Lokal- og slægtshistorisk forening for. Brande. og omegn. Medlemsorientering 2008

Transkript

1 Lokal- og slægtshistorisk forening for Brande og omegn Medlemsorientering 2008 Christen Møller Nicolajsen ejer af Sønderlund, Sdr. Ommevej 6 sidder i skellet foran nabogården foto: før 1887

2 Hvad har Tycho Brahe med Brande at gøre?? Ingenting! og dog men den er lidt kringlet! Manden på forsiden, Christen Møller Nicolajsen, ejede ejendommen Sønderlund i årene Han fik sammen med sin hustru Maren Kirstine i tidsrummet 1874 til 1885 seks børn, inden hun døde allerede i Hvordan det gik disse børn, er Sønderlunds ejer fra 1945 til 2008, Martin Kristensen, der har kendt dem, i gang med at nedskrive. Han har imidlertid overladt en del materiale og fotos til arkivet. Bl.a. nogle barndomserindringer, skrevet af en af sønnerne, Laurids Peder Møller Nicolajsen. Desuden er der noget trykt materiale om den ældste søn Nicolaj Arevad Møller Nicolajsen. Han blev blandt meget andet en anerkendt amatørastronom, og her kommer det i 1929 var han så heldig, som han skriver, at opdage den store mølledæmning ved Tycho Brahes Uranienborg på øen Hven. I 1938, 16 år før sin død, skrev N.A. Møller Nicolajsen kortfattet sine memoirer, som vi bringer tillige med Laurids fortælling om den første cykel, og om, hvordan han og Nicolaj første gang prøvede at skyde med et forladergevær. Det var i 1880 erne, og drengene var født i henholdsvis 1876 og 1874!? Så dette bliver et Møller Nicolaisen hefte På arkivet er der blandt andet sket det, at alarmen er ændret, så foreningen nu kan bruge arkivet om aftenen til møder og lignende. Ellers har vort store projekt med at få gang i skrivningen af Brande Kommunes historie fyldt en hel del det sidste halvårs tid. Vi træffes som hidtil på arkivet hver tirsdag eftermiddag, og som noget nyt om formiddagen den første lørdag i måneden i tiden 1/9 30/4. Bestyrelsen

3 Året der gik Uddrag af formandens beretning på generalforsamlingen 2007 var foreningens 25års jubilæumsår. Det blev markeret med en billedudstilling, vi kaldte Brande i billeder før og nu, samt middag på Uhre Kro for underskrivere af foreningens vedtægter fra 1982, tidligere bestyrelsesmedlemmer, samt folkene bag opdateringen af gårdhistorierne, andre af vore hjælpere og bestyrelsen. Jens Chr. Kjær er stadig i gang med sin gennemfotografering af Brande By. Disse billeder med data så som byggeår og bygherre lægger han på Internettet, og her kan alle gå ind og se dem på adressen var også året, hvor vi blev en del af Ikast-Brande Kommune. I juni havde vi et møde med arkivar Søren Møller og Kurt Frost fra Ikast Bibliotek. Vi hørte om, hvordan de gør i Ikast, og vi fortalte om, hvad vi gør her i Brande. Det er planen, at Søren Møller vil bruge 5 6 timer hver anden uge på arkivet i Brande. Det tegner foreløbig godt. Fra Teknisk afdeling får vi via Søren Møller besked, når der gives tilladelse til nedrivning af bygninger i Brande området. Vi ser derpå, om vi har fotos af bygningerne. Hvis ikke, tager vi ud og fotograferer dem før nedrivningen. Vi bliver også hørt i forbindelse med navngivning af nye udstykninger, og når der sker ændringer af navne på allerede eksisterende veje. Igen i år har der været mange afleveringer af vidt forskellig art. Mange foreninger, institutioner og private har fundet ud af at bruge arkivet.

4 Der kommer i årets løb mange henvendelser og forespørgsler, som vi besvarer efter bedste evne. Vi kommer på den måde i forbindelse med mange spændende mennesker. Der er stadig gang i salget af gårdhistorier. Niels Kjærsgaard fik i 2007 indsamlet rettelser og tilføjelser til Borup gårdhistorier og heftet er nu genoptrykt. Foreningen er stadig med i samarbejdet om Brande-aftenerne, der er meget populære. Billeder fra det gamle Brande i Brande Bladet kører stadig, men det er ikke altid nemt at finde nye. Heldigvis dukker der da stadig billeder op, men den sædvanlige opfordring til at se efter i gemmerne gentages herved. Til sidst en stor tak til alle, der har støttet og hjulpet foreningen i det forløbne år. Ny i bestyrelsen Danni Frank havde meddelt, at han på grund af tidnød ønskede at udtræde af bestyrelsen, men at han selvfølgelig gerne ville give en hjælpende hånd ind imellem. Som ny i bestyrelsen valgtes Claus Lindberg, der allerede siden efteråret har sat sig ind i, hvad der er på arkivet. Der skal her lyde en stor tak til Danni for hans indsats i de år han har været i bestyrelsen. Til Claus Lindberg siger vi hjertelig velkommen. Tove Nielsen

5 Brande Kommunes Historie en spændende fællesopgave Som det vil være bekendt, er vor forening og lokalhistorisk forening i Blåhøj sammen med Jan Svendsen gået i gang med at få skrevet fortsættelsen til Brande Sogns historie, der dækker frem til Ideen er at udgive Brande Kommunes historie Det vil sige Brande Storkommunes historie plus premieren på den nye Ikast Brande Kommune. De to foreninger står som udgiver på forlaget Dialogforum. dk. Vi skal nu i gang med at søge tilskud hos kommune, fonde og andre, hvor målet er kr. Bliver beløbet større/ mindre reguleres bogens udsalgspris i forhold hertil. På den måde kommer foreningerne ikke til på at hæfte for udgivelsen, idet det er forlaget, der hæfter for over- eller underskud. Det står tillige for korrektur, opsætning, produktion, markedsføring, salg og lager. Der regnes med et sidetal på 272, et oplag på 2000 og en udsalgspris på kr. For hvert eksemplar foreningerne selv sælger får vi 48 kr. Jan Svendsen er ansvarshavende redaktør, som koordinerer opgaven, redigerer indholdet og sammenskriver bogen. Det er en stor fællesopgave, idet indholdet er delt op i 12 emner. En arbejdsgruppe for hvert emne under ledelse af en emneredaktør indsamler alle oplysninger. Der har været stor interesse herfor, og ca. 80 personer er i gang med arbejdet. Det er vi utroligt glade for, og vi tror, det bliver rigtig godt! Alt det indsamlede materiale bliver foreningernes ejendom, og her bliver tale om et fantastisk opslagsværk, som mange efter os vil få glæde af at benytte.

6 I 1938, 16 år før sin død, skrev Møller Nicolajsen kortfattet sine memoirer. Jeg er født i Brande sogn, Vejle Amt, den 12. juli Min far, Christen Møller Nicolaisen, var maler og landbruger, født samme sted. Min mor, Maren Kirstine Nicolaisen, f. Laursen, er født i Thyregod Sogn. Allerede i 9-års alderen måtte jeg om sommeren i nogle måneder ud at tjene som hyrdedreng. Jeg var den ældste af seks søskende, og der var ikke overflod i mit hjem. Som alle drenge i den alder havde jeg stor trang til at vide noget og interesserede mig meget for mekanik, hvilket var en ret fremmed ting der på egnen, Jeg og mine kammerater byggede små huse på marken, og foran hvert hus skulle der være et skilt, hvorpå der stod, hvad husets ejer var. På mit skilt stod mit navn og stillingen møllebygger og maskinmester. Jeg var ofte meget optaget af at bygge små vandmøller ved en grøft på marken, Flere af mine forfædre har boet på vandmøller. Jeg kunne aldrig blive træt af at beundre de gamle mølleværker, og det varede ikke længe, før jeg vidste besked med alle enkeltheder i møllen. At det senere i livet skulle komme mig til gode, anede jeg ikke dengang. Da jeg var konfirmeret, måtte jeg i en eller anden lære. Maskinlære kunne der ikke være tale om, landvæsenet havde jeg ingen lyst til, og det der da lå nærmest for, var malerfaget. Da jeg allerede havde lært en del hos min far, slap jeg med en læretid i Skjern på 3 år og blev i 17-års alderen udlært malersvend. Jeg interesserede mig meget for bøger, mest den slags der tilfredsstillede min videlyst, men jeg manglede penge til at købe bøger for. 15 år gammel anskaffede jeg mig dog en bog, som var norsk og hed Astronomi for alle. Pris 50 øre. Malerfaget interesserede mig ikke særligt. Jeg blev soldat ved søbefæstningen i Derefter forsøgte jeg at komme ind i elektrikerfaget, som

7 dengang var i sin vorden. Gennem bøger havde jeg allerede dengang sat mig grundigt ind i elektricitetslærens elementære regler og installerede for egen regning adskillige svagstrømsanlæg. Der var dengang ingen faguddannede elektrikere. Elektrisk lys var ikke almindeligt. København havde kun delvis elektrisk lys i den indre bydel. I provinsen fandtes elektricitetsværker kun i Vejle og Frederikshavn. Jeg uddannede mig ved arbejde i forskellige firmaer (bl.a. Kemp og Lauridsen) og ved selvstudium. Senere arbejdede jeg som selvstændig montør udenfor København. I 1901 rejste jeg til Glasgow, hvor jeg i 3 måndeder var beskæftiget ved Verdensudstillignen, derefter et år i London, bl.a. hos firmaet The Fuller & Wendstrøm Electric Manufactory begyndte jeg selvstændig virksomhed som elektriker i Vejle. I 1905 fik jeg autorisation ved Vejle elektricitetsværk som installatør og fik efterhånden en større kundekreds, så min forretning i nogle år var byens største i denne branche. Samtidig foretog jeg flere studierejser til Tyskland og Schweiz. I hele denne periode levnedes der ikke megen tid til at dyrke særinteresser. Først da jeg senere indskrænkede virksomheden blev der mere tid til at dyrke f. eks. astronomien, som jeg tid efter anden i min fritid havde sat mig en del ind i. Denne interesse fik først rigtig næring gennem bekendtskabet med astronomen Thorvald Køhl i Odder, som blev min personlige gode ven gennem ti år, til han døde I 1911 købte jeg ejendommen Torvegade 8 (i Vejle, red.), og da jeg i 1923 byggede en etage mere på forhuset, benyttede jeg lejligheden til at indrette et observatorium på det øverste af et trappetårn, der samtidig måtte forhøjes. Den drejelige kuppel blev beklædt med kobber. Kuppelrummet måler ca. 3m i diameter. Her anbragtes en refraktor med 130mm objektiv og brændvidde 2m, samt okularer til forstørrelse fra 50 til 400 gange. Observatoriet var nærmest tænkt som forevisnings observatorium for skoler etc. Tillige er foretaget observationer af variable stjerner gennem en årrække i forbindelse med Astronomisk selskab, København (formand Elis Strømgren). Gennem astronomien opstod interessen for Thyco Brahe. Hans historie forekom mig meget interessant, og jeg besluttede mig til at

8 besøge Hven for at se det sted, hvor han havde levet og udført sine manddomsbedrifter. I 1929 var jeg da så heldig at opdage den store mølledæmning, der gav anledning til, at også møllens plads kunne bestemmes. Med riksantikvarens tilladelse udgravedes papirmøllen Ved senere studier lykkedes det mig i nogen måde i tegning at rekonstruere den gamle mølle. Beskrivelsen herom udkom i Nordisk Astronomisk Tidsskrift og Svensk Papperstidning 1938 og er senere udkommet på tysk. For at nå dette resultat har jeg måttet ofre megen tid og energi, men havde da også den glæde, at arbejdet blev modtaget i videnskabelige kredse med anerkendelse. Mit arbejde på Thyco Brahes ø vakte interesse i Danmark, men jeg tror mest i Sverige. Det gav anledning til, at jeg fik mange venner i Sverige, også blandt videnskabsmænd. I 1935 valgt til medlem af Samfundet for astronomisk historieforskning i Lund, hvor det altid er mig en glæde at samles med gode venner, når lejlighed dertil gives. Siden 1924 har jeg leveret månedlige astronomiske oversigter til dagblade under titlen Stjernehimlen. N.M.N.s memoirer er hentet fra nettet. De er en del af Knud Erik Sørensen: Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet. Sirius Observatoriet Torvegade 8c, 3. sal, 7100 Vejle Foto fra 1940 erne Møller Nicolaisens observatorium eksisterer skam stadigvæk. Det har åbent mandag aften kl i månederne februar, marts, oktober og november, forudsat at vejret er klart. Gratis adgang. Grupper kan reservere tid på tlf eller

9 Laurids Møller Nicolaisen fortæller Det var vist i året 1880, at jeg og min ældre broder handlede os til en brugt væltepeter. Det var cyklen med det store hjul foran og det lille hjul bagpå med flyvepind, der brugtes, når vi skulle stå på og af cyklen (Væltepeder), hvor sadlen sad ca. 1½ meter oppe. Væltepeteren var vanskelig at lære at køre på, kom man for langt frem i sadlen ved opstigningen, slog væltepederen os af, så vi stod på hovedet ned foran det store hjul, mange gange, dog uden at knække halsen. Øvelsespladsen var den grønne toft øst for Sønderlund, men da vi havde fået noget øvelse, vovede vi os ud på tur ad landevejen, men her var mange sten, og når vi kørte på en sten, kom vi på hovedet ned foran væltepeteren, men til sidst havde vi fået magt over den, og så lavede vi et sejl til at spænde på ryggen, når vi skulle ud at køre med medvind, så gik det med god fart, dels ved vindkraft og dels ved benkraft. Det næste, vi fik fat på, var et stort forladergevær, enløbet. Vi ladede det med et godt mål krudt og godt med avispapir, stødte det godt fast i geværløbet og satte knaldhætte på og var færdig til at skyde vort første skud. Vi gik ud på landevejen mellem Sønderlund og Kragsiggård, her lå en stor kampesten, der blev valgt som skydemål. Min broder, der var den ældste, skulle have det første skud. Han var meget bange, for han havde hørt, at geværet ville slå øretæver, når skuddet blev affyret, så han havde ikke mod til at fyre geværet af i opretstående stilling. Han satte sig ned på tæerne med bøjede knæ og fyrede så skuddet af. Stenen blev ramt, men han selv faldt bagover og slog benene i vejret, og en kraftig øretæve af geværkolben fik han også, så det varede et

10 par år, inden vi havde mod til at fortsætte. Men så en dag opdagede jeg en hare i granplantagen nordvest for Sønderlund, og så ladede jeg geværet og var så heldig at skyde haren, og siden har jeg været jæger, men da jeg kom fra barndomshjemmet Sønderlund, har jeg ikke haft jagtterræn uden at jeg skulle leje, og så opgav jeg til sidst den sport. L.M. Nicolaisen var født i 1876, og ovenstående fortælling er fra et brev, han skrev til Martin Kristensen, Sønderlund i På gavlen af Stuehuset på Sønderlund ses stadig initialerne på Kristen Møller Nicolajsen og Maren Kirstine Laursen, og året for opførelsen af huset. Læg også mærke til den specielle fuglekasse over navnetrækkene, den har Laurids M.N. lavet til Martin Kristensen.

11 Nyttige web-adresser af interesse for slægtsforskere og andre en kalender for årene efter Kristi fødsel. billeder af gravsten på Brande sogns fem kirkegårde. alfabetisk (efter fornavn) liste over begravede før 1997 på de tre kirkegårde i Brande. her findes mange spændende oplysninger bl.a. affotograferede kirkebøger efter 1891, også Brande indtil ca med affotograferede folketællinger indtil 1916 og kirkebøger indtil ca fra hele landet. Det kan være svært at læse de gamle skrifter, men spændende er det. med folketællinger, udvandrede og indvandrede m.m.. med et utal af gamle billeder fra hele landet. Prøv det, det er spændende, men pas på, det er meget tidrøvende! Har I ikke selv adgang til nettet, så kig ind på arkivet en tirsdag eftermiddag og få hjælp.

12 Bestyrelsen 2008 Tove Nielsen, Engtoften 51 (formand) tlf Edgar Jacobsen, Multebærvej 2 (næstformand) tlf Torkild Kjær, Jernbanegade 9 (kasserer) tlf Claus Lindberg, Engtoften 37 (sekretær) tlf Gunnar Lilholm, H.C.Andersensvej 3 tlf Kontingent 2008 Kontingentet for 2008 er fastsat uændret til60 kr. Betalingsfristen for kontingent er Beløbet kan indbetales i postbutikken i Kvickly, eller ved besøg på arkivet, hvor vi træffes hver tirsdag eftermiddag (husk girokortet) I kan også vælge at overføre kontingentet til foreningens konto i Nordea, Brande afdeling: Reg. Nr konto nr Husk at anføre navn, og at det er kontingent, det drejer sig om. Fortsat god sommer.

13 Sommerudflugten 2008 Efter sidste års vellykkede rundtur i Ikast-Brande Kommune, har vi besluttet igen i år at drage på bustur sammen med Ikast og Blåhøj lokalhistoriske foreninger. Denne gang i vort og Blåhøjs lokalområder. Lørdag den 13. september tager vi igen på Historisk Rundtur i Ikast-Brande Kommune Bussen starter fra Ikast Bibliotek kl og ankommer til Brande Bibliotek kl. 13., hvor Branditterne stiger på. Herfra køres til Brande El-værk, hvor Jacob Madsen tager imod, Herefter går turen til Blåhøj lokalarkiv i multihuset. Når vi har set det, køres til Skovbjerggård Landbrugsmuseums udstilling af gamle landbrugsmaskiner og husholdningsgenstande. Undervejs i bussen både ud til Blåhøj og hjem over Uhre får vi fortalt om, hvad vi ser. Medbring selv kaffe. Pris for bus og entreer 95 kr. Tilmelding inden 5.september til: Tove Nielsen eller Hanne Gjesse Filmaftener Sammen med Brande Bibliotek vil foreningen i efteråret og vinteren afholde to filmaftener, hvor vi viser nogle af de gamle film fra Brande, biblioteket ligger inde med. Datoer bliver bekendtgjort i Brande Bladet.

14 Nicolai A. Møller Nicolaisen interesserede sig for og skrev om mange ting, bl.a. solure. Her ses han ved et solur i Bredballe engang i 1940 erne