Ældre med anden etnisk baggrund. viden og inspiration til indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre med anden etnisk baggrund. viden og inspiration til indsats"

Transkript

1 Ældre med anden etnisk baggrund viden og inspiration til indsats

2 ÆldreForum er et uafhængigt råd under Social-, Børne- og Integrationsministeriet, der skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle ældrelivets områder. Rådet skal desuden bidrage til at synliggøre ældres ressourcer og til at nuancere billedet af ældre og det at blive ældre. ÆldreForum udsender løbende publikationer med information, inspiration og debatskabende stof om ældretilværelsen, initierer forskning og arrangerer konferencer m.m. Rådet inddrager forskere, myndigheder, fagpersoner, organisationer, kommuner og ældreråd m.fl. i rådsarbejdet. På ÆldreForums hjemmeside informeres om dele af rådets arbejde, og hjemmesiden opdateres desuden løbende med aktuelle emner på ældreområdet. Rådets publikationer kan også læses, downloades og bestilles vederlagsfrit på hjemmesiden. Se Bagest i denne publikation findes en oversigt over Ældre- Forums udgivelser. Udgivet af ÆldreForum, oktober Pris: Gratis Design: DanChristensenDesign MDD Forsidefoto: Fra fotoudstillingen Levende Minder, produceret for Ensomme Gamles Værn af fotograf Rune Hansen Øvrige fotos: Charlotte Kaarsberg, Mosaikken i Esbjerg (Side 35, 81, 87). Heidi Lundsgaard (Side 73). Said Rasuli, Greve Kommune (Side 106). Charlotte Baere, Køge Kommune (Side 108). Piruza Ali, Kvindehuset i Århus (Side 112). Scanpix: Lars Wittrock (Side 28), Mikkel Østergaard (Side 21), Simon Knudsen (Side 66). Coulorbox (Side 8, 37, 39, 43, 58, 62, 65, 74, 96, 116). Tryk: tryk team svendborg A/S Trykt ISBN: Elektronisk ISBN: Publikationen kan bestilles vederlagsfrit hos ÆldreForum, tlf , eller på hjemmesiden hvor den også kan downloades. Gengivelse af artikler med forfatternavn, eller længere uddrag heraf i blade, tidsskrifter, bøger o.lign. kræver tilladelse fra både forfatter og ÆldreForum. Øvrige artikler, herunder artikler skrevet af ÆldreForum, kan frit gengives i sin helhed med kildeangivelse.

3 Ældre med anden etnisk baggrund viden og inspiration til indsats

4 Forord I løbet af de sidste årtier har Danmark udviklet sig til et samfund med stor etnisk og kulturel mangfoldighed, og mange etniske minoritetsgrupper, der er kommet hertil som unge og voksne, er efterhånden blevet ældre. En del af dem skal derfor nu skabe sig en tryg og meningsfyldt tilværelse som ældre i et land, de fleste hverken er født eller opvokset i og i nogle tilfælde med svære odds som svækket helbred, psykisk sårbarhed og dårlig økonomi som grundvilkår. I de kommende år ventes antallet af ældre med anden etnisk baggrund at stige markant, og selv om de udgør en meget sammensat og mangfoldig gruppe med forskellig baggrund, historie og ressourcer, tyder meget på, at der er tale om en generelt sårbar gruppe. Viden om denne gruppe ældres liv og vilkår i det danske samfund og om bl.a. kommunernes indsatser og tilbud er imidlertid begrænset. Heller ikke forskningsmæssigt har gruppen hidtil påkaldt sig nævneværdig interesse. Og selv om indvandring og integration næsten dagligt debatteres i medier og offentlighed, er det oftest de yngre generationer, opmærksomheden rettes mod. Ældre med anden etnisk baggrund er desuden en minoritet blandt minoriteter, som heller ikke selv hverken gør særligt væsen af sig eller påkalder sig særlig opmærksomhed i det danske samfund. For at øge opmærksomheden om denne oversete gruppe og videregive viden og inspiration har Ældre Forum bedt en række særlige fagpersoner og kommuner m.fl. om at bidrage med deres viden og erfaringer samt eksempler på konkrete initiativer og indsatser, som har vist sig virkningsfulde og for en dels vedkommende både er hilst velkommen 2

5 og efterspurgt blandt ældre etniske minoriteter. ÆldreForum retter en stor tak til alle forfatterne bag publikationens artikler, som så beredvilligt har bidraget til, at deres viden, overvejelser og erfaringer hermed kan viderebringes til en større kreds. Også en særlig tak til social-, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen for opbakningen til at synliggøre denne gruppe ældre og dens særlige vilkår. September 2013 Ove E. Dalsgaard Formand for ÆldreForum Antallet af ældre med anden etnisk baggrund end dansk er stigende. I 1990 boede der omkring personer på 60 år eller derover fra ikke-vestlige lande i Danmark, i dag bor der , og i 2030 forventes tallet at være steget til personer. Det er en udvikling, som giver anledning til, at vi reflekterer over, hvordan vi bedst hjælper ældre borgere, der fx ikke taler dansk eller ikke er vant til at få hjælp fra andre end familien. Med publikationen er Ældre Forum med til at kaste lys over nogle vigtige spørgsmål, og jeg glæder mig derfor over ÆldreForums initiativ. ÆldreForums publikation viser, at ældre med anden etnisk baggrund end dansk som gruppe samlet set fremstår mere sårbar end danske ældre generelt, men artiklerne understreger samtidig, at vi ikke må skære dem over én kam. Det er vigtigt, at vi husker på, 3

6 at der er lige så store forskelle på temperament, baggrund, og religiøsitet, når det handler om ældre med anden etnisk baggrund, som når vi taler om danskerne generelt og at den rigtige pleje til én ældre derfor ikke nødvendigvis er den rigtige pleje til en anden. Det er en tilgang, som er helt i overensstemmelse med regeringens holdning på ældreområdet. Alder er individuel. Vi bliver gamle på forskellige måder, og selvom vi er lige gamle, kan vores plejebehov være meget forskellige. Fremtidens ældrepleje skal tage udgangspunkt i den enkelte ældres livssituation og tilpasses hans eller hendes mål. Uanset, om den ældre er født i Danmark eller uden for landets grænser, er jeg sikker på, at den bedste hjælp gives med blik for den enkeltes behov og i tæt dialog med borgeren. Selvfølgelig kan samarbejdet en gang imellem byde på nye udfordringer. For hvordan hjælper man som hjemmehjælper en ensom, gammel mand, når han ikke kan forstå, hvad man siger? Og hvad betyder det, når der pludselig står en medarbejder fra kommunen i ens stue og stiller spørgsmål, måske endda på et sprog man har svært ved at forstå? Heldigvis viser ÆldreForums publikation, at sprogbarrierer eller forskellige kulturelle baggrunde langt fra behøver at være bremseklodser for et godt samarbejde. Det er engagementet og fagligheden hos dygtige medarbejdere, som er styrende for plejen. Ikke det land hvor borgeren er født. I læsningen af rapporten er det specielt positivt at se, hvor mange frivillige foreninger og lokale ildsjæle der har det engagement, som giver samarbejdet de bedste forudsætninger, og jeg glæder mig derfor over, at ÆldreForum er med til at viderebringe gode erfaringer fra succesfulde kommunale projekter. God læselyst. Annette Vilhelmsen Social-, børne- og integrationsminister 4

7 Indhold 2 Forord Formand for ÆldreForum Ove E. Dalsgaard Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen 9 Kapitel 1: Aldring og etnicitet 10 Etnisk mangfoldighed blandt ældre En sårbar ældregruppe Behov for en særlig indsats Erfaringer Formålet med publikationen Publikationens indhold 16 Ældre med anden etnisk baggrund et signalement Hvor mange ældre med anden etnisk baggrund er der i Danmark? Hvilke lande kommer de ældre især fra? Hvilke kommuner har flest ældre og fra hvilke lande? Statsborgerskab, udvandring og repatriering med støtte Økonomiske forhold Pleje- og omsorgsydelser I Danmark er jeg ikke født, der har jeg hjemme? Ældretilværelsen i Danmark 29 Kapitel 2: Ældre med anden etnisk baggrund særlige udfordringer? 30 Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur Direktør, kultursociolog, ph.d. Christine E. Swane, Ensomme Gamles Værn (EGV Fonden) 5

8 Indhold 38 Ældre migranters sundhed en ny udfordring for sundhedsvæsenet Stud. scient. Linnea Lue Kessing og professor Allan Krasnik, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed, samt Center for Sund Aldring, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 42 Traumer og ældre med anden etnisk baggrund Chefpsykolog Jens Hardy Sørensen, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark 50 Livshistorie, tid og tillid er nøgleord i Indvandrermedicinsk Klinik Sygeplejerske, cand.scient.san, ph.d. Dorthe S. Nielsen, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital 57 Forestillinger om døden blandt ældre og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund Sygeplejerske, cand.scient.soc., ph.d. Mette Raunkiær, Palliativt Videnscenter 63 Kapitel 3: Overvejelser, initiativer og konkrete erfaringer 64 Indsatser, erfaringer og overvejelser i forhold til ældre med anden etnisk baggrund Københavns Kommune Specialkonsulent Dorte Magnussen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 72 En dynamisk duo Odense Kommune Leder af Forebyggende Hjemmebesøg, Jenny Havn, Odense Kommune 80 Det multietniske aktivitetshus Mosaikken Esbjerg Kommune Daglig leder Charlotte Kaarsberg, og sundhedscoach Birgit Klockmann Jørgensen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 88 Det gode møde inspiration til medarbejderes møde og kommunikation med minoritetsetniske ældre i ældreplejen Aarhus Kommune Teamleder Kristian Dall, Aarhus Kommune 6

9 Indhold 97 Gode virkerum for sundhedsfremme for borgere med anden etnisk baggrund ti gode eksempler fra København Postdoc, cand. mag. i folkloristik og retorik, ph.d. Anne Leonora Blaakilde, cand.mag. i etnologi Signe Gronwald Petersen, og cand. mag. i pædagogisk antropologi Maria Benavente Rasmussen, Center for Sund Aldring, SAXO-instituttet, afd. for etnologi, Københavns Universitet 104 Andre eksempler på initiativer for og tilbud til ældre med anden etnisk baggrund 117 Kapitel 4: Yderligere inspiration 118 Projekter, undersøgelser, rapporter, netværk og efteruddannelse m.m. Projekter, undersøgelser og rapporter Faglige netværk Kurser og efteruddannelsestilbud Videninstitutioner, råd og udvalgt litteratur Pjecer og film m.m. på flere sprog målrettet etniske minoriteter 141 Noter og referencer til de enkelte kapitler 7

10 8

11 1 Aldring og etnicitet 9

12 1. Aldring og etnicitet Etnisk mangfoldighed blandt ældre Vi lever længere, og andelen af ældre i befolkningen vokser. Samtidig øges mangfoldigheden blandt ældre i Danmark i takt med, at antallet af ældre med en anden etnisk baggrund end dansk også stiger. Der bor i dag personer på 60 år og derover fra ikke vestlige lande i Danmark. Om blot syv år vil antallet være , og i 2030 forventes der at være ældre med anden etnisk baggrund. Til sammenligning var der blot i Danmark i Ældre med etnisk minoritetsbaggrund kommer således til at fylde mere i det samlede ældrebillede, og det vil især vise sig i de større byer, hvor andelen af borgere med anden etnisk baggrund ofte er størst. En sårbar ældregruppe Ældre med anden etnisk baggrund udgør en meget mangfoldig gruppe med vidt forskellige sproglige, kulturelle og religiøse baggrunde og med lige så forskellige sundhedsmæssige, sociale og økonomiske behov og ressourcer. En del af dem kom hertil som yngre i 1960 erne og 1970 erne fra bl.a. Tyrkiet og Pakistan som såkaldte gæstearbejdere, mens andre er kommet senere som familiesammenførte forældre eller som fl ygtninge fra bl.a. Bos Ældre med anden etnisk baggrund og minoritetsetniske ældre samt lignende betegnelser i denne publikation henviser til personer på 60 år og derover, som har deres oprindelse i ikkevestlige lande. Opdelingen mellem vestlige og ikke vestlige lande følger Danmarks Statistiks definition: Vestlige lande: Alle EU lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke vestlige lande: Alle øvrige lande 10

13 1. Aldring og etnicitet nien, Jugoslavien, Iran og Irak. Migrationsbaggrund og opholdsgrundlag i Danmark er derfor også meget forskellige. Ældre med etnisk minoritetsbaggrund har imidlertid også meget tilfælles, som på fl ere områder gør dem mere udsatte end majoriteten af ældre i Danmark. Fx er både deres fysiske og mentale sundhedstilstand dårligere end hos de fl este etnisk danske ældre. De er oftere ramt af kroniske sygdomme som diabetes, hjerte karsygdomme og knogleskørhed, og af psykiske lidelser som angst og depression. Og de har samtidig større risiko for at opleve ensomhed og isolation. 2 Dårlige økonomiske vilkår og begrænsede eller manglende danskkundskaber kombineret med et ofte sparsomt kendskab til det danske samfund og til ældresektorens tilbud og muligheder gør denne gruppe ældre yderligere sårbar. Behov for en særlig indsats Der kan derfor være behov for at tilrettelægge særlige målrettede indsatser og initiativer i kommunerne, så minoritetsetniske ældre får stillet tilbud, muligheder og vilkår til rådighed, som kan støtte dem i at opnå en tryg, værdig og meningsfyldt alderdom på lige fod med ældre etniske danskere. Meget tyder på, at dette behov vil øges i de kommende år i takt med, at Hvornår er man ældre? Synet på ældre og alderdom varierer fra land til land. Hvornår man selv opfatter sig eller betragtes som ældre eller gammel er derfor meget forskelligt. Erfaringer viser, at en del personer med anden etnisk baggrund opfatter sig som ældre i en yngre alder end de fleste etniske danskere. Dette kan skyldes kulturel baggrund og et syn på alderdom som en mere passiv og tilbagetrukket livsfase. Men det kan også være en konsekvens af belastende livsforhold såsom hårdt fysisk arbejde, dårligt helbred, sygdom, ringe økonomiske vilkår samt tab og afsavn. Migration kan også i sig selv være nedslidende. Studier og undersøgelser blandt ældre etniske minoriteter afspejler dette ved ofte at inkludere personer mellem år, og flere tilbud til målgruppen ældre med anden etnisk baggrund henvender sig ligeledes til personer allerede i års alderen. 11

14 1. Aldring og etnicitet denne gruppe ældre vokser, da den markante stigning i sig selv må forventes at medføre øget efterspørgsel efter bl.a. offentlig pleje og omsorg. Dertil kommer begyndende opbrud i de traditionelle familiemønstre, integration af de voksne børn i det danske samfund og generel orientering mod en mere vestlig livsstil, som betyder, at familierne får vanskeligere ved at dække ældre familiemedlemmers behov uden hjælp udefra. Der vil derfor i stigende grad blive behov for, at omsorgen suppleres med og måske erstattes af offentlig hjælp. I en tid hvor ressourcerne er knappe og prioriteringerne ofte knivsskarpe i både kommuner og regioner, kan der samtidig være brug for at overveje, hvordan den forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende indsats som indtager en stadig større plads i den kommunale ældreomsorg kan tilrettelægges, så den også omfatter ældre med anden etnisk baggrund. Til gavn for både dem selv, deres familier og for den kommunale økonomi på længere sigt. Erfaringer I de senere år har en række konkrete projekter, lokale initiativer og indsatser målrettet ældre etniske minoriteter set dagens lys i flere kommuner. De har høstet værdifulde erfaringer i forhold til udvikling af nye eller tilpasning af eksisterende indsatser og tilbud, som imødekommer disse gruppers behov og ønsker. Og det er deres erfaring, at en målrettet indsats bærer frugt. Blandt de positive effekter kan nævnes mindre isolation og ensomhed, større socialt netværk uden for familien, bedre kendskab til det danske samfund, mere indhold i hverdagen, øget egenomsorg og et generelt øget psykisk og fysisk velbefindende. En del har også forbedret deres danske sprogkundskaber og fået større kendskab til eget lokalområde. Samtidig har kommunerne gennem mange af initiativerne skabt kontakt til denne gruppe ældre og deres familier, og har dermed fået større indblik i deres ønsker og behov. Men det er også en generel erfaring, at især sprogbarriererne udgør en stor udfordring, som kræver målrettede tiltag, fx i form af ansættelse af to sprogede medarbejdere, anvendelse af tolk og udvikling af tilpasset information om bl.a. kommunens tilbud og ydelser til ældre. Formålet med publikationen Selv om prioriteringen af indsatser og de tilbud, som de enkelte kommuner ønsker at stille til rådighed for ældre med etnisk minoritetsbaggrund, er meget forskellig, kan der være nyttig inspiration at hente fra kommuner, der har gjort sig erfaringer på området. 12

15 1. Aldring og etnicitet Med publikationen ønsker Ældre Forum derfor at udbrede kendskabet til nogle af disse initiativer og erfaringer, og samtidig skabe opmærksomhed om en mindre, men voksende, gruppe ældre, der er særlig sårbar og som ofte overses i den generelle debat om ældre. En række fagpersoner med særlig indsigt i minoritetsetniske ældres situation og behov peger på særlige udfordringer på området. Sammen med beskrivelser af konkrete eksempler og indsatser er det håbet, at publikationen kan bidrage med viden og inspiration til kommuner og organisationer m.fl., der har få erfaringer eller overvejer en særlig indsats. Intentionen er alene at pege på muligheder og initiativer som inspiration. Der er således hverken tale om en kortlægning af indsatser eller anbefaling af bestemte initiativer, metoder eller strategier, men blot om udvalgte eksempler på, hvordan nogle har grebet opgaven an og dermed vise, at der kan være fl ere veje at gå, når en særlig indsats planlægges. Publikationen henvender sig til praktikere, som i det daglige har kon Nogle kommuner tøver Det er vanskeligt at danne sig et samlet billede af kommunernes indsats i forhold til ældre med anden etnisk baggrund. Meget tyder dog på, at en del kommuner tøver med at formulere en strategi på området, og langt fra alle kommuner har særlige indsatser for minoritetsetniske ældre i deres overvejelser og politikker på ældre, integrations, social og sundhedsområderne. Det kan skyldes, at der kun er få ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund i kommunen eller at man ikke ønsker at differentiere mellem borgere på baggrund af etnicitet. Imidlertid viste en rundspørge i Politiken i sommeren 2012, som blev foretaget blandt de 20 kommuner, der har flest borgere over 60 år med ikke vestlig baggrund, at kun 13 af de 20 kommuner havde dannet sig et overblik over denne gruppe. 17 af de 20 kommuner oplyste samtidig, at de oplever sproglige og/eller kulturelle barrierer i forbindelse med plejesektorens kontakt med ældre etniske borgere. Men kun 9 af disse kommuner havde samtidig formuleret en strategi for, hvordan disse barrierer eller udfordringer kunne imødekommes. Kilde: Ældreplejen mangler ord til nydanske beboere, Politiken, 17. juli

16 1. Aldring og etnicitet Kun få indsatser for ældre En kortlægning i 2012 af kommunale indsatser målrettet etniske minoriteters sundhed viste, at tre ud af fire kommuner havde målrettede indsatser for personer med anden etnisk baggrund. Men kun meget få af disse indsatser var rettet mod ældre, der ellers ifølge kortlægningen udgør en særligt udsat gruppe. Det påpeges samtidig, at gruppen vil vokse markant i de kommende år, og at dette således lægger op til en ny, professionel udfordring. Kilde: Indsatser målrettet etniske minoriteters sundhed i danske kommuner En kortlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, takt med ældre med etnisk minoritetsbaggrund, fx social og sundhedspersonale, forebyggende medarbejdere, visitatorer, sagsbehandlere, frivillige m.fl., og til kommunale ledere, beslutningstagere og politikere, som har det overordnede ansvar for den samlede indsats for ældre i kommunerne. Også de kommunale ældre- og integrationsråd kan hente inspiration i publikationen, bl.a. til brug for overvejelser om, hvordan de kan medvirke til at øge opmærksomheden om ældre etniske minoriteter i deres kommuner og lokalområder. Publikationens indhold Publikationen er et inspirationshæfte, som består af fi re selvstændige kapitler, der kan læses i den rækkefølge, man selv fi nder mest relevant. De enkelte artikler omhandler endvidere afgrænsede emner og kan derfor læses uafhængigt af de andre artikler. Det er således tanken, at man kan plukke de emner, der har særlig interesse. I kapitel 1 Aldring og etnicitet præsenteres baggrunden for publikationen og en række overvejende faktuelle forhold om ældre med anden etnisk baggrund i Danmark. I kapitel 2 Ældre med anden etnisk baggrund særlige udfordringer? opridser fagpersoner væsentlige problemstillinger på området og peger samtidig på måder at håndtere dem. Det drejer sig bl.a. om overvejelser i forhold til inklusion af minoritetsetniske ældre i det store fællesskab; om de udfordringer som deres fysiske og mentale sundhedstilstand og behov kan medføre; om nødvendig 14

17 1. Aldring og etnicitet heden af en helhedsorienteret tilgang til svækkede ældre med etnisk minoritetsbaggrund; og om behovet for at målrette information om sundhedsfaglige og palliative tilbud og i nogle tilfælde særlige forestillinger og behov i forbindelse med alvorlig sygdom og død. I kapitel 3 Overvejelser, initiativer og konkrete erfaringer videregives inspiration, erfaringer og nyttige råd fra en række overvejende kommunale tilbud og indsatser i bl.a. Københavns, Aarhus, Odense og Esbjerg Kommune. Blandt tiltagene er tidlige forebyggende hjemmebesøg, multietniske væresteder, såkaldte mangfoldighedsplejehjem, information og formidling på flere sprog om bl.a. sundhed, motion og velfærdstilbud samt gode råd til personalets møde med minoritetsetniske ældre i bl.a. pleje- og omsorgssektoren. Publikationens kapitel 4 Yderligere inspiration indeholder oplysninger om forskningsprojekter og undersøgelser, faglige netværk, kurser og efteruddannelsestilbud, litteratur (på flere sprog) og andre nyttige informationskilder. 15

18 1. Aldring og etnicitet Ældre med anden etnisk baggrund et signalement Viden om både fællesstræk og forskelligheder er vigtig at have med sig i mødet med ældre med anden etnisk baggrund for bedre at forstå levevilkår og imødekomme behov. Men i lige så høj grad for at undgå at opfatte den enkelte som repræsentant for en bestemt etnisk gruppe eller at fortolke ud fra religion, kultur eller etnicitet. Hverken religion eller etnicitet kan således i sig selv være retningsgivende for ældres sociale og omsorgsmæssige behov. Dette er vigtigt at have for øje også i det følgende, hvor udvalgte, overvejende faktuelle forhold om minoritetsetniske ældre præsenteres i et forsøg på at tegne et signalement af denne gruppe ældre som en del af det danske samfund. Der er således nødvendigvis tale om både forenklinger og generaliseringer i forhold til den mangfoldighed, som gruppen rummer på alle områder. Hvor mange ældre med anden etnisk baggrund er der i Danmark? Som nævnt er der i Danmark borgere i alderen 60 år og derover fra ikke-vestlige lande (i denne publikation omtalt som ældre med anden etnisk baggrund ), heraf er personer i alderen 65 år og derover. Der er lidt flere mænd (knap 500 personer) end kvinder, og flest i alderen år, mens der er meget få over 80 år, jf. figur 1. Til sammenligning er der borgere fra vestlige lande, og borgere med dansk oprindelse i alderen 60 år og derover. 4 Befolkningsfremskrivning I de kommende år ventes antallet af ældre i alderen 60 år og derover fra ikke-vestlige lande at stige markant i forhold til i dag og væsentligt mere end antallet af ældre fra vestlige lande, jf. figur 2 og 3. Ser man historisk på udviklingen fremgår det, at det netop er nu og i 16

19 9.000 Antal Antal Antal Aldring og etnicitet Ældre med ikke-vestlig baggrund i Danmark Figur 1: Antal borgere 60 år+ fra ikke-vestlige lande, i alt personer i 2013 borgere år+ fra 2020ikke-vestlige 2030 lande 2040 i årene 2050 Figur 2: Befolkningsfremskrivning: Alder Antal Årstal Ikke-vestlige lande Borgere 65+ år Borgere år Antal Antal Figur 3: Befolkningsfremskrivning: Andel af befolkningen i alderen 65 år+ fra hhv. ikke- Borgere 65+ år Borgere år Antal vestlige og vestlige lande* ,0% ,0% ,0% ,0% 0 4,0% 2,0% 0,0% 12,0% 10,0% Antal * I forhold til andel af befolkningen nu og fremover anvender Danmarks Statistik faste aldersgrupper, som for de ældste borgere er 65 år og der over. De øvrige aldersgrupper er: Under 17 år, år og år. 8,0% ,0% 0 Antal 4,0% ,0% Årstal Borgere 65+ år Alder Alder Borgere år Årstal Årstal Ikke-vestlige lande Vestlige lande ,0% Årstal Ikke-vestlige lande Vestlige lande 17 0,0% 12,0% Antal 60 år+ fra ikke-vestlige lande i årene ,0% 8,0% Antal 6,0% ,0% ,0% ,0% Tyrkiet Tyrkiet København København Aarhus Bosnien- Hercegovina Bosnien- Hercegovina Aarhus Odense Frederiksberg Jugoslavien Jugoslavien Brøndby Høje-Taastrup Pakistan Pakistan Odense Frederiksberg Brøndby Høje-Taastrup Gladsaxe Aalborg Kommuner Irak Gladsaxe Aalborg Albertslund Iran Hvidovre Ballerup Helsingør Ishøj Gentofte Vejle Vietnam Årstal Kommuner Ikke-vestlige lande Vestlige lande Årstal Årstal Irak Iran Vietnam Årstal Ikke-vestlige lande Vestlige lande Libanon Antal Antal ,0% ,0% Antal ,0% ,0% ,0% Ikke-vestlige 2040 lande ,0% Årstal Borgere 65+ år Borgere år Figur 4: Udviklingen i antallet af borgere 2050 Kilde: Figur 1, 2, og 4 er baseret på tal fra Danmarks Statistik: Statistikbanken august 2013: FOLK1: 2013K3, FRDK113 & FOLK2, figur 3 på tal fra årspublikationen Indvandrere i Danmark Libanon Albertslund Hvidovre Ballerup Helsingør Ishøj Gentofte Vejle

20 1. Aldring og etnicitet de kommende år, at antallet af ældre med ikke-vestlig baggrund øges markant, idet der i 1990 kun var godt personer på 60 år og derover fra ikke-vestlige lande, jf. figur 4. Ældre med ikke-vestlig baggrund vil dog fortsat udgøre en lille andel af den samlede ældrebefolkning i Danmark, selv om andelen forventes at vokse fra knap to procent i 2012 til næsten 8 procent i 2050, jf. figur 3. Hvilke lande kommer de ældre især fra? De nuværende ældre med ikke-vestlig baggrund i Danmark på 60 år og derover kommer samlet set fra næsten 150 ikke-vestlige lande, men lidt over halvdelen kommer fra de otte lande, som er vist i figur 5. De fleste har tyrkisk baggrund, og derefter kommer de overvejende fra Bosnien-Hercegovina, Jugoslavien og Pakistan. Lidt over 40 procent af alle ældre med ikke-vestlig baggrund i Danmark kommer således fra disse fire lande. Hvilke kommuner har flest ældre og fra hvilke lande? Borgere med anden etnisk baggrund bor især i eller i nærheden af de større byer, og det gælder også for de ældre aldersgrupper. Københavns Kommune har således flest ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund, og derefter følger Aarhus og Odense, jf. figur 6, der viser de 15 kommuner i landet med flest ældre fra ikke-vestlige lande. Samlet set bor godt en tredjedel af alle ældre fra ikke-vestlige lande i disse tre kommuner, mens der i de øvrige 12 kommuner bor betydeligt færre mellem 400 og 900 ældre. De resterende 83 kommuner har mellem 0 og 300 ældre borgere fra ikke-vestlige lande. Forskellige etniske baggrunde Sammensætningen af borgere efter etnicitet kan være meget forskellig i hver kommune og desuden adskille sig fra sammensætningen på landsplan. I Københavns Kommune udgør ældre på 60 år og derover fra Pakistan fx den største gruppe med over 900 personer, og dernæst er der flest fra Jugoslavien, Tyrkiet og Marokko. I Aarhus Kommune kommer godt halvdelen fra Tyrkiet, Irak, Iran og Vietnam, mens de største grupper i Odense Kommune udgøres af ældre fra især Tyrkiet og Vietnam og dernæst fra Bosnien-Hercegovina og Irak. 5 Statsborgerskab, udvandring og repatriering med støtte Knap halvdelen (13.277) af de ældre borgere med ikke-vestlig baggrund i Danmark har dansk statsbor 18

21 1. Aldring og etnicitet gerskab. Heraf udgør ældre fra Pakistan den største gruppe (1.119 personer), og dernæst følger jugoslavere (1033 personer), iranere (883 personer) og tyrkere (737 personer). 6 Ældre med ikke-vestlig baggrund udvandrer i højere grad fra Danmark end jævnaldrende med vestlig baggrund, men i antal er der stadig tale om en meget lille gruppe. Samlet set er det således (i gennemsnit) under 300 personer i alderen 65 år og derover fra ikke-vestlige lande, der udvandrer hvert år. 7 Indvandrere og flygtninge kan få økonomisk hjælp (op til kr.) til at repatriere, dvs. vende frivilligt, og permanent, tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Personer med dansk statsborgerskab og personer, der selv har midler til at dække udgifterne, er dog ikke omfattet af denne repatrieringsordning, der blev indført som en midlertidig ordning i 2010 og revurderes i løbet af En opgørelse fra Dansk Flygtningehjælp, der varetager rådgivning om og praktisk gennemførelse af repatriering, viser, at 476 flygtninge og indvandrere valgte at repatriere i 2012 mod 613 i Heraf var de fleste i alderen 65 år og derover. 8 Antal Repatriering med støtte Alder Antal Økonomiske forhold Ældre med ikke-vestlig baggrund er forskelligt stillet økonomisk, men hører samlet set til blandt de økonomisk 500 mest udsatte i det danske samfund, 0 Tyrkiet Bosnien- Hercegovina Jugoslavien Pakistan Irak Ikke-vestlige lande Ældre med ikke-vestlig baggrund i Danmark Figur 5: De otte hyppigste oprindelseslande blandt borgere 60 år+ fra ikke-vestlige lande Iran Vietnam Libanon Figur 6: De 15 kommuner i landet med flest borgere 60 år+ fra ikke-vestlige lande Antal Antal Tyrkiet Bosnien- Hercegovina Jugoslavien Pakistan Irak Iran Vietnam Ikke-vestlige 2040lande 2050 Årstal Borgere 65+ år Borgere år 858 Libanon Antal Odense Frederiksberg Brøndby Høje-Taastrup Gladsaxe Aalborg Albertslund Hvidovre Ballerup Helsingør Ishøj Gentofte Vejle København Aarhus Kommuner Kilde: Figurerne er baseret på tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken august 2013: FOLK1: 2013K3. 12,0% 10,0% Antal

Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur

Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur Direktør, kultursociolog, ph.d. Christine E. Swane, Ensomme Gamles Værn (EGV Fonden) Ældre mennesker med en anden etnisk og kulturel baggrund end dansk er

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

an jeg snakke med kommunen

an jeg snakke med kommunen Stor succes med at lade 2 sprogede medarbejdere udføre forebyggende hjemmebesøg til borgere med anden etninsk baggrund end dansk - allerede ved 65 års alderen. Besøgene skaber synlige forandringer og åbner

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation Temadag om indsatsen for ældre apopleksiramte - En invitation Omkring hver 7. dansker rammes i løbet af livet af en blodprop eller blødning i hjernen også kaldet apopleksi, og sygdommen rammer årligt mellem

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor Baggrund Kinas ældrebefolkning er i voldsom vækst. I dag er der ca. 180 mio. kinesere over 60 år svarende til 13,3 pct.

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 Vinderne af priserne Årets nydanske forælder, Årets Kommune, Årets frivillige forening, Årets arbejdsplads og

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

En aktiv hverdag Frivillig indsats sammen med ældre etniske minoriteter

En aktiv hverdag Frivillig indsats sammen med ældre etniske minoriteter En aktiv hverdag Frivillig indsats sammen med ældre etniske minoriteter I de kommende år vil gruppen af ældre med anden etnisk baggrund end dansk stige. Rapporter og erfaringer viser, at de er sårbare

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

Det gode liv som gammel - Hvad skal der til?

Det gode liv som gammel - Hvad skal der til? Det gode liv som gammel - Hvad skal der til? DANSKE ÆLDRERÅD inviterer til ældrepolitisk konference Tirsdag d. 29. april 2014, Hotel Nyborg Strand Alle ønsker sig et godt liv som gammel. Og lands- og kommunalpolitikere,

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere