Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet"

Transkript

1 Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet

2 Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag betyder, at frafaldet er stort på hf... 8 Pointe 3: Fagligt svage elever vælger sprog, de stærke vælger naturvidenskab og matematik...1 Pointe 4: Elever med høje grundskolekarakterer får også højt eksamensresultatet...11 Pointe 5: Væksten i tilgangen til gymnasiale uddannelser ses også blandt gymnasiefremmede elever...12 Pointe 6: elever kommer med et fagligt lavere niveau fra grundskolen...14 Pointe 7: Andelen af gymnasiefremmede udgør en større andel på hf og hhx...17 Pointe 8: Elever fra gymnasiefremmede hjem opnår dårligere uddannelsesresultater...18 Bilag: Betydning af elevernes sociale baggrund 2

3 Boks 1: Formål, definitioner og begreber Denne analyse afdækker betydningen af elevsammensætningen og elevernes faglige præstationer, herunder om der er en sammenhæng mellem elevernes sociale baggrund og frafaldet på 1. år af de gymnasiale uddannelser, samt om denne sammenhæng ændres over tid. Analysepopulation Der anvendes to forskellige populationer af unge i analysen: 1. De unge, der tilgår en gymnasial uddannelse i perioden fra De unge, der fuldfører den gymnasiale uddannelse i perioden fra Elevernes sociale baggrund opgøres både ved forældrenes højeste fuldførte uddannelse og elevernes grundskolekarakterer. Denne inddragelse af to variable for social baggrund styrker analysens muligheder for at belyse udviklingen hen over skift i karakterskala i grundskolen (fra og med 28). Ved alene at se på studenterårgangene fra 28 og frem undgås problemstilling omkring ændring af karakterskalaen for gymnasiekaraktererne. Definition af gymnasiefremmede Elever fra gymnasiefremmede hjem defineres som elever, hvis forældre enten har grundskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Indplacering efter grundskolekarakterer På grund af skift fra 13-skala til 7-trinsskala indplaceres eleverne efter deres grundskolegennemsnit i kvartiler. I flere af figurerne er eleverne indplaceret efter gennemsnit af folkeskolens afgangsprøver (FSA) i de bundne prøver (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) i 9. klasse. Det bemærkes, at karaktererne kun er indsamlet siden 22, hvorfor der er relativt mange elever med uoplyste karakterer fra grundskolen på hf, da hf især tiltrækker de ældre elever. Det er angivet, såfremt elever med uoplyste karakterer ikke er medtaget i opgørelserne. I var gennemsnittet for elevernes afgangsprøver på de fire kvartiler: 1. kvartil: Under 4,6 2. kvartil: 4,6-6,6 3. kvartil: 6,6-8,6 4. kvartil: Over 8,6 Indplacering efter valg af fag/fagkombinationer Studenterne er indplaceret efter om de har et fag/fagkombination på minimum det angivne niveau på deres studenterbevis. Bemærk dog, at for hf og hhx-studenter, hvor det er angivet, at de har matematik på C-niveau, da er det ikke et minimums-niveau, men det niveau studenten har haft matematik på. Faggrupperne er ikke gensidigt udelukkende, dvs. en student kan godt indgå både i gruppen af studenter med fx samfundsfag på A-niveau og musik på A-niveau. På stx er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Mat A + Fysik B + Kemi B/Biotek. A: Matematik på A-niveau, fysik på mindst B-niveau og enten kemi på mindst B-niveau eller bioteknologi på A-niveau. - Mat A + Fysik B/Kemi B: Matematik på A-niveau og enten fysik eller kemi på mindst B-niveau. - Samfundsfag A: Samfundsfag på A-niveau - Biologi A: Biologi på A-niveau - Musik A: Musik på A-niveau - Mindst to sprog A: Mindst to sprog på A-niveau På hf er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Mat B/Fysik A/Kemi A/Biologi A: Matematik på mindst B-niveau eller fysik, kemi eller biologi på A-niveau. - Samfundsfag B + Mat C: Samfundsfag på mindst B-niveau og matematik på C-niveau - Mindst et sprog A + Mat C: Mindst et sprog på A-niveau og matematik på C-niveau - Idræt B + Mat C: Idræt på B-niveau og matematik på C-niveau Eleverne er grupperet i kvartiler, som er opdelt således: 1. kvartil, -25 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de laveste karakterer i grundskolens 9. klasse. 2. kvartil, 25-5 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de næstlaveste karakterer i grundskolens 9. klasse. 3 kvartil, 5-75 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de næsthøjeste karakterer i grundskolens 9. klasse. 4. kvartil, 75-1 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de højeste karakterer i grundskolens 9. klasse. På hhx er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Mat mindst B: Matematik på mindst B-niveau - Mindst to sprog A + Mat C: Mindst to sprog på A-niveau og matematik på C-niveau - På htx er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Matematik A: Matematik på A-niveau - Matematik B: Matematik på B-niveau Test af analyseresultater Der er ved relevante resultater gennemført regressionsanalyser for at sikre, at resultaterne er signifikante ved korrektion for baggrundsforhold. Det er nævnt i teksten, hvor resultaterne er testet for baggrundsvariable. Betydning af elevernes sociale baggrund 3

4 Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf Andelen af fagligt svage elever fra grundskolen, der starter på en gymnasial uddannelse, er steget fra 1 pct. til 14 pct. i perioden 28-. På hf har andelen af fagligt svage elever været stigende fra 32 pct. af tilgangen i 28 til 43 pct. i. Hf er den af de gymnasiale uddannelser, som løfter flest fagligt svage elever igennem en gymnasial uddannelse. Samlet set har der været en svag stigning i andelen af nye gymnasieelever, som var blandt de fagligt svageste 25 pct. i grundskolen, jf. figur 1. Denne svage stigning dækker dog over stor variation mellem de gymnasiale uddannelser Andelen på hf er steget fra 32 pct. til 43 pct. i perioden 28-, mens den på stx kun er steget fra 5 pct. til 7 pct. i samme periode. Hf løfter ikke bare den største andel, men også det største antal fagligt svage elever gennem en gymnasial uddannelse, jf. figur 2. Figur 1: ratatem quam Andel af tilgangen med et karaktergennemsnit i de bundne prøver fra grundskolen, der lå blandt de laveste 25 pct. af 9. klasses årgangen i afgangsåret, tilgangsår Htx Hhx Hf Under 5 5,-6,99 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Anm.: Elever med et uoplyst karaktergennemsnit er ikke medtaget. For hf-uddannelsen gælder dette pct. af tilgangen. Betydning af elevernes sociale baggrund 4

5 Figur 2: ratatem quam Antal studenter med et karaktergennemsnit i de bundne prøver fra grundskolen, der lå blandt de laveste 25 pct. af 9. klasses årgangen i afgangsåret, tilgangsår Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 5,-6,99 7,-8,99 9, og over En uddybning af disse tendenser viser, at det ikke kun er antallet af de 25 pct. fagligt svageste i grundskolen (-25 %), som er steget markant på hf, jf. figur 4. Også antallet af tilgangselever fra den næstnederste kvartil for karaktergennemsnit i grundskolen (25 %-5 %) er steget ganske betragteligt på hf, mens antallet fra de to kvartiler for de højeste karaktergennemsnit i grundskolen er forblevet konstant. På de treårige gymnasiale uddannelser har den stigende tilgang ikke på samme måde ændret elevgrundlaget markant, jf. figur 3, figur 5 og figur 6. Figur 3-figur 6: Antal elever tilgået en gymnasial uddannelse fordelt på gymnasial uddannelse og kvartil for karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse, tilgangsår 28- Figur 3: Figur 5: Hhx Figur 4: Hf Figur 6: Htx Betydning af elevernes sociale baggrund 5

6 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag betyder, at frafaldet er stort på hf Frafaldsprocenten inden for første år er markant højere på hf end på de øvrige gymnasiale uddannelser. Dette skyldes i høj grad, at hf-uddannelsen har et fagligt svagere elevgrundlag end de øvrige uddannelser. Således har særligt elevernes grundskolekarakterer stor betydning for frafaldet, men også forældrenes uddannelsesbaggrund har betydning. Frafaldsprocenten inden for første år af uddannelsen er generelt højere på hf end på de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. figur 7. Dertil kommer, at frafaldsprocenten på hf har været stigende fra 21 til 212. Blandt de ældre elever (19 år eller derover) er billedet dog væsentligt anderledes; her er frafaldsprocenten inden for første år højest på stx, jf. figur 8. I 212 var der dog kun knap 6 elever på stx i denne aldersgruppe mod godt 4.2 på hf. Figur 7: ratatem quam Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, tilgangsår ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Betydning af elevernes sociale baggrund 6

7 Figur 8: ratatem quam Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, 19 år eller derover, tilgangsår ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Elevernes faglige niveau fra grundskolen har tilsyneladende stor betydning for frafaldet, jf. figur 9. Af figuren ses ligeledes, at frafaldet er nogenlunde konstant over tid for alle fire grupper af elever med forskelligt fagligt niveau fra grundskolen. Afstanden mellem gruppernes frafaldsprocenter forbliver således stabil over tid. Den stabile udvikling gør sig dog ikke gældende for alle fire uddannelser, jf. figur 1-figur 13. Frafaldsprocenten er højest blandt elever, hvis karaktergennemsnit fra grundskolen var blandt de laveste 25 procent af 9. klasseårgangen. Denne tendens ses på alle fire gymnasiale uddannelse, og på alle fire uddannelser er frafaldsprocenten for de 25 pct. fagligt svageste nogenlunde ens på omkring 2 pct., jf. figur 1-figur 13. Omvendt er frafaldsprocenten for de fagligt stærkeste elever væsentligt højere på hf end på de treårige uddannelser. Det bemærkes hertil, at det stigende frafald, der de sidste par år ses på hf genfindes i alle elevgrupper uanset faglig baggrund. jf. figur 11. ratatem quam Figur 9: Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år, fordelt på kvartil for karak-tergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse og tilgangsår, ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Betydning af elevernes sociale baggrund 7

8 Figur 1-figur 13: Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år fordelt på gymnasial uddannelse, kvartil for karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse og tilgangsår, Figur 1: Figur 5: 12: Hhx Hhx Figur 11: Hf Figur 13: Htx Forældrenes uddannelse har også betydning for frafaldet inden for første år på uddannelsen, således at elever fra gymnasiefremmede hjem har et større frafald end elever af forældre med en gymnasial baggrund, jf. figur 14. Figur 14: ratatem quam Andel af tilgangen, der er frafaldet en gymnasial uddannelse inden for første år, fordelt på forældrenes uddannelsesbaggrund og tilgangsår, % % % % % % % 5. 2% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Betydning af elevernes sociale baggrund 8

9 Det tyder således på, at både grundskolekarakterer og forældrebaggrund har betydning for frafaldet. Der er dog stor korrelation mellem grundskolekarakterer og forældrebaggrund. Ved korrektion for disse forhold samt for øvrige baggrundsparametre, såsom køn, alder og herkomst, fastholdes konklusionen om, at grundskolekaraktererne og forældreuddannelse begge har signifikant betydning for fuldførelse af den gymnasiale uddannelse, jf. bilag. Betydningen af grundskolekaraktererne er dog markant større end betydningen af forældrenes uddannelse, jf. figur 15. Det ses ved, at forskellige grundskolekaraktergruppers sandsynlighed for at fuldføre varierer med to til seks procentpoint afhængig af om elevens baggrund er gymnasiefremmed eller ej. Derimod varierer fuldførelsen for de gymnasiefremmede med op til 22 procentpoint afhængig af grundskolekarakter, mens den varierer med op til 26 procentpoint for de ikke-gymnasiefremmede. Ud over fagligt niveau fra grundskolen og forældreuddannelse har også elevernes køn og herkomst betydning for frafaldet. Således er drenge mere tilbøjelige til at falde fra end piger, ligesom elever af udenlandsk herkomst er mere tilbøjelige til at frafalde end elever af dansk herkomst, jf. bilag. Figur 15: ratatem quam Den beregnede sandsynlighed for fuldførelse af den gymnasiale uddannelse med variation over fagligt niveau fra grundskolen og forældreuddannelse % % % % % % % 5. 2% 93% 91% 87% 8 84% 7 71% 6 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Anm.: Estimaterne i modellen er ikke linerære og effekterne afhænger af referencepersonen. Sandsynlighederne i tabellen er derfor ikke et gennemsnitligt billede, men et eksempel med en bestemt referenceperson, hvor forældreuddannelse og grundskolekarakterpercentil varieres. Referencepersonen er en kvinde på 17 år af dansk herkomst, som startede på en STX uddannelse i 21, hvor andelen af gymnasiefremmede på institutionen var under 45 procent og andelen af elever med udenlandsk herkomst var under fem procent.. Betydning af elevernes sociale baggrund 9

10 Pointe 3: Fagligt svage elever vælger sprog, de stærke vælger naturvidenskab og matematik På alle fire gymnasiale uddannelser gælder, at fagligt stærke elever i højere grad end fagligt svage elever vælger naturvidenskabelige fag og matematik på højt niveau. Fagligt svage elever vælgere i højere grad end stærke elever sprogfag. For alle fire gymnasiale uddannelser ses en sammenhæng mellem fagligt niveau i grundskolen og valg af fag på den gymnasiale uddannelse. På stx ses forskellen ved, at de fagligt stærke elever i højere grad end de svage elever vælger kombinationen matematik A-niveau og både fysik og kemi mindst B-niveau, jf. figur 16. Omvendt vælger en større andel af de fagligt svage elever sprogfag på højt niveau. Lignende tendenser ses på hhx og htx, hvor andelen med matematik B- henholdsvis A-niveau er væsentligt større blandt fagligt stærke elever, jf. figur 18 og 19. På hf ses lignende tendenser, således at de fagligt stærke elever i langt højere grad vælger enten matematik eller naturvidenskabelige fag på A- eller B-niveau, jf. figur 17. De fagligt svage elever vælger oftere samfundsfag eller idræt på B-niveau. Figur 16-figur 19: Studenter 211- fordelt efter gymnasial uddannelse, fagvalg og kvartil for karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse Figur 16: % 1% 1% 1% 7% 9% 9% 9% 46% 44% 3 31% 13% 12% 6% 11% 12% 37% 33% 8% 18% 2 33% 7% 11% Mat A+Fysik B+Kemi B/Biotek A Mat A+Fysik B/Kemi B Biologi A Samfundsfag A Mindst to sprog A Musik A Uden gruppe 32% Figur 17: Hf % 7% 1% 18% 1% 1% 1% 17% 9% 9% 16% 9% 1 8% 8 16% % 37% 46% 44% 14% 8 11% 6% 9% 6 33% 16% 6 21% 2 31% 33% % 7% 4 11% 51% 13% 12% 42% 34% 8% 28% 6% 32% 11% 12% 18% MatA+FysikB+KemiB/BiotekA B/Fysik A/Kemi A/Biologi MatA+FysikB/KemiB A Samfundsfag B+Mat Biologi AC Samfundsfag Mindst ét sprog A A+MatC Mindst to sprog IdrætB+MatC A Musik A Uden gruppe Figur 18: Hhx 14 4% 1 17% 13% 9% 1 37% 4 43% 8 46% 6 89% 4 77% 68% 59% Figur 19: Htx % 26% 34% 42% 86% 74% 66% 58% Mat mindst B Mindst to sprog A + Mat C Uden gruppe Matematik A Matematik B Anm.: De opstillede faggrupper er ikke udelukkende, hvorfor en student kan optræde i mere end én kategori. Kategorien Uden gruppe indeholder de studenter, som ikke falder i minimum en af de valgte faggrupper. Betydning af elevernes sociale baggrund 1

11 Pointe 4: Elever med lave grundskolekarakterer får også lavt eksamensresultatet Hovedparten af elever med en faglig svag baggrund fra grundskolen opnår et eksamensresultat under 5 ved studentereksamen. Hovedparten af eleverne med et karaktergennemsnit blandt de laveste 25 pct. af 9. klasseårgangen opnår et eksamensresultat under 5 ved studentereksamen, jf. figur 2. Figur 2: ratatem quam Andel fagligt svage studenter med et eksamensresultat under 5, fordelt på gymnasiale uddannelse ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Under 5 Hhx Htx Studenterårgang 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Note 1: Fagligt svage i grundskolen er her defineret som elever med et karaktergennemsnit i de bundne prøver, der lå blandt de 25 pct. laveste af 9. klasses årgangen. Ved korrektion for øvrige baggrundsparametre, såsom køn, herkomst og forældreuddannelse fastholdes konklusionen om, at grundskolekarakteren har en signifikant betydning for studenternes opnåede eksamensresultat, ligesom også forældreuddannelsen har signifikant betydning, jf. bilag. Der er således sammenhæng mellem elevernes grundskolekarakterer og deres efterfølgende eksamensresultat. Undervisningsministeriet har i forbindelse med beregninger af socioøkonomiske referencer for de gymnasiale eksamensresultater beregnet forklaringsgrader for en række baggrundsvariable, hvor studenternes eksamensresultat er den afhængige variabel. Heraf ses også, at det faglige niveau fra grundskolen har den største forklaringsgrad i forhold til elevernes senere opnåede eksamensresultat, jf. tabel 1. Tabel 1 Forklaringsgrad for udvalgte variable i forhold til eksamensresultat Hf Hhx Htx Karaktergennemsnit 9. klasse FSA 31 % 39 % 34 % 49 % Forældreuddannelse 3 % 2 % 3 % 9 % Herkomst 2 % 2 % 1 % 2 % (Socioøkonomiske referencer for gymnasiale eksamensresultater ) Betydning af elevernes sociale baggrund 11

12 Pointe 5: Væksten i tilgangen til gymnasiale uddannelser ses også blandt gymnasiefremmede elever En større andel af grundskolens gymnasiefremmede elever påbegynder en gymnasial uddannelse. Det betyder dog ikke, at gruppen af gymnasiefremmede fylder mere i gymnasiet. Her forbliver andelen konstant i perioden 27-, hvilket skyldes, at gruppen af gymnasiefremmede generelt fylder mindre i befolkningen givet et stigende uddannelsesniveau. Andelen af gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede, som går direkte i gymnasiet efter grundskolen, er steget for begge grupper. For de ikke-gymnasiefremmede har stigningen været fra 47 pct. i 25 til 53 pct. i, dvs. seks procentpoint, mens den for de gymnasiefremmede er steget fra 26 pct. i 25 til 34 pct. i, svarende til en stigning på 8 procentpoint, jf. figur 21. Figur 21: ratatem quam Andel grundskoleelever, som går direkte i gymnasiet efter grundskolen, fordelt på gymnasie-fremmede og ikke-gymnasiefremmede, tilgangsår ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over s databank Det betyder dog ikke, at andelen af gymnasiefremmede i gymnasiet har været stigende. I perioden 25- har andelen af gymnasiefremmede i gymnasiet ligget stabilt på pct. Det skyldes, at andelen af gymnasiefremmede i grundskolen falder som følge af et stigende uddannelsesniveau i befolkningen generelt, jf. figur 22. 1) Elever fra gymnasiefremmede hjem defineres her som elever, hvis forældre enten har grundskolen/uoplyst eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, jf. også boks 1 oven for. Betydning af elevernes sociale baggrund 12

13 Figur 22: ratatem quam Andel gymnasiefremmede i 9. klasse vist sammen med andel gymnasiefremmede i gymnasiet ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under Andel 5 gymnasiefremmede i 9. 7,-8,99 klasse 9, og over Andel gymnasiefremmede i gymnasiet s databank Betydning af elevernes sociale baggrund 13

14 Pointe 6: Andelen af gymnasiefremmede udgør en større andel på hf og hhx På hf og hhx udgør gymnasiefremmede elever en langt større andel af tilgangen end på htx og stx. har den mindste andel, men det største antal af elever fra gymnasiefremmede hjem. Andelen af elever fra gymnasiefremmede hjem på de gymnasiale uddannelser har været stabilt siden 27, jf. figur 23. Der er dog stor forskel de gymnasiale uddannelser imellem. Hvor gymnasiefremmede elever udgør hhv. 59 pct. og 56 pct. af tilgangen på hf og hhx, så udgør de kun 37 pct. på stx og 45 pct. på htx. I perioden 25 til ses et mindre fald i andelen af gymnasiefremmede på hhx og htx, mens der ses en mindre stigning på hf og en uændret elevsammensætningen på stx. Figur 23: ratatem quam Andel elever fra gymnasiefremmede hjem fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf -2 Hhx2-5 Htx Alle Betydning af elevernes sociale baggrund 14

15 Selv om andelen af gymnasiefremmede er stabil i perioden 27-, så er antallet samlet steget med godt 6.4 elever, svarende til en stigning på 34 pct., jf. figur 24. Figur 24: ratatem quam Elever tilgået en gymnasial uddannelse fordelt efter om de kommer fra gymnasiefremmede eller ikke-gymnasiefremmede hjem og tilgangsår, % 5 54% % 46% ,-6,99 27 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf -2 Hhx2-5 Htx Alle Den overordnede elevsammensætning fsva. herkomst på de gymnasiale uddannelser er relativt stabil i perioden 25-, hvor 9-1 pct. af tilgangen udgøres af elever med udenlandsk herkomst, jf. figur 25. Omvendt ses en mindre ændring i kønssammensætningen, hvor andelen af drenge stiger fra 44 pct. af tilgangen i 25 til 47 pct. i, jf. figur 26. Særligt ses en stigning i andel drenge på hf og hhx, et fald i andel drenge på htx, mens kønssammensætningen er stabil på stx. ratatem quam Figur 25: Andel elever med udenlandsk herkomst fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, % % % % % % 5. 2% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Betydning af elevernes sociale baggrund 15

16 Figur 26: ratatem quam Andel drenge fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, % % % % % % 5. 2% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under Hf 5 Hhx Htx 7,-8,99 9, Alle og over Betydning af elevernes sociale baggrund 16

17 Pointe 7: elever kommer med et fagligt lavere niveau fra grundskolen Grundskoleelever fra gymnasiefremmede hjem kommer med lavere karaktergennemsnit fra 9. klasses bundne prøver end grundskoleelever, som kommer fra ikke-gymnasiefremmede hjem. Der er forskel på det faglige niveau fra grundskolen for elever fra hhv. de gymnasiefremmede og de ikke-gymnasiefremmede, jf. figur 27. Blandt de gymnasiefremmede er 5 pct. af eleverne i den fagligt bedste halvdel, mens det samme gælder for 7 pct. af elever fra ikke-gymnasiefremmede hjem. Figur 27: ratatem quam Tilgang til gymnasiale uddannelser fordelt på forældrebaggrund og kvartil for karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse % 29% 3 21% 21% 9% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf -2 Hhx2-5 Htx Alle Ikke gymnasiefremmede Betydning af elevernes sociale baggrund 17

18 Pointe 8: Elever fra gymnasiefremmede hjem opnår dårligere uddannelsesresultater Betydningen af forældreuddannelse for elevernes uddannelsesresultater er nogenlunde stabil over tid, således at studenter fra gymnasiefremmede hjem i højere grad end andre studenter falder fra den gymnasiale uddannelse, får et lavere eksamensresultat, i mindre grad er i gang med en videregående uddannelse to år efter studentereksamen og i højere grad frafalder den videregående uddannelse. Studenternes faglige niveau har dog langt større betydning, end hvorvidt studenten kommer fra et gymnasiefremmed hjem. elever opnår dårligere uddannelsesresultater end deres klassekammerater fra ikke-gymnasiefremmede hjem, og analysen peger på, at denne betydning af forældreuddannelse for frafald, eksamensresultat og overgang til videregående uddannelse er stabil i perioden Således ses, at frafaldsprocenten for fagligt svage elever stabilt er ca. to procentpoint højere blandt de gymnasiefremmede end blandt de ikke gymnasiefremmede, jf. figur 28. Samme mønster og tendenser for frafalds- procent mellem gymnasiefremmede og ikke gymnasiefremmede ses også blandt de fagligt stærke elever. Forskellen i frafaldsprocenten er langt større, når man sammenligner elever med forskelligt fagligt niveau fra grundskolen. Således ses en forskel i frafaldet på ca. 17 procentpoint mellem fagligt svage og fagligt stærke elever fra grundskolen, både for de gymnasiefremmede og de ikke-gymnasiefremmede elever. Figur 28: ratatem quam Andel elever, som frafalder første år på den gymnasiale uddannelse, fordelt på kombinationer af forældreuddannelse og fagligt niveau fra grundskolen, tilgangsår % % % % % % 5. 2% ,-6,99 Htx Hhx Hf Gym.fremmed/fagligt svag 28 i grundskolen Ikke gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen Hf Hhx Htx Studenterårgang Under Hf Gym.fremmed/fagligt 5 Hhx stærk Htx 7,-8,99 i grundskolen 9, Alleog over Ikke gym.fremmed/fagligt stærk i grundskolen Anm. Fagligt svag i grundskolen inkluderer elever, hvis karaktergennemsnit i grundskolen lå blandt de 25 pct. laveste af en 9. klasses årgang. Fagligt stærk i grundskolen inkluderer omvendt elever, hvis karaktergennemsnit var blandt de 25 pct. højeste af en 9. klasses årgang.

19 Særligt stor er afstanden mellem gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede, når man ser på eksamensresultatet blandt elever, som var fagligt stærke allerede i grundskolen. Figur 29 viser i denne sammenhæng, at inden for gruppen af fagligt stærke fra grundskolen er der en afstand på procentpoint i andelen der får 9 og over i eksamensresultat til studentereksamenen mellem elever der kommer fra gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede hjem. For både gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede elever, som var fagligt stærke i grundskolen, ses en stigende andel med højere eksamensresultater fra 211 og frem. Figur 29: ratatem quam Andel studenter med et lavt og højt eksamensresultat fordelt på kombinationer af forældreuddannelse og fagligt niveau fra grundskolen, studenterårgang % % % % % % 5. 2% Studenterårgang Gym.fremmede/fagligt svag i grundskolen - under 5 ved gym.eksamen 5,-6,99 Htx Hhx Hf Ikke 28 Gym.fremmed/fagligt 28 gym.fremmede/fagligt svag 28 svag i grundskolen i grundskolen andel under ved gym.eksamen Ikke gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen Gym.fremmede/fagligt Hf Hhx stærk Htx i Studenterårgang grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Under Hf Gym.fremmed/fagligt 5 Hhx stærk Htx 7,-8,99 i grundskolen 9, Alleog over Ikke gym.fremmede/fagligt gym.fremmed/fagligt stærk i grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Anm. Fagligt svag i grundskolen inkluderer elever, hvis karaktergennemsnit i grundskolen lå blandt de 25 pct. laveste af en 9. klasses årgang. Fagligt stærk i grundskolen inkluderer omvendt elever, hvis karaktergennemsnit var blandt de 25 pct. højeste af en 9. klasses årgang. Også studenternes overgang til videregående uddannelse er præget af, hvorvidt de kommer fra et gymnasiefremmed eller ikke-gymnasiefremmed hjem, jf. figur 3. Studenter fra gymnasiefremmede hjem er i mindre udstrækning end studenter fra ikke-gymnasiefremmede hjem i gang med en videregående uddannelse to år efter studentereksamen. Betydningen af forældrenes uddannelsesniveau er dog mindsket over tid for de, som var fagligt stærke i grundskolen, og hvor de fagligt stærke fra ikke-gymnasiefremmede hjem havde en overgangsfrekvens, som var 11 procentpoint højere blandt 25 studenterne, så er afstanden mindsket til fem procentpoint blandt 211 studenterne, jf. figur 3. Igen ses, at afstanden mellem studenter med forskelligt fagligt niveau men samme forældreuddannelse er større end forskellen mellem studenter med samme faglige niveau og forskellig forældreuddannelse. Det afspejler, -at betydningen af studenternes faglige niveau er større end betydningen af forældrenes uddannelse. Betydning af elevernes sociale baggrund 19

20 Figur 3: ratatem quam Andel som er i gang med eller har fuldført en videregående uddannelse to år efter fuldførelse af gymnasial uddannelse, fordelt på kombinationer af forældreuddannelse og fagligt niveau fra grundskolen, studenterårgang % % % % % % 5. 2% Studenterårgang Studenterårgang Gym.fremmede/fagligt Gym.fremmed/fagligt svag i i grundskolen - under 5 ved gym.eksamen 5,-6,99 Htx Hhx Hf Gym.fremmed/fagligt svag 28 i grundskolen Ikke gym.fremmede/fagligt gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen - andel under 5 ved gym.eksamen 25 Ikke gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen Gym.fremmede/fagligt Hf Hhx stærk Htx i Studenterårgang grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Under Hf Gym.fremmed/fagligt 5 Hhx stærk Htx 7,-8,99 i grundskolen 9, Alleog over Ikke gym.fremmede/fagligt gym.fremmed/fagligt stærk i grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Ikke -2 gym.fremmed/fagligt 2-5 stærk 5-7 i grundskolen 7-1 Anm.: Fagligt svag i grundskolen inkluderer elever, hvis karaktergennemsnit i grundskolen lå blandt de 25 pct. laveste af en 9. klasses årgang. Fagligt stærk i grundskolen inkluderer omvendt elever, hvis karaktergennemsnit var blandt de 25 pct. højeste af en 9. klasses årgang. Jo højere eksamensresultatet er, desto lavere er sandsynligheden for at frafalde inden for første år af den videregående uddannelse, jf. figur 31. Dertil kommer, at også forældreuddannelsen har en betydning. Studerende fra gymnasiefremmede hjem frafalder i højere grad den videregående uddannelse inden for første år på uddannelse, uanset deres opnåede eksamensresultat ved studentereksamen. Forskellen er dog kun på mellem 1,5 procentpoint og 2,5 procentpoint, alt afhængig af eksamensresultat. Studenternes opnåede eksamensresultat har altså størst betydning for frafaldet på den videregående uddannelse. Figur 31: ratatem quam Andel af studenter fra 211, der er frafaldet den påbegyndte videregående uddannelse inden for første år på uddannelsen fordelt på eksamensresultat og forældreuddannelse % 18% % 16% % % % 3 12% % % 3 6% % 4% 5. 2% 2% 17% 93% 91% 87% 8 84% 7 71% 13% 13% 6 11% 11% 8% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Under 5 5,-6,99 7,-8,99 9, og over 212 Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Ikke gymnasiefremmede Betydning af elevernes sociale baggrund 2

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 29 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående uddannelse

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser Publikationen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

1 Baggrund for analysen 3. 2 Opsummering af resultater og konklusioner 5. 2.1 Samlet uddannelsesforløb status 15 år efter afsluttet 9.

1 Baggrund for analysen 3. 2 Opsummering af resultater og konklusioner 5. 2.1 Samlet uddannelsesforløb status 15 år efter afsluttet 9. Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for analysen 3 2 Opsummering af resultater og konklusioner 5 2.1 Samlet uddannelsesforløb status 15 år efter afsluttet 9. klasse 5 2.2 Særligt fokus på de lange videregående

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1

Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Karsten Albæk, lektor Økonomisk Institut, Københavns Universitet Paperversion af artikel i Samfundsøkonomen, juni 2002, p.

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART Scan & tjek WEB APP StudiePlanner HF HF SØFART 2014 2013 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus Min onkel har også sejlet med Skoleskibet Danmark, - og nu går jeg i hans fodspor. Jeg vil gerne uddanne mig

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere