Kvindelige enmandsvirksomheder tjener 20 pct. mindre end mænd i enmandsvirksomheder Kilde: DIW (2013) Mellem 2003 og 2005 gennemførte Tyskland en stor reformpakke af det tyske arbejdsmarked, der senere blev kendt som Hartz-reformerne. Målet med reformerne var at øge den enkeltes økonomiske 8 Paneldata er statistisk data der følger den samme gruppe gennem flere perioder. På den måde kan man følge personer over flere år. Det er for eksempel muligt at følge enmandsvirksomheder i flere år og dermed se hvordan deres beskæftigelsessituation, løn og arbejdstid udvikler sig. Med paneldata får man altså en retning for udviklingen og ikke blot et øjebliksbillede af situationen. 9 DIW (2013) Was ist das Sozio-ökonomische Panel?, 6

7 incitament for at finde arbejde, mens jobcentrenes primære rolle blev at få folk i arbejde. Til dette formål medførte reformerne en række jobtyper der skulle fungerer som overgangsbeskæftigelse. En af disse er de såkaldte opstartsbevillinger for selvstændige, der understøtter iværksættere i op til tre år efter grundlæggelsen af deres virksomhed (Ich-AG). En række stemmer såsom, Institut für Zukunft Arbeit (IZA), samt beskæftigelsesministeriet i Bayern har kritiseret beskæftigelsesindsatsen i forlængelse af Hartz-reformerne for deres manglende evne til at skabe varige jobs 10. Desuden viser undersøgelser at opadgående mobilitet blandt de nye jobtyper er begrænset i forhold til den nedadgående mobilitet fra det konventionelle jobmarked mod usikker beskæftigelse 11. Ifølge DIW er stigningen i enmandsvirksomheder en indikator på at det normale arbejdsmarked for fastansatte krymper og dermed presser flere og flere personer ud i alternative beskæftigelsesformer Ifølge beregninger på data fra det socioøkonomiske panel stammer den store vækst i enmandsvirksomheder fra Ich-AG ordningen. Tiden op til ordningen var præget af en stagnation i oprettelsen af enmandsvirksomheder, men da denne ordning indførtes i 2003 steg antallet af grundlæggelser til på blot et år 12. Det er altså politiske reformer der i stigende grad for folk til at grundlægge egen enmandsvirksomhed. Som svar på det voksende brug af enmandsvirksomheder debatteres mulige reformtiltag der kan hæmme den negative effekt ved enmandsvirksomheder indenfor Tyskland. Den tyske fagforening Verdi foreslår en mindstebetaling for ydelser, der skal fungerer som en mindsteløn for enmandsvirksomheder, da disse ikke vil nyde godt af den mindsteløn på 8,5 euro som indføres i Tyskland fra Derudover efterspørges en reguleret adgang til a-kassesystemet, samt faste former for ferie- og pensionsopsparing, så sådanne essentielle men komplicerede ordninger ikke skal afhænge af den selvstændiges forhandlingsevner og initiativ. Desuden foreslås at myndighederne bør føre tilsyn med enmandsvirksomhedernes Det er altså politiske reformer der i stigende grad for folk til at grundlægge egen enmandsvirksomhed regnskaber for at afsløre pseudo-selvstændighed, altså situationer hvor den selvstændige er regelmæssigt knyttet til en virksomhed, ligesom en arbejdstager, dog uden at være formelt ansat. Et arbejdsmarked med eller uden faldgrubber? Det tyske eksempel tydeliggør, hvordan der kan opstå nye grupper på arbejdsmarkedet, der arbejder under vilkår, som adskiller sig markant fra resten af arbejdsmarkedet. Enmandsvirksomhederne i Tyskland er ofte i en sårbar situation, hvor de oplever lavere løn og er oftere beskæftiget i deltidsstillinger. Enmandsvirksomhederne udgør i Tyskland såvel som Danmark en stadigt større andel af de beskæftigede, hvorfor de potentielt udgør en stigende undergravende faktor for det regulerede arbejdsmarked. Brugen af enmandsvirksomheder er ved at få fodfæste i Danmark. Den ekstraordinære udvikling i antallet af enmandsvirksomheder i Danmark aktualiserer debatten om, hvad der skal være kendetegnet ved regulerede forhold for alle beskæftigelsesgrupper uanset kontrakttype. Set i lyset af de tyske erfaringer og den danske udvikling er der behov for politisk handling og et fornyet samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. 10 Se, Schäfer, Holger (2010) Sprungbrett oder Sackgasse? Entwicklung und Strukturen von flexiblen Erwerbsformen in Deutschland, samt Eichhorst, Grienberger-Zingerle & Konle-Seidl (2010) Activating labour Market and Social Policies in Germany: From Status Protection to Basic Income Support 11 Schank, T., Schnabel, C., Stephani, J., Bender, S. (2008) Niedriglohnbeschäftigung. Sackgasse oder Chance zum Aufstieg?, IAB Kurzbericht 8/2008, 12 DIW (2013) DIW Wochenbericht: Solo-Selbständige, 7

8 I Tyskland har beslutningstagere fordret fremvæksten af enmandsvirksomheder, som svar på arbejdsløshed. Resultatet har midlertidigt været skabelsen et nyt og voksende lavtlønssegment. Disse erfaringer er aktuelle i den danske beskæftigelsesdebat, hvor flere faggrupper og ufaglærte oplever stigende pres på deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og forskellige løsningsmodeller bliver diskuteret. 8

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Nye tal viser at den lave tyske arbejdsløshed skyldes tiltagende deltidsarbejde og atypiske beskæftigelsesforhold. Antallet af jobs på nedsat tid er således steget

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Uligheden i indkomster stiger

Uligheden i indkomster stiger Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar København, januar 2012 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering 876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering Indeværende notat undersøger, hvor mange job der er i risiko for automatisering over de næste årtier. Vi finder at 31 pct. af alle job svarende til

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med

Læs mere

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 Del: En indslusningsløn på 70 kroner i timen skal hjælpe flygtninge

Læs mere

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Dette notat undersøger lønniveauet på de arbejdsfunktioner hvor 3F erne og deres hovedgrupper rundt omkring i de

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Asylansøgere på arbejdsmarkedet

Asylansøgere på arbejdsmarkedet 1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015.

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015. Notat Danske Fysioterapeuter Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev Dato: 28. oktober 2014 Dette nyhedsbrev er til dig, der driver fysioterapeutisk virksomhed. Her kan du blive klogere på, hvordan dansk økonomi

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Data for januar & februar 2008

Data for januar & februar 2008 Data for januar & februar 2008 30. april 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Beskæftigelsesgrader Data for januar og februar 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010 22. december 2011 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID FOR 2010 ER UDKOMMET OG KAN HENTES PÅ FLD S HJEMMESIDE WWW.FLDNET.DK/PUBLIKATIONER INDHOLD Præsteret tid

Læs mere

Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig

Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig Pct arbejdende fattige Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig 1 ud af 10 tyske lønmodtagere er i dag arbejdende fattig. For nogle brancher på det tyske arbejdsmarked gælder det helt op til hver

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere