Københavns Kommune. Regnbede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune. Regnbede"

Transkript

1 Københavns Kommune Regnbede December 2011

2 Københavns Kommune Regnbede December 2011 Ref.: Regnbede Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

3 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Krav fra myndigheder Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsninger for anvendelsen 7 3. ANLÆGSDELE 9 4. DIMENSIONERING DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER BILAG: EKSEMPLER PÅ PLANTER TIL REGNBEDE 19 Ref. Regnbede/ I

4

5 1. DATABLAD Et regnbed er et beplantet bed med plads til at regnvand kortvarigt kan opholde sig og sive ned i jorden. Regnvandet ledes ud i et udgravet område, hvor der er en god vækstjord og planter, der kan tåle såvel våde som tørre perioder. Herunder sand/grus der fremmer nedsivning og evt. en faskine for yderligere forsinkelse og nedsivning. Beplantningen anvender vandet, og regnbede skaber gode muligheder for smukke omgivelser og forbedrede livsvilkår for fugle og andre smådyr. Regnbede kan anvendes mange steder. Ved boliger, erhverv, forretningsområder mv. anlægges regnbede som en del af have- og gangarealer, og hvor regnvand fra tagflader og ofte fra gang- og parkeringsarealer løber direkte til regnbede. Desuden anvendes anlæg, hvor regnvand fra veje og parkeringsarealer ledes til regnbede fx opbygget i vejsiden, som afgrænsning mellem parkeringsbåse, og som adskillelse mellem rækker af parkeringer på P-pladser. Her sker tilledning af vandet oftest via lave kantsten eller via huller i kantsten. Her skal planterne kunne tåle vejsalt. Regnbede er således små grønne, rekreative oaser i såvel offentlige byrum som i private haver mv., som lokalt kan sikre afledning af meget store dele af regnvandet til beplantning, fordampning og til jorden. Ref Regnbede/ 1

6 Væsentligste egenskaber Drift og vedligehold Fordele Ulemper Økonomi Middel høj (med faskiner Reduktion af vandvolumen under anlægget) Reduktion af intens regn Middel Fjernelse af suspenderet stof Middel høj Fjernelse af kvælstof Lav Fjernelse af tungmetaller Middel Fjernelse af oliestoffer Middel høj Fjernelse af pesticider Middel høj Landskabelig værdi Høj Jordarealer og evt. overløb skal rengøres for affald Jordoverfladen skal rives op og løsnes Beplantning skal passes og beskæres Evt. vanding i meget tørre perioder i de første år Høj landskabelig og æstetisk værdi både i private haver og i offentlige byrum Regnbede er fleksible og kan i høj grad tilpasses de omgivende arealer Giver lokalt et bedre mikroklima med fordampning og lavere temperatur Stor reduktion i mængden af regnvand God rensning af regnvandet for stoffer Regnbede skal helst anlægges på flade arealer og kan kun vanskeligt anlægges, hvor terrænet har stort fald. Lave til middel anlægsomkostninger. Middel til høje driftsudgifter Selvforvaltning Innovation Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Afskæring Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Recipientkvalitet Samlet vurdering af regnbedes egenskaber som LAR-metode i forhold til afledning af regnvand til fælleskloak. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, er metoden vurderet at have samme egenskaber som den nuværende afledning af regnvand. 2 Ref Regnbede/

7 2. GENEREL BESKRIVELSE Regnbede dækker over mange forskellige oftest mindre anlæg, som består af et beplantet område, hvortil regnvandet løber direkte over terræn, i åbne render eller i rør. Det beplantede område er opbygget med en velegnet vækstjord og derunder sand/grus, som er egnet til nedsivning. Nederst eller ved siden af kan der være anlagt yderligere et areal velegnet til nedsivning og forsinkelse af regnvandet - fx i en faskine. Se metoden om faskiner. Overfladen i regnbede varierer. Planterne står oftest i en fri jordoverflade, men overfladen kan også være dækket af grus/mindre sten. Sten betyder umiddelbart en mindre vedligeholdelse, men ofte forsvinder sand og mindre stykker affald blot ned mellem stenene, hvorefter jordoverfladen under stenene kitter sammen og gradvis stopper for nedsivning. Et regnbed kan anlægges i et hjørne af haven, langs flisegange eller som et selvstændigt bed i plænen. På offentlige arealer kan de anlægges langs veje, i midterrabat og på P-arealer som markering mellem parkeringsbåse og langs kanten eller som større bede på områder mellem bygninger. På figur 2.1 er vist forskellige eksempler på opbygning af regnbede. 2.1 Opbygning og funktion Regnbede er ofte en lavning i forhold til det omgivende terræn, hvor nogle m 3 regnvand kan magasineres og forsinkes, før det siver ned i jorden. Regnbede kan anlægges, så der er plads til regnvand fra enten et mindre eller større areal med tage eller belægning. Beplantningen skal være egnet til såvel tørre som våde perioder, og planterne på de laveste områder af regnbedet skal kunne tåle at stå i vand i et par døgn. Planterne sikrer i forskelligt omfang optagelse og nedbrydning af stoffer i vandet. Valget af planter er afgørende for regnbedets visuelle udtryk. Regnbedet opbygges med vækstjord og jord egnet til nedsivning. Ved nedsivningen sker der yderligere optagelse og nedbrydning af stoffer fra vandet. Et vist lerindhold i jorden fremmer rensningen af fx tungmetaller, der bindes godt til ler. Ved vej- og P-arealer har regnbede, ud over den lave beplantning, ofte et eller flere større træer fordelt ud over arealet. Valget af træarter er vigtigt, da træernes rødder ikke må ødelægge den omkringliggende belægning. Træerne kan optage yderligere vandmængder og stoffer. Den lave beplantning under træerne skal her kunne tåle skygge. Ref Regnbede/ 3

8 Figur 2.1 Eksempler på opbygning af regnbede Hvor der er tale om større arealer, der tilfører regnvand, kan der med fordel etableres flere mindre regnbede i stedet for et stort regnbed. Fx placeret flere steder rundt om en bygning svarende til tagnedløbene eller fra et P-areals forskellige sektioner. De eventuelle små mængder olie i vandet fra P-arealer nedbrydes af sollyset og udgør ikke et problem for planterne. Hvis vandet ikke må nedsives, kan der anlægges en tæt membran under regnbedet, der så udelukkende fungerer som forsinkelse. Mindre regnbede kan også have forbindelse med hinanden fx via åbne render eller grøfter med beplantning og nedsivning. Se metodebeskrivelsen om Render og grøfter. 4 Ref Regnbede/

9 Afhængigt af forholdene kan anlægget forsynes med et overløb (hævet afløb), således at der ved større nedbør kan løbe vand til andre LAR-anlæg. Overløbet kan fx lede vand direkte til en faskine placeret under regnbedet eller i nærheden af bedet. På denne måde fremmes såvel nedsivning som forsinkelse. Faskinen kan opbygges af stenmaterialer eller af plastkassetter, jf. metodebeskrivelsen om faskiner. 2.2 Krav fra myndigheder Københavns Kommune Center for Miljø skal give tilladelse til nedsivning. Der må kun nedsives regnvand fra tage og fra arealer uden trafikbelastning eller andre ikke forurenede aktiviteter. Hvis der skal nedsives regnvand fra veje og parkeringspladser, skal vandet renses. Regnbede kan kobles med overløb til andre LAR-anlæg, men der gives ikke tilladelse til overløb til kloak. Det skyldes, at der kan ske opstuvning i kloakken, så spildevandet kan løbe baglæns ind i regnbedet og forurene det. Afkobling og tilslutning til afløbssystemet må kun udføres af en autoriseret kloakmester. Nedsivningsområder skal placeres mindst 2 meter fra bygninger uden beboelse eller kælder og mindst 5 meter fra bygninger med beboelse eller kælder. Desuden skal nedsivningsområder placeres mindst 2 meter fra skel til naboejendomme eller nabomatrikler, så vandet ikke kan genere disse. Regnbede skal placeres på arealer, der skråner væk fra nærliggende bygninger, så et evt. overløb ikke stuver op ved murværk og sokler. Overløb skal ske til andre LAR-anlæg eller til arealer, der kan tåle midlertidig oversvømmelse. Afstanden til det højeste grundvandspejl set over hele året skal være mindst 1 meter for at sikre, at vandet kan sive ned, og at der sker en vis rensning af vandet, inden det når grundvandet. 2.3 Renseeffekt Regnbede renser vandet ved at stofferne optages i planterne, bliver nedbrudt af mikroorganismer og af solens ultraviolette stråler, sedimenterer og binder sig til sedimentet i bassinet og vækstlaget samt bliver filtreret fra i vækstlaget og i underliggende jordlag. I tabel 2.1 er der givet en oversigt over, hvordan regnbede renser vandet for suspenderet stof, tungmetaller, oliestoffer og pesticider i forhold til de øvrige LARmetoder i kataloget. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Regnbede Middel - høj Middel Middel - høj Middel - høj Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet i regnbede Ref Regnbede/ 5

10 2.4 Landskab og beplantning Regnbede kan anlægges, så de fremstår meget forskellige. I private haver kan der anlægges regnbede med et højt plejeniveau og tilhørende stor variation i buske og stauder. På offentlige arealer kan der typisk ikke leveres samme plejeniveau, og her er buske og træer med beskedne plejebehov et bedre valg. Afhængig af mangfoldigheden i plantevalget (se bilag) kan regnbede fremme byens landskabelige værdi. De kan give karakter til et område og skabe læ, og på samme måde som grønne tage kan de i nogen grad være levested for insekter og dyr. Endvidere vil et regnbed give større fordampning og øge luftfugtigheden samt mindske temperaturen. Udover plantevalg, drift og vedligehold er jordbunden vigtig for bedets udseende. På sandede jorde, eller hvor der placeres et ekstra drænlag under vækstlaget, kan vækstforholdene blive forholdsvis tørre til trods for, at der tilføres vand ved regnvejr. Regnvandet kan dræne hurtigt væk, så bedet bliver mere tørt end naboarealer. På mere leret jord vil regnbedet kunne stå vandmættet i længere perioder og generelt være mere fugtigt end naboarealer. For at undgå erosion og ophobning af sediment i regnbedet under etableringsfasen er det vigtigt at vente med at lede regnvand til bedet, indtil vegetationen er godt etableret. Regnbede anlægges bedst i en lavning i fuld sol eller halvskygge, og i en vis afstand fra ældre træer, eftersom træer kan være sårbare over for såvel overgravning af rødder som kraftige skift i jordens vandindhold. Planterne i regnbedet skal kunne tåle vandmættede forhold og oversvømmelse i kortere perioder samt periodevis udtørring, med mindre der kan vandes. Der kan ikke gro egentlige vådbundsplanter som f.eks. kattehale, tagrør og åkander. I bilaget (afsnit 8) er der givet forslag til velegnede planter til et regnbed. I den del af et regnbed der ofte er våd, kan der fx plantes engblomme, kærranunkel, eng-forglemmigej, almindelig star, trævlekrone eller vandpileurt. Rododendron og andre surbundsplanter kan trives, hvis vækstlaget er af spagnum, og der er en god dræning nedenunder. I den del af et regnbed, der mest er tørt, kan der fx plantes almindelig gyldenris, blåklokke eller hvid okseøje. I regnbede i private haver kan der plantes mange forskellige arter, som blomstrer. Stedsegrønne planter bør indgå, for at give farve i bedet om vinteren. På offentlige arealer bør der plantes robuste arter, som er naturligt hjemmehørende i Danmark, da det giver en mindre vedligeholdelse og efterplantning. I et regnbed bør der plantes en blanding af urteagtige flereårige planter (stauder og græsser), buske, og hvis forholdene tillader, mindre træer. Planterne skal kunne tåle salt fra vejsaltning om vinteren (salt er først og fremmest et problem for stedsegrønne arter). Det er vigtigt at være opmærksom på, at rødder fra visse træer, 6 Ref Regnbede/

11 f.eks. pil og poppel, hurtigt kan tilstoppe rør og dræn. Disse arter kan derfor ikke anvendes, hvis der er et nedsivningsområde under eller i umiddelbar nærhed af regnbedet, da rødderne vil trænge ind i hulrummene og suge vand. Arter af kirsebær bør undgås, da de under våde forhold udskiller en gift, der dræber træet. Regnvand fra trafikerede arealer, tagpaptage, tage med bly- og kobberinddækninger samt zink- eller kobbertagrender, eller fra overflader, der behandles med alge- eller ukrudtsmidler, bør ikke bruges til vanding af grøntsager eller nedsives, med mindre det er renset. Før der træffes beslutning om plantevalg, bør en landskabsarkitekt eller specialister på planteskoler rådføres omkring de specifikke vilkår. Figur 2.2 viser et eksempel på et regnbed med træer. Figur 2.2 Eksempel på regnbed med træer 2.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.2 er regnbede vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke udførelsen eller driften. Faktor Påvirkning af anvendelse Grundvand Jordbundsforhold Grundvandet bør være mindst 1 meter under bunden af regnbedet for at vandet kan sive ned. Jorden skal have en nedsivningsevne, der er større end 1 x 10-6 m/s, for at vandet let kan sive væk. De fleste regnbede opbygges dog med et lag af sand og grus, hvorfra der sker Ref Regnbede/ 7

12 Pladsforhold/arealkrav større nedsivning. Regnbede er normalt små anlæg, der kan indpasses i området. Ved afvanding af store arealer skal der normalt anlægges flere regnbede, og det er da nødvendigt med en del areal til rådighed. Forurening i jorden Regnbede må ikke anlægges i forurenet jord, da der er risiko for at forureningen kan føres med vandet til grundvandet. Regnbede kan heller ikke anlægges, hvis der er mulighed for, at stærkt forurenet vejvand ledes til regnbedet. Tabel 2.2 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af render og grøfter 8 Ref Regnbede/

13 3. ANLÆGSDELE Der indgår følgende anlægsdele i et regnbed: Tilløb Fordybning i terrænet (forsinkelse) Vækstjord Beplantning Nedsivningsområdet Overløb Alle anlægsdele skal have dimensioner og størrelser svarende til de aktuelle vandmængder, der kan løbe til det aktuelle regnbed. Figur 3.1 viser en principskitse af, hvordan et regnbed kan opbygges. Figur 3.1 Principskitse af anlægsdele og opbygning af et regnbed Tilløb Hvis regnvandet løber hen over et græsareal, før det kommer til arealet med regnbedet, vil sand, blade mv. blive fanget i græsset. Tilløbet skal være passende fladt, så vandhastigheden er lille og ikke spuler huller eller på anden måde ødelægger jordoverfladen omkring planterne. Ved indløbet til et regnbed kan der være et mindre areal græs eller grus, hvor sand, blade mv. i vandet kan aflejres og fjernes, hvis dette ikke er sket undervejs til regnbedet. Ved større anlæg kan der være en decideret bundfældning ved indløbet. Herved undgås sedimenter overalt på jordoverfladen. Ref Regnbede/ 9

14 Ved større regnbede bruges flere tilløb for at gøre vandstrømningen mindst mulig de enkelte steder. Er regnbedet fx omkranset af en mindre jordvold eller vejkantsten kan der laves flere tilløb ved at sænke volden eller kantsten et antal steder. Vandet kan også komme til regnbede via åbne render, tætte rør eller drænrør fra tagnedløb. I givet fald lægges rørene ikke særlig dybt. Det betyder, at der ikke skal være tagnedløbsbrønde mellem tagnedløbet og regnbedet. Der skal tages hensyn til belastning fra evt. trafik hen over rørene. Fordybning i terrænet (forsinkelse) Oftest er der behov for at magasinere og/eller forsinke regnvandet før nedsivning, hvorfor regnbede udformes som en fordybning i terrænet. Volumen bør ikke være større, end at vandet siver ned i jorden i løbet af 2-3 døgn, og største vanddybde bør ikke være mere end cm. Med denne begrænsede opholdstid for vandet sikres normalt, at der ikke opstår gener fra myg. Har terrænet et mindre fald, kan regnbedet opbygges ved hjælp af en mindre jordvold, fx fra den opgravede jord til fordybningen. Har terrænet et større fald kan regnbedet evt. anlægges som terrasser. Sammentrykning af jorden rundt omkring regnbedet skal undgås. Skråninger fra det omgivende terræn til fordybningen med regnbedet bør ikke være stejlere end 3:1. Vækstjord Øverst vil der oftest være et muldlag på max cm. Et tykkere lag kan klumpe tæt sammen og nedsætte transporten af ilt i vækstjorden. Under muldlaget lægges en vækstjord på cm afhængig af plantevalg. Vækstjorden kan fx være muldjorden på stedet opblandet med sand efter behov. Der anbefales fx en blanding af % organisk materiale (kompostjord) og ca. 50 % grovkornet sand, samt gerne et lerindhold op til 10 %. Leret binder mange forureninger fra regnvandet og er dermed med til at rense vandet. Vækstjorden bør have en surhedsgrad (ph) på 5,5-6,5, da det fremmer den mikrobiologiske aktivitet i jorden og lerets evne til at binde forureninger. Planter Der kan anvendes mange forskellige planter til regnbede afhængig af de aktuelle forhold. Generelt skal planterne kunne vokse i kalkfattigt jord, da der ikke er kalk i regnvand, og kunne vokse med varierende vandstand. Specielt i midten af regnbedet skal planter kunne tåle at stå i vand i nogle døgn, hvor regnbedet er en lille dam. Hvis der er anlagt et nedsivningsområde under regnbedet skal planterne kunne tåle at tørre ud. 10 Ref Regnbede/

15 Ved anlæg med regnvand fra gangarealer, veje og parkeringsarealer skal planter kunne tåle salt fra evt. vintervedligeholdelse af belægninger. I afsnit 2.4 om landskab og beplantning samt i bilaget er der eksempler på planter, der er velegnede til regnbede. Nedsivningsområdet Under vækstjorden kan der være et decideret nedsivningsområde med sand, grus og større sten (faskine), eller en faskine bygget af regnvandskassetter. I dette tilfælde skal vælges planter, som kan tåle at tørre ud, idet vandet hurtigt forsvinder fra de øverste jordlag. Se om dimensionering af nedsivningsområdet neden for samt i metodebeskrivelsen Faskiner, hvor der blandt er krav til jordbundsforhold, stenmaterialer mv. Overløb Overløb er aktuelle for at sikre imod, at vand fra store regnskyl skader omgivelserne. Dette er især aktuelt, hvis mulighederne for at nedsive vandet er begrænsede. Overløb fra regnbede kan ledes til yderligere forsinkelse og nedsivning i en faskine / regnvandskassetter placeret væk fra regnbedet, eller til nedsivning over et større græsareal, hvis der er et sådant i nærheden. Se metodebeskrivelserne om Faskiner og Nedsivning på græsarealer. Overløbet udformes fx som en 315 mm sandfangsbrønd forsynet med en buet vejrist på toppen. Toppen af brønden, overløbet, placeres cm over bunden. På figur 3.2, 3.3 og 3.4 er vist forskellige eksempler på områder, hvor regnbede med fordel kan anlægges. Ref Regnbede/ 11

16 Figur 3.2 Regnvand fra fortove og stier strømmer af til regnbede med træer Figur 3.3 Regnvand fra et parkeringsareal strømmer af til regnbede, der er anlagt mellem parkeringsbåsene, i stedet for som normalt til nedløbsbrønde anlagt midt på parkeringsarealet 12 Ref Regnbede/

17 Figur 3.4 Regnvand fra tage og parkeringsarealer på en større matrikel ledes til flere små regnbede placeret rundt om på grunden, hvor de kan passes ind i området. Ref Regnbede/ 13

18 4. DIMENSIONERING Vandmængden, der kan ledes til et regnbed, bestemmes af to eller tre faktorer. Ud fra dette kan den muligt tilladte vandmængde til regnbede beregnes, hvis arealet af fordybningen kendes, eller omvendt kan behovet for areal beregnes til en kendt vandmængde. Der kan anvendes følgende beregninger baseret på erfaringer: 1. Forsinkelse i fordybning på terræn (m 3 ), som arealet af fordybningen gange en gennemsnitlig dybde af vand i fordybningen. Som tidligere beskrevet bør vanddybden ikke overstige cm. 2. Forsinkelse i jorden under fordybning og beplantning (m 3 ), som arealet af fordybningen gange dybden af vækstjorden ned til et evt. nedsivningslag gange jordens hulrumsprocent, fx 0,1. 3. Forsinkelse i et evt. nedsivningsområde (m 3 ), som arealet af fordybningen gange nedsivningsområdets dybde gange nedsivningsområdet hulrumsprocent, fx 0,25. Ud fra disse beregninger kan også fastsættes det nødvendige volumen af et nedsivningsareal og/eller en tilknyttet faskine. Se metodebeskrivelsen om Faskiner. Eksempel I metodebeskrivelsen om Nedsivning på græsarealer viste eksemplet på den hydrauliske dimensionering, at 4,2 l/s ledes videre til et regnbed. Dimensioneres for en 10 minutters regn vil det sige 4,2 l/sek x 600 sek = liter (ca. 2,5 m 3 ). For enden af plænen anlægges et regnbed med en fordybning på ca. 12 m 2, da der så kommer en maksimal vanddybde på ca. 20 cm. Anlægges fordybningen med en blanding af sand og jord med en nedsivningsevne på 10-4 m/s (K), vil vandet hurtigt sive ned i løbet af ca. 35 minutter (2,5 m 3 / 12 m 2 x 10-4 m/s). Dette kræver dog, at laget af sand og jord har en tykkelse på ca. 2,1 meter, da selve den fine sand på stedet ikke kan følge med i nedsivningen, da 2,5 m 3 / 0,1 x 12 m 2 = 2,1 m. Der regnes med, at al vandet en kort tid skal være i blandingen af sand og jord, og jordens hulrumsprocent som 0,1 (jf. ovenfor). Der er imidlertid af hensyn til planter ingen grund til så tykt et vækstlag. Ønskes der en hurtig nedsivning kan i stedet nederst lægges et ca. 75 cm stenlag (stenstørrelsen vil typisk være 32/64 mm eller større, og en hulrumsprocent på 0,25), og nøjes med et 20 cm lag af sand og jord. Der udlægges geotekstil / filterdug hen over stenene, så sandet/jorden ikke trænger ned og fylder hulrummene mellem stenene. Se mere i metodebeskrivelsen om Faskiner. 14 Ref Regnbede/

19 Her ser regnestykket således ud, så der er plads til de 2,5 m 3 vand: Sand og jord: 0,1 x 0,2 m x 12 m 2 = 0,24 m 3 Stenlag: 0,25 x 0,75 m x 12 m 2 = 2,25 m 3 Stenlaget under regnbedet regnes som en rund faskine med volumen 2,25 m 3 og udsivning gennem højden 0,75 m. Diameteren vil med arealet 12 m 2 være ca. 2 meter. Tømningstiden fra faskinen ud i jorden vil være ca. 0,25 / (10-5 m/s (1/0,75 + 2/2)) sek. = ca. 3 timer. Se formler i metodebeskrivelsen om Faskiner. Ref Regnbede/ 15

20 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD Regnbede er enkle at vedligeholde og kan klares af haveejeren eller et gartnerfirma. For at undgå at regnbedet mudrer til, er det vigtigt at regnvandet først ledes til, når planterne er plantet. Det er vigtigt med omhyggelig pleje, indtil der er opnået et godt plantedække. Herefter begrænser driften sig til vedligeholdelse af selve anlægget, pleje af planter og tilførsel af kompost, der er med til at bevare regnbedets evne til at nedsive vand. I tabel 5.1 er vist en oversigt over drift og vedligehold af regnbede. Jævnligt Aktivitet Fjerne affald og blade fra regnbedet og evt. overløb. På offentlige arealer er det en god ide med en affaldsbeholder i nærheden, så der smides mindre i bedet. Fjerne ukrudt og løsne jordoverfladen med et hakkejern eller en kultivator, så vandet kan sive ned til planternes rødder og ikke løber væk fra arealet Tilfør et tyndt lag kompost (½ - 1 cm) Syge planter behandles eller fjernes, døde planter fjernes og erstattes med friske Hyppighed Månedligt og efter meget store regnskyl 2-3 gange i vækstsæsonen Forår (1 gang årligt) Et par gange årligt (forår, efterår) Trimme og beskære beplantning Hvert forår Efter behov Vande beplantning i meget tørre perioder. Ofte mens planterne gror til de første 1-2 år. Evt. gøde planterne Årligt Inspicere evt. faskine Årligt Tabel 5.1 Drift og vedligehold af regnbede Et fornuftigt valg af planter og en omhyggelig pleje i de første 1-2 år, herunder tilførsel af kompost, bør overflødiggøre gødskning med handelsgødninger og brug af sprøjtemidler. Stående vand bør ikke være synligt i bassinet mere end 72 timer efter et regnvejr. Hvis dette er tilfældet, skal bedets afvanding forbedres, enten ved tilkobling af (ekstra) faskiner eller ved afledning til kloak. Hvis der er synlig erosion af jorden i bassinet, på volde eller skrænter, må årsagen findes og problemet løses. Jævnlig fejning af parkeringsarealer, veje og stier fjerner store dele af forureningen, så det ikke løber med vandet til regnbedet. Gadefejning som rensning ved kilden anbefales i udlandet i stedet for anlæg til rensning. 16 Ref Regnbede/

21 6. ØKONOMI Tabel 6.1 viser overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele anlæggets levetid. Alle priser er angivet i prisniveau 2011 og er ekskl. moms. Udgifterne er beregnet for 3 forskellige tagarealer: Parcelhus med tagareal på 140 m 2 Etageejendom med tagareal på m 2 Kontorbygning med tagareal på m 2 Til drift og vedligehold er der regnet med en timepris på 325 kr., og der er i alle priser regnet med, at etablering, drift og vedligehold foretages af eksterne folk. Drift og vedligehold kan dog også foretages af ejeren selv eller ansat personale, så driftsudgifterne minimeres. For især de mindre anlæg til parcelhuse kan ejeren selv anlægge regnbedet. Afkobling af eksisterende tagnedløb fra kloaksystemet skal dog stadig foretages af en autoriseret kloakmester. Parcelhus Etageejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år Tabel 6.1 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til regnbede (prisniveau 2011) Hvis regnvandet afkobles fuldstændigt fra kloaksystemet, er der mulighed for at søge Københavns Energi om tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget. Der er ikke indregnet tilbagebetaling af tilslutningsbidraget i de økonomiske overslag. Ref Regnbede/ 17

22 7. REFERENCER William F. Hunt and Nancy White: Urban Waterways - Designing Rain Gardens, NORTH CAROLINA COOPERATIVE EXTENSION SERVICE) Personlig kommunikation Jane Schul Jane Schul 2007: Hvilken plante hvor, Politikens Forlagshus, København. MassVolume 2, Chapter 2: Structural BMP- Specifications for the Massachusetts Stormwater Handbook ) Maintaining Stormwater Systems - A Guidebook for Private Owners and Operators in Northern Virginia: Nedsivning af regnvand dimensionering, Spildevandskomiteens skrift 25, 1994 (SVK 25) Figurer, skitser og grundlag for skitser er venligst stillet til rådighed af Erling Holm ApS, inkl. fotos med. 18 Ref Regnbede/

23 8. BILAG: EKSEMPLER PÅ PLANTER TIL REGNBEDE Latinsk navn Dansk Lysforhold Blom- Farve Størrelse navn string Cm Privat have Iris pseudoacorus gul iris sol forsommer gul 70 Iris sibirica Sibirisk iris Sol halvskygge forsommer blå 100 Lythrum salicaria Blush Lysimachia ciliala Fire Cracker Filipendula palmata Nana / Alba Myosotis palustris kattehale fredløs mjødurt sol, halvskygge engforglemmigej Sol halvskygge sol, halvskygge sol, halvskygge, skygge sommer rosa 70 sommer gul blomst/ mørke blade 60 sommer rosa 30 forsommer til eftersommer blå 30 Carex riparai star (græs) sol 100 Deschampsia cespitosa Ligularia hybrid Weihenstephan Lychnis flos-cuculi Cornus sanguinea Winter Beauty / Midwinter Fire mosebunke (græs) nøkketunge sol, halvskygge trævlekrone rød kornel sol, halvskygge, skygge forsommer, sommer violet sommer gul 180 sol forsommer rosa 30 sol, halvskygge Ribes nigrum solbær sol, halvskygge forsommer hvid 150 x 150 forsommer grøn 150 x 150 Aronia melanocarpa surbær sol, halvskygge, skygge Viburnum opulus Roseum Vaccinium corymbosum snebolle amerikansk blåbær sol, halvskygge, skygge sol, halvskygge hvid 150 x 150 forsommer hvid 250 x 300 forsommer hvid 150 x 100 Offentlige arealer (store planter) Aronia melanocarpa surbær sol, halvskygge, skygge hvid 150 x 150 Ref Regnbede/ 19

24 Latinsk navn Dansk navn Lysforhold Blomstring Farve Størrelse Cm Cornus spp. kornel alle sorter Viburnum opulus kvalkved sol, halvskygge, forsommer hvid 300 x 300 skygge Hippophaë rhamnoides havtorn sol forår orange 250 x 200 Sambucus nigra Hyld sol, halvskygge, sommer hvid 400 x 500 skygge Prunus padus Hæg sol, halvskygge, forsommer hvid 600 x 500 skygge Alnus cordata El sol, halvskygge forår Alnus glutinosa El sol, halvskygge, skygge Acer negundo askbladet sol, løn halvskygge Lythrum salicaria kattehale sol, halvskygge Lysimachia ciliata sol, halvskygge fredløs Filipendula ulmaria mjødurt sol, halvskygge Eupatorium fistulosum ge sol,halvskyg hjortetrøst Glyceria maxima sødgræs sol, halvskygge forår forår gul 1200 x1000 sommer blårød, violet 90 sommer gul sommer hvid 150 hvid 100 forsommer gul Ref Regnbede/

Aarhus Kommune. Regnbede. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Regnbede. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Regnbede Oktober 2011 Ref. Regnbede Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav fra myndigheder 6 2.3

Læs mere

Regnbede. LAR metodekatalog

Regnbede. LAR metodekatalog Regnbede LAR metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 7 2.3 RENSEEFFEKT... 7 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Plantevalg til regnhaver Av forskere ved Skov & Landskab Marina Bergen Jensen og Antje Backhaus

Plantevalg til regnhaver Av forskere ved Skov & Landskab Marina Bergen Jensen og Antje Backhaus Plantevalg til regnhaver Av forskere ved Skov & Landskab Marina Bergen Jensen og Antje Backhaus Fremtoningen af et regnvandsbed kan være meget varieret. I en privathave er regnvandsbede med højt plejeniveau

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer Aarhus Kommune Nedsivning på græsarealer Oktober 2011 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov

Læs mere

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen I N S P I R AT I O N S K ATA L O G T I L R E G N VA N

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Niels LützenLandskabsarkitekter MDL PLR Vimmelskaftet 42 A 1162 Kbh. KT: 33 11 66 73 M: 21 69 12 73 Lokal Afledning af Regnvand, forkortet LAR består

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Regnvand i haven. Inspiration til løsninger

Regnvand i haven. Inspiration til løsninger Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet

Læs mere

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6

Læs mere

Københavns Kommune. Regnbede

Københavns Kommune. Regnbede Københavns Kommune Regnbede Juni 2009 Københavns Kommune Regnbede Juni 2009 Ref Regnbede Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

til ha ndtering af regnvand i haven

til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...

Læs mere

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER. for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Københavns Kommune. Drosling af afløb

Københavns Kommune. Drosling af afløb Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Københavns Kommune. Sandfang

Københavns Kommune. Sandfang Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut

Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne

Læs mere

Nedsivningsbrønde. LAR-metodekatalog

Nedsivningsbrønde. LAR-metodekatalog Nedsivningsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 DATABLAD... 3 2 GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Opstuvning på terræn Oktober 2011 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Ref.: Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab

Læs mere

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Olieudskillere Oktober 2011 Ref. Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog Introduktion til LAR-metodekatalog LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 LAR I AALBORG KOMMUNE... 3 1.2 LAR-METODER, FORSINKELSESMETODER OG RENSEMETODER... 4 1.3 OPBYGNING AF LAR-KATALOG...

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 1 Indholdsfortegnelse LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 HVAD ER LAR?... 1 HVORFOR SKAL VI NEDSIVE REGNVAND?... 1 HVAD KOSTER DET AT NEDSIVE REGNVAND?... 1 FORURENING AF REGNVAND... 2 Forureningerne

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner December 2011 Københavns Kommune Faskiner December 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek Dit regnvand www.havenatur.dk Carry Roorda Landskabs og Havearkitekt Tag vandet i opløbet, pø læg et gø grønt tag Fordampning Foto: Kjeld Larsen og Søn GAB Photo: Friderich Strauss Zinco tag Peter Malmmos

Læs mere

Ny kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018

Ny kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)

Læs mere

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Københavns Kommune. Render og grøfter

Københavns Kommune. Render og grøfter Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009 Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009 Ref Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere