Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet"

Transkript

1 Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet

2 Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag betyder, at frafaldet er stort på hf... 8 Pointe 3: Fagligt svage elever vælger sprog, de stærke vælger naturvidenskab og matematik...1 Pointe 4: Elever med høje grundskolekarakterer får også højt eksamensresultatet...11 Pointe 5: Væksten i tilgangen til gymnasiale uddannelser ses også blandt gymnasiefremmede elever...12 Pointe 6: elever kommer med et fagligt lavere niveau fra grundskolen...14 Pointe 7: Andelen af gymnasiefremmede udgør en større andel på hf og hhx...17 Pointe 8: Elever fra gymnasiefremmede hjem opnår dårligere uddannelsesresultater...18 Bilag: Betydning af elevernes sociale baggrund 2

3 Boks 1: Formål, definitioner og begreber Denne analyse afdækker betydningen af elevsammensætningen og elevernes faglige præstationer, herunder om der er en sammenhæng mellem elevernes sociale baggrund og frafaldet på 1. år af de gymnasiale uddannelser, samt om denne sammenhæng ændres over tid. Analysepopulation Der anvendes to forskellige populationer af unge i analysen: 1. De unge, der tilgår en gymnasial uddannelse i perioden fra De unge, der fuldfører den gymnasiale uddannelse i perioden fra Elevernes sociale baggrund opgøres både ved forældrenes højeste fuldførte uddannelse og elevernes grundskolekarakterer. Denne inddragelse af to variable for social baggrund styrker analysens muligheder for at belyse udviklingen hen over skift i karakterskala i grundskolen (fra og med 28). Ved alene at se på studenterårgangene fra 28 og frem undgås problemstilling omkring ændring af karakterskalaen for gymnasiekaraktererne. Definition af gymnasiefremmede Elever fra gymnasiefremmede hjem defineres som elever, hvis forældre enten har grundskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Indplacering efter grundskolekarakterer På grund af skift fra 13-skala til 7-trinsskala indplaceres eleverne efter deres grundskolegennemsnit i kvartiler. I flere af figurerne er eleverne indplaceret efter gennemsnit af folkeskolens afgangsprøver (FSA) i de bundne prøver (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) i 9. klasse. Det bemærkes, at karaktererne kun er indsamlet siden 22, hvorfor der er relativt mange elever med uoplyste karakterer fra grundskolen på hf, da hf især tiltrækker de ældre elever. Det er angivet, såfremt elever med uoplyste karakterer ikke er medtaget i opgørelserne. I var gennemsnittet for elevernes afgangsprøver på de fire kvartiler: 1. kvartil: Under 4,6 2. kvartil: 4,6-6,6 3. kvartil: 6,6-8,6 4. kvartil: Over 8,6 Indplacering efter valg af fag/fagkombinationer Studenterne er indplaceret efter om de har et fag/fagkombination på minimum det angivne niveau på deres studenterbevis. Bemærk dog, at for hf og hhx-studenter, hvor det er angivet, at de har matematik på C-niveau, da er det ikke et minimums-niveau, men det niveau studenten har haft matematik på. Faggrupperne er ikke gensidigt udelukkende, dvs. en student kan godt indgå både i gruppen af studenter med fx samfundsfag på A-niveau og musik på A-niveau. På stx er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Mat A + Fysik B + Kemi B/Biotek. A: Matematik på A-niveau, fysik på mindst B-niveau og enten kemi på mindst B-niveau eller bioteknologi på A-niveau. - Mat A + Fysik B/Kemi B: Matematik på A-niveau og enten fysik eller kemi på mindst B-niveau. - Samfundsfag A: Samfundsfag på A-niveau - Biologi A: Biologi på A-niveau - Musik A: Musik på A-niveau - Mindst to sprog A: Mindst to sprog på A-niveau På hf er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Mat B/Fysik A/Kemi A/Biologi A: Matematik på mindst B-niveau eller fysik, kemi eller biologi på A-niveau. - Samfundsfag B + Mat C: Samfundsfag på mindst B-niveau og matematik på C-niveau - Mindst et sprog A + Mat C: Mindst et sprog på A-niveau og matematik på C-niveau - Idræt B + Mat C: Idræt på B-niveau og matematik på C-niveau Eleverne er grupperet i kvartiler, som er opdelt således: 1. kvartil, -25 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de laveste karakterer i grundskolens 9. klasse. 2. kvartil, 25-5 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de næstlaveste karakterer i grundskolens 9. klasse. 3 kvartil, 5-75 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de næsthøjeste karakterer i grundskolens 9. klasse. 4. kvartil, 75-1 pct. betyder, at eleven lå blandt den fjerdedel med de højeste karakterer i grundskolens 9. klasse. På hhx er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Mat mindst B: Matematik på mindst B-niveau - Mindst to sprog A + Mat C: Mindst to sprog på A-niveau og matematik på C-niveau - På htx er studenterne indplaceret i følgende grupper: - Matematik A: Matematik på A-niveau - Matematik B: Matematik på B-niveau Test af analyseresultater Der er ved relevante resultater gennemført regressionsanalyser for at sikre, at resultaterne er signifikante ved korrektion for baggrundsforhold. Det er nævnt i teksten, hvor resultaterne er testet for baggrundsvariable. Betydning af elevernes sociale baggrund 3

4 Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf Andelen af fagligt svage elever fra grundskolen, der starter på en gymnasial uddannelse, er steget fra 1 pct. til 14 pct. i perioden 28-. På hf har andelen af fagligt svage elever været stigende fra 32 pct. af tilgangen i 28 til 43 pct. i. Hf er den af de gymnasiale uddannelser, som løfter flest fagligt svage elever igennem en gymnasial uddannelse. Samlet set har der været en svag stigning i andelen af nye gymnasieelever, som var blandt de fagligt svageste 25 pct. i grundskolen, jf. figur 1. Denne svage stigning dækker dog over stor variation mellem de gymnasiale uddannelser Andelen på hf er steget fra 32 pct. til 43 pct. i perioden 28-, mens den på stx kun er steget fra 5 pct. til 7 pct. i samme periode. Hf løfter ikke bare den største andel, men også det største antal fagligt svage elever gennem en gymnasial uddannelse, jf. figur 2. Figur 1: ratatem quam Andel af tilgangen med et karaktergennemsnit i de bundne prøver fra grundskolen, der lå blandt de laveste 25 pct. af 9. klasses årgangen i afgangsåret, tilgangsår Htx Hhx Hf Under 5 5,-6,99 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Anm.: Elever med et uoplyst karaktergennemsnit er ikke medtaget. For hf-uddannelsen gælder dette pct. af tilgangen. Betydning af elevernes sociale baggrund 4

5 Figur 2: ratatem quam Antal studenter med et karaktergennemsnit i de bundne prøver fra grundskolen, der lå blandt de laveste 25 pct. af 9. klasses årgangen i afgangsåret, tilgangsår Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 5,-6,99 7,-8,99 9, og over En uddybning af disse tendenser viser, at det ikke kun er antallet af de 25 pct. fagligt svageste i grundskolen (-25 %), som er steget markant på hf, jf. figur 4. Også antallet af tilgangselever fra den næstnederste kvartil for karaktergennemsnit i grundskolen (25 %-5 %) er steget ganske betragteligt på hf, mens antallet fra de to kvartiler for de højeste karaktergennemsnit i grundskolen er forblevet konstant. På de treårige gymnasiale uddannelser har den stigende tilgang ikke på samme måde ændret elevgrundlaget markant, jf. figur 3, figur 5 og figur 6. Figur 3-figur 6: Antal elever tilgået en gymnasial uddannelse fordelt på gymnasial uddannelse og kvartil for karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse, tilgangsår 28- Figur 3: Figur 5: Hhx Figur 4: Hf Figur 6: Htx Betydning af elevernes sociale baggrund 5

6 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag betyder, at frafaldet er stort på hf Frafaldsprocenten inden for første år er markant højere på hf end på de øvrige gymnasiale uddannelser. Dette skyldes i høj grad, at hf-uddannelsen har et fagligt svagere elevgrundlag end de øvrige uddannelser. Således har særligt elevernes grundskolekarakterer stor betydning for frafaldet, men også forældrenes uddannelsesbaggrund har betydning. Frafaldsprocenten inden for første år af uddannelsen er generelt højere på hf end på de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. figur 7. Dertil kommer, at frafaldsprocenten på hf har været stigende fra 21 til 212. Blandt de ældre elever (19 år eller derover) er billedet dog væsentligt anderledes; her er frafaldsprocenten inden for første år højest på stx, jf. figur 8. I 212 var der dog kun knap 6 elever på stx i denne aldersgruppe mod godt 4.2 på hf. Figur 7: ratatem quam Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, tilgangsår ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Betydning af elevernes sociale baggrund 6

7 Figur 8: ratatem quam Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, 19 år eller derover, tilgangsår ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Elevernes faglige niveau fra grundskolen har tilsyneladende stor betydning for frafaldet, jf. figur 9. Af figuren ses ligeledes, at frafaldet er nogenlunde konstant over tid for alle fire grupper af elever med forskelligt fagligt niveau fra grundskolen. Afstanden mellem gruppernes frafaldsprocenter forbliver således stabil over tid. Den stabile udvikling gør sig dog ikke gældende for alle fire uddannelser, jf. figur 1-figur 13. Frafaldsprocenten er højest blandt elever, hvis karaktergennemsnit fra grundskolen var blandt de laveste 25 procent af 9. klasseårgangen. Denne tendens ses på alle fire gymnasiale uddannelse, og på alle fire uddannelser er frafaldsprocenten for de 25 pct. fagligt svageste nogenlunde ens på omkring 2 pct., jf. figur 1-figur 13. Omvendt er frafaldsprocenten for de fagligt stærkeste elever væsentligt højere på hf end på de treårige uddannelser. Det bemærkes hertil, at det stigende frafald, der de sidste par år ses på hf genfindes i alle elevgrupper uanset faglig baggrund. jf. figur 11. ratatem quam Figur 9: Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år, fordelt på kvartil for karak-tergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse og tilgangsår, ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Betydning af elevernes sociale baggrund 7

8 Figur 1-figur 13: Andel af tilgangen, der er frafaldet uddannelsen inden for første år fordelt på gymnasial uddannelse, kvartil for karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse og tilgangsår, Figur 1: Figur 5: 12: Hhx Hhx Figur 11: Hf Figur 13: Htx Forældrenes uddannelse har også betydning for frafaldet inden for første år på uddannelsen, således at elever fra gymnasiefremmede hjem har et større frafald end elever af forældre med en gymnasial baggrund, jf. figur 14. Figur 14: ratatem quam Andel af tilgangen, der er frafaldet en gymnasial uddannelse inden for første år, fordelt på forældrenes uddannelsesbaggrund og tilgangsår, % % % % % % % 5. 2% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Betydning af elevernes sociale baggrund 8

9 Det tyder således på, at både grundskolekarakterer og forældrebaggrund har betydning for frafaldet. Der er dog stor korrelation mellem grundskolekarakterer og forældrebaggrund. Ved korrektion for disse forhold samt for øvrige baggrundsparametre, såsom køn, alder og herkomst, fastholdes konklusionen om, at grundskolekaraktererne og forældreuddannelse begge har signifikant betydning for fuldførelse af den gymnasiale uddannelse, jf. bilag. Betydningen af grundskolekaraktererne er dog markant større end betydningen af forældrenes uddannelse, jf. figur 15. Det ses ved, at forskellige grundskolekaraktergruppers sandsynlighed for at fuldføre varierer med to til seks procentpoint afhængig af om elevens baggrund er gymnasiefremmed eller ej. Derimod varierer fuldførelsen for de gymnasiefremmede med op til 22 procentpoint afhængig af grundskolekarakter, mens den varierer med op til 26 procentpoint for de ikke-gymnasiefremmede. Ud over fagligt niveau fra grundskolen og forældreuddannelse har også elevernes køn og herkomst betydning for frafaldet. Således er drenge mere tilbøjelige til at falde fra end piger, ligesom elever af udenlandsk herkomst er mere tilbøjelige til at frafalde end elever af dansk herkomst, jf. bilag. Figur 15: ratatem quam Den beregnede sandsynlighed for fuldførelse af den gymnasiale uddannelse med variation over fagligt niveau fra grundskolen og forældreuddannelse % % % % % % % 5. 2% 93% 91% 87% 8 84% 7 71% 6 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Anm.: Estimaterne i modellen er ikke linerære og effekterne afhænger af referencepersonen. Sandsynlighederne i tabellen er derfor ikke et gennemsnitligt billede, men et eksempel med en bestemt referenceperson, hvor forældreuddannelse og grundskolekarakterpercentil varieres. Referencepersonen er en kvinde på 17 år af dansk herkomst, som startede på en STX uddannelse i 21, hvor andelen af gymnasiefremmede på institutionen var under 45 procent og andelen af elever med udenlandsk herkomst var under fem procent.. Betydning af elevernes sociale baggrund 9

10 Pointe 3: Fagligt svage elever vælger sprog, de stærke vælger naturvidenskab og matematik På alle fire gymnasiale uddannelser gælder, at fagligt stærke elever i højere grad end fagligt svage elever vælger naturvidenskabelige fag og matematik på højt niveau. Fagligt svage elever vælgere i højere grad end stærke elever sprogfag. For alle fire gymnasiale uddannelser ses en sammenhæng mellem fagligt niveau i grundskolen og valg af fag på den gymnasiale uddannelse. På stx ses forskellen ved, at de fagligt stærke elever i højere grad end de svage elever vælger kombinationen matematik A-niveau og både fysik og kemi mindst B-niveau, jf. figur 16. Omvendt vælger en større andel af de fagligt svage elever sprogfag på højt niveau. Lignende tendenser ses på hhx og htx, hvor andelen med matematik B- henholdsvis A-niveau er væsentligt større blandt fagligt stærke elever, jf. figur 18 og 19. På hf ses lignende tendenser, således at de fagligt stærke elever i langt højere grad vælger enten matematik eller naturvidenskabelige fag på A- eller B-niveau, jf. figur 17. De fagligt svage elever vælger oftere samfundsfag eller idræt på B-niveau. Figur 16-figur 19: Studenter 211- fordelt efter gymnasial uddannelse, fagvalg og kvartil for karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse Figur 16: % 1% 1% 1% 7% 9% 9% 9% 46% 44% 3 31% 13% 12% 6% 11% 12% 37% 33% 8% 18% 2 33% 7% 11% Mat A+Fysik B+Kemi B/Biotek A Mat A+Fysik B/Kemi B Biologi A Samfundsfag A Mindst to sprog A Musik A Uden gruppe 32% Figur 17: Hf % 7% 1% 18% 1% 1% 1% 17% 9% 9% 16% 9% 1 8% 8 16% % 37% 46% 44% 14% 8 11% 6% 9% 6 33% 16% 6 21% 2 31% 33% % 7% 4 11% 51% 13% 12% 42% 34% 8% 28% 6% 32% 11% 12% 18% MatA+FysikB+KemiB/BiotekA B/Fysik A/Kemi A/Biologi MatA+FysikB/KemiB A Samfundsfag B+Mat Biologi AC Samfundsfag Mindst ét sprog A A+MatC Mindst to sprog IdrætB+MatC A Musik A Uden gruppe Figur 18: Hhx 14 4% 1 17% 13% 9% 1 37% 4 43% 8 46% 6 89% 4 77% 68% 59% Figur 19: Htx % 26% 34% 42% 86% 74% 66% 58% Mat mindst B Mindst to sprog A + Mat C Uden gruppe Matematik A Matematik B Anm.: De opstillede faggrupper er ikke udelukkende, hvorfor en student kan optræde i mere end én kategori. Kategorien Uden gruppe indeholder de studenter, som ikke falder i minimum en af de valgte faggrupper. Betydning af elevernes sociale baggrund 1

11 Pointe 4: Elever med lave grundskolekarakterer får også lavt eksamensresultatet Hovedparten af elever med en faglig svag baggrund fra grundskolen opnår et eksamensresultat under 5 ved studentereksamen. Hovedparten af eleverne med et karaktergennemsnit blandt de laveste 25 pct. af 9. klasseårgangen opnår et eksamensresultat under 5 ved studentereksamen, jf. figur 2. Figur 2: ratatem quam Andel fagligt svage studenter med et eksamensresultat under 5, fordelt på gymnasiale uddannelse ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Under 5 Hhx Htx Studenterårgang 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Note 1: Fagligt svage i grundskolen er her defineret som elever med et karaktergennemsnit i de bundne prøver, der lå blandt de 25 pct. laveste af 9. klasses årgangen. Ved korrektion for øvrige baggrundsparametre, såsom køn, herkomst og forældreuddannelse fastholdes konklusionen om, at grundskolekarakteren har en signifikant betydning for studenternes opnåede eksamensresultat, ligesom også forældreuddannelsen har signifikant betydning, jf. bilag. Der er således sammenhæng mellem elevernes grundskolekarakterer og deres efterfølgende eksamensresultat. Undervisningsministeriet har i forbindelse med beregninger af socioøkonomiske referencer for de gymnasiale eksamensresultater beregnet forklaringsgrader for en række baggrundsvariable, hvor studenternes eksamensresultat er den afhængige variabel. Heraf ses også, at det faglige niveau fra grundskolen har den største forklaringsgrad i forhold til elevernes senere opnåede eksamensresultat, jf. tabel 1. Tabel 1 Forklaringsgrad for udvalgte variable i forhold til eksamensresultat Hf Hhx Htx Karaktergennemsnit 9. klasse FSA 31 % 39 % 34 % 49 % Forældreuddannelse 3 % 2 % 3 % 9 % Herkomst 2 % 2 % 1 % 2 % (Socioøkonomiske referencer for gymnasiale eksamensresultater ) Betydning af elevernes sociale baggrund 11

12 Pointe 5: Væksten i tilgangen til gymnasiale uddannelser ses også blandt gymnasiefremmede elever En større andel af grundskolens gymnasiefremmede elever påbegynder en gymnasial uddannelse. Det betyder dog ikke, at gruppen af gymnasiefremmede fylder mere i gymnasiet. Her forbliver andelen konstant i perioden 27-, hvilket skyldes, at gruppen af gymnasiefremmede generelt fylder mindre i befolkningen givet et stigende uddannelsesniveau. Andelen af gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede, som går direkte i gymnasiet efter grundskolen, er steget for begge grupper. For de ikke-gymnasiefremmede har stigningen været fra 47 pct. i 25 til 53 pct. i, dvs. seks procentpoint, mens den for de gymnasiefremmede er steget fra 26 pct. i 25 til 34 pct. i, svarende til en stigning på 8 procentpoint, jf. figur 21. Figur 21: ratatem quam Andel grundskoleelever, som går direkte i gymnasiet efter grundskolen, fordelt på gymnasie-fremmede og ikke-gymnasiefremmede, tilgangsår ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over s databank Det betyder dog ikke, at andelen af gymnasiefremmede i gymnasiet har været stigende. I perioden 25- har andelen af gymnasiefremmede i gymnasiet ligget stabilt på pct. Det skyldes, at andelen af gymnasiefremmede i grundskolen falder som følge af et stigende uddannelsesniveau i befolkningen generelt, jf. figur 22. 1) Elever fra gymnasiefremmede hjem defineres her som elever, hvis forældre enten har grundskolen/uoplyst eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, jf. også boks 1 oven for. Betydning af elevernes sociale baggrund 12

13 Figur 22: ratatem quam Andel gymnasiefremmede i 9. klasse vist sammen med andel gymnasiefremmede i gymnasiet ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under Andel 5 gymnasiefremmede i 9. 7,-8,99 klasse 9, og over Andel gymnasiefremmede i gymnasiet s databank Betydning af elevernes sociale baggrund 13

14 Pointe 6: Andelen af gymnasiefremmede udgør en større andel på hf og hhx På hf og hhx udgør gymnasiefremmede elever en langt større andel af tilgangen end på htx og stx. har den mindste andel, men det største antal af elever fra gymnasiefremmede hjem. Andelen af elever fra gymnasiefremmede hjem på de gymnasiale uddannelser har været stabilt siden 27, jf. figur 23. Der er dog stor forskel de gymnasiale uddannelser imellem. Hvor gymnasiefremmede elever udgør hhv. 59 pct. og 56 pct. af tilgangen på hf og hhx, så udgør de kun 37 pct. på stx og 45 pct. på htx. I perioden 25 til ses et mindre fald i andelen af gymnasiefremmede på hhx og htx, mens der ses en mindre stigning på hf og en uændret elevsammensætningen på stx. Figur 23: ratatem quam Andel elever fra gymnasiefremmede hjem fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, ,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf -2 Hhx2-5 Htx Alle Betydning af elevernes sociale baggrund 14

15 Selv om andelen af gymnasiefremmede er stabil i perioden 27-, så er antallet samlet steget med godt 6.4 elever, svarende til en stigning på 34 pct., jf. figur 24. Figur 24: ratatem quam Elever tilgået en gymnasial uddannelse fordelt efter om de kommer fra gymnasiefremmede eller ikke-gymnasiefremmede hjem og tilgangsår, % 5 54% % 46% ,-6,99 27 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf -2 Hhx2-5 Htx Alle Den overordnede elevsammensætning fsva. herkomst på de gymnasiale uddannelser er relativt stabil i perioden 25-, hvor 9-1 pct. af tilgangen udgøres af elever med udenlandsk herkomst, jf. figur 25. Omvendt ses en mindre ændring i kønssammensætningen, hvor andelen af drenge stiger fra 44 pct. af tilgangen i 25 til 47 pct. i, jf. figur 26. Særligt ses en stigning i andel drenge på hf og hhx, et fald i andel drenge på htx, mens kønssammensætningen er stabil på stx. ratatem quam Figur 25: Andel elever med udenlandsk herkomst fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, % % % % % % 5. 2% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf Hhx Htx Alle Betydning af elevernes sociale baggrund 15

16 Figur 26: ratatem quam Andel drenge fordelt på gymnasial uddannelse og tilgangsår, % % % % % % 5. 2% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under Hf 5 Hhx Htx 7,-8,99 9, Alle og over Betydning af elevernes sociale baggrund 16

17 Pointe 7: elever kommer med et fagligt lavere niveau fra grundskolen Grundskoleelever fra gymnasiefremmede hjem kommer med lavere karaktergennemsnit fra 9. klasses bundne prøver end grundskoleelever, som kommer fra ikke-gymnasiefremmede hjem. Der er forskel på det faglige niveau fra grundskolen for elever fra hhv. de gymnasiefremmede og de ikke-gymnasiefremmede, jf. figur 27. Blandt de gymnasiefremmede er 5 pct. af eleverne i den fagligt bedste halvdel, mens det samme gælder for 7 pct. af elever fra ikke-gymnasiefremmede hjem. Figur 27: ratatem quam Tilgang til gymnasiale uddannelser fordelt på forældrebaggrund og kvartil for karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse % 29% 3 21% 21% 9% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Hf Hhx Htx Studenterårgang Under 5 7,-8,99 9, og over Hf -2 Hhx2-5 Htx Alle Ikke gymnasiefremmede Betydning af elevernes sociale baggrund 17

18 Pointe 8: Elever fra gymnasiefremmede hjem opnår dårligere uddannelsesresultater Betydningen af forældreuddannelse for elevernes uddannelsesresultater er nogenlunde stabil over tid, således at studenter fra gymnasiefremmede hjem i højere grad end andre studenter falder fra den gymnasiale uddannelse, får et lavere eksamensresultat, i mindre grad er i gang med en videregående uddannelse to år efter studentereksamen og i højere grad frafalder den videregående uddannelse. Studenternes faglige niveau har dog langt større betydning, end hvorvidt studenten kommer fra et gymnasiefremmed hjem. elever opnår dårligere uddannelsesresultater end deres klassekammerater fra ikke-gymnasiefremmede hjem, og analysen peger på, at denne betydning af forældreuddannelse for frafald, eksamensresultat og overgang til videregående uddannelse er stabil i perioden Således ses, at frafaldsprocenten for fagligt svage elever stabilt er ca. to procentpoint højere blandt de gymnasiefremmede end blandt de ikke gymnasiefremmede, jf. figur 28. Samme mønster og tendenser for frafalds- procent mellem gymnasiefremmede og ikke gymnasiefremmede ses også blandt de fagligt stærke elever. Forskellen i frafaldsprocenten er langt større, når man sammenligner elever med forskelligt fagligt niveau fra grundskolen. Således ses en forskel i frafaldet på ca. 17 procentpoint mellem fagligt svage og fagligt stærke elever fra grundskolen, både for de gymnasiefremmede og de ikke-gymnasiefremmede elever. Figur 28: ratatem quam Andel elever, som frafalder første år på den gymnasiale uddannelse, fordelt på kombinationer af forældreuddannelse og fagligt niveau fra grundskolen, tilgangsår % % % % % % 5. 2% ,-6,99 Htx Hhx Hf Gym.fremmed/fagligt svag 28 i grundskolen Ikke gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen Hf Hhx Htx Studenterårgang Under Hf Gym.fremmed/fagligt 5 Hhx stærk Htx 7,-8,99 i grundskolen 9, Alleog over Ikke gym.fremmed/fagligt stærk i grundskolen Anm. Fagligt svag i grundskolen inkluderer elever, hvis karaktergennemsnit i grundskolen lå blandt de 25 pct. laveste af en 9. klasses årgang. Fagligt stærk i grundskolen inkluderer omvendt elever, hvis karaktergennemsnit var blandt de 25 pct. højeste af en 9. klasses årgang.

19 Særligt stor er afstanden mellem gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede, når man ser på eksamensresultatet blandt elever, som var fagligt stærke allerede i grundskolen. Figur 29 viser i denne sammenhæng, at inden for gruppen af fagligt stærke fra grundskolen er der en afstand på procentpoint i andelen der får 9 og over i eksamensresultat til studentereksamenen mellem elever der kommer fra gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede hjem. For både gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede elever, som var fagligt stærke i grundskolen, ses en stigende andel med højere eksamensresultater fra 211 og frem. Figur 29: ratatem quam Andel studenter med et lavt og højt eksamensresultat fordelt på kombinationer af forældreuddannelse og fagligt niveau fra grundskolen, studenterårgang % % % % % % 5. 2% Studenterårgang Gym.fremmede/fagligt svag i grundskolen - under 5 ved gym.eksamen 5,-6,99 Htx Hhx Hf Ikke 28 Gym.fremmed/fagligt 28 gym.fremmede/fagligt svag 28 svag i grundskolen i grundskolen andel under ved gym.eksamen Ikke gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen Gym.fremmede/fagligt Hf Hhx stærk Htx i Studenterårgang grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Under Hf Gym.fremmed/fagligt 5 Hhx stærk Htx 7,-8,99 i grundskolen 9, Alleog over Ikke gym.fremmede/fagligt gym.fremmed/fagligt stærk i grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Anm. Fagligt svag i grundskolen inkluderer elever, hvis karaktergennemsnit i grundskolen lå blandt de 25 pct. laveste af en 9. klasses årgang. Fagligt stærk i grundskolen inkluderer omvendt elever, hvis karaktergennemsnit var blandt de 25 pct. højeste af en 9. klasses årgang. Også studenternes overgang til videregående uddannelse er præget af, hvorvidt de kommer fra et gymnasiefremmed eller ikke-gymnasiefremmed hjem, jf. figur 3. Studenter fra gymnasiefremmede hjem er i mindre udstrækning end studenter fra ikke-gymnasiefremmede hjem i gang med en videregående uddannelse to år efter studentereksamen. Betydningen af forældrenes uddannelsesniveau er dog mindsket over tid for de, som var fagligt stærke i grundskolen, og hvor de fagligt stærke fra ikke-gymnasiefremmede hjem havde en overgangsfrekvens, som var 11 procentpoint højere blandt 25 studenterne, så er afstanden mindsket til fem procentpoint blandt 211 studenterne, jf. figur 3. Igen ses, at afstanden mellem studenter med forskelligt fagligt niveau men samme forældreuddannelse er større end forskellen mellem studenter med samme faglige niveau og forskellig forældreuddannelse. Det afspejler, -at betydningen af studenternes faglige niveau er større end betydningen af forældrenes uddannelse. Betydning af elevernes sociale baggrund 19

20 Figur 3: ratatem quam Andel som er i gang med eller har fuldført en videregående uddannelse to år efter fuldførelse af gymnasial uddannelse, fordelt på kombinationer af forældreuddannelse og fagligt niveau fra grundskolen, studenterårgang % % % % % % 5. 2% Studenterårgang Studenterårgang Gym.fremmede/fagligt Gym.fremmed/fagligt svag i i grundskolen - under 5 ved gym.eksamen 5,-6,99 Htx Hhx Hf Gym.fremmed/fagligt svag 28 i grundskolen Ikke gym.fremmede/fagligt gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen - andel under 5 ved gym.eksamen 25 Ikke gym.fremmed/fagligt svag i grundskolen Gym.fremmede/fagligt Hf Hhx stærk Htx i Studenterårgang grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Under Hf Gym.fremmed/fagligt 5 Hhx stærk Htx 7,-8,99 i grundskolen 9, Alleog over Ikke gym.fremmede/fagligt gym.fremmed/fagligt stærk i grundskolen - andel 9 og over ved gym.eksamen Ikke -2 gym.fremmed/fagligt 2-5 stærk 5-7 i grundskolen 7-1 Anm.: Fagligt svag i grundskolen inkluderer elever, hvis karaktergennemsnit i grundskolen lå blandt de 25 pct. laveste af en 9. klasses årgang. Fagligt stærk i grundskolen inkluderer omvendt elever, hvis karaktergennemsnit var blandt de 25 pct. højeste af en 9. klasses årgang. Jo højere eksamensresultatet er, desto lavere er sandsynligheden for at frafalde inden for første år af den videregående uddannelse, jf. figur 31. Dertil kommer, at også forældreuddannelsen har en betydning. Studerende fra gymnasiefremmede hjem frafalder i højere grad den videregående uddannelse inden for første år på uddannelse, uanset deres opnåede eksamensresultat ved studentereksamen. Forskellen er dog kun på mellem 1,5 procentpoint og 2,5 procentpoint, alt afhængig af eksamensresultat. Studenternes opnåede eksamensresultat har altså størst betydning for frafaldet på den videregående uddannelse. Figur 31: ratatem quam Andel af studenter fra 211, der er frafaldet den påbegyndte videregående uddannelse inden for første år på uddannelsen fordelt på eksamensresultat og forældreuddannelse % 18% % 16% % % % 3 12% % % 3 6% % 4% 5. 2% 2% 17% 93% 91% 87% 8 84% 7 71% 13% 13% 6 11% 11% 8% 5,-6,99 Htx Hhx Hf Under 5 5,-6,99 7,-8,99 9, og over 212 Hf Hhx Htx Under 5 7,-8,99 9, og over Ikke gymnasiefremmede Betydning af elevernes sociale baggrund 2

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik?

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? FIP-International Økonomi Århus Business College 11. marts 2016 Kirsten Vejlstrup, Roskilde Handelsskole Hvad håber jeg at finde ud af? Lærer vi eleverne

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere