mit fbe Forsvarets bygnings- og etablissementstjenestes

Transkript

1 mit fbe Forsvarets bygnings- og etablissementstjenestes medarbejderblad Tema FBE SOM NATURFORVALTER FBE forvalter hektar og er dermed Danmarks næststørste jordbesidder. Områderne er tilmed noget af Danmarks mest unikke natur. Vi kigger i dette nummer nærmere på, hvad vi egentlig råder over, hvordan vi løser opgaven og får omverdenens syn på vores indsats for naturen. o310 Besøg desken i Korsør På spejdertur Med FBE til airshow Fornem undervisningsmiljøpris Mission, vision og værdier

2 LEDER Som I vil kunne læse i dette nummer, så står vi i FBE for noget helt unikt i Danmark. Her tænker jeg på de store naturværdier i Forsvarets skyde- og øvelsesterræner, som vores myndighedsområde forvalter. Ud over driften og plejen af områderne har vi også ansvaret for at revidere drifts- og plejeplanerne. Det er en stor og spændende opgave, som medarbejderne i Driftsdivisionen og andre steder i strukturen har kastet sig over med ildhu. Det er et stort ansvar at skulle pleje disse smukke naturområder efter alle de gældende regler. Det skal ske i pagt med Forsvarets egentlige formål med at have terrænerne, som er at kunne træne vore soldater bedst muligt. Heldigvis ser den øvelse også ud til at lykkes i praksis. Vi går nu ind i et meget vigtigt halvår i FBE, hvor især færdiggørelsen af den nye struktur er central. Vi har efterhånden arbejdet med strukturtilpasningerne siden sidste efterår, og er nu på vej ind i de sidste faser af arbejdet. På Chef- og lederseminaret i august blev den overordnede struktur og strukturen for Regionscenter Øst præsenteret, og oplægget bliver nu sendt ind til Forsvarskommandoen til godkendelse, ligesom de sidste aftaler med organisationerne pågår. Jeg forventer, at der kommer til at ligge en endelig godkendelse, så vi kan overgå til en ny struktur 1. januar Det er vigtigt for os, at det lykkes til tiden, så vi som FBE står bedst muligt rustet til konkurrenceudsættelsen, og vi får et mere samlet FBE til fordel for både kunden og os selv. Vi er én organisation og skal handle derefter Et andet spændende projekt for det kommende halvår er vores arbejde med virksomhedens mission, vision og værdier. Arbejdet med mission, vision og værdier er en proces, der kommer til at berøre alle medarbejdere, ledere og chefer i FBE. Det vil påvirke vores dagligdag og fælles forståelse for, hvem FBE er, og hvorfor FBE er sat i verden. Vi er én organisation og skal handle derefter. En anden ting, som vi skal handle efter, er vores KPI er (nøgletal red.). I ledelsen har vi gennem længere tid haft fokus på dette som et redskab til at opnå de mål, som vi selv eller andre har sat for os. Jeg ser frem til, at vi alle kan bruge KPI-værktøjet mere aktivt, så vi får et bedre overblik over virksomheden med henblik på at træffe optimale beslutninger på et solidt grundlag. Der er mange spændende opgaver at tage fat på i den kommende tid. Derfor er det vigtigt, at vi alle arbejder målrettet mod at løse både de ovennævnte udfordringer og de daglige opgaver. Preben Elnef Chef for Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste Mit FBE 3/september 2010 Udgivet af: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej Hjørring Telefon: Ansvarshavende redaktør: Torsten Cumberland Jacobsen, fbe-chlesek Redaktion & layout: Carsten Randers, fbe-les05 Lone Rodbjerg, fbe-les08v Marianne Bue Lønskov, fbe-les04 Mads Albrektsen BUCHS AS, Randers Korrektur: Marianne Olesen, fbe-pd02 Forsidebillede: Michael Sand Tryk: BUCHS AS, Randers Oplag: stk. Næste nummer udkommer: December Deadline for indkomne forslag 15. oktober 2010

3 Bidrag til bladet Der er gode muligheder for at bidrage til bladet, og især til det nye tiltag Landet Rundt har vi fået mange gode forslag til historier. Ikke alle er blevet bragt, men nogen af dem er kommet på intranettet eller i FBE NYT som nyheder. Også til navnesiderne er I blevet gode til at maile billeder og tekst, når der er jubilæum eller lignende. Bliv endelig ved med det, for oplysningerne kan kun komme via jer. Til gengæld er det lidt trægt med de indsendte billeder til vores nye fotokonkurrence. Herfra skal der derfor lyde en opfordring til at tage kameraet med på job, skyde et godt billede og sende det ind. God læsning. 4 Landet Rundt Fire medarbejdere fortæller forskellige historier. Hør om anlæggelsen af en å ved Kulsbjerg, invasion af orienteringsløbere i Aalborg, tilblivelsen af tre malerier i Skalstrup og FBE s første naturvejleder. 6 4 Landet Rundt 6 En hverdag hos desken på Flådestation Korsør 8 Mission, vision og værdier TEMA FBE som naturforvalter 10 Hvorfor er naturen så rig på Forsvarets terræner? 10 Stor revision af drifts- og plejeplaner 12 Nyd naturen 14 Fra vildnis til velplejet 15 Hvordan ser organisationerne på FBE som naturforvalter? 16 Uddannet til at lave naturperler 17 Hvad mener du? 18 Airshow med FBE-kasketten på 19 Rundtur i en spejderlejr 20 Samarbejde gav undervisningsmiljøpris 20 Sygefraværsstatistik 21 Navne 21 Årets leder 22 Det bedste ved mit arbejde er 22 Sund opskrift 23 Etablissementet 24 Klik og vind - fotokonkurrence En hverdag hos Mit FBE har tilbragt en arbejdsdag med desken på Flådestation Korsør. Hør dem blandt andet fortælle om alle de forskellige mennesker, de møder på deres dag, og hvor varieret deres hverdag egentlig er. 18 Tag med til airshow LSE Skrydstrup havde lavet egen FBE-udstilling og fremskudt desk til Airshow Følg medarbejderne på den travle dag. 23 Etablissementet Denne gang skal vi høre lidt fakta og historier om Jægersprislejren. Vidste du for eksempel, at noget af tv-serien Ørnen er optaget i skydelejren?

4 LANDET RUNDT Ny å ved Kulsbjerg Øvelsesplads I 2005 modtog Forsvaret første gang en henvendelse om, at der blev udledt store mængder sandmaterialer fra et rørlagt åløb på Kulsbjerg Øvelsesplads ved Vordingborg. Disse sandmaterialer var meget skadelige for et nyt søprojekt nord for øvelsespladsen. Det pågældende søprojekt samt renoveringen af Præstemarksvandløbet medførte, at kvaliteten af vandløbet nu er så god, at ørreder vil kunne gyde i vandløbet. I 2006 lavede Driftsdivisionen en gennemgang af det rørlagte åsystem og kunne konstatere, at rørene over flere strækninger enten var ødelagte, revnede eller møre. I samarbejde med DANILOG, der har uddannelsesansvaret for enhederne i området, fandt man en løsning, hvor der blev etableret et åbent vandløb med et passende antal overkørsler i stedet for rørgennemløbet, som kun vanskeligt kunne passeres på grund af rørenes ringe tilstand. Den nye å har snoninger på omkring 600 meter. Der blev bevilget 50 procent tilskud fra Fisketegnsmidlerne til det nye projekt, som blev etableret i et nært samarbejde mellem Vordingborg Kommune, entreprenøren HedeDanmark og Driftsdivisionen. Det var vigtigt, at uddannelsesmulighederne blev forbedret, samtidig med at den biologiske mangfoldighed i området blev optimeret. Tekst Gunnar Rose-Hansen Foto Annette H. Rasmussen dlog-leadm09 Projektet blev færdigt i 2009 og markeret afsluttet i juni i år, hvor man kunne konstatere, at projektet var blevet en succes. Forsvarets enheder er nu meget bedre stillet uddannelsesmæssigt, og den nye å med snoninger på i alt ca. 600 meter har givet den ønskede udvikling af områdets naturværdier. Samtidig markerede man afslutningen på 1. og 2. etape af det 3,1 kilometer lange ringvejsprojekt, som løber gennem den nye ådal. Det tværgående samarbejde FBE Maskinstationer, der er sammensat af personel og materiel fra de tre skydelejre, høstede mange anerkendende ord for dette vejprojekt. Den resterende del af ringvejen på 650 meter forventes udført i Naturvejledning i egne rækker En høj rødhåret kvinde står og kigger ud over et af Danmarks mest naturskønne områder. Hun er klædt i civilt tøj, selvom området er et af Forsvarets Øvelsesterræner. Ved hendes side ligger sommerfuglenet, vegetationsketchere, diverse bøger, glas, lup og andre spændende ting. På vejen bag hende stopper en bus. Dørene åbnes og ud myldrer glade børn og voksne. De stiler direkte mod kvinden, der smilende tager imod dem. Ovenstående drømmesceneri bliver snart til virkelighed. Kvinden er Naomi Hagelberg. Hun er ansat som miljøleder ved Lokalstøttecenter Nordsjælland og er den første i Forsvaret, der bliver uddannet til naturvejleder. FBE ønsker at åbne Jægerspris Øvelsesterræn og Høvelte-Sjælsmark- Sandholm Øvelsesplads for offentligheden på en tryg og forsvarlig måde. Derfor bliver Naomi Hagelberg uddannet som naturvejleder, så hun kan gennemføre guidede ture. Hun er Cand. Scient. Biolog og har tidligere arbejdet med formidling i en dyrepark. Dermed har FBE s første naturvejleder en baggrund og interesse for naturen, samtidig med at hun har været ansat i Forsvaret i tre år. Naomi Hagelberg vægter både naturens og Forsvarets interesser, og hun vil bibringe offentligheden en forståelse af, hvordan Forsvarets aktiviteter påvirker naturen, og hvordan man skal gebærde sig på terrænet. Tekst Naomi Hagelberg fbe-lscns04 Foto Casper Rud Torpa fbe-lscns03 Naomi Hagelberg ser frem til at bruge sin nye uddannelse, som første gang skulle i brug 25. august, hvor en børnehave med 44 børn og seks voksne kom på besøg. 4 mit fbe

5 LANDET RUNDT Sommertravlhed med orienterings-vm Tekst Bjarne Roald Jensen fbe-ldkaal Foto Carsten Randers fbe-les05 I 14 dage i starten af juli var der travlt blandt FBE-medarbejderne på Aalborg Kaserner. Der blev afholdt ungdomsverdensmesterskaber i orienteringsløb, og omkring 400 deltagere og ledere fra 37 nationer var indkvarteret og blev bespist på kasernen. Forberedelserne havde varet i knap to år med mange koordineringsmøder med Aalborg Orienteringsklub, der stod som arrangør. De fik muligheden for at etablere et stævnecenter på kasernen, da der ikke var værnepligtige i perioden. Det var et større puslespil at få indkvarteringen til at gå op, da nogen ville have dobbeltværelser, mens andre kunne klare sig med belægningsstuer. Men det lykkedes. Under stævnet kom løberne spontant til stævneledelsen med ros for madens kvalitet, variation og den korte køtid. Stævnet blev afsluttet med et brag af en afslutningsfest for 600 mennesker fordelt med de unge i sportshallen og ledere og officials i kantinen i Hvorup. Hele arrangementet havde en omsætning i omegnen af 1,5 millioner kroner for os. Det var en udfordring pludselig at have et nyt klientel indenfor. Heldigvis var det stille og rolige unge mennesker, som ikke skabte problemer. De uvante sommergæster betød også, at vores sommerferieplan i både kantinerne og rengøringen skulle tage hensyn til arrangementet, og at der ikke blev afviklet overtid i sommerperioden i samme omfang som tidligere år. Serviceassistenterne Jonna V. Jensen (forrest) og Ulla Johansen sørger for god morgenmad til de unge mennesker. Vi gør det selv Tekst og foto Hans-Jørn Green fbe-chlseskl Efter et travlt første halvår trak Lokalstøtteelement Skalstrup 8. juli over middag stikket ud og samledes en solrig eftermiddag omkring grillen. Da den gode grillmad med den sunde salat var fortæret, var det tid til en lille fællesopgave. På terrassens plankeværk blev hængt tre lærreder op, og der blev sat acrylfarver og pensler frem. Opgaven lød derefter på at få malet tre malerier med de fælles kreative kompetencer som værktøj. De tre malerier pryder nu kantinen i Skalstrup. Nogle af deltagerne kastede sig med stor iver ud i maleriet, mens andre var mere tilbageholdende. Jeg kan ikke tegne, var svaret på spørgsmålet om årsagen til denne pludselige og hidtil ukendte tilbageholdenhed. Det viste sig dog, at fantasien fortsat var der. Det blev til tre malerier, der nu er ophængt i kantinen på Skalstrup. Riget fattes penge, og når der ikke er råd til at indkøbe lidt skilderier til væggene, må vi fremstille dem selv. Og så kan man hygge sig samtidig. Landet Rundt På disse sider bringer vi historier, som FBE s medarbejdere selv har skrevet om nogle af de ting, der foregår landet rundt. Har du forslag til en historie, så skriv til FBE-KOMMUNIKATION-DL. forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 5

6 Stemmen og ans Telefonen ringer, en venlig stemme fortæller os, at vi har ringet til Flådestationen i Korsør. Og sådan begynder mange kunder og brugeres møde med FBE i Korsør. Telefonen ringer, folk møder ind og aktivitetsniveauet er allerede højt, da Mit FBE møder Desken på Flådestation Korsør. Dagen starter som altid kl for den imødekommende Lisbeth N. Madsen, som arbejder i den del af Desken, som hedder receptionen på Flådestation Korsør. Når man spørger hende, hvad hun forventer af dagen, siger hun smilende: - At dagen bliver lige så uforudsigelig, som alle de andre har været. Lisbeth har været med i FBE fra starten og har arbejdet i receptionen på Flådestationen i snart 3 år. Desken og Flådestation Korsør repræsenterer et arbejde og en arbejdsplads, som hun er blevet virkelig glad for. Den lokale tilknytning Opgaverne i receptionen kan variere meget lige fra håndtering af post, planlægning af rengøringslister, referater, bookninger af hotel til at yde service for kollegaerne og myndighederne på Flådestationen. - Det, som driver mig i arbejdet, er mødet med de mange forskellige mennesker og kollegaer, fortæller Lisbeth. Atmosfæren på Flådestation Korsør er rigtig god, og Lisbeth nyder, at det er tilladt at bruge sin humor i arbejdet. - Selvom vi er ansat i FBE, så er det også vigtigt, at vi er en del af Flådestation Korsør, siger Lisbeth. Vi kan ikke give den helt rigtige service, hvis vi ikke også føler os som en del af flådestationen, og det gør vi. Det kan godt være en svær balance, men i mit hjerte er jeg helt klart en FBE medarbejder først og fremmest. I Desken er der ingen typiske dage, men der er nogle opgaver, som går igen. Telefonen skal passes, og det er jo ofte her kunderne og brugerne møder FBE for første gang. Og tager man turen ovenpå, finder man endnu en del af Desken, nemlig omstillingen. Her møder Mit FBE den smilende Maja R. M. Petersen. Maja har arbejdet i Forsvaret siden 2005, og blev i 2007 ansat i FBE. Opgaverne i omstillingen hos Maja er meget varierede. De spænder fra opdatering af Intranet og indkøbsopgaver til reelle omstillingsopgaver. - Det bedste ved mit arbejde er helt klart det, at der ikke er to dage, som er ens, og så selvfølgelig mine kollegaer, siger Maja. Samarbejde i team For nyligt blev det besluttet, at medarbejderne i Desken på Flådestation Lisbeth N. Madsen er en af de første personer, du møder i FBE på Flådestation Korsør. Alle opgaver til Desken kommer ind gennem Lisbeth, og hun sørger derefter for, at den bliver fordelt ud til de rette personer. 6 mit fbe

7 igtet udadtil Tekst og foto Lone Rodbjerg fbe-les08v Vidste du, at omstillingen kan være en af de mest stressede arbejdspladser? Det mærker man ikke på Maja R. M. Petersen, da hun med stor ro tager telefonen ind i mellem hun fortæller om sit arbejde. Korsør skal arbejde i teams. Samarbejdet i teams gør, at flere af opgaverne nemmere kan blive fordelt, og at medarbejderne har en større forståelse for, hvad de andre i Desken laver. Arbejdet i teams har ikke været i gang så længe, men Maja fortæller, at det bliver mere og mere naturligt og fungerer bedre og bedre. - Der vil jo altid være en periode, hvor kanterne lige skal tilpasses, men jeg syntes det begynder at fungere rigtig godt, og ligesom med alt andet i livet kan man jo altid blive bedre. For at kunne arbejde i Desken skal man kunne multitaske, have en høj stress tærskel, være struktureret, have humor, være serviceminded og kunne tale med mennesker fra alle samfundslag og kulturer. Også her har Lisbeth den fordel, at hun er god til at svinge med mange forskellige mennesker. Og spørger man Lisbeth, beskriver hun de varierende opgaver som en positiv del af en til tider hektisk og spændende hverdag. Et kort øjeblik er der stilhed, men det varer ikke længe, før kollegaerne igen kigger ind ad døren til Desken og får hjælp til at finde deres post og aviser, og telefonerne ringer igen. Og både Maja og Lisbeth fortsætter deres arbejde som stemmen og ansigtet udadtil for Desken på Flådestation Korsør. Dagen, hvor Mit FBE besøgte Desken på Flådestation Korsør, var midt i sommerferien. Men med alle de forskellige opgaver som Desken varetager var det ikke svært at forstille sig, at der kunne være virkelig travlt på denne arbejdsplads. Og både Lisbeth og Maja fortalte, at på en normal dag var der mange flere, som kiggede ind, flere opgaver, som pludselig skulle løses, og mange flere telefoner, som ringede. FBE på Flådestation Korsør er en del af LSE Midtsjælland under ledelse af Mikael Winther I FBE på Flådestation Korsør bliver den daglige ledelse varetaget af Kasernemester John E. Pedersen Ud over chef og kasernemester er der 47 FBE medarbejdere på Flådestation Korsør fordelt på kantine, arealpleje, desk, drift, kørsel, depot, trykkeri og rengøring. Af dem udgør Desken 5 an satte forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 7

8 Ny mission, vision og nye værdier i FBE Hvorfor er FBE her? Hvor er FBE på vej hen? Hvad står FBE for og hvordan opfører FBE sig? Måske banale spørgsmål, men spørgsmål som er vigtige for FBE s fremtid. Tekst Marianne Bue Lønskov fbe-les04 Foto Lone Rodbjerg fbe-les08v og Marianne Bue Lønskov fbe-les04 Hverdagen i FBE s forskellige afdelinger kører videre også selv om chefer og ledere i FBE hen over sommeren har arbejdet med ny mission, vision og nye værdier for FBE. Men arbejdet er vigtigt for FBE s fremtid og udvikling. Hvorfor mission, vision og værdier? Grunden til, at ledelsen har valgt at sætte fokus på FBE s fundament er, at ledelsen ønsker, at FBE skal agerer som én virksomhed. Uanset om vores kunder henvender sig til FBE i Høvelte, Aalborg eller Fredericia så skal vi kunne tilbyde en ensartet og optimal service. Ved en fælles mission, vision og fælles værdier har vi alle et pejlemærke at arbejde hen mod. Et pejlemærke, der viser hen mod kundernes ønsker. Den røde tråd Processen med at formulere FBE s nye mission og vision startede i juni 2010, hvor FÆLSU kom med input til mission og vision. Dette arbejde tog divisionscheferne med sig, da de i starten af juli mødtes til et seminar i Bangsbo. Her blev der arbejdet intenst med, hvem FBE s interessenter er, hvilke tendenser i samfundet, der har indflydelse på FBE, hvilke succeser FBE har haft og hvilke områder FBE kan udvikle sig indenfor. Som optakt til næste seminar lavede divisionscheferne desuden en fremtidstale eller -artikel. Her beskrev de, hvordan de hver især ser FBE 3-5 år ud i fremtiden (Du kan læse talerne/ artiklerne på FBE s interne intranet under Mission, Vision og Værdier). Resultatet fra divisionschefernes seminar dannede grundlag for næste seminar i processen. Her mødtes den udvidede chefgruppe (divisionscheferne, BSC-cheferne og LSC-cheferne) umiddelbart efter sommerferien for at komme frem til FBE s nye mission Aktivitetsniveauet var højt i Skive under værdiarbejdet. og vision. Efter en grundig diskussion fandt de frem til den nye mission og vision, som er præsenteret på næste side. Et fælles udgangspunkt På Chef- og Lederseminaret blev mission og vision præsenteret for samtlige chefer og ledere. - Vi har været langt omkring og haft gode diskussioner om, hvordan vi ser FBE og hvad der er vigtigt for FBE, forklarede Preben Elnef. Han fremhævede også, at processen er mindst lige så vigtigt som den nedskrevne mission, vision og værdier. Fordi cheferne gennem processen har opnået en bred forståelse for indholdet og rækkefølgen i missionen og visionerne. Og fordi vi ved at tale om, hvem vi er og hvorfor vi er her, får bedre kendskab til hinanden og dermed også en bedre forståelse for, hvordan vores forskellige bidrag til organisationen skaber en helhed. Og det er netop vigtigt, at vi alle arbejder sammen som ét FBE med én fælles mission, vision og fælles værdier. Kun på den måde kan vi levere et ensartet produkt og service. Fælles værdier i FBE Mission og vision skabte sammen med de otte værdisæt fra LSC- og BSC-strukturen grundlag for arbejdet med værdierne, som samtlige chefer og ledere i FBE tog fat på ved Chefog Lederseminaret i Skive. Første skridt mod et fælles sæt værdier var, at deltagerne i grupper skulle finde de gode erfaringer og oplevelser, som vi har i FBE. Det skete gennem interviews. Ud fra interviewene fandt hver gruppe frem til de mest værdifulde punkter i erfaringerne og oplevelserne. Og dermed kom hver gruppe med forslag til værdier, som FBE bygger på. Som inspiration til det videre værdiarbejde holdt STCH Claus Uttrup sin fremtidstale som Forsvarschefen. Alle taler og fremtidsartikler blev delt ud til grupperne, og grupperne tog udgangspunkt i deres respektive chefers fremtidsartikel eller -tale i det videre arbejde med værdierne. Værdierne blev gennemdrøftet på tværs af FBE s struktur. Ud fra samtlige forslag, besluttede deltagerne sig for fem værdier. Flere af værdierne stammer fra de tidligere værdier, nemlig: Samarbejde, Engagement, Fleksibilitet og Vilje. 8 mit fbe

9 Det videre forløb Mission, vision og værdier er i hus. Men dermed er arbejdet ikke gjort. Nu skal mission, vision og værdier blive en naturlig del af vores arbejdsliv og ikke blot ord, der står på et stykke papir. Tekst og foto Marianne Bue Lønskov fbe-les04 Det er først nu, det lange træk skal ske. Det er nu, vi skal leve FBE s nye mission, vision og værdier (MVV) ud. Det kræver, at vi løfter opgaven i flok. Og chefer og ledere er de vigtigste ambassadører til at bringe budskabet videre ud i strukturen det gælder både i BSC, LSC, LSE og Staben. Til at støtte denne proces er der planlagt en række tiltag. De er bl.a.: En rundrejse Chefer fra FBE stab vil som udgangspunkt rejse rundt i uge 37 til etablissementerne i hele landet. Her vil de fortælle om MVV, men også andre relevante emner, der optager os lige nu i FBE. Lederkit Alle chefer og ledere vil i uge 37 få et såkaldt lederkit. Kort fortalt er det en mødepakke til et ½-1 dags seminar, hver afdeling skal holde lokalt. Seminaret skal holdes i løbet af de næste to måneder, så alle lokalt får talt om, hvad mission, vision og værdier betyder for netop den enkelte afdeling. Selv om FBE nu har fem fælles værdier, så vil konkretiseringen af værdierne være forskellig i de enkelte afdelinger. Derfor skal I arbejde med at få netop jeres forståelse af værdierne. Endelig og ikke mindst er det lokale seminar en vigtig brik i at få mission, vision og værdier omsat til handling. Øvrige tiltag Der vil i løbet af efteråret komme flere artikler i Mit FBE om MVV og blive orienteret om MVV i både FBE NYT og Rundt om FBE det interne og det eksterne nyhedsbrev. Desuden er intranettet blevet opdateret med sidste nyt. Læs mere på det interne intranet under Mission, Vision og Værdier. Gruppernes plancher blev hængt op, så alle kunne læse hinandens forslag til værdierne. Det konkrete resultat af arbejdet blev: Mission Vi leverer optimal service og gode faciliteter for Forsvaret Vision Vi vil yde national og international service med lokal forankring Vi vil være en attraktiv arbejdsplads med kompetente og engagerede medarbejdere Vi vil kendes for ensartet, stabil og optimal service, som er tilpasset vore kunder Vi vil være en moderne virksomhed med styr på ressourcerne Vi vil skabe optimale løsninger i samarbejde med vore kunder Vi vil udvikle vore kerneprodukter i samarbejde med det omgivende samfund Vi vil sammenligne os med andre og være blandt de bedste Vi vil være en troværdig partner, der sætter kunden i fokus Værdier Samarbejde Tydelig ledelse Delegering og Engagement Fleksibilitet Mod og vilje Morten Tving, Bjarne Koch og Mette Moos var i samme gruppe under MVV arbejdet. På Chef- og Lederseminaret kom deltagerne med input til uddybelser af de enkelte værdier. Uddybelserne skal forklarer, hvad ledelsen mener med værdierne altså en konkretisering af værdierne. Dette arbejde er ved at blive samlet til et enkelt og klart budskab. forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 9

10 tema FBE som naturforvalter Hvorfor er naturen så rig på Forsvarets terræner? Forsvaret løfter en væsentlig samfundsmæssig opgave i relation til naturbeskyttelse, hvilket vi sætter fokus på i dette tema. Det er et ansvar, Forsvaret tager seriøst. Forsvaret har således igennem mange år udarbejdet planer for naturforvaltningen og har efterfølgende ført planerne ud i livet gennem en løbende drifts- og plejeindsats på terrænerne. Forsvarets skyde- og øvelsesterræner dækker et areal på ha, hvad der godt og vel svarer til et areal på størrelse med Langeland. Hovedparten af dette areal ejes af Forsvaret, der således er Danmarks næststørste jordbesidder. Når Forsvaret ejer så store arealer, skyldes det, at arealerne bruges til en lang række af militære uddannelser. Rig natur på grund af militæret Samtidig med at de tjener som udgangspunkt for de militære uddannelser, udgør skyde- og øvelsesterrænerne nogle af de bedst bevarede naturområder i Danmark. Tekst Ole Noe fbe-dda04 Færdes man på Forsvarets terræner, ved man, at her kan man få unikke naturoplevelser. Det skyldes blandt andet, at FBE passer på naturen. Ved første øjekast kan det måske virke paradoksalt, at en rig natur går hånd i hånd med den militære brug. Men der er flere gode forklaringer på, at det er tilfældet. På skyde- og øvelsesterrænerne findes resterne af den natur, der tidligere var vidt udbredt i Danmark, og store arealer har således aldrig været opdyrket, gødet eller sprøjtet. Derfor udgør de i dag vigtige fristeder for mange plante- og dyrearter. En anden betydningsfuld faktor er, at skyde- og øvelsesterrænerne er meget store. Derved kan de rumme nogle af de dyrearter, der behøver store områder for at klare sig. Den til tider lidt hårdhændede militære brug bidrager også på flere måder til at bevare naturen i en god tilstand. Det er for eksempel tilfældet, når skydninger forårsager ildebrand på heden, og derved forynger hedelyngen, eller når kørsel med tunge køretøjer skaber åbne områder, der udgør vigtige levesteder for insekter og krybdyr. Stor revisi FBE har an sva ret for drifts- og ple je planerne for Forsvarets skydeog øvel ses terræner. Et stort arbejde venter. Siden starten af 1990 erne er der udarbejdet drifts- og plejeplaner for Forsvarets skyde- og øvelsesterræner. Igennem drifts- og plejeplanerne tilgodeses både Forsvarets militære brug af terrænerne, samtidig med at der tages de nødvendige hensyn til naturbeskyttelse og offentlighedens adgang. Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede første generation af drifts- og plejeplanerne, men FBE har nu overtaget ansvaret for at videreføre udarbejdelse og revision af planerne. Det er en spændende opgave. Hvor Skov- og Naturstyrelsen tidligere fungerede som en slags rådgiver i forhold til naturbeskyttelsen på Forsvarets terræner, skal FBE nu selv løse opgaven. Natura 2000 FBE skal revidere i omegnen af 20 drifts- og plejeplaner i løbet af de næste par år, og har i den forbindelse allieret sig med en række specialister inden for naturområdet. Baggrunden for, at FBE skal revidere så stort et antal planer, er, at Forsvaret igennem denne planlægning implementerer de såkaldte Natura 2000 naturbeskyttelseskrav på terrænerne. Natura 2000 Internationale naturbeskyttelsesområder i form af EU fuglebeskyttelsesområder og EU habitatområder Områderne er udpeget for at bevare naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EUlandene I Danmark findes et netværk på i alt 246 Natura 2000-områder spredt ud over hele landet Godt og vel 60 militære terræner er i større eller mindre omfang beliggende i Natura 2000-områder Områder af særlig betydning for Forsvaret er de 16 store og vigtige skyde- og øvelsesterræner, der nu omfattes af Natura 2000 planlægningen Det indebærer en betydelig indsats i forhold til den praktiske naturpleje, der skal føres ud i livet og en screening af Forsvarets aktiviteter. Det sker for at sikre, at Forsvaret ikke gennemfører aktiviteter, der skader de naturtyper eller arter, Natura 2000-områderne skal bevare 10 mit fbe

11 Tekst Ole Noe fbe-dda04 Foto Michael Sand FBE som naturforvalter tema on af drifts- og plejeplaner Borris er andet end vidtstrakte hedearealer. Det er også frodige ådale, som er hjemsted for en række fuglearter, som man kun sjældent oplever andre steder. Mange af Forsvarets terræner er udpeget som EU fuglebeskyttelsesområder og EU habitatområder, der under ét benævnes Natura 2000-områder. Områderne er udpeget for at bevare naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Naturtyperne og arterne repræsenterer vigtige, bevaringsværdige dele af europæisk natur. Når alle de reviderede planer om et par år er klar, skal FBE gerne være klædt på til at løfte de krav, EU stiller til drifts- og plejeindsatsen på Forsvarets terræner. Offentlig adgang Et andet tema, der fremover vil fylde mere i drifts- og plejeplanerne, er forhold vedrørende offentlighedens adgang. Siden 2003 har langt de fleste af terrænerne været åbne for offentlighedens adgang, når terrænerne ikke bruges til øvelser. Men de færreste ved, at det er tilfældet. Ved indgåelsen af det seneste forsvarsforlig blev det understreget, at Forsvarets skydeog øvelsesterræner i videst muligt omfang skal stilles til rådighed for civile aktiviteter. For bedst muligt at kunne formidle de muligheder og begrænsninger, der findes for offentlig adgang til terræn erne, har FBE udarbejdet en kommunikationsplan, der munder ud i en række konkrete initiativer. Der er således allerede udarbejdet en stribe værktøjer, som FBE fremover vil anvende. Det drejer sig blandt andet om publikumsfoldere med information om de enkelte terræner og informationstavler, der skal placeres ved indgangene til terrænerne. Informationen vil ligeledes blive gjort tilgængelig via FBE internethjemmeside. Drifts- og plejeplaner Planerne sætter rammerne for, hvordan de enkelte skyde- og øvelsesterræner bruges militært, og de beskriver Forsvarets drifts- og plejeindsats Selv om skyde- og øvelsesterrænerne tjener militære uddannelsesmæssige formål, så gælder der den samme lovgivning i forhold til miljø, naturbeskyttelse og planlægning, som der gør på alle andre arealer i Danmark Planerne fornyes ved behov, hvilket giver mulighed for, at Forsvaret kan udvikle sin brug af terrænerne og lave tilpasninger i naturplejen Der er udarbejdet 15-årige driftsog plejeplaner for 41 af Forsvarets skyde- og øvelsesterræner Planerne er offentligt tilgængelige og kan eksempelvis findes på FBE intranethjemmeside under emnet Arealpleje FBE udarbejder drifts- og plejeplaner og står for praktisk gennemførelse af naturplejeindsatsen forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 11

12 Nyd na tema FBE som naturforvalter Vadehavets sæler ynder at sole sig på stranden, selv om der skydes og flyves lavt på terrænerne på Rømø. Men de militære aktiviteter indstilles, når de nye sæler kommer til verden. Den monogame agerhøne trives ikke særlig godt i et intensivt dyrket landskab. Sprøjtefrie arealer med et rigt insektliv til kyllingerne er afgørende for en god bestand. Det vides ikke, hvordan denne dekoration af drivtømmer langs Oksbøl er opstået, men en dværgfalk på træk ynder at anvende det som hvile- og udkigspost. Stor tornskade er en af landets mest sjældne ynglefugle, og en meget stor andel af de kødædende spurvefugle yngler på Forsvarets arealer. Da FBE skulle revidere drifts- og plejeplanerne for Forsvarets terræner, var det nødvendigt at få billeddokumenteret noget af den unikke natur, som man kan finde på terrænerne. Naturfotograf Michael Sand har derfor været rundt og har indtil nu taget over billeder på alle tider af døgnet. Det er blevet til smukke landskabsfotos, fotos af sjældne dyr eller dyr som man sjældent ser dem og fotos af folk i aktion i terrænerne. Kronhjorte foretrækker maskulint selskab uden for brunsten. På Oksbøl ses de ældre hjorte oftest i rene herreklubber uden hinder og kalve. 12 mit fbe

13 FBE som naturforvalter tema Ynglebestanden af de sky grågæs er stigende på Oksbøl til trods for, at fuglene stiller store krav til fred og ro. Navnlig i yngleperioden. Gravanden har fået sit navn, da den anvender forladte rævegrave som redeskjul. Gravanden er monogam, men på billedet bejler en gruppe andrikker til en enkelt and. turen Der var så mange flotte skud, at en del af dem blev udvalgt til fotoudstillingen Vestjysk Forår, som vil komme til at cirkulere mellem Forsvarets etablissementer. På disse sider kan du få en forsmag på udstillingen og et lille indblik i, hvor skønne naturområder Forsvaret egentlig råder over. Tekst Carsten Randers fbe-les05 Foto og billedtekster Michael Sand Store afgræssede strandengsarealer er efterhånden en sjældenhed i Danmark. På Rømø råder Forsvaret over nogle af landets mest værdifulde vadefugleterræner. Afbrænding af heden på Borris skaber grobund for nyt liv. Kun hvis der kontinuerligt sker en foryngelse af lyngen, kan hedens rige dyreliv bevares. forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 13

14 tema FBE som naturforvalter Tekst og foto Carsten Randers fbe-les05 Fra vildnis til velplejet Finderup Øvelsesterræn er på få år forvandlet takket være en ihærdig indsats fra terrænfolkene. For omkring tre år siden blev det besluttet at tage fat på et større rydningsarbejde på Finderup Øvelsesterræn, der efterhånden fremstod som et ufremkommeligt vildnis. Tre af terrænfolkene ved Lokalstøtteelement Holstebro har spillet en central rolle i det arbejde. - I starten var der lagt op til, at mange eksterne entreprenører skulle ind over opgaven. Men vi gjorde opmærksom på, at vi rent faktisk selv kunne løse en stor del af opgaverne, hvis vi blev inddraget i planlægningen, siger ejendomsservicetekniker Torben Lauridsen, der er fast stationeret i Finderup. Gyvel overalt Når han siger vi, så er de øvrige Jørgen Simonsen og Allan Jakobsen, der som henholdsvis skov- og naturtekniker og ejendomsservicetekniker fordeler deres tid mellem Finderup og Holstebro. De fik blandt andet stillet en bedre maskinpark til rådighed, og så var det bare at gå i gang på det godt hektar store område. - Et af de største problemer var, at området var groet fuldstændig til i gyvel. Nogle steder flere meter højt, siger Allan Jakobsen og viser en af de mange blomstrende buske, der stadig er på området. - De er flotte men forræderiske, tilføjer han og peger ud over et pænt slået overdrev, der tidligere var helt dækket af de gule buske. Når man slår overdrevene for især gyvel, giver det en mangfoldighed af buske og træer. Det er nu sat i system, så man gerne skal slå dem hvert tredje år mellem august og april. Det har dog ikke været en helt nem opgave. - Det er vanskeligt at få al gyvel med Torben Lauridsen (tv.), Jørgen Simonsen og Allan Jakobsen har blandt andet sørget for nye markeringspæle ved områdets 35 gravhøje. på grund af det meget kuperede terræn, siger Jørgen Simonsen og viser en nyligt slået stejl skråning. Søer og gravhøje Der er imidlertid også blevet lavet mange andre ting for at leve op til drifts- og plejeplanerne for terrænet. Eksempelvis er der plantet en fodermark med blandt andet lupin, hvede, honningurt og fodermarvkål til gavn for rådyr, harer, fasaner og på sigt agerhøns. Endnu vigtigere har det måske været at få plejet og markeret terrænets søer og gravhøje ordentligt. For med 58 søer og 35 gravhøje er der forhindringer nok for de mange bæltekøretøjer. - Mange af gravhøjene og søerne var fuldstændigt groet til i buske og træer, men nu er der ryddet lysninger ved nogen af søerne, og vi har ryddet gravhøjene i en omkreds på fire meter, forklarer Torben Lauridsen. Der står stadig meget gyvel i Finderup, men nu er det under kontrol. Derudover er søerne nu markeret med hvide markeringspæle til advarsel, mens gravhøjene er omkranset af rød-hvide markeringspæle, som signalerer adgang forbudt. De tre har været glade for, at de blev inddraget i planlægningen og udførelsen af arbejdet med Finderup Øvelsesterræn. - Det er spændende at arbejde med. Også fordi man virkelig kan se nogle synlige resultater, siger Allan Jakobsen. 14 mit fbe

15 Tekst Carsten Randers fbe-les05 FBE som naturforvalter Hvordan ser organisationerne på FBE som naturforvalter? tema Egon Østergaard, Næstformand, Dansk Ornitologisk Forening Hvilken værdi har Forsvarets terræner for din forening? Jeg kender især til Borris Skydeterræn, hvor jeg er kommet siden 70 erne. Men både Borris og mange af Forsvarets andre store arealer er blandt de mest fornemme naturområder i Danmark. De råder over naturtyper og arter, som man ikke finder andre steder. Måske er der endda arter, som vi ikke kender til. Derfor er Forsvarets forvaltning meget vigtig. Hvordan synes du, at FBE løfter sin opgave som naturforvalter? Der er ingen tvivl om, at fokus er øget efter den første runde af forvaltningsplaner. Opgaven er nogle steder løst på meget tilfredsstillende vis. Der har også været et behov for folk, der kunne rådgive Forsvaret om naturspørgsmål. Der er der sket meget de sidste ti år, hvor Forsvaret har fået nogle ressourcepersoner at trække på. Hvad kunne FBE gøre bedre? For at kunne gøre noget bedre, skal man vide, hvad man har. Derfor skal man opdatere sin viden om naturen på Forsvarets terræner. Her kunne man inddrage eksterne som os til at registrere biodiversiteten. Viden om en speciel plante i et hjørne af Borris Hede er baggrunden for at kunne sætte ind over for den. Og så skal man have viljen til at lave den rette forvaltning. Niels Søndergaard, Vildtforvaltningschef, Danmarks Jægerforbund Hvilken værdi har Forsvarets terræner for din forening? Det giver nogle muligheder for at samarbejde om nogle publikumsjagter, hvor man kan formidle jagt og seriøs naturforvaltning. Hvordan synes du, at FBE løfter sin opgave som naturforvalter? De løser opgaven yderst kompetent og inddragende. Hvis nogle forvaltningsplaner har skullet i høring, så har man inddraget interessenterne i det. Hvad kunne FBE gøre bedre? Umiddelbart ikke noget, men man skal sørge for fortsat at have en inddragende tilgang i forhold til eksterne interessenter som os. Michael Leth Jess, Vicedirektør, Danmarks Naturfredningsforening Hvilken værdi har Forsvarets terræner for din forening? De har kæmpestor værdi, fordi udviklingen i områderne blev sat i stå i 50 erne, og dermed er de gået fri af landbrugets udvikling. Det betyder også, at vi har startet en række fredningssager. Ikke for at beskytte områderne mod Forsvarets brug, men for at beskytte dem mod byudvikling. Hvordan synes du, at FBE løfter sin opgave som naturforvalter? Jeg kan ikke huske, at vi har haft nogen konflikter i den anledning. Generelt gør I det godt og skaber nogle vilkår for naturen, som man ikke ser andre steder. I har også været en god samarbejdspartner ved flere projekter. Mange af Forsvarets folk er interesserede i områderne, og ser på dem med grønne briller. Hvad kunne FBE gøre bedre? Nogle af stederne kunne man ønske sig en øget offentlig adgang, som kunne kombineres med Forsvarets aktiviteter. Men helt overordnet oplever vi først problemer, hvis Forsvaret vælger at sælge et område. Mads Ellegaard, Sektionsleder, Friluftsrådet Hvilken værdi har Forsvarets terræner for din forening? Vi har meget at takke Forsvaret for. Terrænerne har ofte ikke været udsat for sprøjtemidler, dræning med videre, så det betyder, at vi har nogle unikke naturområder. De var i mange år lukket land, men lovændringen i 2002 gjorde det nemmere at få adgang. De øgede adgangsmuligheder har åbnet for mange nye friluftsmuligheder for den almene befolkning og for Friluftsrådets mere end 90 medlemsorganisationer. Hvordan synes du, at FBE løfter sin opgave som naturforvalter? Overordnet gør FBE det godt. Vi har været ret glade for processen og udarbejdelsen af de 15-årige drifts- og plejeplaner. Vi har således kunne afgive høringssvar om både naturindhold i forhold til flora og fauna, friluftsliv og ikke mindst forvaltningen af offentlighedens adgang. En del af ønskerne er hel- digvis blevet fulgt, men der er da stadig plads til forbedring. Hvad kunne FBE gøre bedre? Langsigtede drifts- og plejeplaner er fint, men vi kunne tænke os, at friluftslivsdelen blev revideret hvert femte år, for behovene ændrer sig. Man skal huske på, at terrænerne er statens ejendom og dermed alle danskeres ejendom. Derfor skal det ikke være så udgiftstungt, når eksempelvis Dansk Landroverklub ønsker at køre på terrænerne. Det er selvfølgelig i orden at tage betaling for de reelle udgifter, så længe Forsvaret ikke tjener penge på det. FBE kunne også undersøge, om øgede muligheder for adgang har skabt problemer, for det tror jeg ikke. Det ville også være godt med bedre og mere positiv information om mulighederne for adgang, både på nettet og ude på terrænerne. Forsvaret kan være stolte af at kunne give store naturoplevelser. De bør give sig selv det skulderklap at fortælle befolkningen om det i højere grad. forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 15

16 tema FBE som naturforvalter Tekst og foto Carsten Randers fbe-les05 Uddannet til at lave naturperler Under uddannelsen som skov- og landskabsfagteknikere skabte en flok FBE-medarbejdere et flot rekreativt søområde i Borrislejren. Tilbage i 2002 afsluttede fire kasernearbejdere fra Borrislejren uddannelsen som skov- og landskabsfagteknikere. Sammen med endnu en FBE-medarbejder fra Karup fik de i deres praktiktid skabt et lækkert rekreativt område med sø, grillplads og stier i Borrislejren. I praktiktiden måtte medarbejderne ikke udføre de samme opgaver, som de ellers havde i lejren, og derfor søsatte man et storstilet søprojekt. - I gammel tid var der en sø på stedet, men den var fuldstændig groet til. Det er helt utroligt at se billeder fra før og så kigge på stedet nu, siger Jørgen Hansen fra bænken ved Søens Perle, som det flotte grillsted er døbt. Sammen med kollegerne Karsten Siggaard og Søren Vestergaard Jensen stiller han op for at fortælle om projektet. Stort ryddearbejde I første omgang fjernede de træer fra selve søen. Derefter skulle den graves ud, og der skulle tyndes ud i træerne rundt om søen. Samtidig blev der fældet træer, så der kunne laves stier fra både belægningsstuer og cafeteria ned til søen. - Derudover anlagde vi græs og lavede gangstier med træflis og lyssætning, fortæller Søren Vestergaard Jensen. For nogen af dem var selve eksamensprojektet grillpladsen, hvor borde og bænkesæt er lavet af træer fældet ved søen. Hele forskønnelsesprojektet fortsatte efterfølgende, og først i 2005 var man helt færdige. Jørgen Hansen (forrest), Søren Vestergaard Jensen og Karsten Siggaard kan beundre deres arbejde fra udsigtsplatformen. Udover disse tre arbejdede Lars Christian Larsen fra LSE Karup og Poul Erik Jensen også med projektet under deres uddannelse. - Det har været sjovt og godt at lave. Især fordi det er så synligt et resultat, og man ser det bliver brugt, siger Karsten Siggaard, der tegnede grillpladsen og en udsigtsplads på den anden side af søen. Det har været sjovt og godt at lave. Især fordi det er så synligt et resul tat, og man ser det bliver brugt Rigt dyreliv Det tog i sin tid omkring en uge at pumpe vand fra den nærliggende Skjern Å ud i søen, hvor der nu er et rigt dyreliv. Man ser en fisk springe i vandet, og helt nede ved bredden kan man tydeligt se en stor gedde. - Jeg troede ikke, at der ville komme liv i søen, men det kommer af sig selv. Der er både salamandere, gedder og aborrer. De kommer, når æggene hænger fast i fødderne på ænder eller blishøns fra en anden sø, forklarer Karsten Siggaard. Selv om de tre er tydeligt stolte af deres arbejde, er de også enige om, at søen nu efterhånden er ved at være lidt for tilgroet igen. - Men den har altså også stået urørt i otte år. Og nu har vi heldigvis selv fået en maskine, så vi kan rense den op, siger Jørgen Hansen. 16 mit fbe

17 FBE som naturforvalter tema Hvad mener du? Hvad mener du om, at Forsvaret i højere grad skal åbne sine områder for offentligheden? Kaj Albrechtsen, kasernearbejder terræn, Lokalstøtteelement Søgaard Det er fint nok, for vi har nogle naturskønne områder, som folk ikke har haft adgang til. Det har de så nu. Vi har dog nogle restriktioner på grund af vores havørne og traner. Eksempelvis bliver dele af Hostrup Sø og Store Søgaard Sø afspærret, så fuglene kan få ro for spejderne, når de hvert fjerde år afholder Blå Sommer her. Og der er generelt sejlforbud på søerne, undtagen hvis der gives tilladelse i forbindelse med øvelsesaktiviteter. Selv om vores område har været åbent for offentligheden i halvandet år, så ser jeg ikke mange mennesker. Det er mest ornitologer. Menigmand kommer der ikke. Måske fordi området er så svært tilgængeligt. Vi har ellers sat informationstavler og holdere med brochurer med kort og oplysninger om dyrelivet op. Benno W. Thomas, Leder Støttesektion, Lokalstøtteelement Høvelte Det er en politisk beslutning, som man ikke kan kæmpe imod. Jeg mener, at områderne skal lukkes op for offentligheden, men det skal styres. Åbner man helt op, så bliver mange naturværdier ødelagt. I 2000 ville Danmarks Naturfredningsforening have fredet området omkring Høvelte Kaserne. Jeg fik dem overbevist om, at de store natur- Heine S. Nielsen, Skydeofficer, Skydesikkerhed Borris Jeg synes allerede, at der er gjort meget for at give adgang, hvilket jeg hører meget positivt om. Folk er glade for at komme her, selv om de er nødt til at leve med de restriktioner, der er i et skydeterræn. værdier netop skyldtes Forsvarets tilstedeværelse gennem 100 år. Derfor blev det til en rammefredning, hvor Forsvaret fortsat kan udfolde sine aktiviteter, men hvis Forsvaret forlader øvelsesområdet, så vil det overgå til fredet status. Samtidig åbnede vi op for området med guidede ture, naturvandringer og temadage om eksempelvis sommerfugle, fugle, svampe eller planter i det hele taget. Temadagene har været tilløbsstykker, og jeg mener, at det er måden at gøre det på. Det handler både om at passe på naturværdierne, men det er også et militært øvelsesområde, hvor der ligger gammel ammunition, nogle gange mortérgranater helt fra 2. Verdenskrig. Det skal almindelige mennesker ikke have fingrene i. Når vi åbner terrænet, er vi nødt til at køre vejene efter for at se efter forsagere (ueksploderet ammunition red.). Det giver noget ekstraarbejde, og derfor gør vi det også kun, når der er skydefri i to eller flere dage. Det er typisk nok, for der er kun få besøgende, selv om vi annoncerer med det i de lokale aviser. Eksempelvis kan foreninger også få en guidet tur, selv om der skydes. Der vil dog altid være nogen, som ønsker mere adgang og ikke kan forstå, at der skal spørges om lov, men sådan må det altså være et sted som her. Asker Landsperg, Leder Støttesektion, Lokalstøtteelement Slagelse Det er både godt og skidt. Det er godt, fordi Forsvarets ansatte vel ikke skal være de eneste, som kan nyde godt af Forsvarets flotte naturområder. Det er skidt, da jeg kan se, at pub- likum har manglende respekt for retningslinjerne. Mange gør, som de har lyst og respekterer ikke de ordensregler, som står på oplysningstavlerne. Løsningen kunne være at arrangere guidede ture i et omfang, så behovet for at se områderne blev dækket. forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 17

18 Airshow med FBE-kasketten på På en varm sommerdag i en kulisse af larmende flyvemaskiner bevidnede Mit FBE, hvordan man servicerer op mod mennesker når man i bedste fald havde ventet Så mange tilskuere var der dukket op til Airshow 2010 søndag 6. juni på Flyvestation Skrydstrup, hvor FBE-medarbejderne havde nok at se til. Over middag får deres udsendte kæmpet sig gennem kødannelserne og frem til FBE-teltstanden på udstillingsområdet. Den fungerer som fremskudt desk, og første fremskudte mand er elektriker Renne Clausen fra Byggestøttecenter Sydjylland og Fyn, som byder velkommen i den nye bordeauxfarvede profilbeklædning med t-shirt og kasket. - Jeg prøver at reklamere lidt for FBE, men jeg fungerer lige så meget som guide for folk. Derudover har jeg vagt, hvis der skulle ske noget, siger Renne Clausen. Skrald hobes op Inde i teltet sidder Svend Aage Mejlhede, der er leder desk ved Lokalstøtteelement Skrydstrup. Han beretter om travlhed dagen før, mens de største udfordringer på dagen er at få tømt toiletter og skraldespande hurtigt nok. I et forsøg på at gøre indhug i skraldet kører ejendomsserviceteknikerne Carsten Møller og Michael Drejer rundt med en lille havetraktor med vogn og tømmer affaldssække. - Der er tryk på. Vi har været velforberedte, men med det store flow af mennesker, så kan der ikke undgå at blive flaskehalse, forklarer Michael Drejer. Gang i grillen Sidst på eftermiddagen er leder kantine Ole B. Olesen og kok Peter Hadberg i gang med at tænde op Ejendomsteknikerne Carsten Møller (tv.) og Michael Drejer forsøger at gøre indhug i affaldet. i et par velvoksne griller. Der skal mennesker til grillaften, når Airshowet er slut. Men det er bare rosinen i pølseenden, for fredag aften var 400 til hangarbal, lørdag var 500 til grillaften, Vi har været velforberedte, men med det store flow af mennesker, så kan der ikke undgå at blive flaskehalse der blev smurt madpakker til søndag og til middag var 350 VIP s (inklusive Dronning Margrethe og Prins Henrik) inviteret til sønderjysk Tekst og foto Carsten Randers fbe-les05 pølsebord. - Det har været en udfordring, men der har været tilfredse meldinger hele vejen rundt, siger Ole B. Olesen, før han viser ind i køkkenet, hvor både køkken- og rengøringspersonale har travlt med at få tilbehøret til aftenens arrangement gjort færdigt. Status Oppe på FBE-standen er folk så småt ved at puste lidt ud. Chefen for Lokalstøtteelement Skrydstrup, Karen Henriksen, gør status over indsatsen fra medarbejderne, som hun roser meget. Især fordi alle har været meget engagerede og har vist, at de virkelig kan løfte i flok. - Og så har du ikke engang set vores almindelige desk og de øvrige ti steder, hvor Lokalstøtteelement Skrydstrup er repræsenteret i dag. Blandt andet receptionscenteret og kørselstjenesten, som har kørt i pendulfart med opvisningsfolkene fra hoteller i nærheden. Men indsatsen er langt fra slut. Nu begynder oprydningen efter besøgende. 18 mit fbe

19 Rundtur i en spejderlejr Tekst og foto Carsten Randers fbe-les05 Skive Øvelsesterræn var i en uge centrum for spejdere fra 22 nationer. En spejderformand viste, hvad Forsvarets terræner også kan bruges til. Fra 24. juli-1. august kulminerede tre års samarbejde mellem KFUM-spejderne, Lokalstøtteelement Skive og Skive Kommune, da der blev afholdt korpslejr på Skive Kasernes Øvelsesterræn. For at kunne se frugten af alt arbejdet med at forberede terrænet, blev chefen for Lokalstøttecenter Midtjylland, John Brun Jensen, fungerende chef ved Lokalstøtteelement Skive, Carl Peter Nielsen, og Mit FBE s udsendte vist rundt i lejren af Søren Yde. Han er formand for Spejdersamrådet i Skive Kommune og var ansvarlig for opbygningen af lejrens infrastruktur. - Lige nu er vores familieplads med mennesker Danmarks største campingplads, og den fungerer Lige nu er vores familieplads med mennesker Danmarks største campingplads med både vand og el, fortæller Søren Yde. Det er Lokalstøtteelement Skive, der har trimmet vejene og ryddet og udlagt store græsarealer til både teltlejre, campingvogne og parkering, mens Skive Kommune har sørget for at lægge vand og el i jorden. Scene til lejrbål Fra en bakkeskrænt kan man se ned på en stor scene, hvorfra der bliver holdt lejrbål om aftenen med optrædener. Med bakker i en halvcirkel omkring er der plads til mennesker foran scenen. - Vi har gjort meget for, at dette sceneområde kunne lade sig gøre, og det var rigtigt set, forklarer Søren Yde. Eksempelvis har kommunen bygget en ekstra vej over en bæk, så de tonstunge sættevogne med scenegrej kunne komme frem uden at køre fast. Den vej får Forsvaret gavn af efterfølgende. Perfekt terræn Ud over de store lejre fantasifuldt opbygget med telte og rafter, kan Søren Yde blandt andet fremvise kirke, moské, rådhus, købmand, og desuden har depotbygningen Røde Lade fået nyt liv som biograf. Han roser terrænets stand, for der ligger faktisk intet affald. Selvfølgelig kan der ligge brugt ammunition i et øvelsesområde, men Forsvarets ammunitionsryddere har været ude at informere spejderne om, hvordan de forholder sig til fund af ueksploderet ammunition. Valget af øvelsesterrænet til lejren har samtidig været godt på grund af de mange levende hegn i området, som skærmer for vinden og giver en naturlig opdeling af lejren. Glade spejdere I bunden af lejren har Skive Kommune etableret en busholdeplads med plads til 18 busser. Igen er det et tiltag, som Forsvaret efterfølgende kan drage nytte af. Ellers har spejderne og kommunen forpligtiget sig til at bringe området tilbage i normal stand. Søren Yde viser John Brun Jensen (th.) og Carl Peter Nielsen (tv.), hvordan bakkerne omkring scenen bliver fyldt med mennesker. Rundturen er ved at være slut, og selv om det ifølge Carl Peter Nielsen har været hårdt arbejde for LSE Skives folk at gøre klar til lejren, så glemmer man det, når man ser en levende lejr med glade spejdere. forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 19

20 Samarbejde gav undervisningsmiljøpris Et frugtbart samarbejde mellem Lokalstøtteelement Bangsbo og Søværnets Sergent- og Grundskole resulterede i fornem pris. Tekst Frank Jeppesen fbe-chdda Foto Dansk Center for Undervisningsmiljø 17. maj vandt Søværnets Sergent- og Grundskole (SSG) Undervisningsministeriets Undervisningsmiljøpris 2010 i kategorien Voksen- og Videreuddannelser. Prisen blev overrakt af undervisningsminister Tina Nedergaard (V) ved en højtidelighed ved Dansk Center for Undervisningsmiljø i Randers. Overrækkelsen af prisen markerede et punktum på to års intensivt arbejde med at fusionere Søværnets Grundskole med Søværnets Sergentog Reserveofficersskole. Der har imidlertid ikke kun været tale om en fusion mellem to skoler, men også om et målrettet og meget frugtbart samarbejde mellem den nye SSG og Lokalstøtteelement Bangsbo (LSE BAG), som har været en uvurderlig samarbejdspartner igennem hele processen. LSE BAG har på en meget fin måde fået sin egen vision til at gå op i en højere enhed med kundens vision. Stolthed over skolen Det fælles arbejde med den nye skole har tydeligt vist, hvor vigtigt faciliteter, indkvartering, rengøring, kantine og grønne områder er for især det fysiske og det æstetiske uddannelsesmiljø. Ingen er vist i tvivl om betydningen af god mad og venlig service, men eksempelvis har det også vist sig meget afgørende for såvel læringsmiljøet som det sociale miljø, at respektive uddannelseshold indkvarteres samlet i de samme bygninger. Umiddelbart en lille ting som har stor betydning, og sådan er der mange eksempler på LSE BAG direkte indflydelse på det samlede undervisningsmiljø. Undersøgelser fra skolen viser, at 92 procent af de værnepligtige er stolte af deres skole. Ved overrækkelsen ses undervisningsminister Tina Nedergaard (V) med elevrepræsentanterne Anne Enkelund og Joachim Nielsen samt leder kantine ved LSE BAG Jette Sørensen og chefen for FBE Driftsafdeling Frank Jeppesen. Det gode samarbejde mellem skolen og LSE er blandt andet sikret gennem en tæt og konstruktiv dialog, hvor udfordringerne løses på lavest mulige niveau. Samlet set er der ingen tvivl om, at det gode relationsniveau og nærhedsprincip mellem SSG og LSE har haft meget stor betydning for opfyldelsen af den fælles vision om en god skole. Hvordan læses grafen? raværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken S tistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefravæ rsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Syge Fordeling af sygefravær i FBE raværsstatistikken Sygefraværsstatistikken 100 % Sygefraværsstatistikken S Sygefraværet er registreret som arbejds Sygefravæ dage tistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken % over en 12 måneders rsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken periode og indeholder Syge sygedage, der omfatter: raværsstatistikken Sygefraværsstatistikken 80 % Sygefraværsstatistikken S Faktisk sygdom tistikken Sygefraværsstatistikken 680 Sygefraværsstatistikken 680 Sygefravæ 70 % Tilskadekomst i tjeneste rsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Syge Sygdom i forbindelse raværsstatistikken Sygefraværsstatistikken 60 % Sygefraværsstatistikken med graviditet S 56 sygdom tistikken Sygefraværsstatistikken 50 % Sygefraværsstatistikken Indeholder ikke Sygefravæ afgået personel rsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Indeholder ikke vikarer og personel ansat Syge % raværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken på socialt kapitel S tistikken Sygefraværsstatistikken 30 % Sygefraværsstatistikken Sygefravæ Over 70 sygedage rsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Syge Mellem 31 og % raværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Mellem 6 og 30 S tistikken Sygefraværsstatistikken 10 % Sygefraværsstatistikken Mellem 1 og 5 Sygefravæ rsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken 0 sygedage Syge 0 % raværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Maj 2010 Juni 2010Sygefraværsstatistikken S tistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefravæ rsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Syge raværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken S Grafen viser udviklingen i FBE sygefravær i maj-juni måned 2010, registreret som arbejdsdage over en 12 måneders periode. Tallene i kolonnerne indikerer, hvor mange personer, der er i de enkelte kategorier. Y-aksen indikerer gruppernes størrelse i relation til FBE samlede bemanding. Således kan man f.eks. læse at over 25 % af FBE bemanding ikke har haft sygedage i det sidste år. Da særligt de øverste kategorier har mange sygedage, har det selvfølgelig stor betydning at nedbringe antallet af medarbejdere i disse. Her kan man denne gang se, at der i øverste kategori er et fald på fire personer fra den ene 12-måneders periode til den næste. Det ser måske ikke ud af meget, men de fire personer kan potentielt repræsentere næsten 900 sygedage i perioden. Inden for de seneste 12 måneder har FBE s medarbejdere haft et samlet sygefravær på dage. Dette svarer til 107 fuldtidsstillinger eller gennemsnitligt 12,7 sygedage for hver medarbejder om året. 20 mit fbe