Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner"

Transkript

1 117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne kronelikviditet via dels usikrede lån (deposits), dels sikrede lån (repoforretninger og valutaswaps). Nationalbanken tilfører (eller inddrager) som udgangspunkt kun likviditet til (eller fra) penge- og realkreditinstitutterne de pengepolitiske modparter én gang om ugen. I løbet af ugen har modparterne derfor behov for at udligne likviditeten mellem sig via det korte pengemarked. Pengemarkedet er centralt for transmissionen fra Nationalbankens pengepolitiske renter til renterne i det øvrige finansielle system. Rentedannelsen i pengemarkedet danner basis for pengeinstitutternes ind- og udlånsrenter til husholdninger og virksomheder. Et velfungerende pengemarked er af afgørende betydning for det øvrige finansielle system. Nationalbanken følger løbende udviklingen på pengemarkedet og foretog i april 21 en undersøgelse af omsætningen. Det danske pengemarked blev ligesom de internationale pengemarkeder ramt af den finansielle krise. Undersøgelsen dokumenterer, at omsætningen i pengemarkedet er reduceret i forhold til perioden før krisens udbrud i august 27, og at sikrede produkter står for en større del af omsætningen end tidligere. En lignende udvikling gør sig gældende i euroområdet. Omsætningen af usikrede lån er især faldet for længere løbetider, hvor markedet er så godt som forsvundet. Den gennemsnitlige daglige omsætning af usikrede udlån med løbetid over 1 uge udgør knap,1 mia. kr., hvilket er under 1 pct. af den samlede omsætning af usikrede udlån. Faldet i omsætningen i usikrede kroneudlån betyder et mindre handelsgrundlag bag fastsættelsen af Cibor (Copenhagen Interbank Offered Rate). Cibor er en referencerente for usikrede kroneudlån med løbetider fra 1 uge op til 1 år. Cibor danner grundlag for et stort antal låneaftaler og andre finansielle kontrakter og er dermed af stor betydning for husholdningers og virksomheders låneomkostninger.

2 118 OMSÆTNING I PENGEMARKEDET Pengemarkedet for kroner er markedet mellem pengeinstitutter for kasseprodukter og rentederivater i kroner med løbetid på op til 1 år. Kasseprodukterne, der anvendes til at skaffe eller placere likviditet, dækker primært over usikrede lån (deposits) og lån med sikkerhed i obligationer (repoer) og valuta (valutaswaps, også betegnet FX swaps). Rentederivater, bl.a. korte renteswaps, benyttes til at styre renterisiko, og udvekslingen af likviditet er begrænset til afregning af renteforskelle. De forskellige pengemarkedsprodukter er beskrevet i boks 1. De 11 Tomorrow/Next-stillere (T/N-stillere), der omfatter de største danske og udenlandske aktører på det danske pengemarked, har deltaget i en undersøgelse af pengemarkedet i april 21. De har indberettet deres samlede omsætning (dvs. omfanget af indgåede handler) i kroner med andre pengeinstitutter i deposits, repoer, FX swaps og T/N-renteswaps i april 21. En tilsvarende undersøgelse blev sidst foretaget i 1. halvår I det følgende ses nærmere på resultaterne fra pengemarkedsundersøgelsen for 21, og der sammenlignes med tidligere år. Fokus er på omsætningen i kasseprodukter, mens omsætningen i korte renteswaps omtales kort til sidst. Udvikling i samlet omsætning Den samlede udlånsomsætning i pengemarkedet er siden 27 faldet med 37 pct. til en gennemsnitlig daglig omsætning på 56 mia. kr., jf. figur 1, venstre side. Mest markant er reduktionen på 47 pct. i usikrede udlån. Det største fald i omsætningen i usikrede udlån fandt sted fra 27 til 28, 2 men omsætningen er også efterfølgende faldet, jf. figur 2. Den øgede modparts- og likviditetsrisiko, der fulgte af krisen, har således betydet, at store dele af pengeinstitutternes handel i pengemarkedet er flyttet til det sikrede marked. Omsætningen i euroområdets pengemarked er også faldet under krisen, men i mindre grad end i Danmark, når udviklingen i usikrede udlån frem til 29 sammenlignes, jf. ECB (29). 3 1 Der blev kun indberettet udlån (ikke indlån) i 27. Et udsnit af stillerne, der står for en stor andel af den samlede omsætning, har ved pengemarkedsundersøgelsen i 21 også indberettet deres samlede omsætning i deposits i april 28 og 29. Alle T/N-stillerne indberetter dagligt omsætningen i dag til dag-pengemarkedet, dvs. markedet for lån med 1 dags løbetid. Dag til dag-markedet omfatter overnight-lån (O/N), Tomorrow/Next-lån (T/N) og Spot/Next-lån (S/N). O/N-lån begynder på aftaledagen og udløber den følgende bankdag. T/N-lån begynder 1. bankdag efter aftaledagen og udløber 2. bankdag efter aftaledagen. S/N-lån begynder 2. bankdag efter aftaledagen og udløber 3. bankdag efter aftaledagen. 2 Den samlede omsætning i deposits i april 28 og 29 er skønnet ud fra indberetninger fra et udsnit af T/N-stillerne, der stod for 89 og 59 pct. af den samlede omsætning i deposits i henholdsvis april 27 og april ECB gennemfører hvert år i 2. kvartal en pengemarkedsundersøgelse for euroområdet. Den senest offentliggjorte er fra 29.

3 119 UDVIKLING I SAMLET OMSÆTNING AF UDLÅN OPDELT PÅ PRODUKTER OG LØBETID Figur 1 Mia. kr Produkter Deposits FX swaps Repoer Mia. kr Løbetid Dag til dag 2 dage - 1 år Anm.: Daglig gennemsnitlig omsætning i april de enkelte år. Forskellig placering af påsken kan påvirke billedet af udviklingen. Størrelse af pengemarkedet Den indberettede daglige omsætning af ud- og indlån i deposits, repoer og FX swaps fra undersøgelsen er på 148 mia. kr. Det udgør omkring 9 pct. af det årlige bruttonationalprodukt, BNP. UDVIKLING I OMSÆTNING I DEPOSITS OPDELT PÅ LØBETIDER Figur 2 Mia. kr Dag til dag 2 dage - 1 år Anm.: Daglig gennemsnitlig omsætning i april de enkelte år. Omsætningen i de samlede udlån 28 og 29 er estimeret på baggrund af T/N-stillernes indberetninger vedrørende dag til dag-markedet og indberetninger af den samlede omsætning fra et udsnit af T/N-stillerne.

4 12 PRODUKTER I PENGEMARKEDET FOR KRONER Boks 1 Kasseprodukter Deposits er usikrede kronelån med løbetider fra 1 dag op til 12 måneder. Under normale forhold er renten på deposits højere end renten på tilsvarende lån mod sikkerhed. Repoforretninger (repoer) er sikrede lån med standardiserede løbetider fra 1 dag og op til 6 måneder. Sikkerhedsstillelsen består af værdipapirer, typisk obligationer. Valutaswaps (i form af FX swaps) er en aftale, hvor der samtidig indgås en spot- og en terminsforretning. I spotforretningen veksles et beløb mellem to valutaer, og i terminsforretningen aftales det at veksle tilbage på et fremtidigt tidspunkt til en kurs aftalt ved indgåelsen af swapaftalen. FX swaps indgås med standardiserede løbetider fra 1 dag og op til 12 måneder. FX swaps kan ses som et sikret lån i én valuta med sikkerhed i anden. Når der leveres kroner og modtages valuta i spothandlen, svarer det til et kroneudlån. Obligationer i kroner med restløbetid op til 1 år henføres også normalt til rækken af pengemarkedsprodukter. Nationalbankens indskudsbeviser er nulkuponpapirer med løbetid på 7 dage, der udstedes af Nationalbanken som led i pengepolitikken. Indskudsbeviser kan kun handles indbyrdes mellem de pengepolitiske modparter. Handlen indebærer ikke kreditrisiko, da fordringer på Nationalbanken er risikofrie. Der er kun en meget begrænset interbank-handel med indskudsbeviser, 12 mio. kr. dagligt i gennemsnit i 29. Det afspejler, at de primært handles med Nationalbanken. Rentederivater Korte renteswaps kaldes også Tomorrow/Next Interest Rate Swap (T/N IRS) eller Cita (Copenhagen Interest T/N Average). Der byttes en variabel rente (T/N-renten) mod en fast rente, som fastsættes ved aftalens begyndelse. Aftalen kan indgås på standardiserede løbetider mellem 1 og 12 måneder. Ved aftalens udløb afregnes forskellen mellem den aftalte faste rente og T/N-renten gennem aftaleperioden. FRA (Forward Rate Agreement) er en aftale om forrentning af en fiktiv hovedstol i en på forhånd aftalt fremtidig periode til en på forhånd aftalt rentesats. Ved begyndelsen af den fremtidige periode foretages afregning af et beløb, der svarer til at anvende forskellen mellem den aftalte referencerente (Cibor), jf. boks 2, side 126, og den aftalte FRA-rente på den fiktive hovedstol. Hvis fx et pengeinstitut ønsker at være sikker på at kunne opnå finansiering i en fremtidig periode til en rente, som det kender i dag, FRArenten, kan det købe en FRA nu og optage et lån til Cibor i den fremtidige periode. Renteoption er en aftale, som giver den ene part ret, men ikke pligt til at modtage eller betale en bestemt rente i en fremtidig periode på en aftalt hovedstol. Anm.: Se Danmarks Nationalbank (29) for mere information om produkterne i pengemarkedet. Omsætningen i ud- og indlån adskiller sig fra hinanden, jf. figur 3. Det afspejler, at T/N-stillerne indberetter deres samlede omsætning med andre pengeinstitutter og ikke kun omsætningen ved handel med de øvrige T/N-stillere. Den større omsætning i indlån kan bl.a. være udtryk for stor interesse for at placere i kroner fra udenlandske banker, der ikke indgår i kredsen af T/N-stillere.

5 121 OMSÆTNING I UD- OG INDLÅN I 21 Figur 3 Mia. kr Udlån Deposits FX swaps Repoer Indlån Anm.: Daglig gennemsnitlig omsætning i april 21. På basis af fordelingen af omsætningen på løbetider skønnes det samlede udestående udlån i kroner til 562 mia. kr. i april 21 fordelt med 19 mia. kr. i deposits, 193 mia. kr. i repoer og 351 mia. kr. i FX swaps. 1 Omsætning fordelt på produkter Den overvejende del af den samlede omsætning i ud- og indlån omkring to tredjedele er på sikret basis, jf. figur 3. I euroområdet er andelen højere omkring 79 pct. FX swaps står for næsten halvdelen af den samlede omsætning i kasseprodukterne. Den resterende del deles nogenlunde ligeligt mellem deposits og repoer på udlånssiden, mens deposits fylder mere på indlånssiden. Andelen af usikrede udlån er faldet i forhold til 27 til fordel for sikrede udlån i form af repoer. Omsætning fordelt på løbetider Den overvejende del af omsætningen foregår i dag til dag-markedet, der på udlånssiden står for 6 pct. af omsætningen, jf. figur 1, højre side. For deposits er denne andel på 85 pct. Dag til dag-markedets andel af det samlede depositmarked i 21 er på størrelse med andelen før 26, jf. figur 2. 1 Udeståendet er skønnet ved at antage, at der hver handelsdag indgås handler fordelt på løbetider svarende til omsætningsfordelingen i pengemarkedsundersøgelsen, og at den gennemsnitlige løbetid for handlerne svarer til midtpunktet i de enkelte løbetidssegmenter. For repoer, hvor løbetiden kun er opdelt på dag til dag-omsætninger og øvrig omsætning i 21, er det antaget, at den gennemsnitlige løbetid på den øvrige omsætning er den samme som i 27.

6 122 OMSÆTNING I DEPOSITS I 27 OG 21 FORDELT PÅ LØBETIDER Figur 4 Mia. kr Dag til dag 2 dage - 1 uge 1 uge - 1 måned 1 måned - 1 år Anm.: Gennemsnitlig daglig udlånsomsætning i april. I 27 er "2 dage - 1 uge" 2-6 dage, "1 uge - 1 måned" er 7 dage - 33 dage, og "1 måned - 1 år" er 34 dage - 1 år. I pengemarkedsundersøgelsen for 21 svarer "2 dage - 1 uge" til 2-7 dage, "1 uge - 1 måned" til 8 dage - 31 dage, og "1 måned - 1 år" til 32 dage dage. Markedet for usikrede udlån med løbetider længere end 1 uge er meget begrænset og stort set ikke-eksisterende for løbetider længere end 1 måned, jf. figur 4. I 27 var der en vis omsætning i løbetidssegmentet fra 1 uge til 1 måned, mens der også dengang stort set ikke var omsætning i længere løbetider. I euroområdet sker en større del af omsætningen i deposits med løbetider over 1 måned. 1 Koncentration i pengemarkedet Omsætningen i pengemarkedet er koncentreret på få pengeinstitutter. En tredjedel af institutterne i pengemarkedsundersøgelsen for 21 stod for 75 pct. af udlån via deposits, repoer og FX swaps, jf. figur 5. I 27 var dette tal omkring 9 pct. Udlånsomsætningen er dermed blevet lidt mindre koncentreret på pengeinstitutterne. Samme udvikling ses i markedet for usikrede udlån, hvor koncentrationen dog stadig er høj. En tilsvarende koncentration ses i euroområdets usikrede pengemarked, jf. ECB (29). 1 Omsætningen i april 21 for Danmark og i 2. kvartal 29 for euroområdet sammenlignes. Omsætningen med en løbetid over 1 måned udgør omkring 2 pct. af den samlede omsætning i deposits i euroområdet, mens andelen er,1 pct. i Danmark.

7 123 LORENZ-KURVE AF KONCENTRATION I PENGEMARKEDETS UDLÅN Figur 5 Pct. af omsætning Lige fordeling Pct. af pengeinstitutter Udlån i alt i 21 Udlån i alt i 27 Usikrede udlån i alt i 21 Usikrede udlån i alt i 27 Anm.: Baseret på omsætning i april 27 og 21. Omsætning i korte renteswaps For rentederivater er der indsamlet data for omsætningen i korte renteswaps. 1 Den gennemsnitlige daglige omsætning er omkring 3 mia. kr. Den forholdsvis begrænsede omsætning skal ses i lyset af den danske fastkurspolitik, der betyder, at det er blevet almindeligt at benytte euromarkedet til at styre renterisici på korte kronepositioner via rentederivater i euro. De korte renteswaps er typisk handlet på kontrakter med løbetider på 3 måneder. RENTEUDVIKLING PÅ PENGEMARKEDSPRODUKTER Rentedannelsen i pengemarkedet danner basis for renterne i det øvrige finansielle system. Et velfungerende pengemarked understøtter gennemslaget af Nationalbankens renteændringer til det øvrige finansielle system. Renterne i pengemarkedet afspejler aktuelle og forventede pengepolitiske renter, jf. figur 6. Desuden afhænger niveauet for renterne bl.a. af produktet og løbetiden. 1 Disse renteswaps kaldes også Cita'er (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average). Ud over korte renteswaps er FRA'er (Forward Rate Agreement) den vigtigste type rentederivater på det danske pengemarked. Omsætningen af FRA og renteoptioner belyses nærmere i den internationale undersøgelse af valuta- og derivatmarkederne, som koordineres af Bank for International Settlements, BIS. Undersøgelsen gennemføres hvert tredje år, senest i april 21.

8 124 UDVALGTE PENGEMARKEDSRENTER OG PENGEPOLITISKE RENTER Figur 6 Pct T/N-renten 3-måneders Cibor Nationalbankens udlånsrente 3-månders-renten i T/N-renteswap Indskudsbevisrenten Anm.: T/N-renten er 5 dages glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Nationalbank og Reuters. Der fastsættes dagligt to typer referencerenter for pengemarkedet, henholdsvis T/N-renten og Cibor. T/N-renten er referencerente for det usikrede dag til dag-marked. Den beregnes som den omsætningsvægtede gennemsnitsrente for faktiske forretninger. Cibor fastsættes på baggrund af stillede, men ikke nødvendigvis handlede, satser fra primære markedsdeltagere i pengemarkedet for kroner. Cibor er en referencerente for usikrede kroneudlån med løbetider fra 1 uge op til 12 måneder og er i familie med Libor (London Interbank Offered Rate), Euribor (Euro Interbank Offered Rate), Stibor (Stockholm Interbank Offered Rate) mfl. De enkelte pengeinstitutter er ikke forpligtede til at handle til de renter, de stiller. Cibor og T/N-renten er nærmere beskrevet i boks 2. Med krisen, der begyndte i august 27, er Cibor øget markant i forhold til tilsvarende sikrede renter på alle løbetider. Det skyldes bl.a. øget modparts- og likviditetsrisiko, som betød, at pengeinstitutterne krævede en højere rente i deres usikrede udlånsforretninger, jf. Ejerskov (29) og Kjærgaard og Skjærbæk (28). Spændet mellem usikrede og sikrede 3-måneders-renter har i Danmark siden begyndelsen af 29 ligget højere end det tilsvarende spænd i en række lande, jf. figur 7. Cibor-stillerne har været forholdsvis enige om niveauet for Cibor siden midten af 29, jf. figur 8. Det skal dog også ses i lyset af de lave absolutte renteniveauer. Cibor og T/N-renten danner grundlag for mange låneaftaler og finansielle kontrakter og er dermed tæt forbundet med husholdningers og

9 125 SPÆND MELLEM USIKREDE OG SIKREDE 3-MÅNEDERS-RENTER I UDVALGTE LANDE Figur 7 Procentpoint 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Anm: Kilde: Danmark Sverige Euroområdet USA Storbritannien Usikrede renter for Danmark, euroområdet, USA, Storbritannien og Sverige er henholdsvis Cibor, Euribor, Libor, Libor og Stibor. Sikrede renter er 3-måneders-renten i en renteswap med dag til dag-renten. Reuters. virksomheders låneomkostninger. I mange variabelt forrentede låneaftaler fastsættes renten som Cibor plus et tillæg, der afhænger af den individuelle kreditrisiko samt forhandlingsevne. Fx danner Cibor grundlag for variabelt forrentede realkreditobligationer for i alt 385 mia. kr., FORSKEL MELLEM HØJESTE OG MINDSTE STILLEDE SATS FOR 3-MÅNEDERS CIBOR Figur 8 Basispoint

10 126 T/N-RENTEN OG CIBOR Boks 2 T/N-renten (Tomorrow/Next-renten) er baseret på faktiske kroneudlån med 1 dags løbetid begyndende fra den efterfølgende bankdag. Kredsen af T/N-indberettere består af 11 pengeinstitutter, og de indberetter gårsdagens faktiske omsætning og gennemsnitsrente til Nationalbanken. Nationalbanken beregner den omsætningsvægtede gennemsnitsrente, som offentliggøres dagligt kl. 12. Cibor (Copenhagen Interbank Offered Rate) er en reference på renten for kroneudlån uden sikkerhed med løbetider fra 1 uge op til 12 måneder til et kreditværdigt pengeinstitut (en såkaldt primebank). Cibor beregnes på baggrund af stillede satser fra otte inden- og udenlandske pengeinstitutter. Cibor-satserne skal afspejle stillernes opfattelse af et så realistisk renteniveau som muligt, men de er ikke nødvendigvis udtryk for handlede satser. Handelsgrundlaget bag fastsættelsen af Cibor er meget begrænset, jf. pengemarkedsundersøgelsen. Cibor-stillerne er organiseret i regi af Finansrådet. De nærmere regler for Cibor findes på Finansrådets hjemmeside. Hver Cibor-stiller indberetter dagligt til Nationalbanken 14 satser for lån med forskellige løbetider. Cibor for en given løbetid beregnes som et gennemsnit af de stillede satser efter frasortering af den højeste og den laveste sats. Cibor-renter offentliggøres dagligt kl. 11 sammen med de enkelte stilleres satser. Euribor (Euro Interbank Offered Rate), som anvendes for euroområdet, afspejler ligesom Cibor udlånsrenten. For USA og Storbritannien anvendes Libor (London Interbank Offered Rate), der ikke afspejler udlånsrenten, men derimod renteniveauet, som indberetteren kan låne til i interbank-markedet. 1 Cibor- og T/N-satser kan læses på Finansrådets hjemmeside, og Nationalbankens hjemmeside, svarende til 17 pct. af den totale udestående mængde realkreditobligationer. 1 Hovedparten af disse er knyttet til 3- og 6-måneders Cibor. LITTERATUR Danmarks Nationalbank (29), Pengepolitik i Danmark. ECB (29), Euro Money Market Survey, september. Ejerskov, Steen (29), Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal. Kjærgaard, Morten og Katrine Skjærbæk (28), Cibor, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal. 1 Baseret på tal fra maj 21.

Kvartalsoversigt - 1. kvartal Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen

Kvartalsoversigt - 1. kvartal Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen 47 Cibor Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen INDLEDNING Copenhagen Interbank Offered Rate, Cibor, har, ligesom andre internationale pengemarkedsreferencerenter som Libor og Euribor,

Læs mere

Det danske pengemarked ved lave renter

Det danske pengemarked ved lave renter 9 Det danske pengemarked ved lave renter Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken foretager årligt

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Det danske pengemarked

Det danske pengemarked 23 Det danske pengemarked Anders Mølgaard Pedersen, Økonomisk Afdeling, og Michael Sand, Handelsafdelingen INDLEDNING Artiklen beskriver det danske pengemarked og dets udvikling de seneste år. Ud over

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Omsætning på valuta- og derivatmarkederne i april 2001

Omsætning på valuta- og derivatmarkederne i april 2001 59 Omsætning på valuta- og derivatmarkederne i april 200 Tina Christoffersen og Martin Seneca, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken har gennemført en undersøgelse af omsætningen i april 200 på

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET

SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET Af Jonas Lundgaard Christensen, Palle Bach Mindested, Bank- og Markedsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten på det

Læs mere

Valuta- og derivatmarkederne i 2007

Valuta- og derivatmarkederne i 2007 117 Valuta- og derivatmarkederne i 27 Rune Egstrup og Birgitte Damm Fischer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Omsætningen på såvel det danske som det globale valutamarked er steget kraftigt.

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R

K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R N O T A T K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R TOMORROW NEXT INTEREST RATE SWAP T/N IRS i danske kroner 1. april

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED

DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED 216 DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED 216 UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen 87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,

Læs mere

Redegørelse om CIBOR. (Copenhagen Inter Bank Offered Rate)

Redegørelse om CIBOR. (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) Redegørelse om CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) REDEGØRELSE OM CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) INDHOLD Resumé...3 Indledning...7 1. Historik...9 2. Hvad er CIBOR... 12 a)regelgrundlag...

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Supplerende referencerente på det danske pengemarked

Supplerende referencerente på det danske pengemarked Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 273 Offentligt Supplerende referencerente på det danske pengemarked KONKLUSION Nationalbanken nedsatte i begyndelsen

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Figur 1: MFI-renter på kortfristede indlån og en sammenlignelig markedsrente (I pct. p.a.; renten på nye forretninger)

Figur 1: MFI-renter på kortfristede indlån og en sammenlignelig markedsrente (I pct. p.a.; renten på nye forretninger) - 4 - Figur 1: MFI-renter på kortfristede indlån og en sammenlignelig markedsrente (I pct. p.a.; renten på nye forretninger) 2,5 1,5 0,5 Husholdninger, indlån på anfordring Husholdninger, tidsindskud med

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 13.

DANMARKS NATIONALBANK 13. RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 13. SEPTEMBER 217 NR. 6 MONETÆRE OG FINANSIELLE TENDENSER SEPTEMBER 217 Stabil krone og få interventioner Kronen har de seneste seks måneder været stabil på et niveau, der

Læs mere

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune - Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet den 2. september 2016 Indhold Ordforklaring Kommentarer

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Gennemslaget fra Nationalbankens renter til bankernes detailrenter

Gennemslaget fra Nationalbankens renter til bankernes detailrenter Kvartalsoversigten - 2. kvartal 2007 23 Gennemslaget fra Nationalbankens renter til bankernes detailrenter Maria Carlsen, Økonomisk Afdeling og Charlotte Franck Fæste, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG

Læs mere

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN KORT OM BANK BROKERS VORE KLIENTERS FINANSIELLE UDFORDRINGER ER VORES OMDREJNINGSPUNKT 2 VORES TILBUD Vi sikrer, at I har de rigtige

Læs mere

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Nationalbankens 3-årige udlån Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 212 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Agenda Seneste tiltag Baggrund ECB s 3-årige LTRO Vilkår for Nationalbankens

Læs mere

Produkter i Alm. Brand Bank

Produkter i Alm. Brand Bank Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Penge- og valutamarkedet under krisen

Penge- og valutamarkedet under krisen 67 Penge- og valutamarkedet under krisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Carina Moselund Jensen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Undersøgelse af valutamarkedet og markederne for afledte finansielle instrumenter i 1998

Undersøgelse af valutamarkedet og markederne for afledte finansielle instrumenter i 1998 24 Undersøgelse af valutamarkedet og markederne for afledte finansielle instrumenter i 1998 v/fhv. vicedirektør Henning Dalgaard Danmarks Nationalbank har i foråret 1998 gennemført en undersøgelse af det

Læs mere

Årsrapportering 2015 CIRR Renteudligningsprogram

Årsrapportering 2015 CIRR Renteudligningsprogram Årsrapportering 2015 CIRR Renteudligningsprogram DRØFTELSE AFGØRELSE ORIENTERING 11.04.2016 Indstilling til bestyrelsen BESTYRELSESMØDE DEN 11. maj 2016 MØDETS SAGSNUMMER 2016-02.02.03/3 DAGSORDENSPUNKT

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Danske realkreditobligationer under den finansielle uro

Danske realkreditobligationer under den finansielle uro Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 51 Danske realkreditobligationer under den finansielle uro Carsten Andersen, Handelsafdelingen og Claus Johansen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING I

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

DB CAPPED FLOATER 2019

DB CAPPED FLOATER 2019 DB C A PPED F LOAT ER 2019 2 DANSKE BANK DANSKE BANK 3 DB CAPPED FLOATER 2019 Danske Bank tilbyder nu en obligation med variabel rente og en løbetid på 5 år kaldet DB Capped Floater 2019. Obligationen

Læs mere

NEGATIVE RENTER PÅ REALKREDITLÅN. Arbejdsgruppen om negative renter på realkreditlån

NEGATIVE RENTER PÅ REALKREDITLÅN. Arbejdsgruppen om negative renter på realkreditlån NEGATIVE RENTER PÅ REALKREDITLÅN Arbejdsgruppen om negative renter på realkreditlån APRIL 2015 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 2. Renteudviklingen... 4 2.1 Pengepolitiske renters gennemslag på realkreditrenter...

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Penge og Kapitalmarkedet

Penge og Kapitalmarkedet Penge og Kapitalmarkedet Kapitel 6 Konsekvenser af liberalisering af kapitalmarkederne Liberalisering af kapitalbevægelser lovreguleringer transaktionsomkostninger Renteudvikling tilnærmet Meget store

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Pengeinstitutternes renter

Pengeinstitutternes renter 9 Pengeinstitutternes renter Brian Liltoft Andreasen, Kapitalmarkedsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Økonomisk Afdeling og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken

Læs mere

Udsteder og hæftelsesgrundlag. er optaget til handel (noteret) på et eller flere regulerede markeder for værdipapirhandel.

Udsteder og hæftelsesgrundlag. er optaget til handel (noteret) på et eller flere regulerede markeder for værdipapirhandel. Obligationsvilkår Udsteder og hæftelsesgrundlag 1 Obligationerne udstedes af Nykredit Realkredit A/S (herefter Nykredit). Obligationerne udstedes ud af kapitalcenter E. Nykredit og kapitalcenter E hæfter

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

Finansiel politik Udkast

Finansiel politik Udkast GLOSTRUP KOMMUNE Finansiel politik Udkast Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Likviditetsstyring og aktivportefølje 4.1 Modpartsrisici 5. Ansvarlig / etisk investeringspolitik

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i Nyt i forhold til økonomisk-statistiske begreber DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 25. oktober 2013 Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber Ordbogens formål er at forklare fagudtryk

Læs mere

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet - Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet DKK 1.6 1.4 1.2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 September 2015 Forventningen til renteniveauet om 1 år Nu Grafen viser swapkurven

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Din virksomhed påvirkes af bevægelser på rentemarkedet. Nordea Markets tilbyder skræddersyede

Læs mere

Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter

Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter 45 Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter Steen Ejerskov, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Smidig finansiering mellem bankerne i pengemarkedet er en

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Bilag. Til redegørelse om CIBOR

Bilag. Til redegørelse om CIBOR Bilag Til redegørelse om CIBOR BILAG 1 B ILAG 1 Regler for fastsættelse af CIBOR CIBOR er den rentesats, hvortil et pengeinstitut er villig til at udlåne danske kroner for en periode af 1 uge, 2 uger,

Læs mere

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål... 2 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning...

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd. 30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Kvartalsrapport juli 2009 Faxe Kommune

Kvartalsrapport juli 2009 Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 29 Faxe Kommune Anbefalinger: Faxe Kommune har en lav gennemsnitlig rente og en passende varighed på porteføljen. Med de nuværende renteforventninger vurderes porteføljesammensætningen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld 23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende

Læs mere

Obligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag

Obligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag Obligationsvilkår Udsteder og hæftelsesgrundlag 1 Obligationerne udstedes i Kapitalcenter D i fælleshæftende serier med fælles seriereservefond. Nykredit og serierne i kapitalcenter D hæfter for forpligtelser

Læs mere

Tale til Finansrådets årsmøde 5. december 2007 Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Tale til Finansrådets årsmøde 5. december 2007 Nationalbankdirektør Nils Bernstein Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 17 Offentligt Må ikke offentliggøres før talen er holdt den 5. december 2007 kl. 12.00 Det talte ord gælder Tale til Finansrådets årsmøde 5. december

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af likviditet (LI 01-13) for pengeinstitutter

Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af likviditet (LI 01-13) for pengeinstitutter 27. oktober 2010 Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af likviditet (LI 01-13) for pengeinstitutter Indberetning skal ske månedsvis 15 arbejdsdage efter månedsudløb af alle gruppe

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

Handelsgennemsigtighed og velfungerende markeder. Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet

Handelsgennemsigtighed og velfungerende markeder. Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet Handelsgennemsigtighed og velfungerende markeder Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet Dagsorden Hvorfor er vi her i dag? Nye EU-regler om handelsgennemsigtighed Finanstilsynet kan give fritagelser Målet

Læs mere

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009 6. januar 2010 Finansiel strategi - rapportering pr. 31. december 2009 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 12. marts 2009

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 12. marts 2009 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S 12. marts 2009 Ændring i Endelige vilkår til prospekt for udbud af særligt dækkede obligationer i Nykredit Realkredit A/S, kapitalcenter E, i serie 31E (variabelt forrentede

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Risk & Cash Management. 1. marts 2013. Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose 15. februar 2013

Risk & Cash Management. 1. marts 2013. Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose 15. februar 2013 1. marts 2013 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose 15. februar 2013 Rentemarkedet DKK siden november og frem over Vores forventning til renteniveauet om 1 år NU November 2012

Læs mere

Finansierings- og rentemøde

Finansierings- og rentemøde Finansierings- og rentemøde onsdag, den 7. oktober 2015 v/ Jørgen Thorø, KHL Kort og lang rente siden 1998 Råvareakties op- og nedtur Økonomisk udvikling i Danmark Den absolutte rentebund

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Obligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag. Obligationernes anvendelse og udstedelsestidspunkt

Obligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag. Obligationernes anvendelse og udstedelsestidspunkt Obligationsvilkår Udsteder og hæftelsesgrundlag 1 Obligationerne udstedes af Nykredit Realkredit A/S (herefter Nykredit). Obligationerne udstedes i Kapitalcenter D i fælleshæftende serier med fælles seriereservefond.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 6.

DANMARKS NATIONALBANK 6. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede

Læs mere

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere