Vindmøller ved Skodsebølle

Transkript

1 Vindmøller ved Skodsebølle Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering December 2016

2 Vindmøller ved Skodsebølle Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering December 2016 Lolland Kommune Udgiver: Lolland Kommune, Jernbanegade 7, 4930 Maribo Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekt Jesper K. Nygaard, landskabsarkitekt Lea Jull Bagger Christensen og arkitekt Mogens B. Leth Bidrag fra: WindPro-beregninger: 4P Consult ved Peter Poulsen Vestas Wind Systems A/S og Siemens Wind Power A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Dansk BioConsult ApS - Marine Observers ved Biolog Jan Durinck og Thomas W. Johansen samt Elsemarie Nielsen Kort: Geodatastyrelsen VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 2

3 INDHOLDS FORTEGNELSE MILJØRAPPORT MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING FORORD... 4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Hovedforslag og alternativer Rapportens temaer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner Planproceduren PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støj Skyggekast Reflekser Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning og sundhed Skyggekastgener og sundhed Overvågningsprogram REFRENCELISTE BILAG Bilag 1 - Notat om støjberegning Bilag 2 - Støjberegning for hovedforslag (udendørs opholdsareal) Bilag 3 - Støjberegning for alternativ 1 (udendørs opholdsareal) Bilag 4 - Støjberegning for 0-alternativ (udendørs opholdsareal) Bilag 5 - Støjberegning for hovedforslag (lavfrekvent indendørs) Bilag 6 - Støjberegning for alternativ 1 (lavfrekvent indendørs) Bilag 7 - Støjberegning for 0-alternativ (lavfrekvent indendørs) Bilag 8 - Skyggekastberegning for hovedforslag Bilag 9 - Skyggekastberegning for alternativ Bilag 10 - Skyggekastberegning for 0-alternativ Bilag 11 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder Bilag 12 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder Bilag 13 - Visualiseringer af hovedforslag og alternativ 1 (selvstændigt hæfte) 3 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

4 FORORD Ejerne af de 6 eksisterende møller ved Skodsebølle har sammen med to lodsejere i mølleområdet i fællesskab ansøgt Lolland Kommune om tilladelse til udskiftning af de gamle møller med tre vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter i det tidligere udlagte vindmølleområde beliggende ved Skodsebølle syd for Søllested midt i Lolland Kommune (rammeområde 360-T10 Skodsebølle ved Højreby). For at projektet kan gennemføres, skal Lolland Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, hvor området igen indføjes i kommuneplanen samt udarbejde en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Skodsebølle. Lolland Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan for vindmølleområdet. Den nye lokalplan vil erstatte den gældende lokalplan for de 6 eksisterende møller, der nedtages i forbindelse med det nye projekts gennemførelse. Projektet ansøges og gennemføres af lokale initiativtagere, og de nye møller vil, ligesom de eksisterende møller er i dag, blive ejet lokalt. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 4

5 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af det udarbejdede forslag til kommuneplantillæg samt en lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af tre nye vindmøller som erstatning for de seks eksisterende vindmøller ved Skodsebølle i Lolland Kommune. Projektforslag Hovedforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et hovedforslag bestående af tre vindmøller med en navhøjde på ca. 91,5 meter og en rotordiameter på 117 meter svarende til en totalhøjde på knap 150 meter fra terræn til vingespids i topposition. Der vil ligeledes kunne opstilles tilsvarende mølletyper med en totalhøjde på knap 150 meter, herunder møller med en større rotordiameter på 126 meter og en navhøjde på 87 meter eller en rotordiameter på 130 meter og en navhøjde på 85 meter, samt en mølletype med en lidt mindre rotordiameter på 113 meter og en navhøjde på 92,5 meter svarende til en totalhøjde på ca. 149 meter. Alternativ Der beskrives desuden et alternativ 1, der ligeledes består af tre vindmøller, som dog placeres lidt længere mod syd for at sikre større afstand til naturbeskyttelsesinteresser i forbindelse med skovene nordvest for mølleområdet. Herved placeres møllerne tættere på flere beboelser, hvilket potentielt øger påvirkningen af disse. I alternativ 1 tages dog udgangspunkt i en mølletype, som er mere støjsvag. Det drejer sig om den ovennævnte mølletype med en rotordiameter på 126 meter. De øvrige mølletyper nævnt under hovedforslaget vil ligeledes være en mulighed. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles på en række med en indbyrdes afstand på ca. 330 meter. Dette svarer til ca. 2,8 gange rotordiameteren ved opstilling af mølletypen med 117 meter rotor og ca. 2,6 gange rotordiameteren ved opstilling af mølletypen med 126 meter rotor. I begge opstillinger er møllerækken orienteret fra vest mod øst, og i alternativet er møllerækken placeret ca. 200 meter længere mod syd end i hovedforslaget. Vejadgang skal foregå fra Skodsebøllevej mod syd og delvist via adgangsvejen til de eksisterende møller som nedtages. Der anlægges en ca. 5 meter bred tilkørselsvej til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til ca m 2. Herudover skal der opføres to teknik- og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de tre nye møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca enfamilieshuse med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 meter til beboelser og til offentlige veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Landskabet omkring mølleområdet er præget af forholdsvis store markstykker, som sammen med det flade terræn giver landskabet en ret robust karakter og stor skala, som kan bære opstillingen af store vindmøller. Møllerne vil fremstå markante, og de vil kunne være synlige på stor afstand. Der vurderes overordnet set ikke at være væsentlig forskel på den landskabelige påvirkning i hovedforslaget og alternativ 1, da møllerækkerne i de to opstillinger har omtrent samme orientering og udstrækning, ligesom møllernes totalhøjde er den samme. Det er således kun lokalt, at man vil opleve forskellen med hensyn til placering i forhold til skovene nordvest for mølleområdet og afstanden til de nærmeste omkringliggende nabobeboelser. Landskabelige interesser Mølleområdet ligger i et område, der ikke er omfattet af særlige landskabelige interesser. Vindmøllerne vil dog kunne være synlige fra de omkringliggende jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier, der blandt andet er udpeget sydøst og nordøst for Søllested samt på 5 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

6 større afstand i kystnærhedszonen mod syd. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner jf. anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området fra 0 4,5 km omkring selve mølleområdet. Inden for dette område ligger blandt andet Øllingesøgård og Søllested samt Dannemare på grænsen til mellemzonen. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne er væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, herunder beplantning og bygningsværker som for eksempel kirker. Mellemzonen er området fra 4,5 9 km. I denne zone ligger blandt andet Nakskov og Stokkemarke, samt flere sommerhusområder langs Lollands sydkyst. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante ele-menter. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og anden beplantning vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 9 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger i det omgivende landskab. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg De nærmeste eksisterende møller i det omkringliggende landskab er mindre møller, hvoraf tre VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE er placeret i en gruppe vest for mølleområdet ved Skodsebølle, mens de øvrige er fritstående møller. Der er mere end 4,5 km til den nærmeste større møllegruppe med ældre møller og mere end 6 km til den nærmeste gruppe med større nye møller. Det kan ikke undgås, at der vil være et visuelt samspil med de eksisterende møller, men generelt fremstår de planlagte møller som et selvstændigt anlæg, idet afstandsforhold og forskellene i møllestørrelser bevirker, at der tydeligt er tale om separate anlæg. Der er ca. 2,5 km til den nærmeste større højspændingsledning, og det visuelle samspil med denne og øvrige eksisterende tekniske anlæg i det omkringliggende landskab vurderes ikke at have betydning. Harmoniforhold Generelt vurderes vindmøllerne at fremstå som et harmonisk, samlet anlæg i kraft af det enkle og let opfattelige opstillingsprincip, samt møllernes ensartede indbyrdes afstand svarende til mellem 2,5 og 2,9 gange rotordiameteren alt efter valg af mølletype. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter er på 1:1,28 for mølletypen med 117 meter rotor, hvilket er i overensstemmelse kommuneplanens generelle retningslinjer, der angiver et forhold på mellem 1;1,1 og 1:1,35. I de seneste år er udviklingen af vindmøller til opstilling i Danmark gået i retning af mølletyper med lavere navhøjde og større rotordiameter, da der herved opnås en større produktion af el. For mølletypen med 126 meter rotor er harmoniforholdet på 1:1,45, og for den mulige alternative mølletype med 130 meter rotor er harmoniforholdet på 1:1,53. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at forholdet mellem navhøjde og rotordiameter i visse tilfælde 6 kan forekomme mindre harmonisk set fra nærzonen, når større dele af tårnet er skjult af beplantning, men generelt vurderes det flade og relativt åbne landskab omkring Skodsebølle at kunne bære mølletyper med relativt stor rotordiameter. Krav til harmoniforhold ændres med kommuneplantillægget for mølleområdet ved Skodsebølle. Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på omkring 12 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ingen fredede fortidsminder i selve mølleområdet eller i umiddelbar nærhed af dette. Nærmeste fredede fortidsminde er voldgravene i haven ved Øllingesøgård mere end 1 km vest for mølleområdet. Det anbefales dog, at Lolland Museum kontaktes med henblik på en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der er ingen beskyttede diger i området. Kirker Den nærmeste kirke er Græshave Kirke, som ligger henholdsvis ca. 1,3 og 1,1 km sydvest for møllerne i hovedforslaget og alternativet. Herudover er der otte kirker inden for en afstand af ca. 4,5 km fra mølleområdet. Møllerne vil være synlige fra dele af kirkegården ved Græshave Kirke, mens udsynet fra de øvrige kirker generelt begrænses af beplantning eller bebyggelse. Der er ikke registreret indsigtsområder til kirkerne, som påvirkes væsentligt af møllerne. Møllerne vurderes derfor ikke at få betydning for oplevel-

7 sen af kirkerne i landskabet. Kulturmiljøer Der er ikke egentlige udpegninger af kulturmiljøer i kommuneplanen, men blandt andet Øllingesøgård indgår i en bruttoliste med kulturmiljøer, som er beskrevet i udgivelsen Landsbykataloget. Den vestlige mølle opstilles på de åbne marker indenfor ejerlavet, men der er mere end 1 km til de historiske bygningsanlæg og voldgravene i haven mod vest. Møllerne vil kunne have betydning for oplevelsen af de nærmeste beskrevne kulturmiljøer, men de vil generelt ikke påvirke bevaringsværdierne. Ved Øllingesøgård fjernes dog en del af et levende hegn langs ejerlavsgrænsen mellem de to vestlige møller. Fredninger Mindre arealer omkring kirkerne er omfattet af de såkaldte Provst Exner-fredninger, men herudover er der ikke større fredede områder i nærheden af mølleområdet. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmøllerne i hovedforslaget og alternativ 1 overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til 600 meter, idet der er henholdsvis 740 og 727 meter til nærmeste beboelse. Inden for en afstand af meter omkring vindmøllerne er der i alt fem beboelser i hovedforslaget og otte beboelser i alternativ 1. I begge tilfælde er der kun tre af disse beboelser, som ikke ejes af mølleopstillerne. Visuel påvirkning Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes at være mest markant i forhold til Bjerreskovvej 20, der ligger nordøst for mølleområdet, idet der er mere eller mindre frit udsyn fra beboelsen og en stor del af haven. Udsynet fra de fleste øvrige nabobeboelser er afskærmet af beplantning eller bebyggelse, men møllerne vil dog være dominerende i de tilfælde, hvor udsynet ikke er afskærmet. Støj I hovedforslaget er det beboelsen ved Sønderskovvej 5 mod nord, der påvirkes mest, idet der er beregnet et samlet støjbidrag på 39,0 / 40,8 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. I alternativ 1 er det beboelsen ved Skodsebøllevej 33 mod syd, der påvirkes mest, idet der er beregnet et samlet støjbidrag på 39,1 / 40,1 db(a). Støjgrænserne på 42 / 44 db(a) for beboelser i det åbne land er således overholdt med omkring 3 db(a) eller mere i begge opstillinger. Ved den nærmeste del af landsbyen Græshave mod sydvest er der beregnet et samlet støjbidrag på 33,7 / 35,1 db(a) i hovedforslaget og 34,7 / 35,7 db(a) i alternativ 1. Her er støjgrænserne på 37 / 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet overholdt med mere end 2 db(a) i begge opstillinger. I hovedforslaget er den lavfrekvente støj indendørs ved Sønderskovvej 5 beregnet til 13,4 db / 15,7 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. I alternativ 1 er den lavfrekvente støj indendørs ved Skodsebøllevej 33 beregnet til 11,0 db / 12,4 db. I alternativ 1 er det dog beboelsen ved Græshavevej 32 nord for den eksisterende møllegruppe mod vest, som påvirkes mest, idet der er beregnet et samlet støjbidrag på 12,7 / 13,9 db. Støjgrænsen på 20 db, der gælder ved vindhastigheder på både 6 og 8 meter i sekundet, er således overholdt med mere end 4 db i hovedforslaget og med mere end 6 db i alternativ 1, der tager udgangspunkt i en mere støjsvag mølletype. Ved den nærmeste del af landsbyen Græshave er den lavfrekvente støj indendørs beregnet til 9,3 / 11,4 db i hovedforslaget og 8,3 / 9,7 db i alternativ 1. Her er støjgrænsen ligeledes på 20 db ved vindhastigheder på både 6 og 8 meter i sekundet. Skyggekast I hovedforslaget er det beboelsen ved Bjerreskovvej 18 mod nordøst, der påvirkes mest, idet der er beregnet et skyggekast på 8 timer og 52 minutter pr. år ved udendørs opholdsareal. I alternativ 1 er det beboelsen ved Skodsebøllevej 30 mod sydøst, der påvirkes mest, idet der er beregnet et skyggekast på 10 timer og 11 minutter pr. år ved udendørs opholdsareal. Dermed er den anbefalede grænseværdi på maksimalt 10 timers skyggekast om året ved nabobeboelser umiddelbart overholdt i hovedforslaget, og der er kun en mindre overskridelse ved en enkelt nabobeboelse i alternativet. Møllerne kan forsynes med teknik og software til håndtering af såkaldt 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Det konkrete behov for 'skyggestop' vil dels afhænge af om mølleplaceringerne i hovedforslaget eller alternativ 1 vælges, og dels af valg af mølletype, idet møllerne med den største rotordiameter vil give lidt mere skyggekast. 7 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

8 Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede, så de fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil møllerne i hovedforslaget og alternativ 1 medføre en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Jord og vand Projektområdet ligger uden for områder med drikkevandsinteresser, og der er ingen vandindvindingsanlæg i nærheden. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Vindmøllerne vurderes således ikke at udgøre nogen risiko for drikkevandsinteresser. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Der er ca. 6 km til de nærmeste Natura 2000-områder, og udpegningsgrundlagene for de omkringliggende EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområde vil ikke blive påvirket væsentligt af mølleprojektet. Fugle Det vurderes, at projektet ikke øger den potentielle risiko for kollision for fugle generelt. De planlagte vindmøller i hovedforslaget placeres nærmere ynglende havørne i Volshave Skov nordvest for mølleområdet end de nuværende vindmøller, mens møllerne i alternativ 1, der placeres omkring 200 meter længere mod syd, opstilles i omtrent samme afstand som de eksisterende møller. Havørnen er genindvandret i Danmark, og de fleste ørnepar findes på Lolland og Sydsjælland. Bestanden er i fremgang i Danmark, og der findes ikke oplysninger om tidligere kollisoner mellem vindmøller og havørne på Lolland. Den potentielle kollisionsrisiko for havørne øges i et vist omfang i hovedforslaget, men det skønnes, at det ikke udgør en væsentlig risiko for den lokale bestand på Lolland. Den potentielle kollisionsrisiko for havørnene med alternativets mølleplaceringer vurderes at være mindre end med hovedforslagets mølleplaceringer pga. placeringen længere væk fra den lokale rede og tæt ved de eksisterende, kendte vindmøller i området. 8 Risikoen for forstyrrelse ved at vindmøllerne kan begrænse mulige spise-, raste- eller overnatningslokaliteter for berørte fuglearter, vurderes at være begrænset. Mølleprojektet placeres ikke i en vigtig trækrute, og barrieeffekten vurderes at være uvæsentlig. Direkte habitattab vurderes ikke at påvirke fuglearter i projektområdet på bestandsniveau. Påvirkningen vurderes samlet set ikke at være væsentlig. Flagermus Flagermus er opført på habitatdirektivets bilag IV. Nærområdet er undersøgt for forekomst af flagermus med flagermusdetektorer i yngleperioden om sommeren og i trækperioden om efteråret. Undersøgelsens resultater viser, at området er rigt på flagermus - både med registrering af otte arter og med et meget stort antal optagelser. Dværgflagermus dominerede absolut med næsten 85 % af registreringernerne, og sammen med sydflagermus og vandflagermus udgjorde disse tre almindelige arter næsten 98 % af alle registreringerne. Derudover er der registreret troldflagermus og langøret flagermus samt de to sårbare arter frynseflagermus og bredøret flagermus i mindre omfang. Resultaterne viser at flagermusene helt overvejende er knyttet til skove og skovkanter samt levende hegn. Samlet set kan det ikke udelukkes, at der en risiko for, at flagermus kolliderer med vindmøllernes rotorer, og at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. De nye vindmøller placeres alle på dyrkede arealer, og det vurderes, at flagermusene ikke bliver påvirket væsentligt af vindmøllerne. For at overholde en afstand på 200 meter til beplantning og øvrige naturområder fjernes et levende hegn, der er placeret mellem de to vestlige møller i hovedforslaget såvel som i alternativet. Det vurderes, at områdets økologiske funktionalitet ikke påvirkes væsentligt ved at fælde det eksisterende levende hegn, som erstattes med et nyt nord eller øst for området. Den samlede konklusion er derfor, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på naturtyper og beskyttede arter, herunder arter

9 på udpegningsgrundlagene for de nærmeste Natura 2000-områder. Møllerne i alternativet vurderes at påvirke flagermusene mindre end møllerne i hovedforslaget. Dette skyldes primært, at møllerne i alternativet opstilles længere væk fra flagermusenes kerneområder. Øvrige internationalt beskyttede arter Projektets mulige påvirkning af øvrige arter på habitatdirektivets bilag IV er vurderet. Mølleplaceringer og adgangsveje berører ikke vandhuller i området, og arter som fx stor vandsalamander og spidssnudet frø, der yngler i vandhuller, påvirkes ikke i væsentlig grad. Opsætning og drift af vindmøller, etablering af tilkørselsveje mv. forårsager ikke tab af habitater for padder, og hele projektet vurderes ikke at påvirke paddebestandene. Planter Området er et udpræget landbrugsareal i omdrift. Der er ikke registreret beskyttelseskrævende plantearter. Området, hvor møllerne placeres, vurderes ikke at have botanisk interesse, da områderne indgår i landbrugsdrift. Beskyttede naturtyper I nærområdet til de planlagte vindmøller er der enkelte vandhuller, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Nord for de planlagte vindmøller løber Ryde Å. Projektet kommer ikke i berøring med vandløbet - heller ikke i anlægsfasen. Selve placeringen af vindmøllerne og de tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje ligger uden for de naturbeskyttede 3 vandhuller og vandløb, og disse bliver heller ikke berørt under anlægsfasen. Adgangsvejen til møllerne i hovedforslaget placeres dog tæt på to vandhuller, og ved etablering af vejen skal det sikres, at vandhullerne ikke berøres. Øvrige naturinteresser Der er udpeget en økologisk forbindelse, som strækker sig i øst-vest gående retning langs Ryde Å nord for mølleområdet. Vindmøllerne i både hovedforslaget og alternativ 1 placeres uden for afgrænsningen af den økologiske forbindelse, og det vurderes, at mølleprojektet ikke hindrer dyr og planters mulighed for at brede sig langs den økologiske forbindelse. Skovområdet nordvest for projektet er omfattet af en skovbyggelinje på 300 meter i henhold til naturbeskyttelseslovens 17. Den vestlige af møllerne i hovedforslaget placeres inden for skovbyggelinjen, hvilket kræver dispensation fra Lolland Kommune, hvorimod alle møllerne i alternativ 1 placeres uden for skovbyggelinjen. Skovbrynenes værdi som levested og spredningskorridor for plante- og dyrelivet vurderes ikke at blive påvirket. Mølleområdet ligger uden for de udpegede potentielle vådområder. Friluftsliv Der vurderes ikke at være væsentlige konflikter i forhold til de rekreative interesser i det omkringliggende landskab. Vindmøllerne vil kun i minimal grad være synlige fra campingpladserne, lystbådehavnene samt golfbanerne, som alle ligger langt fra mølleområdet. Vindmøllerne vil kunne ses fra de nærmeste dele af en regional stiforbindelse, men det vurderes, at møllerne ikke påvirker anvendelsen af ruten. Samlet set vurderes det, at mølleanlægget ikke vil begrænse adgangen til rekreative områder eller muligheden for at benytte de rekreative tilbud for lokale såvel som turister i området. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger i et område med jordbrugsinteresser, og vindmøllerne opstilles på ejendomme, der er omfattet af landbrugspligt. Mølleanlægget lægger beslag på relativt små arealer, og de tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til potentielle vådområder, skovrejsning, råstofindvinding, byudvikling eller planer for udvidelse eller omlægning af offentlige vej. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Trafik- og Byggestyrelsen har oplyst, at vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der foreligger ikke oplysninger om radiokæde i området, og der er ikke højspændings- eller naturgasledninger i området, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i forbindelse med vindmøllernes opstilling og drift. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. 9 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

10 Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til beboelser, og der kan desuden installeres skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timers om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for udbud af vindmølleandele for lokale borgere og for anmeldelse af krav om værditab på beboelsesejendomme. Indenfor en afstand af meter er der kun tre beboelser, som ikke er ejet af vindmølleopstillerne. 0-alternativ Såfremt projektet med tre nye vindmøller ved Skodsebølle ikke realiseres, vil de seks eksisterende møller i området bliver stående i en årrække endnu, og de omkringliggende nabobeboelser vil fortsat blive påvirket af disse møller. De nærmeste nabobeboelser vil i nogle tilfælde være mere påvirket med støj i 0-alternativet, men skyggekast og visuel påvirkning vil generelt være mindre med de lavere møller. Der opnås til gengæld ingen øget reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra vindmøllerne i både hovedforslaget og alternativ 1 overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser. I alternativ 1 er der dog beregnet en lille overskridelse ved en enkelt nabobeboelse. Der kan installeres teknik og software til håndtering af såkaldt 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne stoppes for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure 10 Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. Her vil der blive taget endelig stilling til, hvilken af de to mølleopstillinger, der skal gives mulighed for at realisere. Opstillingen af vindmøllerne må ikke påbegyndes før der er meddelt VVM-tilladelse.

11 1. INDLEDNING 1.1 Hovedforslag og alternativer Baggrund Ejerne af de 6 eksisterende møller ved Skodsebølle har sammen med to lodsejere i mølleområdet i fællesskab ansøgt Lolland Kommune om tilladelse til udskiftning af de gamle møller med 3 stk. 3,45-3,6 MW-vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter i det på det tidspunkt udlagte vindmølleområde beliggende ved Skodsebølle syd for Søllested midt i Lolland Kommune. I Lolland Kommunes Kommuneplan har der været udlagt et vindmølleområde ved Skodsebølle (360-T10 Skodsebølle ved Højreby), hvor der kan opstilles vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m. Området er dog, sammen med en række andre udlagte vindmølleområder, ændret eller udtaget af kommuneplanen ved et kommuneplantillæg. For at muliggøre det ansøgte projektforslag, skal der vedtages et kommuneplantillæg, der dels genindsætter vindmølleområdet i kommuneplanen, dels fastlægger præcise retningslinjer for området. Det ansøgte projektforslag er i overensstemmelse med kommuneplanens tidligere rammer, hvorfor disse kun skal præciseres. I løbet af foroffentlighedsfasen, som løb fra den 12. marts til 16. april 2016, indkom nogle få bemærkninger. Flere naboer er bekymrede for de landskabelige konsekvenser ved opstilling af møller op til 150 meter i totalhøjde, ligesom der udtrykkes bekymring bl.a. for eventuel påvirkning af områdets havørne. Flere naboer ønsker udført visualiseringer fra deres område og støjberegninger ved forskellige vindhastigheder, ligesom der anføres, at der vil blive fremsat krav om erstatning som følge af værditab på beboelser. Museet påpeger, at der kan fremkomme ikke-fredede fortidsminder, og at en forundersøgelse anbefales. De nævnte bemærkninger er blevet indarbejdet i miljørapportens forskellige afsnit. Det er desuden besluttet, at vurdere projekt forslaget i forhold til et alternativ, hvor de tre møller placeres længere mod syd. Der belyses endvidere et 0-alternativet. Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. Hovedforslag Hovedforslaget tager udgangspunkt i 3 stk. Vestas V117-møller på 3,45 MW med en navhøjde på 91,5 meter over terræn, en rotordiameter på 117 meter og en totalhøjde på ca. 149,9 meter til vingespids i topstilling. De 3 møller opstilles på en ret linje med ens indbyrdes afstand på ca. 330 meter. Indenfor de beskrevne rammer vil der kunne opstilles tilsvarende mølletyper med totalhøjde under 150 meter. Det kunne være Vestas V126-møller på 3,45-3,6 MW med navhøjde på 87 meter, en rotordiameter på 126 meter og en totalhøjde på 149,9 meter, eller Siemens 11 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

12 SWT113-møller på 3,2 MW med en navhøjde på 92,5 meter, en rotordiameter på 113 meter og en totalhøjde på 149 meter eller Siemens SWT130 med en navhøjde på 85 meter, en rotordiameter på 130 meter og en totalhøjde på 149,9 meter. Alle 6 eksisterende møller i det eksisterende vindmølleområde ved Skodsebølle vil blive fjernet. Ingen beboelser forudsættes nedlagt for realisering af mølleprojektet. Alternativ 1 Alternativ 1 omfatter ligeledes 3 stk. vindmøller som i hovedforsleget, men møllerne er flyttet ca. 200 meter længere mod syd, og dermed længere væk fra skoven. Beskrivelsen i alternativ 1 tager udgangspunkt i 3 stk. Vestas V126, men de øvrige mølletyper nævnt under hovedforslaget vil ligeledes være en mulighed. 0-alternativ Konsekvenserne af at dette projekt ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Det vil sige, at de nye møller ikke rejses, de 6 eksisterende møller ved Skodsebølle vil fortsat stå i området i en årrække, men der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Skodsebølle. Der sker desuden ingen yderligere fortrængning af bl.a. CO Rapportens temaer Denne miljørapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende og i forhold til de landskabelige omgivelser. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, kan møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. Det gælder især i forhold til støjog skyggekastgener. Samtidig har mølleprojektet landskabelige konsekvenser, og påvirkningen af og samspillet med de nærmest beliggende møllegrupper og nye mulige vindmølleområder beskrives og vurderes. For det andet beskrives og vurderes påvirkningen af områdets natur, herunder de såkaldte 3 områder, herunder søer og vandløb, der er særligt beskyttede af Naturbeskyttelsesloven 3. Desuden beskrives og vurderes påvirkningen af det omkringliggende landskab og af natur - herunder de internationale naturbeskyttelsesinteresser, de såkaldte Natura 2000-områder. Figur 1.2. Møllernes placering i hovedforslaget (rød prik) og alternativ 1 (rød trekant). VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 12 For det tredje redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og længere væk, samt mølleprojektets samspil med områdets mest markante kirker.

13 For det fjerde beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé. Rapporten indeholder i alt syv kapitler - en VVMredegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. Det andet kapitel giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje kapitel omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. I et tilhørende bilag til miljørapporten gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik og en række andre hovedsageligt tekniske aspekter samt socioøkonomiske forhold. Det syvende kapitel indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger samt en beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de nærmeste internationale beskyttelsesområder Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. Kommuneplanen Vindmølleområder Lolland Kommuneplan indeholder bestemmelser for vindmølleområder i Lolland Kommune, og planen udpeger og fastlægger retningslinjer for områderne. I forbindelse med et kommuneplantillæg nr. 49 blev det hidtidige vindmølleområde 360-T10, der fastlagde anvendelsen af vindmølleområdet ved Skodsebølle, ændret ligesom en række andre vindmølleområder. Området ved Skodsebølle er nu benævnt 360-T28. Ansøgningen om etablering af 3 møller på op til 149,9 meter i området er udarbejdet på baggrund af den hidtidige kommuneplanbestemmelse på et tidspunkt, hvor den stadig var gældende. Selvom der efterfølgende er offentliggjort og vedtaget et kommuneplantillæg, som udtager en række vindmølleområder af kommuneplanen, fortsættes arbejdet med dette område i henhold til de hidtidige bestemmelser. I kommuneplantillæg nr. 49 er der indsat bestemmelse om, at der for området ved Skodsebølle gælder, at den maksimale navhøjde fastsættes til 35 meter. For at virkeliggøre det ansøgte projekt skal der derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, som fastsætter nye kommuneplanrammer for det konkrete vindmølleanlæg, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og placering. Samtidigt med offentliggørelsen af kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Skodsebølle offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse bliver fastlagt. Planloven Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr af 23/11/2015), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr. 957 af 27/06/2016), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen har til formål at påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på: 13 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

14 1) Mennesker, fauna og flora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer, hvilket vil sige projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover skal VVM-redegørelsen indeholde de oplysninger, der er listet i bekendtgørelsens bilag 4, hvilket bl.a. omfatter oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift, samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses sammen med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne eller vurderingen af påvirkningerne. Offentligheden får efterfølgende mulighed for at få kendskab til projektet og komme med bemærkninger, som kan forbedre Byrådets beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling. Anlægget må ikke påbegyndes før der er meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst kan ske, når det nødvendige plangrundlag for anlægget er gældende. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1533 af 10/12/2015), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVMredegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med det indledende ikke-tekniske resumé samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til 14 både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller 'Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller' (BEK nr af 10/12/2014) fastsætter blandt andet, at der kun må opstilles vindmøller inden for områder, der er udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer. Der må kun fastsættes retningslinjer for områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på 150 meter eller derover, hvis vindmøllerne er til forsøgsformål. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og projektet vil overholde dette afstandskrav. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. Bestemmelsen gælder dog ikke for husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter. Der er redegjort for den landskabelige påvirkning i kapitel 3.

15 I vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (Naturstyrelsen / Miljøministeriet 2015) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at det forventes, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop, selvom der ikke er beregnet mere end 10 timers skyggekast ved områdets nabobeboelser. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til rapport fra en arbejdsgruppe under Transportministeriet om mindsteafstand mellem vindmøller og overordnede vej- og baneanlæg. Rapporten anbefaler en afstand på 1 gange møllehøjden. I en zone mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med opstilling af vindmøller, såsom fysiske konsekvenser (f.eks. nedfald) eller visuelle konsekvenser (f.eks. skyggekast). Såfremt Vejdirektoratet eller Banedanmark fremkommer med specifik begrundelse, kan der ikke placeres møller i denne zone. For møller længere væk end 1,7 gange møllehøjden vurderes der ikke at være sikkerhedsmæssige problemer ved af placere vindmøller i forhold til veje og baner. De anbefalede afstande er fastlagt ud fra en vurdering af risikoen for bl.a. isafkast og havari set i forhold til trafikintensiteten for overordnede statslige veje og jernbaner, og afstandskriterierne kan derfor ikke umiddelbart overføres til andre situationer, hvor trafikintensiteten er mindre. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr af 29/08/2016). Loven fastsætter, at der, inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer at opstillingen påfører deres beboelse et værditab, skal anmelde kravet inden 8 uger efter mødets afholdelse. Ejere af beboelser, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende beboelser indgår aftale om værditabets størrelse. Kravet på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af beboelsen har medvirket til tabet. Loven fastsætter også, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds efter lovens bestemmelser. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb på 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, svarende til kr. pr. installeret MW, hvilket indebærer, at der kan opnås en samlet ramme på op til kr. ved godkendelse af et projekt med 3 møller hver på 3,6 MW. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøllerne er omfattet af Miljøministeriets 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller' (BEK nr af 21/12/2015). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde), eller områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til rekreativ anvendelse, er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller inden- 15 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

16 dørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på både 6 m/s og 8 m/s. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Teknisk godkendelsesordning Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller (BEK nr. 73 af 25/01/2013), herunder bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller (BEK nr af 27/09/2015), fastsætter bestemmelser om certificering af vindmøller, herunder projektcertificering ved opstilling af vindmøller med et rotorareal på over 200 m2, samt bestemmelser for vedligeholdelse, service og indberetning af havari. Formålet hermed er at sikre, at vindmøllerne opfylder fastsatte krav til energiproduktion, sikkerhed og miljø, samt at vindmøllerne serviceres og vedligeholdes som foreskrevet. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten eller leverandøren er ansvarlig for, at der er gennemført en CE-mærkning, og at vindmøllen ved levering ledsages af en EF-overensstemmelseserklæring for overholdelse af krav til sikkerhed og sundhed. Certificering af vindmøller med et rotorareal på over 40 m 2 og projektcertificering af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2 skal som minimum omfatte krav svarende til de obligatoriske moduler og krav til henholdsvis typeeller prototypecertificering og projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN Certificeringen skal endvidere omfatte en kildestøjsmåling udført i henhold til den til enhver tid VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Ejeren af vindmøllen er ansvarlig for, at der foreligger et gyldigt projektcertifikat senest 3 måneder efter alle vindmøllerne omfattet af projektet har leveret elektricitet til elforsyningsnettet. Projektcertifikatet skal være udstedt af en certificeret virksomhed og udstedt for en bestemt placering til ejeren af en vindmølle eller et vindmølleprojekt. Ejeren af vindmøllen har desuden pligt til at sikre, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed, så længe møllen er i drift. Ved hver service skal der udarbejdes en servicerapport, og for vindmøller, der forudsættes at operere med særlige støjbegrænsende foranstaltninger, skal støjindstillingen aflæses ved hver service. Gennemført service samt dato for næste service skal løbende indberettes til Energinet.dk. Ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har ejeren af vindmøllen pligt til straks at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr af 08/12/2015) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. ( 3-beskyttede områder) samt byggeog beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder (EFhabitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder). Disse områder er desuden 16 omfattet af 'Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter' (BEK nr. 926 af 27/06/2016). Der er redegjort for vindmøllernes påvirkning af 3-områder, Natura 2000-områder og anden form for beskyttet natur i - eller i nærheden af mølleområdet - i kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder m. fl. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr af 19/11/2015) indeholder bl.a. i 4 bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i beskrivelsen af det tekniske anlæg i kapitel 2. Okkerloven 'Bekendtgørelse af lov om okker' (LBK nr af 10/12/2015) har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Loven fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af

17 fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelse skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til museumsloven skal museerne foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt museet bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Museet fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. Der er redegjort for de arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet i kapitel 3. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning mv. (CIR nr af 19/04/2010) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010) kan aftaler om opstilling af mindre vindmøller på en landbrugsejendom som hovedregel indgås, uden at det er nødvendigt at gennemføre udstykning og ophæve landbrugspligten. En sådan aftale kan indgås og tinglyses uden tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m 2, og aftalen ikke gælder for et længere tidsrum end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder. Ved eventuel udstykning af vindmølleparceller kan landbrugspligten ophæves uden NaturErhvervstyrelsens tilladelse ved en erklæring fra en praktiserende landinspektør, når der foreligger en landzonetilladelse til udstykningen, eller en endeligt vedtaget landzonelokalplan jf. landbrugslovens 6, stk. 1 (LBK nr. 26 af 14/01/2015). Der tinglyses almindeligvis deklaration om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører. Vejloven Lov om offentlige veje m.v. (LOV nr af 27/12/2014) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejeren samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Lolland Kommune. Der er redegjort nærmere for adgangsforhold i kapitel 2. Luftfartsloven 'Lov om luftfart' (LBK nr af 28/08/2013) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af afsnit Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Vindmøllernes opstilling på en lige linje fremstår generelt som et tydeligt opstillingsprincip, og anlægget ses som en tydelig og enkel struktur i landskabet. Møllerne vurderes at fremstå harmoniske i det flade landskab, hvor de langstrakte udsigtsmuligheder og landskabets generelle store skala kan bære de store vindmøller. Det flade landskab bevirker dog samtidig, at udsynet i retning mod møllerne hurtigt skærmes af visuelle barrierer i form af beplantninger og lignende. De store møller vil fremstå som meget markante elementer i nærområdet, men generelt har det 17 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

18 åbne landskab, som er kendetegnende for store dele af Lolland, en ret robust karakter, hvor de nye møller overordnet set passer ind i landskabebilledet, der i forvejen er præget af tekniske anlæg i form af de eksisterende møller i området samt enkeltstående møller og spredte møllegrupper i det omkringliggende landskab. Generelt fremstår de planlagte møller som et selvstændigt anlæg, men det kan ikke helt undgås, at der i enkelte tilfælde vil være et visuelt samspil med de eksisterende møller. Afstanden til eksisterende møller samt størrelsesforskellen på de planlagte møller og de eksisterende møller bevirker dog, at selvom møllerne ses i samspil og i samme del af landskabsbilledet, vil det generelt være tydeligt, at der er tale om separate møllegrupper. Møllerne vil være dominerende i forhold til de nærmeste naboer og særligt for naboerne mod nordøst, hvor møllerne vil fremstå væsentligt større end de eksisterende møller i området. Dog begrænses udsynet i flere tilfælde af forskellige beplantninger omkring nabobeboelserne. Fra skovområderne ved Volshave Skov mod nordvest vil møllerne påvirke landskabsoplevelsen væsentligt, når man bevæger sig langs skovbrynet ud mod mølleområdet. Bevæger man sig ind i skovarealerne vil træerne dog i høj grad skærme af for udsynet til møllerne. Tilsvarende vil møllerne være markant synlige og dominere landskabsoplevelsen set fra Øllingesøgård samt de nærmeste samlede bebyggelser, hvor der er frit udsyn i retning mod møllerne, og hvor der ikke er afskærmende beplantninger og bebyggelser, herunder blandt andet set fra Græshave, Skodsebølle, Nybølle og Bjergeskov. Søllested er nærmeste større, samlede bebyggelse, og herfra vil mølleanlægget kunne være markant synligt hen over beplantninger og læhegn. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Den store afstand til øvrige samlede bebyggelser bevirker, at vindmøllernes dominans i landskabet vil være mindre udpræget, og møllerne vil i højere grad passe ind i skalaen med de øvrige landskabselementer. Møllerne vurderes kun at være synlige set fra enkelte områder i udkanten af Nakskov, som er nærmeste større byområde. Generelt vurderes møllernes synlighed at være begrænset set fra kystområderne og sommerhusområderne langs Lollands sydkyst. De planlagte møller ved Skodsebølle vurderes således ikke at få nogen betydning for oplevelsen af kystlandskabet eller for turismen i området. Mølleanlægget vurderes ikke at få betydning for oplevelsen af de omkringliggende kirker. Møllernes synlighed set fra kirkerne er generelt begrænset, og der er ikke registreret indsigtsområder til kirkerne, som vil påvirkes væsentligt af mølleanlægget. De visuelle påvirkninger af kulturmiljøer og fredede områder i det omkringliggende landskab vil være begrænset. Der er ingen fredede fortidsminder i selve mølleområdet eller i umiddelbar nærhed af dette, men det anbefales, at Lolland Museum kontaktes med henblik på en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Hovedforslaget og alternativ 1 vurderes at påvirke landskabet på stort set samme måde. I hovedforslaget står møllerne tættere på skovområderne mod nordvest end i alternativ 1, og påvirkningen af skoven vil derfor være større. Den vestlige af møllerne i hovedforslaget placeres inden for skovbyggelinjen på 300 meter, hvilket kræver dispensation fra Lolland Kommune. Påvirkning af nabobeboelser Gældende afstandskrav mellem vindmøllerne 18 og nabobeboelser er overholdt med meget god margin. Hovedforslagets møller vil overordnet set påvirke nabobeboelser mindre end møllerne i alternativ 1, da der generelt er større afstand til naboerne. I alternativ 1 er der dog valgt at tage udgangspunkt i en mølletype, som udsender mindre støj end den valgte mølletype i hovedforslaget. Derved kompenseres for alternativ 1's øgede støjmæssige påvirkning af naboerne, således, at støjen reelt bliver mindre i flere tilfælde. Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes at være mest markant ved nabobeboelsen E (Bjerreskovvej 20). Ejendommen ligger nordøst for vindmølleområdet, og der findes kun sparsom beplantning i retning mod vest, hvilket betyder, at der fra beboelsen og fra en stor del af haven vil være frit udsyn til de nye vindmøller. Flere af de øvrige nabobeboelser er enten omgivet af beplantninger, der skærmer af for udsynet mod møllerne i store dele af året, eller har beboelsen orienteret væk fra møllerne. Møllerne vil dog fortsat kunne være dominerende i forhold til nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor udsynet til møllerne ikke er afskærmet af beplantning eller bebyggelse. Lovgivningens krav i forhold til, hvad nabobeboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse må udsættes for af støjpåvirkning i forhold til udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs, vil kunne overholdes i de to beskrevne projektforslag. Det forudsættes, at de seks eksisterende vindmøller indenfor selve mølleområdet nedtages ved en realisering af projektet. Mølletyperne, som er anvendt i beregningerne for hovedforslaget og alternativet, vil kunne overholde støjgrænserne uden støjdæmpning. De fastsatte krav til maksimal skyggekastpåvirk-

19 ning, vil umiddelbart kunne overholdes ved alle nabobeboelser uden montering af skyggestopteknologi i møllerne i hovedforslaget. I alternativ 1 er der beregnet en lille overskridelse af grænseværdien med den valgte mølletype. Møllerne kan forsynes med teknik og software til håndtering af 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet til enhver tid kan reduceres til under 10 timer ved nabobeboelser omkring møllerækken. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne, som er overfladebehandlede, så de fremstår med et lavt glanstal. Fugle Det vurderes, at projektet ikke øger den potentielle risiko for kollision for fugle generelt. De planlagte vindmøller placeres nærmere ynglende Havørne i Volshave Skov end de nuværende vindmøller. Havørnen er genindvandret i landet og de fleste ørnepar findes på Lolland og Sydsjælland. Bestanden er i fremgang i Danmark og der findes ikke oplysninger om tidligere kollisoner mellem vindmøller og Havørne på Lolland. Den potentielle kollisionsrisiko for Havørne øges i et vist omfang i hovedforslaget, men det skønnes, at det ikke udgør en væsentlig risiko for den lokale bestand på Lolland. Den potentielle kollisionsrisiko for Havørnene med alternativets møller vurderes at være mindre end med hovedforslagets mølleplaceringer, pga. placering længere væk fra den lokale rede og tæt ved de eksisterende, kendte vindmøller i området. Risikoen for forstyrrelse ved at vindmøllerne kan begrænse mulige spise-, raste- eller overnatningslokaliteter for berørte fuglearter, vurderes at være begrænset. Mølleprojektet placeres ikke i en vigtig trækrute og barrieeffekten vurderes at være uvæsentlig. Direkte habitattab vurderes ikke at påvirke fuglearter i projektområdet på bestandsniveau. Påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig. øvrige naturområder fjernes et læhegn. Det vurderes at områdets økologiske funktionalitet ikke påvirkes væsentligt ved at fælde det eksisterende levende hegn, som erstattes med et nyt nord eller øst for området. Den samlede konklusion er derfor, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på naturtyper og beskyttede arter, herunder arter på udpegningsgrundlag for de nærmeste Natura 2000-områder. Det alternative opstillingsmønster vurderes at påvirke flagermusene mindre end i hovedforslaget. Det skyldes primært, at møllerne i alternativet er opstillet længere væk fra flagermusenes kerneområder. Naturbeskyttelse På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresser vurderes det, at projektet ikke vil påvirke disse i væsentligt omfang. Vindmøllerne etableres på intensiv dyrket landbrugsjord. Der er ca. 6 km til nærmeste Natura 2000-område, og udpegningsgrundlagene vil ikke blive påvirket væsentligt af mølleprojektet. Flagermus Der er undersøgt for forekomst af flagermus i nærområdet med flagermusdetektorer i yngleperioden om sommeren og deres trækperiode om efteråret. Undersøgelsens resultater viser, at området er rigt på flagermus - både med registrering af otte arter og med et meget stort antal optagelser. Dværgflagermus dominerede absolut med næsten 85% af optagelserne og sammen med Sydflagermus og Vandflagermus udgjorde disse tre almindelige arter næsten 98% af alle optagelserne. Derudover er der registreret Frynseflagermus og Bredøret flagermus i mindre omfang. Resultaterne viser at flagermusene er helt overvejende knyttet til skove og skovkanter samt levende hegn. Samlet set kan det ikke udelukkes, at der er risiko for at flagermus kolliderer med vindmøllernes rotorer, og at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. De nye vindmøller placeres alle på dyrkede arealer og det vurderes, at flagermusene ikke bliver påvirket væsentligt af vindmøllerne. For at overholde 200 meter til beplantning og Planter Området er et udpræget landbrugsareal i omdrift. Der er ikke registreret beskyttelseskrævende plantearter. Området, hvor møllerne placeres, vurderes ikke at have botanisk interesse, da områderne indgår i landbrugsdrift. Beskyttede naturtyper I nærområdet til de planlagte vindmøller er der enkelte vandhuller, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven 3. Nord for de planlagte vindmøller løber Ryde Å. Projektet kommer ikke i berøring med å-løbet - heller ikke i anlægsfasen. Selve placeringen af vindmøller og de tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje ligger uden for de naturbeskyttede 3 vandhuller og å-løb, og disse bliver heller ikke berørt under anlægsfasen. Internationalt beskyttede arter Projektets mulige påvirkning af Habitatdirektivets bilag IV arter er vurderet. Mølleplaceringer og adgangsveje berører ikke vandhuller i området, og arter som fx Stor vandsalamander og Spidssnudet frø, der yngler i vandhuller, påvirkes ikke i 19 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

20 væsentlig grad. Opsætning og drift af vindmøller, etablering af tilkørselsveje mv. forårsager ikke tab af habitater for padder, og hele projektet vurderes ikke at påvirke paddebestandene. Andre miljømæssige påvirkninger Projektforslagets møller vil yde et stort positivt bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO 2 udslippet, i Danmark. Møllerne i projektforslaget vil kunne forsyne, hvad der svarer til ca enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Risikoen for jord- og grundvandsforurening er minimal, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser i området. Vindmøllerne vurderes ikke i væsentlig grad at være i konflikt med rekreative interesser i det omkringliggende landskab. Der er relativ stor afstand til de nærmeste udpegede friluftsområder, og vindmøllerne vil kun i minimal grad være synlige fra campingpladserne, lystbådehavnene samt golfbanerne, som alle ligger langt fra mølleområdet. Vindmøllerne vil kunne ses fra de nærmeste dele af en regional stiforbindelse, men det vurderes, at møllerne ikke påvirker anvendelsen af ruten. Der vurderes ikke at være væsentlige konflikter med øvrige arealanvendelsesinteresser, herunder skovrejsning, råstofindvinding eller planlagt byudvikling. Af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed skal alle møllerne afmærkes med lavintensivt, fast, rødt lys i henhold til de almindeligt gældende regler. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 1.6. Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 56 med tilhørende Miljø rapport (VVM-redegørelse og Miljøvurdering) samt lokalplan nr Vindmøller ved Skodse bølle fremlægges som forslag i minimum 8 ugers offentlig høring. Inden for denne periode er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. På baggrund af de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Resultat af foroffentlighedsfasen Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en foroffentlighedsfase indtil d. 16. april 2016, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere det fremlagte projektforslag. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer blev der samtidig med idéfasen foretaget en høring af berørte myndigheder om afgrænsning af miljøvurderingen. I den forbindelse blev interesseorganisationer også hørt. 20 I løbet af foroffentlighedsfasen, som løb fra den 12. marts til 16. april 2016, indkom nogle få bemærkninger. Flere naboer er bekymrede for de landskabelige konsekvenser ved opstilling af møller op til 150 meter i totalhøjde, ligesom der udtrykkes bekymring bl.a. for eventuel påvirkning af områdets havørne. Flere naboer ønsker udført visualiseringer fra deres område og støjberegninger ved forskellige vindhastigheder, ligesom der anføres, at der vil blive fremsat krav om erstatning som følge af værditab på beboelser. Museet påpeger, at der kan fremkomme ikke-fredede fortidsminder, og at en forundersøgelse anbefales. De nævnte bemærkninger er blevet indarbejdet i miljørapportens forskellige afsnit. Det er i den forbindelse besluttet at vurdere hoved forsla get sammen med et alternativ 1 ud over 0-alternativet. Endelig vedtagelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit 7.5. Anlægget må ikke opføres, før Lolland Kommune har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVM-tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

21 2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark, der blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 m kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som kortene (figur 2.1 og 2.2) viser, vil området ved Skodsebølle være et rimeligt vindområde, når møllernes navhøjde ligger omkring 70 meter over terræn, mens området hører til de meget gode vindområder i Danmark, når møllernes navhøjde nærmer sig 100 meter over terræn. Der er beregnet en middelvind-hastighed på ca. 7,4 meter pr. sekund i navhøjden for projektforslagets vindmøller Anlægget Møllernes udseende Hovedforslaget tager udgangspunkt i opstilling af 3 stk. Vestas V117-3,45 MW vindmøller. Disse har en navhøjde på 91,5 meter og en rotordiameter på 117 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 149,9 meter over terræn. Der kan desuden vælges en Vestas V126-3,6 MW vindmølle. Denne mølle har en navhøjde på 87 meter og en rotordiameter på 126 meter og dermed er total- Figur 2.1. og 2.2 Vindressourcekort i henholdsvis 70 og 100 meters højde angivet i W/m VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

22 højde ligeledes på knap 150 meter. Der kan også vælges en Siemens SWT113-3,2 MW vindmølle. Denne type har en navhøjde på 92,5 meter over terræn og en rotordiameter på 113 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 149 meter. Endelig kan der vælges en Siemens SWT130-3,3 MWmølle. Denne mølle har en navhøjde på 85 meter og en rotordiameter på 130 meter, Dermed er totalhøjden lige under 150 meter. Der kan komme andre møller til salg på det danske marked, som kan være interessante at opstille i dette område. Fælles er, at de vil være lige under 150 meter i totalhøjde, og have en installeret effekt på mellem 3,2 og 3,6 MW. Alternativ 1 tager udgangspunkt i tre stk Vestas V126-3,45 MW-møller. De øvrige mølletyper, som er nævnt under hovedforslaget kan også anvendes. Dermed er den væsentligste forskel på Figur 2.3. Forskelle i mølletypernes størrelse. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE hovedforslaget og alternativ 1, at møllerne i alternativet er flyttet ca. 200 meter længere mod syd. Vindmøllerne har mindre navhøjde end rotordiameter, hvilket betyder, at der er et harmoniforhold på 1:1,28 ved valg af Vestas V117-møllerne, 1:1,45 ved valg af Vestas V126-møllerne, 1:1,22 ved valg af Siemens SWT113-møllerne og endelig 1:1,53 ved valg af Siemens SWT130-møllerne. Kommuneplanens generelle retningslinjer for store vindmøller fastslår, at harmoniforholdet skal være mellem 1:1,1 til 1:1,35. Dette overholdes ved flere mølletyper i projektforslaget, men dog ikke ved Vestas V126-møllerne og Siemens SWT130-møllerne. For at muliggøre opstilling af disse møller, vil det kræve en justering af kommuneplanbestemmelsen på dette punkt, hvilket kan ske i det medfølgende kommuneplantillæg. De forskellige mølletyper er stort set ens, og der vurderes ikke at være væsentlige forskelle med hensyn til støj, produktion og miljøpåvirkning. De efterfølgende beskrivelser for hovedforslaget tager udgangspunkt i Vestas V117-møllerne, og alternativ 1 tager udgangspunkt i V126-møllerne. Der redegøres kun nærmere for de alternative mølletyper fra Vestas og Siemens såfremt der vurderes at være væsentlige forskelle. For at vise den visuelle forskel på de fire mølletyper, som er beskrevet i dette afsnit, henvises til figur 2.3, hvor de fire typer er vist placeret ovenpå hinanden. Møllerne er tre-vingede og har koniske mølletårne. Møllerne leveres malet i lys grå farve og vingernes overflade er behandlet, så de fremstår matte. Derved minimeres refleksioner fra glasfiberoverfladerne. 22 Alt efter mølletype er møllernes nominelle rotorhastighed på 12,2 til 14,4 omdrejninger pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end rotoren på ældre, mindre vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et meget roligt udseende. Det forventes, at møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. I henhold til de almindeligt gældende regler får hver mølle på møllehatten, kaldet nacellen, monteret to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er aktiveret døgnet rundt. Lyskilderne kan være afskærmede, så lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til 10 Candela svarende til 10 stearinlys eller en 8,5 W elpære. Der er nærmere redegjort for afmærkningen i afsnit 6.2. Møllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 330 meter, hvilket svarer til ca. 2,8 gange rotordiameteren for mølletypen i hovedforslaget og ca. 2,6 gange rotordiameteren for mølletypen i alternativ 1. For de øvrige mølletyper er de tilsvarende tal mellem 2,5 og 2,9 gange rotordiameteren. Dette er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer for store vindmøller, der angiver at afstanden mellem vindmøllerne skal være mellem 2 og 4 gange rotordiameteren. Vindmølleområdet er placeret i et fladt terræn, og projektforslagets 3 møller opstilles i kote 2 meter. I henhold til kommuneplanens generelle retningslinjer for store vindmøller, skal møllerne opstilles på linje, således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. I dette projekt opstilles alle 3 møller i begge forslag i omtrent samme terrænkote, hvilket afspejler det flade terræn.

23 Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige faktorer til grund. For det første ser man på vind ressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform og eventuelle støjdæmpning giver mulighed for en fornuftig produktion. Den samlede årsproduktion for hovedforslagets tre 3,45 MW Vestas-møller med 117 meter rotor er beregnet til ca. 37,5 mio. kwh, og det svarer til årsforbruget af el i ca husstande med et gennemsnitligt forbrug på kwh pr. år. I alternativ 1 forventes de tre 3,6 MW Vestas-møller med 126 meter rotor tilsammen at producere ca. 39,5 mio. kwh, hvilket svarer til ca husstandes årlige elforbrug. Det vil sige, at møllerne i hovedforslaget og alternativ 1 kan producere en strøm-mængde, der svarer til forbruget i mellem 1/3 og 1/2 af alle Lolland Kommunes husstande. I følge Statistikbanken har Lolland Kommune husstande pr. 1. januar 2016 [2a]. Årsproduktionen for de to mølletyper i hovedforslaget og alternativ 1 fremgår af tabellen herunder. Der er ikke lavet produktionsberegning for Siemens-møllerne, men det vurderes, at mølletypen med 130 meter rotor vil producere omtrent det samme som mølletypen med 126 meter rotor, mens mølletypen med 113 meter rotor vil producere noget mindre end mølletypen med 117 meter rotor. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5 x 5 m svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet er ca. 26 m i diameter og etableres ca. 3,0-3,5 m under terræn, og størstedelen af fundamentet dækkes af et ca. 1 m tykt lag jord. En stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. Der vil være behov for en kørefast plads på ca m2 ved hver mølle. Arealet, der svarer til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil møllerne skrottes om ca år. Endvidere vil der midlertidigt være brug for et arbejdsareal omkring hver mølle under anlægsfasen på ca. 70 x 70 m. Den del af det midlertidige arbejdsareal, som ikke indgår i den permanente kranplads, kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. Der skal anlægges en ca. 5 m bred vej til hver vindmølle. Langs vejen afrettes kanterne med det afgravede jord, således, at den samlede anlægsbredde inklusiv rabatter kan komme op på 10 m. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. De eksisterende tilkørselsveje skal både udvides og forstærkes for, at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre kabelarbejdet og håndtere de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé, dispensationsansøgning ved eventuel berøring af 3-områder og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger til transformere, da de placeres i selve møllen. Der er dog behov for 2 teknikog kabelskure til betjening af mølleområdet. Mølletype Antal Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Harmoniforhold Effekt pr. mølle Årsproduktion Siemens 3 85,0 m 130,0 m <150,0 m 1:1,53 3,6 MW - Vestas 3 87,0 m 126,0 m <150,0 m 1:1,45 3,6 MW ca. 39,5 mio. kwh Vestas 3 91,5 m 117,0 m <150,0 m 1:1,28 3,45 MW ca. 37,5 mio. kwh Siemens 3 92,5 m 113,0 m 149,0 m 1:1,22 3,2 MW - Bonus / Vestas 6 45,0 m 44,0 m 67,0 m 1:0,98 0,6 MW ca. 7,5 mio. kwh Figur 2.4. Hoveddata for projektforslagets vindmøller og alternative vindmølletyper, samt beregnet samlet årsproduktion for de tre møller i hovedforslaget og alternativ 1. Endvidere hoveddata for de seks eksisterende møller i 0-alternativet. 23 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

24 Nettilslutning af møller til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne udarbejdet af det lokale elforsyningsselskab. Møllernes indhold af olie mv. I forbindelse med møllernes drift anvendes olie og forskellige kemikalier. I hver af projektforslagets Vestas møller er der ca. 250 liter hydraulikolie og liter gearolie. Transformeren i mølletypen fra Vestas indeholder ikke olie. Møllens kølesystem indeholder ca. 700 liter kølervæske. Siemens-møllernes generator er direkte drevet uden gear, og møllerne indeholder således ikke gearolie. Der er ca. 290 liter hydraulikolie og ca. 400 liter kølervæske i hver af Siemens-møllerne. Derudover kan Siemens-møllerne være forsynet med et svingningsdæmpningsmodul, som indeholder ca. 365 liter olie, og transformeren i bunden af tårnet indeholder ca liter olie. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. Håndtering af olie og øvrige kemikalier i forbindelse med møllernes opstilling og drift, herunder foranstaltninger for at undgå jord- og grundvandsforurening i tilfælde af uheld, er nærmere beskre- Figur 2.5. Kort med mølleplaceringer, arbejdsarealer og adgangsveje i hovedforslaget. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 24 Figur 2.6. Kort med mølleplaceringer, arbejdsarealer og adgangsveje i alternativ 1.

25 vet i afsnit Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene i området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 2-3 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer for at undersøge, om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 2-3 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og med rabatter på op til 2,5 meter i hver side. Vejføringerne er vist på figur 2.5 og 2.6. Først rømmes ca cm jordlag af som lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles for til sidst af få pålagt ca. 20 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Overskudsjord fordeles langs vejene og kan eventuelt anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil vare ca. 2-3 uger, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler. Støbning af fundamenter I forbindelse med udgravning til fundamenterne i ca. 3,0-3,5 meters dybde kan det blive nødvendigt, at bortlede oppumpet grundvand. Det oppumpede vand skal analyseres for okker-indhold og eventuel bortledning vil kræve en tilladelse fra Lolland Kommune. Herefter støbes fundamenterne på stedet. Den bortgravede jord deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne, og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hver af møllernes fundamenter, hvilket dermed resulterer i en del aktivitet fra lastbiler. Levering og opsætning af møllerne Mølletårne, møllehatte og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som i løbet af ca. 2-4 uger monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 20 lastvognlæs. Det forventes, at ca. 30 lastvognstræk kan levere komponenterne til de 3 møller. Kabelarbejder Møllerne tilsluttes el-nettet med jordkabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet ansøgningen om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. Nedtagning af eksisterende møller Der planlægges fjernet 6 eksisterende møller i forbindelse med dette projekts gennemførelse. Det drejer sig om de 6 møller i samme område som de nye møller. Møller, som forudsættes fjernet for projektets gennemførelse, vil blive nedtaget senest i forbindelse med igangsætning af de nye møller Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn fra mølleproducenten, som er ansvarlig for opstillingen. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene og strækker sig over mindst 3 uger. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og 25 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

26 der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator eller ødelagte vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Vindmølleproducenten udarbejder detaljerede sundheds-, sikkerheds- og miljøplaner, som angiver, hvorledes opstilling og drift af møllerne skal foregå, herunder håndtering af olie og øvrige kemikalier samt bortskaffelse af affald. Det angives desuden, hvorledes eventuelle uheld og nødsituationer skal håndteres. I anlægsfasen opbevares al olie og øvrige kemikalier i containere eller evt. udendørs stående i spildbakker. Såvel containere som spildbakker skal have en opsamlingskapacitet på mindst 110 % af den opbevarede mængde. Inden arbejder med olie og øvrige kemikalier påbegyndes, beskyttes jordoverfladen / underlaget med presenning og / eller et lag af absorberende materiale. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Der er endvidere krav om, at der skal forefindes et spild-sæt, som bl.a. består af absorberende materiale ( kattegrus ). I forbindelse med opstillingen af møllerne vil der evt. blive efterfyldt mindre mængder olie eller andre kemikalier, som medbringes i nacellen, når denne løftes op på tårnet. Eventuelt spild tørres op af montørerne med klude eller evt. ved anvendelse af absorberende materiale ( kattegrus ), som efterfølgende opsamles og bortskaffes i henhold til gældende regler for affaldssortering og bortskaffelse til godkendt aftager. Ved opførelse af vindmøllerne vil der være en betydelig aktivitet med køretøjer og maskiner i området. Der vil derfor være en lille risiko for udslip af diesel- og hydraulikolier i forbindelse med uheld, men det må karakteriseres som undtagelsestilfælde. Da eventuelt spild i anlægsfasen typisk vil foregå i forbindelse med arbejdets udførelse, vil afværgeforanstaltninger straks kunne iværksættes i form af opsamling, afgravning eller oppumpning, så miljøpåvirkninger undgås. Optankning af almindelige, indregistrerede køretøjer skal foregå udenfor anlægsområdet på almindelig, offentlig tankstation. I anlægsområdet kan der dog være brændstoftanke til generatorer eller specialkøretøjer på pladsen. Brændstoftankene skal være dobbeltvæggede, og der skal forefindes spildudstyr og CO 2 -slukkere. Sikkerhed i forbindelse med drift I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, 26 mekanisk - og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Inden idriftsættelse af vindmøllerne skal der desuden foreligge en gyldig projektgodkendelse, og det er en betingelse for anvendelse af møllerne, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed. Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af vindmøllerne. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie med spildbakker og absorberende materialer ( kattegrus ) samt sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i nacellen. Ved de periodevise serviceeftersyn på møllerne, medbringer montørerne olie mv. i lukkede beholdere samt spild-sæt, som transporteres op i nacellen med lift inde i mølletårnet. I forbindelse med servicen fjernes udpresset smørefedt fra lejer, der løbende er blevet opsamlet i dertil indrettede fedtbakker. Der er almindeligvis ikke behov for udskiftning af den olie, som findes i transformerne i bunden af tårnet på Siemens-møllerne, men udskiftning af olie mv. i øvrige systemer, herunder gearkassen på den tilsvarende mølletype fra Vestas, sker typisk med intervaller på 3 til 7 år. Udtjent olie og andre væsker suges fra de lukkede systemer til beholdere, der transporteres ned gennem mølletårnet med liften og returneres til mølleproducenten eller bortskaffes direkte til godkendt aftager. Skulle der ske udslip i forbindelse med service og udskiftning af olie mv., vil montørerne straks kunne iværksætte afværgeforanstaltninger. I driftsfasen vil et eventuelt spild fra møllen som følge af lækage hurtigt blive opdaget grundet

27 elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering, så afgravning / oprensning kan iværksættes. For så vidt angår risikoen for lækager til det omgivende miljø af olier, køle- og smøremidler anses denne for værende ubetydelig. Hydrauliske væsker samt køle- og smøremidler løber i lukkede systemer, og under normale omstændigheder sker der ikke udslip. Skulle uheldet imidlertid være ude, er vindmøllen konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet, der fungerer som opsamlingsreservoir. Herved minimeres risikoen for at det omgivende miljø påvirkes. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på år, og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt størstedelen af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug, og der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele. Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Dels er afstanden mere end 600 meter til nærmeste beboelse eller til offentlige veje, dels falder is lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt rundt Retablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne ophører, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen fastsætter. Det forventes, at adgangsveje og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes mindst til en meter under terræn, hvorefter arealerne retableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. 27 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

28 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 3.1. Landskabets dannelse og form Mølleområdet ved Skodsebølle er geologisk set et morænelandskab dannet under den seneste istid, Weichsel-istiden [3a]. Både lokalt og over hele det vestlige Lolland har morænelandskabet en meget flad og åben, slettelignende karakter med overvejende lerbund og en meget ensartet og jævn topografi. Det vest-lollandske terræn er således meget anderledes end andre, typiske danske morænelandskaber, som almindeligvis er noget mere kuperede. Der er her tale om en udpræget form for bundmoræne, dvs. aflejringer af mudder, sand og grus, som har afsat sig under en stor gletscherformation. Det store tryk fra isen ovenfra har presset jorden sammen nedenunder den, og en jævn afsmeltning ved istidens ophør har siden efterladt det meget jævne terræn, som findes her i dag. Terrænet i landområderne i og omkring det nye mølleanlæg ligger generelt meget lavt, typisk 0-2 meter oho., og er meget udjævnet uden større terrænspring. Der findes kun ganske få områder, der kan karakteriseres som egent lige bakkeformationer indenfor hele den visuelle indflydelseszone omkring det nye mølleanlæg, og især hele området mod syd og sydvest i retning mod kysten er stort set fladt. På større afstande findes store kunstigt indvundne landarealer fra nyere tid omkring Nakskov og Rødby. Sydøst for Maribo findes desuden et mere VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Figur 3.1. Landskabskort over Lolland med mølleområdet markeret med en rød cirkel [3a]. 28

29 komplekst dødislandskab samt tunneldale omkring Halsted Å øst for Nakskov. Visuelt har disse landskabselementer ikke nogen betydning for oplevelsen af landskabet omkring Skodsebølle Kulturlandskabet Anvendelse og landskabelige interesser De berørte arealer indenfor anlægsområdet anvendes i dag til agerbrug, med intensivt dyrkede markarealer, og til eksisterende vindmøller. Nærområdet er præget af forholdsvis store markstykker, som sammenholdt med det flade terræn giver langstrakte udsigtsmuligheder hen over det åbne land. Selvom det flade landskab betyder, at man kan se langt, så vil landskabselementer som eksempelvis skovbeplantninger og læhegn hurtigt skærme af for udsynet. Udsigtmulighederne af hænger derfor af nærheden til disse visuelle barrerer i landskabet. Jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier I den gældende Kommuneplan for Lolland Kommune er en række arealer udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Formålet med udpegningerne er at bevare og forbedre de særlige natur- og kulturhistoriske, rekreative og landskabelige værdier indenfor de udpegede områder. Et bælte langs kysten mod syd og to større områder henholdsvis nordøst og sydøst for Søllested er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Vindmølleprojektet vurderes ikke at have nogen negativ indvirkning på disse områder. Selve mølleområdet ligger i et større område, Figur 3.2. Natur- og landskabinteresser omkring projektområdet jf. Lolland Kommunes kommuneplan. 29 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

30 der er udpeget som jordbrugsområde. Denne områdetype er forbeholdt jordbrugserhvervene, men det er dog også her, at anlæg, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, fortrinsvis skal søges placeret. Kystnærhedszone Mølleområdet ved Skodsebølle ligger mere end 5 km fra de nærmeste områder i kystnærhedszonen. Der vurderes derfor ikke at være nogen væsentlig påvirkning af kystområdet. Møllerne vil dog kunne ses fra områder langs kysten, og der er lavet enkelte visualiseringer, som giver et indtryk af møllernes synlighed fra kystområderne. Større uforstyrrede landskaber Der er ingen udpegninger af større uforstyrrede landskaber i nærheden af mølleområdet. Det nærmeste område ligger mere end 7 km mod nord, og herudover er der et område mere end 16 km mod øst. Geologiske interesseområder Der er ingen udpegninger af geologiske interesseområder i nærheden af mølleområdet. Det nærmeste udpegede område er et såkaldt regionalt interesseområde omkring Albuen/Søndernor i den sydvestlige del af Nakskov Fjord. Med en afstand på mere end 15 km vil opstillingen af vindmøller ved Skodsebølle ikke have betydning for udpegningsinteresserne her. Beplantning Der ligger et samlet skovområde nordvest for mølleområdet bestående af Volshave Skov, Vesterlund, Bagkær og Dyrehave, som er omfattet af en skovbyggelinje i henhold til naturbeskyttelseslovens 17. Dette medfører, at arealer inden for en afstand af 300 meter fra skovområdet ikke må bebygges. Møllernes placering i forhold til VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE skovbyggelinjen fremgår af figur 5.11 og 5.12 i afsnit 5.4 om naturbeskyttelse. Det fremgår heraf, at den vestligste af møllerne i hovedforslaget placeres ca. 250 meter fra den nærmeste del af skovområdet, hvilket kræver dispensation fra Lolland Kommune. I alternativ 1 placeres alle mølle uden for skovbyggelinjen, idet afstanden til den nærmeste del af skoven er ca. 400 meter, og der kræves derfor ikke dispensation. Mod nordøst i en afstand af meter ligger desuden den lille skov Hestehave, som ikke er omfattet af en skovbyggelinje. De nævnte skove tilhører alle Øllingesøgård. Det nærmeste større skovområde ligger ved Kristianssæde Skov omkring 4 km mod øst. Der er herudover flere skovområder på større afstand mod nord og sydvest. Der findes flere læhegn i området, herunder mellem de to vestlige møller i både hovedforslagets og alternativets opstillling. Der er desuden en del større beplantninger omkring mange af ejendommene rundt omkring mølleområdet. Bebyggelse Der findes bebyggelse langs vejene omkring mølleområdet, men der er kun få ejendomme i nærheden af mølleområdet. De nærmeste naboejendomme i forhold til hovedforslaget er 2 fritliggende huse ved Hestehave og Dyrehave samt 3 boliger langs Skodsebøllevej med cirka meters afstand fra vindmøllerne. Mod øst, langs Bjerreskovvej, er der godt 1 km til nærmeste nabo. Mod vest ligger Øllingesøgård med flere beboelser. Tre af de i alt fem beboelser, der ligger indenfor 1 km fra møllerne er ejet af ejerkredsen bag det nye vindmølleprojekt. I alternativ 1 er der i alt otte beboelser inden for 1 km, hvoraf de fem ejes af ejerkredsen bag mølleprojektet. 30 Set fra flere af de omkringliggende naboer vil det nye mølleanlæg være markant synligt i det nære landskabsområde ligesom de 6 eksisterende møller i området til dels er det i dag. Særligt for nogle af de nærmeste ejendomme ved Bjerreskovvej mod øst og langs Skodsebøllevej mod syd vil møllerne fremstå markant i landskabet, da de åbne marker i forgrunden giver næsten frit udsyn mod møllerækken. Mange ejendomme ligger dog omgivet af beplantning, som vil sløre udsigten til de nye vindmøller, også selv om møllerne står på relativ kort afstand. Der ligger nogle få mindre landsbyer eller bysamfund i nærheden af mølleområdet. Mod sydvest ligger landsbyen Græshave, som den nærmeste større samlede bebyggelse i en afstand af ca. 1,3 km fra møllerne i hovedforslaget og ca. 1,1 km fra møllerne i alternativ 1. Herudover ligger Bjergeskov og Nybølle omkring 1,8-1,9 km mod øst. Søllested, som er den nærmeste større by, ligger på ca. 2,5 km s afstand, mens Nakskov ligger mere end 6 km fra mølleområdet. Møllerne vil være synlige fra flere dele af de omkringliggende landsbyer. Med en relativ stor afstand fra beboelserne til mølleområdet, vil de nye vindmøller ikke have væsentlig visuel betydning for oplevelsen af landsbymiljøerne i de nærmeste landsbyer. I det flade, åbne terræn, set fra den del af byerne, der vender ud mod møller, og hvor der ikke står beplantning eller andet i vejen i forgrunden, vil møllerne typisk være synlige i landskabet, men uden at være markant visuelt dominerende. På store afstande vil møllernes synlighed generelt være meget begrænset, fx fra det meste af Søllested og Nakskov. Der findes en del beplantning omkring boligområderne, og derfor vil det ofte være nødvendigt at bevæge sig ud i det åbne land, før møllerne kan være synlige.

31 Infrastruktur De nærmeste veje omkring mølleområdet er alle små landeveje: Bjerreskovvej mod øst, Skodsebøllevej mod syd og Græshavevej mod vest. Mod nord ligger Højrebyvej, som er en mere befærdet vej, samt Søndermarksvej og Højreby Husevej, som begge er mindre veje. På den nærmeste strækning er der en afstand på omtrent 775 meter mellem nærmeste vindmølle i hovedforslaget og Skodsebøllevej, mens der er 640 meter fra nærmeste mølle i alternativ 1. Mølleanlægget vil være et markant visuelt dominerende element fra disse landeveje i lokalområdet. Også fra Rødbyvej, når man kører i vestlig retning, mod Søllested, vil de nye vindmøller være markant synlige i landskabsrummet. Der er mere end 6,5 km til Rute 9 fra Maribo til færgelejet ved Tårs, som er en af de betydelige færdselsruter gennem regionen. Der er mere end 13 km til motorvej E47 mod øst. Synligheden fra begge overordnede veje vil være yderst begrænset. 2 km Figur 3.3 Topografisk kort med bebyggelse, beplantning og infrastruktur omkring projektområdet. Andre vindmøller I landområderne syd og vest for det nye mølleanlæg står i dag flere eksisterende vindmøller. Der er primært tale om enkeltstående møller i varierende størrelser og fabrikat, fra kw. Omtrent 2 km mod vest står en gruppe på 3 stk. 600 kw møller vest for Øllingesøgård, som den nærmeste møllegruppe i forhold til det nye mølleanlæg ved Skodsebølle. Møllerne har en totalhøjde på ca. 62 meter. Møllerne står ikke på række, og fremtræder mere som enkeltstående møller end en samlet møllegruppe. Cirka 1,6 km og 2,4 km syd for mølleområdet står to mindre møller - henholdsvis en 300 kw-mølle og en 600 kw-mølle. Den største eksisterende møllegruppe 31 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

32 i området står på omtrent 4,7 km s afstand mod sydøst ved Askø Fæland, og den består af i alt 8 ældre møller. De nærmeste større møller står nord for Søllested ca. 6 km fra projektområdet. I Kommuneplantillæg nr. 49 til Kommuneplan for Lolland Kommune, der omhandler vindmøller, udpeges fremtidige områder til opstilling af nye, store vindmøller. De nærmeste udpegede mølleområder ligger ved Søllested, Rødby Fjord og Savnsø Vig. Områderne ligger alle på stor afstand fra det nye mølleanlæg ved Skodsebølle, d.v.s. på mere end 4 km s afstand. Flere af de nærmeste vindmølleområder er allerede fuldt udbygget i dag med nyere, store vindmøller Kulturhistoriske interesser Den kulturhistoriske udvikling I området omkring Skodsebølle findes spredte fortidsminder, som vidner om, at området har haft beboelse siden oldtiden. Museet har påpeget, at der er gjort flere fund fra oldtiden og middelalderen - dog ikke i selve vindmølleområdet. Gennem middelalderen får de fede jorder i stigende grad betydning for udviklingen af landbruget. I det feudale bondesamfund ses generelt en ret stor koncentration af hoved- og herregårde på Lolland, og også det nære område i og omkring mølleområdet har i århundreder været stærkt præget af den nærliggende herregård Øllingesøgård og dens besiddelser. Figur 3.4. Eksisterende vindmøller omkring projektområdet. Rød linje angiver afstand på 4,2 km. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 32 Skovstykkerne nord for mølleområdet ligger stort set på samme arealer, som de har gjort i århundreder. De store markstykker med fritliggende kratstykker omkring vandhuller er også et typisk landskabstræk for gamle herregårds-landskaber.

33 Nakskov mod nordvest fik købstadsrettigheder i 1200-tallet og voksede gennem hele middelalderen frem som regionens, og hele Lollands, største og vigtigste bysamfund. I tallet havde byen en vigtig position som fæstningsværk, militær havn og skibsværft for krigsskibe, og fra 1700-tallet blev det i stigende grad mulighederne som udskibningshavn, særligt for en stor lokal kornproduktion, som ledte byen over i den nye industrielle tidsalder. Nakskov oplevede en, efter danske forhold, ret tidlig industrialisering. Der var i 1800-tallet særdeles gode transportforbindelser fra havnen med dampskibslinjer til Kiel og København og opførelsen af en tidlig jernbanelinje (1874) med forbindelse til Maribo. Produktionen af sukkerroer fik stor industriel betydning for ikke mindst i Nakskov, hvor sukkerfabrikken omkring 1900 var landets største af sin art. I landområderne satte landboreformerne fra sidst i 1700-tallet gang i en markant ændring af landbrugs- og bebyggelsesstrukturen. Landsbyfælleskaberne opløstes, og landbrugene lagde sig i stedet ud som fritliggende gård- og husmandsbebyggelser i det åbne land. I det nære område omkring mølleområdet er alt uændret, men rundt omkring ses små udstykninger langs landevejene, som stadig i dag danner rygraden i det meste af bebyggelsesstrukturen i det åbne land. Jernbanens etablering betød, at især Søllested udviklede sig til stationsby omkring linjen. Nakskov udviklede sig til en egentlig industriby og oplevede en markant bymæssig udvikling, som toppede i 1960 erne. I den postindustrielle tidsalder har byen, og regionen i det hele taget, ikke været i stand til at modvirke tilbagegangen i industriarbejdspladser med andre typer beskæftigelse, og byen har trods arealmæssig vækst oplevet et svagt faldende befolkningstal frem til i dag [3b]. I de omkringliggende landområder gennemgik landbruget store strukturændringer, og det store behov for arbejdskraft forsvandt næsten helt. Den befolkningsmæssige udvikling i landområderne har været endnu mere markant nedafgående her end i byerne, og det vestlige Lolland opleves i dag som et ret tyndt befolket, åbent landbrugslandskab. Kulturmiljøer Lolland Kommuneplan indeholder ikke i sig selv udpegninger af kulturmiljøer. Planen indeholder dog retningslinjer baseret på tidligere udpegninger af kulturmiljøer i det daværende Storstrøms Amt [3c] og landsbykulturmiljøer beskrevet af Lolland-Falsters Stiftsmuseum [3d]. I foråret 2016 er der igangsat et projekt, hvor kulturmiljøer sættes under lup. Målet er at indkredse og prioritere de vigtigste kulturmiljøer ud fra deres potentiale til at skabe en positiv udvikling. Projektet løber resten af I udgivelsen 24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt [3c] findes beskrivelser af en række særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Lolland-Falster regionen, hvoraf de 7 kulturmiljøer ligger i den nuværende Lolland Kommune. Ingen af disse ligger i umiddelbar nærhed af vindmølleområdet ved Skodsebølle. De nærmeste er området omkring Nakskov Sukkerfabrik, i det centrale Nakskov, godt 7 km mod nordvest, samt området omkring Rødbyfjord inddæmning godt 7 km mod syd. Vindmøllernes synlighed fra området omkring Rødbyfjord inddæmning er undersøgt og visualiseret. Udgivelsen Landsbykataloget [3d] er en bruttoliste over kulturmiljøer i Lolland Kommune, som beskriver kulturmiljøkvaliteter i forbindelse med en lang række bebyggelser, herunder landsbyer og herregårde. I området omkring møllerne ved Skodsebølle drejer de sig bl.a. om herregårdene Øllingesøgård og Bådesgård samt landsbyen Græshave mod vest og sydvest, og landsbyen Nybølle, herregården Gammelgård og husmandskolonien Bjergeskov mod øst. Kulturmiljøerne vurderes generelt at være sårbare over for ændringer i karakteristiske træk ved bebyggelse, infrastruktur og beplantning. Disse påvirkes ikke af mølleprojektet, dog fjernes dele af et levende hegn, som afgrænser ejerlavet omkring Øllingesøgård. Møllernes visuelle påvirkning kan have betydning for oplevelsen af kulturmiljøerne. Den vestlige mølle i både hovedforslag og alternativ 1 opstilles inden for det beskrevne kulturmiljø, der omfatter ejerlavet omkring Øllingesøgård. Herregårdens historie går tilbage til middelalderen, men de nuværende bygninger, der ligger godt 1 km vest for mølleområdet, er alle af Figur 3.5. Hovedbygningen ved Øllingesøgård. 33 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

34 nyere dato, og de er ikke fredede. Den store hovedbygning, der ligger længst mod vest, er opført i renæssance stil i 1869 efter en brand i 1864 og er den fjerde hovedbygning på stedet. Avlsgården er bygget i 1912 efter en brand. Mod nord og vest ligger et større haveanlæg med vandfyldte voldgrave. Voldgravene er fredede som fortidsminder. Møllernes visuelle påvirkning af Øllingesøgård, herunder området med voldgravene, er undersøgt som en del af den samlede landskabsanalyse. Kirker Kirkerne har betydning som kulturhistoriske monumenter og markante kendingsmærker i landskabet. Kirkerne i sig selv er beskyttede i henhold til Folkekirkeloven, og de er almindeligvis omfattet af en kirkebyggelinje på 300 meter i henhold til naturbeskyttelseslovens 19. De nære omgivelser er desuden ofte beskyttet af de såkaldte Provst Exner-fredninger. Herudover er der i Kommuneplan udpeget kirkeomgivelse, som omfatter en vurdering af kirkernes nær- og fjernvirkninger. Nærvirkningen betegner den del af kirkens næromgivelser i landsbyen, hvor kirken opleves som et dominerende element. Fjernvirkningen betegner den del af landskabet, hvorfra kirken opleves som et markant element, der har betydning for det samlede landskabsbillede. Figur 3.6. Kirker omkring projektområdet med 4,5 km grænse indtegnet. Kirkebyggelinjer er angivet med rød skarvering og de såkaldte Provst Exner-fredninger omkring kirkerne er angivet med lyseblå. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 34 Der findes flere kirker i nærheden af mølleområdet, hvoraf Græshave Kirke mod sydvest er den nærmeste med en afstand på ca. 1,3 km til møllerne i hovedforslaget og ca. 1,1 km til møllerne i alternativ 1. Kirken ligger i den østlige ende af Græshave, og der er udsigt til mølleområdet fra kirkegårdens nordlige arealer. Gurreby Kirke ligger ca. 2,5-2,6 km nord for møl-

35 lerne. Kirken er omgivet af beplantning, og der vurderes ikke at være udsyn i retning mod mølleområdet. Ryde Kirke ligger ca. 3,1-3,2 km øst for møllerne. Fra kirken er møllerne ikke synlige på grund af kraftig beplantning, men fra kirkegårdens sydlige afgrænsning kan møllerne ses over driftsbygningerne tilhørende kulturmiljøet ved herregården Gammelgård. Gloslunde Kirke ligger ca. 3,4-3,6 km fra møllerne. Kirken ligger omgivet af beplantning - især i retning mod møllerne, og derfor vil der ikke være udsyn i retning mod mølleområdet. Søllested Kirke ligger ca. 3,9-4,1 km fra møllerne. Kirken ligger i den nordlige del af byen, mens møllerne ligger syd for byen og dermed ikke vil være synlige. Landet Kirke er beliggende ca. 3,2-3,3 km sydøst for mølleområdet. Der ligger en del bebyggelse og beplantning mellem kirken og mølleområdet, men fra kirkegårdens vestlige afgrænsning vil der være et kik mod møllerne. Skovlænge Kirke ligger 4,3-4,5 km fra møllerne ligeledes nord for Søllested. Rundt om kirken findes en del beplantning, og møllerne vil kun være synlige fra kirkegårdens sydvestligste punkt. Arninge Kirke ligger ca. 4,4-4,5 km vest for møllerækken. Fra kirken og kirkegården, der ligger i en landsby, er der få kik i retning af mølleområdet, og møllerne vil akkurat kunne ses. Dannemare Kirke ligger ca. 4,1-4,3 km sydvest for møllerne. Kirken ligge i landsbyen, men med mulighed for udsigt fra kirkegårdens østlige arealer i retning mod mølleområdet. Forholdet til områdets kirker er belyst som en del af den samlede landskabsanalyse, herunder i forbindelse med de udarbejdede visualiseringer, som er gengivet i bilag 13. Fredede områder De nærmeste fredede område er de såkaldte Provst Exner-fredninger, der omfatter mindre arealer omkring kirkerne, som ikke må bebygges eller beplantes med højtvoksende træer. Det nærmeste fredede område ligger således ved Græshave Kirke ca. 1,1-1,3 km sydvest for møllerne. Mølleprojektet påvirker ikke fredningsinteresserne i områderne, men møllerne kan være synlige fra områderne. Udover de mindre arealer ved kirkerne (provst Exner fredningerne) er en række områder med særlige landskabelige, natur- eller kulturhistoriske interesser fredede i henhold til naturbeskyttelses- Figur 3.7 Kirkeomgivelser. 35 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

36 loven eller den tidligere naturfredningslov. Der er ingen større landskabsfredninger i nærheden af mølleområdet. Fredede fortidsminder og arkæologiske fund Fredede fortidsminder er beskyttede i henhold til Museumsloven og omfattet af beskyttelseslinjer på 100 meter i henhold til naturbeskyttelseslovens 18. Der findes dog ingen registrerede fortidsminder i eller tæt ved mølleområdet ved Skodsebølle [3e]. De nærmeste fredede fortidsminder er to voldgrave i parken umiddelbart vest for Øllingesøgård mere end 1 km fra mølleområdet. I selve mølleområdet er der heller ikke eksempler på enkeltfund eller ikke-fredede fortidsminder i form af overpløjede gravhøje eller lignende. I der omkringliggende landskab er der dog flere eksempler på enkeltfund i form af møntfund og enkelte overpløjede gravhøje. Der er ikke udpeget kulturarvsarealer, som er kulturhistoriske interesseområder med skjulte fortidsminder, i nærheden af møllleområdet [3e]. Fredet fortidsminde Beskyttelseslinje Kulturarvsareal Beskyttet dige Figur 3.8. Fredede fortidsminder med beskyttelseslinjer, kulturarvsarealer samt beskyttede diger. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 36 Forud for anlægsarbejdernes opstart bør der foretages prøvegravning af de arealer og tracéer, som berøres af vindmøllebyggeriet med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Inden igangsættelse af anlægsarbejderne skal det lokale museum kontaktes. Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelserne i museumsloven i afsnit 1.5. Diger Visse sten- og jorddiger er beskyttede i henhold til Museumsloven. Der findes flere registrerede diger omkring mølleområdet, dels langs skovene, og dels omkring Øllingesøgård. De nærmeste

37 diger ligger dog mere end 650 meter fra nærmeste mølle, og på disse afstande vil anlæg og opførelse af de nye vindmøller ikke have betydning for beskyttelsen af digerne. Vejanlægget, der betjener mølleanlægget vil heller ikke berøre beskyttede diger Visuelle forhold Landskabsopdeling i afstandszoner Vindmøller på 150 meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på relativt store afstande. Vindmøllens påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Det er derfor hensigtsmæssigt at operere med forskellige konsekvenszoner. Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt i Miljøministeriets anbefalinger fra januar 2007 for opstilling af store vindmøller på land. Anbefalingerne for opstilling af vindmøller på op mod 150 meter totalhøjde fremgår af rapporten Store vindmøller i det åbne land udgivet af Skov- og Naturstyrelsen [3f]. I denne opstilles tre konsekvenszoner for store vindmøller: nærzone, mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes rækkevidde afhænger af møllernes totalhøjde. For vindmøller på op mod 150 meters totalhøjde er det hensigtsmæssigt at arbejde med følgende definitioner: Nærzonen er området fra 0 4,5 km omkring selve mølleområdet. Inden for dette område ligger blandt andet Øllingesøgård og Søllested samt Dannemare lige på grænsen til mellemzonen. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne er væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, herunder beplantning og bygningsværker som for eksempel kirker. Mellemzonen er området fra 4,5 9 km. I denne zone ligger blandt andet Nakskov og Stokkemarke, samt flere sommerhusområder langs Lollands sydkyst. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 9 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over ganske store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Skodsebølle er synlige på store afstande, især henover åbne områder som for eksempel større sø- eller kystområder. Der er medtaget enkelte visualiseringer af de nye møller set fra mere end 9 kilometers afstand. Møllevingernes rotation Når møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er - særligt på længere afstande mere iøjefaldende i landskabet når de kører, end når de står stille. Rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre, mindre mølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye, store vindmøller roterer derimod meget langsomt, og dette opleves som en rolig, afslappet bevægelse, som i sig selv virker meget lidt forstyrrende i landskabsbilledet. Harmoniforhold Hovedforslagets og alternativets 3 vindmøller opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 330 meter, hvilket svarer til 2,5-3 gange rotordiameteren alt efter valg af mølletype. Dette er stort set i overensstemmelse med Miljøministeriets anbefalinger for opstilling af store vindmøller i det åbne land, hvor det vurderes, at en afstand på mellem tre og fire gange rotordiameteren virker mest harmonisk [3f]. De tre møller i begge forslag opstilles på en lige linje med navhøjderne i tilnærmelsesvist samme vandrette plan, så møllerne afspejler de overordnede linjer i landskabet, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med Miljøministeriets anbefalinger, der anfører, at der ikke er æstetiske argumenter for at lave særlige tilpasninger af navhøjderne ved indbyrdes forskelle mellem nabomøller på mindre end fem meter i navhøjden. Møllernes opstillingsmønster er således enkelt og let opfatteligt. Der planlægges som udgangspunkt for opstilling af 3 stk. Vestas V117-3,45 MW møller i hovedforslaget. Disse har en navhøjde på 91,5 meter og en rotordiameter på 117 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på ca. 150 meter og et harmoniforhold på 1:1,28. Miljøministeriet angiver, at et forhold mellem møllernes navhøjde og rotordiameter på mellem 1:1,1 og 1:1,2 er mest harmonisk, og at et forhold større end 1:1,3 kan få vingerne til at virke overdimensionerede [3f]. Harmoniforholdet er således større end anbefalingerne fra Miljøministeriet for så vidt angår vurderingen om det mest harmoniske forhold, men dog under græn- 37 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

38 sen for, hvornår møllevingerne virker overdimentionerede. I alternativet tages udgangspunkt i en Vestas V126-3,45 MW-mølle. Denne mølle har rotordiameter på 126 meter og en navhøjde på 87 meter. Dermed bliver harmoniforholdet 1:1,45, hvilket er lidt højere end anbefalingerne for en harmonisk mølle. I både hovedforslag og alternativ 1 kan der anvendes en Siemens SWT 130-3,6 MW-mølle. Denne mølle har et harmoniforhold på 1:1,53, hvilket er endnu højere og mere afvigende fra ministeriets tidligere anbefalinger. Udviklingen af vindmøller til opstilling i Danmark er, i de seneste år, klart gået i retning af større rotorer og lavere navhøjder. Samtidig er den almindelige opfattelse af en harmonisk mølle også ændret, så nævnte harmoniforhold kan accepteres. I praksis opleves harmoniforholdet kun, når møllerne ses frit i landskabet, og som oftest vil dele af tårnet være skjult af landskabselementer i forgrunden. Herved ændres harmoniforholdet, og oplevelsen af møllen vil afhænge af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne sig et billede af et harmonisk forhold. I rapporten fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land anbefales, at der for hvert enkelt projekt for vindmøller på m foretages en vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, som normalt vil ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35 [3f]. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Flere vindmølletyper i projekt har som nævnt et harmoniforhold der ligger udenfor miljøministeriets anbefalinger. På baggrund af miljørapportens visualiseringer vurderes det, at de planlagte vindmøller ved Skodsebølle generelt fremtræder harmoniske i det åbne landskab såvel i nærzonen som i fjernzonen. Det vurderes ikke at have en væsentlig indflydelse på vindmøllernes fremtræden, såfremt der vælges en mølletype med et større harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter. Det åbne landskab omkring Skodsebølle vurderes at kunne bære vindmøller med et højere harmoniforhold, dog skal man forvente at disse i visse tilfælde kan forekomme mindre harmoniske set fra nærzonen, især når dele af tårnet er skjult af terræn og beplantning. Der er som nævnt en tendens til, at vindmølletyper udvikles med længere vinger og lavere tårnhøjde. Derved øges rotorens areal og dermed møllernes strømproduktion, mens møllernes totalhøjde holdes under 150 meter. I dette projekt kan andre mølletyper komme i spil, ligesom der kan ske justeringer af eksisterende mølletyper i tiden inden møllerne kan bestilles og opsættes. Andre vindmøller i området Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyses, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Husstandsmøller er undtaget fra denne bestemmelse. Påvirkningsafstanden for møllerne i det nye mølleanlæg svarer til 4,2 km. Udover de eksisterende 6 møller i selve mølleområdet, som alle nedtages i forbindelse mod opsætninge af de nye møller, findes der indenfor denne afstand, som allerede beskrevet, en række eksisterende enkeltstående vindmøller og en enkelt møllegruppe. Det visuelle samspil mellem de nye vindmøller ved Skodsebølle og omkringliggende møller er undersøgt som en del af landskabsanalysen. 38 Øvrige tekniske anlæg i området Der er ingen tekniske anlæg i projektområdet tæt ved de nye vindmøller. Den nærmeste højspændingsledning er en 132 kv luftledning, som løber ind til Nakskov fra øst, i en afstand på ca. 2,5 km fra vindmølleområdet. Den nærmeste større telemast er placeret nordøst for Nakskov, ligeledes over 15 km fra vindmølleområdet. På baggrund af den store afstand vurderes de nye møller ikke at have væsentlig indflydelse på disse anlæg. Der er ligeledes mere ca. 15 km til Lolland-Falster Flyveplads, som heller ikke forventes at blive påvirket. Udover vindmøller er der således ingen øvrige store tekniske anlæg i nærheden af det nye mølleanlæg. Visualiseringer Der er udarbejdet visualiseringer for at belyse den visuelle påvirkning, som mølleprojektet medfører. Visualiseringerne af Hovedforslaget og alternativ 1 er gengivet sammen med det tilhørende foto af de eksisterende forhold (0-alternativet). En samlet oversigt over placering af fotopunkter og afstandszoner fremgår af oversigtskortene på de følgende sider, og i miljørapportens bilag 13 vises visualiseringerne, som hver især er kommenteret. Visualiseringsmetode Til visualiseringerne i bilag 13 til denne miljørapport er der anvendt et digitalkamera med fast linse. Det valgte objektiv betegnes som et normalobjektiv, der gengiver virkeligheden, som den opleves med det menneskelige øje. Den optimale betragtningsafstand for billederne i denne rapport vil være ca. 38 cm (gælder for billeder gengivet i et liggende A4-format). Ved alle fotopunkter findes der et koordinatsæt

39 opmålt med GPS. Nøjagtigheden er ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i programmet WindPRO 3.1 (Visual), hvor de nye møller er vist, som de vil se ud i landskabet i forhold til beplantning og bygninger. I visse tilfælde vil møllerne være helt eller delvist skjult af bebyggelse og/eller beplantning, og på nogle af visualiseringerne er det derfor valgt at indplacere møllerne forrest i billedet, for at vise møllernes position i landskabet. Det nye mølleanlæg ved Skodsebølle er visualiseret ud fra et hovedforslag med 3 møller opstillet på en ret linje. Alle nye møller i hovedforslaget er visualiseret med en navhøjde på 91,5 meter samt en rotor på 117 meter, i alt ca. 150 meters totalhøjde. Der er samtidig visualiseret et alternativ 1 med 3 møller, ligeledes opstillet på en ret linje. Disse møller er visualiseret med en rotor på 126 meter og en navhøjde på 87 meter. Totalhøjden er også her lige under 150 meter Nærzonen (<4,5 km) Fotopunkt 1a, 1b og 1c: Ved Bjerreskovvej 18 Fotopunkt 2a og 2b: Vest for Bjerreskovvej 14 Fotopunkt 3a og 3b: Mellem Bjerreskovvej 16 og 20 Fotopunkt 4a og 4b: Vest for Skodsebøllevej 32 Fotopunkt 5: I haven ved Skodsebøllevej 33 Fotopunkt 6: Øst for Græshave Fotopunkt 7: Fra Græshave Kirkegård Fotopunkt 8: Vest for Græshave Kirke Fotopunkt 9: Nord for Græshave Fotopunkt 10: Øst for Søndermarksvej 6 Fotopunkt 11: Syd for Højreby Husevej 5 Fotopunkt 12: Syd for Søndermarksvej 4 Fotopunkt 13: Fra Øllingesøgård Fotopunkt 14: Fra Skodsebøllevej ved Nybølle Fotopunkt 15: Fra Græshavevej ved Hestehave Fotopunkt 16: Fra Rødbyvej syd for Højreby Figur 3.9. Visualiseringspunkter i nærzonen. 39 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

40 Fotopunkt 17: Fra Bjergeskov Fotopunkt 18: Fra Simonshovedvej syd for Nybølle Fotopunkt 19: Ryde Kirkevej Fotopunkt 20: Søllested Sydvest Fotopunkt 21: Øst for Gurreby Kirke Fotopunkt 22: Fra Ryde Kirkegård Fotopunkt 23: Embvej vest for Øllingesøgård Fotopunkt 24: Søllested Vest Fotopunkt 25: Fra Landet Kirkegård Fotopunkt 26: Fra Landet Kirkegård Fotopunkt 27: Øst for Dannemare Fotopunkt 28: Øst for Gloslunde Fotopunkt 29: Højrebyvej øst for Søllested Fotopunkt 30: Udkanten af Ullerslev Fotopunkt 31: Arningevej mellem Arninge og Ore Fotopunkt 32: Søllested Kirkegård Fotopunkt 33: Nord for Dannemare Fotopunkt 34: Fra Skovlænge Kirke Fotopunkt 35: Fra Skovlænge Kirke Fotopunkt 36: Fra Dannemare Kirke Fotopunkt 37: Fra Arninge Kirke Mellemzonen (4,5-9 km) Fotopunkt 38: Højrebyvej mellem Nygård og Liselund Fotopunkt 39: Hobyvej nord for Rødbyfjord Fotopunkt 40: Højrebyvej øst for Søllested Fotopunkt 41: Højrebyvej syd for Nakskov Fotopunkt 42: Maglehøjvej syd for Nakskov Fotopunkt 43: Rute 9 nord for Søllested Fjernzonen (>9 km Fotopunkt 44: Rute 9 mellem Stokkemarke og Nørreballe Fotopunkt 45: Rudbjerghave ved kysten Fotopunkt 46: Vest for Kramnitse Fotopunkt 47: Rødbyfjord VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Figur Visualiseringspunkter i mellem- og fjernzonen

41 4. FORHOLD VED NABOER 4.1. Afstand og visuelle forhold Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger henholdsvis vest og øst for møllerne påvirkes mest af skyggekast, mens naboer nord for et mølleområde oplever de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret mod syd med de udendørs opholdsarealer. Dette er generelle betragtninger, hvilke der altid er lokale afvigelser fra. I det konkrete tilfælde er disse generelle betragtninger rimeligt dækkende. Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelser end 4 x møllens totalhøjde. Det betyder, at ingen nabobeboelse må ligge nærmere end 600 meter fra møllerne i de to pro- 1 km 1 km Figur 4.1. Afstand på meter til beboelser for hovedforslagets tre 149,9 meter høje møller med markering af de beboelser, som ligger nærmere end meter. Figur 4.2. Afstand på meter til beboelser for alternativets tre 149,9 meter høje møller med markering af beboelser, som ligger nærmere end meter. 41 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

42 jektforslag. Afstandskravet for de to projektforslag er vist på figur 4.1 og 4.2. A I de efterfølgende afsnit foretages en kort gennemgang af de nærmeste naboer, som ligger nærmere end meter fra møllerne. For disse naboer foretages der en vurdering af den påvirkning, som møllerne vil medføre på disse ejendomme i forhold til visuel påvirkning. B I senere afsnit behandles påvirkningen af ejendommene i forhold til støj og skyggekast. Der er desuden foretaget en generel vurdering af den visuelle påvirkning af naboer, der ligger længere væk end meter, herunder for de nærmeste landsbyer. For disse vurderinger henvises til afsnit 3.4. X V Nabobeskrivelser Nabo A, B, M, N, O, P, Q, V og X ligger som vist på oversigtskortet figur 4.3, samt på de efterfølgende figurer 4.4 til 4.11, hvor retning fra beboelserne mod møllerækkens midte er markeret med pile. Bogstavsbetegnelserne for naboerne er de samme som benyttes i forbindelse med de efterfølgende beregninger af støj og skyggekast. Q P O N M I hovedforslaget ligger 5 beboelser indenfor meter fra mølleplaceringerne. Af de 5 beboelser ejes de 2 beboelser af mølleopstillere. De 3 naboer er B, M og P. I alternativ 1 ligger 8 beboelser indenfor meter fra mølleplaceringerne. Af de 8 beboelser ejes de 5 af deltagere i mølleprojektet, og dermed er kun 3 af dem reelle naboer, nemlig M, P og Q. Figur 4.3. Nærmeste naboers placering med bogstavangivelse som i de efterfølgende støj- og skyggekastberegninger samt meters afstandszonen for hovedforslaget vist med rødlig markering. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 42 I 0-alternativet ligger 17 naboer indenfor meter-linjen i forhold til de eksisterende 6 møller.

43 Nabo A (Søndermarksvej 5) Nabo A er ejet af Øllingesøgård, som er en af lodsejerne til det nye projekt. Ejendommen ligger nord for møllerækken ca. 740 meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget og 934 meter fra alternativets møller. Fra ejendommen, vil møllerne være synlige, men ejendommen ligger i skov, som helt eller delvist vil sløre udsynet til møllerne. Ejendommen vurderes at blive påvirket minimalt. Der vil ikke være væsentlig forskel på påvirkningen fra hovedforslaget og alternativet. Nabo B (Bjerreskovvej 18) Nabo B er en beboelsesejendom, som ligger ca. 805 meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget og 1002 meter fra alternativet. Ejendommen ligger nordøst for mølleområdet i det sydøstlige hjørne af skoven Hestehave og har forholdsvis frit udsyn mod møllerne, hvilket betyder, at der fra beboelsen og fra en del af haven vil være udsyn til de nye vindmøller. Beplantningen omkring huset, langs adgangsvejen og i den sydligste del af skoven vil dog afskærme for udsigten til møllerne i især sommerhavåret, hvor der er blade på træerne. Ejendommen vurderes at blive påvirket i nogen grad, hvis beplantningen fjernes. Der vil være mindre påvirkningen fra alternativets møller end fra hovedforslaget møller, da alternativets møller står ca. 200 meter længere væk. M A Figur 4.4 Nabo A Søndermarksvej 5. B Figur 4.5 Nabo B Bjerreskovvej 18. N Nabo M (Skodsebøllevej 32) Nabo M er en beboelsesejendom, som ligger 915 meter fra nærmeste mølle i begge forslag. Ejendommen, der anvendes som fritidsbolig, ligger sydøst for vindmølleområdet, og har frit udsyn til møllerne mod nordvest. Beboelsen er dog omgivet af beplantning, der delvist skærmer for udsynet mod møllerne. Ejendommen vurderes at blive påvirket nogen grad, men der vurderes ikke at være nævneværdig forskel på de to projekter. Figur 4.6 Nabo M Skodsebøllevej 32. Figur 4.7 Nabo N Skodsebøllevej VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

44 O Figur 4.8 Nabo O Skodsebøllevej 31. P Figur 4.9 Nabo P Skodsebøllevej 33. Nabo N (Skodsebøllevej 29) Nabo N er en landbrugsejendom, hvor ejeren deltager i projektet. Beboelsen ligger ca. 845 meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget og 770 meter fra alternativets møller. Ejendommen ligger sydøst for vindmølleområdet og der findes en del beplantning i haven nord for beboelsen. Møllerne vurderes at være synlige fra beboelsen og haven mod nord - især i vinterhalvåret. Ejendommen vurderes at blive påvirket i nogen grad. Nabo O (Skodsebøllevej 31) Nabo O er en landbrugsejendom, hvor ejeren deltager i projektet. Beboelsen ligger ca meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget og 873 meter fra alternativets møller. Ejendommen ligger syd for vindmølleområdet og der findes driftsbygninger nord for beboelsen. Møllerne vil være synlige fra beboelsen og gårdspladsen mod nord. Ejendommen vurderes at blive påvirket i nogen grad af begge forslag. Q X V Nabo P (Skodsebøllevej 33) Nabo P er en landbrugsejendom, som ligger 906 meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget og 727 meter fra alternativets møller. Ejendommen ligger syd for vindmølleområdet. Der vil være udsyn til møllerne mod nord fra beboelsens gavl og fra en del af haven. Der findes en del beplantning dels i haven nord for beboelsen dels umiddelbart nord for Skodsebøllevej overfor ejendommen. Møllerne vil dog være synlige fra ejendommens beboelse og have - især i vinterhalvåret. Ejendommen vurderes at blive påvirket i nogen grad, og alternativets møller vil påvirke mere end hovedforslagets møller. Figur 4.10 Nabo Q Skodsebøllevej 35. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Figur Nabo V / X Græshavevej 37 / Nabo Q (Skodsebøllevej 35) Nabo Q er en nedlagt landbrugsejendom, som ligger meter fra nærmeste mølle i hoved-

45 forslaget og 809 meter fra alternativets møller. Ejendommen ligger sydvest for vindmølleområdet. Der vil være udsyn til møllerne mod nordøst fra beboelsen og fra en del af haven. Der findes en del beplantning i haven nord for beboelsen. Møllerne vil dog være synlige fra ejendommens beboelse og have - især i vinterhalvåret. Ejendommen vurderes at blive påvirket i nogen grad, og alternativets møller vil påvirke mere end hovedforslagets møller. Nabo V og X (Græshavevej 37 og 39) Nabo V og X er de to nærmeste beboelser ved Øllingsøgård, som ligger henholdsvis og meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget og henholdsvis 908 og 987 meter fra nærmeste mølle i alternativet. Begge beboelser ligger vest for mølleområdet, og bortset fra den vestvendte gavl ved nabo V, vil der ikke være udsyn til møllerne fra selve beboelserne. Fra gårdspladsen nord for beboelserne og fra haverne mod syd vil der være udsyn i retning mod møllerne. Der er dog beplantning mod øst, som særligt i sommerhalvåret, når der er blade på træerne, vil begrænse udsynet fra især nabo V, mens møllerne vil kunne ses henover beplantningen fra de udendørs opholdsarealer ved nabo X, som ligger på større afstand. Ejendommen vurderes at blive påvirket i nogen grad, og alternativets møller vil påvirke mere end hovedforslagets møller, da de i højere grad vil kunne være synlige fra de udendørs opholdsarealer og er placeret på kortere afstand Støj Støjniveau Lydens styrke måles i decibel - forkortet db. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden db(a). En stigning på 3 db(a) svarer til en fordobling af lydstyrken, og en dæmpning på 3 db(a) svarer til en halvering af lydstyrken. Mennesker opfatter dog i praksis en ændring på 8-10 db(a) som en fordobling eller en halvering. Det menneskelige øre er følsomt for lyde indenfor frekvensområdet Hz og særlig følsomt i området Hz. Dybe toner i frekvensområdet Hz betegnes lavfrekvent lyd, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er selvfølgelig hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. En række undersøgelser har dokumenteret, at niveauet for infralyd fra vindmøller ligger langt under den normale høretærskel - selv tæt på møllerne - og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, vindhastighed, luftens temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. Lovgivning I henhold til 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller beregnes støjpåvirkningen ved en beboelse i 1,5 meters højde ved en vindhastighed på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s målt i eller korrigeret til 10 meters højde ved en ruhedslængde på 0,05 meter (angiver en terræntype bestående af landbrugsarealer med vegetation). Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier på 42 db(a) og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s, som gælder ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land. I områder med støjfølsom arealanvendelse er grænseværdierne fastsat til 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i det mest støjbelastede punkt. Herudover fastsætter bekendtgørelsen en grænseværdi på 20 db for lavfrekvent støj. Denne grænseværdi gælder indendørs for beboelse i det åbne land såvel som indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Indledende analyse Med udgangspunkt i vejledningen til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, er der foretaget en analyse af, om eksisterende vindmøller og nabobeboelser til disse skal indgå i støjberegningerne for de nye vindmøller ved Skodsebølle. Et notat om analysen fremgår af bilag 1 til miljørapporten. Det forudsættes, at de 6 eksisterende vindmøller i projektområdet nedtages ved en realisering af projektet, og herudover konkluderes det, at de øvrige eksisterende møller omkring projektområdet fortsat kan være i drift. De tre møller mod vest samt de to møller mod syd skal indgå i beregningerne af det samlede støjbidrag. Beregninger Der er foretaget beregninger af støjen ved de nærmeste naboer i det åbne land rundt om projektområdet ved Skodsebølle, herunder ved de nærmeste naboer til de tre eksisterende møller vest for projektområdet. Beregningerne er udført efter retningslinjerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller med programmet WindPro 3.0/3,1 (Decibel). 45 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

46 Støjudbredelsen i forhold til beboelserne omkring de planlagte vindmøller i hovedforslaget og alternativ 1 med tre nye vindmøller ved Skodsebølle fremgår af kortene figur 4.12 til 4.15 og figur 4.18 til Beregninger for 0-alternativet, hvor de seks eksisterende møller bliver stående i området, fremgår af kortene figur 4.16 og 4.17 samt 4.22 og På kortene er de enkelte naboer markeret, og støjpåvirkningen i området er vist med forskellige farver. De beregnede støjværdier ved de enkelte naboer i hovedforslaget, alternativ 1 og 0-alternativet fremgår af oversigtsskemaet i figur 4.24, hvor støjpåvirkningen ved beboelserne i det åbne land er beregnet i forhold til det mest støjbelastede punkt ved de udendørs opholdsarealer beliggende indtil 15 meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne. Støjen er ligeledes beregnet ved Græshave, som er det nærmest beliggende område med støjfølsom arealanvendelse. Den indendørs lavfrekvente støj er beregnet i forhold til det samme punkt som den almindelige støj ved udendørs opholdsarealer, d.v.s. ved et 37 db(a) 42 db(a) 39 db(a) 44 db(a) Figur Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 6 m/s i hovedforslaget. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 46 Figur Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 8 m/s i hovedforslaget.

47 punkt beliggende indtil 15 meter fra beboelserne i retning mod vindmøllerne. De samlede støjberegninger fra WindPro for hovedforslaget, alternativ 1 og 0-alternativet er gengivet i bilag 2 til 7. Vindmøllerne i både hovedforslaget og alternativ 1 har mulighed for at få justeret kildestøjen. De enkelte møller kan justeres individuelt, men en nedjustering af kildestøjen medfører, at møllen producerer mindre strøm. Som det fremgår af de uddybende bilag 2 til 5 bagerst i rapporten, er der ikke forudsat dæmpning af kildestøjen i hverken hovedforslaget eller alternativ 1, når de seneste fabriksangivne kildestøjstal for de pågældende mølletyper anvendes. For mølletypen i hovedforslaget (Vestas-møller med 117 meter rotor), er kildestøjen i forbindelse med beregning af støjbidraget ved de udendørs opholdsarealer fastsat til 103,9 / 105,7 db(a) ved en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ved beregning af den lavfrekvente støj indendørs er 37 db(a) 42 db(a) 39 db(a) 44 db(a) Figur Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 6 m/s i alternativ 1. Figur Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 8 m/s i alternativ VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

48 kildestøjen fastsat til 93,9 / 95,8 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. For mølletypen i alternativ 1 (Vestas-møller med 126 meter rotor), er kildestøjen i forbindelse med beregning af støjbidraget ved de udendørs opholdsarealer fastsat til 103,1 / 104,4 db(a) ved en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ved beregning af den lavfrekvente støj indendørs er kildestøjen fastsat til 90,9 / 92,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. Der foreligger ikke konkret målte kildestøjstal for de eksisterende møller, som indgår i beregningerne. Kildestøjen for disse møller er derfor fastsat på baggrund af generelle data fra bilaget til Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller eller fra det såkaldte kildestøjsprojekt, som er gennemført af Grontmij's lydafdeling Acoustica og EMD [4a]. De anvendte data fremgår af miljørapportens bilag 2 til 7. Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducenten på baggrund af støjmålinger på tilsvarende møller, og producenten står inde for, at 37 db(a) 42 db(a) 39 db(a) 44 db(a) Figur Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 6 m/s i 0-alternativet. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 48 Figur Kort over støjudbredelse udendørs ved vindhastighed på 8 m/s i 0-alternativet.

49 det beregnede støjbidrag ved hver nabobeboelse vil kunne overholde gældende lovgivning ved en eventuel efterprøvning. Det forudsættes generelt, at ingen af møllerne udsender tydeligt hørbare toner (rentoner), idet den beregnede støjbelastning ved modtageren herved øges med 5 db. Jævnfør bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er der en samlet ubestemthed på +/- 2 db(a) ved måling af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget ved naboer. Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanterne i takt med udvikling af nye komponenter, og som det fremgår af projektbeskrivelsen vil andre tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle, når projektet skal realiseres. Vestas-møller med 126 meter rotor vil således eventuelt også kunne anvendes i hovedforslaget, ligesom Vestasmøller med 117 meter rotor vil kunne anvendes i alternativ 1, uden at der vurderes at være behov for støjdæmpning. De tilsvarende mølletyper fra Siemens med enten 113 eller 130 meter rotor, vurderes ligeledes at kunne anvendes uden støjdæmpning. Såfremt der skulle være behov 20 db 20 db Figur Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 6 m/s i hovedforslaget. Figur Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 8 m/s i hovedforslaget. 49 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

50 for det, vil én eller flere af møllerne dog kunne støjdæmpes individuelt i nødvendigt omfang. Det vil derfor være den kildestøj, der fastsættes i forbindelse med mølleleverancen, som vil være den gældende, og det vil her eventuelt kunne vise sig, at der er behov for støjdæmpning af den pågældende mølletype. Ved opstilling af møllerne skal der indgives anmeldelse med dokumentation for at støjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden - kan overholdes for den valgte mølletype. Støjberegningerne for både hovedforslaget og alternativ 1 viser, at den beregnede støj ved nærmeste naboer kan overholde de gældende regler, men kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling og beregning viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af vindmøllerne indstilles. Støjgrænserne anses i denne sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet minus ubestemtheden overholder støjgrænserne. 20 db 20 db Figur Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 6 m/s i alternativ 1. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 50 Figur Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 8 m/s i alternativ 1.

51 Vurdering af støjforhold Støj ved udendørs opholdsarealer Det fremgår af kortene figur 4.12 til 4.15 og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo gengivet i figur 4.24 samt i miljørapportens bilag 2 og 3, at ingen udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land omkring mølleområdet ved Skodsebølle vil blive udsat for mere end henholdsvis 42,0 og 44,0 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s, og ingen afgrænsede landsbyer eller tilsvarende områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, vil blive udsat for mere end henholdsvis 37,0 og 39,0 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s ved anvendelse af de aktuelle mølletyper i hovedforslaget og alternativ 1. Hermed er lovkravene for støj som udgangspunkt overholdt. Nabo A (Søndermarksvej 5), som tilhører Øllingesøgård Gods, ligger nord for mølleområdet, og er den beboelse i det åbne land omkring de nye møller, som påvirkes mest i hovedforslaget. Støjbidraget er beregnet til 39,0 / 40,8 db(a), hvor det maksimalt må være 42,0 / 44,0 db(a) ved hen- 20 db 20 db Figur Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 6 m/s i 0-alternativet. Figur Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 8 m/s i 0-alternativet. 51 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

52 holdsvis 6 m/s og 8 m/s. Nabo P (Skodsebøllevej 33), som ligger syd for mølleområdet, påvirkes næstmest i hovedforslaget, hvor støjbidraget er beregnet til 37,8 / 39,2 db(a). Nabo P (Skodsebøllevej 33), påvirkes mest i alternativ 1, hvor der er beregnet et støjbidrag på 39,1 / 40,1 db(a). I både hovedforslaget og alternativ 1 vil støjgrænserne således være overholdt med en stor margin på ca. 3 db(a) eller mere ved alle beboelser i det åbne land. Landsbyen Græshave, som ligger sydvest for mølleområdet, er det område med støjfølsom arealanvendelse, som påvirkes mest. Ved den mest støjbelastede del af området, nabo R (Skodsebøllevej 34), er støjbidraget i hovedforslaget beregnet til 33,7 / 35,1 db(a), hvor de skærpede lovkrav ved denne områdetype med støjfølsom arealanvendelse er på 37,0 / 39,0 db(a). I alternativ 1 er støjbidraget beregnet til 34,7 og 35,7 db(a). Dermed er støjgrænserne for denne type område ligeledes overholdt med god margin. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Skodsebølle, vil naboerne påvirkes af støj fra de seks eksisterende vindmøller indtil disse nedtages. Flere af naboerne langs Skodsebøllevej umiddelbart syd for de seks eksisterende møller vil være mere påvirket med støj ved udendørs opholdsarealer i 0-alternativet end der er beregnet i hovedforslaget og alternativ 1 med tre nye møller. Der er således beregnet et støjbidrag på 40,0 / 40,4 db(a) ved nabo N (Skodsebøllevej 29), som påvirkes mest. Ved landsbyen Græshave længere mod vest vil støjen være noget lavere i 0-alternativet end der er beregnet i hovedforslaget og alternativet. Beregningerne for 0-alternativet fremgår af kortene figur 4.16 og 4.17 samt figur 4.24, hvor beregnede støjbidrag ved hver enkelt nabo er gengivet. Den samlede beregning VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE er indsat som miljørapportens bilag 4. Lavfrekvent støj indendørs Det fremgår af kortene figur 4.18 til 4.21 og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo gengivet i figur 4.24 samt i miljørapportens bilag 5 og 6, at ingen beboelser i det åbne land vil blive udsat for mere end 20 db(a) lavfrekvent støj indendørs ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s, og støjgrænsen vil ligeledes være overholdt indendørs i af grænsede landsbyer eller tilsvarende områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Hermed er lovkravene overholdt. Ligesom det er tilfældet med støjen ved de udendørs opholdsarealer, er det nabo A (Søndermarksvej 5), som påvirkes mest med lavfrekvent støj indendørs i hovedforslaget. Ved beboelsen, som ligger nord for mølleområdet og tilhører Øllingesøgård Gods, er støjbidraget beregnet til 13,4 / 15,7 db (A) ved henholdsvis 6 og 8 m/s, hvor den maksimalt må være 20,0 db(a). Tilsvarende påvirkes nabo P (Skodsebøllevej 33) syd for mølleområdet mest i alternativ 1, idet der er beregnet et støjbidrag på 12,1 / 14,4 db(a). Der er dog beregnet 12,7 / 14,4 db(a) ved nabo Y (Græshavevej 32), som er nærmeste nabo til den eksisterende møllegruppe mod vest. Støjgrænserne vil således være overholdt med en stor margin på mere end 4 db(a) i hovedforslaget og mere end 6 db(a) i alternativ 1 ved alle beboelser i det åbne land. Ved Græshave, som er det nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse, er der beregnet et støjbidrag på 9,3 / 11,4 db(a) i hovedforslaget og 8,3 / 9,7 db(a) i alternativ 1. Støjgrænserne på 20,0 db(a) ved både 6 og 8 m/s, vil således være overholdt med mere end 8 db(a) i hovedforslaget 52 og mere end 10 db(a) i alternativ 1. hvor den maksimalt må være 20,0 db(a). I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Skodsebølle, vil naboerne påvirkes af lavfrekvent støj fra de seks eksisterende vindmøller indtil disse nedtages. Ligesom ved den almindelige støj ved udendørs opholdsarealer, vil flere af naboerne langs Skodsebøllevej umiddelbart syd for de seks eksisterende møller være mere påvirket af lavfrekvent støj indendørs i 0-alternativet end der er beregnet i hovedforslaget og alternativ 1 med tre nye møller. Der er således beregnet et støjbidrag på 14,2 / 15,4 db(a) ved nabo N (Skodsebøllevej 29), som påvirkes mest. Ved landsbyen Græshave længere mod vest vil den lavfrekvente støj indendørs være noget lavere i 0-alternativet end i hovedforslaget, mens der er meget lille forskel i forhold til alternativ 1. Beregningerne for 0-alternativet fremgår af kortene figur 4.22 og 4.23 samt figur 4.24, hvor beregnede støjbidrag ved hver enkelt nabo er gengivet. Den samlede beregning er indsat som miljørapportens bilag 7.

53 STØJ SKYGGEKAST Nabo Udendørs opholdsareal Indendørs (lavfrekvent) Udendørs opholdsareal db(a) ved 6 m/s db(a) ved 8 m/s db ved 6 m/s db ved 8 m/s Timer og minutter pr. år Grænseværdi 42,0 44,0 20,0 20,0 10:00 H A1 0-alt. H A1 0-alt. H A1 0-alt. H A1 0-alt. H A1 0-alt. A - Søndermarksvej 5 39,0 36,3 33,2 40,8 37,5 33,8 13,4 8,8 9,0 15,7 10,3 10,2 6:02 2:50 0:00 B - Bjerreskovvej 18 36,5 34,0 35,0 38,3 35,1 35,6 11,2 6,9 10,2 13,5 8,3 11,4 8:52 5:36 0:23 C - Bjerreskovvej 14 33,8 31,8 33,1 35,5 32,8 33,6 9,0 5,2 8,6 11,3 6,6 9,9 4:36 3:02 0:29 D - Bjerreskovvej 16 34,0 31,9 33,4 35,6 33,0 33,9 9,2 5,3 8,8 11,4 6,7 10,1 4:48 3:13 0:36 E - Bjerreskovvej 20 34,3 32,3 33,9 36,0 33,4 34,5 9,5 5,6 9,3 11,7 7,0 10,5 5:18 3:36 0:53 F - Skodsebøllevej 28 33,4 32,5 35,0 34,6 33,2 35,3 8,4 5,6 9,9 10,6 7,0 11,1 5:45 5:08 1:13 G - Skodsebøllevej 21 33,5 32,7 35,1 34,6 33,3 35,4 8,4 5,7 10,0 10,6 7,1 11,2 4:04 8:03 1:55 H - Skodsebøllevej 19 32,9 32,1 34,2 34,1 32,7 34,5 8,0 5,3 9,3 10,2 6,7 10,5 4:53 4:50 0:53 I - Skodsebøllevej 17 32,5 31,7 33,7 33,7 32,3 34,0 7,7 5,0 8,9 9,9 6,4 10,1 5:40 3:29 1:42 J - Skodsebøllevej 15 32,3 31,4 33,3 33,5 32,0 33,6 7,5 4,8 8,6 9,7 6,2 9,8 6:03 2:57 1:24 K - Skodsebøllevej 30 34,4 33,6 36,7 35,7 34,3 37,1 9,3 6,4 11,3 11,5 7,9 12,6 4:45 10:11 4:47 L - Skodsebøllevej 25 34,9 34,3 37,3 36,1 34,9 37,7 9,6 6,9 11,8 11,8 8,3 13,0 2:06 7:57 0:46 M - Skodsebøllevej 32 35,9 35,3 39,2 37,2 36,1 39,7 10,5 7,8 13,4 12,7 9,2 14,6 1:55 9:06 1:57 N - Skodsebøllevej 29 37,2 37,3 40,0 38,4 38,0 40,4 11,4 9,3 14,2 13,6 10,7 15,4 0:00 1:22 0:00 O - Skodsebøllevej 31 37,0 37,4 38,1 37,6 37,6 38,0 10,8 9,2 12,3 13,0 10,6 13,5 0:00 0:00 0:00 P - Skodsebøllevej 33 37,8 39,1 38,8 39,2 40,1 39,2 12,1 11,0 13,3 14,4 12,4 14,5 0:00 0:00 2:30 Q - Skodsebøllevej 35 36,6 38,1 36,3 38,0 39,1 36,7 11,3 10,3 11,2 13,5 11,7 12,5 0:00 0:00 2:04 U - Græshavevej 41 34,8 35,2 33,1 36,1 36,3 33,9 10,8 10,1 9,7 12,6 11,4 10,9 4:44 5:25 0:44 V - Græshavevej 37 35,1 35,8 32,6 36,6 36,9 33,3 10,8 9,9 9,2 12,8 11,2 10,4 6:41 7:19 0:39 W - Græshavevej 33 35,0 35,4 33,1 36,4 36,5 33,9 11,0 10,1 9,7 12,7 11,4 10,9 6:59 6:58 2:30 X - Græshavevej 39 34,9 35,5 32,8 36,4 36,6 33,5 10,8 9,9 9,4 12,7 11,2 10,6 6:45 7:12 1:39 Y - Græshavevej 32 37,2 37,1 36,7 38,3 38,2 37,7 13,0 12,7 12,6 14,4 13,9 13,8 7:53 8:09 7:23 Grænseværdi 37,0 39,0 20,0 20,0 10:00 R - Skodsebøllevej 34 33,7 34,7 31,8 35,1 35,7 32,2 9,3 8,3 8,2 11,4 9,7 9,4 3:34 7:34 0:02 S - Græshavevej 48 34,0 34,2 33,1 35,2 35,2 33,9 10,3 9,7 9,7 11,9 11,0 10,9 4:51 5:52 2:31 T - Græshavevej 34 35,0 35,2 34,0 36,2 36,2 34,9 11,1 10,6 10,5 12,7 11,9 11,7 4:33 5:32 2:13 Figur Skema med beregning af støj og skyggekast ved de nærmeste beboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse omkring projektområdet i hovedforslaget (H) ved opstilling af Vestas-møller med 117 meter rotor og i alternativ 1 (A1) ved opstilling af Vestas-møller med 126 meter rotor set i forhold til 0-alternativet. 53 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

54 4.3. Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør om der dannes generende skygger. For det første skal solen skinne for, at der kan dannes skygger, og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Når det er vindstille eller når der er vindhastigheder på under 3 meter pr. sekund, så kører møllens vinger almindeligvis ikke rundt, og der dannes dermed ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Disse tre meteorologiske forhold indgår, sammen med en række andre tekniske forhold, i de beregninger, som beskrives i det efterfølgende. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Figur Kort over udbredelse af beregnet skyggekast i hovedforslaget. Linjerne viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel værdi. Rød angiver grænseværdien på 10 timer pr. år, grøn 5 timer og sort viser 0 timer. 54

55 regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler i vejledningen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Det fremgår af gældende retningslinjer i Lolland Kommuneplan , at den anbefalede maksimumgrænse på 10 timers skyggetid årligt ikke må overskrides, og at det skal sikres ved, at møllerne får påmonteret teknik og software, der gør det muligt, at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt. Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene tager højde for de meteorologiske forhold, som beskrevet i forrige afsnit, mens den anden udregner det teoretisk mulige antal skyggekasttimer uden hensyntagen til vind og vejr. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabo vil blive udsat for i gennemsnit over en årrække. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet Wind- PRO 3.0/3.1 (Shadow). I beregningsprogrammet indgår generelle statistiske data for sandsynligheden for solskin, og fordeling af møllernes driftstid Nabo A Nabo B Nabo F Nabo R Nabo T Nabo V Figur Grafisk kalender over skyggekast fra de nye møller i hovedforslaget ved et repræsentativt udvalg af de nærmeste nabobeboelser (nabo A, B, F, R, T og V). Lodret akse angiver klokkeslæt og vandret akse angiver årets måneder. Farverne angiver skyggekast fra forskellige møller. Hovedforslagets mølle 1 (grøn), mølle 2 (gul) og mølle 3 (blå). Øvrige farver angiver skyggekast fra eksisterende møller. 55 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

56 i forhold til forskellige vindretninger. De anvendte data fremgår af miljørapportens bilag 8 til 10. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og af samme årsag forudsættes skyggekastet at være uden betydning på afstande, hvor mindre end 20 % af solen er dækket af møllevingen. Skyggekastberegningerne for de 3 nye møller i hovedforslaget og alternativ 1 er gengivet på kort i figur 4.25 og Skyggekast fra de nærmeste eksisterende vindmøller mod vest og syd indgår i beregningerne. Beregninger for 0-alternativet, hvor de seks eksisterende møller bliver stående i området, fremgår af kort i figur På kortene vises de områder, som påføres skyggekast fra møllerne, og farverne angiver, hvor tæt på mølleområdet man skal være for at få et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbe-form" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timers skyggekast pr. år, hvilket svarer til den anbefalede grænseværdi. Såfremt det vælges at opstille andre tilsvarende mølle, herunder møller med større eller mindre rotordiameter end forudsat i beregningerne for hovedforslaget og alternativ 1, vurderes skyggekastet ikke at afvige væsentligt fra det beregnede med henholdsvis Vestas-møller med 117 meter rotor i hoveforslaget og Vestas-møller med 126 meter rotor i alternativ 1, da møllernes totalhøjde er den samme. Møllerne med de største rotorer vil dag alt andet lige give lidt mere skyggekast end møllerne de mindste rotorer. Figur Kort over udbredelse af beregnet skyggekast i alternativ 1. Linjerne viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel værdi. Rød angiver grænseværdien på 10 timer pr. år, grøn 5 timer og sort viser 0 timer. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 56 Der er foretaget beregning af udendørs skyggekast i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et teoretisk vandret opholdsareal på 15 gange 15 meter placeret 1 meter over terræn i

57 retning mod møllerne. Dette areal består i princippet af en stor samling af 'punkter', og de konkret beregnede værdier for skyggekast på det udendørs opholdsareal ved hver enkelt nabo, som er angivet i oversigtsskemaet i figur 4.24, er derfor generelt højere end de værdier, der umiddelbart kan aflæses på kortene i figur 4.25, 4.27 og Beregningerne er foretaget med den såkaldte "drivhustilstand", som er en beregningsmetode i WindPro. Denne metode tillader beregning af skyggekast fra flere retninger samtidigt i modsætning til retningsbestemt beregning, som også kan anvendes. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast, især i tilfælde hvor der er tale om beboelser, der kan modtage skyggekast fra flere møller i løbet af året. Skyggekastberegningerne med antal skyggetimer for hver enkelt nabobeboelse er angivet i oversigtsskemaet figur For hver enkelt nabobeboelse er der herudover foretaget supplerende beregninger, hvor det er fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan forekomme. Det er muligt at udskrive en meget præcis optegnelse over, hvornår på dagen og hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe ved en given ejendom. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form i figur 4.26 og 4.28 for et repræsentativt udvalg af de nærmeste nabobeboelser omkring de nye møller i henholdsvis hovedforsla- Nabo A Nabo B Nabo F Nabo R Nabo T Nabo V Figur Grafisk kalender over skyggekast fra de nye møller i alternativ 1 ved et repræsentativt udvalg af de nærmeste nabobeboelser (nabo A, B, F, R, T og V). Lodret akse angiver klokkeslæt og vandret akse angiver årets måneder. Farverne angiver skyggekast fra forskellige møller. Alternativets mølle 1 (grøn), mølle 2 (gul) og mølle 3 (blå). Øvrige farver angiver skyggekast fra eksisterende møller. 57 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

58 get og alternativ 1. De tilsvarende beregninger for 0-alternativet er gengivet i figur Beregningerne for alle nabobeboelserne i hovedforslaget, alternativ 1 og 0-alternativet fremgår af miljørapportens bilag 8 til 10. Mulige foranstaltninger Møllefabrikanterne har udviklet programmer, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor skyggekastgenerne ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmet anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer på 10 timer pr. år ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. I VVM-tilladelsen til projektet kan der stilles krav om installering af teknik og software til håndtering af skygge-stop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang. Der er dog ikke beregnet skyggekastværdier over den fastsatte grænseværdi på 10 timer pr. år i hovedforslaget, og i alternativ 1 er der kun beregnet en mindre overskridelse i et enkelt tilfælde. Det skal bemærkes, at beregningen af skyggekast ikke tager højde for en eventuel afskærmende virkning af beplantning og bebyggelse omkring beboelserne, og at det reelle antal skyggetimer derfor ofte vil være mindre end beregnet. Dette vil gøre sig gældende i forhold til de fleste af nabobeboelserne, da disse i større eller mindre omfang er omgivet af beplantning og udhuse. Omvendt varierer de meteorologiske forhold fra år til år, og skyggekastet vil derfor også kunne være større end i gennemsnitsberegningen, og det kan eventuelt blive øget i møllernes levetid hvis fx. antallet af solskinstimer generelt stiger. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Figur Kort over udbredelse af beregnet skyggekast i 0-alternativet. Linjerne viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel værdi. Rød angiver grænseværdien på 10 timer pr. år, grøn 5 timer og sort viser 0 timer. 58

59 Vurdering af skyggekastforhold I hovedforslaget er der beregnet et reelt skyggekast på 8 timer og 52 minutter pr. år ved nabo B (Bjerreskovvej 18), som udsættes for den største påvirkning. Ved alle øvrige naboer, som udelukkende påvirkes af skyggekast fra de tre nye Vestas-møller med 117 meter rotor, ligger det beregnede skyggekast på omkring 6 timer pr. år eller mindre. Der er dog beregnet et samlet skyggekast på omkring 7 til 8 timer ved flere af nabobeboelserne på Græshave, som også påvirkes af skyggekast fra den eksisterende møllegruppe mod vest. Hvis der anvendes en mølletype med større rotordiameter på 126 eller 130 meter, vil det samlede antal skyggekasttimer øges en smule, men det vurderes, at skyggekastet vil være under 10 timer pr. år ved alle nabobeboelser. I alternativ 1 er der beregnet et reelt skyggekast på 10 timer og 11 minutter pr. år ved nabo K (Skodsebøllevej 30), som udsættes for den største påvirkning. Ved alle øvrige naboer, som udelukkende påvirkes af skyggekast fra de tre nye Vestas-møller med 126 meter rotor, ligger det beregnede skyggekast på omkring 9 timer pr. år eller mindre. Ligesom i hovedforslaget er der beregnet et samlet skyggekast på omkring 7 til 8 timer ved flere af nabobeboelserne på Græshave, som også påvirkes af skyggekast fra den eksisterende møllegruppe mod vest. Hvis der anvendes en mølletype med en lidt større rotordiameter på 130 meter, vil det samlede antal skyggekasttimer øges en anelse, men med 'skyggestop' kan skyg- Nabo A Nabo B Nabo F Nabo R Nabo T Nabo V Figur Grafisk kalender over skyggekast fra de eksisterende møller i 0-alternativet ved et repræsentativt udvalg af de nærmeste nabobeboelser (nabo A, B, F, R, T og V). Lodret akse angiver klokkeslæt og vandret akse angiver årets måneder. Farverne angiver skyggekast fra forskellige møller. 59 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

60 gekastet begrænses til under 10 timer pr. år ved alle naboer, herunder nabo K (Skodsebøllevej 30). Det fremgår af figur 4.26 og 4.28 samt af miljørapportens bilag 8 og 9, at skyggekastet ved nabo B (Bjerreskovvej 18), der påvirkes mest i hovedforslaget, vil kunne forekomme sidst på eftermiddagen omkring februar-marts og omkring oktober-november. Noget tilsvarende gør sig gældende i alternativ 1 og i forhold til de øvrige nabobeboelser på Bjerreskovvej (nabo C til E) nordøst for mølleområdet. Ved nabo K (Skodsebøllevej 30), der påvirkes mest i alternativ 1, og ved de øvrige nabobeboelser på Skodsebøllevej mod sydøst (nabo F til N) vil skyggekast kunne forekomme sidst på aftenen i sommerhalvåret i kortere eller længere perioder fra omkring maj til omkring august. Ved nabo N vil der dog ikke forekomme skyggekast i hovedforslaget ligesom der generelt ikke vil forekomme skyggekast ved de øvrige nabobeboelser på Skodsebøllevej syd for mølleområdet (nabo O til Q). Ved nabo R (Skodsebøllevej 34) og den øvrige del af Græshave mod sydvest vil skyggekastet kunne forekomme tidligt om morgenen i sommer sommerhalvåret, hovedsageligt omkring maj til august. Ved nabobeboelserne på Græshavevej mod sydvest (herunder nabo S og T) og mod vest ved Øllingesøgård (nabo U til X) vil skyggekastet kunne forekomme tidligt om morgenen i martsmaj og i august-september. Disse nabobeboelser vil desuden i begrænset omfang være påvirket af skyggekast fra de tre eksisterende møller mod vest. Skyggekastet fra disse møller forekommer VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE sidst på eftermiddagen eller om aften i kortere perioder fra marts til oktober. Ved nabo Y (Græshavevej 34) mod nordvest vil skyggekast fra de nye møller kunne forekomme om morgenen sidst i februar eller staren af marts og i oktober. Denne nabobeboelse påvirkes dog hovedsageligt af skyggekast fra de eksisterende møller midt på eftermiddagen fra november til januar. Ved etablering af skyggestop på de nye vindmøller i hovedforslaget og alternativ 1, vil den anbefalede grænseværdi for skyggekast kunne overholdes ved alle nabobeboelserne, herunder nabo K (Skodsebøllevej 30), hvor der i alternativ 1 er beregnet lidt over 10 timers skyggekast ved opstilling af Vestas-møller med 126 meter rotor. Uanset valg af mølletype vurderes disse at kunne anvendes uden at medføre væsentlige gener for de omkringliggende beboelser. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Skodsebølle, påvirkes de omkringliggende nabobeboelser på Bjerreskovvej og Skodsebøllevej kun i begrænset omfang af skyggekast fra de seks eksisterende møller. Nabo K (Skodsebøllevej 30) påvirkes mest, idet der er beregnet et skyggekast på knap 5 timer. Der er herudover beregnet godt 7 timers skyggekast ved nabo Y (Græshavevej 34), men denne nabobeboelse påvirkes udelukkende af skyggekast fra de tre eksisterende møller i gruppen mod vest. 4.4 Reflekser Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan virke generende for naboer til vindmøller. Problemet opstår særligt ved visse kombinationer af nedbør og sollys. 60 Moderne møllevinger har en overfladebehandling, der bevirker, at de fremstår med et lavt glanstal på ca. 30, og de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes til at reducere generne. Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer eller redskaber til vurdering af påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger. 4.5 Samlet vurdering af naboforhold Ved en samlet vurdering af mølleprojektets påvirkning af nabobeboelser fremstår projektet særdeles godt med hensyn til afstand mellem beboelser og møller, støjpåvirkning og skyggekastgener. Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes at være mest markant ved nabobeboelsen E (Bjerreskovvej 20). Ejendommen ligger øst for vindmølleområdet, og der findes kun sparsom beplantning i retning mod vest, hvilket betyder, at der fra beboelsen og fra en stor del af haven vil være frit udsyn til de nye vindmøller. De fleste af de øvrige nabobeboelser er omgivet af beplantninger eller bebyggelse, der skærmer af for udsynet mod møllerne. Møllerne vil dog kunne være dominerende i forhold til nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor udsynet til møllerne ikke er afskærmet af beplantning eller bebyggelse. Gældende afstandskrav mellem vindmøllerne og nabobeboelser er overholdt med stor margin. I både hovedforslaget og alternativet er der kun tre nabobeboelser inden for en afstand af meter, som ikke er ejet af deltagere i mølleprojektet.

61 Lovgivningens krav i forhold til, hvad nabobeboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse må udsættes for af støjpåvirkning i forhold til udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs, vil kunne overholdes med stor margin i de beskrevne projektforslag. Mølletyperne i hovedforslaget såvel som i alterrnativ 1 vil endvidere kunne overholde støjgrænserne uden støjdæmpning. Beregningerne for alternativ 1 tager udgangspunkt i en mølletype, som støjer lidt mindre den mølletype, som hovedforslaget tager udgangspunkt i. Dette betyder, at den beregnede støj ved de nærmeste nabobeboelser på Skodsebøllevej, som påvirkes mest, ikke er væsentligt højere i alternativ 1 selv om møllerne her placeres tættere på Skodsebøllevej. Den lavfrekvente støj indendørs er endvidere generelt lavere i beregningerne for alternativ 1 end i hovedforslaget. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne, som er overflade-behandlede, så de fremstår med et lavt glanstal. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Skodsebølle, vil de omkringliggende nabobeboelser fortsat blive påvirket af støj og skyggekast fra de seks eksisterende møller ved Skodsebølle i en årrække indtil de tages ned. I nogle tilfælde er de nærmeste nabobeboelser i 0-alternativet mere påvirket af støj ved udendørs opholdsarealer såvel som lavfrekvent støj indendørs end de vil være i hovedforslaget og alternativ 1. Til gengæld er møllernes visuelle påvirkning og omfanget af skyggekast generelt mindre i 0-alternativet. Alt taget i betragtning, vurderes det, at 0-alternativets påvirkning af naboerne samlet set vil være mindre end påvirkningen fra de nye møller. De fastsatte krav til maksimal skyggekastpåvirkning vil umiddelbart kunne overholdes i hovedforslaget, og i alternativet er der kun beregnet en mindre overskridelse ved en enkelt nabobeboelse. Møllerne kan forsynes med teknik og software til håndtering af 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet reduceres til under 10 timer ved alle nabobeboelser. Det konkrete behov vil afhænge af hvilken af de to opstillinger og hvilken mølletype, der vælges. Da beregningerne af skyggekast er baseret på statistiske data for klimaet, som kan ændre sig over en årrække, så kan Lolland Kommune i samråd med mølleopstiller aftale, at alle møllerne forsynes med skyggestop-modul som en ekstra sikkerhed for, at grænsen på 10 timers skyggekast vil kunne overholdes i hele møllernes levetid. 61 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

62 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 5.1. Luftforurening og klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv påvirkning på klimaet og luften. Der er mange gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer: - Det fører til en øget produktion af vedvarende energi uden udledning af drivhusgasser, og er dermed med til at reducere den globale opvarmning. - Elektricitet produceret af vindmøller fortrænger el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes fossile energikilder så som kul, naturgas, biobrændsel og i mindre omfang olie. - Det er med til at mindske luftforureningen, da der hverken udledes drivhusgassen CO 2, eller svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), der begge blandt andet bidrager til forsuring af nedbøren og har skadelige indvirkninger på menneskers helbred. Set fra et politisk perspektiv er det netop et mål at mindske luftforureningen herunder udledningen af kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ). Desuden medvirker opstilling af vindmøller bl.a. til, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-protokollen og leve op til EU's klimamål. Her fastsatte EU i VE-direktivet et overordnet mål på mindst 20 % vedvarende energi i EU i 2020 for at reducere udledningen af drivhusgasser og øge forsyningssikkerheden. Danmark har i denne forbindelse forpligtet sig til en målsætning om mindst 30 % vedvarende energi i VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Derudover har den danske regering ifølge Energistrategi 2050 som mål, at være uafhængige af fossile energikilder i I strategien lægges der i den forbindelse stor vægt på, at vindkraft kommer til at udgøre en væsentlig del af den fremtidige energiproduktion. I det følgende afsnit vil der blive set på, hvor stor en reduktion af de førnævnte forureningstyper (CO 2, SO 2, NO x ) samt af slagger og flyveaske det medfører, at gennemføre projektet. Til beregningerne anvendes der omregningstal fra Energinet.dk, samt produktionsberegninger for vindmøllerne udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger, dels ud fra landskabsmæssig ruhedsanalyse m.m. i beregningsprogrammet WindPRO. Der blive taget udgangspunkt i, at når der opsættes vindmøller fortrænges der en mængde el, som den normalt ville være produceret i Danmark. El produceret i Danmark stammer fra en blanding af primært fossile energikilder samt fra vedvarende energikilder. Desuden vil der blive sammenlignet med el produceret på udelukkende kulkraft. I den forbindelse anvendes Miljødeklaration for el leveret til forbrug i Danmark i 2015, som er udarbejdet som en del af Energinet.dk's Miljørapport 2016 [5a]. I figur 5.1 herunder fremgår det, hvor meget én produceret kwh medfører af førnævnte forureningskilder. Årsagen til, at der både sammenlignes med gennemsnitlig produceret el og el produceret ved hjælp af kul er, at det må forventes at el fra vindkraft primært vil fortrænge el produceret fra fossile kilder, da det er lettest at styre produktionen af el fra disse kilder. Det er dog ikke sikkert, at det netop er kul der fortrænges, da der også anvendes naturgas og biogas (som betegnes 62 som en vedvarende energikilde) i el produktionen. I praksis vil det altså være en blanding af ovenstående værdier der fortrænges, hvorfor de følgende beregninger i højere grad er tænkt som en rettesnor. Emissioner til luft g/kwh A B CO 2 (kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (metan - drivhusgas) 0,08 0,01 N 2 O (lattergas - drivhusgas) 0,003 0,006 Drivhusgasser i alt (CO 2 -ækvivalenter) 195 SO 2 (svovldioxid) 0,04 0,08 NO x (kvælstofilter) 0,15 0,19 CO (kulilte) 0,11 0,08 NMVOC (uforbrændte kulbrinter) 0,01 0,01 Partikler 0,01 0,01 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 6,5 33,2 Kulslagge 1,1 5,5 Afsvovlingsprodukter 2,6 13,2 Slagge (affaldsforbrænding) 8,1 RGA (røggasaffald) 1,3 Bioaske 0,9 Slagger, aske og røggasaffald i alt 20,5 51,9 Radioaktivt affald (mg) 0,1 Figur 5.1. Gennemsnitlig udledning af drivhusgasser, forurenende stoffer og affald i gram pr. kwh el produceret til forbrug i Danmark i 2015 (A) samt udledning pr. kwh el produceret på kulfyret kraftværk (B) [5a].

63 Desuden skal der knyttes en kommentar om, at den danske energisektor hele tiden udbygger sin andel af vedvarende energikilder. Det betyder, at udledningen af forurening fra el, som den gennemsnitligt produceres i Danmark, løbende mindskes. Beregningerne for de næste 20 år tager udgangspunkt i tal fra 2015, og tager altså ikke højde for den teknologiske udvikling 20 år frem. Vindmøllernes tekniske levetid er i beregningerne fastsat til 20 år, hvilket er den forventede minimumslevetid for vindmøllerne. Ved opstilling af Vestas-møller med 117 meter rotor er der beregnet en samlet produktion på ca. 37,5 mio. kwh pr. år, og ved opstilling af Vestas-møller med 126 meter rotor er der beregnet en samlet produktion på ca. 39,5 mio. kwh pr. år, jf. afsnit 2.2. Fortrængning af CO 2, SO2, NO x og andet affald De to tabeller herunder er lavet på baggrund af Energinet.dk's Miljørapport 2016 [5a], og tager udgangspunkt i de viste værdier i tabel 5.1. Der gives en oversigt over, hvor meget CO 2, SO 2, NO x og andet affald (slagger, flyveaske), der fortrænges ved at opstille enten hovedforslaget eller alternativ 1. I tabel 5.2 er tallene beregnet dels ud fra at der udelukkende fortrænges el i form af gennemsnitlig el produceret i Danmark i 2015, dels ud fra hvor meget der fortrænges, hvis vindmøllerne udelukkende fortrænger el produceret på kul Ressourcer og affald Anvendelsen af ressourcer og dannelsen af affald kan overordnet deles op i tre faser: Anlæg, drift og bortskaffelse. Herudover er den samlede energibalance væsentlig. Anlægsfase I anlægsfasen anvendes der ressourcer i form af materialer fremstilling af vindmøllerne, der fremstilles på fabrik. Det drejer sig overordnet om støbejern og stål samt kul- og glasfiber til møllevingerne. I forbindelse med opførelse af vindmøllerne skal der dagligt opsamles affald, som opbevares i godkendte containere for at sikre, at affaldsmate- REDUKTION I FORHOLD TIL GENNEMSNIT FOR EL LEVERET TIL FORBRUG I DANMARK Hovedforslag og alternativ 1 0-Alternativ Nettoreduktion Ton pr. år Ton på 20 år Ton pr. år Ton på 10 år Ton pr. år Ton på 20 år CO SO 2 1,5-1,6 30,0-31,6 0,3 3,0 1,2-1,3 27,0-28,6 NO x 5,6-5,9 112,5-118,5 1,1 11,3 4,5-4,8 101,2-107,2 Slagger mv REDUKTION I FORHOLD TIL EL FRA KULFYRET KRAFTVÆRK Hovedforslag og alternativ 1 0-Alternativ Nettoreduktion Ton pr. år Ton på 20 år Ton pr. år Ton på 10 år Ton pr. år Ton på 20 år CO SO 2 3,0-3,2 60,0-63,2 0,6 6,0 2,4-2,6 54,0-57,2 NO x 7,1-7,5 142,5-150,1 1,4 14,3 5,7-6,1 128,2-135,8 Slagger mv Figur 5.2. Beregnet reduktion af luftforurening og restprodukter for de tre nye møller i hovedforslaget eller alternativ 1, de seks eksisterende møller i 0-alternativet og den samlede nettoreduktion. 63 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

64 rialerne ikke blæser væk. Herefter bortskaffes affaldet i henhold til Lolland Kommunes gældende affaldsregulativer for erhvervsaffald. Driftsfase Ved mølleproducentens eftersyn og service i driftsfasen skal eventuelt brugt olie samt opsamlet, spildt olie returneres til mølleproducenten eller direkte til godkendt aftager. Det skal løbende kontrolleres om kvaliteten af olie og øvrige væsker opfylder kvalitetskravene. Desuden skal møllerne være forsynet med indbyggede oliefiltre, hvilket begrænser behovet for olieskift. Eksempelvis skiftes gearolie kun omkring hvert 5. år. Der er nærmere redegjort for møllernes indhold af olie, kølevæske mv. i projektbeskrivelsens afsnit 2.2. Bortskaffelse Efter skrotning af en vindmølle kan stort set alle dele indgå i genbrugssystemet. Kun kul- og glasfiberdele (møllevinger og nacellen/generatorhusets afskærmning) genanvendes almindeligvis ikke i dag, men det forventes, at det bliver muligt i fremtiden, så der indenfor de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. Energibalance Energibalance er vigtig i vurderingen af forskellige typer el-produktionsanlæg. Energibalancen er den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse set over produktets samlede levetid. Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder. De seneste undersøgelser viser, at en moderne vindmølle i sin tekniske levetid (ca. 20 år) producerer ca. 35 gange mere energi, end der anvendes til at fremstille den, selvfølgelig afhængig VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE af vindforhold osv. Under normale vindforhold bruger den kun ca. 6-8 måneder til at skabe den energi, der anvendes til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse [5b]. I dette projekt anvendes enten Vestas V117-3,45 MW, Vestas V126-3,6 MW eller tilsvarende moderne mølletyper. Disse mølletyper har en større produktion end de møller, der har indgået i de ovenstående undersøgelser, og de planlagte vindmøller vurderes derfor at have en tilsvarende eller bedre energibalance Geologi og grundvandsinteresser Okker Vindmøllerne i dette projekt opstilles på arealer, der ikke umiddelbart er kortlagt og klassificeret i forhold til okker-udledning. Som det fremgår af figur 5.4 er projektområdet dog lokaliseret umiddelbart i nærheden af lavbundsarealer, der ikke er okkerklassificeret (de lyseblå felter på figur 5.4 er lavbundsarealer, der ikke er okkerklassificeret). Inden møllerne rejses, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som bl.a. undersøges for okkerindhold, og som kan indgå i det fremtidige dokumentationsmateriale i Lolland Kommune. Ved eventuelt behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenterne skal det sikres, at der ikke vil ske udledning af okker til områdets vandløb og søer. 64 Grundvand og jordbund Jordbunden i projektområdet, hvor vindmøllerne opstilles, består af lerjord og sandblandet lerjord, som generelt yder en god beskyttelse af grundvandet mod forurenende stoffer, der spildes på jordoverfladen. Hver mølle i projektet indeholder olie mv., som er nærmere beskrevet i afsnit 2.2. Ved uheld er der en risiko for, at en del af denne oliemængde kan havne på jorden. Risikoen anses dog for at være minimal, og uheld vil på grund af den automatiske overvågning hurtigt blive opdaget, således at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforureninger. Vindmøllerne er desuden konstrueret sådan, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (generatorhuset) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Samlet set vurderes mølleanlægget ikke at udgøre nogen trussel mod grundvandsressourcerne i området, men der bør dog tages størst mulige Figur 5.4 Lavbundsarealer og jordbund

65 hensyn, så en mulig forurening forhindres. Vandindvinding Møllerne placeres ikke i et område med drikkevandsinteresser. Der ca. 375 m fra hovedforslaget til et område med drikkevandsinteresser og ca. 575 meter fra alternativ1 til disse områder. Der kan opstå spild eller udslip af olie i anlægsfasen fra arbejdsmaskinerne. Der skal dog altid tages særlig hensyn til denne risiko under anlæg. Det vurderes dog, at denne risiko er så lille at den kan sammenlignes med den risiko, der allerede er i dag ved den landbrugsmæssige drift af jorden. Den største forureningsrisiko ved vindmølledrift vil være en læk af gearolie i driftsfasen. Det vil dog være let at opdage læk af gearolie, da det vil løbe ned ad vindmølletårnet og være synligt herfra. Skulle olien nå jorden vil den ikke være særlig Figur 5.5 Drikkevandsinteresser vist med blå markering i forhold til hovedforslagets møller. mobil og vil kunne opsuges af jorden. Samlet set vurderes det, at der ikke vil være nogen forureningsrisiko for grundvandet i vindmølleområdet. Der findes ingen boringer nær projektområdet ud over nogle prøveboringer udført i forbindelse med opførelse af de eksisterende vindmøller. Det vurderes, at ingen anlæg eller boringer vil blive påvirket af etableringen af vindmøllerne Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur. Natura 2000 er en samlet betegnelse for EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder og Ramsar-områder. Områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Ramsar-områderne er sammenfaldende med visse EF-fuglebeskyttelsesområder og omfatter vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning. EF-habitatområder Det nærmeste Natura 2000-område er EFhabitatområde nr. 157 Halsted Kloster som ligger ca. 6,8 km nord for den nærmeste af de 3 møller i hovedforslaget. Mod sydvest ligger EF-habitatområde nr. 260 Femern Bælt ca. 10 km fra nærmeste mølleplacering. Mod nordvest ligger EF-habitatområde nr. 158 Nakskov Fjord ca. 10,6 km fra mølleprojektet. Mod nordøst ligger EF-habitatområde nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog-Rødsand ca. 13 km fra mølleprojektet. Sydøst for projektområdet ligger EF-habitatområde nr. 156 Maribo Søerne i en afstand af ca. 14 kilometer. Øvrige habitatområder ligger mere end 27 km fra mølleprojektet. EF-fuglebeskyttelsesområder Nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 88 Nakskov Fjord og Inderfjord ligger ca. 6 km nordvest for projektområdet. Mod nordøst ligger EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 85 Smålandshavet nord for Lolland ca. 13 km fra nærmeste mølleplacering. Mod øst ligger EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 87 Maribo Søerne og mod sydøst nr. 83 Kyststrækningen v. Hyllekrog-Rødsand henholdsvis ca. 14 km og ca. 20 km fra nærmeste mølleplacering. Øvrige EF-fuglebeskyttelsesområder ligger mere end 37 km fra projektområdet. RAMSAR-områder Det nærmeste Ramsar-område nr. 23 Nakskov Fjord og Inderfjord ligger ca. 6 km nordvest for nærmeste mølleplacering. Mod nordøst ligger Ramsar-område nr. 21 Smålandshavet nord for Lolland ca. 13 km fra projektområdet. Mod øst ligger område nr. 24 Maribo Søerne ca. 14 km fra projektområdet og mod sydøst ligger Ramsarområde nr. 25 Farvandet mellem Lolland og Falster med Rødsand, Guldborg Sund og Bøtø Nor ca. 20 km fra området. Øvrige Ramsar-områder ligger mere end 38 km fra projektområdet. Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for de nærmeste EFfuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder er listet i henholdsvis bilag 11 og 12. Det fremgår heraf, hvilke arter og naturtyper i de pågældende områder, der er under særlig bevågenhed. Der er geografisk sammenfald mellem de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsar områder. Det nærmeste Natura-2000 område Nakskov Fjord og Inder- 65 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

66 fjord omfatter størstedelen af Nakskov Fjord, Sønder Nor og et havareal umiddelbart vest for fjorden ude i Langelandsbæltet. Desuden indgår Nakskov Inderfjord, der er en brakvandssø syd for Nakskov By og med forbindelse til fjorden via sluseporte. Natura 2000-området Nakskov Fjord og Inderfjord er især udpeget på grund af det rige fugleliv i fjorden - både ynglende fugle, rastende trækfugle og overvintrende fugle. De mange småøer giver mulighed for, at jordrugende fugle som terner, måger og vadefugle kan yngle, ligesom det store fladvandede område i fjorden er fødekammer for både ynglefugle og vinterrastende fugle. På udpegningsgrundlaget er der indgår der 16 fuglearter, herunder 9 arter af trækfugle, blandt andet Sangsvane, Havørn, Bramgås, Sædgås, og Grågås. Natura 2000-området Maribo Søerne er af international betydning for flere rastende andefuglearter. Rørskove og øer udgør nationalt vigtige ynglelokaliteter for fuglearter på udpegningsgrundlaget. I de udbredte ellesumpe holder Traner ind imellem til. I skovene yngler Havørn og Hvepsevåge, og der forekommer hele ti arter flagermus, bl.a. Bredøret flagermus, som er på udpegningsgrundlaget. I den sydlige del af Natura 2000-området Smålandshavet nord for Lolland findes store områder med sammenhængende ålegræsbede. De marine naturtyper er spisekammer for internationalt beskyttelseskrævende fuglearter. Det gælder for oversomrende og rastende flokke af svaner, ænder og gæs. Andre arter er knyttet til området både i forbindelse med anlæg af yngleplads og under fødesøgning, bl.a. kystfuglene og sælerne. Derudover er der på udpegningsgrundlaget for området også Havørn og flagermusarterne Bredøret flagermus og Damflagermus. Projektets mulige påvirkning af disse - og øvrige beskyttede arter - er vurderet nærmere i de efterfølgende afsnit. Den samlede vurdering er, at dyrearterne på udpegningsgrundlagene ikke vil blive påvirket væsentligt af mølleprojektet. Internationalt beskyttede arter Habitatdirektivets bilag IV Med baggrund i artikel 12 bilag IV til EU s Habitatdirektiv skal blandt andet følgende arter vurderes: Odder, Flagermus (flere arter), Løgfrø, Spidssnudet frø, Strandtudse, Stor Vandsalamander og Markfirben. Påvirkningen af flagermus er beskrevet detaljeret Figur 5.6. EF-habitatområder. Figur 5.7. EF-fuglebeskyttelsesområder. Figur 5.8. Ramsar-områder. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 66

67 i et følgende afsnit (påvirkning af flagermus), og en oversigt over samtlige bilag IV arter og projektets mulige påvirkning fremgår af figur 5.9. Odder Arten var tidligere udbredt i det meste af Danmark. Bestanden har været hårdt truet, hvor den i 1980érne næsten kun fandtes i det nordvestlige Jylland. Arten har siden bredt sig til Fyn og er fundet i et mindre område i Vestsjælland. Arten forekommer ikke på Lolland, Falster og Møn. Odderen lever i tilknytning til vådområder. Birkemus Arten forekommer hovedsagligt i det vestlige Limfjordsområde og det sydlige Jylland. Arten er ikke registreret på Lolland [5c, 5d]. Hasselmus Arten forekommer i visse skovområder i Midt-, Syd-, og Sydvestsjælland, på Sydfyn samt i det østlige og sydlige Jylland. Arten er ikke registreret på Lolland [5c, 5d]. Markfirben Arten er vidt udbredt i Danmark, men i visse egne er den dog sjælden, så som i dele af Jylland Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets påvirkning Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets påvirkning Havpattedyr - Marsvin Ingen Ingen Ingen effekt Krybdyr - Markfirben Ingen Markfirben er sjældne på Lolland og forventes ikke at forekomme i området Ingen effekt Rovdyr - Odder Flagermus - Bechsteins Flagermus - Brandts Flagermus - Bredøret Flagermus - Brunflagermus - Damflagermus - Dværgflagermus - Frynseflagermus - Langøret Flagermus - Leislers Flagermus - Nordflagermus - Pipistrelflagermus - Skimmelflagermus - Skægflagermus - Stor Museøre - Sydflagermus - Troldflagermus - Vandflagermus Ingen Under biologisk gennemgang i sommer og efterår 2016 er følgende flagermusarter registreret (alle med detektormetoden) - Vandflagermus - Frynseflagermus - Troldflagermus - Dværgflagermus - Brunflagermus - Sydflagermus - Bredøret flagermus - Langøret flagermus Arten forekommer ikke i projektområdet Følgende arter af flagermus kan potentielt forekomme i området Brandts flagermus Vandflagermus Frynseflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Brunflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Bredøret flagermus Langøret flagermus Ingen effekt Lejlighedsvis tab af individer Padder - Grønbroget Tudse - Klokkefrø - Løgfrø - Løvfrø - Spidssnuet Frø - Springfrø - Strandtudse - Stor Vandsalamander Fisk - Snæbel Insekter - Bred vandkalv - Lys skivevandkalv - Eremit - Grøn kølleguldsmed - Grøn mosaikguldsmed - Stor kærguldsmed - Sortplettet blåfugl Muslinger - Tykskallet malermusling Ingen Ingen Følgende arter kan potentielt forekomme i nærområdet -Grønbroget tudse -Løgfrø -Løvfrø -Spidssnudet frø -Springfrø -Stor vandsalamander Arten forekommer ikke i projektområdet Ingen effekt Ingen effekt Ingen Ingen Ingen effekt Ingen Arten forekommer ikke i projektområdet Ingen effekt Gnavere - Birkemus - Hasselmus Ingen Arterne forekommer ikke i projektområdet Ingen effekt Planter - Enkelt Månerude - Fruesko - Gul Stenbræk - Liden Najade - Mygblomst - Vandranke - Krybende sumpskærm Ingen Ingen oplysninger Ingen effekt Figur 5.9. Samlet oversigt over de danske bilag IV arter med vurdering af mølleprojektets mulige påvirkning. 67 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

68 og på Lolland. Markfirben kan ikke forventes at forekomme i området [5d, 5e]. I områder hvor Markfirben er udbredt forekommer den hvor der er solvendte skråninger, vejskråninger, grusgrave, overdrev eller heder. Der er ikke kendte fund af markfirben på lokaliteten og arten blev ikke fundet under besigtigelserne [5e, 5f, 5g]. Tilstedeværelse af vindmøller og dertilhørende vejanlæg berører ikke egnede habitater og projektet vurderes ikke at kunne genere arten. Padder Af de otte danske paddearter, som findes på Habitatdirektivets bilag IV, er syv arter registreret på Lolland [5d, 5f, 5h, 5g], og nedenfor vurderes arternes forekomst i eller omkring mølleområdet. Grønbroget tudse er ret sjælden i Danmark, men den kan lokalt være talrig. Med få undtagelse findes forekomsterne ved kystnære lokaliteter. Den er kendt fra Samsø, Lolland, Falster, Møn, Sydfyn, Nordøstsjælland, Amager, Bornholm og flere småøer. Der er ikke kendte registreringer i nærhed af projektområdet. Løgfrø forekommer på Lolland. Arten er i stærk tilbagegang og kendes ikke fra selve projektområdet eller nærområdet. Løvfrø er relativ sjælden i Danmark, men forekommer fortsat på den vestlige del af Lolland. Der er ikke kendte registreringer i nærhed af projektområdet. Spidssnudet frø forekommer overalt i Danmark på egnede naturtyper. Arten er registreret på kystnære lokaliteter på Lolland og kan potentielt forekomme i nærhed af projektområdet, men der er ingen kendte registreringer. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Springfrø forekommer i de sydlige dele af Danmark, herunder Lolland. Arten kendes ikke fra selve projektområdet eller i nærhed heraf. Strandtudse findes i klitheden langs den jyske vestkyst, på strandengene i Limfjorden, langs de indre danske kystlinjer, langs fjordene og Østersøkysten. Desuden findes den på ca. 20 indlandslokaliteter og i de såkaldte rockpools på Bornholm. Der er ikke kendte registreringer i nærhed af projektområdet. Stor vandsalamander er udbredt og almindelig i Østdanmark. Stor vandsalamander er på udpegningsgrundlaget for de nærmeste Natura 2000-områder Smålandsfarvandet nord for Lolland og Maribo Søerne. Arten kan potentielt forekomme i egnede vandhuller. Der er ikke kendte registreringer i nærhed af projektområdet. Mølleplaceringer, arbejdsarealer og veje berører ikke søer i området, og arter som fx. Stor vandsalamander og Spidssnudet frø, der yngler i vandhuller, påvirkes ikke i væsentlig grad. Opsætning og drift af vindmøller, etablering af tilkørselsveje mv. forårsager ikke tab af habitater for padder, og hele projektet vurderes ikke at påvirke paddebestandene. Fugle i området Fugleobservationer Under besigtigelser i 2016 i projektområdet og skovene nord for projektet er der observeret følgende fugle: Fiskehejre 1, Grågås 11, Gråand 1, Hvepsevåge 1, Havørn 3, Musvåge 1, Stormmåge 1, Ringdue 10, Natugle 3, Mursejler 1, Stor Flagspætte 1, Sanglærke 17, Landsvale 10, Skovpiber 2, Gærdesmutte 5, Jernspurv 3, Rødhals 3, Solsort 68 8, Sangdrossel 5, Gærdesanger 1, Tornsanger 4, Havesanger 5, Munk 9, Gransanger 8, Grå Fluesnapper 1, Halemejse 1, Sumpmejse 2, Sortmejse 1, Blåmejse 4, Musvit 2, Spætmejse 1, Træløber 2, Korttået Træløber 1, Skovskade 1, Gråkrage 1, Bogfinke 7, Stillits 1, Tornirisk 2, Dompap 2 og Gulspurv 6. DOF-basen Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen) [5i] rummer observationer fra lokaliteter omkring mølleområdet. Fælles for de 10 nærmeste lokaliteter, der ligger inden for en radius af ca. 1-2 km fra mølleområdet, er, at antallet af observerede fuglearter generelt er meget lille. Dette billede er typisk for et område i det åbne land og generelt betragtes projektområdet ikke som et særlig vigtigt fugleområde. Der er dog enkelte observationer af arter fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og arter på den danske rødliste herunder svaner, gæs og rovfugle. Med en enkelt undtagelse er arterne observeret få gange og ganske få individer. Ifølge DOF-basen er der siden 2013 observeret et ynglende par Havørne i Volshave Skov. DOF Storstrøm oplyser, at der siden 2006 har ynglet Havørne i samme rede i Volshave Skov / Vesterlund umiddelbar nord for de planlagte møller. Den ene af ørnene er ringmærket som unge i Tyskland i 1999 [5j]. Havørnen har været udryddet som ynglefugl i Danmark, og først i 2005 er Havørnen set yngle i landet igen, og bestanden har siden været i fremgang. DOF oplyser at der i 2015 ynglede 72 par i Danmark [5k]. Der foreligger ikke oplysninger om kollisioner med de nuværende 6 vindmøller i området, og Lolland Kommune er ikke vidende om, at Havørne er kollideret med øvrige vindmøller i kommunen.

69 Hovedforslagets møller er placeret ca. 200 meter tættere på ørnereden end møllerne i alternativet. Alternativets møller placeret i omtrent samme afstand som den nordligste af de to eksisterende møllerækker. Fugle og vindmøller Fugle kan påvirkes på forskellig måde af opstilling og drift af vindmøller, her iblandt direkte drab ved kollision, forstyrrelse og fortrængning, barriereeffekt samt habitattab. Desuden er påvirkningen afhængig af bl.a. fuglenes trækruter, flyvehøjder og fødegrundlag. Kollision Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt være mulighed for kollision. kollisionsrisiko [5q]. Placering af møllerne på trækruter, i vådområder eller i andre områder med stor flyveaktivitet øger kollisionsrisikoen for fugle [5r, 5s]. Ud fra de tilgængelige undersøgelser, hvor man med sikkerhed ved, at fugle er kollideret med vindmøller, er dødeligheden beregnet til 2,3 døde fugle per vindmølle pr. år [5t]. Ved etablering af nye vindmølleparker er det derfor meget vigtigt, at inddrage planlægning af landskab og naturtyper for at undgå disse sammenstød [5u, 5v, 5w, 5x]. Dette gennemsnitstal dækker dog over store forskelle ved forskellige landskabstyper. For placering af vindmøller i åbent landbrugsland er dødeligheden beregnet til 0-1 fugl pr. vindmølle pr. år. Det samlede antal fuglekollisioner med vindmøller er dog ikke stort sammenlignet med det antal fugle, der dræbes mod luftledninger eller i trafikken. I Danmark regner man med, at omkring 1,1 mio. fugle hvert år dræbes i trafikken [5k]. Der er herudover mange undersøgelser, der viser, at fugle kolliderer med højspændingsledninger i stort antal. Det gælder for mange arter af fugle, herunder truede og beskyttelseskrævende arter [5y]. I Sverige har man nøje fulgt dødsårsagen for Kongeørn og Havørn, og forgiftning ses fortsat som den største trussel mod bestanden af Havørn jævnfør figur 5.10 [5t, 5z]. Fra de svenske undersøgelser udgør vindmøller 4,3% af dødsårsagerne for Havørn. I Danmark er der lavet ganske få undersøgelser af fuglenes risiko for kollisioner med vindmøller på land. Ved testcenteret i Østerild konkluderer en før - og efter undersøgelse, at kollisionsrisikoen er ganske lav og potentielle negative påvirkninger af undersøgte fuglearter i området (herunder Havørn), sandsynligvis er begrænset [5l. 5m]. Fra andre studier i Danmark baseret på havvindmøller konkluderes, at fugle ofte vil flyve uden om vindmøller på deres trækbevægelser [5n, 5o]. Selv for større mølleparker sat op i områder med et intensivt fugletræk er risikoen for kollision vurderet til at være lille [5p]. Internationale undersøgelser viser at kollisionsrisikoen for store og tunge fugle, der manøvrerer dårligt, som fx. ørne, er større end for mindre fugle. Men fugle med relativt godt syn, som gæs og svaner, har ifølge nyere forskning en lavere Dødsårsag: Kongeørn Havørn Kollisioner med tog 93 2 Kollisioner med el ledninger og transformatorer 57 6 Sygdom/sult 25 2 Kollisioner med køretøjer 17 2 Skudt 14 0 Blyforgiftet 9 17 Vindmøller 4 2 Død ved angreb på tamdyr 3 0 Dræbt af andet dyr 2 4 Druknet 1 1 Død under jagt på bytte 1 0 Kollision med fly 0 1 Ukendte årsager 0 10 Sum Figur Dødsårsag for Kongeørn og Havørn i Sverige opgjort af de veterinære myndigheder [5t, 5z]. 69 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

70 De planlagte vindmøller med en rotordiameter på meter har en vingespidshastighed på omkring 300 km/t. Der er tale om noget større hastighed end ved møllerne i flere af de nævnte undersøgelser, og kollisionsrisikoen ved projektforslagets møller kan derfor være lidt større end de tidligere beskrevne, hvor også møllernes højde er noget mindre. På den anden side kan man måske også forvente, at store møller i højere grad skræmmer fuglene væk så kollisioner undgås. Dertil skal tages i betragtning, at der etableres tre nye vindmøller og nedtages 6 eksisterende vindmøller. De tre nye møller i hovedforslaget er større end de seks eksisterende og de placeres lidt tættere på Volshave Skov/Vesterlund. Det vurderes, at hovedforslaget ikke øger den potentielle risiko for kollision for fugle generelt. Hovedforslagets vindmøller placeres dermed også lidt nærmere det ynglede par Havørne i Volshave Skov end de nuværende vindmøller. Havørnen er genindvandret i landet og de fleste ørnepar findes på Lolland og Sydsjælland. Bestanden er i fremgang i Danmark og der findes ikke oplysninger om tidligere kollisioner mellem vindmøller og Havørne på Lolland. Den potentielle kollisionsrisiko for Havørne øges i et vist omfang, men det skønnes, at det konkrete projekt ikke udgør en væsentlig risiko for den lokale bestand på Lolland. Alternativets møller placeres knap 200 meter længere væk fra ørnereden end hovedforslagets møller. Dermed bliver møllerne placeret i samme rækkeorientering, og med ca. samme udstrækning, som de 3 nordligste eksisterende møller i projektområdet, men rækken er forskudt ca. 440 meter i vestlig retning. Der opstilles 3 møller på en række, og der nedtages 6 møller opstillet på VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 2 rækker, men de nye møller er væsentlig større end de eksisterende møller. Det skønnes, at alternativets møller ikke øger kollisionsrisikoen med Havørne i forhold til de 6 eksisterende møller i området. Forstyrrelse og fortrængning Risikoen for forstyrrelse ved at vindmøllerne kan begrænse mulige spise-, raste- eller overnatningslokaliteter for berørte fuglearter, vurderes at være begrænset. Vindmøllerne opstilles på landbrugsjord, som er meget udbredt i lokalområdet. Desuden erstatter de 3 nye vindmøller 6 eksisterende vindmøller i området og en potentiel forstyrrelse eller fortrængning forventes ikke at være større end hidtil. Tidligere undersøgelser over fortrængning af gæs og svaner har vist, at de kan fortrænges flere hundrede meter fra vindmøller [5æ], men dette skønnes ikke at udgøre et væsentligt problem omkring Skodsebølle, da der er store alternative fourageringsområder til rådighed for fuglene. Barriereeffekt Vindmøller kan udgøre en barriere, som fuglene flyver udenom med den ekstra anstrengelse og energiforbrug dette medfører. Der findes ikke mange undersøgelser af effekten, men et studie viser, at især gæs, traner, vade- og spurvefugle er følsomme overfor effekten [5r]. Barriereeffekten formodes at have størst betydning i tilfælde, hvor fuglene dagligt trækker mellem overnatnings- og fourageringsplads, men der foreligger ikke fugleobservationer, der indikerer, at mølleprojektet placeres i en vigtig trækrute. Det nye mølleanlægs udstrækning er ikke større end det eksisterende mølleanlægs udstrækning, men det er blot flytte nogle få hundrede meter mod vest. 70 Habitattab Etablering af nye vindmøller vil kunne medføre et habitattab for fuglene ved inddragelse af areal til placering af møllerne. Det direkte habitattab begrænser sig til arealet til de 3 møllefundamenter med tilhørende adgangsveje og tekniske installationer, og i anlægsfasen også midlertidige arbejdsarealer. I alt udgør arealanvendelsen til fundamenter, tilkørselsveje mv. et begrænset areal i et landbrugsdomineret landskab og i en landbrugsdomineret landsdel. I dette konkrete tilfælde vil de 6 eksisterende vindmøller blive fjernet og disse arealer vil igen indgå i markdriften. Der vil derfor ikke blive tale om et direkte habitattab, men blot en forskydning af arealer, og det vurderes ikke at påvirke fuglearter i projektområdet på bestandsniveau. Påvirkningen vurderes derfor ikke at være væsentlig. Flagermus i området Ud af de i alt 17 forekommende danske arter af flagermus er det ifølge tidligere opgørelser [5c, 5d, 5l, 5ø, 5å] sandsynligt, at man på Lolland vil kunne finde Brandts flagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus, Bredøret flagermus og Langøret flagermus. Undersøgelserne af flagermus blev udført i henhold til Naturstyrelsens Forvaltningsplan for flagermus [5ø]. Som et forarbejde til udarbejdelsen af miljørapporten blev forekomst af flagermus i og omkring mølleområdet undersøgt ved hjælp af flagermusdetektorer på aftener og med gode vejrforhold om sommeren (yngleperioden) og om efteråret (trækperioden). Detektorer blev anvendt både håndholdt og stationært, og der blev eftersøgt både i de åbne områder, hvor møllerne planlægges opstillet, langs levende hegn og

71 skovkanter samt inde i skovpartierne. I undersøgelsesperioderne i sommeren og efteråret 2016 blev der i alt fire gange opstillet 10 stationære detektorer. Sommer 2016 (yngleperiode) Der blev søgt efter flagermus natten den juli 2016 med stationære flagermusdetektorer og gennemgang med håndholdt flagermusdetektor. Derudover blev området igen undersøgt natten den august 2016 med stationære flagermusdetektorer og gennemgang med håndholdt flagermusdetektor. Efterår 2016 (trækperiode) Der blev søgt efter flagermus natten den august 2016 med stationære flagermusdetektorer og gennemgang med håndholdt flagermusdetektor. Derudover blev området igen undersøgt natten den september med stationære flagermusdetektorer og gennemgang med håndholdt flagermusdetektor. Resultat af undersøgelserne Der blev foretaget et stort antal registreringer i området. Efter frasortering af støjfiler blev det samlede antal artsidentifikationer fra lydfiler opgjort til stk. Det er dog vigtigt at fremhæve, at dette ikke kan oversættes til antal af flagermus. Antallet af lydfiler skal opfattes som et indeks over aktivitet på stedet, så man kan opgøre hvilke lokaliteter, der er de vigtige for flagermus. Der blev registreret 8 arter af flagermus. I data fra yngleperioden blev der gjort identifikationer fra lydregistreringer fordelt på de 8 arter af flagermus: Vandflagermus 272, Frynseflagermus 3, Troldflagermus 39, Dværgflagermus , Brunflagermus 14, Sydflagermus 1.707, Bredøret flagermus 100, Langøret flagermus 24. Dertil kommer optagelser, hvor det har været svært at skelne beslægtede arter fra hinanden, og de er derfor analyseret til Ubestemt Myotis (Dam-/ Vand-/Frynseflagermus) 7, Brun-/Skimmel-/Sydflagermus 16 og Ubestemt flagermus 9. I data fra trækperioden blev der gjort identifikationer fra lydregistreringer fordelt på 8 arter af flagermus: Vandflagermus 1.061, Frynseflagermus 8, Troldflagermus 122, Dværgflagermus 9.352, Brunflagermus 31, Sydflagermus 13, Bredøret flagermus 84, Langøret flagermus 26. Dertil kommer optagelser, hvor det har været svært at skelne beslægtede arter fra hinanden, og de er derfor analyseret til Ubestemt Myotis (Dam-/ Vand-/Frynseflagermus) 9, Brun-/Skimmel-/Sydflagermus 7 og Ubestemt flagermus 19. Sommerperiodens større forekomst af observationer skyldes, at der her er analyseret en større andel af det samlede antal lydfiler. De flagermus der blev registreret med håndholdte detektorer blev alle registreret på steder, hvor det var forventeligt, at flagermus har fourageringsaktivitet i større eller mindre grad i nattetimerne. Det vil sige langs levende hegn, ved skovkanten, i skoven og ved remise. Undersøgelsens resultater viser, at området er rigt på flagermus - både med otte arter og med et meget stort antal optagelser. Dværgflagermus dominerede absolut med næsten 85% af optagelserne og sammen med Sydflagermus og Vandflagermus udgjorde disse tre almindelige arter næsten 98% af alle optagelserne. Flagermusene er helt overvejende knyttet til skove og skovkanter samt levende hegn. En flagermusdetektor, som var placeret på åben mark, opsamlede blot 0,6% af optagelserne, så de åbne marker er af meget ringe værdi for flagermusene. Samlet set kan det ikke udelukkes, at der er en risiko for at flagermus kolliderer med vindmøllernes rotorer, og at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. De steder hvor vindmøllerne er placeret på dyrkede arealer og med passende afstand til naturarealer, hvor størsteparten af flagermus forekommer, vurderes flagermusene ikke at blive påvirket væsentligt af vindmøllerne. Størstedelen af de registrerede arter er desuden forholdsvis almindelige og bestandene vurderes generelt at være robuste nok til at kunne tåle et vist tab af individer. Derimod er Frynseflagermus og Bredøret flagermus, der er kategoriseret som sårbar, følsomme overfor reduktion i bestandene. Begge arter blev registreret på alle fire observationsnætter, men i et beskedent omfang. De registrerede Frynseflagermus udgjorde mindre end 0,1% og Bredøret flagermus 0,8% af det samlede antal registrerede flagermuslyde. Alle observationerne af Frynseflagermus (både sommer og efterår) forekommer på ét sted i skoven Vesterlund. Samtlige observationer af Bredøret flagermus forekommer i skov eller ved ledelinjer med undtagelse af én lydoptagelse, hvilket passer overens med oplysninger om artens adfærd beskrevet i den nationale forvaltningsplan for flagermus. Flagermus og vindmøller Flagermus kan dræbes af direkte slag fra en vindmøllevinge eller den kan dræbes ved at være tæt på en roterende møllevinge, da lufttrykforandringer kan give fatale lungeskader [5s, 5aa]. Kollisionsrisikoen stiger jo tættere flagermus færdes på rotoren, og flagermus kan være direkte tiltrukket af vindmøller blandt andet grundet en øget insektforekomst på og omkring møllerne især ved lave vindhastigheder. Ved højere hastigheder blæser 71 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

72 insekterne væk [5aa, 5ab, 5ac]. Flagermus har desuden større risiko for kollision med vindmøller under træk, end når de jager i deres lokalområder [5aa, 5ad]. Data fra Europa tyder på, at risikoen for kollision med møller generelt aftager jo længere møllerne står fra skove [5t, 5ad]. Ved mølleplacering 1 og 2 i hovedforslaget og alternativ 1, som placeres tæt ved læhegn, hvor der blandt andet er observeret Bredøret flagermus, anbefales fjernelse af læhegn i en radius af 200 meter fra møllerne for at leve op til anbefalingerne i EUROBATS [5ae]. Da læhegnet ikke forbinder naturområder, men ender i det åbne land, er der ikke noget der indikerer, at læhegnet er en vigtig flyvekorridor for flagermus i området, hvilket bekræftes af resultaterne fra flagermusundersøgelsen. I hovedforslaget anbefales, at der fjernes ca. 500 meter læhegn, mens der i alternativ 1 anbefales, at der kun fjernes en mindre del, svarende til ca. 400 meter. Den sydligste del af læhegnet, som kun forudsættes fjernet i det alternative forslag, er stort set ikke-eksisterende i dag. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Læhegnet bør erstattes af et nyt læhegn, som evt. kan etableres nord eller øst for området. Fældning af det gamle læhegn bør, jævnfør forvaltningsplanen for flagermus [5ø], ske i tidsperioden fra slutningen af august til midt i oktober eller fra slutningen af april til midt i juni måned. Her er der ingen risiko for at flagermus bruger læhegnet til ynglekoloni eller som vinterdvale. Den lille forringelse der sker ved fjernelse af enkelte potentielt brugbare træer er uvæsentlig set i forhold til de store skovarealer med egnede træer i området, hvor hovedparten af flagermusene befinder sig. Da det fældede læhegn erstattes af et nyt, vurderes det, at der ikke sker en forringelse i fourageringsmuligheder for flagermus i området. Det vurderes, at områdets økologiske funktionalitet ikke påvirkes væsentligt ved at fælde et eksisterende levende hegn, som erstattes med et nyt nord eller øst for området. Andre dyr Under besigtigelserne i området blev følgende arter observeret, eller der blev fundet spor af dem: hare, rådyr og ræv. Det må dertil antages, at området huser de fleste almindelige forekommende pattedyr. Der foreligger ikke videnskabelige beviser for, at pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at rådyr tilvænner sig en eventuel forstyrrelseskilde [5af, 5ag]. Olesen [5ah] redegør for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil således rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange tilgængelige undersøgelser af vindmøllers påvirkning af pattedyr tyder flere undersøgelser på at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift [5af, 5ag, 5ai]. Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Naturbeskyttelsesloven 3 beskytter en række naturtyper mod ændringer i tilstanden, fx i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. De planlagte møller placeres alle på åben, dyrket mark. I nærområdet 72 (på de åbne marker) findes der enkelte mindre naturbeskyttede vandhuller. Selve placeringen af vindmøllerne og de tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje ligger uden for de beskyttede naturarealer. I hovedforslaget er der dog to vandhuller umiddelbart nord for adgangsvejen til møllerne, som man skal være opmærksom på ikke at berøre i forbindelse med etablering af vejen. I alternativ 1 er der mere end 120 meter til nærmeste vandhul. Derudover findes der flere vandhuller i de nærved liggende skove nord for projektområdet: Volshave Skov, Vesterlund, Dyrehave og Hestehave. Nord for de planlagte møller løber et naturbeskyttet vandløb kaldet Ryde Å. Der er kun fastlagt åbeskyttelseslinje på 150 meter omkring den del af åen, der ligger nordvest for møllerne i en afstand af mere end 800 meter. Der vil være en afstand fra møller og adgangsvej til den nærmeste del af åen mod nordøst på mere end 300 meter i hovedforslaget og mere end 450 meter i alternativ 1. De planlagte vindmøller kommer således ikke i berøring med å-løbet, heller ikke i anlægsfasen. Det vurderes, at projektet - hverken hovedforslaget eller alternativet - ikke påvirker områdets beskyttede naturtyper negativt. Fredninger, reservater og øvrige naturinteresser Fredede områder Der er ingen fredede områder med naturbeskyttelsesinteresser i nærheden af mølleområdet. Natur- og vildtreservater Der er ingen reservater i nærheden af projektområdet, idet det nærmeste område - Trækfuglereservat Nakskov Fjord ligger mere end 6 km mod

73 vest. Trækfuglereservatet Maribo Søerne ligger mere end 15 km øst for projektområdet. Økologiske forbindelser I Lollands Kommunes Kommuneplan er der udpeget økologiske forbindelser, som skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener, til at fastholde en sund udvikling. Samtidig skal forbindelserne gøre det muligt for plante- og dyrearter, at komme til nye levesteder, der skabes i landskabet. De økologiske forbindelser er vist i kapitel 3 på figur 3.2. Skovområderne nord for projektområdet ligger delvist inden for en af kommunens udpegede økologiske forbindelser, som strækker sig i østvest gående retning langs Ryde Å. Den økologiske forbindelse er afgrænset i en afstand af ca. 250 meter fra åen. Vindmøllerne placeres udenfor og lige syd for afgrænsningen af den økologiske forbindelse, idet der vil være en afstand fra den østligste mølle på henholdsvis ca. 100 meter i hovedforslaget og ca. 300 meter i alternativ 1. Beskyttet sø Beskyttet å Åbeskyttelseslinje Skovbyggelinje Beskyttet sø Beskyttet å Åbeskyttelseslinje Skovbyggelinje Figur Hovedforslagets placering af 3 møller og adgangsveje i forhold til beskyttede naturtyper samt beskyttelses- og byggelinjer. Figur Alternativets placering af 3 møller og adgangsveje i forhold til beskyttede naturtyper samt beskyttelses- og byggelinjer. 73 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

74 Det vurderes at vindmølleprojektet ikke hindrer dyr og planters mulighed for at brede sig langs den økologiske forbindelse. Det gælder for både hovedforslag og alternativ 1. Skovbyggelinje Skovområdet nordvest for projektet er omfattet af en skovbyggelinje på 300 meter i henhold til naturbeskyttelseslovens 17. Som vist på figur 5.11 placeres den vestlige af møllerne i hovedforslaget ca. 250 meter fra skovbrynet og dermed inden for skovbyggelinjen, hvilket kræver dispensation fra Lolland Kommune. I alternativ 1 placeres alle møllerne uden for skovbyggelinjen, som vist på figur Afstanden til skovbrynet er ca. 400 meter, og der er således ikke behov for dispensation. Skovbrynenes værdi som levested og spredningskorridor for plante- og dyrelivet vurderes ikke at blive påvirket negativt i hverken hovedforslaget eller alternativ 1. Lavbundsarealer og potentielle vådområder Lavbundsarealer udgør et potentiale for at skabe velfungerende vådområder omkring søer og vandløb. Lavbundsarealer skal derfor friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Området, hvor møllerne placeres, ligger uden for de i kommunen udpegede potentielle vådområder Friluftsliv I kommuneplanen er der udpeget en række områder og faciliteter til rekreative formål for lokalbefolkningen og turister, herunder campingpladser, lystbådehavne, golfbaner, skove og rekreative stier, som skal fremme adgangen til natur- og kulturoplevelser. Vurderingen af møllernes påvirkninger af de relevante rekreative områder gennemgås herunder. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Figur Friluftsområder og primitive lejrpladser samt forslag til vandrerutenet og muligt naturcenter. 74

75 Friluftsområder Området omkring Skodsebølle indgår ikke i kommuneplanens udpegede friluftsområder. Der er mere end 3,5 km til friluftsområdet omkring Kristianssæde Skov øst for Søllested, cirka 5 km til området ved Torpe - og Avnede Skov sydøst for Nakskov og mere end 6,5 km til områderne langs sydkysten. Møllerne vil ikke være markant synlige set fra disse områder, og på grund af afstandsforholdene vil ikke dominere landskabsoplevelsen i områderne hverken visuelt, støjmæssigt eller med skyggekast. Campingpladser Det er vigtigt for Lolland Kommune at tilbyde camping som ferie- og overnatningsform til både byens borgere og til turister. Syd for vindmølleområdet i en afstand på ca. 7 km ligger campingpladsen Hummingen Camping, som er nærmeste campingplads. Det vurderes, at møllerne ikke vil medføre nogen påvirkning for områdets campingpladser. Lystbådehavne I en afstand på ca. 8,5 km sydøst for vindmølleområdet ligger Kramnitse Fritidshavn. Havnen er hovedsageligt orienteret mod syd og mod vest. Længere mod vest, ca. 8 km fra mølleområdet er der planlagt for en ny fritidshavn, Dannemare Marina Park, som hovedsageligt er orienteret mod syd. Det vurderes på baggrund af den store afstand, at den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vil være begrænset. Golfbaner Golfbanen ved Halsted kloster ligger øst for Halsted med mere end 6 km til mølleområdet. Det vurderes på baggrund af den store afstand, at den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vil være yderst begrænset. Golfbanen ved Lalandia ligger mere end 12 km fra mølleområdet. Foruden de to nævnte golfbaner er et større areal vest for Nakskov udlagt til rekreative formål jf. lokalplan nr. G19 III Område ved Hestehovedet, herunder evt. anlæggelse af en golfbane. Arealet der er omfattet af lokalplanen ligger mere end 10 km nordvest for mølleområdet. Ligesom det gælder for golfbanen ved Lalandia, vil møllernes visuelle påvirkning af området være begrænset. Cykel- og vandreruter Der findes ingen nationale - eller regionale cykelstier i nærheden af mølleområdet. Der ligger en regional cykelrute umiddelbart syd for Søllested, men der er ca. 2 km fra møllerne til cykelruten. Både de eksisterende og de nye vindmøller ved Skodsebølle kan ses fra cykelruten - både fra strækningen øst for mølleområdet og fra strækningen nord for området. Møllerne forventes dog ikke at udgøre nogen væsentlig gene for cykelrutens brugere Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima De positive effekter ved, at der fortrænges forurening fra traditionel el-produktion er væsentlig. Samtidig er dette med til, at Danmark kan leve op til de forpligtelser med hensyn til bl.a. CO 2 -fortrængning, som EU har pålagt medlemslandene. Set i forhold til almindeligt produceret el leveret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder), vil vindmølleprojektet på 20 år medføre en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca til ton. Desuden vil mølleprojektet medføre en reduktion i udledning af SO 2 og NO x på henholdsvis ca. 27,0 til 28,6 ton og ca. 101,2 til 107,2 ton. Derudover vil mølleprojektet forhindre produktionen af ca til ton slagger og andet affald. Ressourcer og affald Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere ca. 35 gange så megen energi, som er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne indgå i genbrugssystemet, og det skal sikres at dette finder sted. Geologi og grundvandsinteresser Et spild fra møllen på jorden vil grundet elektronisk niveauovervågning straks opdages, således at afgravning / oprensning kan iværksættes. Risikoen for jord- og grundvandsforurening er derfor lav. Projektområdet er lokaliseret i et område uden drikkevandsinteresser. Det vurderes i øvrigt, at der i praksis kun vil være en minimal forureningsrisiko for grundvandet i vindmølleområdet. Naturbeskyttelse På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresser vurderes det, at projektet ikke vil påvirke disse i væsentligt omfang. Vindmøllerne etableres på intensiv dyrket landbrugsjord. Der er ca. 6 km til nærmeste Natura 2000-område og udpegningsgrundlagene vil ikke blive påvirket væsentligt af mølleprojektet. 75 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

76 Fugle Det vurderes, at projektet ikke øger den potentielle risiko for kollision for fugle generelt. De planlagte vindmøller placeres nærmere ynglende Havørne i Volshave Skov end de nuværende vindmøller. Havørnen er genindvandret i landet og de fleste ørnepar findes på Lolland og Sydsjælland. Bestanden er i fremgang i Danmark og der findes ikke oplysninger om tidligere kollisoner mellem vindmøller og Havørne på Lolland. Den potentielle kollisionsrisiko for Havørne øges i et vist omfang i hovedforslaget, men det skønnes, at det ikke udgør en væsentlig risiko for den lokale bestand på Lolland. Den potentielle kollisionsrisiko for Havørnene med alternativets møller vurderes at være mindre end med hovedforslagets mølleplaceringer, pga. placering længere væk fra den lokale rede og tæt ved de eksisterende, kendte vindmøller i området. Risikoen for forstyrrelse ved at vindmøllerne kan begrænse mulige spise-, raste- eller overnatningslokaliteter for berørte fuglearter, vurderes at være begrænset. Mølleprojektet placeres ikke i en vigtig trækrute og barrieeffekten vurderes at være uvæsentlig. Direkte habitattab vurderes ikke at påvirke fuglearter i projektområdet på bestandsniveau. Påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig. Flagermus Der er undersøgt for forekomst af flagermus i nærområdet med flagermusdetektorer i yngleperioden om sommeren og deres trækperiode om efteråret. Undersøgelsens resultater viser, at området er rigt på flagermus - både med registrering af otte arter og med et meget stort antal optagelser. Dværgflagermus dominerede absolut med næsten 85% af optagelserne og sammen med Sydflagermus og Vandflagermus VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE udgjorde disse tre almindelige arter næsten 98% af alle optagelserne. Derudover er der registreret Frynseflagermus og Bredøret flagermus i mindre omfang. Resultaterne viser at flagermusene er helt overvejende knyttet til skove og skovkanter samt levende hegn. Samlet set kan det ikke udelukkes, at der en risiko for at flagermus kolliderer med vindmøllernes rotorer og at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. De nye vindmøller placeres alle på dyrkede arealer og det vurderes, at flagermusene ikke bliver påvirket væsentligt af vindmøllerne. For at overholde 200 meter til beplantning og øvrige naturområder fjernes et læhegn. Det vurderes at områdets økologiske funktionalitet ikke påvirkes væsentligt ved at fælde det eksisterende levende hegn, som erstattes med et nyt nord eller øst for området. Den samlede konklusion er derfor, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på naturtyper og beskyttede arter, herunder arter på udpegningsgrundlag for de nærmeste Natura 2000-områder. Det alternative opstillingsmønster vurderes at påvirke flagermusene mindre end i hovedforslaget. Det skyldes primært, at møllerne i alternativet er opstillet længere væk fra flagermusenes kerneområder. Planter Området er et udpræget landbrugsareal i omdrift. Der er ikke registreret beskyttelseskrævende plantearter. Området, hvor møllerne placeres, vurderes ikke at have botanisk interesse, da områderne indgår i landbrugsdrift. 76 Beskyttede naturtyper I nærområdet til de planlagte vindmøller er der enkelte vandhuller, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven 3. Nord for de planlagte vindmøller løber Ryde Å. Projektet kommer ikke i berøring med å-løbet - heller ikke i anlægsfasen. Selve placeringen af vindmøller og de tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje ligger uden for de naturbeskyttede 3 vandhuller og å-løb, og disse bliver heller ikke berørt under anlægsfasen. Internationalt beskyttede arter Projektets mulige påvirkning af Habitatdirektivets bilag IV arter er vurderet. Mølleplaceringer og adgangsveje berører ikke vandhuller i området, og arter som fx Stor vandsalamander og Spidssnudet frø, der yngler i vandhuller, påvirkes ikke i væsentlig grad. Opsætning og drift af vindmøller, etablering af tilkørselsveje mv. forårsager ikke tab af habitater for padder, og hele projektet vurderes ikke at påvirke paddebestandene. Friluftsliv Der vurderes ikke at være væsentlige konflikter i forhold til de rekreative interesser i det omkringliggende landskab. Der er relativ stor afstand til de nærmeste udpegede friluftsområder, og vindmøllerne vil kun i minimal grad være synlige fra campingpladserne, lystbådehavnene samt golfbanerne, som alle ligger langt fra mølleområdet. Vindmøllerne vil kunne ses fra de nærmeste dele af en regional stiforbindelse, men det vurderes, at møllerne ikke påvirker anvendelsen af ruten. Samlet set vurderes det, at mølleanlægget ikke vil begrænse adgangen til rekreative områder eller muligheden for at benytte de rekreative tilbud for lokale såvel som turister i området.

77 6. ANDRE FORHOLD 6.1. Arealanvendelse Jordbrug Vindmøllerne opstilles i et område, der i kommuneplanen er udpeget som jordbrugsområde, og arealerne anvendes i dag til intensiv landbrugsdrift. Vindmøllerne i hovedforslaget og alternativet lægger beslag på relativt små arealer, og de tilhørende vejanlæg placeres under størst mulig hensyntagen til de jordbrugsmæssige interesser. De omkringliggen de arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Eksisterende og planlagt byudvikling Der er ingen planlagt byudvikling i umiddelbar nærhed af mølleområdet ved Skodsebølle. De nærmeste arealer udlagt til boligformål i Lolland Kommunes kommuneplan er omkring Søllested og Dannemare og ligger således mellem 2,5 og 4 km fra den nærmeste mølle. Opstillingen af møllerne vurderes ikke at være i konflikt med interesserne for bolig- og erhvervsformålene i disse områder. Eksisterende og planlagte veje Der er ikke aktuelle planer om udvidelse eller omlægning af overordnede statslige eller kommunale veje i nærheden af mølleområdet. gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål ved opstilling af vindmøller. De statslige myndigheder har vurderet, at der ikke er belæg for at regulere vindmøllers placering ved afstande over 1,7 gange møllehøjden i forhold til overordnede veje og jernbaner. Den nærmeste statslige veje er Rute 9 mellem Tårs og Maribo, som ligger omkring 6,5 km nord for mølleområdet, og der er godt 3 km til jernbanen mellem Nakskov og Maribo. Den nærmeste større kommunale vej er Højrebyvej, som ligger ca. 2 km nord for vindmølleområdet. Råstofindvinding Der findes ingen råstofudgraveområder, hvor der foregår råstofindvinding, i projektområdet eller i umiddelbar nærhed af dette. Det nærmeste råstofområde er et råstofinteresseområde lige vest for Øllingesøgård ca. 2 km fra mølleområdet. Møllerne vurderes ikke at være i konflikt med råstofinteresserne på grund af afstanden. Skovrejsning Vindmølleområdet er ikke udpeget i forbindelse med ønsket - eller uønsket skovrejsningsinteresser. Syd for Skodsebøllevej er et mindre areal udpeget til skovrejsningsområde. Ligeledes er et areal både øst og vest for Søllested udpeget til skovrejsningsområde. Disse områder vurderes ikke at have indflydelse på mølleprojektet. Større arealer langs kysten syd for projektområdet er udpeget til uønsket skovrejsningsområde. Afstandskravet til overordnede statslige veje og jernbaner er som udgangspunkt 1 gange møllehøjden. Indenfor en planlægningszone på 1 til 1,7 Figur 6.1 Råstofinteresser Figur 6.2 Områder hvor skovrejsning er henholdsvis ønsket (grøn) og uønsket (gul) 77 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

78 Potentielle vådområder I kommuneplanen er der udpeget potentielle vådområder, hvor der ikke må meddeles tilladelse til byggeri og anlæg mv., som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Det nærmeste område ligger omkring Halsted Å Figur 6.3 Lavbundsarealer VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE ved Nakskov mere end 5 km nordvest for mølleområdet. Herudover er der udpeget lavbundsarealer, hvor fremtidig vandstandsstigning, regnintensitet og vandafledning, samt muligheden for en fremtidig naturgenopretning skal vurderes i forbindelse 78 med planlægning for byggeri og anlæg. Ved placering af byggeri og anlæg på lavbundsarealer, skal der tages hensyn gennem udformningen ved f.eks. terrænregulering. De nærmeste lavbundsarealer, som er udpeget i kommuneplanen ligger vest for mølleområdet i forbindelse med Birkemose nord for Øllingesøgård. Vindmølleområdet to opstillingsmønstre ligger ca meter fra det omtalte lav bundsareal. Det vurderes, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke muligheden for at genskabe det naturlige vandstandsniveau i området, og møllerne vil heller ikke forringe muligheden for at genskabe værdifulde naturområder på øvrige lavbundsarealer Lufttrafik Der er ingen lufthavne eller flyvepladser i umiddelbar nærhed at projektområdet. Den nærmeste lufthavn er Lolland-Falster lufthavn knap 15 km sydøst for mølleområdet. På grund af møllernes højde på mere end 100 meter er der fremsendt forespørgsel til Trafikstyrelsen om krav til afmærkning af møllerne. Trafikstyrelsen har oplyst, at hver mølle skal markeres med lavintensivt, fast, rødt lys. De lavintensive hindringslys skal opfylde specifikationerne til low-intensity Type A anført i bilag 1 til Bestemmelser om Civil Luftfart, BL Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Den skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen), og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synlig 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af to lamper på hver mølle. Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys,

79 og 10 candela svarer til en 8,5 W glødepære. For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet, vil der i praksis blive monteret en lyskilde på candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil. På afstande over 1,5 km vil den opleves som svag og ikke have nogen væsentlig synlighed [6a]. Det vurderes at lysafmærkning af den omtalte type ikke vil give væsentlige gener for de omkringboende eller for mennesker og dyr, som færdes i området Radiokæder Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne mellem sendemasterne. I henhold til kommuneplanen må opstilling af vindmøller ikke forstyrre radiokædeforbindelser. Der vil være forskellige krav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efter om punktet befinder sig midt imellem to master, eller det befinder sig tæt ved en af masterne. En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 m vil i de flest tilfælde være tilstrækkelig, dog skal det understreges at de 200 meter kun er vejledende, og at afstandskravet kan være højere for nogle radiokæder. Der er fremsendt forespørgsel til en række radiokædeoperatører, og der er ikke i denne forbindelse fremkommet oplysninger om radiokæder i området Ledningsoplysninger Naturgasledninger Der findes ikke naturgasledninger i nærheden af vindmølleområdet, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i forbindelse med vindmøllernes opstilling og drift. Højspændingsledninger Der findes ikke højspændingsledninger i nærheden af vindmølleområdet, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i forbindelse med vindmøllernes opstilling og drift Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af projektområdet Socioøkonomiske forhold Selvom vindmølleprojektet kommer til at påvirke det omkringliggende landskab, vurderes det ikke at have væsentlige negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Eventuelt fald i ejendomsværdien afhænger i høj grad af den enkelte lokalitet og de lokale forhold, hvorfor dette vurderes af en nedsat taksationsmyndighed. I den forbindelse er opstilling og drift af vindmøller reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, der fastsætter faste grænseværdier for bl.a. støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejledende grænseværdier for skyggekast. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med projektforslaget kan de lovpligtige grænseværdier for støj og afstandskrav til nabobeboelser overholdes. Herudover kan møllerne blive udført med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, således at det til enhver tid kan sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af vindmøller ved Skodsebølle vil være omfattet af 'Lov om fremme af vedvarende energi', der bl.a. fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om betaling for værditab på beboelser ved opstilling af vindmøller, samt retningslinjer for udbud af vindmølleandele til lokale borgere. For uddybende materiale omkring disse retningslinjer henvises til afsnit 1.4 (lov om fremme af vedvarende energi) Mangler ved oplysninger og vurderinger Der vurderes ikke at være væsentlige mangler ved de oplysninger, som ligger til grund for miljørapportens vurderinger. 79 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

80 7. SUNDHED OG OVER VÅGNING 7.1. Indledning Kravene til de emner, der skal behandles ved en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1533 af 10/12/2015) er i vidt omfang sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse. Ved en miljøvurdering er der dog bl.a. krav om en redegørelse for påvirkning af menneskers sundhed og en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Disse emner behandles i det efterfølgende Reduktion af emissioner fra kraftværker I miljørapportens afsnit 5.1 beskrives hvilke reduktioner af bl.a. CO 2, SO 2 og NOx, som opstillingen af vindmøllerne ved Skodsebølle vil medføre, hvis man sammenligner med henholdsvis den gennemsnitlige udledning ved el produceret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile brændsler og vedvarende energikilder) og udledningen ved el udelukkende produceret på kulkraftværker, som i 2015 tegnede sig for ca. 19 % af den danske elproduktion. Det fremgår heraf, at vindmøllerne kan bidrage til en væsentlig reduktion i udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer ved at reducere behovet for elproduktion på de eksisterende kraftværker. Dette vil bl.a. være til gavn for befolkningens sundhed. I forhold til sundheds- og miljøområdet har CO 2 - udledningen en global effekt gennem skader på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE SO 2, NO x, partikler mv. har mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Miljøstyrelsen vurderer, at luftforurening med partikler er et af de største problemer for vores sundhed i Danmark [7a]. Luftforurening kan bl.a. give åndedrætsbesvær, påvirke blodet, ændre kroppens celler og i værste fald føre til udvikling af kræft. Derfor er det en positiv påvirkning på menneskers sundhed, hvis luftforureningen mindskes ved miljøvenlig elproduktion fra vindmøller. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforurening vurderes at udgøre en stor økonomisk belastning, og disse afledte, eksterne omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. Der er foretaget flere danske og internationale analyser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige former for energiproduktion, som ikke betales direkte via elregningen [7b]. En række videnskabelige og metodemæssige spørgsmål, herunder værdisætning af merdødelighed i samfundet, gør det vanskeligt at foretage en entydig og sikker vurdering af de samfundsmæssige omkostninger ved luftforurening. Ud fra et omfattende datamateriale giver disse analyser dog en kvalificeret vurdering af de skjulte, afledte omkostninger, herunder sundhedsomkostninger på grund af luftforurening fra kraftværker, og dermed en vurdering af merværdien af 1 kwh produceret uden luftforurening. Ud fra vejr- og klimamodeller beregnes, hvordan emissionerne spredes, og hvor meget befolkningen eksponeres for de forskellige sundhedsskadelige stoffer. Sundhedseffekterne opgøres ud fra kendte dosis-responssammenhænge og statistik over 80 sygdoms- og dødsfrekvenser, og værdisætningen baseres på enhedsværdier for de enkelte sundhedseffekter, eksempelvis pr. mistet leveår eller pr. sygedag. En vurdering på baggrund af DMU's miljøøkonomiske beregningspriser og de udledninger, som et typisk kulkraftværk giver anledning til, har vist, at vindkraft i 2013 sparede det danske samfund og borgerne for sundhedsomkostninger på mellem 214 og 241 mio. kr ved at erstatter kulkraft og reducere udledningen af SO 2, NO x og partikler jf. figur 7.1 [7b]. I det omfang indpasning af vindkraft øges, således at el til f.eks. elbiler erstatter benzin og diesel, og el til drift af varmepumper erstatter olie- og naturgasfyr, vil der kunne ske en yderligere fortrængning af miljøskadelige stoffer, og dermed en forøgelse af vindkraftens værdi. I en analyse fra det europæiske miljøagentur (EEA) blev der i 2011 foretaget en beregning af de eksterne omkostninger ved luftforurening fra store kraftværker og industrier i EU-landene [7b]. Omkostning, kr./kg I byen SO ,0 NO x ,7 Partikler ,2 I alt 241,0 På landet SO ,9 NO x ,7 Partikler 88 29,3 I alt 213,8 Årlig omkostning, mio. kr. Figur 7.1. Sparede omkostninger (2013) ved udledning af svovldioxid, kvælstofoxid og partikler, hvis vindkraft erstatter kulkraft [7b].

81 I beregningerne indgik udover svovl, kvælstof og partikler også forurening med tungmetaller, PAH stoffer, flygtige organiske forbindelser (NMVOC) samt CO 2. Kraftværkerne udgjorde den største enkelt-udleder, og hvis der ses bort fra CO 2, hvormed opgørelsen er sammenlignelig med den ovennævnte danske opgørelse, var sundhedsomkostningerne ved luftforurening fra kraftværkerne i EU på i alt mia. kr. I et bilag til rapporten listes 622 specifikke anlæg, der udgjorde de mest forurenende kraftværker og enkeltindustrier, som tilsammen var ansvarlige for 75 % af de samlede luftforureningsomkostninger. Otte af disse anlæg var danske kraftværker, hvor luftforureningsomkostningerne sammenlagt udgjorde mio. kr, når der ses bort fra CO 2. En tværfaglig forskningsgruppe (CEEH) under Aarhus Universitet og DMU har i 2011 beregnet de helbredsrelaterede omkostninger forårsaget af danske og europæiske forureningskilder [7b]. De eksterne omkostninger indenfor Danmark fra danske kilder er beregnet til ca. 6 mia. kr pr. år, hvoraf ca. 400 mio. kr er relateret til kraftværkerne. Det fremgår således af analysen, at det især er vejtransport og landbrug, der giver anledning til sundhedsomkostninger, men til en vis grad også kraftværkerne og den ikke-industrielle energiudvinding (særligt brændeovne). Herudover spredes en del af luftforureningen over store afstande, hvormed eksterne udgifter påføres udlandet. Beregningerne viser, at de helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Europa fra danske kilder udgør ca. 37 mia. kr, og samlet set er Danmark netto-eksportør af luftforurening og påfører dermed resten af Europa flere helbredsrelaterede eksterne omkostninger, end de udenlandske kilder giver anledning til hos os. Antallet af for tidlige dødsfald i Danmark pga. luftforurening er estimeret til ca tilfælde i år 2000, faldende til ca tilfælde i 2007 og ca tilfælde i år Samlet set vurderes det, at produktion af el med vindkraft har en meget lille negativ påvirkning på menneskers sundhed sammenlignet med andre produktionsformer Støjpåvirkning og sundhed Støjgrænser Generende støj kan påvirke menneskers velvære og på længere sigt deres sundhed. Støj kan f.eks. føre til stress som følge af dårlig nattesøvn, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på påvirkningen fra støj. Det kan dog ikke undgås, at vindmøllerne kan høres. Derfor har Miljøstyrelsen fastsat nogle grænseværdier for støj på baggrund af en vurdering af, hvad der miljømæssigt og sundhedsmæssigt er acceptabelt, herunder en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn [7c]. I afsnit 4.2 samt i miljørapportens bilag 2 til 7 er møllernes støjpåvirkning af nabobeboelserne beskrevet. Det fremgår heraf, at møllerne i hovedforslaget of alternativ 1 kan overholde de gældende lovkrav i forhold til støjpåvirkning af udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs. De fastsatte støjgrænser for vindmøller er bindende, og der er således ikke mulighed for at fravige kravene. I modsætning hertil er der kun fastsat vejledende støjgrænser for andre typer af støjkilder, herunder støj fra virksomheder, vejtrafik, jernbaner og skydebaner mv. Dette indebærer eksempelvis, at den vejledende grænseværdi for trafikstøj ved boligområder, som er på 58 db, er overskredet ved ca boliger i Danmark, hvilket svarer til næsten hver tredje bolig, og ved ca boliger er støjniveauet mere end 10 db højere end grænseværdien [7c].Trafik udgør således langt det største støjproblem i Danmark, og der vurderes at være alvorlige helbredseffekter forbundet med at være udsat for trafikstøj over grænseværdien. Rekordhøjt barneskrig 1 m Høj hjemmestereo Hårtørrer 0,3 m Støvsuger 1 m Håndmixer maks. hastighed 1 m Emhætte 0,5 m Normal tale 1 m Opvaskemaskine 1 m Vaskemaskine vask 1 m Hvisken 0,3 m Laptop computer 1 m Køleskab 1 m Stille soveværelse Høretærskel 81 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Smertetærskel Luftværnssirene 30 m Høj musik diskotek Udendørs rockkoncert ved tilhørerne Symfoniorkester maks. ved tilhørerne Start af propelpassagerfly 30 m Støjgr. på arbejdspladser 85 db(a) 8 timer Lastbil forbikørsel 10 m (maks. niveau) Personbil forbikørsel 10 m (maks. niveau) Støj i personbil 80 km/t Vindstøj i træer vindhastighed 8 m/s Åben plan kontor tale og anden støj Baggrundsstøj i koncertsal med publikum Baggrundsstøj i villakvarter langt fra store veje Ventilationsstøj i kontor Stille enmandskontor med PC Stille skov vindhastighed 1 m/s Figur 7.1. Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af støj [7d]

82 Vindmøllestøj Støj fra vindmøller breder sig over et stort frekvensområde, men støjen indeholder ikke forholdsvis mere lavfrekvent støj end eksempelvis trafikstøj [7c]. Vindmøller i drift udsender en forholdsvis svag, men karakteristisk støj, som hovedsageligt kommer fra vingernes bevægelse gennem luften. Der opstår herved en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation og passage forbi mølletårnet. Vingernes støj er kraftigst ved høje frekvenser, men vingerne udsender også infralyd, der dog er så svag, at den selv tæt ved møllen er svagere end høretærsklen [7c]. Indendørs Inde i bil rock på anlægget Bil 80 km/t Holdende IC3-tog stillekupe Kørende IC3-tog stillekupe Bil tomgang Oliefyr 1 m Opvaskemaskine 0,6 m Grænse for støj i kontorer dag Trafikeret bygade dag Grænse for støj i boliger nat 3,6 MW vindmølle 600 m Køleskab 0,5 m db(a)-lf VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Udendørs Trafikeret bygade dag Lastbil 50 m Gravemaskine 100 m Støj fra motorvej aften 250 m Støj fra motorvej aften 500 m 3,6 MW vindmølle 600 m 3,6 MW vindmølle 1800 m Figur 7.2. Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af lavfrekvent støj [7e]. Møllernes maskinkomponenter giver også støj, som i visse tilfælde kan indeholde tomer, der gør støjen særligt generende (herunder højfrekvente hyletoner eller lavfrekvente brummetoner). Støjkravene skærpes derfor med 5 db(a) i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, såfremt der forekommer rentoner (tydeligt hørbare toner). I moderne møller er nacellen (maskinhuset) lyd isoleret, og den mekaniske støj fra gear og generator er dæmpet betydeligt i forhold til ældre mølletyper. Støj fra vindmøller adskiller sig endvidere fra de fleste andre støjkilder, ved at møllerne er i drift uafbrudt såfremt det blæser tilstrækkeligt, og der vil således ikke være den samme variation i støjniveauet i forhold til tidspunkt på døgnet, ugen eller året, som gør sig gældende ved støj fra flere andre støjende aktiviteter. Til gengæld vil støjen fra vindmøller variere afhængig af vindhastigheden, hvilket er baggrunden for, at der er fastsat støjgrænser ved både forholdsvis svag vind, hvor støjen opleves mest generende, fordi der ikke er så meget baggrundsstøj i form af susen i træer og buske, end ved kraftigere vind. Støjgener og helbredseffekter Det, at støjgrænserne er overholdt, betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men støjgrænserne er fastsat for at sikre, at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen. Oplevelsen af støj er imidlertid subjektiv og individuel, og det er velkendt, at nogle mennesker er mere støjfølsomme end andre. 82 DELTA har på vegne af Sundhedsstyrelsen gennemført et litteraturstudie for at belyse direkte og sandsynlige indirekte helbredseffekter som følge af bl.a. vindmøllestøj, herunder lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer [7f]. Rapporten om sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter konkludere følgende: 'Vindmøllestøjens karakter adskiller sig ikke væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Hørbar infralyd forekommer ikke. Lavfrekvent støj kan forekomme, men ikke i nogen ekstrem form og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder. (...) Vibrationer forekommer ikke i et omfang, som overskrider føletærsklen i nærliggende boliger. Støj i almindelighed har en række virkninger for - og på individet. Disse virkninger afhænger af støjniveauet, men for vindmøller er sammenhængen kun indirekte, idet sammenhængen ikke findes mellem støj og effekter, men kun mellem støjgene og effekter. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme niveau. Ved støjgrænsen for støjfølsom arealanvendelse, 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s, må man regne med, at 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 db, svarer i gennemsnit til 8 % stærkt generede. Vingesuset fra vindmøller høres periodevis tydeligt og er et af de karakteristika, der bemærkes, og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen. Dette kan også være en del af forklaringen på den øgede gene.

83 Graden af støjgene påvirkes også af en række faktorer, som ikke har med støjens karakter at gøre. Ud fra den generelle viden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, at møllerne skæmmer naturen, giver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser (bortset fra naturens lyde), forringer både udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene. Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne. Søvnforstyrrelser (vækning, forstyrrelse af søvnstadier og ændret bevægelsesmønster i søvne) kan forekomme. Der er en markant stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser ved db(a) udendørs. For vejtrafikstøj observeres noget lignende ved et niveau omkring 50 db uden for vinduerne. Det skal dog nævnes, at måleenheden for søvnforstyrrelser ikke er den samme i de to tilfælde. I svenske og hollandske undersøgelser med i alt respondenter, er der fundet signifikante sammenhænge mellem støjgene og stresssymptomer som hovedpine, træthed, irritation, stress og anspændthed. Derimod er der ikke fundet signifikante direkte sammenhænge mellem de nævnte symptomer og støjniveauet fra vindmøller. Der er ligeledes ikke vist signifikante sammenhænge imellem støjniveauet og diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme samt andre kroniske sygdomme. Der er i litteraturen rapporter om fænomener som kaldes Vibro-akustisk sygdom og vindmøllesyndromet. Der er her i den forbindelse givet eksempler på, at personer, der bor nær vindmøller, lider af disse sygdomme, uden at der dog er givet en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Nogen af de effekter, der omtales, kan forekomme ved eksponering med lyd, men det er i så tilfælde ved langt højere støjniveauer end de, der er aktuelle for vindmøller. Det er antydet i litteraturen, at personer, der oplever kraftige støjgener i kombination med nocebo effekt eller somatoforme lidelser, kan udvise symptomer, der kan minde om ovenstående påståede lidelser'. Igangværende undersøgelse I de senere år har undersøgelser vist sammenhæng mellem støj fra vejtrafik og fly og en øget risiko for hjerte-kar-lidelser, der menes at være stressrelateret, udløst af støj og muligvis af søvnforstyrrelser. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilsvarende undersøgelser af vindmøllestøj og hjerte-kar-lidelser, men undersøgelser har vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og selvrapporteret støjgene blandt personer, der bor i nærheden af vindmøller. Der er påvist sammenhæng mellem selvrapporterede støjgener fra vindmøller og stresssymptomer som hovedpine, træthed og anspændthed. Sammenhæng med søvnforstyrrelser er vist i nogle undersøgelser, men ikke i andre. Ud over de selvoplevede gener er der ikke vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter [7g]. På baggrund af bekymring for eventuelle helbredseffekter blandt naboer og kommende naboer til vindmøller har Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i 2014 igangsat en helbredsundersøgelse, der ud fra registeroplysninger kan belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar-lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og påvirkning af fødselsvægt. Undersøgelsen udføres af Kræftens Bekæmpelse, der har forskningsmæssig erfaring med sammenhængen mellem støj og helbredseffekter fra både tidligere og igangværende undersøgelser om trafikstøj. Undersøgelsen består af to delundersøgelser, hvoraf første del forventes afsluttet i 2016 og anden del i 2017 [7g]. Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet tilkendegav i 2013, at planlægningen for vindmøller, som følger af energiforliget fra marts 2012, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, kan fortsætte, mens undersøgelsen pågår. Hermed menes, at både planlægningen og selve udbygningen kan fortsætte [7g] Skyggekastgener og sundhed Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også vedvarende skyggekastpåvirkning fra roterende møllevinger være medvirkende til, at beboere i nærheden af vindmøller føler sig generet eller utilpasse. Skyggekast fra roterende møllevinger, som falder ind gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og kan stresse beboerne. På længere sigt kan det indirekte forårsage, at sygdomme opstår eller at de forværres. Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen dog i meget begrænsede tidsrum, og det er muligt på forhånd at fastsætte de konkrete tidspunkter i form af datoer og klokkeslæt, hvor skyggekast potentielt vil kunne forekomme. Herved kan der om nødvendigt etableres afværgeforanstaltninger i form af såkaldt skyggestop, hvor én eller flere af vindmøllerne stoppes på de mest kritiske tidspunkter. Herudover har naboerne mulighed for hver især at tage deres egne forholdsregler for at afbøde eventuelle gener. Der kan eksempelvis etableres beplantninger, som især i sommerperioden vil virke afskærmende, 83 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

84 men der kan også opsættes gardiner til brug i de mest generende perioder. Effekten af skyggerne indendørs kan desuden nedsættes ved at tænde kunstigt lys [7f]. I miljørapportens afsnit 4.3 samt bilag 8-10 er møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne beskrevet. Det fremgår heraf, at Miljøministeriets anbefalinger på området kan overholdes for møllerne i hovedforslaget uden at møllerne får installeret teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop. I alternativ 1 er der en mindre overskridelse af den anbefalede grænseværdi på 10 timers reel skyggetid pr. år ved en enkelt nabobeboelse. Skyggekastgener og helbredseffekter Rapporten om sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter, som DELTA har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, indeholder også en redegørelse for helbredseffekter af skyggekast. Rapporten konkluderer, at der ikke er direkte helbredseffekter pga. skyggekast, men at den varierende lysintensitet i skyggerne fra møllevingerne er generende i de afstande, retninger og perioder det måtte forekomme [7f]. Gener fra skyggekast kan desuden medvirke til at forøge oplevelsen af støjgener og omvendt. Skyggekast fra vindmøller vurderes ikke at kunne fremkalde epileptiske anfald hos mennesker med fotosensitiv epilepsi [7f]. De fleste mennesker med fotosensitiv epilepsi er følsomme overfor blinken ved en frekvens på Hz. Enkelte er dog følsomme allerede ved 3 Hz eller helt oppe ved 60 Hz. Rotoren på de planlagte vindmøller har en omdrejningshastighed på omkring 12 omdrejninger pr. minut, og da rotoren har tre vinger svarer dette til en maksimal vinge-frekvens på under 1 Hz (dvs. mindre end et blink pr. sekund VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE som følge af skyggekast). Dette er væsentligt under de 3 Hz, som i visse tilfælde ville kunne fremkalde epileptiske anfald, hos personer med fotosensitiv epilepsi Overvågningsprogram I forbindelse med VVM-redegørelsen og Miljøvurderingen er der udarbejdet en række beregninger, som skal beskrive virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret. For at sikre, at disse beregninger, samt forudsætningerne for beregningerne også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram. I dette overvågningsprogram kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser skal have. Anlægsfasen Overvågning af indvirkninger på omgivelserne i anlægsfasen vil ske igennem det almindelige kommunale tilsyn med større anlægsarbejder. Støj I forbindelse med opstilling af møllerne vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten, fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen, på baggrund af data fra møllefabrikanten, på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes. Dette vil typisk ske i forbindelse med anmeldelsen i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som skal indgives, når der foreligger det nødvendige plangrundlag, og der er meddelt 84 VVM-tilladelse til projektet. Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til én gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for at være nødvendigt. Skyggekast Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer, vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som en parameter i EMD's program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast, som dog ikke ligger over den vejledende grænseværdi i hovedforslaget og kun er overskredet i mindre grad ved en enkelt nabobeboelse i alternativ 1, vurderes det, at der kan være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. I VVM-tilladelsen til projektet kan der stilles krav om, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til at håndtere skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel skyggetid. Skyggekast kan derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop.

85 REFERENCELISTE Generelt Kommuneplan for Lolland Kommune. Danmarks Miljøportal ( Plansystem.dk ( Retsinformation ( Kapitel 2 [2a] Danmarks Statistik ( Kapitel 3 [3a] Smed, P. ( ): Landskabskort. Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. Geografforlaget. [3b] Dansk center for byhistorie. ( byhistorie.dk) [3c] Erik Møller Nielsen & Naomi Hainan Pinholt: 24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt, Storstrøms Amt 2005 [3d] Julie Fryd Johansen, Lolland-Falsters Stiftsmuseum: Landsbykataloget kulturmiljøer i Lolland Kommune (2007), Revideret af Museum Lolland-Falster (2011). [3e] Kulturstyrelsens database Fund og fortidsminder ( [3f] Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land (2007), herunder Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 4 [4a] Grontmij's lydafdeling Acoustica og EMD. Støjkatalog over ældre vindmøller i Danmark, juni Kapitel 5 [5a] Energinet.dk (2016): Metode- og datagrundlag for Miljørapport 2016, herunder Miljødeklaration for el leveret til forbrug 2015 ( energinet.dk) [5b] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers livscyklus. Faktablad T4, maj [5c] Baagøe H.J. & T.S. Jensen (ed.), (2007): Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. [5d] Søgaard, B. & Asferg, T. (ed.), (2007): Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. dk/pub/fr635.pdf [5e] Ravn, P. (2015): Forvaltningsplan for markfirben, Beskyttelse og forvaltning af markfirben, Lacerta agilis, og dets levesteder i Danmark, Miljøog Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. [5f] Kåre Fog, Adam Schmedes, Dorthe Rosenørn de Lasson (2001). Nordens padder og krybdyr. Gad. [5g] Atlasprojekt Danmarks Padder og Krybdyr [5h] Adrados L. C. (2015): Forvaltningsplan for strandtudsen, Beskyttelse og forvaltning af strandtudsen, Epidalea calamita og dens levesteder i Danmark, Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. [5i] Dansk Ornitologisk Forening (2016). Data er anvendt med tilladelse fra DOF. [5j] Oplysninger fra formand DOF Storstrøm, Michael Thelander. [5k] Dansk Ornitologisk Forening ( dk). [5l] Therkildsen, O.R. & Elmeros, M. (eds.) (2015). First year post-construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 126 pp. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No SR133.pdf [5m] Desholm, M. (2006). Wind farm related mortality among avian migrants a remote sensing study and model analysis. PhD thesis. Dept. of Wildlife Ecology and Biodiversity, NERI, and Dept. of Population Biology, University of Copenhagen. National Environmental Research Institute, Denmark. 128 pp. [5n] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I. Clausager (2001). Base-line investigations of birds in relation to an offshore wind farm at Rødsand: results and conclusions, NERI Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

86 [5o] Durinck J. & H. Skov. (2006). Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. (Study of collision risk for water birds at windmills placed in the sea, Danish with an English summary). Print DHI-Water and Environment, Denmark. 54 pp. [5p] Pettersson, J. (2005). The Impact of Offshore Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar Sound, Sweden. A final report based on studies Lunds Universitet. [5q] Rees, E. (2012). Impacts of wind farms on swans and geese: a review. Wildfowl. Vol: 62: [5r] Hötker, H., Thomsen, K.-M. & H. Jeromin (2006): Impacts on biodiversity of exploitation of renewable energy sources: the example of birds and bats - facts, gaps in knowledge, demands for further research, and ornithological guidelines for the development of renewable energy exploitation. Michael-Otto-Institut im NABU, Bergenhusen. [5s] Eva Schuster, Lea Bulling, Johann Köppel (2015). Consolidating the State of Knowledge: A Synoptical Review of Wind Energy s Wildlife Effects. Environ Manage. Vol: 56(2): [5t] Rydell J., H. Engström, A. Hedenström, J.K. Larsen, J. Pettersson & M. Green (2011). Vindkraftens påverken på fåglar och fladdermöss. Naturvårdsverket rapport [5u] Ahlén, I. (2010). Vindkraft kräver hänsyn till fauna och känslig natur. Kungl. Skogs- och Lantbruksakademiens Tidsskrift nr. 3, p [5v] Eichhorn, M., and M. Drechsler. (2010). Spatial trade-offs between wind power production VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE and bird collision avoidance in agricultural landscapes. Ecology and Society. Vol: 15(2): 10 [5w] Nygaard, B., Elmeros, M., Holm, T.E., Kahlert, J., Moeslund, J.E., Therkildsen, O.R., Søgaard, B. & Ejrnæs, R. (2014). Vindmøller på 3-beskyttede naturarealer. Potentielle konsekvenser for biodiversitet, fugle og flagermus. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 192 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr dce2.au.dk/pub/sr115.pdf [5x] Erickson, W. P., Johnson, G. D. & Young, D. P. (2005). A summary and comparison of bird mortality from anthropogenic causes with an emphasis on collisions, - USDA Forest Gen. Tech. Rep. PSW-GTR : [5y] Bevanger, K. (1998). Biological and conservation aspects of bird mortality caused by electricity power lines: a review. Biological Conservation 86: [5z] Hjernquist M Åtgärdsprogram för kungsörn, rapport 6430, Naturvårdsverket. [5æ] Kahlert J., O.R. Therkildsen & L. Haugaard (2012). Konsekvensvurdering af effekten på fugle- og dyreliv ved ændring af en Vindmøllepark ved Klim Fjordholme. Notat fra DCE. [5ø] Møller JD., Baagøe HJ. & Degn HJ. (2013). Forvaltningsplan for flagermus beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet pp. [5å] Therkildsen, O.R., Elmeros, M., Kahlert, J. & 86 Desholm, M. (eds.)(2012). Baseline investigations of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 128 pp. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No dk/pub/sr28.pdf [5aa] Baerwald EF. & Barclay RMR. (2011). Patterns of activity and fatality of migratory bats at a wind energy facility in Alberta, Canada. Journal of Wildlife Management. Vol: 75: [5ab] Arnett EB. et al. (2008). Patterns of bat fatalities at wind-energy facilities in North America. Journal of Wildlife Management. Vol: 72: [5ac] Rydell J. et al. (2012). Mortlity of bats at wind turbines links to noctunal insect migration? European Journal of Wildlife Research. Vol: 56: [5ad] Christian C. Voigt, Linn S. Lehnert, Gunars Petersons, Frank Adorf, Lothar Bach (2015). Wildlife and renewable energy: German politics cross migratory bats. European Journal of Wildlife Research. Vol: 61(2): [5ae] Rodrigues, L., L Bach, M,-J. Dubourg-Savage, J. Goodwin & C. Harbusch 2008: Guidelines for consideration of bats in Wind farm projects. EUROBATS Publication Series No. 3 (English version). UNEP/EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 51 pp. [5af] Hasslinger (2004). Citeret i: Alpine Windharvest An Interreg III B Alpine Space Programme Work Package 9 - Impact on wildlife and plant life Summary March Büro Trifolium Dominikanerplatz 35, Bozen, Italy.

87 [5ag] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janss and Miguel Ferrer (2005). A bird and small mammal BACI and IG design studies in a wind farm in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation, Vol: 14: [5ah] Olesen, CR. (1994). Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. Danmarks Miljøundersøgelser. 67 s. - Faglig rapport fra DMU, nr [5ai] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA. (2006). Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus) to Wind-power Development. The American midland naturalist. Vol: 156 (2): [7e] DELTA / Akustik: LF-støjbarometer ( assets.madebydelta.com/docs/acoustics/ onepagers/ _delta_lav_frekvent_stoej_220115_01.pdf) [7f] DELTA (2011): Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Rapport udført for Sundhedsstyrelsen. ( [7g] Vindinfo (2015): Information om helbredsundersøgelsen ( Kapitel 6 [6a] Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land (2007), herunder Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 7 [7a] Miljøstyrelsen ( [7b] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi. Faktablad Ø1, oktober [7c] Miljøstyrelsen ( 7d] DELTA / Akustik: Støjbarometer ( pdf) 87 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

88 Bilag 1 - Notat om støjberegninger Notat om støjberegninger for mølleprojekt ved Skodsebølle Støjgrænserne, der er fastlagt i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, gælder for den samlede støj fra alle vindmøller i området. Det betyder, at støjen fra de nye møller sammenlagt med støjen fra de eksisterende møller ikke må overskride de støjgrænser, som gælder i dag. Afgrænsningen af hvilke eksisterende møller og eventuelt naboer til disse, der skal indgå i støjberegningerne, kan overordnet afklares gennem tre forskellige faser: Først udarbejdes støjberegning for de nye vindmøller i forhold til de nærmeste beboelser i det åbne land samt de nærmeste støjfølsomme områder. I denne forbindelse optimeres projektet med hensyn til møllernes placering, og der foretages indstilling af de enkelte møllers mode - dvs. om de kan operere i ordinær drifts tilstand, eller om de skal dæmpes i større eller mindre omfang, så de opererer i støjreduceret driftstilstand. I anden fase beregnes støjen for de nye møller i den forudsatte mode sammen med de eksisterende møller indenfor en afstand af 3-4 km. Hvis støjkravene stadig overholdes ved de før omtalte beboelser i det åbne land og støjfølsomme områder, fastholdes den valgte mode. Hvis kravene ikke kan overholdes, på grund af de eksisterende møllers bidrag, kan de mest problematiske af disse møller nedtages, eksisterende beboelser kan nedlægges eller de nye møller kan eventuelt sættes i et lavere mode. I tredje fase ses på de nye møllers støjbidrag i forhold til beboelser i det åbne land og de nærmeste støjfølsomme områder omkring de tidligere nævnte eksisterende møller. Hvis den beregnede støj ved disse beboelser og støjfølsomme områ- VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE Figur A. Analyse af støjpåvirkning ved naboer til eksisterende møller i det omkringliggende landskab ved opstilling af Vestas-møller med 117 meter rotor i hovdforslaget. 88 Støj ved 6 / 8 m/s 22 / 24 db(a) 27 / 29 db(a) 37 / 39 db(a) 42 / 44 db(a)

89 Bilag 1 - Notat om støjforhold Støj ved 6 / 8 m/s 22 / 24 db(a) 27 / 29 db(a) 37 / 39 db(a) 42 / 44 db(a) Figur B. Analyse af støjpåvirkning ved naboer til eksisterende møller i det omkringliggende landskab ved opstilling af Vestas-møller med 126 meter rotor i alternativ 1. der overholdes, kan projekteringen fortsættes. Hvis støjen ikke overholdes, skal der foretages mere detaljerede beregninger for at afklare, om det vil være nødvendigt at nedtage flere af de mest problematiske eksisterende møller eller om det vil være tilstrækkeligt at sætte de nye møller i et lavere mode. For at afgrænse, hvilke eksisterende møller, der konkret skal indgå i beregningerne, er der i vejledningen til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller angivet, hvornår støjbidraget fra de nye møller kan anses for at være uden betydning. Hvis støjbidraget fra de nye møller er mindst 15 db lavere end støjen fra de eksisterende møller ved en beboelse eller i et støjfølsomt område, så anses støjen fra de nye møller ikke for at have nogen praktisk betydning for støjbelastningen, og de pågældende beboelser og støjfølsomme områder kan udelades af beregningerne. Tilsvarende kan støjbidraget fra eksisterende møller udelades i beregningerne af støjen ved de nærmeste beboelser og støjfølsomme områder omkring de nye møller, hvis de pågældende eksisterende møllers støjbidrag er mindst 15 db lavere end støjbidraget fra de nye møller. På denne baggrund er der lavet beregning med aktuel "mode" for de tre nye vindmøller i henholdsvis hovedforslaget og alternativ 1, som fremgår af figur A og B, der viser i hvilken afstand støjen fra de nye møller ligger 15 db lavere end grænseværdierne. De lyserøde støjlinjer, der angiver 27 og 29 db(a), ligger således 15 db under støjgrænserne på 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s, som gælder for beboelser i det åbne land, mens de lyseblå støjlinjer, der angiver 22 og 24 db(a), ligger 15 db under støjgrænserne på 37 og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s, som 89 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

90 Bilag 1 - Notat om støjberegninger gælder for områder med støjfølsom arealanvendelse. Ved beboelser i det åbne land omkring de eksisterende møller, som ligger uden for de lyserøde støjlinjer, vil de nye møllers støjbidrag være uden praktisk betydning, og tilsvarende gælder for områder med støjfølsom arealanvendelse, der ligger udenfor de lyseblå støjlinjer. Den eksisterende gruppe med tre møller mod vest ligger delvist inden for de lyserøde støjlinjer. De nye møllers støjbidrag vil derfor kunne have væsentlig betydning for den samlede støj ved de nærmeste beboelser inden for de lyserøde støjlinjer. Beboelsen mod nord indgår i beregningerne. Den samlede række af huse langs Græshavevej sydøst for den eksisterende møllegruppe udgør det nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse inden for de lyseblå støjlinjer, og dette område indgår ligeledes i beregningerne. Den en af de to eksisterende møller mod syd står inden for de lyserøde støjlinjer, men der er relativ stor afstand til de nærmeste beboelser, og der er heller ikke områder med støjfølsom arealanvendelse inden for de lyseblå støjlinjer, som ligger tæt på de to møller mod syd. Øvrige møller i det omkringliggende landskab er placeret uden for de lyseblå støjlinjer, og de nye vindmøller ved Skodsebølle vil derfor ikke have praktisk betydning for den samlede støj ved områder med støjfølsom arealanvendelse omkring disse møller. VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 90

91 Bilag 2 - Støjberegning for hovedforslag (3 x Vestas 3,45-117) - udendørs opholdsarealer Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Hovedresultat Beregning: Forslag A: samlet støjberegning Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og 2015 Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr 1736 af 21/12/2015" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 Vindmøller Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :52/ Vindmølletype Støjdata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner nominel af vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 0, ,0 91,5 103,9 105, , ,03 VESTAS V MW !O!...Ja VESTAS V MW Vestas Power Mode ,0 8,0 Nej , ,04 0,0 VESTAS V MW !O!...Ja VESTAS V MW ,0 91,5 Vestas Power Mode ,0 103,9 8,0 105,7 Nej , ,05 0,0 VESTAS V MW !O!...Ja VESTAS V MW ,0 91,5 Vestas Power Mode ,0 103,9 8,0 105,7 Nej , ,25 0, : 300 kw BONU... Nej BONUS ,0 30,0 EMD Noise (1) 6,0 100,0 8,0 95,7 Nej b , ,02 0, : 600 kw BONU... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 97,3 8,0 98,3 Nej , ,99 0, : 600 kw BONU... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 97,3 8,0 98,3 Nej , ,04 0, : 600 kw BONU... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 97,3 8,0 98,3 Nej , ,71 0, : 600 kw BONU... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 35,0 EMD Man. 03/02 8m/s 6,0 100,0 b 8,0 101,1 b Nej b) Data fra Miljøstyrelsens vejledning til støjbekendtgørelse Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Afstand til Støj støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] A Søndermarksvej , ,32 0,0 1,5 6,0 42,0 39,0 211 Ja A 8,0 44,0 40,8 222 Ja B Bjerreskovvej , ,77 1,0 1,5 6,0 42,0 36,5 381 Ja B 8,0 44,0 38,3 391 Ja C Bjerreskovvej , ,76 1,5 1,5 6,0 42,0 33,8 650 Ja C 8,0 44,0 35,5 660 Ja D Bjerreskovvej , ,12 1,4 1,5 6,0 42,0 34,0 632 Ja D 8,0 44,0 35,6 641 Ja E Bjerreskovvej , ,62 1,3 1,5 6,0 42,0 34,3 588 Ja E 8,0 44,0 36,0 598 Ja F Skodsebøllevej , ,50 0,5 1,5 6,0 42,0 33,4 770 Ja F 8,0 44,0 34,6 781 Ja G Skodsebøllevej , ,59 0,4 1,5 6,0 42,0 33,5 774 Ja G 8,0 44,0 34,6 785 Ja H Skodsebøllevej , ,41 0,5 1,5 6,0 42,0 32,9 843 Ja H 8,0 44,0 34,1 854 Ja I Skodsebøllevej , ,00 0,7 1,5 6,0 42,0 32,5 884 Ja I 8,0 44,0 33,7 895 Ja J Skodsebøllevej , ,00 0,7 1,5 6,0 42,0 32,3 919 Ja J 8,0 44,0 33,5 930 Ja K Skodsebøllevej , ,34 0,3 1,5 6,0 42,0 34,4 639 Ja K 8,0 44,0 35,7 650 Ja L Skodsebøllevej , ,83 0,0 1,5 6,0 42,0 34,9 611 Ja L 8,0 44,0 36,1 623 Ja M Skodsebøllevej , ,74 0,0 1,5 6,0 42,0 35,9 487 Ja M 8,0 44,0 37,2 499 Ja N Skodsebøllevej , ,98 0,0 1,5 6,0 42,0 37,2 400 Ja N 8,0 44,0 38,4 414 Ja O Skodsebøllevej , ,98 0,0 1,5 6,0 42,0 37,0 425 Ja O 8,0 44,0 37,6 550 Ja P Skodsebøllevej , ,33 0,0 1,5 6,0 42,0 37,8 366 Ja P 8,0 44,0 39,2 382 Ja Q Skodsebøllevej , ,75 0,0 1,5 6,0 42,0 36,6 480 Ja Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Hovedresultat Beregning: Forslag A: samlet støjberegning Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :52/ fortsat fra forudgående side Støjfølsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Afstand til Støj støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] Q 8,0 44,0 38,0 495 Ja R Skodsebøllevej , ,76 0,0 1,5 6,0 42,0 33,7 831 Ja R 8,0 44,0 35,1 843 Ja S Græshavevej , ,94 0,0 1,5 6,0 37,0 34,0 249 Ja S 8,0 39,0 35,2 295 Ja T Græshavevej , ,05 0,0 1,5 6,0 37,0 35,0 184 Ja T 8,0 39,0 36,2 239 Ja U Græshavevej , ,75 0,0 1,5 6,0 42,0 34,8 610 Ja U 8,0 44,0 36,1 634 Ja V Græshavevej , ,08 0,0 1,5 6,0 42,0 35,1 664 Ja V 8,0 44,0 36,6 674 Ja W Græshavevej , ,94 0,0 1,5 6,0 42,0 35,0 571 Ja W 8,0 44,0 36,4 594 Ja X Græshavevej , ,70 0,0 1,5 6,0 42,0 34,9 645 Ja X 8,0 44,0 36,4 669 Ja Y Græshavevej , ,40 0,0 1,5 6,0 42,0 37,2 160 Ja Y 8,0 44,0 38,3 181 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / 2 windpro 91 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

92 Bilag 2 - Støjberegning for hovedforslag (3 x Vestas 3,45-117) - udendørs opholdsarealer Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregning: Forslag A: samlet støjberegning Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :52/ Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: Forslag A: samlet støjberegning Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :52/ Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:35.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,38 Nord: ,37 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:35.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,38 Nord: ,37 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , windpro@emd.dk :54 / 4 windpro VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 92

93 Bilag 3 - Støjberegning for alternativ 1 (3 x Vestas 3,6-126) - udendørs opholdsarealer Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 DECIBEL - Hoved resultat Beregning: Alternativ 1: samlet støjberegning Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og 2015 Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr af 21/12/2015" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Alle koordinater er i ETRS 89 Zone: 32 Vindmøller windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :27/ Vindmølletype Støj data X(Øst) Y(Nord) Z Række data/beskrivelse Gyldig Fabrikant Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Skaber Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner nominel vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 0, ,0 87,0 103,1 104, , ,02-78,8, 327,0 m Ja VESTAS V MW Htq Vestas Mode 0 6,0 8,0 Nej , ,23 0,0 Ja VESTAS V MW Htq ,0 87,0 Vestas Mode 0 6,0 103,1 8,0 104,4 Nej , ,47 0,0 Ja VESTAS V MW Htq ,0 87,0 Vestas Mode 0 6,0 103,1 8,0 104,4 Nej , ,25 0, : Nej BONUS ,0 30,0 EMD Støj (1) 6,0 100,0 8,0 95,7 Nej 300 kw BONUS -... b , ,02 0, : 600 kw BONUS -... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 97,3 8,0 98,3 Nej , ,99 0, : 600 kw BONUS -... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 97,3 8,0 98,3 Nej , ,04 0, : 600 kw BONUS -... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 97,3 8,0 98,3 Nej , ,71 0, : 600 kw BONUS -... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 35,0 EMD Man. 03/02 8m/s 6,0 100,0 8,0 101,1 Nej b b b) Data fra Miljøstyrelsens vejledning til støjbekendtgørelse Beregningsresultater Lydniveau Støj følsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Imissionshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Afstand til Støj støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] A Søndermarksvej , ,32 0,0 1,5 6,0 42,0 36,3 438 Ja A 8,0 44,0 37,5 480 Ja B Bjerreskovvej , ,77 1,0 1,5 6,0 42,0 34,0 605 Ja B 8,0 44,0 35,1 639 Ja C Bjerreskovvej , ,76 1,5 1,5 6,0 42,0 31,8 858 Ja C 8,0 44,0 32,8 891 Ja D Bjerreskovvej , ,12 1,4 1,5 6,0 42,0 31,9 838 Ja D 8,0 44,0 33,0 871 Ja E Bjerreskovvej , ,62 1,3 1,5 6,0 42,0 32,3 792 Ja E 8,0 44,0 33,4 825 Ja F Skodsebøllevej , ,50 0,5 1,5 6,0 42,0 32,5 844 Ja F 8,0 44,0 33,2 878 Ja G Skodsebøllevej , ,59 0,4 1,5 6,0 42,0 32,7 837 Ja G 8,0 44,0 33,3 871 Ja H Skodsebøllevej , ,41 0,5 1,5 6,0 42,0 32,1 914 Ja H 8,0 44,0 32,7 948 Ja I Skodsebøllevej , ,00 0,7 1,5 6,0 42,0 31,7 963 Ja I 8,0 44,0 32,3 997 Ja J Skodsebøllevej , ,00 0,7 1,5 6,0 42,0 31, Ja J 8,0 44,0 32, Ja K Skodsebøllevej , ,34 0,3 1,5 6,0 42,0 33,6 701 Ja K 8,0 44,0 34,3 736 Ja L Skodsebøllevej , ,83 0,0 1,5 6,0 42,0 34,3 648 Ja L 8,0 44,0 34,9 683 Ja M Skodsebøllevej , ,74 0,0 1,5 6,0 42,0 35,3 518 Ja M 8,0 44,0 36,1 553 Ja N Skodsebøllevej , ,98 0,0 1,5 6,0 42,0 37,3 359 Ja N 8,0 44,0 38,0 397 Ja O Skodsebøllevej , ,98 0,0 1,5 6,0 42,0 37,4 424 Ja O 8,0 44,0 37,6 485 Ja P Skodsebøllevej , ,33 0,0 1,5 6,0 42,0 39,1 221 Ja P 8,0 44,0 40,1 267 Ja Q Skodsebøllevej , ,75 0,0 1,5 6,0 42,0 38,1 302 Ja Q 8,0 44,0 39,1 348 Ja Fortsættes næste side :39 / 1 windpro Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 DECIBEL - Hoved resultat Beregning: Alternativ 1: samlet støjberegning windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :27/ fortsat fra sidste side Støj følsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Imissionshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Afstand til Støj støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] R Skodsebøllevej , ,76 0,0 1,5 6,0 42,0 34,7 625 Ja R 8,0 44,0 35,7 661 Ja S Græshavevej , ,94 0,0 1,5 6,0 37,0 34,2 246 Ja S 8,0 39,0 35,2 296 Ja T Græshavevej , ,05 0,0 1,5 6,0 37,0 35,2 180 Ja T 8,0 39,0 36,2 240 Ja U Græshavevej , ,75 0,0 1,5 6,0 42,0 35,2 609 Ja U 8,0 44,0 36,3 634 Ja V Græshavevej , ,08 0,0 1,5 6,0 42,0 35,8 518 Ja V 8,0 44,0 36,9 551 Ja W Græshavevej , ,94 0,0 1,5 6,0 42,0 35,4 571 Ja W 8,0 44,0 36,5 595 Ja X Græshavevej , ,70 0,0 1,5 6,0 42,0 35,5 593 Ja X 8,0 44,0 36,6 626 Ja Y Græshavevej , ,40 0,0 1,5 6,0 42,0 37,1 161 Ja Y 8,0 44,0 38,2 182 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y :39 / 2 windpro 93 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

94 Bilag 3 - Støjberegning for hovedforslag (3 x Vestas 3,6-126) - udendørs opholdsarealer Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregning: Alternativ 1: samlet støjberegning Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :27/ Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: Alternativ 1: samlet støjberegning Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :27/ Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:35.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,58 Nord: ,62 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støj følsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:35.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,58 Nord: ,62 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støj følsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :39 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :39 / 4 windpro VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 94

95 Bilag 4 - Støjberegning for 0-alternativ (6 x Bonus/Vestas ) - udendørs opholdsarealer Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Hoved resultat Beregning: Eksisterende møller Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og 2015 Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr af 21/12/2015" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Alle koordinater er i ETRS 89 Zone: 32 Vindmøller windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ Vindmølletype Støj data X(Øst) Y(Nord) Z Række data/beskrivelse Gyldig Fabrikant Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Skaber Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner nominel vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 1, ,0 45,0 97,3 98, , , : 600 kw BONU...Nej BONUS MK IV-600/120 USER Kildestøjsprojekt 6,0 8,0 Nej , ,00 1, : 600 kw BONU...Nej VESTAS V ,0 45,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 99,4 8,0 100,0 Nej , ,00 1, : 600 kw Vesta...Nej VESTAS V ,0 45,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 99,4 8,0 100,0 Nej , ,00 2, : 600 kw Vesta...Nej VESTAS V ,0 45,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 99,4 8,0 100,0 Nej , ,00 1, : 600 kw Vesta...Nej VESTAS V ,0 45,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 99,4 8,0 100,0 Nej , ,00 2, : 600 kw Vesta...Nej VESTAS V ,0 45,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 99,4 8,0 100,0 Nej , ,25 1, : 300 kw BONU...Nej BONUS ,0 30,0 EMD Støj (1) 6,0 100,0 b 8,0 95,7 Nej , ,02 2, : 600 kw BONU...Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 97,3 8,0 98,3 Nej , ,99 1, : 600 kw BONU...Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 97,3 8,0 98,3 Nej , ,04 0, : 600 kw BONU...Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 97,3 8,0 98,3 Nej , ,71 1, : 600 kw BONU...Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 97,3 8,0 98,3 Nej b) Data fra Miljøstyrelsens vejledning til støjbekendtgørelse Beregningsresultater Lydniveau Støj følsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Imissionshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Afstand til Støj støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] A Søndermarksvej , ,32 2,3 1,5 6,0 42,0 33,2 634 Ja A 8,0 44,0 33,8 691 Ja B Bjerreskovvej , ,77 2,6 1,5 6,0 42,0 35,0 423 Ja B 8,0 44,0 35,6 473 Ja C Bjerreskovvej , ,76 3,5 1,5 6,0 42,0 33,1 573 Ja C 8,0 44,0 33,6 621 Ja D Bjerreskovvej , ,12 3,1 1,5 6,0 42,0 33,4 546 Ja D 8,0 44,0 33,9 592 Ja E Bjerreskovvej , ,62 2,1 1,5 6,0 42,0 33,9 493 Ja E 8,0 44,0 34,5 540 Ja F Skodsebøllevej , ,50 4,9 1,5 6,0 42,0 35,0 434 Ja F 8,0 44,0 35,3 485 Ja G Skodsebøllevej , ,59 4,7 1,5 6,0 42,0 35,1 431 Ja G 8,0 44,0 35,4 483 Ja H Skodsebøllevej , ,41 4,1 1,5 6,0 42,0 34,2 504 Ja H 8,0 44,0 34,5 557 Ja I Skodsebøllevej , ,00 4,0 1,5 6,0 42,0 33,7 551 Ja I 8,0 44,0 34,0 602 Ja J Skodsebøllevej , ,00 3,4 1,5 6,0 42,0 33,3 588 Ja J 8,0 44,0 33,6 639 Ja K Skodsebøllevej , ,34 5,1 1,5 6,0 42,0 36,7 296 Ja K 8,0 44,0 37,1 347 Ja L Skodsebøllevej , ,83 3,7 1,5 6,0 42,0 37,3 259 Ja L 8,0 44,0 37,7 313 Ja M Skodsebøllevej , ,74 3,9 1,5 6,0 42,0 39,2 138 Ja M 8,0 44,0 39,7 187 Ja N Skodsebøllevej , ,98 2,8 1,5 6,0 42,0 40,0 112 Ja N 8,0 44,0 40,4 172 Ja O Skodsebøllevej , ,98 3,2 1,5 6,0 42,0 38,1 317 Ja O 8,0 44,0 38,0 387 Ja P Skodsebøllevej , ,33 3,1 1,5 6,0 42,0 38,8 195 Ja Fortsættes næste side :31 / 1 windpro Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Hoved resultat Beregning: Eksisterende møller windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ fortsat fra sidste side Støj følsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Imissionshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Afstand til Støj støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] P 8,0 44,0 39,2 255 Ja Q Skodsebøllevej , ,75 2,7 1,5 6,0 42,0 36,3 349 Ja Q 8,0 44,0 36,7 398 Ja R Skodsebøllevej , ,76 3,6 1,5 6,0 42,0 31,8 875 Ja R 8,0 44,0 32,2 924 Ja S Græshavevej , ,94 1,9 1,5 6,0 37,0 33,1 266 Ja S 8,0 39,0 33,9 310 Ja T Græshavevej , ,05 1,1 1,5 6,0 37,0 34,0 207 Ja T 8,0 39,0 34,9 257 Ja U Græshavevej , ,75 1,1 1,5 6,0 42,0 33,1 610 Ja U 8,0 44,0 33,9 636 Ja V Græshavevej , ,08 1,9 1,5 6,0 42,0 32,6 712 Ja V 8,0 44,0 33,3 735 Ja W Græshavevej , ,94 2,6 1,5 6,0 42,0 33,1 574 Ja W 8,0 44,0 33,9 597 Ja X Græshavevej , ,70 2,3 1,5 6,0 42,0 32,8 648 Ja X 8,0 44,0 33,5 672 Ja Y Græshavevej , ,40-0,1 1,5 6,0 42,0 36,7 163 Ja Y 8,0 44,0 37,7 183 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y :31 / 2 windpro 95 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

96 Bilag 4 - Støjberegning for 0-alternativ (6 x Bonus/Vestas ) - udendørs opholdsarealer Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregning: Eksisterende møller Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: Eksisterende møller Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:50.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,24 Nord: ,37 Eksisterende vindmølle Støj følsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:50.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,24 Nord: ,37 Eksisterende vindmølle Støj følsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 og Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :31 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :31 / 4 windpro VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 96

97 Bilag 5 - Støjberegning for projektforslag (3 x Vestas 3,45-117) - lavfrekvent indendørs Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Hoved resultat Beregning: Forslag A: LF. støj - samlet støjberegning. Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og 2015 Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr af 21/12/2015" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde Alle koordinater er i ETRS 89 Zone: 32 Vindmøller Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :38/ Vindmølletype Støj data X(Øst) Y(Nord) Z Række data/beskrivelse Gyldig Fabrikant Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Skaber Navn Første LwaRef Sidste LwaRef nominel vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 1, ,0 91,5 93,9 95, , ,03 VESTAS V MW !O...Ja VESTAS V MW Vestas Power Mode ,0 8, , ,04 1,1 VESTAS V MW !O...Ja VESTAS V MW ,0 91,5 Vestas Power Mode ,0 93,9 8,0 95, , ,05 1,5 VESTAS V MW !O...Ja VESTAS V MW ,0 91,5 Vestas Power Mode ,0 93,9 8,0 95, , ,25 1, : 300 kw BONU...Nej BONUS ,0 30,0 EMD Støj (1) 6,0 85,4 8,0 86,9 b b , ,02 2, : 600 kw BONU...Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,99 1, : 600 kw BONU...Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,04 0, : 600 kw BONU...Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,71 1, : 600 kw BONU...Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b b) Data fra Miljøstyrelsens vejledning til støjbekendtgørelse Beregningsresultater Lydniveau Støj følsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Imissionshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] A Søndermarksvej , ,32 2,3 1,5 6,0 20,0 13,4 Ja A 8,0 20,0 15,7 Ja B Bjerreskovvej , ,77 2,6 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja B 8,0 20,0 13,5 Ja C Bjerreskovvej , ,76 3,5 1,5 6,0 20,0 9,0 Ja C 8,0 20,0 11,3 Ja D Bjerreskovvej , ,12 3,1 1,5 6,0 20,0 9,2 Ja D 8,0 20,0 11,4 Ja E Bjerreskovvej , ,62 2,1 1,5 6,0 20,0 9,5 Ja E 8,0 20,0 11,7 Ja F Skodsebøllevej , ,50 4,9 1,5 6,0 20,0 8,4 Ja F 8,0 20,0 10,6 Ja G Skodsebøllevej , ,59 4,7 1,5 6,0 20,0 8,4 Ja G 8,0 20,0 10,6 Ja H Skodsebøllevej , ,41 4,1 1,5 6,0 20,0 8,0 Ja H 8,0 20,0 10,2 Ja I Skodsebøllevej , ,00 4,0 1,5 6,0 20,0 7,7 Ja I 8,0 20,0 9,9 Ja J Skodsebøllevej , ,40 3,4 1,5 6,0 20,0 7,5 Ja J 8,0 20,0 9,7 Ja K Skodsebøllevej , ,34 5,1 1,5 6,0 20,0 9,3 Ja K 8,0 20,0 11,5 Ja L Skodsebøllevej , ,83 3,7 1,5 6,0 20,0 9,6 Ja L 8,0 20,0 11,8 Ja M Skodsebøllevej , ,74 3,9 1,5 6,0 20,0 10,5 Ja M 8,0 20,0 12,7 Ja N Skodsebøllevej , ,98 2,8 1,5 6,0 20,0 11,4 Ja N 8,0 20,0 13,6 Ja O Skodsebøllevej , ,98 3,2 1,5 6,0 20,0 10,8 Ja O 8,0 20,0 13,0 Ja P Skodsebøllevej , ,33 3,1 1,5 6,0 20,0 12,1 Ja P 8,0 20,0 14,4 Ja Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Hoved resultat Beregning: Forslag A: LF. støj - samlet støjberegning. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :38/ fortsat fra sidste side Støj følsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Imissionshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] Q Skodsebøllevej , ,75 2,7 1,5 6,0 20,0 11,3 Ja Q 8,0 20,0 13,5 Ja R Skodsebøllevej , ,76 3,6 1,5 6,0 20,0 9,3 Ja R 8,0 20,0 11,4 Ja S Græshavevej , ,94 1,9 1,5 6,0 20,0 10,3 Ja S 8,0 20,0 11,9 Ja T Græshavevej , ,05 1,1 1,5 6,0 20,0 11,1 Ja T 8,0 20,0 12,7 Ja U Græshavevej , ,75 1,1 1,5 6,0 20,0 10,8 Ja U 8,0 20,0 12,6 Ja V Græshavevej , ,08 1,9 1,5 6,0 20,0 10,8 Ja V 8,0 20,0 12,8 Ja W Græshavevej , ,94 2,6 1,5 6,0 20,0 11,0 Ja W 8,0 20,0 12,7 Ja X Græshavevej , ,70 2,3 1,5 6,0 20,0 10,8 Ja X 8,0 20,0 12,7 Ja Y Græshavevej , ,40-0,1 1,5 6,0 20,0 13,0 Ja Y 8,0 20,0 14,4 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :40 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :40 / 2 windpro 97 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

98 Bilag 5 - Støjberegning for projektforslag (3 x Vestas 3,45-117) - lavfrekvent indendørs Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregning: Forslag A: LF. støj - samlet støjberegning. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :38/ Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: Forslag A: LF. støj - samlet støjberegning. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :38/ Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:50.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,38 Nord: ,37 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støj følsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:50.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,38 Nord: ,37 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støj følsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :40 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :40 / 4 windpro VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 98

99 Bilag 6 - Støjberegning for alternativ 1 (3 x Vestas 3,6-126) - lavfrekvent indendørs Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 DECIBEL - Hoved resultat Beregning: Alternativ 1: LF. støj - samlet støjberegning. Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og 2015 Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr af 21/12/2015" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde Alle koordinater er i ETRS 89 Zone: 32 Vindmøller windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :49/ Vindmølletype Støj data X(Øst) Y(Nord) Z Række data/beskrivelse Gyldig Fabrikant Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Skaber Navn Første LwaRef Sidste LwaRef nominel vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 0, ,0 87,0 90,9 92, , ,02-78,8, 327,0 m Ja VESTAS V MW Htq Vestas Mode PO1 6,0 8, , ,23 0,0 Ja VESTAS V MW Htq ,0 87,0 Vestas Mode PO1 6,0 90,9 8,0 92, , ,47 0,0 Ja VESTAS V MW Htq ,0 87,0 Vestas Mode PO1 6,0 90,9 8,0 92, , ,25 0, : Nej BONUS ,0 30,0 EMD Støj (1) 6,0 85,4 8,0 86,9 300 kw BONU... b b , ,02 0, : 600 kw BONU... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,99 0, : 600 kw BONU... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,04 0, : 600 kw BONU... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,71 0, : 600 kw BONU... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 35,0 EMD Man. 03/02 8m/s 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b b) Data fra Miljøstyrelsens vejledning til støjbekendtgørelse Beregningsresultater Lydniveau Støj følsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Imissionshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] A Søndermarksvej , ,32 0,0 1,5 6,0 20,0 8,8 Ja A 8,0 20,0 10,3 Ja B Bjerreskovvej , ,77 1,0 1,5 6,0 20,0 6,9 Ja B 8,0 20,0 8,3 Ja C Bjerreskovvej , ,76 1,5 1,5 6,0 20,0 5,2 Ja C 8,0 20,0 6,6 Ja D Bjerreskovvej , ,12 1,4 1,5 6,0 20,0 5,3 Ja D 8,0 20,0 6,7 Ja E Bjerreskovvej , ,62 1,3 1,5 6,0 20,0 5,6 Ja E 8,0 20,0 7,0 Ja F Skodsebøllevej , ,50 0,5 1,5 6,0 20,0 5,6 Ja F 8,0 20,0 7,0 Ja G Skodsebøllevej , ,59 0,4 1,5 6,0 20,0 5,7 Ja G 8,0 20,0 7,1 Ja H Skodsebøllevej , ,41 0,5 1,5 6,0 20,0 5,3 Ja H 8,0 20,0 6,7 Ja I Skodsebøllevej , ,00 0,7 1,5 6,0 20,0 5,0 Ja I 8,0 20,0 6,4 Ja J Skodsebøllevej , ,40 0,7 1,5 6,0 20,0 4,8 Ja J 8,0 20,0 6,2 Ja K Skodsebøllevej , ,34 0,3 1,5 6,0 20,0 6,4 Ja K 8,0 20,0 7,9 Ja L Skodsebøllevej , ,83 0,0 1,5 6,0 20,0 6,9 Ja L 8,0 20,0 8,3 Ja M Skodsebøllevej , ,74 0,0 1,5 6,0 20,0 7,8 Ja M 8,0 20,0 9,2 Ja N Skodsebøllevej , ,98 0,0 1,5 6,0 20,0 9,3 Ja N 8,0 20,0 10,7 Ja O Skodsebøllevej , ,98 0,0 1,5 6,0 20,0 9,2 Ja O 8,0 20,0 10,6 Ja P Skodsebøllevej , ,33 0,0 1,5 6,0 20,0 11,0 Ja P 8,0 20,0 12,4 Ja Q Skodsebøllevej , ,75 0,0 1,5 6,0 20,0 10,3 Ja Fortsættes næste side :51 / 1 windpro Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 DECIBEL - Hoved resultat Beregning: Alternativ 1: LF. støj - samlet støjberegning. windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :49/ fortsat fra sidste side Støj følsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Imissionshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] Q 8,0 20,0 11,7 Ja R Skodsebøllevej , ,76 0,0 1,5 6,0 20,0 8,3 Ja R 8,0 20,0 9,7 Ja S Græshavevej , ,94 0,0 1,5 6,0 20,0 9,7 Ja S 8,0 20,0 11,0 Ja T Græshavevej , ,05 0,0 1,5 6,0 20,0 10,6 Ja T 8,0 20,0 11,9 Ja U Græshavevej , ,75 0,0 1,5 6,0 20,0 10,1 Ja U 8,0 20,0 11,4 Ja V Græshavevej , ,08 0,0 1,5 6,0 20,0 9,9 Ja V 8,0 20,0 11,2 Ja W Græshavevej , ,94 0,0 1,5 6,0 20,0 10,1 Ja W 8,0 20,0 11,4 Ja X Græshavevej , ,70 0,0 1,5 6,0 20,0 9,9 Ja X 8,0 20,0 11,2 Ja Y Græshavevej , ,40 0,0 1,5 6,0 20,0 12,7 Ja Y 8,0 20,0 13,9 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y :51 / 2 windpro 99 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

100 Bilag 6 - Støjberegning for alternativ 1 (3 x Vestas 3,6-126) - lavfrekvent indendørs Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregning: Alternativ 1: LF. støj - samlet støjberegning. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :49/ Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: Alternativ 1: LF. støj - samlet støjberegning. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :49/ Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:35.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,58 Nord: ,62 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støj følsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:35.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,58 Nord: ,62 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støj følsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :51 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :51 / 4 windpro VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 100

101 Bilag 7 - Støjberegning for 0-alternativ (6 x Bonus/Vestas ) - lavfrekvent indendørs Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Hoved resultat Beregning: Eksisterende møller LF Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og 2015 Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr af 21/12/2015" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde Alle koordinater er i ETRS 89 Zone: 32 Vindmøller Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :25/ Vindmølletype Støj data X(Øst) Y(Nord) Z Række data/beskrivelse Gyldig Fabrikant Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Skaber Navn Første LwaRef Sidste LwaRef nominel vindhastighed vindhastighed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 1, ,0 45,0 89,3 90, , , : 600 kw BON... Nej BONUS MK IV-600/120 USER Kildestøjsprojekt 6,0 b 8,0 b , ,00 1, : 600 kw BON... Nej VESTAS V ,0 45,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,00 1, : 600 kw Vest... Nej VESTAS V ,0 45,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,00 2, : 600 kw Vest... Nej VESTAS V ,0 45,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,00 1, : 600 kw Vest... Nej VESTAS V ,0 45,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,00 2, : 600 kw Vest... Nej VESTAS V ,0 45,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,25 1, : 300 kw BON... Nej BONUS ,0 30,0 EMD Støj (1) 6,0 85,4 b 8,0 86,9 b , ,02 2, : 600 kw BON... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,99 1, : 600 kw BON... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,04 0, : 600 kw BON... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,71 1, : 600 kw BON... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 USER Kildestøjsprojekt 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b b) Data fra Miljøstyrelsens vejledning til støjbekendtgørelse Beregningsresultater Lydniveau Støj følsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Imissionshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Afstand til Støj støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] A Søndermarksvej , ,32 2,3 1,5 6,0 20,0 9,0 790 Ja A 8,0 20,0 10,2 758 Ja B Bjerreskovvej , ,77 2,6 1,5 6,0 20,0 10,2 569 Ja B 8,0 20,0 11,4 537 Ja C Bjerreskovvej , ,76 3,5 1,5 6,0 20,0 8,6 712 Ja C 8,0 20,0 9,9 684 Ja D Bjerreskovvej , ,12 3,1 1,5 6,0 20,0 8,8 684 Ja D 8,0 20,0 10,1 657 Ja E Bjerreskovvej , ,62 2,1 1,5 6,0 20,0 9,3 631 Ja E 8,0 20,0 10,5 604 Ja F Skodsebøllevej , ,50 4,9 1,5 6,0 20,0 9,9 585 Ja F 8,0 20,0 11,1 550 Ja G Skodsebøllevej , ,59 4,7 1,5 6,0 20,0 10,0 579 Ja G 8,0 20,0 11,2 547 Ja H Skodsebøllevej , ,41 4,1 1,5 6,0 20,0 9,3 655 Ja H 8,0 20,0 10,5 621 Ja I Skodsebøllevej , ,00 4,0 1,5 6,0 20,0 8,9 704 Ja I 8,0 20,0 10,1 669 Ja J Skodsebøllevej , ,40 3,4 1,5 6,0 20,0 8,6 744 Ja J 8,0 20,0 9,8 707 Ja K Skodsebøllevej , ,34 5,1 1,5 6,0 20,0 11,3 444 Ja K 8,0 20,0 12,6 411 Ja L Skodsebøllevej , ,83 3,7 1,5 6,0 20,0 11,8 407 Ja L 8,0 20,0 13,0 373 Ja M Skodsebøllevej , ,74 3,9 1,5 6,0 20,0 13,4 282 Ja M 8,0 20,0 14,6 250 Ja N Skodsebøllevej , ,98 2,8 1,5 6,0 20,0 14,2 269 Ja N 8,0 20,0 15,4 236 Ja O Skodsebøllevej , ,98 3,2 1,5 6,0 20,0 12,3 491 Ja Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Hoved resultat Beregning: Eksisterende møller LF Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :25/ fortsat fra sidste side Støj følsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Imissionshøjde Vindhastighed Støj Fra vindmøller Afstand til Støj støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] O 8,0 20,0 13,5 447 Ja P Skodsebøllevej , ,33 3,1 1,5 6,0 20,0 13,3 357 Ja P 8,0 20,0 14,5 320 Ja Q Skodsebøllevej , ,75 2,7 1,5 6,0 20,0 11,2 490 Ja Q 8,0 20,0 12,5 459 Ja R Skodsebøllevej , ,76 3,6 1,5 6,0 20,0 8, Ja R 8,0 20,0 9,4 981 Ja S Græshavevej , ,94 1,9 1,5 6,0 20,0 9,7 492 Ja S 8,0 20,0 10,9 466 Ja T Græshavevej , ,05 1,1 1,5 6,0 20,0 10,5 447 Ja T 8,0 20,0 11,7 424 Ja U Græshavevej , ,75 1,1 1,5 6,0 20,0 9,7 675 Ja U 8,0 20,0 10,9 650 Ja V Græshavevej , ,08 1,9 1,5 6,0 20,0 9,2 777 Ja V 8,0 20,0 10,4 751 Ja W Græshavevej , ,94 2,6 1,5 6,0 20,0 9,7 640 Ja W 8,0 20,0 10,9 613 Ja X Græshavevej , ,70 2,3 1,5 6,0 20,0 9,4 714 Ja X 8,0 20,0 10,6 687 Ja Y Græshavevej , ,40-0,1 1,5 6,0 20,0 12,6 224 Ja Y 8,0 20,0 13,8 198 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :28 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :28 / 2 windpro 101 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

102 Bilag 7 - Støjberegning for 0-alternativ (6 x Bonus/Vestas ) - lavfrekvent indendørs Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregning: Eksisterende møller LF Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :25/ Projekt: Skodsebølle DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: Eksisterende møller LF Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :25/ Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:50.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,24 Nord: ,37 Eksisterende vindmølle Støj følsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:50.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,24 Nord: ,37 Eksisterende vindmølle Støj følsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Lavfrekvent 2011 og Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :28 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :28 / 4 windpro VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 102

103 Bilag 8 - Skyggekastberegning for hovedforslag (3 x Vestas 3,45-117) Projekt: Skodsebølle SHADOW - Hovedresultat Beregning: Forslag A: Nye møller. Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning m Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage Tidsskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 1,50 2,50 4,70 6,60 7,60 8,00 7,50 6,30 5,40 3,60 1,90 1,50 Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV Sum Tomgang start vindhastighed: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig vindmøller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdekonturer: Skodsebølle wpo (8) Lægivere anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,5 m Netopløsning: 10,0 m Alle koordinater er i ETRS 89 Zone: 32 Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :36/ Vindmøller Vindmølletype X(Øst) Y(Nord) Z Række data/beskrivelse Gyldig Fabrikant Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Omdr nominel [m] [kw] [m] [m] [Omdr] , ,03 0,0 VESTAS V MW Ja VESTAS V MW ,0 91,5 13, , ,04 0,0 VESTAS V MW Ja VESTAS V MW ,0 91,5 13, , ,05 0,0 VESTAS V MW Ja VESTAS V MW ,0 91,5 13, , ,25 0, : 300 k...nej BONUS ,0 30,0 0, , ,02 0, : 600 k...nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 27, , ,99 0, : 600 k...nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 27, , ,04 0, : 600 k...nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 27, , ,71 0, : 600 k...nej BONUS MK IV-600/ ,0 35,0 27,0 Skyggemodtager-Inddata Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A Søndermarksvej , ,32 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand B Bjerreskovvej , ,82 1,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand C Bjerreskovvej , ,81 1,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand D Bjerreskovvej , ,64 1,4 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand E Bjerreskovvej , ,63 1,3 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand F Skodsebøllevej , ,52 0,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand G Skodsebøllevej , ,59 0,4 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand H Skodsebøllevej , ,40 0,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand I Skodsebøllevej , ,00 0,7 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand J Skodsebøllevej , ,00 0,7 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand K Skodsebøllevej , ,34 0,3 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand L Skodsebøllevej , ,83 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand M Skodsebøllevej , ,71 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand N Skodsebøllevej , ,98 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand O Skodsebøllevej , ,98 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand P Skodsebøllevej , ,33 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Q Skodsebøllevej , ,76 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand R Skodsebøllevej , ,76 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand S Græshavevej , ,94 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand T Græshavevej , ,05 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand U Græshavevej , ,75 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand V Græshavevej , ,08 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand W Græshavevej , ,94 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Projekt: Skodsebølle SHADOW - Hovedresultat Beregning: Forslag A: Nye møller. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :36/ fortsat fra sidste side Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] X Græshavevej , ,70 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Y Græshavevej , ,40 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, forventede værdier Antal Navn Skyggetimer pr. år [h/år] A Søndermarksvej 5 6:02 B Bjerreskovvej 18 8:52 C Bjerreskovvej 14 4:36 D Bjerreskovvej 16 4:48 E Bjerreskovvej 20 5:18 F Skodsebøllevej 28 5:45 G Skodsebøllevej 21 4:04 H Skodsebøllevej 19 4:53 I Skodsebøllevej 17 5:40 J Skodsebøllevej 15 6:03 K Skodsebøllevej 30 4:45 L Skodsebøllevej 25 2:06 M Skodsebøllevej 32 1:55 N Skodsebøllevej 29 0:00 O Skodsebøllevej 31 0:00 P Skodsebøllevej 33 0:00 Q Skodsebøllevej 35 0:00 R Skodsebøllevej 34 3:34 S Græshavevej 48 4:51 T Græshavevej 34 4:33 U Græshavevej 41 4:44 V Græshavevej 37 6:41 W Græshavevej 33 6:59 X Græshavevej 39 6:45 Y Græshavevej 32 7:53 Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt vindmølle Antal Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 1 VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.1) 74:28 17:44 2 VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.2) 62:41 16:44 3 VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (133) 101:44 21: : 300 kw BONUS - Lolland 0:00 0: : 600 kw BONUS - Lolland 18:40 4: : 600 kw BONUS - Lolland 14:01 2: : 600 kw BONUS - Lolland 58:01 9: : 600 kw BONUS - Lolland 0:00 0:00 Total tid angivet i receptor- og vindmølle-tabel kan afvige idet en vindmølle kan forårsage skyggekast ved to eller flere receptorer på samme tid. På samme måde kan en receptor modtage skyggekast fra to eller flere vindmøller samtidigt. Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :52 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :52 / 2 windpro 103 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

104 Bilag 8 - Skyggekastberegning for hovedforslag (3 x Vestas 3,45-117) Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Forslag A: Nye møller. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :36/ Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Forslag A: Nye møller. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :36/ Vindmøller 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.1) Vindmøller 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.2) 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.1) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (133) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.2) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (133) windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE :52 / 3 windpro 104 windpro

105 Bilag 8 - Skyggekastberegning for hovedforslag (3 x Vestas 3,45-117) Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Forslag A: Nye møller. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :36/ Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Forslag A: Nye møller. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :36/ Vindmøller Vindmøller 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.1) 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.1) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.2) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.2) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (133) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (133) 5: : 600 kw BONUS - Lolland 6: : 600 kw BONUS - Lolland 7: : 600 kw BONUS - Lolland windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :52 / 5 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :52 / 6 windpro 105 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

106 Bilag 8 - Skyggekastberegning for hovedforslag (3 x Vestas 3,45-117) Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Forslag A: Nye møller. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :36/ Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kort Beregning: Forslag A: Nye møller. Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :36/ Timer per år, reelt tilfælde Vindmøller 1: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.1) 2: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (127.2) 3: VESTAS V MW !O! nav: 91,5 m (TOT:150,0 m) (133) 6: : 600 kw BONUS - Lolland 7: : 600 kw BONUS - Lolland m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:40.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,00 Nord: ,00 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Højdekonturer: Skodsebølle wpo (8) windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :52 / 7 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :52 / 8 windpro VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 106

107 Bilag 9 - Skyggekastberegning for alternativ 1 (3 x Vestas 3,6-126) Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 SHADOW - Hovedresultat Beregning: Alternativ 1: Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning m Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage Tidsskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 1,50 2,50 4,70 6,60 7,60 8,00 7,50 6,30 5,40 3,60 1,90 1,50 Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV Sum Tomgang start vindhastighed: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig vindmøller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdekonturer: Skodsebølle wpo (8) Lægivere anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,5 m Netopløsning: 10,0 m Alle koordinater er i ETRS 89 Zone: 32 Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ Vindmøller Vindmølletype X(Øst) Y(Nord) Z Række data/beskrivelse Gyldig Fabrikant Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Omdr nominel [m] [kw] [m] [m] [Omdr] , ,02 0,0-78,8, 327,0 m Ja VESTAS V MW Htq ,0 87,0 12, , ,23 0,0 Ja VESTAS V MW Htq ,0 87,0 12, , ,47 0,0 Ja VESTAS V MW Htq ,0 87,0 12, , ,25 0, :... Nej BONUS ,0 30,0 0, , ,02 0, :... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 27, , ,99 0, :... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 27, , ,04 0, :... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 27, , ,71 0, :... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 35,0 27,0 Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 SHADOW - Hovedresultat Beregning: Alternativ 1: Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ fortsat fra sidste side Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] X Græshavevej , ,70 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Y Græshavevej , ,40 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, forventede værdier Antal Navn Skyggetimer pr. år [h/år] A Søndermarksvej 5 2:50 B Bjerreskovvej 18 5:36 C Bjerreskovvej 14 3:02 D Bjerreskovvej 16 3:13 E Bjerreskovvej 20 3:36 F Skodsebøllevej 28 5:08 G Skodsebøllevej 21 8:03 H Skodsebøllevej 19 4:50 I Skodsebøllevej 17 3:29 J Skodsebøllevej 15 2:57 K Skodsebøllevej 30 10:11 L Skodsebøllevej 25 7:57 M Skodsebøllevej 32 9:06 N Skodsebøllevej 29 1:22 O Skodsebøllevej 31 0:00 P Skodsebøllevej 33 0:00 Q Skodsebøllevej 35 0:00 R Skodsebøllevej 34 7:34 S Græshavevej 48 5:52 T Græshavevej 34 5:32 U Græshavevej 41 5:25 V Græshavevej 37 7:19 W Græshavevej 33 6:58 X Græshavevej 39 7:12 Y Græshavevej 32 8:09 Skyggemodtager-Inddata Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A Søndermarksvej , ,32 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand B Bjerreskovvej , ,82 1,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand C Bjerreskovvej , ,81 1,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand D Bjerreskovvej , ,64 1,4 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand E Bjerreskovvej , ,63 1,3 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand F Skodsebøllevej , ,52 0,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand G Skodsebøllevej , ,59 0,4 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand H Skodsebøllevej , ,40 0,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand I Skodsebøllevej , ,00 0,7 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand J Skodsebøllevej , ,00 0,7 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand K Skodsebøllevej , ,34 0,3 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand L Skodsebøllevej , ,83 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand M Skodsebøllevej , ,71 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand N Skodsebøllevej , ,98 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand O Skodsebøllevej , ,98 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand P Skodsebøllevej , ,33 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Q Skodsebøllevej , ,76 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand R Skodsebøllevej , ,76 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand S Græshavevej , ,94 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand T Græshavevej , ,05 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand U Græshavevej , ,75 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand V Græshavevej , ,08 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand W Græshavevej , ,94 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt vindmølle Antal Navn Værste Forventet scenarie [h/år] [h/år] 1 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 91:33 22:38 2 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 86:49 23:12 3 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 89:20 21: : 300 kw BONUS - Lolland 0:00 0: : 600 kw BONUS - Lolland 18:40 4: : 600 kw BONUS - Lolland 14:01 2: : 600 kw BONUS - Lolland 58:01 9: : 600 kw BONUS - Lolland 0:00 0:00 Total tid angivet i receptor- og vindmølle-tabel kan afvige idet en vindmølle kan forårsage skyggekast ved to eller flere receptorer på samme tid. På samme måde kan en receptor modtage skyggekast fra to eller flere vindmøller samtidigt. Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :26 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :26 / 2 windpro 107 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

108 Bilag 9 - Skyggekastberegning for alternativ 1 (3 x Vestas 3,6-126) Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Alternativ 1: Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Alternativ 1: Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ Vindmøller Vindmøller 1: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 1: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 2: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 2: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 3: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 3: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :26 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :26 / 4 windpro VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 108

109 Bilag 9 - Skyggekastberegning for alternativ 1 (3 x Vestas 3,6-126) Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Alternativ 1: Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Alternativ 1: Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ Vindmøller Vindmøller 1: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 1: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 2: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 2: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 3: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 3: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 5: : 600 kw BONUS - Lolland 6: : 600 kw BONUS - Lolland 7: : 600 kw BONUS - Lolland windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :26 / 5 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :26 / 6 windpro 109 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

110 Bilag 9 - Skyggekastberegning for alternativ 1 (3 x Vestas 3,6-126) Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Alternativ 1: Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ Projekt: Skodsebølle - Alternativ 1 SHADOW - Kort Beregning: Alternativ 1: Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :21/ Timer per år, reelt tilfælde Vindmøller 1: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 2: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 3: 3*VESTAS V MW Htq !O! nav: 87,0 m (TOT: 150,0 m) afst.: 327 m (2,6 RD) vinkel: -79 (138) 6: : 600 kw BONUS - Lolland 7: : 600 kw BONUS - Lolland m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:40.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,58 Nord: ,62 Ny vindmølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Højdekonturer: Skodsebølle wpo (8) windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :26 / 7 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :26 / 8 windpro VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 110

111 Bilag 10 - Skyggekastberegning for 0-alternativ (6 x Bonus/Vestas ) Projekt: Skodsebølle SHADOW - Hovedresultat Beregning: Eksister. forhold Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning m Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage Tidsskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 1,50 2,50 4,70 6,60 7,60 8,00 7,50 6,30 5,40 3,60 1,90 1,50 Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV Sum Tomgang start vindhastighed: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig vindmøller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdenetdataobjekt: Skodsebølle _EMDGrid_0.wpg (350) Arealobjekt(er) anvendt i beregning: Flade objekt (ZVI): REGIONS_Skodsebølle _0.w2r (264) Lægivere anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,5 m Netopløsning: 10,0 m Alle koordinater er i ETRS 89 Zone: 32 Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :06/ Vindmøller Vindmølletype X(Øst) Y(Nord) Z Række data/beskrivelse Gyldig Fabrikant Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Omdr nominel [m] [kw] [m] [m] [Omdr] , ,00 1, : 600 kw... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 45,0 27, , ,00 1, : 600 kw... Nej VESTAS V ,0 45,0 28, , ,00 1, : 600 kw... Nej VESTAS V ,0 45,0 28, , ,00 2, : 600 kw... Nej VESTAS V ,0 45,0 28, , ,00 1, : 600 kw... Nej VESTAS V ,0 45,0 28, , ,00 2, : 600 kw... Nej VESTAS V ,0 45,0 28, , ,25 1, : 300 kw... Nej BONUS ,0 30,0 0, , ,02 2, : 600 kw... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 27, , ,99 1, : 600 kw... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 27, , ,04 0, : 600 kw... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 27, , ,71 1, : 600 kw... Nej BONUS MK IV-600/ ,0 40,0 27,0 Skyggemodtager-Inddata Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A Søndermarksvej , ,32 2,3 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand B Bjerreskovvej , ,82 2,6 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand C Bjerreskovvej , ,81 3,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand D Bjerreskovvej , ,64 3,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand E Bjerreskovvej , ,63 2,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand F Skodsebøllevej , ,52 4,9 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand G Skodsebøllevej , ,59 4,7 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand H Skodsebøllevej , ,40 4,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand I Skodsebøllevej , ,00 4,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand J Skodsebøllevej , ,00 3,4 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand K Skodsebøllevej , ,34 5,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand L Skodsebøllevej , ,83 3,7 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand M Skodsebøllevej , ,71 3,9 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand N Skodsebøllevej , ,98 2,8 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand O Skodsebøllevej , ,98 3,2 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand P Skodsebøllevej , ,33 3,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Q Skodsebøllevej , ,76 2,7 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand R Skodsebøllevej , ,76 3,6 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Projekt: Skodsebølle SHADOW - Hovedresultat Beregning: Eksister. forhold Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :06/ fortsat fra sidste side Antal Navn X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] S Græshavevej , ,94 1,9 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand T Græshavevej , ,05 1,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand U Græshavevej , ,75 1,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand V Græshavevej , ,08 1,9 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand W Græshavevej , ,94 2,6 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand X Græshavevej , ,70 2,3 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Y Græshavevej , ,40-0,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 Drivhustilstand Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, forventede værdier Antal Navn Skyggetimer pr. år [h/år] A Søndermarksvej 5 0:00 B Bjerreskovvej 18 0:23 C Bjerreskovvej 14 0:29 D Bjerreskovvej 16 0:36 E Bjerreskovvej 20 0:53 F Skodsebøllevej 28 1:13 G Skodsebøllevej 21 1:55 H Skodsebøllevej 19 0:53 I Skodsebøllevej 17 1:42 J Skodsebøllevej 15 1:24 K Skodsebøllevej 30 4:47 L Skodsebøllevej 25 0:46 M Skodsebøllevej 32 1:57 N Skodsebøllevej 29 0:00 O Skodsebøllevej 31 0:00 P Skodsebøllevej 33 2:30 Q Skodsebøllevej 35 2:04 R Skodsebøllevej 34 0:02 S Græshavevej 48 2:31 T Græshavevej 34 2:13 U Græshavevej 41 0:44 V Græshavevej 37 0:39 W Græshavevej 33 2:30 X Græshavevej 39 1:39 Y Græshavevej 32 7:23 Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt vindmølle Antal Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] : 600 kw BONUS - Lolland 15:20 4: : 600 kw BONUS - Lolland 0:37 0: : 600 kw Vestas - Lolland 0:45 0: : 600 kw Vestas - Lolland 28:37 7: : 600 kw Vestas - Lolland 4:50 0: : 600 kw Vestas - Lolland 14:54 3: : 300 kw BONUS - Lolland 0:00 0: : 600 kw BONUS - Lolland 19:02 4: : 600 kw BONUS - Lolland 14:38 2: : 600 kw BONUS - Lolland 57:26 8: : 600 kw BONUS - Lolland 0:00 0:00 Total tid angivet i receptor- og vindmølle-tabel kan afvige idet en vindmølle kan forårsage skyggekast ved to eller flere receptorer på samme tid. På samme måde kan en receptor modtage skyggekast fra to eller flere vindmøller samtidigt. Fortsættes næste side... windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :08 / 1 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :08 / 2 windpro 111 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

112 Bilag 10 - Skyggekastberegning for 0-alternativ (6 x Bonus/Vestas ) Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Eksister. forhold Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :06/ Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Eksister. forhold Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :06/ Vindmøller Vindmøller 1: : 600 kw BONUS - Lolland 5: : 600 kw Vestas - Lolland 1: : 600 kw BONUS - Lolland 5: : 600 kw Vestas - Lolland 3: : 600 kw Vestas - Lolland 6: : 600 kw Vestas - Lolland 2: : 600 kw BONUS - Lolland 6: : 600 kw Vestas - Lolland 4: : 600 kw Vestas - Lolland 4: : 600 kw Vestas - Lolland windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :08 / 3 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :08 / 4 windpro VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 112

113 Bilag 10 - Skyggekastberegning for 0-alternativ (6 x Bonus/Vestas ) Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Eksister. forhold Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :06/ Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Eksister. forhold Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :06/ Vindmøller Vindmøller 1: : 600 kw BONUS - Lolland 4: : 600 kw Vestas - Lolland 8: : 600 kw BONUS - Lolland 10: : 600 kw BONUS - Lolland 2: : 600 kw BONUS - Lolland 6: : 600 kw Vestas - Lolland 9: : 600 kw BONUS - Lolland 3: : 600 kw Vestas - Lolland windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :08 / 5 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :08 / 6 windpro 113 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

114 Bilag 10 - Skyggekastberegning for 0-alternativ (6 x Bonus/Vestas ) Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Eksister. forhold Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :06/ Projekt: Skodsebølle SHADOW - Kort Beregning: Eksister. forhold Brugerlicens: 4P Consult Lergravsvej 6 DK-7950 Erslev Peter Poulsen / ppvind@gmail.com Beregnet: :06/ Timer per år, reelt tilfælde Vindmøller 9: : 600 kw BONUS - Lolland 10: : 600 kw BONUS - Lolland m Kort: Bitmap kort: K25T_2012_604_40.tif, Udskriftsmålestok 1:45.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,00 Nord: ,00 Eksisterende vindmølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Højdenetdataobjekt: Skodsebølle _EMDGrid_0.wpg (350) windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :08 / 7 windpro windpro af EMD International A/S, Tel , windpro@emd.dk :08 / 8 windpro VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 114

115 Bilag 11 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende Trækkende Kriterier 83 KYSTSTRÆKNINGEN VED HYLLEKROG-RØDSAND Rørdrum Y F1 Sangsvane T F2, F4 Lille skallesluger Tn F2, F4 Havørn Y F1 Rørhøg Y F3 Plettet rørvagtel Y F1 Klyde Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mosehornugle Y F1 Skarv T F4 Knopsvane T F4 Sædgås T F4, F7 Mørkbuget knortegås T F4 Hvinand T F4, F5 Blishøne T F4 85 SMÅLANDSHAVET NORD FOR LOLLAND Sangsvane T F2, F4 Havørn Y Tn F1, F2 Rørhøg Y F3 Klyde Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Knopsvane T F4 Grågås T F5 Hvinand T F4, F5 Toppet skallesluger T F4 Blishøne T F4 F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. 115 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

116 Bilag 11 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder Arter på bilag 1, jf. artikel Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende Trækkende Kriterier 4, stk.1 87 MARIBO SØERNE Rørdrum Y F1 Lille skallesluger Tn F2 Hvepsevåge Y F1 Havørn Y Tn F1, F2 Rørhøg Y F1 Trane Y F1 Fjordterne Y F1 Grågås T F4 Knarand T F4 Skeand T F4 Taffeland T F4 Troldand T F4 Blishøne T F4 88 NAKSKOV FJORD OG INDERFJORD Sangsvane T F2, F4 Bramgås T F2, F4 Havørn Y Tn F1, F2 Rørhøg Y F3 Klyde Y F1 Engryle Y F3 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F3 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Knopsvane T F4 Sædgås T F4 Grågås T F4 Taffeland T F4 Troldand T F4 Blishøne T F4 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 116

117 Bilag 12 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder Arter Naturtyper 152 SMÅLANDSFARVANDET NORD FOR LOLLAND, GULDBORG SUND, BOTØ NOR OG HYLLEKROG-RØDSAND Skæv vindelsnegl Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (Vertigo angustior) * Eremit Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (Osmoderma eremita) Stor vandsalamander * Kystlaguner og strandsøer (Triturus cristatus cristatus) Bredøret flagermus Større lavvandede bugter og vige (Barbastella barbastellus) Damflagermus Rev (Myotis dasycneme) Gråsæl Enårig vegetation på stenede strandvolde (Halichoerus grypus) Spættet sæl Flerårig vegetation på stenede strande (Phoca vitulina) Klinter eller klipper ved kysten Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand Strandenge Forstrand og begyndende klitdannelser Hvide klitter og vandremiler * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Fugtige klitlavninger Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Rigkær Bøgeskove på morbund uden kristtorn Bøgeskove på muldbund Bøgeskove på kalkbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Arter Naturtyper 156 MARIBO SØERNE Sump vindelsnegl Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved (Vertigo moulinsiana) bredden Pigsmerling (Cobitis Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger taenia ) Stor vandsalamander Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (Triturus cristatus cristatus) Bredøret flagermus Brunvandede søer og vandhuller (Barbastella barbastellus) Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Rigkær Bøgeskove på morbund uden kristtorn Bøgeskove på muldbund Bøgeskove på kalkbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund * Skovbevoksede tørvemoser * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 157 HALSTED KLOSTER DYREHAVE * Eremit Bøgeskove på muldbund (Osmoderma eremita) Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund * Prioriterede arter og naturtyper 117 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

118 Arter Naturtyper 158 NAKSKOV FJORD Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Mudder- og sandflader blottet ved ebbe * Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev Flerårig vegetation på stenede strande Klinter eller klipper ved kysten Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand Strandenge Forstrand og begyndende klitdannelser * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 260 FEMERN BÆLT Marsvin (Phocoena phocoena) * Prioriterede arter og naturtyper VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE 118

119 119 VINDMØLLER VED SKODSEBØLLE

120