Antallet af enmandsvirksomheder stiger i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antallet af enmandsvirksomheder stiger i Danmark"

Transkript

1 Antallet af enmandsvirksomheder stiger i Danmark Antallet af enmandsvirksomheder er i vækst i Danmark. Det kan umiddelbart lyde som en positiv udvikling, da iværksættere ofte bliver hyldet som vækst- og jobskabere. Erfaringer fra Tyskland viser dog, at tendensen også kan afsløre et arbejdsmarked under forandring, hvor større virksomheder i højere grad benytter enmandsvirksomheder som nutidens form for løsarbejdere også kaldt arme og ben virksomheder. Over de sidste 10 år fra er antallet af enmandsvirksomheder i Danmark steget med Siden 2002 er antallet af enmandsvirksomheder steget kraftigt i Danmark og er nu knap 1.5 gange flere end antallet af virksomheder med ansatte som vist i figur 1. Sammenlignet med 90 erne, hvor der kun var mindre udsving i antallet af virksomheder med ansatte overfor enmandsvirksomheder, har udviklingen siden 2002 været ganske ekstraordinær (jf. figur 1). Som det fremgår i figur 1 er der et markant fald i antallet af virksomheder med ansatte efter krisen i 2008 samtidig med at antallet af enmandsvirksomheder stiger betydeligt. Stigningen i antallet af enmandsvirksomheder i Danmark tyder på et arbejdsmarked under forandring, hvor flere virksomheder benytter enmandsvirksomheder til arbejdsopgaver, som traditionelt har været varetaget af medarbejdere internt i virksomheden. I disse tilfælde har enmandsvirksomheder også tidligere været benævnt som falske selvstændige, solo-selvstændige og arm- og benvirksomheder. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ENMANDSVIRKSOMHEDER I DANMARK (I TUSINDE) Enmandsvirksomheder Virksomheder med ansatte Kilde: Eurostat Forfatter Jens Jonathan Steen, Analysechef E. Maj Baltzarsen Analytiker E. Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Betegnelsen skyldes at enmandsvirksomheder i visse sammenhænge reelt set kun sælger deres arme og ben ligesom en hvilken som helst anden lønmodtager 1. En mulighed forklaring på stigningen i enmandsvirksomheder over de sidste ti år kunne være den globale økonomiske krise, hvor virksomhederne på grund af faldende efterspørgsel har været mindre villige til at fastansætte nye medarbejdere. Et typisk eksempel på en enmandsvirksomhed finder man indenfor brancher, som logistik og pakkedistribution. Når du eksempelvis modtager en pakke fra et firma som GLS (General Logistic System), så bliver den ikke altid leveret af en fastansat GLS medarbejder. GLS og andre tilsvarende virksomheder anvender i stigende grad selvstændige vognmænd, som bliver aflønnet pr. pakke, mens de selv skal betale for leje af bil, udgifter til benzin og løn under sygdom, samt betale for brug af GLSlogo er og betale for brug af officielt GLS-arbejdstøj. Disse selvstændige vognmænd kan risikerer således at komme til at arbejde på væsentlig dårligere arbejdsvilkår i forhold til hvad der er bestemt i overenskomsterne 2. Enmandsvirksomheder er nemme at starte i Danmark og kan oprettes uden større startkapital eller lovmæssige krav 3. De kan have en mere udsat position på arbejdsmarkedet end traditionelle lønmodtagere, fordi enmandsvirksomheder formelt set er virksomhedsejere, mens de reelt set kan benyttes af store virksomheder som traditionel arbejdskraft. Større virksomheder kan have økonomisk incitament til at erstatte fastansatte med enmandsvirksomheder fordi de derved kan undgå at betale en lang række overenskomstmæssige rettigheder såsom feriepenge, pension, mindsteløn og barsel mv. De nye selvstændige - et produkt af det fleksible arbejdsmarked? Nogle enmandsvirksomheder skubber til vores traditionelle opfattelse af, hvad selvstændige erhvervsdrivende er. Typisk bliver selvstændige såsom håndværkere eller iværksættere fremstillet som nogle, der starter med en lille produktion for derefter at udvide og siden hyre medarbejdere. Det samme gælder også de mange danskere iværksættere, som naturligvis udgør en vigtig forudsætning for udviklingen og innovationskraften i dansk erhvervsliv. Men desværre fungerer en del af de nye enmandsvirksomheder ikke altid i overensstemmelse med den traditionelle forestilling. Den stigende konkurrence i de vestlige samfund har medført en stadig stigende efterspørgsel efter fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Samtidig har den teknologiske udvikling gjort det muligt for enkeltpersoner at tilbyde en lang række serviceydelser, som ikke tidligere var muligt. Disse strukturelle faktorer fordrer opstart af flere virksomheder. Enmandsvirksomheder, der udelukkende sælger deres arbejdskraft til andre virksomheder, kan i højere grad end traditionelle fastansatte lønmodtagere give større Fortrængningseffekter bør medregnes idet tidligere ansatte bliver erstattet med enmandsvirksomheder, snarere end at enmandsvirksomheder skaber nye arbejdspladser virksomheder den fleksibilitet, som de efterspørger. Det kan dog blive på bekostning af enmandsvirksomheden, som må acceptere ringere vilkår end de overenskomstmæssige bestemte 1 Arme og ben er en selvstændig i skattemæssig forstand, som ikke har ansatte medarbejdere, og som kun leverer arbejdskraft til en arbejdsopgave for en entreprenør/ underentreprenør. Se 2 3F og brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik har dokumenteret og sat fokus på GLS brug af enmandsvirksomheder, og enmandsvirksomhedernes arbejdsvilkår. 3 Begrebet enmandsvirksomheder dækker ikke over en juridisk virksomhedsform, men hentyder udelukkende til en virksomhed med én ejer, som ligeledes er den eneste ansatte. En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, som er personligt ejet. Enmandsvirksomheder er dermed ikke ensbetydende med enkeltmandsvirksomheder, som godt kan have flere ansatte. 2

3 vilkår 4. Flere fagforeninger oplever et arbejdsmarked under forandring og advarer mod, at væksten i enmandsvirksomheder potentielt kan erstatte veletablerede arbejdspladser 5. Stor forskel på løn og arbejdsvilkår for enmandsvirksomheder i Tyskland Tyskland har over længere tid oplevet en tilvækst i antallet af enmandsvirksomheder, og tilvæksten har samtidig været endnu kraftigere end i Danmark (jf. tabel 1). Tyskland har dermed et stærkere grundlag for at undersøge konsekvenserne af udviklingen mod flere enmandsvirksomheder, hvorfor det er oplagt at trække på de tyske erfaringer i lyset af den danske udvikling. Som det fremgår af tabel 1 er antallet af enmandsvirksomheder steget voldsomt i Tyskland i hele den observerede periode, mens fremvæksten i Danmark hovedsageligt tiltager i de seneste ti år. Den absolutte tilvækst i Danmark slår først igennem på andelen af den samlede beskæftigelse i årerne Det kan skyldes at den lange højkonjunktur og den lave arbejdsløshed i nullerne neddæmpede effekten af stigningen af enmandsvirksomheder i Danmark. En effekt der meget tydeligt fremtræder med krisen i 2008, hvor andelen af den samlede beskæftigelse for enmandsvirksomheder tiltager med 0,6 procentpoint mellem g TABEL 1: NØGLETAL FOR FREMVÆKSTEN AF ENMANDSVIRKSOMHEDER I DANMARK OG TYSKLAND Årstal DK: Antal DK: Vækst ift. Sidste periode DK: Andel af samlet beskæftigel se DE: Antal DE: Vækst ift. Sidste periode DE: Andel af samlet beskæftigel se na 4,4 pct na 4,0 pct ,2 pct. 4,3 pct ,5 pct. 4,9 pct ,3 pct. 4,3 pct ,5 pct. 5,3 pct ,1 pct. 4,6 pct ,0 pct. 5,9 pct ,8 pct. 5,2 pct ,4 pct. 5,8 pct. Kilde: Eurostat De tyske enmandsvirksomheder har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end lønmodtagere, hvor andelen af deltidsbeskæftiget er markant højere for enmandsvirksomheder relativt til fastansatte lønmodtagere 6. Tyskland har generelt oplevet en vækst i antallet af deltidsbeskæftiget, men særligt for enmandsvirksomheder. Mens andelen af fastansatte lønmodtagere i deltid steg med 33 pct. i perioden fra 2003 til 2012, steg andelen af deltidsbeskæftigede enmandsvirksomheder med 85 pct som vist i figur 2. 4 Undersøgelser af brugen af vikarer problematiserer ligeledes vikarernes ringere vilkår. Se bl.a. FAOS analyse Vikarer mellem fleksibilitet og sikkerhed (2007), 5 3F, Dansk Journalistforbund, BAT-kartellet, Blik- og Rørarbejderforbundet o.a. har sat fokus på området. Der er i dag ingen samlet opgørelse over arm- og ben virksomheder i Danmark, men der har ifølge 3F været en stigning i antallet af selvstændige i RUT-registeret. 6 Deltid defineres her som selvstændige, der ikke har flere opgaver, end at det rækker til en deltidsbeskæftigelse. Denne distinktion varierer fra land til land i kraft af varierende længder af en normal arbejdsuge. 3

4 FIGUR 2: UDVIKLINGEN I FULDTIDS- & DELTIDSANSÆTTELSER I TYSKLAND FOR HENHOLDSVIS FASTANSATTE OG ENMANDSVIRKSOMHEDER (INDEXTAL) Deltid: Enmandsvirksomhed Deltid: Fastansatte Fuldtid: Enmandsvirksomhed Fuldtid: Fastansatte Kilde: Eurostat Eftertragtede enmandsvirksomheder vil lønmæssigt typisk ligge bedre end tilsvarende fastansatte. Den gennemsnitlige løn for enmandsvirksomheder ligger derfor også over gennemsnitslønnen for lønmodtagere (jf. tabel 2). Det betyder dog ikke, at enmandsvirksomheder generelt tjener mere i løn end lønmodtagere. Lønspredningen for enmandsvirksomheder er meget højere end for lønmodtagere. De 10 pct. bedst betalte enmandsvirksomheder tjener hele 6,5 gange mere end de 10 pct. dårligst betalte lønmodtagere. For lønmodtagere er der kun 2,8 gange forskel mellem de højest og lavest betalte (jf. tabel 2). 35 pct. af enmandsvirksomheder har en løn, der placerer dem i lavtlønssektoren. Dette gælder kun for 23 pct. af lønmodtagere. Som det fremgår i tabel 2 tjener de 10 pct. dårligst lønnede enmandsvirksomheder tjener kun 4,58 euro per time. Til sammenligning tjener de nederste 10 pct. af lønmodtagere 6,85 euro per time. De 10 pct. højest betalte enmandsvirksomheder tjener 29,76 euro i timen, hvilket er en del højere end de tilsvarende lønmodtagere, der tjener 25,06 euro i timen. Der er altså en markant lønspredning indenfor de tyske enmandsvirksomheder. Denne lønspredning er i høj grad et udtryk for den sociale og økonomiske heterogenitet indenfor gruppen af enmandsvirksomheder, der ifølge DIW udgøres af 44 pct. universitetsuddannede, 49 pct. personer med mellemlang uddannelse, mens 7 pct. ingen uddannelse har 7. 7 DIW (2013) DIW Wochenbericht: Solo-Selbständige, 4

5 TABEL 2: BRUTTOLØN PER TIME FOR UDVALGTE GRUPPER PÅ ARBEJDSMARKEDET (I EURO) Nederste 10 pct. Nederste 25 pct. Median Øvre 25 pct. Øvre 10 pct. Gennemsn it Enmandsvirksomheder 4,58 7,74 12,7 19,84 29,76 18,55 Selvstændige med ansatte 4,96 10,48 17,86 31,75 52,91 26,73 Lønmodtagere 6,85 9,52 13,86 18,71 25,06 15,48 Kilde: DIW 2013 Der er flere indikatorer på, at enmandsvirksomheder har en mere skrøbelig økonomisk situation end lønmodtagere. Udover en meget høj lønspredning og den høje andel af deltidsbeskæftiget for gruppen af enmandsvirksomheder i Tyskland, er der ligeledes en forskel på, hvor meget enmandsvirksomheder, selvstændige med ansatte og lønmodtagere sparer op. En markant andel af enmandsvirksomheder sparer intet af deres indkomst op, mens selvstændige med ansatte og lønmodtagere i højere grad formår at spare op som vist i figur 3. Hele 45 pct. af enmandsvirksomhederne svarer, at de intet sparer op af deres indkomst. Set i forhold til at gruppen af enmandsvirksomheder samtidig er meget udsatte for fluktuationer på markedet i kraft af deres svage tilknytning til fast beskæftigelse, er den lille opsparingsgrad bekymrende. FIGUR 3: OPSPARINGSANDEL AF INDKOMST (I PCT.) For lønmodtagere, selvstændige med ansatte og enmandsvirksomheder Kilde: DIW (2013) 2, , ,500.0 Antal solo- selvstændige i service og industri 5

6 Enmandsvirksomheder en ny gruppe af udsatte på arbejdsmarkedet I Tyskland er der modsat i Danmark forsket i virkningerne ved tiltagende brug af enmandsvirksomheder for løn og arbejdsvilkår. Ved hjælp af paneldata Sozio-ökonomische Panel (SOEP) har Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) udført en større undersøgelse af enmandsvirksomheders vilkår på arbejdsmarkedet, samt grundene til den store tilvækst i enmandsvirksomheder (se faktaboks 1 nedenfor) 8. På baggrund af undersøgelsen forholder DIW sig skeptisk overfor den beskæftigelsesmæssige effekt ved det øgede brug af enmandsvirksomheder, idet de ser enmandsvirksomheder som en ny lavtlønsgruppe snarere end et udtryk for tiltagende entreprenørskab. De skriver blandt andet: Stigningen i antallet af enmandsvirksomheder med omtrent personer siden 2000 kan ikke umiddelbart sidestilles med en lige så stor effekt på erhvervsaktiviteten. Fortrængningseffekter bør medregnes idet tidligere ansatte bliver erstattet med enmandsvirksomheder, snarere end at enmandsvirksomheder skaber nye arbejdspladser (DIW 2013, Ceveas fremhævning) SOEP data viser at enmandsvirksomheder i Tyskland i stigende grad udgøres af velkvalificerede personer. Mellem 2003 og 2008 steg andelen af universitetsuddannede indenfor enmandsvirksomheder fra 39 til 44 pct. og var dermed den gruppe med den højeste tilvækst. Ifølge DIW er stigningen i enmandsvirksomheder en indikator på, at det normale arbejdsmarked for fastansatte krymper og dermed presser flere og flere personer ud i alternative beskæftigelsesformer. FAKTABOKS 1: DIW KONKLUSIONER BASERET PÅ SOEP Det offentligt finansierede DIW, er en af de største analyseinstitutter i Tyskland, og har som en af sine opgaver at fremstille SOEP surveyen, der bygger på interviews med knap 6000 tyskere 9. I 2013 undersøgte de fremvæksten af enmandsvirksomheder i Tyskland ved hjælp af datasættet. Undersøgelsen konkluderede følgende omkring enmandsvirksomhederne: Antallet af selvstændige med ansatte er stagneret, mens antallet af enmandsvirksomheder er tiltaget med knap siden Kvinder udgør 37 pct. af enmandsvirksomheder, men blot 24 pct. af arbejdstagere 50 pct. af kvindelige enmandsvirksomheder arbejder deltid. Dette gælder kun for 20 pct. af mandlige enmandsvirksomheder. Kun 9 pct. af enmandsvirksomheder har ansatte efter fem år. Det er altså ganske få af de grundlagte virksomheder der er i vækst. 35 pct. af enmandsvirksomheder har en løn, der placerer dem i lavtlønssektoren. Dette gælder kun for 23 pct. af lønmodtagere. Kvindelige enmandsvirksomheder tjener 20 pct. mindre end mænd i enmandsvirksomheder Kilde: DIW (2013) Mellem 2003 og 2005 gennemførte Tyskland en stor reformpakke af det tyske arbejdsmarked, der senere blev kendt som Hartz-reformerne. Målet med reformerne var at øge den enkeltes økonomiske 8 Paneldata er statistisk data der følger den samme gruppe gennem flere perioder. På den måde kan man følge personer over flere år. Det er for eksempel muligt at følge enmandsvirksomheder i flere år og dermed se hvordan deres beskæftigelsessituation, løn og arbejdstid udvikler sig. Med paneldata får man altså en retning for udviklingen og ikke blot et øjebliksbillede af situationen. 9 DIW (2013) Was ist das Sozio-ökonomische Panel?, 6

7 incitament for at finde arbejde, mens jobcentrenes primære rolle blev at få folk i arbejde. Til dette formål medførte reformerne en række jobtyper der skulle fungerer som overgangsbeskæftigelse. En af disse er de såkaldte opstartsbevillinger for selvstændige, der understøtter iværksættere i op til tre år efter grundlæggelsen af deres virksomhed (Ich-AG). En række stemmer såsom, Institut für Zukunft Arbeit (IZA), samt beskæftigelsesministeriet i Bayern har kritiseret beskæftigelsesindsatsen i forlængelse af Hartz-reformerne for deres manglende evne til at skabe varige jobs 10. Desuden viser undersøgelser at opadgående mobilitet blandt de nye jobtyper er begrænset i forhold til den nedadgående mobilitet fra det konventionelle jobmarked mod usikker beskæftigelse 11. Ifølge DIW er stigningen i enmandsvirksomheder en indikator på at det normale arbejdsmarked for fastansatte krymper og dermed presser flere og flere personer ud i alternative beskæftigelsesformer Ifølge beregninger på data fra det socioøkonomiske panel stammer den store vækst i enmandsvirksomheder fra Ich-AG ordningen. Tiden op til ordningen var præget af en stagnation i oprettelsen af enmandsvirksomheder, men da denne ordning indførtes i 2003 steg antallet af grundlæggelser til på blot et år 12. Det er altså politiske reformer der i stigende grad for folk til at grundlægge egen enmandsvirksomhed. Som svar på det voksende brug af enmandsvirksomheder debatteres mulige reformtiltag der kan hæmme den negative effekt ved enmandsvirksomheder indenfor Tyskland. Den tyske fagforening Verdi foreslår en mindstebetaling for ydelser, der skal fungerer som en mindsteløn for enmandsvirksomheder, da disse ikke vil nyde godt af den mindsteløn på 8,5 euro som indføres i Tyskland fra Derudover efterspørges en reguleret adgang til a-kassesystemet, samt faste former for ferie- og pensionsopsparing, så sådanne essentielle men komplicerede ordninger ikke skal afhænge af den selvstændiges forhandlingsevner og initiativ. Desuden foreslås at myndighederne bør føre tilsyn med enmandsvirksomhedernes Det er altså politiske reformer der i stigende grad for folk til at grundlægge egen enmandsvirksomhed regnskaber for at afsløre pseudo-selvstændighed, altså situationer hvor den selvstændige er regelmæssigt knyttet til en virksomhed, ligesom en arbejdstager, dog uden at være formelt ansat. Et arbejdsmarked med eller uden faldgrubber? Det tyske eksempel tydeliggør, hvordan der kan opstå nye grupper på arbejdsmarkedet, der arbejder under vilkår, som adskiller sig markant fra resten af arbejdsmarkedet. Enmandsvirksomhederne i Tyskland er ofte i en sårbar situation, hvor de oplever lavere løn og er oftere beskæftiget i deltidsstillinger. Enmandsvirksomhederne udgør i Tyskland såvel som Danmark en stadigt større andel af de beskæftigede, hvorfor de potentielt udgør en stigende undergravende faktor for det regulerede arbejdsmarked. Brugen af enmandsvirksomheder er ved at få fodfæste i Danmark. Den ekstraordinære udvikling i antallet af enmandsvirksomheder i Danmark aktualiserer debatten om, hvad der skal være kendetegnet ved regulerede forhold for alle beskæftigelsesgrupper uanset kontrakttype. Set i lyset af de tyske erfaringer og den danske udvikling er der behov for politisk handling og et fornyet samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. 10 Se, Schäfer, Holger (2010) Sprungbrett oder Sackgasse? Entwicklung und Strukturen von flexiblen Erwerbsformen in Deutschland, samt Eichhorst, Grienberger-Zingerle & Konle-Seidl (2010) Activating labour Market and Social Policies in Germany: From Status Protection to Basic Income Support 11 Schank, T., Schnabel, C., Stephani, J., Bender, S. (2008) Niedriglohnbeschäftigung. Sackgasse oder Chance zum Aufstieg?, IAB Kurzbericht 8/2008, 12 DIW (2013) DIW Wochenbericht: Solo-Selbständige, 7

8 I Tyskland har beslutningstagere fordret fremvæksten af enmandsvirksomheder, som svar på arbejdsløshed. Resultatet har midlertidigt været skabelsen et nyt og voksende lavtlønssegment. Disse erfaringer er aktuelle i den danske beskæftigelsesdebat, hvor flere faggrupper og ufaglærte oplever stigende pres på deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og forskellige løsningsmodeller bliver diskuteret. 8

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig

Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig Pct arbejdende fattige Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig 1 ud af 10 tyske lønmodtagere er i dag arbejdende fattig. For nogle brancher på det tyske arbejdsmarked gælder det helt op til hver

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015.

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015. Notat Danske Fysioterapeuter Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev Dato: 28. oktober 2014 Dette nyhedsbrev er til dig, der driver fysioterapeutisk virksomhed. Her kan du blive klogere på, hvordan dansk økonomi

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Indhold Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet... 5 Krisen kan mærkes på lønnen... 9 Opsamling...

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Indledning og resultater... 3. Erhvervsuddannelsessystemet... 4. Løn og sociale bidrag 2000-2008... 5. Lønninger frem til 2010...

Indledning og resultater... 3. Erhvervsuddannelsessystemet... 4. Løn og sociale bidrag 2000-2008... 5. Lønninger frem til 2010... DANSKEELEVER ERDYREST -ens ammenl i gni ngafel ev omk os t ni nger i Danmar k,ty s k l andogøs t r i g INDHOLD Indledning og resultater... 3 Erhvervsuddannelsessystemet... 4 Løn og sociale bidrag 2000-2008...

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere