Kan frivillige blive for professionelle i deres ledelse?

Transkript

1 indledning Kan frivillige blive for professionelle i deres ledelse? En bog om ledelse af frivillige kan tyde i retning af et nej til spørgsmålet om, hvorvidt frivillige kan blive for professionelle i deres ledelse. Svaret skal dog uddybes. En forening eller frivillig organisation har en logik og kultur, som er unik. En unik logik kræver unik ledelsesstil. Eller i hvert fald ledelse på en anden facon end ledelse i en typisk virksomhed. Udfordringen er, at i den frivillige organisation kan ledere kun fremme motivation og ejerskab, og den præges af en lav grad af ansvarlighed og ejerskab hos nogle frivillige. Omvendt er det berigende, at den frivillige organisation også er båret af engagerede og begejstrede frivillige, som gør deres bedste for at fremme organisationens gode sag.den frivillige organisation eller forening skal være seriøs med sin ledelse, hvis den vil lykkes eller være attraktiv. Vi mener, at frivillige ikke bliver for professionelle i deres ledelse, hvis de tager højde for den logik, som kendetegner både frivillige organisationer og frivillige i dagens Danmark. Denne bog er skrevet, fordi vi drømmer om, at frivillige organisationer tager ledelse endnu mere seriøst, men på de præmisser og de vilkår som gør sig gældende. I Indledning

2 Indledning II Den komplicerede virkelighed Ledere på vej Når man arbejder med en bog, som handler om værktøjer og redskaber til praksis, vil man unægteligt forsøge at forsimple verden og finde frem til præcis de koncepter, som virker alle steder og på tværs af organisationens aktiviteter, kultur og struktur. Som forfattere blev vi igen og igen opmærksomme på, at der ikke findes ét svar eller én metode. I mødet med en række dygtige frivillige og ansatte ledere i Danmark, så vi en bredte i ledelsesformer og organisering, som gør det vanskeligt at skrive noget enkelt om ledelse af frivillige. Mange steder bruger man de redskaber, som vi fx har beskrevet i Ledelse altid er i bevægelse og lærer løbende. Når det er sagt og skrevet, er af frivillige en håndbog, men man bruger ikke dem alle. Uden at underminere indholdet i denne bog, er det vigtigt for os som forfattere at understrege, at redskaber og gode råd er til inspiration målet er ikke, at du kopierer redskaberne for derved at være garanteret succes som leder. Du skal læse denne bogs redskaber og anbefalinger ud fra primært to perspektiver. 1) Hvem du er som leder. Hvad motiverer dig, og hvad er du god til og udfordret af. Du skal være dig selv og fx ikke forsøge at virke ovenud begejstret, hvis du er en meget jordnær type. Lad dig i stedet inspirere af det, du læser, og arbejd med dig selv og din ledelse i et realistisk tempo. 2) Hvad der kendetegner den organisation, du er en del af. Har den en græsrodskultur eller er den præget af struktur og faste rammer? Begge kulturer kan lære noget af denne bog, men lad være med at tro, at du kan ændre en kultur i løbet af 3 måneder, eller at du ved at indføre en ny struktur kan ændre frivilliges vaner og rutiner. Man kan blive forpustet af alt det, man skal, når man læser bøger om ledelse af frivillige. Det er vigtigt, at du ikke bliver forpustet og giver op, men i stedet bliver inspireret. Vi har lavet mange interviews i forbindelse med bogen og snakket med hundredvis af frivillige ledere gennem tiden. Ikke én af dem gør alt på en gang, ikke én af dem er perfekte og ikke éen af dem føler, at de er færdige med at udvikle sig som ledere. Der er altid mere at gå i gang med og flere ting, som man kan finde på. Det er vigtigt at du som leder erkender og accepterer du der naturligvis redskaber og best practice, som vi som ledere kan blive inspirerede af. Vi håber, at du bliver inspireret, motiveret og opmuntret til at afprøve nogle af de redskaber, som beskrives i denne bog. Den grønne bog - sammenhæng Den grønne bog, som Ledelse af frivillige en håndbog kaldes mange steder, går forud for denne bog. Den er så at sige grundbogen og er stadig aktuel og relevant. Den bog, som du sidder med i hånden, er at betragte som en 2 er. Den bygger videre på de begreber og redskaber, som findes i 1 eren. Den indeholder nye emner og går i dybden med enkelte temaer, som kun kort blev berørt i Ledelse af frivillige en håndbog. Denne bog kan læses selvstændigt, men vi anbefaler dig, som er ny leder af frivillige, at læse den grønne bog først.

3 Om bogen Den bog, du sidder med, er unik, fordi den er skrevet og udarbejdet af frivillige og baseret på teori, interviews og vores personlige erfaringer som ledere af frivillige. Skrevet af frivillige Vi er stolte af, at denne bog er lavet udelukkende af frivillige. Vi har fået hjælp fra en række meget kompetente og engagerede frivillige til både faglig sparring, korrektur, videoklip osv. Vi, forfatterne Esther og Rie, videregiver vores royalty til to af Foreningen RETROs humanitære projekter KONO og REACT og opfatter os derfor også som frivillige på dette projekt. Du kan læse mere om alle de fantastiske bidragsydere i starten af bogen. Metode research, teori og erfaring Bogen er baseret på tre dele: 1) Et teoretisk fundament; 2) research og interviews samt 3) erfaringer, som vi har fået gennem eget arbejde som ledere af frivillige og gennem foredrag og konsulentarbejde i en række danske frivillige organisationer. Baseret på disse tre dele har vi udarbejdet konkrete redskaber og inspiration til, hvordan ledelse af frivillige kan gøres i praksis. Research Bogen bygger på en række interviews med frivillige og ansatte, som er udvalgt, fordi de af andre omtales som gode ledere. Dette har udgjort det primære kriterium for udvælgelsen af interviewpersoner, da bogen ønsker at videregive best practice. Dernæst har det været et kriterium, at der sker noget i den organisation eller den lokale forening lederen har ansvar for. Dvs. at foreningen enten er vokset i antal medlemmer og/eller frivillige, har udvidet deres aktiviteter eller på anden vis har udmærket sig. For at supplere vores interviews har vi foretaget en række besøg til udvalgte foreninger for med egne øjne at se og opleve ledelsespraksis. Det er sjældent en enkelt leder, som skal have æren for alt, hvilket en spejdergruppe i Slagelse gjorde os opmærksomme på. Dette betød, at vi i denne sammenhæng lavede et gruppeinterview med hele ledelsen. Det har desværre ikke været muligt alle steder. Du kan læse mere om samtlige organisationer, som har bidraget til bogen på de bagerste sider. Her listes organisationerne op i alfabetisk rækkefølge: III Indledning

4 Indledning IV DIF (Viborg Idrætsråd, uddannelseskonsulenter, volleyball, svømning og floorball) Folkekirken (Præster og menighedsråd) Gentofte Bibliotek Gentofte kommune (Ordruplund Plejeboliger) Godsbanen, Århus KFUM & KFUK KFUM-Spejderne Kræftens Bekæmpelse Novo Nordisk Røde Kors (hovedstanden) UP-tv Ældre Sagen Den kvikke læser vil undre sig over, at Novo Nordisk er inddraget på listen. Novo Nordisk er inddraget udelukkende fordi, de er dygtige til ledelse og i særdeleshed har fokus på værdier og værdibaseret ledelse såvel som talentspotting og ledertræning. Vi valgte at inddrage dem, fordi vi tror, at deres bidrag vil inspirere og perspektivere indsatsen i de frivillige organisationer. Teori Bogen er teoretisk funderet, men vi har bevidst valgt ikke at skrive en teoretisk bog. Fokus har derimod været at beskrive, hvordan redskaber funderet i teori udføres i praksis. Gennem bogen skildrer vi kort udvalgte teorier med det formål at fremme din viden inden for et emne. Teorierne er valgt på baggrund af det, som vi erfarer, at ledere af frivillige efterspørger af redskaber og viden. Det har naturligvis også været nødvendigt at forenkle teorien på det pågældende område. Vi har ligeledes taget hensyn til den logik, som gør sig gældende på det frivillige område, når vi bruger teorierne, og undgår derfor hovedløst at kopiere teori såvel som praksis fra et felt til et andet. Om forfatterne - egne erfaringer. Rie Frilund Skårhøj er uddannet sociolog ved Københavns Universitet. I 2010 stiftede hun Ledfrivillige.dk, som er en konsulent og foredragsvirksomhed, der har specialiseret sig inden for frivillige organisationer. Før dette arbejdede hun på Center for Ungdomsstudier (CUR) som ungdomsforsker og foredragsholder også her primært inden for det frivillige felt. Rie har arbejdet med ledelse siden teenageårene i forskellige sammenhænge. I 2004 stiftede hun foreningen RETRO (tidligere VIAid) sammen med en gruppe unge mennesker. Foreningens frivillige og ansatte driver i dag 2 caféer og et spisehus. Det overskud, som genereres i disse socialøkonomiske forretninger, sendes videre til foreningens 3 humanitære projekter. Der er ca. 350

5 frivillig og 8 ansatte engagerede i Foreningen RETRO. Rie er også bestyrelsesmedlem i Dansk Oase. Rie er gift og har tre børn. Familien bor i København. Esther Skov Rygaard er kandidat i hvordan og hvorfor? ). internationale udviklingsstudier og socialvidenskab fra Roskilde Universitet i Siden da har hun været ansat som konsulent og foredragsholder i Ledfrivillige.dk. Tidligere har hun arbejdet med undervisning og frivillighed i forskellige sammenhænge bl.a. som kursusudvikler og -leder i Mellemfolkeligt Samvirke. I 2005 blev hun en del af Foreningen RETRO og har siden da arbejdet med ledelse af frivillige, organisationsudvikling og organisationsledelse i forskellige positioner. Siden 2009 har hun været med til at udvikle og lede ngo en REACT, der arbejder med IT og uddannelse i Sierra Leone, Afrika. De sidste to år har hun siddet som projektleder for hele organisationen. Esther er gift og bor med familien i Herlev. Bogens opbygning relaterer sig til ledelse på forskellige niveauer i organisationen. Der er nemlig stor forskel på, hvad ens opgaver eller fokus er afhængigt af, om man er leder af frivillige, leder af ledere eller fungerer som organisationsledelse (uddybes i kapitel 1 under Ledelsesruten hvad, I bogen er der en række QR-koder, som du kan scanne ind med din mobil. Når du har scannet koderne ind på mobilen, bliver du ledt til videoklip med gode råd fra frivillige ledere, link til relevante andre relevante videoklip, dokumenter osv. Du kan finde et eksempel på en QR-kode her. Link til Ledfrivillige.dk Bogen er inddelt i 13 kapitler, der alle kan læses selvstændigt. Du kan altså bruge bogen som et opslagværk. Det er dog vigtigt, at du læser kapitel 1 først for at forstå bogens grundtænkning om ledelse og for at få introduktionen til Ledelsesruten. Hvert kapitel, med undtagelse af de to sidste, opsummeres ved at beskrive, hvordan kapitlets emne Har du ikke en smartphone, så kan du finde samtlige links til QR koderne på hjemmesiden (Ledfrivillige.dk). Du finder det nederst på hjemmesidens forside. V Indledning

6 Indledning VI Kapitlerne Introduktion 1. Ledelse af frivillige - en introduktion 2. Ejerskab, begejstring og motivation 3. Intern kommunikation og videndeling 4. Koordinering og ledelse på distancen 5. Opstart af nye initiativer og ekstern hvervning 6. Organisering af frivillige og intern hvervning 7. Kompetenceudvikling og læring som grundlag for ledelse 8. Gode rammer for selvledelse når tiden er knap 9. Ændring af organisationskultur med afsæt i værdier 10. Facilitering af kreative processer 11. Ansatte i en frivillig organisation - hvordan skabes det gode samspil? 12. Ledelse af samarbejde mellem frivillige og det offentlige To vigtige begreber Organisation Vi har valgt at bruge ordet organisation frem for forening fordi organisation rammer bredere end forening. Når vi skriver organisationen mener vi naturligvis den frivillige organisation forstået som fx foreningen eller organisationen, som arbejder med eller støtter den frivillige indsats. Organisationen kan være lille og bestå af 4 frivillige og 15 medlemmer/brugere (ofte kaldet lokalforeningen/den lokale klub) eller være national og bestå af medlemmer, tusindvis af frivillige samt en ræk ke ansatte. Ledelse Ordet ledelse bruges bredt i denne sammenhæng. Vi er opmærksom på, at hos nogle, særligt ældre generationer, er ledelse forbundet med topstyring og hierarki. Begreber, som man ikke ønsker gældende i den frivillige organisation. Vi definerer ledelse som det, at motivere frivillige så organisationens formål og værdier udleves. I nogle sammenhænge kaldes ledere for koordinatorer, tovholdere, konsulenter eller tilsvarende. Hvad, I vælger at kalde det, er for os underordnet, så længe vi forstår det samme ved ordet, nemlig, kort sagt, at fremme motivation inden for organisationens rammer. Rigtig god læselyst - Esther og Rie