Emmerske Efterskole Årsskrift 2009

Transkript

1 Emmerske Efterskole Årsskrift 2009

2 Emmerske Efterskole, Aabenraavej 14, 6270 Tønder Tlf Fax Hjemmeside: INDHOLD: Forord... 3 Årets gang... 4 Østrig... 9 Rejsegilde Nybyggeri Personalenyt Elevfoto 2008/ Digitale hjælpemidler Smykker Det rareste sted på skolen Elever fra 1999/2000 fortæller Elevfoto fra Efterskolernes Dag Billeder fra Skolens personale Elevliste 2009/ Teateruge Emmerske Efterskoles årsskrift årg 2009 Redaktion: Foto: Tryk: Niels og Mette Johansen Skolens lærere og elever Digeposten

3 Julen nærmer sig, det er tid for årsskrift. Vi håber igen at kunne give læseren et indtryk af, hvad der foregår på skolen. Det giver også anledning til at tænke lidt over, hvad det er vi beskæftiger os med. Hvad er det for en ramme, vi arbejder indenfor. Det, at man befinder sig på en efterskole, det af - græn sede tidsrum, man er der, det er rammen. Hvem udfylder rammen. Det gør de mennesker, der er der. Det er dem, der hver især skal give noget af sig selv, for at fællesskabet i rammen får indhold og værdi. Hvordan gør man det? Der findes ikke enkle løs nin - ger. Der er flere muligheder. En kunne være, at man skal tænke på sig selv, kræve sin ret, slynge sandheder af sted uden at tænke sig om, bruge magt, lave intriger og sprede kulde omkring sig. En anden mulighed er, at man kan møde andre med venlighed, tænke selv, tro på at man kommer langt ved at tale sammen, være ærlig og sprede lys og varme omkring sig. To forskellige muligheder med meget forskellige konsekvenser for den enkelte og alle andre indenfor skolens rammer. Skolen kan føles som en osteklokke, men det er en skole, hvor man skal blive klogere på en række fag, hos os især blive bedre til dansk. Samtidig må man gerne blive klogere på livet og sin egen tilværelse, både på skolen og derhjemme, både når man er sammen med andre og alene. Efterskolen - rammen osteklokken er et fantastisk sted, hvor man kan blive klogere på rigtig mange ting. Med ønsket om en glædelig jul samt et godt nytår siger vi tak for samarbejdet i det forløbne år til medarbejdere, elever, forældre, bestyrelse, skolekreds, PPR kontorer og andre samarbejdspartnere, der med interesse følger skolens virke. Niels og Mette Johansen

4 Årets gang Januar: Først et tilbageblik til den dag i 2008, hvor vi fik juleferie. Efter afslutningen på skolen skyndte vi os sammen med Margit Herkert til Tønder, hvor Infoko Fonden gerne ville se os. De skulle uddele penge. Infoko startede som et arbejdsløshedsprojekt under Sønderjyllands Amt, opgaven var at indtale lydbånd, lydbøger og lydaviser til synshandicappede. Projektet blev en stor succes. Efter en del år i amtslig regi, blev Infoko privat. I den forbindelse opstod Infoko Fonden. Vi havde fra skolen søgt et beløb til materialer til det eksperimentarium for ordblinde, vi var i gang med at planlægge. Stor var vor overraskelse og glæde da vi modtog en check på kr. 500,000,-. Det er en stor anerkendelse til det arbejde, der bliver udført på skolen. Det er også en god økonomisk start på et eksperimentarium. Efter en dejlig juleferie startede skolen igen. Men med visheden om, at lejrskolen ventede forude. Forberedelserne til turen gik så småt i gang. Alle elever fik udleveret et træningsark med skigymnastik. En del idrætstimer blev brugt på at styrke de led og muskler, der skulle i aktion i Østrig. Eleverne blev opfordret til at hjælpe hinanden med at lave øvelserne på værelset, før de gik i seng, men det var ikke alle, der fulgte opfordringen. Vi forberedte os også på anden måde på turen, ruten blev studeret, benzinforbrug udregnet, de forskellige landes geografi, historie og biologi gennemgået. Gennem hele vinteren var der arrangement i Oasen hver torsdag. I januar fortalte Linda og Klaus om løbsk tale. De havde lavet et fint foredrag sammen med talepædagog Birgit Gram. Det er ikke let at skulle holde foredrag for kammeraterne, men det lykkedes fint, der var mange spørgsmål, og vi gik alle klogere derfra.

5 Februar: Fastelavnsfest, forlænget weekend og så af sted. Turen til Østrig gik over alle forventninger, det har Louise H og Louise E skrevet en artikel om. Men her skal brugsskole, Schackenborg og Esbjerg tekniske Skole. Et nyt valgfag: scoremad. Faget er meget søgt, og der udvises stor kreativitet. Marts: Praktik og brobygning og start på projekt. April: Projekt påske og naturfaglige dage. Maj: Gammel elevdag, praktik, OSO opgave og Tønderstævne. ikke undlades at bemærke, at vi ikke brugte et stykke plaster, og vi var ikke en eneste gang på skadestue/sygehus, det er aldrig sket før! Tak igen til alle elever og lærere for en rigtig fin tur. Vel hjemme var der et par dages evaluering og så vinterferie. Lige efter ferien havde vi inspirationsdag med besøg på Gråsten Land - Juni: Skoleåret er snart slut, de sidste uger skal nydes. Dette hold har været utrolig gode til at feste, til at få arrangeret festerne med gode og festlige indslag. Den sidste fest blev introduceret på denne måde. Skoleåret sluttede med teateruge. Mike i praktik på Scackenborg. 5

6 Forestillingen blev vist for forældre St. Hans aften, alle var inviteret til grillmad, bål og teater. Vejret var med os, det var en flot varm og stille sommeraften, så vi kunne spise i det fri. August: Efter sommerferien gik byggeriet for alvor igang, lærerværelset blev færdigt og taget i brug. Nye elever- det er altid spændende. Hvordan er de, hvordan fungerer holdet. Hvordan indtager de skolen, hvordan bliver samarbejdet. De første dage i spisesalen er meget stille, så stiger støjniveauet, og lidt efter lidt finder vi sammen et acceptabelt niveau. At eleverne har indtaget deres skole, ser vi især, når de viser rundt. Når de føler, de er en del af fællesskabet og siger vi. September Gammel elevdag er fra i år flyttet til september, derved undgår vi sammenstød med konfirmationer. Mange elever fra 0809 lagde vejen forbi og der var stor gensynsglæde. 6

7 Mens andenårseleverne hyggede sig med de gamle elever, var førsteårseleverne i Givskud Maja overraskes på rådhuset. Oktober: Naturfaglig uge, dette skoleårs første emneuge. Nu er det snart slut med at spille fodbold udendørs, cykellygterne skal frem. November: Kalendergaver og juletur til Odense Teater. December. Julehygge, kalendergaver i Oasen, julekalender og overpyntede værelser. Vores bestyrelsesformand Søren Frederiksen forlader desværre egnen, han skal være primusmotor i Skjern Å projektet. Det er alle på skolen og i bestyrelsen kede af. Søren har været formand for skolens bestyrelse siden maj Søren har ledet bestyrelsesmøderne med ro og lune, han har vist os stor tillid, altid været imødekommende og positiv overfor de ideer, der kom herfra. Vi ønsker held og lykke med den nye tilværelse. Margit Herkert er næstformand i bestyrelsen, hun bliver ny formand. Øvrige medlemmer i bestyrelsen er: Joan Hansen, Marianne Garder, Nis Nissen og Claus Hansen. 7

8 Fra sommerferien har vi ligget i byggerod. Der har været trafik med byggematerialer, masser af håndværkere og jordarbejde. Indimellem har vi kigget på hinanden og tænkt vores, hele skolen rystede, når de store bulldozere stampede jorden, hvor der senere er asfalteret. For enkelte elever har det været svært at holde opmærksomheden ved dansk, når der kørte store entreprenørmaskiner udenfor. Så er det godt med gardiner! Men til foråret, når alt er færdigt, der er plantet og græsset atter er grønt vil vi glæde os over et nyt dejligt område. Vi er overbevist om, at mange elever vil opholde sig der, når det ikke regner. Samtidig får vi to nye flotte klasseværelser og et naturfagslokale. Og så må vi ikke glemme lærerværelset, som vi nyder hver dag. Før efterårsferien fik vi igen besøg af Infoko Fondens bestyrelse, de holdt møde hos os. Vi havde atter søgt, og var igen utrolig heldige. Vi får i forbindelse med indvielsen af Eksperimentariet en ny check, denne gang på kr ,-. Ind mellem alle de nævnte begivenhederne er hverdagene. Hverdage, hvor morgensang, skema, middagsmad, post, besøg på hinandens værelser, lektier og aftenshygge fylder dagen. Det er på disse hverdage, mange af de traditioner, der er med til at gøre et efterskoleår specielt, ligger. Det er på hverdagene, der er ro og fred til at komme videre med opgaverne. Både de konkrete og de mere langsigtede, der har med personlig udvikling at gøre. Det er her vi møder eleverne med det, vi mener et efterskoleår skal indeholde, det er her vi har fat i det svære ord - - dannelse. Blan - dingen af anderledes dage og hverdage får et efterskoleår til at gå op i en højere enhed. 8

9 Østrig Fredag/lørdag d. 30 og 31. januar Hele turen startede med, at vi alle måtte mødes nede i Oasen, hvor vi blev råbt op holdvis, og så måtte vi gå ud i busserne. Den ene bus var en dobbelt dækker, og den anden var en almindelig bus, hvor der også var nogle elever fra en anden skole. Louise E og jeg sad sammen i bussen. Vi hyggede os og spiste slik. Efter at vi havde kørt i nogle timer, og holdt nogle pauser, var nogle ved at være trætte og andre var meget friske, desværre. Men nogle fik da lidt søvn, selvom at det er svært at sove i en bus. Vi kom til vores hotel ca. kl. 09:00 hvor vi fik at vide, at vi skulle stille vores ting ned i en kælder, for vi kunne ikke få vore værelser endnu, først ved en kl. 14:00. gik det ikke så godt. Hun kunne ikke bremse og ski lærerne greb hende ikke. Hun kørte lige i mellem Thomas og nogen ski stave. Hun landede i noget sne. Bagefter blev vi delt op i grupper efter, hvor gode vi var. På holdene lærte vi noget om hvordan man stopper, drejer og pløjer. Det gik rigtig godt for mig, men ikke for Louise H. Hun kunne ikke bremse på den måde, de lærte os. Efter en lang dag oppe i bjergene, kørte vi ned igen med ski liften. Da vi kom hjem til vores hotel, fik vi lov til at hente vores ting. Vi fik et nummer til vores værelse. Der skulle vi gå op. Men de, der havde boet på vores værelse før, havde ikke afleveret nøglen, så vi kunne ikke kom ind. Der gik ikke så lang tid, så kunne vi komme ind. Vi fik redt vores seng, bagefter skulle vi ned og spise. Vi fik forret, hovedret og dessert. Da vi havde spist, gik nogen på værelset, Bagefter skulle vi op og have morgenmad. Vi fik rundstykker med pålæg og Nutella. Der var ikke så meget at vælge imellem. Efter vi havde spist skulle vi klæde om til ski tøj. Det skulle vi gøre nede i kælderen. Så skulle vi gå op i spise salen og få 20 euro og sygesikringsbeviserne udleveret. Bagefter skulle vi med ski bussen hen til det sted, hvor vi skulle havde vores ski ting. Da vi havde fået vores ski udstyr skulle vi tage ski liften op på bjerget. Der var et dejligt vejr, da vi kom op på bjerget. Da vi skulle på skiene, var det lidt svært i starten. Mig og Louise havde ikke stået på ski før, så det var noget nyt for os. Vi skulle i ski skole.vi skulle tag hen til den grønne bakke, og så skulle vi køre ned af den. Når vi kom ned, ville ski lærerne gribe os. Det gik godt for mig, men for Louise H andre gik rundt for at se, hvor de forskellige boede. Da klokken blev 9 sagde læren vi skulle gå i seng. Søndag d. 1. februar. Vi skulle op kl. halv 8. Vi skulle være klædt om til ski tøj, når vi skulle ned og spise. Efter at vi havde spist gik vi uden for. Nogen skød snebolde efter hinanden og andre gav hinanden vasker. Efter en halv times tid kom ski bussen for at hente os. Det gik hurtigere med at hente ski i dag. Vi tog ski liften op. Da vi kom der op, var vejret ikke særlig godt. Det blæste og sneede. Men vi skulle alligevel i ski skole. Jeg tog med de andre ud, mens Louise H blev ved børnebakken. Der var der nogen af vore lærere, der underviste i at bremse. Efter lidt tid spurgte en af lærerne, om vi 9

10 ville med over på den grønne bakke. Det sagde jeg ja til. Der var også andre, der tog med der over. Jeg skulle aldrig vært taget med over på den grønne. Jeg havde ikke lært at bremse endnu. Så jeg var nød til at sætte mig ned to gange. Efter en tur tog jeg hen til børnebakken igen. Ved 12 tiden begyndte de andre at komme hen for at spise. Efter vi havde spist, tog vi igen af sted. Louise H blev sammen med nogle andre tilbage. Efter vi havde stået på ski en hel dag, tog vi ned igen, og tog bussen hjem. Efter vi havde spist spillede Linda og jeg kort. Louise H var sammen med nogen andre oppe på værelset.vi fik aftenskaffe og gik i seng. Mandag d. 2. februar I dag skulde vi have det samme at spise, som vi havde fået de andre dage. Da vi havde spist, gjorde vi os klar, og så gik vi udenfor. Der var mange der kastede sne efter hinanden. Vi skulle med bussen, men der var også en anden skole, som måtte med den sammen bus, så vi ventede til næste omgang. Vi kom lidt senere denne morgen, så der var megen kø ved liften, fordi den var lukket, da der skulle drikkevarer op på bjerget. Vi kom til at stå i ca. 10 minutter. Da der endelig blev lukket op, gik der lidt hurtigere. Da 10 vi kom der op, var vejret sådan ok, men det blæste lidt. Louise H stod på børnebakken det meste af dagen, sammen med Melanie. Melanie hjalp Louise H, med at lære at bremse, men det gik ikke særlig godt til at starte med. For hun fløj ned i en orange måtte hele tiden. Louise W var ude at stå på nogen af de sjove bakker. Hun var den eneste pige, der var med. Hun havde det rigtig sjovt. Tiden var gået så hurtig, at de lige pludselig skulle ned. Det var en af de sjoveste dage på turen. Da vi kom ned, kørte bussen hjem igen. Vi fik af vide, at vi skulle pakke vores ting, vi skulle være ude om, morgenen. Senere på aftenen skulle vi mødes nede i kælderen, hvor vi fik saft. Vi fik også at vide, hvordan næste dag skulle foregå. Efter det måtte vi gå op på vores værelser, for at rydde det meste op. Derefter var det godnat. Tirsdag d. 3. februar Louise H havde fået det dårligt om natten. Hun kunne næsten ikke pakke sine ting. Vi andre pakkede vores ting og gjorde klar til, og vi skulle ud at stå på ski. Vi skulle stille vores ting ude på gangen, når vi var færdige med at pakke. Mette kom for at se, om vi havde gjordt ordentligt rent. Vi fik det sammen at spise til morgen mad. Da vi var færdig med at spise,

11 skulle vi gå ned i kælderen med vores ting. Bagefter skulle vi gå ud og vente på ski bussen. Louise H havde glædet sig meget til i dag, for nu kunne hun bremse, så hun kunne stå noget mere på ski. Og så blev hun syg. Da vi kom op i bjergene, gik Louise H ind på cafeteriet. Hun lagde sig på en bænk og faldt i søvn. Da Louise W havde stået på en ski i en time med Uffe, skulle de ind og spise. Louise H lå og sov. Efter Louise W havde spist kom Uffe og spurgte, om jeg ville med ham Michael, Thomas, Maja, Lisbeth. Jens, og Mikael ned af bjerget, helt ned til byen, hvor liften starter. Det ville jeg gerne. Det var rigtig sjovt. Da jeg kom op igen, stod jeg på ski sammen med Frederik resten af tiden. Frederik var rigtig god til at stå på ski, han var også rigtig sjov. Da ham og jeg stod i kø til T liften, stod vi helt stille og lige pludselig sagde Frederik jeg vælter og lige pludselig lå han ned i isen, det så bare så sjovt ud. Der var også et andet tidspunkt, hvor vi var oppe på en af de store bakker. Der væltede han i sneen med hovedet først. Det var bare den sjoveste dag. Da alle var kommet ned skulde vi aflevere vores ski ting nede i et rum. Da alle havde afleveret skitingene, måtte vi gå over i Spar og handle ind til turen hjem til Emmerske. Da bussen endelig var kommet, tog vi med den hjem. Derefter fik vi at vide, hvordan aftenen ville foregå. De fleste var trætte, da vi skulle spise aftensmad, og var bare glade for, at vi skulle hjem igen. Niels sagde, hvem der måtte gå ud for at tage deres ting, og stille dem ind i bussen. Efter at alle var kommet ind i busserne, kørte de til Danmark. På turen hjem var der ikke så mange, der larmede, for de var nærmest alle trætte, men folk lagde sig først til at sove, da vi havde holdt den første og den sidste pause. Onsdag d. 4. februar Næsten morgen var vi ved Emmerske. Da vi havde været ovre med vores ting på værelserne,skulle vi spise morgen mad. Østrig turen har været den bedste tur, vi nogen sinde har været på, og den vil vi ikke glemme. Skrevet af Louise Hjort og Louise Eskildsen 11

12 12

13 Byggeri I årsskriftet 2008 fortalte vi om Emmerske Ef ter skoles byggeplaner. Byggeplanerne realiseres i år i et byggeprojekt startende med tegninger i foråret 2009, licitation den 11.4., bestyrelsens godkendelse og første byggemøde Det trak imidlertid ud med byggetilladelsen, så tidsplanen måtte laves om. Den kom byggetilladelsen, og vi var lettede. Jordarbejdet begyndte og håndværkerne kom hurtigt i gang. Projektet indeholder udvidelse af lærerværelset (er færdiggjort), naturvidenskabsbygning med eksperimentarium i stueetagen og to klasselokaler til 10. klasse på første sal. Desuden et stort asfalteret område med en stor aktivitetsbane med bander, så der er mulighed for at spille fodbold, håndbold, basket, rulleskøjter m.m. Aktivitetsbanen er i forhold til de oprindelige tegninger drejet 90 grader, så vi kan bevare fire træer, og den bliver til dels indhegnet af et efeuhegn på trådnet. Vi glæder os til, at projektet er færdigt, så vi kan tage de nye lokaler og bane i brug. Samtidig har vi fået et rigtig dejligt område mellem den nyeste værelsesfløj og den ældre del af skolen, det hele hænger bedre sammen nu. Tak til arkitekt, ingeniør og håndværkere, samarbejdet har fungeret upåklageligt. De ugentlige byggemøder har været meget positive, tidsplaner er overholdt og samarbejdet på byggepladsen har været rigtig godt. 13

14 Personalenyt Der har i det forløbne år været to skift i personalegruppen. Berit Johansen valgte i februar at vende tilbage til sit tidligere job med undervisning af voksne ordblinde. Det var vanskeligt at forene familielivet med en efterskolelærers skiftende arbejdstider. Ærgerligt, da vi nød at have Birgit blandt os. Vi blev enige om at dele Berits hold og vagter mellem os i den resterende del af året, og så ansætte en ny lærer efter sommerferien. Det gav et roligere forløb for eleverne og betød en større arbejdsbyrde for de ansatte. Efter sommerferien startede Birgit Clausen. Birgit underviser i dansk, matematik, engelsk og hjemkundskab. Birgit er faldet godt til på skolen, og vi nyder samarbejdet med hende. I køkkenet sluttede Mette Michelsen i starten af sommerferien. Vi har i flere år vidst, at Mette gerne ville hjem og hjælpe i forældrenes virksomhed. Mette har arbejdet på skolen i 7 år, hun var meget afholdt af elever og personale. Vi ønsker Mette held og lykke i det nye arbejde og savner hende her. I køkkenet er Annika Sørensen nu ansat som køkkenassistent. Annika er uddannet på Beredskabsskolen i Tinglev. Annika var meget spændt på, at skulle have elever med i arbejdet i køkkenet. Det kan være meget forvirrende. Der sker mange ting på en gang, men det har Annika vænnet sig til nu, Annika går til opgaven med godt humør. På kontoret hos Inger er Irma Aganivic startet i praktik. Irma skal være hos os frem til sommerferien, og hun er i fuld gang med at lære alle de forskellige funktioner, der er på et efterskolekontor. 14 Birgit Clausen: Som ny lærer på Emmerske Ef ter sko - le, er jeg blevet bedt om at præsentere mig i årsskriftet. Jeg hedder Birgit Seistrup Clausen. Jeg er 40 år og bor i Tønder sammen med min mand og vores fire børn på 7, 10, 12 og 14 år. Jeg blev færdiguddannet som lærer i sommeren 2009, så både lærerjobbet og efterskolelivet er nyt for mig. Foruden læreruddannelsen har jeg også en uddannelse som korrespondent i engelsk og spansk, og har desuden arbejdet 10 år som postbud. I dette skoleår underviser jeg i dansk, matematik, engelsk og hjemkundskab. I min fritid nyder jeg at være sammen med familie og venner, samt at følge med i mine børns sport, som er håndbold og fodbold. Herudover træner jeg et mikrohold i håndbold i Tønder SF. Jeg ser frem til mange gode oplevelser her på skolen, samt til et godt samarbejde med elever, forældre og kollegaer Annika Sørensen: Jeg begyndte som køkkenassistent på Emmerske Efter - skole august Jeg har følt mig vel modtaget af såvel elever som skolens øvrige ansatte. Sammen med min mand og mine 3 børn bor jeg i Stade ved Tinglev. I 2007 blev jeg færdig uddannet som ernæringsassistent på Beredskabstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Derudover har jeg bl.a. arbejdet på plejehjemmet i Bylderup-Bov, Hos Hartmann i Tønder og hos Klosterparken i Løgumkloster. Jeg har længe villet arbejde på en efterskole, som jeg nu også er blevet meget glad for. Min fritid tilbringer jeg sammen med min familie og venner. Med børn, hus, have og husdyr er der også altid nok at se til.

15 Her i november er Maja Martensen gået på barselsorlov. Maja skal føde omkring årsskiftet. I Majas stilling har vi ansat Mette Falkenhøj som barselsvikar. Mette har samme linjefag som Maja. Jeg hedder Mette Falkenhøj, jeg er 34 år. Jeg bor sammen med min mand i Esbjerg. Jeg begynder som lærer på Emmerske Efterskole den 23. nov 2009, som barselsvikar for Maja. Jeg blev færdiguddannet fra Ribe Statsseminarium i juni Herefter blev jeg ansat på Gram Efterskole, hvor jeg underviste i matematik, idræt, fysik/kemi og biologi. Jeg har nu søgt nye udfordringer, og derfor skal jeg nu starte lærer på Emmerske Efterskole, hvor jeg skal undervise i engelsk, matematik, idræt og valgfag. I min fritid spiller jeg fodbold i FC King George, hvor jeg også fungerer som holdleder. Endvidere bruger jeg en del tid på kunstskøjteløb. Her er jeg hjælpetræner for klubbens løbere, og tidligere har jeg været dommer til konkurrencer under Dansk Skøjte Union. Desuden kan jeg godt lide at løbe og styrketræne. I efteråret 2008 gennemgik jeg en instruktøruddannelse indenfor fitness. Jeg ser frem til at starte på Emmerske Efterskole. 15

16 16 Emmerske Efterskole

17

18 Indenfor de sidste par år har der været fart på udviklingen af de digitale hjælpemidler til skrivning og læsning Det betyder at alle elever har fået bedre mulighed for at kunne følge med i undervisningen. Det bedste er selvfølgelig at kunne læse teksten selv, men hvis en alderssvarende tekst er for svær lige nu, så kan computeren oplæse teksten. Det betyder, at undervisningen i større grad flytter sig fra træning i afkodning til elevens læseforståelse. Altså: Har jeg forstået, hvad teksten handler om? Kan jeg besvare arbejdsspørgsmålene til teksten? Kan jeg fortælle andre om teksten? Kan jeg skrive et referat af teksten? Kan jeg selv lave spørgsmål til teksten? Og som det sidste nye så kan jeg med Dictus lettere og hurtigere nedskrive det, jeg dikterer, hvis jeg taler tydeligt og programmet er trænet rigtigt. Cd-ord6 Det er muligt at få læst alle tekster op på computeren med Cd-ord6 både i dansk og engelsk. Det er muligt at få hjælp til at stave ord med Cd-ord s ordforslag både i dansk og engelsk. Ordforslagene kan tilpasses til den, der skriver med alternative forslag. Det gør, at mange af vores elever oplever markant fremgang i stavning, når de anvender programmet. Du kan se videoer, der fortæller om de for- skellige profiler og hvordan du kan installere dem på Cd-ord. opsaetning-af-cd-ord6 Cd-ord7 I Cd-ord7 bliver det muligt at gemme en tekst som mp3. Det vil sige, at du kan kopiere mp3 en til din mobiltelefon og gå en tur, mens du læser med ørerne. Oplæsning med highlight i pdf. Dvs. Cdord7 kan benyttes med Adobe Reader og Acrobat fra version 8. Dictus Det er muligt at diktere til computeren med Dictus, så computeren skriver det, man siger. Dictus er netop kommet i en ny version, som vi oplever er væsentligt bedre end den første version. Det er første år, vi arbejder med Dictus. Umiddelbart kan man sige, at Dictus er god til at skrive breve med, fordi det er den sprogmodel, Dictus er trænet til at bruge. Selv om Dictus har ord, så er der stadig en del ord, som Dictus ikke kender. Disse ord kan tilføjes til Dictus ved at opdatere den personlige brugerprofil. Her er det en meget stor fordel, hvis de tekster man tilføjer, er skrevet i det sprog man plejer at bruge. Det giver den bedste genkendelse. Det er selvfølgelig også vigtigt at øve sig i at diktere, dvs. tale tydeligt og 3-4 ord af gangen. Efter de første 14 dage har man en bedre fornemmelse af, hvornår man kan sætte tempoet op. Dictus kan bedst genkende lange ord, som f.eks. undervisning. Dictus har sværere ved korte ord f.eks. I, når ordet ikke dikteres i en sætning. Unge skriver løs med IT I skoleåret 0809 deltog Emmerske Efterskole i projektet Unge skriver løs med IT. Pro jek - tet satte fokus på, hvordan man bedst undervi- 18

19 ser eleverne i brugen af Cd-ord. Det var et lærerigt forløb for hele efterskolen, hvor både elever og lærere fik dybere indsigt i, hvordan man bedst udnytter Cd-ord. Emmerske Efterskole har deltaget i konferencen Ord09.dk, der handlede om læsevanskeligheder. På konferencen blev resultatet fra projektet Unge skriver løs med IT fremlagt. Projektet resulterede bl.a. i, at der bliver lavet et undervisningsmateriale, som bygger på de erfaringer, som alle de deltagende lærere har gjort. Erfaringerne med at bruge internettet i projektet var gode, derfor undersøges det nu, om specialefterskolerne for ordblinde kan tilrette testen fra internettet, så vi kan have glæde af den i fremtiden. FarvOrd Når man starter med at skrive, er det ofte svært at sætte punktum i en tekst. Ved hjælp af det gratis program FarvOrd, som virker i Microsoft Word og OpenOffice, er det nu muligt at få farvet udsagnsord i nutid og datid i forskellige farver. Det gør det noget lettere for eleverne at sætte punktum uden at skulle spørge læreren. Se intro video her: Denne tekst er skrevet med Dictus Mikael Galmar, Du kan læse og se videoer om programmerne, som er nævnt i denne artikel på de følg. links: Alle mine websider samlet FarvOrd Profiler I Cd-ord6 opsaetning-af-cd-ord6 Dictus (Virker på dansk XP og dansk Vista 32bit) Cd-ord6 Smykker et kvartårsfag. I smykkeværkstedet fremstiller eleverne armbånd, halskæder, brocher, fingerringe, øreringe, slipesenåle og kun fantasien sætter grænser. Der er mulighed for at arbejde med materialer så som sølv, kobber, perler, gummi, læder, cernit. Nogle af smykkerne fremstilles af halvfabrikata andre helt fra bunden, f.eks. fremstiller eleverne selv små sølvringe, som saves op og sættes sammen til kæder i forskellige mønstre. Et arbejder der kræver stor præcision og tålmodighed. Heidi H. Østerlund. 19

20 Det rareste sted på skolen Jeg synes, at værkstedet er et dejligt sted at være. Der er mange folk der lave ting der over i værksted. Man kan snakke med alle over i værksted. Jeg synes, at alle hjælper hinanden, når man har brug for det. Henrik Det her er det nye lærerværelse. Det er bare blevet rigtig flot, og man sidder rigtig skønt i de nye sofaer, vi er blevet rigtig glade for disse to sofaer og det flotte bord med blomster på. Det passer rigtig godt til dette rum, Det rareste sted på skolen er fodboldbanen. Her er vi en masse, der spiller fodbold. Det er sjovt og hyggeligt, for vi elsker alle at spille det, og man får en masse nye venner. Man kan vælge det som valg fag og om aftenen, når vi skal spise, kan man få lærerne til at sige, at der er fodbold efter stilletimen. Andreas her inde sidder alle lærerne til møde og snakker om, hvad der sker med alle eleverne. Anna Jeg elsker at ligge i min seng og slappe af efter alle mine timer. Jeg sover helt vildt godt i den, efter alle de timer, jeg har haft hele dagen. Hvis man har ondt i ryggen, så er det dejligt at slappe af, og man får nogle gode drømme i denne seng. Det er også hyggeligt at sidde med vennerne eller med gæster og snakke inde på værelserne. Der er nok af plads, selv om man er mange på værelset. Ida Her i værkstedet er det rareste sted at være. Man kan gå der over selv om aften, men det er også rart at være der med nogle andre fra skolen. Der kommer ikke så mange derover, men det er sjovt at være der. Hans Det rareste sted på skolen er for mig fællesarealerne, når jeg er sammen med vennerne. Der er altid en masse mennesker, der vi har det altid sjovt, og der er altid en masse at lave eller snakke om, så fællesarealerne er altid det sjoveste og bedste sted og være. Martin Thomsen

21 Morten Engel Jeg tog 8. og 9. Klasse på Emmerske Efterskole. Derefter fortsatte jeg med 10. på 10. Vest. Den klarede jeg fint, det var dejligt. Umiddelbart efter 10. kom jeg i lære som elektriker. Jeg har ikke brugt kompenserende hjælpemidler under min uddannelse til elektriker. Jeg har gået på skole i Hadsten. Da jeg var udlært, fortsatte jeg i samme firma og var der i 7 år. Nu er jeg så startet i et andet elektrikerfirma. Her er flere store kunder, fabrikker og større virksomheder. Jeg har lige monteret pc i en række trucks. Det er især de mere indviklede installationer, der interesserer mig, intelligente kredsløb i huse, alt omkring programmering af systemer og alarmer, at få de forskellige systemer til at passe sammen. Jeg er meget glad for mit fag, og har villet være elektriker lige siden jeg var i praktik i 7. Klasse. På efterskolen var jeg også i praktik som elektriker og blev bekræftet i, at det skulle være min fremtid. Vivi Sandø Hansen Da jeg var på efterskole, var det min store drøm at blive smørrebrødsjomfru. Jeg var også i praktik i en smørrebrødsforretning. Så det var helt naturligt at søge på Teknisk Skole i Esbjerg. Her tog jeg køkkenlinjen med speciale i smørrebrød. Derefter flyttede jeg til København, hvor jeg havde fået læreplads hos Kokken og Jomfruen. Der var jeg så nogle måneder, men da min prøvetid var udløbet, blev jeg fyret. Der var nok for stor forskel på vores mentaliteter, men en af begrundelserne var, at jeg var ordblind. Jeg flyttede så tilbage til Esbjerg, hvor jeg arbejdede i Bilka i deres Bistro bare som almindelig opvasker. Da jeg var lige knap 18 år tog jeg på højskole i Brande, der gik jeg i et år. Jeg lærte en masse, og var det godt at gå på efterskole, så var det endnu bedre på højskole, det skulle alle prøve. Jeg har været så glad for det, at jeg nu har søgt arbejde deroppe som lærer, jeg går og venter på svar, men det vender vi tilbage til. Da jeg var færdig på højskolen tog jeg tilbage til Esbjerg og tog 10. klasse på VUC. Det gik rigtig godt, jeg fik meget fine karakterer, bl.a. 10 i dansk. I mellemtiden var mine forældre blevet skilt, og jeg flyttede op til Thisted, hvor min mor nu bor. Her tog jeg en HG, jeg startede på butikslinjen med henblik på, at komme i butikslære. Det var dog ikke mig, så jeg skiftede til erhvervslinjen med speciale indenfor økonomi og revision. Da jeg var færdig med min HG, flyttede jeg til Horsens, hvor min far bor nu. Her var jeg heldig, jeg fik arbejde på Industrimuseet, hvor jeg var kustode, viste folk rundt, underviste skoleelever og lavede grafiske ting til udstillingerne. Så søgte Skat lige pludselig elever, så søgte jeg ind til dem og fik pladsen som revisionselev på Skattecenter Horsens. For en måned siden blev jeg uddannet som revisorassistent med speciale i skat. Nu er jeg lige flyttet til Holstebro over til min kæreste, for desværre er der ansættelsesstop indenfor Skat. De nedlægger mange stillinger, så der er ikke rigtig håb for en nyuddannet. Derfor håber jeg at få stilling hos en revisor i nærheden af Holstebro. Tilbage til stillingen i Brande, som jeg håber at få. Der skal jeg så undervise i dansk og matematik samt holde foredrag om Skat: Hvorfor vi skal betale skat, hvordan man udfylder en selvangivelse, og hvordan det virker med alle de muligheder der er med TastSelv. Mens jeg var i lære, var jeg en del ude på folkeskoler og efterskoler og undervise i Skat og TastSelv. Jeg har haft egen lejlighed siden jeg var 17, så det har indimellem været nødvendigt at leve på en sten. Mens jeg har gået i skole, har jeg fået SU. Diana Lørup Larsen Efter Emmerske tog jeg 9. klasse på Broagerland Efterskole, derefter på Sommersted Efterskole, hvor jeg tog 10. Så gik det ikke længere, så måtte jeg stoppe med efterskoler, men så tog jeg på handelsskole og tog HG1. Jeg ville være dekoratør, så jeg fortsatte et år i Svendborg på dekoratørskole. I Svendborg boede jeg på kollegium og fik SU. Derefter var jeg i lære som dekoratør i et par år, men desværre blev jeg uenig med min arbejdsplads et halvt år inden jeg var færdig. Derefter arbejdede jeg med forskellige ting i et par år, indtil jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville forfølge min oprindelige drøm om at blive frisør. Mens jeg arbejdede for at tjene penge, begyndte jeg at søge læreplads som frisør, og det er ikke let. Jeg fik en læreplads i Odense, tog grundforløbet og skal nu snart på fjerde skoleophold. Uddannelsen tager 4 år, så jeg mangler stadig to. Jeg er meget glad for dette valg, jeg er i en salon med 8 ansatte. Mens jeg søgte læreplads fandt jeg ud af, at det ikke nytter bare at sende de standardansøgninger, man lærer at skrive på handelsskolen, dem får du ikke job på. Det gælder om 21

22 at være kreativ, at vise sin kreativitet i ansøgningen og så aflevere den personligt. Jeg bor i lejlighed her i Odense, så med en elevløn skal man være omhyggelig med økonomien, budgettet er stramt. Hans Chr. Nielsen Efter Emmerske gik jeg i gang med den fri ungdomsuddannelse i Odense. Jeg var heldig at få 2 år på den fri uddannelse, inden den blev afskaffet. Jeg kikkede meget efter de muligheder der var i Odense indenfor lyd, som jeg gik i gang med at arbejde med nede på efterskolen. Jeg brugte en minidisk rekorder, hvor jeg eksperimenterede med at optage en tromme. Så spille noget indover. Det blev så optaget på en anden minidisk, på den måde lægge mere og mere på. Så jeg tænkte, at sådan noget producerhalløj, det ville jeg gerne i gang med. I den frie ungdomsuddannelse kunne man tage 20 ugers forløb i et lydstudie. Man kunne max være det samme sted i to perioder. Der var jeg så i et lydstudie, der hed Backstage, som nu er lukket. Det var et lillebitte lydstudie med to teknikere og en underviser. Et studie, der havde fået lov til at være en del af den fri ungdomsuddannelses pakke. Da jeg var færdig der gik jeg videre til det der hedder Neoland Recording, et meget meget større sted med 4 lydstudier, et mere prof studie. Der var jeg i ca. halvandet år. Efter den fri ungdomsuddannelse fortsatte jeg deroppe. Jeg betalte selv for nogle kurser og lavede nogle jobs deroppe for at have råd til det. Det var primært det, jeg brugte den fri på, det var musik og lyd og lydstudier. Jeg fik jo aldrig taget min 9. På Emmerske, så jeg tænkte, at en 9. klasse måtte jeg nok hellere få. Så jeg gik på VUC og tog 9. på et år, med et godt resultat. Derefter hang jeg lidt ud og lavede lidt musik, men fandt egentlig ud af, at det nok ikke var det. Jeg var en god teknikker, men ikke så god til at spille og synge og sådan nogen ting, det var også hårdt at producere for andre band. Det handlede rigtig meget om alkohol og rock and roll, det var lidt et hårdt liv. Jeg ville gerne tjene noget mere og lave noget mere struktureret arbejde, det kunne jeg ved at blive mere selvstændig og gå i gang med det, jeg var bedst til, at lave kunst. Så gik jeg i gang med det, og det gik ikke så godt, forstået på den måde, at jeg ikke rigtig kunne tjene penge på det. Så forsøgte jeg med uddannelse som social og sundhedshjælper. Jeg arbejde på et plejehjem et års tid. Mens jeg var i gang med den uddannelse blev jeg ringet op fra Ungdomshuset i Odense. Det 22 er et kommunalt værested/ungdomshus på 5 etager her i Odense, med en masse foreninger. Jeg skulle undervise i grafik og lay out. Det har jeg altid lavet meget af med Photoshop og hjemmesider, så det faldt mig let. Det er nu min base, jeg har 14 timer om ugen og sideløbende kan jeg arbejde med min kunst. Jeg søger ind på Kunst - aka de mierne. Det er et årligt projekt, hvor jeg skal have 5 nye værker hvert år. Jeg kalkulerer i min årsplan med, at jeg skal have lavet 5 koncepter, der passer ind i de regler og rammer, der er for optagelse. Det er ikke lykkedes endnu, men jeg klør på. Via Ungdomshuset har jeg et dejligt atelier nede ved Odense Havn. Jeg sælger billeder, men det går langsomt. Det går ikke så nemt, men det går. Jeg har haft mulighed for at blive fuldtids i Ungdomshuset, men har takket nej, for jeg vil gerne have mulighed for at lave de andre ting ved siden af. Jeg har været meget glad for, at den fri ungdomsuddannelse eksisterede, da jeg stoppede på efterskolen. Den har givet mig en masse kompetencer, mulighed for at lære de lidt skæve ting, der interesserede mig, og på en måde, hvor der var et sikkerhedsnet under. Jacob Risom Viuf Jeg var to år på EE, derefter tog jeg 10. årgang på Store Andst. Derefter startede jeg på grundforløb som landbrugs- og maskinmekaniker på Esbjerg Tekniske Skole. Jeg har vidst, at jeg ville den vej siden jeg gik i femte klasse. Det har altid interesseret mig. På teknisk skole fik jeg en computer til hjælp, den havde jeg meget gavn af, det var ikke så let at klare. Jeg fik lidt ekstra hjælp til noget af det boglige. På de næste skoleforløb klarede jeg mig med gode kammerater og computeren. Jeg var blevet lovet en praktikplads hos Holst Sørensen i Ribe. Der havde jeg arbejdet som arbejdsdreng i alle ferier de sidste fire år, og jeg var der også i praktikken under grundforløbet. Der blev jeg så udlært som landbrugs- og maskinmekaniker. Mens jeg var i lære, boede jeg hos mine forældre. Jeg er fortsat i firmaet og har taget næsten alle kurser indenfor Case traktorer. De sidste to år har jeg kørt som montør, primært med Case traktorer. Det er et meget frit og selvstændigt arbejde, men også ansvarsfuldt. Jeg kan også reparere andre landbrugsmaskiner, da jeg under min læretid kørte meget med ældre svende og af dem lærte jeg en masse. Jeg er meget glad for mit fag, det er utrolig interessant og afvekslende. Jeg er glad for det, jeg laver, men jeg ved da

23 ikke om jeg skal videre.til vinter skal jeg på iværksætterkursus. Måske kunne jeg tænke mig at blive selvstændig engang. Jeg har ikke helt overblik over, hvor meget administrativt, der er i det. Derfor skal jeg på kursus. Jeg har købt hus i Jenvedlund, så der er ikke så langt til arbejde, der er cirka 20 km. Rasmus Nis Jakobsen Jeg gik på EE et år. Derefter tog jeg på teknisk skole og begyndte som mekaniker. Jeg søgte længe læreplads men opgav til sidst at finde en læreplads som mekaniker. Så begyndte jeg som arbejdsdreng hos en entreprenør. Det var meget spændende og jeg tænkte, at det kunne jeg da godt blive ved med. Så jeg tog uddannelsen som struktør. Jeg startede på teknisk skole igen, denne gang i Horsens. Skoledelen var ikke det nemmeste, den boglige afdeling var ikke den sjoveste. Det resulterede også i, at i stedet for at bruge 4 år, så brugte jeg 5 år på det. Men det gik da, indimellem med en hel del hjælp fra de andre elever. Min mester havde fuld forståelse for, at den boglige del ikke lige faldt mig så let. Vi skulle igennem, så måtte vi tage det som det kom. Vi fik det til at fungere, også at jeg skulle lidt ekstra på skole. Da jeg var færdig udlært blev jeg hos min mester i en tre måneder. Derefter søgte jeg til en lokal belægningsmand i Ry, hvor jeg bor nu. Jeg var hos ham et års tid, og nu går jeg fyret p.g.a. finanskrisen. Jeg håber, der snart kommer noget arbejde, men de, jeg har snakket med, mener vi skal på den anden side jul. Arbejdet som struktør er hårdt. Det kostede et par nye korsbånd under uddannelsen, det dur ikke at kravle for meget på knæ uden beskyttelse! Desuden er der tunge løft, det er hårdt. Men heldigvis er der flere og flere hjælpemidler til de tunge ting, og efterhånden som de falder i pris, kommer de også ud til de små firmaer. Jeg er glad for mit fag og ved ikke helt, hvad jeg ellers skulle give mig til. Jeg er blevet gift, bor i Ry og har en datter på 18 måneder. Jeg har også haft en søn, han blev 7½ måned gammel. Han blev syg, men lægerne ville ikke rigtig høre på os, så det endte med, at han sov stille ind i sin barnevogn. Senere viste det sig, at han havde haft meningitis. Det var nedtur. Der er dage på året, der ikke er lette at komme igennem. Det har ikke været lige nemt altid efterfølgende, men det går bedre. Jeg har fået bearbejdet en masse. Vi har en dejlig datter, hvor alt bare fungerer som det skal, det hjælper. Birgitte Nielsen Jeg var på Emmerske i 8. klasse, derefter gik jeg på Ladelund Efterskole i 9. Og 120. Klasse. Ladelund er en almindelig efterskole, og det gik fint. Jeg var med på første elevhold der, og det var rigtig sjovt at være med til at starte en ny skole. Efter 10. Kom jeg på social- og sundhedsskolen i Esbjerg, hvor jeg tog grundforløbet til social og sundhedshjælper, jeg tog social- og sundhedshjælperuddannelsen. Jeg søgte så som assistent, men inden jeg startede på skolen, hoppede jeg ud, for jeg syntes jeg var for ung. Jeg ville allerede have været sygeplejerske, da jeg var 22 år, det var lidt for hurtigt. Så arbejdede jeg en tid som social- og sundhedshjælper. Jeg havde nattevagt sammen med en sygeplejerske, vi kørte ud fra plejehjemmet. Så har jeg arbejdet meget med børn og unge, på fritidshjem, i børnehaver og vuggestuer. Nogle af jobbene var vikariater, jeg flyttede fra Ribe til Vejle sammen med min daværende kæreste. Der arbejdede jeg på plejehjem og i en børnehave. Efter et par år i Vejle flyttede jeg til Århus og gik i gang med pgu uddannelsen, jeg ville gerne arbejde med børn, og derfor læse til pædagog. Men det droppede jeg ud af, for jeg ville hellere bo i København og jeg kunne ikke få overflyttet min uddannelse til København. Derfor fandt jeg et arbejde i København og lige nu bor jeg i København på Østerbro og arbejder i en børnehave. Jeg startede med at flytte herover uden at have arbejde, så jeg kørte fra institution til institution og spurgte, om de manglede nogen medhjælpere. Jeg ahr så haft vikariater og stillinger, hvor de lige manglede en. Men nu arbejder jeg fast i en børnehave. Jeg har ikke travlt, men jeg har lyst til at tage uddanenlsen som pædagog, måske kan jeg gennem min arbejdsplads få en merituddannelse. Jeg bor i andelslejlighed sammen med min kæreste. Jeg er glad for at bo i storbyen, men jeg kan nu godt savne det lidt mere rolige Jylland. Henrik Antoni Jensen Efter to år på Emmerske Efterskole begyndte jeg på landmandsuddannelsen. Jeg startede med at være i praktik herhjemme hos min far et år. Så var jeg på Gråsten Landbrugsskole i to måneder, derefter herhjemme igen i fem måneder, skole igen. Derefter 23

24 fik jeg arbejde oppe ved Varde på en svineejendom i et år. Derefter fik jeg arbejde nede ved Tinglev med 70 køer og en malkerobot. Der fandt jeg ud af, at jeg bedst kan lide at arbejde med køer, jeg var nødt til at prøve begge dele, så jeg kunne finde ud af, hvad jeg ville have selv engang. Når jeg arbejdede med svin, var jeg forkølet hele tiden. Jeg kunne ikke tåle at gå inde i de lukkede svinestalde. Efter et år i Tinglev fulgte endnu et skoleophold, modul 2. Derefter var jeg ude ved Ribe og arbejde hos en, der har mange kartofler. Der var jeg også et år, og derefter på en anden ejendom derude, hvor de havde 250 køer, og hvor vi selv lavede alt markarbejdet. Efter det kom jeg tilbage til den første gård i nærheden af Ribe med kartofler og der hjælper jeg stadigvæk i dag. De sidste tre forår har jeg kørt gylle ud der, m3 om året. De kører også ud for andre, og da jeg kender alle stederne, er det praktisk at det er mig, der gør det. Her til vinter er det tre år siden, jeg fik det grønnne bevis. To måneder inden jeg fik det grønne bevis lavede min far og jeg I/S, det kører i 5 år, så kan vi evt. forlænge et år ad gangen. Derefter kan jeg overtage og min far kan så arbejde for mig. Vi har 150 køer og har haft en medhjælper i halvandet år, men her i vinter passer vi det selv, min far og jeg, så skal vi have en medhjælp til foråret igen. Om det skal være en dansker eller en udlænding igen, ved vi ikke helt endnu. Vi har haft en mand fra Ukraine, han taler ikke dansk, kun lidt engelsk, så mit engelsk er blevet noget bedre. Jeg var ikke god til det før, men det går nogenlunde nu. Jeg bor i et af vore huse sammen med min kæreste og to børn. Sidste år købte jeg en gyllevogn på 22 m3 med kran på sammen med en kammerat, så jeg har faktisk to I/S. Vi har et lille firma sammen, min kammerat og jeg, vi kører gylle for andre, det giver en bedre indtægt end at have køer. Vi får stadig flere opgaver, så når vi er to, kan vi næsten køre hele døgnet, men det kræver en medhjælp herhjemme. Her har vi søgt om at udvide til 200 køer, men det tager lang tid at få tilladelse, så den venter vi på. Vi har malkestald, men jeg vil gerne have robotter. Hvis vi får tilladelse til at udvide, vil jeg gerne have tre robotter. Vi skal ikke bygge ret meget for at få plads til yderligere køer, vi har alle vores kvier i pension et andet sted, så det giver plads. Peter F. Marcussen Mens jeg var elev på Emmerske, var jeg i praktik hos Brdr. Freiberg. Der fandt jeg ud af, at jeg ville være brolægger og arbejde indenfor entreprenørbranchen. Jeg fandt en læreplads hos Lindhøj og 24 Geertsen i Kolding. Jeg gik i lære lige med det samme. Der er jeg stadigvæk. Jeg klarede dansk på teknisk skole, matematikken gik også godt, uddannelsen tog 4 år. Vi er 11 mand i firmaet, og vi har en stor omsætning. Mit speciale er belægning, så alle spørgsmål, der kommer om belægning, går videre til mig. Vi er to brolæggere i firmaet. Vi arbejder med sten af alle slags. Lige nu udvider vi et lyskryds i Haderslev. Vores område dækker Vejle, Midddelfart og hele Sønderjylland. Jeg har hus i Skodborg ved Vejen og min kæreste og jeg venter barn til februar. Det glæder jeg mig til. Jeg er godt tilfreds med min tilværelse, glad for min arbejdsplads, så jeg regner med at blive der mange år endnu. Morten Pedersen Jeg gik i niende klasse på Emmerske, derefter tog jeg til Sine i Løgumkloster. Det gjorde jeg først og fremmest, fordi jeg spillede meget håndbold, og der kunne jeg få en masse idræt. Jeg gik på håndboldlinjen. Men der var jo også boglige timer, det var ikke altid nemt, men jeg fik hjælp. Det var et dejligt år. Efter 10. klasse flyttede jeg til Haderslev for at gå på håndboldakademiet, og samtidig startede jeg på bygge og anlæg på EUC Syd, Haderslev. Det blev en travl tid. Jeg tog grundforløbet, fik så en læreplads som tømrer i Christiansfeld. Samtidig trænede vi håndbold 4 gange om ugen. Jeg boede på kollegium i Haderslev. Der skulle jeg så betale husleje, det første år var økonomisk hårdt, da der ikke var nogen indtægt. Jeg spillede på Team Haderslev. Senere flyttede jeg til Sønderborg, arbejdede stadig i samme firma, men jeg arbejdede i København. Dvs. ugen igennem i København og så forlænget weekend hjemme, det gav gode penge. Jeg har også været 3 måneder i Østrig, hvor jeg stod på ski om dagen og arbejdede i en bar om aftenen. Så jeg er blevet rimelig god til at stå på ski. Nu er jeg flyttet til Padborg, arbejder stadig som tømrer, nu i Åbenrå. Jeg spiller håndbold i Tinglev, i HH Sønderjylland. Vi ligger nummer et i Jyllandsserien. Pt. Er min tid booket rimeligt ud, jeg har en gammel drøm om at blive arkitekt, men ser tiden an, jeg kan ikke overskue at skulle til at læse igen, drømmen er på standby, så vi må se.

25 Efterskolernes Dag Næsten alle elever er klar til at modtage gæster. I år er elevtrøjerne blå, lærerne havde foreslået en flot grøn farve, men der rejste sig et ramaskrig kom blandt eleverne, den gik de bare ikke i! Denne her bliver til gengæld brugt. Efterskolernes dag er altid en festdag med mange besøg og glade elever, der stolte viser deres skole frem.

26 26

27 Skolens personale BJARNE BRUVIK Bjarne underviser i år i dansk, fællestime og metal. ULLA BLÆDEL Ulla underviser i år i dansk, matematik, bagning, fællestime og drama. Desuden passer Ulla biblioteket. LIS CHRISTENSEN Lis holder skolen ren og arbejde i køkkenet. BIRGIT CLAUSEN. Birgit underviser i dansk, matematik, en gelsk og hjemkundskab. HANS FRANK Hans er pedel. LISBETH GOTTHARDSEN Lisbeth underviser i år i dansk, matematik, brobygning, drama, engelsk og idræt. THOMAS GLÂSER Thomas underviser i dansk, matematik, natur-udeliv, idræt, håndbold og engelsk. MIKAEL GALMAR Mikael underviser i år i dansk, matematik, musik, idræt, edb og sang. BRITTA HEICK HANSEN Britta er køkkenleder. NIELS JOHANSEN. Niels er forstander og underviser i år i idræt, svømning, vikartimer, bordtennis og fællestime. METTE JOHANSEN Mette er skolevejleder, viceforstander og under - viser i år i idræt, svømning, vikartimer og fællestime. INGER JØRGENSEN Inger er sekretær. NINNE KRÜGER Ninne underviser i år i dansk, matematik, fællestime, motion og trivsel, idræt og håndarbejde. UFFE MADSEN Uffe underviser i år i dansk, matematik, engelsk, løb og idræt. MAJA MARTENSEN Maja underviser i matematik, engelsk, fodbold, idræt. OLE PETERSEN. Ole er pedelmedhjælper. ANNIKA SØRENSEN Annika er køkkenassistent, arbejder i køkkenet og lidt i rengøring. KIRSTEN THOMSEN Kirsten er køkkenassistent og arbejder i køkkenet. HEIDI H. ØSTERLUND Heidi underviser i år i dansk, maleri, matematik og engelsk. LENHARD VODDER Lenhard underviser i år i dansk, matematik, engelsk, billedkunst og træ. 27

28 Elevliste 0910: Anders Torp Løjtskolegade 7b 6200 Aabenraa Andreas Carstensen Skarrevvej Aabenraa Andreas Hylleborg Bodumvej Rødekro Andreas Kristensen Rosenbakken Haderslev Anna Christensen Bodumvej Rødekro Anna Knudsen Forbrovej Gredstedbro Anne-Sofie Nielsen Lokesvej Haderslev Bjørn Wilkenskjeldt Trenevej Sønderborg Camilla Eckeroth Uge Aallegade Tinglev Camilla Schmidt Vyffsvej Kolding Caroline Sørensen Hedebakken Esbjerg Casper Kjeldsen Tulipanvej Skjern Casper Køhling Kirkegade Rødekro Christian Christensen Lundsmarkvej Ribe Christian Ibsen Ubjergvej Tønder Christian Nordtorp Vestermarken Nordborg Christoffer Christensen Jernbanevej Tølløse Daniel Friis Holmvej Aabenraa Dennis Pedersen Hammelev Bygade Vojens Emmelie Koch Skyttevej Ribe Esben Qvist-Jakobsen Kallemosen 38, 2. th 6200 Aabenraa Glen Luff Borg Bredebro Hans Ahlgren Højen Frederikshavn Hans Jepsen Østergade Bolderslev Heidi Hansen Klovtoftvej Rødding Helene Henriksen Ulriksalle Tønder Henriette Belling Søren Lundsvej Faaborg Henrik Jessen Saksborgvej Bylderup bov Ida Maria Paulsen Villegårdsvej Tønder Jannick Frederiksen Hybenvænget Tinglev Jannik Steffensen Tevringvej Skærbæk Jaqueline Christiansen Bølåvej Tinglev Jesper Siebert Skansen Løgumkloster Johannes Mortensen Haderslevvej Gram Jonas Nielsen Stjernevej Graasten Josefine Kjærgaard Fyrrelunden Esbjerg Ø Julie Brogaard Danasvej Herning Karsten Jacobsen Sildal Gram Kasper Jensen Damhusvej Løgumkloster Kevin Pedersen Terkelsbøl Bygade Tinglev Klaus Hansen Branderupvej Løgumkloster Lars Christensen Skovgyden Millinge Lars Hansen Kongsbjergvej Løgumkloster Lars Nielsen Strandvej Bredebro Lasse Schleemann Østergade 23 a 6200 Aabenraa Lisa-Maria Blomstergreen Holmbjerggårdsvej Fredericia Louis Wilhelmsen Ballumvej Højer Louise Winther Ludvig Andresensvej Tønder Mads Ebbesen Algade Skærbæk Mads Ludvigsen Nydamvej Sønderborg Magnus Madsen Digevej Højer