Jordvarme. 7.semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. Vejleder: Bo Kolman. Forfatter: Simon Brink Bernth

Transkript

1 Jordvarme 7.semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Bo Kolman Forfatter: Simon Brink Bernth VIA University College Århus BKAR 71P 13/5-2013

2 Simon Brink Bernth Jordvarme 13/ TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Jordvarme VEJLEDER: Bo Kolman FORFATTER: Simon Brink Bernth DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1. Oplag SIDETAL (à 2400 anslag): 27,5 sider ( anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport rt er udarbejdet som en del af uddannelalt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion sen til bygningskonstruktør fraskrives! 1

3 Forord Opgaven her er skrevet på 7. semester som speciale afhandling. Jeg har brugt denne mulighed til at udvide min horisont indenfor alternativ energi, nærmere bestemt jordvarme. Jeg vil gerne takke min vejleder Bo Kolman for at have hjulpet mig med at blive sporet i den rigtige retning, og for at have hjulpet mig med at afgrænse mit emne. Jeg vil også gerne takke Kim Stubbergaard Reese fra Greensource for at være mig behjælpelig med udregninger og informationer om lodrette boringer. 2

4 Abstract In this report I am investigating which type geothermal energy is the most efficient, vertical or horizontal. I am finding out that there is two common ways to produce energy from the earth and it s either doing horizontal or vertical. I am describing how the geothermal system works technically. I will go down to the very little details so that I get to know all about, how geothermal energy systems work. I will talk to companies in Denmark who knows a lot about geothermal systems. They help me calculate how many meters of pipes I have to use in either of the systems. I found that it was the only way to compare the two systems and find out which is the most efficient. In the end I can conclude that the most efficient choice to make is to go for the vertical geothermal system, because I only have to use half the amount of pipes in that system. 3

5 Indhold Forord... 2 Abstract... 3 Billedliste... 6 Indledning... 7 Baggrundsinformation og præsentation af emne... 7 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål... 7 Problemformuleringens spørgsmål... 7 Afgrænsning... 7 Valg af teoretisk grundlag og kilder... 7 Valg af metode og empiri... 8 Rapportens struktur og argumentation... 8 Hvordan fungerer jordvarme?... 9 Introduktion til jordvarme... 9 Brinen Varmepumpen Delkonklusion Hvilke andre typer af jordvarmeanlæg findes der? Søvarme Energipæle Geotermisk energi Delkonklusion Hvad er almindelig jordvarme? Effektivitet Hypotetisk situation Delkonklusion Hvad er lodret jordvarme? Teknikken Jordbundsforhold Fordele og ulemper Udregning Delkonklusion Konklusion

6 Kildeliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

7 Billedliste Forside... 0 Billede 1- Princip for varmeveksler Billede 2 - Udregning af normeffektfaktoren Billede 3 - Pricip for energipæle Billede 4 - Princip for geotermisk boring

8 Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Denne opgave er mit 7.semesters speciale. Jeg har valgt at beskæftige mig med jordvarme i denne rapport, da jeg finder alternativ energi meget spændende, og jeg vil derfor gerne udvide mit kendskab indenfor emnet. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har valgt jordvarme, da jeg tror at alternativ energi er vejen frem mod en bedre jord, og da de fossile brændstoffer ikke varer evigt, kan dette være vejen frem. Det er også meget oppe i tiden, at man skal tænke grønt, og den idé er jeg meget fortaler for. Formålet med opgaven er at udvide mit kendskab til jordvarme. Jeg vil gerne vide, hvordan et jordvarmeanlæg fungerer, og hvor stor forskellen er i energiudnyttelsen på de forskellige typer af jordvarmeanlæg. Jeg har en stor interesse for vedvarende energi, og har en stor tro på at denne form for vedvarende energi, er det næste store, som man vil se. Nu har solceller været det helt store de sidste 2 år, men efter regerings ændringer er salget af disse faldet markant. Derfor mener jeg, der skal noget nyt ind og tage over, og der tror jeg jordvarme er det næste. Det er derfor vigtigt for mig at vide meget om dette emne, da jeg på 4. semester skrev om solceller, og fik et indgående kendskab til, hvordan de virker. At have en stor forståelse for hvordan jordvarme fungerer, er derfor noget jeg tror på, også vil være godt for mig, når jeg i fremtiden skal ud og søge job. Jeg ikke er sikker på, at det er alle der kender så meget til jordvarme, og hvilke fordele der er ved de forskellige typer, så det mener jeg, vil kunne hjælpe mig at have den viden. Problemformuleringens spørgsmål Hvad er mest effektivt lodret eller vandret jordvarmeanlæg? Hvordan virker teknikken i et jordvarmeanlæg? Hvilke andre typer af jordvarmeanlæg findes der og hvordan fungerer de? Hvordan fungerer lodret og vandret jordvarme? Afgrænsning Rapporten vil ikke omhandle andre former for alternative energikilder end jordvarme. Den vil ikke omhandle en økonomisk udpensling af, hvor dyrt det er at investere i et jordvarmeanlæg, og om det nu kan betale sig økonomisk. Det vil blive en opstilling af, de to forskellige metoder, hvor jeg til sidst vil kunne se hvilket, der er mest effektivt. Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil hente mine informationer primært på internettet, men jeg vil også bruge magasiner og bøger, hvor der kan være relevant info at finde. Jeg har tænkt mig at kontakte forskelli- 7

9 ge firmaer, som udbyder jordvarmeanlæg for at høre dem, hvad der kan have indvirkning på effekten af et jordvarmeanlæg og for at få dem til at hjælpe mig med viden omkring jordvarme. Valg af metode og empiri Jeg vil bruge kvantitative data til min opgave, da jeg skal bruge nogle tal på effekten af anlæggene for at kunne sammenligne deres effektivitet. Jeg vil indsamle viden på diverse hjemmesider, som kan hjælpe mig med at gøre mig klogere på, hvordan jordvarme fungerer, og hvor meget energi man får ud af de enkelte anlæg. Jeg vil også snakke med nogle virksomheder, som arbejder med jordvarme for at få information fra flere kilder, og dermed være kritisk, over for det der står på nettet. Rapportens struktur og argumentation Rapporten er delt op i 3 sektioner. Indledning Hovedafsnit Konklusion Indledningen vil være en beskrivelse, af hvilket emne jeg har valgt at beskæftige mig med, og hvordan jeg har tænkt mig at nå mit mål. I hovedafsnittet fortæller jeg, hvordan jordvarme fungerer, og jeg forklarer hvordan de to forskellige metoder, jeg beskæftiger mig med fungerer. Jeg går her ned i, hvordan teknikken fungerer i de to forskellige typer jordvarmeanlæg, og generelt hvad man skal have for øje når man snakker om effekten af et jordvarmeanlæg. Konklusionen er her, hvor jeg fortæller, hvad jeg er kommet frem til i løbet af min opgave, og det vil være svaret på min problemformulering. 8

10 Hvordan fungerer jordvarme? Introduktion til jordvarme Jordvarme er de seneste år gået fra at være noget, som var forbeholdt folk med en økologisk tankegang, og til at være noget som alle ser som en god og almindelig løsning på energiproblemet. Dette ses på den stigende efterspørgsel på jordvarmeanlæg. Efterspørgslen har været med til, at man har udviklet på jordvarmeanlæggene, og at man nu derfor ikke kun har det vandrette jordvarmeanlæg, men også har lodrette boringer med jordvarmeslanger i. Det sidste nye jeg har set, er en løsning, hvor man lægger slanger ind i fundamenterne, og man derigennem suger varme ud af jorden. Der er hele tiden udvikling indenfor alternative energikilder, og den udvikling er eksploderet de seneste 5-10 år, da man er begyndt at have fokus på jorden og dens klima. Derfor, og pga. stigende energipriser, er der flere og flere, der investerer i f.eks. jordvarmeanlæg. Man har efterhånden fundet ud af, at der ikke er uendeligt af olie og kul, så man kan lige så godt bruge den gratis energi, der er i form af solen og jordens varme. Det er ikke kun det, at priserne stiger på fossile brændstoffer, der gør, at folk investerer i vedvarende energi, men også fordi vores samfund kræver, at vi nu begynder at tænke på, hvad vi gør. Det forventes af os, at vi skal spare rigtig meget på CO2-udslippet fordi, ellers smelter polerne, og jordens klima forandres. Så man kan sige, at vi så småt bliver presset, til at skulle tænke os om, når vi bygger nyt. Man har i mange år også tænkt økologisk, når vi snakker madvarer, og det skal vi så også til at gøre nu, når vi snakker byggeri. Eftersom der er en masse CO2-udslip forbundet med byggeri, er det også et vigtigt sted at sætte ind. Jordvarme som alternativ energikilde tror jeg også, vinder mere frem i Danmark snart, fordi det er en energikilde, der ikke er afhængig af vejrforholdene. Anlægget producerer varme hele året rundt, og er ikke et, man behøver ikke nogen nettomålerordning for, som det f.eks. er tilfældet ved solceller. Man er heller ikke afhængig af om solen skinner hele sommeren, for at være sikker på at få varme nok. Det er en af de helt store fordele ved jordvarme, som jeg tror danskerne snart, vil få øje på, ligesom de har fået øjnene op for solceller. Levetiden for slangerne i jorden mener man er 100 år, og mindst 25 år for varmepumpen er det, man regner med (Greensource, 2013). Det er en meget vigtig faktor, man skal have i baghovedet, når man skal investere i alternativ energi. Solceller/solfanger regner man med, har en levetid på op til 25 år, hvor dette anlæg kan klare op til 100 år, hvis man skifter varmepumpen, når den er ved at være færdig. Ved at investere i f.eks. jordvarmeanlæg kan du nedsætte husets CO2-udslip med op til %, og det er netop der, man gerne vil hen (Energihjem, 2013). Jordvarme kan kun fungere pga., at solen har opvarmet jorden, og jorden så har absorberet varmen fra solens stråler. Grunden til at man så skal en meter ned i jorden, er for at 9

11 komme under den frostfri dybde, og fordi jo længere du kommer ned i jorden, jo varmere bliver det. Effekten af et jordvarmeanlæg har også noget at gøre med den jordtype, der er, der hvor man lægger slangerne ud. Der er stor forskel på hvor meget varme, de forskellige typer af jord afgiver (Greensource, 2013). Derfor skal man have professionelle folk til at dimensionere størrelsen på anlægget for sig. Der er mange faktorer, der spiller ind på effektiviteten af jordvarmeanlægget, dette kan også være valget af varmepumpe, da der er forskel på effektiviteten af de forskellige varmepumper. Kort fortalt fungerer almindelige (vandrette) jordvarmeanlæg på den måde, at man lægger slanger ca. 1 meter ned i jorden, hvori der løber en frostsikker væske. Slangerne bliver langt med 1-1½ meter mellemrum. Væsken bliver opvarmet af jorden, da jorden har en temperatur på ca. 6 grader i en dybde af en meter (Bolius, September 2012). Væsken i slangerne bliver så varmet op af den omkringliggende jord, og løber ind i en varmepumpe, som står inde i huset. Varmepumpen får så lavet den lille smule varme der i slangerne om til energi, som kan bruges til at varme vand eller luft til boligen. Brinen Det var den korte version af hvordan anlægget fungerer, og jeg vil nu fortælle helt ned i detaljen hvordan hvert enkelt lille trin i processen virker. Det første er den frostsikre væske, som kaldes brine (Nivå-vvs, 2013). Det er som regel vand, der er blandet med sprit eller glykol. Den løber i rørene i jorden, og er et par minus grader, når den løber ud i jorden, og bliver så varmet op til samme temperatur, som jorden er. Brinen har til formål at trække varmen ud af jorden, og lede den ind i en varmepumpe der står inde i huset. Varmepumpen Teorien bag varmpumpen har man kendt 1830 hvor Nicolas Léonard Sadi Carnot beskrev det som blev forgængeren til køleskabet og senere varmepumpen. Ifølge Carnots teori er en varmepumpe et energi-transportanlæg, som transporterer en varmemængde fra et lavt temperaturniveau til et højere temperaturniveau. 1 Effekten af jordvarmeanlægget afhænger meget, af den varmepumpe man vælger at slutte sine slanger til. Der er stor forskel, på hvor stor effektfaktoren er (COP) på de forskellige varmepumper. Effektfaktoren regner man ud, ved at se på hvor mange kw der kommer ud af varmepumpen, og dividerer det med den mængde kw, der bliver brugt i strøm for at holde varmepumpen kørende. Eksempelvis hvis vi har en varmepumpe, der leverer 7 kw varme, og bruger 2 kw på at drive varmepumpe, så har den en effektfaktor (COP) på 3,

12 Varmepumpen er delt op i 4 faser når man kigger på hvordan den fungerer: En fordamper En ekspansionsventil En kompressor En kondensator Jeg vil her forklare, hvad der sker i de 4 forskellige faser, før varmen er klar til at blive brugt. Fordamperen er her hvor den 4-5 grader varme væske kommer ind. Det er det første stadie i varmepumpen. Her føres varmeenergien over til det kølemiddel, der er i varmepumpen. Efter det er fordampet og blevet til en kold gasform, så sænkes trykket via ekspansionsventilen, og temperaturen falder således (Nivå-vvs, 2013). Billede 1- Princip for varmeveksler Herefter kommer gasformen over i kompressoren, der komprimerer den kolde gasform, og når trykket igen stiger, så stiger temperaturen i gasformen, og det er her, vi kan hente varmen. Det er også her, der bliver brugt strøm til at fremstille varme, og det er den eneste energi vi bruger på at fremstille den varme, vi får ud af jordvarmeanlægget (Nivå-vvs, 2013). Den varme som vi nu har lavet sendes videre til kondensatoren, som fordeler varmen ud i boligen. Det bliver til den varme, der er i vores gulvvarme eller radiatorer. Det er også herfra, varme løber, hvis vi skal have opvarmet vores brugsvand i f.eks. en varmtvandsbeholder. Energistyrelsen som holder øje med, hvilke varmepumper der bliver installeret rundt om i landet, har ikke nogen statistik som sådan, over hvor mange jordvarmeanlæg der er omkring i landet, men skønner, der er omkring små varmepumper til opvarmning af private boliger, og omkring større anlæg til opvarmning af større byggerier såsom industribygninger, landbrug og store boligblokke (Energistyrelsen, 2013). I og med regeringen gerne vil have så lavt et CO 2 udslip som muligt, bliver der også sat støttekroner af til at få vedvarende energi udbredt og hjælpe folk med investere i det. For nogle år siden havde regeringen nogle ordninger, hvor man kunne få støtte til håndværkerudgifter og noget støtte til alternative energikilder. I den periode og frem til nu har jordvarmeanlæg været i stor fremdrift, og fordi verdenssamfundet er blevet mere opmærksomt på vedvarende energikilder, er dette blevet en god mulighed. Det at man med tiden har øget virkningsgraden af varmepumperne, har også gjort, at der er flere og flere, der investerer i jordvarmeanlæg, da der er penge at spare på varmeregningen. 11

13 Jeg mener ikke, at man bare kan kigge på, hvor mange kw ens varmepumpe producerer, men også hvor effektiv den er. Jeg har kigget på nogle forskellige leverandører af varmepumper, og vil her holde dem op overfor hinanden for at vise forskellen på nogle producenter. Jeg har valgt 3 varmepumper fra 3 forskellige leverandører. De er alle med varmtvandsbeholdere, og jeg har valgt de 3 ud fra, hvor meget strøm de bruger, da man på den måde får et realistisk billede af, hvor god COP en er. For at se de fulde tekniske specifikationer henvises til bilag 1-3. Jeg har valgt følgende varmepumper: IDM Terra S/W fra Gastech energy Vølund F1145 Danfoss DHP-H Opti pro Den første varmepumpe er IDA Terra 17 S/W fra Gastech som har et strømforbrug på 2,29 kw. Den producerer så 10,9 kw varme, hvilket giver en COP på 4,75. Dette er en virkelig effektiv varmpumpe, og derfor et rigtig godt valg. Vølund F har et strømforbrug på 2,36 kw, og producerer 8,55 kw varme, hvilket giver en samlet COP på 3,62. Det er væsentligt lavere end den før viste varmepumpe, og beviser min teori om, at der er forskel på, hvor gode varmepumperne er. Den sidste er Danfoss DHP-H Opti pro 10, som har et strømforbrug på 2,2 kw, og producerer 9,40 kw varme, hvilket giver en samlet COP på 4,24. Det er ganske fint, og ligger lige midt imellem de foregående varmepumper. Jeg mener dermed, at man kan konkludere, at for at få det optimale ud af sit jordvarmeanlæg er man nødt til at undersøge, hvilken varmepumpe der bliver forslået af leverandøren. Jeg fandt en masse andre varmepumpe, og man kan finde alle dem, der er godkendt af Energistyrelsen inde på dennes hjemmeside. Her er der en lang liste over alle de varmepumper, som er godkendt energimæssigt til at blive installeret i Danmark. Hvis man følger Energistyrelsens råd, er man derfor sikret, at man får en ordentlig varmepumpe, som opfylder, alle de krav der er. Det er en form for garanti, at de varmepumper som findes på siden, er nogle, som kan producere nok energi, i forhold til hvor meget de bruger. Sider som denne er rigtig gode, da man får en anbefaling fra en uafhængig institution, som derfor ikke modtager penge for at sætte nogle leverandører på deres liste. Jeg ville derfor klart vælge varmepumpen fra Gastech. Den er yderst effektiv, og har en masse smarte funktioner, som kan lette hverdagen for forbrugerne, som vælger den. Den kan varme op til 7 forskellige zoner på en gang, og det er muligt at styre den via internettet og mobiltelefoner. Det er features som disse, der kan være med til også at gøre en varmepumpe interessant frem for andre. 12

14 For at en varmpumpe kan havne på Energistyrelsens liste over godkendte varmepumper, skal den overholde nogle forskellige krav, bl.a. kravene fra bygningsreglementet stk. 4 og 5. Her står, at en varmepumpe skal overholde en normeffektfaktor, alt efter om opvarmning af huset sker vha. gulvvarme eller vha. radiatorer. Normeffektfaktoren er noget, man selv kan regne ud, da det som regel ikke står på nogen af de datablade, som lægger til varmepumperne. Men for selv at kunne regne normeffektfaktoren ud på sin varmepumpe, har Energistyrelsen lagt et beregningsprogram ud, hvor man selv kan regne normeffektfaktoren ud. Normeffektfaktoren er et udtryk for en middelværdi af virkningsgraden på varmepumpen set over et helt år. Med andre ord er det, forholdet mellem hvor meget energi varmepumpen bruger på et helt år, og hvor meget den producerer. Altså er det et udtryk for, hvor meget varme man får for sine penge. Jo mere varme man vil have for pengene, jo højere skal normeffektfaktoren være. På Energistyrelsens hjemmeside er der en forklaring på hvordan normeffektfaktoren udregnes på og den beskrives således: Der er uviklet en model for beregning af norm-effektfaktor (COP norm ) for væske/vandvarmepumper og luft/vand-varmepumper. Effektfaktoren beregnes for henholdsvis radiator-varmesystem og gulvvarmesystem. Effektfaktorerne beregnes ud fra testdata. Modellen bygger på 12 driftstilstande, som bliver vægtet med faktorer, som er fundet ud fra DRY (Design Reference Year, udviklet på DTU i 1995 ud fra 15 års meteorologiske data for Københavnsområdet). Modellen bygger også delvist på en ældre dansk standard (DS2332) for varmepumper. Normeffektfaktoren er defineret som: COP norm = (Σ Q vpa i x w i ) / (Σ E vpai x w i ) hvor Q vpai er anlæggets varmeydelse, E vpai er totalt tilført energi og w i er vægtningsfaktor for den specifikke driftstilstand. 2 Udregningen finder jeg selv lidt for uoverskuelig og kompliceret hvilket, er grunden til, at jeg vil bruge beregningsprogrammet i stedet for. Jeg fandt en varmepumpe fra Klimadan, hvor der var de fornødne data til, at jeg selv kunne regne en normeffektfaktor ud for denne type varmepumpe. Varmepumpen er en Klimadan Combi 307C, og er fundet via Energistyrelsen (Energistyrelsen, 2013). På deres liste over godkendte varmepumper har de godt nok regnet normeffektfaktoren ud og skrevet den for hver enkelt varmepumpe, men jeg vil nu alligevel lige prøve at regne det efter selv. 2 DK/ForbrugOgBesparelser/IndsatsIBygninger/Varmepumper/Hvad_er_en_varmepumpe/Documents/Normeff ektfaktor-formel.pdf 13

15 Derfor ved jeg på forhånd, at den overholder bygningsreglementets krav til varmepumper, men jeg ville gerne selv lige regne efter, om den gjorde det, og i så fald hvor god den var. I bilag 4 er et udklip, af de data der er på varmpumpen, og det er disse, jeg har brugt til min beregning af normeffektfaktoren på varmepumpen. Nedenunder ses så det resultat, jeg er kommet frem til ud fra de oplysninger, der er mig givet. Billede 2 - Udregning af normeffektfaktoren På Energistyrelsens hjemmeside er opgivet, at normeffektfaktoren er 4.1 ved gulvvarme og 3.3 ved radiatorvarme, så jeg har fået testet, at det holder stik, hvad de skriver ved deres udvalg af varmepumper. Delkonklusion Jeg har nu fået beskrevet, hvordan jordvarmeanlægget grundlæggende fungerer, og jeg har allerede fundet ud af meget mere, end jeg vidste i forvejen. Jeg er kommet frem til, at der er fire stadier i en varmepumpe, når man kigger på hvordan varme produceres ud fra den kolde jord. Jeg har også fået ridset nogle ting op, som kan have indflydelse på, hvor effektive jordvarmeanlæg kan være. Det forholder sig nemlig sådan, at der er stor forskel på kvaliteten af varmepumper, og så spiller jordbundsforholdene også ind på, hvor meget varme der kan komme ud af slangerne. Jeg har fundet frem til nogle begreber, som er grundlæggende, når man snakker om varmepumper og jordvarmeanlæg. Det er begreber som COP, normeffektfaktor og brine. Jeg har nu altså grundlaget for, at kunne vurdere forskellige typer af jordvarmeanlæg overfor hinanden, og vil nu gerne finde ud af hvilken form for jordvarmeanlæg, der er mest effektivt: horisontale eller vertikale jordvarmeanlæg. Men før det vil jeg kigge på andre former for jordvarme, hvor man kan bruge en varmepumpe til at lave energi med. 14

16 Hvilke andre typer af jordvarmeanlæg findes der? Jeg er klar over, at der findes horisontale og vertikale jordvarmeanlæg, og at det er de mest udbredte former for jordvarmeanlæg. Men jeg ved også, at der er andre måder at få varme på, hvis man har en varmepumpe, som kører på væske/vand. Der er 3 former for jordvarme jeg vil undersøge og det er: Søvarme Energipæle Geotermisk energi Energipælene og den geotermiske energi er varmeanlæg, der får deres energi fra jorden, hvor søvarme, som det fremgår af navnet, får sin energi fra vandet. Jeg mener dog, at det er værd at kigge på, da det er nogle af de samme teknikker, der bliver brugt til søvarme som til jordvarme. Søvarme Søvarme kan man godt sige udspringer fra horisontal jordvarme, da måden anlægget fungerer på, bygger på de samme principper som horisontal jordvarme. Dog er der bare den væsentlige forskel, at slangerne som er fyldt med brine, lægges på bunden af en sø og ikke i jorden. Det har sine fordele at vælge søvarme, men der er også ulemper ved det, hvilket også er grunden til, at det ikke er så udbredt i Danmark. Fordelene ved søvarme er helt klart, at det er meget nemt at lægge ud, da det bare er nogle betonklodser, som slangerne skal bindes fast til, og så bliver de lagt ned på bunden af søen. Det gør, at det er hurtigt at få etableret det. Man skal heller ikke til at have gravet hele sin have op, og sparer derfor en masse penge på anlægsudgifter. Ulemperne ved søvarme ser jeg som værende, at man er afhængig af at bo meget tæt på en sø eller et vandhul. Og så er det alligevel ikke alle søer eller vandhuller, man kan få søvarme ud af. En afgørende faktor er også, at der hele tiden skal føres energi til vandet, for ellers vil der ikke være nogen cirkulation i vandet og heller ingen varmeproduktion. Grunden til at søvarme ikke er så udbredt i Danmark, tror jeg er fordi, det kan være krævende at få dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser til at lavede sådan et anlæg. Dispensationen skal gives af kommunen, som vurderer om slangerne vil have indvirkning på dyre- og plantelivet i søen. Et søvarmeanlæg kan nemlig godt medføre en stigning i vandtemperaturen på op til én grad. Selvom det ikke lyder af meget kan det godt være skadeligt for visse dyrearter, som lever i søen. Der er også risikoen for, at der kan gå hul på en af slangerne, og det vil medføre, at der kommer sprit ud i søen. Der skal man også have foretaget en risikovurdering af, om det vil have nogen miljømæssige konsekvenser. Men hvis søen bare er stor nok, er det så lille en mængde sprit, der vil blive blandet med vandet, at det ikke vil kunne mærkes, da spritten er biologisk nedbrydelig (Stenkjær, 2008). 15

17 I Danmark er søvarme meget sjældent, og der er ikke mange, som har fået lov at installere disse anlæg. Hvis man så kigger over Sundet, og kigger på Norge og Sverige, så er det meget populært at have søvarme. De har en masse erfaring, som vi kunne trække på for at blive klogere på denne uopdagede energikilde. Jeg håber i hvert fald, dette kan være en af de metoder, der kan vinde frem, hvis de rette betingelser er til stede til kunne få sådan et anlæg. Energipæle Energipæle er noget, som er udviklet af den danske virksomhed Centrum Pæle A/S, og består i funderingspæle med indstøbte jordvarmeslanger. Indtil videre har de kun leveret pæle til 2 byggerier i Danmark, mens de har leveret varen til Tyskland i 10 år nu. Pælene er alt fra 1 meter til 18 meter dybe og indeholder mellem meter jordvarmeslange. Det er meget banebrydende, mener jeg, og det er en helt ny måde at tænke på (Pæle, 2013). Det ene af de to steder de har leveret til i Danmark, er VIA University College i Horsens. Her har man lavet en masse test af pælene for at få klarlagt, hvordan det er mest optimalt at bruge pælene. Der bliver også testet for sæsonmæssige udsving, og hvor tæt man egentlig skal stille disse pæle for at de ikke tager varmen fra hinanden. Energipælene er blevet brugt i et museumsbyggeri nede i Tyskland, hvor det leverer varme til hele museet, og til det er der kun brugt 3 varmepumper til at holde systemet kørende. Det er en meget effektiv måde at udnytte jordens energi på og så sparer man en masse plads i forhold til at skulle grave hele græsplænen op. Systemet fungerer, ligesom jeg har forklaret det med et normalt jordvarmeanlæg. Det er jordvarmeslangerne, som ligger sammen med armering i pælene. På den måde sikrer man, at slanger ikke ligger løs ud i jorden, og at man har styr på, hvor de er. Alle kredse fra pælene bliver så samlet og ført hen til varmepumpen, som man ellers kender det fra andre typer jordvarmeanlæg. Jeg ser en klar fordel i at lave jordvarme på denne måde, og det er, at man ikke skal til at grave, uden for det areal hvor bygningen skal ligge. Man banker simpelthen pælene ned, de steder hvor fundamentet skal være, hvis det i forvejen er bestemt, at man skal have pælefundering, er dette en fantastisk måde at implementere et jordvarmeanlæg på. Billede 3 - Princip for energipæle Problemet med energipæle tror jeg kan være, at det er en nicheting, og derfor er der ikke, særlig mange der har kendskab til produktet. Hvis der kom mere opmærksomhed omkring produktet og flere entreprenørere fik øjnene op for dette produkt, tror jeg bestemt, at de ville have en god fremtid i byggeriet. Man kan jo se at det allerede er en succes i Tyskland, så spørgsmålet er bare, hvornår det bliver det i Danmark? 16

18 Simon Brink Bernth Jordvarme 13/ Geotermisk energi Geotermiskeanlæg skiller sig ud fra de to andre eksempler, da det ikke er et alternativ til private men et ny måde at producere fjernvarme på. Det er en meget grøn måde at produgrundlæggende ved metoden. cere fjervarme på, og jeg vil prøve at forklare det Geotermisk energi er udnyttelsen, af den varme der stiger ud fra jordens indre. Varmen opvarmer det vand, der ligger i undergrunden, som er ca. 73 grader varmt i en dybde af 2,5 km. I Danmark borer man typisk mellem 1 og 2,5 km ned i jorden for at få det varme vand op. Det varme vand kan så ikke bruges direkte i fjernvarmeproduktion, da saltindholer det nødvendig at lave en masse forbere- det er alt for stort, i forhold til hvad vores vand er (Geotermisk, 2012). Før man kan etablere et geotermiskanlæg, dende arbejde. Man starter med at lave nogle seismiske undersøgelser af hvordan underundersøgelser fungerer på grunder ser ud, der hvor man vil etablere anlægget. Seismiske den måde, at man sender nogle trykbølger ned i jorden, og nogle af dem sendes så tilbanår de rammer overgangen mellem to lag f.eks. mellem ler og sand. Ud fra de data ge, som indsamles udfærdiger man et billede af hvordan undergrunden ser ud på det pågæl- dende sted, så man på den måde kan vælge den optimale placering af sit geotermiskean- læg, samt hvor man skal udføre boringerne (A.M.B.A., 2013). Når man så har alle de data, man har brug for, laver man to boringer, én der går lodret ned, og en der er knækket, ket, som vist på illustrationen. Den lodrette boring er der, hvor man henter den varme vand op igennem, og den knækkede er der, hvor man leder van- det tilbage til undergrunden. Det vand som ledes tilbage i jorden, skal min. være 17 grader for ikke at forstyrre rre balancen, og afkøle det vand som er i jorden. Grunden til at man laver den knækkede ledning, der fører ned i jorden, er for ikke at køle det vand man pumper op. Når man på overfladen måske har 10 meter mellem hvert hul, er der måske mellem 700 og 1200 meter mellem dem nede i jorden (Katrine Heilmann, 2013). Billede 4 - Princip for geotermisk boring Det varme vand man pumper op bruges til at varme koldt vand, som skal bruges til fjernvarme. Derfor lægger man typisk et geotermisk anlæg ved siden af et fjernvarmeanlæg i Danmark. Det er sådan, at der lige nu kun er 3 geotermisk anlæg i Danmark, et i Thisted, et på Amager og et helt nyt anlæg i Sønderborg. Det varme vand bliver også ført igennem varmpumper og varmtvandsvekslere i det geotermisk anlæg, for på den måde at kunne producere varme. 17

19 Det er også muligt at bruge damp fra undergrunden til at producere el, men den mulighed har vi ikke i Danmark. Der er ikke damp i vores undergrund, så derfor er det ikke en mulighed for os. Det er der til gengæld andre steder i verden, men det vil jeg komme ind på om lidt. Anlægget som ligger på Amager producerer lige nu 300 TJ, hvilket svarer til varmebehovet fra ca husstande. Men forskning viser at det kan komme op at producere hele 1500 TJ, og at man på sigt vil kunne være i stand til at levere varme til 20 % af alle husstande i hovedstandsområdet (Katrine Heilmann, 2013). Hvis vi vender blikket udenfor landets grænser, og kigger mod Island, vil vi se et land, som virkelig har forstået at udnytte den varme, der ligger i jorden. Her har man gjort så stor brug af den, at hele 95 % af al den varme der bliver brugt i Reykjavik, kommer fra geotermiske varmeanlæg. I Reykjavik udnytter man den damp, der kommer op fra undergrunden, og laver på den måde elektricitet. Man bruger også det varme vand til at varme det kolde op, ligesom vi gør her hjemme. Problemet er det samme, at der er for meget salt og mineraler i vandet, som vil forårsage tilkalkning af rørene. Der er bare det anderledes at hvor vi herhjemme har ca. 73 grader i 2,5 kilometers dybde, har de i Reykjavik 300 grader varmt vand i 1-2 kilometers dybde (Willumsen, 2013). Det er altså en væsentlig forskel, og det er også grunden til, at de kan producere så meget varme ved hjælp af undergrunden. Man har simpelthen så meget varme, at der spekuleres i at bygge en ledning fra Island til Skotland og derigennem sælge noget af al den varme, der er til andre lande. Det vil koste 11 mia. at etablere denne ledning, men man er lige nu ved at overveje om det skal laves (Hansen, 2013). Det som er fordelen, ved geotermisk varme er, at det er en stabil energikilde, som ikke er afhængig af vind og vejr. Man skal derfor kun spekulere i hvor længe, der går før det kolde vand, man har ledt ned, begynder at afkøle det varme vand, man pumper op, og bruger til opvarmning af fjernvarmevand. Ulempen ved geotermiskeanlæg er, at de er meget dyre at etablere, dog vejer det op for den meget billige varme, man får ud af det. Fordelen er så, at det er en meget ren, og miljørigtig varme man får produceret. Det er meget vigtigt at pointere, der er to forskellige former for geotermisk energi, og det er lavtemperatur geotermi og højtempertur geotermi. Lavtemperatur geotermi er det, vi har i Danmark, hvor man som jeg har beskrevet tidligere, pumper varmt vand op for at varme koldt vand og på den måde producere fjernvarme. Højtemperatur geotermi er det, som man bl.a. bruger på Island, hvor man udnytter damp til at producere elektricitet. På Island bruger man begge metoder, og det skyldes den varme undergrund, der er i landet. Man har de såkaldte magmakamre liggende få kilometer under jordoverfladen. Derfor er vandet så varmt i deres undergrund, og derfor er der en masse tryk. 18

20 Delkonklusion Jeg har nu været igennem nogle alternative former for jordvarme, som jeg mener, kan være fremtidens energikilder, når vi snakker vedvarende energi. Det er kun de to første, som henvender sig til private kunder, og derfor det eneste man kan sammenligne med traditionel jordvarme. Men det gør ikke at geotermisk energi ikke er jordvarme, for det er det, men det er jordvarme i en meget større skala end man kan forstille sig. Geotermisk energi tror jeg derimod er vejen frem, hvis vi skal snakke vedvarende energi til fjernvarme produktion, da der nogle steder i landet er et godt grundlag for at lave geotermiske anlæg. Meget af undergrunden i hovedstadsområdet er godt til etablering af disse, så jeg håber da, at man vil gå ad denne vej i fremtiden. Man kan jo evt. kigge lidt til Island, hvordan de producerer en masse varme på denne måde og måske trække lidt på deres ekspertise indenfor området. Jeg tror på, at søvarme godt kunne blive mere udbredt herhjemme hvis reglerne på området blev lidt mere lempelige, så det var nemmere for folk at anskaffe sig et søvarmeanlæg. Mit indtryk er nemlig, at det er en lang og hård proces at få den nødvendige godkendelse til at gøre dette, og det er en skam, når man kan se i Sverige og Norge, hvor gode de er til at udnytte varmen fra vandet. Energipælene tror jeg umiddelbart også på, der er en fremtid for, hvis bare man kan få markedsført ideen. For tanken er rigtig god, og teknikken er efterhånden gennemtestet og dokumenteret tilstrækkeligt til, at man kan garantere en mærkbar varmeproduktion fra pælene. Jeg er blevet en del klogere på, hvilke ubrugte kræfter der bare ligger under overfladen, og venter på at blive brugt. Det er helt vildt så meget energi, man kan få ud af jorden, hvis de rette betingelser er til det, og jeg synes, det er en skam, der ikke er mere fokus på dette i de store medier. 19

21 Hvad er almindelig jordvarme? Det som de fleste forbinder med jordvarme, er den horisontale jordvarme. Det er hvor, man lægger slanger ud i en dybde af 1 meter. Slangerne kan i denne dybde suge energien ud af jorden, som jeg har beskrevet i det første afsnit. Denne metode er ganske effektiv, og har været brugt i en årrække efterhånden. Når man skal have et horisontalt jordvarmeanlæg installeret på sin grund, skal man først og fremmest have sørget for, at grunden er stor nok til at have plads til slangerne. Når det så er gjort, er der flere måder at få sine slanger lagt i jorden på. Det hele afhænger af plads, og til dels også om det er et anlæg, der laves i forbindelse med nybyggeri af huse eller andre ejendomme, eller om det er til eksisterende hus. Hvis vi har med nybyggeri at gøre, kan man vælge at grave store render, som er halvanden til to meter brede og en meter dybe. Ved at gøre det på denne måde kan man lægge 3 slager ned i denne rende med en passende afstand, så de ikke tager varme fra hinanden. Det er en rigtig god måde at gøre det på, hvis pladsen er til det, og hvis man skal have store mængder af slanger gravet ned. Det er en meget effektiv måde at få et jordvarmeanlæg på, hvis man har meget plads. Det ville f.eks. være rigtig smart, hvis man lavede jordvarmeanlægget til et domicilbyggeri. En anden måde at gøre det på, som jeg også vil mene, er hvis man bygger nyt, er at grave en rende, som er ca. en halv meter bred og stadig en meter dyb. Her kan man så lægge en slange ned, men så skal man til at grave en længere rende, end hvis man lavede den anden løsning. Dette mener jeg, ville være løsningen til en parcelhus, og nok mest en løsning jeg ville vælge, hvis jeg skulle bygge nyt. Grunden til at jeg ikke ville gøre dette, hvis jeg allerede havde et hus og en fin græsplæne er at det kan ødelægge haven fuldstændig at få gravet en stor rende gennem hele vejen igennem. Når man først har fået jorden gravet op og vendt den, er det sandsynligt, at det vil efterlade en lang stribe med ukrudt, der hvor man lige har gravet. Derfor mener jeg, dette bedst kan betale sig at gøre, imens man er ved at bygge nyt hus. Det skal dog siges, at man ved at gøre det på denne måde er mere sikker på effektiviteten af jordvarmeanlægget, end ved den næste måde jeg vil forklare. Den sidste metode at få sine slanger ned i jorden på er ved at bruge en kædegraver eller en lille gravko med en krog på. På denne måde får du en meget smal rende, som lige akkurat passer til jordvarmeslangerne. Det er umiddelbart den metode, man bruger mest til folk, som allerede har en fin have, og som godt kunne tænke sig et jordvarmeanlæg. Fordelen er selvfølgelig, at man med krogen ikke river hele haven op, men bare vender noget af jorden op, så man kan få slangerne ned i jorden. Ulempen ved denne metode er, at man ikke er helt sikker på i hvilken dybde slangerne ligger, og man ikke får den samme faste bund, som man gør med en rendegraver. Med kædegraveren er det lidt den samme historie som med rendegraveren, dog mener jeg, denne metode er mere skånsom overfor græsplænen, og man derfor efterlader en pænere plæne, end ved at grave en bred rende. 20

22 Effektivitet Grunden til at slangerne skal ned i 1 meter er for at være sikker på, at man kan få noget varme ud af slangerne. Dette er under frostfri dybde, og vi kan på denne måde sikre os, at vi kan suge bare en lille smule varme ud af jorden om vinteren. Selvom man siger, at et jordvarmeanlæg kan producere varme hele året rundt, er det ikke ens betydende med, at det er lige effektivt i juni som i december. Det forholder sig nemlig sådan, at for hver én grad at brinen er højere end 4 grader, når den kommer ind i varmepumpen, så stiger effektiviteten (COP) med 3 %. Det er en meget vigtig ting, mener jeg, at have fokus på. Derfor skal man være meget sikker på, at ens slanger kommer ned i den rigtige dybde for at få den rigtige mængde varme indenfor. Disse tal har jeg fået efter en samtale med salgsdirektør Kim Stubbergaard Reese fra Greensource. Hvis man ser på den varmepumpe, der er i bilag 4, vil man også kunne se, at COP en stiger, jo højere temperaturen af brinen er, når den kommer ind. Dette bekræfter ovenstående fakta meget godt, da Klimadan mener, man får en øget effektivitet på ca. 3,8 %. Det mener jeg derfor, er et godt bevis på, at mine fakta ovenfor er gældende. Det man kan se er, at hvis den indgående temperatur i brinen er 0 grader og fremløbstemperaturen er 40 grader, så har man en COP på 5,3 ved Combi 305 C. Hvis man derimod har 5 grader i den indgående brine, stiger COP en til 6,3 hvilket er en stigning på 19 %. Hvis man deler de 19 med 5, da det er antallet af grader, brinen er steget i temperatur, så har vi de 3,8 % pr. grad. En tænkt situation kunne være, at man havde fået gravet sine slanger ned for tæt på jordoverfladen. Hvis dette så ville betyde, at man fik brine ind, der var 2-3 grader koldere, end hvad man ville have gjort, hvis slangerne havde været gravet ned i korrekt dybde. Det ville svare til, at man kunne miste 6-9 % af effekten, som man kunne have fået i den rette dybde. Det vil sige, der er rigtig meget at tjene ved at få lavet arbejdet rigtigt fra starten af, da dette kan betyde, at de beregninger der er lavet på anlægget, kan ende med at blive forkerte hvis entreprenøren ikke gør sit arbejde ordentligt. Inden man får lavet sit jordvarmeanlæg, har man et firma til beregne, hvor mange meter slange der skal lægges ud i jorden, for at dække det forbrug man har. Her fortæller man også, hvor meget man forbruger i varme, så det er muligt at få dimensioneret slangemængden, så den passer lige til den enkelte forbruger. Dette er meget vigtigt, da man helst ikke skulle have for mange meter ekstra slange gravet ned i sin have. For det første er det for dyrt at få gravet for meget ned, og for det andet kan det jo ikke betale sig, at producere mere varme end man bruger. Man skal derfor være meget opmærksom på, at det er folk, der ved hvad de laver, der skal levere jordvarmeanlægget, da det ikke er bare lige at lave et jordvarmeanlæg. Man skal kunne sit kram, og vide hvad man laver. Det kan komme til at koste mange penge, hvis man ikke får lavet hjemmearbejdet ordentligt første gang. 21

23 Hypotetisk situation Måden jeg vil finde ud af, hvad der er mest effektivt af vertikale og horisontale jordvarmeanlæg, er ved at finde ud af, hvor mange meter jordvarmeslange man skal bruge til de respektive typer af jordvarmeanlæg. Men før jeg kan regne de tal ud, er jeg nødt til at opstille en hypotetisk situation, så jeg har nogle tal at regne ud fra. Tallene som jeg skal bruge, er husets størrelse, og hvor mange der bor i huset. Ud fra det vil jeg så kunne regne ud, hvad et gennemsnitligt forbrug vil være for denne type husstand. Måden jeg kan regne det ud på, er ved at finde nogle nøgletal hos de forskellige varmeværker, der er i landet. Jeg har tænkt mig at finde flere forskellige steder for at komme så tæt på et reelt forbrug som muligt, så jeg ikke bare tager det første og bedste sted. Jeg mener, denne måde er den eneste, hvorpå man kan holde disse to typer af jordvarme op mod hinanden for at finde det mest effektive, da det er nøjagtigt den samme væske der løber i jordvarmeslangerne, og jeg vil bruge en varmepumpe med den samme COP. På den måde skal jeg altså holde op overfor hinanden, hvor mange meter slange jeg skal bruge til hver af de forskellige anlæg. Jeg har derfor opstillet en hypotetisk situation. Huset som skal have et jordvarmeanlæg, er 150 m 2 stort og huser 2 voksne og 2 børn. Huset er fra 1988, og det er derfor isoleret nok til at det ikke skal efterisoleres. Jeg har fundet nogle forskellige gennemsnitstal, på hvor meget sådan en familie bruger af varme på et år. I en artikel fra Jyllandsposten mener man, at forbruget vil være 131 kwh pr. m 2 om året. Dvs. at vores hypotetiske familie bruger kwh om året på varme og varmt brugsvand (BRACKOVIC, 23/4 2010). Hos Dong kommer jeg frem til nogenlunde den samme udregning, da de mener, man skal regne med 110 kwh pr. m 2 plus 750 kwh om året i varmt brugsvand pr. person. Der når jeg op på kwh som årligt forbrug, og det vil derfor være det tal, jeg går videre med, da det er det nyeste tal (Dongenergy, 2013). Vi skal derfor have dimensioneret et anlæg, som kan producere den mængde varme, som denne familie har brug for til opvarme deres hus og varme brugsvand. Det første som der er nødvendigt at vide, er hvor meget varme, der kan komme ud af jorden i en meters dybde. Jeg vælger en meter, da det er den dybde, der bliver brugt oftest. Jeg går ud fra, der bliver gravet en smal rende med en kædegraver, så vi er helt sikre på at vi opnår den ønskede dybde. Jordforholdene i denne dybde regner jeg med, er ganske almindelig jord, da det giver den bedst mulige tilførsel af varme til vores jordvarmeslanger. Hvis der f.eks. var rigtig meget ler i jorden allerede i en meters dybde, ville effektiviteten af jordvarmeslangerne være forringet betydeligt. Forringelsen er faktisk helt op til 50 %, hvilket er rigtig meget, og det er også grunden til, at man skal være sikker på, at det ikke er ler, der er lige under overfladen. Grunden til at man ikke kan trække lige så meget varme ud af lerjord, som almindelig jord er fordi, det ikke er vandledende. Vandet holder på varmen i jorden, og sørger for, at jor- 22

24 den hele tiden er lidt fugtig men også varm. De tal jeg har fundet frem til, er at almindelig fugtig jord kan afgive 6W/m i en dybde af 1 meter, og ler kan afgive 3-4 W/m (Greensource, 2013). Det er altså ud fra disse tal, at vi skal have udregnet hvor mange meter slange, der skal lægges ud i haven. Jeg har tænkt mig at bruge den bedste af de varmepumper, jeg viste tidligere, som er den fra Gastech. Da det ikke er muligt for mig at regne ud præcis, hvor mange meter slange der skal lægges ud i jorden, kontaktede jeg derfor et firma, som leverer jordvarmeanlæg, og hørte om de ville hjælpe mig med at dimensionere, det anlæg jeg havde brug for. De sendte mig så videre til VOP Sekretariatet for varmepumpeordningen. Her kom jeg i kontakt med en mand ved navn Svend Vinther Pedersen, som hjalp mig med at finde ud af, hvor stort et anlæg jeg skulle bruge, for at få dækket det forbrug jeg har sat op for den hypotetiske familie. Jeg kom i samarbejde med ham frem til, at der skal bruges 461 meter slange for få dækket det forbrug, som familien har årligt. Det var ikke muligt at få nogle udregning på dette tal, men han har fundet frem til det for mig vha. de informationer, jeg har beskrevet tidligere. Korrespondancen kan ses i bilag 5. De kunne ikke hjælpe mig med en måde til, at jeg kunne regne ud, hvor stort anlægget skulle være, da de er gået over til at bruge et program til at regne det ud for dem. Jeg har også prøvet at kontakte andre firmaer, og har fået samme svar. Jeg er derfor ikke sikker på, om det er muligt for mig selv at udregne, hvor mange meter slange jeg skal bruge, selvom jeg har de fleste af de tal, der skal til for at udregne anlæggets størrelse. Jeg har selv prøvet en masse forskellige sammensætning, af de tal jeg er kommet frem til, som man skal bruge, når man dimensionerer størrelsen af et jordvarmeanlæg, og det virkede ikke til, at jeg kom nogle vegne, så jeg mener ikke, at man selv kan finde frem til størrelsen af anlægget og dermed også mængden af slanger. Så når jeg skal holde effektiviteten af det horisontale jordvarmeanlæg op imod det vertikale, må det være på meter slange som er udregnet af nogle firmaer, som har nogle programmer, der kan gøre det. 23

25 Delkonklusion Indtil videre har jeg fundet ud af, at der skal bruges 461 meter slange i et horisontalt jordvarmeanlæg, for at kunne dække en familie på 4 personers forbrug. Forbruget lød på kwh om året, hvilket jeg regner for at være ganske almindeligt. Når man skal have gravet sine slanger ned i jorden, har jeg fundet ud af, der er flere forskellige måder at gøre det på, og det er helt forskelligt, hvilken situation man er i, der er afgørende for, hvordan man vil have gravet sine slanger ned i jorden på. Man kan vælge at bruge en rendegraver, hvis man skal have en rende, som er lidt bred, eller man kan bruge en kædegraver, hvis det skal være en helt smal rende. Det usikre valg er at bruge en gravko med en krog på enden for at beholde en fin plæne bagefter, men dette kan resultere i, at jordvarmeslangerne ikke bliver gravet dybt nok ned i jorden. Den sidste og mest pladskrævende løsning er at få gravet store render, hvor der kan ligge 2-3 slanger nede og på den måde spare tid. Alle 4 forskellige metoder har sine klare fordele og ulemper, og henvender sig til vidt forskellige formål, mener jeg, og man er derfor nødt til at se på situationen for at finde ud af den bedste løsning. Der er rigtig mange ting, der spiller ind, når man skal have udregnet størrelsen på sit jordvarmeanlæg. Det er ikke kun jordbundsforholdene men også dybden og forbruget. Det er ikke sådan lige til at regne ud, hvor mange meter slange der skal lægges ned i jorden, og man er derfor nødt til at have et program, der kan regne det ud for sig. 24

26 Hvad er lodret jordvarme? Lodret jordvarme er det som i fagsprog kaldes vertikal jordvarme. Jeg vil gennemgå, hvordan man etablerer et vertikalt jordvarmeanlæg, og hvilke fordele og ulemper der er ved denne metode. Dernæst vil jeg få udregnet, hvor mange meter slange der skal bruges til at dække, det varmebehov som jeg har sat op i hypotesen. Jeg håber på, at jeg på denne måde kan få svar, på det jeg undrer mig over, hvad er mest effektivt lodret eller vandret jordvarmeanlæg. Helt kort så er den store forskel på de to typer af jordvarmeanlæg, at slangerne ligger i to forskellige retninger, enten vandret i jorden eller bores ned i et eller flere huller, som kan variere i dybde. Det første man skal gøre, inden man begynder på noget som helst, er at få taget en geoteknisk prøve af jordforholdene, på det sted man skal have sit vertikale jordvarmeanlæg. Det er altafgørende for effektiviteten af jordvarmeanlægget, hvilken type jord det er man borer i, da de forskellige typer af jordlag har en meget forskellig varmeledningsevne. Jeg vil senere komme ind på hvor stor forskel, der er på energipotentialet i de forskellige typer af jordlag. Man vil på den måde, kunne se hvor vigtigt, det er at have gjort sit hjemmearbejde, inden man begynder på at bore. Typerne af jordlag afgør nemlig hvor mange og hvor dybe boringer man skal lave. Hvis man f.eks. støder på ler allerede efter 30 meter kan det være nødvendigt at lave flere boringer af 30 meter, i stedet for at lave én af 120 meter. Hvis man så er nødt til at lave flere boringer, er det et lovkrav, at der er min. 20 meter mellem hver boring. Ved Greensource som jeg har været i kontakt med, har man i samarbejde med andre virksomheder adgang til data fra Danmarks Geologiske Undersøgelser, som giver et billede af hele Danmarks undergrund. Ud fra det kan man se, om jordforholdene er gode nok til, at man vil tage en geoteknisk prøve på det pågældende sted. Inden man så går i gang med at bore er det meget vigtigt, at man søger tilladelse hos kommunen. Man må ikke etablere vertikale jordvarmeboringer, før man har fået en accept fra sin kommune, så det er meget vigtigt at få dette på plads, inden man fortager sig noget. Som regel giver kommunen tilladelse til dette, så det er ofte ikke noget problem, men man skal få det gjort (Rasmussen, 2009). Når godkendelsen så er i hus, laver virksomheden så et tilbud til husejeren eller virksomheden, som skal have lavet boringen, og efter det kan man gå i gang. 25

27 Teknikken Måden man laver et vertikalt jordvarmeanlæg på, er forskelligt fra firma til firma. Hos firmaet Greensource som jeg har været i kontakt med, gør man det på en unik måde, mener jeg. De samarbejder med et firma, der hedder Geodrilling, og de har en helt unik måde at bore på, da de har investeret i en maskine, som er den eneste af sin art i landet. Der er også andre måder at gøre det på, og det vil jeg komme ind på senere. Først vil jeg beskrive den måde som Geodrilling gør det på. Når Geodrilling har fået det samlede antal meter slange at vide, så ved de hvor langt ned i jorden de skal bore. Hullet bliver lavet via en dobbeltrotations boreproces. Det første der sker i boreprocessen, er at man borer en casing ned, som skal stabilisere borehullet og minimere risikoen for kollaps. Man forhindrer samtidig risikoen for krydskontaminering, som betyder forurening ved sammenblanding af vand- og jordlag, og dermed at man forsager skader på undergrunden. Derefter tømmer man den casing, der er sat ned. Det skal tømmes for alt sand, grus, ler eller hvad der ellers måtte være. Hele processen foregår ved hjælp af en spuling af borehullet. Når hullet så er tømt for alt, der nu skal ud fra det, sænker man PEM 40 slangerne ned, hvori brinen løber. Det er lidt forskelligt, om man bruger PEM 32 eller PEM 40, alt afhængig af hvor meget varme man skal have ud af jorden. Slangerne fyldes med brinen og holdes under tryk, og bliver så installeret ved hjælp af en rørafruller. På den måde får man så sænket slangerne ned i hullet til den ønskede dybde. Man er på den måde sikker på, at der er det rette tryk i slangerne, og at brinen flyder, som den skal. Efter at PEM slangerne er rullet ned i hullet, skal hullet fyldes med high performance pumpebetonite, for at sikre at hele hullet bliver fyldt, og man dermed opnår den totale sikkerhed. Man opnår samtidig at få den maksimale energiudnyttelse af slangerne ved at bruge denne type betonit som udfylder alle huller, og sørger for at lukke helt tæt til i hullet. Samtidig har betoniten den effekt at den forsegler boringen, og at man undgår kortslutninger. Man pumper betoniten i fra bunden af hullet, og fylder så op, indtil man har nået toppen af hullet. Hvis man bare kylede almindelig beton ned i oppefra, kunne man risikere at flytte på slangerne, eller at der kunne forekomme luftbobler. Det ville medføre en svækket konstruktion og ligeledes en svækkelse af effektiviteten. Når hullet er fyldt med betoniten, trækker man casingen op, som har fungeret som en slags hylster, og så efterfylder man med den samme high performance pumpebetonite. Slangerne tryktestes så, og der bliver lavet en test-, lokations- og overdragelsesrapport som ejerne så får. På den måde har man fået lavet den vertikale installation, og nu er det bare op til varmepumpemontøren at få installeret varmepumpen og få anlægget op at køre. 26

28 Den anden måde at gøre det på er en metode, jeg har fra et firma, der hedder Solar. Her har jeg set en video af, hvordan de laver lodrette jordvarmeanlæg (Solar, 2012). De borer tynde huller med en Geodrillingmaskine. For hver 5. meter man er kommet ned med denne maskine tages der prøver for at være sikker, på hvilket jordlag man er kommet til. På den måde undgår man at komme til at finde ud af, at man har gravet i ler de sidste 20 meter, og finder dermed straks ud af det. Når hullet så er lavet stikkes der dobbelte alurør ned i hullet. De bliver så samlet med specielle samlemuffer, og smurt så de ruster op nede i jorden og for at holde vand ud af samlingerne. Når alurørene så er sænket ned, kan man føre sin PEM 40 slange med brine ned i alurøret og på den måde få slangen sikkert ned i jorden. I denne video ser vi også et rigtigt godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at have gjort et rigtig godt stykke hjemmearbejde. Her rammer de nemlig ler allerede efter 30 meter og må altså lave deres strategi om, fra at kunne have nøjedes med 4 boringer af 80 meter, skal man nu lave 6 boringer af 30 meters dybde. Jeg mener, man kunne have undgået at finde ud af disse fejl ude på pladsen, hvis bare man havde gjort hjemmearbejdet godt nok i forvejen, og havde fået nogle geotekniske undersøgelser af stedet inden. Montøren i videoen fortæller også lidt om reglerne på området mht. afstande til boringer og således. Her får han forklaret, at der er krav til afstanden fra boringen til skel, boringen og andre boliger på 5 meter. Det er så i 2009 blevet ændret, så der i dag skal være 20 meter mellem hver boring. Dette kan findes i jordvarmebekendtgørelsen (Rasmussen, 2009). Men det som jeg mener, er interessant, er at se forskellen på disse to metoder. For det er vidt forskellige måder at etablere et vertikalt jordvarmeanlæg på. Den første metode jeg nævnte er en meget sikker løsning, hvor man har styr på alle faktorer. Den eneste risikofaktor der eksisterer her, er om casingen kan holde til trykket fra den omkringliggende jord, indtil det bliver fyldt med betonit. Det anser jeg for værende en meget sikker måde at gøre det på. Den anden metode er jeg på en måde ikke helt fortaler for, da jeg syntes, der er lidt for mange ukendte faktorer indblandet. Man kan ikke være sikker på om alurørene holder tæt i samlingerne i 100 år, som det menes, er levetiden på PEM slangerne. Selvom man så smører og forsegler dem, er jeg ikke sikker på, om de kan holde så lang tid i jorden. Der er også det med at man, ude på pladsen er nødt til at lave flere huller, fordi man ikke har gjort et godt nok hjemmearbejde, hvilket jeg finder en smule useriøst. Hos Geodrilling fortager man undersøgelser for at undgå dette, så man på forhånd ved hvor mange huller der skal laves, og i hvilken dybde man skal bore. 27

29 Jordbundsforhold Som jeg før har nævnt i rapporten, har jordbundsforholdene en stor betydning for, hvor effektivt et jordvarmeanlæg er, og det er specielt afgørende, når vi snakker vertikale anlæg. Der er nemlig betydelig stor forskel på hvilket energipotentiale, der ligger i de forskellige jordlag, og jeg har derfor en liste over, hvor stort energipotentialet er, ved flere forskellige typer af undergrunden (Greensource, 2013). Normal jord (1,5-3,0 meter) Tørt sand/grus Vådt sand/grus Fugtigt ler Kalksten Basalt Granit Kvartsand W/m < 20 W/m W/m W/m W/m W/m W/m W/m Dette giver et godt billede på, hvor stor forskellen er på energipotentialet i undergrunden. Det helt optimale ville jo være, hvis man kunne finde kvatsand i undergrunden, men det kan man som regel ikke, da det er sand man finder i klitterne og ikke undergrunden. Derfor håber man oftest på at ramme vådt sand/grus så langt ned som muligt. Her ser vi også grunden til, hvorfor det er så træls at ramme lerjord allerede efter 30 meter. Hvis man har planlagt at have 2 boringer af 80 meter og kun være i vådt sand/grus, men at man så rammer lerjord allerede efter 30 meter, så vil man miste op mod halvdelen af effekten, i forhold til hvad man havde regnet med på de sidste 50 meter. Hvis man sammenligner det våde sand/grus med den normale jord, kan man være heldig at få den samme effekt ud af sine slanger, hvis forholdene er optimale. Dette viser også, hvorfor Sverige er det land i verden med flest installerede varmepumper, mere end er der installeret (Greensource, 2013). Granitten har en rigtig godt varmeledningsevne, og det er jo hvad meget af undergrunden i Sverige og Norge består af. Fordi varmeledningsevnen er så stor, kan man lave rigtig favorable boringer, og det har vores Skandinaviske naboer fundet ud af. Granitten kan lægge langt ned i undergrunden, så der borer de meget dybe huller, hvis det er virksomheder, der skal have jordvarme. Et eksempel er Ikeas varehus i Karlstad, som blev opført i Her lavede man 101 boringer af 120 meters dybde, og man har regnet ud at der kan produceres 1200 kw (Djursing, 2008). Både Sverige og Norge har altså fundet ud af at lave lodrette boringer til jordvarmeanlæg, og har efterhånden gjort det i en del år. Fordi deres undergrund består af materialer som 28

30 granit, skal de ikke tænke på foringer af deres huller, ligesom vi skal. Chancen for at det omkringliggende materiale vil brase sammen, er simpelthen ikke eksisterende, hvorimod vi er nødt til at fore med betonit, for ellers vil sandet eller leren brase sammen. Det er stadig en af de helt store problemstillinger herhjemme, hvordan man skal udføre de lodrette boringer for at få den største energimængde ud og for at lave det så miljøvenligt som muligt. Man forsker stadig meget i det, og specielt på VIA University College i Horsens er man langt fremme. Dette er nok det sted i landet, hvor man ved allermest om vertikale jordvarmeanlæg, da man har et stående. Det bruges til forskning for at finde ud af, hvilke ting der spiller ind på effektiviteten og man vil på denne måde gerne finde ud af, hvad der skal gøres for at optimere vertikale jordvarmeanlæg. Fordele og ulemper Inden jeg laver udregningen af hvor mange meter slange, jeg skal bruge i mit vertikale jordvarmeanlæg, vil jeg lige ridse nogle fordel og ulemper op ved at vælge lodret jordvarme. Fordelen er helt sikkert, at det ikke kræver en særlig stor grund for at få denne type jordvarme. Det fylder ikke særlig meget, da man skal bore lodret ned i jorden. Der skal blot være et areal på 3 meter i bredden og 8 meter i længden, sådan at det er muligt at komme til at placere maskinen, der skal bore hullet. Når man så er færdig med at bore, og hullet er fyldt op, vil der kun være et kloakdæksel, som er det eneste synlige spor efter boringen og så nogle spor efter maskinen. Man skal heller ikke til at have gravet hele sin græsplæne op for at få installeret jordvarme i sit hus. Man kan blot nøjes med at få et kloakdæksel, som markerer, hvor boringen har fundet sted, så man altid kan finde det igen. Det er en beskeden pris, at skulle betale i forhold til, at skulle til at lægge hele sin have om på ny. En anden ting er, at så snart man når nogle meter ned i jorden, har man en fast temperatur hele året rundet. Man skal altså ikke tænke på, hvordan vejret er, for der er altid mellem 6-8 grader nogle meter under overfladen. Så snart man når 20 meter ned, så stiger temperaturen med 2,5-3 grader for hver 100 meter, man når ned, og derfor kan det godt betale sig, at bore dybt hvis jorden er til det (Djursing, 2009). Man har altså en langt højere effekt af jordvarmeslangerne, for som jeg tidligere har skrevet så stiger en varmepumpes COP med ca. 3 %, for hver grad temperaturen stiger i brinen, når den kommer ind i varmepumpen. Så når jorden er varmere længere nede, end den er i overfladen, vil brinen nå at blive varmet op til en højere temperatur, end den vil, når den bare ligger 1 meter under overfladen. Ulempen ved at vælge et vertikalt jordvarmeanlæg er, at der ikke er udført så mange af dem herhjemme, så man er ikke helt så langt i udviklingen som med de horisontale. Det er også derfor der forskes i det i Horsens. At man ikke har den helt store viden endnu, kan gøre, at man endnu ikke har fundet den optimale udnyttelse af de vertikale jordvarmeanlæg. 29

31 Eftersom det ikke er helt så udbredt som horisontale jordvarmeanlæg, er der ikke så mange udbydere på markedet, og det kan gøre, at prisen er lidt høj. Det handler jo alt sammen om udbud og efterspørgsel, og når der er flere der får øjnene op for vertikal jordvarme, vil prisen garanteret falde lidt og antallet af udbydere stige. Men ulempen er altså lige nu, at der ikke er nok personer, der ved noget om vertikal jordvarme, og derfor er det ikke så udbredt. Der skal altså markedsføres noget mere, og så skal der forskes i det her i Danmark, for vores undergrund er helt speciel, og derfor er vi nødt til selv at forske i det herhjemme. Man kan ikke rigtig bruge erfaringer fra udlandet til så meget, medmindre der er nogenlunde de samme jordbundsforhold, som vi har her i landet. Udregning Jeg vil ligesom jeg gjorde med det horisontale jordvarmeanlæg opsætte en hypotetisk situation for at finde frem til hvor mange meter jordvarmeslange jeg skal bruge til mit vertikale jordvarmeanlæg. Det er den eneste måde hvorpå jeg kan måle hvad der er mest effektivt af de to metoder. Jeg har ligesom før opstillet den samme hypotetiske situation med præcis de samme tal. Jeg bruger igen de kwh til at udregne længden af mine slanger. Jeg fandt tidligere ud af, at jeg ikke selv, kunne udregne hvor mange meter slange, jeg skulle bruge, og fandt der ud af, at jeg var nødt til at kontakte nogle, som kunne hjælpe mig. Jeg kontaktede derfor Greensource, som har dimensioneret mere end 300 jordvarmeanlæg, og primært beskæftiger sig med de vertikale af slagsen. Jeg sendte derfor min situation til Kim Stubbergaard Reese, som er salgsdirektør i firmaet. Han hjalp mig med mine udregninger, som er vedhæftet i bilag 6. I de udregninger kan man se, hvordan situationen er stillet op, og jeg har på forhånd sagt til Kim, at han skulle regne med de bedst mulige vilkår for boringen, altså at jordbundsforholdene skulle være optimale. Vi kom på den måde frem til, at der skal bores et 112 meter dybt hul, og at der derfor skal bruges 224 meter effektiv jordvarmeslange. Det totale antal meter slange ryger så op 330 meter, fordi der selvfølgelig også skal være slanger fra huset og hen til boringen. 30

32 Delkonklusion Jeg har altså fundet ud af at for at dække forbruget på kwh, skal man bruge 224 meter jordvarmeslange, hvis jordbundsforholdene er helt optimale. Forbruget er, som jeg før har sagt, hvad jeg anser for værende normalt hos en familie på 4 personer. Jeg har fundet ud af, at der er forskellige metoder at lave vertikale jordvarmeanlæg på. Man kan lave det med dobbelte alurør hvor PEM slangerne føres ned i, eller man kan lave en boring hvori slangen sænkes ned i, og derefter bliver hullet fyldt op nedefra og op med betonit. Den sidste metode er den nyeste og måske også den mest effektive, da man har nemmere ved at styre slangerne, og er sikre på stabiliteten af hele konstruktionen. Jeg har fundet ud af hvor stor en betydning for effekten af jordvarmeanlægget, at jordbundsforholdene har. Man kan miste op til halvdelen af effekten i slangerne, hvis man rammer lerjord, i forhold til hvis hullet er boret i vådt sand/grus eller endnu bedre i almindelig jord. Det er derfor meget vigtigt, at man inden man borer, får lavet nogle geotekniske undersøgelser, som kan klarlægge, hvordan forholdene er i jorden, der hvor man skal bore. Hvis man ikke har lavet disse undersøgelser, kan man risikere, at skulle bore flere huller af lavere dybde, og dermed vil omkostningerne til anlægget stige. Det er selvfølgelig ikke i nogens interesse, at der skal bores flere huller, så vigtigheden af hjemmearbejdet er ikke til at tage fejl af. Jeg har fået belyst nogle af de klare fordele og ulemper, der er ved vertikale jordvarmeanlæg, og det jeg kommer frem til, er at det kræver mere forskning og markedsføring af denne type jordvarme. Og her skal man slå på de fordele, der er så klare, f.eks. at det ikke kræver særlig meget plads, og at det er meget effektivt, samt den store fordel det er, at man ikke skal have revet hele sin græsplæne op. 31

33 Konklusion Efter at have undersøgt de ting som jeg havde sat mig for, er jeg blevet meget klogere på, hvad jordvarme er for en størrelse. Jeg har fundet frem til, hvad der er den mest effektive form for jordvarme. Jeg er kommet frem til, at det mest effektive af lodrette og vandrette jordvarmeanlæg er de lodrette. I den hypotetiske situation jeg satte op, havde jeg nøjagtigt de samme forudsætninger for anlæggene, og til det vandrette skulle bruges 461 meter jordvarmeslange for at opfylde behovet, og ved det lodrette skulle bruges 224 meter. Dermed kan jeg konkludere, at det mest effektive er lodrette jordvarmeanlæg. Man skal bruge ca. den halv mængde slange i en lodret boring for at få den samme energi som i et vandret anlæg. Det har primært noget at gøre med, at der er en konstant temperatur længere nede i jorden og så det, at temperaturen er væsentlig højere der end i overfladen. Jeg har fundet frem til, at der er rigtig mange ting, der kan påvirke effektiviteten af et jordvarmeanlæg generelt, og det er bl.a. valget af varmepumpe. Varmepumpen er meget vigtig for hvor meget varme der produceres, for som jeg har vist kan effektfaktoren (COP) svinge fra 3,62 til 4,75. COP er et udtryk for, hvor mange enheder varme man får, for hver en enhed strøm man bruger. Derfor er COP en, noget man skal kigge efter for at få den størst mulige effekt af sit jordvarmeanlæg. Teknikken i jordvarmeanlægget fungerer kort sagt på den måde, at man har nogle PEM slanger i enten 32mm eller 40mm, som så bliver fyldt med en væske, der hedder brine, som er vand blandet med sprit. Spritten er i vandet, så det ikke fryser, da væsken når den kommer ud i slangerne, kan være omkring frysepunktet. Væsken i slangerne bliver så varmet op til 4-5 grader, og har den temperatur, når den kommer ind i varmepumpen. Det er denne smule varme, som varmepumpen udnytter til at skabe varme til husets radiatorer eller gulvvarme. I varmepumpen bliver det først fordampet, så kommer det gennem ekspansionsventilen, og når det i kompressoren kommer under tryk, bliver varmen trukket ud, og den gasform der er tilbage, bliver til væske, som så kan komme tilbage i slagerne og ud i jorden. Jeg har fundet frem til nogle andre former for jordvarme, som er geotermisk energi, og energipæle. Jeg har også kigget på søvarme, da teknikken er helt den samme som ved vandrette jordvarmeanlæg. Man får lagt nogle PEM slanger ud i en sø, og man kan på den måde udnytte energien fra søen. Ved energipæle er der tale om pælefundamenter, hvori man har indbygget jordvarmeslanger. På den måde får man jordvarme via sine fundamenter. Teknikken er ikke så udbredt herhjemme, men kan måske være fremtiden. Geotermisk energi er jordvarme i en større skala, da det henvender sig til fjernvarmeindustrien, og er en metode, hvor man ved at hente varmt vand op fra undergrunden kan varme koldt vand op til fjernvarmeproduktion. Til sidst har jeg kigget på lodrette og vandrette jordvarmeanlæg, og hvordan de fungerer. Med vandrette anlæg har man slanger til at lægge i en dybde af en 1 meter. På den måde 32

34 kan man suge varme ud af jorden. Dette er den typiske form for jordvarme herhjemme, og nok den metode som flest danskere kender til. Jeg har dog bevist, at det ikke er den mest effektive metode, og jeg tror ikke, at det er den metode, jeg ville vælge, hvis jeg skulle det. Jeg ville derimod vælge et lodret jordvarmeanlæg, da man kun skal bruge den halve mængde slange for at få den samme effekt. Det lodrette anlæg bliver lavet ved, at man borer et hul på 80 til 140 meter ned i jorden, alt efter hvor gode jordbundsforholdene er. Hullet tømmes for jord og man sænker sine jordvarmeslanger ned. Så fyldes det med betonit, og så har man fået sit anlæg. Det kræver slet ikke lige så meget plads som det vandrette anlæg, og det er mere effektivt. Derfor tror jeg, at når der er flere privatpersoner og firmaer, der får øjnene op for lodret jordvarme frem for vandret, så vil der blive en stor efterspørgsel efter denne løsning. 33

35 Kildeliste A.M.B.A., D.F.G., [Online] Available at: [Accessed 15 April 2013]. Bolius, September Bolius. [Online] (1) Available at: [Accessed 2.april April 2013]. BRACKOVIC, M., 23/ [Online] Available at: [Accessed 10 April 2013]. Djursing, T., [Online] Available at: luner-sig-med-jordvarme-fra-101-borehuller ?utc_medium=mobile&utc_source=mobile&utf_campaign=mobile&force_non_mobil e [Accessed 18 April 2013]. Djursing, T., [Online] Available at: [Accessed 18 April 2013]. Dongenergy, [Online] Available at: brug/pages/index.aspx [Accessed 10 April 2013]. Energihjem, Energihjem.dk. [Online] Available at: [Accessed 2. April 2013]. Energistyrelsen, Energistyrelsen. [Online] Available at: [Accessed 8 April 2013]. Geotermisk, [Online] Available at: [Accessed 15 April 2013]. Greensource, [Online] Available at: [Accessed 2 April 2013]. Hansen, T.H., Island overvejer eksport af geotermisk energi til Europa. Ingeniøren, 25 Februar. pp. Heick, P., [Online] Available at: [Accessed 2 April 2013]. Jordvarme.dk, Jordvarme.dk. [Online] Available at: [Accessed 3. April 2013]. 34

36 Katrine Heilmann, D.E., [Online] Available at: [Accessed 15 April 2013]. Nivå-vvs, Nivå-vvs. [Online] Available at: [Accessed 2. April 2013]. Pæle, C., [Online] Available at: [Accessed 11 April 2013]. Rasmussen, A.-M., [Online] Miljøministeriet Available at: [Accessed 17 April 2013]. Renvarme, [Online] Available at: [Accessed 2 April 2013]. Solar, [Online] (1) Available at: [Accessed 17 April 2013]. Stenkjær, N., [Online] Available at: [Accessed 11 April 2013]. Willumsen, T., [Online] Available at: [Accessed 15 April 2013]. Personer som har hjulpet med informationer: Kim Stubbergaard Reese fra Greensource Svend Vinther Pedersen fra Sekretariatet for varmepumpeordningen 35

37 Bilag Bilag 1 IDM Terra S/W Bilag 2 Vølund F

38 Bilag 3 Danfoss DHP-H Opti pro Bilag 4 Klimadan Combi 300 C 37