Bilag 2: Transskribering af semistruktureret interview med Frederik Schmidt
|
|
- Gudrun Tove Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2: Transskribering af semistruktureret interview med Frederik Schmidt I det følgende præsenteres transskriberingen af et semistruktureret telefoninterview foretaget onsdag den 7. januar 2015 af Frederik Schmidt, AC-medarbejder og rådgier ved Center for Global Rådgivning og Forhandling ved Energistyrelsen. Interviewet blev optaget via smartphone (længde: 00:22:05). Transskriberingen udviser en vis grad af konstruktion, idet transskriberingen er delvist selektiv, og fordi talesproget i videst muligt omfang er omskrevet til skriftsprog. Selektiviteten omfatter en eksklusion af indledende samt afsluttende smalltalk uden relevans for indholdet, paralingvistiske elementer som tøven og stammen samt prosodi, herunder intonation, toneleje, taletempo etc. Grunden hertil er, at det er selve indholdet og interviewpersonens forståelse, der er i centrum. Dermed er eksempelvis den sociale interaktion mellem interviewer og interviewperson ikke relevant, ligesom samtaleanalyse heller ikke er det (Hammersley 2010). Det er under interviewet derfor fokus på hvad og hvorfor og ikke hvordan. Graden af konstruktion vurderes derfor til ikke at influere på formålet med interviewet, som med en eksploratorisk tilgang er at få kendskabet til undersøgelsesobjektet, herunder markedet og rammebetingelserne herfor. Inden interview blev foretaget, fik den interviewede tilsendt nedenstående spørgsmål, som han under selve interviewet snakkede frit ud fra i kombination med spørgsmål stillet af intervieweren. På den måde kunne den interviewede på forhånd sætte sig ind i spørgsmålene og forberede uddybende svar. Interviewet var semistruktureret og tillod altså en vis form for frihed for intervieweren (Bryman 2012: 212). Hvad indeholder/omfatter den danske energimodel hvordan vil du definere den? Hvordan vil du definere en dansk energiløsning? Hvordan vil du definere energieffektivisering? Hvordan opfatter du, at tyskere generelt ser på en dansk energiløsning? Hvordan hjælper I danske virksomheder, der har udviklet grønne energiløsninger, med at eksportere deres viden? I henhold til Bryman (2012: 488) vurderer jeg, at interviewpersonernes svar ikke blev påvirket af, at interviewet foregik via telefon og ikke face-to-face. Side 1 af 6
2 Den interviewede havde i den indledende mailkorrespondance yderligere henvist intervieweren til en handlingsplan udarbejdet af Energistyrelsen og Udenrigsministeriet (Energistyrelsen & Udenrigsministeriet 2014). Handlingsplanen bliver under interviewet flere gange anvendt som fælles referencepunkt. Kursiv skrift: Frederik Schmidt Fed skrift: interviewer Vi arbejder meget inden for rammen af den handlingsplan, som er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Eksportrådet, Udenrigsministeriet. Det er et pilotinitiativ, som har fokus på tre lande, hvor Tyskland er et af dem. Det er sådan rigtigt kommet i gang her hen over foråret i forhold til kontakten til Tyskland. Så kernen af det, du leder efter, som er forståelsen og kommunikationen mellem Danmark og Tyskland, er måske ikke så konsolideret, som du måske lige måtte ønske. Men jeg kan give vores førstehåndsindtryk i forhold til vores indledende kontakter i Tyskland. Der hvor vi har fokus, er der, hvor beslutningerne tages, og rammen for vores Tysklandssamarbejde er selvfølgelig et føderalt udgangspunkt i Berlin, men så er det delstaterne og de administrative myndigheder i delstaterne, som sætter scenen for os og for, hvordan vi griber tingene an. Som pilotordning har vi ikke uendelige ressourcer. Nu prøver vi det her indtil slutningen af 2015 og ser, om vi på en eller anden måde kan få hul på ballonen i forhold til en hypotese, der lyder, at Danmark og Tyskland deler fælles energi- og klimamål. Vi ved, at vi nyder forskellige grader af implementering og instrumenter i energisektoren. Det vil være oplagt, at vi deler de erfaringer, vi måtte have, ikke kun politiske, men også ud fra et reguleringssynpunkt. Når man har forskellige værktøjer i kassen rent teknisk set, så må der også være en tilhørende regulering, der er tilpasset hensynene og samspillet af den teknik, man har. Så ligger der selvfølgelig det, at bag teknikken ligger der danske erfaringer af producenter og virksomheder, som er i stand til at levere implementeringen af løsningen. Så man kan sige, at vi i forhold til det traditionelle eksportarbejde og eksportarbejde af energiteknik ligesom er et tillæg og boost til værdikæden, som kommer fra det regulatoriske niveau. Hvordan arbejder I konkret med at eksportere dansk energiproduktion? Først og fremmest er det en relationsopbygning. At sige: Hej, her er vi. Vi laver det og det, og vi hører, I laver det samme. Der er vi gået gennem eksportrådene og Den Danske Ambassade, som i udgangspunktet har mere kendskab til Tyskland, end vi havde. Så har vi spurgt os ind og fået fat i de modparter, som vi har Side 2 af 6
3 haft på myndighedsområdet, det vil sige vi fra vores energistyrelse møder energistyrelsen fra Baden- Württemberg og Nordrhein-Westfalen og kører videre med Hamborg også det er de tre delstater, vi har fokus på. Nu er vi længst i arbejdet med Baden-Württemberg, så det er det udgangspunkt, jeg bedst kan tale om, og det er i virkeligheden nok også det bedste for dig, fordi det er en del af det sydtyske felt. Jeg kan ikke rigtigt perspektivere det for dig i forhold til vores erfaringer i Nordtyskland, for dem har vi ikke så mange af endnu. Det, jeg kan sige, er, at det er relativt nemt at komme ind i det tyske system, fordi Danmark nyder en ret stor international bevågenhed, også fra tysk side i forhold til energi og klima. Det gør vi både via den internationale scene og afholdelsen af COP15 i København tilbage i 2009, men også gennem EU-forhandlinger, hvor vi har været ganske markante. Og der involverer delstaterne sig jo også på EUniveau. Dertil er Danmark ret kendt på energiområdet for tekniske løsninger. Der er større, danske virksomheder, som jo har et ret godt fodfæste i Tyskland, og som i virkeligheden også nyder godt af tyskklingende navne som Grundfos og Danfoss. Tyskerne ved godt, at de er der. Så på den måde nyder vi egentlig ret stor troværdighed, når vi træder ind gennem døren også mere, end vi faktisk selv havde forventet. På et andet punkt har vi også lidt historisk medvind på cykelstien, både på grund af de her parallelsamarbejder internationalt set, men også fordi danske virksomheder har det her fodfæste. Når vi så kommer ind med en politisk plan, og den har et grønt udgangspunkt, som eksempelvis i Baden- Württemberg, hvor de grønne (red. Die Grünen) så også er valgt ind, så er der også en lokalpolitik, som tilsiger, at både EU-direktiver og Berlin Energiewende er noget, vi proaktivt forholder os til. Så det er ikke bare på internationalt niveau, men også helt ned på lokalt niveau, at man har taget de grønne briller på. Den danske energimodel er i virkeligheden en transmissionsfortælling helt siden oliekrisen i 70erne, hvor vi i virkeligheden startede med at lave de store omvæltninger. Så vi er jo en fortælling om stadig transmission og grønne mål frem til Det er fuldstændig ligesådan, vi har fundet, at tyskerne også tænker ved at markedsføre sig selv både opadtil og nedadtil. Der kan man sige, at imødekommeheden er stor og præget af de politiske vinde, men også fordi de rent administrativt, i hvert fald når vi snakker med dem, fortæller os, at der er ret stor folkelig opbakning til en grøn politik og forståelse for, at det har nogle startomkostninger og investeringsomkostninger. Så i den forstand ser vi ikke barriererne som så store, som vi egentlig først havde antaget, fordi der er det store forhåndskendskab til danske energiløsninger. Når jeg siger danske energiløsninger, så er det det, der karakteriserer det danske system. Det, jeg nævnte før, var historikken, men der er jo også de her langsigtede mål, 2020-mål og 2050-mål. Det er, at man har meget stort fokus på energieffektive løsninger som instrument med energieffektivitet i Danmark. Inden for det perspektiv tænker vi meget fjernvarme. Det er jo en ting, vi har erfaring med helt tilbage fra 70erne og 80erne, hvor det blev udbredt. Fjernvarmen spiller jo ind til grundpillerne i forsyning af energi: forsyningssikkerhed, det skal være omkostningseffektivt, og så skal det være miljømæssigt og klimamæssigt bæredygtigt. Og det er Side 3 af 6
4 fuldstændig de samme strategiske hensyn, man har i energisystemer i Tyskland, Polen, Frankrig, overalt. Derfor taler man meget ud fra det samme udgangspunkt. Det gør jo, at det bliver konkret relativt hurtige. Så det, du nævner her, er det, man definerer som en dansk, energieffektiv løsning? Ja, eller i hvert fald et dansk eksempel. Det er jo eksempler, vi giver. De eksempler, hvor vi er stærke, er på fjernvarmeområdet. Der forsyner vi jo 2/3 af alle danske husstande de er koblet til fjernvarme og er derfor kollektivt forsynet, hvor man i mange andre lande meget er baseret på individuel opvarmning, som vi jo havde tidligere. Der er væsentlige stordriftsfordele ved et kollektivt varmesystem. Det er jo ikke, fordi de ikke har fjernvarme i Tyskland det har de også men på landsbasis er det sådan procent. Så har de en ambition om at nå det dobbelte, altså op til 25 procent i Så derfor ved vi jo godt, at vi har et ret godt kort på hånden, når vi siger fjernvarme i Tyskland. Og der, hvor vi så har noget, hvor de slår ørerne ud, er når vi kommer med de her eksempler. Fjernvarme er ikke billigt i forhold til, at du skal lægge en helt masse penge på bordet, når du starter. Men det bliver billigt over tid, når du ser på levetidsbetragtninger og den slags, og det er der, businesscasen i virkeligheden ligger. Og så kommer man så ind og siger: I nyder stor erfaring med implementering hvor længe har I haft det her system? Hvad er udbygningsmulighederne? Hvordan er det med forbrugerne, og hvordan bliver de beskyttet? Osv. Så åbner der sig en hel masse undertemaer, som man så kan drøfte, og som vi så kan levere eksempler til hvordan det er indrettet i det danske system i en kontekst i forhold til alle mulige politikker: skattepolitik, klima- og energipolitik og sågar socialpolitik. Der foregår meget på det politiske niveau? Ja, det politiske udgangspunkt er jo vores udgangspunkt, og det er der, vi arbejder. Der er jo en masse brancheorganisationer, som fører meget af den dialog videre, når de skal snakke med og inddrage virksomhederne. Vores opgave er i virkeligheden at finde et område, hvor vi kan fastholde en dialog og vidensoverførsel/erfaringsudveksling med tyske myndigheder, som har et off spin af forretningsmuligheder. Det vil sige, at idet vi begynder at blive konkrete og snakke om danske eksempler, så er er også tyske interessenter, der melder sig uden for deres energistyrelse. Der er tyske brancheorganisationer, som gerne vil give indspil til de lov- og reguleringsforslag, der hele tiden er i specielt det bureaukratiske miljø, og som kører, og som de også gerne vil have en mening om. Og hvis de tyske myndigheder begynder at interessere sig for den danske model, ja, så gør tyske brancheorganisationer det så sandelig også. For de vil jo gerne Side 4 af 6
5 vide, om deres medlemmers interesser bliver dækket. De vil også gerne vide, om det er løsninger, de kan argumentere for eller imod. Og der kan vi så bringe de danske brancheorganisationer på banen og sige: Ud fra et branchesynspunkt osv., så er det sådan og sådan. Og så er det i virkeligheden at bringe gode folk sammen, fordi brancheorganisationernes kernekompetence, ud over at forholde sig til branchen og reguleringen af den, er de specifikke medlemmers interesse. Og de skal bringe medlemmer sammen det er i virkeligheden en match making-proces, som foranlediger et off spin af vores myndighedsdialog. Det er der, vi producerer forretningsmuligheder. I flere medier defineres den danske model som en konkret eksportvare hvordan kan et så abstrakt begreb behandles så konkret? Hvad omfatter den danske energimodel? Modellen omfatter både energihistorien, de langsigtede, fremadrettede energiforlig frem til 2020 samt de energipolitiske mål frem til Det handler om at skabe nogle stabile rammebetingelser, så investeringshorisonten bliver synkroniseret med den politiske horisont og vise versa. Det skaber en tryghed for implementeringen af den politik, man ønsker. Og det skaber selvsagt bedre investeringsklima, at man ved, hvordan tingene skal forløbe. Det betyder ikke, at der ikke er bump på vejen jævnfør den igangværende PSO-diskussion og diverse afgifter, som bliver skubbet frem og tilbage det er også en del af den demokratiske proces. Men hvis vi kigger på de store linjer, så handler det om at have en langsigtet politik, som er holdbar, som der er enighed om og stor konsensus, og som skaber de her rammebetingelser. Inden for rammebetingelserne har vi en værktøjskasse, kan man sige, hvor vi har løst energisektorens udfordringer omkring forsyningssikkerhed, omkostningseffektivitet og lave emissioner ved at satse meget på fjernvarme i byerne og tage det så langt ud i udkanten af byerne, som det økonomisk er forsvarligt. Det handler også om at lave nogle modeller og scenarier for, hvordan energisystemet fortsat kan udvikle sig i den retning, der er tilsagt af de energipolitiske mål. Og det er, hvordan man bringer biomasse ind, hvordan man bringer kul ud, og hvordan man implementerer mere vind og vedvarende energikilder i systemet. Hele det her samspil i energisystemet, også mellem el- og varmesektor, er de udfordringer, vi arbejder meget med og har en viden om, og det er derfor elementerne i den danske energimodel. Men hvis du vil have et skriftligt overblik, så kan jeg også referere til en udmærket bog, som hedder Grøn energi til alle, som netop er udkommet og skrevet af Jesper Tornbjerg. Jeg ved ikke, om du kender den. Den beskriver i virkeligheden den danske energimodel fra A til Z. Men inden for vores ramme og det pilotinitiativ, vi har, er den danske energimodel fjernvarme og energieffektivitet i varmesystemer. Her definerer man varmesystemer som en række af kæder: tilførslen af brændsel, produktionen, distributionen og til sidst Side 5 af 6
6 forbrugeren. Du er nødt til at betragte alle elementerne i den her kæde for at kunne lave den rigtige model og se på energieffektivitet helt overordnet. I henhold til handlingsplanen snakker I om lokale netværk i Tyskland hvem omfatter det? Som et pilotinitiativ med et relativt kort sigte er du nødt til at fokusere på virksomheder og brancher, som allerede er tilstede på det givne marked, men fortsat ser et potentiale for fremdrift. Det, der jo er ideen med initiativet, er, at det skal facilitere noget af det uforløste potentiale, som er der. Og det må nødvendigvis tage afsæt i virksomheder, som allerede er på markedet. Kan vi flytte noget ved at have en specifik og strategisk myndighedslov om et eller andet emne, i det her tilfælde fjernvarme. Så det er ikke et initiativ, der som udgangspunkt satser på små og mellemstore virksomheder, som står og skal ud på eksportmarkedet, fordi det ville være meget svært at sætte i gang med så kort varsel. Det er derfor, vi også skal sadle de heste, som i forvejen løber. Det vil sige, at vi sagtens kan komme ind og være med og bidrage til aktiviteter, som allerede er planlagt. Eksempelvis vil der her i januar komme en tysk delegation fra Baden-Württemberg til Danmark. Den skal bestå af virksomheder, men også omfatte en politisk dimension at få politikere fra Baden-Württemberg med, som kan møde danske politikere og bekræfte, at der er rigtig god politisk resonans i energi- og klimapolitik og vores fortælling, og den kan vi så bruge som perspektivering i jeres (red. tyskernes) fortælling om Energiewende og vise versa. Det er eksisterende virksomhedsnetværk, som allerede er på kontaktlisten på ambassaden, og som brancheorganisationerne allerede har kendskab til. Er mødet mellem danske og tyske politikere offentligt tilgængeligt? Nej. Det kører meget i det her traditionelle brancheregi, hvor brancheorganisationerne får nys om, at der er tyske virksomheder, der er interesseret, og hvad kan de så matche med danske virksomheder. Så bliver de sat sammen i rum i en match making-proces. Når der så kommer tyske politikere, matcher vi dem med danske politikere og de folketingsudvalg, der er ansvarshavende på området, i det her tilfælde Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. På den måde kommer også den politiske bygningsklods med i spillet, hvor du får beslutningstagerniveauet med i forhold til det fremadrettede. Side 6 af 6
Bilag 1: Transskribering af semistruktureret interview med Daniel Pries Jørgensen
Bilag 1: Transskribering af semistruktureret interview med Daniel Pries Jørgensen I det følgende præsenteres transskriberingen af et semistruktureret telefoninterview foretaget mandag den 1. december 2014
Læs mereSamarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen
Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi Eksportordningen Energistyrelsen samarbejder med Tyskland, USA og Storbritannien om eksport af grøn energiteknologi International efterspørgsel af grønne
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereDANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør
DANSK FJERNVARME FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør STÆRK FAGLIG RÅDGIVNING / BRANCHENS TALERØR / STORT UDBUD AF UDDANNELSE OG ARRANGEMENTER VI ER TIL FOR MEDLEMMERNE Dansk
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mere2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet
VEKS strategi 2020 2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet Hvad har vi opnået.. Effektivt og fleksibelt transmissionssystem for 20 distributionsselskaber Forsyner 100-vis af kunder i Køge
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. DI Bioenergi Handlingsplan feb. 11. Aktivitetsplan DI Bioenergi
Aktivitetsplan 2011 Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage til størst mulig global vækst
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereFjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?
Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereErhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.
Læs mereFra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats
Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af
Læs mereVelkommen til DI Energis generalforsamling.
DI Energis ordinære generalforsamling Den 26. april 2018 Indledning Kære alle sammen Velkommen til DI Energis generalforsamling. Siden jeg stod her sidst i april 2017, så har DI Energi været igennem et
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mereKey Trends i Tyskland muligheder for din eksport NEXT STEP: Tyskland 15. maj v/ Helle Meinertz, Generalkonsul München
Key Trends i Tyskland muligheder for din eksport NEXT STEP: Tyskland 15. maj 2017 v/ Helle Meinertz, Generalkonsul München Program Den økonomiske situation i Tyskland Dansk-tysk samhandel Sektormuligheder
Læs mereUdenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.
Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereEksportorientering i Energistyrelsens internationale myndighedssamarbejder
Eksportorientering i Energistyrelsens internationale myndighedssamarbejder Energistyrelsen 28. april 2016 Side 1 To spor i Energi-, Forsynings og Klimaministeriets internationale indsats Forhandlingssporet
Læs mereHandlingsplan for eksportordningen
Handlingsplan for eksportordningen et pilotprojekt for bilateralt myndighedssamarbejde om grøn omstilling til fremme af eksport af dansk energiteknologi Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Eksportordningen
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereEnerginet.dk s analysearbejde. Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse
Energinet.dk s analysearbejde Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse Vores strategi Om Energinet.dk Strategiplan 2014 Helhedsorienterede energianalyser Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden
Læs mereIndledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen]
Tale af Henning Jensen Ref. Oci Side 1/7 Anledning Regionsudvalgets seminar om bæredygtig energi Dato 22. oktober 2010 Sted Regione Autonoma Della Sardegna, Cagliari Kl. 9:10 Titel Kommunerne er klar til
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C.
April 2012 /cn PROJEKTBESKRIVELSE The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. Det amerikanske forsvar, verdens største enkeltforbruger af energi, ønsker
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 190 Offentligt DANSK ENERGIINDUSTRI: FRA OLIEKRISE TIL EKSPORTEVENTYR
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 190 Offentligt DANSK ENERGIINDUSTRI: FRA OLIEKRISE TIL EKSPORTEVENTYR 2 DANSK ENERGI: FRA OLIEKRISE TIL EKSPORTEVENTYR SAMMEN HAR VI ENERGI
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereEtablering og ekspansion på det tyske marked.
NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereOversigt over Energistyrelsens samarbejde med Kina, Mexico, Sydafrika, Vietnam, Ukraine, Tyrkiet, Indonesien, Tyskland, Storbritannien og Maryland
Oversigt over Energistyrelsens samarbejde med Kina, Mexico, Sydafrika, Vietnam, Ukraine, Tyrkiet, Indonesien, Tyskland, Storbritannien og Maryland Februar 2015 Kina: Danmarks største og mest omfattende
Læs mereENERGI & KOMMUNIKATION
ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs merefjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Læs mereGENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING
GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,
Læs mereKAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?
KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereSPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde
SPØRGERAMME til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde INTRODUKTION I din organisation er det sandsynligt, at I allerede har spørgerammer eller protokoller som I følger, når I har en dialog med kunden,
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereDen Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Klimakrisen temperaturen stiger Der er både Kilde: DMI s hjemmeside Klimakrisen stor forskel på bedst og værst
Læs mereCharles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience
Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj 2018 30. maj 2018 07:54 1. Energi Resillience 2. Tak for introduktionen og muligheden for at præsentere "Det Integrerede Energisystem". 3. Jeg vil i de følgende
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereEnergiaftale udspil fra regeringen. DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi
Energiaftale udspil fra regeringen DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi Hovedpunkter i regeringens udspil Afgiftspakke Nedsættelse af elafgift med 25 øre/kwh 2025 Nedsættelse af
Læs mereNy branche ser lyst på vækst
Vækstbarometer 2012 November 2012 Branchefællesskab for Intelligent Energi Ny branche ser lyst på vækst En ny undersøgelse blandt medlemmerne i Branchefælleskab for Intelligent Energi viser, at medlemmerne
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereFORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, ÅRSMØDE 2018
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, ÅRSMØDE 2018 BREAKOUT: FORSYNING HVAD ØNSKER DE LOKALE POLITIKKERE, SOM EJERE AF FORSYNINGSSELSKABERNE? V/OLE BONDO CHRISTENSEN, FORMAND VESTFORBRÆNDING OLE BONDO CHRISTENSEN
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne
Energibesparelser i kommunerne Klima-workshop 2 3. maj 2011 Program www.mm.dk 1400-1405 Velkomst 1405-1410 Mød naboen 1410-1425 Oplæg: Potentialet for energibesparelser, Bjarke Wiegand, Mandag Morgen 1425-1515
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereHvad vil et naturgasselskab med biogas?
Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereEvaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner
Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner August 2018 Katrine Dinitzen Helt kort opsummering: 1. Overordnet er landmændene meget positive omkring GUP. GUP skaber værdi
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereKommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse
Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer
Læs mereNy energi uddannelse på SDU
Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereHvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Hvad styrer udviklingen i energisystemet Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indhold Brydningstider - skift fra fossil til VE Skift fra energiplanlægning til
Læs mere> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse
< > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereFJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.
Læs mereF&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater
F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013
Læs mereMagnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?
Magnus Gottlieb, Dansk Energi EU: med- eller modspiller på energiområdet? Dansk Energi Organiserer Danmarks energiselskaber Danmark og EU i verden Internationale trends og COP21 EU s energiog klimapolitik
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereFakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet
Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs mereGNG s CSR-politik. God social praksis
GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mere100 % vedvarende energi til bygninger
100 % vedvarende energi til bygninger Niels Duedahl, adm. direktør Gør visioner til virkelighed SE s vision SE vil skabe de bedste totale kundeoplevelser indenfor energi & klima samt kommunikation og samtidig
Læs mereINTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD
INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energinet.dk, var til stede under Danmarks Grønne Investeringsfonds Green Business Summit
Læs mere