Vækst via oplevelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst via oplevelser"

Transkript

1 Vækst via oplevelser - en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien September 2008

2 Vækst via oplevelser - en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien Erhvervs- og Byggestyrelsen September 2008

3 Vækst via oplevelser - En analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-2620 Albertslund Telefon: Publikationen han også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside Oplag 1000 stk. Pris Publikationen er gratis ISBN Trykt udgave: Elektronisk udgave: Design og tryk Schultz Grafisk Trykt i Danmark, september 2008 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf:

4 Forord Det er efterhånden ti år siden, at forskere for første gang forudså, at oplevelser ville blive et af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. I dag indgår oplevelser som et vigtigt element i mange danske virksomheders forretningsudvikling. Og der er verden over kommet stigende fokus på betydningen af kreativitet og oplevelser som kilder til vækst, innovation og jobskabelse i hele samfundet. Oplevelsesøkonomien er en vigtig brik på en erhvervspolitisk dagsorden, der handler om at ruste Danmark til den globale konkurrence. Oplevelsesøkonomien opgjort som oplevelseserhverv udgør en stor del lidt over 10 pct. - af den samlede økonomiske værdiskabelse i Danmark og oplevelseserhvervene har en lidt højere produktivitet - målt i værditilvækst pr. beskæftiget end økonomien samlet set. Men oplevelsesøkonomien er også vigtig, fordi evnen til at tilbyde forbrugerne unikke oplevelser bliver stadig vigtigere i den globale konkurrence. Det var bl.a. baggrunden for, at regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre i 2007 besluttede at etablere et nyt Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi og fire oplevelseszoner. I denne analyse Vækst via oplevelser gives et nyt videngrundlag for fremtidens arbejde med at styrke Danmarks position i oplevelsesøkonomien. Analysen viser, at oplevelser bruges på tværs af hele det danske erhvervsliv, og at mange virksomheder forventer, at de også fremover vil arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling. God læselyst! Finn Lauritzen Direktør, Erhvervs- og Byggestyrelsen 3

5 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Definition, dynamik og drivkræfter Indledning Hvad er oplevelsesøkonomi? Hvad er en oplevelse? Virksomhederne i oplevelsesøkonomien Oplevelseserhvervene Oplevelser som værdiskaber i hele erhvervslivet Kreativitet - en nøglekompetence i oplevelsesøkonomien Dynamik i oplevelsesøkonomien Drivkræfter i den globale oplevelsesøkonomi Velstandsstigning: Større købekraft og øget forbrug Informations- og kommunikationsteknologier (IKT) Nye forbrugsmønstre Oplevelseserhvervene i Danmark Indledning Oplevelseserhvervenes betydning for dynamikken i oplevelsesøkonomien Den økonomiske værdiskabelse i oplevelseserhvervene Værditilvæksten i de danske oplevelseserhverv Produktiviteten i oplevelseserhvervene Eksporten i de danske oplevelseserhverv Beskæftigelsen i de danske oplevelseserhverv Størrelsen af virksomhederne i oplevelseserhvervene Forskelle i oplevelseserhvervenes præstationer Oplevelseserhvervene i europæisk perspektiv Innovation i de danske oplevelseserhverv Oplevelseserhvervenes bidrag til værdiskabelsen i det øvrige erhvervsliv Oplevelseserhvervene som drivkraft for innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i erhvervslivet Indledning Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i praksis Anvendelsesmuligheder Danske virksomheders brug af oplevelsesbaseret forretningsudvikling Oplevelser er den vigtigste drivkraft for nye forretningsområder og radikal innovation Undersøgelse af danske virksomheders brug af oplevelsesbaseret forretningsudvikling Udbredelsen af oplevelsesbaseret forretningsudvikling Virksomheder der anvender oplevelsesbaseret forretningsudvikling Regionalt perspektiv Brug af ekstern bistand Effekterne af at anvende oplevelser Oplevelsers betydning fremover Kreative kompetencer i erhvervslivet Indledning Metode Effekten af kreative kompetencer Kreativt beskæftigede De kreativt beskæftigede arbejder i hele erhvervslivet

6 Virksomhedspræstationer og kreative kompetencer Lønnen blandt de kreativt beskæftigede Litteraturliste Bilag 1: Definitioner af oplevelsesøkonomien Bilag 2: Delbrancherne i de 13 oplevelseserhverv Bilag 3: Klassifikation af kreative jobfunktioner i denne analyse Bilag 4: Klassifikation af kreative uddannelser Bilag 5: Beskæftigelseskoncentrationer

7 Sammenfatning Erhvervs- og Byggestyrelsen har gennemført en analyse af oplevelsesøkonomien i Danmark. Analysen kombinerer flere forskellige analytiske tilgange til oplevelsesøkonomien. Det er nyt også internationalt set. De fleste internationale analyser handler om de kreative erhverv. Nærværende analyse går videre og analyserer oplevelseserhvervene i Danmark, og hvordan det øvrige erhvervsliv kan anvende oplevelser til at skabe innovation og vækst. Samtidig analyseres de kreative kompetencers bidrag til udviklingen i oplevelsesøkonomien. At virksomheder arbejder med oplevelser, er der efterhånden ikke noget nyt i. Det nye er imidlertid, at mange virksomheder på tværs af alle brancher gør det, og at oplevelser nu er et vigtigt konkurrenceparameter på det globale marked. Det er ingen let opgave at analysere oplevelsesøkonomien. Det er ikke entydigt, hvilke brancher der er en del af oplevelseserhvervene. Det er svært at isolere effekten af virksomheders brug af oplevelser. Ligesom det er vanskeligt at afgrænse, hvilke personer der besidder kreative kompetencer og dernæst at analysere, hvordan disse kompetencer påvirker en virksomheds præstation. Det er dog muligt at finde en række indikatorer, der viser, at oplevelser skaber vækst. Formålet med analysen er derfor at kortlægge oplevelsesøkonomien og skabe et solidt grundlag for en øget udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i oplevelsesøkonomien. Neden for præsenteres analysens 10 centrale konklusioner. 7

8 1. Oplevelsesøkonomi defineres som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af produktet eller serviceydelsens værdi Der findes ikke én definition på oplevelsesøkonomi, der findes utallige! Udgangspunktet i rapporten er erhvervsøkonomisk, og oplevelsesøkonomi defineres som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af produktet eller serviceydelsens værdi. Modellen til højre viser afgrænsningen af oplevelsesøkonomien. Ring 1 & 2 indeholder afgrænsningen af oplevelseserhverv i Danmark. Erhvervene i Ring 1 & 2 er kendetegnet ved, at produkterne er oplevelser. Inden for oplevelseserhvervene kan der identificeres en gruppe af kreative erhverv (Ring1), som svarer til afgrænsningen af oplevelsesøkonomien i en række andre lande. Ring 3 indeholder det øvrige erhvervsliv, hvor oplevelser anvendes som supplement til virksomhedens kerneprodukt. Afgrænsningen i analysen er ny. Den indeholder både selve oplevelseserhvervene og det øvrige erhvervsliv, der anvender oplevelser som kilde til forretningsudvikling. Fælles for oplevelser er, at de stimulerer forbrugerens følelser og sanser. De bevæger, underholder og overrasker. De engagerer og involverer. Og tillægges på den måde en særlig værdi, som øger produkter og serviceydelsers markedsværdi ud over funktion og kvalitet. Det er fortsat vigtigt at have produkter af høj kvalitet og funktionalitet. Men det, der gør forskellen, er i stigende grad, hvorvidt det lykkes producenten at engagere brugeren i en oplevelse. Afgrænsning af oplevelsesøkonomien i kreative erhverv (Ring 1), oplevelseserhverv (Ring 1 & 2) og i det øvrige erhvervsliv (Ring 3) Forlystelsesparker, events mv. Sport & fritid Musik Ring 3 Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv Ring 1 Kreative erhverv Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Overnatninger & turistbureauer Gastronomi & natteliv Design Arkitektur Kunst & Film & video Reklame kunsthåndværk Indholdsproduktion Bøger & presse Radio & TV Værdiforøgelse for produkter og serviceydelser Funktion + Kvalitet + Oplevelse = Markedsværdien Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen med inspiration fra Silverstein et al (2003): Trading Up the New Amarican Luxury. 8

9 2. Efterspørgslen på oplevelser og den globale handel med oplevelsesprodukter stiger Efterspørgslen efter oplevelser er vokset, og for virksomheder på tværs af brancher og sektorer er oplevelser i de senere år blevet et konkurrenceparameter på linje med fx kvalitet. Drivkræfter bag oplevelsesøkonomien Øget velstand i verden og udviklingen inden for informationsog kommunikationsteknologien (IKT) har bidraget til at åbne nye markedsmuligheder og fremme udviklingen i oplevelsesøkonomien. Derudover har forbrugerne ændret forbrugsmønstre. En større del af indkomsten bruges i dag på produkter, som også indeholder oplevelser (Silverstein et al. (2003)). Velstandstigning Oplevelsesøkonomi IKT Forbrugsmønstre Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen 3. Oplevelseserhvervene i Danmark bidrager mere end fire gange så meget til hele økonomien som landbrug, gartneri og skovbrug Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv Oplevelseserhvervene udgjorde i ,4 pct. af værditilvæksten i Danmark eller i alt 87 mia. kr. Dermed bidrager oplevelseserhvervene samlet set fire gange så meget til den danske økonomi som landbrug, gartneri og skovbrug. De senere år har oplevelseserhvervene oplevet en årlig stigning i værditilvæksten på ca. 6 pct., lidt langsommere end for hele økonomien. Oplevelseserhvervene er også mindre eksporttunge end den samlede økonomi. I 2006 eksporterede oplevelseserhvervene for 27 mia. kr., hvilket er 3,6 pct. af Danmarks samlede eksport. Medtages udenlandske turisters forbrug i Danmark i opgørelsen, eksporterer oplevelseserhvervene for ca. det dobbelte. Værditilvækst i forskellige erhverv i 2006 Værditilvækst 2006 Mia. kr. Industri i alt 194 Oplevelseserhverv 87 Finansiering og forsikring 76 Landbrug, gartneri og skovbrug 20 Møbelindustri 11 Tekstilindustri 4 Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervs- og Byggestyrelsen Samlet har oplevelseserhvervene oplevet højere vækst i eksporten fra 2000 til 2006 end den samlede økonomi. Og oplevelse- 9

10 Nøgletal for oplevelseserhvervene Værditilvækst Eksport Beskæftigelse Mia. kr Årlig vækst i pct. Mia. kr Årlig vækst i pct. Tusinder Årlig vækst i pct Økonomien i alt 831 6, , ,6 Oplevelseserhverv i alt 87 5,8 27 6, ,2 Oplevelseerhverv ift. økonomien i alt (%) 10,4 3,6 10,1 Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervs- og Byggestyrelsen serhvervene beskæftigede i alt personer eller hver tiende beskæftiget i økonomien i alt. Endelig er produktiviteten højere i oplevelseserhvervene end økonomien samlet set. Hver fuldtidsbeskæftiget i oplevelseserhvervene skabte i 2006 en værditilvækst på ca kr. - ca kr. mere end hver fuldtidsansat i hele økonomien. Den procentvise udvikling i produktiviteten fra 2000 til 2006 har dog været langsommere for oplevelseserhvervene end for hele økonomien. Spredningen mellem de enkelte oplevelseserhverv er dog betydelig. Områder som indholdsproduktion, arkitektur, radio og tv samt design ligger over økonomien som helhed. Det omvendte er tilfældet inden for gastronomi, sport og fritid, forlystelsesparker, besøgsmål og events samt reklame. Produktiviteten i økonomien i alt og oplevelseserhvervene fra 2000 til 2006 (Værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget i kr.) Årlig vækst Økonomien i alt ,2 Oplevelseserhverv ,5 Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervs- og Byggestyrelsen 10

11 4. Oplevelseserhvervene i Danmark står også stærkt internationalt men konkurrenterne haler ind Ring 1 Kreative erhverv Internationale sammenligninger af andre landes præstationer i oplevelsesøkonomien ser kun på de kreative erhverv i Ring 1. Danmark er blandt de lande i Europa, hvor de kreative erhverv fylder mest set i forhold til landenes samlede økonomi.* Men de danske kreative erhverv voksede langsommere end i andre europæiske lande i perioden Danmark oplevede faktisk - som det eneste land i EU - et fald i de kreative erhvervs andel af den samlede økonomi fra Internationale analyser viser samtidig, at væksten i de kreative erhverv i de andre europæiske lande er høj, og derfor haler flere lande ind på Danmark. * EU-Kommissionen har fået udarbejdet en analyse, som sammenligner de kreative erhverv i de europæiske lande. Analysen omfatter kun Ring 1 i Erhvervs- og Byggestyrelsens afgrænsning af oplevelsesøkonomien jf. pkt. 1 ovenfor. Analysen dækker kun fra 1999 til og med Størrelse og udvikling i de kreative erhverv (ring1) i EU frem til 2003 % af BNP 2003 Årlig vækst i omsætningen Frankrig (3,4) Spanien (10,5) Norge (3,2) Sverige (7,8) Danmark (3,1) Finland (7,1) Finland (3,1) Frankrig (6,7) Storbritannien (3,0) Storbritannien (6,6) Holland (2,7) Belgien (5,2) Belgien (2,7) Holland (5,0) Tyskland (2,5) Tyskland (4,9) Sverige (2,4) Norge (4,8) Spanien (2,3) Danmark (2,7) Kilde: EU-Kommissionen (2007): The Economy of Culture in Europe 5. De danske oplevelseserhverv er mere innovative end både industri- og servicesektorerne Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv Oplevelseserhvervene i Danmark er samlet set mere innovative end det øvrige erhvervsliv. Fx angiver næsten 7 ud af 10 oplevelsesvirksomheder at være enten produkt- eller procesinnovative. Til sammenligning er det mindre end 4 ud af 10 danske virksomheder, der svarer det samme. Derudover viser analysen, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem innovation og udviklingen i omsætning. Endelig viser analysen, at oplevelsesvirksomheder i højere grad end virksomheder fra det øvrige erhvervsliv innoverer i samarbejde med andre. Innovation i danske virksomheder i alt og i oplevelsesvirksomheder Produkt og/eller procesinnovation Hele erhvervslivet Oplevelsesvirksomheder 37 pct. 69 pct Andele i procent Kilde: Fuglsang et al (2008): Innovation i oplevelsesvirksomheder og Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik (2008): Innovation i dansk erhvervsliv, Innovationsstatistik

12 6. Virksomheder i det øvrige erhvervsliv, der får stort input fra oplevelseserhvervene, er mere innovative Ring 3 Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 1 Kreative erhverv De virksomheder i det øvrige erhvervsliv, der samarbejder mest med de kreative erhverv, er mere innovative. Det viser en britisk undersøgelse*. For eksempel er de virksomheder, der har et højt input fra de kreative erhverv, 12 procentpoint mere produktinnovative end øvrige virksomheder. Konkret viser undersøgelsen, at de virksomheder, der får et over gennemsnitligt input fra de kreative erhverv, er signifikant mere innovative end de virksomheder, der modtager et input under gennemsnittet. * NESTA (2008): Creating Innovation Do the creative industries support innovation in the wider economy? Innovationsaktiviteter for virksomheder med den stærkeste (=orange) og svageste (=blå) samhandel med de kreative erhverv. % af virksomheder pct. 44 pct. Produktinnovation Kilde: NESTA (2008): Creating Innovation Do the creative industries support innovation in the wider economy? 12

13 7. Oplevelser er den vigtigste drivkraft for nye forretningsområder og radikal innovation i hele erhvervslivet - og det har betydning for de økonomiske resultater Ring 3 Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv En ny innovationsundersøgelse, foretaget af Erhvervsog Byggestyrelsen blandt 1095 danske virksomheder, viser, at oplevelser er den vigtigste drivkraft i udviklingen af nye forretningsområder og for radikal innovation i hele erhvervslivet - vigtigere end bl.a. globalisering og klimaforandringer. En anden spørgeskemaundersøgelse foretaget i 2008 blandt 1200 virksomhedsledere i Danmark kortlægger erhvervslivets brug af oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Analysen viser, at næsten tre ud af fire virksomheder anvender oplevelser i mindst ét led i deres værdikæde. Det kan fx være at integrere oplevelser i produkter, bruge oplevelser til markedsføring eller til organisationsudvikling. 41 pct. af danske virksomheder anvender oplevelser i tre eller flere led af deres værdikæde. Det betyder, at oplevelser fx bruges både til HR, markedsføring og produktudvikling. Analysen viser også, at i jo flere led i værdikæden virksomheden anvender oplevelser, jo større økonomisk effekt i form af øget omsætning har det haft - ifølge virksomhederne selv. Blandt alle de virksomheder, der har vurderet, at anvendelse af oplevelser I meget høj grad har haft betydning for det økonomiske resultat, udgør virksomheder, der anvender oplevelser i tre eller flere led, hele 77 pct. Denne gruppe udgør alene 24 pct. af de virksomheder, der har svaret, at det slet ikke har haft nogen betydning for omsætningen. Drivkræfter for nye forretningsområdet og radikal innovation (Andel, der har angivet i høj grad eller i nogen grad Skabe oplevelser Globalisering Klimaforandringer Forureningsbekæmpelse, rent drikkevand mm. Sundhed og fedme Ny alderssammensætning i befolkningen Sikkerhed og terrorisme Fattigdomsbekæmpelse I meget høj grad I høj grad 10 pct. 77 pct. 62 pct. 21 pct. 25 pct. 39 pct. 38 pct. 34 pct. Kilde: Innovationsundersøgelse foretaget af Gallup for Erhvervs- og Byggestyrelsen, pct. 47 pct. 57 pct. 76 pct Virksomheders vurdering af betydningen af brugen af oplevelser for det økonomiske resultat efter antal led oplevelser anvendes i værdikæden 23 pct. 38 pct. I mindre grad 43 pct. 57 pct. Slet ikke 24 pct. 76 pct Pct. af virksomheder, der anvender oplevelser i 3-6 led (orange) og i 1-2 led eller ved ikke (blå) Kilde: Spørgeskemaanalyse foretaget af Gallup for Erhvervsog Byggestyrelsen,

14 8. Tre ud af fire virksomheder vurderer, at oplevelser også i fremtiden vil få betydning for virksomhedens profilering og udvikling Undersøgelsen viser, at 74 pct. af virksomhederne forventer, at de i de kommende 3-5 år vil bruge oplevelser til profilering og udvikling af virksomheden, dens produkter og serviceydelser. Det er en indikation af, at oplevelser også i fremtiden vurderes at få stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og evne til at produktdifferentiere sig til en højere pris på de globale markeder. 74 pct. af danske virksomheder forventer, at de fremover vil bruge oplevelser til profilering og udvikling Meget enig 24 pct. Enig 50 pct. Kilde: Spørgeskemaanalyse foretaget af Gallup for Erhvervs- og Byggestyrelsen, De virksomheder, der har en høj værditilvækst, har flere kreativt uddannede og flere kreative jobfunktioner Kreative kompetencer Ring 3 Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv Kreativitet er en kernekompetence i oplevelsesøkonomien. Alle mennesker kan naturligvis være kreative. Det er dog kun muligt statistisk at måle kreativitet ud fra uddannelsesretninger og jobfunktioner. Derfor er disse udgangspunktet i rapportens analyse af kreative kompetencer. Analysen af kreative kompetencer viser, at andelen af beskæftigede i kreative job, som fx designere, reklamefolk, kunstnere, journalister og skuespillere er vokset med 5 pct. fra 2001 til 2005 i Danmark. Det er væsentligt mere end for beskæftigelsen i hele økonomien, der i samme periode voksede med under 1 pct. De beskæftigede i kreative job har mange forskellige uddannelser. Heraf har kun en tredjedel en kreativ uddannelse bag sig. Beskæftigede i alt, i kreative jobfunktioner og med en kreativ uddannelse i 2005 angivet i tusinder Beskæftigede Beskæftigede Beskæftigede i kreativ i ikke-kreative i alt jobfunktion jobfunktioner Beskæftigede med kreativ uddannelse Beskæftigede uden kreativ uddannelse Beskæftigede i alt Kilde: Danmarks Statistik 14

15 I rapporten sammenlignes den bedste fjerdedel af de danske virksomheder - målt på værditilvækst pr. medarbejder - med de resterende virksomheder. Analysen viser, at de virksomheder, som klarer sig bedst, har flere kreativt uddannede og flere ansat i kreative jobfunktioner. Fx har de bedste virksomheder 2,9 pct. ansat i en kreativ jobfunktion, imod 1,2 pct. i de resterende virksomheder. De bedste virksomheder har også en lidt større andel af beskæftigede med en kreativ uddannelse. Sammenhæng mellem virksomhedernes præstationer og deres kreative input i 2005 Den bedste fjerdedel (Værditilvækst pr. medarbejder) De resterende virksomheder (Værditilvækst pr. medarbejder) Andel beskæftigede 2,9 pct. 1,2 pct. i kreativ jobfunktion Andel beskæftigede 5,1 pct. 4,8 pct. med kreativ uddannelse Kilde: Danmarks Statistik 10. Der er forskelle i de regionale styrker inden for oplevelsesøkonomien En undersøgelse af regionernes koncentration af oplevelseserhvervene (målt på beskæftigelseskoncentration) viser, at hver region har sine styrker*. Region Hovedstaden har den højeste koncentration af beskæftigede inden for oplevelseserhvervene, nemlig 23 pct. højere end for Danmark under et. Fx er regionens koncentration af beskæftigede inden for Film og Video mere end dobbelt så stor som i resten af landet. Oversigt over hver regions tre stærkeste kreativeog oplevelseserhverv i 2005 (målt i beskæftigelseskoncentration) Region Nordjylland 1. Reklame 2. Overnatning & turistbureauer 3. Gastronomi & natteliv Analysen af oplevelsesbaseret forretningsudvikling viser, at der ikke er særlig forskel på, hvor udbredt arbejdet med oplevelser er i de enkelte virksomheder, hvad enten de hører hjemme i fx Nordjylland eller på Sjælland. Måles oplevelsesvirksomhederne samlet set på deres innovationsaktivitet, så er det virksomhederne i Region Nordjylland, der ligger forrest. Næsten tre ud af fire oplevelsesvirksomheder er innovationsaktive her. Lige efter kommer Midtjylland og Hovedstaden, og i Syddanmark er to ud af tre oplevelsesvirksomheder innovationsaktive. På Sjælland er det godt halvdelen. * Beskæftigelseskoncentration måler, hvor mange ansatte en region har inden for fx reklame ift. den samlede beskæftigelse i regionen. Denne andel sættes i forhold til den samme andel for hele landet. Region Midtjylland 1. Arkitektur 2. Bøger & presse 3. Forlystelsesparker. besøgsmål & events Region Syddanmark 1. Sport & fritid 2. Overnatning & turistbureauer 3. Reklame Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Region Hovedstaden 1. Film & video 2. Indholdsproduktion 3. Kunst & kunsthåndværk Region Sjælland 1. Bøger & presse 2. Sport & fritid 3. Overnatning & turistbureauer 15

16 16

17 1. Definition, dynamik og drivkræfter Hovedkonklusioner Med et erhvervsøkonomisk udgangspunkt defineres oplevelsesøkonomi som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en større eller mindre andel af produktets værdi. Rapporten introducerer en model, som viser virksomhederne i oplevelsesøkonomien. Den inderste ring indeholder de kreative erhverv, der bygger på kreative kompetencer, og hvis produkter er en oplevelse. Ring 2 er oplevelseserhvervene, hvis produkter i sig selv er en oplevelse. Den tredje ring indeholder det øvrige erhvervsliv, hvor oplevelser anvendes som supplement til virksomhedens kerneprodukt. Det er fortsat vigtigt at have produkter af høj kvalitet og funktionalitet, men det afgørende i forhold til afsætning er i stigende grad, hvorvidt det lykkes producenten at engagere brugeren i en oplevelse. Fælles for oplevelser er, at de stimulerer forbrugerens følelser og sanser. De bevæger, underholder og overrasker. De engagerer og involverer. Og tillægges på den måde en særlig værdi, som øger produkter og serviceydelsers markedsværdi. Øget global velstand og nye forretningsmuligheder, skabt bl.a. af IKT udviklingen, har drevet oplevelsesøkonomien frem. Derudover har forbrugerne ændret forbrugsmønstre, således at en forholdsvis større andel af forbruget bruges på produkter, som også indeholder oplevelser. 1.1 Indledning [V]alue is shifting from products to solutions to experiences... From cement to jet engines, education and health care, from children s toys to delivery of parcels... all industries are going through this transformation. If managers do not recognize this trend and get organized to compete in this new environment, they will be left behind. This transformation is not a choice. - C.K. Prahalad & M.S. Krishnan (2008): The new age of innovation For Danmark er oplevelsesøkonomien en vigtig brik i bestræbelserne på at fastholde en stærk dansk position i den globale konkurrence. Når resten af verden efterhånden kan levere de samme produkter, den samme teknologi og den samme høje kvalitet - ofte til en lavere pris - skal Danmark gå en anden vej. Danske virksomheder skal ikke kopiere konkurrenterne, men i stedet differentiere sig fra dem. Ved at satse målrettet på innovation og nytænkning. Og på at udvikle produkter, der rummer særlige historier, æstetiske udtryk eller identiteter, som giver forbrugeren en oplevelse. Danmark har gode forudsætninger for at klare sig godt i oplevelsesøkonomien. Vi har et godt fundament i form af en række stærke kreative erhverv. Den danske arbejdsstyrke er karakteriseret ved en høj grad af selvstændighed, nysgerrighed og evne til at tænke på tværs og ud af boksen. Og de danske virksomheder har tradition for at samarbejde tæt med forbrugerne om udviklingen af nye produkter og ydelser. 1.2 Hvad er oplevelsesøkonomi? Det er ikke en enkel opgave at definere præcis, hvad oplevelsesøkonomi er. I takt med at oplevelsesøkonomien er kommet på dagsordenen politisk, kulturelt og i det øvrige erhvervsliv, er der i dag en myriade af definitioner, forståelser, vinkler og perspektiver på oplevelsesøkonomi. Tilgangen til oplevelsesøkonomi må derfor nødvendigvis variere og afhænge af det perspektiv og det formål, man har. Perspektivet i denne rapport er erhvervsøkonomisk, og fokus i rapporten er først og fremmest spørgsmålet om, hvordan danske virksomheder - på tværs af erhvervslivet - kan udnytte de erhvervsmæssige potentialer i oplevelsesøkonomien til at skabe merværdi og vækst via oplevelser. Oplevelsesøkonomi kan i det perspektiv defineres som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af et produkt eller en serviceydelses værdi. Hvad er en oplevelse? En præcis definition af, hvad en oplevelse er, kan man ikke give. Det er i sidste ende forbrugeren, der definerer et produkts værdi og vurderer, om produktet indeholder en oplevelse. En oplevelse er således ikke statisk, men noget immaterielt, som kommer til udtryk i mødet mellem brugeren og produktet/serviceydelsen. 1 1 Fx LaSalle og Britton (2003): Priceless Turning ordinary product into extraordinary experiences. 17

18 I oplevelsesøkonomien er oplevelser et afgørende vilkår i udvikling og salg af produkter og services. Det er fortsat vigtigt at have produkter af høj kvalitet og funktionalitet, men det, som gør forskellen, er i stigende grad, hvorvidt det lykkes producenten at engagere brugeren i en oplevelse. 2 Som figur 1.1 viser, øges markedsværdien for produkter og services, når de indeholder både god funktion, kvalitet og oplevelser. Virksomheder, der på den måde sælger oplevelser, kan opnå en gunstig konkurrenceposition på markedet. Figur 1.1: Værdiforøgelse for produkter og serviceydelser Figur 1.2: To hovedgrupper af erhverv i oplevelsesøkonomien Forlystelsesparker, events mv. Sport & fritid Musik Ring 3 Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv Ring 1 Kreative erhverv Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Overnatninger & turistbureauer Gastronomi & natteliv Design Arkitektur Kunst & Film & video Reklame kunsthåndværk Indholdsproduktion Bøger & presse Radio & TV Værdiforøgelse for produkter og serviceydelser Funktion + Kvalitet + Oplevelse = Markedsværdien Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen med inspiration fra Silverstein et al (2003): Trading Up the New American Luxury 1.3 Virksomhederne i oplevelsesøkonomien Med et erhvervsøkonomisk fokus er virksomhederne et naturligt udgangspunkt for en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien. Der sættes i rapporten fokus på to hovedgrupper af virksomheder i oplevelsesøkonomien: Oplevelseserhvervene og virksomheder i det øvrige erhvervsliv, som anvender oplevelser, jf. figur 1.2 nedenfor. Tilgangen til virksomheder i oplevelsesøkonomien er ny. Den indeholder både selve oplevelseserhvervene og den del af det øvrige erhvervsliv, der anvender oplevelser som kilde til vækst. Oplevelseserhvervene Oplevelseserhvervene er de erhverv, som lidt forenklet udtrykt lever af at sælge oplevelser. Det er de erhverv, hvor oplevelsen er den primære funktion ved produkterne. Hos oplevelseserhvervene er det at producere, formidle og kommercialisere oplevelser i centrum for værdiskabelsen. Oplevelseserhvervene er selvstændige leverandører af oplevelsesprodukter, som fx film, computerspil, forlystelser o.l. De er leverandører til det øvrige erhvervsliv af fx produkter, ideer og kompetencer. Oplevelseserhvervene bidrager desuden til samfundet mere generelt i kraft af deres rolle, som bærer og formidler af kultur, identitet og kreativitet. Oplevelseserhvervene afgrænses i denne rapport til 13 erhverv: Arkitektur, design, bøger & presse, kunst & kunsthåndværk, radio & tv, film & video, indholdsproduktion, musik, reklame, gastronomi & natteliv, overnatninger & turistbureauer, forlystelsesparker & event samt sport & fritid - jf. de to inderste ringe i figur I de europæiske sammenligninger og i flere europæiske lande afgrænses oplevelseserhvervene udelukkende til de kreative 2 Jf. Pine & Gilmore (1999): The experience economy: Work is theatre & every business a stage og Silverstein et al (2003): Trading Up - the New American Luxury. 3 Afgrænsningen af oplevelseserhvervene er foretaget af Erhvervs- og Byggestyrelsen. De konkrete brancher, delbrancher og NACE-koder fremgår af Bilag 2. 18

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

The Future for Creative Faroes

The Future for Creative Faroes The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom?

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg på

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Danmark, Region Syd, og ingeniører frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark November 2008 Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan bestilles hos Schultz Distribution Herstedvang 10A 2620

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Kerneformål. Hos Kvadrat arbejder vi kontinuerligt på at flytte de æstetiske, kunstneriske og teknologiske grænser for tekstildesign

Kerneformål. Hos Kvadrat arbejder vi kontinuerligt på at flytte de æstetiske, kunstneriske og teknologiske grænser for tekstildesign Kreativ vækst Kerneformål Hos Kvadrat arbejder vi kontinuerligt på at flytte de æstetiske, kunstneriske og teknologiske grænser for tekstildesign Vi skaber produkter af høj kvalitet, som hjælper arkitekter

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011 1 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 211 2 Indhold 3 1. INDLEDNING 4 1.1 SAMMENFATNING 6 2. METODE 7 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 28 211 8 4. BESKÆFTIGELSE 1 5. OMSÆTNING

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere