Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune"

Transkript

1 Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune 2008

2 Indhold Resume og konklusioner 3 Baggrund for undersøgelsen 4 Undersøgelsens formål 6 Undersøgelsesgrupper og metode 6 Resultater inkl. tabeller 8 Sammenfatning og konklusioner 25 Litteratur 28 Rapporten er udarbejdet af lektor Ph.d. Lisa Bøge Christensen, Københavns Universitet, Odontologisk Institut, Afdeling for Samfundsodontologi, i samarbejde med afdelingstandlæge MPH Annette Sundby, Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Børne- og Ungdomstandplejen. Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens 8 mill. kr. pulje. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen 2

3 Resume og konklusioner Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje har i samarbejde med Københavns Universitet, Institut for Samfundsodontologi og med økonomisk støtte fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen gennemført en undersøgelse af tandsundheden blandt københavnske børn og unge. Formålet med undersøgelsen var at beskrive forekomsten af caries (huller i tænderne, fyldninger samt tænder, der er trukket ud pga. caries) blandt børn og unge i Københavns Kommune samt at beskrive og analysere fordelingen af disse tilstande blandt børn med forskellig etnisk baggrund. Desuden var det formålet, at undersøge i hvilken grad socioøkonomiske faktorer influerede på cariesforekomsten. I alt børn og unge i aldersgrupperne 5, 7, 12 og 15 år indgik i undersøgelsen. Heraf havde 72 % dansk baggrund, mens 28 % havde baggrund som indvandrer eller efterkommer - størstedelen fra ikke-vestlige lande. Undersøgelsen viste, at der blandt 5- og 7-årige børn var næsten fire gange så stor carieserfaring hos børn med ikke-dansk baggrund som hos børn med dansk baggrund. Den samme tendens sås blandt 12- og 15-årige, hvor børn med ikke-dansk baggrund havde dobbelt så stor carieserfaring som børn med dansk baggrund. Blandt børn på 5 år var fire ud af fem børn med dansk baggrund fri for caries, mens dette gjaldt for mindre end halvdelen af børn med ikke-dansk baggrund. Knap halvdelen af danske 15-årige var cariesfri, mens dette kun var gældende for 25 % af de børn, der ikke havde dansk baggrund. I alle fire aldersgrupper gjaldt det generelt, at jo lavere moderens uddannelsesniveau var, jo større carieserfaring havde børnene. Der sås desuden en tilsvarende sammenhæng mellem familiens bruttoindkomst og børnenes carieserfaring. Jo lavere indkomstniveau, jo større carieserfaring uanset hvilken aldersgruppe børnene tilhørte. Endvidere viste undersøgelsen, at jo flere børn der var i familien, des mere caries havde hvert barn i gennemsnit. Dette gjaldt i højere grad børn med en anden baggrund end dansk. 3

4 Analyser af undersøgelsens resultater viste desuden: At et barn, hvis mor har indvandrerstatus, havde ca. halvanden gang større risiko for at have eller have haft caries end et barn af en dansk mor alt andet lige, dvs. uanset mors uddannelsesniveau, familiens bruttoindkomst eller antal børn i familien. At et barn, hvis mor har det laveste uddannelsesniveau, havde en dobbelt så stor risiko for at have eller have haft caries som børn af mødre i den højeste uddannelseskategori alt andet lige, dvs. uanset familiens bruttoindkomst, antal børn i familien og mors etniske baggrund. Generelt er der stor tilslutning til den vederlagsfri Børne- og Ungdomstandpleje i København. Nærværende undersøgelse viser, at der eksisterer store forskelle i tandsundhed blandt børn med dansk baggrund og jævnaldrende børn med en ikke-dansk baggrund. Der er derfor behov for at udarbejde en handleplan, for hvordan Børne- og Ungdomstandplejen i højere grad kan støtte børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk med henblik på at opnå en bedre tandsundhed. Målet er at tilstræbe en mere ligelig fordeling i tandsundhed blandt alle kommunens børn og unge. Baggrund for undersøgelsen I forbindelse med etableringen af et såkaldt integrationsbarometer i Københavns Kommune har Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsket, at et af målene skulle være en udligning af forskellene i tandsundhed mellem børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk og alderssvarende børn og unge med dansk baggrund. Det er valgt, at caries blandt de 5-, 7-, 12- og 15-årige børn og unge skal udgøre målepunkterne, svarende til de årgange som Børne- og Ungdomstandplejen lovpligtigt indberetter til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). Initiativet understøtter Københavns Kommunes integrationspolitik, Sundhed og omsorg (1). Her er visionen, at København placerer sig i toppen blandt europæiske storbyer, når det gælder borgernes sundhed uanset social status og etnisk baggrund." Kommunen har i den forbindelse to strategiske mål i forhold til indvandrernes sundhed: "1) Indvandreres sundhedsadfærd i forhold til rygning, kost, motion, reproduktiv sundhed og tandsundhed skal forbedres markant. 2) Indvandreres deltagelse i sociale netværk skal fremmes." 4

5 Målet er i alle tilfælde, at forskellene i etniske danskeres og indvandreres sundhedstilstand skal udlignes, og vejen er generel forebyggelse tilpasset indvandreres behov samt tilbud målrettet til indvandrere. Initiativet understøtter endvidere Københavns Kommunes Sundhedspolitik (2), der har som et mål "at mindske den sociale ulighed i sundhed blandt københavnerne samt at forbedre livsstilen blandt etniske minoriteter mht. rygning, kost, fysisk aktivitet, reproduktiv sundhed og tandsundhed." En tidligere undersøgelse af tandsundheden i Københavns Kommune blandt udvalgte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk (3) viste, at der eksisterede markante forskelle i forekomsten af caries, når der blev foretaget sammenligning med danske børn, og at disse forskelle var størst i det primære tandsæt (mælketænderne). Der var yderligere forskelle i tandplejeadfærden, som kunne medvirke til at forklare forskellene i tandsundhed. Undersøgelsen byggede på en stikprøve blandt børn og unge, hvor forekomsten af caries var opgjort i forhold til alder og statsborgerskab, og undersøgelsens resultater viste sig at være i overensstemmelse med tilsvarende undersøgelser fra Århus (4) og Sverige (5). Endvidere viste de nævnte studier og andre udenlandske undersøgelser, at tandsundheden er påvirket af såvel sociale som kulturelle faktorer (6-8). For nylig har en landsdækkende dansk undersøgelse af skolebørn bl.a. påpeget, at børn med ikke-dansk baggrund har større risiko for caries end børn med dansk baggrund, ligesom der stadig ses en social gradient i relation til cariesforekomst blandt danske skolebørn (9). I Børne- og Ungdomstandplejen finder der en systematisk registrering af caries og caries-erfaring sted, men der kan ikke foretages registrering i forhold til social status, statsborgerskab eller indvandrer-efterkommer baggrund. Børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk modtager det samme differentierede tandplejetilbud som alle andre børn og unge. 5

6 For at imødekomme intentionerne i Børne- og Ungdomsforvaltningen samt i Københavns Kommunes integrationspolitik om at indvandreres sundhedsadfærd i forhold til tandsundhed skal forbedres, har Børne- og Ungdomstandplejen i samarbejde med Københavns Universitet uarbejdet nærværende rapport på baggrund af en undersøgelse af den aktuelle tandsundhed blandt 5-, 7-, 12- og 15-årige børn og unge. Data stammer fra Der er desuden udarbejdet en handleplan for fremtidige aktiviteter. Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen var at beskrive forekomsten af caries (huller i tænderne) samt carieserfaring (følger af caries) blandt børn og unge i Københavns Kommune samt at beskrive og analysere fordelingen af disse tilstande blandt børn med forskellig etnisk baggrund. Desuden var det formålet, at undersøge i hvilken grad socioøkonomiske faktorer influerede på cariesforekomsten. Det var således hensigten at belyse de aktuelle tandforhold i børnebefolkningen i København. Denne viden skulle være udgangspunkt for udformning af en handleplan med henblik på udligning af forskelle i tandsundheden. Undersøgelsen skal endvidere danne baseline, som kan gøre det muligt at følge udviklingen over tid blandt de undersøgte grupper af børn. Undersøgelsesgrupper og metode I alt børn og unge indgik i undersøgelsen, hvilket svarer til data på samtlige 5-, 7-, 12- og 15-årige, som er indberettede til Sundhedsstyrelsen i Indberetningsprocenten var samlet på 76 %. Data er indhentet fra to data-kilder. 1) Data vedr. caries og carieserfaring fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register. (SCOR-data) på børn og unge i Københavns Kommune ) Data vedr. sociale og økonomiske forhold samt data vedr. statsborgerskab og indvandrerefterkommer baggrund fra Danmarks Statistik. Data er bearbejdet på Københavns Universitet, Odontologisk Institut, Afdeling for Samfundsodontologi. Der foreligger godkendelse fra Datatilsynet. 6

7 Definitioner. Caries Caries og carieserfaring er opgjort som tandflader med ubehandlet caries (ds+ds decayed surfaces), tandflader ekstraheret pga. caries (ms+ms missing surfaces due to caries), tandflader med fyldning (fs+fs filled surfaces). Summen af de tre komponenter udgør den samlede carieserfaring (dmfs+ DMFS). I det primære tandsæt (mælketænder) anvendes små bogstaver og i det permanente tandsæt (blivende tænder) anvendes store bogstaver. Der klassificeres yderligere efter caries-alvorlighed i fire sværhedszoner. Zone 1: cariesfri; zone 2: caries på tyggeflader; zone 3: caries på approksimalflader; zone 4: caries på fortænder og glatflader. Mors uddannelsesniveau Mors uddannelsesniveau er klassificeret i forhold til det samlede antal år under uddannelse (skoleuddannelse + erhvervsuddannelse). Denne klassifikation er en internationalt anerkendt standard, International Standard Classification of Education (ISCED) udarbejdet af Unesco. Definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse Definitionerne, som stammer fra Danmarks Statistik (10) er som følger "Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer uanset fødested der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark." Begrebet "ikke-dansk" som i nærværende rapport er anført i såvel tekst som tabeller omfatter børn med såvel indvandrer- og efterkommer status som børn fra vestlige såvel som ikke-vestlige lande. 7

8 Resultater inkl. tabeller Tabel 1 Antal undersøgte børn i forhold til aldersgruppe og køn Piger Drenge Total 5 årige årige årige årige I alt I alt børn indgik i undersøgelsen. Der er flest 5-årige (30 %) og færrest 15-årige (20%). Fordelingen mellem drenge og piger er næsten ligelig. 8

9 Tabel 2 Procentuel fordeling af de undersøgte børn i forhold til sociokulturelle og socioøkonomiske faktorer Samlet antal børn i familien % 1 barn 24 2 børn 48 3 børn 19 4 børn 6 5 eller flere 3 I alt 100 Barnets etniske status Dansk 72 Indvandrer 4 Efterkommer 24 I alt 100 Mors etniske status Dansk 66 Indvandrer 32 Efterkommer 2 I alt 100 Mors statsborgerskab Dansk 79 Vestligt land 4 Ikke-vestligt land 17 I alt 100 Mors uddannelsesniveau ISCED % < 10 år år år år år 14 I alt 100 Mors ægteskabelige status Gift eller samlevende 69 Enlig/bor alene 31 I alt 100 Familiens bruttoindkomst kr kr kr kr kr kr.+ 5 I alt 100 Tre fjerdele af familierne har et eller to børn, mens knap hver tiende familie har 4 eller flere børn. Ca. 3 ud af 4 børn har dansk baggrund. Godt en fjerdedel af børnene har efterkommerstatus, dvs. de er født i Danmark, mens deres forældre er født i udlandet. Meget få af børnene (4 %) har indvandrer status (født i udlandet). Godt en tredjedel af mødrene har indvandrerstatus og kun 2 % har efterkommerstatus. Med hensyn til statsborgerskab har ca. en sjettedel af mødrene statsborgerskab i et ikke-vestligt land mens 4 % er statsborgere i et vestligt land (eksklusive Danmark). Fordelingen af familiens bruttoindkomst varierer lidt i forhold til landsgennemsnittet. Der er i København færre med indkomst i den laveste gruppe og flere i den højeste indtægtsgruppe i forhold til landsgennemsnittene. Mors uddannelsesniveau (målt ved International Standard Classification of Education) er ligeledes lidt forskudt i forhold til landsgennemsnittet. I forhold til landgennemsnittet er der flere mødre i den laveste uddannelseskategori, imens der er mere end det dobbelte antal mødre i den højeste uddannelseskategori i København. Lidt under en tredjedel af mødrene er enlige eller bor alene, hvilket svarer til gennemsnittet på landsplan. 9

10 Tabel 3 Procentuel fordeling af børnene i forhold til barnets oprindelsesland, dvs. det land familien kulturelt set kommer fra. (Børnene er overvejende født i Danmark). n % Danmark Vestlige lande Tidl. Jugoslavien Tyrkiet Marokko Somalia Irak Libanon Pakistan Øvrige Ikke-vestlige lande Mangler oplysninger Der er en nogenlunde ligelig fordeling af børnene i de syv viste ikke-vestlige lande. "Øvrige ikke-vestlige lande" dækker 71 lande med meget få børn fra hvert land. 10

11 Tabel 4 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til barnets etniske oprindelse dvs. det land familien kulturelt set kommer fra. (Børnene er overvejende født i Danmark). 5 årige n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs Dansk ,6 0,2 0,3 1,1 Ikke dansk ,4 0,8 1,1 4,3 Total ,1 0,4 0,5 2,0 7 årige Dansk ,8 0,5 1,4 2,7 Ikke dansk 991 2,2 1,8 3,7 7,7 Total ,2 0,9 2,0 4,1 12 årige Dansk ,5 0,2 1,6 2,3 Ikke dansk 875 0,9 0,5 3,0 4,4 Total ,6 0,3 2,0 2,9 15 årige Dansk ,6 0,0 1,7 2,3 Ikke dansk 705 1,2 0,1 3,9 5,2 Total ,7 0,1 2,3 3,1 Blandt 5- og 7-årige børn er der næsten fire gange så stor carieserfaring hos børn med ikke-dansk baggrund som hos børn med dansk baggrund. Der er ligeledes langt mere ubehandlet caries (d+dkomponenten) i den ikke-danske gruppe af børn. Den samme tendens ses blandt 12- og 15-årige, hvor børn med ikke-dansk baggrund har dobbelt så stor carieserfaring som børn med dansk baggrund. 11

12 Tabel 5 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til barnets etniske oprindelse, dvs. det land familien kulturelt set kommer fra. (Børnene er overvejende født i Danmark). 5 årige Alle n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs Dansk ,6 0,2 0,3 1,1 Vestlige lande 67 1,4 0,2 0,5 2,1 Tidl. Jugoslavien 27 3,9 1,1 1,7 6,7 Tyrkiet 121 3,2 0,7 1,2 5,1 Marokko 86 2,0 0,2 0,9 3,1 Somalia 84 1,4 0,5 0,8 2,7 Irak 123 2,6 1,1 1,0 4,7 Libanon 84 2,9 0,4 1,3 4,6 Pakistan 100 2,5 1,1 0,4 4,0 Øvrige Ikke-vestlige lande 308 2,3 1,2 1,4 4,9 Total ,1 0,4 0,5 2,0 7 årige Dansk ,8 0,5 1,4 2,7 Vestlige lande 61 0,8 0,6 1,6 3,0 Tidl. Jugoslavien 50 3,3 3,4 6,1 12,8 Tyrkiet 109 2,3 1,8 4,2 8,3 Marokko 72 2,5 1,2 3,0 6,7 Somalia 85 1,6 0,8 1,7 4,1 Irak 123 2,4 2,3 4,4 9,1 Libanon 106 2,5 2,2 4,7 9,4 Pakistan 103 2,0 2,0 3,2 7,2 Øvrige Ikke-vestlige lande 282 2,3 1,8 3,7 7,8 Total ,2 0,9 2,0 4,1 12 årige Dansk ,5 0,2 1,6 2,3 Vestlige lande 58 1,0 0,3 2,7 4,0 Tidl. Jugoslavien 48 1,0 1,2 4,7 7,0 Tyrkiet 116 0,9 0,7 3,8 5,4 Marokko 71 0,7 0,8 3,3 4,8 Somalia 38 0,6 0,0 1,6 2,2 Irak 85 1,0 0,4 3,0 4,4 Libanon 128 1,1 0,5 2,8 4,4 Pakistan 93 0,7 0,1 2,8 3,6 Øvrige Ikke-vestlige lande 238 0,9 0,7 2,5 4,1 Total ,6 0,3 2,0 2,9 15 årige Dansk ,6 0,0 1,7 2,3 Vestlige lande 45 0,6 0,0 1,8 2,4 Tidl. Jugoslavien 62 1,5 0,1 5,1 6,7 Tyrkiet 111 1,1 0,1 5,2 6,4 Marokko 64 1,4 0,0 3,5 4,9 Somalia 19 1,2 0,2 1,8 3,2 Irak 49 1,2 0,4 4,3 5,9 Libanon 72 1,7 0,2 4,3 6,2 Pakistan 94 0,7 0,1 3,4 4,2 Øvrige Ikke-vestlige lande 189 1,3 0,1 3,5 4,9 Total ,7 0,1 2,3 3,1 12

13 Blandt børn fra vestlige lande er der i aldersgrupperne 5, 7 og 12 år større carieserfaring end blandt danske børn. Med hensyn til børn fra ikke-vestlige lande ses generelt den største carieserfaring blandt børn med baggrund i Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. Herefter følger børn med baggrund fra Pakistan, Irak og Libanon. Mængden af ny caries (d+d komponenten) er betydelig blandt 5- og 7-årige fra ikke-vestlige lande i forhold til danske børn, mens dette er knap så udtalt blandt 12- og 15-årige. 13

14 Tabel 6 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til mors statsborgerskab. 5 årige n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs Mor er dansk statsborger ,7 0,2 0,3 1,2 Mor er statsborger i et vestligt land 147 1,1 0,3 0,4 1,8 Mor er statsborger i et ikke-vestligt land 705 2,7 0,9 1,1 4,7 Total ,1 0,4 0,5 2,0 7 årige Mor er dansk statsborger ,9 0,6 1,6 3,1 Mor er statsborger i et vestligt land 127 0,8 0,5 1,2 2,5 Mor er statsborger i et ikke-vestligt land 644 2,5 2,3 3,9 8,7 Total ,2 0,9 2,0 4,1 12 årige Mor er dansk statsborger ,6 0,3 1,8 2,7 Mor er statsborger i et vestligt land 102 0,8 0,5 1,8 3,1 Mor er statsborger i et ikke-vestligt land 451 1,0 0,8 3,0 4,8 Total ,7 0,3 2,0 3,0 15 årige Mor er dansk statsborger ,7 0,0 2,0 2,7 Mor er statsborger i et vestligt land 71 0,6 0,1 1,5 2,2 Mor er statsborger i et ikke-vestligt land 365 1,2 0,1 4,2 5,5 Total ,8 0,0 2,3 3,1 Børn med en mor, der er statsborger i et ikke-vestligt land, har tre gange større carieserfaring, hvis de er 5 eller 7 år i forhold til børn af mødre med dansk statsborgerskab. Tilsvarende ses dobbelt så meget caries hos 12- og 15-årige med mødre, der har ikke-vestligt statsborgerskab sammenlignet med børn af mødre med dansk statsborgerskab. 14

15 Tabel 7 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til mors etniske status. 5 årige n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs Mor er dansk ,5 0,2 0,2 0,9 Mor er efterkommer 94 1,0 1,0 0,8 2,8 Mor er indvandrer ,2 0,7 1,0 3,9 Total ,1 0,4 0,5 2,0 7 årige Mor er dansk ,7 0,5 1,3 2,5 Mor er efterkommer 68 1,7 0,8 2,6 5,1 Mor er indvandrer ,1 1,7 3,4 7,2 Total ,2 0,9 2,0 4,1 12 årige Mor er dansk ,5 0,2 1,6 2,3 Mor er efterkommer 38 0,5 0,5 1,8 2,8 Mor er indvandrer 964 0,9 0,6 2,7 4,2 Total ,7 0,3 2,0 3,0 15 årige Mor er dansk ,6 0 1,7 2,3 Mor er efterkommer 20 1,4 0 2,5 3,9 Mor er indvandrer 750 1,1 0,1 3,7 4,9 Total ,8 0 2,3 3,1 I alle aldersgrupper gælder det, at hvor mødrene har efterkommerstatus er børnenes cariesforekomst større end hos børn af danske mødre. Dog er cariessituationen endnu ringere hos børn, hvis mødre har indvandrerstatus. 15

16 Tabel 8 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) hos børn i relation til mors uddannelsesniveau (ISCED, International Standard Classification of Education). 5 årige n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs < 10 år 493 2,5 0,7 1,0 4,2 10 år 297 1,1 0,6 0,4 2, år ,2 0,4 0,6 2, år 949 0,5 0,2 0,2 0,9 15 år ,3 0,1 0,2 0,6 Total ,0 0,4 0,5 1,9 7 årige < 10 år 497 2,2 2,0 3,6 7,8 10 år 270 1,6 1,4 2,4 5, år ,3 0,8 2,2 4, år 850 0,7 0,4 1,3 2,4 15 år ,6 0,4 1,0 2,0 Total ,2 0,8 2,0 4,0 12 årige < 10 år 491 0,8 0,6 3,0 4,4 10 år 239 0,7 0,4 2,1 3, år ,7 0,4 2,0 3, år 720 0,5 0,1 1,5 2,1 15 år ,4 0,1 1,4 1,9 Total ,6 0,3 2,0 2,9 15 årige < 10 år 377 1,3 0,0 4,1 5,4 10 år 221 0,8-2,4 3, år 799 0,8 0,1 2,2 3, år 616 0,4 0,0 1,3 1,7 15 år ,4-1,4 1,8 Total ,7 0,0 2,2 2,9 I alle fire aldersgrupper gælder det, at jo lavere moderens uddannelsesniveau er, jo større carieserfaring har børnene. Blandt de 5- og 7-årige er forskellene store, men også blandt 15-årige ses betydelig større carieserfaring blandt børn af mødre med det laveste uddannelsesniveau sammenlignet med mødre med det højeste uddannelsesniveau. 16

17 Tabel 9 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til familiens bruttoindkomst 5 årige n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs < Kr 694 1,5 0,8 0,7 3, Kr ,6 0,4 0,7 2, kr 881 0,8 0,3 0,4 1, Kr 560 0,4 0,1 0,2 0, Kr ,2 0,1 0,1 0,4 Total ,1 0,4 0,5 2,0 7 årige < Kr 618 1,8 1,4 2,6 5, Kr ,6 1,3 2,8 5, kr 738 1,1 0,7 1,8 3, Kr 556 0,5 0,3 1,0 1, Kr ,4 0,2 0,9 1,5 Total ,2 0,9 2,0 4,1 12 årige < Kr 515 0,9 0,3 2,4 3, Kr 995 0,7 0,5 2,2 3, kr 576 0,6 0,3 2,0 2, Kr 489 0,5 0,2 1,6 2, Kr ,5 0,1 1,2 1,8 Total ,7 0,3 2,0 3,0 15 årige < Kr 371 1,0 0,1 3,2 4, Kr 863 0,9 0,1 2,6 3, kr 470 0,7-2,3 3, Kr 424 0,5 0,1 1,9 2, Kr ,4 0,1 1,2 1,7 Total ,7 0,1 2,3 3,1 Der er tydelig association mellem familiens bruttoindkomst og børnenes carieserfaring. Dette er gældende i alle fire aldersgrupper. Jo lavere indkomstniveau, jo større carieserfaring hos børnene. 17

18 Tabel 10 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til antal børn i familien n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs 1 barn i familien ,7 0,3 1,4 2,4 2 børn i familien ,8 0,4 1,4 2,6 3 børn i familien ,2 0,6 2,0 3,8 4 børn i familien 812 1,6 0,9 2,5 5,0 5 eller flere børn i familien 324 1,9 0,9 3,2 6,0 Total ,0 0,5 1,6 3,1 I familier med 1 eller 2 børn ses den mindste carieserfaring, lidt under det samlede gennemsnit, imens carieserfaringen er størst, hvor der er 4 børn eller flere i familien. Tabel 11 Gennemsnitlig samlet carieserfaring i det primære og det permanente tandsæt (dmfs+dmfs) i relation til mors samlivsstatus n ds+ds ms+ms fs+fs dmfs+dmfs Mor er enlig ,9 0,4 1,7 3,0 Mor er gift eller samboende ,0 0,5 1,6 3,1 Total ,0 0,4 1,6 3,0 Der ses næsten ingen variation i barnets carieserfaring i forhold til om moderen er enlig, eller om hun er gift eller bor sammen med nogen. 18

19 Tabel 12 Andel (%) af børn på 5 og 7 år i forhold til cariessværhedszoner i det primære tandsæt og etnicitet (dansk/ikke-dansk) 5 årige 7 årige Dansk Ikke-dansk Dansk Ikke-dansk Zone Zone Zone Zone Fire ud af fem børn på fem år med dansk baggrund er cariesfri (zone 1), mens dette gælder mindre end halvdelen af børn med ikke-dansk baggrund. Der er tre gange så mange ikke-danske 5-årige børn i zone 3 og 4 (approksimal og glatfladecaries) som blandt danske 5-årige. Tilsvarende forskelle ses blandt 7-årige. Tabel 13 Andel (%) af børn på 12 og 15 år i forhold til cariessværhedszoner i det permanente tandsæt og etnicitet (dansk/ikke-dansk) 12-årige 15-årige Dansk Ikke-dansk Dansk Ikke-dansk Zone Zone Zone Zone Knap halvdelen af de 15-årige børn med dansk baggrund er cariesfri (zone 1), mens dette kun er gældende for en fjerdedel af børnene med ikke-dansk baggrund. Der er dobbelt så mange ikke-danske som danske børn i zone 3 og 4 (approksimal- og glatfladecaries), dette gælder for både 12- og 15-årige. 19

20 Tabel 14 Multipel logistisk regressionsanalyse af risiko for caries hos samtlige børn i undersøgelsen. (Talværdierne repræsenterer Odds Ratio for at have eller have haft caries og skal fortolkes i forhold til referenceværdien 0). Variabel Kategori Odds Ratio Mors etniske baggrund Dansk 0 Efterkommer 1,3 Indvandrer 1,6 Antal børn i familien ,9 3 1,1 4 1,5 5+ 1,6 Familiens bruttoindkomst < Kr. 1, Kr. 1, kr. 1, Kr. 1, Kr. + 0 Mors uddannelsesniveau < 10 år 2,2 10 år 1, år 1, år 0 P<0,001 Analysen viser, at de fire viste variabler i tabellen har klar sammenhæng med om barnet har caries eller ej, alt andet lige. For eksempel vil et barn, hvis mor har indvandrerstatus, have ca. halvanden gange større risiko for at have caries end et barn af en dansk mor uanset mors uddannelsesniveau, familiens bruttoindkomst eller antal børn i familien. 20

21 Tabel 15 Multipel lineær regressionsanalyse af carieserfaringen (dmfs+dmfs) hos samtlige børn i undersøgelsen. (Værdierne af regressionskoefficienterne skal fortolkes i forhold til referenceværdien 0). Variabel Kategori Regressionskoefficient Mors etniske baggrund Dansk 0 Efterkommer 0,7 Indvandrer 0,8 Antal børn i familien ,2 3 0,8 4 1,0 5+ 1,4 Familiens bruttoindkomst < Kr. 1, Kr. 0, Kr. 0, Kr. 0, Kr. 0 Mors uddannelsesniveau < 10 år 2,0 10 år 1, år 0, år 0 P<0,001 Den multiple regressionsanalyse viser, at der er sammenhæng mellem carieserfaringen hos børn og de viste fire variabler. For eksempel har et barn, hvis mor har det laveste uddannelsesniveau, dobbelt så stor carieserfaring som et barn af en mor i den højeste uddannelseskategori uanset familiens bruttoindkomst, antal børn i familien og mors etniske oprindelse. 21

22 Tabel 16 Gennemsnitlig samlet carieserfaring (dmfs+dmfs) i hele undersøgelsespopulationen i relation til mors etniske baggrund, antal børn i familien, familiens bruttoindkomst og mors uddannelsesniveau. Dansk Ikke-dansk dmfs+dmfs dmfs+dmfs 1 barn 2,0 3,9 2 børn 1,9 4,5 3 børn 2,1 5,7 4 børn 2,7 5,7 5 børn eller flere 3,4 6,2 Total < Kr. 2,9 5, Kr. 2,2 5, Kr. 2,0 4, Kr. 1,6 3, Kr. 1,3 1,6 < 10 år 3,8 6,1 10 år 2,9 5, år 2,3 4, år 1,4 3,5 15 år + 1,3 2,8 Tabellen viser, at såvel blandt danske som ikke-danske børn er der en sammenhæng mellem carieserfaringen og antal børn i familien, familiens bruttoindkomst samt mors uddannelsesniveau. Variationerne er dog større blandt ikke-danske børn. 22

23 Tabel 17 Andel (%) af børn (5, 7, 12 og 15 år) med dansk/ikke-dansk baggrund på tandklinikkerne i Københavns Kommune. Tandklinik Dansk Ikke-dansk Klostervænget Frederikssundvejens Skole Tingbjerg Hellig Kors Guldbergskolen Ellebjergskolen Frederikssundsvejens Skole - andre Utterslev Skole Grøndalsvænge Blågård Amager Fælled Skole Jagtvejen Lundehusskolen Bavnehøj Skole Sønderbro Ålholm Skole Panum - Tandlægeskolen Kirsebærhaven Peder Lykke Skole Handicapklinikken Kildevældsskolen Dyvekeskolen Holbergskolen Vesterbro Ny Skole Sundbyøster Skole Lykkebo Skole Korsager Hyltebjerg Skole Højdevangen Skole Brønshøj Skole Kirkebjerg Christianshavns Skole 91 9 Nyboder Skole 91 9 Gerbrandskolen 91 9 Skolen ved Sundet 92 8 Heibergskolen 94 6 Rødkilde Skole 95 5 Sankt Annæ Gymnasium 96 4 Der er store forskelle på hvor stor en andel af børnene på de forskellige Københavnske tandklinikker, der udgøres af børn med ikke-dansk baggrund. På syv klinikker havde over halvdelen af børnene ikke-dansk baggrund, mens tolv af klinikkerne har 20 % eller færre ikke-danske børn. 23

24 Tabel 18 Den gennemsnitlige carieserfaring blandt samtlige børn (5, 7, 12 og 15 år) på tandklinikkerne i Københavns Kommune. Tandklinik n dmfs+dmfs Klostervænget 74 7,6 Grøndalsvænge 97 6,5 Frederikssundvejens Skole 62 6,3 Tingbjerg 323 4,9 Utterslev Skole 406 4,6 Guldbergskolen 698 4,5 Blågård 125 4,3 Handicapklinikken 173 4,2 Ellebjerg Skole 88 3,9 Sønderbro Skole 581 3,8 Ålholm Skole 346 3,8 Lundehusskolen 257 3,7 Rødkilde Skole 152 3,5 Jagtvejen 323 3,4 Korsager 270 3,4 Amager Fælled Skole 355 3,3 Peder Lykke Skolen 252 3,3 Frederikssundsvejens Skole - andre 234 3,3 Kirsebærhaven 459 3,3 Bavnehøj Skole 260 3,2 Sundbyøster skole 60 3,1 Kildevældsskolen 340 3,0 Vesterbro Ny Skole 730 2,9 Hellig Kors 86 2,9 Dyvekeskolen 586 2,8 Hyltebjerg 379 2,7 Lykkebo Skole 243 2,5 Brønshøj Skole 544 2,4 Højdevangen skole 219 2,3 Gerbrandskolen 161 2,2 Skolen ved Sundet 145 2,2 Christianshavns Skole 509 2,2 Panum - Tandlægeskolen 923 2,1 Kirkebjerg Skole 372 2,0 Heibergskolen 711 1,9 Nyboder Skole 712 1,8 Holbergskolen 196 1,7 Sankt Annæ Gymnasium 96 1,2 Total ,0 For samtlige børn i undersøgelsen var gennemsnittet 3,0 dmfs+dmfs med variationer fra 1,2 på Sankt Annæ Gymnasium til 7,6 på Klostervænget. 24

25 Sammenfatning og konklusioner I Københavns Kommune har alle børn og unge, jf. Sundhedsloven (11), et tilbud om forebyggende og behandlende tandpleje fra de fødes og frem til 18 års fødselsdagen. Det betyder, at de regelmæssigt indkaldes til undersøgelse af tænder, mund og kæber. I forbindelse med undersøgelsen foretages en indberetning af data vedr. caries til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register - SCOR, som gør det muligt løbende at følge tandsundheden. Næsten alle børn benytter tilbuddet om gratis tandpleje i Børne- og Ungdomstandplejen. Den aktuelle undersøgelse omfatter disse indberettede data på 5-, 7-, 12- og 15-årige i alt børn og unge fra Undersøgelsen viste, at omkring 28 % af de børn og unge, der indgik i undersøgelsen, havde en anden etnisk baggrund end dansk. Heraf var 4 % indvandrere, mens 24 % var efterkommere og altså født her i landet. 2 % af børnene havde en kulturel baggrund i et vestligt land, mens de øvrige børn fra ikke-vestlige lande i hovedsagen havde baggrund i Pakistan, Tyrkiet, Irak, Libanon, Somalia, Marokko og det tidligere Jugoslavien. Blandt mødrene var 32 % indvandrere og kun 2 % efterkommere. Undersøgelsen viste, at der for alle børn og unge med stigende alder var en stigning i andelen med carieserfaring, ligesom den gennemsnitlige cariesforekomst øgedes med alderen. Blandt samtlige 5- årige var 7 ud af 10 børn fri for caries og carieserfaring, blandt 7-årige gjaldt det halvdelen, for 12- årige var 60 % fri for caries og carieserfaring i de blivende tænder, mens dette var gældende for 38 % af alle børn i 15-års alderen. I alle aldersgrupper sås, at væsentligt færre børn med ikke-dansk baggrund var uden carieserfaring sammenlignet med jævnaldrende børn med dansk baggrund. For 5-årige med dansk baggrund var op mod 80 % uden carieserfaring, mens det tilsvarende tal for børn med ikke-dansk baggrund var 46 %. Blandt 15-årige var 43 % med dansk baggrund uden carieserfaring, mens det tilsvarende tal for unge med ikke-dansk baggrund var 25 %. Der var ligeledes en væsentlig større gennemsnitlig carieserfaring blandt børn og unge med ikke-dansk baggrund i forhold til jævnaldrende med dansk baggrund. Carieserfaringen var større blandt børn og unge, som har indvandrerstatus end blandt efterkommere. Blandt de 5-årige havde børn med ikke-dansk baggrund i gennemsnit 4 gange mere caries end børn med dansk baggrund. Blandt 7-årige var der næsten 3 gange mere caries, mens der blandt 12- og 15-årige var ca. dobbelt så meget caries i gennemsnit. 25

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 3-06-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 149 Pige 53% 167 10 316 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Det sociale miljøs betydning for de unges uddannelsesmønster

Det sociale miljøs betydning for de unges uddannelsesmønster Det sociale miljøs betydning for de unges uddannelsesmønster Dokumentation af fremgangsmåde og metode - Jens Gundgaard, COWI 20. januar 2008 Undersøgelsen skal vise, hvordan unges uddannelsesmønster påvirkes

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland

Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland 2014 Rapporten er udarbejdet af stud. Scient. pol., Cecilie Carlsen Boll, Aarhus Universitet, i samarbejde med overtandlæge Marianne Blegvad og overtandlæge

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Børne- og Ungdomstandplejen. Kapacitetsplan 2008-11

Børne- og Ungdomstandplejen. Kapacitetsplan 2008-11 Børne- og Ungdomstandplejen Kapacitetsplan 2008-11 Bilag 1 April 2007 KAPACITETSPLAN 2008-11 1. Principper for udbygning og omstrukturering af tandklinikker Indledning Ifølge Sundhedsloven af 24. juni

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

1. Status for målopfyldelse i forhold til de relevante overordnede mål i integrationspolitikken

1. Status for målopfyldelse i forhold til de relevante overordnede mål i integrationspolitikken Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Bilag 1 Sundheds og Omsorgsudvalgets budgetredegørelse for integrationsindsatsen Budgetredegørelsen belyser den generelle integrationsindsats i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse

Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse Randers d. 2. januar 2007 Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse Inger Kruse Andersen* Afhandling Master of Public Health Århus Universitet Vejleder: professor,

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten.

Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. Tandsundhed 14 n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. n Forekomsten af tand- og mundsygdomme hos voksne er fortsat høj, men der er positive

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 Indholdsfortegnelse: Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! 2 Lovgrundlag og rammer 2 Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet 2 Tandplejens Sundhedsplan:

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Odder-modellen. En ændring af praksis

Odder-modellen. En ændring af praksis Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere