Tilføjelser til bogen om samvær

Transkript

1 nægter at tro på at de ikke kan snakke sig til en rimelig ordning. 3 Tag selv Den sidste mulighed er at tage selv. Faktisk lægger forældreansvarsloven også op til, at forældrene selv skal finde ud af det. I hvert fald vil en ta sæl aktion utvivlsomt føre til at statsforvaltningen tager sagen op igen i den nærmeste fremtid. Sådan kan man jo i hvert fald vælge at fortolke vejledningen. Pointen her er at gå efter tilgivelse i stedet for tilladelse. Skriv et brev, som dog ikke skal nå frem før det er for sent at hente barnet hjem igen, men som moderen omvendt har inden hun efterlyser barnet i radioavisen. Det frarådes at gå under jorden med barnet. Gør man det er det for alvor ulovligt med fængselsstraf og jeg-skal-komme-efter-dig. At gå under jorden er også at tisse i bukserne, for man kan ikke gøre det i længden, barnet synes måske det er sjovt de første nætter, men så er det altså ikke specielt sjovt længere 6. Rygmarvstransplantation Skilsmissesager er ikke lette, og som regel tager det lige så lang tid at gennemleve en skilsmisse, som forholdet har varet. Undertiden længere. I løbet af den tid vil man langsomt ændre mening. Hvor man måske i starten ikke så det som noget særligt at afgive forældremyndigheden, kan det koste rigtigt mange ærgrelser senere. Men omvendt er det en utopi at tro, at man blot ved at læse et par bøger, som de fleste nok vil opfatte som rabiate og pessimistiske, lige kan gå ind og få de rigtige rygmarvsreflekser. Det tager tid. Hvad de fleste har behov for er en egentlig rygmarvstransplantation. Sådan en kan jeg desværre ikke tilbyde. Men prøv selv at tænke langt frem. Det er der næppe andre aktører i din sag der gør. Kresten Lidegaard marts 2008 Referencer 1 Lov nr 499 af 06/06/2007 (forældreansvarsloven). 2 Vejledning nr 9860 af 6/09/2007 om behandling af samværssager 3 Se psykologiforeningen.dk eller hør radioavis fra den 2. marts Cirkulæreskrivelse af 20/12/2007 om vejledende indtægtsgrænser for afgørelser om transport i forbindelse med samvær 5 Retsplejelovens Fædre & forældremyndighed Kresten Lidegaard VLK af 28. november 2006, nr. B Fuldmægtigens nyhedsbrev. Tilføjelser til bogen om samvær 12 1

2 forældreren - holder barnet hjemme på samværsdagen 2. Det er derfor fortsat en rigtig god idé at søge erstatningssamvær. Men det er bestemt ikke altid man får det. I en konkret sag fandt fogeden ikke at mor havde overtrådt samværsresolution, da far ikke var mødt op til afhentning fordi han regnede med, at mor ikke ville udlevere barnet 7. Derfor bør man alligevel tage afsted for at hente barnet, selvom man måske ikke forventer at få det udleveret. Eller få lavet resolutionen så mor skal aflever ved døren. Hjemme hos Bedste Hvis der ikke er samvær med en af forældrene, kan andre tæt på barnet (fx bedsteforældre, (pap)søskende, sted- eller plejeforældre) søge samvær ( 20 1 ). Der lægges mere vægt på de sociale relationer ansøgeren har med barnet, end på biologiske bånd. Der vil typisk være tale om væsentligt mindre samvær end hvad der typisk fastsættes med far. Vold Beskyldninger om vold kan føre til at alt samvær omgående inddrages. Sådan en suspension kan komme meget hurtigt. Beskyldningen anses for at være dokumenteres hvis den anmeldes til politiet, eller hvis et krisecenter udfærdiger en såkaldt krisecentererklæring. Beskyldes man for vold bør man holde sin kæft! og søge professionel 10 hjælp hos fx en advokat. Netop på grund af dette kan det generelt ikke understreges kraftigt nok, at det ikke er nogen god idé at omgås eller tale med sin X. Enhver form for kommunikation kan tolkes som trusler eller psykisk vold. En vis kommunikation er nødvendig for at opretholde et højt konfliktniveau, uden den kommunikation sænkes konfliktniveauet. Et højt konfliktniveau eller (psyksik) vold, er rigeligt til at suspendere alt samvær. Et afslag på eller ophævelse af samvær forudsætter, at der foreligger dokumentation for, at barnet påvirkes for meget af forældrenes konflikt. [...] Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen, og ofte vil det også være vanskeligt under sagsbehandlingen endsige umuligt at fastslå, hvem af forældrene, der bærer hovedansvaret for konflikten. Det afgørende for vurderingen er således, hvordan konflikten påvirker barnet og ikke, hvem denne skyldes 2. Tøj & Børnebidrag Statsamtet kan ikke inddrages i en konflikt omkring at der sendes intet eller for lidt tøj med på samvær. Tøj har ikke (længere) noget med samvær at gøre 2. Men det kan dog forsat inddrages i en sag om børnebidrages størrelse, hvorfor man i stedet skal anmode om at børnebidraget nedsættes (nulstilles) idet man udfylder sin forsørgerpligt være grundigt gennemtænke og velargumenterede før de sendes ind til blåstempling. Det forslag til samvær med Mette der er anført på side 16 i Samvær holder, og man skal nok tænke sig om et par gange før man laver om på væsentlige detaljer i det. Dog kan man faktisk i dag søge om fifty/fifty deleordninger (se side 7). De nye love Da den nye kommunalreform trådte i kraft i 2007, blev alle Statsamter nedlagt. I stedet har vi fået oprettes der fem Statsforvaltninger, i Ålborg, Ringkøbing, Åbenrå, Nykøbing F og København. Bortset fra det sidste altså i udkantsområder. Det betyder at mange får en lang rejse til møderne, og en endnu længere næse når de rejser hjem igen. I nogen storbyer er der dog satelitafdelinger. Der er mødepligt til møderne. Eller rettere sagt, hvis man ikke møder op risikere man at miste forældremyndigheden, samværsretten, en arm eller et ben eller hvad ulven nu er sulten efter. I oktober 2007 trådte loven om forældreansvar i kraft. En oversigt over de væsentligste ændringer i forhold til de ting der er anført i Samvær kan ses i boxen herunder. Nogle væsentlige ændringer om samvær 1. Ændring af samvær...side 4 2. Hente i skole/institution...side 6 3. Deleordninger kan fastsættes...side 7 4. Begge forældre står som udgangspunkt for transporten af barnet i forbindelse med samvær og deler udgifterne hertil...side 7 5. Indførelse af en varslingspligt ved flytning...side 8 6. Ferier... side 8 7. Statsforvaltningen kan træffe afgørelser om udlandsrejser, når der er uenighed om forældremyndigheden...side 9 8. Opstramning af praksis i sager, hvor der er samarbejdschikane, særligt i relation til erstatningssamvær...side 9 9. Tvangsgennemførelse af samvær ved fogeden... side Øget anvendelse af midlertidige afgørelser i voldssage side Ansvar for tøj under samvær...side Der kan i særlige tilfælde fastsættes samvær med andre end barnets forældre,... side Kommunen har fremover alene kompetencen til at træffe afgørelser om samvær med anbragte børn... side11 3

3 været. Begge forældre skal endvidere afholde udgifterne til den del af transporten, som den pågældende er ansvarlig for, herunder transport af både barnet og eventuel ledsager 2. Undertiden er det smart at gøre det omvendt, at forældrene levere barnet til hinanden - fx hvis det tager timer at få gjort barnet klar til at kunne tage afsted, fordi det lige er kommet i bad sammen med en veninde, eller hvis en af forældrene er mere interesseret i samkvem forældrene imellem end i samværet. Før man får hænderne alt for højt op skal det nævnes at der er en række undtagelser til bestemmelsen 2, her tænkes ikke blot på de økonomiske, hvorfor det afgørende igen må være hvorledes bestemmelsen praktiseres. Derom vides ikke nok endnu. Varsling ved flytning Begge forældre skal varsle hinanden seks uger før de planlægger at flytte ( 19 1 ). Meningen er vel at den efterladte skal kunne starte en sag om barnets bopæl. Seks uger er ret kort tid i en statsforvaltning, man skal være heldig hvis der overhovedet kan indkaldes til et møde i løbet af de seks uger, og en afgørelse er også ret utopisk. Derfor kan det være nødvendigt at beholde barnet. Så går sagsbehandlingen også hurtigere 6. Glemmer man at varsle er sanktionerne begrænsede. 8 Ferier Statsamtet vil ikke længere gå ind og lave små ændringer. Man kan ikke bytte weekend gennem statsforvaltningen længere, man kan ikke få dem til at træffe afgørelse omkring hvornår fars skallede to ugers ferie skal ligge i sommerferien. Men man kan lave nogle generelle regler. Fx er forslaget om at man skiftes til at have førsteret til at lægge sin ferie (se Samvær side 22), faktisk blevet implementeret i vejledningen 2. Men det er nok lovligt sent at lave en frist der hedder 1. april. Det bør være en måned eller to tidligere. Man kan også lave en generel regel, fx at i lige år er der ferie; fra fredag i uge 27 kl til søndag i uge 29 kl og i de ulige år fra fredag i uge 29 kl til søndag i uge 31 kl Og ja - feriens udstrækning behøver ikke kun at være 16 dage! Skolesommerferien voksede i 2006 med ½ uge, det er en ret væsentlig ændring, der bør kunne begrunde en ændring af samværet. Bemærk at de intervaller der er nævnt er noget længere end dem der er anført i Samvær. Det er faktisk et sted hvor der er sket en åbning. Familiestyrelsen kan selv se det smarte i at lave et interval fremfor et præcist klokkeslet. Det lange interval er ok, men derfor kan man jo godt give besked om hvornår man regner med at komme digt, hvis der er ændringer her, er det jo et rigtigt godt sted at starte. Kun samværsafgørelse begrundes - samværsaftaler gør ikke. Særligt forandrede forhold er det også hvis konfliktniveauet har ændret sig til det værre. Det gør det som regel. Fra vejledningen hedder det; En anmodning om ændring af aftalt eller fastsat samvær kan således afvises, medmindre den, der anmoder om ændringen, påviser, at der foreligger væsentlig forandrede forhold, eller at det eksisterende samvær ikke er til barnets bedste 2 [fremhævelser kl] Læs det igen, for det er vigtigt. Pointen er, at hvis samværet søges nedsat, skal statsamtet faktisk også afvise at behandle sagen, medmindre en af de to betingelser er opfyldt. Hvis man ønsker en ændring af samværet, kunne en begyndelse fx være noget i denne retning; Mange forhold omkring Benjamin har ændret sig siden statsforvaltningen for 2 år siden fastsatte hans samvær med mig. Derfor skal jeg foreslå nogle mindre ændringer, som er nødvendige for at samværet bedst muligt tilgodeser Benjamins behov sådan som hans Ændringsager som skal realitetsbehandles Førstegangsfastsættelse af samvær. Sager, hvor ændringen vil være bedst for barnet. Sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt ændringen vil være bedst for barnet. Sager, hvor forholdene er væsentligt forandrede. Som eksempler på disse sagstyper kan nævnes: Sager, hvor anmodning om ændring begrundes med, at samværsforælderen er blevet ustabil (f.eks. som følge af uligevægtighed, psykisk sygdom, misbrugsproblemer m.v.). Anmodning om ændring på grund af overgreb, f.eks. incest eller vold. Sager, hvor der i øvrigt er væsentligt forandrede forhold, f.eks. fordi afgørelsen er truffet, eller aftalen er indgået for lang tid siden, og barnet nu er væsentligt ældre, barnet har en anden holdning til samværet end tidligere, der er sket flytning, jobskifte eller lignende, eller samværsforælderen ikke udnytter samværet. Sager, hvor der er sket ændringer, der bevirker, at samværet ikke kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde for barnet, f.eks. ændringer i barnets skolegang eller fritidsinteresser, eller der er sket en væsentlig forøgelse af konfliktniveauet mellem forældrene. Sager, hvor forældrene på grund af et meget højt konfliktniveau ikke vil kunne få det løbende samvær til at fungere, medmindre det fastlægges mere detaljeret. 5

4 2 Tilføjelser til bogen Samvær Siden bogen Samvær udkom i 2001 er der kommet nye regler flere gange. Nogen ændringer er ret væsentlige, og i modstrid med de ting der står i Samvær. Måske fordi de nye regler er inspireret af den kritik af lovgivningen og ikke mindst lovforvaltningen der findes i Samvær. Der er også helt håbløse ændringer der gør det er vanskeligt at være optimistisk. Den opgivende holdning, at far bliver nakket uanset hvad han gør, bliver det stadig mere vanskeligt at bortmane. Det er vanskeligt at bevare optimismen. Vejledningen til den gamle lov fra 1996 var oprindeligt på 8 sider. I 1997 kom der dog 2x3 sider mere, og i 1999 endnu 50 sider. Det er de vejledninger der er henvist til i Samvær. I årene fra 2001 hvor Samvær udkom og til 2007 er der kommet flere vejledninger, der dog er ophævet igen. Nogen har kun været gældende i ganske kort tid. De er ikke omtalt i Samvær, og heller ikke i dette lille rettelsesblad. Alle de vejledninger er imidlertid ophævet igen, og har derfor kun historisk interesse. Nogen statsforvaltninger har dog svært med at forny sig, selvom der kommer nye regler. Derfor er det godt selv at kende de nye regler. I oktober 2007 trådte en helt ny lov om forældreansvar i kraft 1. Sammen med loven kom også to nye vejledninger, en om samvær (89 sider), og en om forældremyndighed og barnets bopæl (43 sider). De gældende vejledningerne er ret elendige, uklare og fulde af gentagelser. Der er snapse, men der er langt imellem dem. Generelt er området blevet mere uoverskueligt. Den politiske målsætning var at forenkle sagsbehandlingen, især at få taget toppen af de mange forældremyndighedssager der tidligere kørte i retssalene over hele landet. Men konsekvensen kan meget vel blive, at mange ikke længer selv kan finde ud af at søge samvær, hvorfor de i stigende omfang vil hyre fx advokater til at udforme en ansøgning. Allerede nu ses forsøgsordninger, hvor en af parterne tildeles gratis advokathjælp til tunge samværssager. Gæt hvem. I så fald vil der næppe blive tale om en besparelse for statskassen. Der vil utvivlsomt også være mange børn der ikke får samvær i fremtiden - eller især kan børn og fædre forvente mindre samvær og mindre hensigtsmæssige samværsordninger i fremtiden. De overvejelser og samværsforslag der findes i Samvær om samvær, holder dog i endnu højere grad end i Det er nemlig blevet vanskeligt at ændre et samvær når det først er fastsat. Så hænger børn og voksne på det. Derfor skal det understreges en gang mere, at samværsforslag skal ved at forsyne barnet med tøj når det er på samvær. Derfor er det en god idé at samle på kvitteringer på det tøj man køber. Forældremyndighed Det meste af den magt der tidligere lå i forældremyndigheden ligger nu i bopælsretten. Det betyder at de fædre der tidligere har haft del i forældremyndigheden, men ikke boede sammen med barnet, har tabt indflydelse. Omvendt kan de forældre der ikke tidligere har haft del i forældremyndigheden, ret let få det nu. Faktisk behøver man end ikke at hyre en dyr advokat for at få det. Man skal blot søge, og så afsætte en dag til retsforhandlinger. Se mere i bogen Fædre & forældremyndighed 6. Anbragte børn Tidligere var det meget indviklet hvem man skulle søge om samvær med børn anbragt uden for hjemmet. Nu er det altid kommunen. Statsforvaltningerne kan ikke længere noget som helst. Særligt hvis kommunen finder ud af at barnet skal anbringes fordi det ikke passes ordentligt, er del i forældremyndigheden ret vigtigt, fordi man så bliver en del af sagen med aktindsigt og ansvar. Hvis barnet så anbringes alligevel, er det kommunens vurdering at ingen af forældrene evner at udfylde ansvaret. Mulighederne Selvfølgelig bør man som samværsforældre forsøge at få så god en samværsordning som overhovedet muligt. Det hjælper dog ikke så meget hvis bopælsforældren saboterer samværet. Der er kun tre muligheder tilbage. 1 Opgive Man kan opgive samværet, det er der faktisk flere og flere der gør. Det er dog bedre at overskride de begrænsninger statsamtet har lavet - fx beholde barnet til mandag morgen selvom man skulle aflevere søndag. Selv hvis konsekvensen er at samværet ophæves, er det langt bedre end selv at opgive. Det er svært at starte en ny familie og bevare kontakt til børnene fra den gamle, fordi kone2 næppe vil finde sig i at kone1 bestemmer over ikke bare børn og mand, men også hende. Kone1 bliver først for alvor sur når han opgiver. Fordi hun da har tabt kampen om hans opmærksomhed definitivt. Og det var slet ikke meningen. 2 Sluge kameler Den 2. mulighed er at finde sig i det, men med tiden bliver resultatet typisk det samme - at samværet tynder ud fx fordi børnene skal se juleudstiling i Magasin. Underforstået at det klart er vigtigere end samvær med den tågede erindring børnene har om en de kaldte far. Denne mulighed starter de fleste fædre med, fordi de simpelthen 11

5 Ændring af samvær Når Statsforvaltningerne klynker over at de har for travlt, skyldes det, at de samme sager vender tilbage i hovedet på dem igen og igen, fordi de har truffet en tåbelig afgørelse tidligere. Politikerne har ilet Statsforvaltningerne til undsætning ved at stramme op mulighederne for at få ændret en samværsafgørelse 2. Politikerne tror at de på den måde kan begrænse såvel konflikterne som sagsmængden. Derfor er det blevet meget svært at få ændret en samværsafgørelse. Desuden tvinges man nærmest til at blive enige. Derfor skal der endnu engang advare mod at lade sig presse til en enighed der ikke eksisterer. Det ja man siger i statsforvaltningen til en aftale, er væsentligt vanskeligere at fortryde end det ja man gav hinanden i kirken eller på rådhuset! Læs afsnittet i Samvær om afgørelse eller aftale ganske grundigt, da det er blevet meget aktuelt. Skriv ikke under på referater du ikke er 100% sikker på at du kan stå 100% indenfor. Hvis man vil have ændret et eksisterede samvær skal man påvise at der foreligger væsentlig forandrede forhold og argumentere for at det er bedst for barnet. Det følge lidt af sig selv. Barnet vokser og alene derfor vil der være ændrede forhold. Men hvis man skal have ændret noget, anbefales det at tage så mange ændringer med som 4 overhovedet muligt. Selvfølgelig skal væsentlige ændringer med, først og fremmes dem der direkte angår barnet. Men hvis der for eksempel er tale om at der er fastsat ( aftalt! ) en tåbelig samværsordning fra starten af, kan en ændring hænges op på ændrede forhold omkring bolig, arbejde, partner, institution, eller endog de mere perifere - eller ukontrollabel - at katten har fået killinger, at onkel Åge er død, at der er kommet en ny kusine, at fugleinfluenzaen er over os, klimaændringer - ja man jo starte med avisen fra en ende af med alt det der er sket siden i går. Kort sagt - jo flere ændringer jo bedre. Væsentlige ændringer er klart beder end pseudoændringer. Lovændringen kan i sig selv være en væsentligt ændring. Ofte har en samværsordning været praktiseret med en vis fleksibilitet ud over hvad der konkret står i den, fordi det der står ikke er klogt. Men så pludselig holder bopælsforældren på at afgørelsen skal følges slavisk. Det er en ganske væsentlig ændring, hvor man så starter med at gøre rede for hvordan samværet rent faktisk har været praktiseret, og så søger noget lignende. Hvis der faktisk ikke er ændret noget væsentligt, skal man altså have et eller andet at hænge en ændring op på. De begrundelser statsforvaltningen i sin tid brugte da samværet blev fastsat bør studeres særdeles grun- konkret de enkelte gange. Det vil børneinstitutioner utvivlsomt også gerne vide, blandt andet for at kunne svare på barnets spørgsmål; hvornår kommer min far og henter mig?. Udland Man kan tage på ferie i udlandet med sit barn, men det skal Statsforvaltningen søges om i god tid. Gør man det får man det som regel. De nordisk lande kan man blot tage til, mens man skal have tilladelse til de øvrige lande. 1. Først skal statsforvaltningen tage stilling til, om samværsforælderen overhovedet skal have mulighed for at lade samværet foregå i udlandet. 2. Hvis samværet skal kunne foregå i udlandet, skal statsforvaltningen tage stilling til, i hvilke lande eller områder samværet skal kunne foregå, og om der skal være tale om et enkeltstående samvær eller en generel mulighed for at lade samværet foregå i de omhandlede lande eller områder. I relation til pkt. 1 bemærkes, at det er en naturlig del af familielivet at rejse til andre lande. Dette gælder også for børn, der er omfattet af en samværsafgørelse eller -aftale. Det må derfor normalt anses for bedst for barnet at kunne tage med samværsforælderen på ferie eller familiebesøg i andre lande. Statsforvaltningen bør derfor som udgangspunkt imødekomme en anmodning om at kunne lade samværet foregå i udlandet, medmindre hensynet til barnet taler for at afslå dette. Får man tilladelsen, vil bopælsforældren blive pålagt at udlevere barnets pas. Grønland og Færøerne er blevet udland efter den nye lov. Fogeden Statsforvaltningerne overlader i høj grad forældrene til selv at træffe aftaler, og som noget nyt kan sådanne aftaler håndhæves af fogeden, hvis det vel at mærke står i aftalen, at den skal kunne håndhæves af fogeden 5. Nu som før gælder at det er smart at nævne fogeden i aftalen hvis man ikke har del i forældremyndigheden. Men hold ham langt ude af aftalen, hvis du har del i forældremyndigheden 6. Erstatningssamvær Muligheden for at få erstatningssamvær på grund af aflyst samvær, er nu igen mulig ( 19) 1. I vejledningen hedder det: Det er herefter det helt klare udgangspunkt, at der i sager, hvor bopælsforælderen uden påviselig grund hindrer barnets kontakt til samværsforældreren, bør fastsættes erstatningssamvær, også selvom der er tale om enkeltstående aflysninger. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor bopælsforælderen holder barnet hjemme uden begrundelse, eller hvor bopælsforælderen uden held har forsøgt at bytte samværsweekend, og herefter - trods manglende accept fra samværs- 9

6 virkelighed tager sig ud i dag. Benjamin og jeg vil gerne benytte nogle af de muligheder der ligger i den nye lov om forældreansvar. Herefter skal der så komme en uddybning af hvad der har ændret sig og hvilke ændringer der er nødvendige - og ikke mindst en argumentation af hvorfor de er nødvendige. I den argumentation er det vigtigt at huske at statsforvaltningens udgangspunkt er at fædre er uvigtige, unødvendig og i virkeligheden ret uudholdelige. Derfor står man sig ved at bevare en venlig tone, selvom et ikke altid er lige let. Sur kan man altid blive. Hvis bopælsforældren ønsker at indskrænke samværet, skal man holde nøje øje med om statsamtet har opfyldt de betingelser der er anført herover. Altså om der er noget som helst nyt i det hun køre frem med? Bytte gårde Ændringer omkring enkeltstående samvær er vanskelige at få taget op - faktisk er Statsforvaltningerne instrueret til at afvise dem 2. Der er lavet en positiv liste over sagstyper der skal behandles, og en negativliste over de sager der ikke skal behandles. Positivlisten ses i boxen på forrige side. Hvis det eksisterende samvær ikke er til barnets bedste 2 kan det også motivere en ændring. Meningen er utvivlsomt at bestemmelsen skal bruges til at nedsætte samværet. Men den bør bestemt også bruges omvendt. Hente i institution I Samvær anbefales det at afhentning og aflevering foregår i institutionen eller skolen, så man er fri for at stå i døren og lade sig overfuse. Det har Statsforvaltningerne været tilbageholdende med at fastsætte, men det er de ikke længere. I den nye vejledning hedder det; Der er endvidere ikke noget til hinder for at lade afhentningen ved samværets start og/eller afslutning foregå i barnets daginstitution, skole e.l., selvom bopælsforælderen eller samværsforældreren protesterer imod det. Afgørelsen herom beror dog på en konkret vurdering. Det kan dog ikke bestemmes, at afhentningen skal foregå i en institution e.l., hvis institutionen modsætter sig dette. 2 [fremhævelser kl] Så det kan man altså godt. At pædagoger kan nægte at samarbejde med den ene af forældrene, er ret uforståeligt - det stiller reelt pædagogerne over forældrene, og det er klart uholdbart ikke blot i et retssamfund, men i et hvilket som helst samfund. I hvert fald er det ret vanskeligt at se hvordan barnets interesser tilgodeses med den ordning. Meningen med bestemmelsen er vel at forældrenes krig ikke skal udkæmpes på institutionens grund, at institutionen ikke skal være en del af krigen, men et fristed - et helle for børnene. Det kan under at BUPL og PMF på den måde lader sig bruge. Men børneinstitutionerne er en væsentlig medspiller i denne kamp i forvejen. Børn tilbringer det meste af deres (vågne) liv i dem, og skulle de ikke passe den, havde de rigeligt tid til at passe både far og mor. Børneinstitutionerne er også væsentlige idet de ifølge vejledningen skal spørges om deres indtryk af barnet og af forældrene i forbindelse med blot overfladiske undersøgelser. Man kan også risikere at de benyttes til at forestå overvåget samvær. Helt til grin er det, hvis begge forældre har del i forældremyndigheden, så skal de samarbejde. Netop fordi der er tale om en ny mulighed, er der automatisk tale om en væsentlig ændring. Det er derfor en rigtig god knage at tage udgangspunkt i i forbindelse med ændring af en samværsresolution. Deleordninger Den nye lov giver mulighed for at lave deleordninger, så barnet er lige meget hos hver af forældrene. Muligheden er kommet i stand fordi det faktisk er ret almindeligt i bl.a. Sverige. Psykologforeningen og familieretsadvokaterne er allerede godt i gang med at skyde deleordningerne ned igen. De har i mange år sagt; deleordninger dur ikke, så de taber troværdighed, hvis de nu viser sig at du 3. Barnets adresse - og dermed alle de økonomiske tilskud kan dog kun være ét sted. Gæt hvor det lige er. Transport Ansvaret for transporten i forbindelse med samværet er nu delt. Det vil sige at det er begge forældres ansvar såvel praktisk som økonomiske at sørge for transporten i forbindelse med samværet. Det er en af de få rigtig gode forbedringer i den nye lov. Hvis forældendes indkomst er meget skæve i forhold til hinanden, (i 2008 mere end kr, eller hvis den fattiges indkomst kun er kr, kan statsforvaltningen bestemme at den rige skal betale hele gildet 2& 4. Det har stor betydning for barnet, at forældrene kan samarbejde om samværet. Det er derfor et vigtigt element i forældreansvarsloven, at forældrene skal samarbejde om transporten ved at deles om både den praktiske og den økonomiske del af transporten af barnet og eventuel ledsager i forbindelse med samværet. Dette fremgår også af 14, stk. 1, i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. og er et forhold, som statsforvaltningen skal være særlig opmærksom på ved behandlingen af sager om transport. Transporten af barnet i forbindelse med samvær skal som udgangspunkt foregå på den måde, at samværsforældreren sørger for afhentningen af barnet ved samværets begyndelse, og bopælsforælderen sørger for afhentningen af barnet i forbindelse med afslutningen af sam- 6 7