Clash of What? Bragt i Politologiske Studier, 5. årgang, nr. 3, september 2002.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Clash of What? Bragt i Politologiske Studier, 5. årgang, nr. 3, september 2002."

Transkript

1 Clash of What? AF OLE WÆVER Forfatteren diskuterer Huntingtons tese om clash of civilizations og konkluderer, at den nuværende situation ikke kan karakteriseres ved brug af disse termer. Til gengæld er det et åbent spørgsmål om det bliver det. I denne diskussion kommer Ole Wæver samtidigt med sit eget bud på, hvordan man kan forstå 11. september. Bragt i Politologiske Studier, 5. årgang, nr. 3, september Reporter to Mahatma Gandhi: "Mr. Gandhi, what do you think of Western Civilization?" Gandhi: "I think it would be a good idea." I debatten efter terrorangrebene på USA den 11. September sidste år opnåede Samuel P. Huntingtons tese/slogan om»the Clash of Civilizations«straks en central placering. I forvejen var det et af det foregående årtis absolut mest indflydelsesrige bud på en samlet tolkning af verdenspolitikken efter den kolde krig. Hvor analytikere af amerikansk udenrigstænkning ofte fokuserer på enten officielle erklæringer eller den mere sofistikerede akademiske debat, er der et tredje niveau, der bør respekteres for sin selvstændige betydning: Kampen om særligt det store Washingtonske policymiljøs verdensopfattelse. Huntington var blandt de»tre store«i denne genre i 1990erne - Francis Fukuyama:»The end of history«(1989), Huntington:»The clash of civilizations«(1993), Robert Kaplan:»The coming anarchy«(1994). 1 Det er en særlig genre af fraktalt forfatterskab, hvor den samme pointe kan fås som bog, som længere artikel i et policy-tidsskrift (The National Interest, Foreign Affairs, The Atlantic Monthly), som avisartikel og som overskrift. Dvs. man behøver ikke læse nogen af udgaverne, for man kender pointen, når man har hørt titlen. I sin første runde på denne arena opnåede Clash of Civilizations en paradoksal status. Den slog effektivt igennem i den offentlige debat og blev indflydelsesrig på alle niveauer i det amerikanske samfund. Alligevel var tesen alt andet end velset i officiel politik, og på trods af den letkøbte tilbøjelighed hos USA's kritikere til at se amerikansk politik som udtryk for Huntingtonlogik, så var hans status snarere kritikerens. 11. september betød en ny intensiveret runde af debat om Huntingtons sammenstødstese. Utallige kommentatorer udlagde angrebene som»bevis«for tesens rigtighed, der hermed blev ophøjet til sandheden om vores epoke. Huntington selv var mere tilbageholdende, og hans eget primære indlæg,»the Age of Muslim Wars«(Newsweek 2002) talte kun om, at»the makings of a possible 'clash of civilizations'«nu var tilstede, og at de mange instanser af muslimsk vold kan samle sig til ét stort clash of civilizations, men det er ikke uundgåeligt, og det er mere sandsynligt, at den megen vold, der involverer muslimer, vil forblive spredt om end udbredt. Meget afhænger ifølge Huntington af USA's svar på angrebet. USA reagerede langs civilisations-linjer, siger han, så:»september 11 produced Western unity; a prolonged response to September 11 could produce Muslim unity«.»alligevel var tesen alt andet end velset i officiel politik, og på trods af den letkøbte tilbøjelighed hos USA's kritikere til at se amerikansk politik som udtryk for Huntingtonlogik, så var hans status snarere kritikerens.«problemer ved»clash of Civilizations«-tesen Når det klassiske Gandhi-citat om "Western Civilization" indleder denne artikel, er det fordi, det rammer to af de centrale analytiske debatter

2 omkring Huntington s tese om "Clash of Civilizations". For det første, har det meste af diskussionen i mere filosofiske kredse fokuseret på, hvordan Huntington ændrede civilisation fra at være ental til flertal, fra standard eller proces til en flerhed af kulturer. Det førte til mange interessante historiske refleksioner om civilisationsbegrebets historie. 2 Gandhi taler tydeligvis i betydninger at være civiliseret, noget man kan være eller ej eller mere og mindre - samtidig med at»western civilization«får et tvist, hvor det ikke er den universelle fornuft. For det andet er vestens status i teorien tricky, fordi Huntington jo oplagt skriver til Vesten/USA, og da Vesten/USA således er i subjektet, opstår en ambivalens mellem på den ene side hans erklærede pluralisme og symmetri med en morale om gensidig respekt og undgå universalistisk tvang og på den anden side et uundgåeligt hierarki, hvor det er den vestlige civilisation, der iagttager de andre og lægger strategi i forhold til dem. Den specifikke debat om Huntington blev omfattende, og skal ikke refereres i detaljer her. Udover diverse empiriske problemer (ikke mindst omkring Islamdelen, placeringen af Tyrkiet, etc.), kan følgende stikord fange en god del af debatten. Kulturessentialistisk er tesen i den forstand, at disse civilisationer er det, de er i kraft af deres historie og ikke mindst religionshistorie. De behandles således alene som årsag og aldrig virkning - geopolitiske mønstre retter ind efter identitet. Magtpolitiske mønstre kan afvige fra dybdeidentiteten, men kan ikke ændre den. Civilisationerne kan ikke forskyde sig som resultat af politik. En problematisk mikroteori om forholdet mellem identitet og konflikt. Antager reelt, at det normale er at have konflikter med dem, man er mest forskellig fra - en udbredt common sense antagelse, der ikke desto mindre er forkert. Ofte drives konflikter snarere af Freuds»narcissism of minor differences«. Man er psykologisk mere truet af nogen, der kun er lidt anderledes, men netop ved den kompleksitet stiller spørgsmålstegn ved ens egen identitet, hvorimod den totale forskel (skulle den findes) er velegnet til at spejle sig komfortabelt i. På paradoksal vis har Huntingtons teori bidraget til en accept af, at en konfliktteori må have identitet som en central komponent - men hans egen teori mangler en reel forankring i seriøs mikroteori på det punkt. En problematisk makro teori om konflikt og geopolitik placerer de primære konfliktdynamikker på globalt plan. Når man ser verden fra USA, er det ganske naturligt at kigge oppefra og ned efter nye konfliktmønstre i verden. Men for de fleste andre betragtes verden nedefra og op - konflikter udgår ikke fra et spørgsmål om verdens orden eller polaritet, de opstår i konkrete sammenstød. Amerikanere kan her anbefales at konsultere deres egen politisk-teoretiske bibel, The Federalist Papers, hvor Madison & Co. manende mindede om, at stater oftest kom i konflikt med deres naboer, ikke med stater langt væk. 3 Huntingtons teori er faktisk bygget fornuftigt op med et eksplicit samspil mellem lokale gnidninger (»fault line wars«) og disses kondensering i konflikter mellem de ledende stater fra de forskellige civilisationer (»core states«). Men der er stadig en antagelse om, at verden må have et eller andet plot på det globale plan, sandsynligvis en fordom foranlediget af den kolde krig, USA's aktuelle position og behovet for fængende overskrifter. Endelig gik meget af kritikken på, at tesen om»civilisationernes sammenstød«meget vel kunne blive en selvopfyldende profeti - og således var farlig, måske endda uansvarlig. 4 Præsident Bush følger ikke Huntington Amerikansk officiel politik efter 11. september har bestemt ikke været formuleret i termer af»clash of civilizations«- tværtimod. Bortset fra en enkelt smutter, hvor præsident Bush kom til at tale

3 om det korstog, man skulle i gang med 5, har man gjort sig store anstrengelser for at sige, at dette ikke er en religionskrig. Som Chris Brown lettere sarkastisk bemærker, har islamiske ledere været i usædvanligt stor efterspørgsel i USA og England siden 11. september.' 1 Bush og Blair skal meget gerne have en sådan ved sin side, når de taler om disse emner, egen henvisning til Koranen er næsten blevet mere almindelig end til Biblen for de (personligt) kristne ledere Bush og Blair. Det er let at se de taktiske grunde til, at krigen mod terror ikke lanceres som et sammenstød mellem civilisationer eller religioner, for man har naturligvis brug for at få flest muligt muslimske stater med på sin side. Men forklaringen på denne linje stikker langt dybere end det taktiske hensyn. Alle fremtrædende udenrigspolitiske diskurser i USA er i dag universalistiske. Indadtil diskuterer man ikke udenrigspolitik som et sted, hvor forskellige sandheder støder sammen, men som en udfordring, hvor den amerikanske fornuft i sidste ende vil sætte sig igennem. Og nok så væsentligt: Udadtil forsøger man også at håndtere problemer og skabe orden ved at åbne for tilmelding til en USA-ledet verdensorden, ikke ved at pege på valget mellem jævnbyrdige konkurrenter. Man vil ikke trække grænser, ikke udelukke nogen, men søger at få flest mulige ombord. (I den forstand er det The End of History stadig den af de»tre store«policyartikler, der er tættest på grundantagelserne i officiel politik. Én model har vundet, og der er reelt ingen alternativer.) Ola Tunander har meget rigtigt gjort opmærksom på de vidtgående og gennemtrængende konsekvenser af, om man tænker (stor)politik i termer af Ven/Fjende eller Kosmos/Kaos - altså om man opbygger sin egen identitet i forbindelse med en spejling/ anerkendelsesrelation til en Anden, eller man fremstiller verden i et centerperiferi billede, hvor verdens forskelligheder ikke tilskrives sammenstødet mellem, os og dem, men skyldes at ordenen (som vi repræsenterer) endnu ikke er nået ud over alt, og der således er et»udenfor«, hvor man kan møde ubehageligheder. 7 Bushes taler efter 11. september har været formuleret i»civilisationens«navn og med henvisning til»civiliserede lande«.»this is civilization's fight«8. Brugen af»civilisation«er påfaldende, og det kan bestemt ikke udelukkes, at en af bidragyderne til talen har ønsket at blokere civilisationsordets brug i Huntingtonsk forstand. Chris Brown siger delvist det samme, når han gør opmærksom på, at de to parter ikke selv taler i termer af»clash of Civilizations«simpelthen fordi de ikke kan acceptere den symmetri, det ville indebære. De mener ganske enkelt ikke, at modparten er civiliseret - jf. Gandhi! Mere specifikt i situationen efter 11. september kan det - overraskende nok vil nogen nok mene - betale sig at se nærmere på Præsident Bushs taler. For kort at opsummere en større analyse, kan man stille to spørgsmål: Hvem var offeret den 11. September, og hvem blev angrebet? Kun i en umiddelbar forstand USA, men i virkeligheden frihed og demokrati, alle frihedselskende folk. Hvad der videre siges om USA i denne serie af taler er interessant. Tabet omtolkes, offerrollen undgås - USA er stærkere end nogensinde i kraft af angrebet og dets reaktion herpå. Denne styrkelse er en nyfunden enhed og vilje. Med en metafor, der på lidt løjerlig maner kombinerer individ og nation:»it was as if our entire country looked into a mirror and saw our better selves We began to think... more about the good we can do...we want to be a nation that serves goals larger than self.«9 USA er således først og fremmest styrket som enhed og som aktør. Samtidig er kampen defineret som»the world's fight«. Resultatet af de to siders samspil er, at USA er aktøren, der kan repræsentere verden og handle på dens vegne. Begivenheden 11. september konstituerede et verdenssamfund som offer og et genfødt USA, som dets repræsentant. Derfor kan Bush tale om, hvad USA»forventer«af andre stater, for USA taler ikke som én stat til en anden - USA taler som helhedens repræsentant. Ganske overraskende er Bush således endt med at styrke universalismen i amerikansk udenrigspolitik, Bush gik til valg på en udenrigspolitisk doktrin, der forsøgte at stække Clinton-æraens form for universalisme ved at tilsætte nogen doser klassisk realistisk»ydmyghed«10, og nu har han skabt noget nær den ultimative USA- universalisme. Nuvel, det er så USA's (og for den sags skyld Osama bin Ladens) selvpræsentation, at der ikke er et Clash of Civilizations. Og det har de gode grunde til. Men vi må stadig erkende den udbredte

4 brug af sloganet i medier og politisk debat. Blandt andet derfor må vi stadig stille to spørgsmål (til os selv og ikke til politikerne): 1: Er det et Clash of Civilizations? 2: Kan det blive det?»dynamikken bag konflikten passer således hverken på Huntingtons mikroproces (fault line wars) eller hans makrokonflikter (mellem kernestater), for den kan kun forstås, hvis man tager højde for, at USA og Islam/bin Laden ikke skal placeres på samme niveau i det globale landkort. USA er en global aktør, som deltager i det Mellemøstlige regionale system, mens bin Laden er et produkt af processer i Mellemøsten.«Er der tale om et Clash of Civilizations? Nej, i mange henseender er det ikke et civilisationssammenstød, vi har oplevet. Det er på ingen måde»islam«, der agerer, eller blot»den islamiske verden". Nej, det er ikke en brudfladekrig mellem naboer fra forskellige civilisationer, og det er ikke en kernestatskonflikt, hvor lederne fra de forskellige civilisationer agerer i forhold til hinanden som globale aktører. (Bl.a. fordi al-qaeda ikke er en stat og vel - endnu? - ikke kernen i den islamiske eller blot den arabiske verden.) Terrorangrebene 11. september og den efterfølgende»krig mod terrorisme«er ikke en konflikt mellem Vesten og Islam som kombattanter på en global arena. Det er i meget høj grad noget, der foregår i og om Mellemøsten. Man er således nødt til at have en ret præcis forståelse af det globale niveau, det regionale og de tos samspil (og for nu at bruge terminologien fra regional sikkerheds kompleks teori, som jeg alligevel sigter til: også en forståelse af regionernes mellemrum:»insulators«, der kan forklare eksistensen af en mærkværdighed som Afghanistan, der tilbød en territoriel forankring til en ikke-statslig aktør). 11 Såvel USA's generelle globale rolle som den interne dynamik i Mellemøsten er nødvendige baggrunde for konflikten, men det specifikke link er USA's rolle i Mellemøsten. Fordi USA er en global aktør, kan de være til stede i andre regioner end deres egen, og Mellemøstens fragmenterede struktur åbner for ekstern indtræden. Hvis man læser bin Ladens appeller fra før 11. september er det da også tydeligt, at han hverken handler på Palæstinensernes vegne (som han til tider har foregivet efter 11. September), eller reagerer på USA's globale, kulturelle trussel (hvad der egentlig kunne være logisk i forhold til hans idegrundlag), men fokuserer sin argumentation om den amerikanske militære tilstedeværelse i Saudi Arabien. 12 Dynamikken bag konflikten passer således hverken på Huntingtons mikroproces (fault line wars) eller hans makrokonflikter {mellem kernestater), for den kan kun forstås, hvis man tager højde for, at USA og lslam/bin Laden ikke skal placeres på samme niveau i det globale landkort. USA er en global aktør, som deltager i det Mellemøstlige regionale system, mens bin Laden er et produkt af processer i Mellemøsten. Huntingtons civilisationer udspringer af verdensreligionerne, og de væsentligste civilisations grænser følger det religiøse landkort. 13 Er dette så en konflikt mellem Kristendom og islam? Nej, det er ikke en konflikt religion mod religion. Vi synes at have en tilbøjelighed til, når vi hører om konflikter med religiøst indhold, at definere dem som»religionskrige«, dvs. den ene religion mod den anden. Men som Mark Juergensmeyer meget rigtigt gjorde opmærksom på for snart en del år siden, så er det nye konfliktmønster snarere»religiøs nationalisme mod den sekulære stat" (undertitlen på hans bog med den noget mere problematiske overtitel:»the new Cold war«) 14. Mange konflikter verden over kan ses som udtryk for en stigende utilfredshed med moderniseringens statsmodel, der søgte at overføre en neutral, sekulær national-stat (som nye eliter med vestlig opbakning brugte til at udkonkurrere eksisterende magtstrukturer forankret i religion og tradition). Særligt i dele af verden, hvor udviklingen generelt ikke har indfundet sig, er det nærliggende at tænke i alternativer, men selv i lande som USA, er det jo en udbredt opfattelse, at den liberale, neutrale stat har vist sig at være amoralsk, tom og værdiløs, og derfor lyder kravet fra»fundamentalister«i alle religioner om en stat, der igen forankres i religiøsitet. Derfor Juergensmeyers begreb

5 »religiøs nationalisme«- fundamentalisme er ikke en særlig teologisk doktrin, men et krav om en ændret relation mellem religion og politik, et alternativ udviklingsvej for staten. Når religion kommer på spil i sikkerhedsdynamikker er det i de færreste tilfælde den ene religions konflikt med den anden (Israel-Palæstina er vore dages væsentligste eksempler på en konflikt, der passer på denne model), men oftere to andre situationer: At fundamentalister ser troen truet af sekularismen, eller at sekularister ser fundamentalisme som en trussel, for de to grupper er næsten automatisk eksistentielle trusler mod hinanden. 15 Dagens fundamentalistiske Islam er netop rettet mod den sekulære stat - ens egen plus dennes opbakning fra superstaten USA. Og USA reagerer netop ikke som Kristendommens forsvarer men (på trods af anti-sekulære kræfters store betydning i præsident Bushs eget bagland) som forsvareren for sekularisme. (Som antydet ovenfor: Selvom USA og UK har usædvanligt kristne ledere netop nu, optræder de mindre kristent end nogensinde). Så ej heller ad denne vej lader konflikten sig umiddelbart tolke som et sammenstød mellem (religiøst funderede) civilisationer - konflikten ligger langs andre snitflader. Kan alt dette så ende med at blive til civilisationernes sammenstad? En vigtig forudsætning er opfyldt: Krigen mod terror er et langvarigt struktureringsforsøg fra USA's side så hvis den er ved at producere dette clash, vil den få god tid til at gøre det. Mange mener ikke, man skal tage krigen mod terror alvorligt som en langvarig udenrigspolitisk doktrin for USA - bl.a. ud fra det rationelle argument, at terrorisme ikke er en så stor trussel mod USA. Men det fungerer alt for godt til, at det er sandsynligt, USA skifter til en anden udenrigspolitisk kurs, Krigen mod terrorisme har givet USA en ny formel, og man fornemmer nærmest en lettelse i de udenrigspolitiske miljøer i USA over, at man igen som under den kolde krig kan sammenfatte sin politik i en overordnet ide. 1990erne var en vanskelig tid, hvor man ikke kunne få tingene til at hænge sammen, hvor der manglede en rettesnor. Nu har man en. Ud over de interne fordele herved er det jo også yderst magtfuldt udadtil, et fantastisk instrument i forhold til andre lande, der nu kan søges placeret ind i et amerikansk koncept. Det kommer man ikke til at opgive let, så vi har krigen mod terrorisme som et vedvarende fænomen en årrække frem. Det er ofte bemærket, at det netop er Osama bin Ladens mål at skabe en konfrontation mellem Islam og Vesten. Så det er naturligvis ironisk, hvis Vestens ledere ender med at bistå ham hermed (om end det langt fra vil være første gang, at terrorister og andre provokatører lykkes med et forehavende, som i sidste ende kun kan fuldføres af deres ofre 16 ). Det er da heller ikke det, der er USA's tilsigtede effekt af krigen mod terror. Målet er (udover at bekæmpe terrorisme) en organisering af verden udfra logikken»usa/civilisationen versus terroristerne«, med den særlige fordel, at det er USA, der udstikker de nærmere retningslinier for arbejdsdelingen indenfor anti-terror koalitionen.»mange mener ikke, man skat tage krigen mod terror alvorligt som en langvarig udenrigspolitisk doktrin for USA - bl.a. ud fra det rationelle argument, at terrorisme ikke er en så stor trussel mod USA. Men det fungerer alt for godt til, at det er sandsynligt, USA skifter til en anden udenrigspolitisk kurs«den første sandsynlige effekt er imidlertid en (for USA) negativ effekt på et andet niveau end forholdet til Islam: Det mest sandsynlige storpolitiske mønster de næste mange år er en orden i gradvis opløsning. Det har fra starten været mit bud på»betydningen af 11. September«17 - ikke»clash of Civilizations«, ikke»business as usual, ikke globalt samarbejde, men et ordensforsøg og dets forfald. Hvis det bliver mønsteret i 10 år, så er det jo også en slags orden i sig selv. At et så grandiøst forsøg på gennemsættelse af en universalistisk orden må fejle, kan såvel klassiske realister som post-strukturalister redegøre for i søvne. Hvis det bliver den globale kontekst, hvad vil så blive den specifikke relation mellem USA/Vesten og den islamiske verden? Der vil blive stadig

6 mere udbredt modstand mod USA's unipolaritet fra Rusland, Kina, Indien, Brasilien, Frankrig/EU. Så er det ikke helt nok, at Danmark, Polen og et par mere nyder det. Men det bliver trods alt blot til»udmelding«eller i mest vidtgående fald opbygning at en venligtsindet balance, en politisk modvægt til USA. Ikke franske terrorangreb på USA. Hvor vil det munde ud i voldelig modstand? Her er den islamiske - og særligt den arabiske - verden et særligt godt bud. Ikke pga. materielle forklaringer a la, at de største omkostninger ved den orden falder i Mellemøsten, Det spørgsmål kan man give mange svar på, og vi skulle så indstille os på terror enten fra argentinsk eller congolesisk side. Man er nødt til at med tænke det ide- og identitetsmæssige grundlag, som har stor udbredelse i området, altså inddrage historie, teologi og politik.»dét mest sandsynlige storpolitiske monster de næste mange år er en orden i gradvis opløsning. Det har fra starten været mit bud på»betydningen af 11. September«18 - ikke»clash of Civilizations«, ikke»business as usual«, ikke globalt samarbejde, men et ordensforsøg og dets forfald.«et centralt punkt er her, hvordan man tolker forholdet mellem bin Laden og hans omgivende samfund. Meget taler her for en mellemposition: På den ene side er bin Laden langt fra et isoleret fænomen (således at man kunne tro, at terroren var slut, når bin Laden er slut). På den anden side er det bestemt heller ikke hele den islamiske eller blot hele den arabiske verden, der bakker ham op. Der er et relativt bredt grundlag for tolkninger i den arabiske verden 19, der fører om ikke lineært frem til bin Ladens position, så dog frem til en række parallelle argumenter for ekstreme handlinger, Mange deler opfattelsen, at Vestens modernisme og sekularisme er en dødelig trussel mod Islam (og den arabiske verden), konspirationsteorier er udbredte, og i princippet udgør hele den almene tolkning næsten sikkerhedsliggørelse nok til at begrunde terror umiddelbart og direkte på amerikanere / vesten / dollars. Men i praksis synes det nødvendig at hænge handling op på en mere konkret anstødssten, som i bin Ladens tilfælde blev amerikanernes tilstedeværelse i»landet med de to hellige steder«. Men det kan blive noget lidt andet næste gang, samtidig med at det i høj grad trækker på de samme grundlæggende figurer. 20 Det er derfor sandsynligt, at vi vil opleve nye bin Ladener i fremtiden - med ujævne mellemrum og ikke med helt samme dagsorden, men dog fra nogenlunde samme hjørne, hvilket betyder, at de kan komme til at indgå i et aktions-reaktionsmønster. Et delvist tilsvarende argument har Francis Fukuyama fremført: Om end der ikke er noget indbygget i Islam som sådan, der gør den fremmed for moderniteten - den er ligeså kompleks og modsætningsfyldt og tolkningsåben som alt muligt andet - så er det reelt kun den islamiske verden i dag, der producerer betydelige radikale bevægelser, der modsætter sig modernitetens mest fundamentale træk, her særligt religiøs tolerance og sekularisme. Det er der en række forklaringer på, herunder de hastige forandringer den arabiske verden har gennemgået (parallelt til, hvad der producerede den europæiske fascisme) kombineret med den rigdom olien gav. Disse oliepenge gjorde det, som Fukuyama skriver, muligt for Osama bin Laden og hans folk»at købe sig et land, Afghanistan, som de kunne bruge som træningsbase for arabiske fanatikere. 21 Den væsentlige pointe er her, at islamisk fundamentalisme er et internt moment i moderniseringen, ikke uden for den. Dens årsager skal findes i den samme proces, som bærer dens modparter - ikke i helt uafhængige og isolerede kræfter. Og selve terroren gør brug af den moderne verdens hjælpemidler.»bin Laden without modern media would have been an unknown desert rat. Terrorism without its reliance an credit cards, global financial systems, modern technology and the internet would have been reduced to throwing s tones at local sheiks.«22 Og - for at citere Chris Brown 23 - som bin Ladens verdensberømte»samling af hjemmevideoer«viser, er han i modsætning til sin kampfælle Mullah Omar ikke bleg for at ty til moderne midler. Det er helt efter bogen. Bogen er det fembindsværk om fundamentalisme, som»american Academy of Arts and Sciences«udgav i starten af 1990erne. En af deres centrale pointer er, at fundamentalisme ikke er traditionalisme.

7 Traditionalister kan mene, man skal styrke religionen ved at søge tilbage til en mere oprindelig udgave, læse de hellige skrifter mere, efterleve dem bedre, og det vil række. Fundamentalister fnyser over dette, og opfatter sådanne traditionalister som forrædere, for truslen er så fremskreden, at den kan kun bekæmpes, hvis man overtager de mest effektive virkemidler og kæmper kampen optimalt. 24 Derfor - pga. denne sikkerhedsliggørelse, der kendetegner fundamentalismen 25 - bliver fundamentalister altid et amalgam af traditionalisme og modernisme. Således er udsigten ikke til et generelt Clash of Civilizations (på kryds og tværs) som det globale mønster, men muligvis til én specifik civilisationskonflikt. Den i sig selv vil ikke være et kulturalistisk sammenstød, der udspringer af, hvordan to af verdens civilisationer - Vesten og den islamiske - er. Det er ikke to planter, der er vokset frem af hver sin jord og derefter fremtræder i deres forskellighed - de er i afgørende forstand del af samme udvikling. Og den vil ikke være ikke kvasi-geopolitisk. Godt nok er en mulig brudlinie»islam versus Vesten«, men på tværs af samfund og stater, et langt mere komplekst snit end tandkortet fortæller. Blandt andet skal man - især for den europæiske del af konstellationen - medregne betydningen af den stigende tilstedeværelse af muslimer i Europa, som af forskellige komplekse historiske og psykologiske grunde bliver opfattet som uforholdsmæssigt truende. 26 Et sammenstød mellem Vesten og den islamiske og/eller arabiske verden kan blive en central konfliktakse i fremtiden, men det vil være en konflikt med både et andet udspring og et andet mønster end det, Huntington fremmaner. I sidste ende er spørgsmålet, om et sådant sammenstød evner at blive sin egen årsag. Hvis det skal blive et»clash of Civilizations«- måske ikke præcist i Huntingtons forstand men i den offentlige forventning om en»ny kold krig«- så er det nødvendigt, at USA/ Vesten reagerer på den næste islamistiske terrorbølge med en politik, der er (endnu) mere rettet specifikt mod Islams styrkecentre, indtil dette organiserings princip er blevet indlejret som regulerende for tilstrækkeligt mange parters praksis. Svaret afhænger af sammenstødets selvorganiserende kraft. Det må derfor være rigtigst afslutningsvis at give ordet til The Clash itself: N I like to be in USA. Pretending that the wars are done 'N like to be in Europe Saying goodbye to everyone Guns guns there's guns on the roof Guns guns they're made to shoot 27 NOTER 1 Francis Fukuyama,»The end of history«,the National Interest, vol.! 6, Summer 1989, s. 3-18; Fukuyama, The end of history and the last man, Free Press 1992; Samuel Huntington,»The Clash of Civilizations«, Foreign Affairs, vol. 72, Summer 1993,s.22-49; Huntington the Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, London: Simon & Schuster 1997;RobertD.Kaplan,»The Coming Anarchy«,The Atlantic Monthly, vol. 274, Feb. 1994, s ; Kaplan, The Corning Anarchy: Shattering the Dreams of the Post Cold War. New York: Random House For to interessante og samtidig meget forskellige bidrag fra dansk side, se Jan Ifversen,»Begreber, diskurser og tekster omkring civilisation«i Bech Dyrberg, Dreyer Hansen, Torfing, Diskursteorien på arbejde, Roskilde Universitetsforlag 2000, s og Lene Hansen, Past as Preface: Civilization and the Politics of the»third«balkan War', Journal of Peace Research, vol.37, no. 3,2000, pp Alexander Hamilton, James Madison and John Jay. The Federalist Papers. London and Toronto; J.M. Dent and Sons 1911, oprindelig Dette argument er udviklet i mere videnskabelig form i teorien om regionale sikkerhedskomplekser, se Barry Buzan og Ole Wæver, Regions and Powers: The Structure of International Security, under udgivelse, Cambridge University Press Se Seizaburo Sato, -»The Clash of Civilisations: A View from Japan,«Asia Pacific Review, October 1997; Barry Buzan,»Civilizational Realpolitik as the New World Order?«, Survival, 39(1), 1997,pp ,og måske især Pierre Hassner,«Morally Objectionable, Politically

8 Dangerous«, National Interest, no.46, winter Denne sidste førte til en forbitret debat (Huntington,»Hassner's Bad Bad Review«, National Interest, no. 47, spring 1997) og personligt fjendskab. 5 Præsidentens bemærkninger 16. september 2001: /200l html. Han brugte sandsynligvis ordet korstog uden tanke på dets religiøse og historiske»konnotationer«(for ikke at sige»betydning«) og mente det i den metaforiske form som en indædt kamp med en stærk ide som grundlag. 1 lyset af mandens generelle forhold til det amerikanske sprog, bør man her give ham the benefit of doubt, hvilket mellemøstlige debattører naturligvis ikke har gjort men i stedet udlagt dette som en Freudian slip, der fortalte, hvordan Bushadministrationen i virkeligheden tænker. (Se pressebriefing af Ari Fleischner, 18 september 2001: news/relea5es/2001/09/ htmi.) 6 Chris Brown,»Narratives of Religion, Civilization and Modernity«i Ken Booth &Tim Dunne (red.) Worlds in Collision: Terror and the Future of Global Order, Houndmilis: Palgrave Macmillan 2002, s '7 Ola Tunander,»Post-Cold War Europe: A Synthesis of a Bipolar Friend-Foe Structure and a Hierarchic Cosmos-Chaos Structure?«i Tunander, Baev og Einagel (red.) Geopolitics in Post-Wall Europe: Security, Territory and Identity, London: Sagel President George W. Bush, Address to a Joint Session of Congress and the American People, 20 september 2001, /news/releases/2001 /09/ es.html 9 President George W. Bush, State of the Union address,29 januar 2002: 2002/01/ html 10 Jf. Vibeke Schou Pedersen, In search of Monsters to Destroy: the American quest for (in)security, Speciale ved Institut for Statskundskab, KU, Buzan og Wæver, Regions and Powers. 12 De vigtigste af bin Ladens appeller ligger utallige steder på nettet, men de er også optrykt i bl.a.yonah Alexander og Michael S. Swetman, Usama bin Ladens al-qaida: Profile of aterrorist Network, Ardsley NY:Transnational Publishers »Religion is a central defining characteristic of civilization«, and, as Christopher Dawson said,'the great religions are the foundations on which the great civilizations rest'* skriver Huntington i Clash of Civilizations, s. 47, Paperbackudgaven har i øvrigt dette fremhævet på forsiden, hvor tre civilisationer er afbildet ved religiøse symboler. " 14 Mark Juergensmeyer, The New Cold War? Religious Nationalism Confronts the Secular State, Berkeley CA: University of California Press Carsten Bagge Laustsen og Ole Wæver,»In Defenceof Religion: Sacred Referent Objects for Securitization<>, Millennium, vol...29:3, 2000, Paul Schroeder, *The Risks of Victory,«The National Interest, Spurgt om effekten af 11. september - eller»international sikkerhed efter 11.september«- af journalister i dagene umiddelbart efter, til diverse foredrag siden (en udgave udkommer i næste nummer af Militært Tidsskrift) - indtil jeg i regi af Politologiske Studier blev foranlediget til at tænke yderligere over Clash of Civilisations-scenariet. 1S 18 Spurgt om effekten af 11. september - eller»international sikkerhed efter 11. september«- af journalister i dagene umiddelbart efter, til diverse foredrag siden (en udgave udkommer i næste nummer af Militært Tidsskrift) - indtil jeg i regi af Politologiske Studier blev foranlediget til at tænke yderligere over Clash of Civilizations-scenariet. 19 Bernard Lewls, What went wrong? Western Impact and the Middle Eastern Response, 2002; Gilles Kepel, Jihad: The Trail of Political Islam, l.b.tauris 2002; Mark Juergensmeyer, Terror in the Mind of God, University of California Press Se Buzan og Wæver, Regions and Powers, kap.7,tekstboks om islamistisk terror og Vesten. 21 Francis Fukuyama,»Their Target: The Modern World«, i Newsweek, Dec 2001-Jan 2002; optrykt i Booth og Dunne, Worids,s Benjamin R. Barbér,»Democracy and Terror in the Era of Jihad vs. McWorid«, i Booth og Dunne, Worlds in Collision, s (citat s. 249). 23 Brown,»Narratives«, Se mest tydeligt, Gabriel A Almond, Emmanuel Sivan og R. Scott Appleby,»Fundamentalism: Genus and Species«i Martin A. Marty og R. Scott Appleby (red.) Fundamentalisms Comprehended, Chicago University Press Lausten og Wæver,»In defence«. 26 Edward W. Said, "The Clash of Ignorance, Znet: clash.htm 27 The Clash»Guns on the Roof«, fra albummet»give 'Em EnoughRope«,1978.

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Terrorismens århundrede?

Terrorismens århundrede? KAPITEL 2 39 Kapitel 2 Terrorismens århundrede? Birthe Hansen Kun et enkelt år inde i det 21. århundrede oplevede verden det største civile terrorangreb 1 nogensinde. Omkring 3.000 mennesker blev dræbt,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Engelsk C Kirsten

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Frydenlunds manual om litteraturlister

Frydenlunds manual om litteraturlister Frydenlunds manual om litteraturlister 2 Enhver litteraturliste skal så vidt muligt følge nedenstående retningslinjer det vigtigste er dog, at der er konsekvens i litteraturlisten! Generelt Du skal så

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kort om olieforsyning og energipolitik anno 2006 Klaus Illum 29.3.06

Kort om olieforsyning og energipolitik anno 2006 Klaus Illum 29.3.06 Kort om olieforsyning og energipolitik anno 2006 Klaus Illum 29.3.06 Vi kan håbe på en snarlig nedtrapning af den årlige globale olieproduktion, så den globale opvarmning dæmpes, og verdensøkonomien ikke

Læs mere

mange nye medarbejdere, der skal forhindre terrorangreb på dansk territorium.

mange nye medarbejdere, der skal forhindre terrorangreb på dansk territorium. Selvom det efterhånden lyder som en kliche, er det alligevel rigtigt at sige, at terrorhandlingerne i Washington og New York 11. september 2001 førte til dramatiske ændringer globalt og nationalt. Umiddelbart

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Tietgen Handelsgymnasium Uddannelse hhx Fag og niveau Det Internationale Område (Studieområde del

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Menneskerettighedernes kompleksitet i et globalt perspektiv

Menneskerettighedernes kompleksitet i et globalt perspektiv Menneskerettighedernes kompleksitet i et globalt perspektiv En analyse af de mulige årsagsforklaringer der ligger bag de opståede konflikter i relation til forståelsen af menneskerettigheder med særligt

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED AARHUS D. 26. MAJ 2015 PETER ANDERSEN, SAS INSTITUTE THE POWER TO KNOW HVEM ER SAS INSTITUTE? 91 af top 100-virksomhederne på 2013 FORTUNE Global 500 listen

Læs mere

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?)

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) God eftermiddag How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) Howard Ross April 27, 2007 Først og fremmest vil jeg sige, hvor

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU Fællessalen på Christiansborg 31. Maj 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere