Kommunikation/it A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation/it A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013"

Transkript

1 Kommunikation/it A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse 1. Identitet og formål og oversigt over ændringer i faglige mål og kernestof 1.1 En uddybning af fagets identitet og formål 1.2 Forskellen mellem A- og C-niveau 2. Faglige mål og fagligt indhold Generelt 2.1 Faglige mål 2.2 Kernestof 2.3 Supplerende stof 3. Tilrettelæggelse 3.0 Forudsætninger 3.1 Didaktiske principper 3.2 Arbejdsformer 3.21 Skriftlighed i kommunikation/it A Portfolio i kommunikation/it 3.3 It 3.4 Samspil med andre fag Fagets fagligheder Studieområdet 3.5 Undervisningsmaterialer 3.6 Progression 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering 4.2 Prøveform 4.3 Bedømmelseskriterier 5. Paradigmatiske eksempler Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 1

2 1. Identitet og formål og oversigt over ændringer i faglige mål og kernestof. 1.1 En uddybning af fagets identitet og formål Fagets genstandsfelt er de designmæssige, teknologiske og kommunikative aspekter af it-baseret kommunikation. Faget beskæftiger sig med digital informations- og kommunikationsteknologi, herunder interaktions- og kommunikationsproblematikker. Faget omhandler kommunikation ved hjælp af forskellige kommunikationsformer så som lyd, billede, tekst og tale og kombinationer heraf til samlede medieprodukter. Faget beskæftiger sig med digital informations- og kommunikationsteknologi, herunder interaktionsog kommunikationsproblematikker Ovenstående citater stammer fra henholdsvis fagets identitet og formålet med faget. Stort set alt mediebaseret kommunikation foregår i dag digitalt. Det gælder, hvad enten der er tale om trykte medier, film og tv eller egentlige it-produkter. Dette betyder dels, at mængden af kommunikation er blevet meget større end tidligere, både fordi det er blevet lettere at producere, herunder genformulere eksisterende digital information også for ikkeprofessionelle og dels fordi såvel personlige computere og mobile enheder og tilhørende software er blevet hver mands eje. Dette stiller store krav udformning af budskab og produkt, hvis der skal kommunikeres med effekt og mening. At kunne dette, kræver øvelse og erfaring med forskellige medieprodukter, herunder deres fordele, ulemper og begrænsninger, ligesom tilrettelæggelsen af hele kommunikationsprocessen, med inddragelse af afsender, producent, målgruppe og produkt, og efterfølgende evaluering, ligeledes kræver erfaring. Elever der vælger en studieretning med kommunikation/it A, har meget forskellige erfaringer med itbaseret kommunikation, og det er en erfaring der overvejende er opnået igennem private erfaringer i modsætning til traditionelle skolefag som f.eks. matematik og dansk. Dette er fagets opbygning nødt til at tage hensyn til. Dette gælder såvel i de faglige mål for faget, kernestoffet, arbejdsformerne, og evalueringen, herunder både løbende evaluering og den afsluttende prøve i faget. En vigtig del af de langsigtede mål for faget er derfor, at opbygge elevernes evne til via metoder til, og viden om it-baseret kommunikations teoretiske og praktiske udførelse, at kunne forholde sig til at udføre komplekse itbaserede kommunikationsløsninger, herunder at kunne tale og skrive kvalificeret om denne proces. Derfor er de faglige mål, efter justeringen pr. 2010, inddelt i tre grupper: forundersøgelse, produktion og evaluering. Selve de faglige mål har kun gennemgået mindre justeringer. 1.2 Forskellen mellem A- og C-niveau Kommunikation/it har overordnet til formål at styrke elevernes generelle og specifikke it-kompetencer så eleverne, i sammenhæng med de øvrige fag, bliver i stand til at gennemføre videregående (A) eller en gymnasial uddannelse (C). Den centrale forskel mellem kommunikation/it på henholdsvis A- og C- niveau er det til niveauet hørende bruger- eller skaberaspekt for faget. Ved brugeraspekt, eller brugerkompetencer, forstås dels at have en generel forståelse af it s natur, og dels at it med fordel kan bruges i mange faglige sammenhænge, f.eks. til formidling, beregning af store datamængder og informationssøgning. Ved skaberaspektet forstås at it kan bruges til at skabe nye sammenhænge, løsninger og produkter, med inddragelse af viden om kommunikation i mange sammenhænge. Hvor C-faget har en no- Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 2

3 genlunde ligelig fordeling mellem it-brugerkompetencer og it-skaberkompetencer, er A-niveauet kendetegnet ved overvejende at have it-skaberkompetencer. C-niveauet giver derfor kompetencer, der kan anvendes i mange faglige sammenhænge i uddannelsen, og danne grundlag for de elever der vælger informationsteknologi B som studieretningsfag eller valgfag. Ligeledes vil de opnåede itbrugerkompetencer kunne bruges i uddannelsen efter at faget er afsluttet. A-niveauet skal derimod i gennem sit indhold og arbejdsformer gøre eleverne i stand til at gennemføre en videregående uddannelse. Det opnår de igennem de metodiske og praktiske metoder til skabelse af avancerede it-baserede kommunikationsløsninger. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Forundersøgelse anvende forskellige metoder og modeller til analyse og vurdering af behov og budskab i en kommunikationsopgave At eleven kan anvende analysemetoder som f.eks. AIDA, stimuli/respons, Maslows behovshieraki, kanylemodellen, Laswells kommunikationsmodel, afsender/budskab/modtager, Qvortrups kommunikationsmodel, Sepstrups kampagnemodel osv. til planlægningen af kommunikationsopgaver, og eleven kan gøre rede for forskellige typer af kommunikation (eksempelvis information, reklame og agitation samt kommunikationsforholdene i netbaserede medier og multimedier, hvor man f.eks. kan anvende indgangsvinklen nogle efterspørger noget se senere), og kan anvende disse i kommunikationsopgaver. Ovenstående modeller er forsøgt arrangeret i stigende grad af kompleksitet for at illustrere hvorledes progression kan se ud i dette faglige mål. analysere markedsforhold og den politiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst, kommunikationsproduktet indgår i Afsenders forhold og formål med at starte en kommunikation, Det kan være simple forhold som f.eks. et firma der vil sælge et produkt, det offentlige der ønsker at informere eller ønsker en adfærdsændring, det offentlige eller private der ønsker at rationalisere en forretningsgang via it samt de sociale mediers kommunikationsforhold, hvor afsender/modtagerforhold er komplekse. Hvor dybt man kan komme ned i dette faglige mål, afhænger i høj grad af samspil med andre fag, herunder f.eks. samfundsfag, dansk og teknologi. Eksempler på dette vil kunne findes på EMUen. anvende systematiske søgestrategier ved informationssøgninger og vurdere informationer kritisk i forhold til anvendelsen Elevernes kommunikationsløsninger og tilhørende produkter skal ikke alene vurderes på deres design, men også på deres indhold. Her får eleverne brug for at søge og vurdere information fra mange kilder. Dette involverer mange tilgange, herunder biblioteket (bøger, tidskrifter og andre medier), nøglepersoner i virksomheder og organisationer og selvfølgelig internettet. Når bøger bruges, kan der jo introduceres til bogens register og indholdsfortegnelse, undervises i metoder til identifikation af nøgleord, introduktion til top-down og bottom-up søgemetoder, herunder de nye søgemaskiner, hvor der kan stilles spørgsmål i stedet for at anvende søgeord. Der kan også introduceres til hvordan seriøsiteten af kilder kan vurderes f.eks. ved tværgående søgninger, referencer til den anvendte kilde, top-domæne navn osv. Det er oplagt at lave samspilsprojekter om informationssøgning med Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 3

4 andre fag i uddannelsen, hvor informationssøgning spiller en vigtig rolle f.eks. teknologi, teknikfag og dansk. gøre rede for juridiske og etiske aspekter i praktisk kommunikation og demonstrere kendskab til problemstillinger omkring ophavsret og personfølsomme informationer F.eks. hvad man tillade sig, når der skal vælges budskab i en kommunikationsopgave både etisk (hvad vil målgruppen kunne forstå og acceptere) og juridisk (f.eks. injurielovgivningen og lovgivning omkring reklamer). Det kan være en god ide at inddrage virale reklamer og deres betydning.. Ophavsretslovgivningen og de digitale mediers muligheder for at kopiere og tilpasse materialer til eget brug, hvor går grænsen? Hvis eleverne arbejder med digitale løsninger, der kan gemme information om brugeren af løsningen, kan emner som kryptering og dataregisterloven inddrages. gennemføre forundersøgelser, herunder målgruppeanalyse og afsenders forhold, og derfra udarbejde en plan for kommunikationens gennemførelse. Ideelt arbejdes der hen i mod, at eleven detaljeret kan beskrive en afsenders formål med at starte en kommunikation og en målgruppe for kommunikationen med inddragelse af både demografiske og sociale forhold. Her kan f.eks. inddrages personas, manden i midten, forskellige segmenteringsmodeller, men det er vigtig at målgruppens alder er med til at bestemme hvilke metoder der anvendes. Der er i dette faglige mål gode muligheder for samspil med dansk, samfundsfag og design. På baggrund af den opnåede viden, kan der så opstilles en grovplan for det videre arbejde med kommunikationen, med vægt på hvad, men ikke hvordan, den skal udføres. Ofte vil det tage udgangspunkt i hvad der IKKE er relevant at arbejde videre med. Produktion planlægge og styre den praktiske udførelse af kommunikationen på baggrund af forundersøgelsen, herunder forvaltning af ressourcer og styring af kvalitet udvikle kommunikationsstrategier med vægt på budskab, udtryksmidler og medier vælge medie til formidling af kommunikation og gennemføre den praktiske tilrettelæggelse i forhold til det valgte medie gennemføre produktion af kommunikationsprodukter, herunder anvende relevante it-værktøjer I disse faglige mål planlægges og udfoldes den kreative og praktiske del af kommunikationsopgaven på baggrund af forundersøgelsen. Der vælges hvordan budskabet skal være, hvilke udtryksmidler (f.eks. lys, billeder, animationer mm.) der skal benyttes og hvilke medier, de skal sendes igennem. Her kan med fordel inddrages kreative metoder såsom skitser, brainstorm, mindmap osv.. Endelig udføres produkter med relevante værktøjer. Evaluering anvende udvalgte metoder til vurdering af egne kommunikationsprodukter og give forslag til optimering af produkt og proces kunne generalisere erfaring med henblik på at forbedre egen praksis formidle og dokumentere såvel produktionen som de tekniske og kommunikationsmæssige overvejelser i arbejdsprocessen Det er en meget væsentlig del af såvel den enkelte kommunikationsløsning som progressionen i faget, at kunne evaluere sine kommunikationsløsninger. Afhængig af typen af løsning, kan der være tale om løsningen lever op til egne krav, tænke-højt test på klassen, eye-tracking, ekspertinterview (underviseren eller en kollega til denne), fokusgruppeinterviews, usabillity-test osv. Underviserens tilbagemelding er selvfølgelig også vigtig, men det er afgørende for faget at den enkelte elev får Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 4

5 mulighed for at udvikle sig i faget uanset forkundskaber og at eleven får en brugbar tilbagemelding, der kan tages med til næste kommunikationsopgave, således at forbedringsforslagene kan indarbejdes i denne. Formidling og dokumentation behandles under Didaktiske principper. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: Design grafisk formsprog og farvelære, til såvel papir som digital kommunikation, og betydningen heraf for en praktisk kommunikations gennemførelse, herunder forskellige principper og teorier for designs virkning og funktion billeder og deres formsprog i forhold til såvel levende billeder som faste billeder brugervenlighed og funktionalitet storyboards og flowcharts i forhold til design og planlægning af kommunikationsprodukter. Herved forstås, at eleven gennem undervisningen i arbejdsmetoder og terminologier inden for grafisk design lærer at overføre en hensigt af kommunikationsmæssig art til anvendelse i et praktisk produkt. Denne anvendelse består f.eks. i, at eleverne kan anvende grafisk formsprog (f.eks. det gyldne snit, formkontrast og gestaltlovene), farver (f.eks. farvesystemer (RGB,CMYK,HSB), komplementærfarver (Johannes Itten), lyshed og farvekontrast, billeder (f.eks. komposition og dybdeskarphed) og grafiske illustrationer. Der kan arbejdes med miniskitser som middel til hurtigt at få et overblik over forskellige designbaserede løsningsforslag på kommunikationsopgaver og som redskab til at foretage kvalificeret valg af løsning med efterfølgende detaljering. Endvidere arbejdes med kommunikation der indeholder medier med flere sekvenser, herunder betydningen af rækkefølge og sammenhæng af de enkelte sekvenser (også i produktioner med ægte interaktivitet). Forundersøgelse målgruppeanalyse, herunder forskellige målgruppers kultur, medieforbrug og situation forskellige afsenderes formål med at starte en kommunikation informationssøgning, research og kildekritik, herunder etik, ophavsret og anden relevant lovgivning. Her arbejdes med at beskrive en målgruppe både mere overordnet baseret på demografiske data og mere indgående baseret på f.eks. socialgruppe, kultur(forbrug) og segment og anvende denne viden til at bestemme f.eks. valg af medie og tilrettelæggelsen af design og indhold. Systematisk informationssøgning med henblik på indsamling af informationer til brug for beskrivelsen af en målgruppe, og med henblik på vurdering kilders seriøsitet og anvendelsesmuligheder. Nogle af disse kilder vil være af statistisk art og andre af mere beskrivende art. Professionel beskrivelse af målgrupper her forstået ved, at der anvendes neutrale beskrivelsesmåder, også over for målgrupper man ikke selv kan identificere sig med, indføres. Regler om ophavsret, licensregler mv. introduceres og anvendes i forbindelse med fremstilling af konkrete kommunikationsprodukter. Der kan med fordel perspektiveres til de nye mediers reklameformer f.eks. virale reklamer. Produktion fremstilling og bearbejdning af informationer fra forskellige kilder - såsom tekst, levende såvel som faste billeder, lyd, animationer o.l. - til brug i kommunikation i gennem trykte og digitale medier Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 5

6 kommunikationsmodeller, herunder forskellige interaktionsformer og -principper i forhold til den givne kommunikation forskellige distributionssystemer, deres opbygning, tekniske komponenter og muligheder. Der arbejdes med indhentning af relevante informationer herunder (levende) billeder, lyd og tekst og bearbejdning af disse i forhold til resultater fra forundersøgelsen. Indhentningen bør både bestå i at eleverne selv fremstiller materialer via kameraer, lydoptagelse mv., og bearbejdning af originalmateriale. It-baserede værktøjer (tekstbehandling, dtp-programmer, lydredigeringsprogrammer, web-editorer, billedbehandlingsprogrammer, videoredigeringsprogrammer o.a.) anvendes til at klargøre informationen teknisk og designmæssigt til at indgå i et kommunikationsprodukt. Kendskab til forskellige måder at distribuere på, f.eks. kendskab til netværk og internet og de tekniske komponenter heri, optiske medier såsom CD og DVD og de formater og muligheder der knytter sig til disse og standarder (f.eks. protokolstakke, XML og andre opmærkningssprog og PDF) for distribuering af kommunikation på tværs af platforme. Der bør ligeledes arbejdes systematisk med at tilpasse opløsning på billeder og lyd til det valgte medies muligheder for detaljering, f.eks. forskellen på et skærmbaseret medie og trykt materiale. Udtryksformer forskellige journalistiske og fortælletekniske modeller i forbindelse med fremstillingen af kommunikationsprodukter. Herunder bør eleverne kende til nyhedstrekanten, nyhedskriterier, berettermodellen og aktantmodellen samt forskellen på at skrive tekst til trykte og skærmbaserede medier. Det afgørende kan anvende disse modeller og metoder til at frembringe egne nyhedsprodukter og evt. filmsekvenser. Metoder - kvantitative og kvalitative analysemetoder Fordele, ulemper og anvendelsesmetoder for hhv. kvantitative og kvalitative analysemetoder. Eksempler på kvantitative analyser kan eksemplificeres med tilrettelæggelse af en spørgeskemaundersøgelse og efterfølgende bearbejdning, og udtræk fra databaser fra diverse udbydere af statistiske informationer, mens den kvalitative analyse kan gennemføres som interview eller ved anvendelse af fokusgrupper. praktiske metoder til systemudvikling og projektledelse. F.eks. vandfaldsmodellen (herunder HOME-metoden), trelagsarkitekturen for it-systemer, worked examples og stepvise improvement. Da systemudvikling og ledelse af projekter hænger uløselig sammen med arbejdsformerne i faget, er disse metoder beskrevet nærmere under Didaktiske principper. It it-værktøjer til behandling af faste og levende billeder, tekst, lyd og animation i forbindelse med fremstillingen af kommunikationsprodukter it-værktøjer til fremstilling og programmering af interaktive systemer. Dette kernestofområde er nyt efter justeringen af læreplanen i Det indfører ikke specifikke krav til at der skal undervises i bestemte programmer, men at der skal undervises i hvordan de enkelte programmer der bruges i faget til f.eks. tekstbehandling, billedbehandling og tegning (vektor- og pixelbaserede), videoredigering, webeditorer (f.eks. at kodning og fortolkning er adskilt, i modsætning til tekstbehandling), animation mv. anvendes i bred forstand. Det er ofte en svær opgave at afse tid i faget Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 6

7 til egentlig undervisning i de enkelte programmer og denne er ofte ikke særlig anvendelig, da den bliver for bred. Eleverne efterspørger ofte hjælp til at løse et ganske specifikt problem i forbindelse med det enkelte program. På internettet findes i dag en mængde tutorials, også videobaserede, og det kan være en god ide at udvide informationssøgningsundervisningen til at inkludere søgning efter hjælp til at løse specifikke opgaver i de enkelte programmer at spørge præcist. Der skal ligeledes introduceres til it-værktøjer der kan bruges til at programmere interaktive systemer. Her vil elevernes forkundskaber ofte være meget forskellige, og undervisningen kan med fordel deles i undervisning i hvad interaktivet (både lineær og ikke-lineær) egentlig er, og i mindst to forskellige programmer der dækker fra novicen til eksperten. Alle elever bør have mulighed for at arbejde med eksempler på interaktive medier i faget. Se EMUen for eksempler på programmer. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 20 pct. af den samlede uddannelsestid og skal udvælges således, at det understøtter elevernes opfattelse af, at it-baseret kommunikation kan anvendes i samspil med andre fag, og perspektiverer faget i forhold til samfundets anvendelse af kommunikationsprodukter. Herved forstås, at kommunikation/it A i samarbejde med de øvrige fag, såvel studieretningsfag som profilfag, udvælger emner der kan belyse anvendelsen af it-baseret kommunikation, såvel praktisk som teoretisk. Eksempelvis kan man udvælge emner, der sammenligner brugen af medier i forskellige kulturer i samarbejde med dansk og fremmedsprog, man kan etablere virtuelle it-baserede kommunikationsmiljøer (video, chat, weblogs) med skoler i andre lande, man kan lave emner om informationssøgning og designbaseret produktudvikling sammen med teknologi B og teknikfag, og man kan lave emner der træner indlæringen af specielle begreber i naturvidenskab. Beregning af større datamængder og præsentation af disse er også en mulighed i forbindelse med naturvidenskab. Det er dog vigtig at slå fast, at faget ikke er et redskabsfag for de øvrige fag, men har sine egne mål. På grund af kravene til fremstilling af it-baserede kommunikationsprodukter skal der under arbejdet med det supplerende stof afsættes tid til grundlæggende undervisning i de forskellige informationsteknologiske værktøjer, der anvendes i faget. Dette gøres bedst ved at inddrage så stor en del af denne indlæring som muligt i praktiske projekter, hvor der er et produkt som slutmål se videre under didaktiske overvejelser. 3. Tilrettelæggelse 3.0. Forudsætninger Da it ikke er et selvstændigt fag i folkeskolen, vil elevernes forudsætninger være meget forskellige. Deres forudsætninger vil dels være baseret på den meget varierende brug af it i folkeskolen og dels private erfaringer, der i stigende grad kommer fra underholdning og sociale medier. Elevernes forudsætninger indenfor rettigheder til billeder og medieprodukter er præget af, at tilgængeligheden til disse via internettet er stort set ubegrænset. Eleverne er intuitivt meget sikre i bedømmelse af forskellige medieprodukter, men ikke særlig gode til at italesætte dette. Mange elever har ligeledes en forestilling om, at de it-baserede værktøjer kan lave kommunikationsprodukter bare ved at trykke på nogen knapper. Det er derfor afgørende, at faget tidligt i forløbet både tilfører gode arbejdsvaner med hensyn til it og bibringer eleverne en indledende forståelse for sammenhængen med kommunikationsmål, forundersøgelse, produktion og evaluering. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 7

8 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes individuelle og varierende forudsætninger og med stigende progression i sværhedsgraden og kompleksiteten, af såvel de teoretiske som de praktiske aspekter af elevens kommunikationsløsninger. Undervisningen skal appellere til elevernes eget initiativ og udforskningslyst og styrke deres kompetence til selvstændigt at tilegne sig viden inden for it-baseret kommunikation. Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen, herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer. Undervisningen tilrettelægges stærkt differentieret med en blanding af teori, eksperimenter, praktisk arbejde, målrettede opgaver og problembaserede projekter. I kommunikation/it A lægges der igennem det samlede forløb afgørende vægt på, at den enkelte elev får muligheder for på et fagligt grundlag at arbejde med varierede kommunikationsopgaver, herunder fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Igennem det samlede forløb skal der ske en skærpelse af de faglige krav til elevens produkter, dokumentationen samt indhold og sammenhæng i elevernes argumentation og præcision. Elevernes forudsætninger vil ved starten af undervisningsforløbet være meget forskellige, mest på den praktiske del af faget, og behovet for undervisningsdifferentiering vil i starten være øget. Undervisningsdifferentiering er et vigtigt redskab til at fastholde en tilstrækkelig individuel progression. Differentieringen kan eksempelvis ske gennem udstrakt inddragelse af eleverne i tilrettelæggelse af undervisningen gennem valg af emner, opgaver, eksempler, elevoplæg mv. Elever med erfaringer inden for fagets område kan være en ressource for undervisningen, ikke mindst i gruppebaserede projekter. Der bør tilsvarende arbejdes indgående med individuel evaluering, se kap Efter justeringen af faget i 2010, er der tilstræbt en opdeling i en forundersøgelsesdel der fører frem til en produktudviklingsdel og en efterfølgende evaluering af produktet i forhold til de opstillede mål i forundersøgelsen og produktudviklingen. Det kan med fordel betragtes som cyklisk proces, hvor kravene i næste tema er styrket i forhold til sidste tema. Dette kan være meget individuelt hvad der for den enkelte elev kan være behov for at forbedre. Specielt i begyndelsen af studieretningsforløbet med kommunikation/it A, vil en del af undervisningen være emneorienteret i kernestoffet, så eleverne har noget i teori der kan inddrages i praktiske løsninger. Det kan anbefales at når der f.eks. undervises i design-, forundersøgelses- og produktionskernestoffet, laves der praktiske øvelser i de forskellige emner, så eleverne kan italesætte og arbejde praktisk med dem. Når det skønnes at der er ved at være tilstrækkelig med teoretisk og praktisk viden hos eleverne, skiftes der med fordel til mere projektorienterede forløb af længere og længere varighed. Projektorienterede forløb breder sig typisk over alle tre hovedemner i de faglige mål og progressionen består så i stigende kompleksitet i forundersøgelse, produkter og evalueringsformer. F.eks. fra reklame og oplysning til sociale medier og oplevelsesorientede løsninger. Denne strukturering af undervisningen frem for den emnemæssige, giver eleverne bedre mulighed for, at koble deres medbragte erfaring sammen undervisningen i faget. Målene kan dog kun nås, hvis undervisningen tager udgangspunkt i et konkret problemkompleks, som både lærer og elever finder interessant. Der er ligeledes gode muligheder for at inddrage andre fag i uddannelsen. Elevernes planlægning forventes at foreligge skriftligt og progressionen i projekterne og deres forhold til opnåelse af undervisningens mål i de enkelte fag følges op med mødereferater, logbøger osv. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 8

9 Det er vigtigt, at læreren indgår med en vurdering af elevernes arbejdsmetoder og disponering af tid og stof, så de undervejs har mulighed for justeringer. Systemudviklingsmetoder indenfor it kan tilbyde nogle didaktiske værktøjer, der kan skabe overblik og tilbyde nogle metoder til at systematisere arbejdet med at kombinere de mange teoretiske og praktiske elementer der indgår i en kommunikationsløsning, der involverer it. Typiske metoder er Vandfaldsmodellen: (og varianten HOME-metoden), der kort beskrevet består i at lave en komplet kravspecifikation, med inddragelse af afsender og modtager, og efterfølgende udførelse og evaluering. Ulempen ved denne metode er at eleverne ofte løber ind i problemer under udførelsen pga. de mange specifikationer i kravene, og derfor ikke kan fuldføre et fungerende produkt, med efterfølgende frustration. Trelagsarkitekturen (der er sammenlignelig med en protokol) deler en it-løsning i et præsentationslag, et funktionslag og et datalag. Præsentationslaget udgør brugerfladen mod omgivelserne og præsenterer og giver adgang til funktionalitet og data på en for brugeren tilgængelig form. Funktionslaget udgør kontrolrummet i en applikation. Her fortolkes og udføres kommandoer fra grænsefladen hvilket kan indebære opdatering af såvel datalag som præsentationslag og endelig i datalaget gemmes programmets data i en database, et filsystem eller tilsvarende. Herfra hentes data med henblik på manipulation og præsentation. Denne opdeling giver således mulighed for at arbejde med de enkelte lag for sig selv. For eksempel kan brugerfladen (af en hjemmeside f.eks.) behandles for sig selv med inddragelse af design, brugervenlighed osv., og den programmeringsmæssige del i næste lag, kan udføres efterfølgende. Alternativt kan projektarbejdsgruppen opdeles, således at der er forskellige elever der er ansvarlige for brugerfladen og programmeringen, hvorved deres individuelle forudsætninger tilgodeses. Det er ikke alle hold der bliver i stand til at inddrage datalaget, det kan være en ekstra mulighed for de elever, der er gode til funktionslaget. Working Examples (WE) og Stepwise improvement hænger som metode sammen. WE betyder, at man i stedet for at undervise traditionelt i et sprog, der bruges til at programmere interaktivitet på en hjemmeside eller en multimedieapplikation, giver eleverne stumper af fungerende kode (evt. med kommentarer i). På denne måde lærer eleverne hvordan sproget virker ved at anvende og tilpasse det til deres specifikke mål. Arbejdsmetoden ligger fint i forbindelse med elevernes normale måde at arbejde på, og styrer udenom den tidsbarriere der normalt ikke tillader undervisning i et interaktivt sprog. Internettet er fyldt med eksempler på WE, og metoden giver eleverne en større mulighed for at lede præcist efter hvad de mangler, og muligheden for at tilpasse fundet kode. Hvor langt man kommer, afhænger igen mere af elevernes forudsætninger, men alle kan nå at lave noget interaktivt ved denne metode. Stepwise inprovement -metoden er en didaktisk tilgang til dette arbejde med itproduktioner. For alle produktioner gælder at selve processen med fordel kan brydes ned i enkeltelementer, i starten med en høj grad af lærerstyrede elevarbejder med WE. Eleverne skal gradvist kunne overtage processen med egen produktion, dels gennem forbedring og løsning af konkrete delopgaver i deres projekt med basis i WE, dels gennem arbejdet med at udvide kravspecifikationerne til enkeltelementer og til den færdige produktion. Eleverne bør i størst muligt omfang selv tildeles ansvar i denne sammenhæng. I denne forbindelse kan der også være tale om planlægning af arbejdsdeling i produktionsprocessen på samme måde som i praktisk it-baseret medieproduktion, hvor man udnytter forskellige personers forskellige ressourcer. Det er ikke nødvendigt, at alle elever har arbejdet sig ned i samme dybde i de forskellige dele af kernestoffet. Undervisningen kan differentieres, dels i forhold til arbejdsdeling i produktionsprocessen og dels i forhold til elevforudsætninger. At kunne manøvrere i en studieretning med krav om samspil mellem fagene, krav om progression og gradvis tilegnelse af studiekompetencer kræver værktøjer, der kan støtte eleverne i denne proces. Et velegnet værktøj til dette er logbøger. Som evalueringsform bidrager det til, at man forholder sig Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 9

10 personligt til det, man lærer, og argumenterer for det i forhold til den, man selv er og på den måde er den et værdifuldt supplement til portfolioevalueringen. Logbogens positive sider er at den tvinger eleven til at reflektere over sig selv og sin egen læring og den tilbyder desuden et dagbogslignende refleksionsrum, som kan danne baggrund for udviklende dialoger med lærerne. Men der er også en række negative sider og logbogen må derfor ikke blive udgangspunkt for kontrol af eleven eller elevens personlige liv. Logbogen er et redskab til faglig refleksion og samtidig elevens personlige dokument. Om logbogen lykkes som pædagogisk redskab, er derfor i høj grad et spørgsmål om forholdet mellem elev og lærer. Logbogen er sammen med andre individualiserede læringsformer som f.eks. projektarbejde kommet for at blive. De nye individualiserede undervisningsformer er uomgængelige, hvis man skal lære at manøvrere i et samfund, der består af mere eller mindre tidsbegrænsede projekter, uanset hvilken uddannelse der er tale om Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med variation mellem overbliksskabende forløb, emneundervisning, eksperimenter, øvelser og projekter. Eleverne udarbejder ved hvert forløb, emne eller eksperiment dokumentation over indholdet af den løste problemstilling, de opnåede resultater og forslag til forbedringsmuligheder. Der gennemføres projekter i faget, hvor de enkelte elementer samles i en kommunikationsløsning med tilhørende produkt og dokumentation. I projekterne skal der være fokus på både proces og produkt. Der arbejdes med portfolio som redskab til dokumentation af undervisningsforløb og den enkelte elevs faglige udvikling. Internet, håndbøger og originallitteratur anvendes ved informationssøgning, der foretages med skyldig respekt for ophavsretslige regler og dokumentationskrav. Der arbejdes med skriftlig og mundtlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder, herunder enkeltog flerfaglige rapporter, posters og referater. Det skriftlige arbejde kan foreligge på papir og/eller i elektronisk form. Til prøven i faget sammensætter eleven en prøvemappe af udvalgte arbejder fra sin portfolio. Prøvemappens omfang og indhold skal dokumentere, i hvilken grad eleven har nået de faglige mål for faget, jf. pkt. 2.1 Hver elevs prøvemappe omfatter herudover en fortegnelse over de udførte arbejder og et kort resumé af disse. Eleven udvælger og redigerer arbejderne efter aftale med læreren. Afleveringstidspunktet for elevens prøvemappe er senest en uge, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres.. Elevens arbejde med prøvemappen skal kunne indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter i faget Der tilstræbes en naturlig progression i arbejdsformerne fra mere emneorienteret undervisning, herunder praktiske øvelser mm., i de enkelte elementer i de faglige mål og kernestoffet, til projektorganiseret undervisning hvor flere eller alle dele af de faglige mål og kernestoffet inddrages med stigende kompleksitet i kommunikationsopgaverne. Den projektorganiserede undervisning skal blandt andet styrke elevernes kvalifikationer på områder som samarbejde, kreativitet, selvstændighed, ansvarlighed, overblik og vurderingsevne samt evne til at arbejde metodisk. Det væsentlige i projektsammenhæng er, at give eleverne færdigheder i selv at formulere og løse problemer og mod på at gøre det. Baggrunden for gode projektforløb er, at eleverne oplever problemet som væsentligt og relevant. Projekterne bør præsenteres i god tid, så eleverne kan være parate ved undervisningens start og deltage aktivt i planlægningen af forløbet. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 10

11 Projektarbejde stiller blandt andet krav om, at eleverne overfører viden og færdigheder, lært i en sammenhæng, til andre sammenhænge. Projektarbejde er en undervisningsform, hvor elever i samarbejde med lærere og evt. andre udforsker og behandler et kommunikationsmæssigt problem i nær relation til den samfundsmæssige virkelighed, det forekommer i. Dette indebærer, at arbejdet skal give stadig øget perspektiv og dyberegående erkendelse, og at problemet angribes fra en række forskellige synsvinkler på tværs af traditionelle faggrænser. Lærerens rolle er ikke blot at formidle viden, men især at være igangsætter, inspirator, rammesætter, vejleder og konsulent. Det er afgørende, at arbejdet understøttes gennem en grundig vejledning. Det vil sige, at læreren systematisk følger op på planlægning, problemer, ambitionsniveau mv Skriftlighed i kommunikation/it A Den svenske skriveforsker Caroline Liberg hævder at der i et didaktisk perspektiv findes mindst to svar på spørgsmålet om, hvorfor man skal skrive. For det første fordi man antager at læringen forstærkes når man må transformere og omformulere. For det andet fordi skrivning er en måde at samle sine kundskaber og erfaringer på. Det vil sige at skrivning kan ses som en vigtig støtte for egen læring, udvikling og refleksion (citat fra en af opgaveformuleringerne til den afsluttende opgave i teoretisk pædagogikum, foråret 2010). Kommunikation/it lægger op til begge fortolkninger af skriftlighed. Da faget lægger op til at fremstille kommunikationsløsninger via it-baserede medier, er det oplagt at lave projekter i samspil med andre fag i uddannelsen. F.eks. skrive en teknologi- eller teknikfagsrapport som en nyhedsartikel trykt og/eller netbaseret. Denne transformation perspektiverer rapportformen ved at vende den på hovedet, jf. nyhedstrekanten. Andre muligheder er arbejde med præsentation (evt. for en anden målgruppe) af resultater af eksperimenter i de naturvidenskabelige fag. Eller lave en multimediepræsentation af et emne fra et andet fag, f.eks., samfundsfag B, design B (virtuelt museum) eller dansk A (det moderne gennembrud eller et andet tema). Det traditionelle skriftlighedsbegreb, at læring forstærkes når man skriver om noget fagligt, understøttes i faget både af logbøgerne, portfolien, og kravet om at der skrives (mindst) et mindre referat, når et emne eller projekt er færdiggjort. Kommunikation/it A er IKKE som udgangspunkt et rapportfag. Det betyder at når rapportformen vælges i faget, skal det være velbegrundet hvorfor denne form vælges. Rapporter indgår, som udgangspunkt, heller ikke i bedømmelsen af faget i en evt. prøvesituation, men dele af rapporter, udvalgt og redigeret til prøvemappen, selvfølgelig godt kan gøre det. Dvs. rapporter i faget er mest velegnede til at samle dokumentation af større projekter f.eks. på 3.år af uddannelsen, mens de andre former kan benyttes ved de mindre emner. I forbindelse med den øgede fokus på skriftlighed i den nye uddannelsesbekendtgørelse, kan kommunikation/it A, udover ovenstående eksempler, med fordel indgå med bidrag til genrer, der involverer fokus på journalistiske genrer og nye medier såsom sociale medier og virale reklamer Portfolio i kommunikation/it A Portfolio-begrebet kendes fra mange sammenhænge, men forbindes ofte med kunstnere og arkitekter, hvor begrebet dækker over en samling værker til dokumentation af egen stil og udvikling. Imidlertid har begrebet portfolio vundet indpas i uddannelsesverdenen, hvor portfolio især anvendes med henblik på at dokumentere elevernes udvikling, som et lærings- og styringsredskab, som evalueringsredskab og til at styrke elevernes selvstændighed og evne til refleksion over deres udbytte af undervisningen. Der findes ingen entydig definition af portfolio i undervisningssammenhæng, dog dækker den følgende beskrivelse den konkrete og praktiske anvendelse af portfolio i mange uddannelser: En portfolio udgøres af en systematisk samling elevarbejder, som viser elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for ét eller flere områder. Samlingen indbefatter elevmedvirken ved valget Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 11

12 af indhold, kriterier for valg, kriterier for at bedømme værdien i relation til visse fælles opstillede mål samt viser elevens selvrefleksioner og holdninger til emnet. (Portfoliometoden, Karin Taube, Kroghs Forlag, 1999) I læreplanen for kommunikation/it nævnes portfolio i forbindelse med Arbejdsformer og som element i Løbende evaluering : Der arbejdes med portfolio som redskab til dokumentation af undervisningsforløb og den enkelte elevs faglige udvikling. Eleven samler produkter og dokumentation i sin personlige portfolio, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren Til prøven i faget sammensætter eleven en prøvemappe af udvalgte arbejder fra sin portfolio. Prøvemappens omfang og indhold skal dokumentere i hvilken grad eleven har nået de faglige mål for faget, jf. pkt. 2.1 Eleven udvælger og redigerer arbejderne efter aftale med læreren. Afleveringstidspunktet for elevens prøvemappe er normalt senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. I kommunikation/it A skal portfolien således indgå i hele undervisningsforløbet, og i sidste ende danne udgangspunkt for elevens udvælgelse af arbejder til sin prøvemappe ved afslutningen af undervisningen. Portfolien kan have mange praktiske udformninger fra en mappe af pap eller en kasse til en digital portfolio, det vigtige er, at portfolien passer til indhold og funktion. I kommunikation/it A vil det være hensigtsmæssigt og naturligt, at eleverne arbejder med en digital portfolio suppleret med mulighed for samling af evt. fysiske produkter. Også på indholdssiden er der mulighed for variation og portfolien kan således indeholde: Færdige arbejder (rapporter, referater, posters, produkter m.m.) Skitser og udkast til produkter Oversigter over arbejdsgang fra idé til færdigt produkt Evaluering af projekter (både elevens egen evaluering og andres) Refleksioner over egen udvikling og opfyldelse af faglige mål Når der vælges indhold skal det selvfølgelig være i overensstemmelse med den pædagogiske anvendelse af portfolioen. Når portfolien f.eks. anvendes til dokumentation af elevens udvikling er det vigtigt, at eleven kan synliggøre og fastholde sin personlige og faglige udvikling, så kan portfolien ikke udelukkende indeholde elevens bedste arbejder, men bør derimod stræbe mod at være en komplet samling af elevens arbejder. Det bør være tydeligt for både elever og lærere hvad portfolien skal anvendes til og i kommunikation/it nævner læreplanen flg. funktioner: dokumentation af undervisningsforløb dokumentation af elevens faglige udvikling elevens selvevaluering Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 12

13 udgangspunkt for evalueringssamtaler med læreren udgangspunkt for udvælgelse af arbejder til prøvemappen Med den digitale portfolio er der endvidere mulighed for, at portfolien kan danne udgangspunkt for virtuel vejledning. Portfolioen sammensættes på baggrund af en systematisk samling af elevens arbejder i løbet af uddannelsen. Eleverne medvirker ved valg af indhold, opstilling af kriterier for valg, udformning af fælles kriterier for bedømmelse af indholdet i relation til mål fra undervisningsplan og læreplan. Der er mulighed for, at eleven arbejder parallelt med to portfolioer: 1) en privat portfolio der er tænkt som det opsamlingssted, hvor alle produkter, overvejelser m.v. lægges, og hvorfra der efterhånden udvælges, hvilke materialer det vil være mest hensigtsmæssigt at lægge over i undervisningsportfolioen til diskussion med læreren eller evt. andre elever. 2) en undervisningsportfolio som indeholder alle elevens arbejder og som afspejler progression og refleksion Det forudsættes, at skolen tilrettelægger en løbende evaluering af arbejdet med portfolio så det bliver tydeligt for eleven hvordan og hvorfor, denne arbejdsform anvendes. Uddannelsesbekendtgørelsen stiller krav om at eleverne lærer at bruge et konferencesystem. Dette kan med fordel kombineres med at eleverne lærer at bruge en digital portfolie. Ved afslutning af faget sammensætter eleven en prøvemappe med udvalgte arbejder fra hele fagets forløb, men da det er slutmålene fra faget, der skal bedømmes, bør arbejderne komme fra den sidste halvdel af forløbet. Efter justeringen af læreplanen i 2010, er der ikke længere krav om at arbejderne skal være fra 3.år og repræsentere maksimalt 50 timers uddannelsestid. Dette gør, at læreplanens ord om at eleven udvælger og redigerer i arbejderne i prøvemappen i samråd med læreren er meget vigtige. Uanset ændringen, skal eleven til prøven jo kunne præsentere prøvemappen på ca. 15 min., og censor skal kunne bedømme prøvemappens dokumentationsværdi på en time. Det betyder f.eks. at der næppe skal være hele rapporter i prøvemappen, men udvælges de dele af dem, der skal præsenteres. Da såvel læreplanens faglige mål som portfolien indeholder krav om kommunikationsprodukter, skal elevernes produkter, eller dele af dem, inkluderes i prøvemappen, således at det bliver muligt for censor at bedømme om eksaminanden kan omsætte viden om forundersøgelse, design osv., til praktiske produkter. Prøvemappen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved mundtlig prøve, og censor skal derfor have adgang til prøvemappen før den mundtlige prøve. Her vil det igen være en fordel med en digital prøvemappe, som censor kan få adgang til. Da portfoliometoden anvendes i flere af htx-uddannelsens fag vil det være hensigtsmæssigt, at disse fag samarbejder om udvikling af metoden. 3.3 It Faget gennemføres med udstrakt brug af it-værktøjer til fremstilling, afprøvning og dokumentation af kommunikationsprodukter. Der arbejdes praktisk og teoretisk med forskellige it-værktøjer til produktion og distribution af varierende kommunikationsprodukter i såvel trykt som digital form. I forbindelse med produktion og distribution af kommunikationsprodukter arbejdes der med teoretiske og praktiske aspekter af et varieret udbud af hardware og software. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 13

14 Den anvendte hardware og software er af en sådan standard, at den tillader stigende kompleksitet i de it-baserede kommunikationsprodukter. Det er således en grundlæggende forudsætning for gennemførelse af faget kommunikation/it A, at skolen it-mæssigt er tilstrækkeligt udstyret både med hensyn til AV-udstyr, computere og programmel, så det kan være til rådighed i undervisningen. Man kan opdele den hardware, der forventes anvendt i undervisningen i to dele: den hardware der må anses for nødvendig for at opnå de faglige mål for faget og den hardware der kan være behov for alt efter undervisningens tilrettelæggelse herunder det samspil med andre fag, der fastlægges på den enkelte skole. Vedrørende den hardware, der må anses for nødvendig: Personlige computere gerne med en alder på under 2 år og med nyeste version af styresystemer. Computerne bør være udstyret med rigelig RAM. Computerne bør være opsat i netværk med dedikeret fil-, print- og logon-server af hensyn til sikkerhed, let opdatering og mulighed for central backup. Udskriftsenheder med mulighed for udskrift i minimum A3 med farver. TWAIN-compatible scannere. Digital kamera. Adgang til internettet. Nyere computere er i dag fast installeret med lydkort og som oftest følger der et program med tilstrækkelige funktioner med dette. Vedrørende den hardware der kan være behov for: Digitale videokameraer med stativer, Web-server med mulighed for test af dynamiske webapplikationer (lavet i eksempelvis PHP, ASP eller.net), Webcam, headsets, DVD-brænder og grafiske penneværktøjer. EMUen vil løbende blive tilført opdaterede oplysninger om gode eksempler på programmer, der med fordel kan benyttes i undervisningen. Det vil ikke altid være forudsigeligt hvilke programmer, der skal klare de udfordringer, som faget kommer ud for. På internettet er et væld af programmer lagt ud til afprøvning og benyttelse, enten er de gratis eller de kan være begrænset af en prøveperiode. Problematikken omkring software stiller nogle krav til strukturen af de it-miljøer, der er til rådighed. Der kunne f.eks. være noget it-udstyr, der kan eksperimenteres med, og andet med faste programpakker, dvs. mulighed for at installere og afinstallere programmer og eventuelt andet udstyr, som ikke er standard. Eleverne i faget medbringer ligeledes i stigende grad egne bærbare computere. Det øger forpligtelsen for underviserne i faget til at opstille en fælles referenceramme for de programmer der benyttes, således at dette ikke alene overlades til eleverne(s tilfældighed). Omvendt kan dette bruges fremadrettet, idet at eleverne, der mener de har fundet noget software der er godt til et bestemt formål i faget, kan forpligtes til at anmelde softwaren, enten skriftligt eller mundtligt, og sørge for at den er til rådighed, med tilhørende dokumentation for resten af klassen. Kollektiv erfaringsudveksling i klassen, via fremlæggelser mv., kan give et fælles overblik i klassen skaber gode muligheder for, at eleverne kan engagere sig i hinandens og fælles problemstillinger og indgå i en kollektiv kreativ proces omkring progressionen i forskellige projekter Samspil med andre fag Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Der skal laves mindst ét projekt i samspil med de obligatoriske naturvidenskabelige fag eller matematik i studieretningen. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 14

15 At indgå i samspil med andre fag betyder en koordinering af planlægningen af undervisningen i den studieretning som kommunikation/it A indgår i. For at samspil skal være ideelt må man sørge for at de faglige mål mv., der gælder for de enkelte fag kan opnås lettere ved at samarbejde med andre fag også fag der ikke umiddelbart er beslægtede (som f.eks. de naturvidenskabelige fag og matematik). Det er ikke ideen med kommunikation/it A, at det skal virke som redskabsfag for de øvrige fag. Eksempelvis kan man forestille sig emner som kulturel kommunikation, hvor man via moderne itbaserede kommunikationsmidler, kommunikerer med skoler i andre lande via det engelske sprog. I samarbejde med de naturvidenskabelige fag kan emnerne være simulering, visualisering, beregning og præsentation. Endvidere er der, efter justeringen af fagene, et øget krav om samspillet med teknikfag A. Dette gælder, uanset hvilket teknikfag eleven har på uddannelsens 3. år. Dvs. at tilrettelæggelsen af teknikfaget, skal sikre at eleven i et eller andet omfang kan inddrage viden fra kommunikation/it A. Det kunne f.eks. være informationssøgning, præsentation via forskellige medier, videodokumentation af eksperimenter og arbejdsprocesser, den kreative proces i produktudviklingen i teknikfag, design af brugerflader til elektroniske produkter, kommunikation mellem computer og eksterne enheder mv. Se endvidere de paradigmatiske eksempler på EMUen Fagets fagligheder Kommunikation/it er et profilfag i htx-uddannelsen og det går på tværs af traditionelle gymnasiale faggrænser. Faget udfoldes i en praksisorienteret sammenhæng og i den forbindelse er samspil med andre fag nødvendigt, men det er vigtig at holde sig øje, at kommunikation/it A ikke er tænkt som redskabsfag for de øvrige fag. Faget er i sit udgangspunkt tænkt bredt og på tværs, og det har iboende elementer fra alle uddannelsens fagområder, herved dannes fagets egen faglighed Studieområdet Undervisningen i studieområdet kan bidrage til kommunikation/it ved at eleverne arbejder med kommunikationsprodukter i samspil med andre fag. Et sådant samspil kunne fx sigte på at afdække forskelle og ligheder mellem kommunikationsformer og -udtryk indenfor hhv. humaniora, samfundsfag, naturvidenskab og teknologi/teknik, hvor der er i teknikfag er særlige krav om inddragelse af studieretningsfagene. Ligeledes kan de varierende arbejdsformer i faget, naturligt indgå i studieområdet, f.eks. projekter med naturvidenskab og teknologi/teknik Undervisningsmidler For at kunne nå målene for faget, er man nødt til at tage mange forskellige undervisningsmidler i brug. Der er brug for undervisningsmidler, der kan give en sammenhængende introduktion til kommunikation herunder medietyper, forundersøgelser, kommunikationsmodeller og effektmåling samt evaluering. Udover dette er det nødvendigt at anvende undervisningsmaterialer, der giver en mere dybdegående og problematiserende viden om de enkelte emner, hvilket også giver eleverne en forsmag de typer undervisningsmaterialer, der venter dem på de videregående uddannelser. Da meget af undervisningen er projektorganiseret, er adgang til kilder med søgemuligheder også en nødvendighed. Adgang til itbaserede tutorials til indlæring af kunnen i de enkelte programmer kan være en stor hjælp for underviseren, da disse giver mulighed for at eleverne kan arbejde selvstændigt med disse. Indenfor it-baserede kommunikationsløsninger, er Working examples indenfor de programmer, man har valgt at arbejde med på den enkelte skole, en meget vigtig del, for at undgå at skulle bruge for meget tid på undervis- Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 15

16 ningen i programmeringssprog. Sidst men ikke mindst kan opbygningen af en samling af eksemplariske links på internet/intranet sammen med eleverne være en mulighed Progression I faget skal eleverne lære at løse kommunikationsopgaver. Herved forstås at de skal kunne mestre forundersøgelser, kommunikationsplanlægning, teknisk udførelse og evaluering af sådanne. De skal ligeledes kunne fremstille en række forskellige kommunikationsprodukter. Progressionen består i, at de indledningsvis kan løse opgaver hvor resultatet af forundersøgelsen (f.eks. kan klienten være skolen og målgruppen elever på skolen) er nemt at opnå, kommunikationsplanen består kun af et eller få medier og evalueringsmetoden kan være en spørgeskemaundersøgelse. Kommunikationsproduktet kan være udført i et tekstbehandlingsprogram eller et andet let tilgængeligt program som f.eks. en web-editor. Senere kan der laves projekter med mere komplekse problemstillinger i forundersøgelsen, kommunikationsplanlægningen kan involvere flere medier, det tekniske produkt kræver programmering af interaktivitet og evalueringen kan f.eks. kræve inddragelse af fokusgrupper i hele eller dele af projektet. På denne måde får eleverne til at begynde med men meget hurtigt et overblik over alle fagets mål og dette kan senere danne et skelet i for løsning af mere komplekse kommunikationsopgaver. Inddelingen af de faglige mål i en forundersøgelsesdel, en produktionsdel og en evalueringsdel med mulighed for at gentage det cykliske forløb, understøtter denne progressionstanke. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Eleverne løser i undervisningsperioden en række kommunikationsopgaver, som resulterer i et produkt med tilhørende dokumentation. Eleven samler produkter og dokumentation i sin personlige portfolio, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I forbindelse med afslutningen af hvert forløb evalueres elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres ved projektfremlæggelse og gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen skal give en individuel vurdering af niveauet på og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål. Læreplanen angiver, at der lægges vægt på en evalueringsform som løbende kvalificerer elevens præstation og faglige niveau. Hensigten er altså, at evalueringerne kan fungere konstruktivt for elevens fremtidige arbejde. At evalueringerne skal være løbende, kan forstås på to måder: For det første kan det anskues ved, at eleven vurderes flere gange gennem hele året, eller måske flere gange inden for samme projekt, opgave eller aflevering. For det andet kan man se den løbende evaluering som en progression, således at man indarbejder et stigende niveau i de krav, der ligger til grund for evalueringerne og hvor de øgede krav tydeliggøres for eleven. Ved evalueringssamtaler, der gennemføres 3-4 gange i hvert år, diskuterer elev og lærer i fællesskab elevens evne til at nå de faglige mål, elevens faglige udvikling og indsatsområder. Læreren giver sin vurdering af elevens individuelle faglige standpunkt og vejleder eleven om muligheder for forbedring af dette. Evalueringen fastholdes på digital form, både hos elev og lærer, så det til en hver tid vil være muligt at evaluere det samlede forløb. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 16

17 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af eksaminandens prøvemappe, jf. pkt. 3.2., og tilhørende mundtlig eksamination. Før den mundtlige del af prøven sender skolen eksaminandens fortegnelse over sin prøvemappe til censor. Skolen giver endvidere censor adgang til eksaminandens prøvemappe. Eksaminator og censor gennemgår inden den mundtlige del af prøven eksaminandernes prøvemappe og drøfter på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Ved den mundtlige del af prøven gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin prøvemappe. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator, der kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Før prøven skal censor have tilsendt elevens fortegnelse over sin prøvemappe, men censor skal også have adgang til prøvemappen. Hvis prøvemappen er en fysisk mappe, betyder det, at mappen må kopieres og sendes til censor forud for prøven. Er der tale om en digital prøvemappe, gives censor adgang til denne via internettet, eller fremsendes på et optisk medie. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen lægges vægt på: prøvemappens dokumentations- og kommunikationsværdi planlægning, gennemførelse og vurdering af kommunikationsopgaverne anvendelse af relevante arbejdsmetoder i forbindelse med de udvalgte kommunikationsløsninger redegørelse for de udvalgte løsninger, herunder inddragelse af teorier om og metoder til it-baseret kommunikation præsentation af prøvemappen og redegørelse for udvalgte kommunikationsopgaver perspektivering til relevante emner inden for faget besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens prøvemappe og den mundtlige præsentation. Da censor skal medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig bedømmelse og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, har censor en kontrollerende funktion i forhold til eksaminators faglige vurdering af eksaminanderne absolut og i forhold til uddannelsesmålene. Mange eksamensklager har udgangspunkt i, at eleven føler sig uretfærdigt bedømt i forhold til sine kammerater. Det er derfor vigtigt, at eksaminator og censor i enighed fastlægger fælles kriterier og et fast niveau ved bedømmelsen og at eventuelle kommentarer over for eleverne altid har udgangspunkt heri. Der gives efter 7-trins-skalaen en prøvekarakter i faget. Der henvises til karakterbekendtgørelsens bestemmelser om karakterskalaen. Til støtte for karaktergivningen er nedenfor anført en beskrivelse for 3 karakterer: Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 17

18 Karakter Beskrivelse Kommunikation/it A 12 Fremragende De udvalgte arbejder i prøvemappen er bearbejdet og dokumenteret med kun uvæsentlige mangler og prøvemappen har en høj kommunikations-værdi. Kommunikationsopgaverne er planlagt, gennemført og vurderet med stor selvstændighed, sikkerhed og overblik. Kommunikationsprodukterne er fremstillet med stor omhu under anvendelse af relevante arbejdsmetoder og de lever op til de opstillede krav med kun uvæsentlige mangler. Der argumenteres velbegrundet for valgte løsninger og opstillede krav, og kommunikationsopgaverne er fagligt vurderet med perspektivering til relevante teorier og metoder. Eksaminanden præsenterer og vurderer prøvemappen meget velstruktureret og kan svare på uddybende og supplerende spørgsmål med kun uvæsentlige mangler. 7 Godt De udvalgte arbejder i prøvemappen er i rimelig grad bearbejdet og dokumenteret og prøvemappen har rimelig kommunikationsværdi. Kommunikationsopgaverne er planlagt, gennemført og vurderet med en del mangler. Kommunikationsprodukterne er fremstillet med en vis omhu under anvendelse af relevante arbejdsmetoder og de lever i rimelig grad op til de opstillede krav. Der redegøres for valgte løsninger og opstillede krav, og kommunikationsopgaverne er i rimelig grad vurderet med nogen perspektivering til relevante teorier og metoder. Eksaminanden præsenterer og vurderer prøvemappen sammenhængende og kan i rimelig grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. 2 Tilstrækkeligt De udvalgte arbejder i prøvemappen er beskrevet, prøvemappen har en vis struktur og ringe kommunikationsværdi. Kommunikationsopgaverne er planlagt, gennemført og beskrevet. Kommunikationsprodukterne lever i mindre grad op til de opstillede krav. Der redegøres i ringe grad for valgte løsninger og opstillede krav, og kommunikationsopgaverne er i mindre grad vurderet med ringe perspektivering til relevante teorier og metoder. Eksaminanden præsenterer og vurderer prøvemappen noget usammenhængende og kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. 5. Paradigmatiske eksempler Se fagets side på Her vil der løbende blive tilført materialer, eksempler mv. Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen 2013 kommunikation/it A 18

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013.

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen htx Kommunikation/ITA

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Institution EUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2013-2014, 1. E Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution.

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution. Undervisningsplan Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2014-2015, 1. E Oversigt over

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Side 1 af 15

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Side 1 af 15 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution HTX, Skive Tekniske Skole Uddannelse HTX Fag og niveau Kommunikation/IT A Lærer(e) Christine

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Overordnet Termin: Efterår 2011/Forår 2012 Fag og niveau: Kommunikation/IT C Underviser: Ulla Fløe Andersen Hold: Hold 1 (efterår 2011) Htx 311 og

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 08 juni 09 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion (Ændring af uddannelserne til digital media og web-integrator) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Teknikfag A Design og produktion

Teknikfag A Design og produktion Bilag 25 Htx, juni 2007 Teknikfag A Design og produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknikfaget omfatter teknologiens anvendelse. Faget omhandler formgivning og udvikling, komponenter og materialer,

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi B stx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk Praktiske oplysninger for ledige: Udfyld tilmeldingsskemaet "AR 45", som du finder under Tilbud til ledige / Links. Vigtigt at du læser vejledningen på side 3 i tilmeldingsskemaet. 1. Medbring skemaet

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT niveau B Helle Strøm

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Game Design Livet er det største af alle spil. Start med en uddannelse i det.

Game Design Livet er det største af alle spil. Start med en uddannelse i det. Game Design Livet er det største af alle spil. Start med en uddannelse i det. Præsentation Hvorfor Game Design på ZBC? Hvem er du? Studieretningsfag Obligatoriske fag Valgfag Eksempel på Komm/IT emneforløb

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi C - stx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Informationsteknologi

Informationsteknologi Informationsteknologi Dansk film 1995-2005. En indføring i filmgenrer, stil og virkemidler 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761609915 Forfatter(e) Hans Jensen En grundlæggende indføring i fortælleforhold og

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx IT B Michael Ebbesen Schmidt STU-ITBhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Teknologi og kommunikation

Teknologi og kommunikation Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 47 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi B hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2013-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 3.E, Årgang 2012 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere