DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af to pilotprojekter omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af to pilotprojekter omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet."

Transkript

1 DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE dokumentation og evaluering af to pilotprojekter omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet.

2 VIRKER SOM ET GENNEMTÆNKT PROJEKT. DEJLIGT MED MERE MUSIK, NÅR SKOLEN KUN HAR ÉN TIME MUSIKUNDERVISNING UGENTLIGT Forælder til Linus 7 år - Herligheden DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE FORORD Musik fylder mere end nogen sinde hverdagen for børn og unge. Youtube, Spotify og X-factor er ikke bare underholdning, men en integreret del af opvæksten. Meget bliver fordøjet ukritisk, og drømmen om hurtig berømmelse lever foran spejlet med en hårbørste i hånden og Justin Bieber i øret. Men musik kræver mere end et inderligt ønske om at nå liveshowet. Musik kræver undervisning og øvelse, og bliver det ikke til en plads i finalen, så er ordentlig musikundervisning stadig et kæmpe aktiv for både den enkelte og for samfundet. For mange børn og unge er kvalitetsundervisning i musik bare ikke en mulighed. 3

3 HAN HAR IKKE FORTALT SÅ MEGET MEST SUNGET, OG DET ER ET GODT TEGN Forælder til Marcus 8 år BAGGRUND OG IDÉ I Københavns Kommune modtager under 1 procent af alle børn og unge mellem 0 og 25 år musikundervisning via Københavns Musikskole. Med landet laveste offentlige tilskud pr. barn/ung og med kun 12 undervisningssteder (Københavns Kommune har 60 folkeskoler) mangler der alternative muligheder, når det handler om musikundervisning for børn og unge. De manglende musiktilbud er et svagt led i den musikalske fødekæde, og samtidig går samfundet glip af alle de gode sideeffekter, musikundervisningen giver børnene. Nærhed og økonomi er grundtanken i Den Cyklende Musikskole. Ud over, selvfølgelig, musikundervisning af høj kvalitet. Undervisningen skal være tilgængelig for børnene. Den skal komme til dem og ikke omvendt. Og tilbuddet skal være til alle børn. Musikundervisning bør ikke afhænge af forældres indkomst. 5

4 Samtidig skal projektet aktivere de musikalske ressourcer, der allerede findes i institutionerne og på skolerne. To gennemførte pilotprojekter med Den Cyklende Musikskole målrettet henholdsvis fritidshjem og skoler viser klare indikationer på, at konceptet fungerer efter hensigten, og at projektet skaber mere musik i dagligdagen for børnene der hvor de er. Fritidshjemmene kan umiddelbart bruge konceptet i den form, det ligger, og der har allerede været efterspørgsel efter nye forløb og nye profiler fra de medvirkende fritidshjem og interesse fra øvrige fritidshjem. Pilotprojektet på skolerne fik positive tilbagemeldinger. Her viser evalueringen, at der er masser af muligheder for at tilføre mere musik både i antallet af timer, men også ved at tænke musikken ind i andre sammenhænge og løsninger. Samarbejdet med Den Cyklende Musikskole skaber nye muligheder i forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen i skolerne - specielt i forhold til det nye lovpligtige samarbejde med kultur- og musikskoler og ideen om åben skole, hvor det omgivende kultur- og foreningsliv skal indtænkes i sammenhæng med folkeskolen. Begge pilotprojekter har været finansieret af lokaludvalgene på Amager og har været forankret i Børnekulturhus Ama r, som samtidig har haft mulighed for at benytte den indkøbte cykel og instrumenterne uden for undervisningstiden. Hvis projektet skal have en fremtid, er det nu afgørende, at det forankres et sted, og at der findes midler til at arbejde videre på de gode erfaringer og den viden, der er blevet opbygget. Hvis det sker, er der i den Cyklende Musikskole et stort potentiale i forhold til at være en aktiv medspiller overfor folkeskolen allerede, når reformen træder i kraft i sommeren

5 KONCEPT Tanken er at skabe et fleksibelt koncept, som kan tilrettelægges individuelt for de enkelte institutioner og skoler. Formen er fast, men indholdet fleksibelt. Et forløb i den rullende musikskole består af: 1 ladcykel fyldt med instrumenter 1 uddannet musikunderviser Undervisning af børn og personale i fritidshjem/skole Opfølgning og sparring for personalet Forløbet strækker sig over nogle måneder og forudsætter en vis grad af disciplin, så børnene oplever fastholdelse og kontinuitet. Den Cyklende Musikskole er tænkt som en katalysator, der kickstarter undervisningen og interessen. Efter forløbene med en under viser udefra kan institutionerne/skolerne selv fort sætte undervisning og aktiviteter i musik. MÅLET ER AT NÅ SÅ MANGE BØRN SOM MULIGT MED DE RESSOURCER, DER ER, UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN. Ved at bringe musikken til institutionerne/skolerne tilbydes børn af alle familier - uanset baggrund, økonomi og ressourcer - et fundamentalt, nuanceret og kvalitativt indblik i musikkens verden. Konceptet er derfor et tilbud til børnene om højt kvalificeret undervisning, men i lige så høj grad et tilbud til personale/institutioner/lærere om at få inspiration, motivation og sparring i forhold til at få sat musik på dagsordenen i hverdagen. Eller de kan vælge at tage endnu et forløb med en anden profil alt efter ønske. Konceptet er dermed yderst fleksibelt og kan hurtigt skaleres og sættes ind efter behov. 8 9

6 Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager. Kjeld Fredsen, Hjerneforsker UDBYTTE BØRN Musik styrker de sociale kompetencer Musik er tværfagligt og styrker barnets øvrige fagligheder Musik er universelt fremmer interessen, respekten og forståelsen for hinanden Musik er identitetsskabende styrker følelsen af selvværd og selvtillid Musik er inkluderende ALLE har en rolle musik er nemt at differentiere og tilpasse en gruppe af børn med forskellige forudsætninger og udgangspunkter 10 11

7 UDBYTTE PERSONALE/LÆRERE Inspiration og motivation til personale/lærere omkring musikundervisningen Supplering af musikalske kompetencer til steder med få eller ingen musikalske ressourcer Opkvalificering af det faste personale med henblik på at få mere musik i dagligdagen Faglig udvikling i form af efteruddannelse for det faste personale Ledelsen får mulighed for bedre udnyttelse af de personaleressourcer, der er i institutionen/skolen Inklusion af udsatte børn et arbejds - redskab til at skabe succeser for alle Hvis vi giver ADHD-børn musikundervisning i en måned, så begynder de at følge med i timen. Jeg plejer at sige, at man skal sætte nogle flere penge i musikken, for den har nøglen til inklusionen. Hvis vi ser på, hvad musik kan træne af empati, så ved vi, at gevinsten er øget social kompetence, mere selvtillid og mindre aggressivitet Kjeld Fredsen, Hjerneforsker 12 13

8 Musik er en fantastisk indgang til at opnå en mellemfolkelig forståelse, til at lære at respektere og lytte til andre og måske allervigtigst til at forstå sig selv i en større historisk, kulturel og menneskelig sammenhæng. UDBYTTE SAMFUND Musik udvikler kompetencer, som efterspørges i fremtidens samfund, hvor kreativitet og innovation får større og større betydning Undervisning og forståelse af musik skaber bevidste koncertgængere Strategisk brug af musik i forhold til erhvervsliv, vækst, sundhed med mere kræver viden og forståelse af musikkens grundelementer Bedre udnyttelse af ressourcerne i fritidshjem og skoler Aktiverer ressourcer og skaber job for musikere Inge Marstal, Barnet og Musikken, 2008, udgivet på Hans Reitzels forlag

9 FORSKELLIGE MUSIKALSKE UNDERVISNINGSPROFILER Konceptet sigter på at tilbyde forskellige undervisningsprofiler. Fordelen ved at have forskellige profiler er: Den enkelte skole/institution kan vælge den profil, der passer bedst i forhold til børn, personale og ressourcer på stedet Der skal være mulighed for, at skoler/institutioner kan vælge nye profiler (nye genrer/områder af musikken) og dermed udvide og udvikle deres egne tilbud Synliggørelse af alsidigheden i musikaktiviteterne ud over sammenspil og sange kan man lave egen musik, lege med rytmer, arbejde med digital musik mm Fokus på forskelligheden af musikere genrer, køn, alder, niveau mm PROFILERNE KAN SE MEGET FORSKELLIGE UD ET FORSLAG TIL 3 PROFILER KUNNE VÆRE: PROFIL 1 - DEN LÆRENDE Klassisk/jazz funderet musiker/underviser med både praktisk OG teoretisk tilgang til musikken. Læring omkring de teoretiske begreber i musikken og instrumentalundervisning i mindre hold PROFIL 2 - DEN LEGENDE Musikpædagog/musiker med bredt kendskab til musik og pædagogik. Vil hurtigt kunne sætte sammenspil/sang sammen med enkelte instrumenter. Kan systematisere og fokusere musikaktiviteterne på stedet i samarbejde med det faste personale PROFIL 3 - DEN SKABENDE Musiker/sangskriver. Laver egne numre, fokus på processen i forhold til at lave musik/sang. Fordel, hvis der er børn og voksne, som i forvejen har en vis basis i forhold til musikken. Men kan samtidig favne alle, da alle vil kunne bidrage Ved at tilbyde forskellige musikalske profiler sikres, at konceptet hele tiden kan udvikle og forny sig. Muligheden for at fremme de musikalske aktiviteter i skoler og institutioner øges, og det videre projektforløb bliver dynamisk og levedygtigt på længere sigt

10 FACILITERING OG KOORDINATION En central del af forløbet er, at det bliver sat i gang, fulgt og evalueret af en musikkyndig organisatorisk person. Koordinatoren skal stå for koordinering og matchning af skole/institution og undervisere. Til det formål skal der opbygges en bank af mulige undervisere og udføres opsøgende arbejde i forhold til skoler/institutioner i området. Når der er foretaget en matchning mellem underviser og institution, skal der udformes en gensidig kontrakt, som indeholder detaljeret projektforløb, sparringsforløb samt forpligtende opfølgning. Facilitering og forankring kan med fordel ske i kulturhusene. Det skaber en praktisk og fleksibel base, hvor cykel og instrumenter udnyttes fuldt ud

11 DET ER ET FINT AFGRÆNSET FORLØB, HVOR DER STADIG ER TID TIL AT KOMME I DYBDEN MED MUSIKKEN Forælder til Karl 8 år - Herligheden PILOT- PROJEKT 1.0 EFTERÅR 2013 BEVILLING FRA LOKALUDVALGENE PÅ AMAGER TIL PILOTPROJEKT Den Cyklende Musikskole fik i 2012 tildelt en bevilling på kr. fra Amager Øst lokaludvalg til indkøb af en ladcykel samt instrumenter. Instrumenter og cykel er indkøbt og bor i Børnekulturhus Ama r, men er reserveret til Den Cyklende Musikskole I maj 2013 tildelte Amager Øst lokaludvalg og Amager Vest lokaludvalg hver projektet kr. i alt kr. Beløbet dækkede aflønning af en musikunderviser, som udførte undervisningsdelen i pilotprojektet samt udarbejdelse af dokumentation og evaluering af pilotprojektet. Pilotprojektet startede på 4 fritidshjem og blev undervejs udvidet med en skoleklasse. Det gennemførtes over 3 måneder (svarende til ca. 12 undervisningsgange) i efteråret

12 DET ER GODT, AT MUSIKSKOLEN KOMMER UD TIL BØRNENE. RART AT DE LÆRER OM OG ARBEJDER MED MUSIK PÅ FRITIDSHJEMMET, HVIS MAN IKKE HAR RÅD ELLER TID TIL AT GÅ TIL MÅLGRUPPE FRITIDSHJEM I pilotprojektet udgjorde fritidshjem den primære målgruppe. EN BETALT MUSIKUNDERVISNING. Forælder til Eda 8 år, Fritidshjemmet Brydes Allé Børnene i fritidshjemmene er i alderen 6-10 år. I den alder er børnene for store til de tilbud, der findes i form af musikalske legestuer mm, og de vil ikke længere kunne benytte tilbuddene i dagtimerne. Samtidig er de for små til selv at kunne transportere sig til den undervisning, offentlige eller private musikskoler tilbyder, med mindre der tilfældigvis er undervisning på deres egen skole. Ved at fokusere på fritidshjemmene når projektet alle børn også dem hvis forældre ikke har økonomi og ressourcer til at sende dem på musikskole. Netop derfor er det særligt vigtigt, at musikken tilbydes i deres hverdag dér hvor de i forvejen opholder sig. KRAV OG BETINGELSER KONTRAKT/AFTALEDOKUMENT For hvert fritidshjem blev der inden forløbets start afholdt et møde mellem underviseren, ankerpersonen på fritidshjemmet og projektets koordinator. Her blev forventninger og behov talt igennem, og der blev sat ord på faglige og pædagogiske mål for både børn og personale på fritidshjemmene. Underviseren fik information om ressourcer på stedet både personlige ressourcer og i form af lokaler og instrumenter. Til sidst blev der sat lidt ord på den børnegruppe, som fritidshjemmet havde udvalgt til pilotprojektet. Det hele blev skrevet ned i et aftaledokument. Pilotprojektets fire fritidshjem havde forskellige udgangspunkter i forhold til musikalske forudsætninger og ressourcer, og i forhold til hvor meget musikaktiviteterne fyldte i dagligdagen. Fælles forudsætning for de valgte fritidshjem var dog, at mindst én fast medarbejder (pædagog/medhjælper) skulle være ankerperson i hele projektperioden. Ankerpersonen forpligtede sig til - udover at deltage aktivt i forløbet at sparre med underviseren, samt så vidt muligt at videreføre igangsatte aktiviteter på egen hånd både i projektperioden og efterfølgende. ÉN UNDERVISER Pilotprojektet blev gennemført med en enkelt underviser. Underviseren måtte derfor have en profil, som appellerede bredest muligt for at kunne imødekomme de forskellige ønsker og behov på fritidshjemmene. Det var således ikke alle de musikalske profiler, som blev afprøvet. Det primære formål med pilotprojektet var at afprøve modellen med en fleksibel ressource af høj kvalitet, hvor der samtidig blev stillet krav om fastholdelse og engagement fra både børn og voksne

13 OPFØLGNING OG EVALUERING På alle fritidshjem blev der umiddelbart efter forløbets afslutning afholdt et opsamlingsmøde mellem koordinatoren for projektet, ankerpersonen og/eller lederen på fritidshjemmet. Derudover fik alle deltagende børn et mindre spørgeskema med hjem, som de sammen med deres forældre kunne udfylde og derigennem komme med deres feedback. Målet var at få så mange tilbagemeldinger som muligt for derigennem at tilrette og finpudse konceptet fremover. Underviseren har skrevet logbog gennem forløbet. Logbogen blev forløbet igennem fulgt op af løbende sparring samt af et afsluttende opsamlingsmøde mellem underviser og koordinator

14 CASE CASES FRITIDSHJEMMET BRYDES ALLÉ Musikken har givet børnene en større forståelse af og respekt for, at resultatet, når man laver noget i fællesskab, kræver disciplin og koncentration af hver enkelt deltager Dorrit Mulvad, afdelingsleder på Fritidshjemmet Brydes Allé 26 27

15 UDGANGSPUNKT Fritidshjemmet ligger i et område præget at mange mindre ressourcestærke hjem. Der er ingen musik aktivitet på fritidshjemmet. Pæda gogerne har ingen forudsætninger for at undervise børnene i musik, og der findes stort set ingen instrumenter på stedet BØRNEGRUPPEN Fritidshjemmet har mange to-sprogede børn. Til forløbet er 10 børn håndplukket - godt halvdelen er to-sprogede FRITIDSHJEMMETS ØNSKER At udfordre den udvalgte børnegruppe og samle dem via musikforløbet At lære enkle rytmer og sang At prøve at spille forskellige instrumenter At få musikken implementeret i dagligdagen FORLØB Personale og ledelse har i høj grad prioriteret musikforløbet. Fritidshjemmet har lagt stor vægt på at fastholde børnene i forløbet, og forældrene er blevet opfordret til at bakke op omkring projektet. Børn og personale har været klar til undervisning hver onsdag, og der er blevet fulgt op med øvning mellem undervisningsgangene, så vidt ressourcer og evner rakte til det UNDERVISERS KOMMENTARER Ekstrem positiv energi både fra personale og børn Et fritidshjem helt uden musikalske forudsætninger og ressourcer, men stærk motivation og energi Både personale og børn har flyttet sig markant under forløbet Det har været svært at give personalet redskaber nok til at fortsætte helt på egen hånd, men grundstenene er lagt MÅL FOR BØRNENE Succesoplevelser via musikken Oplevelse af at flytte sig musikalsk Oplevelse af at musikken styrker barnets sociale kompetencer Introduktion til musikkens verden via begreber, rytmer og færdigheder PÆDAGOGISK MÅL At skabe relationer mellem børnene via musik Supervision på undervisning i musik samt inspiration Redskaber til at kunne løfte musikniveauet over sanglege og børnemusikken på gulvet FEEDBACK Forløbet på Brydes Allé har været stærkt præget af det store engagement og opbakningen fra personale og ledelse på stedet Der har været et stort behov for et projekt som dette, da institutionen ligger i et område med mange familier, som ikke har tid/råd/ressourcer til at sende deres børn i musikskole Musikundervisningen har fyldt meget i hele institutionen musikbørnene har taget aktiviteten med ud og undervist de øvrige børn, og de har taget det med hjem til forældre og søskende Musikaktiviteten har været prioriteret meget højt det kontinuerlige forløb har været en fordel, da musikforståelsen klart er blevet udviklet over tid Redskaber til at skabe kontinuerlige forløb 28 29

16 MUSIK I FREMTIDEN Der er et stort ønske fra både børn og forældre om, at musikaktiviteterne fortsætter CASE 2 Institutionen vil, med det personale de har nu, være afhængige af en underviser udefra de mangler både kompetencer og ideer til at kunne fortsætte undervisningen på egen hånd Institutionen vil på sigt overveje at få musikalske kompetencer i huset ved at ansætte pædagog med musik/krea-kompetencer (institutionen har pt meget fokus på sport og bevægelse) Institutionen overvejer at ansætte en underviser til at køre et tilsvarende forløb i foråret 2014 HERLIGHEDEN Sparringen med underviseren har fungeret godt. Jeg har fået idéer og redskaber som gør, at jeg føler mig godt rustet til at fortsætte musikaktiviteterne. Det kunne nu stadig være rart med endnu et forløb med en underviser udefra. Det giver en god dynamik, og mine kompetencer kan jo også hele tiden øges. DET ER EN SUPER GOD MULIGHED FOR AT AFPRØVE ET MUSIKSKOLETILBUD, INDEN MAN INVESTERER I DEN KOMMUNALE MUSIKSKOLES TILBUD Forælder til Ditte 8 år, Fritidshjemmet Brydes Allé Christoffer, ankerperson i Herligheden 30 31

17 UDGANGSPUNKT Fritidshjemmet har flere voksne med gode musikalske forudsætninger. Der bliver spillet musik af og til, og der har været arrangeret kor/lucia med klaverakkompagnement. Der er instrumenter tilgængelige for børnene (klaver, guitarer, små trommer), men musikaktiviteterne er ikke sat i system, og der er ingen kontinuerlige forløb BØRNEGRUPPEN Der er udvalgt tolv børn. De otte børn vurderes at være stabile, motiverede og engagerede de fire børn skal udfordres med et forpligtende forløb FRITIDSHJEMMETS ØNSKER Hjælp til at få skabt struktur omkring undervisningen samt forløb med kontinuitet i indhold Sammenspil med flere instrumenter + sanggruppe/ rytmegruppe Inspiration og ideer til sangskrivning MÅL FOR BØRNENE Fokus på sangteknik (intonation og rytme/puls) Oplevelse af at vedholdenhed leder til resultat Sangskrivning processen bag musikken PÆDAGOGISK MÅL Kontinuitet/struktureret forløb FORLØB Der har været stor fokus på sparringen i forløbet, og ankerpersonen har været meget på i undervisningen. Børnenes motivation er fastholdt blandt andet med delmål (koncert til åbent-hus-arrangement) og slutmål (koncert for de øvrige børn) UNDERVISERS KOMMENTARER Stor motivation hos personalet hvilket også har betydet, at forløbet er blevet fulgt godt op mellem undervisningsgangene Både børn og voksne har flyttet sig meget igennem forløbet Personalet har redskaber til at kunne fortsætte musikalske aktiviteter på egen hånd FEEDBACK Smittede af på resten af fritidshjemmet. Musikbørnene fik rolle som undervisere i forhold til resten af børnene, hvilket skabte større interaktion mellem børnene generelt Børnene har generelt fået en god grundlæggende forståelse for musikken, som de kan bygge videre på, og musikundervisningen har åbnet muligheder også for de børn, som havde få eller ingen forudsætninger Synergien mellem en underviser med et højt musikalsk niveau sammen med en voksen på stedet med de pædagogiske kompetencer fungerede rigtig godt Supervision på undervisning i musik samt inspiration Evt. workshop for en større del af personalegruppen 32 33

18 MUSIK I FREMTIDEN Sparringen har fungeret rigtig godt, og ankerpersonen føler sig godt klædt på til at fortsætte undervisningen på egen hånd Vil forsøge at fastholde strukturen i musikaktiviteterne, så vidt det lader sig gøre Musikaktiviteterne vil blive tænkt ind i næste års årshjul for aktiviteter i fritidshjemmet Kunne i høj grad ønske sig lignende forløb fremover, og vil også være villige til at betale for det Vi oplevede, at et barn fik en anden status og rolle i forhold til de øvrige børn på fritidshjemmet. Hendes selvtillid voksede i kraft af de kompetencer, musikken gav hende, og hun blev eksperten, de andre børn kunne lære af. Meinhild Durhuus Pædagogisk leder i fritidshjemmet Herligheden 34 35

19 CASE 3 UDGANGSPUNKT Stedet har flere instrumenter, dog ingen stående fremme. Der er voksne med gode musikalske kompetencer, men ingen strukturerede musikaktiviteter BØRNEGRUPPEN Der er udvalgt 12 børn, som i det daglige er lidt usynlige. Det er stille og lidt introverte børn. Det er ikke de børn, som ville stå forrest for at melde sig selv til et forløb PINGVINEN Vi oplevede af børnene, som var udvalgt på baggrund af deres mere stille og introverte adfærd, fik kompetencer og redskaber til at markere sig overfor de øvrige børn i institutionen. FRITIDSHJEMMET ØNSKER At give den udvalgte børnegruppe mulighed for at komme mere på banen At udfordre den udvalgte børnegruppe og samle dem via musikforløbet At børnene lærer lidt rytmer, sammenspil og sang Annette Melahn, leder af Pingvinen MÅL FOR BØRNENE Succesoplevelser via musikken Oplevelse af at flytte sig musikalsk Oplevelse af at musikken styrker barnet Introduktion af musikalske begreber, rytmer og færdigheder PÆDAGOGISK MÅL Redskaber til at skabe relationer mellem børnene Supervision på undervisning i musik samt inspiration Redskaber til at kunne løfte musikniveauet over sanglege og børnemusikken på gulvet Redskaber til at skabe kontinuerlige forløb 36 37

20 FORLØB Forløbet har været præget af manglende struktur og opbakning fra personale og ledelse. Flere undervisningsgange har været aflyst, og der er ikke blevet fulgt op mellem undervisningsgangene. Børnene har dog været stabile i fremmøde og engagerede og glade for undervisningen. Personalet var uforberedt ikke fremmødt både i forbindelse med opstartsmøde og evalueringsmøde MUSIK I FREMTIDEN Føler sig ikke bedre rustet til at varetage musikalskaktivitet i fritidshjemmet i fremtiden, men har været glade for forløbet Overvejer et nyt forløb eller enkelte workshops Vil gerne betale for at få undervisning udefra igen UNDERVISERS KOMMENTARER Svingene disciplin omkring aftalte mødetidspunkter Personalet har ikke været så meget på banen og har ikke øvet med børnene mellem undervisningsgangene, hvilket også har smittet af på børnenes resultat Intentionerne er der, men kræver i højere grad at blive prioriteret DET ER EN FORDEL AT BØRNENE LÆRER AT ENGAGERE SIG OVER LÆNGERE TID Forælder til Niamh 8 år - Pingvinen FEEDBACK Oplevede børnene folde sig ud via musikken Vigtigt at undervisningen varetages BÅDE af en underviser udefra og en fra fritidshjemmet, da pædagogerne kender børnenes stærke og svage sider og derfor kan underbygge den musikalske undervisning med pædagogiske redskaber og opbakning Børnene, som var udvalgt ud på baggrund af deres mere stille og indadvendte adfærd, fik kompetencer og redskaber til at markere sig overfor de øvrige børn i institutionen Savnede bedre information til forældre og børn, mere tydelighed om indholdet og bedre vejledning i forhold til udvælgelse af børn I MUSIKSKOLEN HAR JEG LÆRT NYE TING OG HAFT DET SJOVT SAMMEN MED DE ANDRE PÅ HOLDET Emmely 7 år Pingvinen HVILKET HAR VÆRET SÆRLIG DEJLIGT FOR EMMELY (tilføjet af forælder til Emmely) 38

21 CASE 4 UDGANGSPUNKT Fritidshjemmet har en person ansat to dage om ugen primært til at varetage musikalske aktiviteter. Derudover har minimum én anden ansat stærke musikalske kompetencer. Fritidshjemmet har adgang til musiklokale/sal med flere forskellige instrumenter. Der er flere musikalske aktiviteter i dagligdagen, men ofte impulsive, spontane aktiviteter, når interessen popper op BØRNEGRUPPEN SUNDBY ØSTER SKOLES FRITIDSHJEM Der udvælges en drengegruppe med udgangspunkt i de ældre mere urolige drenge. Fritidshjemmet forudser, at det kan være svært at fastholde gruppen FRITIDSHJEMMETS ØNSKER Projektet har virkelig flyttet nogle af vores drenge især blev vi positivt overrasket over, at et par ikke umiddelbart oplagte drenge valgte at følge hele forløbet og faktisk udviste stort talent. Britt Schnipper, Leder på Sundby Øster Skoles Fritidshjem Inspiration i nye retninger, da de i forvejen har en stærk musikprofil Aktivering af en gruppe bestående af de ældste drenge Forløb med en masse slagtøj/percussion/stomp og rytme At første gang skal være en prøvegang, for ikke at binde børn, som ikke har lysten MÅL FOR BØRNENE Oplevelse af at flytte sig musikalsk Oplevelse af at musikken styrker barnet Introduktion af musikalske begreber, rytmer og færdigheder Fastholdelse/vedholdenhed leder til resultat 40 41

22 PÆDAGOGISK MÅL Supervision/inspiration på nye retninger for musik Evt. workshop for en større del af personalegruppen Sparring i forhold til at skabe kontinuerlige forløb MUSIK I FREMTIDEN Kunne godt ønske sig flere lignende forløb, men gerne af kortere varighed Ser muligheder i forskellige musikalske profiler, som kan inspirere både børn og voksne FORLØB Forløbet bar præg af manglende prioritering fra både personale og ledelse, samt at det ikke var en gennemgående gruppe af børn. Stedet har stærke musikalske kompetencer, som blev brugt som ekstra ressourcer i undervisningen. Personalets arbejdstider, øvrige opgaver og vægten af frivilligheden for børnene betyder, at der ikke er blevet fulgt op på musikken mellem undervisningsgangene UNDERVISERS KOMMENTARER Stærke musikalske ressourcer hos personalet. Børnene blev ikke fastholdt i forløbet, hvilket gav en del uro og ustabilitet i børnegruppen Forløbet resulterede i en form for fremførelse for de øvrige børn, men som kontinuerligt forløb fungerede undervisningen ikke optimalt FEEDBACK Dejligt med sparringsmodulet før/efter undervisningen. Det gav gode idéer og anderledes tilgang til musikundervisningen Tanken om fastholdelse og kontinuitet i musikaktiviteterne er nyt Personalet burde (efter eget udsagn) have lagt mere vægt på forløb, indhold, fastholdelse og opfølgning Oplevede stor interesse blandt børnene, og oplevede at de børn, som blev fanget af projektet, flyttede sig musikalsk og personligt 42 43

23 FRITIDSHJEM DEL KONKLUSIONER Ledelse og ankerpersoner på alle fritidshjem melder til opfølgningssamtalerne overordnet positivt tilbage. De returnerede spørgeskemaer fra de deltagende børn og deres forældre fortæller også hovedsageligt om succesfulde forløb, engagerede og motiverede børn og musikalsk udvikling og forståelse. De mest fremtrædende tendenser i kommentarer og vurderinger fra forløbene vil i det følgende afsnit blive gennemgået med fokus på at forbedre projektet fremadrettet. CYKEL OG INSTRUMENTER Cyklen og de indkøbte instrumenter har plads i Børnekulturhus Ama r, således at de er til rådighed for aktiviteterne i kulturhuset i weekender og aftentimer. Det har ikke altid fungeret optimalt for underviseren. Logistik omkring nøgler, tilgængelighed, opladning af cyklens batteri og fejl/mangler på cyklen har betydet, at underviseren har brugt unødigt meget tid på cyklen, og i flere tilfælde har han været nødt til at bruge sin egen private ladcykel. Instrumenter og instrumentkasser har ikke haft fast plads og har ikke altid været umiddelbart tilgængelige for underviseren

24 I et fremtidigt forløb bør der være fokus på hvem, der har ansvaret for, at cyklen er klar, opladet og tilgænge lig, samt hvor instrumenterne er, og at de er vedligeholdt. Der bør laves et system, således at der er overblik over, hvilke instrumenter der er, og hvor de befinder sig. Skoler/institutioner skal have mulighed for at låne instrumenter i kortere/længere perioder, således at de kan følge op på undervisningen undervejs. Det stiller ekstra krav til det organisatoriske omkring administrationen af materialer. Det vil derfor være oplagt at tænke denne organisatoriske funktion ind i koordinatorens rolle i et fremtidigt forløb. Og det er en funktion, som vil fylde, især hvis der er flere undervisere, der kører parallelle forløb. Fastholdelsen af børnene i forløbet er således en forudsætning for at kunne skabe et kontinuerligt forløb. Veksler børneflokken hele tiden, vil man skulle starte forfra hver gang. På den måde oplever børnene ikke, at de kan bygge ovenpå de evner og kompetencer, de udvikler undervejs. Samtidig bliver forløbet hurtigt kedeligt for de vedholdende, da de ikke som man ofte kan i andre fag kan arbejde selvstændigt videre. Det er tydeligt på fritidshjemmene, at børnenes musikalske og sociale udvikling har langt bedre vilkår i et længere fast kontinuerligt forløb. FASTHOLDELSE OG KONTINUITET Fastholdelsen af børnene under det 12 uger lange forløb blev grebet meget forskelligt an på de forskellige fritidshjem. Et sted valgte at vægte ønsket om frivillig deltagelse ikke bare i hele forløbet, men også fra gang til gang. Et andet sted valgte en fast gruppe af børn og holdt derefter både børnene og deres forældre op på, at tilmeldingen var bindende. En måde at fastholde børnenes engagement var at opsætte delmål i det forholdsvis lange forløb. En midtvejskoncert fungerede på et fritidshjem som guleroden. På den måde blev den musikalske udvikling tydeliggjort for børnene selv. De oplevede at arbejde mod et mål og opføre resultatet, hvorefter de byggede ovenpå de færdigheder, de har tilegnet sig mod det næste mål. JEG SYNES, DET ER RIGTIG GODT, AT DE FÅR PRØVET MUSIKKEN AF PÅ DENNE MÅDE OG LÆRER AT ENGAGERE SIG, INDEN VI MELDER DEM TIL EN MUSIKSKOLE. DET ER DEJ- LIGT AT UNDERVISNINGEN KOMMER HEN, HVOR BØRNENE ER. Forælder til Clara 7 år - Herligheden Ved opsamlingsmøderne var tilbagemeldingen fra alle steder klar. Fastholdelse af børnene var en fordel. Fastholdelsen skabte sammen med kontinuitet og struktur et tydeligt signal til børnene om, at vedholdenhed leder til udvikling og resultater

25 OG BØRNENES MENING OM AT BLIVE HOLDT FAST En stor del af børnene kunne godt lide tanken om det kontinuerlige forløb og gav selv udtryk for, at de havde udviklet sig over tid og flyttet sig musikalsk. Faktisk gav en stor del af børnene udtryk for, at de godt kunne have ønsket sig endnu mere disciplin og udfordring blandt andet i form af flere instrumenter, mere individuel undervisning og hurtigere udvikling. VILLE GERNE HAVE LÆRT MERE VED, AT DE GAMLE SANGE I STARTEN AF UNDERVISNINGEN VAR HURTIGERE OG SÅ I GANG MED DET NYE Fiona 7 år - Pingvinen Det stiller derfor også krav til underviseren om hele tiden at udvikle og bygge ovenpå, således at børnene virkelig føler, at de flytter sig og ikke starter fra bunden hver gang. For at kunne fastholde børnene kræver det tydelighed i indhold og undervisning. Det bør afstemmes med børnene på forhånd, og en mulig differentieret undervisning ud fra forudsætninger og forventninger kan eventuelt komme på tale. BØRNENE Alle fritidshjem havde gjort sig tanker om, hvilke børn, de ønskede, skulle deltage i forløbet. Rammen var børn. Sammen med underviseren og koordinatoren blev den endelige gruppe af børn udvalgt på formødet. De resulterede i fire forskellige modeller 1. Blandet hold med minimum 50 % to-sprogede 2. ¾ sikre og motiverede børn ¼ børn, som skulle udfordres med et forpligtende forløb 3. Stille og introverte børn På det fritidshjem, hvor børnene ikke blev fastholdt i forløbet, og hvor børnegruppen hele tiden vekslede, opstod ikke samme ejerskab eller udvikling i det musikalske, som de øvrige fritidshjem oplevede. Dog overraskede et par drenge, som pædagogerne ikke havde regnet med ville kunne fastholdes, ikke bare ved at fuldende forløbet, men også ved at udvise både talent og glæde overfor musikundervisningen. Alle steder har de børn, som deltog i forløbet taget undervisningen ud i resten af fritidshjemmet. De har på den måde fungeret som undervisere for de øvrige børn. De steder, hvor det ikke umiddelbart var de stærkeste børn, som fulgte undervisningen, er oplevelsen, at børnene via musikken har fået anden status og anden rolle i forhold til de øvrige børn på fritidshjemmene. 4. Drengegruppe primært med de ældste børn præget af frivillig deltagelse 48 49

26 Generelt har børnene fået en grundlæggende og basal forståelse for musik, rytmer, sang og imitation (kanon og gentagelser). Derudover har de fået en forståelse for, at musik kræver disciplin og koncentration, og at resultater er noget, man skaber i fællesskab. Mange steder gik børnene fra at være fokuserede på egne præstationer til en forståelse for, at de i musikken indgik i et større hele, og at en pause eller det at være stille også var vigtigt for resultatet Det er åbenlyst, at børnene har opnået læring via musikken, som de kan tage med og bruge i andre sammenhænge i skolen, i fritiden og i deres interaktion med andre mennesker generelt. kan, kan du også lære, men det kræver, at du arbejder for det det kommer ikke af sig selv. Samtidig er det en styrke, at underviseren udefra suppleres med fast personale fra fritidshjemmet. Ankerpersonens pædagogiske indsigt og kendskabet til børnene supplerer den udefrakommende underviser godt og er også vigtig i forhold til, at børnene føler sig trygge og bakkes op ud fra deres individuelle stærke/svage sider. Konklusionen er, at sparringen mellem underviser og ankerperson har den største berettigelse, hvis ankerpersonen har nogle grundlæggende evner, som kan udbygges, og frem for alt har lyst til at udvikle sig som musikunderviser. SPARRING MELLEM UNDERVISER OG PERSONALE Sparringen mellem ankerperson og underviser afhang meget af udgangspunkt og opbakning. Hvis opbakningen fra personalet og/eller ledelse ikke var til stede eller var mangelfuld, smittede det også af på engagementet hos ankerpersonen. Et af stederne blev der stort set ikke fulgt op på undervisning mellem undervisningsgangene, og ankerperson og ledelse var meget lidt deltagende i undervisningen. Det smittede af, både på hvor langt børnene flyttede sig musikalsk og på opkvalificeringen af personalet. I de øvrige fritidshjem har sparringen ikke bare haft positiv betydning for det aktuelle forløb og for børnenes præstation, men vil også komme til at fylde fremover, da ankerpersonerne har fået redskaber og idéer til at fortsætte de musikalske aktiviteter. Vi havde et korprojekt i forbindelse med et temaforløb i efteråret, og børnene var rigtig glade for det. Vi vil rigtig gerne arbejde mere med musik, men har brug for et skub til at få det sat det i system i dagligdagen. Vi har nogle medarbejdere, der er rigtig gode til musik og en del instrumenter, men vi har svært ved at få det brugt. Der mangler noget struktur og noget, der kan inspirere os til at komme videre. Meinhild Durhuus, Pædagogisk leder i fritidshjemmet Herligheden Alle fritidshjem har fremhævet fordelen ved at have en underviser udefra til at varetage undervisningen. Underviserens høje niveau er vigtigt, da det gode eksempel fungerer som inspirator på børnene det han 50 51

27 KOORDINATOR OG KONTRAKT I pilotprojektet afholdt koordinatoren et formøde mellem de enkelte fritidshjem og underviseren. På dette møde blev der nedskrevet en kontrakt/aftale. Ved forløbets afslutning blev der igen afholdt møder mellem henholdsvis underviser koordinator og koordinator ankerperson og/eller leder på fritidshjemmet. På disse møder blev forløbene gennemgået og evalueret. Det fungerede som en god støtte for både fritidshjem og underviser, at en udefrakommende person var med til at sætte ord på personalets kompetencer og stedets ressourcer samt mål for personale og børn. Disse møder har været vigtige for forløbene, da de har forventningsafstemt muligheder og vilkår. Samtidig understreger de fleksibiliteten og de individuelle behov for fritidshjemmene. I pilotprojektet har der ikke været en klar opgavefordeling omkring forberedelse af fritidshjem og underviser. Fritidshjemmene blev fundet og adviseret omkring projektet, men manglede alle konkret information om indhold, forpligtelser, vilkår med mere for deltagelse i pilotprojektet. Tidsfaktoren er vigtig for fritidshjemmene, som ofte planlægger deres aktiviteter i god tid. Et forløb som musikundervisning skal således skrives ind i fritidshjemmenes årshjul/årsplan, som ofte laves op til et halvt år før skoleåret starter. Adviseringen for pilotprojektet kom ud for sent, hvilket har resulteret i dårlig eller mangelfuld information til både personale, forældre og børn. Det har smittet af på undervisning, forløb og resultat nogen steder mere end andre. Der er enighed om, at koordination og facilitering af projektet er vigtigt. Ikke kun for at forventnings afstemme og få viden om rammer og indhold, men også for at få sat ord på, hvad der vil løfte de enkelte fritidshjem mest ud fra de ressourcer, der i forvejen er på stedet. Det ville have gavnet projektet, hvis der havde været en opfølgning undervejs i forløbet, således at aftaler og mål kunne være vendt og eventuelt justeret efter behov. Fleksibiliteten i projektet kommer i endnu højere grad til sin ret, hvis der løbende følges op og justeres. SKRÆDDERSYET ELLER STANGVARE Det var fra starten tanken, at forløbene skulle skræddersyes til de enkelte fritidshjem primært ud fra deres egne ønsker og behov. Det viste sig, at det kan være svært for mange fritidshjem at formulere, hvad deres behov er, hvis ikke musik ken i forvejen har en rolle og er prioriteret. Derudover var fritidshjemmene i pilotprojektet ikke informeret grundigt nok i forhold til at have taget stilling til, hvad deres ønsker var. Alle steder var tilgangen mere hvad kan vi få. Det faktum, at pilotprojektet blev kørt med én underviser, satte også begrænsninger for de skræddersyede forløb. På formøderne mellem fritidshjem, underviser og koordinator blev der til en vis grad forventnings afstemt omkring indhold og mål for undervisningen dog med de begrænsninger, som er beskrevet ovenfor

28 En måde at imødekomme fritidshjemmenes behov kunne være at basere tilbuddet på et katalog af forskellige musikprofiler. Ved forsamtalen skal der tages en beslutning ud fra stedets ressourcer, personalets kompetencer, børnegruppe samt specifikke ønsker om mål med musikken om, hvilken type underviser og hvilken type forløb stedet ville have størst gavn af. I stedet for åbent at spørge fritidshjemmene, hvad deres behov er, skulle man have en palet af tilbud, som kunne tilpasses. Koordinatorens rolle vil være BÅDE at analysere sig frem til stedets behov OG finde en underviser og et forløb, som kan matche det. Koordinatorens rolle vil derfor være særdeles vigtig, hvis projektet skal adskille sig fra de mange tilbud om et standard-undervisnings forløb eller workshops udbudt af musikere og undervisere

29 SØNDERBRO SKOLE +1: PILOTPROJEKT I PILOTPROJEKTET Undervejs i pilotprojektet opstod muligheden for at køre et kortere prøveforløb på Sønderbro Skole. Formålet var at se, hvordan konceptet ville tage sig ud i en anden kontekst end fritidshjemmene. Med skolereform i udsigt og uvished omkring skolen og fritidshjemmenes indbyrdes forhold samt det øgede fokus på krea/ aktivitets timer og sport er konceptet med en mobil kvalitetsressource oplagt

30 UDGANGSPUNKT Sønderbro Skole er en musisk-kreativ profilskole. Undervisningen i 2 lektioner om ugen i en 1. klasse med elever og to musiklærere. I 1. klasse er undervisningen fokuseret på sang (der er ugens sang) samt rytmetræning gennem rytmelege BØRNEGRUPPEN Klassen er en relativt urolig klasse med mange børn, som i deres adfærd stiller ekstra krav til undervisning og pædagogik PLANLÆGNING AF FORLØB Efter observation af klassen skulle underviser byde ind med idéer. Det blev aftalt, at underviseren primært skulle bruge sin faglige musikviden til at undervise eleverne, og de faste lærere skulle tage sig af det pædagogiske med at styre klassen og eleverne MÅL FOR BØRNENE Et andet musikalsk udgangspunkt, som eleverne kunne opleve og få glæde af FORLØB Forløbet bar i starten præg af en del uro. Børnene blev ikke umiddelbart inspireret af, at der kom en underviser med nye kompetencer udefra. Underviseren havde ikke erfaring med det store pædagogiske arbejde og den tid det tager at få børnene i en urolig skoleklasse undervisningsparate. Løsningen blev at dele klassen, således at halvdelen blev undervist af underviseren udefra samt den ene faste musiklærer, og den anden halvdel blev undervist af den anden faste musiklærer FEEDBACK Positiv effekt at dele klassen Den lærer, der fulgte underviseren udefra, følte sig inspireret Det er svært at fastholde kontinuiteten i undervisningen med en hel klasse Underviserens lyst til at undervise børn er vigtig for, at forløbet fungerer Det er svært at adskille det pædagogiske og det faglige underviseren bør besidde begge dele især i en folkeskole PÆDAGOGISK MÅL Inspiration og sparring for lærerne 58 59

31 En kvalificeret lærer, der både har indfølingsevne og sans for barnet og som samtidig har et højt niveau, som musikpædagog og musiker, kan have afgørende indflydelse på barnets fortsatte musikalske interesse. DELKONKLUSION - SKOLEFORLØB Forløbet i en skoleklasse adskiller sig på mange måder fra forløbene i fritidshjemmene. Det stiller andre krav til planlægning, afklaring og også til underviseren. På Sønderbro Skole viste forløbet, at det var svært at fastholde kontinuiteten i undervisningen, da børnene ikke havde mulighed for at følge op undervejs. Autoriteten for en udefrakommende underviser opstod ikke automatisk. Det stillede store krav til underviserens forståelse for, at det pædagogiske arbejde i folkeskolen fylder på en helt anden måde. Der er langt flere børn ad gangen, og børnene har ikke valgt undervisningen - de kan ikke melde fra. For at kunne udnytte en udefrakommende ressource optimalt, er det vigtigt, at forventningsafstemme forløbet både med henblik på indhold, form og i forhold til fordelingen af det pædagogiske og faglige arbejde. Hvis de faste lærere på skolen skal føle, at de får udbytte af en underviser udefra, nytter det ikke, at de degraderes til at skulle holde styr på klassen. Samtidig er det vigtigt, at underviseren udefra har en vis portion pædagogisk forståelse det musikalske niveau er ikke nok i sig selv. Inge Marstal, Barnet og Musikken, 2008, udgivet på Hans Reitzels forlag. Fordi planlægning, afklaring af præmisser og form/indhold kræver mere arbejde i en skoleklasse, vil en løsning kunne være især med den nye reform i sigte at satse på projektforløb af kortere eller længere varighed i skolerne. I sådanne forløb vil partnerskabet mellem en underviser med højt fagligt niveau og stedets faste lærere kunne udfolde sig over tid, hvilket vil gavne både børnenes og lærerens udbytte af forløbene

32 OPSAMLING OG KONKLUSION PARAMETRE FOR SUCCES Samlet set er konklusionen, at konceptet fungerer. Tilbagemeldingerne fra alle fritidshjem er yderst positive. Alle har været glade for forløbet, og alle steder er musik kommet på dagsordenen i større eller mindre grad. Alle fritidshjem overvejer og er interesseret i et lignende forløb, hvis muligheden opstår, og flere udtrykker også, at de gerne vil betale for at få et fortsat forløb. Samtidig er der overordnet enighed om, at projektets styrke er, at det er fleksibelt og favner bredt. Det er muligt at skabe forløb, som matcher det enkelte sted, deres ønsker og de børn, som aktuelt skal følge forløbet. Efterårets pilotprojekt har fokuseret på fritidshjemmene, fordi det blev vurderet, at det var her, det gav bedst mening at starte. Samtidig åbnede en mulighed for at afprøve konceptet i en skole klasse sig, og de samlede erfaringer taler for at udvide pilotprojektet til at omfatte flere skoleklasser samt at videre føre de gode erfaringer fra fritidshjemmene. Opbakning fra ledelse og personale er afgørende for at forløbet fungerer Fastholdelse af børnene i forløbet samt tydelig information til forældre Kontinuitet i undervisningsforløbet Koordinator ét forankringspunkt, matchning, opfølgning Kontrakt aftale omkring form, indhold og mål 62 63

33 SKOLEREFORM OG ÅBEN SKOLE Samtidig med at Pilotprojekt 1.0 løb af stablen i efteråret 2013, udarbejdede Københavns musikudvalg, Københavns Musikskole, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen en kortlægning af musiktilbuddene i Københavns Kommune. Undersøgelsen viser, at det kun er 0,8 % af Københavns Kommunes indbyggere mellem 0 og 25 år, som modtager undervisning via Københavns Musikskole. Samtidig ligger tilskuddet på 71 kr. pr. borger mellem 0 og 25 år langt under gennemsnittet faktisk lavest i forhold til alle øvrige kommuner. Analysen bekræfter vores tese om, at det kun er et fåtal af børn, som har mulighed for at få undervisning i Københavns Musikskole. Begrænsningerne ligger i forældrenes økonomi (prisen på musikskoleundervisning er forholdsvis høj) og ressourcer (transport af børn på tværs af københavn til nærmeste undervisningssted og undervisning, som ofte ligger indenfor forældrenes arbejdstid) men bestemt også i Københavns Musikskoles økonomi og ressourcer, som ikke dækker behovet i Københavns Kommune. Samtidig viser analysen at fysisk nærhed og tilgængelighed har stor betydning for deltagelse. Analysen peger på, at dette også gør sig gældende i mindre ressourcestærke områder. Et af de primære ønsker med Den Cyklende Musikskole handler netop om den fysiske nærhed - helst helt ud hvor børnene i forvejen er. Undersøgelsen ser også på det gensidige samarbejde mellem Den kommunale musikskole og folkeskolen Folkeskolereformen lægger op til og kræver, at folkeskolerne i højere grad skal åbne sig for det omgivende samfund. Skolerne skal åbne sig for en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Folkeskolerne og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler er i den nye folkeskolereform forpligtet til at sikre et gensidigt samarbejde. Det er op til de enkelte skoleledelser at beslutte, hvordan disse samarbejder skal udmøntes i praksis. Her er konklusionen, at Københavns kommunale Musikskole ikke på nuværende tidspunkt har kapacitet til at indfri lovens krav om et gensidigt og forpligtende samarbejde mellem offentlige musikskoler og folkeskolerne. Derfor skal der tænkes i alternative løsningsmuligheder. I foråret 2014 valgte lokaludvalgene på Amager derfor at støtte endnu et pilotprojekt denne gang med fokus på at afprøve og skærpe projektet i forhold til de nye krav i skolereformen

34 PILOT- PROJEKT 2.0 FORÅR 2014 SKOLER Der blev lavet aftaler med to skoler - Sønderbro Skole i Amager Øst og Peder Lykke Skolen i Amager Vest. På begge skoler blev aftalerne sat i stand direkte med den lærer, som selv stod for den daglige musikundervisning. Der blev planlagt to forløb på hver skole. Igangsættelse og opstartssamtaler med de involverede lærere på skolerne blev afholdt af koordinatoren på Den Cyklende Musikskole, således at der blev opsat mål og afstemt forventninger. UNDERVISER Ansættelsen af underviseren foregik af tidsmæssige årsager sideløbende med opstartssamtalerne mellem skoler og koordinator. Valget blev derfor en undervisere med en bred almen musiklæreruddannelse fra konservatoriet, for på den måde at kunne imødekomme skolernes ønsker og behov videst muligt. Der blev ansat én underviser, som kunne varetage undervisningen på begge skoler. Samtidig faldt valget på en, som med baggrund i flere undervisningsforløb i Børnekulturhus Ama r på forhånd havde kendskab til begge skoler og til flere af børnene. SPARRING OG LOGBOG Ud over den almindelige undervisning var der, ligesom i det første pilotprojekt, afsat tid til sparring mellem den faste lærer og underviseren udefra. Dette aspekt fylder mindre i skolerne end i fritidshjemmene, da opkvalificeringen har en anden karakter i skolerne. Lærerne er i forvejen uddannede musiklærere, og derfor har sparringen mere karakter af planlægning af den fælles undervisning og måske inspiration og motivation til nye måder at gribe musikundervisningen an

35 PEDER LYKKE SKOLEN (OPSUMMERET): Fordi der er tale om et pilotprojekt, blev underviseren pålagt at skrive logbog under forløbet. Logbogen giver koordinatoren en pejling på, hvordan undervisningen forløber samt er et godt udgangspunkt i forhold til løbende at følge op og justere forløbet efter mål og hensigt. Samtidig er det et redskab i forhold til dokumentation og evaluering. En logbog vil i et fremtidigt forløb eventuelt kunne inddrages som redskab i forhold til kommunikation mellem den faste lærer og underviseren. Tre 3.klasser delt i to hold på tværs. Hvert hold undervises 2 lektioner pr gang. En fast musiklærer, som kender klasserne godt har dem alle i engelsk og er klasselærer for den ene klasse. 6 undervisningsgange Fokus er inspiration og udvikling af indholdet i musikundervisningen, input til at bruge instrumenter i undervisningen. Sparring og inspiration af lærer, som føler sig lidt presset ud i musikunderviserrollen. SAMARBEJDSAFTALE/KONTRAKT Under opstartssamtalerne blev der udarbejdet en samarbejdskontrakt mellem skole, underviser og koordinator, således at rammerne på forhånd var sat. SØNDERBRO SKOLE (OPSUMMERET): En 3. klasse og en 1. klasse Hvert hold har 2 lektioner pr gang To faste musiklærere, som udelukkende har hver klasse i musik to lektioner om ugen. 4 undervisningsgange I 3. klasse fokus på sammenspil og instrumenter i 1. klasse fokus på at styrke interessen for musikfaget hos børnene 68 69

36 TILBAGEMELDING MARIE MUSIKLÆRER PÅ PEDER LYKKE SKOLEN Gode ideer til nye måder at gribe undervisningen an på EFTER FORLØBET - OPFØLGNING Efter forløbenes afslutning blev der afholdt opfølgnings samtaler mellem de faste lærere og koordinatoren og mellem koordinatoren og underviseren. Inspirerende for børnene af se en anden underviser og andre metoder Ønske om mindre grupper Mere konkrete og på forhånd fastlagte forløb for de enkelte grupper Aftale omkring forløb afklares i højere grad på forhånd ud fra skolens ønsker og behov Ser gode muligheder for at arbejde tværfagligt især med sprogfagene Forløbene kunne måske kombineres med besøg på DR-Koncerthus eller Børnekulturhuset Oplagt at bruge konceptet i forhold til mindre grupper af børn eks i forhold til inklusionsopgaver, dialogskabende opgaver, konfliktløsende opgav. Samtalerne dan ner grundlag for evaluering af pilotprojektet

37 TILBAGEMELDING HENRIK OG PETER MUSIKLÆRERE PÅ SØNDERBRO SKOLE Gode ideer og motivation Gode muligheder for at opdele klasserne og undervise i hold Spændende for børnene at prøve forskellige ting og undervisningsformer Forberedelsen af underviseren skal være meget mere detaljeret forholdene i folkeskolen er sjældent de sammen som i en musikskole. Oplagt at tænke tværfagligt Undervisningen og projektet ville komme mere til sin ret i en mere koncentreret form temauge, koncentreret forløb med flere sammenhængende timer over færre dage og med mindre grupper af børn. Projektet kan bruges til at give musiklærerne en rolle i forhold til de øvrige (boglige) fag i form af tværfaglighed eller som afveksling i skemaet for udvalgt børnegrupper. TILBAGEMELDING ANDREAS - UNDERVISER Sjovt at prøve sin undervisning af på større hold og i skoler Inspirerende at se hvordan lærerne griber undervisningen an Motiveret til at afprøve forskellige undervisningsmetoder Forberedelse af børnene i forhold til at tage musikundervisningen alvorligt det er undervisning og ikke frikvarter. Forberedelsen skal eventuelt ligge både hos musiklæreren (eller den lærer, som følger forløbet) OG klassens primærlærer seriøsiteten skal vægtes. Fokus på at underviseren udefra kommer med musikalske kompetencer og en lyst til at arbejde med børn, men ikke nødvendigvis med en pædagogisk uddannelse. Underviserens rolle skal primært have fokus på musikken Afklaring i forhold til regler og grænser for børnene bør afklares med den tilknyttede lærer på forhånd, så der ikke opstår tvivl om underviserens og lærerens roller

38 ERFARINGER OG VIDEN FRA PILOTPROJEKT 2.0 Samtaler mellem lærer, underviser og koordinator før, under og efter forløbene samt løbende sparring og observation af undervisningen danner grundlag for følgende erfaring og viden HOLDSTØRRELSEN Forløbene på begge skoler har vist, at det kan være svært at undervise meget store hold eller klasser, hvis man vil mere end fællessang, sanglege og tavleundervisning. Børnene vil rigtig gerne prøve selv, hvilket kan være svært at nå med klasser/hold på mellem 20 og 30 elever. Opdeling af børnene i mindre grupper giver helt andre muligheder for at instruere den enkelte og samtidig holde ro på resten. FORBEREDELSE AF BØRNENE OPKRIDTNING AF FORVENTNINGER OG REGLER Undervisning i musik kræver (måske endda i højere grad en de boglige fag), at børnene er koncentrerede og forstår spillereglerne. Hvis bare en enkelt melder ud eller kører sit eget løb, ødelægger det samspillet og derved undervisningen for alle. FORBEREDELSE AF UNDERVISEREN Projektet har vist, at det kan være frustrerende for underviseren udefra at komme ind i en folkeskoleklasse, hvor eleverne ikke altid er lige motiverede. Optimalt kender underviseren i forvejen til undervisningen i folkeskolen. Fordeling af ansvar og roller mellem lærer og underviser Opstartssamtalerne mellem lærer, underviser og koordinator blev presset af tid afholdt ganske kort inden opstart af undervisningen for ikke at spilde undervisningsgange. Det betød, at flere aspekter omkring rammer, børn, lokaler mm ikke var helt afklaret inden undervisningsstart. TIDEN Tiden har været en afgørende faktor i forhold til udfaldet af forårets pilotprojekt. Kontakterne til skolerne blev hurtigt skabt og planlægningen af forløbene sat i gang. Undervisningsforløbene blev ganske korte. Både på grund af den sene start, men også på grund af helligdage, sommerferieuge og en enkelt aflysning. Der blev således kun afhold undervisning 5 antal gange på Peder Lykke Skolen og 4 antal gange på Sønderbro Skole. Musikundervisningen bliver ikke altid vægtet med sam me seriøsitet som de boglige fag det gælder både skole, lærere, børn og forældre. Det skaber problemer i formidlingen og disciplinen i forhold til faget

39 ANBEFALINGER OG KONKLUSIONER OPSTART Erfaringerne i pilotprojekt 2.0 viser, at forløbene på skolerne i langt højere grad end forløb på fritidshjemmene kræver opstartssamtaler og afklaringer INDEN undervisningsstart, hvis selve undervisningstiden skal udnyttes bedst muligt og med størst udbytte. Disse møder arrangeres af koordinatoren, som ideelt set har mødt og talt med både underviser og lærer på forhånd, for derved at få skabt overblik og konsensus i undervisningsforløbene. Det anbefales, at der inden undervisningen starter afsættes god tid til at afklare følgende emner: 1. Mål og resultater for undervisningen 2. Holdstørrelse 3. Samtale omkring forberedelse af børnene a. Hvilke lærere er involveret ud over den faste lærer b. Hvad skal der ske med de børn, som melder sig ud og ikke vil deltage 4. Forberedelse af underviseren 5. Forventningsafstemning samt fordeling af ansvar og roller mellem underviser og fast lærer a. Hvordan kører timerne normalt. b. Afklaring af den første undervisningsgang hvordan præsenteres underviseren og hvem tager sig af hvad c. Planlægning af de første 2-3 undervisningsgange 6. Formelle og praktiske forhold a. Lokaler b. Pauser c. Særlige hensyn mm 76 77

40 1. MÅL OG RESULTATER FOR UNDERVISNINGEN En formaliseret kontrakt/aftale holder fokus på skolens ønsker og behov og fastholder både underviser og lærer i forhold til forløbet. Det bliver derved et fælles projekt og et fælles forløb. Kontrakten/aftalen er dog stadig vejledende, da det i projektets ånd skal være muligt at regulere og afvige undervejs, hvis det skønnes at gavne målet. 2. HOLDSTØRRELSE Det anbefales at opdele i mindre hold. Klasser kan deles i mindre hold og på skift få undervisning med underviserens udefra, mens resten af klassen foretager sig noget andet. Det kan også være en mulighed at udvælge mindre grupper af børn, som skal følge musikforløbende under hensynstagen til andre forhold. Det kan for eksempel være en gruppe af børn, som har brug for at blive rystet sammen eller en gruppe, som har brug for et alternativ til den almindelige klasseundervisning i fastsatte tidsrum og perioder. Det kan også foregå som forløb arrangeret som en del af temauge/projektforløb, hvor musikundervisningen er en station i et større projekt. Den ideelle holdstørrelse er 8 børn plus/minus. 3. FORBEREDELSE AF BØRNENE Der bør opsættes et sæt regler for deltagelse i musikundervisningen og samtidig et alternativ til dem, som ikke overholder reglerne. Man kan sammenligne det med udflugter og ture ud af huset, hvor der er langt mindre tolerance overfor uro og ballade, da det har andre konsekvenser end i den daglige undervisning. En klasselærer eller primærlærer bør inddrages i forløbene. Dermed signalerer skolen/lærerne overfor børnene, at musikundervisningsforløbet er mere end bare et ugentligt frikvarter, men et seriøst forløb på lige fod med de boglige fag. Samtidig er det et klart signal om, at musikundervisningen ikke er et isoleret fag, men et fag, som også kan tænkes tværfagligt. 4. DEN RETTE UNDERVISER OG FORBEREDELSE AF DENNE Undervisere, som ikke tidligere har undervist i en folkeskole, skal klædes på til opgaven. Forholdene på den enkelte skole og i de enkelte klasser skal som minimum tales grundigt igennem. På sigt kan det være relevant at tale om reel efteruddannelse med henblik på at klæde musikuddannede på til at undervise i folkeskolen. 5. FORDELING AF ANSVAR MELLEM LÆRER OG UNDERVISER Introsamtalerne skal være meget grundige både samtalen mellem koordinator og skole, men i endnu højere grad den efterfølgende samtale mellem den ansatte underviser, skolen og koordinatoren. Undervisningsforløbet (eller som minimum de første undervisningsgange) bør tales igennem af underviser og lærer INDEN selve undervisningen starter. Både for at forventningsafstemme og for at kunne planlægge og regulere. Der er flere ukendte faktorer i skolerne end i fritidshjemmene, som der skal tages højde for lokaler, timer, vikarer, ændringer, børnegruppen. Den første undervisningsgang er vigtig. Hvordan præsenteres underviseren overfor børnene. Hvem bestemmer, hvad der skal laves. Hvem bestemmer hvilke børn, 78 79

41 der skal være med. Jo flere ting, der er aftalt på forhånd jo mindre forvirring og uro bliver der for børnene. Det er samtidig vigtigt at underviseren fra starten også får en autoritet, således at han/hun kan arbejde ligeværdigt med den faste lærer gennem forløbet. 6. FORMELLE OG PRAKTISKE FORHOLD Koordinatoren/læreren på skolen bør inddrage administrationen i forhold til at sikre at lokalerne er ledige og at ekstra lokaler eventuelt kan inddrages i undervisningen. Samtidig sikres at forløbene ikke falder oven i eksaminer, emneuge eller øvrige planlagte aktiviteter. Lokaler, instrumenter, pauser og andre praktiske ting tales igennem. opfølgning under og mellem undervisningsforløbene. Specielt slutsamtalerne bør fortsætte i et fremtidigt projekt. På den måde sikrer en konstant erfaringsopsamling og videndeling projektets fleksibilitet og formbarhed. Dette er især vigtigt og afgørende i takt med skolereformens indfasning. Ved hele tiden at videreudvikle på produktet skaber man et produkt, som skoler kan drage nytte af det både nu og i fremtiden. Det forpligtende engagement fra skolerne skal defineres klart Der skal fokus på, at et positivt forløb og resultat har de absolut bedste vilkår, hvis engagementet er reelt - og at læreren bakkes op af ledelse og øvrige lærere. Musikundervisningsforløbene skal prioriteres i lærerens tid og ift. børnenes, klassens og/eller skolens ressourcer Overordnet budskab og vision Det anbefales at musikfaget gennemgående og konsekvent italesættes og sidestilles med de øvrige fag. At musikken ikke får karakter af at være et bifag, en mellemtime eller et forlænget frikvarter. Opfølgning og evaluering Det anbefales, at der fortsat arrangeres løbende 80 81

42 POTENTIALE OG IDÉKATALOG Projektet har vist, at det i sin nuværende form fungerer i fritidshjemmene. Den Cyklende Musikskole egner sig som supplement i klasseundervisningen i musik i folkeskolen, som den ser ud nu, og kan med få reguleringer optimeres og bruges i mindre hold eller i forbindelse med temadage/uger. Projektet mangler dog stadig tilpasning i forhold til skolen i fremtiden især i forhold til den nye reform. Til gengæld åbner reformen for nye muligheder for samarbejder og udnyttelse af musikken generelt og af Den Cyklende Musikskole specifikt. Her taler vi om tværfaglighed, understøttende undervisning og åben skole, hvor vi ser potentiale og muligheder, som bare venter på at blive prøvet af og tilpasset. Hvordan og hvorledes forløbene skal se ud i fremtiden står åbent. Det er i høj grad op til den enkelte skole og deres lyst til og muligheder for at udnytte de nye tiltag, der kommer med skolereformen. For at kunne komme videre og afprøve mulighederne, kræver projektet lige nu ud over forankring og finansiering kun positive samarbejdspartnere. Skoler som er interesserede i at sætte musikken og kreativiteten på dagsordenen til gavn for læring og dannelse - uden at gå på kompromis med kvaliteten

DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet.

DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet. DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet. DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE FORORD Projektgruppen: Samarbejdet omkring Den Cyklende

Læs mere

DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet.

DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet. DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet. DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE FORORD Projektgruppen: Samarbejdet omkring Den Cyklende

Læs mere

Dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet - med fokus på skolereform og åben skole.

Dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet - med fokus på skolereform og åben skole. Dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet - med fokus på skolereform og åben skole. Projektgruppen Samarbejdet omkring Den Cyklende Musikskole

Læs mere

Projektbeskrivelse Den Rullende Musikskole

Projektbeskrivelse Den Rullende Musikskole Projektbeskrivelse Den Rullende Musikskole Forhistorie/baggrund Musik er mere end nogen sinde en del af hverdagen for børn og uge. Youtube, Ipod og X-factor er ikke bare underholdning, men en integreret

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. En forestilling fra grunden med 5. x. Skoleåret 2013/14

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. En forestilling fra grunden med 5. x. Skoleåret 2013/14 Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole En forestilling fra grunden med 5. x Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni 2014 1 Indhold Baggrund... 3 En

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Indledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...

Indledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner... Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang.

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang. Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni 2014 1 Indhold

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen

Læs mere

KOLDING MUSIKSKOLE VISIONS- OG HANDLEPLAN

KOLDING MUSIKSKOLE VISIONS- OG HANDLEPLAN 2018-28 VISIONS- OG HANDLEPLAN V E R D E N S B E D S T E M U S I K S K O L E F O R D I G 2 3 Kolding Musikskoles Visions- og Handleplan...... er en ambitiøs vision der understøtter Kolding Kommunes samlede

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Slagelse Musikskole og folkeskolerne har igennem mange år haft et godt samarbejde, som nu udvides gennem folkeskolereformen. Dette katalog kan bruges

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED, GOD TRIVSEL, FÆLLESSKAB OG BEVÆGELSE Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Juni 2011 Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Om projektet Mål og Retning har i skoleåret 2010-11 været et særligt undervisningstilbud til drenge på 8. klassetrin på. Forløbets projektleder har

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Vision, værdier og menneskesyn

Vision, værdier og menneskesyn Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige

Læs mere