fra Landsforeningen af Produktionsskoleleder En værdig opsigelse Nr.5. september 2016.

Transkript

1 Nr.5. september fra Landsforeningen af Produktionsskoleleder En værdig opsigelse Søren Ole Nielsen Advokat/Partner at DAHL Advokatfirma Opsigelser kommer sjældent belejligt, men alle virksomheder vil før eller siden være nødsaget til at opsige en eller flere medarbejdere. Det er en stor psykisk belastning for den opsagte medarbejder, for lederen, som er nødsaget til at sige dygtige og trofaste medarbejdere op, og for de tilbageværende medarbejdere. Det er derfor vigtigt at finde redskaber til at foretage opsigelserne bedst muligt, både fra et HR-mæssigt og et juridisk synspunkt. Der er flere grunde til, at en opsigelse skal forløbe bedst mulig - bl.a. virksomhedens sociale ansvar over for trofaste medarbejdere, at man i mindst mulig grad forstyrrer harmonien blandt de tilbageværende medarbejdere, og at man skal opretholde sit image og en drift med færre hænder. Blandt andet af disse årsager har flere virksomheder øget deres fokus på at hjælpe deres opsagte medarbejdere videre gennem outplacement-forløb eller ved andre tiltag. De mange involverede følelser kan ofte påvirke situationen negativt og medføre et retligt efterspil. Det er derfor ikke blot vigtigt, at man som virksomhed er ansvarlig, men også at man holder sig de retlige aspekter af en opsigelse for øje, da de negative konsekvenser af en opsigelse rækker udover et eventuelt økonomisk opgør. Opsigelsesgrundlag Det er vigtigt for en god opsigelsesproces, at der er styr på grundlaget for opsigelsen. Grundlaget findes i den individuelle ansættelsesaftale og i eventuelt gældende lovregler og/eller overenskomster. Her findes blandt andet reglerne for varsling af opsigelsen, som altid er relevant i overvejelserne, som arbejdsgiveren gør sig i forbindelse med en opsigelse. Lovregler og overenskomster kan indeholde begrænsninger i opsigelsesretten, som arbejdsgiver bør være opmærksom på. Det kan f.eks. dreje sig om særligt beskyttede medarbejdere som tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, eller kriterier der ikke må lægges vægt på ved opsigelser. Er en opsigelse i strid med lov/overenskomst, medfører dette oftest, at arbejdsgiver skal betale en godtgørelse. Opsigelsens begrundelse Der er intet generelt saglighedskrav i forbindelse med opsigelser, men dette følger ofte af enten lov eller overenskomst. Særligt relevante er funktionærlovens saglighedskrav, der indtræder efter 1 års ansættelse, og kravet der efter 1

2 Hovedaftalen mellem DA og LO indtræder efter 9 måneders anciennitet. Når sagligheden af en opsigelse skal vurderes, ses der altid på, om opsigelsen er begrundet i virksomhedens eller medarbejderens forhold. Begrundelser som omstruktureringer og nedskæringer grundet udeblivende resultater er begrundelser i virksomhedens forhold. Disse vil altid være saglige, hvis det ellers er de reelle grunde. Men når virksomheden ikke opsiger alle medarbejdere i en afdeling, er det vigtigt, at der ikke er taget usaglige hensyn i forbindelse med udvælgelsen af de medarbejdere, som skal skal opsiges. I denne udvælgelsesproces er det særligt vigtigt at være opmærksom på diskriminationslovgivningen, herunder ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven. Medarbejdere omfattes af disse love - f.eks. på grund af graviditet, barsel eller alder - har en særlig beskyttelse mod afskedigelse. Godtgørelserne efter diskriminationslovgivningen er typisk i størrelsesordenen af 6-12 måneders løn i forbindelse med opsigelse og afhænger af medarbejderens anciennitet. En opsigelse kan også være sagligt begrundet i medarbejderens forhold, eksempelvis målbar forskel i performance og samarbejdsvanskeligheder. Hvis en opsigelse er begrundet i medarbejderens forhold, vil det altid gavne arbejdsgiveren, hvis man har givet en advarsel for et lignende forhold. Efter opsigelsen For at en opsigelse som helhed forløber bedst muligt, er det også vigtigt at tage hensyn til perioden efter opsigelsen. Det er ikke altid gavnligt, at medarbejderen arbejder i opsigelsesperioden, hvorfor arbejdsgiveren skal overveje enten at suspendere eller fritstille medarbejderen. Derudover er det også vigtigt at forholde sig til, om medarbejderen skal afholde ferie i opsigelsesperioden eller ej, og om medarbejderen skal tilbagelevere eventuelle arbejdsrelaterede goder. Er der indgået en erhvervsbegrænsende klausul med medarbejderen, bør man som arbejdsgiver altid overveje, om klausulen kan og skal håndhæves, når medarbejderen fratræder. (DAHL) Produktionsskoler: Finanslovforslag rammer de svageste unge DEBAT: Produktionsskoleydelsen er en investering i fremtiden, og når regeringen planlægger at sætte den ned til SU-niveau, straffer de både nogle af de svageste unge og fjerner et vigtigt element i produktionsskolens pædagogiske idé. Det skriver Lennart Damsbo- Andersen, formand for Produktionsskoleforeningen og MF for S. Af Lennart Damsbo-Andersen Formand for Produktionsskoleforeningen og medlem af Folketinget for Socialdemokraterne Regeringens finanslovforslag for 2017 er på gaden! Ikke overraskende går en del af forslaget ud over nogle af de svageste i vores samfund. Her tænker jeg på produktionsskoleelevernes skoleydelse, der foreslås sat ned til SU-niveau. Argumentet er, at det ikke skal kunne betale sig for de unge at vælge produktionsskolen. "En skole, der ikke er en skole" Lad mig forklare jer en ting eller to om produktionsskolerne. 2

3 CITAT At skabe et arbejdsliv for de unge, der kommer så tæt som muligt på det arbejdsliv, de en dag gerne skulle kunne tage del i, er nemlig produktionsskolens pædagogiske pointe. Og den virker! Lennart Damsbo-Andersen Formand for Produktionsskoleforeningen og medlem af Folketinget for Socialdemokraterne For det første er der ingen unge, der frit kan vælge produktionsskolen. Den er, som det fremgår af loven, reserveret til de årige, der ikke har en ungdomsuddannelse og ikke umiddelbart har forudsætninger for at begynde på en. For det andet er produktionsskolen en skole, der ikke er en skole. Her går man ikke i skole, men på arbejde på værksteder, der producerer rigtige varer og tjenesteydelser, der skal bruges af rigtige kunder. Her arbejder man sammen med kolleger på værkstederne, går til frokostpause sammen med dem og arbejder over, når det er nødvendigt for at få tingene færdige til tiden. Og så får man altså løn i form af skoleydelsen. Vel at mærke, når man laver noget. Ligesom i det øvrige arbejdsliv. Det er en del af konceptet. Produktionsskolens pædagogiske idé At skabe et arbejdsliv for de unge, der kommer så tæt som muligt på det arbejdsliv, de en dag gerne skulle kunne tage del i, er nemlig produktionsskolens pædagogiske pointe. Og den virker! Det gør den, fordi mange af de unge, der kommer på produktionsskolen, er kørt totalt trætte i deres skolegang. De har brug for at holde pause fra skolelivet. I produktionsskolens værksteder finder de ud af, at der faktisk er noget, de er gode til og har lyst til. På den måde finder mange af dem også ud af, at det kunne være smart at vende tilbage til skolebænken og tage en uddannelse. Hvis man rører ved skoleydelsen, så fjerner man samtidig et vigtig element i produktionsskolens pædagogiske ide og gør den mere skoleagtig. Det gavner ikke nogen og slet ikke de unge. 3 En investering i fremtiden Regeringen siger jo, at det skal kunne betale sig at arbejde. Helt enig! Det skal det også kunne for de unge, der arbejder på produktionsskolen. Og det kan det! På den korte bane får de lidt flere penge, end hvis de bare sad på skolebænken. På den lange bane får rigtig mange af dem mod på uddannelse og arbejde. Og det kan betale sig for os alle sammen! (Altinget) Særlig indsats mindsker frafald på erhvervsskoler Af Erik Bjørn Møller FRAFALD: De mest udfordrede elever på erhvervsuddannelserne dropper i mindre grad ud, hvis underviserne arbejder med motivationspædagogik, viser en ny rapport om særlig indsats på ti erhvervsskoler. Når lærerne på erhvervsskolerne arbejder med motivationspædagogik, bremser det frafaldet blandt de mest udfordrede elever. Det viser en ny rapport, som evaluerer samarbejdet mellem ti udvalgte erhvervsskoler og den såkaldte FastholdelsesTaskforce, der blev etableret af Undervisningsministeriet i På ti erhvervsskoler er frafaldet reduceret med 25 procent på de hold, hvor man er begyndt at arbejde med motivationspædagogik. Samarbejdet med skolerne har medført, at de de seneste tre år har uddannet 140 undervisere i at undervise eleverne ud fra pædagogiske principper, som sigter mod at motivere og

4 engagere elever, der har svært ved at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Også effekt hos de øvrige elever Evalueringsrapporten, der er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, viser også, at det ikke bare er hos de særligt udfordrede elever, at der ses en positiv effekt på frafaldet. Effekten ses også hos de øvrige elever, som er blevet undervist ud fra motivationspædagogiske metoder. Motivationspædagogik går ud fra en teori om, at elever lærer bedst, når der en sammenhæng mellem det, de skal lære, og det, de har lyst til at lære. Positiv psykologi, læringsstile og tydelig kommunikation er nogle af hjørnestenene i metoden. Det betyder, at undervisere, der gør brug af motivationspædagogik, eksempelvis er opmærksomme på at variere undervisningsdagen ved at inddrage lege, spil og elevernes trivsel, når de planlægger undervisningen. Stafet: Find fejl i bilmotor Aarhus Tech, afdelingen for autouddannelserne, er en af de skoler, der har brugt metoden. Her arbejder man med læringsstile, konkurrencer og enkle modeller, der kan forklare teoretiske sammenhænge. For eksempel konkurrerer eleverne i en stafet om at finde indlagte fejl i en bilmotor. Den gruppe, der først får startet motoren, har vundet stafetten. Formålet med konkurrencen er, at eleverne trænes i at bruge færdigheder og viden fra faget og samtidig får en sjov og positiv oplevelse. Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, der er blevet implementeret på en række erhvervsskoler som en del af det satspuljefinansierede initiativ, FastholdelsesTaskforce. Initiativet blev etableret i 2013 af Undervisningsministeriet og har til formål at støtte og motivere de unge, som har udfordringer med at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Generelt har landets erhvervsskoler i en årrække været plaget af stort elevfrafald. Frafaldet er dog blevet mindre efter 4 implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen, der blandt andet medførte adgangskrav for at starte på en erhvervsskole. (Altinget) Ny undersøgelse: Ledere har også brug for ledelse Chefer og ledere har en grundlæggende fælles forståelse af og sprog for ledelse. Dermed er det ofte også lettere for dem at komme på bølgelængde. Foto: Colourbox.com Det skorter ikke på ledernes forventningerne til deres egen chef, men forventningerne går også den anden vej, viser ny undersøgelse af de gensidige forventninger om god ledelse af ledere. Ledere skal selv kunne tåle en hårdere ledelse. Når man leder medarbejdere, skal man nok have et større empatisk gen. Men mellem ledere er der sjældent tid til at pakke ting ind. Sådan siger en af cheferne i Væksthus for Ledelses publikation Kære chef! Kære ledere!. Formålet med publikationen er at beskrive god ledelse af ledere, herunder hvad ledere forventer af deres chefer og vice versa. Man skal passe på med at tro, at bare fordi man er leder, så har man ikke brug for ledelse. Ledere har også behov for at blive ledet godt. Lederne forventer, at der er et ledelsesrum og tillid fra deres chefer. Men det kræver, at lederne respekterer de rammer, der er sat for deres ledelse og forvalter friheden ansvarligt og med blik for

5 organisationens strategiske retning, udtaler Solvejg Schultz Jakobsen, sekretariatschef i KL og formand for Væksthus for Ledelse. En grundlæggende fælles forståelse Cheferne giver i undersøgelsen udtryk for, at det som regel er lettere at lede ledere end at lede medarbejdere, fordi de typisk har en større forståelse af den politiske dagsorden, den strategiske retning og behovet for nytænkning. De ved, hvornår noget ikke er til diskussion og påtager sig gerne et større medansvar for at føre politiske beslutninger ud i livet. Chefer og ledere har en grundlæggende fælles forståelse af og sprog for ledelse. Dermed er det ofte også lettere for dem at komme på bølgelængde. Lederne har brug for, at deres chef er tilgængelig for sparring, feedback og rådgivning. Og at chefen har en kort reaktionstid. For at det skal lykkes, kræver det, at lederne er gode til at sortere i, hvad de beder om hjælp til, hurtigt kommer til sagens kerne og også bruger lederkollegerne til sparring. Ellers risikerer de at drukne deres chef, fortæller Bodil Otto, Forhandlingsfællesskabet og næstformand i Væksthus for Ledelse. Kronik: Lad os inspirere af Schweiz (KL) Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er der bred politisk enighed om, men vi har ikke fundet vejen dertil endnu. Kigger vi ud over landegrænsen, er der dog inspiration at hente, skriver medlemmerne af KL's Børne- og Kulturudvalg i en kronik. Af KL s Børne- og Kulturudvalg ved Anna Mee Allerslev, Rikke Lauritzen, Jane Jegind, Kim Valentin, Danni Olsen, Benedikte Kiær, Lis Tribler og Mette Nielsen Der er kun én rigtig hue, den er rød Sådan gjaldede langt størstedelen af de nyudklækkede studenter for bare et par måneder siden. Og noget tyder på, at den sang bliver ved med at dominere her, hvor et nyt skoleår er startet, og et nyt kuld er begyndt på landets ungdomsuddannelser. Vanen tro går de fleste nemlig efter den røde hue. Faktisk er hele 74,9 procent af de unge, der afsluttede 9. og 10. klasse før sommerferien, netop begyndt på gymnasiet. Under hver femte elev begynder på en erhvervsuddannelse. Det er det laveste antal nogensinde. Samtidig er situationen den, at virksomhederne mangler faglært arbejdskraft, de unge flytter væk fra de mindre byer for at blive uddannet, og for mange unge vælger forkert eller bliver dobbelt uddannet. Som samfund har vi ikke råd til den udvikling. Dels skader det vores produktivitet, at vi ikke kan tiltrække den rigtige arbejdskraft. Dels skylder vi de unge at bakke op om dem og ruste dem til den proces, det er at vælge et karrierespor en opgave, vi ikke gør godt nok i dag. Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Under hver femte elev begynder på en erhvervsuddannelse. Det er det laveste antal nogensinde. Foto: Colourbox.com Det er der bred politisk enighed om. Men vejen dertil har vi endnu ikke fundet her i Danmark. Kigger vi ud over landegrænsen, er der dog inspiration at hente ganske tæt på. Et af de lande, der ligger i top i alle internationale opgørelser over antallet af unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, er nemlig Schweiz. Her har man gennem 100 år opbygget og værnet om erhvervsuddannelserne. Det 5

6 betyder, at det fast over årene er 70 procent, der efter 9. klasse vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse. Og ikke alene vælger hovedparten en erhvervsuddannelse. De gennemfører den også og får job efterfølgende. Faktisk i så høj grad, at ungdomsarbejdsløsheden er på kun 2,9 procent. Schweiz er blandt andet kendetegnet ved høj produktivitet og ditto uddannelsesniveau. Det kan selvfølgelig ikke alt sammen tilskrives organiseringen af deres erhvervsuddannelser, men de værdier, som gennemsyrer uddannelsessystemet, spiller en rolle for udviklingen af samfundet, hvor også opbakningen til systemet fra såvel de unge som virksomhederne, skolerne og forældrene er afgørende. Der er specielt tre ting i det schweiziske uddannelsessystem, som vi mener, at vi kan lære noget af i Danmark. Ingen lukkede døre For det første er der ingen lukkede døre i det schweiziske uddannelsessystem. Uanset hvor du begynder, kan du ende med en ph.d., hvis det er det, du ønsker. Åbne døre er ikke en unik ting for Schweiz. Faktisk er uddannelsessystemet også mere fleksibelt indrettet hos vores naboer i Sverige og Finland end i Danmark. I Schweiz er der skabt en fælles fortælling om et åbent uddannelsessystem, som kendes af alle ikke kun vejlederne, men også eleverne og forældrene. Mulighederne for at videreuddanne sig i Danmark er naturligvis til stede. Men den grundlæggende forskel ligger i, at der i Schweiz er skabt et transparent system, hvor hovedvejen til de videregående uddannelser i lige så høj grad går fra erhvervsuddannelserne som fra gymnasierne. En væsentlig detalje er også, at erhvervsuddannelsessystemet i Danmark er udskilt som et separat system uden direkte kobling til de videregående uddannelser. Helt symbolsk ligger de også i forskellige ministerier, så institutionsinteresserne heller ikke er de samme. I Schweiz er alle uddannelserne samlet under ét. Vi er nødt til at skabe et uddannelsessystem herhjemme, der sikrer, at ingen unge står over for en lukket dør. Den debat vil vi gerne invitere uddannelsesministeren til at tage med os. Ligeværd mellem uddannelser Et andet aspekt af det schweiziske uddannelsessystem, som vi burde tage ved lære af i Danmark, er, at alle uddannelser er lige meget værd. Fordi dørene er åbne, og vejen videre er lige uanset valg af ungdomsuddannelse, så anses uddannelserne også som lige vigtige. Der er ingen rigtige og forkerte veje gennem systemet, blot forskellige uddannelser og forskellige retninger til målet. En grundlæggende årsag til den schweiziske ligestilling er et samfund, der lægger vægt på faglig viden og kunnen. Og på, at faglig viden ofte er grundlaget for videreuddannelse og kompetente medarbejdere. Trivsel er afgørende for at gennemføre en ungdomsuddannelse og eventuelt senere uddannelse. Trivsel skyldes mange ting, men det er uden tvivl afgørende, at de unge ved, at de tager en uddannelse, der er anerkendt af kammeraterne og samfundet. At de ved, at de uddanner sig til et godt liv. I Danmark har vi gennem en årrække skabt en kløft mellem ungdomsuddannelsernes værdi og ry. Det afspejler sig i varierede krav til uddannelserne og negativ italesættelse af erhvervsuddannelserne. Samtidig står vi i en situation, hvor virksomhederne skriger på faglært arbejdskraft. Den udvikling skal vi vende. Vi ønsker, at man igen med faglig stolthed kan sige, at man går på en erhvervsuddannelse, og at det at vælge en erhvervsuddannelse bliver et lige så let, trygt og anerkendt valg som gymnasiet. Det kræver dog en helt anden tilgang såvel politisk som samfundsmæssigt. 6

7 Virksomhedernes ansvar Det tredje aspekt handler om virksomhedernes ansvar for læring og uddannelse. Vi har ganske enkelt brug for, at virksomhederne løfter en større del af ansvaret for de unges uddannelsesvalg og -forløb. Det gælder både i forhold til praktikpladser, men også i forhold til den læring, der sker under praktikken. De unge lærlinge er virksomhedernes rekrutteringskanal. Derfor skal virksomhederne også deltage i uddannelsen af de unge. Det sker også i Danmark i dag, men der er eksempelvis alt for mange unge, der står uden en praktikplads. I Schweiz er der omvendt flere lærepladser, end der er elever. Og virksomhederne tager imod de unge og afleverer voksne, der kan tage et ansvar og stå på egne ben, tilbage til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Det er vigtigt, at de danske virksomheder påtager sig et ansvar for at skabe praktikpladser. Derudover er det også vigtigt, at vi har fokus på at få virksomhederne engageret i den åbne skole, så de i højere grad bidrager til at ruste de unge i deres karrierevalg. Det er et fælles ansvar at få flere unge til vælge en erhvervsuddannelse og her kan vi også skele sydpå. I Schweiz er der nemlig en klar konsensus mellem folkeskolen, erhvervslivet, vejlederne og forældrene om vigtigheden af at forberede de unge på deres erhvervsvalg. Der er en stringent proces gennem hele udskolingen, hvor alle aktørerne har faste roller og bidrager til at modne de unge i deres valg. Det betyder også, at forældrene spiller en helt særlig rolle i erhvervsvalget. De er aktivt involveret i processen via løbende dialog med skolerne gennem hele udskolingen og har et ansvar for at understøtte de unge undervejs i såvel folkeskolen som på ungdomsuddannelserne. rigtige uddannelsesvalg og fordi vi med åbne døre skaber mere ligeværd i uddannelsessystemet og herigennem forhåbentlig kan høre en større potpourri af slagsange i gadebilledet. Nye kurser i LP. (KL) -- Kursus i mediehåndtering og håndtering af sociale medier. -- Kursus omkring pensioner, efterløn mv. Udbydes efter sommerferien. -- Møder: 09/11-16 Bestyrelsesmøde i Odense 06/12-16 Bestyrelsesmøde i København (LP) For at ruste Danmark til fremtiden er det vores overbevisning, at dørene i uddannelsessystemet i Danmark skal åbnes. Både så de unge kan mærke virkeligheden og blive rustet til at træffe det 7

8 LP s bestyrelse: Aage Langeland, formand Gravlevvej 16 B, 9520 Skørping Tlf. direkte: Mobil: Mail: al@produktionsskoleledere.dk - Arne Pallisborg, næstformand Odense Produktionshøjskole Elsesminde Tlf. direkte: Mobil: Mail: ap@elsesminde.dk - H.C. Mouritsen, kasserere Horsens Udviklings og Produktionshøjskole Tlf. direkte: (mobil) Mail: hcm@hups.dk Susanne Talbot Lille Vildmose Produktionsskole Tlf Mail: administration@kongbrod.dk Jesper Lübbert, sekretær Produktionsskole Nordsjællands Uddannelsescenter Tlf: Mobil: Mail: jl@pnuc.dk Tupaarnaq Lennert, suppleant Kalundborgegnens Produktionsskole Tlf.: Mail: tl@k-p-s.dk Christian Saggau, suppleant Produktionsskolen Sundet Tlf Mail: csa@ps-sundet.dk Bent Raun, seniorklubben Tlf.: Mail: bra@ranpro.dk Løntjek og lønstatistik. Tilbuddet om et løn tjek står stadig ved magt. Ring til formanden for at lave en aftale om et besøg, eller en aftale om at få tilsendt foreningens lønstatistik. Medlem af LP Ønsker du at blive medlem af LP, kan det ske ved at henvende sig til formanden eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside, og der udfylde indmeldelsesblanketten. Faglig hjælp Medlemmer der har brug for hjælp i deres egenskab af arbejdsgiver, yder foreningen også en vis grad at service. Vi har i bestyrelsen besluttet at arbejde ud fra følgende procedure: 1. Henvendelse til foreningen, gerne i god tid, for at få de første råd. Henvendelsen skal ske til formand eller næstformand. 2. Henvendelse Undervisningsministeriet, juridisk kontor. Her vil man ligeledes kunne få råd og vejledning 3. Henvendelse til advokatkontor, anbefalet af LP. LP har udvalgt 2 advokatkontorer, som vi kan anbefale skolerne at bruge, hvis sagen går i hårdknude. Se i øvrigt foreningens hjemmeside Det får du som medlem i LP. Hjælp, råd og vejledning i forbindelse med dine løn- og ansættelsesforhold Vejledning og hjælp i lønforhandlinger Råd og vejledning i jobbet som arbejdsgiver(arbejdsgiverservicering) Kurser sammen med andre ledere En organisation uden lærerindflydelse Adgang til en billig sundhedsforsikring Sundhedsforsikring LP har aftalt en billig sundhedsforsikring med Tryg Forsikring for foreningens medlemmer og deres familier. Al materiale herunder tilmeldelsesskemaer kan findes på LP`s hjemmeside: 8 Aage Langeland