Regeringens og Dansk Folkepartis aftale om genopretning af dansk økonomi presser friskolefamilierne.

Transkript

1 206/ Skolemeddelelse friskoler.dk Nr. 5/2010 INDHOLD Regionsmøder for forældre og ansatte - om konsekvenserne af»genopretningspakken«diverse nyheder Administrative nyheder: 1. Den ekstraordinære tilskudsreduktion i Finanslovsforslag Indberetning til Dansk Friskoleforening 4. Nye friskolebekendtgørelser 5. Ændringer i kravene til vedtægter 6. Møde om fornyelse af BUPL-aftalen 7. Fleksibel frokostordning i daginstitutioner 8. Skolefrugt 9. Indsendelse af skoleregnskaber 10. Ændring af gruppelivsbetaling 11. Rødt kvalifikationsbevis Kurser Regeringens og Dansk Folkepartis aftale om genopretning af dansk økonomi presser friskolefamilierne. Der er lagt op til, at friskolernes statstilskud over de kommende fire år bliver reduceret med i alt 240 mio. kr. Derudover forsvinder befordringstilskuddet helt. Dansk Friskoleforening indkalder derfor til seks regionale møder i uge 43 og 44. Behov for dialog med baglandet Dagsordenen ved de regionale møder vil være delt i to dele. Deltagerne vil blive opdateret på de konkrete, varslede besparelser, og de konsekvenser det har for friskolerne. Møderne vil også rette fokus på den mere politiske dagsorden i lyset af de ændrede vilkår for friskolerne. Dansk Friskoleforening har i denne sag behov for opbakning fra baglandet for at problematisere den skævhed, genopretningspakken er udtryk for. Forældre og ansatte på vores 256 medlemsskoler har tilsammen et stort netværk, som blandt andet inkluderer politikere - lokalt og på Christiansborg. Møderne vil derfor være henvendt til hele kredsen om skolen i håbet om at nå bredt ud med budskaberne. Det er endnu ikke afgjort, hvor møderne præcist bliver afholdt, men alle skoler vil få direkte meddelelse om tid og sted hurtigst muligt. Maren Skotte Friskolernes Kontor Side 1

2 Barometret Debat: Alvorlige sygdomstegn for folkeskolen» Andelen af skoleelever i privatskole er vokset i 81 pct. af landets kommuner i samme periode. Det er et alvorligt sygdomstegn for folkeskolen. Fremgangen er bundet til regeringens - og til en velvillig oppositions - forkerte dispositioner over for folkeskolen og kommunernes manglende vilje til at skære igennem over for privatskoler, der ikke påtager sig et samfundsansvar. Hvorfor ikke droppe talgymnastikken og forholde sig til det faktum, at eleverne på de populære privatskoler optages gennem et uigennemskueligt system af personlige netværk, familienavne og årelange ventelister? «(Magnus Barsøe, chefanalytiker CEVEA, Politiken, 25. august 2010) Friskoler giver lokalsamfund en saltvandsindsprøjtning»det forekommer utroligt belejligt, at der netop ugen inden samtlige kommuner skal på budgetseminar, offentliggøres en rapport, som konkluderer, at man med fordel kan nedlægge hver tredje folkeskole (...) Alle ved, at kommunerne skal spare, og at verden ville se enklere ud med kommunale briller, hvis alt kunne styres fra centralt hold. Men sagen er, at grundloven siger noget andet. I Dansk Friskoleforening modtager vi i øjeblikket en lind strøm af henvendelser fra forældregrupper, der ønsker at orientere sig om deres muligheder for at vælge et alternativ til de kommunale skoler. I protest, javel. Men, fordi deres værdisæt ikke harmonerer med kommunal stordrift. «(Ebbe Lilliendal, Jydske Vestkysten, 19. august 2010) Hver tredje friskole har underskud»nye tal fra revisionsselskabet BDO viser, at 3 ud af 10 frie grundskoler i Danmark havde underskud i Og på skoler med under 100 elever har hver anden røde tal på bundlinjen. Udgifterne til især lønninger er steget mere end det statslige tilskud. Det rammer specielt de små skoler, hvor der ikke er mulighed for at optimere klassestørrelsen«(jydske Vestkysten, 19. august 2010) Forældre skal kæmpe»det er en lang og svær proces at starte en friskole, advarer formanden for friskolernes forening, Ebbe Lilliendal. -Man skal indstille sig på, at man skal bruge rigtig meget tid og energi på at få finansieringen på plads, fortæller formanden. Han bakkes op af advokat Jens Brusgaard fra De frie skolers advokat.«(fyens Stiftstidende, 18. august 2010) Side 2

3 ADMINISTRATIVE NYHEDER 1. Den ekstraordinære tilskudsreduktion i 2010 Som bekendt skal de frie grundskoler også deltage i den ekstraordinære besparelse i finansåret 2010, hvor finansministeren har pålagt ministerierne under ét at spare ca. 1 mia. kr. som følge af generelt merforbrug i staten. Med skrivelse af 30. juni har Undervisningsministeriet orienteret skolerne om den overordnede spareplan, men detaljerne må skolerne fortsat vente på. Besparelsen bliver bundet op på 2»dispositionsbegrænsende«cirkulærer, der vedrører henholdsvis bevillinger på finanslov 2010 og den statslige barselsfond. Den ministerielle skrivelse til skolerne forholder sig mest til de overordnede juridiske og forvaltningsmæssige sider af besparelsen, hvilket gør den umiddelbart vanskelig at forstå. De væsentligste elementer, som skolerne allerede nu bør være opmærksomme på, bringes her: Skolerne bevarer i princippet det tilskud, som tidligere er udmeldt og følger af Finanslov for I forbindelse med behandling af finanslovsforslag for 2011 er der indarbejdet en tekstanmærkning (nr. 203), som gør det muligt at inddrage den»dispositionsindskrænkning«, som Finansministeriet har udmeldt i cirkulæreform. Dispositionsindskrænkningen er et pålæg om et mindreforbrug på 1,2%, når den ekstra medfinansiering til Barselsfonden medregnes. Mindreforbruget beregnes på grundlag skolernes aktivitet i 2010, men forventes trukket i tilskudsudbetalingen i foråret 2011 via driftstaxametrene. Skolerne skal altså spare et beløb i 2010, men skal først indbetale beløbet i Den detaljerede beregning af den enkelte skoles besparelse kan ikke foretages nu, da der ikke er taget stilling til de forskellige puljer på finansloven. Det skulle dog ligge klart, at sfo-tilskud ikke er omfattet af besparelsen. Undervisningsministeriet forventer først i august/september at kunne oplyse mere præcist om beregningen af besparelserne, og vi har fået oplyst, at beregningsmetoder fortsat diskuteres med Finansministeriet. Bestyrelserne gøres opmærksomme på, at de er ansvarlige for gennemførelse af de dispositionsindskrænkende besparelser allerede i 2010, så pengene er til rådighed, når ministeriet i 2011 populært sagt skal have dem tilbagebetalt. Den ekstra finansieringsforpligtelse af Barselsfonden skyldes uventet merforbrug i både 2009 og 2010, og den manglende indtægt dækkes altså ind ved en ekstra besparelse svarende til ca. 0,2% af skolernes bevillinger. 2. Finanslovsforslag 2011 Taksterne i finanslovsforslaget for 2011 er nu offentliggjort. Ministeriet har elektronisk underrettet skolerne om det fremsatte finanslovsforslag. Driftstilskuddet er fastsat til 74% af udgiften pr. elev i folkeskolen 2008 tillagt beregnede pensionsudgifter, og taksten er herefter PL-fremregnet til forventet 2011-niveau. Den beregnede takst er fratrukket bidrag til den statslige Barselsfond, brobygning i 10. klasse samt ministeriets administration af ændrede tilsynsregler og tillagt kompensation for ændringer i sygedagpengeloven og seniorbonusordning. Skolerne bør være opmærksomme på, at et finanslovsforslag kan ændres, indtil finansloven er vedtaget i Folketinget, men nedreguleringen af koblingsprocenten er et led i regeringens genopretningsplan og må ikke forventes ændret. Finanslovens takster er generelt steget med 1,1%, hvilket oplyses at være Finansministeriets forventninger til den samlede pris- og lønudvikling fra 2010 til Friskolernes såkaldte finanslovstakst er imidlertid faldet med 0,34%, hvilket skyldes de omtalte korrektioner og den faldende koblingsprocent. Med uændret koblingsprocent på 75 ville finanslovstaksten således være steget væsentligt. Side 3

4 Finanslovsforslagets takster: I det følgende oplyser vi de centrale takster i finanslovsforslaget, idet de tilsvarende tal fra 2010 bringes til sammenligning: Driftstilskud pr. elev: (= finanslovstaksten) kr kr. Til særtilskud vil fragå *): kr kr. Generelt tilskud *):(gennemsnit pr. elev) kr kr. Ekstra driftstilskud pr. kostelev: kr kr. Takst for bygningstilskud pr. elev: kr kr. Takst for SFO-tilskud pr. elev: kr kr. Tilskud pr. sprogstimuleringselev: kr kr. *) Særtilskud er bevilling til specialundervisning mv., bevilling til Fordelingssekretariatet (Vikarkassen), en særbevilling til de tyske mindretalsskoler samt særligt bidrag til Fordelingssekretariatet m.h.p. certificering af tilsynsførende: 4 mio. kr. Finanslovsforslaget går i øvrigt ud fra, at alle medarbejdere i friskolerne får barselsdækning i den statslige barselsfond. Dækningen herfra er dog så ringe, så der i Fordelingssekretariatets bevilling ligger midler til en supplerende barselsdækning. Det generelle tilskud til den enkelte skole kan pr. elev blive større eller mindre end det anførte beløb herover, idet der sker regulering efter elevernes alder, skolens regionalfaktor og skolens størrelse. Under»download «på hjemmesiden kan man finde et skema til beregning af statstilskud efter de nye bestemmelser om grundtilskud, fællestaxameter og undervisningstaxameter. Det generelle tilskud, der fordeles til skolerne med tilskudsmodellen, falder efter Undervisningsministeriets oplysninger med 1,4% (ekskl. pris- og lønregulering), idet man som noget nyt også har indarbejdet et generelt effektiviseringskrav på 0,6% i 2011 stigende til 1,9% i 2013 med henholdsvis 0,6 % og 0,7% årligt. Vi vil undersøge dette forhold nærmere, da frie grundskoler i forvejen indirekte lever med de kommunale effektiviseringskrav som følge af koblingen til gennemsnitsudgiften i folkeskolen. Takster til særlige tilskud m.v. Til specialundervisning og støtteundervisning i dansk for tosprogede elever er bevillingen fastsat til 212,5 mio. kr. Dette er en stigning i bevillingen på 1,0 mio. kr. i forhold til Vikarbevillingen er steget med 1,5 mio. kr. til 10,2 mio. kr. som følge af besluttede forbedringer i vikardækningen. Fripladsbevillingen er justeret med 5,5 mio. kr. til 32,9 mio. kr. (inkl. 5,6 mio. kr. til fripladsordning for skolefritidsordningerne). Stigningen er det eneste lyspunkt i genopretningsplanen. Befordringsbevillingen er på finanslovsforslaget 2011 sparet væk, idet man dog har bevaret en restbevilling på 1,1 mill. kr. til syge og handicappede elever og en særlig restbevilling til nedsættelse af elevbefordring på 2,5 mio. kr. reserveret de tyske mindretalsskoler. Til befordring i forbindelse med brobygning er afsat 0,5 mio. kr. De nye fordelingstakster: Alle skoler vil kunne beregne driftstilskud ved anvendelse af følgende takster: Grundtilskud pr. skole (dog max kr. pr. elev): kr. Fællesudgiftstaxameter Pr. elev for de første 220 elever kr. Pr. elev over 220 elever kr. Undervisningstaxameter Pr. elev under 13 år kr. Pr. elev på 13 år eller derover kr. Det beregnede tilskud vil være gældende i stedtillægsområde 2 og 3, mens man i områderne 4, 5 og 6 skal tillægge ekstra 2% (regionaliseringsfaktor 1,02). Pr. 1. august 2008 blev der indført et særligt undervisningstaksameter for elever på 10. klassetrin, som i et helt skoleår skulle deltage i 2 ugers obligatorisk brobygning. Det nedregulerede tilskud er bevaret, selv om brobygningsreglerne er justeret. Da 10. klasses obligatoriske del kan gennemføres på 20 uger og nyt hold begynde primo kalenderåret, er der i øvrigt for 10. kl. indført en ekstra elevopgørelse pr. 1. februar. Årselevtallet i 10. kl. vil danne udgangspunkt for tilskudsregulering for skoler med denne årgang. Undervisningstaksameter for 10. kl. (takst 3) kr. Side 4

5 3. Indberetning 2010 til Dansk Friskoleforening Det årlige indberetningsskema til Dansk Friskoleforening er vedlagt denne udsendelse. Skemaet er udskrevet med de stamoplysninger, som vi d.d. har registreret. Stamoplysningerne bedes kontrolleret og eventuelt rettet, da de vil indgå i foreningens årsberetning og/eller blive oplyst på hjemmesiden. De indberettede elevtal skal stemme med de elevtal, som skolen har indberettet til Undervisningsministeriet på»skema C«. Vi gør opmærksom på, at medlemsopgørelsen skal oplyses som et antal personer og ikke som»antal hjem«. Vi skal bede skolerne om at huske at medsende kopier af de skemaer, som vi har bedt om. Bemærk indsendelsesfristen den 11. oktober. I en årrække har vi sammen med indberetningsskemaet bedt skolerne forsyne os med oplysninger til»årets statistik«. Dette vil også i år ske elektronisk via vores hjemmeside på et senere tidspunkt. 4. Nye friskolebekendtgørelser Undervisningsministeriet har den 9. juni udstedt 3 nye bekendtgørelser. Det drejer sig om bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v., bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v. Certificeringsbekendtgørelsen erstatter den hidtidige bekendtgørelse om valg af tilsynsførende og indeholder i øvrigt de regler, der gælder for uddannelse og certificering af tilsynsførende. Tilskudsbekendtgørelsens bestemmelser om tilsynserklæring og honorering af tilsynsførende er også indarbejdet i den nye bekendtgørelse. Certificeringskravet skal først overholdes i 2012, og de første uddannelser forventes udbudt i første halvår af Selvevalueringsbekendtgørelsen er prisværdig kortfattet, men indeholder et bilag, der beskriver kravene til selvevalueringsmodellerne. Disse modeller kan udarbejdes af enhver skole, men kan først benyttes efter godkendelse i Skolestyrelsen, hvilket sker efter indstilling fra en skoleforening. Dansk Friskoleforening forventer at kunne indsende en selvevalueringsmodel til godkendelse inden udgangen af Alle godkendte selvevalueringsmodeller vil blive lagt på Skolestyrelsens hjemmeside til fri afbenyttelse. Ændringsbekendtgørelsen angående vedtægter omtales i det efterfølgende. 5. Ændringer i kravene til vedtægter De to tilsynsbekendtgørelser har givet anledning til ændringer i vedtægtsbekendtgørelsen, og i den anledning har Undervisningsministeriet den 15. juli udsendt et orienteringsbrev til skolerne. Dette brev har givet anledning til mange henvendelser, da skolerne ikke forstår indholdet. Det bliver derfor gennemgået i det følgende, og vi beklager, hvis forenklingen måtte mangle den nødvendige juridiske klarhed. Følgende bestemmelser udgår af vedtægtsbekendtgørelsen og er herefter ikke længere obligatoriske: 1. Forældrekredsens valg af bestyrelsesmedlemmer skal ikke længere ske efter den ophævede bekendtgørelse om valg af tilsynsførende. De særlige procedureregler for valget er således også ophævet, herunder de særlige bestemmelser om fuldmagt til en person man deler forældremyndighed med. Men kravet til et vist antal bestyrelsesmedlemmer valgt af og blandt forældrene ved et særligt valg fortsætter uændret. Bestyrelsens ansvar for, at forældrekredsen får valgt tilsynsførende og fastsat regler for forældrekredsens tilsyn er udgået af vedtægtsbekendtgørelsen. Som følge af ændringerne i friskoleloven er bestyrelsen nu direkte medansvarlig for valg af tilsynsform og valg af tilsynsførende, og bestyrelsen er i øvrigt generelt ansvarlig for, at lovbestemmelser overholdes. Ministeriet har derfor skønnet, at der ikke er behov for en obligatorisk vedtægtsbestemmelse. 2. Bestyrelsens ansvar for indkaldelse til valg af tilsynsførende og valg af forældrekredsens bestyrelsesmedlemmer ophæves som obligatorisk del af vedtægterne, men indeholder ingen realitetsforskel i skolens dagligdag. Jf. foranstående punkt. Som det fremgår af punkterne 1 3, er der ingen grund til, at skoler ændrer vedtægter alene som følge af bekendtgørelsesændringerne. Men når/hvis en skole ønsker at ændre vedtægt, skal der tages stilling til den fremadrettede formulering og specielt de ændrede tilsynsregler. En skole kan således godt beslutte, at forældrekredsens valg til bestyrelsen skal ske efter»certificeringsbekendtgørelsen«, men det vil ikke være et krav. Ministeriet beskriver derfor 3 muligheder for en skole, der ønsker at ændre vedtægt: a. Skolen kan ønske at udskrive alle tilsynsbestemmelser af vedtægten. Dette skal vedtages efter gældende vedtægts regler for vedtægtsændringer og indsendes til Undervisningsministeriet som et vedtægtstillæg med ordlyden» X ( måske evt. Y stk. 3) udgår af skolens vedtægt«. Det indsendte tillæg er automatisk godkendt, hvis det gælder de ændringer, som er omtalt oven for. b. Dersom skolen kun ønsker at foretage begrænsede Side 5

6 ændringer i vedtægten kan skolen følge samme procedure som under pkt. a. ved at udforme et tillæg med teksten I X udgår.. ; I X ændres... eller X affattes således:... c. Hvis skolen ønsker at foretage en egentlig vedtægtsændring (måske fordi man i forvejen har nogle ønsker til ændringer), kan skolen vælge at indsætte en kortfattet tilsynsbestemmelse:»skolen følger de til enhver tid gældende regler om tilsyn med frie grundskoler«. Vi anbefaler på længere sigt denne løsning, da den er reelt vejledende. Skoler med ønske om selvevaluering behøver heller ikke at ændre vedtægt her og nu, da lovens bestemmelser altid overtrumfer en evt. forældet vedtægtsbestemmelse. 6. Møde om fornyelse af BUPL-aftalen For 3 år siden besluttede Dansk Friskoleforening og BUPL, at vi sammen ville høre på, hvad skolernes ledelser og medarbejderrepræsentanter havde af ønsker til den kommende fornyelse af»aftale om løn- og ansættelsesvilkår for pædagogisk personale ved friskoler«. Mødet fik ikke nogen overvældende tilslutning, men det gav de aftaleansvarlige en god baggrundsforståelse og anledning til udveksling af mange brugbare oplysninger. De to foreninger er derfor blevet enige om at indkalde til møde igen den 6. oktober kl på»mødecenter Odense«. Alle, der bruger aftalen, er velkomne, selv om mødet naturligvis primært gælder for de skoler og børnehaver, der anvender aftalen som overenskomst. Indbydelse er vedlagt denne skolemeddelelse. Bemærk tilmeldingsfrist den 24. september til enten Dansk Friskoleforening eller BUPL. 7. Fleksibel frokostordning i daginstitutioner Socialministeriet har den 12. juni 2010 offentliggjort»lov om ændring af dagtilbudsloven«(nr. 631) angående fleksibel frokostordning i daginstitutioner m.v. Ændringerne er ikke specielt læsevenlige, og vi kan efter første gennemlæsning have givet anledning til at udbrede visse misforståelser. Lovændringerne kan opdeles i en almen ændring ( 1) og afsnittene»frokost i daginstitutioner«( 16 a og 16 b.),»forældrearrangerede frokost- og madordninger«( 17) samt en række øvrige bestemmelser, herunder om ikrafttræden (1. januar 2011) og overgangsordninger. Loven kan downloades fra Retsinformation. Bestemmelserne om fravalg af sundt frokostmåltid er forskellige for de kommunale institutioner og selvejende institutioner med driftsoverenskomst ( 19 stk. 2 og 3) og privatinstitutioner ( 19 stk. 4). Privatinstitutioner på friskoler drives efter 19 stk. 4, og her er det forældrene i privatinstitutionen, der ved simpelt flertal med 1 stemme pr. barn, som afgør om det sunde frokostmåltid skal fravælges. Privatinstitutionen skal fastsætte og offentliggøre retningslinierne for forældrenes fravalg på institutionen. Som en overgangsbestemmelse kan kommunen beslutte, at alle daginstitutioner skal have et sundt frokostmåltid i perioden 1. januar 2011 til den 31. juli 2011 eller dele af denne periode. Hvis kommunen træffer beslutning herom for alle børn i daginstitutioner i samme aldersgruppe, gælder denne beslutning også for privatinstitutioner. Til generel oplysning har vi fundet en ministeriel orienteringsskrivelse til kommunerne om lovændringen. Den oplyser bredt om de øvrige bestemmelser om frokostordning m.v. Den vedlægges denne skolemeddelelse til orientering. 8. Skolefrugt Den 19. august har Fødevareministeriet udsendt en ændret bekendtgørelse om tilskud til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter til børn i undervisningsinstitutioner. Ændringerne vedrører prioritering af skolernes ansøgninger, såfremt disse overstiger den foreliggende bevilling, idet skoler, der ikke tidligere har fået tilskud, prioriteres højest. På kan man læse mere om ordningen, herunder at næste ansøgningsrunde har ansøgningsfrist den 20. september. 9. Indsendelse af skoleregnskaber Af hensyn til udarbejdelsen af regnskabsanalyse for 2009 skal vi have valideret de regnskabstal, vi får fra ministeriet. Årsagen er, at de indtastede regnskabsoplysninger desværre i et ikke ringe omfang er fejlbehæftede, hvorfor vi er nødt til at gennemføre en ekstra kontrol ved hjælp af skolernes papirregnskaber. Da en række skoler endnu ikke har sendt os deres årsrapport for 2009, skal vi hermed anmode om fremsendelse. 10. Ændring af gruppelivsbetaling TopDanmark har med virkning fra 1. august 2010 forhøjet gruppelivspræmien for»øvrige ansatte«. Taksten er nu 130 kr. månedligt. Begrundelsen er en øget dækning i ordningen samt et stigende erstatningsniveau. TopDanmark har orienteret de tilsluttede skoler, hvilket har fået visse skoler til også at regulere lærernes gruppelivspræmie i Forenede Gruppeliv. Denne ord- Side 6

7 ning fortsætter imidlertid med en uændret præmie på 108,35 pr. måned. 11. Rødt kvalifikationsbevis Fra den 10. september 2008 har der eksisteret nye krav om»rødt kvalifikationsbevis«i forbindelse med visse former for buskørsel. For ikke-erhvervsmæssig skolebuskørsel her i landet gælder d.d. følgende kørekortbestemmelser: Føreren af en dansk indregistreret bus, der kører inden for en radius af 50 km fra bussens hjemsted kan nøjes med buskørekort, kategori D. Føreren af en dansk indregistreret bus, der kører ud over en radius af 50 km fra bussens hjemsted skal have buskørekort, kategori D, rødt kvalifikationsbevis og opfylde et erfaringskrav på mindst 1 år som fører af lastbil eller af bus inden for en radius af 50 km. Erfaringskravet gælder ikke for busser indregistreret til befordring af højst 17 personer inkl. føreren. Førere med hvidt og blåt kvalifikationsbevis (erhvervet før 10. sept. 2008) er fritaget for kravet om rødt kvalifikationsbevis. Tilsvarende gælder for førere med: 1) Chaufføruddannelsesbeviser til kategori D, 2) Førere med kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der har frist for gennemførelse af efteruddannelse samt 3) Førere med kørekort til erhvervsmæssig personbefordring erhvervet før 1. januar 1980 eller 4) Førere, som var fyldt 21 år før den 1. juli 1988, og som inden denne dato opfyldte erfaringskravet med erhvervet blåt kvalifikationsbevis efter reglerne fra før 10. september Kvalifikationskrav er beskrevet i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr. 337 af 28. april 2008 om kvalifikationskrav til førere af visse køretøjer i vejtransport. Vejledningen og oplysninger i øvrigt kan findes på Venlig hilsen Cecil Christensen Kontorleder, Friskolernes Kontor Side 7

8 Kurser Alle skolens forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer er medlemmer af Dansk Friskoleforening Administrationskursus Kursussted: Hadsten Højskole, Østergade 49, 8370 Hadsten Målgruppe: Nye ledere, sekretærer og andre interesserede i friskolerne SFO-lederens lederskab Kursussted: Liselund, Slotsalleen 44, 4200 Slagelse Målgruppe: Ledere i skolefritidsordningerne samt andre interesserede Foreningen blev stiftet 1886 og har i dag 256 medlemsskoler og cirka elever. Du kan abonnere på Skolemeddelelser på Foreningens skolepolitiske sekretariat er Friskolernes Kontor i Fåborg Lys og lyd til musicalbrug Kursussted: Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense C Målgruppe: Lærere og andre interesserede Introduktionskursus for især nye friskolemedarbejdere 2010 Kursussted: Den frie Lærerskole i Ollerup Målgruppe: Nye medarbejdere i friskolerne og andre interesserede Myndighed, mildhed og munterhed - Frie skolers Fællesmøde 2010 Kursussted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Svendborgvej 3, 5762 Vester Skerninge Målgruppe: Lærere og ledere i de frie skoler og andre interesserede Omsorgssvigt Kursussted: Nordskovens Friskole, Hedebovej 46, 5750 Ringe Målgruppe: Lærere, ledere og pædagogisk personale i friskolerne og andre interesserede Sproglærerdag Kursussted: Druestrup Friskole, Snedkærgårdsvej 2, 4682 Tureby Målgruppe: Sproglærere i friskolerne og andre interesserede Fortællekursus, Odense Kursussted: Odense Friskole, Hjallesevej 2, 5000 Odense C Målgruppe: Lærere i friskolerne og andre interesserede Læringsstile i friskolen Kursussted: Rudme Friskole, Rudmevej 95, 5750 Ringe Målgruppe: Lærere i friskolerne og andre interesserede Husk at holde øje med kursuskalenderen på Du kan tilmelde dig online. Cecil Christensen Kontorleder Ole Mikkelsen Konsulent Ole Pedersen Konsulent Morten Møller Konsulent Maren Skotte Informationskonsulent Anne Simonsen Overassistent Rita Christoffersen Bogholder Birte Gam-Jensen Kursussekretær Friskolernes kontor Prices Havevej Fåborg Telefon Telefax df@friskoler.dk Side 8