Oversigt over høringssvar vedrørende byrådsindstilling om delmål 4 for indsatsen overfor udsatte børn og unge.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over høringssvar vedrørende byrådsindstilling om delmål 4 for indsatsen overfor udsatte børn og unge."

Transkript

1 Nr. AFSENDER BEMÆRKNINGER BUPL Fællessamarbejdsudvalget Børn og Unge-afdelingen Samarbejdsudvalget for daginstitutioner - B-siden Er enige i, at indstillingen understreger, at alle 0-6 årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og gør dem parate til skole og fritidsliv. Problematiserer følgende i forhold til indstillingen: Den ensidige fokusering på målopfyldelse i forbindelse med skolestarten. Målgruppen er ikke alene børnene i skolestartsalderen, men alle børnene fra 0-6 år og opgaven er, at der reageres og handles på ethvert signal om dårlig trivsel. Den manglende beskrivelse af de særlige indsatsopgaver, der ligger i forhold til de udsatte børn, mens de er i vuggestue, børnehave og integreret institution. Arbejdet med de udsatte børn og familier har mange pejlemærker, som ikke er målbare. Derimod er det vigtigt for alle parter at forstå og anerkende omfanget af indsatsen og kravene ikke kun til den enkelte pædagog, men også til det tværfaglige samarbejde. Der skal ske en koncentration af kræfter og ressourcer om det, som er det ypperste, frem for målinger, der alligevel ikke vil give et fyldestgørende billede af, hvordan børnene har det. Konsekvensen af, at alt ikke kan måles, skal tages, og der skal sættes fokus på, hvordan institutionerne kan blive bedre til at løse den svære opgave, der er forbundet med den forebyggende indsats. Konsekvensen af en målformulering om lige muligheder må være, at Byrådet skaber de nødvendige forudsætninger for en målrettet indsats. Tilslutter sig delmål 4. Understreger, at legen er grundlaget for det 0-6 årige barns udvikling, og derfor spiller en central rolle i bestræbelserne på at opfylde delmål 4. Finder det vanskeligt at vurdere indikatorerne. Sundhedsplejen udtrykker bekymring for, om indikatorerne er tilstrækkelige i forhold til deres arbejde. B-siden problematiserer fokuseringen på målopfyldelse via indikatorer fremfor at have fokus på at skabe de nødvendige forudsætninger for indsatsen. Finder det problematisk, at indikatorerne ensidigt fokuserer på børnenes parathed til skolen. Støtter op om delmålet.

2 Er enige i, at målet ikke kan måles. Mener derfor, der er tale om selvbedrag, når der opstilles indikatorer for alligevel at forsøge at måle på målet. Finder det absurd, at indikatorerne for det ikke direkte målbare delmål 4 fylder væsentlig mere i indstillingen end det at give et indholdsmæssigt bud på de opgaver, der er forbundet med indsatsen. Finder, at der fokuseres i alt for høj grad på skolestartsalderen og dermed barnets skoleparathed. Mange signaler giver sig til kende langt før skolestartsalderen. Mener, at projektet omkring styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge efterhånden er blevet så bureaukratiseret, at det kan være svært at finde hoved og hale i. Daginstitutionerne har en væsentlig rolle at spille i forhold til en tidlig indsats. Personalet i institutionerne mærker dagligt, at der mangler ressourcer til at finde den nødvendige tid, der er forbundet med opgaven omkring den forebyggende indsats. Der er behov for at synliggøre indholdet af opgaven overfor Byrådet og politikerne. 4 5 SU Tandplejen Sundhedsplejens MED-udvalg Kan tilslutte sig opstillingen af et nyt 4. delmål. Der er ikke specifikke måleområder for tandsundhed, men tandplejen vil kunne bidrage med information om udsatte børn, der udvikler stor cariessygdom. Er enige i, at sundhed, trivsel og læring har stor betydning for børns udvikling. Foreslår en ændring af det overordnede mål for indsatsen, så det fremover lyder: Det overordnede mål for Århus Kommunes politik overfor udsatte børn og unge er at medvirke til en god opvækst med mulighed for at mestre samfundets krav og derved give handlemuligheder, som modvirker samfundsmæssig udstødning og isolation. Finder delmål 4 godt. Men det kræver, at det helt overordnede mål suppleres som ovenfor for at skabe sammenhæng. Delmålet stemmer godt overens med Sundhedsplejens mål og strategier. Der vil være forskellige veje til at nå målet pga. skoledistrikternes forskellige sociale sammensætning, som kan gøre det nødvendigt at se på ressourcefordelingen. For at få flest mulige sunde/læringsparate børn, der starter i skolen, kræver det en indsats svarende til følgende i indstillingen: "det nye delmål bidrager ydermere til at styrke ejerskabet til politikken blandt forældrene til børn i 0-6 års alderen". For at sikre denne tidlige indsats allerede fra fødslen foreslås indikatorerne suppleret med: Støtte til: Forældre/barn-tilknytning - forældreansvar - forældreomsorg - sund kost - fysiske aktiviteter. Støtten gives både mono- og tværfagligt bl.a. via overgangssamtaler og tværfagligt samarbejde.

3 6 7 8 Arbejdsmiljøudvalget for Daginstitutioner Århus Lærerforening Århus Skolelederforening Er enige i, at indstillingen understreger, at alle 0-6 årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og gør dem parate til skole og fritidsliv. Problematiserer følgende i forhold til indstillingen: Den ensidige fokusering på målopfyldelse i forbindelse med skolestarten. Den manglende beskrivelse af de særlige indsatsopgaver, der ligger i forhold til de udsatte børn, mens de er i vuggestue, børnehave og integreret institution. Hvad det kommer til at betyde for arbejdsmiljøet på institutionerne, når der igen lægges op til mere målopfyldelse, dokumentation og mindre tid til fordybelse. Daginstitutionernes pædagogiske arbejde med udsatte børn og deres forældre kræver, at man har en institution, hvor alle trives og der er overskud til at varetage disse opgaver - et godt arbejdsmiljø. Der skal ske en koncentration af kræfter og ressourcer om det, som er det ypperste, frem for målinger, som alligevel ikke vil give et fyldestgørende billede af, hvordan børnene har det. Konsekvensen af, at alt ikke kan måles, skal tages, og der skal sættes fokus på, hvordan institutionerne kan blive bedre til at løse den svære opgave, der er forbundet med den forebyggende indsats. Kan tilslutte sig de hensigter og intentioner, der ligger i indstillingen vedr. delmål 4. Finder det betænkeligt, at fokus er rettet så stærkt mod målbare resultater eller indikatorer, der kan understøtte måling. Det stærke fokus på målinger kan betyde, at det egentlige sigte: Indsatsen at hjælpe, støtte og forebygge forsvinder. Opfattelsen er, at Byrådet må tage til efterretning, at området er vanskeligt målbart. Indstillingen skal signalere tillid til at ansatte på alle niveauer i de konkrete institutioner og områder yder en professionel indsats. Der må ikke bruges unødige ressourcer på målinger for målingernes skyld. Kan ikke umiddelbart anbefale det foreslåede mål. Det nye delmål har alene fokus rettet mod skole og fritid. Der savnes i høj grad, at der bliver mere fokus på livet som 0-6 årig. Der foreslås i stedet følgende mål: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling. Der er følgende bemærkninger til de foreslåede indikatorer:

4 Indikatoren andel af elever uden fysisk og psykisk handicap, der påbegynder 1. klasse i normalklasse er for vanskeligt at afgrænse, idet spørgsmålet om hvilke elever, der har et tilstrækkeligt handicap til ikke at skulle medregnes, vil være særdeles relativt. Indikatoren andel af eleverne i børnehaveklassen, der fortsætter i 1. klasse efter børnehaveklassen er anvendelig, men det skal understreges, at når det er nødvendigt, så er det et positivt valg at lade et barn gå børnehaveklassen om. Det er for snæver udelukkende at fokusere på overvægt som indikator. Der bør fokuseres mere bredt på fejlernærede børn. Der anbefales, at indikatorerne suppleres med eksempelvis nedenstående, der direkte relaterer sig til de 0-6 åriges opvækst: Andel af familier, der har netværk med andre familier i forbindelse med dagpleje, vuggestue, børnehave og skole. Andel af aktive familier i samarbejde med institutioner Andel af 0-6 årige i organiserede pædagogiske tilbud Andel af børn, der har en bedste ven 9 10 Børne- og Ungerådet PPR I indstillingen savnes oplysning om baggrunden for Byrådets beslutning om delmål 4. Delmål 1, 2, 3 og 4 omhandler ikke gruppen af børn mellem 6 og 10 år. Det oplyses ikke, hvorfor denne gruppe holdes udenfor. Stiller spørgsmålstegn ved om delmål 4 er et mål, når det i sin natur ikke er direkte målbart. Problematiserer alle 4 delmål. Delmål 1: Anbringelse eller ikke anbringelse: Er der barnets tarv, der styrer beslutningen? Delmål 2: Hvorledes kan der fremover sikres et reelt overblik over den kriminalitet, der forekommer og udføres blandt byens unge? Delmål 3: Er der ikke plads til individuelle løsninger for det, som kan kaldes praktisk begavede mennesker? Delmål 4: Hvad er lige muligheder? Intentionerne i delmålet er alle enige i, men hvorledes skal det udmøntes i praksis? Påpeger, at arbejdet med mål og strategi ikke bliver lettere for de involverede, hvis målene er urealistiske og umålbare. PPR kan tilslutte sig det overordnede mål med følgende bemærkninger:

5 Foreslår at indikatoren Kontrolleret tegneiagttagelse udtages af indstillingen, idet det pågældende pædagogiske redskab ikke i sig selv udgør en indikator på linje med de øvrige anførte indikatorer. Derimod kan redskabet tænkes ind i den lokale indsats i forbindelse med lokale formuleringer af mål- og handleplaner til, hvorledes man kan sikre og håndtere den tidlige indsats i det tværfaglige samarbejde. På side 5 under uddybningen af indikatoren Andel af børn uden fysisk og psykisk handicap, der påbegynder 1. klasse i normalklasse henstilles, at sætningen Der visiteres ikke til specialklasse... udtages, idet udsagnet er formuleret for kategorisk. Når det gælder indikatoren, der omhandler børns vægtproblematik, anbefales sammenhængen mellem overvægt og diabetes tydeliggjort i forhold til indsatsen overfor børn og unge. Generelt vedr. indikatorerne foreslås disse alle positivt formuleret som eksempelvis Andel af normalvægtige børn, der påbegynder skolegang i normalklasse og Andel af børn i børnehaveklasse, der ikke udviser bekymrende fravær SDG Vorrevangskolen SDG Strandskolen SDG Søndervangskolen Enig i, at der savnes mål for 0-6 års gruppen. Bekymring for den ensidige fokusering af målet - nemlig skolestart og fritid, hvorimod muligheden for trivsel og sund opvækst ikke er berørt. Der mangler visioner for det, som skaber mulighederne for børns trivsel og sund opvækst, nemlig opmærksomme voksne med overskud til handling. 4 ud af 5 indikatorer er enheder, der først kommer til udtryk i skolealderen. Der bør opstilles indikatorer, som sigter mere på opvækst, trivsel, læring og udvikling i 0-6 års perioden. Hvis der ikke kan tilføres flere ressourcer bør det overvejes kraftigt at bruge ressourcerne til handling frem for tvivlsomme målinger af resultater. Finder det relevant og nødvendigt, at der sættes fokus på denne aldersgruppe og kan derfor varmt anbefale, at det 4. delmål tilføjes. Finder det hensigtsmæssigt at udvide målet til at omfatte aldersgruppen 0 10 år, da dette vil omfatte de børn, der naturligt er tilknyttet indskolingen herunder SFO, og som der i forvejen er fokus på i distriktet. Det vil ikke være noget problem for distriktsgruppen at omsætte målet lokalt i det daglige arbejde med børnene, da der allerede nu er fokus på denne aldersgruppes trivsel og sundhed. Det overordnede mål har det rette fokus Muligheden for i Søndervangskolens lokalområde at omsætte målet lokalt i skoledistriktet vil i høj grad være afhængig af Århus Kommunes Politik for så vidt angår udviklingen i

6 beboersammensætningen og udskiftningen ( Flowet ) samt af særlig støtte til institutionernes distriktssamarbejde i form af ressourcetildeling i forhold til udsatte børn og efter- og videreuddannelse af personalet. Sund kost er af meget stor betydning for børns velvære, evne til at vise tolerance og respekt samt evne til at modtage undervisning (dokumenteret i undersøgelse fra 96-99). De fysiske rammer har afgørende betydning for sundheden rammer der må opdateres. Desuden anses lokale fritids- og foreningstilbud for at være vigtige forudsætninger for fremme af børns sundhed, trivsel og læring. Sammenfattende vurderes det, at lokalområdet pt. kræver øget politisk-økonomisk opmærksomhed for at udvikle muligheder med henblik på at omsætte børn og unge-indsatsens mål i lokalområdet. 14 SDG Hårup og Hårup skole Kan ikke anbefale det foreslåede mål, da det ikke har det rette fokus. Sund opvækst, trivsel, læring og udvikling har det mål at gøre børn til livsduelige mennesker. Der er et urimeligt fokus på skole og fritid. Der skal mere fokus på livet som 0-6 årig. Der foreslås en ændring af målformuleringen til: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling. De opstillede indikatorer siger ikke nødvendigvis noget om, hverken at et barn trives eller det modsatte: Indikatoren andel af elever uden fysisk og psykisk handicap, der påbegynder 1. klasse i normalklasse ville give anledning til en afgrænsning af begrebet handicap. Hvilket handicap er tilstrækkeligt for ikke at skulle medregnes og hvorfor? Indikatoren andel af eleverne i børnehaveklassen, der fortsætter i 1. klasse efter børnehaveklassen sætter bh.k. i et dårligt perspektiv. Det er et positivt valg at lade et barn gå børnehaveklassen om. Det er for snæver udelukkende at fokusere på overvægt som indikator. Der bør fokuseres mere bredt på fejlernærede børn. Indikatorerne vedr. bekymrende fravær og kontrolleret tegneiagttagelse (KTI) anvendes allerede som redskaber til at beskrive og udarbejde handlingsplaner for børn. Det er vigtigt at finde indikatorer, der relaterer sig direkte til de 0-6 åriges opvækst med fokus på TIDLIG INDSATS, herunder indikatorer, der beskriver den styrkede opmærksomhed i et tværfagligt regi. Indstillingen bør have de økonomiske konsekvenser, der skal til for at kvalitet og faglig ekspertise præger indsatsen overfor udsatte børn og unge.

7 Efterlyser, at PPR kan deltage i den tværfaglige indsats i institutionerne, og at Familieafdelingen kan medvirke i en tidlig indsats, før der er tale om en sag SDG Virupskolen SDG Frydenlundskolen & Frydenlundskolens skolebestyrelse og MED-udvalg Kan tilslutte sig indstillingen. Der skal være mere fokus på livet som 0-6 årig, hvorfor den sidste sætning om at gøre dem parate til skole og fritidsliv foreslås slettet fra delmålet, Det anbefales, at indikatorerne ændres, så de relateres direkte til de 0-6 åriges opvækst. Indikatoren om overvægtige børn er for snævert, hvorfor fokus erstattes af andelen af fejlernærede børn. Fremfor målinger er der brug for en beskrivelse af det forebyggende arbejde og den tidlige indsats samt fokus på, hvordan opgaverne forbundet hermed bedst løses. Intentionerne i politikken for de udsatte børn og unge er mange og fine, men handlemulighederne er begrænsede. Det er meget beklageligt, at PPR er næsten uden for institutionernes rækkevidde. Finder at målformuleringen er for stram. Den sunde opvækst for de 0-6 årige er med til at forme og danne det enkelte menneske, ikke bare til skole og fritidsliv, men til hele mennesker. Der foreslås i stedet følgende mål: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling. Der er følgende bemærkninger til de foreslåede indikatorer: Andel af elever uden fysisk og psykisk handicap, der påbegynder 1. klasse i normalklasse Her må findes en central definition for hele Århus, så der ikke er forskel på, hvad der lokalt defineres som et barn med fysisk og psykisk handicap. Andel af eleverne i børnehaveklassen, der fortsætter i 1. klasse efter børnehaveklassen Som indikator i det lokale arbejde kan det bruges til at sætte fokus på daginstitutionens arbejde med udsatte børn. Hvad skal der til for at undgå at børn bliver omgængere i børnehaven og i børnehaveklassen? Det er for snæver udelukkende at fokusere på overvægt som indikator. Mistrives et barn kan en indikator være både overvægt og undervægt. Andel af børn, der har et bekymrende skolefravær i bh. kl. Finder det lige så vigtigt, at de ansatte i vuggestuer og daginstitioner er opmærksomme på bekymrende fravær, da det er i disse år kimen lægges til for meget fravær.

8 Indstillingen har muligvis ikke nogen økonomiske konsekvenser, men den kan få fordelingspolitiske konsekvenser SDG Kolt-Hasselager SDG Gjellerupskolen SDG Katrinebjergskolen Formuleringen af det 4. delmål har den rummelighed og det sigte, der omfatter virksomheden i 0-6 års aldersgruppen, så det omfatter både den enkelte institutions og det lokale arbejde. Det er en udmærket formulering, som vi kun kan være enige i og arbejde efter med de resurser, vi har til rådighed. Kan tilslutte sig indstillingen med følgende forbehold: at målet ikke er målbart, så længe barnet er i daginstitutionen, men først ved skolestarten at målet ikke er affødt på baggrund af en beskrevet status og en formuleret vision at måling af de centrale indikatorer ikke er iværksat og har dannet baggrund for en status at hjemmegående børn ikke er omfattet at vi mangler viden om dagplejebørn I forbindelse med barnets generelle sundhed, kost og motion er det meget beklageligt, at de fleste institutioner ikke mere har mulighed for at tilbyde børnene kost. Mener ikke, det nye delmål har det rette fokus, da det bliver rettet mod skole og fritid. Savner i høj grad, at der bliver mere fokus på livet som 0-6 årig. Der foreslås i stedet følgende mål: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling. Det betyder, at de centrale indikatorer skal rettes mod tegn, som kan registreres undervejs i børnenes opvækst. Der foreslås derfor følgende indikatorer Andel af familier, der har netværk i forbindelse med dagpleje, vuggestue, børnehave og skole Andel af aktive familier i samarbejde med institutioner Andel af 0-6 årige i organiserede pædagogiske tilbud Andel af børn, der har en bedste ven Det er ikke nok at se på overvægt som en risikofaktor og derfor foreslås følgende formulering: Andel af børn, der er fejlernærede (og/eller overvægtige) Med ovenstående mål og indikatorer, er der langt større mulighed for at omsætte dem til det daglige arbejde med børnene, end med de foreslåede.

9 SDG Jellebakkeskolen Børnehaven Snogebæksvej Daginstitutioner i Gellerup - Ledergruppen Delmål 4 er en smuk vision og nok dybest set grundlaget for alt arbejdet med børn og unge. Opfattelse er dog at delmål 4 er så bredt formuleret, at det ikke er anvendeligt/målbart i praksis. Det kommer ikke i naturlig forlængelse af de øvrige 3 delmål. Konteksten er særdeles udfordrende for 0-6 års barnet i de år, det opholder sig i daginstitutionen, udfordringen starter ikke først ved overgangen til skolen. Der mangler en stillingtagen til og beskrivelse af de særlige opgaver, der knytter sig til arbejdet med udsatte børn. Én af de nødvendige forudsætninger for en målrettet og tidlig indsats er flere fagligt uddannede medarbejdere til at opspore og støtte barnets udvikling samt flere personaleressourcer. Mener, at delmålet har det rette fokus, men den sidste linie skal slettes. Daginstitutionerne kan hjælpe på vej med eller til at børnene kan blive parate til skole og fritidsliv. Dette hænger godt sammen med netop det overordnede mål at bidrage til... Mangler større tydelighed i forhold til sundhedsplejen og vuggestuerne. Det bliver svært for disse grupper at få ejerskab. Skal distriktet og ikke mindst daginstitutionerne søge at opfylde det 4. delmål, kræver det ekstra ressourcer. Skal børn og familier have lige muligheder, skal de behandles forskelligt. Vedr. indikatorer om omgængere i børnehaveklassen. Skal den bruges som noget målbart, skal det konkretiseres, hvorfor et barn, der venter, er udsat. Her må de børn, der venter i børnehaven, ligeledes medtages. Det at være overvægtig er vel ikke lig med udsat? Fejlernæring er mere brugbart. Trivsel er dog mere afgørende. Bekymrende fravær gælder ikke kun skolebørn men også vuggestue og børnehavebørn. Synes det er fint, at der med et 4. delmål bliver sat øget fokus på børn i 0-6 års alderen. Foreslår dog en ændring af målformuleringen til: Alle 0 6 årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling. Begrundelsen er, at med ændringen af målformuleringen bliver der sat fokus på, at barndommen har en værdi i sig selv. Med et 4. delmål som omhandler 0-6 årige børn, bør der således fokuseres på barnets udviklingstrin her og nu. Mener ligeledes, at indstillingen bør have en anden drejning, hvor der fokuseres på indhold. Det bør af indstillingen fremgå, hvor ressourcekrævende arbejdet med belastede børn og deres familier i de enkelte lokalsamfund er; indstillingen bør indeholde 1. præcise beskrivelser af familiernes belastningsgrad

10 2. beskrivelser af forældresamarbejdets karakter i forhold til disse familier 3. beskrivelser af udsatte børn i de enkelte lokalsamfund 4. beskrivelser af arbejdets karakter med udsatte børn i de enkelte lokalsamfund Mener, at der bør lægges flere ressourcer ind i forhold til såvel opdragelse som løsning af udviklingsbehov i belastede familier, da der er fokus på i politikken, at det er forældrene, der er ansvarlige for deres børns liv og opvækst Daginstitutioner i skoledistrikt Vejlby Børnehaven Pilehaven Bestyrelsen Daginstitutioner i Skåde/Højbjerg Ledergruppen Finder det positivt og meget vigtigt, at der i skoledistriktssamarbejdet er formuleret et 4. delmål, som omhandler børn fra 0 6 år. Mener at formuleringen for 4. delmål stadig har for meget fokus på skolebørn. 4 af de 5 indikatorer handler om skolestart - skoleparathed - skolefravær. Det er vigtigt at udsatte børn fra 0 6 år ikke udelukkende betragtes som kommende skolebørn, men som børn, som skal mødes på deres eget udviklingstrin. Det foreslås, at der vedtages et 4. delmål for indsatsen, fordi barnets udvikling og levevilkår i barndommen er væsentlige for barnets muligheder for senere i livet at indfri sit potentiale. Målet er i sin natur ikke direkte målbart. Vil af denne grund opfordre til at nedtone fokus på målingerne, så de sparsomme ressourcer kan bruges til den direkte forebyggende indsats og samværet med børnene og ikke alt det skrivebordsarbejde. Problematiserer følgende i forhold til indstillingen: Den ensidige fokusering på målopfyldelse i forbindelse med skolestarten. Den manglende beskrivelse af de særlige indsatsopgaver, der ligger i forhold til de udsatte børn, mens de er i vuggestue, børnehave og integreret institution. Opfordrer til at indstillingen redigeres, så den i højere grad giver en beskrivelse af det forebyggende arbejde og den tidlige indsats, der er behov for. Bør tage konsekvensen af, at alt ikke kan måles. Der skal sættes fokus på, hvordan den forebyggende indsats kan blive bedre. Peger på et redskab hertil: Barnets overbringningsbog, som følge barnet fra sundhedsplejerske til vuggestue/dagpleje, derfra videre til børnehave og igen til skolen/sfo/fritidshjem. Positivt, at man anerkender betydningen af, at alle 0-6 årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og gør dem parate til skole og fritidsliv samt at barnets udvikling og levevilkår i barndommen er væsentlig for barnets muligheder for senere i livet at indfri sit potentiale.

11 Ikke enige i fokuseringen på målopfyldelse i forbindelse med skolestarten. Understreger, at der ikke er kraftigt fokus på selve skolestarten i arbejdet med 0-6 årsgruppen. Dette fokus kommer først, når overgangen til skolen nærmer sig. Forud for det er der fokus på barnets udvikling og levevilkår i den tidlige barndom. Målgruppen for det 4. delmål er ikke kun børnene i skolestartsalderen, men alle børnene fra 0-6 år. Indstillingen bør give et indholdsmæssigt bud på de opgaver, der er forbundet med en tidlig indsats. Antallet af udsatte børn er steget og vil fortsat stige, hvis man ikke satser i tide. Der er behov for mere tid til det enkelte barn, til forældrekontakten og der er behov for midler til efteruddannelse og udvikling af personalet. I formuleringen af det 4. delmål bør ordet leg indføjes: Alle 0 6 årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, LEG, læring og udvikling, og gør dem parate til skole og fritidsliv Børnehaven Marselisparken Børnehaven Fredensgade Enige i, at det er vigtigt at styrke indsatsen specielt med fokus på 0-6 års området. Enige i at tilslutte sig det 4. Delmål. For at opnå delmålet, er der nogle forudsætninger, der skal være til stede: Mulighed for at trække på ekspertviden (fra PPR), når der er brug for det. Hjælp at hente fra Familieafdelingen ved fremsendelse af en underretning på et barn Opnåelse af delmålet hænger utrolig meget sammen med, at ressourcerne - både personalemæssigt og de fagpersoner, der kan trækkes på, samt de økonomiske midler er tilstrækkelige. Enige i målformuleringen. Pointere, at sund opvækst ville have været lettere tilgængelig, hvis byrådet havde fastholdt kostordningen på daginst. området. Råder derfor byrådet til at genindføre kostordningen. I det lange løb er det penge, som er givet godt ud i forhold til at få lært børnene gode spisevaner. Gør opmærksom på, at der er et liv INDEN skolen og fritidsliv. Med den stigning der er i henvisninger til psykologer, talepædagoger og specialklasser, er det vigtigt at opprioritere ressourcerne til børn i 0-6 års området, så de kan få en tryg og god start på tilværelsen. Det betaler sig i længden. Ser det som vigtigt i indsatsen overfor udsatte børn, at byrådet bevarer de små inst. så de børn, som har brug for den overskulelighed, der ligger i de små inst., stadig har mulighed for at benytte det tilbud.

12 Vuggestuen Lindegården Mårslet Skovbørnehave Børnehaven Hjulbjergvej Er enige i, at indstillingen understreger, at alle 0-6 årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og gør dem parate til skole og fritid. Fremhæver vigtigheden af en beskrivelse af de særlige indsatsopgaver, der ligger i forhold til de udsatte børn, mens de er i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, så der handles på ethvert signal på dårlig trivsel. Udtrykker bekymring for den manglende sammenhæng mellem de nedskæringer, der har været på området og den øget fokus på indsatsen overfor udsatte børn og unge. Der er behov for mere tid til det inkelte barn og forældrekontakten, og der er behov for efteruddannelse og pædagogisk udviklingsarbejde, der forbinder praksis med faglig refleksion og teori. Hilser et 4. delmål velkomment, da det retter fokus mod den aldersgruppe af børn, som daginstitutionerne arbejder med. Enige i den første del af målformuleringen, der siger, at alle 0-6 årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, men den anden del af det overordnede mål om at gøre børn parate til skole og fritidsliv, er korrekt, men det er ikke nok, der mangler noget. De 0-6 årige skal ikke kun blive klar til skole og fritidsliv, men til livet i al almindelighed. Børnene skal hjælpes til at blive selvstændige og ansvarlige mennesker med et positivt selvværd. For at omsætte det 4. delmål i det daglige arbejde er der brug for en overordnet beskrivelse af de indsatsmuligheder, der findes i forhold til de udsatte børn, mens de går i daginstitution. Hvilke konkrete muligheder er der for at få hjælp til de børn, der ikke trives eller ikke udvikler sig på en hensigtsfuld måde. Ressourcerne er desværre knappe, så det bliver ofte vanskeligt at yde den indsats, som opgaverne kræver, og det kan være svært at få den fornødne hjælp og ekspertise også selvom distriktssamarbejdet fungerer godt. Vedr. målopfyldelse er det problematisk, at indikatorerne er opstillet kun for børn, som er påbegyndt deres skoleliv. Derved virker det 4. delmål ikke helt troværdigt. De foreslåede indikatorer vil aldrig kunne give en fyldestgørende beskrivelse og et reelt billede af, hvordan det enkelte barn trives. Måske kunne de såkaldte overgangsskemaer være mere brugbare til målingen, da skemaerne i mange distrikter også udarbejdes ved overgangen fra f.eks. dagpleje til daginstitution. Støtter indførelsen af et 4. delmål for indsatsen over for udsatte børn, idet der dermed kommer fokus på vigtigheden af den indsats, der allerede ydes i dagtilbudene for 0-6 års børn.

13 Gør opmærksom på, at de udsatte børn netop er den gruppe, der først mærker nedskæringer i dagtilbudene. I forhold til deres særlige situation og livsvilkår er de ekstra følsomme over for f.eks. afskaffelsen af kostordning, ferielukning m.m. Mulighederne for opfyldelsen af målet vil derfor afspejle sig i de omstændigheder, dagtilbudene er sat i af det politiske system Læssøesgade Skole - MED-udvalg Læssøesgade Skole - Skolebestyrelse Skovvangskolen - MED-udvalg Er enige i intentionen med at formulere det 4. delmål, da det kan sætte yderligere fokus på indsatsen i forhold til 0-6 årige børn. Ønsker målformuleringen justeret, idet det anses for umuligt at opnå lige muligheder for alle børn. I stedet foreslås følgende formulering: Indsatsen i forhold til 0-6 årige børn tager sigte på at de opnår lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og gør dem parate til skole og fritidsliv. Kan tilslutte sig, at der sker årlige opgørelser på de 5 indikatorer. Det vil skabe overblik over status, og man vil kunne følge effekten af indsatsen. Ønsker stærkt at betone nødvendigheden af, at der findes de nødvendige ressourcer til indsatsen, samt at de nødvendige kompetencer er til stede i personalegrupperne. Er enige i intentionen med at formulere det 4. delmål, da det kan sætte yderligere fokus på indsatsen i forhold til 0-6 årige børn. Ønsker målformuleringen justeret, idet det anses for umuligt at opnå lige muligheder for alle børn. I stedet foreslås følgende formulering: Indsatsen i forhold til 0-6 årige børn tager sigte på at de opnår lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og gør dem parate til skole og fritidsliv. Kan tilslutte sig, at der sker årlige opgørelser på de 5 indikatorer. Det vil skabe overblik over status, og man vil kunne følge effekten af indsatsen. Ønsker stærkt at betone nødvendigheden af, at der findes de nødvendige ressourcer til indsatsen, samt at de nødvendige kompetencer er til stede i personalegrupperne. Finder, at det er et godt initiativ, og at det er vigtigt med en tidlig indsats i arbejdet med udsatte børn og unge. Formuleringen af 4. delmål forekommer at være lidt floskelagtig, ligesom den ikke er operationel. Mener ikke, der signaleres økonomisk parathed til faktisk at stille alle børn lige. Finder formuleringen af specielt de to første indikatorer meget vanskelig at forstå. Indikatorerne virker også lidt tilfældige, det kan f.eks. undre at manglende danskfærdigheder eller anden form for manglende sproglig udvikling ikke er en indikator.

14 Skovvangskolen - Skolebestyrelse Virupskolen - Skolebestyrelse og MED-udvalg Sølystskolen - Skolebestyrelse Højvangskolen Finder, at det er et godt initiativ, og at det er vigtigt med en tidlig indsats i arbejdet med udsatte børn og unge. Formuleringen af 4. delmål forekommer at være lidt floskelagtig, ligesom den ikke er operationel. Mener ikke, der signaleres økonomisk parathed til faktisk at stille alle børn lige. Finder formuleringen af specielt de to første indikatorer meget vanskelig at forstå. Indikatorerne virker også lidt tilfældige, det kan f.eks. undre at manglende danskfærdigheder eller anden form for manglende sproglig udvikling ikke er en indikator. Generelt positive overfor formuleringen af de 4. delmål og de valgte indikatorer. Finder det meget vigtigt, at der fokuseres på børnenes trivsel og potentialer så tidligt som muligt, for dermed at give alle børn de bedste muligheder for en god skolestart. Dette tiltag falder fint i tråd med den indsats, der allerede foregår i skoledistriktet. Har ikke forholdt sig til, om det er muligt for børnehaverne at nå målene. Det er blot ønskværdigt for skolen og fritidstilbuddene, at børnene er rede til et godt skole- og fritidsliv. Finder det relevant at formulere et mål for indsatsen for børn i 0-6 års alderen, og ser gerne, at målet gøres operationelt. Er af den opfattelse, at målet under ingen omstændigheder kan opfyldes. Foreslår, at der skrives optimale muligheder eller ligeværdige muligheder, istedet for lige muligheder, da dette ville udtrykke den samme hensigt og samtidig ideelt set være opnåeligt. Opfatter...og gør dem parate..., som et udtryk der ikke er gangbar i organisationer, hvor udviklingen af mennesker er målet. Foreslår istedet at der skrives...og understøtter deres deltagelse i skole- og fritidsliv. Betydningen af 1. indikator ønskes tydeliggjort. Peger på det urimelige i, at der ikke afsættes ressourcer til arbejdet. En væsentlig forøget indsats i det primære led vil kræve enten en ekstra ressourcetildeling eller en omfordeling af midler fra det administrative, bureakratiske lag til det operationelle lag. Kan anbefale det foreslåede mål. Kan anbefale indikatorerne med følgende bemærkninger: Indikatoren andel af elever uden fysisk og psykisk handicap, der påbegynder 1. klasse i normalklasse er for vanskeligt at afgrænse, idet spørgsmålet om hvilke elever, der har et tilstrækkeligt handicap til ikke at skulle medregnes, vil være særdeles relativt.

15 Indikatoren andel af eleverne i børnehaveklassen, der fortsætter i 1. klasse efter børnehaveklassen er anvendelig, men det skal understreges, at når det er nødvendigt, så er det et positivt valg at lade et barn gå børnehaveklassen om Næshøjskolen - Skolebestyrelse Næshøjskolen - MED-udvalg Ellekærskolen - MED-udvalg Tilst Skole - MED-udvalg Anbefaler, at der sættes et særligt fokus på aldersgruppen 0-6 årige, da mange problemer med børn og unge allerede starter på dette tidlige tidspunkt. Synes, det er en god målformulering. Set i lyset af befolkningssammensætningen i skoledistriktet, mulighederne for at dyrke idræt og det gode og tætte samarbejde institutionerne imellem vurderes det, at nogle vigtige forudsætninger er til stede for at opfylde målsætningen. Mener samtidig, at det er nødvendigt, at der også ressourcemæssigt bakkes op fra centralt hold på de berørte områder for at leve op til intentionen i delmålet. Påpeger det meget uheldige i, at skolernes kantinedrift er beskåret, da dette har forringet skolernes muligheder for at være med til at sikre eleverne en god og sund kost. Det er paradoksalt, at dette initiativ kommer i en tid, hvor der samtidig spares på daginstitutionernes budgetter med den konsekvens, at mange daginstitutioner har fjernet eller nedskåret madordningen. Anbefaler, at der sættes et særligt fokus på aldersgruppen 0-6 årige, da mange problemer med børn og unge allerede starter på dette tidlige tidspunkt. Synes, det er en god målformulering. Set i lyset af befolkningssammensætningen i skoledistriktet, mulighederne for at dyrke idræt og det gode og tætte samarbejde institutionerne imellem vurderes det, at nogle vigtige forudsætninger er til stede for at opfylde målsætningen. Mener samtidig, at det er nødvendigt, at der også ressourcemæssigt bakkes op fra centralt hold på de berørte områder for at leve op til intentionen i delmålet. Påpeger det meget uheldige i, at skolernes kantinedrift er beskåret, da dette har forringet skolernes muligheder for at være med til at sikre eleverne en god og sund kost. Kan anbefale indstillingen. Udtrykker tilfredshed med, at man har valgt at supplere de øvrige delmål med et delmål, som er gældende for 0-6 årsområdet.

16 Mener, at indikatorerne for det nye delmål har en ensidig fokusering på skoleovergangssituationen. Målet rummer såvel selve perioden som 0-6 årigt barn som overgangssituationen for daginstitution til skole. De centrale indikatorer må også rettes mod tegn, som kan registreres undervejs i børnenes opvækst, derfor forslås, at indstillingens indikatorer suppleres med: Andel af familier, der har netværk i forbindelse med pasning. Andel af familier, som er aktive i samarbejde med institutioner. Andel af 0-6 årige, som er organiserede i pædagogiske tilbud. Indikatoren Andel af børn, der er overvægtige foreslås ændret til: Andel af børn, der er fejlernærede (og/eller overvægtige) Hasle Skole - Skolebestyrelse og MED-udvalg Hasselager Skole - Skolebestyrelse Strandskolen - Skolebestyrelse Finder, at målformuleringen har det rette fokus. Målet er så generelt, at det bliver meget vigtigt, at indikatorerne er de rette, og at de er formuleret tilstrækkeligt præcis. Indikatoren Andel af elever uden fysisk og psykisk handicap, der påbegynder 1. klasse i normalklasse er for uklar og må formuleres mere tydeligt. Anbefaler, at børn henvist til PPR i førskolealderen og i løbet af børnehaveklasse gøres til en indikator. Anbefaler, at indikatoren Kontrolleret tegneiagttagelse udbygges med registreringer vedr. barnets sproglige kompetence, selvhjulpethed og sociale kompetencer - kort sagt skoleparathed. Det er vigtigt med en nærmere beskrivelse af barnets færdigheder for at kunne bedømme, om det med målformuleringens ord er parat til skole og fritid. Tager delmålet til efterretning. Det giver god mening at formulere et delmål for 0-6 års gruppen for på den måde at styrke det forebyggende arbejde. Når indikatorerne bringes med ind i forhold til det bredt formulerede mål er det muligt at arbejde med det konkret i skoledistriktet. Finder det relevant og nødvendigt, at der sættes fokus på denne aldersgruppe og kan derfor varmt anbefale, at det 4. delmål tilføjes. Finder det hensigtsmæssigt at udvide målet til at omfatte aldersgruppen 0 10 år, da dette vil omfatte de børn, der naturligt er tilknyttet indskolingen herunder SFO.

17 Vejlby Skole - Skolebestyrelse Grønløkkeskolen - Skolebestyrelse og MED-udvalg Lisbjergskolen Kragelundskolen - Skolebestyrelse og MED-udvalg Beder Skole - Skolebestyrelse Rundhøjskolen - Skolebestyrelse og ledelse Finder det yderst vigtigt og positivt, at en kommune af Århus størrelse har såvel en formuleret politik som et værdigrundlag for arbejdet med de af byens borgere, der har/kan have vanskelige livsvilkår. Finder sigtet med det overordnede mål for kommunens politik for særdeles vigtig. Det 4. delmål retter sig specifikt mod de udsatte børn og unge i 0 6 års området. Dette er godt ikke mindst for at fremme en yderligere involvering fra de fagpersoner i skoledistriktet, der arbejder med denne målgruppe. Peger dog på, at brugen af ordet sund har alt for forkerte konnotationer. Finder i øvrigt, at målet er tilpas fokuseret på parathed til at mestre det liv, der begynder efter 6 års alderen, og som handler om at kunne håndtere sit eget livsprojekt i bredeste forstand. Kan anbefale delmål 4. Kan støtte, at det 4. delmål medtages Spørgsmålet om, hvordan der kan arbejdes med målopfyldelse vil være et anliggende for 0-6 års arbejdsgruppen Et delmål, der retter opmærksomheden på den tidlige indsats i førskolealderen hilses velkommen. Delmålet og dets indikatorer understøtter det allerede igangværende tværfaglige arbejde i skoledistriktsgrupperne. Vedr. hvorvidt målet kan omsættes i praksis: Skoledistriktsgrupperne er det sted, hvor indsatsen overfor de 0-6 årige kan koordineres, og hvor der derfor kan formuleres overordnede mål. Vigtigt at fastholde, at det er i de enkelte institutioners virksomhedsplaner de konkrete tiltag på institutionerne beskrives, idet det er på den enkelte institution, at man ud fra den konkrete børnegruppe kan identificeres og iværksætte relevante tiltag. Delmålene for Århus Kommunes politik overfor udsatte børn og unge har ikke tidligere afspejlet, at politikken retter sig mod hele aldersgruppen 0-17 år. Det har betydet, at ikke alle fagpersoner har kunnet se deres konkrete virke i målene. Det rådes der bod på med det 4. delmål. Delmålet har det rette fokus. Et fokus, som daginstitutionerne i lokalområdet har haft i mange år. Den eksplicitte formulering understøtter dermed det vigtige arbejde, der allerede udføres. Enige i, at sundhed, trivsel og læring har stor betydning for børns udvikling. Tager det nye delmål for indsatsen overfor udsatte børn og unge til efterretning med anbefaling og håber, at der sættes politisk handling bag ordene.

18 Bakkegårdskolen - Skolebestyrelse og MED-udvalg Viby Skole - Skolebestyrelse & MED-udvalg N.J. Fjordsgade Skole Kolt Skole - Skolebestyrelse Kan varmt anbefale indførelse af delmål 4. Det er en meget central alder i barnets udvikling, og det er vigtigt, at trivslen fremmes for denne gruppe. Udtrykker bekymring i forhold til dette delmål såvel som til de øvrige delmål. Distriktsgrupperne kan formulere handleplaner, som ser ud til at følge op på målet. Det ser dog ikke ud til, at daginstitutionerne og sundhedsplejen i tilstrækkelig grad har de redskaber og den tid, der skal til for at intensivere indsatsen. Det kan undre, at nedskæring i daginstitutionernes budgetter efterfølges af større krav. Det er en speciel situation, at indsatsen for de 0-6 årige skal måles i skolen. Mål og indikatorer er uklart definerede. Redskaber og midler til den praktiske udmøntning mangler fuldstændig. Ser positivt på de nye målsætninger på 0-6 års området, idet delmål 4 retter sig mod de mindste og stemmer overens med ønsket om en tidlig indsats. Det er vigtigt, at der skabes overensstemmelse mellem småbørnsinstitutionerne og skolernes arbejde. Oplever ingen sammenhæng mellem indstillingen og det faktum, at der er skåret i daginstitutionernes budgetter, hvilket bl.a. har fjernet mange kostordninger. Er ikke i tvivl om, at børns sundhed og trivsel vil blive positivt behandlet i distriktssamarbejdet, men effekten af arbejdet kan være vanskeligt at måle, idet en eventuel effekt eller mangel på samme kan skyldes mange andre faktorer. Anbefaler, at det 4. delmål tilføjes i indsatsen overfor udsatte børn. Gennem skoledistriktssamarbejdet oplever vi, at mulighederne for at omsætte målet er til stede i det daglige arbejde Det er et flot og helt relevant målsætning, som er rettet mod børnene og deres udvikling. Målformuleringen har en karakter, der gør den uanvendelig. De runde formuleringer kan ikke matche hverdagens arbejde. Besværgelser kan ikke erstatte den tid, der vil skulle anvendes på virkelig at sikre, at man kan leve op til målformuleringen. At tilsikre at alle børn får ikke alene mulighed for, men den samme mulighed som alle andre er i høj grad et differentieringsproblem, der ofte kun lader sig løse ved tilstedeværelsen af ressourcer til dette. Om opvæksten kun kan opfattes som sund, hvis de er blevet parate til skole og fritidsliv er ikke helt indlysende.

19 Hvilken tilbagemelding skal der foregå til daginstitutionen, dagplejen eller hjemmet, når man ved udgangen af børnehaveklassen kan forholde sig til, om indikatorerne er imødekommet? Familieafdelingen Sundhedsplejen - Jane Rüdiger Nordgårdskolens MED-udvalg og skolebestyrelse SDG 0-6 års gruppen Rosenvangsskolen Overordnet set vurderes delmålet godt og relevant i forhold til, at få sat mere fokus på de små/mindre børn i skoledistriktssamarbejdet. Derved kommer der helhedstænkning ind i hele distriktssamarbejdet. Vigtigt med afgrænsede og målbare indikatorer, der direkte kan relateres til sundhed, trivsel og udvikling - disse skal stilles op mod klare udvalgte succeskriterier. Forslag til indikator i forhold til de mindreårige børn med anden etnisk baggrund end dansk: Danske sprogkundskaber. Med den begrundelse at det at kunne kommunikere på dansk - specielt ved skolestart - er en væsentlig indikator på både psykisk og social trivsel/udvikling. Væsentligt, at de valgte indikatorer løbende måles frem til barnet starter i skole - altså ikke kun indikatorer man måler, når barnet står ved skolestart og er fyldt 6 år. Dette vil i højere grad forpligte de institutioner/instanser, som har med de mindre børn at gøre. Indstillingen er, som den fremstår uden bilag og uden delmål gjort så overordnet, at der ikke kan være store problemer med at tilslutte sig den. Den er vel samtidig også så uforpligtende, at der ikke er lagt op til en kvalitetsforbedring i forhold til i dag. Sundhedsplejens mulighed for at afrapportere på indikator nr. 3 kræver en elektronisk journal. Det er sundhedsplejen ikke gearet til i øjeblikket, hvor der kun er papirjournaler. Side 3 nederst. Endvidere...er indsatsen i 0-6 års institutionerne og i Sundhedsplejen... Og længere nede Målet indebærer ligeledes...dermed mindre sandsynlighed for at de falder fra (falder fra hvad?). Finder, at målsætningen er god og meget ambitiøs. Det er opfattelsen, at en opfyldelse af målsætningen i Nordgårdskolens område vil kræve en meget intensiv indsats rettet mod familierne. Dette vil have meget store økonomiske og personalemæssige konsekvenser. Enige om, at det overordnede mål har det rette fokus. Forslag til forbedringer: Udarbejd formuleringer som tager udgangspunkt i hvad og hvordan der skal arbejdes for at nå målet. Gør det mere nærværende og konkret ved at definere begreberne. Indikatorerne har taget en forkert drejning - vend fokus til 0-6 års området.

20 Inddrag mere konkret viden fra udviklingspsykologien om, hvad der er væsentligt for det 0-6 årige barn og som er afgørende for trivsel (eks. leg og sociale kompetencer). Anvend viden/tal fra daginstitutionernes beskrivelser om udsatte børn.

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling

3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling 1. behandlet i Børne- og Skoleudvalget den 22. september 2016 HOVEDMÅL 1. Glostrups skoleelever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen HOVEDINDIKATOR Afgangskarakterer DELMÅL 1.

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik December 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2009 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2009 på 39.201

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2008 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2008 på 38.798

Læs mere

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet

Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet Stevns kommune Dato: 7-6-2017 Deres ref.: 4660 Store Heddinge Vor ref.: Sagsbehandler: jqs / jrb Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet Hermed følger BUPL s høringssvar til Stevns

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Bilag 6 - Oversigt over elevvandring klasse 2017/ september tal

Bilag 6 - Oversigt over elevvandring klasse 2017/ september tal Risskov Skole Skæring Skole Skødstrup Skole Strandskolen Sølystskolen Elev Skole Ellevangskolen Elsted Skole Hårup Skole Lystrup Skole Virupskolen Bakkegårdsskolen Katrinebjergskolen Lisbjergskolen Samsøgades

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Fakta. Fakta. Aarhus Kommune

Fakta. Fakta. Aarhus Kommune Fakta Fakta 0. klasser til kommende skoleår Børnehaveklassedannelsen på den enkelte skole er udarbejdet i henhold til folkeskolelovens bestemmelser samt de byrådsbesluttede rammer i Styrelsesvedtægten.

Læs mere

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik SKOLEELEVER I AARHUS KOMMUNE 2013 Det samlede antal skoleelever i Aarhus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. september 2013 på 39.744 elever.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 2008 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2007 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2007 på 38.934 elever.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

Inklusionsundersøgelse 2018

Inklusionsundersøgelse 2018 Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker

Læs mere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan

Læs mere

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Fra børnehavebarn til skolebarn

Fra børnehavebarn til skolebarn Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 4. Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 4. Afdeling ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling og Magistratens 4. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. september 2004 via Magistraten Tlf. Nr.: 89403541 Jour. nr.: Ref.: MBV Styrkelse af den forebyggende

Læs mere

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget.

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Magistratens 1. Afdeling Magistratens 1. Afdeling tilslutter sig ønsket om at sætte mere

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Fakta. Aarhus Kommune

Fakta. Aarhus Kommune Fakta Fakta 0. klasser til kommende skoleår Børnehaveklassedannelsen på den enkelte skole er udarbejdet i henhold til folkeskolelovens bestemmelser samt de byrådsbesluttede rammer i Styrelsesvedtægten.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien

Læs mere

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...

Læs mere

Bilag september 2006

Bilag september 2006 Bilag 2 Konsekvenser af en ændring af optagelsesreglerne, således at søskende til henviste børn får krav på optagelse på samme skole som den, det henviste barn går på. 7. september 2006 I dette bilag beregnes

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en

Læs mere

Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år)

Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år) Chancelighed handler om, at børn uanset hjemmebaggrund skal have de

Læs mere

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune J.nr.: Sagsid.: 1068002 Åben sag Fmd.Init.: Resume: Som et led i udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik besluttede udvalget for Undervisning

Læs mere

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge

Læs mere

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Hjørring Kommune. Internt notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Høringssvar Fælles Ansvar samlet notat

Hjørring Kommune. Internt notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Høringssvar Fælles Ansvar samlet notat Hjørring Kommune Internt notat Børne- og Undervisningsforvaltningen Sag nr. 00.18.04-P16-1-15 01-03-2016 Side 1. Høringssvar Fælles Ansvar 2.0 - samlet notat I høringsperioden fra 25. januar til 29. februar

Læs mere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

DEN GODE OVERGANG. til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til

Læs mere