Sæt ord på din rejse gode råd om formidling, der virker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sæt ord på din rejse gode råd om formidling, der virker"

Transkript

1 Sæt ord på din rejse gode råd om formidling, der virker DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

2 Om forfatterne Lisbeth Pilegaard (f. 1968) er sektionsleder i international afdeling på norsk Flyktninghjelps hovedkontor i Oslo. Hun er uddannet i retorik fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet som Flyktninghjelpens regionale repræsentant i Afghanistan, Iran og Pakistan samt ledet nødhjælpsprogrammer i blandt andet Østafrika og på Balkan for blandt andre Dansk Flygtningehjælp. Lars Michael Sørensen (f. 1966) er freelance netjournalist og konsulent (www.lmsoren.dk). Han har arbejdet med formidling på nettet siden 1996 blandt andet som onlineredaktør på PC World, webmaster i Falck Danmark og Dansk Røde Kors Asylafdeling. Han har desuden været med til at oversætte Google til dansk. Lars Michael Sørensen underviser blandt andet i at bygge brugervenlige websteder. David Trads (f. 1967) er lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Han er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent i Moskva og Latinamerika for Jyllands-Posten, været indlandsredaktør på Radioavisen, redaktionschef på metroxpress og journalistisk chefredaktør på dagbladet Information.

3 Indholdsfortegnelse 1. Hvad skal du formidle? 7 2. Hvordan kommer du igang? Skriftlig formidling Skriv til nettet Mundtlig formidling foredrag eller tale Radio, der fænger Fotografering og dvdoptagelser Udstilling Litteratur og links 91

4 Hvad skal formidling gøre godt for? Selvom afrikanerne altid er sultne og bor i lerklinede hytter og sover på en sivmåtte på gulvet, er de glade og tilfredse. Asiaterne er altid hjælpsomme og pligtopfyldende arbejdsheste, der ikke drømmer om andet end at gøre deres arbejdsgivere glade. Mænd i Mellemøsten er alle muslimske fundamentalister, der undertrykker deres koner. Vi kender dem kun alt for godt, de stereotype billeder af, hvordan andre mennesker lever og opfører sig. Når du har været ude at rejse, vil du opleve, at verden ikke altid ser ud sådan, som vi forestiller os herhjemme. Du vil se, at det er muligt at leve på andre måder på godt og ondt. Det budskab er vigtigt at formidle til dem, der måske ikke selv har haft mulighed for at rejse ud og opleve en anden kultur på tæt hold. Ved at fortælle andre om dine oplevelser kan du nemlig være med til at ændre andres billeder af, hvordan mennesker i andre lande lever. Når du skal formidle dine oplevelser, skal du altid forsøge at sætte dig i tilhørernes sted. Prøv at huske tilbage på, hvor meget du eller dine venner vidste om det land, du skulle besøge, før du tog af sted. Dit publikum ved sandsynligvis det samme eller mindre, end du vidste. Derfor er det meget vigtigt, at du tager udgangspunkt i dem og ikke dig selv. Denne bog handler om formidling, om at blive god til at fortælle andre, hvad du har oplevet. Gennem otte kapitler får du tips og ideer til, hvordan du kan skrive gode artikler, holde spændende foredrag, tage skarpe, beskrivende billeder og meget andet. Bogen henvender sig både til dig, der er på vej ud at rejse, og til dig, der er kommet hjem efter en oplevelsesrig tur. Vigtigst er det, at du har noget på hjertet, resten er bare et spørgsmål om at gribe det rigtigt an det får du masser af gode ideer til i bogen. God fornøjelse! Sæt ord på din rejse 5

5

6 Kapitel 1 1. Hvad skal du formidle?

7

8 Hvad skal du formidle? Kapitel 1 De bedste fortællinger er dem, hvor tilhørerne tænker: Bare det var mig eller Godt det ikke er mig. Derfor kan det være både sjovt og lærerigt for dit publikum at høre om de oplevelser, der måske var ubehagelige, da de skete, men som bagefter fortæller noget om forskellige kulturers måde at opfatte verden på. Et meget brugt, men også sigende eksempel er opfattelsen af tid. I Danmark bliver vi utålmodige og irriterede, hvis bussen eller toget er et par minutter forsinket. Vi kigger på uret og sender indforståede blikke til hinanden om, hvor håbløs den offentlige transport er. I mange af verdens fattigste lande er der en helt anden opfattelse af tid. Som en zambier en gang sagde til en dansk u-landsfrivillig, der på anden time ventede utålmodigt på bussen: Er nogen i din familie da syg? Nej, svarede danskeren, jeg skal bare ind til byen. Nå, så kan du da godt slappe af, svarede zambieren. Du kan bruge kulturmødet effektivt som fortællemiddel. Tænk fx tilbage på lignende situationer, som du selv har oplevet. Skriv dem ned i punktform og brug dem til at understrege dine pointer og til at krydre din fortælling med. Virkeligheden eller sandheden Du opnår den største virkning og troværdighed ved at tage udgangspunkt i dine egne oplevelser. Hvis du holder dine egne værdier og de uskrevne regler i dit samfund op mod de værdier og uskrevne regler, der var i det land, du besøgte, har du et godt udgangspunkt for en god fortælling. Din fortælling er en personlig beretning om det, du har oplevet. Alt det, du har set og været med til, ved du med sikkerhed, har fundet sted. Det er din virkelighed, men det er ikke nødvendigvis sandheden. Fordi du har set et barn stjæle fra et andet barn i en landsby i Indien, er ikke alle indiske børn tyve. Lad være med at generalisere, men fortæl hvad du har oplevet, og lad tilhørerne drage deres egne konklusioner. Sæt ord på din rejse 9

9 Kapitel 1 Hvad skal du formidle? Brug tid på at give publikum nogle billeder af det sted, du har besøgt. I journalistik kalder man det: Don t tell it. Show it. Du kan sige: Køkkenet hos den familie, jeg boede hos, var meget beskidt. Men du kan også sige: Der var et åbent ildsted i køkkenet, og på grund af røgen var hele den ene væg helt sodet til. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad beskidt og rent er. Derfor er det bedre at fortælle, hvordan der rent faktisk så ud, og så lade publikum danne deres egne billeder. At udfordre fordommene God formidling skifter mellem overraskende forskelligheder og betryggende ligheder. Derfor er det en god ide at spille på tilhørernes forestillinger om, hvordan verden ser ud. Det kan du gøre ved at tage udgangspunkt i dine egne fordomme. Du kan fx fortælle en tilsyneladende helt almindelig hverdagshistorie, som alle kan identificere sig med, men som har en overraskende pointe. For nogle år siden besøgte en gruppe zambiske kvinder København. Efter nogle dage bemærkede den ene af kvinderne, at hun var overrasket over, hvor mange blinde der var i Danmark. Hendes danske værter havde ikke bemærket, at der var flere blinde i byen end normalt. Jo, ser der kommer en hel gruppe, sagde kvinden og pegede på en gruppe kvinder med stavgangsstave, der var ude og motionere. Prøv at komme i tanke om lignende situationer fra din rejse. Du har sikkert også oplevet, at du dannede dig dine egne billeder af det, du så, og så viste det sig i virkeligheden at handle om noget helt andet. Det er en god måde at få andre til at tage deres egne fordomme op til revision på. Gør dig forståelig Der kan let opstå misforståelser, når mennesker kommunikerer med hinanden. I det daglige har vi mulighed for at rette op på misforståel- 10 Sæt ord på din rejse

10 Hvad skal du formidle? Kapitel 1 serne, men når du skal formidle dine oplevelser til mange mennesker, får du sjældent mulighed for at gøre skaden god igen. Uanset om du holder foredrag, skriver eller laver en udstilling, har du kun én chance. Derfor gælder det om at ramme rigtigt første gang. Det kan du gøre ved at forberede dig godt fx ved altid at prøve din fortælling af på din veninde, din far, din bror eller en helt anden. Hvis de forstår dit budskab, vil de fleste andre sikkert også gøre det. Derudover må du ikke være indforstået. Undgå fx at bruge vendinger som enhver ved jo, det siger sig selv eller som bekendt var der for nylig. De fleste danskere ved ikke særligt meget om udviklingslande. Derfor kan du som udgangspunkt ikke forvente, at folk kender noget til dit emne. Du kan tjekke, hvor meget andre ved om det land, du har besøgt, ved at bruge nabolandet som eksempel. Ved du lige så meget om det land? Det gør du sikkert ikke. Hvor meget tror du så andre danskere ved? Endelig skal du finde en balance mellem de morsomme historier og det reelle indhold. Humor kan være en god måde at fange publikum på, men du skal kunne mere end det. Det er ikke nok at formidle alle de hyggelige stunder, alle festerne eller fortælle om alle de venlige mennesker, du har mødt. Hvis du tegner et alt for idyllisk billede, bliver din fortælling utroværdig, og du får måske sværere ved at få dit budskab igennem. Brug anekdoter Anekdoten er en lille kort fortælling fra det virkelige liv, og den er god at bruge som fortællemiddel. Anekdoten har en indledning, en handling og en pointe, og så tager den ofte udgangspunkt i dagligdagssituationer, skaber nærvær og gør det lettere at forstå komplicerede forhold. De anekdoter, du selv har med hjem fra din rejse, er sikkert histo- Sæt ord på din rejse 11

11 Kapitel 1 Hvad skal du formidle? rier, du har fortalt mange gange til andre. Ofte er det oplevelser, der var ubehagelige, da du oplevede dem, fx dengang vi blevet taget af politiet og måtte betale for at slippe fri, eller dengang jeg opdagede, at det, jeg sad og spiste, var fårehjerne. Som hovedregel kan du forvente, at hvis dine venner, bekendte eller familie synes historien er sjov, interessant, perspektiv- eller lærerig, så vil et bredere publikum gøre det samme. Andre små historier fra hverdagen i det land, du besøgte, er også guld værd. Hvad koster en kop kaffe for en namibier? Hvad koster den for en dansker på en dansk cafe? Brug absolutte tal, men sammenlign også prisen med namibierens og danskerens løn. Sammenligningerne hjælper dit publikum med at forholde sig til det, du fortæller. Formidling, der rykker God formidling flytter meninger og giver perspektiv. Det kan du bidrage til ved at lade alle komme til orde i din fortælling også dem, der ikke var venlige og imødekommende, og dem, der ikke passer ind i dine forestillinger om, hvordan verden burde se ud. Fortæl din historie, som du oplevede den. Ved at supplere alle de positive indtryk med de ubehagelige eller frustrerende oplevelser giver du et varieret og måske mere reelt billede af virkeligheden. Din formidling må gerne skabe debat, og det sker kun, hvis du rykker ved dit publikums fasttømrede forestillinger om verden. 12 Sæt ord på din rejse

12 Kapitel 2 2. Hvordan kommer du igang?

13

14 Hvordan kommer du igang? Kapitel 2 En avisredaktør sagde engang, at den bedste reportage er den, hvor læseren efter af have læst historien, udbryder: Det kunne jeg da let selv have skrevet!. Men det kunne de færreste, for det er en svær disciplin at lave enkel, lettilgængelig formidling. Det kræver meget arbejde at finde de præcise og mest beskrivende ord for en god pointe. Du vil opdage, at de historier, der er blevet trivielle og hverdagsagtige for dig, netop der dem, som tilhørerne bedst kan lide at høre. Derfor er kunsten også at være nærværende og til stede i historierne også selvom det er en historie, du har fortalt mange gange. På den måde fanger du dit publikum, fordi du bringer det fjerne, eksotiske, tragiske og morsomme tæt ind på livet af dem. Stil spørgsmål Når du skal bestemme dig for, hvad du vil formidle, er det godt at begynde med at huske tilbage på en ganske almindelig dag i det land, du besøgte. Noter en hel dags hændelser ned på stykke papir. Intet er for småt. Alt kan sikkert bruges på en eller anden måde i din formidling. Hjælp hukommelsen på vej ved fx at spørge dig selv: Hvordan så mit soveværelse ud? Havde jeg en seng, en madras, en dyne? Boede der andre end mig på værelset? Var der en dør, der kunne låses? Hvad tid stod jeg op? Hvem vækkede mig og hvordan? Hvad spiste jeg til morgenmad? Cornflakes? Hvedegrød? Kaffe? Bønner? Var der husdyr der, hvor jeg boede? Købte familien ind i supermarkedet? Købte de ind på markedet? Var de selvforsynende? Hvad lavede jeg efter morgenmaden? Gik på arbejde? Arbejdede i marken? Gik i skole? Fortsæt selv listen af spørgsmål. Det kan godt være svært at komme i Sæt ord på din rejse 15

15 Kapitel 2 Hvordan kommer du igang? gang. Derfor er det en god ide at bruge noget tid på at rejse tilbage til din gamle hverdag og finde alle detaljerne frem fra hukommelsen. På den måde kan du bedre huske alle dine oplevelser. Begynd at udvikle ideer Journalister taler om at ideudvikle eller brainstorme, når de går i gang med at sætte alle brikkerne fra en oplevelse eller begivenhed sammen. Det handler om at få sat sine oplevelser i system og derefter at få sat nogle konkrete billeder på indtrykkene. Når du har gjort det, skal du beslutte dig for, om du vil holde et foredrag, skrive artikler, lave en fotoudstilling eller noget helt andet. Den amerikanske forfatter Ernest Hemmingway har en gang sagt, at for at beskrive en enkelt drukscene ordentligt i en roman var han nødt til selv at tage mindst ti mega-drukture. Det samme gælder for dig, om end du måske skal gå knap så dramatisk til værks! Du skal vide meget mere end det, du vil fortælle. Kun på den måde kan du vælge de bedste og mest interessante vinkler og historier ud. Og du skal vælge, for der er ikke noget mere kedsommeligt end de endeløse opremsninger, hvor du aldrig kommer i dybden, og hvor der ikke er nogen pointe. Hvis du koncentrerer dig om to-tre emner, kan du bedre gå ind i historierne og skabe levende fortællinger fra din rejse. Du kan læse mere om ideudvikling i kapitel 5. Få styr på oplevelsen Find alle dine notater, dagbogsnoter, postkort, billeder, udklip, gamle aviser, breve og lignende frem. Spørg din familie, kæreste og venner om, hvad de hæftede sig ved, når du skrev eller ringede hjem. Få dem til at hjælpe med at huske, hvilke oplevelser du var mest optaget af, da du kom hjem fra din rejse. Den tid, du bruger på at 16 Sæt ord på din rejse

16 Hvordan kommer du igang? Kapitel 2 gendanne dig billeder fra din rejse, er godt givet ud. Ofte kan det være en enkelt sætning i en kalender eller en dagbog, der får dig til at huske en bestemt oplevelse. Derfor er det en god ide at skrive et par stikord ned hver dag under din rejse, fx Lørdag den 15/4 kl danseundervisning hos Ndala. Tid til at vælge Nu kan du begynde at vælge oplevelser ud og frem for alt at vælge oplevelser fra. Overvej nøje, hvad der kan være interessant for andre. Du kan eventuelt teste nogle historier på familie og venner eller endnu bedre på vennernes venner, for de er måske mere ærlige end din egen familie og venner. Udvælg nu de oplevelser, som, du synes, bedst dækker den historie, du gerne vil formidle. Historien skal være konkret, samtidig med at den fortæller noget mere generelt om en bestemt problemstilling som fx landbrugsudvikling eller demokratisering. Så kan du spæde din historie op med faktaoplysninger om fx, hvilke afgrøder der dyrkes, import/eksport, befolkningstal og bruttonationalprodukt. Skriv stikord til dine oplevelser fx på denne måde: Tv-nyhederne som propaganda: Den dag præsidenten var i Europa. Oplæsning som i gamle dage. Kvinder i traditionelle kjoler. Erklæringer fra premierministeren. Træplantning: Træer forsinket fra Danmark. Ventetiden. Træsorten kunne ikke gro. Mangel på vand. Lokalbefolkningen tog det roligt. Udviklingsarbejderne var sure. Varmen. Træerne, der endelig blev plantet. Sæt ord på din rejse 17

17 Kapitel 2 Hvordan kommer du igang? Den første skoledag: Alle lærere tiltales med hr. og fru. 46 elever i klassen. Alt foregik på spansk. Eftersidning. Skoleuniform. Kun drenge på skolen. To timers frokostpause hver dag. Undervisning til klokken fem. Eksemplerne her er alle mundet ud i foredrag. Udover at historiens handlingsforløb er ret simpelt, er det også muligt at perspektivere ud fra oplevelserne. Du skal nemlig bruge historien som skelet for din formidling. Når skelettet er på plads, kan du fylde andre informationer på. Uddyb oplevelserne Når du har lavet en liste med dine oplevelser, er det tid til at uddybe hvert enkelt punkt. Med udgangspunkt i historien om træplantning kunne du udbygge dine noter på følgende måde: Træplantningsgruppen: Møder andre deltagere. Forbereder arbejdet mange diskussioner. Ventetiden: Hver dag tidligt op for at se, om træerne er kommet. Uendeligt med tid sidder på stationen. Mens vi venter, får vi nye venner. Træsorten kan ikke gro: Da træerne endelig kommer, vil de ikke gro i jorden. Vi må skaffe jord fra en anden by. Mangel på vand: Strålen fra vandslangen er meget svag. Vi må vente på, det regner og samle regnvand i spande. Sådan fortsætter du, til du har uddybet alle sætninger i din oplevelse. Nu har du bygget historiens skelet op over en konkret historie. Derefter kan du kombinere historien med generelle og faktuelle informa- 18 Sæt ord på din rejse

18 Hvordan kommer du igang? Kapitel 2 tioner, inden du lægger dig fast på, i hvilken rækkefølge du vil fortælle historien. Klip historien i stykker Når du har skrevet detaljerne fra din historie ned, er det tid til at klippe de enkelte elementer fra hinanden (Træplantningsgruppen, Ventetiden, Træerne kan ikke gro, Mangel på vand). Derefter placerer du papirstykkerne på bordet, mens du overvejer, hvordan du vil fortælle din historie. Rækkefølgen oven for er næsten kronologisk, men måske giver det en bedre effekt at begynde med slutningen på din historie, hvor du sidder i flyet og tænker tilbage. Eller måske er det mere fængende at tage udgangspunkt i en situation midt i historien, fx hvor du står i marken med 2000 træer og 50 mennesker, der gerne vil hjælpe. Efter du har placeret sedlerne i den orden, du tror, vil fungere bedst, kan du supplere sedlerne med nogle overordnede betragtninger, perspektiver og overvejelser, som du også gerne vil have med. Historien om træplantning kan fx give anledning til også at komme ind på: Udviklingsbistand: Et godt eksempel på, at det er vigtigt at inddrage lokalbefolkningen og de lokale myndigheder i projekter, så man fx kan undgå, at træerne ikke kan gro i jorden. Bæredygtig udvikling: Hvorfor er det vigtigt at plante træer? Fakta om erosion og skovdød. Kulturmødet: Hvad vil det sige at leve i en anden kultur? Hvordan føles det? Bliver man frustreret, gal, ked af det? Hvad sker der, når vi misforstår hinanden? Sæt ord på din rejse 19

19 Kapitel 2 Hvordan kommer du igang? Skriv emnerne ned på små sedler og placer dem under de overskrifter, hvor, du synes, det giver mest mening. Nu har du en god ramme, og historien har taget form. Du ved, hvad du vil fortælle. Næste skridt er at beslutte, hvilken slags formidling du gerne vil lave, og hvilke virkemidler du vil bruge til at understøtte din fortælling. Hvad er jeg bedst til? Nogle elsker at holde foredrag. Nogle improviserer, mens andre gerne vil have skrevet det hele ned. Andre får koldsved bare ved tanken om at skulle stille sig op foran mere end fire mennesker på en gang. For dem fungerer det måske bedre at skrive en artikel eller lave et powerpointshow med lyd, hvor man bare skal trykke på play. Tænk over, hvad du synes, du er bedst til, for det er normalt også det, du føler dig mest tilpas med. Du kan også prøve at spørge andre om, hvad de synes, du er god til. Måske synes du selv, at du er virkelig god til at fortælle morsomme anekdoter, men det kan jo være at dem, der kender dig, har en anden opfattelse. Husk, at du skal formidle for publikums skyld, fordi du har lyst, og fordi du har et budskab. Det er det vigtigt, at du vælger den form for formidling, der fungerer bedst for dig. Det giver det bedste resultat. Hvordan kan jeg understøtte min formidling? Samtidig med, at du tænker over, hvad du er god til, skal du også tænke over, hvilke virkemidler du vil bruge til at understøtte din formidling. Du kan læse om forskellige måder at formidle på senere i bogen, men inden du kommer så langt, er du nødt til at gøre dig nogle overvejelser over dine muligheder. Et klassisk problem er, at de billeder, vi gerne vil vise, simpelthen 20 Sæt ord på din rejse

20 Hvordan kommer du igang? Kapitel 2 ikke er gode nok. Her skulle jeg egentlig have haft et billede af den familie, jeg besøgte, men de billeder blev aldrig til noget. Eller: Det er lidt svært at se traktoren på det her billede, fordi jeg kom til at tage det i modlys, men det er den lille grå plet nederst i hjørnet. Det går ikke! Publikum keder sig, og de glemmer at lytte til historien. Billederne skal være gode, og du skal have et formål med at vise de billeder, du har valgt ud. Hvis du vil fortælle om kvinders forhold i Guatemala, skal du ikke vise blomsterbilleder fra regnskoven, lige meget hvor flotte de er. Hvis du vil skrive en artikel til en avis eller et blad, er det en stor fordel at have gode billeder, der kan supplere historien. Det øger dine chancer for at få artiklen solgt. For at skrive en god artikel skal du desuden have noget på hjertet og gerne med en anden synsvinkel, end den læserne er vant til at møde. Du må også gerne kunne supplere med citater fra folk, du har talt med. Hvis du vil holde et foredrag uden billeder, skal du tænke på, om du kan bruge andre virkemidler, så det ikke bare bliver en lang forelæsning, der hensætter publikum til skolebænken. Det kan være, du har nogle rekvisitter, som kan underbygge din historie. Hvis du skal tale for en mindre gruppe fx en skoleklasse, kan du tage et landkort med for at vise, hvilket land eller område du besøgte. Du kan også bruge køkken- og markredskaber, tøj (både traditionelt og hverdagstøj), lokale aviser, blade og brochurer til at underbygge din historie. Vil du vise en dvd, gælder de samme regler, som når du viser billeder. Dine optagelser skal handle om det emne, du vil beskrive. Det er uinteressant at se flere minutters smukke bjergoptagelser fra Kenya, hvis du vil fortælle om børnearbejde. De bedste optagelser er dem, hvor du selv eller en anden interviewer lokale unge eller andre, der bidrager til din fortælling. Publikum kan identificere sig med billederne, og dermed er det nemmere at få dem til at lytte. Sæt ord på din rejse 21

21 Kapitel 2 Hvordan kommer du igang? Målgrupper Der er stor forskel på, hvordan du skal formidle til forskellige målgrupper. Dit mål er, at så mange som muligt lytter. Derfor skal du overveje, hvordan du kan få forskellige grupper i tale. Det er svært at sige noget generelt om, hvilke medier der virker bedst hos forskellige målgrupper. En grundregel er dog, at emnet skal være relevant for tilhørerne. Børn i en dansk børnehaveklasse vil gerne høre, hvordan børn på samme alder lever andre steder i verden. På samme måde vil danske studerende sikkert interessere sig for, hvordan unge i andre lande lever. Samtidig er det vigtigt, at du bruger et sprog, som målgruppen forstår. Folk uden kendskab til udviklingsbistand vil sikkert ikke vide, hvad transitionen fra statsautoritet til pluralitet betyder. Til gengæld ved de sikkert godt, hvad der menes med overgangen fra diktatur til demokrati. Derfor handler det så vidt muligt om at undgå at bruge for mange fremmedord, fagord og indviklede begreber. Husk, at du er ekspert i dine egne oplevelser, og det er dem, du skal fortælle om. Overlad det tørre intellektuelle foredrag eller artikel til de faglige eksperter. Publikum vil høre, læse og se, hvad du har oplevet, tænkt og følt. Du kan lære din målgruppe bedre at kende ved at kortlægge bl.a. alder, køn, sted, uddannelse, interesse, antal og forkundskaber. Tænk over, hvordan du normalt allerede tilpasser din historie afhængig af, om du fortæller den til din mormor, din veninde eller en kollega. Du kan altid kontrollere, om du rammer rigtigt ved at prøve din fortælling af på en fra målgruppen. Hvis fx du skal vise billeder på et plejehjem, så vis billederne til dine bedsteforældre eller en anden på samme alder. Nogle gange vil den gruppe, du skal møde, være meget bred, og så kan det være en ide at prøve din formidling af til en familiemiddag, hvor der er mange forskellige mennesker samlet. 22 Sæt ord på din rejse

22 Kapitel 3 3. Skriftlig formidling

23

24 Skriftlig formidling Kapitel 3 Historier, der nedfældes på papir, kan vare evigt. Hvis du skriver en oplevelse ned, kan du nå ud til mange mennesker uden at møde dem selv. Det stiller krav til det, du skriver, for du har ikke mulighed for at rette fejl eller misforståelser, som opstår, når andre læser din tekst. Samtidig kræver det tålmodighed, omskrivninger, frustrationer og flid at videreformidle de tilsyneladende klare tanker, du har. Den skriftlige formidling kan komme til udtryk på mange måder: En artikel på en hjemmeside eller en personlig webblog kan læses af millioner af mennesker, men mange mennesker læser kun korte tekster på nettet, og så kræver det selvfølgelig, at folk kender eller kan finde siden. Læs mere om at skrive til nettet i kapitel 4. En avisartikel i en dansk søndagsavis trykkes i mange tusinde eksemplarer, men fordi din artikel bliver trykt her, er det ikke sikkert, at læserne vælger lige præcis din historie. En artikel i en lokalavis kommer ud til færre mennesker, men der er måske flere, der læser din artikel, fordi de synes, det er interessant, at en fra lokalområdet har været ude og se verden. En artikel i et foreningsblad trykkes i færre eksemplarer, men til gengæld læser de fleste alle artiklerne. Et personligt brev eller en mail sendes måske rundt til mere end en enkelt læser, og du kan være næsten helt sikker på, at alle læser brevet med stor interesse. Skriftligt materiale har en meget høj troværdighed. Det, du skriver om din rejse, bliver gemt af alle dem, der interesserer sig for det land, du har besøgt. Måske finder de det en dag frem fra gemmerne og bruger det som baggrundsmateriale. Derfor skal du være meget opmærksom på, hvad du skriver, hvordan du præsenterer det, og om det er let at forstå for læseren. Sæt ord på din rejse 25

25 Kapitel 3 Skriftlig formidling Skriv så det kan forstås Hvorfor bruge ordet bilateralt, hvis du kan skrive mellem to lande? Eller hvorfor skrive demokratiseringsprocessen i Tanzania, når det, du egentlig mener, er, hvordan det går med demokratiet i Tanzania? Når vi skal forklare noget, der er kompliceret, eller når vi har et stort kendskab til et område, kommer vi ofte til at bruge et meget knudret og officielt sprog. Det kan sammenlignes med kancellisprog. Det er det sprog, som mange advokater og offentlige myndigheder bruger. For dem er de svære betegnelser og den indviklede ordstilling den mest præcise måde at formulere sig på. Problemet er bare, at vi andre ikke forstår deres budskab. Hvis du har været ude at rejse med en organisation, har du sikkert også oplevet, at der blev brugt mange ord og forkortelser, som først slet ikke gav mening, og som du til sidst selv begyndte at bruge. Når du kommer hjem og skal i gang med at formidle dine oplevelser, skal du være opmærksom på, at du ikke bruger begreber, udenlandske ord og forkortelser i flæng og at du husker at forklare dem, når du undtagelsesvis alligevel vælger at bruge dem i din formidling. At skrive er en lang proces En bærbar computer, fødderne op i sofaen, en kop kaffe, et par notater og musikken for fuld drøn. Så kan det vel ikke tage lang tid at skrive sin historie ned jeg har den jo lige inde i hovedet. Sådan begynder mange at skrive uden at have forberedt sig på, hvad præcis de vil skrive og til hvem. Det kan ende med at blive en meget langsommelig affære. Noget af det vigtigste at arbejde med er at skrive en god indledning, så folk gider læse videre: 26 Sæt ord på din rejse

26 Skriftlig formidling Kapitel 3 Det hele begyndte i februar, da jeg fik at vide af en af mine gode venner, at han kendte en, der havde været i Uganda Nej, det dur ikke. Det er for langt. Vi begynder forfra igen: Vi mødte alle sammen op i Kastrup Lufthavn, hvor vi skulle checke ind ved skranke 34. Det havde vi fået at vide i et brev. Jeg skulle heldigvis sidde ved siden af Matthias, som jeg allerede Også for langsomt og kedeligt. Vi prøver igen: Flyet vibrerer nervøst, da det letter. Nu er det alvor, tænkte jeg. Næste stop er Kampala, 35 grader og masser af nye mennesker og usikkerhed. Bedre, men stadig ikke godt nok. Der er for meget snak: Dansende trimler Camilla forbi med sit ansigt malet i tre farver. Beruset af lykke og den lokale brændevin kysser hun vores kok, Ndala, på kinden. Glæden over, at træerne endelig er i jorden, har kun varet nogle timer i ugerne op til var det et helvede Den sidste indledning er langt den bedste, fordi: Der er action fra begyndelsen. Vi begynder med slutningen. Det vil sige, at læserne får konklusionen først. Nu skal de læse din artikel for at finde ud af, hvorfor alle er så glade. I en dansk stil slutter man næsten altid med konklusionen, men i artikler er det bedst at servere den i begyndelsen eller at begynde midt i historien. Så er læseren fanget fra starten. Sæt ord på din rejse 27

27 Kapitel 3 Skriftlig formidling Læseren kan med det samme identificere sig med historien, for der er åbenbart en dansk pige til stede, nemlig Camilla, som er så glad, at hun bare må kysse kokken. Læseren fornemmer, at der festes på grund af en forløsning. Det er tydeligt, at der er gået nogle problemer forud. Dem vil læseren gerne høre om nu. Når du skal bygge din historie op, kan det måske hjælpe at tænke på teksten som tegningen af en fisk. Historien begynder med et ordentlig svirp fra den øverste del af fiskens hale nu vækkes læserne. Så går fortællingen i gang, rundt langs fiskens yderkrop, indtil den igen når tilbage til endnu et svirp med halen, som får læserne til at tænke: Nå, det er det, det handler om. Hold dig til én historie eller ét afgrænset emne du skal turde at vælge fra, så din tekst bliver klar og præcis. Du kan alligevel ikke komme hele vejen rundt om din rejse eller et bestemt emne. Det er en opgave for videnskabelige rapporter. Din opgave er at holde læserne fanget, og de er som regel ubarmhjertige de læser kun så længe, de synes, det er spændende. Ord kan forstås forskelligt Selv når du arbejder med sproget og tænker over, hvilke begreber du bruger, kan det gå galt. Mennesker opfatter ord forskelligt, uanset 28 Sæt ord på din rejse

28 Skriftlig formidling Kapitel 3 hvad ordbogen siger. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at beskrive, hvad du mener, i stedet for at bruge for mange værdiladede tillægsord som rar, grim eller kedelig. For at bruge et eksempel fra tidligere så er det bedre at forklare, hvordan køkkenet rent faktisk så ud end at skrive køkkenet var beskidt : Stanken af de gamle æg og resterne fra gryderetten fra i forgårs rammer næseborene. Tallerkenerne er stablet op på bordet. Sovsen er ikke sådan lige at vaske af, så godt har det efterhånden sat sig fast. På gulvet ligger salaten og rådner Forskellen er let at få øje på. For en pertentlig mand er et beskidt køkken måske bare et par skyllede tallerkener, der endnu ikke er vasket op. For en 17-årig, der lige er flyttet hjemmefra, skal der måske et par fyldte skraldespande og en sur liter mælk til at gøre køkkenet beskidt. Den detaljerede beskrivelse giver derimod et mere korrekt billede af køkkenet, som det så ud. Derefter kan læserne selv tage stilling til, om det er beskidt. Prøv også at bruge billedsprog, når du skriver. Det gør din tekst levende. Hvis du sov i en meget blød seng på et hotel, er det sjovere at skrive madrassen var så blød, at den foldede sig sammen om krop som et hotdogbrød svøber sig om en ristet pølse. Eller hvis du vil beskrive kaoset i lufthavnen, kan du måske skrive lufthaven var lige så velorganiseret som en børnehave uden voksne. Den slags beskrivelser giver læseren mulighed for at danne sig sine egne billeder. Det bliver lettere at se dine oplevelser for sig og dermed forstå, hvad du mener. Når du bruger billedsprog, så prøv at lave dine egne billeder i stedet for at ty til faste vendinger, som puden var hård som sten. Nye billeder overrasker og giver læserne lyst til at læse mere. Sæt ord på din rejse 29

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide. 09. 2006 Silkeborg Biblioteks Ny hjemmeside Dagsorden for interview omkring

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere