Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune"

Transkript

1 Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune 2008

2 Indhold Resume og konklusioner 3 Baggrund for undersøgelsen 4 Undersøgelsens formål 6 Undersøgelsesgrupper og metode 6 Resultater inkl. tabeller 8 Sammenfatning og konklusioner 25 Litteratur 28 Rapporten er udarbejdet af lektor Ph.d. Lisa Bøge Christensen, Københavns Universitet, Odontologisk Institut, Afdeling for Samfundsodontologi, i samarbejde med afdelingstandlæge MPH Annette Sundby, Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Børne- og Ungdomstandplejen. Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens 8 mill. kr. pulje. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen 2

3 Resume og konklusioner Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje har i samarbejde med Københavns Universitet, Institut for Samfundsodontologi og med økonomisk støtte fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen gennemført en undersøgelse af tandsundheden blandt københavnske børn og unge. Formålet med undersøgelsen var at beskrive forekomsten af caries (huller i tænderne, fyldninger samt tænder, der er trukket ud pga. caries) blandt børn og unge i Københavns Kommune samt at beskrive og analysere fordelingen af disse tilstande blandt børn med forskellig etnisk baggrund. Desuden var det formålet, at undersøge i hvilken grad socioøkonomiske faktorer influerede på cariesforekomsten. I alt børn og unge i aldersgrupperne 5, 7, 12 og 15 år indgik i undersøgelsen. Heraf havde 72 % dansk baggrund, mens 28 % havde baggrund som indvandrer eller efterkommer - størstedelen fra ikke-vestlige lande. Undersøgelsen viste, at der blandt 5- og 7-årige børn var næsten fire gange så stor carieserfaring hos børn med ikke-dansk baggrund som hos børn med dansk baggrund. Den samme tendens sås blandt 12- og 15-årige, hvor børn med ikke-dansk baggrund havde dobbelt så stor carieserfaring som børn med dansk baggrund. Blandt børn på 5 år var fire ud af fem børn med dansk baggrund fri for caries, mens dette gjaldt for mindre end halvdelen af børn med ikke-dansk baggrund. Knap halvdelen af danske 15-årige var cariesfri, mens dette kun var gældende for 25 % af de børn, der ikke havde dansk baggrund. I alle fire aldersgrupper gjaldt det generelt, at jo lavere moderens uddannelsesniveau var, jo større carieserfaring havde børnene. Der sås desuden en tilsvarende sammenhæng mellem familiens bruttoindkomst og børnenes carieserfaring. Jo lavere indkomstniveau, jo større carieserfaring uanset hvilken aldersgruppe børnene tilhørte. Endvidere viste undersøgelsen, at jo flere børn der var i familien, des mere caries havde hvert barn i gennemsnit. Dette gjaldt i højere grad børn med en anden baggrund end dansk. 3

4 Analyser af undersøgelsens resultater viste desuden: At et barn, hvis mor har indvandrerstatus, havde ca. halvanden gang større risiko for at have eller have haft caries end et barn af en dansk mor alt andet lige, dvs. uanset mors uddannelsesniveau, familiens bruttoindkomst eller antal børn i familien. At et barn, hvis mor har det laveste uddannelsesniveau, havde en dobbelt så stor risiko for at have eller have haft caries som børn af mødre i den højeste uddannelseskategori alt andet lige, dvs. uanset familiens bruttoindkomst, antal børn i familien og mors etniske baggrund. Generelt er der stor tilslutning til den vederlagsfri Børne- og Ungdomstandpleje i København. Nærværende undersøgelse viser, at der eksisterer store forskelle i tandsundhed blandt børn med dansk baggrund og jævnaldrende børn med en ikke-dansk baggrund. Der er derfor behov for at udarbejde en handleplan, for hvordan Børne- og Ungdomstandplejen i højere grad kan støtte børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk med henblik på at opnå en bedre tandsundhed. Målet er at tilstræbe en mere ligelig fordeling i tandsundhed blandt alle kommunens børn og unge. Baggrund for undersøgelsen I forbindelse med etableringen af et såkaldt integrationsbarometer i Københavns Kommune har Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsket, at et af målene skulle være en udligning af forskellene i tandsundhed mellem børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk og alderssvarende børn og unge med dansk baggrund. Det er valgt, at caries blandt de 5-, 7-, 12- og 15-årige børn og unge skal udgøre målepunkterne, svarende til de årgange som Børne- og Ungdomstandplejen lovpligtigt indberetter til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). Initiativet understøtter Københavns Kommunes integrationspolitik, Sundhed og omsorg (1). Her er visionen, at København placerer sig i toppen blandt europæiske storbyer, når det gælder borgernes sundhed uanset social status og etnisk baggrund." Kommunen har i den forbindelse to strategiske mål i forhold til indvandrernes sundhed: "1) Indvandreres sundhedsadfærd i forhold til rygning, kost, motion, reproduktiv sundhed og tandsundhed skal forbedres markant. 2) Indvandreres deltagelse i sociale netværk skal fremmes." 4

5 Målet er i alle tilfælde, at forskellene i etniske danskeres og indvandreres sundhedstilstand skal udlignes, og vejen er generel forebyggelse tilpasset indvandreres behov samt tilbud målrettet til indvandrere. Initiativet understøtter endvidere Københavns Kommunes Sundhedspolitik (2), der har som et mål "at mindske den sociale ulighed i sundhed blandt københavnerne samt at forbedre livsstilen blandt etniske minoriteter mht. rygning, kost, fysisk aktivitet, reproduktiv sundhed og tandsundhed." En tidligere undersøgelse af tandsundheden i Københavns Kommune blandt udvalgte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk (3) viste, at der eksisterede markante forskelle i forekomsten af caries, når der blev foretaget sammenligning med danske børn, og at disse forskelle var størst i det primære tandsæt (mælketænderne). Der var yderligere forskelle i tandplejeadfærden, som kunne medvirke til at forklare forskellene i tandsundhed. Undersøgelsen byggede på en stikprøve blandt børn og unge, hvor forekomsten af caries var opgjort i forhold til alder og statsborgerskab, og undersøgelsens resultater viste sig at være i overensstemmelse med tilsvarende undersøgelser fra Århus (4) og Sverige (5). Endvidere viste de nævnte studier og andre udenlandske undersøgelser, at tandsundheden er påvirket af såvel sociale som kulturelle faktorer (6-8). For nylig har en landsdækkende dansk undersøgelse af skolebørn bl.a. påpeget, at børn med ikke-dansk baggrund har større risiko for caries end børn med dansk baggrund, ligesom der stadig ses en social gradient i relation til cariesforekomst blandt danske skolebørn (9). I Børne- og Ungdomstandplejen finder der en systematisk registrering af caries og caries-erfaring sted, men der kan ikke foretages registrering i forhold til social status, statsborgerskab eller indvandrer-efterkommer baggrund. Børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk modtager det samme differentierede tandplejetilbud som alle andre børn og unge. 5

6 For at imødekomme intentionerne i Børne- og Ungdomsforvaltningen samt i Københavns Kommunes integrationspolitik om at indvandreres sundhedsadfærd i forhold til tandsundhed skal forbedres, har Børne- og Ungdomstandplejen i samarbejde med Københavns Universitet uarbejdet nærværende rapport på baggrund af en undersøgelse af den aktuelle tandsundhed blandt 5-, 7-, 12- og 15-årige børn og unge. Data stammer fra Der er desuden udarbejdet en handleplan for fremtidige aktiviteter. Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen var at beskrive forekomsten af caries (huller i tænderne) samt carieserfaring (følger af caries) blandt børn og unge i Københavns Kommune samt at beskrive og analysere fordelingen af disse tilstande blandt børn med forskellig etnisk baggrund. Desuden var det formålet, at undersøge i hvilken grad socioøkonomiske faktorer influerede på cariesforekomsten. Det var således hensigten at belyse de aktuelle tandforhold i børnebefolkningen i København. Denne viden skulle være udgangspunkt for udformning af en handleplan med henblik på udligning af forskelle i tandsundheden. Undersøgelsen skal endvidere danne baseline, som kan gøre det muligt at følge udviklingen over tid blandt de undersøgte grupper af børn. Undersøgelsesgrupper og metode I alt børn og unge indgik i undersøgelsen, hvilket svarer til data på samtlige 5-, 7-, 12- og 15-årige, som er indberettede til Sundhedsstyrelsen i Indberetningsprocenten var samlet på 76 %. Data er indhentet fra to data-kilder. 1) Data vedr. caries og carieserfaring fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register. (SCOR-data) på børn og unge i Københavns Kommune ) Data vedr. sociale og økonomiske forhold samt data vedr. statsborgerskab og indvandrerefterkommer baggrund fra Danmarks Statistik. Data er bearbejdet på Københavns Universitet, Odontologisk Institut, Afdeling for Samfundsodontologi. Der foreligger godkendelse fra Datatilsynet. 6

7 Definitioner. Caries Caries og carieserfaring er opgjort som tandflader med ubehandlet caries (ds+ds decayed surfaces), tandflader ekstraheret pga. caries (ms+ms missing surfaces due to caries), tandflader med fyldning (fs+fs filled surfaces). Summen af de tre komponenter udgør den samlede carieserfaring (dmfs+ DMFS). I det primære tandsæt (mælketænder) anvendes små bogstaver og i det permanente tandsæt (blivende tænder) anvendes store bogstaver. Der klassificeres yderligere efter caries-alvorlighed i fire sværhedszoner. Zone 1: cariesfri; zone 2: caries på tyggeflader; zone 3: caries på approksimalflader; zone 4: caries på fortænder og glatflader. Mors uddannelsesniveau Mors uddannelsesniveau er klassificeret i forhold til det samlede antal år under uddannelse (skoleuddannelse + erhvervsuddannelse). Denne klassifikation er en internationalt anerkendt standard, International Standard Classification of Education (ISCED) udarbejdet af Unesco. Definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse Definitionerne, som stammer fra Danmarks Statistik (10) er som følger "Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer uanset fødested der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark." Begrebet "ikke-dansk" som i nærværende rapport er anført i såvel tekst som tabeller omfatter børn med såvel indvandrer- og efterkommer status som børn fra vestlige såvel som ikke-vestlige lande. 7

8 Resultater inkl. tabeller Tabel 1 Antal undersøgte børn i forhold til aldersgruppe og køn Piger Drenge Total 5 årige årige årige årige I alt I alt børn indgik i undersøgelsen. Der er flest 5-årige (30 %) og færrest 15-årige (20%). Fordelingen mellem drenge og piger er næsten ligelig. 8

9 Tabel 2 Procentuel fordeling af de undersøgte børn i forhold til sociokulturelle og socioøkonomiske faktorer Samlet antal børn i familien % 1 barn 24 2 børn 48 3 børn 19 4 børn 6 5 eller flere 3 I alt 100 Barnets etniske status Dansk 72 Indvandrer 4 Efterkommer 24 I alt 100 Mors etniske status Dansk 66 Indvandrer 32 Efterkommer 2 I alt 100 Mors statsborgerskab Dansk 79 Vestligt land 4 Ikke-vestligt land 17 I alt 100 Mors uddannelsesniveau ISCED % < 10 år år år år år 14 I alt 100 Mors ægteskabelige status Gift eller samlevende 69 Enlig/bor alene 31 I alt 100 Familiens bruttoindkomst kr kr kr kr kr kr.+ 5 I alt 100 Tre fjerdele af familierne har et eller to børn, mens knap hver tiende familie har 4 eller flere børn. Ca. 3 ud af 4 børn har dansk baggrund. Godt en fjerdedel af børnene har efterkommerstatus, dvs. de er født i Danmark, mens deres forældre er født i udlandet. Meget få af børnene (4 %) har indvandrer status (født i udlandet). Godt en tredjedel af mødrene har indvandrerstatus og kun 2 % har efterkommerstatus. Med hensyn til statsborgerskab har ca. en sjettedel af mødrene statsborgerskab i et ikke-vestligt land mens 4 % er statsborgere i et vestligt land (eksklusive Danmark). Fordelingen af familiens bruttoindkomst varierer lidt i forhold til landsgennemsnittet. Der er i København færre med indkomst i den laveste gruppe og flere i den højeste indtægtsgruppe i forhold til landsgennemsnittene. Mors uddannelsesniveau (målt ved International Standard Classification of Education) er ligeledes lidt forskudt i forhold til landsgennemsnittet. I forhold til landgennemsnittet er der flere mødre i den laveste uddannelseskategori, imens der er mere end det dobbelte antal mødre i den højeste uddannelseskategori i København. Lidt under en tredjedel af mødrene er enlige eller bor alene, hvilket svarer til gennemsnittet på landsplan. 9

10 Tabel 3 Procentuel fordeling af børnene i forhold til barnets oprindelsesland, dvs. det land familien kulturelt set kommer fra. (Børnene er overvejende født i Danmark). n % Danmark Vestlige lande Tidl. Jugoslavien Tyrkiet Marokko Somalia Irak Libanon Pakistan Øvrige Ikke-vestlige lande Mangler oplysninger Der er en nogenlunde ligelig fordeling af børnene i de syv viste ikke-vestlige lande. "Øvrige ikke-vestlige lande" dækker 71 lande med meget få børn fra hvert land. 10

11 Tabel 4 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til barnets etniske oprindelse dvs. det land familien kulturelt set kommer fra. (Børnene er overvejende født i Danmark). 5 årige n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs Dansk ,6 0,2 0,3 1,1 Ikke dansk ,4 0,8 1,1 4,3 Total ,1 0,4 0,5 2,0 7 årige Dansk ,8 0,5 1,4 2,7 Ikke dansk 991 2,2 1,8 3,7 7,7 Total ,2 0,9 2,0 4,1 12 årige Dansk ,5 0,2 1,6 2,3 Ikke dansk 875 0,9 0,5 3,0 4,4 Total ,6 0,3 2,0 2,9 15 årige Dansk ,6 0,0 1,7 2,3 Ikke dansk 705 1,2 0,1 3,9 5,2 Total ,7 0,1 2,3 3,1 Blandt 5- og 7-årige børn er der næsten fire gange så stor carieserfaring hos børn med ikke-dansk baggrund som hos børn med dansk baggrund. Der er ligeledes langt mere ubehandlet caries (d+dkomponenten) i den ikke-danske gruppe af børn. Den samme tendens ses blandt 12- og 15-årige, hvor børn med ikke-dansk baggrund har dobbelt så stor carieserfaring som børn med dansk baggrund. 11

12 Tabel 5 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til barnets etniske oprindelse, dvs. det land familien kulturelt set kommer fra. (Børnene er overvejende født i Danmark). 5 årige Alle n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs Dansk ,6 0,2 0,3 1,1 Vestlige lande 67 1,4 0,2 0,5 2,1 Tidl. Jugoslavien 27 3,9 1,1 1,7 6,7 Tyrkiet 121 3,2 0,7 1,2 5,1 Marokko 86 2,0 0,2 0,9 3,1 Somalia 84 1,4 0,5 0,8 2,7 Irak 123 2,6 1,1 1,0 4,7 Libanon 84 2,9 0,4 1,3 4,6 Pakistan 100 2,5 1,1 0,4 4,0 Øvrige Ikke-vestlige lande 308 2,3 1,2 1,4 4,9 Total ,1 0,4 0,5 2,0 7 årige Dansk ,8 0,5 1,4 2,7 Vestlige lande 61 0,8 0,6 1,6 3,0 Tidl. Jugoslavien 50 3,3 3,4 6,1 12,8 Tyrkiet 109 2,3 1,8 4,2 8,3 Marokko 72 2,5 1,2 3,0 6,7 Somalia 85 1,6 0,8 1,7 4,1 Irak 123 2,4 2,3 4,4 9,1 Libanon 106 2,5 2,2 4,7 9,4 Pakistan 103 2,0 2,0 3,2 7,2 Øvrige Ikke-vestlige lande 282 2,3 1,8 3,7 7,8 Total ,2 0,9 2,0 4,1 12 årige Dansk ,5 0,2 1,6 2,3 Vestlige lande 58 1,0 0,3 2,7 4,0 Tidl. Jugoslavien 48 1,0 1,2 4,7 7,0 Tyrkiet 116 0,9 0,7 3,8 5,4 Marokko 71 0,7 0,8 3,3 4,8 Somalia 38 0,6 0,0 1,6 2,2 Irak 85 1,0 0,4 3,0 4,4 Libanon 128 1,1 0,5 2,8 4,4 Pakistan 93 0,7 0,1 2,8 3,6 Øvrige Ikke-vestlige lande 238 0,9 0,7 2,5 4,1 Total ,6 0,3 2,0 2,9 15 årige Dansk ,6 0,0 1,7 2,3 Vestlige lande 45 0,6 0,0 1,8 2,4 Tidl. Jugoslavien 62 1,5 0,1 5,1 6,7 Tyrkiet 111 1,1 0,1 5,2 6,4 Marokko 64 1,4 0,0 3,5 4,9 Somalia 19 1,2 0,2 1,8 3,2 Irak 49 1,2 0,4 4,3 5,9 Libanon 72 1,7 0,2 4,3 6,2 Pakistan 94 0,7 0,1 3,4 4,2 Øvrige Ikke-vestlige lande 189 1,3 0,1 3,5 4,9 Total ,7 0,1 2,3 3,1 12

13 Blandt børn fra vestlige lande er der i aldersgrupperne 5, 7 og 12 år større carieserfaring end blandt danske børn. Med hensyn til børn fra ikke-vestlige lande ses generelt den største carieserfaring blandt børn med baggrund i Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. Herefter følger børn med baggrund fra Pakistan, Irak og Libanon. Mængden af ny caries (d+d komponenten) er betydelig blandt 5- og 7-årige fra ikke-vestlige lande i forhold til danske børn, mens dette er knap så udtalt blandt 12- og 15-årige. 13

14 Tabel 6 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til mors statsborgerskab. 5 årige n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs Mor er dansk statsborger ,7 0,2 0,3 1,2 Mor er statsborger i et vestligt land 147 1,1 0,3 0,4 1,8 Mor er statsborger i et ikke-vestligt land 705 2,7 0,9 1,1 4,7 Total ,1 0,4 0,5 2,0 7 årige Mor er dansk statsborger ,9 0,6 1,6 3,1 Mor er statsborger i et vestligt land 127 0,8 0,5 1,2 2,5 Mor er statsborger i et ikke-vestligt land 644 2,5 2,3 3,9 8,7 Total ,2 0,9 2,0 4,1 12 årige Mor er dansk statsborger ,6 0,3 1,8 2,7 Mor er statsborger i et vestligt land 102 0,8 0,5 1,8 3,1 Mor er statsborger i et ikke-vestligt land 451 1,0 0,8 3,0 4,8 Total ,7 0,3 2,0 3,0 15 årige Mor er dansk statsborger ,7 0,0 2,0 2,7 Mor er statsborger i et vestligt land 71 0,6 0,1 1,5 2,2 Mor er statsborger i et ikke-vestligt land 365 1,2 0,1 4,2 5,5 Total ,8 0,0 2,3 3,1 Børn med en mor, der er statsborger i et ikke-vestligt land, har tre gange større carieserfaring, hvis de er 5 eller 7 år i forhold til børn af mødre med dansk statsborgerskab. Tilsvarende ses dobbelt så meget caries hos 12- og 15-årige med mødre, der har ikke-vestligt statsborgerskab sammenlignet med børn af mødre med dansk statsborgerskab. 14

15 Tabel 7 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til mors etniske status. 5 årige n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs Mor er dansk ,5 0,2 0,2 0,9 Mor er efterkommer 94 1,0 1,0 0,8 2,8 Mor er indvandrer ,2 0,7 1,0 3,9 Total ,1 0,4 0,5 2,0 7 årige Mor er dansk ,7 0,5 1,3 2,5 Mor er efterkommer 68 1,7 0,8 2,6 5,1 Mor er indvandrer ,1 1,7 3,4 7,2 Total ,2 0,9 2,0 4,1 12 årige Mor er dansk ,5 0,2 1,6 2,3 Mor er efterkommer 38 0,5 0,5 1,8 2,8 Mor er indvandrer 964 0,9 0,6 2,7 4,2 Total ,7 0,3 2,0 3,0 15 årige Mor er dansk ,6 0 1,7 2,3 Mor er efterkommer 20 1,4 0 2,5 3,9 Mor er indvandrer 750 1,1 0,1 3,7 4,9 Total ,8 0 2,3 3,1 I alle aldersgrupper gælder det, at hvor mødrene har efterkommerstatus er børnenes cariesforekomst større end hos børn af danske mødre. Dog er cariessituationen endnu ringere hos børn, hvis mødre har indvandrerstatus. 15

16 Tabel 8 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) hos børn i relation til mors uddannelsesniveau (ISCED, International Standard Classification of Education). 5 årige n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs < 10 år 493 2,5 0,7 1,0 4,2 10 år 297 1,1 0,6 0,4 2, år ,2 0,4 0,6 2, år 949 0,5 0,2 0,2 0,9 15 år ,3 0,1 0,2 0,6 Total ,0 0,4 0,5 1,9 7 årige < 10 år 497 2,2 2,0 3,6 7,8 10 år 270 1,6 1,4 2,4 5, år ,3 0,8 2,2 4, år 850 0,7 0,4 1,3 2,4 15 år ,6 0,4 1,0 2,0 Total ,2 0,8 2,0 4,0 12 årige < 10 år 491 0,8 0,6 3,0 4,4 10 år 239 0,7 0,4 2,1 3, år ,7 0,4 2,0 3, år 720 0,5 0,1 1,5 2,1 15 år ,4 0,1 1,4 1,9 Total ,6 0,3 2,0 2,9 15 årige < 10 år 377 1,3 0,0 4,1 5,4 10 år 221 0,8-2,4 3, år 799 0,8 0,1 2,2 3, år 616 0,4 0,0 1,3 1,7 15 år ,4-1,4 1,8 Total ,7 0,0 2,2 2,9 I alle fire aldersgrupper gælder det, at jo lavere moderens uddannelsesniveau er, jo større carieserfaring har børnene. Blandt de 5- og 7-årige er forskellene store, men også blandt 15-årige ses betydelig større carieserfaring blandt børn af mødre med det laveste uddannelsesniveau sammenlignet med mødre med det højeste uddannelsesniveau. 16

17 Tabel 9 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til familiens bruttoindkomst 5 årige n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs < Kr 694 1,5 0,8 0,7 3, Kr ,6 0,4 0,7 2, kr 881 0,8 0,3 0,4 1, Kr 560 0,4 0,1 0,2 0, Kr ,2 0,1 0,1 0,4 Total ,1 0,4 0,5 2,0 7 årige < Kr 618 1,8 1,4 2,6 5, Kr ,6 1,3 2,8 5, kr 738 1,1 0,7 1,8 3, Kr 556 0,5 0,3 1,0 1, Kr ,4 0,2 0,9 1,5 Total ,2 0,9 2,0 4,1 12 årige < Kr 515 0,9 0,3 2,4 3, Kr 995 0,7 0,5 2,2 3, kr 576 0,6 0,3 2,0 2, Kr 489 0,5 0,2 1,6 2, Kr ,5 0,1 1,2 1,8 Total ,7 0,3 2,0 3,0 15 årige < Kr 371 1,0 0,1 3,2 4, Kr 863 0,9 0,1 2,6 3, kr 470 0,7-2,3 3, Kr 424 0,5 0,1 1,9 2, Kr ,4 0,1 1,2 1,7 Total ,7 0,1 2,3 3,1 Der er tydelig association mellem familiens bruttoindkomst og børnenes carieserfaring. Dette er gældende i alle fire aldersgrupper. Jo lavere indkomstniveau, jo større carieserfaring hos børnene. 17

18 Tabel 10 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til antal børn i familien n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs 1 barn i familien ,7 0,3 1,4 2,4 2 børn i familien ,8 0,4 1,4 2,6 3 børn i familien ,2 0,6 2,0 3,8 4 børn i familien 812 1,6 0,9 2,5 5,0 5 eller flere børn i familien 324 1,9 0,9 3,2 6,0 Total ,0 0,5 1,6 3,1 I familier med 1 eller 2 børn ses den mindste carieserfaring, lidt under det samlede gennemsnit, imens carieserfaringen er størst, hvor der er 4 børn eller flere i familien. Tabel 11 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til mors samlivsstatus n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs Mor er enlig ,9 0,4 1,7 3,0 Mor er gift eller samboende ,0 0,5 1,6 3,1 Total ,0 0,4 1,6 3,0 Der ses næsten ingen variation i barnets carieserfaring i forhold til om moderen er enlig, eller om hun er gift eller bor sammen med nogen. 18

19 Tabel 12 Andel (%) af børn på 5 og 7 år i forhold til cariessværhedszoner i det primære tandsæt og etnicitet (dansk/ikke-dansk) 5 årige 7 årige Dansk Ikke-dansk Dansk Ikke-dansk Zone Zone Zone Zone Fire ud af fem børn på fem år med dansk baggrund er cariesfri (zone 1), mens dette gælder mindre end halvdelen af børn med ikke-dansk baggrund. Der er tre gange så mange ikke-danske 5-årige børn i zone 3 og 4 (approksimal og glatfladecaries) som blandt danske 5-årige. Tilsvarende forskelle ses blandt 7-årige. Tabel 13 Andel (%) af børn på 12 og 15 år i forhold til cariessværhedszoner i det permanente tandsæt og etnicitet (dansk/ikke-dansk) 12-årige 15-årige Dansk Ikke-dansk Dansk Ikke-dansk Zone Zone Zone Zone Knap halvdelen af de 15-årige børn med dansk baggrund er cariesfri (zone 1), mens dette kun er gældende for en fjerdedel af børnene med ikke-dansk baggrund. Der er dobbelt så mange ikke-danske som danske børn i zone 3 og 4 (approksimal- og glatfladecaries), dette gælder for både 12- og 15-årige. 19

20 Tabel 14 Multipel logistisk regressionsanalyse af risiko for caries hos samtlige børn i undersøgelsen. (Talværdierne repræsenterer Odds Ratio for at have eller have haft caries og skal fortolkes i forhold til referenceværdien 0). Variabel Kategori Odds Ratio Mors etniske baggrund Dansk 0 Efterkommer 1,3 Indvandrer 1,6 Antal børn i familien ,9 3 1,1 4 1,5 5+ 1,6 Familiens bruttoindkomst < Kr. 1, Kr. 1, kr. 1, Kr. 1, Kr. + 0 Mors uddannelsesniveau < 10 år 2,2 10 år 1, år 1, år 0 P<0,001 Analysen viser, at de fire viste variabler i tabellen har klar sammenhæng med om barnet har caries eller ej, alt andet lige. For eksempel vil et barn, hvis mor har indvandrerstatus, have ca. halvanden gange større risiko for at have caries end et barn af en dansk mor uanset mors uddannelsesniveau, familiens bruttoindkomst eller antal børn i familien. 20

21 Tabel 15 Multipel lineær regressionsanalyse af carieserfaringen (dmfs+dmfs) hos samtlige børn i undersøgelsen. (Værdierne af regressionskoefficienterne skal fortolkes i forhold til referenceværdien 0). Variabel Kategori Regressionskoefficient Mors etniske baggrund Dansk 0 Efterkommer 0,7 Indvandrer 0,8 Antal børn i familien ,2 3 0,8 4 1,0 5+ 1,4 Familiens bruttoindkomst < Kr. 1, Kr. 0, Kr. 0, Kr. 0, Kr. 0 Mors uddannelsesniveau < 10 år 2,0 10 år 1, år 0, år 0 P<0,001 Den multiple regressionsanalyse viser, at der er sammenhæng mellem carieserfaringen hos børn og de viste fire variabler. For eksempel har et barn, hvis mor har det laveste uddannelsesniveau, dobbelt så stor carieserfaring som et barn af en mor i den højeste uddannelseskategori uanset familiens bruttoindkomst, antal børn i familien og mors etniske oprindelse. 21

22 Tabel 16 Gennemsnitlig samlet carieserfaring (dmfs+dmfs) i hele undersøgelsespopulationen i relation til mors etniske baggrund, antal børn i familien, familiens bruttoindkomst og mors uddannelsesniveau. Dansk Ikke-dansk dmfs+dmfs dmfs+dmfs 1 barn 2,0 3,9 2 børn 1,9 4,5 3 børn 2,1 5,7 4 børn 2,7 5,7 5 børn eller flere 3,4 6,2 Total < Kr. 2,9 5, Kr. 2,2 5, Kr. 2,0 4, Kr. 1,6 3, Kr. 1,3 1,6 < 10 år 3,8 6,1 10 år 2,9 5, år 2,3 4, år 1,4 3,5 15 år + 1,3 2,8 Tabellen viser, at såvel blandt danske som ikke-danske børn er der en sammenhæng mellem carieserfaringen og antal børn i familien, familiens bruttoindkomst samt mors uddannelsesniveau. Variationerne er dog større blandt ikke-danske børn. 22

23 Tabel 17 Andel (%) af børn (5, 7, 12 og 15 år) med dansk/ikke-dansk baggrund på tandklinikkerne i Københavns Kommune. Tandklinik Dansk Ikke-dansk Klostervænget Frederikssundvejens Skole Tingbjerg Hellig Kors Guldbergskolen Ellebjergskolen Frederikssundsvejens Skole - andre Utterslev Skole Grøndalsvænge Blågård Amager Fælled Skole Jagtvejen Lundehusskolen Bavnehøj Skole Sønderbro Ålholm Skole Panum - Tandlægeskolen Kirsebærhaven Peder Lykke Skole Handicapklinikken Kildevældsskolen Dyvekeskolen Holbergskolen Vesterbro Ny Skole Sundbyøster Skole Lykkebo Skole Korsager Hyltebjerg Skole Højdevangen Skole Brønshøj Skole Kirkebjerg Christianshavns Skole 91 9 Nyboder Skole 91 9 Gerbrandskolen 91 9 Skolen ved Sundet 92 8 Heibergskolen 94 6 Rødkilde Skole 95 5 Sankt Annæ Gymnasium 96 4 Der er store forskelle på hvor stor en andel af børnene på de forskellige Københavnske tandklinikker, der udgøres af børn med ikke-dansk baggrund. På syv klinikker havde over halvdelen af børnene ikke-dansk baggrund, mens tolv af klinikkerne har 20 % eller færre ikke-danske børn. 23

24 Tabel 18 Den gennemsnitlige carieserfaring blandt samtlige børn (5, 7, 12 og 15 år) på tandklinikkerne i Københavns Kommune. Tandklinik n dmfs+dmfs Klostervænget 74 7,6 Grøndalsvænge 97 6,5 Frederikssundvejens Skole 62 6,3 Tingbjerg 323 4,9 Utterslev Skole 406 4,6 Guldbergskolen 698 4,5 Blågård 125 4,3 Handicapklinikken 173 4,2 Ellebjerg Skole 88 3,9 Sønderbro Skole 581 3,8 Ålholm Skole 346 3,8 Lundehusskolen 257 3,7 Rødkilde Skole 152 3,5 Jagtvejen 323 3,4 Korsager 270 3,4 Amager Fælled Skole 355 3,3 Peder Lykke Skolen 252 3,3 Frederikssundsvejens Skole - andre 234 3,3 Kirsebærhaven 459 3,3 Bavnehøj Skole 260 3,2 Sundbyøster skole 60 3,1 Kildevældsskolen 340 3,0 Vesterbro Ny Skole 730 2,9 Hellig Kors 86 2,9 Dyvekeskolen 586 2,8 Hyltebjerg 379 2,7 Lykkebo Skole 243 2,5 Brønshøj Skole 544 2,4 Højdevangen skole 219 2,3 Gerbrandskolen 161 2,2 Skolen ved Sundet 145 2,2 Christianshavns Skole 509 2,2 Panum - Tandlægeskolen 923 2,1 Kirkebjerg Skole 372 2,0 Heibergskolen 711 1,9 Nyboder Skole 712 1,8 Holbergskolen 196 1,7 Sankt Annæ Gymnasium 96 1,2 Total ,0 For samtlige børn i undersøgelsen var gennemsnittet 3,0 dmfs+dmfs med variationer fra 1,2 på Sankt Annæ Gymnasium til 7,6 på Klostervænget. 24

25 Sammenfatning og konklusioner I Københavns Kommune har alle børn og unge, jf. Sundhedsloven (11), et tilbud om forebyggende og behandlende tandpleje fra de fødes og frem til 18 års fødselsdagen. Det betyder, at de regelmæssigt indkaldes til undersøgelse af tænder, mund og kæber. I forbindelse med undersøgelsen foretages en indberetning af data vedr. caries til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register - SCOR, som gør det muligt løbende at følge tandsundheden. Næsten alle børn benytter tilbuddet om gratis tandpleje i Børne- og Ungdomstandplejen. Den aktuelle undersøgelse omfatter disse indberettede data på 5-, 7-, 12- og 15-årige i alt børn og unge fra Undersøgelsen viste, at omkring 28 % af de børn og unge, der indgik i undersøgelsen, havde en anden etnisk baggrund end dansk. Heraf var 4 % indvandrere, mens 24 % var efterkommere og altså født her i landet. 2 % af børnene havde en kulturel baggrund i et vestligt land, mens de øvrige børn fra ikke-vestlige lande i hovedsagen havde baggrund i Pakistan, Tyrkiet, Irak, Libanon, Somalia, Marokko og det tidligere Jugoslavien. Blandt mødrene var 32 % indvandrere og kun 2 % efterkommere. Undersøgelsen viste, at der for alle børn og unge med stigende alder var en stigning i andelen med carieserfaring, ligesom den gennemsnitlige cariesforekomst øgedes med alderen. Blandt samtlige 5- årige var 7 ud af 10 børn fri for caries og carieserfaring, blandt 7-årige gjaldt det halvdelen, for 12- årige var 60 % fri for caries og carieserfaring i de blivende tænder, mens dette var gældende for 38 % af alle børn i 15-års alderen. I alle aldersgrupper sås, at væsentligt færre børn med ikke-dansk baggrund var uden carieserfaring sammenlignet med jævnaldrende børn med dansk baggrund. For 5-årige med dansk baggrund var op mod 80 % uden carieserfaring, mens det tilsvarende tal for børn med ikke-dansk baggrund var 46 %. Blandt 15-årige var 43 % med dansk baggrund uden carieserfaring, mens det tilsvarende tal for unge med ikke-dansk baggrund var 25 %. Der var ligeledes en væsentlig større gennemsnitlig carieserfaring blandt børn og unge med ikke-dansk baggrund i forhold til jævnaldrende med dansk baggrund. Carieserfaringen var større blandt børn og unge, som har indvandrerstatus end blandt efterkommere. Blandt de 5-årige havde børn med ikke-dansk baggrund i gennemsnit 4 gange mere caries end børn med dansk baggrund. Blandt 7-årige var der næsten 3 gange mere caries, mens der blandt 12- og 15-årige var ca. dobbelt så meget caries i gennemsnit. 25

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015

Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015 Børne- og Ungdomsudvalget behandlede

Læs mere

Er du... Procent Antal. Hvilken skole går du på? Procent Antal

Er du... Procent Antal. Hvilken skole går du på? Procent Antal Er du... Dreng 49% 179 Pige 51% 186 100% 365 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0% 0 Den

Læs mere

Københavnerbarometer Peder Lykke Skolen-skolerapport

Københavnerbarometer Peder Lykke Skolen-skolerapport Københavnerbarometer 2013 Peder Lykke Skolen-skolerapport Dreng 48.5% 166 Pige 51.5% 176 Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 51% 102 Pige 49% 99 Total 100% 201

Er du... Procent Antal Dreng 51% 102 Pige 49% 99 Total 100% 201 1 Er du... Dreng 51% 102 Pige 49% 99 100% 201 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Københavnerbarometer Lergravsparkens Skole-skolerapport

Københavnerbarometer Lergravsparkens Skole-skolerapport Københavnerbarometer 2013 Lergravsparkens Skole-skolerapport Dreng 53.3% 163 Pige 46.7% 143 Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn

Læs mere

Københavnerbarometer Vibenshus Skole-skolerapport

Københavnerbarometer Vibenshus Skole-skolerapport Københavnerbarometer 2013 Vibenshus Skole-skolerapport Dreng 51.3% 158 Pige 48.7% 150 Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 46% 132 Pige 54% 152 Total 100% 284

Er du... Procent Antal Dreng 46% 132 Pige 54% 152 Total 100% 284 1 Er du... Dreng 46% 132 Pige 54% 152 100% 284 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014.

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014. Kommunale Tandpleje Afrapportering af Tandsundheden i Kommune for året 2014. Hvert kalenderår indberetter Kommunale Tandpleje tandstatus - udtrykt ved talværdier - til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 54% 197 Pige 46% 170 Total 100% 367

Er du... Procent Antal Dreng 54% 197 Pige 46% 170 Total 100% 367 1 Er du... Dreng 54% 197 Pige 46% 170 100% 367 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 55% 248 Pige 45% 202 Total 100% 450

Er du... Procent Antal Dreng 55% 248 Pige 45% 202 Total 100% 450 1 Er du... Dreng 55% 248 Pige 45% 202 100% 450 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Oplysningerne skal sendes pr. mail til senest den 20. april 2012.

Oplysningerne skal sendes pr. mail til senest den 20. april 2012. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale 15-03-2012 Kære Skoleleder Du skal hvert år udmønte 4.200 kr. (31/3 2000-niveau) svarende til p.t. 5.329,40 kr. i lokal løn pr. fuldtidsansat

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 30-05-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 164 Pige 53% 187 10 351 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 3-06-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 149 Pige 53% 167 10 316 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering for 8. klasse for skoleåret

Uddannelsesparathedsvurdering for 8. klasse for skoleåret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Uddannelsesparathedsvurdering for 8. klasse for skoleåret 2015-16 Fakta vedr. uddannelsesparathedsvurderingen

Læs mere

Undersøgelse af religiøst engagement på københavnske skoler.

Undersøgelse af religiøst engagement på københavnske skoler. Uddannelses- og Ungdomsudvalget 16-11-2005 Undersøgelse af religiøst engagement på københavnske skoler. Ungdoms- og Voksenområdet Skolens navn Skolens svar 1. Metropolitanskolen Skolen oplever, at nogle

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Områder og tilknyttede bestyrelsesmedlemmer:

Områder og tilknyttede bestyrelsesmedlemmer: Vedr. områdeinddeling 1. marts 2014 Der er til hvert område tilknyttet to til tre bestyrelsesmedlemmer. Det vil fortsat være muligt at invitere et andet/andre bestyrelsesmedlemmer (herunder formand og

Læs mere

Vedr. områdeinddeling 1. september 2015

Vedr. områdeinddeling 1. september 2015 Vedr. områdeinddeling 1. september 2015 Der er til hvert område tilknyttet to til tre bestyrelsesmedlemmer. For de 5 områder er der endvidere angivet, hvem der er Områdetillidsrepræsentant (OTR). Udover

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Orientering af BUU udmøntning af resultatløn Sagsnr

Orientering af BUU udmøntning af resultatløn Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsesinformation og Implementering NOTAT Orientering af BUU udmøntning af resultatløn 2014 Udbetaling af engangsbeløb til skoleledere for 2014 sker

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015 Notat om status på tandsundheden i Kommune 5/LL Status på tandsundheden i Kommune 5 Tandplejen i Kommune opgør hvert år tandsundheden i kommunen ud fra SCOR tal (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 1 ; - Årsrapport omhandlende tandsundhedsudviklingen i Struer frem til 2012 er baseret på talmateriale fra Sundhedsstyrelsen. På grundlag af indberetning af

Læs mere

Udvikling i lærernes sygefravær for kalenderår 2014 til 2015

Udvikling i lærernes sygefravær for kalenderår 2014 til 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Administrativt Ressourcecenter NOTAT Til BUU Udvikling i lærernes for kalenderår 2014 til 2015 Siden implementeringen af folkeskolereformen har forvaltningen

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for viser, at børn og unges tandsundhed i Herning Kommune fortsat er helt

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2013 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene boligsektor pr. 1. januar 2013 fordelt

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Velfærds- og Sundhedsudvalget

Velfærds- og Sundhedsudvalget Velfærd og Sundhed Sagsbehandlere: Christine Gyldenhof og Martine Greve Hansen Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato:05.11.2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk

Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk Tekst og foto: Lene Outzen Foghsgaard Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk Der skal generelt normændringer til, hvis vi vil skabe større lighed i tandsundhed blandt børn og unge. Sådan siger

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2009 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

2. Ungdom 2.1 Overgang til, fastholdelse i og afslutning af ungdomsuddannelse

2. Ungdom 2.1 Overgang til, fastholdelse i og afslutning af ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsesinformation og Implementering NOTAT Til BUU Orientering om Fagligheds-LIS 18-11-2014 Sagsbehandler: Ledelsesinformation & Implementering BUU har

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 211 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 211 foreligger nu. Det viser sig igen i år at børn og unges tandsundhed

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Hermed orienteres udvalget om de københavnske resultater i den nationale trivselsmåling forår 2016.

Hermed orienteres udvalget om de københavnske resultater i den nationale trivselsmåling forår 2016. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Hermed orienteres udvalget om de københavnske resultater i den nationale trivselsmåling forår 2016.

Læs mere

Det sociale miljøs betydning for de unges uddannelsesmønster

Det sociale miljøs betydning for de unges uddannelsesmønster Det sociale miljøs betydning for de unges uddannelsesmønster Dokumentation af fremgangsmåde og metode - Jens Gundgaard, COWI 20. januar 2008 Undersøgelsen skal vise, hvordan unges uddannelsesmønster påvirkes

Læs mere

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt

Læs mere

Københavnerbarometer 2009

Københavnerbarometer 2009 Københavnerbarometer 2009 04-09-2009 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Dreng 57% 166 Pige 43% 125 100% 291 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere