Pressemøde. Årsregnskab februar 2005

Transkript

1 Pressemøde Årsregnskab februar 2005

2 REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Økonomidirektør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Tak fordi I har taget jer tid til at deltage i vores præsentation af resultatet for 2004, som også kan følges live via vores hjemmeside på internettet. Når jeg i dag skal fortælle lidt om 2004 er der efter min opfattelse en del positivt at berette om. Vi fremlægger i dag et godt regnskab, ja faktisk det bedste i koncernens historie. Og det kommer såvel aktionærer som medarbejdere til gode. Aktieudbyttet stiger med 14 procent til i alt 5 mia. kr. og medarbejderne får tildelt gratisaktier for i alt 110 mio. kr. Det gode resultat skal ses i lyset af et historisk lavt renteniveau som trækker vores indtjening ned. Til forskel fra de foregående år har udviklingen især i Danmark været præget af en kraftig stigning i privatforbruget og forbrugertilliden. Det har medført en endog betydelig vækst i forretningsaktiviteterne. I vore svenske og norske aktiviteter fortsætter de høje vækstrater. Vi har i 2004 gjort flere tiltag til at sikre koncernens fremtidige position. Der er i første omgang tale om vores køb af to banker i Irland og Nordirland og reduktionen af vores internationale engrosbankforretninger i London og New York. Jeg vil først give et kort resume af regnskabet for Dernæst vil jeg give en status på købet af de to banker i Irland og Nordirland, kort omtale status på neddroslingen i UK og US. Afslutningsvis vil jeg nævne lidt om vores forventninger til Der er naturligvis mulighed for at stille spørgsmål efter mit indlæg. 2

3 Resume af 2004 Lad mig begynde med at en kort sammenfatning af 2004: Danske Bank koncernens resultat efter skat blev på 10,6 mia. kroner, og det en stigning på 14 procent i forhold til sidste år. Resultatet inkluderer nogle indtægter af engangskarakter, herunder salg af ejendomme. Også bortset herfra kan resultatet betragtes som tilfredsstillende. I den forbindelse er det værd at erindre, at i 1. halvår viste resultatet en tilbagegang på 8 procent. Der er altså tale om en ikke ubetydelig forbedring i 2. halvår. Basisindtægterne viste en fremgang på 1 procent, mens omkostningerne igen faldt, og begge dele bidrog således positivt til resultatet. Den vigtigste enkeltårsag til det forbedrede resultat er dog lavere tab og hensættelser, og som noget af et særsyn var der tale om indtægter på denne konto, hvilket er første gang i koncernens historie. Baggrunden er primært en god udvikling i den generelle økonomi og en fornuftig kreditbog. Beholdningsindtjeningen viste en tilbagegang på 27 procent sammenlignet med 2003, men niveauet er fortsat tilfredsstillende, når man tænker på den relativt lave risiko vi haft i løbet af hele Udlån Med en vækst på 15 procent på bankudlån og 4 procent på realkreditudlån har aktivitetsniveauet været højt. Væksten er primært drevet af privatkundeområdet og relateret til boligfinansieringsprodukter. På erhvervsområdet var udviklingen kendetegnet ved en behersket efterspørgsel fra de helt store virksomheder, mens lånelysten hos de små og mellemstore erhvervskunder var større, især i den sidste halvdel af året. Og effekten af den højere indtjening og væksten i balanceposterne kan også aflæse i vore nøgletal. Nøgletal Der er nemlig uden undtagelse fremgang i alle de vigtige nøgletal. Forrentningen af egenkapitalen steg fra 15,2 til 17,4 procent baseret på årets resultat og fra 17,1 til 20,9 procent baseret på basisindtjeningen. Omkostningsprocenten som viser omkostningerne i procent af de samlede basisindtægter forbedres fra 55 procent i 2003 til 53,5 procent i Fremgangen er både et resultat af lidt højere indtægter og af at det er lykkedes endnu engang at trimme omkostningerne. Glædeligt er det at resultatet målt per aktie er steget med hele 21 pct. Det skyldes først og fremmest den gode indtjeningsvækst, men også et reduceret antal udestående aktier som følge af at vi har købt aktier tilbage for i alt 5 mia. kroner. Jeg vil nu gennemgå et par af de vigtigste dele af resultatopgørelsen. Først er der nettorenteindtægterne, som stadig udgør langt den vigtigste del af bankens indtægter. Nettorenteindtægter Samlet set faldt de med 2 procent, på trods af den førnævnte høje udlånsvækst. Men reelt er der en del at glæde sig over alligevel, selvom det lave renteniveau er udfordrende. og konkurrencen ikke er blevet mindre intens. Den korte rente i 2004 har været stabil, men målt gennemsnitligt i forhold til hele 2003 er den lavere. Det har skønsmæssigt betydet et indtægtstab på cirka 400 mio. kroner. Det er derfor positivt, at nettorenteindtægterne nyder glæde af den meget betydelige vækst i udlånene som jeg netop har omtalt. Godt nok er væksten sket indenfor produkter med en relativ lav marginal fordi de er kreditsikre boliglån - men det er produkter, som kunderne efterspørger i stor stil og oftest følger der merforretninger med for koncernen. 3

4 Dertil kommer, at den strukturelle ændring af låneporteføljen hen imod flere boliglån gør, at vi nu nedjusterer forventningerne til de fremtidige tab og hensættelser. Og hvad der er sparet er som bekendt tjent. Og dette princip gælder også for den næste resultatpost, som er omkostningerne. Tab og Hensættelser Tab og hensættelser har vist en faldende tendens gennem 2004 og endte for hele året med en lille indtægt på 18 mio. kroner. Målt i forhold de samlede udlån blev årets tabsprocent derfor nul. Underliggende er kreditkvaliteten fortsat høj i bankforretningen såvel som i realkreditforretningen. Omkostninger De samlede omkostninger viser et fald på 2 procent til 14,6 mia. kroner, og dermed er de samlede omkostninger faldet for fjerde år i træk. I tallene er inkluderet 350 mio. kr. til neddroslingen af vore aktiviteter i New York og London. Medarbejderantallet er gennem året reduceret med 4 procent. Vores opfattelse er, at der ikke skal skæres mere i det danske filialnet og vi ansatte således i 2004 både nye bankelever og finansøkonomer til vor danske filialnet. Dansk økonomi er i god stand, huspriserne er stadig for opadgående og det samme gør sig gældende i Sverige og Norge. En anden vigtig årsag til den lille indtægt er tilbageførsler af hensættelser i den internationale engrosbankforretning. Reduktionen af engrosforretningen kombineret med den stadigt stigende andel af sikre boliglån er medvirkende til at koncernens forventede tab over en cyklus nu kan nedjusteres fra 19 til 14 basispunkter. Banken vil fortsat udvise husholderisk adfærd, når det gælder omkostningerne og trimme der, hvor det er muligt. Men der kan næppe fremover forventes faldende omkostninger. Dels har vi jo netop investeret i to irske banker, dels planlægger vi fortsat at ekspandere i såvel Norge som Sverige. Men betingelsen for enhver ekspansion er naturligvis, at den ikke blot giver vækst, men også lønsomhed. Det betyder, at udviklingen i afkastet af egenkapitalen og O/I-nøglen i fremtiden bliver mere centrale nøgletal end blot de absolutte omkostninger. Nu til en regnskabspost, der normalt i et regnskab er en omkostning, men som i 2004 regnskabet blev til en lille indtægt, nemlig tab og hensættelser. Kapitalstruktur Vi har som bekendt en målsætning om en solvensprocent på 9,5 og en kernekapitalprocent på 7. Ved udgangen af 2004 var solvensen på 10,2 procent og kernekapitalen på 7,7. Begge nøgletal var noget over vores målsætning, på trods af at vi igen udlodder næsten hele overskuddet til aktionærerne i form af udbytte på 5 mia. kroner og de gennemførte aktietilbagekøb på 5 mia. kroner. Det betyder dog ikke at vi for øjeblikket har for meget kapital. De to banker i Nordirland og Irland som vi har indgået aftale om at købe, skal nemlig først fuldt ud indregnes, når myndighedsgodkendelserne foreligger. I forbindelse med købet af de to banker, var det glædeligt at alle de tre toneangivende ratingbureauer fastholdt deres i forvejen høje rating af banken. Fra koncerntallene vil jeg nu gå til resultaterne i vor største enheder og vi starter med Danske Bank brandet. 4

5 Bankaktiviteter, Danske Bank Danske Bank brandet står for 28 procent af koncernens indtjening. Der er mange ting at glæde sig over i vort Danske Bank-brand. Forretningsområdets basisindtjening viser en fremgang på 22 procent. Fremgangen skyldes primært et lavere behov for hensættelser til tab. Udlånsvæksten har været høj især på privatkundesiden hvor boligfinansieringsproduktet Danske Prioritet har været en stor succes gennem hele året. Danske Prioritet udlånet er steget fra 5 mia. ultimo 2003 til nu ca. 22 mia. kroner. Det er også den primære årsag til at markedsandelen på private stiger og nu er på 26 procent mod 21 procent for et år siden. Udlånsvækst til erhvervskunderne har været mere moderat. Især de store danske erhvervskunder har fortsat vist en beskeden efterspørgsel på grund af en vis tilbageholdenhed med investeringer samt en god likviditet. Især i 2. halvår er udlån til små og mellemstore erhvervskunder vokset noget og der er grund til at forvente at denne udvikling fortsætter i den kommende periode. Markedsandelen for erhvervskunder har været nogenlunde uforandret. Både for private og erhvervskunder er der grund til at være tilfreds med et godt salg af bankens kundepakker, som har medvirket til at øge gebyrindtægterne. Og hvis nogen skulle være i tvivl, er gebyrindtægterne altså ikke steget på grund af Dankortgebyrer. Bankaktiviteter, BG Bank I BG Bank er basisindtjeningen steget med 25 procent. Mange af de udviklingstendenser jeg omtalte for Danske Bank-brandet gælder også for BG Bank. Det gælder således de lave tab og hensættelser og salget af BG Bolig Plus som er BG Banks svar på Danske Prioritet. Tilfredshedsundersøgelser Lad mig i øvrigt her kort omtale de årlige tilfredshedsundersøgelser. Både for BG Bank og Danske Bank er andelen af tilfredse kunder steget med ca. 2 point. Samtidig er der sket en endnu større stigning i medarbejdernes tilfredshed. Jeg tror der er en vis sammenhæng mellem resultaterne af de to undersøgelser, og jeg vil gerne understrege at begge dele er noget vi lægger meget vægt på. Vi tager det som et tegn på, at vores strategi om at være en lokal universalbank, der kommer tættere på kunderne med et bredt produktudbud er rigtig både overfor vores privatkunder og vores små og mellemstore erhvervskunder. Bankaktiviteter, Norge Udviklingen i Fokus Bank i Norge har været karakteriseret af høj aktivitetsvækst med øgede markedsandele som resultat, men samtidig også et betydeligt pres på indtægterne på grund af det markante rentefald som skete frem til begyndelsen af Trods det steg basisindtjeningen med 46 procent. Udlån til private steg med 24 procent og til erhvervsvirksomheder med 15 procent, hvilket er en del over markedsvæksten. Denne vækst er et resultat af den målrettede satsning der er gennemført i Norge med etablering af nye filialer på attraktive steder og med en forøgelse af produktudbuddet. Herudover vil vi i de kommende år etablere yderligere filialer, således at bankens vækst i Norge fortsat forventes være højere end markedsgennemsnittet. Tilsvarende ekspansionsbillede ses i Sverige. Udviklingen inden for udlån til små og mellemstore erhvervskunder var mere afdæmpet, ligesom skærpet konkurrence førte til et vist marginalpres. 5

6 Bankaktiviteter, Sverige Basisindtjeningen i Sverige steg med hele 42 procent og ligesom i Norge var året præget af en høj ekspansion på både ud- og indlån, som steg henholdsvis 21 og 17 procent. Pæne tilbageførsler af hensættelser er den vigtigste årsag til den stigende indtjening. På privatkundesiden har udviklingen været speciel stærk. Introduktionen af en svensk udgave af Danske Prioritet, som svenskerne kalder DuoFlex, har på blot 7 måneder resulteret i nyudlån på dette produkt på knapt 2 mia. svenske kroner. De samlede indtægter er steget med 8 procent, dels på grund let stigende nettorenteindtægter, dels på grund en stigning på hele 37 procent i gebyrindtægterne som skyldes øget aktiehandel, stigende forretningsomfang og introduktion af et nyt privat-kundekoncept. I lighed med Danske Bank i Danmark er den svenske organisation nu opdelt i regioner med hver sit finanscenter. Endvidere er det besluttet at øge antallet af filialer med ca. 20 i de kommende år. I 2004 blev Danske Bank Sverige udnævnt til Årets Bank af den svenske avis Privata Affärer. I begrundelsen for at vælge Danske Bank frem for en af de fire store svenske banker blev det blandt anført at banken forener storbankens udbud med den lokale nærhed. Endvidere blev DuoFlexkonceptet fremhævet som et nyt attraktivt produkt. Der er ingen tvivl om, at boligfinansieringsområdet er et af de mest konkurrenceprægede i finanssektoren. Og det har Realkredit Danmark nydt godt af i Realkredit Realkreditområdet udviklede sig positivt i årets sidste kvartal. Basisindtjeningen for hele året steg 8 procent til 2,3 mia. kroner. Indtjeningsfremgangen skyldes i første række lavere omkostninger. Men introduktionen af FlexGaranti bidrog i årets sidste to måneder væsentligt til at de samlede udlån for året steg med 19 mia. kroner, og at markedsandelen var stigende. Ved årets udgang var der på dette produkt alene udbetalt i alt 12 mia. kroner, hvilket er mere end alle de andre konkurrenter tilsammen. Eller 4 gange mere end nummer 2 om man vil. Realkredit Danmarks samlede markedsandel har været vigende i nogle år, ikke mindst fordi der er sket en substitution af bankbaserede boligfinansieringsprodukter. Samlet set skønnes koncernens andel af boligfinansieringslån hvad enten de er etableret i banken eller i realkreditten - at være steget marginalt gennem Det er stadig afdragsfrie lån som er mest populære blandt danskerne ligesom andelen af FlexLån også stiger. Afdragsfrie lån udgør 13 procent af de samlede udlån. En stor del af disse er også FlexLån, som i alt udgør 49 procent af den samlede portefølje ved årets udgang. Danske Markets Som forventet fik Danske Markets et lavere resultat. Efter det rekordhøje aktivitetsniveau i 2003 faldt det til det mere normale. Trods det er resultatet tilfredsstilende. Specielt er det glædeligt at positionen og indtjeningen inden for aktiehandel og corporate finance er blevet yderligere styrket. Det viser at den fokusering på investmentbankområdet, som vi gennemførte i 2002 var rigtig. I Danmark har vi fastholdt positionen som den største handler på Københavns Fondsbørs, mens markedsandelen i Sverige er fastholdt. Det er også glædeligt at Danske Markets har fastholdt sin førende position inden for obligationer, derivater og valuta 6

7 både i Danmark og Sverige og er styrket i Norge efter en målrettet indsats. Danica Pension Basisindtjeningen i Danica Pension steg med 18 procent, hvilket er tilfredsstilende. Det var positivt, at vores førende position inden for området blev fastholdt. De løbende præmier steg med 13 procent, hvilket forventes at være over markedsvæksten. Det er især firmapensionsordninger og de udenlandske enheder, der har haft fremgang. Årets investeringsafkast blev på 10,3 procent mod 6,4 procent i 2003, og med over 80 procent af midlerne placeret i obligationer er afkastet tilfredsstillende. Medarbejderaktier Banken har i flere år haft en optjeningsmodel for tildeling af medarbejderaktier. I dag bygger ikke kun på hårde økonomiske mål, men også på såkaldt bløde mål som kundetilfredshed, kundeloyalitet og markedsandele. I 2004 optjentes 82 mio. kr. til medarbejderaktier. Fra tidligere år henstod et mindre beløb, således at det samlede beløb til medarbejderaktier for 2004 er på 110 mio. kr. Det er blevet besluttet at prisen for aktierne skal være nul i stedet for den 50 procent rabat som oprindeligt var hensigten. Det betyder, at med ca ansatte vil hver medarbejder få tildelt 42 såkaldte gratis-aktier til en værdi omkring kroner. For en god ordens skyld skal jeg tilføje at udgiften hertil er inkluderet i resultatet for Danske Capital Danske Capitals basisindtjening steg med 29 procent til 364 mio. kroner. Fremgangen er primært båret af lavere omkostninger, mens indtægterne stort set var uændrede. Den samlede kapital under forvaltning steg med 8 procent, hvoraf ca. 5 procentpoint skyldes nettotilgang, mens resten skyldes værdistigninger. Når indtægterne forblev uforandrede trods denne stigning, skyldes det primært at fremgangen er sket inden for institutionelle kunder, hvor marginalen er lavere end på detailområdet. Endvidere er den største vækst sket inden for obligationer, som har lavere marginaler end aktier. Som det er fremgået har det været et godt år for banken, og mange har arbejdet hårdt for at opnå disse resultater. Det bliver de nu også belønnet for. Banken vil også fremover diskretionært overveje tildeling af medarbejderaktier. Status på opkøbet af NB & NIB Kort før jul blev det offentliggjort at vi havde indgået en aftale med National Australia Bank om at købe Northern Bank i Nordirland og National Irish Bank i Irland. De to banker blev købt for en samlet pris på 967 mio. pund, svarende til 10,4 mia. kroner. Selv om jeg var i kontakt med de fleste af jer, holdt vi ikke en egentlig pressepræsentation i den anledning. Derfor har vi på denne planche vist nogle hovedtal for de to banker. På bankens IR-hjemmeside kan I stadig finde uddybende informationer, hvis I har brug herfor. Lad mig i dag blot kort opsummere, at købet skal ses som en naturlig forlængelse af den tidligere udmeldte strategi om at ekspandere vores detailbank-model til andre lande i den nordlige del af Europa. Det er faktisk noget vi brugte en del tid på at analysere i løbet af sommeren

8 Vi stillede os selv spørgsmål som for eksempel: Hvilke bankmarkeder er mest attraktive på detailområdet? Hvad er konkurrenceparametrene og hvordan harmonerer det med Danske Bank kompetencer? Vil og hvordan kan en ekspansion skabe værdi for aktionærerne? Konklusionen af analysen var entydig; Irland er det mest attraktive vækstmarked i Europa og med en produktsammensætning, der matcher Danske Banks koncernen ganske godt. Hertil kommer selvfølgelig at det netop var her at der var to banker til salg. mener at der er grund til at forvente at konkurrencen skærpes yderligere med indtjeningsfald som resultat. Der er ikke tale om at vi har direkte tab, men det er tydeligt at rentabiliteten er på vej nedad og på nogle områder er blevet for lav. På nuværende tidspunkt er der indgået aftale om salg af udlån for knap 25 mia. kroner af vores engelske portefølje, der er solgt til minimum par value eller lidt mere. Afviklingen af de amerikanske aktiviteter sker planmæssigt, og vi forventer at filialen vil være lukket ved udgangen af tredje kvartal og sammenfattende kan det siges, at neddroslingen går lidt bedre end forventet. På nuværende tidspunkt afventer vi myndighedsgodkendelserne, således at handlen kan blive effektueret. Vi er allerede optaget af EU på det man kalder fast track og det betyder, at tilbagemeldingen fra EU forventes senest medio februar. Øvrige resterende godkendelser fra UK og Irland forventer jeg vil ske inden udgangen af første kvartal. Forventninger til 2005 Til slut vil jeg se lidt på udsigterne for Inden da vil jeg kort nævne at fra og med i år skal Danske Bank ligesom alle andre børsnoterede selskaber ændre regnskabsprincipper. For Danske Bank betyder det at vi fremover vil aflægge regnskab i henhold til de internationale regnskabsstandarder, kaldet IFRS. Allerede nu er vi i København gået i gang med planlægningen af den ikke ukomplicerede integration der forestår. Det er forventningen denne proces vil strække sig ind i 2006, og med en forventet IT-konvertering i 2. kvartal som den centrale milepæl. Men I vil komme til at høre mere om vore irske investeringer. Selv om der kun er udsigt til en moderat vækst i Europa, så forventer vi fortsat høj aktivitet i alle tre skandinaviske lande. Vi har forudsat at både renteniveauet og inflationen forbliver lavt i De samlede rente- og gebyrindtægter forventes at stige. Vi forventer at stigningen i de nordiske aktiviteter vil opveje nedgangen fra engrosaktiviteterne i London og New York, hvortil kommer konsolideringen af de nyerhvervede banker i Irland og Nordirland fra forventelig 1. april. Bankaktiviteter UK & US Som et led i koncernens øgede fokus mod detailbankvirksomhed annoncerede vi i november måned en lukning af vores filial i New York og en betydelig reduktion af vores filial i London, som begge beskæftiger sig med international engrosbankvirksomhed. Baggrunden for denne beslutning var, at indtjeningen på en række områder har været faldende i de senere år, og jeg På omkostningssiden vil den stramme styring fortsætte. Herudover vil bl.a. lavere IT omkostninger og reduceret behov for fratrædelsesgodtgørelser opveje den almindelige inflation og udbygningen i Sverige og Norge. Omkostningerne i de to erhvervede banker vil dog mere end opveje nedgangen fra de internationale engrosbankaktiviteter. Hertil kommer restruktureringsomkostninger, der forventes at blive godt 500 mio. kroner i Det betyder samlet en forøgelse af omkostningerne og også en forhøjet omkostningsprocent. 8

9 Vores mål om en omkostningsprocent på 50 er dog ikke ændret. Årets tab og hensættelser er det altid vanskeligt at forudse, men givet de gode konjunkturer fortsætter, er der grund til at forvente at niveauet vil blive lavt og under gennemsnittet. Samlet forventer vi et resultat før skat på nogenlunde samme niveau som i 2004 opgjort efter de nye regnskabsregler. Det skyldes at 2004 indeholdt betydelige indtægter af engangskarakter. Hertil skal så lægges at resultatet vil afhænge af udviklingen på de finansielle markeder, herunder kursniveauet ved udgangen af året. Spørgsmål Sammenfattende vil jeg gerne sige, at 2004 har været et godt år for Danske Bank koncernen. Vi har set en pæn stigning i aktivitetsniveauet efter et par år med mere moderate vækstrater. Med afsæt i resultaterne fra 2004 samt bankens nye internationale rækkevidde og større grad af retailbankfokusering, er det min overbevisning, at også 2005 bliver et godt år for koncernen. Fundamentet for at skabe fremtidig vækst er større end det nogensinde tidligere har været. Og det skal det også være, for vor forretningsmæssige målsætning er ambitiøs. Og så vil jeg give ordet til jer jeg er sikker på at I som altid har en række indsigtsfulde spørgsmål. Jeg vil gerne bede jer benytte de mikrofoner, der er placeret i stolene mellem jer. Til jeres orientering slukker vi nu for internet-forbindelsen. 9