Sæt ord på din rejse gode råd om formidling, der virker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sæt ord på din rejse gode råd om formidling, der virker"

Transkript

1 Sæt ord på din rejse gode råd om formidling, der virker DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

2 Om forfatterne Lisbeth Pilegaard (f. 1968) er sektionsleder i international afdeling på norsk Flyktninghjelps hovedkontor i Oslo. Hun er uddannet i retorik fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet som Flyktninghjelpens regionale repræsentant i Afghanistan, Iran og Pakistan samt ledet nødhjælpsprogrammer i blandt andet Østafrika og på Balkan for blandt andre Dansk Flygtningehjælp. Lars Michael Sørensen (f. 1966) er freelance netjournalist og konsulent (www.lmsoren.dk). Han har arbejdet med formidling på nettet siden 1996 blandt andet som onlineredaktør på PC World, webmaster i Falck Danmark og Dansk Røde Kors Asylafdeling. Han har desuden været med til at oversætte Google til dansk. Lars Michael Sørensen underviser blandt andet i at bygge brugervenlige websteder. David Trads (f. 1967) er lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Han er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent i Moskva og Latinamerika for Jyllands-Posten, været indlandsredaktør på Radioavisen, redaktionschef på metroxpress og journalistisk chefredaktør på dagbladet Information.

3 Indholdsfortegnelse 1. Hvad skal du formidle? 7 2. Hvordan kommer du igang? Skriftlig formidling Skriv til nettet Mundtlig formidling foredrag eller tale Radio, der fænger Fotografering og dvdoptagelser Udstilling Litteratur og links 91

4 Hvad skal formidling gøre godt for? Selvom afrikanerne altid er sultne og bor i lerklinede hytter og sover på en sivmåtte på gulvet, er de glade og tilfredse. Asiaterne er altid hjælpsomme og pligtopfyldende arbejdsheste, der ikke drømmer om andet end at gøre deres arbejdsgivere glade. Mænd i Mellemøsten er alle muslimske fundamentalister, der undertrykker deres koner. Vi kender dem kun alt for godt, de stereotype billeder af, hvordan andre mennesker lever og opfører sig. Når du har været ude at rejse, vil du opleve, at verden ikke altid ser ud sådan, som vi forestiller os herhjemme. Du vil se, at det er muligt at leve på andre måder på godt og ondt. Det budskab er vigtigt at formidle til dem, der måske ikke selv har haft mulighed for at rejse ud og opleve en anden kultur på tæt hold. Ved at fortælle andre om dine oplevelser kan du nemlig være med til at ændre andres billeder af, hvordan mennesker i andre lande lever. Når du skal formidle dine oplevelser, skal du altid forsøge at sætte dig i tilhørernes sted. Prøv at huske tilbage på, hvor meget du eller dine venner vidste om det land, du skulle besøge, før du tog af sted. Dit publikum ved sandsynligvis det samme eller mindre, end du vidste. Derfor er det meget vigtigt, at du tager udgangspunkt i dem og ikke dig selv. Denne bog handler om formidling, om at blive god til at fortælle andre, hvad du har oplevet. Gennem otte kapitler får du tips og ideer til, hvordan du kan skrive gode artikler, holde spændende foredrag, tage skarpe, beskrivende billeder og meget andet. Bogen henvender sig både til dig, der er på vej ud at rejse, og til dig, der er kommet hjem efter en oplevelsesrig tur. Vigtigst er det, at du har noget på hjertet, resten er bare et spørgsmål om at gribe det rigtigt an det får du masser af gode ideer til i bogen. God fornøjelse! Sæt ord på din rejse 5

5

6 Kapitel 1 1. Hvad skal du formidle?

7

8 Hvad skal du formidle? Kapitel 1 De bedste fortællinger er dem, hvor tilhørerne tænker: Bare det var mig eller Godt det ikke er mig. Derfor kan det være både sjovt og lærerigt for dit publikum at høre om de oplevelser, der måske var ubehagelige, da de skete, men som bagefter fortæller noget om forskellige kulturers måde at opfatte verden på. Et meget brugt, men også sigende eksempel er opfattelsen af tid. I Danmark bliver vi utålmodige og irriterede, hvis bussen eller toget er et par minutter forsinket. Vi kigger på uret og sender indforståede blikke til hinanden om, hvor håbløs den offentlige transport er. I mange af verdens fattigste lande er der en helt anden opfattelse af tid. Som en zambier en gang sagde til en dansk u-landsfrivillig, der på anden time ventede utålmodigt på bussen: Er nogen i din familie da syg? Nej, svarede danskeren, jeg skal bare ind til byen. Nå, så kan du da godt slappe af, svarede zambieren. Du kan bruge kulturmødet effektivt som fortællemiddel. Tænk fx tilbage på lignende situationer, som du selv har oplevet. Skriv dem ned i punktform og brug dem til at understrege dine pointer og til at krydre din fortælling med. Virkeligheden eller sandheden Du opnår den største virkning og troværdighed ved at tage udgangspunkt i dine egne oplevelser. Hvis du holder dine egne værdier og de uskrevne regler i dit samfund op mod de værdier og uskrevne regler, der var i det land, du besøgte, har du et godt udgangspunkt for en god fortælling. Din fortælling er en personlig beretning om det, du har oplevet. Alt det, du har set og været med til, ved du med sikkerhed, har fundet sted. Det er din virkelighed, men det er ikke nødvendigvis sandheden. Fordi du har set et barn stjæle fra et andet barn i en landsby i Indien, er ikke alle indiske børn tyve. Lad være med at generalisere, men fortæl hvad du har oplevet, og lad tilhørerne drage deres egne konklusioner. Sæt ord på din rejse 9

9 Kapitel 1 Hvad skal du formidle? Brug tid på at give publikum nogle billeder af det sted, du har besøgt. I journalistik kalder man det: Don t tell it. Show it. Du kan sige: Køkkenet hos den familie, jeg boede hos, var meget beskidt. Men du kan også sige: Der var et åbent ildsted i køkkenet, og på grund af røgen var hele den ene væg helt sodet til. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad beskidt og rent er. Derfor er det bedre at fortælle, hvordan der rent faktisk så ud, og så lade publikum danne deres egne billeder. At udfordre fordommene God formidling skifter mellem overraskende forskelligheder og betryggende ligheder. Derfor er det en god ide at spille på tilhørernes forestillinger om, hvordan verden ser ud. Det kan du gøre ved at tage udgangspunkt i dine egne fordomme. Du kan fx fortælle en tilsyneladende helt almindelig hverdagshistorie, som alle kan identificere sig med, men som har en overraskende pointe. For nogle år siden besøgte en gruppe zambiske kvinder København. Efter nogle dage bemærkede den ene af kvinderne, at hun var overrasket over, hvor mange blinde der var i Danmark. Hendes danske værter havde ikke bemærket, at der var flere blinde i byen end normalt. Jo, ser der kommer en hel gruppe, sagde kvinden og pegede på en gruppe kvinder med stavgangsstave, der var ude og motionere. Prøv at komme i tanke om lignende situationer fra din rejse. Du har sikkert også oplevet, at du dannede dig dine egne billeder af det, du så, og så viste det sig i virkeligheden at handle om noget helt andet. Det er en god måde at få andre til at tage deres egne fordomme op til revision på. Gør dig forståelig Der kan let opstå misforståelser, når mennesker kommunikerer med hinanden. I det daglige har vi mulighed for at rette op på misforståel- 10 Sæt ord på din rejse

10 Hvad skal du formidle? Kapitel 1 serne, men når du skal formidle dine oplevelser til mange mennesker, får du sjældent mulighed for at gøre skaden god igen. Uanset om du holder foredrag, skriver eller laver en udstilling, har du kun én chance. Derfor gælder det om at ramme rigtigt første gang. Det kan du gøre ved at forberede dig godt fx ved altid at prøve din fortælling af på din veninde, din far, din bror eller en helt anden. Hvis de forstår dit budskab, vil de fleste andre sikkert også gøre det. Derudover må du ikke være indforstået. Undgå fx at bruge vendinger som enhver ved jo, det siger sig selv eller som bekendt var der for nylig. De fleste danskere ved ikke særligt meget om udviklingslande. Derfor kan du som udgangspunkt ikke forvente, at folk kender noget til dit emne. Du kan tjekke, hvor meget andre ved om det land, du har besøgt, ved at bruge nabolandet som eksempel. Ved du lige så meget om det land? Det gør du sikkert ikke. Hvor meget tror du så andre danskere ved? Endelig skal du finde en balance mellem de morsomme historier og det reelle indhold. Humor kan være en god måde at fange publikum på, men du skal kunne mere end det. Det er ikke nok at formidle alle de hyggelige stunder, alle festerne eller fortælle om alle de venlige mennesker, du har mødt. Hvis du tegner et alt for idyllisk billede, bliver din fortælling utroværdig, og du får måske sværere ved at få dit budskab igennem. Brug anekdoter Anekdoten er en lille kort fortælling fra det virkelige liv, og den er god at bruge som fortællemiddel. Anekdoten har en indledning, en handling og en pointe, og så tager den ofte udgangspunkt i dagligdagssituationer, skaber nærvær og gør det lettere at forstå komplicerede forhold. De anekdoter, du selv har med hjem fra din rejse, er sikkert histo- Sæt ord på din rejse 11

11 Kapitel 1 Hvad skal du formidle? rier, du har fortalt mange gange til andre. Ofte er det oplevelser, der var ubehagelige, da du oplevede dem, fx dengang vi blevet taget af politiet og måtte betale for at slippe fri, eller dengang jeg opdagede, at det, jeg sad og spiste, var fårehjerne. Som hovedregel kan du forvente, at hvis dine venner, bekendte eller familie synes historien er sjov, interessant, perspektiv- eller lærerig, så vil et bredere publikum gøre det samme. Andre små historier fra hverdagen i det land, du besøgte, er også guld værd. Hvad koster en kop kaffe for en namibier? Hvad koster den for en dansker på en dansk cafe? Brug absolutte tal, men sammenlign også prisen med namibierens og danskerens løn. Sammenligningerne hjælper dit publikum med at forholde sig til det, du fortæller. Formidling, der rykker God formidling flytter meninger og giver perspektiv. Det kan du bidrage til ved at lade alle komme til orde i din fortælling også dem, der ikke var venlige og imødekommende, og dem, der ikke passer ind i dine forestillinger om, hvordan verden burde se ud. Fortæl din historie, som du oplevede den. Ved at supplere alle de positive indtryk med de ubehagelige eller frustrerende oplevelser giver du et varieret og måske mere reelt billede af virkeligheden. Din formidling må gerne skabe debat, og det sker kun, hvis du rykker ved dit publikums fasttømrede forestillinger om verden. 12 Sæt ord på din rejse

12 Kapitel 2 2. Hvordan kommer du igang?

13

14 Hvordan kommer du igang? Kapitel 2 En avisredaktør sagde engang, at den bedste reportage er den, hvor læseren efter af have læst historien, udbryder: Det kunne jeg da let selv have skrevet!. Men det kunne de færreste, for det er en svær disciplin at lave enkel, lettilgængelig formidling. Det kræver meget arbejde at finde de præcise og mest beskrivende ord for en god pointe. Du vil opdage, at de historier, der er blevet trivielle og hverdagsagtige for dig, netop der dem, som tilhørerne bedst kan lide at høre. Derfor er kunsten også at være nærværende og til stede i historierne også selvom det er en historie, du har fortalt mange gange. På den måde fanger du dit publikum, fordi du bringer det fjerne, eksotiske, tragiske og morsomme tæt ind på livet af dem. Stil spørgsmål Når du skal bestemme dig for, hvad du vil formidle, er det godt at begynde med at huske tilbage på en ganske almindelig dag i det land, du besøgte. Noter en hel dags hændelser ned på stykke papir. Intet er for småt. Alt kan sikkert bruges på en eller anden måde i din formidling. Hjælp hukommelsen på vej ved fx at spørge dig selv: Hvordan så mit soveværelse ud? Havde jeg en seng, en madras, en dyne? Boede der andre end mig på værelset? Var der en dør, der kunne låses? Hvad tid stod jeg op? Hvem vækkede mig og hvordan? Hvad spiste jeg til morgenmad? Cornflakes? Hvedegrød? Kaffe? Bønner? Var der husdyr der, hvor jeg boede? Købte familien ind i supermarkedet? Købte de ind på markedet? Var de selvforsynende? Hvad lavede jeg efter morgenmaden? Gik på arbejde? Arbejdede i marken? Gik i skole? Fortsæt selv listen af spørgsmål. Det kan godt være svært at komme i Sæt ord på din rejse 15

15 Kapitel 2 Hvordan kommer du igang? gang. Derfor er det en god ide at bruge noget tid på at rejse tilbage til din gamle hverdag og finde alle detaljerne frem fra hukommelsen. På den måde kan du bedre huske alle dine oplevelser. Begynd at udvikle ideer Journalister taler om at ideudvikle eller brainstorme, når de går i gang med at sætte alle brikkerne fra en oplevelse eller begivenhed sammen. Det handler om at få sat sine oplevelser i system og derefter at få sat nogle konkrete billeder på indtrykkene. Når du har gjort det, skal du beslutte dig for, om du vil holde et foredrag, skrive artikler, lave en fotoudstilling eller noget helt andet. Den amerikanske forfatter Ernest Hemmingway har en gang sagt, at for at beskrive en enkelt drukscene ordentligt i en roman var han nødt til selv at tage mindst ti mega-drukture. Det samme gælder for dig, om end du måske skal gå knap så dramatisk til værks! Du skal vide meget mere end det, du vil fortælle. Kun på den måde kan du vælge de bedste og mest interessante vinkler og historier ud. Og du skal vælge, for der er ikke noget mere kedsommeligt end de endeløse opremsninger, hvor du aldrig kommer i dybden, og hvor der ikke er nogen pointe. Hvis du koncentrerer dig om to-tre emner, kan du bedre gå ind i historierne og skabe levende fortællinger fra din rejse. Du kan læse mere om ideudvikling i kapitel 5. Få styr på oplevelsen Find alle dine notater, dagbogsnoter, postkort, billeder, udklip, gamle aviser, breve og lignende frem. Spørg din familie, kæreste og venner om, hvad de hæftede sig ved, når du skrev eller ringede hjem. Få dem til at hjælpe med at huske, hvilke oplevelser du var mest optaget af, da du kom hjem fra din rejse. Den tid, du bruger på at 16 Sæt ord på din rejse

16 Hvordan kommer du igang? Kapitel 2 gendanne dig billeder fra din rejse, er godt givet ud. Ofte kan det være en enkelt sætning i en kalender eller en dagbog, der får dig til at huske en bestemt oplevelse. Derfor er det en god ide at skrive et par stikord ned hver dag under din rejse, fx Lørdag den 15/4 kl danseundervisning hos Ndala. Tid til at vælge Nu kan du begynde at vælge oplevelser ud og frem for alt at vælge oplevelser fra. Overvej nøje, hvad der kan være interessant for andre. Du kan eventuelt teste nogle historier på familie og venner eller endnu bedre på vennernes venner, for de er måske mere ærlige end din egen familie og venner. Udvælg nu de oplevelser, som, du synes, bedst dækker den historie, du gerne vil formidle. Historien skal være konkret, samtidig med at den fortæller noget mere generelt om en bestemt problemstilling som fx landbrugsudvikling eller demokratisering. Så kan du spæde din historie op med faktaoplysninger om fx, hvilke afgrøder der dyrkes, import/eksport, befolkningstal og bruttonationalprodukt. Skriv stikord til dine oplevelser fx på denne måde: Tv-nyhederne som propaganda: Den dag præsidenten var i Europa. Oplæsning som i gamle dage. Kvinder i traditionelle kjoler. Erklæringer fra premierministeren. Træplantning: Træer forsinket fra Danmark. Ventetiden. Træsorten kunne ikke gro. Mangel på vand. Lokalbefolkningen tog det roligt. Udviklingsarbejderne var sure. Varmen. Træerne, der endelig blev plantet. Sæt ord på din rejse 17

17 Kapitel 2 Hvordan kommer du igang? Den første skoledag: Alle lærere tiltales med hr. og fru. 46 elever i klassen. Alt foregik på spansk. Eftersidning. Skoleuniform. Kun drenge på skolen. To timers frokostpause hver dag. Undervisning til klokken fem. Eksemplerne her er alle mundet ud i foredrag. Udover at historiens handlingsforløb er ret simpelt, er det også muligt at perspektivere ud fra oplevelserne. Du skal nemlig bruge historien som skelet for din formidling. Når skelettet er på plads, kan du fylde andre informationer på. Uddyb oplevelserne Når du har lavet en liste med dine oplevelser, er det tid til at uddybe hvert enkelt punkt. Med udgangspunkt i historien om træplantning kunne du udbygge dine noter på følgende måde: Træplantningsgruppen: Møder andre deltagere. Forbereder arbejdet mange diskussioner. Ventetiden: Hver dag tidligt op for at se, om træerne er kommet. Uendeligt med tid sidder på stationen. Mens vi venter, får vi nye venner. Træsorten kan ikke gro: Da træerne endelig kommer, vil de ikke gro i jorden. Vi må skaffe jord fra en anden by. Mangel på vand: Strålen fra vandslangen er meget svag. Vi må vente på, det regner og samle regnvand i spande. Sådan fortsætter du, til du har uddybet alle sætninger i din oplevelse. Nu har du bygget historiens skelet op over en konkret historie. Derefter kan du kombinere historien med generelle og faktuelle informa- 18 Sæt ord på din rejse

18 Hvordan kommer du igang? Kapitel 2 tioner, inden du lægger dig fast på, i hvilken rækkefølge du vil fortælle historien. Klip historien i stykker Når du har skrevet detaljerne fra din historie ned, er det tid til at klippe de enkelte elementer fra hinanden (Træplantningsgruppen, Ventetiden, Træerne kan ikke gro, Mangel på vand). Derefter placerer du papirstykkerne på bordet, mens du overvejer, hvordan du vil fortælle din historie. Rækkefølgen oven for er næsten kronologisk, men måske giver det en bedre effekt at begynde med slutningen på din historie, hvor du sidder i flyet og tænker tilbage. Eller måske er det mere fængende at tage udgangspunkt i en situation midt i historien, fx hvor du står i marken med 2000 træer og 50 mennesker, der gerne vil hjælpe. Efter du har placeret sedlerne i den orden, du tror, vil fungere bedst, kan du supplere sedlerne med nogle overordnede betragtninger, perspektiver og overvejelser, som du også gerne vil have med. Historien om træplantning kan fx give anledning til også at komme ind på: Udviklingsbistand: Et godt eksempel på, at det er vigtigt at inddrage lokalbefolkningen og de lokale myndigheder i projekter, så man fx kan undgå, at træerne ikke kan gro i jorden. Bæredygtig udvikling: Hvorfor er det vigtigt at plante træer? Fakta om erosion og skovdød. Kulturmødet: Hvad vil det sige at leve i en anden kultur? Hvordan føles det? Bliver man frustreret, gal, ked af det? Hvad sker der, når vi misforstår hinanden? Sæt ord på din rejse 19

19 Kapitel 2 Hvordan kommer du igang? Skriv emnerne ned på små sedler og placer dem under de overskrifter, hvor, du synes, det giver mest mening. Nu har du en god ramme, og historien har taget form. Du ved, hvad du vil fortælle. Næste skridt er at beslutte, hvilken slags formidling du gerne vil lave, og hvilke virkemidler du vil bruge til at understøtte din fortælling. Hvad er jeg bedst til? Nogle elsker at holde foredrag. Nogle improviserer, mens andre gerne vil have skrevet det hele ned. Andre får koldsved bare ved tanken om at skulle stille sig op foran mere end fire mennesker på en gang. For dem fungerer det måske bedre at skrive en artikel eller lave et powerpointshow med lyd, hvor man bare skal trykke på play. Tænk over, hvad du synes, du er bedst til, for det er normalt også det, du føler dig mest tilpas med. Du kan også prøve at spørge andre om, hvad de synes, du er god til. Måske synes du selv, at du er virkelig god til at fortælle morsomme anekdoter, men det kan jo være at dem, der kender dig, har en anden opfattelse. Husk, at du skal formidle for publikums skyld, fordi du har lyst, og fordi du har et budskab. Det er det vigtigt, at du vælger den form for formidling, der fungerer bedst for dig. Det giver det bedste resultat. Hvordan kan jeg understøtte min formidling? Samtidig med, at du tænker over, hvad du er god til, skal du også tænke over, hvilke virkemidler du vil bruge til at understøtte din formidling. Du kan læse om forskellige måder at formidle på senere i bogen, men inden du kommer så langt, er du nødt til at gøre dig nogle overvejelser over dine muligheder. Et klassisk problem er, at de billeder, vi gerne vil vise, simpelthen 20 Sæt ord på din rejse

20 Hvordan kommer du igang? Kapitel 2 ikke er gode nok. Her skulle jeg egentlig have haft et billede af den familie, jeg besøgte, men de billeder blev aldrig til noget. Eller: Det er lidt svært at se traktoren på det her billede, fordi jeg kom til at tage det i modlys, men det er den lille grå plet nederst i hjørnet. Det går ikke! Publikum keder sig, og de glemmer at lytte til historien. Billederne skal være gode, og du skal have et formål med at vise de billeder, du har valgt ud. Hvis du vil fortælle om kvinders forhold i Guatemala, skal du ikke vise blomsterbilleder fra regnskoven, lige meget hvor flotte de er. Hvis du vil skrive en artikel til en avis eller et blad, er det en stor fordel at have gode billeder, der kan supplere historien. Det øger dine chancer for at få artiklen solgt. For at skrive en god artikel skal du desuden have noget på hjertet og gerne med en anden synsvinkel, end den læserne er vant til at møde. Du må også gerne kunne supplere med citater fra folk, du har talt med. Hvis du vil holde et foredrag uden billeder, skal du tænke på, om du kan bruge andre virkemidler, så det ikke bare bliver en lang forelæsning, der hensætter publikum til skolebænken. Det kan være, du har nogle rekvisitter, som kan underbygge din historie. Hvis du skal tale for en mindre gruppe fx en skoleklasse, kan du tage et landkort med for at vise, hvilket land eller område du besøgte. Du kan også bruge køkken- og markredskaber, tøj (både traditionelt og hverdagstøj), lokale aviser, blade og brochurer til at underbygge din historie. Vil du vise en dvd, gælder de samme regler, som når du viser billeder. Dine optagelser skal handle om det emne, du vil beskrive. Det er uinteressant at se flere minutters smukke bjergoptagelser fra Kenya, hvis du vil fortælle om børnearbejde. De bedste optagelser er dem, hvor du selv eller en anden interviewer lokale unge eller andre, der bidrager til din fortælling. Publikum kan identificere sig med billederne, og dermed er det nemmere at få dem til at lytte. Sæt ord på din rejse 21

21 Kapitel 2 Hvordan kommer du igang? Målgrupper Der er stor forskel på, hvordan du skal formidle til forskellige målgrupper. Dit mål er, at så mange som muligt lytter. Derfor skal du overveje, hvordan du kan få forskellige grupper i tale. Det er svært at sige noget generelt om, hvilke medier der virker bedst hos forskellige målgrupper. En grundregel er dog, at emnet skal være relevant for tilhørerne. Børn i en dansk børnehaveklasse vil gerne høre, hvordan børn på samme alder lever andre steder i verden. På samme måde vil danske studerende sikkert interessere sig for, hvordan unge i andre lande lever. Samtidig er det vigtigt, at du bruger et sprog, som målgruppen forstår. Folk uden kendskab til udviklingsbistand vil sikkert ikke vide, hvad transitionen fra statsautoritet til pluralitet betyder. Til gengæld ved de sikkert godt, hvad der menes med overgangen fra diktatur til demokrati. Derfor handler det så vidt muligt om at undgå at bruge for mange fremmedord, fagord og indviklede begreber. Husk, at du er ekspert i dine egne oplevelser, og det er dem, du skal fortælle om. Overlad det tørre intellektuelle foredrag eller artikel til de faglige eksperter. Publikum vil høre, læse og se, hvad du har oplevet, tænkt og følt. Du kan lære din målgruppe bedre at kende ved at kortlægge bl.a. alder, køn, sted, uddannelse, interesse, antal og forkundskaber. Tænk over, hvordan du normalt allerede tilpasser din historie afhængig af, om du fortæller den til din mormor, din veninde eller en kollega. Du kan altid kontrollere, om du rammer rigtigt ved at prøve din fortælling af på en fra målgruppen. Hvis fx du skal vise billeder på et plejehjem, så vis billederne til dine bedsteforældre eller en anden på samme alder. Nogle gange vil den gruppe, du skal møde, være meget bred, og så kan det være en ide at prøve din formidling af til en familiemiddag, hvor der er mange forskellige mennesker samlet. 22 Sæt ord på din rejse

22 Kapitel 3 3. Skriftlig formidling

23

24 Skriftlig formidling Kapitel 3 Historier, der nedfældes på papir, kan vare evigt. Hvis du skriver en oplevelse ned, kan du nå ud til mange mennesker uden at møde dem selv. Det stiller krav til det, du skriver, for du har ikke mulighed for at rette fejl eller misforståelser, som opstår, når andre læser din tekst. Samtidig kræver det tålmodighed, omskrivninger, frustrationer og flid at videreformidle de tilsyneladende klare tanker, du har. Den skriftlige formidling kan komme til udtryk på mange måder: En artikel på en hjemmeside eller en personlig webblog kan læses af millioner af mennesker, men mange mennesker læser kun korte tekster på nettet, og så kræver det selvfølgelig, at folk kender eller kan finde siden. Læs mere om at skrive til nettet i kapitel 4. En avisartikel i en dansk søndagsavis trykkes i mange tusinde eksemplarer, men fordi din artikel bliver trykt her, er det ikke sikkert, at læserne vælger lige præcis din historie. En artikel i en lokalavis kommer ud til færre mennesker, men der er måske flere, der læser din artikel, fordi de synes, det er interessant, at en fra lokalområdet har været ude og se verden. En artikel i et foreningsblad trykkes i færre eksemplarer, men til gengæld læser de fleste alle artiklerne. Et personligt brev eller en mail sendes måske rundt til mere end en enkelt læser, og du kan være næsten helt sikker på, at alle læser brevet med stor interesse. Skriftligt materiale har en meget høj troværdighed. Det, du skriver om din rejse, bliver gemt af alle dem, der interesserer sig for det land, du har besøgt. Måske finder de det en dag frem fra gemmerne og bruger det som baggrundsmateriale. Derfor skal du være meget opmærksom på, hvad du skriver, hvordan du præsenterer det, og om det er let at forstå for læseren. Sæt ord på din rejse 25

25 Kapitel 3 Skriftlig formidling Skriv så det kan forstås Hvorfor bruge ordet bilateralt, hvis du kan skrive mellem to lande? Eller hvorfor skrive demokratiseringsprocessen i Tanzania, når det, du egentlig mener, er, hvordan det går med demokratiet i Tanzania? Når vi skal forklare noget, der er kompliceret, eller når vi har et stort kendskab til et område, kommer vi ofte til at bruge et meget knudret og officielt sprog. Det kan sammenlignes med kancellisprog. Det er det sprog, som mange advokater og offentlige myndigheder bruger. For dem er de svære betegnelser og den indviklede ordstilling den mest præcise måde at formulere sig på. Problemet er bare, at vi andre ikke forstår deres budskab. Hvis du har været ude at rejse med en organisation, har du sikkert også oplevet, at der blev brugt mange ord og forkortelser, som først slet ikke gav mening, og som du til sidst selv begyndte at bruge. Når du kommer hjem og skal i gang med at formidle dine oplevelser, skal du være opmærksom på, at du ikke bruger begreber, udenlandske ord og forkortelser i flæng og at du husker at forklare dem, når du undtagelsesvis alligevel vælger at bruge dem i din formidling. At skrive er en lang proces En bærbar computer, fødderne op i sofaen, en kop kaffe, et par notater og musikken for fuld drøn. Så kan det vel ikke tage lang tid at skrive sin historie ned jeg har den jo lige inde i hovedet. Sådan begynder mange at skrive uden at have forberedt sig på, hvad præcis de vil skrive og til hvem. Det kan ende med at blive en meget langsommelig affære. Noget af det vigtigste at arbejde med er at skrive en god indledning, så folk gider læse videre: 26 Sæt ord på din rejse

26 Skriftlig formidling Kapitel 3 Det hele begyndte i februar, da jeg fik at vide af en af mine gode venner, at han kendte en, der havde været i Uganda Nej, det dur ikke. Det er for langt. Vi begynder forfra igen: Vi mødte alle sammen op i Kastrup Lufthavn, hvor vi skulle checke ind ved skranke 34. Det havde vi fået at vide i et brev. Jeg skulle heldigvis sidde ved siden af Matthias, som jeg allerede Også for langsomt og kedeligt. Vi prøver igen: Flyet vibrerer nervøst, da det letter. Nu er det alvor, tænkte jeg. Næste stop er Kampala, 35 grader og masser af nye mennesker og usikkerhed. Bedre, men stadig ikke godt nok. Der er for meget snak: Dansende trimler Camilla forbi med sit ansigt malet i tre farver. Beruset af lykke og den lokale brændevin kysser hun vores kok, Ndala, på kinden. Glæden over, at træerne endelig er i jorden, har kun varet nogle timer i ugerne op til var det et helvede Den sidste indledning er langt den bedste, fordi: Der er action fra begyndelsen. Vi begynder med slutningen. Det vil sige, at læserne får konklusionen først. Nu skal de læse din artikel for at finde ud af, hvorfor alle er så glade. I en dansk stil slutter man næsten altid med konklusionen, men i artikler er det bedst at servere den i begyndelsen eller at begynde midt i historien. Så er læseren fanget fra starten. Sæt ord på din rejse 27

27 Kapitel 3 Skriftlig formidling Læseren kan med det samme identificere sig med historien, for der er åbenbart en dansk pige til stede, nemlig Camilla, som er så glad, at hun bare må kysse kokken. Læseren fornemmer, at der festes på grund af en forløsning. Det er tydeligt, at der er gået nogle problemer forud. Dem vil læseren gerne høre om nu. Når du skal bygge din historie op, kan det måske hjælpe at tænke på teksten som tegningen af en fisk. Historien begynder med et ordentlig svirp fra den øverste del af fiskens hale nu vækkes læserne. Så går fortællingen i gang, rundt langs fiskens yderkrop, indtil den igen når tilbage til endnu et svirp med halen, som får læserne til at tænke: Nå, det er det, det handler om. Hold dig til én historie eller ét afgrænset emne du skal turde at vælge fra, så din tekst bliver klar og præcis. Du kan alligevel ikke komme hele vejen rundt om din rejse eller et bestemt emne. Det er en opgave for videnskabelige rapporter. Din opgave er at holde læserne fanget, og de er som regel ubarmhjertige de læser kun så længe, de synes, det er spændende. Ord kan forstås forskelligt Selv når du arbejder med sproget og tænker over, hvilke begreber du bruger, kan det gå galt. Mennesker opfatter ord forskelligt, uanset 28 Sæt ord på din rejse

28 Skriftlig formidling Kapitel 3 hvad ordbogen siger. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at beskrive, hvad du mener, i stedet for at bruge for mange værdiladede tillægsord som rar, grim eller kedelig. For at bruge et eksempel fra tidligere så er det bedre at forklare, hvordan køkkenet rent faktisk så ud end at skrive køkkenet var beskidt : Stanken af de gamle æg og resterne fra gryderetten fra i forgårs rammer næseborene. Tallerkenerne er stablet op på bordet. Sovsen er ikke sådan lige at vaske af, så godt har det efterhånden sat sig fast. På gulvet ligger salaten og rådner Forskellen er let at få øje på. For en pertentlig mand er et beskidt køkken måske bare et par skyllede tallerkener, der endnu ikke er vasket op. For en 17-årig, der lige er flyttet hjemmefra, skal der måske et par fyldte skraldespande og en sur liter mælk til at gøre køkkenet beskidt. Den detaljerede beskrivelse giver derimod et mere korrekt billede af køkkenet, som det så ud. Derefter kan læserne selv tage stilling til, om det er beskidt. Prøv også at bruge billedsprog, når du skriver. Det gør din tekst levende. Hvis du sov i en meget blød seng på et hotel, er det sjovere at skrive madrassen var så blød, at den foldede sig sammen om krop som et hotdogbrød svøber sig om en ristet pølse. Eller hvis du vil beskrive kaoset i lufthavnen, kan du måske skrive lufthaven var lige så velorganiseret som en børnehave uden voksne. Den slags beskrivelser giver læseren mulighed for at danne sig sine egne billeder. Det bliver lettere at se dine oplevelser for sig og dermed forstå, hvad du mener. Når du bruger billedsprog, så prøv at lave dine egne billeder i stedet for at ty til faste vendinger, som puden var hård som sten. Nye billeder overrasker og giver læserne lyst til at læse mere. Sæt ord på din rejse 29

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Målet med denne vejledning er, at du ved hvordan du opstiller en rapport, og hvad den skal indeholde. Det er vigtigt, at en rapport er let læselig, overskuelig

Læs mere

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide. 09. 2006 Silkeborg Biblioteks Ny hjemmeside Dagsorden for interview omkring

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Amino Annonceguide. Annonceguiden er et uddrag af Martin Thorborgs bog E-pusher og med hans 14 års e-handels erfaring, så er det en god ide at lytte.

Amino Annonceguide. Annonceguiden er et uddrag af Martin Thorborgs bog E-pusher og med hans 14 års e-handels erfaring, så er det en god ide at lytte. Amino Annonceguide Kære Amino Annoncør Vi er rigtigt glade for at du vil annoncere på Amino og vi vil gøre vores yderste for at du får en god oplevelse og får de kunder du forventer at få og lidt til.

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

for ikke-journalister

for ikke-journalister 2-DAGES KURSUS WEBJOURNALISTIK for ikke-journalister Du får både skriftlig og mundtlig evaluering af dit site! Væk dine brugeres interesse skab de rigtige overskrifter, vinkler og punch -lines på din hjemmeside

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids.

For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids. Pilleløb For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids. Formålet med løbet er at virkeliggøre for børnene,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere Grafisk design og layout for ikke-grafikere 4. og 5. maj 2009 Teknologisk Institut Taastrup 1. og 2. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Lær at opstille et appellerende og spændende layout Få indblik

Læs mere

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Indhold Annoncer... 2 Gode råd til annoncering... 2 Grafik og teknik... 2 Tekst og indhold... 2 Alternativer til annoncering... 3 Brevpapir...

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere