Clash of What? Bragt i Politologiske Studier, 5. årgang, nr. 3, september 2002.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Clash of What? Bragt i Politologiske Studier, 5. årgang, nr. 3, september 2002."

Transkript

1 Clash of What? AF OLE WÆVER Forfatteren diskuterer Huntingtons tese om clash of civilizations og konkluderer, at den nuværende situation ikke kan karakteriseres ved brug af disse termer. Til gengæld er det et åbent spørgsmål om det bliver det. I denne diskussion kommer Ole Wæver samtidigt med sit eget bud på, hvordan man kan forstå 11. september. Bragt i Politologiske Studier, 5. årgang, nr. 3, september Reporter to Mahatma Gandhi: "Mr. Gandhi, what do you think of Western Civilization?" Gandhi: "I think it would be a good idea." I debatten efter terrorangrebene på USA den 11. September sidste år opnåede Samuel P. Huntingtons tese/slogan om»the Clash of Civilizations«straks en central placering. I forvejen var det et af det foregående årtis absolut mest indflydelsesrige bud på en samlet tolkning af verdenspolitikken efter den kolde krig. Hvor analytikere af amerikansk udenrigstænkning ofte fokuserer på enten officielle erklæringer eller den mere sofistikerede akademiske debat, er der et tredje niveau, der bør respekteres for sin selvstændige betydning: Kampen om særligt det store Washingtonske policymiljøs verdensopfattelse. Huntington var blandt de»tre store«i denne genre i 1990erne - Francis Fukuyama:»The end of history«(1989), Huntington:»The clash of civilizations«(1993), Robert Kaplan:»The coming anarchy«(1994). 1 Det er en særlig genre af fraktalt forfatterskab, hvor den samme pointe kan fås som bog, som længere artikel i et policy-tidsskrift (The National Interest, Foreign Affairs, The Atlantic Monthly), som avisartikel og som overskrift. Dvs. man behøver ikke læse nogen af udgaverne, for man kender pointen, når man har hørt titlen. I sin første runde på denne arena opnåede Clash of Civilizations en paradoksal status. Den slog effektivt igennem i den offentlige debat og blev indflydelsesrig på alle niveauer i det amerikanske samfund. Alligevel var tesen alt andet end velset i officiel politik, og på trods af den letkøbte tilbøjelighed hos USA's kritikere til at se amerikansk politik som udtryk for Huntingtonlogik, så var hans status snarere kritikerens. 11. september betød en ny intensiveret runde af debat om Huntingtons sammenstødstese. Utallige kommentatorer udlagde angrebene som»bevis«for tesens rigtighed, der hermed blev ophøjet til sandheden om vores epoke. Huntington selv var mere tilbageholdende, og hans eget primære indlæg,»the Age of Muslim Wars«(Newsweek 2002) talte kun om, at»the makings of a possible 'clash of civilizations'«nu var tilstede, og at de mange instanser af muslimsk vold kan samle sig til ét stort clash of civilizations, men det er ikke uundgåeligt, og det er mere sandsynligt, at den megen vold, der involverer muslimer, vil forblive spredt om end udbredt. Meget afhænger ifølge Huntington af USA's svar på angrebet. USA reagerede langs civilisations-linjer, siger han, så:»september 11 produced Western unity; a prolonged response to September 11 could produce Muslim unity«.»alligevel var tesen alt andet end velset i officiel politik, og på trods af den letkøbte tilbøjelighed hos USA's kritikere til at se amerikansk politik som udtryk for Huntingtonlogik, så var hans status snarere kritikerens.«problemer ved»clash of Civilizations«-tesen Når det klassiske Gandhi-citat om "Western Civilization" indleder denne artikel, er det fordi, det rammer to af de centrale analytiske debatter

2 omkring Huntington s tese om "Clash of Civilizations". For det første, har det meste af diskussionen i mere filosofiske kredse fokuseret på, hvordan Huntington ændrede civilisation fra at være ental til flertal, fra standard eller proces til en flerhed af kulturer. Det førte til mange interessante historiske refleksioner om civilisationsbegrebets historie. 2 Gandhi taler tydeligvis i betydninger at være civiliseret, noget man kan være eller ej eller mere og mindre - samtidig med at»western civilization«får et tvist, hvor det ikke er den universelle fornuft. For det andet er vestens status i teorien tricky, fordi Huntington jo oplagt skriver til Vesten/USA, og da Vesten/USA således er i subjektet, opstår en ambivalens mellem på den ene side hans erklærede pluralisme og symmetri med en morale om gensidig respekt og undgå universalistisk tvang og på den anden side et uundgåeligt hierarki, hvor det er den vestlige civilisation, der iagttager de andre og lægger strategi i forhold til dem. Den specifikke debat om Huntington blev omfattende, og skal ikke refereres i detaljer her. Udover diverse empiriske problemer (ikke mindst omkring Islamdelen, placeringen af Tyrkiet, etc.), kan følgende stikord fange en god del af debatten. Kulturessentialistisk er tesen i den forstand, at disse civilisationer er det, de er i kraft af deres historie og ikke mindst religionshistorie. De behandles således alene som årsag og aldrig virkning - geopolitiske mønstre retter ind efter identitet. Magtpolitiske mønstre kan afvige fra dybdeidentiteten, men kan ikke ændre den. Civilisationerne kan ikke forskyde sig som resultat af politik. En problematisk mikroteori om forholdet mellem identitet og konflikt. Antager reelt, at det normale er at have konflikter med dem, man er mest forskellig fra - en udbredt common sense antagelse, der ikke desto mindre er forkert. Ofte drives konflikter snarere af Freuds»narcissism of minor differences«. Man er psykologisk mere truet af nogen, der kun er lidt anderledes, men netop ved den kompleksitet stiller spørgsmålstegn ved ens egen identitet, hvorimod den totale forskel (skulle den findes) er velegnet til at spejle sig komfortabelt i. På paradoksal vis har Huntingtons teori bidraget til en accept af, at en konfliktteori må have identitet som en central komponent - men hans egen teori mangler en reel forankring i seriøs mikroteori på det punkt. En problematisk makro teori om konflikt og geopolitik placerer de primære konfliktdynamikker på globalt plan. Når man ser verden fra USA, er det ganske naturligt at kigge oppefra og ned efter nye konfliktmønstre i verden. Men for de fleste andre betragtes verden nedefra og op - konflikter udgår ikke fra et spørgsmål om verdens orden eller polaritet, de opstår i konkrete sammenstød. Amerikanere kan her anbefales at konsultere deres egen politisk-teoretiske bibel, The Federalist Papers, hvor Madison & Co. manende mindede om, at stater oftest kom i konflikt med deres naboer, ikke med stater langt væk. 3 Huntingtons teori er faktisk bygget fornuftigt op med et eksplicit samspil mellem lokale gnidninger (»fault line wars«) og disses kondensering i konflikter mellem de ledende stater fra de forskellige civilisationer (»core states«). Men der er stadig en antagelse om, at verden må have et eller andet plot på det globale plan, sandsynligvis en fordom foranlediget af den kolde krig, USA's aktuelle position og behovet for fængende overskrifter. Endelig gik meget af kritikken på, at tesen om»civilisationernes sammenstød«meget vel kunne blive en selvopfyldende profeti - og således var farlig, måske endda uansvarlig. 4 Præsident Bush følger ikke Huntington Amerikansk officiel politik efter 11. september har bestemt ikke været formuleret i termer af»clash of civilizations«- tværtimod. Bortset fra en enkelt smutter, hvor præsident Bush kom til at tale

3 om det korstog, man skulle i gang med 5, har man gjort sig store anstrengelser for at sige, at dette ikke er en religionskrig. Som Chris Brown lettere sarkastisk bemærker, har islamiske ledere været i usædvanligt stor efterspørgsel i USA og England siden 11. september.' 1 Bush og Blair skal meget gerne have en sådan ved sin side, når de taler om disse emner, egen henvisning til Koranen er næsten blevet mere almindelig end til Biblen for de (personligt) kristne ledere Bush og Blair. Det er let at se de taktiske grunde til, at krigen mod terror ikke lanceres som et sammenstød mellem civilisationer eller religioner, for man har naturligvis brug for at få flest muligt muslimske stater med på sin side. Men forklaringen på denne linje stikker langt dybere end det taktiske hensyn. Alle fremtrædende udenrigspolitiske diskurser i USA er i dag universalistiske. Indadtil diskuterer man ikke udenrigspolitik som et sted, hvor forskellige sandheder støder sammen, men som en udfordring, hvor den amerikanske fornuft i sidste ende vil sætte sig igennem. Og nok så væsentligt: Udadtil forsøger man også at håndtere problemer og skabe orden ved at åbne for tilmelding til en USA-ledet verdensorden, ikke ved at pege på valget mellem jævnbyrdige konkurrenter. Man vil ikke trække grænser, ikke udelukke nogen, men søger at få flest mulige ombord. (I den forstand er det The End of History stadig den af de»tre store«policyartikler, der er tættest på grundantagelserne i officiel politik. Én model har vundet, og der er reelt ingen alternativer.) Ola Tunander har meget rigtigt gjort opmærksom på de vidtgående og gennemtrængende konsekvenser af, om man tænker (stor)politik i termer af Ven/Fjende eller Kosmos/Kaos - altså om man opbygger sin egen identitet i forbindelse med en spejling/ anerkendelsesrelation til en Anden, eller man fremstiller verden i et centerperiferi billede, hvor verdens forskelligheder ikke tilskrives sammenstødet mellem, os og dem, men skyldes at ordenen (som vi repræsenterer) endnu ikke er nået ud over alt, og der således er et»udenfor«, hvor man kan møde ubehageligheder. 7 Bushes taler efter 11. september har været formuleret i»civilisationens«navn og med henvisning til»civiliserede lande«.»this is civilization's fight«8. Brugen af»civilisation«er påfaldende, og det kan bestemt ikke udelukkes, at en af bidragyderne til talen har ønsket at blokere civilisationsordets brug i Huntingtonsk forstand. Chris Brown siger delvist det samme, når han gør opmærksom på, at de to parter ikke selv taler i termer af»clash of Civilizations«simpelthen fordi de ikke kan acceptere den symmetri, det ville indebære. De mener ganske enkelt ikke, at modparten er civiliseret - jf. Gandhi! Mere specifikt i situationen efter 11. september kan det - overraskende nok vil nogen nok mene - betale sig at se nærmere på Præsident Bushs taler. For kort at opsummere en større analyse, kan man stille to spørgsmål: Hvem var offeret den 11. September, og hvem blev angrebet? Kun i en umiddelbar forstand USA, men i virkeligheden frihed og demokrati, alle frihedselskende folk. Hvad der videre siges om USA i denne serie af taler er interessant. Tabet omtolkes, offerrollen undgås - USA er stærkere end nogensinde i kraft af angrebet og dets reaktion herpå. Denne styrkelse er en nyfunden enhed og vilje. Med en metafor, der på lidt løjerlig maner kombinerer individ og nation:»it was as if our entire country looked into a mirror and saw our better selves We began to think... more about the good we can do...we want to be a nation that serves goals larger than self.«9 USA er således først og fremmest styrket som enhed og som aktør. Samtidig er kampen defineret som»the world's fight«. Resultatet af de to siders samspil er, at USA er aktøren, der kan repræsentere verden og handle på dens vegne. Begivenheden 11. september konstituerede et verdenssamfund som offer og et genfødt USA, som dets repræsentant. Derfor kan Bush tale om, hvad USA»forventer«af andre stater, for USA taler ikke som én stat til en anden - USA taler som helhedens repræsentant. Ganske overraskende er Bush således endt med at styrke universalismen i amerikansk udenrigspolitik, Bush gik til valg på en udenrigspolitisk doktrin, der forsøgte at stække Clinton-æraens form for universalisme ved at tilsætte nogen doser klassisk realistisk»ydmyghed«10, og nu har han skabt noget nær den ultimative USA- universalisme. Nuvel, det er så USA's (og for den sags skyld Osama bin Ladens) selvpræsentation, at der ikke er et Clash of Civilizations. Og det har de gode grunde til. Men vi må stadig erkende den udbredte

4 brug af sloganet i medier og politisk debat. Blandt andet derfor må vi stadig stille to spørgsmål (til os selv og ikke til politikerne): 1: Er det et Clash of Civilizations? 2: Kan det blive det?»dynamikken bag konflikten passer således hverken på Huntingtons mikroproces (fault line wars) eller hans makrokonflikter (mellem kernestater), for den kan kun forstås, hvis man tager højde for, at USA og Islam/bin Laden ikke skal placeres på samme niveau i det globale landkort. USA er en global aktør, som deltager i det Mellemøstlige regionale system, mens bin Laden er et produkt af processer i Mellemøsten.«Er der tale om et Clash of Civilizations? Nej, i mange henseender er det ikke et civilisationssammenstød, vi har oplevet. Det er på ingen måde»islam«, der agerer, eller blot»den islamiske verden". Nej, det er ikke en brudfladekrig mellem naboer fra forskellige civilisationer, og det er ikke en kernestatskonflikt, hvor lederne fra de forskellige civilisationer agerer i forhold til hinanden som globale aktører. (Bl.a. fordi al-qaeda ikke er en stat og vel - endnu? - ikke kernen i den islamiske eller blot den arabiske verden.) Terrorangrebene 11. september og den efterfølgende»krig mod terrorisme«er ikke en konflikt mellem Vesten og Islam som kombattanter på en global arena. Det er i meget høj grad noget, der foregår i og om Mellemøsten. Man er således nødt til at have en ret præcis forståelse af det globale niveau, det regionale og de tos samspil (og for nu at bruge terminologien fra regional sikkerheds kompleks teori, som jeg alligevel sigter til: også en forståelse af regionernes mellemrum:»insulators«, der kan forklare eksistensen af en mærkværdighed som Afghanistan, der tilbød en territoriel forankring til en ikke-statslig aktør). 11 Såvel USA's generelle globale rolle som den interne dynamik i Mellemøsten er nødvendige baggrunde for konflikten, men det specifikke link er USA's rolle i Mellemøsten. Fordi USA er en global aktør, kan de være til stede i andre regioner end deres egen, og Mellemøstens fragmenterede struktur åbner for ekstern indtræden. Hvis man læser bin Ladens appeller fra før 11. september er det da også tydeligt, at han hverken handler på Palæstinensernes vegne (som han til tider har foregivet efter 11. September), eller reagerer på USA's globale, kulturelle trussel (hvad der egentlig kunne være logisk i forhold til hans idegrundlag), men fokuserer sin argumentation om den amerikanske militære tilstedeværelse i Saudi Arabien. 12 Dynamikken bag konflikten passer således hverken på Huntingtons mikroproces (fault line wars) eller hans makrokonflikter {mellem kernestater), for den kan kun forstås, hvis man tager højde for, at USA og lslam/bin Laden ikke skal placeres på samme niveau i det globale landkort. USA er en global aktør, som deltager i det Mellemøstlige regionale system, mens bin Laden er et produkt af processer i Mellemøsten. Huntingtons civilisationer udspringer af verdensreligionerne, og de væsentligste civilisations grænser følger det religiøse landkort. 13 Er dette så en konflikt mellem Kristendom og islam? Nej, det er ikke en konflikt religion mod religion. Vi synes at have en tilbøjelighed til, når vi hører om konflikter med religiøst indhold, at definere dem som»religionskrige«, dvs. den ene religion mod den anden. Men som Mark Juergensmeyer meget rigtigt gjorde opmærksom på for snart en del år siden, så er det nye konfliktmønster snarere»religiøs nationalisme mod den sekulære stat" (undertitlen på hans bog med den noget mere problematiske overtitel:»the new Cold war«) 14. Mange konflikter verden over kan ses som udtryk for en stigende utilfredshed med moderniseringens statsmodel, der søgte at overføre en neutral, sekulær national-stat (som nye eliter med vestlig opbakning brugte til at udkonkurrere eksisterende magtstrukturer forankret i religion og tradition). Særligt i dele af verden, hvor udviklingen generelt ikke har indfundet sig, er det nærliggende at tænke i alternativer, men selv i lande som USA, er det jo en udbredt opfattelse, at den liberale, neutrale stat har vist sig at være amoralsk, tom og værdiløs, og derfor lyder kravet fra»fundamentalister«i alle religioner om en stat, der igen forankres i religiøsitet. Derfor Juergensmeyers begreb

5 »religiøs nationalisme«- fundamentalisme er ikke en særlig teologisk doktrin, men et krav om en ændret relation mellem religion og politik, et alternativ udviklingsvej for staten. Når religion kommer på spil i sikkerhedsdynamikker er det i de færreste tilfælde den ene religions konflikt med den anden (Israel-Palæstina er vore dages væsentligste eksempler på en konflikt, der passer på denne model), men oftere to andre situationer: At fundamentalister ser troen truet af sekularismen, eller at sekularister ser fundamentalisme som en trussel, for de to grupper er næsten automatisk eksistentielle trusler mod hinanden. 15 Dagens fundamentalistiske Islam er netop rettet mod den sekulære stat - ens egen plus dennes opbakning fra superstaten USA. Og USA reagerer netop ikke som Kristendommens forsvarer men (på trods af anti-sekulære kræfters store betydning i præsident Bushs eget bagland) som forsvareren for sekularisme. (Som antydet ovenfor: Selvom USA og UK har usædvanligt kristne ledere netop nu, optræder de mindre kristent end nogensinde). Så ej heller ad denne vej lader konflikten sig umiddelbart tolke som et sammenstød mellem (religiøst funderede) civilisationer - konflikten ligger langs andre snitflader. Kan alt dette så ende med at blive til civilisationernes sammenstad? En vigtig forudsætning er opfyldt: Krigen mod terror er et langvarigt struktureringsforsøg fra USA's side så hvis den er ved at producere dette clash, vil den få god tid til at gøre det. Mange mener ikke, man skal tage krigen mod terror alvorligt som en langvarig udenrigspolitisk doktrin for USA - bl.a. ud fra det rationelle argument, at terrorisme ikke er en så stor trussel mod USA. Men det fungerer alt for godt til, at det er sandsynligt, USA skifter til en anden udenrigspolitisk kurs, Krigen mod terrorisme har givet USA en ny formel, og man fornemmer nærmest en lettelse i de udenrigspolitiske miljøer i USA over, at man igen som under den kolde krig kan sammenfatte sin politik i en overordnet ide. 1990erne var en vanskelig tid, hvor man ikke kunne få tingene til at hænge sammen, hvor der manglede en rettesnor. Nu har man en. Ud over de interne fordele herved er det jo også yderst magtfuldt udadtil, et fantastisk instrument i forhold til andre lande, der nu kan søges placeret ind i et amerikansk koncept. Det kommer man ikke til at opgive let, så vi har krigen mod terrorisme som et vedvarende fænomen en årrække frem. Det er ofte bemærket, at det netop er Osama bin Ladens mål at skabe en konfrontation mellem Islam og Vesten. Så det er naturligvis ironisk, hvis Vestens ledere ender med at bistå ham hermed (om end det langt fra vil være første gang, at terrorister og andre provokatører lykkes med et forehavende, som i sidste ende kun kan fuldføres af deres ofre 16 ). Det er da heller ikke det, der er USA's tilsigtede effekt af krigen mod terror. Målet er (udover at bekæmpe terrorisme) en organisering af verden udfra logikken»usa/civilisationen versus terroristerne«, med den særlige fordel, at det er USA, der udstikker de nærmere retningslinier for arbejdsdelingen indenfor anti-terror koalitionen.»mange mener ikke, man skat tage krigen mod terror alvorligt som en langvarig udenrigspolitisk doktrin for USA - bl.a. ud fra det rationelle argument, at terrorisme ikke er en så stor trussel mod USA. Men det fungerer alt for godt til, at det er sandsynligt, USA skifter til en anden udenrigspolitisk kurs«den første sandsynlige effekt er imidlertid en (for USA) negativ effekt på et andet niveau end forholdet til Islam: Det mest sandsynlige storpolitiske mønster de næste mange år er en orden i gradvis opløsning. Det har fra starten været mit bud på»betydningen af 11. September«17 - ikke»clash of Civilizations«, ikke»business as usual, ikke globalt samarbejde, men et ordensforsøg og dets forfald. Hvis det bliver mønsteret i 10 år, så er det jo også en slags orden i sig selv. At et så grandiøst forsøg på gennemsættelse af en universalistisk orden må fejle, kan såvel klassiske realister som post-strukturalister redegøre for i søvne. Hvis det bliver den globale kontekst, hvad vil så blive den specifikke relation mellem USA/Vesten og den islamiske verden? Der vil blive stadig

6 mere udbredt modstand mod USA's unipolaritet fra Rusland, Kina, Indien, Brasilien, Frankrig/EU. Så er det ikke helt nok, at Danmark, Polen og et par mere nyder det. Men det bliver trods alt blot til»udmelding«eller i mest vidtgående fald opbygning at en venligtsindet balance, en politisk modvægt til USA. Ikke franske terrorangreb på USA. Hvor vil det munde ud i voldelig modstand? Her er den islamiske - og særligt den arabiske - verden et særligt godt bud. Ikke pga. materielle forklaringer a la, at de største omkostninger ved den orden falder i Mellemøsten, Det spørgsmål kan man give mange svar på, og vi skulle så indstille os på terror enten fra argentinsk eller congolesisk side. Man er nødt til at med tænke det ide- og identitetsmæssige grundlag, som har stor udbredelse i området, altså inddrage historie, teologi og politik.»dét mest sandsynlige storpolitiske monster de næste mange år er en orden i gradvis opløsning. Det har fra starten været mit bud på»betydningen af 11. September«18 - ikke»clash of Civilizations«, ikke»business as usual«, ikke globalt samarbejde, men et ordensforsøg og dets forfald.«et centralt punkt er her, hvordan man tolker forholdet mellem bin Laden og hans omgivende samfund. Meget taler her for en mellemposition: På den ene side er bin Laden langt fra et isoleret fænomen (således at man kunne tro, at terroren var slut, når bin Laden er slut). På den anden side er det bestemt heller ikke hele den islamiske eller blot hele den arabiske verden, der bakker ham op. Der er et relativt bredt grundlag for tolkninger i den arabiske verden 19, der fører om ikke lineært frem til bin Ladens position, så dog frem til en række parallelle argumenter for ekstreme handlinger, Mange deler opfattelsen, at Vestens modernisme og sekularisme er en dødelig trussel mod Islam (og den arabiske verden), konspirationsteorier er udbredte, og i princippet udgør hele den almene tolkning næsten sikkerhedsliggørelse nok til at begrunde terror umiddelbart og direkte på amerikanere / vesten / dollars. Men i praksis synes det nødvendig at hænge handling op på en mere konkret anstødssten, som i bin Ladens tilfælde blev amerikanernes tilstedeværelse i»landet med de to hellige steder«. Men det kan blive noget lidt andet næste gang, samtidig med at det i høj grad trækker på de samme grundlæggende figurer. 20 Det er derfor sandsynligt, at vi vil opleve nye bin Ladener i fremtiden - med ujævne mellemrum og ikke med helt samme dagsorden, men dog fra nogenlunde samme hjørne, hvilket betyder, at de kan komme til at indgå i et aktions-reaktionsmønster. Et delvist tilsvarende argument har Francis Fukuyama fremført: Om end der ikke er noget indbygget i Islam som sådan, der gør den fremmed for moderniteten - den er ligeså kompleks og modsætningsfyldt og tolkningsåben som alt muligt andet - så er det reelt kun den islamiske verden i dag, der producerer betydelige radikale bevægelser, der modsætter sig modernitetens mest fundamentale træk, her særligt religiøs tolerance og sekularisme. Det er der en række forklaringer på, herunder de hastige forandringer den arabiske verden har gennemgået (parallelt til, hvad der producerede den europæiske fascisme) kombineret med den rigdom olien gav. Disse oliepenge gjorde det, som Fukuyama skriver, muligt for Osama bin Laden og hans folk»at købe sig et land, Afghanistan, som de kunne bruge som træningsbase for arabiske fanatikere. 21 Den væsentlige pointe er her, at islamisk fundamentalisme er et internt moment i moderniseringen, ikke uden for den. Dens årsager skal findes i den samme proces, som bærer dens modparter - ikke i helt uafhængige og isolerede kræfter. Og selve terroren gør brug af den moderne verdens hjælpemidler.»bin Laden without modern media would have been an unknown desert rat. Terrorism without its reliance an credit cards, global financial systems, modern technology and the internet would have been reduced to throwing s tones at local sheiks.«22 Og - for at citere Chris Brown 23 - som bin Ladens verdensberømte»samling af hjemmevideoer«viser, er han i modsætning til sin kampfælle Mullah Omar ikke bleg for at ty til moderne midler. Det er helt efter bogen. Bogen er det fembindsværk om fundamentalisme, som»american Academy of Arts and Sciences«udgav i starten af 1990erne. En af deres centrale pointer er, at fundamentalisme ikke er traditionalisme.

7 Traditionalister kan mene, man skal styrke religionen ved at søge tilbage til en mere oprindelig udgave, læse de hellige skrifter mere, efterleve dem bedre, og det vil række. Fundamentalister fnyser over dette, og opfatter sådanne traditionalister som forrædere, for truslen er så fremskreden, at den kan kun bekæmpes, hvis man overtager de mest effektive virkemidler og kæmper kampen optimalt. 24 Derfor - pga. denne sikkerhedsliggørelse, der kendetegner fundamentalismen 25 - bliver fundamentalister altid et amalgam af traditionalisme og modernisme. Således er udsigten ikke til et generelt Clash of Civilizations (på kryds og tværs) som det globale mønster, men muligvis til én specifik civilisationskonflikt. Den i sig selv vil ikke være et kulturalistisk sammenstød, der udspringer af, hvordan to af verdens civilisationer - Vesten og den islamiske - er. Det er ikke to planter, der er vokset frem af hver sin jord og derefter fremtræder i deres forskellighed - de er i afgørende forstand del af samme udvikling. Og den vil ikke være ikke kvasi-geopolitisk. Godt nok er en mulig brudlinie»islam versus Vesten«, men på tværs af samfund og stater, et langt mere komplekst snit end tandkortet fortæller. Blandt andet skal man - især for den europæiske del af konstellationen - medregne betydningen af den stigende tilstedeværelse af muslimer i Europa, som af forskellige komplekse historiske og psykologiske grunde bliver opfattet som uforholdsmæssigt truende. 26 Et sammenstød mellem Vesten og den islamiske og/eller arabiske verden kan blive en central konfliktakse i fremtiden, men det vil være en konflikt med både et andet udspring og et andet mønster end det, Huntington fremmaner. I sidste ende er spørgsmålet, om et sådant sammenstød evner at blive sin egen årsag. Hvis det skal blive et»clash of Civilizations«- måske ikke præcist i Huntingtons forstand men i den offentlige forventning om en»ny kold krig«- så er det nødvendigt, at USA/ Vesten reagerer på den næste islamistiske terrorbølge med en politik, der er (endnu) mere rettet specifikt mod Islams styrkecentre, indtil dette organiserings princip er blevet indlejret som regulerende for tilstrækkeligt mange parters praksis. Svaret afhænger af sammenstødets selvorganiserende kraft. Det må derfor være rigtigst afslutningsvis at give ordet til The Clash itself: N I like to be in USA. Pretending that the wars are done 'N like to be in Europe Saying goodbye to everyone Guns guns there's guns on the roof Guns guns they're made to shoot 27 NOTER 1 Francis Fukuyama,»The end of history«,the National Interest, vol.! 6, Summer 1989, s. 3-18; Fukuyama, The end of history and the last man, Free Press 1992; Samuel Huntington,»The Clash of Civilizations«, Foreign Affairs, vol. 72, Summer 1993,s.22-49; Huntington the Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, London: Simon & Schuster 1997;RobertD.Kaplan,»The Coming Anarchy«,The Atlantic Monthly, vol. 274, Feb. 1994, s ; Kaplan, The Corning Anarchy: Shattering the Dreams of the Post Cold War. New York: Random House For to interessante og samtidig meget forskellige bidrag fra dansk side, se Jan Ifversen,»Begreber, diskurser og tekster omkring civilisation«i Bech Dyrberg, Dreyer Hansen, Torfing, Diskursteorien på arbejde, Roskilde Universitetsforlag 2000, s og Lene Hansen, Past as Preface: Civilization and the Politics of the»third«balkan War', Journal of Peace Research, vol.37, no. 3,2000, pp Alexander Hamilton, James Madison and John Jay. The Federalist Papers. London and Toronto; J.M. Dent and Sons 1911, oprindelig Dette argument er udviklet i mere videnskabelig form i teorien om regionale sikkerhedskomplekser, se Barry Buzan og Ole Wæver, Regions and Powers: The Structure of International Security, under udgivelse, Cambridge University Press Se Seizaburo Sato, -»The Clash of Civilisations: A View from Japan,«Asia Pacific Review, October 1997; Barry Buzan,»Civilizational Realpolitik as the New World Order?«, Survival, 39(1), 1997,pp ,og måske især Pierre Hassner,«Morally Objectionable, Politically

8 Dangerous«, National Interest, no.46, winter Denne sidste førte til en forbitret debat (Huntington,»Hassner's Bad Bad Review«, National Interest, no. 47, spring 1997) og personligt fjendskab. 5 Præsidentens bemærkninger 16. september 2001: /200l html. Han brugte sandsynligvis ordet korstog uden tanke på dets religiøse og historiske»konnotationer«(for ikke at sige»betydning«) og mente det i den metaforiske form som en indædt kamp med en stærk ide som grundlag. 1 lyset af mandens generelle forhold til det amerikanske sprog, bør man her give ham the benefit of doubt, hvilket mellemøstlige debattører naturligvis ikke har gjort men i stedet udlagt dette som en Freudian slip, der fortalte, hvordan Bushadministrationen i virkeligheden tænker. (Se pressebriefing af Ari Fleischner, 18 september 2001: news/relea5es/2001/09/ htmi.) 6 Chris Brown,»Narratives of Religion, Civilization and Modernity«i Ken Booth &Tim Dunne (red.) Worlds in Collision: Terror and the Future of Global Order, Houndmilis: Palgrave Macmillan 2002, s '7 Ola Tunander,»Post-Cold War Europe: A Synthesis of a Bipolar Friend-Foe Structure and a Hierarchic Cosmos-Chaos Structure?«i Tunander, Baev og Einagel (red.) Geopolitics in Post-Wall Europe: Security, Territory and Identity, London: Sagel President George W. Bush, Address to a Joint Session of Congress and the American People, 20 september 2001, /news/releases/2001 /09/ es.html 9 President George W. Bush, State of the Union address,29 januar 2002: 2002/01/ html 10 Jf. Vibeke Schou Pedersen, In search of Monsters to Destroy: the American quest for (in)security, Speciale ved Institut for Statskundskab, KU, Buzan og Wæver, Regions and Powers. 12 De vigtigste af bin Ladens appeller ligger utallige steder på nettet, men de er også optrykt i bl.a.yonah Alexander og Michael S. Swetman, Usama bin Ladens al-qaida: Profile of aterrorist Network, Ardsley NY:Transnational Publishers »Religion is a central defining characteristic of civilization«, and, as Christopher Dawson said,'the great religions are the foundations on which the great civilizations rest'* skriver Huntington i Clash of Civilizations, s. 47, Paperbackudgaven har i øvrigt dette fremhævet på forsiden, hvor tre civilisationer er afbildet ved religiøse symboler. " 14 Mark Juergensmeyer, The New Cold War? Religious Nationalism Confronts the Secular State, Berkeley CA: University of California Press Carsten Bagge Laustsen og Ole Wæver,»In Defenceof Religion: Sacred Referent Objects for Securitization<>, Millennium, vol...29:3, 2000, Paul Schroeder, *The Risks of Victory,«The National Interest, Spurgt om effekten af 11. september - eller»international sikkerhed efter 11.september«- af journalister i dagene umiddelbart efter, til diverse foredrag siden (en udgave udkommer i næste nummer af Militært Tidsskrift) - indtil jeg i regi af Politologiske Studier blev foranlediget til at tænke yderligere over Clash of Civilisations-scenariet. 1S 18 Spurgt om effekten af 11. september - eller»international sikkerhed efter 11. september«- af journalister i dagene umiddelbart efter, til diverse foredrag siden (en udgave udkommer i næste nummer af Militært Tidsskrift) - indtil jeg i regi af Politologiske Studier blev foranlediget til at tænke yderligere over Clash of Civilizations-scenariet. 19 Bernard Lewls, What went wrong? Western Impact and the Middle Eastern Response, 2002; Gilles Kepel, Jihad: The Trail of Political Islam, l.b.tauris 2002; Mark Juergensmeyer, Terror in the Mind of God, University of California Press Se Buzan og Wæver, Regions and Powers, kap.7,tekstboks om islamistisk terror og Vesten. 21 Francis Fukuyama,»Their Target: The Modern World«, i Newsweek, Dec 2001-Jan 2002; optrykt i Booth og Dunne, Worids,s Benjamin R. Barbér,»Democracy and Terror in the Era of Jihad vs. McWorid«, i Booth og Dunne, Worlds in Collision, s (citat s. 249). 23 Brown,»Narratives«, Se mest tydeligt, Gabriel A Almond, Emmanuel Sivan og R. Scott Appleby,»Fundamentalism: Genus and Species«i Martin A. Marty og R. Scott Appleby (red.) Fundamentalisms Comprehended, Chicago University Press Lausten og Wæver,»In defence«. 26 Edward W. Said, "The Clash of Ignorance, Znet: clash.htm 27 The Clash»Guns on the Roof«, fra albummet»give 'Em EnoughRope«,1978.

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show TERROR OGFILM redigeret Af CArsten BAgge laustsen og kasper VAnDBorg rasmussen AArHus

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Toning/vinkling: til elever som har valgt en studieretning med psykologi. Ikke tværfagligt Historisk fokus på psykologi: enkelt personer, masser

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin November 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX DIO Anne Marie

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

USA, Vesten og resten

USA, Vesten og resten 1 USA, Vesten og resten Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA, Vesten og resten Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Først grundbehov, så handel og religion USA og Vesten

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag B Lars

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Fra kejserrige, imperialisme og forfald til kommunisternes magtovertagelse Kina

Fra kejserrige, imperialisme og forfald til kommunisternes magtovertagelse Kina Efterårssemesteret 2007 i 2.D på Ørestad Gymnasium. Fra kejserrige, imperialisme og forfald til kommunisternes magtovertagelse Kina 1839-1949 Uge Emne/ indhold Formål/fagspecifikke kompetencer Modul 1

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006)

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006) Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 00) Ugens Gallup, nr. 7, 00 Side / Q: Mener du, at det var rigtigt eller forkert af s-posten at offentliggøre de satiriske tegninger af profeten Muhammed?

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin November 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau DIO Studieområdet del 3 Lærer(e)

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015 Lektor Institut for Statskundskab Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: shp@sam.sdu.dk Telefon: 65502130 Publikationer Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S.

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Crowning New York - World Trade Center

Crowning New York - World Trade Center Crowning New York - World Trade Center Tema: 11. september 2001, historiekanon, historiske problemstillinger og historiebrug Fag: Historie Målgruppe: 8.-9. klasse og gymnasiale uddannelser Tv-kanal: Discovery

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Partnere, resurser og strategier

Partnere, resurser og strategier Civil Demokratisk Islam Partnere, resurser og strategier Cheryl Benard RAND National Security Research Division Engelsk kilde: www.rand.org/pubs/monograph_reports/2005/mr1716.pdf (Dette er en translation

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere