Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING"

Transkript

1 Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013

2 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning

3 Kortlægningen - dataindsamling Kvalitative interviews i Aarhus Kommune i alt 40 enkelt- og gruppeinterviews med i alt ca. 100 deltagere Politisk niveau - Borgmester - Magistrat - Økonomiudvalg Administrativ ledelse - Direktører - Forvaltningschefer - Chefer og decentrale ledere Økonomimedarbejdere - Borgmesterafdelingen - Magistratsafdelingernes centrale og decentrale økonomimedarbejdere Samt omfattende dokumentstudier. Bil 1 F kt

4 Kortlægningens 6 temaer Økonomisk politik og økonomistyringsprincipper Budgetansvar Budget og budgetlægning Budgetopfølgning Økonomistyringens integration i strategier, politikker og mål Ledelsesinformation

5 4 Kriterier for vurdering 1. Giver et retvisende styringsgrundlag og overblik over sammenhænge imellem kommunens økonomi, ressourcer, opgaver, mål og effekter. 2. Synliggør den politiske og administrative ledelses reelle prioriteringsrum på aktuelt tidspunkt, kort og længere sigt og mulighederne for at øge dette. 3. Skaber grundlag for tværgående prioritering og effektivisering i institutionen og på tværs af koncernen. 4. Sikrer en helhedsorienteret styring i den samlede koncern og i den enkelte institution med fokus på effektiv udnyttelse af midler på tværs af kommunen.

6 Økonomisk politik og økonomistyringsprincipper (I) Kortlægningen viser generelt, at der i Aarhus Kommune er god overensstemmelse mellem de formelle økonomiske styringsprincipper og den oplevede praksis. En høj grad af overensstemmelse mellem de formelle rammer og den oplevede praksis er en væsentlig betingelse for god kommunal økonomistyring. I Aarhus Kommune anvendes ret konsekvent en flerårig budgetlægning, hvor overslagsårene anvendes aktivt, og der er mulighed for at anvise finansiering af aktiviteter og indsatser i overslagsårenes fremtidige budgetrammer. Denne praksis understøtter mulighederne for at anlægge et strategisk flerårigt perspektiv på økonomistyringen. Aarhus Kommune har ikke en vedtaget formel økonomisk politik, der hvert år fungerer som det faste udgangspunkt for eksempelvis kommunens budgetlægning. Af kommunens budgetmateriale, økonomiske redegørelser mv. fremgår, at det er målet, at den finansielle egenkapital skal ligge stabilt, og at der skal være balance i økonomien på koncernniveau, ligesom de indgåede aftaler mellem regeringen og KL skal overholdes. En egentlig økonomisk politik med konkrete finansielle målsætninger vurderes at kunne bidrage yderligere til at fremme et helhedsorienteret grundlag for kommunens samlede finansielle økonomistyring. Aarhus Kommune har formuleret en række centrale økonomistyringsprincipper, som er kendte bredt i organisationen politisk og administrativt, centralt og decentralt. Et vigtigt princip omhandler kommunens tilgang til decentralisering, der på flere måder er rammesættende for kommunens grundlæggende styringsfilosofi. Principperne for decentralisering indebærer bl.a., at bevillingsniveauet er hævet til sektorniveau, så kun omprioriteringer mellem sektorerne skal forelægges Byrådet, og principperne giver magistratsafdelingerne vide rammer for den konkrete udmøntning af budgettet og disponering indenfor rammerne. Styringsprincippet har stor betydning for økonomistyringen i Aarhus Kommune, men visse af principperne (f.eks. principperne for decentralisering) vurderes ikke altid at være fremmende for en helhedsorienteret styring i den samlede koncern.

7 Økonomisk politik og økonomistyringsprincipper (II) I Aarhus Kommune er de kommunale udgifter opdelt i styrbare og ikke-styrbare udgifter. Principperne indebærer, at styrbare merudgifter skal finansieres inden for den enkelte magistratsafdeling via kompenserende besparelser, mens dette ikke er tilfældet for de ikke-styrbare udgiftsområder, hvor merudgifter skal finansieres indenfor hele kommunen. Tilsvarende tilfalder mindreudgifter på de ikke-styrbare områder hele kommunen. Antallet og omfanget af ikke-styrbare områder har i flere omgange været analyseret og revurderes løbende. Principielt vurderes det at opdelingen mellem styrbare og ikke-styrbare udgifter ikke er fremmende for god økonomistyring, og at opdelingen ikke bidrager til at sikre en helhedsorienteret styring i den samlede koncern, ligesom der er risiko for, at opdelingen medfører, at der ikke er samme fokus på effektiv ressourceanvendelse på alle områder. Kommunens økonomistyringsværktøjer understøtter på centrale punkter økonomistyringen. Det gælder både kommunens økonomisystem, øvrige fagsystemer og en række af de opfølgnings- og styringsværktøjer, der anvendes i (nogle af) magistratsafdelingerne. Samtidig vurderes dog fordel at kunne ske en yderligere harmonisering og videndeling på tværs af magistratsafdelinger, sektorer og fagområder, ligesom der generelt synes at være ringe muligheder for på koncernniveau at tilvejebringe et samlet økonomistyringsoverblik.

8 Budgetansvar Budgetansvaret udfoldes i Aarhus Kommune inden for en konsekvent mål- og rammestyring. De budgetansvarlige kender generelt størrelsen på deres budgetramme tidligt, hvordan den er sammensat, og hvilke forhold og prioriteringer der gør, at rammen eventuelt er anderledes end i tidligere år. Budget- og tildelingsmodellerne vurderes at bidrage til, at kendskabet til budgettets aktivitetsforudsætninger generelt er højt. Dette vurderes at bidrage til at styrke styringsgrundlaget for de decentrale niveauer. De budgetansvarliges roller og frihedsgrader er tydelige, og der opleves generelt at være sammenhæng mellem ansvar og handlemuligheder. Dette vurderes at være en væsentlig forudsætning for, at der kan etableres sammenhæng i økonomistyringen. De budgetansvarlige i Aarhus Kommune er generelt meget bevidste om deres ansvar og om forventninger til dem i forhold til både budgetoverholdelse og målindfrielse. Kortlægningen viser dog, at der opleves store forskelle i, hvordan budgetansvar løftes, og stor variation i forhold til, hvilken rolle mål- og effektstyring spiller i forhold til den daglige opgaveløsning. De budgetansvarlige ledere oplever generelt at være udmærket understøttet af økonomifunktioner både når disse er organisatorisk tæt på, og når de er længere væk. I forhold til økonomifunktionernes rolle som controllere på fagområderne, der f.eks. løbende som del af budgetopfølgningen udfordrer fagområdernes styring af input, aktiviteter og resultater, er det indtrykket, at der er en vis variation mellem områderne. Kommunens økonomifunktioner vurderes således også i forskelligt omfang at bidrage til, at implementeringen af såvel den finansielle styring, kapacitet- og aktivitetsstyringen, samt resultatstyringen udvikles indenfor de enkelte magistratsafdelinger.

9 Budget og budgetlægning (I) Flerårsbudgetteringen, med aktiv anvendelse af overslagsårene, vurderes at bidrage til at skabe et langsigtet fokus i økonomistyringen og til at tydeliggøre de langsigtede økonomiske perspektiver for kommunen. Budgetprocessen fastlægges tidligt og behovet for råderum drøftes tidligt i processen. Det vurderes, at der ikke i alle år er en overordnet strategisk tilgang til etablering af et økonomisk råderum. I forhold til at etablere et økonomisk råderum i budgetterne er der for 2013 og frem dog etableret en årlig udviklingspulje samt en bufferpulje til uafviselige udgifter, finansieret en reduktion af de decentraliserede rammer svarende til 0,75 % af lønsummen. Puljerne skaber konkret et politisk prioriteringsrum, men herudover vurderes økonomistyringen kun i meget begrænset omfang at skabe synlighed om prioriteringsrummet på koncernniveau - både i det aktuelle år, i budgetlægningen for det kommende år og på længere sigt. Dermed understøttes den politiske ledelses mulighed for at prioritere på tværs i den samlede koncern kun i begrænset omfang. Aarhus Kommune vedtog i 2010 en overordnet effektiviseringsstrategi, der indeholder en række målsætninger for det fremadrettede effektiviseringsarbejde og en værktøjskasse, som magistratsafdelingerne kan anvende som udgangspunkt for effektiviseringsarbejdet. Effektiviseringsstrategien vurderes i højere grad at være hensigtserklæringer end konkrete initiativer, der er prioriteret af den politiske og administrative og ledelse på baggrund af en vurdering af initiativernes effektiviseringspotentiale. Effektiviseringsstrategien synes ikke at være kendt bredt i organisationen, og det er vurderingen, at effektiviseringsstrategien derfor kun i et vist omfang bidrager direkte til effektivisering i kommunen. En væsentlig del af budgettet fastlægges i Aarhus Kommune gennem budgetmodeller - modeller der bidrager til, at de forskellige sektorer har ensartede muligheder for at opretholde et uændret serviceniveau, når aktivitetsforudsætningerne ændres. De budgetmæssige konsekvenser af modellerne er i de seneste år blevet tydeliggjort i budgetmaterialet og i højere grad end tidligere gjort til genstand for en politisk drøftelse. Den udbredte anvendelse af budgetmodeller risikerer dog at reducere det tværgående prioriteringsrum, og kommunen kan med fordel fortsat løbende evaluere brugen af budgetmodeller, herunder tydeliggøre hvorledes modellerne ændrer på den relative fordeling af områdernes budgetrammer.

10 Budget og budgetlægning (II) Budgetmodellerne vurderes også at bidrage til, at der på forholdsvis mange områder vurderes at være tæt sammenhæng mellem bevillinger og budgetforudsætninger. For en række områder er det tydeligt, hvilke forudsætninger om aktiviteter, der ligger til grund for budgettet (antal skoleelever, antal indskrevne børn, antal hjemmehjælpsmodtagere etc.). Anvendelsen af budgetmodeller vurderes at bidrage til at skabe et retvisende styringsgrundlag i økonomistyringen, hvor enhedsomkostninger og mængdeforudsætninger på en lang række områder er tydelige. Da der samtidig vurderes at være et forholdsvis stærkt fokus på mål- og resultatopfølgningen indenfor de tildelte bevillinger, vurderes sammenhængen i de forskellige dele af styringsgrundlaget derfor at være forholdsvis tydelig. Udmøntningen af budgettet fastlægges i de enkelte magistratsafdelinger og følger ikke en samlet udmøntningsplan. Generelt er der mellem magistratsafdelingerne stor variation i, hvordan budgetterne udmøntes på det decentrale niveau. I nogle tilfælde er det de decentrale enheder, der selv fordeler budgetter på konkrete budgetposter, mens det i andre tilfælde er magistratsafdelingernes centrale økonomifunktioner, der foretager udspecificeringen af budgettet i dialog med lederen af den decentrale enhed. Generelt har de decentrale ledere høj grad af frihed i forhold til anvendelse af rammen og evt. omprioritering i løbet af året inden for decentraliseringsprincipperne. De decentrale ledere har en høj grad af frihed i forhold til detailbudgetteringen, hvilket reducerer gennemsigtigheden i økonomistyringen og dermed det reelle råderums synlighed for den politiske og administrative ledelse. På mange områder anvendes en automatisk 1/12-periodisering af budgettet, på enkelte områder periodiseres udgifterne månedsvis på baggrund af en konkret stillingtagen til, hvornår de forskellige udgifter afholdes. Der findes ikke centrale retningslinjer eller principper for, hvorledes de decentrale enheder konkret skal fordeles eller specificere budgettet på opgaver eller konti i budgettet. Den manglende ensartethed understøtter ikke muligheden for at skabe transparens og synlighed om prioriteringsrummet på koncernniveau. Den merværdi for økonomistyringen, som periodisering kan udgøre for både den enkelte budgetansvarlige og for kommunen som koncern, udnyttes ikke konsekvent, og der sker samlet set ikke en synliggørelse af prioriteringsrummet på aktuelt tidspunkt.

11 Budgetopfølgning I Aarhus Kommune laves kun i begrænset omfang samlede opfølgninger på koncernniveau. Der er forholdsvis stor variation i budgetopfølgningernes frekvens og indhold mellem de forskellige magistratsafdelinger og mellem forvaltninger og sektorområder. Frekvensen og indholdet i de centrale budgetopfølgninger vurderes ikke i tilstrækkelig grad at bidrage til at synliggøre det reelle prioriteringsrum eller skabe grundlag for tværgående prioritering på koncernniveau - i løbet af budgetåret. Inden for magistratsafdelingerne laves budgetopfølgninger og prognoser oftere, og de baserer sig i højere grad på konkrete forventninger til udviklingen i aktiviteter. Det vurderes, at magistratsafdelingernes egne opfølgninger oftere lægges til grund for en prioritering mellem områder indenfor den enkelte magistratsafdeling. Tilsvarende vurderes korrigerende handlinger generelt at blive besluttet og igangsat hurtigt indenfor de enkelte magistratsafdelinger. For en række områder vurderes magistratsafdelingernes budgetopfølgninger at skabe synlighed om prioriteringsrummet indenfor den enkelte sektor. På koncernniveau har kommunen en udfordring med ikke-retvisende prognoser for kommunens samlede resultat. Magistratsafdelingerne har de seneste år generelt fejlvurderet det forventede udgiftsniveau i de budgetprognoser, der forelægges Byrådet et par gange i sidste halvdel af budgetåret. Prognosemetoder og redskaber er derfor ikke fuldt valide, og kommunens løbende budgetopfølgninger på koncernniveau giver ikke et tilstrækkeligt retvisende billede af det aktuelle prioriteringsrum på tidspunktet for budgetopfølgningen eller i budgetåret. Der er på flere niveauer indarbejdet bufferpuljer i budgettet, men omfanget af disse er generelt ikke tydelige. Regnskabet indgår i nogen grad i kommunens økonomistyringsmæssige beslutninger, mens de obligatoriske halvårsregnskaber udarbejdes efter minimumsstandarder. Det vurderes, at halvårsregnskabet kun har begrænset styringsmæssig betydning i den samlede økonomistyring, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at der ikke er overensstemmelse mellem halvsårsregnskabets opbygning og opbygningen af kommunens øvrige opfølgninger.

12 Økonomistyringens integration i strategier, politikker og målformulering Kommunens målstyring er generelt kendt og udbredt i organisationen, og der arbejdes med effektstyring i kommunen bl.a. gennem virksomhedsplaner, ROYE-modellen og fastsættelsen af effektmål i budgettet. På en lang række områder følges der konsekvent op på budgettets aktivitetsforudsætninger, og der gøres generelt årligt status i forhold til budgettets mange operationelle effektmål. Der vurderes på den baggrund at være en relativ stærk sammenhæng mellem de forskellige dele af styringsgrundlaget, hviket vurderes generelt at bidrage væsentligt til at skabe overblik over sammenhænge imellem kommunens økonomi, ressourcer, opgaver, mål og effekter. Specielt er fokuseringen på og koblingen til effektmål tydelig. I den løbende økonomistyring vurderes den finansielle styring (budgetoverholdelse) dog at have det primære fokus, både på det administrative og politiske niveau. Den udprægede rammestyring i Aarhus Kommune på alle niveauer - samt de senere års stramme økonomiske styring - har ført til en stærk italesættelse af, at aktiviteter skal tilpasses rammen og ikke omvendt. Politikkerne, strategierne og målene angiver retning inden for rammen, og det er herefter hovedsageligt en decentral øvelse at udmønte disse. Samtidig er der dog flere eksempler på, at ændrede bevillingsmæssige rammer samtidig har medført en særskilt stillingtagen til ambitionsniveau i forhold til mål og aktiviteter. Dette indikerer også en relativt stærk sammenhæng mellem de forskellige dele af styringsgrundlaget. Der er formulerede flerårige politikker for en række områder. Økonomiske betragtninger er i nogen grad integreret i de forskellige politikker og strategier. Den tydeligste kobling vurderes at ske, når politikkerne oversættes til konkrete effektmål i budgetbemærkningerne. Det politiske niveau synes kun i begrænset omfang at have fokus på områdernes grad af målopfyldelse.

13 Ledelsesinformation I Aarhus Kommune findes der kun i meget begrænset omfang fælles ledelsesinformation på koncernniveau. Ledelsesinformation udarbejdes på forskellig vis og i forskellige systemer i de forskellige magistratsafdelinger. Indholdet er her i høj grad fokuseret på budget- og servicerammeoverholdelse, finansielle nøgletal evt. suppleret med tal for sygefravær og lignende. På koncernniveau vurderes ledelsesinformationen ikke at være tilstrækkelige til at sikre en helhedsorienteret styring. Alle magistratsafdelinger udarbejder i større eller mindre omfang egen ledelsesinformation, både til den centrale ledelse og de decentrale ledere. Der er forskel på graden af IT-understøttelse på nogle områder er den meget sparsom, mens der på andre områder er mere omfattende systemmæssig understøttelse. Kvaliteten af den sektorspecifikke ledelsesinformation vurderes på en række områder at være høj. På en række men ikke alle områder produceres og formidles således ledelsesinformation, der i forskelligt omfang kobler økonomi, aktiviteter og målopfølgning. På sektorniveau har flere magistratsafdelinger således en meget ambitiøs strategi for udarbejdelse af ledelsesinformation både til den centrale ledelse og de decentrale ledere. Ledelsesinformationen er typisk udviklet specifikt til de enkelte områder, og kvaliteten og validiteten af den sektorspecifikke ledelsesinformation vurderes generelt at være høj. På sektor- og institutionsniveau vurderes ledelsesinformationen (for en række sektorer) at bidrage væsentligt til styringsgrundlaget. På nogle områder er tilsvarende etableret forholdsvis avancerede og it-understøttede løsninger til produktion af ledelsesinformation, og den sektorspecifikke ledelsesinformation vurderes på en række områder at være både valid og dækkende.

Notat. Styrket økonomistyring. Den Aarhus Kommune

Notat. Styrket økonomistyring. Den Aarhus Kommune Notat Den 18-10-2012 Aarhus Kommunes deltagelse i Økonomistyringsprojekt tilrettelagt af KL, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Som led i økonomiaftalen

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Kortlægning af økonomistyringen i Aarhus Kommune

Kortlægning af økonomistyringen i Aarhus Kommune Kortlægning af økonomistyringen i Aarhus Kommune WWW.BDO.DK 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND... 4 1.1 Baggrund og formål... 4 1.2 Begrebsforståelse... 4 1.3 Sammenfatning... 4 2 ØKONOMISK

Læs mere

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf

Læs mere

God økonomistyring i kommunerne

God økonomistyring i kommunerne Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet KL God økonomistyring i kommunerne - sammenfatning Juni 2013 1. Indledning Nyt kapitel 1.1 Dansk økonomi er fortsat udfordret Den økonomiske krise og

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Der er taget afsæt i, at anbefalingerne skal have gyldighed uanset hvilket styringsmodel, som kommunerne har valgt.

Der er taget afsæt i, at anbefalingerne skal have gyldighed uanset hvilket styringsmodel, som kommunerne har valgt. Økonomistyring Indledning Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev dannet omkring

Læs mere

Kommunerne står overfor et krav om stram økonomistyring i de kommende år. Derfor sætter KREVI i denne analyse fokus på God Kommunal Økonomistyring.

Kommunerne står overfor et krav om stram økonomistyring i de kommende år. Derfor sætter KREVI i denne analyse fokus på God Kommunal Økonomistyring. Januar 2012 Resume Kommunerne står overfor et krav om stram økonomistyring i de kommende år. Derfor sætter KREVI i denne analyse fokus på God Kommunal Økonomistyring. KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

God økonomistyring i kommunerne. Kortlægning af økonomistyringen i 10 danske kommuner. Tværgående opsamling

God økonomistyring i kommunerne. Kortlægning af økonomistyringen i 10 danske kommuner. Tværgående opsamling God økonomistyring i kommunerne Kortlægning af økonomistyringen i 10 danske kommuner Tværgående opsamling Maj 2013 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 ØKONOMISK POLITIK OG MÅLSÆTNINGER, STYRINGSPRINCIPPER

Læs mere

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Fokusgruppeinterview med decentrale ledere i Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice, og Borgmesterens Afdeling (i alt

Læs mere

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. december 2009 Sagsbehandler Lene Andersen Økonomistyring i Esbjerg Kommune 1. Indledning Dette notat om økonomistyring i Esbjerg Kommune er udarbejdet for at give et

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem Børnehuset Ebbedal og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Børnehuset Ebbedal Ebbedal 14 C, 3300 Frederiksværk Irene Pilegård Nielsen Dagtilbudsområdet 1. Beskrivelse

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. september 2016 Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem Asserbo Børnehave og Vuggestue og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Asserbo Børnehave og Vuggestue Jonnasvej 4, 3360 Liseleje Karen-Marie Jensen Dagtilbudsområdet

Læs mere

Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.

Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs. 1 of 6 Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.dk Kommissorium for projekt Strategisk økonomirapportering/koncernrapportering

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi?

Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Styringsagenda 8. september 2015 Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Bo Panduro, Projektchef i KORA 2 Dagsorden Den sikre viden finansiel økonomistyring Sund økonomi regler og definitioner Målemetoder

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem Torvets Børnehus og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Torvets Børnehus Torvegade 10, 3300 Frederiksværk Janie Winkelmann Dagtilbudsområdet 1. Beskrivelse

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem Døgnbehandlingen og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Døgnbehandlingen Sonnerupvej 5, 3300 Frederiksværk Lisa Culmsee Familieområdet 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Debatmøde 8 Økonomistyringen i en brydningstid

Debatmøde 8 Økonomistyringen i en brydningstid Debatmøde 8 Økonomistyringen i en brydningstid Fredag den 11. januar 2013 Kl. 9.55 10.55 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013

Læs mere

Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus Kommune.

Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 11. juni 2014 Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus. 1. Resume

Læs mere

Principper for brug af investeringsmodeller i Aarhus

Principper for brug af investeringsmodeller i Aarhus Principper for brug af investeringsmodeller i Aarhus Kommune Side 1 af 12 0. Begrebsafklaring og overordnede økonomistyringsprincipper Hovedprincippet i økonomistyringen i Aarhus Kommune er Økonomisk Decentralisering.

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.

Læs mere

Økonomisk politik for Aarhus Kommune

Økonomisk politik for Aarhus Kommune Økonomisk politik for Aarhus Kommune Side 1 af 10 Indledning Den økonomiske politik definerer overordnede økonomiske mål og styringsprincipper i Aarhus Kommune. Den økonomiske politik er vedtaget af Byrådet,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Administrativ drejebog. Budget 2010-13

Administrativ drejebog. Budget 2010-13 Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem Kregme Skole og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Kregme Skole Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1.

Læs mere

Økonomisk Strategi

Økonomisk Strategi Økonomisk Strategi 2015-2018 Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011 en Økonomisk

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene

Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene 2017-2019 Budgetprocessen 2016 2019 er udarbejdet med det formål at fastlægge procedure, strategier og tidsplan for budgetlægningen for 2016

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Årshjul for budgetlægningen for 2018 i Ældre- og Handicapforvaltningen

Årshjul for budgetlægningen for 2018 i Ældre- og Handicapforvaltningen Til Ældre- og Handicapudvalget Sagsnr./Dok.nr. 2016-071827 / 2016-071827-1 Økonomiafsnittet. Ældre- og Handicapforvaltningen Storemosevej 19 9310 Vodskov Init.: LOEK 01-02-2017 Årshjul for budgetlægningen

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem Kastaniehuset og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Kastaniehuset Melbyvej 150, 3370 Melby Bente Winum Dagtilbudsområdet 1. Beskrivelse af virksomheden Kastaniehuset

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Ændringer i økonomien siden B2014-2017

Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Bilag 2 Dato 20-08-2014 Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Tabellen viser de væsentligste ændringer i økonomien i budgetforslaget for 2015-2018. Ændringerne er kommet til, siden Byrådet sidst har behandlet

Læs mere

Oplæg omkring ny fælles økonomifunktion

Oplæg omkring ny fælles økonomifunktion Oplæg omkring ny fælles økonomifunktion Dette oplæg vedrørende den nye fælles økonomifunktion er udarbejdet på baggrund af oplæg fra ekspertgruppen, senere oplæg fra økonomichefen og efterfølgende drøftelse

Læs mere

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Udfordringer og styring i den offentlige sektor Ansvar for styring en ny formel styringsudmelding Tænketanken

Læs mere

Forløbet af og forudsætningerne for budgetlægningen for budget

Forløbet af og forudsætningerne for budgetlægningen for budget Bilag 2 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25-02-2016 I dette bilag beskrives hvordan den politiske og den administrative budgetproces tilrettelægges på en række konkrete områder. Administrativ proces for

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

DREJEBOG FOR BUDGET 2018.

DREJEBOG FOR BUDGET 2018. Syddjurs Kommune 18. januar 2017 DREJEBOG FOR BUDGET 2018. 1. INDLEDNING Drejebogen omfatter aktiviteter i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af serviceniveau. Drejebogen tager højde for de

Læs mere

Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte

Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte 1. Resume Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) har oplevet

Læs mere

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes

Læs mere

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

Der skal sikres en omkostningsbevidst ressourceanvendelse og løbende effektiviseringer af opgavevaretagelsen.

Der skal sikres en omkostningsbevidst ressourceanvendelse og løbende effektiviseringer af opgavevaretagelsen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets Økonomistyringsstrategi 2011-2013 Fødevareministeriets økonomistyringsstrategi 2011-2013 beskriver hvilke visioner og fokusområder, Fødevareministeriet

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan

Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget 2018 2021, proces og tidsplan Dette notat beskriver forslag til proces- og tidsplan for budgetlægningen for budget 2018-2021. Indhold: 1. Vigtige elementer i årets

Læs mere

Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. August 2013

Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. August 2013 Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion August 2013 FAXE KOMMUNES ADMINISTRATION AF ORDNINGER MED STATSREFUSION 2012 1 Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion 2012

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

AFRAPPORTERING AF PILOTFORLØB I KOMMUNERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

AFRAPPORTERING AF PILOTFORLØB I KOMMUNERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL AFRAPPORTERING AF PILOTFORLØB I KOMMUNERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 INDLEDNING Regeringen og KL har i samarbejde med 14 kommuner gennemført tre pilotforløb om

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem Magleblikskolen og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Magleblikskolen Sportsvej 15, 3300 Frederiksværk Eva Haahr Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Bilag 2 Budgetopfølgning 2011

Bilag 2 Budgetopfølgning 2011 Bilag 2 Budgetopfølgning 2011 7. marts 2012 Sagsbeh: JH Sag: 2012/0003397 Resumé af de forventede regnskaber 2011 Økonomiafdelingen Indledning Nu foreligger det endelige regnskabsresultat for 2011, og

Læs mere

Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget 26-05-2014 Drøftelse af, hvad forslaget til økonomisk politik betyder for s økonomi og service Budget for 2015-2018 Udfordringer og effektiviseringer Udfordringer Pres udefra Genoptræning

Læs mere

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års

Læs mere

NOTAT. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme

NOTAT. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme Baggrund og behov for en ejendomsstrategi Hvidovre kommune råder over ca. 285.000 m 2 bygninger og ca. 318,3 ha. arealer til skoler, institutioner, sports-, fritids-

Læs mere

Københavns Kommune. Maj 2010

Københavns Kommune. Maj 2010 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 10-n001 JEAN DDNA 169100 10007.docx KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Silkeborg Kommunes styringsmodel

Silkeborg Kommunes styringsmodel Silkeborg Kommunes styringsmodel Februar 2014 Økonomi- og IT-staben Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indledning... 3 1. Bærende principper for styringsmodellen...

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: H. C. Andersensvej 10, 3300 Frederiksværk Dorthe V. rude Dagtilbudsområdet 1. Beskrivelse af virksomheden er en kommunal

Læs mere

BUDGETPROCESSEN ACADRE 13/xxxx

BUDGETPROCESSEN ACADRE 13/xxxx BUDGETPROCESSEN 2015-2018 29-01-2014 ACADRE 13/xxxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Budgetlægningsproces 2015 2018 5-2.1. Budgetreduktioner 6-2.2. Tekniske korrektioner 6-2.3. Den administrative

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune

Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune Resume af beslutningsforslaget: De reserverede midler til

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Bilag 5 til kasse- og regnskabsregulativ. 5 Regler for budgetlægning

Bilag 5 til kasse- og regnskabsregulativ. 5 Regler for budgetlægning 5 egler for budgetlægning Bilagets indhold: 5.1 Kort om budgettet 5.2 Formelle krav til budgettet 5.3 Budgettets indhold 5.4 Procedurekrav 5.5 Tidsplan 5.6 Center for Økonomi og Personale s rolle i budgetprocessen

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

DREJEBOG FOR BUDGET 2016.

DREJEBOG FOR BUDGET 2016. Syddjurs Kommune 29. januar 2015 DREJEBOG FOR BUDGET 2016. 1. INDLEDNING Drejebogen omfatter aktiviteter i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af serviceniveau. Drejebogen for budgetprocessen

Læs mere

PERIODISERING AF BUDGETTER OG BRUG AF AFVIGELSESFORKLARINGER

PERIODISERING AF BUDGETTER OG BRUG AF AFVIGELSESFORKLARINGER PERIODISERING AF BUDGETTER OG BRUG AF AFVIGELSESFORKLARINGER FINANSMINISTERIET SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET DANSKE REGIONER November 2015 FORORD God økonomistyring handler

Læs mere

Økonomisk politik for Aarhus Kommune

Økonomisk politik for Aarhus Kommune Økonomisk politik for Aarhus Kommune Indledning Den økonomiske politik definerer overordnede økonomiske mål og styringsprincipper i Aarhus Kommune. Den økonomiske politik er vedtaget af Byrådet, og kan

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem Skole og Dagbehandling og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Skole og Dagbehandling Industrivej 17, 3390 Hundested Tommy Vinther Skole og Undervisning 1.

Læs mere

Allerød Kommune. Statusnotat nr. 1 vedrørende budget

Allerød Kommune. Statusnotat nr. 1 vedrørende budget Allerød Kommune Statusnotat nr. 1 vedrørende budget 2016-2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Budgetlægningsproces 2016 til 2019 3 2.1 Statusnotater 5 2.3 Driftsramme på budgetområder 5 2.4 Fagudvalgenes

Læs mere

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1 Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 05. Redegørelse for Borgmesterens

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 05. Redegørelse for Borgmesterens Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 05 Redegørelse for Borgmesterens Afdelings overordnede vurdering af forventningerne til serviceudgifterne i regnskabet for 2015 Bilag 5 til indstilling

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Notat. Økonomisk politik for Aarhus Kommune et oplæg til diskussion. Økonomisk politik i Aarhus Kommune. Den 31. marts 2014 Aarhus Kommune

Notat. Økonomisk politik for Aarhus Kommune et oplæg til diskussion. Økonomisk politik i Aarhus Kommune. Den 31. marts 2014 Aarhus Kommune Notat Emne: Til: Økonomisk politik i Aarhus Kommune Byrådet Den 31. marts 2014 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Økonomisk politik for Aarhus Kommune et oplæg til diskussion 1. Indledning Med dette

Læs mere