Der er taget afsæt i, at anbefalingerne skal have gyldighed uanset hvilket styringsmodel, som kommunerne har valgt.
|
|
- Johanne Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomistyring Indledning Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev dannet omkring de fire gennemgående styringstemaer i styringsmodelprojektet: Kommunalbestyrelsens rolle, Økonomistyring, Styring og udvikling af kvalitet og Opfølgning, dokumentation og evaluering af resultater. I temagrupperne har kommunerne med afsæt i egne erfaringer identificeret og drøftet de væsentligste styringsmæssige udfordringer inden for de enkelte temaer. Kommunerne har på flere møder udvekslet metoder, løsninger på udfordringer og drøftet nye mulige løsninger. Temagruppen har med særlig fokus på økonomistyringsdelen i kommunens overordnede styringsmodel opstillet en række anbefalinger til, hvad god økonomistyring indebærer. Der er taget afsæt i, at anbefalingerne skal have gyldighed uanset hvilket styringsmodel, som kommunerne har valgt. Alt kan styres, intet er ustyrbart Forudsætningen for at praktisere god økonomistyring er en italesættelse af, at samtlige kommunale opgaveområder er styrbare. Der skal således både politisk og administrativt være vilje til at træffe de nødvendige beslutninger med henblik på at styre alle kommunens opgaveområder. En del kommuner deler fx kommunens opgaveområder op i områder, som er mere eller mindre styrbare nogle steder anvendes sågar begrebet ustyrbart om nogle områder. Hvis man har den rette organisering og ledelse, den rette incitamentsstrukturer og ikke mindst den rette vilje, så er alle kommunale opgaveområder styrbare. Det gælder også områder, som ofte bliver betragtet som stort set ustyrbare, fx overførselsudgifter, området for udsatte børn og unge, voksenhandicappede samt andre udsatte grupper. Nogle områder kræver dog, at der anlægges et langt eller mellemlangt sigte for at området er styrbart.
2 Når præmissen om styrbarhed er til stede, handler god økonomistyring særligt om at udvikle metodikker inden for fire emnefelter, der alle knytter sig til forholdet mellem leddene i kommunens styringskæde (kommunalbestyrelse direktion fagforvaltning institutioner): Mål- og strategi Der skal skabes sammenhæng mellem kommunens overordnede målsætningerne og den løbende økonomistyring i alle led af styringskæden Koncernen i fokus Der skal ske en italesættelse af, at kommunen som samlet koncern går forud for de enkelte fagområder både politisk og administrativt Læring og ledelse Der skal være politisk, organisatorisk og ledelsesmæssig vilje til at omstille og omfordele efter kommunens situation og behov Effektiviseringer Effektiviseringer kommer ikke ind i år 1, og kan kræve investeringer på kort sigt. Derfor skal der udarbejdes en effektiviseringsstrategi. I figuren nedenfor er de opstillede anbefalinger kategoriseret i forhold til de nævnte emner: Figur: Illustration af sammenhængen på økonomiområdet i en kommunal styringsmodel. Forudsætning: Alt kan styres, intet er ustyrbart Mål og strategi: Politikerne skal forlange af administrationen, at der skabes grundlag for en reel og strategisk flerårsbudgettering Sund økonomi skal indgå i kommunens overordnede mål på og være synlige for borgerne Kommunen som samlet koncern: Basisbudgettet for de enkelte serviceomrpder bør justeres i forhold til demografiske ændringer både i opadgående og nedadgående retning Alle med økonomiansvar skal have øje for kommunen som samlet koncern Der skal i hele kommunens styringskæde være en tæt kobling mellem mål og økonomi God økonomistyring i danske kommuner Styringsmodel skal understøtte individuelle og kollektive incitamentsmodeller på decentralt niveau Læring og ledelse: Tværkommunale sammenligninger skal inddrages i budgetlægning og økonomistyring som redskab til gensidig læring Direktionen skal organiseres, så der lægges vægt på overblik og helhed Fagchefens ansvar for kommunens samlede økonomistyring skal stå centralt og ske i samarbejde med økonomifunktionen Effektiviseringer: Effektiviseringer skal tænkes langsigtet og kan kræve investeringer på kort sigt Kommunen skal have en effektiviseringsstrategi, der følges Effektiviseringsstrategien bør være en integreret del af økonomistyringen 2
3 1. Mål og strategi Kommunalreformen har i høj grad sat fokus på arbejdsfordelingen mellem dels politikere og administration og dels internt på det administrative niveau. Med henblik på at imødegå de udfordringer, der i de kommende år vil være for kommunens økonomi, skal der stilles skarpt på økonomi og økonomistyring som selvstændigt fokusområde for såvel kommunalbestyrelse som topledelse. 1.1 Flerårsbudgettering Mange kommuner har været igennem en vanskelig harmonisering af flere gamle kommuners budgetter og indarbejdelse af nye opgaver. Nu venter en periode med en mere almindelig budgetproces, og det er derfor væsentligt, at de kommende års budgetter ikke på samme måde bliver betragtet som ekstraordinære. Det er politisk vanskeligt, men økonomisk nødvendigt at tænke langsigtet i budgetlægningen. Derfor skal politikerne klædes på til den vanskelige opgave, det er, at udarbejde en reel og langsigtet flerårsbudgettering. Såfremt der ikke sker en reel og langsigtet flerårsbudgettering indebærer det, at der rent budgetmæssigt ikke er tilstrækkeligt fokus på budgetoverslagsårene. Herudover er næsten hele budgettet ofte et resultat af en mekanisk fremskrivning. Der foregår derfor ofte ikke en nødvendig prioritering af de enkelte områder, fx i forhold til hvilket behov der er på det enkelte område, og om behovet har ændret sig fra udgangssituationen. Det resulterer i, at budgetlægningen ofte opfattes som en overlevelseskamp fra år til år frem for et strategisk redskab, der kan fungere som rettesnor for kommunens aktiviteter og opgaveløsning på længere sigt. Flerårsbudgetteringen skal derfor sætte rammen for alle økonomiske dispositioner i perioden. Det indebærer, at flerårsbudgettet skal have en tæt kobling til de overordnede kommuneplaner samt sektorplaner. Herudover indebærer det, at kommunalbestyrelsen årligt har en aktiv stillingtagen til udviklingen i overslagsårene. Det kan således være en udfordring for politikerne også at tage stilling til overslagsårene, fordi al fokus er rettet imod budgetåret. Kommunen bør supplere den 4-årige budgetlægning med 10-årige sigtepunkter, som hvert år sætter rammerne for de 4-årige budgetter. Politikerne skal forlange af administrationen, at der skabes grundlag for en reel og strategisk flerårsbudgettering Administration skal kunne forvente, at politikerne har et langsigtet fokus på kommunens økonomi 3
4 1.2 Sund økonomi som et synligt mål Ofte går kommunernes overordnede mål på de bløde områder, såsom borgerinddragelse, udviklingskraft, decentral struktur, serviceniveau, m.v. På den måde er kommunernes mål bl.a. udarbejdet med det udgangspunkt, at borgerne skal kunne se, hvad de får for deres skattekroner. Visioner og mål skal således både sælge kommunen ud af til, lige som de skal være et redskab ind ad til. Økonomi er på den anden side ofte den usynlige side af kommunen set med borgerens øjne. Økonomi forbindes af borgerne i mange kommuner ofte med varslinger om besparelser, svært analyserbare statistikker eller stramme rammer, som tvinges ned over de ellers faglige målsætninger og idéer. Der ligger derfor en udfordring for kommunerne i at tænke økonomien ind i de overordnede mål for kommunen. Ikke kun som en økonomisk kobling til de øvrige visioner og mål, men derimod som selvstændigt mål. På den måde eller måske netop som en forudsætning for de øvrige visioner og mål bør der tages stilling til kommunens overordnede økonomiske mål. Det handler fx om forudsætninger vedrørende overskud på driften, anlægsniveau og låntagning. Det kan være visioner for løbende tilpasning af driftsbudgettet eller et mål om realistisk tilgang til budgetlægningen og opfølgningen, hvor der udøves rettidig omhu. Sund økonomi skal indgå i kommunens overordnede mål og være synlig for borgerne 1.3 Kobling mellem mål og økonomi i alle styringskædens led En kommune er en stor virksomhed med mange niveauer lige fra det helt overordnede politiske niveau til det det yderste udførende led. Der indgår flere led i denne styringskæde, og der er derfor risiko for, at nuancer kan gå tabt undervejs. Økonomistyringselementet bør være integreret i den overordnede styringsmodel, hvilket typisk kommer til udtryk ved, at beslutningskompetencen samt det økonomiske ansvar ligger decentralt. Herudover bør forslag til ændringer i opgaver eller serviceniveau altid ledsages af økonomiske konsekvensberegninger. Imidlertid kan der i kommunen være et problem i den måde, som økonomistyringen er tilrettelagt på. Det kan således være en udfordring, at opfølgningen på mål (herunder såvel service som driftsmål) og opfølgningen på økonomi (budget) ofte er to særskilte processer. Der skal i stedet foregå en løbende og integreret opfølgning på forbruget af ressourcer sammenholdt med graden af målopfyldelse. Advarselslamperne bør fx tændes, såfremt man halvvejs i budgetåret har brugt 50 pct. af ressourcerne, men hvor det ikke ser ud til at man er på rette vej til at reali- 4
5 sere de opstillede mål. Konstateres der således denne uoverensstemmelse bør det give anledning til en dialog mellem de berørte aktører. Det indebærer samtidig, at fokus for økonomistyring skal indgå som et centralt element i alle styringskædens led. En økonomistyringsmodel skal således gå begge veje den økonomiske effekt af politiske beslutninger skal være klar for det decentrale niveau, ligesom det skal være synligt for kommunalbestyrelsen, hvis der sker ændringer af serviceniveauet decentralt. Det virker demotiverende og kontraproduktivt, såfremt der fra politikere /topledelse stilles nye krav til de udførende led, uden at der følger økonomi med. Det er således afgørende, at der er feed-back (dialog) muligheder for det decentrale niveau. Uden denne mulighed vil det decentrale niveau være tvunget til at foretage de fornødne prioriteringer, men det kan og bør aldrig være en opgave for det decentrale led at foretage ændringer i serviceniveauet. Kobling mellem økonomi og mål skal derfor foregå på politisk niveau og direktionsniveau såvel som på operationelt niveau. Det vil sige, at hvis der arbejdes med visioner, målsætninger eller pejlemærker, bør der samtidig eller umiddelbart efter tages stilling til de økonomiske forudsætninger, opstilles økonomiske mål og sættes fokus på mulighederne for at følge op på visioner og mål. Der skal i hele kommunens styringskæde være en tæt kobling mellem mål og økonomi Der skal være en integreret opfølgning på budget- og målopfyldelse 2. Kommunen som samlet koncern Den større volumen i både kommunestørrelse og opgavevaretagelse sætter større krav til, at kommune tænker ud over de klassiske fagsøjler. Det stiller store krav til politikerne og ledelsen i kommunerne. Det forekommer samtidig meget usandsynligt at udfordringerne kan løses ved alene at rette fokus på egne driftsområder den såkaldte søjletænkning. Tværgående prioritering af kommunens ressourcer er forudsætningen for en veldrevet kommune, der er omstillingsparat. Det stiller først og fremmest krav til kommunalbestyrelsen om at fokusere på helheder og ikke egne interesser og tilhørsforhold. 2.1 Økonomisk tildeling på baggrund af demografi Det er ikke en udfordring at flytte penge til et område, men det kan derimod være overordentlig vanskeligt at flytte penge fra et område til et andet. 5
6 Det indebærer, at der bør skabes politisk konsensus for, at der i forbindelse med budgetlægning samt politiske budgetopfølgninger løbende kan omfordeles på tværs af fagudvalgenes rammer efter behov. Teknisk kræver dette en overordnet tildelingsmodel, som er i stand til at fordele midler mellem områderne i henhold til de skiftende behov, fx i forhold til demografiske ændringer. Der vil næsten hvert år i en kommunes budgetlægning være serviceområder, der som følge af demografisk vækst har stigende udgifter. Disse udgiftsbehov skal alt andet lige imødekommes, hvis man ikke ønsker at reducere i serviceniveauet. Omvendt vil der også være serviceområder, der oplever brugertilbagegang. Såfremt der ikke for disse områder foretages en tilsvarende nedadgående justering, vil kommunens råderum på lidt længere sigt forsvinde. Samtidig skal der etableres en budgetproces og budgetmetode, der understøtter den tværgående prioritering. Det kan gøres ved at tilpasse budgetteringsmodellen sådan, at der gives råderum til til- og fravalg af aktiviteter på det enkelte serviceområde. Samtidig bør der løbende udarbejdes temaanalyser på kommunens sektorområder, som skal indgå i fastsættelsen af rammen. Basisbudgettet for de enkelte serviceområder bør justeres i forhold til demografiske ændringer både i opadgående og i nedadgående retning 2.2 Økonomi skal tænkes på tværs I sidste ende ligger ansvaret for den samlede økonomistyring i kommunen hos økonomiudvalget og direktionen. De har til opgave at tænke koncernøkonomi. Men koncernøkonomi kan i praksis kun effektueres, hvis den er en del af kommunens overordnede mål og tænkes ind i alle led af styringskæden og implementeres hos alle økonomiansvarlige. Det stiller samtidigt krav om, at der på administrativt niveau er vilje til at tænke anderledes. Direktører og fagchefer bør således have fokus på kommunen som en samlet koncern frem for fokus på egen drift. Det betyder også, at det er direktionens ansvar at sikre de rette incitamenter på tværs, sådan at alle led i organisationen har fokus på kommunens samlede udvikling. Politikerne skal fokusere på kommunen som samlet koncern, i stedet for på postnumre og delområder Alle med økonomiansvar skal have øje for kommunen som samlet koncern 6
7 2.3 Lokale incitamentsmodeller Med henblik på at fremme koncerntankegangen kan der skabes incitamenter, der sikrer at den enkelte institution ikke alene er orienteret imod egen målopfyldelse, men i lige så høj grad er orienteret imod målopfyldelse for områdets institutioner som helhed. På den måde kan koncerntankegangen også fremmes på decentralt niveau. Det indebærer, at de budgetansvarlige lederes incitamentsstruktur i opgavevaretagelsen bør indeholde ikke alene et individuelt, men også et kollektivt element. Den enkeltes resultatvurdering skal også i det udførende led være afhængig af, hvorledes de andre udførende enheder klarer sig. Med andre ord skal de nuværende individuelle incitamentsmodeller ændres til en individuel incitamentsmodel suppleret med et betydeligt kollektivt element. Et eksempel er institutionernes overførselsadgang ved et mer-/ mindreforbrug i et givent år. Her betyder sammenlægningen af kommuner, at der er kommet mange institutioner inden for hvert enkelt område. Såfremt en del af usikkerheden i forhold til om kommunen overholder sit budget er knyttet til overførsler mellem årene, kan kommunalbestyrelsen overveje at opstille krav om, at området som helhed går i nul. Nogle institutioner kan dermed forbruge, så længe andre sparer op inden for området. Såfremt koncerntankegangen er vidt udbredt, kan kravet løftes højere op end på områdeniveau. En mulighed er at etablere et forum, hvor institutionslederne kan påvirke de kollektive incitamenter fx i form at incitamenter knyttet til et fagområde. Økonomistyringsmodellen skal understøtte individuelle og kollektive incitamentsmodeller på decentralt niveau 3. Effektiviseringer som integreret del af økonomistyringen Snævre vækstrammer og store forventninger fra borgerne nødvendiggør et kontinuerligt fokus på muligheden for at indhente effektiviseringer. Det er væsentligt i økonomistyringen, at der altid vil være effektiviseringsgevinster at hente, men det forudsætter et langsigtet politisk og ledelsesmæssigt fokus. 3.1 Effektiviseringer med langt lys på Ofte kommer effektiviseringer først på banen i forbindelse med budgettet. Det betyder, at der ikke bliver tid til at arbejde med reelle effektiviseringer, men derimod i stedet besparelser. Reel indhentning af effektiviseringsgevinster kan derfor sjældent ske på kort sigt, da det kræver en længere tidshorisont. 7
8 Der skal udarbejdes en effektiviseringsstrategi og være en politisk accept af, at dette ikke nødvendigvis giver råderum på kort sigt, men sikrer politikerne et større prioriteringsrum på lang sigt. Der skal i den forbindelse fastsættes processuelle milepæle. Herudover er langt de færreste effektiviseringer lavt hængende frugter, der kan realiseres på kort sigt og netop derfor er det meget vigtigt, at der udarbejdes en egentlig effektiviseringsstrategi, der på længere - og langt sigt kan medvirke til at organisationen arbejder målbevidst frem mod skabelse og realisering af effektiviseringsgevinster. Effektiviseringer skal tænkes langsigtet og kan kræve investeringer på kort sigt Kommunen skal have en effektiviseringsstrategi, der følges 3.2 Effektiviseringer som integreret del af økonomistyringen Effektiviseringsstrategien skal bygges ind i kommunens rammestyringsmodel og udgøre en del af den lokale incitamentsstruktur. Der skal måles / belønnes på den ønskede adfærd og der må absolut ikke være en implicit belønning ved ikke at agere som ønsket (f.eks. at man så slipper for aftalt reduktion). Derved vil effektiviseringsgevinster kunne realiseres også uden forudgående budgetreduktioner. Effektiviseringsstrategien skal være skriftlig og tilgængelig for hele den kommunale organisation. Samtidig er det på det decentrale niveau, at fleksibilitet skal omsættes til rationaliseringsgevinster, som sikrer den langsigtede udvikling. Fokus på rationaliseringsgevinster skal derfor udbredes til det decentrale niveau. Effektiviseringsstrategien bør være en integreret del af økonomistyringen 4. Læring og ledelse Kommunalreformen har skabt en større ensartethed imellem kommunerne. Ensartetheden skaber grundlag for, at der i højere grad kan foretages meningsfulde sammenligninger. Resultaterne herfra kan anvendes til udvikling og læring i den enkelte kommune. 4.1 Sammenligninger mellem kommuner i læringsøjemed Ofte bliver sammenligninger mellem kommuner sat i gang på ad hoc basis med henblik på at løse en konkret problemstilling, fx på et fagområde. I stedet skal det 8
9 at sammenligne sin egen præstation med andres i langt højere grad inddrages systematisk og være en del af kommunens økonomistyringsfilosofi. Der kunne fx formuleres krav om, at kommunen løbende benytter sig af tværkommunale sammenligninger til brug for læring. Tværkommunale sammenligninger kan fx handle om at etablere et bench-mark samarbejde. Dette samarbejde skal i givet fald være formaliseret og benyttes systematisk i forbindelse med såvel budgetlægning, etablering af budgetforudsætninger, i de løbende temaundersøgelser på de forskellige sektorområder samt i regnskabssituationen. Når der udarbejdes analyser af, hvordan den enkelte kommune klarer sig i forhold til andre kommuner inden for et givent område, bør der ikke være berøringsangst i relation til analysens konklusioner. Det indebærer, 1. at der ikke er nogle områder, som skal fredes for sammenligninger. 2. at analysens resultater accepteres og ikke som ofte skydes ned med henvisning til manglende sammenlignelighed. 3. at der politisk følges op på konklusionerne, således at den enkelte kommunalbestyrelse drøfter, hvorvidt analysens resultater skal have politiske konsekvenser, fx i forhold til serviceniveau. Tværkommunale sammenligninger skal inddrages i budgetlægning og økonomistyring som redskab til gensidig læring Der skal være reel politisk vilje til at kigge hinanden i kortene 4.2 Budgetoverholdelse som fælles mål for økonomifunktion og fagchef Den enkelte kommunes organisation er mange steder opbygget efter de borgerrelaterede, faglige opgaver og er dermed via sin struktur udsat for søjletænkning. Denne søjletænkning begrænser mulighederne for tværgående økonomisk prioritering. Et vigtigt fokuspunkt i valg og senere implementering af økonomiske styringsværktøjer er derfor en understøttelse af et ledelsesmæssigt fokus på helheden, samt muligheden for, at der kan foretages en økonomisk omprioritering på tværs af fagområderne. Det stiller samtidigt krav om, at der på administrativt niveau er vilje til at tænke anderledes. Direktører og fagchefer bør således have fokus på kommunen som en samlet koncern frem for fokus på egen drift. Det betyder også, at det er direktio- 9
10 nens ansvar at sikre de rette incitamenter på tværs, sådan at alle led i organisationen har fokus på kommunens samlede udvikling. Økonomistyring kommer i praksis ofte til at ske i et samarbejde mellem de (centrale) økonomiske stabe og de udførende led dvs. skolen, institutionen eller afdelingen. Det er i den forbindelse væsentligt, at fagchefen får og påtager sig et ansvar for den samlede økonomi på fagchefens område såvel som på tværs af kommunen. Fagchefen vil stå særligt stærkt til at løse denne opgave, såfremt der etableres et løbende samarbejde med de centrale økonomistabe, hvor stabene har en rådgivende og servicerende funktion frem for en kontrollerende funktion. Ligeledes bør hensynet til helhed også afspejle sig på direktionsniveau, og dermed i direktionens organisatoriske opbygning samt arbejdsgrundlag. Direktionen skal organiseres, så der lægges vægt på overblik og helhed Fagchefens ansvar for kommunens samlede økonomistyring skal være en central del af fagchefens opgaver og skal løses i samarbejde med økonomifunktionen 10
Faxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereDragør Kommunes økonomiske politik
Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereKortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereStyringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse
Styringskæden i Lemvig Kommune Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017 Indledning... 3 Mål vi sigter efter og værdier vi handler efter... 3 Dialogens rolle...
Læs mereIndledning. Effektiviseringsmodeller. Notat. Dato: 14. august Kopi til: Valg af effektiviseringsmodel
Budget og Regnskab Dato: 14. august 2017 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 14. august 2017 Kopi til: Emne: Valg af effektiviseringsmodel Indledning Notatet beskriver alternative modeller for, hvordan Byrådets
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs merePRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL
PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf
Læs mere5. Forenkling på økonomiområdet
5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs merePrincipper for økonomistyring. Del 1: Overordnede principper for økonomistyring
Principper for økonomistyring Del 1: Overordnede principper for økonomistyring Allerød Kommune August 2018 Indledning Allerød Kommune er med en bruttoomsætning på mere end 2 mia. kr. og mere end 1.800
Læs mereByrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan
Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget 2018 2021, proces og tidsplan Dette notat beskriver forslag til proces- og tidsplan for budgetlægningen for budget 2018-2021. Indhold: 1. Vigtige elementer i årets
Læs mereKommunerne står overfor et krav om stram økonomistyring i de kommende år. Derfor sætter KREVI i denne analyse fokus på God Kommunal Økonomistyring.
Januar 2012 Resume Kommunerne står overfor et krav om stram økonomistyring i de kommende år. Derfor sætter KREVI i denne analyse fokus på God Kommunal Økonomistyring. KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske
Læs mereRAMMER FOR BUDGETVEJLEDNINGEN ØKONOMIUDVALGET 5. FEBRUAR 2019
ØU 5/2 RAMMER FOR BUDGETVEJLEDNINGEN ØKONOMIUDVALGET 5. FEBRUAR 2019 FORMÅL Direktionens anbefalinger til de 6 spørgsmål stillet på Byrådets temamøde Tilbagemeldinger fra Gruppeformændene Den videre proces
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereGrundlag for rammestyring i Dragør Kommune.
Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag
Læs mereBilag til Økonomiregulativ
Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.
Læs mereBudgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058
Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række
Læs mereNotat. Styrket økonomistyring. Den Aarhus Kommune
Notat Den 18-10-2012 Aarhus Kommunes deltagelse i Økonomistyringsprojekt tilrettelagt af KL, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Som led i økonomiaftalen
Læs mereN O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering
N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereProjektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne
Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.
Læs mereStyring og udvikling af kvalitet
Styring og udvikling af kvalitet Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev
Læs mereSagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår
Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereSkabelon for implementering af anbefalinger i forbindelse med organisationseftersynet
Skabelon for implementering af anbefalinger i forbindelse med organisationseftersynet Organisatorisk enhed/funktion Hvordan er arbejdet organiseret? (Som projekt eller opgave) Deltagere Tidsplan Hvor afklares
Læs merePolitisk styringsmodel - Broer til fremtiden
Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereBaggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune
Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske
Læs mereSkabelon for implementering af anbefalinger i forbindelse med organisationseftersynet
Skabelon for implementering af anbefalinger i forbindelse med organisationseftersynet Organisatorisk enhed/funktion Hvordan er arbejdet organiseret? (Som projekt eller opgave) Deltagere Tidsplan Hvor afklares
Læs mereOplæg omkring ny fælles økonomifunktion
Oplæg omkring ny fælles økonomifunktion Dette oplæg vedrørende den nye fælles økonomifunktion er udarbejdet på baggrund af oplæg fra ekspertgruppen, senere oplæg fra økonomichefen og efterfølgende drøftelse
Læs mereDet fremgår af kommunestrategien, at en af forudsætningerne for at nå denne vision, er en velfungerende kommune i økonomisk balance.
GLADSAXE KOMMUNE Økonomisk Sekretariat Økonomisk strategi NOTAT Dato: 8. april 2014 Af: ØKS Indledning Byrådets vision for Gladsaxe Kommune er at Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere
Læs mereUdfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!
Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov
Læs mereLejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448
10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både
Læs mereØkonomisk politik
Økonomisk politik 2019-2022 Ajourført: 15. marts 2018 Dokument nr. 480-2018-95063 Sags nr. 480-2018-5036 Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 22. marts 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Mål for den
Læs mereVarde Kommune. Overordnede spilleregler. for. aftalestyring
Varde Kommune Overordnede spilleregler for aftalestyring 2012 Dok. nr. 1022255 Indholdsfortegnelse 1. AFTALESTYRING...3 1.1 Baggrund og formål...3 1.2 Hvad er en aftale?...4 1.3 Dialog som omdrejningspunkt
Læs mereUdarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1
Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mereØkonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune
Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til
Læs mereForretningsgang vedrørende samlet budgetopfølgning i Norddjurs Kommune
Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Gældende fra: August 2017 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Forretningsgang vedrørende samlet
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mere1. Hvad er intern forenkling?
Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereØkonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse
Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereBudgetindflydelse i MED. Marts 2018
Budgetindflydelse i MED Marts 2018 Dagens program Budgetprocessen i kommuner og regioner Milepæle og tidsplaner? Budgettet set i en sammenhæng Hvordan styrer man ressourcerne? Budgetgrundlaget (fundament
Læs mereØkonomisk Strategi
Økonomisk Strategi 2015-2018 Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011 en Økonomisk
Læs mereABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!
ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereNotat om nyt styringskoncept for Region Sjælland
Dato: 23. oktober 2017 Brevid: 3401507 Notat om nyt styringskoncept for Region Sjælland Region Sjællands styringskoncept mhp. formulering af mål og opfølgning på målopfyldelsen driftsaftalekonceptet har
Læs mereBudgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene
Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene 2017-2019 Budgetprocessen 2016 2019 er udarbejdet med det formål at fastlægge procedure, strategier og tidsplan for budgetlægningen for 2016
Læs mereØkonomistyring i staten
Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i
Læs mereKolding Kommune Centralforvaltningen, Analyse & Udvikling. Strategisk del Budgetstrategi Indhold
Stategisk del Budgetstrategi 2019 Indhold Indledning og målsætninger.............................4 Opgavefordeling..................................... 6 Foreløbig tidsplan for budgetlægningen for 2019
Læs mereØkonomisk Politik for Ishøj Kommune
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk
Læs mereBaggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne
Baggrund for den økonomiske politik 2014-2017 og udmøntningen af denne 1 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske mål. Disse
Læs mereBudgetstrategi
Budgetstrategi 2019-2022 Overordnet om budgetstrategien Budgetstrategien beskriver den overordnede proces herunder produkter og tidsfrister i forbindelse med arbejdet med budgettet for det kommende år
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereKØF Debatmøde 1: Sådan finder du økonomisk råderum. økonomisk råderum. Kend din kommune - og styr den
KØF 2014 Debatmøde 1: Sådan finder du økonomisk råderum Debatmøde Morten Mandøe, 1: Sådan KL s Økonomiske finder du Sekretariat økonomisk råderum Kend din kommune - og styr den De kommunaløkonomiske rammer
Læs mereFaglig intro til ØKudvalgets
Faglig intro til ØKudvalgets område 1 Administrativ organisation Faxe Kommunes administrative organisationsmodel er en koncernmodel med centerstruktur, som indeholder en direktion, syv centre og et sekretariat.
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereDebatmøde 8 Økonomistyringen i en brydningstid
Debatmøde 8 Økonomistyringen i en brydningstid Fredag den 11. januar 2013 Kl. 9.55 10.55 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE
POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereFind vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen
Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder
Læs mereBaggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000
Læs mereDirektionens Strategiplan 2018
Direktionens Strategiplan 2018 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning...3 Økonomisk udvikling og styring...4 Status...4 Strategi...4 Initiativer...4 Organisation og Ledelse...6 Status...6
Læs mereØkonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018
Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken
Læs mereIndholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD
KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10
Læs mereØkonomisk strategi for Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereSTYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem
STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige
Læs mereFælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel
Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets
Læs mereØkonomi årsberetning 2007
Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og
Læs mereUddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014
Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013
Læs mereBudgetprocedure for budgetåret 2020 og overslagsårene
Budgetprocedure for budgetåret 2020 og overslagsårene 2021 2023 Budgetproceduren 2020-2023 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den kommende budgetlægning. Økonomiudvalget
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015
Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens
Læs mereSTYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI
STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE 01 Området er styrbart Vi kan styre fordi vi ved, hvor vi er og hvor vi skal hen! KONOMI- ARBEJDSMARKED Indledning I denne folder
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs mereLedelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015
Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul
Læs mereBudgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget
Februar 2019 Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget 2020-27 Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Fagudvalgene, Økonomiudvalget og byrådet orienteres i dette budgetnotat om rammevilkårene
Læs mereOverblik over opgaver - organisation og styring
Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe
Læs mereDen effektive kommune
Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,
Læs mereBudgetproces for Budget 2020
Budgetproces for Budget 2020 December 2018 Budgetproces for Budget 2020 Godkendt i Byrådet d. 19-12-2018 2 Indhold 1. Fokus for budget 2020...4 1.1 Den økonomiske politik...4 1.2 Situationsbillede...5
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereInspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.
Læs mereOrganisering i Vordingborg Kommune
Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den
Læs mereAllerød Kommunes Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.
Læs mereBudgetstrategi Budget Januar 2018
Budgetstrategi Budget 2019-22 Januar 2018 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2019-22 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Forårsseminar den 20-21. april 2018 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 5
Læs mereHvad betød den økonomiske krise for danske kommuners økonomistyring? Foged, Søren Kjær; Andersen, Snorre Christian; Andersen, Martin Nordrup
university of copenhagen Københavns Universitet Hvad betød den økonomiske krise for danske kommuners økonomistyring? Foged, Søren Kjær; Andersen, Snorre Christian; Andersen, Martin Nordrup Published in:
Læs mereINDHOLD. It og digitalisering i Randers Kommune... 3 Governancemodel for it og digitalisering... 4 Årshjul for governancemodellen...
Randers Kommune INDHOLD It og digitalisering i Randers Kommune... 3 Governancemodel for it og digitalisering... 4 Årshjul for governancemodellen... 6 IT OG DIGITALISERING I RANDERS KOMMUNE I Randers Kommune
Læs mereLOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og
Læs merePrincipper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011
Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne
Læs mere