Sikker By Program

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikker By Program"

Transkript

1 Sikker By Program

2 Indhold s.3 Hvad er Sikker By programmet? s.4 Sikker By programmets fokus s.4 Sikker By programmets mål s.5 Sikker By programmets forandringsteori s.7 I. Indsatser, der forebygger at børn og unge bliver kriminelle s.8 II. Indsatser, der forebygger at kriminalitetstruede børn og unge bliver kriminelle s.9 III. Indsatser, der forhindrer tilbagefald til kriminalitet og/eller forværring af kriminalitet s.10 IV. Tryghedsskabende indsatser baseret i lokalområder s.11 V. Koordination og videndeling om kriminalpræventive og tryghedsskabende indsatser s.12 Vi dokumenterer og styrker systematisk effekten af vores indsatser s.13 Sikker By programmets aktører 2

3 Hvad er Sikker By programmet? Sikker By programmet skal sikre strategisk koordinering og fælles mål for de mange aktiviteter, der bidrager til et tryggere København. Målene forfølges i tæt samarbejde mellem aktørerne i Sikker By, der tæller Københavns Kommune, Københavns Brandvæsen, Københavns Politi og SSP København. Sidstnævnte sikrer den operative koordinering af det kriminalpræventive arbejde. Sikker By programmet inddrager også boligselskaber, Staten, erhvervslivet, omkringliggende kommuner og ikke mindst borgerne i arbejdet med at øge trygheden og mindske kriminaliteten. Hvorfor et Sikker By program i Københavns Kommune? Sikker By programmet blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2010 for at styrke det kriminalpræventive arbejde i København. En kortlægning pegede på, at der var behov for at: etablere fælles målsætninger og prioriteringer skabe overblik over eksisterende indsatser og deres effekt på trygheden og kriminaliteten koordinere og sikre klar ansvarsfordeling mellem de forskellige tiltag og de involverede aktører øvrige store byer i Danmark. Dette indikerer et fortsat behov for at arbejde strategisk og målrettet med aktiviteter i kommunen, der søger at forebygge og begrænse kriminalitet samt hindre yderligere forværring af kriminel adfærd. Der er ligeledes stadig områder i byen, som nogle borgere oplever som utrygge at bo og færdes i. I nogle lokalområder, er op mod hver tredje beboer utryg ved at færdes ude efter mørkets frembrud. Der er behov for at sikre social og fysisk sammenhæng mellem udsatte lokalområder og resten af byen, så ingen områder bliver isoleret og opleves som utrygge. Ligesom der stadig er behov for at opretholde et stabilt tryghedsniveau i resten af byen. Disse udfordringer er afsættet for Sikker By programmet , hvor vi fastholder den stærke tværgående koordinering af de kriminalpræventive og tryghedsskabende aktiviteter med et kontinuerligt fokus på at gøre det, der virker. For at opfylde ovenstående behov, blev der i Sikker By programmets første periode nedsat en styregruppe på tværs af kommunens forvaltninger, SSP og politiet, kortlagt og påbegyndt effektmåling af kommunens kriminalpræventive og tryghedsskabende aktiviteter og udarbejdet en samlet forandringsteori. Vi er nået langt, men der er stadig udfordringer i København Trygheden er stigende, og ungdomskriminaliteten er generelt faldende. København oplevede fra 2011 til 2012 et fald på 30 pct. i det samlede antal sigtede årige og et fald på 21 pct. for de årige. Men vi har stadig væsentlige udfordringer, både hvad angår tryghed og kriminalitet. I starten af 2013 var der en opblussen af konflikter i bandemiljøet, og gaderøverier og tyverier er fortsat en udfordring i byen. Ungdomskriminaliteten er på trods af at være faldet de senere år, fortsat mere udbredt blandt unge i København end i de 3

4 Sikker By programmets fokus Omdrejningspunktet for Sikker By programmet er det tætte samarbejde mellem Københavns Kommunes forvaltninger, SSP København, Københavns Brandvæsen og Københavns Politi. Herigennem sikres, at aktørerne i Sikker By programmet har et samlet overblik over og videndeler internt om alle kommunens kriminalpræventive og tryghedsskabende aktiviteter. Aktiviteter som har kriminalitetsforebyggelse eller tryghedsskabelse som særskilt formål indgår i Sikker By programmet. Således spænder Sikker By aktiviteterne bredt lige fra indsatser i folkeskolen til exitprogrammer for tidligere bandemedlemmer. Fra forskningen ved vi, at den største kriminalpræventive og tryghedsskabende effekt opnås gennem indsatser, der ikke har kriminalitetsforebyggelse, men almen forebyggelse og dannelse som primært formål. Sikker by programmet skal ses som et supplement til kernedriften, og løser udfordringer der rækker ud over denne. For at programmet skal kunne nå sine mål, skal kommunen derfor først og fremmest have en god og stabil kernedrift både ift. serviceydelser som skolegang, sociale foranstaltninger, uddannelse, job og fritidstilbud og ift. byens fysiske planlægning og indretning. Kriminalitetsforebyggelse handler i høj grad om at sikre, at børn og unge får et stabilt skoleforløb, uddannelse, gode voksenrelationer og et sundt og aktivt fritidsliv. Samtidig skal kommunens boliganvisning have procedurer, der tager højde for sociale parametre. Den fysiske indretning af byen spiller også en væsentlig rolle fx i relation til belysning og vedligehold af bygninger og gader. Det meste af kommunens arbejde fx i folkeskolen, daginstitutioner samt i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen kan i denne optik siges at have en generel kriminalpræventiv og tryghedsskabende effekt. Kommunens kernedrift er derfor den centrale forudsætning for, at programmet når de fastsatte mål. Kernedriften indgår som udgangspunkt ikke i Sikker By programmet. Det er derfor essentielt, at der foregår relevant videndeling mellem Sikker By programmet og indsatser i kernedriften, og at programmets aktiviteter kobler sig til kernedriften. Herved sikres, at Sikker By aktiviteterne spiller optimalt sammen med kernedriften, og at indsatser i kernedriften kan trække på den viden, der ligger i programmet, når det er hensigtsmæssigt. Effekt og dokumentation Sikker By programmet har særligt fokus på arbejdet med effektdokumentation i de af kommunens aktiviteter, der har kriminalitetsforebyggelse eller tryghedsskabelse som særskilt formål. Effektarbejdet i Sikker By skal igennem systematisk effektmåling og opfølgning, dels understøtte de enkelte aktiviteters egen kvalitetsudvikling og læring, så de fokuserer skarpt på det, der virker, dels tilvejebringe et kvalificeret og overskueligt beslutningsgrundlag til kommunens politikere i forhold til det kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde i København. Samarbejde på tværs Samarbejdet om Sikker By Programmet er organiseret i hhv. en tværgående program- og styregruppe. Økonomiudvalget er Sikker By programmets politiske styregruppe og orienteres løbende om Sikker By programmet, herunder forelægges årligt status på målsætningerne og afrapportering af effekter. Programmet sekretariatsbetjenes af Center for Sikker By i Økonomiforvaltningen. Sikker By programmets mål Sikker By programmets langsigtede mål er at skabe en tryg by med mindre kriminalitet. De nuværende målsætninger er formuleret i 2014 og gælder frem til Vi afrapporterer årligt på nedenstående målepunkter. 4

5 MÅL: ØGET TRYGHED I København skal beboere, besøgende og medarbejdere føle sig trygge. I 2017 er der: Færre københavnerne, der er utrygge, når de færdes i deres nabolag om aftenen og natten Kommunens Tryghedsindeks måler bl.a. københavnernes oplevelse af utryghed i deres nabolag. I 2013 følte 17,5 % københavnere sig utrygge, når de færdedes i deres nabolag i aften og nattetimerne. Frem mod 2017 skal denne andel falde kontinuerligt og med mindst 1 procentpoint om året, så den i 2017 ikke overstiger 13 %. Færre lokalområder, der har behov for en ekstraordinær tryghedsskabende indsats Hvert år udarbejder kommunen et Tryghedsindeks, som viser byens behov for tryghedsskabende indsatser. Fra Sikker By programmets start i 2010 og frem til 2013 er antallet af områder i København med et markant eller intensiveret indsatsbehov faldet fra 12 til 5. Bevillingen til Tryghedsindekset udløber i Målepunktet vedr. trygge lokalområder skal yderligere kvalificeres og fastsættes ud fra Tryghedsindekset 2015, såfremt der bevilges midler hertil i budget Færre kommunale institutioner eller serviceydelser, der holder lukket som følge af uro i et område Hvis institutioner eller serviceydelser er nødsaget til at lukke som følge af uro i et område, er det en indikation på et konfliktniveau, der ikke er acceptabelt, og som påvirker både borgere og medarbejdere. Dette gælder også, i tilfælde hvor lukningen anvendes som pædagogisk redskab over for brugerne. I 2013 var der i Københavns Kommune 283 ikke-planlagte lukkedage fordelt på 9 kommunale institutioner/services. Frem mod 2017 skal der årligt ske et fald i både antallet af ikke-planlagte lukkedage og antallet af institutioner/services, der har holdt lukket som følge af uro i et område. I 2017 skal begge dele være reduceret med 33% sammenlignet med Når institutioner/ services lukker ned, skal der inden for 3 arbejdsdage været udarbejdet en handleplan for genåbning eller etablering af et alternativt tilbud til målgruppen. MÅL: MINDRE KRIMINALITET Sikker By programmet har et særligt fokus på at mindske ungdomskriminaliteten og på at forebygge rekruttering til kriminelle grupperinger. I 2017 er der: Mindre ungdomskriminalitet Vores mål er, at ungdomskriminaliteten i kommunen skal reduceres, særligt den alvorlige og personfarlige kriminalitet. I 2013 var andelen af unge mellem 15 og 25 år i Københavns Kommune, der blev sigtet for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet 1,1 %. Færre rocker- og bandemedlemmer i København Vi arbejder for at hindre tilgangen til rockerog bandegrupperinger og hjælpe de medlemmer, der ønsker det, ud af miljøet. Københavns Politi registrer som led i Pinpoint-indsatsen på Indre Nørrebro antallet af personer med relation til bandemiljøet på Indre Nørrebro i en bandelog. I 2017 skal antallet af personer i bandeloggen for Indre Nørrebro være faldet i forhold til

6 Forandringsteori Sikker By programmet Målgrupper Indsatsområder Aktiviteter Resultater Effekter Kriminalitetstruede og kriminelle unge under 18 år Kriminalitetstruede og kriminelle unge over 18 år Lokalområder med behov for en ekstraordinær tryghedsskebende indsats Borgere, medarbejdere og besøgende i København 1. Indsatser, der forebygger, at børn og unge bliver kriminelle 2. Indsatser der forebygger, at kriminalitetstruede børn og unge bliver kriminelle 3. Indsatser der forhindrer tilbagefald til kriminalitet og/ eller forværring af kriminalitet 4. Tryghedsskabende indsatser baseret i lokalområder Aktiviteter der får udsatte børn og unge i fritidstilbud Aktiviteter der får unge i uddannelse Aktiviteter der får unge i beskæftigelse Aktiviteter der sikrer færre unge med et stofmisbrug Aktiviteter der giver mindre tilbagefald til fængsler 5. Koordination og videndeling om kriminalpræventive og tryghedsskabende indsatser Tryghedsskabende aktiviteter i lokalområder Aktiviteter der sikrer koordination og videndeling centralt og decentralt Flere udsatte børn og unge i fritidstilbud Flere unge får en uddannelse Flere unge i beskæftigelse Færre unge har et stofmisbrug Mindsket tilbagefald til fængslerne Flere trygge lokalområder Styrket koordination og videndeling Mål: Øget tryghed Færre københavnerne, der er utrygge, når de færdes i deres nabolag om aftenen og natten Færre lokalområder har behov for en ekstraordinær tryghedsskabende indsats Færre kommunale institutioner eller serviceydelser der holder lukket som følge af uro i et område Mål: Mindre kriminalitet Mindre ungdomskriminalitet Færre rockerog bandemedlemmer i København Forudsætning for at Sikker By programmet opnår den tilsigtede forandring: Gode skoler, fritidsaktiviteter, misbrugsbehandling, sociale tilbud, uddannelses- og beskæftigelsestilbud, inklusionsindsatser, boligsociale indsatser, sundhedstilbud, byrum, lokalt SSP samarbejde og kriminalpræventive politiindsatser 6

7 I. Indsatser, der forebygger at børn og unge bliver kriminelle I Københavns Kommune ønsker vi ikke, at nogen børn og unge begår kriminalitet. Derfor er det nødvendigt med forebyggelsesindsatser rettet mod den brede børne- og ungegruppe i kommunen, også kaldet primær forebyggelse. Kommunens kernedrift som fx skoler, daginstitutioner, fritidstilbud, sundhedspleje og sociale foranstaltninger spiller her en helt central rolle, og udgør dermed rygraden i den primære forebyggelse. Primært forebyggende indsatser foregår ofte i regi af daginstitutioner og skoler, hvor der arbejdes for at fastholde børn og unge indenfor normalområdet med henblik på at reducere tilgangen til gruppen af børn og unge med øget risiko for kriminel adfærd. Det kan fx dreje sig om oplysningsaktiviteter i en folkeskoleklasse, der tager sociale normer og værdier op til diskussion (fx om flertalsmisforståelser) eller skoleindsatser, som tilbyder særlig støtte til familier med begyndende risikoadfærd. I Sikker By programmet er de primære forebyggelses aktiviteter i høj grad karakteriseret ved at lægge sig tæt op af kernedriften, men som et ekstra tilbud ud over, hvad der normalt er muligt. Målgrupper Indsatser på det primære forebyggelsesniveau er rettet mod alle børn og unge, dvs. også dem, der ikke er kriminelle. Derfor er der tale om tidlige forebyggelsesaktiviteter af en mere generel karakter, ofte målrettet en universel målgruppe. Eksempel på en primær indsats i skolen Skolesocialrådgiverordningen. Alle folkeskoler og godt 100 daginstitutioner i København har en skolesocialrådgiver tilknyttet. Skolesocialrådgiveren er med til at styrke den tidlige og forebyggende indsats, så børn der udviser tegn på dårlig trivsel støttes bedst muligt. Skolesocialrådgiverne fungerer som Børnefamilieenhedens forpost og arbejder med et fokus på at understøtte daginstitutionernes og skolernes indsats ved så tidligt som muligt at støtte og vejlede børn med sociale og/ eller adfærdsmæssige vanskeligheder samt deres familier. Eksempel på primær indsats målrettet børn og unges fritidsliv Bydækkende fritidsjobformidling formidler fritidsjob til unge via klubber, væresteder, ungeindsatser og helhedsplaner. Medarbejderne modtager igennem Jobcenter Københavns Ungecenter fritidsjobtilbud fra både private og offentlige virksomheder, og formidler tilbuddene videre til unge i deres netværk. Desuden støtter og motiverer de den enkelte unge til at søge og fastholde et fritidsjob. Formålet med indsatsen er at give udsatte unge noget meningsfuldt at give sig til efter skole, erhvervserfaring samt nye netværk og egen indtægt. 7

8 II. Indsatser, der forebygger, at kriminalitetstruede børn og unge bliver kriminelle Nogle børn og unge er på vej ind i en kriminel løbebane. Det er vigtigt, at vi er gode til at identificere disse unge og støtte dem til at ændre kurs. Indsatser som retter sig imod børn og unge der er kriminalitetstruede kaldes sekundær forebyggelse. Formålet med de sekundære indsatser er tidligt at identificere risikoadfærd og sætte ind for at forhindre udviklingen af egentlig kriminel adfærd. Sekundære forebyggelsesaktiviteter kan blandt andet være at sikre skolegang for unge i risiko eller iværksætte opsøgende tiltag i kriminalitetstruede ungdomsmiljøer fx gadeplansarbejde eller mobile klubtilbud. Det sekundære niveau retter sig i høj grad mod at styrke kriminalitetstruede børn og unges egne ressourcer igennem indsatser, der fokuserer på flere aspekter af deres liv. Målgrupper Sekundære forebyggelsesaktiviteter retter sig mod at opspore og yde støtte til børn og unge, der udviser kriminel risikoadfærd og/eller begyndende faktisk kriminalitet. Risikoadfærd kan fx være, hvis et barn eller en ung er droppet ud af skolen eller ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Det kan også dreje sig om børn og unge, der udviser særlig aggressiv eller asocial adfærd eller færdes i kendte kriminelle miljøer. Eksempel på en sekundær Sikker By aktivitet målrettet unge på gadeplan Københavnerteamet er en bydækkende gadeplansinstitution, hvis fokus er på lokalt gadeplansarbejde. Teamets målgruppe er drenge i alderen 9-25 år, som er kriminelle eller kriminalitetstruede, og som kan være en del af en uroskabende ungegruppering. Det opsøgende arbejde foregår på gadeplan, og der arbejdes direkte med de unge med individuel støtte og rådgivning, relations- og kompetenceopbyggende aktiviteter samt brobygning til fx klubber, jobtilbud eller uddannelsesvejledere. Københavnerteamets formål er at skabe øget tryghed på gaden i København, mindske kriminaliteten og inkludere udsatte ungegrupper. Derudover arbejder teamet også med at koordinere det akutte gadeplansberedskab i tilfælde af uro eller konflikt i et område. Eksempel på en sekundær Sikker By aktivitet målrettet unge i skoletilbud Second Chance er et skoletilbud for unge med længerevarende manglende skolekontakt, der er i risiko for at komme eller er i kontakt med kriminelle miljøer. Som en del af skoletilbuddet skal de unge aflægge folkeskolens afgangsprøve, opleve faglig succes og komme videre i uddannelsessystemet. De overordnede mål er, at de unge får motivationen til at lære tilbage, at de bliver uddannelsesparate og føler sig som en del af samfundet. 8

9 III. Indsatser, der forhindrer tilbagefald til kriminalitet og/ eller forværring af kriminalitet I Københavns Kommune vil vi ikke acceptere, at kriminelle unge dominerer gadebilledet med utryghedsskabende og kriminel adfærd. Samtidig anerkender vi, at de kriminelle unge er særligt udsatte og derfor har brug for hjælp til at bryde den kriminelle løbebane. Aktiviteter, der er målrettet kriminelle unge, som skal have hjælp til at lægge kriminaliteten bag sig betegnes tertiær forebyggelse. Ofte kan de kriminelle unge ikke løfte sig ud af kriminaliteten ved egen hjælp. De er typisk væsentligt mere socialt udsatte end deres jævnaldrende. De har generelt ringe eller ingen tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, mange kommer fra en familiær baggrund med svære sociale problemer, og ofte har de misbrugsproblemer eller psykiatriske diagnoser. I Sikker By programmet har vi en række aktiviteter, der retter sig mod at hjælpe disse unge til at bryde med den kriminelle adfærd. Målgrupper Aktiviteterne, der har til formål at hjælpe de unge til at forlade den kriminelle løbebane retter sig både mod unge under 18 år og unge voksne over 18 år. Arbejdet med kriminelle, der er fyldt 18 år, er ikke en traditionel kommunal opgave. Karakteristisk for denne gruppe er, at de, selvom de er fyldt 18 år, ikke er følelses- og udviklingsmæssigt voksne. Disse unge voksne er ansvarlige for en stor andel af den grove og utryghedsskabende kriminalitet i København, hvorfor aktiviteter målrettet dem, er en forudsætning for at københavnerne kan føle sig trygge. Eksempel på tertiære indsatser målrettet unge under 18 år - Spydspidsen Spydspidsen er et tilbud til udsatte unge kriminelle, misbrugere og socialt udsatte mellem 15 og 18 år, der ikke er skoleparate og ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet. Spydspidsen hjælper den unge til at opnå et praktikophold på en virksomhed og yder støtte igennem hele praktikforløbet. Praktikforløbet hjælper den unge til at opnå kompetencer til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og opnå afklaring af egne fremtidsønsker. Eksempel på tertiære indsatser målrettet unge over 18 år: 18+ centrene 18+ centrene er kommunale væresteder, hvor kriminelle og kriminalitetstruede unge introduceres til en hverdag uden kriminalitet. Dette sker gennem relations- og motivationsarbejde, hvor de unge præsenteres for alternativer til et liv med kriminalitet. Værestederne understøtter og udvikler brugernes kompetencer og rådgiver om muligheder for uddannelse, job og egen bolig. Herigennem motiveres den enkelte unge til at tage ansvar for eget liv. 18+ centrene henviser også de unge til kommunens øvrige tilbud om hjælp til at forlade kriminaliteten, ligesom der er udgående jobcentermedarbejdere tilstede i centrene. 9

10 IV. Tryghedsskabende indsatser baseret i lokalområder Tryghed og effektiv kriminalitetsforebyggelse er afgørende for, hvorvidt det er attraktivt at bosætte sig, arbejde og etablere erhverv i byen. Sikker By programmet rummer derfor en række områdebaserede aktiviteter, der har fokus på at øge trygheden og reducere den borgervendte kriminalitet. Aktiviteterne fokuserer både på forvaltnings- og myndighedssamarbejde lokalt, på inddragelse af borgere og erhvervsdrivende og på selve den fysiske indretning af byen. I Sikker By programmet har vi fokus på de områder, hvor der er behov for særlige, områdebaserede indsatser for at øge trygheden og begrænse den borgerrettede kriminalitet. De områdebaserede tryghedsskabende aktiviteter har fokus på at planlægge, indrette og drifte udsatte lokalområder i byen med tanke på tryghed og kriminalitetsforebyggelse. Dette arbejde er bl.a forankret i lokale partnerskaber, der inddrager borgere og lokale aktører i udviklingen af et bestemt lokalområde. Udover at fokusere på den fysiske indretning af byen, herunder skabe mulighed for naturlig overvågning, tryghedsskabende belysning og at sikre, at offentlige bygninger, veje og pladser er gennemtænkt ifht. tryghedsdimensionen, så har det lokale perspektiv også til formål at udnytte den lokalt forankrede viden blandt beboere og medarbejdere i det enkelte byområde til at øge trygheden lokalt. Sikker By Programmet koordinerer desuden tæt med byens mange boligsociale helhedsplaner og områdeløft, ligesom Københavns Politis særlige indsats i fem udsatte boligområder indgår i Sikker By arbejdet. Kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabelse indtænkes i samarbejdet med boligselskaber, andelsboligforeninger, grundejerforeninger og ejerforeninger med særlige tryghedsudfordringer fx hashhandel, bandeadfærd, massivt hærværk og anden truende adfærd. Eksempel: Amager Partnerskab Amager Partnerskab består af Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B. Partnerskabet arbejder for at øge trygheden i Urbanplanen og Hørgården og reducere kriminaliteten i området. Frem mod 2016 igangsætter partnerskabet en række tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende aktiviteter lokalt og i det tilstødende byområde i samarbejde med lokale aktører. Eksempel: Partnerskab for et trygt Indre Nørrebro Partnerskab for et trygt Indre Nørrebro er en langsigtet indsats for at fjerne banderne og deres skadelige indflydelse på Indre Nørrebro, hvor politi og kommune arbejder tæt sammen, og hvor lokalsamfundet inddrages. Partnerskabet er indgået mellem Københavns Politi og Københavns Kommune og herigennem er det besluttet at iværksætte en fælles og koordineret indsats på Indre Nørrebro. Den politimæssige indsats mod bandemiljøet suppleres af en bred vifte af forebyggende, borgerinddragende, sociale, beskæftigelsesrettede og byplanmæssige tiltag, der gennemføres af Københavns Kommune som led i udmøntningen af en bredspektret tryghedsplan for Indre Nørrebro. Målgrupper Beboere, erhvervsdrivende, besøgende, boligorganisationer og foreninger i København. 10

11 V. Koordination og videndeling om kriminalpræventive og tryghedsskabende indsatser Københavns Kommune er en stor og kompleks organisation, og det er vigtigt, at vi er gode til at koordinere og dele viden på tværs. Derfor har Sikker By programmet netop et særligt fokus på at sikre god og rettidig koordination og videndeling om de kriminalpræventive og tryghedsskabende aktiviteter, vi har i gang eller planlægger at igangsætte. Konkret er det overordnede koordinerende arbejde forankret i en tværgående programgruppe og styregruppe. Koordinationsarbejdet i Sikker By programmet beskæftiger sig primært med de områder, hvor der er et ekstra behov for at videndele, kommunikere og koordinere på tværs. Dette sker, for at undgå uhensigtsmæssige overlap mellem aktiviteter, og for at sikre at kommunens kriminalpræventive og tryghedsskabende indsatser generelt er helhedsorienterede og afspejler den nyeste viden om, hvad der virker indenfor det kriminalpræventive og tryghedsskabende felt. Arbejdet i Sikker By programmet skal gøre det muligt at få øje på, hvor der med fordel kan igangsættes nye indsatser, der ligger uden for kommunens almindelige lovpligtige opgaver (kan-indsatser) og matcher byens aktuelle udfordringer ift. tryghed og kriminalitet. Målgruppe Det konkrete koordinationsarbejde foregår på det overordnede niveau i Sikker By program- og styregruppe med repræsentanter fra de forskellige forvaltninger, SSP og Københavns politi. Men der foregår også koordination og videndeling decentralt i de enkelte Sikker By aktiviteter. Eksempel på overordnet koordinationstiltag Sikker By Programgruppen Programgruppen består af repræsentanter fra de forskellige forvaltninger, Københavns Politi og Københavns Brandvæsen. Gruppen mødes jævnligt med henblik på at videndele og koordinere om såvel nye som eksisterende indsatser samt om den generelle kriminalitets- og tryghedssituation i byen. Gennem programgruppen koordineres den årlige Sikker By budgetpakke, ligesom gruppen kan invitere gæster til at holde oplæg om relevante emner. Eksempel på operationel koordinering og lokalt samarbejde - SSP København SSP København er et lokalt samarbejde mellem Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Kriminalforsorgen samt Københavns Politi. SSP forebygger og reducerer kriminalitet blandt børn og unge i alderen år og gennemfører indsatser i SSP + for kriminelle unge i alderen år. SSP gennemfører både indsatser rettet mod individer og grupper, oplysningsindsatser samt beredskabsindsatser. 11

12 Vi dokumenterer og styrker systematisk effekten af vores indsatser Sikker By programmet skal sikre, at vi gør det, der virker, når vi arbejder kriminalpræventivt i Københavns Kommune. Derfor følger og styrker vi effekten af aktiviteterne i Sikker By programmet gennem egendokumentation og viden om evidens. Sikker By programmets effekt- og evidensmodel De Sikker By-aktiviteter, der arbejder aktivt med effektstyring og har kvalificerede effektmålinger, indgår i Sikker By programmets effekt- og evidensmodel. Modellen består af aktiviteternes systematiske egendokumentation koblet med viden om national og international evidens på det kriminalpræventive og tryghedsskabende område. Effekt- og evidensmodellen har tre formål: Feedback, læring og udvikling i de enkelte aktiviteter, så de optimerer deres kriminalpræventive og tryghedsskabende effekter. Tværgående videndeling mellem Sikker By-aktiviteterne, så læring og virkningsfulde metoder udbredes. Årligt overblik over effekterne af Sikker By-arbejdet til Økonomiudvalget og offentligheden. Forvaltningerne indmelder årligt relevante aktiviteter til effekt- og evidensmodellen. Aktiviteter, der er finansieret i budgetaftaler under Sikker By forventes at have et dokumentationsniveau, der er tilstrækkeligt højt til, at de indgår i modellen. Budgetnotater til Sikker By-pakken skal indeholde en mini-forandringsteori, som angiver de succeskriterier, man kan forvente at nå ved investering i aktiviteten. Kadencen er herefter, at der det første år, hvor aktiviteten indgår i effekt- og evidensmodellen udarbejdes en forandringsteori samt opstilles førmåling/baseline. Andet år indgår aktiviteten med afrapportering på opnåede resultater jf. forandringsteorien. For de Sikker By-aktiviteter, der ikke indgår i effekt- og evidensmodellen, skal der angives en forventet dato for, hvornår de er tilstrækkeligt langt med dokumentationsarbejdet til, at de kan indgå. Vi udarbejder hvert år en liste over de aktiviteter, som er godt på vej med effektarbejdet. Denne liste forelægges Økonomiudvalget sammen med afrapportering på effekt- og evidensmodellen i junimåned hvert år. Effekt- og evidensmodellen Vi udarbejder årligt en samlet score for aktiviteterne i effekt- og evidensmodellen. Scoren er sammensat af aktiviteternes resultater koblet med forskningsmæssig evidens på området. Scoren viser dermed den forventede effekt af de enkelte aktiviteter samtidig med, at den tydeliggør aktivitetens særlige styrker og viser, hvor der er potentiale for forbedring. Scoren anvendes som udgangspunkt for dialog mellem Center for Sikker By og de enkelte aktiviteter om udviklingspotentialer. Scoren forelægges endvidere Økonomiudvalget sammen med en opsummering af relevante udviklingspotentialer. I regi af effekt- og evidensmodellen faciliteres løbende tværgående videndeling og kompetenceudvikling efter behov. Herunder afholdes årligt et kick-off-seminar for deltagende aktiviteter med plads til faglige indspark. 12

13 Sikker By programmets aktører Sikker By programmet udgøres af en række aktører, der alle på forskellig vis medvirker til at opnå målene om mindre kriminalitet og øget tryghed. Københavns Kommune har syv forvaltninger, som indgår i Sikker By arbejdet med repræsentanter både i program- og styregruppe. Hertil kommer, at størstedelen af Sikker By aktiviteterne bliver implementeret og udført i de forskellige fagforvaltninger: Kultur- og Fritidsforvaltningen (KKF) omfatter kommunens idrætsanlæg, svømme- og skøjtehaller, kulturhuse, biblioteker, museer og udstillingsbygninger samt Københavns Borgerservice. KFF understøtter endvidere det folkeoplysende foreningsliv. Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) driver og udvikler dagtilbud, skoler, fritids-, special- og sundhedstilbud i København. Sammen med forældrene skaber BUF rammerne for, at de københavnske børn og unge udvikler sig i den rigtige retning og får en uddannelse. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) har ansvaret for aktiviteter og tilbud til borgere over 65 år samt sundhedsfremme og forebyggelse for alle borgere i Københavns Kommune. Socialforvaltningen (SOF) tager sig af nogle af de mest udsatte og sårbare borgere bl.a. børn, unge og familier med sociale problemer, børn og voksne med psykiatriske diagnoser samt borgere, der lever på gaden. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) har ansvaret for at øge beskæftigelsen, for at bistå unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i at påbegynde og gennemføre en uddannelse samt for at styrke inklusionen og mangfoldigheden i byen. Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) styrer, udvikler og gennemfører byens offentlige anlægsprojekter fx veje, pladser, parker og broer. Desuden arbejder TMF med byens arkitektur og byrum, lokalplanlægning, byfornyelse, områdeløft og støtte til boligbyggeri. Økonomiforvaltningen (ØKF) har bl.a. ansvaret for økonomistyring, organisationsudvikling og strategisk kommunikation internt i Økonomiforvaltningen og på tværs af kommunen. Sekretariatet for Sikker By programmet er organisatorisk forankret i ØKF. Også SSP København og Københavns Brandvæsen deltager i Sikker By arbejdet, ligesom Københavns Politi er en helt central aktør. De er derfor repræsenteret i styregruppe- og programgruppe. SSP København er et lokalt samarbejde mellem SOF, BUF, KFF, BIF, Kriminalforsorgen og Københavns Politi med det formål at forebygge og reducere kriminalitet blandt børn og unge. SSP København gennemfører fire typer indsatser individorienterede indsatser, gruppeindsatser, generelle oplysende indsatser og beredskabsindsatser ved uro i byen. SSP København er ansvarlig for den operative koordinering af det kriminalpræventive arbejde. Københavns Brandvæsen (KB) har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. KB har som mål at være kommunens videnscenter indenfor beredskab og sikkerhed, og rådgiver i den forbindelse både de københavnske borgere, virksomheder og institutioner. Københavns Politi har som opgave at sikre borgernes tryghed og sikkerhed i København, gennem målrettet forebyggelse, bekæmpelse og opklaring af kriminalitet. Københavns Politi og Københavns Kommune samarbejder løbende omkring aktuelle udfordringer i byen, kriminalitetsstatistik og kriminalitetsforebyggende aktiviteter. 13

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde

Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde Nærværende notat beskriver

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Partnerskabsaftale For et trygt Indre Nørrebro

Partnerskabsaftale For et trygt Indre Nørrebro 2015 Partnerskabsaftale PARTNERSKABSAFTALE Københavns kommune 2015 Københavns Kommune, repræsenteret ved Center for Sikker By og SSP København, og Københavns Politi forlænger med denne aftale det forpligtende

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Kære Hassan Nur Wardere

Kære Hassan Nur Wardere KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Hassan Nur Wardere, MB E-mail: Hassan_Nur_Wardere@br.kk.dk Kære Hassan Nur Wardere 20. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0124645

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Partnerskabsaftalen For et trygt Indre Nørrebro 2014/15. PARTNERSKABSAFTALE Københavns kommune 2014/15

Partnerskabsaftalen For et trygt Indre Nørrebro 2014/15. PARTNERSKABSAFTALE Københavns kommune 2014/15 2014/15 PARTNERSKABSAFTALE Københavns kommune 2014/15 Københavns Kommune, repræsenteret ved Center for Sikker By, SSP København og Hotspot Indre Nørrebro (Hotspot indgår indtil udgangen af 2014), og Københavns

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

PRIORITERING AF SIKKER BY INDSATSER RAPPORT

PRIORITERING AF SIKKER BY INDSATSER RAPPORT Til Københavns Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 PRIORITERING AF SIKKER BY INDSATSER RAPPORT PRIORITERING AF SIKKER BY INDSATSER RAPPORT INDHOLD 1. Indledning 1 2. Konklusion 2 2.1 Prioriteringsmodel:

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Københavns Kommunes decentrale organisering. Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger

Københavns Kommunes decentrale organisering. Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger Københavns Kommunes decentrale organisering Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger Indhold 1. Decentral organisering i dag 2. Hvad er udfordringen? 3. Hvad er målet? 4. Løsningsretninger

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

En Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø

En Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø En Vej Ind Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, FA M I L I E - O G B E S K Æ F T I G E L S E S F O R VA LT N I N G E

Læs mere

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem år i København

Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem år i København Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 18-25 år i København Formålet med et fælles koncept for 18+ væresteder i København er at give de eksisterende og kommende væresteder

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Partnerskaber i perspektiv

Partnerskaber i perspektiv Partnerskaber i perspektiv Lea Bryld, Københavns Kommune, Sikker By og Jan Bjørn, Københavns Politi Den Trygge Kommune 13. marts 2014 Baggrund for samarbejdet mellem Københavns Kommune og Københavns Politi

Læs mere

Virksomhedsplan 2012-2013

Virksomhedsplan 2012-2013 Virksomhedsplan 2012-2013 Social inklusion af børn og unge i HotSpotcentret HotSpotcentret arbejder løbende på at øge inklusionen og finde nye veje til at fastholde og genintegrere børn og unge i skole,

Læs mere

Siden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen,

Siden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen, KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT Bilag 1. Udfordringer omkring Bellahøj Til Økonomiudvalget Problemstilling Der har siden 2011 foregået en gradvis

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet Mariagerfjord Kommune skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service og Lov om Rettens Pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Fælles orientering til politikere Status maj 2015

Fælles orientering til politikere Status maj 2015 Partnerskab til forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed Ballerup, Herlev og Gladsaxe Kommuner samt Vestegnens Politi Fælles orientering til politikere Status maj 2015 KØBENHAVNS VESTEGNS Hvorfor

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

INDLEDNING INDLEDNING INDHOLD

INDLEDNING INDLEDNING INDHOLD SSP AKUTBEREDSKAB AKUTBEREDSKAB SSP INDLEDNING INDLEDNING INDHOLD København rammes med mellemrum af akutte og voldsomme hændelser, der påvirker unge og nærområder markant. Hændelserne kan være; opgør mellem

Læs mere

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot i Vejle Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune Ishøj en tryg by Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er dagligdagen præget af tryghed. En

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Bilag X. Den decentrale organisering

Bilag X. Den decentrale organisering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Handlingsplan. for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune Formål.

Handlingsplan. for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune Formål. 16.juni 2017 Sagsbehandler: Frede Nissen SYDØSTJYLLANDS POLITI Patruljecenter Midt Handlingsplan for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune 2017 1.0 Formål. Lokalrådets formål er at virke som

Læs mere

YLS/CMI i Københavns Kommunes myndighedsarbejde

YLS/CMI i Københavns Kommunes myndighedsarbejde YLS/CMI i Københavns Kommunes myndighedsarbejde / Projektledere Mette Nielsen og Sidsel Kier Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen 1. november 2017 Københavns Kommune Borgercenter Børn og Unge

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 16. marts 2017 Tryg i Aarhus Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker.

Læs mere

Problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland

Problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland Partnerskab til forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed Ballerup, Herlev og Gladsaxe Kommuner samt Vestegnens Politi Problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI

SYDØSTJYLLANDS POLITI SYDØSTJYLLANDS POLITI Organisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde i Sydøstjyllands Politi Indledning Forebyggelse af kriminalitet og især forebyggelse af ungdomskriminalitet er en af de væsentligste

Læs mere

Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro

Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2011 Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro Forord Denne handlingsplan for Hotspot Indre

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Fokusområde Mål Handling Forventet effekt Forventede udgifter Finansiering Implementerings-forudsætninger Forventet implementeringsstart En mere vidensbaseret

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

MINDRE KRIMINALITET. Dette udspil indeholder 23 forslag, der skal bringe os videre i retning af et København med endnu mindre kriminalitet.

MINDRE KRIMINALITET. Dette udspil indeholder 23 forslag, der skal bringe os videre i retning af et København med endnu mindre kriminalitet. MINDRE KRIMINALITET København er vores by. Det er ikke bandernes by. Det er ikke de kriminelles by. Københavns borgere skal trygt kunne færdes i gaderne og opholde sig i deres hjem. Her bor vi! Og det

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Aktiviteter i Sikker By Effektmodel (2012-2) udvalgte resultater

Aktiviteter i Sikker By Effektmodel (2012-2) udvalgte resultater KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Indhold: Aktiviteter i Sikker By Effektmodel (2012-2) udvalgte resultater 1. Aktiviteter i Sikker By Effektmodel fordelt på skategorier 2. Overblik

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

PRIORITERING AF SIKKER BY INDSATSER RAPPORT

PRIORITERING AF SIKKER BY INDSATSER RAPPORT Til Københavns Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 PRIORITERING AF SIKKER BY INDSATSER RAPPORT PRIORITERING AF SIKKER BY INDSATSER RAPPORT INDHOLD 1. Indledning 1 2. Konklusion 2 2.1 Prioriteringsmodel:

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Prioriteringsmodel Center for Sikker By har indgået kontrakt med Rambøll Management om udviklingen af en prioriteringsmodel med følgende indhold:

Prioriteringsmodel Center for Sikker By har indgået kontrakt med Rambøll Management om udviklingen af en prioriteringsmodel med følgende indhold: KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Bilag 2. Sikker By prioriteringsmodel Vedlagt er rangering af de 30 Sikker By-indsatser, der indgår i første prioriteringsrunde samt baggrund

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt

Læs mere

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Skitse til projektet Ny Start for 4 udsatte boligområder

Skitse til projektet Ny Start for 4 udsatte boligområder Til Styregruppen for Sikker By Skitse til projektet Ny Start for 4 udsatte boligområder Baggrund Projektet har modtaget i alt 28 mio.kr. fra satspuljemidlerne i perioden maj 2010 til maj 2014 til indsatser

Læs mere

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER Til Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dokumenttype Afrapportering Dato Juni 2011 HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Redskaber målrettet SSP-samarbejdet. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn

Redskaber målrettet SSP-samarbejdet. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn Redskaber målrettet SSP-samarbejdet Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37

Læs mere