utgiven av nordiska rådet och nordiska ministerrådet oktober 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "utgiven av nordiska rådet och nordiska ministerrådet oktober 2007"

Transkript

1 utgiven av nordiska rådet och nordiska ministerrådet oktober 2007 Analys Norden ger dig analys och djupare insikt i de nordiska ländernas politiska liv. Utvalda skribenter analyserar vad som sker och varför. Höstens övergripande tema handlar om Norden som en global föregångsregion. I detta nummer analyserar skribenterna klimat-, miljö- och energipolitiken i våra nordiska länder. God läslust! Analys Norden ges i samband med sessionen ut i en tryckt version annars kommer Analys Norden varje månad i din e-post. Är du inte redan prenumerant har du chansen att bli det nu. sessionsspecial till nordiska rådets session i oslo 2007

2 illustration otto dickmeiss smadre den danske natur ved at udlede alt for meget kvælstof og øge pesticidforbruget. Derudover forsøger de socialdemokratiske ordfører igen og igen at minde vælgerne om, at Anders Fogh Rasmussen som ny statsminister efter regeringsskiftet i 2001 sanktionerede en hårdhændet sanering af Miljøministeriet, aflyste projekter med vedvarende energi, stoppede etablering af mølleparker og promoverede forskeren og debattøren Bjørn Lomborg, der som bekendt er blevet verdenskendt for at udfordre stort set alle miljøforskere med sin kritik af, at årsagerne til klimaændringer ikke er tilstrækkeligt sikkert belyst, og at miljøinvesteringer alt for sjældent har været genstand for cost-benefit analyser. Kort sagt: Socialdemokraterne forsøger af al magt at rubricere statsministeren som en vendekåbe og gør samtidig en ihærdig indsats for at fremstille regeringschefens rejser til udlandet som udtryk for hykleri: Det klæder hverken Danmark eller regeringen, at den på den måde rejser rundt og fejer for alle mulige andres døre mens skidtet vokser foran vores egen, lød en typisk salut fra Socialdemokratiet i forbindelse med statsministerens rejse til New York. Klimakamp ude og hjemme Mens den danske regering med statsministeren og miljøministeren i front rejser rundt til internationale klimamøder og forbereder FN s klimakonference i København i 2009 skærpes den politiske kamp på hjemmebanen. Her er det tydeligt, at miljøpolitik bliver en stadigt hårdere kampplads i takt med, at miljø- og klimaspørgsmål rykker op på den politiske dagsorden. Den danske regering arbejder intenst på at gøre FN s klimakonference i 2009 til en international succeshistorie. Det ambitiøse og håbefulde mål for regeringen er, at der på det internationale topmøde i København træffes vidtgående beslutninger til gavn for et bedre miljø på kloden. Med statsminister Anders Fogh Rasmussen og miljøminister Connie Hedegaard i spidsen arbejder flere specialgrupper i centraladministrationen på højtryk for at forberede den store begivenhed på dansk grund og sikre det bedst mulige afsæt for konkrete beslutninger. Det medfører en hektisk rejseaktivitet for både ministre og embedsmænd. I slutningen af september var statsministeren og miljøministeren med til det uformelle FN klima-topmøde i New York, indkaldt af FN s generalsekretær Ban Ki-Moo. Her skulle stats- og regeringslederne bl.a. drøfte reduktion i udledningen af drivhusgasser og udvikling af ny grøn teknologi. Bagefter udtalte miljøministeren, at af thomas larsen det blot for trekvart år siden ville have været utænkeligt at få klimaet skubbet så højt op på den internationale dagsorden. Men nu var rapporterne fra FN s klimasekretariat blevet fælles gods, og dermed er der ved at opstå konsensus om, at der skal træffes markante beslutninger inden for de næste år, fastslog Connie Hedegaard. Mødet i New York var en vigtig del af arbejdet frem mod næste store internationale møde i Indonesien i december, hvor den danske regering håber, at der kan vedtages en køreplan for arbejdet frem mod en bindende global aftale, som regeringen satser på kan blive en realitet på topmødet i København Miljø på dagsordenen At klima- og miljøspørgsmål rykker op på dagsordenen fik den danske miljøminister også et tydeligt bevis på, da hun under besøget i USA stod i spidsen for en europæisk delegation med deltagelse af bl.a. miljøministeren fra Tyskland og repræsentanter fra Europa-Kommissionen. Gruppen deltog i briefinger i den amerikanske kongres, og her talte Connie Hedegaard om de danske erfaringer med klimapolitik over for et panel af indflydelsesrige senatorer, som er særligt optaget af miljø- og klimaspørgsmål. Budskabet fra den europæiske delegation var, at det i høj grad kan lade sig gøre at skabe stærke og konkurrencedygtige økonomier parallelt med en miljø politik, som betyder, at landene udleder færre drivhusgasser. Derudover har både Anders Fogh Rasmussen og Connie Hedegaard deltaget på flere rejser til indlandsisen på Grønland for at vise internationale gæster bl.a. amerikanske toppolitikere og den tyske kansler Angela Merkel hvor dramatisk hurtigt klimaforandringerne slår igennem og får de enorme ismasser til at smelte. De to ministres indsats belønnes dog langt fra med applaus på hjemmefronten. Tværtimod er det tydeligt, at i takt med at klima-, miljø- og energispørgsmål får større betydning og relevans for vælgerne, ja så skærpes den politiske kamp tilsvarende. Kamp på hjemmebanen Socialdemokratiets politiske ordfører har således kaldt Anders Fogh Rasmussen for miljøets Hr. Schwan med en drilsk reference til alle tiders mest populære danske tv-serie Matador om en række familier i den fiktive provinsby, Korsbæk. Netop her arbejdede Hr. Schwan som en stadig mere desperat ekspedient, der af al magt forsøgte at få udstillingsvinduet i Damernes Magasin til at tage sig godt ud, selv om varerne med S- politikerens ord var noget skidt. Dette billede blev brugt til at rette en anklage mod Fogh for at oversælge den danske miljøindsats på internationale møder rundt om i verden, mens han efter S-ledelsens opfattelse gør alt for lidt i den hjemlige miljøpolitik. Socialdemokraterne angriber således regeringen for, at udledningen af CO2 er steget for første gang i længere årrække, at energiforbruget er øget, og at der ikke i tilstrækkeligt omfang bygges nye vindmøller, ligesom Socialdemokratiet angriber landbruget for at at det i høj grad kan lade sig gøre at skabe stærke og konkurrencedygtige økonomier parallelt med en miljøpolitik, som betyder, at landene udleder færre drivhusgasser. Et markant skifte Hvor vidt angrebene vil gøre indtryk på vælgerne, er det endnu for tidligt at sige. Målinger har vist, at vælgerne ikke mener, at regeringen har gjort nok for miljøet. Omvendt er det tydeligt, at Anders Fogh Rasmussens politiske prioriteringer har ændret sig markant inden for få år, og at han nu arbejder særdeles målrettet for at erobre initiativet i miljø-, klima- og energipolitikken, og når man har regeringsmagten, har man automatisk en stor talerstol til rådighed og et stærkt apparat, som effektfuldt kan gennemføre et politisk kursskifte. Over for sit politiske bagland holdt Anders Fogh Rasmussen i sommeren en stor tale, hvor netop kampen mod klimaændringerne fyldte meget, og i sin åbningstale til Folketinget den 2. oktober, som indledte en ny samling i parlamentet var store og vigtige afsnit netop helliget miljøet og kampen mod klimaændringer. Der er tale om et bemærkelsesværdigt skifte i forhold til hans tidligere taler, hvor miljøpolitikken fik en anderledes perifer placering. Det er også tydeligt, at statsministeren har kastet hele sin energi ind i arbejdet for at gøre FN s klimakonference i 2009 til en succes. Han har for længst etableret et særligt sekretariat i Statsministeriet, som skal organisere og koordinere forberedelsen af topmødet i tæt samarbejde med bl.a. embedsværket i Miljøministeriet og Uden rigsministeriet, og han følger i dag området meget tæt. Fogh vil næppe kunne overbevise oppositionen og de politiske modstandere i Socialdemokratiet om, at hans skifte er udtryk for en ny erkendelse og en ægte interesse for miljøet. Men måske kan han overbevise danskerne, og under alle omstændigheder har regeringen ikke længere en bred og åben flanke i miljøpolitikken. Et af regeringens første initiativer i begyndelsen af 2007 var nærmest symbolsk for skiftet: Fremlæggelsen af et energipolitisk udspil, hvor det centrale mål er, at Danmark på sigt skal frigøre sig fra fossile brændsler. Regeringen vil frem mod 2025 reducere anvendelsen af fossile brændsler med mindst 15 pct. i forhold til i dag, og i samme år skal vedvarende energi fordobles til at udgøre mindst 30 pct. af det danske energiforbrug. De offentlige investeringer i forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier øges betragteligt, og de skal være med til at understøtte den private energi- og miljøindustri, som er i kraftig vækst. Lykkes skiftet, bliver Fogh svær at kalde for Hr. Schwan. n 2 Analys Norden. Oktober 2007

3 Moderaterna vann valet på att framställa sig som det nya arbetarpartiet. Nu vill statsminister Fredrik Reinfeldt transformera moderaterna till ett grönt miljöparti. Kontrasten är stor jämfört med för ett år sedan när moderaterna såg miljö- och klimatfrågorna som något företagarfientligt som partierna till vänster sysslade med. Helomvändning i miljöpolitiken foto photodisc Idag står klimatfrågan överst på dagordningen för den moderatledda regeringen. Vid det internationella mötet i FN i slutet av september tog statsminister Fredrik Reinfeldt initiativet till en internationell kommis sion för ett klimatsäkert bistånd. Och i höstens budget finns flera satsningar som ska minska de klimatförstörande utsläppen. Inför valet lade de borgerliga partierna ned stor kraft på att förbereda sig inför ett maktövertagande. De hade gemensamma arbetsgrupper på politikens samtliga fält för att mejsla fram en gemensam politik. Men två områden, kultur och miljö, ansågs mindre viktiga och hade därför inga arbetsgrupper. Alliansen attackerades hårt av miljöpartiet, vänstern och socialdemokraterna för att den nonchalerade klimatfrågorna och saknade miljöpolitik. Den förre regeringschefen, Göran Persson, gjorde miljön till en profilfråga när han blev statsminister. Han formulerade en vision om att göra Sverige till ett grönt folkhem. Men Fredrik Reinfeldt förklarade utan omsvep under valrörelsen, när algblomningen i Östersjön pågick för fullt, att miljöfrågorna inte var prioriterade. När Reinfeldt och de övriga borgerliga partierna vann valet hann Reinfeldt knappt ta plats i statsministerrummet förrän han retade upp opposition och ledarsidor när han sa att det inte var meningsfullt för Sverige att gå i täten för klimatfrågorna, eftersom de är globala och att vi förorenar mindre än länder som till exempel Kina. Den linjen höll han fast vid under några veckor. Men fyrtiotre dagar efter riksdagsvalet kom Nicholas Sterns larmrapport om kostnaderna för klimatförändringar. Den utlöste ju en storm i världsopinionen och i Sverige. Den svenska regeringen med Fredrik Reinfeldt i spetsen stod då tomhänt utan någon klimatpolitik. Nu kom öppen kritik även inifrån moderaterna. Vi måste ändra attityd. Alldeles för många av oss moderater har taggarna utåt bara man nämner ordet miljö, sa en riksdagsledamot. Och EU-parlamentarikern Anders Wijkman, kristdemokrat, med ett förflutet i Röda Korset och Naturskyddsföreningen dömde, i ett uppmärksammat tal, ut miljöpolitiken som alliansens svagaste punkt. Sverige i spetsen för klimatöverenskommelse Därefter gick det fort. Fredrik Reinfeldt och miljöminister Andreas Carlgren, centerpartist, skrev debattartiklar och lovade att stödja det tyska initiativet att EU skulle minska utsläppen av växthusgaser med 30 procent fram till Efter en viss tvekan fastställdes även Sveri- av margit silberstein ges nationella mål till 30 procent. Därmed går alliansregeringen längre än den förra regeringen som i en avsiktsförklaring sa att de svenska koldioxidutsläppen ska minska med 25 procent fram till Fredrik Reinfeldt deklarerade också att klimatfrågan ska bli den enskilt viktigaste frågan när Sverige blir ordförande för EU Regeringens ambition och förhoppning är att en ny klimatöverenskommelse, istället för Kyotoavtalet, ska träffas under det svenska ordförandeskapet. Regeringen vill också vara pådrivande för att EU ska utöka det europeiska systemet med handel med utsläppsrätter till att omfatta hela transportsektorn och till att gälla flera länder. Och i våras, när Fredrik Reinfeldt reste till USA, där han träffade president George Bush och skakade hand med guvernör Arnold Schwarzenegger, stod klimatfrågorna överst på dagordningen. Det gjorde de också när Kinas president Hu Jintao var på besök i Sverige. Fredrik Reinfeldt fick stor uppmärksamhet på hemmaplan för dessa toppmöten samtidigt som oppositionen rasade och anklagade Reinfeldt för att hyckla och sakna trovärdighet i klimatfrågorna. När 70 regeringschefer samlades i FN inför det stora miljömötet i Bali i december presenterade Fredrik Reinfeldt ett unikt svenskt åtagande. Regeringen kommer att upprätta en internationell kommission för att klimatsäkra världens biståndsinsatser. Arbetet inleds i höst Regeringens ambition och förhoppning är att en ny klimat överenskommelse, istället för Kyotoavtalet, ska träffas under det svenska ordförandeskapet. och slutförs i samband med det svenska ordförandeskapet i EU andra halv året Kommissionens uppgift blir att ta reda på hur man kan använda biståndet för att möta klimathotet. Kommissionen, som får namnet The Commission on Climate Change and Development ska ledas av biståndsminister Gunilla Carlsson och bestå av forskare och representanter för både givar- och mottagarländer. Förhoppningen är att kommissionens rekommendationer ska påverka inte bara givarländernas utan också Världsbankens arbete. Och i den budget som regeringen lade fram för riksdagen den 20 september finns flera förslag som ska gynna klimatet och göra det kostsamt att släppa ut sådant som bidrar till klimatförändringar. Det handlar till exempel om utökade satsningar på energieffektivisering, klimatforskning och ett program för hållbara bostäder, miljöteknik och ett stärkt internationellt samarbete kring klimatfrågor. Höjd koldioxidskatt men inte för flyget För att nå EU:s klimatmål höjs skatten på koldioxid så att bensin blir 29 öre dyrare och dieseln 55 öre dyrare per liter. De höjda skatterna på drivmedel har satt igång en svekdebatt, där kristdemokraterna är måltavlan. Partiet lovade i valrörelsen sänkta skatter på bensin, det blev alltså tvärtom. Det brutna vallöftet tycks ha straffat alliansens minsta parti, som enligt den senaste väljarbarometern inte skulle komma in i riksdagen. Motivet bakom de höjda skatterna är att uppmuntra transportsektorn, som idag är beroende av fossila bränslen och står för cirka 30 procent av de nationella utsläppen, att minska förbrukningen av fossila bränslen och övergå till mindre förorenande alternativ som biobränslen. Men regeringen har fått kritik för att skattehöjningarna är så små att de inte kan bidra till att utsläppen minskar. För det krävs väsentligt högre skatter, enligt bland andra Naturskyddsföreningen. Flyget kommer fortfarande undan koldioxidskatter med hänvisning till att en nationell skatt på flygbränsle är meningslös eftersom flygbolagen skulle tanka planen utomlands istället. I dagarna lade den statliga klimat- och sårbarhetsutredningen fram en rapport Hundratusentals hus kan på lång sikt komma att förlora marken under sig, vilket kommer att kosta upp till 100 miljarder kronor med en dyster framtidsbild. Enligt rapporten kommer Sverige att få fler värmeböljor med bland annat ökad smittspridning som följd. Hundratusentals hus kan på lång sikt komma att förlora marken under sig, vilket kommer att kosta upp till 100 miljarder kronor om inga åtgärder vidtas snabbt. Utredaren föreslår bland annat att regeringen lägger fram ett lagförslag, som förbjuder kommuner att bygga på mark där riskerna för ras och skred kommer att öka. Energipolitiken har genom årtionden varit en mycket traumatisk fråga för de borgerliga partierna. En svensk statsminister, centerpartisten Thorbjörn Fälldin, avgick till och med på grund av motsättningar om kärnkraften, som han vägrade bygga ut. Men inför förra årets riksdagsval lyckades de fyra allianspartierna nå en kortsiktig överenskommelse om en politik för innevarande mandatperiod. Den innebär att det inte blir någon avveckling av kärnkraften men heller ingen utbyggnad fram till år Vad som händer därefter är en öppen fråga. Men överenskommelsen är skör eftersom partierna har olika inställning till kärnkraften. Miljöministern Andreas Carlgren är skeptisk, medan den nye folkpartiledaren Jan Björklund, vill ha fler kärnkraftverk. Moderatledaren Fredrik Reinfeldt har varit vag och gett otydliga besked. n Analys Norden. Oktober

4 foto photodisc Ved årtusindets begyndelse var der ikke enighed i rigsfællesskabet om Kyoto-protokollen. Danmark vedtog Kyoto-aftalen i 2002, men Færøerne har haft sine forbehold. Så det var ganske uventet, da det færøske regeringsflertal tilsluttede sig Kyoto-aftalen i slutningen af september i år. Pludselig Kyoto-vedtagelse giver rynker i panden F ærøerne besluttede i 2007 at tilslutte sig Kyoto-aftalen. Det er en vedtagelse der stiller store krav til det færøske samfund. På landjorden er det måske over skueligt, men søfarten bliver en hård nød at knække. Fiskeskibene står nemlig for en meget stor del af Færøernes forurening, samtidig med at de også er landets eneste store indtægtskilde. Derfor vil erhvervslivet og liberale politikere have særaftaler for Færøerne. Modargumentet er, at vi skulle have været med fra begyndelsen; nu er det for sent at påvirke aftalen, så i stedet skal vi implementere aftalen med det samme i stedet for at at vente på sanktionerne; bøderne. Specialister og entusiaster har længe presset på for at få politikerne til at underskrive Kyoto-aftalen og at bruge de penge, der kræves, fordi miljøet og af jákup magnussen vores fremtid lider. Realiteten er dog den, at Færøerne er så lille et land, at dets CO2-udslip ingen rolle spiller på verdensplan. Men landet vil gerne være en del af det globale verdenssamfund, så beslutningen har stor signalværdi. Politisk baggrund Det indgår i regeringsaftalen fra 2004, at Landsstyret, den færøske regering, målrettet vil arbejde for at reducere luftforureningen. Men tidligere i år bekræftede den færøske regeringsleder, lagmanden Jóannes Eidesgaard, at Landsstyret ikke havde en konkret plan. Så på trods af at lagmanden tidligere har sagt at Kyoto-aftalen ville blive vedtaget i denne regeringsperiode, kom det som lidt af en overraskelse, da han 17. september fremsatte lovforslaget om at implementere den på Færøerne. Forslaget blev vedtaget i det færøske parlament, Lagtinget, 28. september. Dele af oppositionen påstår, at udspillet er rent valgflæsk, da der vil blive afholdt Lagtingsvalg senest i januar Det var også sidste udkald i denne omgang: FN har afkrævet Danmark en klar udmelding om Færøernes stilling til Kyoto-aftalen senest 24. oktober Færøerne er ikke selvstændigt medlem af FN. Hvad nu? Valgflæsk eller ej, der skal ske noget. Erhvervslivet har hele tiden haft forbehold. Ligesom det konservative parti Fólkaflokkurin også har ønsket særaftaler. Og Specialister og entusiaster har længe presset på for at få politikerne til at underskrive Kyoto-aftalen og at bruge de penge, der kræves, fordi miljøet og vores fremtid lider. Kyoto-aftalen er en stor mundfuld for Færøerne: I perioden fra 1990 til 2002 voksede Færøernes CO2-udslip med 11 procent. Siden har man, bortset fra en måling i 2004, ingen statistik. Fra Danmark og FN har landsstyret fået at vide, at Færøerne med den nye situation forpligter sig til at reducere udslippet med procent de næste fire år. Siden Analys Nordens seneste artikel om miljø på Færøerne fra september 2006 har Landsstyret besluttet at tildele miljøområdet yderligere fire millioner kroner. Miljøforvaltningen oplyser, at fire millioner kroner rækker til at opgradere miljø- og konventionsområdet for at leve op til Kyoto-aftalen. Altså ingen penge til store projekter, men kun det mest nødvendige. Ønsket var at få 11 millioner kroner. Politikerne forklarer, at det kun er første skridt på vejen. Men med vedtagelsen af Kyoto-aftalen bør man måske gå lidt hurtigere. Et skridt på vejen for Landsstyret har været at sammenlægge miljøforvaltningen og andre relevante institutioner i en større organisation, umhvørvisstovan. Men beslutningen er så ny, at det endnu ikke lader sig gøre at vurdere, hvor meget det vil effektivisere miljø- og naturområdet. Pres på politikerne Man kan fornemme, at mange politikere og erhvervsfolk ville have ønsket en anden løsning på Kyoto-spørgsmålet. Måske at få en overgangsperiode, der strækker over flere årtier. Men Færøerne er presset, da man gerne vil deltage i international forskning og have større samarbejde med EU. Desuden ønsker Færøerne selvstændigt medlemskab i Nordisk Råd, og på andre måder at kunne virke på lige fod med andre lande. Det kan man næppe, hvis man går imod en grundlæggende sag som Kyoto-protokollen. Derudover er miljø- og naturbevidstheden begyndt at vokse i den færøske befolkning. Kommende generationer vil uden tvivl stille store krav til miljøpolitikken. For eksempel har en ny børnehave installeret solpaneler, der udover at spare miljøet for 12 tons CO2 årligt, også vil blive brugt i den pædagogiske virkelighed. Mange husejere skifter olien ud med el-varmepumper, der er meget mere skånsomme både for miljøet og for pengepungen. Stadig flere husstande i hovedstaden Tórshavn får fjernvarme. Og miljøforkæmpere får stor plads i medierne. Færøerne har desuden planer om at få en større del af energiudvindingen fra vind, vand og brint. Og man er engageret i andre miljøprojekter som for eksempel bølgeenergi. Men det tager sin tid. Det løser heller ikke spørgsmålet om olieforbruget på havet med det samme. Miljøbaggrund I natur- og miljøbekyttelsesanliggender er Færøerne ikke nogen old-timer. Vi fik den første forbrændingsstation til affald i begyndelsen af 1980 erne. Det var en interkommunal beslutning. Før det blev alting dumpet i havet. Hver kommune havde sin rampe, så biler kunne bakke ud til kanten for at læsse affaldet af. Mange naturskønne områder var beskidte og stinkende. Tórshavn fik sin egen energi- og forbrændingsstation i 1987, og med årene har stationerne forbedret sig meget. Hvor stationerne i begyndelsen foretog simpel forbrænding af al slags 4 Analys Norden. Oktober 2007

5 affald, organiserer begge nu genbrug, sortering og benytter avancerede filtre til reduktion af CO2-udslip. Færingerne mener selv, at de er 10 år bagefter udviklingen i nabolandene. Nogle gange bliver det måske brugt som en undskyldning. I miljøspørgsmålet er det ikke længere muligt, hvis man vil være med. I årets løb har man snakket om at købe CO2-kvoter fra andre lande og at få tildelt CO2-kompensation i forbindelse med ulandsprojekter. Men heller ikke det må blive en undskyldning for ikke at handle og tænke kreativt. Derfor kan det være nødvendigt at realisere Landsstyrets idé om en forskerpark og forskningssamarbejde med andre lande. Færøerne er ikke medlem af EU. Og selv om man samarbejder med EU på flere områder, har landet ikke fri adgang til EU s midler og organisationer. Efter Kyoto Efter beslutningen om at underskrive Kyoto-aftalen har politikere fra regeringsflertallet udtalt, at beslutningen kommer til at koste mange millioner kroner. Antageligt betyder dette, at myndighederne bliver tvunget til at kigge på finansloven med nye briller og prioritere anderledes økonomisk. En mulighed kunne være at prioritere forebygning højere. Med jævne mellemrum lammer fisketørke den færøske økonomi. Senest i 90 erne, hvor den danske regering kom Færøerne til undsætning med statslån på flere milliarder kroner. Eksperternes holdning er, at politikerne og erhvervslivet ikke handler nok i forhold til advarslerne om nedgang i fiskebestandene. Regningen for uhæmmet fiskeri kommer før eller siden. Stramme reguleringer i fiskeriet ville sikkert gavne fiskebestandene og derved den økonomiske stabilitet. En anden sag er, hvordan man bruger de penge, man nu engang har til rådighed på finansloven. I den aktuelle situation kunne man for eksempel vente med kæmpestore byggeprojekter, der koster flere hundrede millioner kroner. Måske vente til der bliver fundet olie ud for Færøerne. De næste boringer vil blive foretaget snart: Olieselskabet BP har netop besluttet at påbegynde en olieboring midt i oktober måned. Det bliver den sjette prøveboring i færøsk farvand. Færøerne har et BNP på cirka 11 milliarder kroner og en befolkning på cirka n Kilder: Medierne, lovtekst, og regeringsrapporter. Vindkraftens andel av energiproduktionen i Finland är försvinnande liten och pressen på att öka den blir allt större. Klimatförändringen tvingar Finland att ta en närmare titt också på de övriga inhemska förnybara energikällorna. Blåser det nya vindar i vindkraftens lilleputtland? Hur som helst kan man se att användningen av vindkraft och andra förnybara energikällor måste öka betydligt. Nu kommer ungefär en fjärdedel av konsumtionen i Finland från förnybar energi. I framtiden borde andelen vara minst en tredjedel. Europeiska unionen förväntas före slutet av detta år ställa upp ännu stramare mål för användningen av förnybar energi. av markku heikkilä Alltför många behöver skogen Med tanke på det kan en ökning av vindkraften vara den enklaste dellösningen. Framför allt vid Bottniska vikens kust finns det planer på vindkraftsparker, som skulle mångfaldiga den nuvarande produktionen. Förutsättningen för att de byggs är att stödpolitiken ändras, och den förändringen är redan på väg. foto thierry lauzun/iconotex.com Av elkonsumtionen i Finland produceras bara ett par tiondels procent av vindkraft. Vindkraftverkens kapacitet är ungefär hundra megawatt, och nya möllor byggs inte heller. Med dessa siffror kan Finland inte ens jämföra sig med Sverige och Norge, för att inte tala om Danmark. Det hänger inte på väderförhållandena det blåser vindar så det räcker i Finland också. Närmast har det varit fråga om bristande vilja, vilket också återspeglas i stödpolitiken. Vindkraften har setts som ett slags småpysslande, och eftersom vindkraftsproduktionen inte har fått stöd har också lönsamheten förblivit dålig och volymen liten. Men situationen kan förändras snabbt. Framför allt vid Bottniska vikens kust finns det planer på vindkraftsparker, som skulle mångfaldiga den nuvarande produktionen. Förutsättningen för att de byggs är att stödpolitiken ändras, och den förändringen är redan på väg. Finland fick ny miljöminister i slutet av september, då centerns viceordförande Paula Lehtomäki blev mammaledig. Under tiden förmodligen i ett halvt år vikarierar Kimmo Tiilikainen. Båda gav i sina avgångs- och inträdesintervjuer bestämda utlåtanden för en ökning av vindkraften. Lehtomäki sade att målsättningen är att öka vindkraftskapaciteten flera tiotals gånger under de följande tio åren. Tiilikainen var inne på samma linje, han talade om en vindkraftskapacitet på megawatt före år Det skulle motsvara ett par kärnkraftverk. Det här är alltså vad som sägs. Under regeringsförhandlingarna i våras hade man kunnat skriva in något i regeringsprogrammet om att avlägsna de hinder som elprispolitiken utgör för vindkraften, men det gjordes inte. De praktiska åtgärderna för en kraftig ökning av vindkraften saknas alltså fortfarande. Andra lösningar ger mer svårigheter. Sannolikt kommer man också att öka användningen av biomassa, men där är problemet att efterfrågan på trä är så stor. En femtedel av råvaran till den finländska träindustrin har under de senaste åren kommit från Ryssland. Nu vill Ryssland höja exporttullarna för trävaror och då blir priset alltför högt för de finländska köparna. Finland har försökt påverka Rysslands beslut såväl genom bilaterala förhandlingar som genom EU och WTO, men hittills utan resultat. Om beslutet om höjda tullar består, måste man ta ut motsvarande mängd råvara ur den finska skogen eller alternativt stänga fabriker. I viss mån kan man öka avverkningen, men då blir det svårare att öka energianvändningen av trä. Dessutom står den stora konflikten redan nu mellan att Analys Norden. Oktober

6 skydda skogen eller utnyttja den som ekonomiskog. Detta i synnerhet i de norra delarna av Lappland, där man också har stött på konflikten mellan turism och avverkning, då man hellre vill visa turisterna orörd natur än upprivna stubbar. Ett annat problem gäller biobränslena, som ju också används i liten utsträckning i Finland. Nu borde mängden ökas, inte minst på grund av EU-beslut. Men det är svårt att på Finlands nordliga åkrar få lönsamhet i att odla energigrödor som råvara för biobränsle. En ökad import har inte heller ansetts vara riktigt meningsfull. Dessutom har frågan tagit en ny vändning, då det på senare tid har påståtts att produktion av biobränsle i själva verket ökar utsläppen av växthusgaser och inte minskar dem. Konstgjorda sjöar rubbar regeringen Vattenkraften skulle vara en utsläppsfri lösning, men inte heller på den här fronten kan man utan tvister göra något annat än öka de befintliga kraftverkens effekt. Möjligheten att bygga nya kraftverk på två ställen i norra Finland har diskuterats. Problemet är att man då skulle bygga konstgjorda sjöar, och det går inte utan att skyddslagarna upphävs. Den ena av de två möjligheterna, Vuotos-bassängen i östra Lappland, har diskuterats i ett halvt sekel. Beslut om byggande har kommit och gått, frågan har ältats i alla tänkbara rättsinstanser, t.o.m. på EU-nivå. Den andra, mindre bassängen, Kollaja, skulle ligga nära Uleåborg och är ett mindre omstritt objekt, men kan inte heller byggas enligt nu gällande skyddslag. De här konstgjorda sjöarna skulle inte inverka mycket på Finlands elproduktion, men desto mer på politiken. Ett byggbeslut skulle kunna splittra regeringen. De grönas villkor för att komma med i regeringen var, att dessa bassänger inte byggs, och ett sådant löfte anser de sig ha fått. I de övriga partierna står leden splittrade. Justitieministerposten innehas av de gröna, så i det ministeriet bereds nog inte upphävande av skyddslagarna utan en regeringskris. Kärnkraftsplaner runt om i landet I Finland kopplas också kärnkrafts- och klimatdiskussionerna samman. Kärnkraftsförespråkarnas argument är att kärnkraften inte orsakar några växthusgaser. Motståndarna säger däremot att man för samma pengar kunde göra under inom energisparande och förnybar energi. Ett nytt kärnkraftverk byggs som bäst, två andra tillståndsansökningar bereds. Nu har man också börjat söka efter nya placeringsorter för ett eventuellt nytt kärnkraftverk. Kartläggningar har gjorts framför allt längs Bottniska vikens och Bottenvikens kuster och vissa av de här placeringsalternativen ligger faktiskt rätt nära Sverige. Problemet för de nya ansökningarna är att de pågående arbetena på Finlands femte kärnkraftverk i Olkiluoto ligger ordentligt, minst två år, efter i tidtabellen och nyheterna om svårigheter på byggarbetsplatsen duggar tätt. Nu gror också en tvist om vem som egentligen ska stå för kostnaderna för förseningen: den franska tillverkaren, den finländska beställaren eller den finländska konsumenten? Blickarna mot år 2050 Klimatförändringen och de hotbilder den för med sig har under det gångna året blossat upp i den finländska debatten och i finländarnas medvetande. Den ena Finlands klimatpolitik har under den senaste tiden mest gått ut på att reagera på kraven i Kyotoavtalet och EU:s linjedragningar. De egna, självständiga målsättningarna har inte ägnats mycken tanke. efter den andra har politiker och näringslivets ledare talat om behovet att svara upp mot klimatutmaningen. Skattepolitiken ska ändras, konsumtionen styras mot mer sparande. Resultaten låter ändå vänta på sig i praktiken: statistiken visar att finländarna hela tiden vill ha större bilar, och i synnerhet de bränsleslukande cityjeeparna har sålt bra. Det finns inga skatte- eller avgiftsmässiga incitament för att köpa en dieselbil med låga utsläpp. Också många andra praktiska åtgärder ligger bara på diskussionsstadiet. Några vägtullar finns överhuvudtaget inte i Finland. Finlands klimatpolitik har under den senaste tiden mest gått ut på att reagera på kraven i Kyotoavtalet och EU:s linjedragningar. De egna, självständiga målsättningarna har inte ägnats mycken tanke. När den nya borgerliga regeringen trädde till, lyftes klimatfrågan tydligt upp i regeringsprogrammet. I praktiken har det märkts i att regeringen utsåg en särskild sakkunnig i klimatpolitik, de grönas unge riksdagsledamot Oras Tynkkynen. Under hösten har han också fått andra uppgifter. Regeringen förbereder som ett tjänstemannaarbete en klimat- och energistrategi, som skall sträcka sig till år Arbetsgruppen som leds av Tynkkynen har i uppgift att utarbeta en redogörelse för klimatförändringen ur Finlands synvinkel fram till år Tanken är att man bl.a. ska fundera på metoder för att minska utsläppen till en femtedel av vad de är i dag. Den här typen av målsättningar är nya i Finland. Man förbereder sig alltså på många fronter för en stramare klimatpolitik. Några egentliga nya lösningar eller politiska riktlinjer har inte synts till, men de kanske ligger närmare i tiden än vi tror. n Vill du prenumerera på Analys Norden? Det kan du göra kostnadsfritt genom att anmäla dig på Den exakta adressen för anmälan är: tilmelding/sk/index.asp Du kan även kontakta Analys Nordens redaktör, Mats Holmström, genom att skicka dina kontaktuppgifter på eller via SMS: Handlingens time er kommet i klimapolitikken, siger miljøminister Þórunn Sveinbjarnardóttir og henviser dermed til den islandske regerings målsætning, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med % inden Samtidig uddelte hun for første gang tilladelser til udledning af drivhusgasser til storindustrien i landet. Tornerose vågner af storindustriens slummer Storindustrien skal ingenting betale for forureningskvoten, udover en ubetydelig administrationsafgift, men det må forventes, at dette ændrer sig inden længe. Forureningskvoten vil med garanti blive stadig mere værdifuld for hvert år, der går, og ministerens parti har erklæret, at storindustrien skal betale for den. I en nylig lov om udledning af drivhusgasser findes der ingen paragraffer, der fastsætter regler for et sådant salg, men heller ingen, der forbyder salget. Ministeren mangler endnu at udarbejde det reglement, der skal følge efter loven, og man må regne med, at kursen bliver klarere, når dette ser dagens lys. En helt anden sag er så, at en eventuel aktion over udledningskvoter må have en klar lovhjemmel, alt andet ville være dilettanteri. Historiens grønneste valg Parlamentsvalget i maj i år var det grønneste, islændingene har oplevet. Befolkningen synes pludselig at være vågnet op af en ond drøm og at have fået en brændende interesse for miljøspørgsmål. Et nyt parti af miljøforkæmpere viste sig på den politiske scene, men havde blot ikke magt, som det havde agt, eftersom det ikke fik nogen repræsentant på tinge. Alle partierne kendte imidlertid deres besøgelsestid og lagde vægt på miljøspørgsmål, om end i forskelligt omfang. Nogle ville lægge alle videre planer om storindustri på hylden, mens andre lagde vægt på skovplantning og andre former for opdyrkning som svaret på alle problemer. Partierne viste sig alle til sinds at styre folks forbrug med hensyntagen til miljøet, f.eks. ved at sikre, at det skulle være mere fordelagtigt for befolkningen at købe og køre biler, der forurener mindre end de gamle benzinslugere. Og alle sagde, at de ønskede øget forskning i brint og metan som brændstof. Det faldt heller ingen ind at protestere imod, at Island skulle stå ved sine internationale forpligtelser til at mindske udslippet af drivhusgasser. De partier, der havde dannet regering Parlamentsvalget i maj i år var det grønneste, islændingene har oplevet. Befolkningen synes pludselig at være vågnet op af en ond drøm og at have fået en brændende interesse for miljøspørgsmål. i tiden før valget, Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet, pegede på, at 70 % af det totale energiforbrug på Island hidrører fra miljøvenlige energikilder, og var ganske tilfredse med denne situation. Heroverfor fremførte oppositionen, at der næsten intet var blevet gjort for at mindske udslippet, og at Island ikke burde nyde særlig fordelagtige vilkår i disse sager. Nu skal der tages fat Nu er det parti, som inden valget var det største i oppositionen, Samlingsfronten, gået sammen i regering med Selvstændighedspartiet og fik bl.a. miljøministeriet. Dette vil nødvendigvis få indflydelse på regeringens prioriteringer, og i regeringsaftalen kan man f.eks. se dette bekræftet i en erklæring om, at man skal arbejde hen imod at give miljøaspektet øget vægt i skattepolitikken. I overensstemmelse med denne erklæring overvejer finansministeren nu den mulighed at ændre grundlaget for beskatning af transportmidler og for fremtiden gå ud fra bilernes CO2-udslip, ikke deres motorstørrelse og vægt, sådan som det længe har været gældende lov. Islands præsidents fremtidsvisioner går ikke på beskatning, men på den mulighed, at traditionelle benzintanke snart vil høre historien til, når alle vil køre rundt i el- og etanolbiler. Der er dem, der anser det for fuldkommen realistisk, at islændingene i løbet af de kommende år vil blive helt fri for benzin og af ragnhildur sverrisdóttir dieselolie i biler. Her er jo nok af elektricitet, så islændingene burde ikke komme til at lide nød. De islandske myndigheder viser så sandelig tegn på at ville rydde op i egen bolig i miljøpolitikken. Og bedre sent end aldrig. Den politiske prioritering af opbygning af storindustri førte til, at Island besluttede at anmode om en særlig bestemmelse om udledning i forbindelse med industrielle processer, og denne bestemmelse kom med i Kyotoprotokollen. Samtidig med, at visse stater måtte reducere forureningen og andre sørge for, at den holdt sig inden for 6 Analys Norden. Oktober 2007

7 foto thierry lauzun/iconotex.com bestemte grænser, fik Island udvirket, at udslippet her i landet ikke måtte øges mere end 10 % i aftaleperioden. Vi ville altså allerhøfligst bede om lov til at forurene en lille smule mere end mange andre, sådan at vi ikke behøvede at drosle ned for den storindustrielle udvikling. Og da der begyndte at lyde røster om, at fortsat opbygning af storindustri ville sprænge alle kvoter, lød der endda røster imod, der sagde, at de firmaer, der ville opbygge storindustri her i landet, simpelt hen kunne købe en kvote andre steder. Og bruge den til at forurene her. Nu er fremgangsmåden en anden. Der er ikke længere nogen, der spørger, hvorvidt der skal gribes til foranstaltninger, nu spørger man hvordan, sagde miljøministeren, netop hjemvendt fra FN s konference om klimapolitik i september. Kyoto-protokollen rækker kun frem til 2012, og det er tydeligt, at islændingenes indstilling til den nye aftaleproces er mere positiv, end den var før. Hvad med skibe og fly? Selv om valgkampen i høj grad handlede om forurening fra storindustri, forståeligt nok, eftersom store udenlandske selskaber står i kø for her i landet at bygge flere og større aluminiumsfabrikker med tilhørende kraftværker, så har islændingene ikke snakket om ret meget andet på det sidste end forurening fra biler. Dette er en stor omvæltning i et land, hvor de fleste helst vil køre rundt i store, stærke jeeps, heri ikke undtaget dem, der aldrig kommer uden for bygrænsen. Hidtil har folk anset sig selv for at være miljøforkæmpere, hvis blot de anskaffede den slags biler med diesel- og ikke med benzinmotor. I midten af september blev der i Reykjavík afholdt en stor konference, hvor hjemlige og udenlandske eksperter talte om fremtidens energikilder. Der blev De islandske myndigheder viser så sandelig tegn på at ville rydde op i egen bolig i miljøpolitikken. Og bedre sent end aldrig. talt om fordele og ulemper ved el-biler, bedre batterier og om muligheden af at oplade bilerne om natten hjemme foran folks egen bolig. Hvad angår brintdrevne biler, er der indhøstet adskillig erfaring, og folk diskuterer nu ivrigt, om etanol er et ønskeligt alternativ. Nogle mener, at sådan er det, og andre, at det er tåbeligt af islændingene at tænke på den måde. Vi skal, mener de, bruge al elenergien direkte og ikke på energikrævende produktion af ethanol. Selv om sagen ikke er enkel, har alle en mening om den. I hele denne diskussion om drivhuseffekten synes folk at se fuldstændig bort fra den forurening, der skyldes flytrafikken. Forurening fra jetfly i de højere luftlag anses for at være helt op til fire gange så skadelig for miljøet som samme kvantum nede på jorden. Til trods for dette kom Kyoto-protokollen ikke til at omfatte udslip fra fly, og den forklaring blev nævnt, at folk ikke havde kunnet nå frem til nogen aftale om, hvor forureningskvoten skulle udregnes, dvs. hos afgangslandet eller ankomstlandet. Man var heller ikke tilstrækkeligt fremsynede til at være opmærksom på, at flyvemaskiner som regel vender tilbage til samme sted, således at forskellen jævnes ud med tiden. Men alt imens de færreste synes at gøre sig overvejelser om den forurening, der forvoldes af et svimlende antal transporter af passagerer og gods over hele verden, opstår der forargelse over den islandske præsidents rejse til England i privat jetfly, som bliver opfattet som tegn på hans vaklende holdning i miljøpolitikken. I så fald er der mange, der vakler i deres holdning, så meget kan vist slås fast. Et ørige i Atlanterhavet, der stadig i vidt omfang baserer sit udkomme på fiskeri, har tillige et uløst kæmpeproblem i fiskeriflådens forurening. Selv om alle islændinge skulle give sig til at køre rundt i el-biler og lade dem op hjemme ved deres bolig om natten, kan man ikke umiddelbart se frem til at kunne putte fiskefartøjerne i en stikkontakt ved den nærmeste kaj. Skibsflåden slipper mere CO2 ud end hele befolkningens bilpark. Hvis der ikke findes en passende løsning på dette problem, får islændingene vanskeligt ved at leve op til deres målsætning om en % s reduktion i udslippet af drivhusgasser inden for de kommende 43 år. n Analys Norden Djupgående politiska konsekvensanalyser av det politiska skeendet i Norden. Utkommer en gång i månaden under högsäsong. Analyser av specialrekryterade skribenter från de fem nordiska länderna. Analys Norden är i första hand en webbpublikation, men kan enkelt skrivas ut. Utkommer på skandinaviska, isländska och finska. Analys Norden är en nätpublikation som ger en god insikt i aktuell politik i vart och ett av de nordiska länderna. Utvalda skri benter analyserar vad som sker och varför. Analys Norden publiceras var månad under högsäsong. Vi gör den till dig som vill ha en djupare insikt i de nordiska ländernas politiska liv utöver det som finns i våra dagliga nyheter på Analys Norden. Oktober

8 I høst skal Stortinget igjennom den første klimatesten politikerne skal vise om de er villige til å gjøre noe konkret for å redusere klimagass-utslippene i Norge, eller om de vil nøye seg med å fastsette djerve målsetninger. Kynikerne tror at Stortinget vil gjøre som Regjeringen gjorde i vår; utsette de vanskelige valgene. På den annen side forandres klimaet nå så raskt at det kanskje er grunnlag for radikal politikk. Felles innsats for klimaet Etter Tsjernobyl-ulykken i 1986 kom det en miljøvekkelse over landet. Den kulminerte i stortingsvalgkampen tre år etter da partiene startet en budrunde om hvem som kunne kutte mest av klimagassutslippene. Så rullet bølgen tilbake, og i slutten av 1990-tallet var både Tsjernobyl og løftene fra 1989 glemt. Norge fortsatte å øke sine klimagassutslipp, og nesten alt snakk om bærekraftig utvikling forstummet. Historien om den store klimabløffen er blitt gjentatt mange ganger denne sommeren og våren. Akkurat som i 1989 var det i vår en konkurranse mellom partiene om å love størst mulige kutt i klimautslippene. Skjønt konkurransen ble i grunn avblåst da Jens Stoltenberg på Arbeiderpartiets landsmøte overrasket alle med å gå inn for null-utslipp i 2050 og 30 prosents reduksjon av klimagassutslippene innen Stoltenberg hadde bare noen måneder før landsmøtet refset sin egen miljøvernminister fordi hun gikk inn for mindre omfattende kutt. Statsministerens målsetninger på landsmøtet var så ambisiøse at det ikke var noen partier som turte å overby Arbeiderpartiet, men det var heller ikke noen som lovte mindre. Selv Fremskrittspartiet, som i sin tid stemte i mot Kyotoavtalen, støttet Jens Stoltenbergs kuttplaner. Kostnadseffektiv klimapolitikk Miljøbevegelsen så den store samstemtheten mellom partiene som et dårlig tegn mye tydet på at partiene gjemte seg bak sine målsetninger og at de hadde ulike oppfatninger om betydningen av å redusere norske klimagassutslipp. Jens Stoltenberg inkluderer nemlig utenlandske CO2-kutt i sine klimaplaner. Når han sier at Norge skal være klimagassnøytralt i 2050, regner han med at vi fortsatt kan slippe ut CO2 her i landet, men at vi skal betale for at det blir kuttet en tilsvarende mengde klimagasser i utlandet. Dette er kostnadseffektiv klimapolitikk det bidrar i teorien til at man reduserer utslippene der hvor man får de største kuttene pr. krone. I overskuelig fremtid vil det stort sett være i den tredje verden og ikke i Norge. Når Jens Stoltenberg blir spurt om hvor mye man skal kutte i Norge, svarer han aldri konkret. Han gir inntrykk av at det er prisen som skal være avgjørende først når kostnadene ved å kutte her blir like små eller like store som kostnadene ved å kutte i eksempelvis Kina, bør det kuttes her. Miljøbevegelsen bestrider ikke argumentene om kostnadseffektivitet, men fremholder at alle rike land også har en rolle som eksempel og forbilde. Den beskylder statsministeren og Fremskrittspartiet for å legge opp til en politikk der rike Norge kjøper seg fri fra ubehagelige nasjonale klimatiltak. Mistanken, om at hele Regjeringen vil slå inn på den behagelige vei, ble styrket da den såkalte klimameldingen ble lagt frem i forkant av sommerferien. Der var alle målsetningene med, men de konkrete tiltakene for å få ned klimautslippene i Norge kunne telles på en hånd. Sosialistisk Venstrepartis leder, Kristin Halvorsen, innrømmet fra første dag at den klimameldingen hun selv var med på å legge frem ikke var forpliktende nok, og at det om kort tid er nødvendig med kraftigere tiltak for å bidra til å bremse klimaforandringene. Hun, og de andre SVerne i Regjeringen, sørget for at offentligheten fikk vite ganske mye om den harde dragkampen mellom statsrådene fra de ulike partiene: SV og Senterpartiet hadde presset på for å få Arbeiderpartiet med på ulike tiltak, men de hadde støtt hodet mot veggen. Når det gjelder biltrafikk, ønsker eksempelvis de to små regjeringspartiene en form for veiprising, mens Arbeiderpartiet tviholder på at det er de lokale myndighetene som må gjøre det endelige vedtaket om bompenger og rushtidsavgift. I alle de store byene av aslak bonde er Arbeiderpartiet, Høyre og Fremskrittspartiet i mot rushtidsavgift dermed blir det ikke noe av. Endring i det politiske klimaet SVs halvering i høstens lokalvalg blir delvis forklart med klimapolitikken. Selv om SV er en pådriver i forhold til Arbeiderpartiet, så er partiet blitt ansvarlig for en klimapolitikk som er langt mer ambisiøs i målsetningene enn i tiltakene. Det er skadelig for et parti som alltid har vært det mest radikale klima- og miljøpartiet. Med SV i regjering ser flere av opposisjonspartiene en mulighet til å overta posisjonen som miljøvern-velgernes førstevalg. Spesielt de to partiene i sentrum, Venstre og Kristelig Folkeparti, fremstiller seg selv som SVs arvtagere på klima- og miljøområdet. Senere i høst får de en anledning til å vise seg frem i forbindelse med Stortingets behandling av klimameldingen. Normalt blir det en uinteressant affære, fordi Regjeringen har flertall i Stortinget, og ikke trenger å bry seg om opposisjonspartienes forslag. Erfaringen tilsier også at regjeringspartiene i Stortinget ikke har forhandlingsrom i saker der det har vært mange interne tautrekkinger i Regjeringen slik som i klimapolitikken. Likevel kan det skje ting i parlamentet denne høsten rett og slett fordi trykket fra utenverden er så stort. Helt ulikt fra situasjonen på 1980-tallet da man hadde en atomkraftulykke og deretter ingenting kommer det nå nye ulykker hele tiden. I sommer varslet breførere og turistindustri om at breene smelter fortere enn beregnet for en måned eller to siden fikk vi vite at nordpol isen kanskje er borte flere tiår før det beregnede i forskernes worstcase scenarier. Om det noen gang skal være mulig å få velgerne med seg på å gjøre noe som ved første øyekast kan se ubehagelig ut, er det nå. Det er mye som tyder på at klima trusselen er i ferd med å bli like truende som Sovjetunionen og atomvåpen en gang var. Endringene i det politiske klimaet er trolig så store at SV og Senterpartiet ser en sjanse til å få «bedre» kompromisser med Arbeiderpartiet nå enn de fikk i vår. Det spiller også inn at Arbeiderpartiet er uenig med seg selv det er sterke krefter i partiet som er like utålmodige som SV og Senterpartiet. Til alt overmål snuser Høyre på mulighetene for å være mer offensiv i klimapolitikken enn Arbeiderpartiet, og det er neppe til å leve med for Ap. Manglende offensivitet «Mer offensivt» er et vanskelig begrep. Det er nemlig ikke noen grunn til å tro at Stortinget vil være mer offensivt enn Regjeringen når det gjelder Norges målsetninger om reduksjon i klimagassutslippene. Det er på tiltakssiden det kan bli endringer. Der løper diskusjonen i mange ulike retninger: Først og fremst er det en debatt om norske kontra internasjonale kutt. På det nasjonale plan er det spørsmål om hvem som skal redusere forbrukerne eller næringslivet. Og når den diskusjonen er tatt, kommer alt det vanskelige om hvilke tiltak som er mest effektive, og om hva det er fornuftig å bruke pengene på. Et eksempel er elektrifisering av sokkelen: På hver eneste olje- og gassplattform er det et lite gasskraftverk som spyr ut CO2. Dersom vi legger strømkabler ut til plattformene, kutter vi store utslipp. Men er det verdt pengene? Miljøbevegelsen er delt, det samme er det politiske miljøet. Både når det gjelder industri og forbrukere, dreier de mest populære politikerforslagene seg om å anvende ny teknologi. Gasskraftverkene skal renses, bilene skal bruke mindre og mer energivennlig drivstoff og det skal bygges høyhastighetstog. Hva som skal gjøres frem til den tid når toget står ferdig og teknologien redder oss, er det færre politikere som snakker om. Bilkjøring kan man ikke gjøre dyrere, fordi det er så mange som er avhengige av bilen. Industrien kan ikke få økte kostnader fordi konkurrentene i utlandet ikke får det, og flyreiser, ja det er distriktspolitikk i Norge. Løsningen er selvfølgelig å få til internasjonale avtaler som sikrer at forbrukere og industri i alle land tar et krafttak for å stanse takten i klimaendringene. Norge lanserte for et år siden et initiativ sammen med Frankrike om en internasjonal flyseteavgift. På FNs såkalte høynivåmøte om klimaet tidligere i høst var Stoltenberg aktiv i arbeidet med å få flere land til å slutte opp om internasjonale klimaavtaler, og å gjøre dem enda mer ambisiøse. Hans tilnærming internasjonalt er som på det nasjonale planet. Først skal man sette seg mål, deretter skal de nasjonale politikerne bruke de internasjonale målene som en slags brekkstang i den hjemlige debatten. Et hovedpoeng er at langt flere land enn i dag må være med i arbeidet. Stoltenberg er tydelig på at de rike landene må betale mer enn de fattige for å få ned klimautslippene. Den norske tilnærmingen er at man ikke kan nekte land som Kina og India den levestandardsutviklingen som vi har hatt, men at hele verden må gi økonomiske og teknologiske bidrag slik at veksten i de nye landene kan bli bærekraftig. n foto SILJE BERGUM KINSTEN Ansvarig utgivare: Karin Arvidsson Redaktör: Mats Holmström, tel ANP 2007: 744 Design: Kjell Olsson Tryck: Clausen Offset, Odense Upplaga: ex.

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Taxameteret som kontrolinstrument

Taxameteret som kontrolinstrument Taxameteret som kontrolinstrument Kvalitetssikring, kontrol og teknologi inden for erhvervsmæssig personbefordring et internationalt perspektiv 18. august 2014 Mikkel Schiøtz, Finn Frogne A/S. Finn Frogne

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Lördagen den 20. augusti 2005 kl. 10:00 Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? (plenarmöte) Debattledare: Høyesteretsdommer

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Fredag 22. august kl. 9 10.30 Sektionsmøde Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste (Se siderne 243-260 i Bind I) Referent:

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet Oplæg årsmøde PBR Indledning og motivation for årsmødet Pensionsformuen er stor omkring 1,5 gange BNP - og den vokser. o De beslutninger vi træffer er vigtige o Både for samfundsudviklingen og for den

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Spørsmål og svar - MyTeam

Spørsmål og svar - MyTeam Spørsmål og svar - MyTeam Efkon AB 2010-2013 Mange tak till den danske oversættelse af Michael Neergaard, Næstved/Herlufsholm Håndbold. 1. SPØRGSMÅL OG SVAR... 2 1.1. VI VILL SNABBT VETA HUR MÅNGA SOM

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere