STUDIEORDN ING for Informatik. Performance design CAND.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Informatik og Performance design CAND.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhow til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgøre[sen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofit 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforlob 5. Uddannelsen semester semester semester semester - speciatet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 SærLige prøvevilkår 6.3 Faglige udvætgelseskniterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i lnformatik og Performance design er en tværfaglig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf Informatik udgør fag i og Performance design udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Informatik og Performance design er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for design og implementering at IT-anvendelser i komplekse sammenhænge med særligt fokus på design af kulturelle oplevelser, services og produkter. Kombinationskandidatuddannelsen uddanner den studerende til at varetage jobfunktioner hvor IT kan anvendes i oplevelsesbaserede, kulturelle og kommunikative produkter og services. Performance Design er et tværvidenskabeligt forsknings- og praksisfelt, som skrives ind i en bred kommunikationsfaglig ramme. Faget arbejder med performance og design som analytisk og metodisk greb, og er et konstruktivt skabende fag med fokus på kultur. Den studerende skal tilegne sig viden om informationsteknologiers anvendelse i kreative erhverv og i oplevelsessektoren og i turisme- og serviceerhverv, og hvordan denne viden anvendes i forbindelse med konceptudvikling, produktudvikling, og markedsføring. Hertil kommer teoretisk og praktisk viden inden for systemudvikling. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for Innovation og entreprenørskab inden for IT-baseret oplevelses- og servicedesign. Kommunikation, markedsføring og IT-baseret formidling i mediebranchen, i den offentlige og private kultursektor samt i oplevelses- og serviceerhverv. Udviklings-, analyse- og formidlingsopgaver inden for private og offentlige virksomheder. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors keru d danne Is e. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannetsen cand.scient. i Informatik og Performance design giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Forskningsbaseret viden om teorier og metoder til analyse, design og implementering at IT-anvendelser, herunder systemudviklingsmetoder og principper, IT-arkitektur, nye innovative IT-anvendelser, som produkt, service eller proces i komplekse sammenhænge, funktionelt, socialt, organisatorisk, kulturelt eller informationsstrukturelt samspil mellem IT-løsning og brug. Viden om organisering og praktisk tilrettelæggelse af oplevelses- og servicedesign med anvendelse at IT. Viden om Performance designs kommunikative og æstetiske virkemidler og designets deltagelsespotentialer Viden om interaktionsdesign og brugerinvolvering i IT-baserede designprocesser Forskningsbaseret kendskab til teori og praksis inden for design, kreative processer, konceptudvikling og lign. Forståelse for, hvordan IT kan indgå i udvikling, produktion og evaluering af oplevelses- og servicedesign. Færdigheder: Færdigheder til at identificere og arbejde med videnskabelige problemstillinger i skæringsfeltet mellem Informatik og Performance design Færdigheder i at formulere en fagligt begrundet problemstilling i skæringsfeltet mellem Informatik og Performance design. Færdigheder til kritisk at kunne vælge og anvende metoder til analyse, design og implementering af IT anvendelser. Færdigheder i at kunne designe avancerede IT-løsninger med brug at hensigtsmæssige, state-of-the-art komponenter eller standardpakker. 3

4 Færdigheder i at kunne evaluere IT-anvendelser. Færdigheder i at kunne identificere videnskabelige problemstillinger, i relation til analyse, design og implementering af IT anvendelse i Performance design Færdigheder i at foretage et begrundet valg af teorier og metoder til analyse at en faglig problemstilling, og herudfra koncipere, producere og evaluere et performance design, som gør brug af T. Færdigheder i at indsam[e, vurdere og anvende viden og materiale fra såvel videnskabelige som andre relevante kilder til formidling, planlægning og design af konkrete løsninger. Færdigheder i at formidle informationsteknologisk og performance-design-relateret viden og indgå i dialog med brugergrupper, eksperter og lægfolk i formulering af problemstillinger og på den baggrund kunne opstille og vurdere løsningsforslag og handlestrategier. Færdigheder at kunne formidle og kommunikere tværmedialt og multimodalt til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster og til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer: Kompetence til at arbejde med IT-faglige problemstiltinger i relation til design, innovation og implementering af IT-anvendelser både selvstændigt og i teams. Komptence til at tilrettelægge, planlægge og styre et IT-udviklingsprojekt, der er komplekst og forudsætter nye løsningsmodeller. Kompetence til at udvikle, tilrettelægge, afvikle og evaluere arbejds- og udviklingssituationer i relation til IT anvendelse i performance design Kompetence til at arbejde kritisk analytisk, praktisk tilrettelæggende og kreativt skabende med IT-anvendelse i Performance design Kompetence til at indgå i samarbejde om arbejdsopgaver, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Kompetence til at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt arbejde, og påtage sig professionelt ansvar. Kompetencer til at arbejde med formidling til fagfæller og ikke-specialister. Kompetence til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Performance design hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannetsen cand.scient. i Informatik og Performance design er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.scient. i Informatik og Performance design Master of Science (MSc) in Informatics and Performance Design 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Datalogi og Informatik. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier. Uddannelseselementer for Performance design hører under censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. 4

5 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannetseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer henhold tit uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetsesetementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke tit, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannetseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes tit at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5

6 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI FAG t FAG2 5ECTS IOECTS I5ECTS FAG 2 30 ECYS FAG I 30 ECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1.semester Informatik Kursus:lnformatik kerneområder (5 ETCS) Kursus: Valgfrit (5 ECTS) Projektportefolio i informatik 2.semester Performance Design Kursus: Æstetik(5 ECTS) Kursus: Kulturproduktion (5 ECTS) Kursus: Valgfrit (5 ECTS) Projekt: Performance Deisgn, æstetik og produktioner (10 ECTS) 3.semester 3 valgfri kurser på informatik (3*5 ECTS) 6

7 Projekt: Performance-design, æstetik og produktion II 4.semester Speciale 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om kerneområder inden for Informatik: systemudvikling; implementering, herunder forandringsledelse; evaluering at it-anvendelser; it-sikkerhed. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Informatik Kerneområde (10 ECTS) Kursus i valgtrit emne (5 ECTS) Projektportfolio informatik (15 ECTS) Titel. Undervisningssprog Type ECTS-normering Informatik kerneområde (Mandatory Core Topics - Informatics) (Informatik) Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om centrale teorier inden for kernefagområderne. Viden om kernefagområdernes metoder og teknikker til analyse af komplekse brugssituationer. Viden om kernefagområdernes metoder og teknikker til design af IT anvendelser, som er innovative og tilpasset brugernes behov og kompetencer. Færdigheder Læringsudbytte/ Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bedømmelseskriterier tagområdet til analyse af komplekse brugssituationer. Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker til design at IT-anvendelser, som er innovative og tilpasset brugernes behov og kompetencer. Kompetence Kunne arbejde med IT-relaterede problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Kerneområder inden for Informatik udgøres af emnerne systemudvikling, implementering, herunder forandringsledelse, evaluering at IT-anvendelser og IT sikkerhed. Overordnet indhold.... Kurset indeholder en præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning at viden inden for centrale områder tor hvert af disse emner. Det konkrete indhold fremgår altid af kursus.ruc.dk. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Forelæsning med øvelser eller holdundervisning mm. Mundtlig eksamen.. Eksaminationen varer 30 min, inkl. votering. 7

8 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite Type ECTS-normering Vagfrit kursus (Informatik) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for Informatik. Et samlet overbhk over og forståelse af de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Færdigheder Læringsudbytte/ Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bedømme ses kriterier fa go m rådet. Kompetencer Kunne arbejde med IT-relaterede problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Med det valgfri emne har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og Overordnet indhold løsningsideer til egen praksis i relation til design og implementering af IT anvendelser. Emneområderne er feks. IT-strategi, IT-projektledelse, Sourcing af tt-projekter, IT og enterprise arkitektur, Design og innovation i IT-organisationer. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Normalt holdundervisning, dvs, en blanding af læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår af beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen.. Eksaminationen varer 20 min, inkl. votering. Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite Projektportfolio (Informati k) Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Dansk Projekt 15 ECTS Viden Dybdegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske muligheder og problemer, der knytter sig til systemudvikling med anvendelse af specifikke modeller fra kerneområderne eller valgfrit emne. Færdigheder 8

9 Beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse at relevante løsningsmodeller, definere og motivere en udvalgt løsningsmodel, samt selvstændigt planlægge og gennemføre løsning ved brug at relevant videnskabelig litteratur på højt fagligt niveau. Behersker begreber, teori og metode baseret på litteratur og kan anvende disse på reflekteret vis tit løsning af konkrete informatiske problemer. Kompetencer Beherske IT-udviklingssituationer, der er komplekse, og som forudsætter nye løsningsmodeller. De studerende udvikler i grupper å 2-6 studerende sin egen praksis portfolio. Emnerne herfor er valgfrie, dog således at mindst tre at kerneområderne er dækket. Overordnet indhold,. Kerneomrader inden for Informatik udgøres at emnerne systemudvikling, implementering, herunder forandringsledelse, evaluering at PT-anvendelser og IT sikkerhed. Undervisnings- og arbejdsform. En portfolio er en samling at arbejder (tekster, programkode, modeller at data, arkitektur) på forskellige abstraktionslag knyttet til praktisk værkstedsorienteret eller øvelsesarbejde. Portfolien skal endvidere indeholde et reflektionsdokument, som går på tværs at kerneområderne. Retleksionsdokumentet er på 5 normalsider å 2400 anslag (inkl. mellemrum)pr. studerende i gruppen og knytter praktiske erfaringer sammen med relevant teori fra informatik kerneområde. Portefolien skal i øvrigt indeholde.. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Portfolien udføres normalt i en gruppe med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder portefolien alene. Emnet for portfolioarbejdet vælges at de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer, som Studienævnet har fastsat. Prøvetorm Mundtlig eksamen med udgangspunkt i portfolio. Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles portfolioarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse at eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår fâr mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles arbejde og for vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter.3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminader: 90 minutter 5 eksaminader: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve. Gruppeprove eller individuel prøve Hvis studielederen har godkendt at en studerende har arbejdet alene eller skal eksamineres alene, gennemføres den dog som en individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Alle 7-trins-skalaen 9

10 Censur Intern semester Formål 2. semester har til formål at kvaljficere den studerende at træffe æstetiske, organisatoriske og virkefeltspecifikke valg eget performance design. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Et obligatorisk kursus i Æstetik (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Kulturproduktion (5 ECTS) Et valgfrit kursus (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet fag på Roskilde Universitet end Performance-design, hvis dette kursus er på studienævnets positivliste over godkendte vatgkurser for Performance-design. Positivlisten fremgår at studienævnets intranetside. Projekt: Performance-design, æstetik og produktion II - eller projektorienteret praktik-forløb (15 ECTS). Der kan maks gennemføres én praktik af 15 ECTS i uddannelsen Titel. Æstetik (Performance design) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden inden for fagområdet, herunder om æstetiske teorier og virkemidler. Viden om analyse at æstetiske virkemidler. Viden om fagområdets centrale problemstillinger. Færdigheder Færdigheder i at identificere, analysere og formidle æstetiske fænomener og deres oplevelsesmæssige potentialer i forhold til Performance Design. Læringsudbytte!. Færdigheder i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. bedømmelseskriterier. Færdigheder i at strukturere en tekst, sa den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdigheder i kritisk at reflektere over fagområdets viden. Kompetencer Kompetence til at vurdere æstetiske virkemidler i nutidig ku Itu rp rod u kti o n. Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsproglige præstationer på baggrund at faglige kvalitetskriterier. Gennem arbejdet med aktuelle æstetiske teorier om sansning og iscenesættelse introducerer kurset til æstetiske fænomener og deres oplevelsesmæssige potentialer med særligt henblik på kulturproduktion og performance design. Med Overordnet indhold udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves den studerende i at identificere, analysere, vurdere og formidle et performance-designs æstetiske virkemidler. 10

11 I Undervisnings- og arbejdsform En blanding af forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende reflekterer over, analyserer og diskuterer æstetiske virkemidter i forhold til Performance design. Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normalsider å 2400 tegn (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, ndholdsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag. den individuelle, skriftlige opgave skal den studerende identificere og analysere æstetiske virkemidler og deres oplevelsesmæssige potentialer i en case med Prøveform. inddragelse af aktuelle, og for faget relevante, æstetiske teorier. Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Alle 7-trins-skalaen Intern Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter kursets afslutning. Tidspunkt tremgår af kursusplan. TiteL Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Kulturproduktion (Performance design) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår viden om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden inden for organisering af kulturproduktion. Den studerende får empirisk baseret indsigt i den politiske dagsorden omkring kultur- og oplevelsesøkonomi, organiseringsformer og arbejdsforhold i kreative brancher og de særlige organisatoriske træk og arbejdsmarkedsforhold, der kendetegner disse brancher. Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at beskrive, analysere, diskutere, lede og anvise organisatoriske rammer for kulturelle projekter, Læringsudbytte/.. kulturelle institutioner og kreative erhverv. bedømmelseskriterier, Den studerende opnar færdigheder i at kortlægge de netværksstrukturer, som kulturelle produktioner ofte foregår i, hvor der typisk er tale om produktioner, der ikke kun foregår på markedsvilkår, men også involverer frivillig arbejdskraft, samt sponsoreres og støttes af statslige institutioner, fonde og private virksomheder. Kompetencer Kompetence til at styre arbejds- og udviklingssituationer i kreative erhverv, der er komplekse og uforudsigelige. Kompetence til at kunne navigere på forskellige organiseringsniveauer (mikro-, meso- og makroniveau). 11

12 Overordnet indhold Kompetence til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, idet den studerende opnår et sådant kendskab til organisering i kreative erhverv og kutturproduktion, at den studerende kan indgå i et produktionsteam i samarbejde med andre prof essionelle fagfolk. Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsproglige præstationer på baggrund af faglige kvalitetskriterier. Kurset omhandler organisering i kulturelle, kreative og oplevelsesorienterede brancher og de særlige organisatoriske og produktionsmæssige forhold der kendetegner disse. Med udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves den studerende i at identificere, analysere, vurdere og formidle Performance Designs organisatoriske og produktionsmæssige dimensioner. En blanding af forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende reftekterer over, analyserer og diskutere organisatoriske og produktionsmæssige Undervisnings- og arbejdsform dimensioner i Performance Design. I kurset indgår arbejde med skriftsprog[ig fremstilling knyttet til fagets problemfelter og begreber. Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normalsider å 2400 tegn (inkl mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag. den individuelle, skriftlige opgave skal den studerende identificere og analysere Prøveform organisatoriske og produktionsmæssige forhold i en case med inddragelse af aktuelle og for faget relevante teorier om organisering og kulturproduktion. Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit skriftlige arbejde.. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Intern Tidsmæssig placering Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter kursets afslutning. Tidspunkt fremgar af kursusplan. Titet Va[gfrit emne (Performance design) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Va Igku rsus. Type ECTS-normering Læringsudbytte!. bedømmelseskriterier. 5 ECTS Viden Viden om state-of-the-arts inden for det specifikke virkefelt, dets historiske udvikling og aktuelle designpraksis.. Viden om de for virkefeltet relevante metoder og teorier..... Viden om de for virkefeltet gældende medie- og formidlingsspecifikke pra ksisser. Færdigheder 12

13 Designfærdigheder i at kunne koncipere, formidle, tilrettelægge, afvikle og evaluere design inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i at kunne omsætte teori inden for det specifikke virkefelt til egen designpraksis. Færdigheder i at anvende metoder inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i reflekteret og kritisk at udarbejde designløsninger på baggrund af viden om virkefeltets praksis. Kom petencer Kompetence til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre design og fagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for designløsningen. Kompetence til selvstændigt at tage stilling til muligheder og begrænsninger ved egen designpraksis og dens konsekvenser for specialisering inden for det specifikke virkefelt. Overordnet indhold. Valgfrit kursus udvikler den studerendes egen designpraksis, og understøtter gennem workshops, konceptudvikling, 1:1 designafprøvninger og intern feedback fra medstuderende og undervisere på området den studerendes evne til at eksperimentere og være nyskabende inden for det pågældende virkefelt.. Pa valgfrit kursus kan desuden gives mulighed for inddragelse og feedback fra eksperter og praktikere inden for virkefeltet for at understøtte arbejdsmarkedsretevansen, problemorienteringen og anvendeligheden af den studerendes design. Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, øvelser og workshops, hvor den studerende gennem udvikling at egne designkoncepter kan afprøve metoder og viden inden for det specifikke virkefelt. Der arbejdes desuden med Undervisnings- og arbejdsform. studenterfeedback, hvor studerende i grupper eller enkeltvis giver respons på hinandens designløsninger med inddragelse at det på kurset relevante teori. Kurset bestås ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Foruden løbende deltagelse i diskussioner og øvelser, indebærer aktiv deltagelse udarbejdelse og fremlæggelse af opgaver der underbygger kursets konstruktivt-skabende formål. Det kan for eksempel være designkoncepter, bidrag til udstillinger, audiovisuelle produktioner, audiowalks, film, fotonarrativer, guidede ture, spil eller lignende. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger at indhold og mål, og fremgår at beskrivelsen at det konkrete kursus i kursus.ruc.dk Omprøve: Skriftlig opgave i form at en individuel bunden hjemmeopgave på mellem 5 og 6 normalsider (å 2400 tegn inkl, mellemrum), samt et refleksionspapir på 2-3 normalsider (å 2400 tegn inkl, mellemrum) over kursustemaets relation til Performance Design som forsknings- og praksistradition og sammenhængen mellem dette og de øvrige studieaktiviteter på semesteret. Den individuelle bundne hjemmeopgave afleveres 7 dage efter udlevering. Individuel Alle Bestået/Ikke bestået Ingen 13

14 Titel Type ECTS-normering Projekt: Performance-design, æstetik og produktion I (Performance Design) Projekt 15 ECTS Viden Viden om Performance Design som forskningsbaseret fagområde. Viden om fagområdets centrale problemstil.linger og øvelse i kritisk at reflektere over denne viden, og herudfra træffe æstetiske og organisatoriske valg i forhold til egen designpraksis. Viden om organisering og praktisk tilrettelæggelse af performance design. Viden om Performance Designs æstetiske virkemidler og designets receptions- og deltagelsespotentialer. Viden om akademiske genrer og/eller formidlingsgenrer. Forståelse af de særlige kommunikationssitutationer som uddannelsens! uddarinelseselementets skriftlige arbejder indgår i. Refleksion over skriveprocesser og akademisk skrivepraksis. Færdigheder Færdigheder på et videnskabelig grundlag at reflektere over fagområdets videnskabelige problemstillinger og formulere en fagligt begrundet problemstilling inden for Performance Design. Færdigheder i at begrunde valg af teorier og metoder og tilvejebringelse og anvendelse af empirisk materiale i videnskabelig analyse. Læringsudbytte! Færdigheder i selvstændigt at træffe æstetiske og organisatoriske valg, bedømmelseskriterier reflektere over virkningen af disse og derved tage ansvar for egen designpraksis, faglig udvikling og specialisering. Færdigheder i at placere egen performance-designpraksis i forhold til de komplekse organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge, som æstetiske fænomener og kulturproduktion indgår i. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med genrespecifikke tekstnormer og med fokus på målgruppen (fagfolk). Færdighed i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdighed i at introducere, kvalificere, bruge og henvise tit kilder. Færdighed i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Kompetencer Kompetencer i problemorienteret projektarbejde, hvor den studerende tager udgangspunkt i en samfundsrelevant problemstilling og gennem projektet analyserer dens løsning. Kompetence i at se designløsninger som en del af en større samfundsmæssig kontekst. Kompetencer i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne varetage en skriveproces afstemt efter normer i en akademisk kontekst. Overordnet indhold Den studerende skal udvælge og benytte relevante teorier og metoder til analyse af faglige problemstillinger inden for Performance Design, hvor tre dimensioner dækkes: æstetik, organisering og deltagelse. Projektet skal forholde sig til æstetisk og organisatorisk praksis i relation til performance-design, og skal desuden forholde sig til en deltagergruppe, et publikum eller anden form for gruppe af interaktivt involverede eller interessenter. Den studerende skal redegøre for, hvordan den behandlede problemstilling trækker på eksisterende viden inden for det tværvidenskabetige forsknings- og praksisfelt performance-design. 14

15 I projektarbejdet vægtes akademiske skrivefærdigheder og metodebevidsthed. Projektet skal indeholde et konstruktivt skabende element, for eksempel i form af et designkoncept, men der er ikke krav om realisering og afvikling. Projektarbejdet finder normalt sted i tilknytning til et praksisfelt og kan udarbejdes i relation til det valgfrie emne på semesteret. Studienævnet kan fastsætte en tematisk ramme for projektarbejdet. Gruppearbejde med faglig vejledning. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skal som led i projektarbejdet deltage i de aktiviteter, der udbydes på faget i form af projektunderstøttende workshops. Deltagelse i disse aktiviteter skal ske med henblik på at kvalificere den akademiske genrebevidsthed og projektets teoretiske, metodiske, analytiske og konstruktive kvaliteter. Det faglige og processuelle udbytte af disse aktiviteter skal drøftes i projektvejledningen. Til rapporten vedlægges en redegørelse for og diskussion af projektforløbet, herunder projektets faser, arbejdsopgaver og arbejdsfordeling, samt hvordan fagets projektunderstøttende aktiviteter spillede erkendelsesmæssigt ind i projektarbejdet. Prøveform Mundtlig prøve med udgangspunkt i projekt Projektet skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis flere skriver i fællesskab, øges både minimums og maksimumskravene med fem sider for hver studerende ud over én, dvs normalsider + 5 sider per person ved flere forfattere. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende, censor og eksaminator. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Dette oplæg skal udformes, så det afspejler et bevidst formidlingsmæssigt valg, hvor den studerende udviser færdigheder i selvstændigt at kunne vælge relevante medier og materialer og færdigheder i at kunne formidle til fagfæller. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Ved den mundtlige bedømmelse inddrages den studerendes interpersonelle adfærd og relationelle kompetence. Herunder fx at kunne lytte, elaborere og bygge videre på, argumentere og diskutere, samt holde tiden i forhold til indhold og plan. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved bedømmelse af det skriftlige projekt lægges vægt på projektet som akademisk produkt. bedømmelsen vurderes projektets argumentation, struktur, og formidling: argumenterer projektet for udsagn, pointer og påstande på fagligt og videnskabeligt overbevisende måder? Er teksten struktureret så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand? Introduceres, kvalificeres, bruges og henvises til kilder på en relevant og overbevisende måde? Formidler fagsproget på en klar, korrekt og præcis måde? 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Ved bedømmelsen lægges vægt på projektet som skriftsprogligt produkt, herunder retstavning og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen skal indgå bedømmelsen med vægten 10 %. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl votering. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Projektorienteret praktikfortøb (Performance Design) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedets organisering, æstetiske virkefelt og designpraksis. Viden om hvordan fagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Viden om, hvordan der inden for praktikstedets virkefelt arbejdes professionelt med problemstillinger inden for fagområdet. Viden om de produktionsmæssige og organisationsspecifikke betingelser for at arbejde med faglige problemstillinger på praktikstedet. Færdigheder Færdigheder i at anvende performance design inden for praktikstedets Læringsudbytte/. specifikke virkefelt. bedømmelseskriterier. Færdigheder i samarbejde med andre faggrupper. Færdigheder i at forstå og reflektere over praktikstedets organisering og daglige praksis, samt at kunne indgå problemløsende i forhold til de eksisterende arbejdsopgaver. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at kunne omsætte fagets teorier og metoder til praktikstedets specifikke virkefelt. Kompetence til selvstændigt at vurdere muligheder og begrænsninger i performance design i relation til det pågældende praktiksted og det specifikke virkefelt. Kompetence til at reflektere over egen faglig læring og dens relevans for praktikstedet og dets virkefelt. Den studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb i stedet for projektet på 1. kandidatmodul. Forløbet omfatter udarbejdelse af en projektra pport. Omfanget af praktikken skal i timer være foreneligt med, at den studerende også skal kunne følge semesterets tre kurser. Overordnet indhold. Studienævnet skat ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende, gennem det projektorienterede praktikforløb opnar faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Målet med det særligt tilrettelagte projektorienterede praktikforløb er, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for performance-design behandles. Problemstillingen defineres og motiveres, og løsningen af den planlægges og 16

17 gennemføres selvstændigt og med inddragelse af teorier fra semesterets kurser. Før forløbet kan indledes, skat den studerende have godkendt en praktikaftale. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende vælger selv praktiksted på baggrund af interesse og arbejdsmarkedsrelevans. Den studerende sender et forslag til en aftale til studienævnet med en beskrivelse at arbejdsopgaverne og det forventede faglige udbytte af forløbet. Den studerende udarbejder en praktikrapport, som beskriver og dokumenterer de fagligt relevante problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og reftekterer over erfarede praksisser på praktikstedet. Praktikrapporten indeholder desuden en refleksion over egen faglig tæring, og hvordan den studerende har varetaget arbejdsopgaver i forhold til såvel teori og praksis pa feltet. Praktikrapporten skal redegøre for det faglige udbytte af forløbet og perspektivere det i forhold til relevant teori om det pågældende praksisfelt. Praktikrapporten vedlægges en eksemplificeret og kommenteret forløbsbeskrivelse i relation til læringsmålene for kurset samt evt en udtalelse fra praktikstedet. Praktikrapporten skat have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag. Mundtlig eksamen. Ved prøven tages der udgangspunkt i den studerendes praktikrapport. Prøveform Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele rapporten. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Intern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Informatik og Performance design. Formål 3. semester har tit formål at udbygge den studerendes viden inden for Informatik og Performance design. Gennem kursusarbejdet på Informatik understøttes den studerendes specialisering i informatik.og projektet kvalificerer den studerendes arbejde med tværvidenskabeligt design. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: 3 valgfri kurser på informatik (3*5 ECTS) Projekt: Performance-design, æstetik og produktion II - eller Projektorienteret praktik-forløb (15 ECTS). Der kan maks gennemføres én praktik at 15 ECTS i uddannelsen Titel. Type ECTS-normering Va[gfrit kursus (Informatik) Valgkursus 5 ECTS 17

18 Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for Informatik. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske Løsninger. Færdigheder Læringsudbytte/ Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bedømmelseskriterier fagområdet. Kompetencer Kunne arbejde med IT-relaterede problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Med det valgfri emne har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og Overordnet indhold løsningsideer til egen praksis i relation til design og implementering af IT anvendelser. Emneområderne er feks. IT-strategi, IT-projektledeLse, Sourcing af IT-projekter, T og enterprise arkitektur, Design og innovation i IT-organisationer. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel HjæLpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Normalt holdundervisning, dvs, en blanding af læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår af beskrivelsen i kursus.ruc,dk. MundtLig eksamen... Eksammationen varer 20 min, inkl. votering. ALLe 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e, Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Projekt: Performance-design, æstetik og produktion II (Performance Design) Projekt 15 ECTS Viden Viden om Performance Design som forskningsbaseret fagområde. Viden om fagområdets centrale problemstillinger og øvelse i kritisk at reflektere over denne viden, og herudfra træffe æstetiske og organisatoriske valg i forhold til egen designpraksis. Viden om organisering og praktisk tilrettelæggelse af performance design. Viden om Performance Designs æstetiske virkemidler og designets receptions- og deltagelsespotentialer.. Viden om akademiske genrer og/eller formidlingsgenrer. Forståelse af de særlige kommunikationssitutationer som uddannelsens! uddannelseselementets skriftlige arbejder indgår i. RefLeksion over skriveprocesser og akademisk skrivepraksis. Færdigheder Færdigheder i på et videnskabelig grundlag at reflektere over fagområdets videnskabelige problemstillinger og formulere en fagligt begrundet problemstilling inden for Performance Design. 18

19 Overordnet ndhold Færdigheder i at begrunde valg af teorier og metoder og tilvejebringelse og anvendelse af empirisk materiale i videnskabelig analyse. Færdigheder i selvstændigt at træffe æstetiske og organisatoriske valg, reflektere over virkningen af disse og derved tage ansvar for egen designpraksis, faglig udvikling og specialisering. Færdigheder i at placere egen performance-designpraksis i forhold til de komplekse organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge, som æstetiske fænomener og kulturproduktion indgår i. Færdighed at skrive i overensstemmelse med genrespecifikke tekstnormer og med fokus på målgruppen (fagfolk). Færdighed i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdighed i at introducere, kvalificere, bruge og henvise til kilder. Færdighed i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Kompetencer Kompetencer i problemorienteret projektarbejde, hvor den studerende tager udgangspunkt i en samfundsrelevant problemstilling og gennem projektet analyserer dens løsning. Kompetence i at se designløsninger som en del af en større samfundsmæssig kontekst. Kompetencer i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne varetage en skriveproces afstemt efter normer i en akademisk kontekst. Den studerende skal udvælge og benytte relevante teorier og metoder til analyse af faglige problemstillinger inden for Performance Design, hvor tre dimensioner dækkes: æstetik, organisering og deltagelse. Projektet skal forholde sig til æstetisk og organisatorisk praksis i relation til performance-design, og skal desuden forholde sig til en deltagergruppe, et publikum eller anden form for gruppe at interaktivt involverede eller interessenter. Den studerende skal redegøre for, hvordan den behandlede problemstilling trækker på eksisterende viden inden for det tværvidenskabelige forsknings- og praksisfelt performance-design. projektarbejdet vægtes akademiske skrivefærdigheder og metodebevidsthed. Projektet skal indeholde et konstruktivt skabende element, for eksempel i form af et designkoncept, men der er ikke krav om realisering og afvikling. Projektarbejdet finder normalt sted i tilknytning til et praksisfelt og kan udarbejdes i relation til det valgfrie emne på semesteret. Studienævnet kan fastsætte en tematisk ramme for projektarbejdet. Gruppearbejde med faglig vejledning. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skal som led i projektarbejdet deltage i de aktiviteter, der udbydes på faget i form af projektunderstøttende workshops. Deltagelse i disse aktiviteter skal ske med henblik på at kvalificere den akademiske genrebevidsthed og projektets teoretiske, metodiske, analytiske og konstruktive kvaliteter. Det faglige og processuelle udbytte at disse aktiviteter skal drøftes i projektvejledningen. Til rapporten vedlægges en redegørelse for og diskussion af projektforløbet, herunder projektets faser, arbejdsopgaver og arbejdsfordeling, samt hvordan fagets projektunderstøttende aktiviteter spillede erkendelsesmæssigt ind i projektarbejdet. Prøveform Mundtlig prøve med udgangspunkt i projekt Projektet skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Utteraturliste og eventuelle bilag. 19

20 Hvis flere skriver i fællesskab, øges både minimums og maksimumskravene med fem sider for hver studerende ud over én, dvs normalsider + 5 sider per person ved flere forfattere. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende, censor og eksaminator. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Dette oplæg skal udformes, så det afspejler et bevidst formidlingsmæssigt valg, hvor den studerende udviser færdigheder i selvstændigt at kunne vælge relevante medier og materialer og færdigheder i at kunne formidle til fagfæller. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Ved den mundtlige bedømmelse inddrages den studerendes interpersonelle adfærd og relationelle kompetence. Herunder fx at kunne lytte, elaborere og bygge videre på, argumentere og diskutere, samt holde tiden i forhold til indhold og plan. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved bedømmelse af det skriftlige projekt lægges vægt på projektet som akademisk produkt. I bedømmelsen vurderes projektets argumentation, struktur, og formidling: argumenterer projektet for udsagn, pointer og påstande på fagligt og videnskabeligt overbevisende måder? Er teksten struktureret så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand? Introduceres, kvalificeres, bruges og henvises til kilder på en relevant og overbevisende måde? Formidler fagsproget på en klar, korrekt og præcis måde? Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforl.øb (Performance Design) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedets organisering, æstetiske virkefelt og designpraksis. Viden om hvordan fagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Viden om, hvordan der inden for praktikstedets virkefelt arbejdes Læringsudbytte/ professionelt med problemstillinger inden for fagområdet. bedømmelseskriterier Viden om de produktionsmæssige og organisationsspecifikke betingelser for at arbejde med faglige problemstillinger på prakti kstedet. Færdigheder Færdigheder i at anvende performance design inden for praktikstedets specifikke virkefelt. Færdigheder i samarbejde med andre faggrupper. 20

21 Færdigheder i at forstå og reflektere over praktikstedets organisering og daglige praksis, samt at kunne indgå problemløsende i forhold til de eksisterende arbejdsopgaver. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at kunne omsætte fagets teorier og metoder til praktikstedets specifikke virkefelt. Kompetence til selvstændigt at vurdere muligheder og begrænsninger i performance design i relation til det pågældende praktiksted og det specifikke virkefelt. Kompetence til at reflektere over egen faglig læring og dens relevans for praktikstedet og dets virkefelt. Den studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb i stedet for projektet på 1. kandidatmodul. Forløbet omfatter udarbejdelse af en projektrapport. Omfanget af praktikken skal i timer være foreneligt med, at den studerende også skal kunne følge semesterets tre kurser. Overordnet indhold Studienævnet skat ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddanne Isesfo rie b. Målet med det særligt tilrettelagte projektorienterede praktikforlob er, at den studerende opnår evne tit at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for performance-design behandles. Problemstillingen defineres og motiveres, og løsningen af den planlægges og gennemføres selvstændigt og med inddragelse af teorier fra semesterets kurser. Før forløbet kan indledes, skal den studerende have godkendt en praktikaftale. Undervisnings- og arbejdsform Prøvefo rm Den studerende vælger selv praktiksted på baggrund af interesse og arbejdsmarkedsrelevans. Den studerende sender et forslag til en aftale til studienævnet med en beskrivelse af arbejdsopgaverne og det forventede faglige udbytte af forløbet. Den studerende udarbejder en praktikrapport, som beskriver og dokumenterer de fagligt relevante problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og reflekterer over erfarede praksisser på praktikstedet. Praktikrapporten indeholder desuden en refleksion over egen faglig læring, og hvordan den studerende har varetaget arbejdsopgaver i forhold til såvel teori og praksis pa feltet. Praktikrapporten skal redegøre for det faglige udbytte af forløbet og perspektivere det i forhold til relevant teori om det pågældende praksisfelt. Praktikrapporten vedlægges en eksemplificeret og kommenteret forløbsbeskrivelse i relation til læringsmålene for kurset samt evt en udtalelse fra praktikstedet. Praktikrapporten skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Mundtlig eksamen. Ved prøven tages der udgangspunkt i den studerendes praktikrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele rapporten. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. 21

22 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skaLaen Intern semester - specia [et Speciatet er normeret til 30 ECTS. SpeciaLet skrives med udgangspunkt i nformatik og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Informatiks undervisnings- og eksamenssprog. Studietederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. SpeciaLet skal være Ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. SpeciaLearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske d isku rsfællesska b. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Lgru p pe. Kom petencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en Længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Omfang: MeLLem 20 og 100 normalsider å 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, LitteraturListe og eventuelle bilag Ved mundtlig afprøvning Ved afholdelse af en mundtlig afprøvning af specialet fastsættes prøvens længde inkl. votering således: ved 1 eksaminand 40 minutter ved 2 eksaminander 70 minutter ved 3 eksaminander 85 minutter ved 4 eksaminander 100 minutter ved 5 eksaminander 115 minutter ved 6 eksaminander 130 minutter Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmetsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 22

23 og medmindre 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmetsesformen. Rektor kan dog godkende, at der studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedommelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individua[iseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generell.e bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa mli ng/u d dannelse! 6.1 Ti[me[ding/frame[ding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige provevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september

24 En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregter Godkendt i Studienævn for Datalogi og Informatik d. 29oktober 2015 Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 24

25 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk etl.er Humanistisk-teknotogiskbachetoruddannetse på RUC i Informatik og Performance design, har du retskrav på at b[ive optaget på kandidatuddannetsen i Informatik og Performance design (cand.scient. i Informatik og Performance design ). For at udnytte dit retskrav til, at blive optaget på en kandidatuddannetse i Informatik og Performance design, skat du søge ind på kandidatuddannetsen i direkte forlængetse af din bachetoruddannetse. Det vil, sige, du skat søge optag i tøbet af dit sidste semester på din bachetoruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. aprit for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er tedige p[adser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC Humanistiske bacheoruddanne[ser Performance-design og Informatik Pædagogik og Uddannetsesstudier og Informatik Humanistisk-teknoogiske bachetoruddannetser Informatik og Kommunikation De fø gende uddannetser forudsat man har taget et at kurserne Organisatorisk Forandring og IT eller Brugerdrevet Design: Computer Science og Communication Studies Computer Science og Performance Design Naturvidenskabelige bache[oruddannelser Informatik og Communication Studies Informatik og Kommunikation De fø gende uddannelser forudsat man har taget et at kurserne Organisatorisk Forandring og IT eller Brugerdrevet Design: Computer Science og Communication Studies Computer Science og Kommunikation Computer Science og Performance Design Samfundsvidenskabe[ige bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business Schoot (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 25

26 Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Syddansk Universitet (SDU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bacheloruddanne[ser, se dog punkt 5. Aalborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskoten Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fråöskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. 26