Miljøvurdering af Rapport om planlægning for testpladser til serie 0- møller frem mod 2020

Transkript

1 Miljøvurdering af Rapport om planlægning for testpladser til serie 0- møller frem mod 2020 Juni 2011

2 Udarbejdet af: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Det Åbne Land og Friluftsliv, juni

3 INDLEDNING IKKE TEKNISK RESUMÉ INDHOLDET I PLANLÆGNING FOR TESTPLADSER TIL SERIE 0-MØLLER FREM MOD 2020 (TILGANG OG METODE I MILJØVURDERINGEN) SCREENING AF HELE LANDET SCOPING ALTERNATIVET IDENTIFICERING AF MULIGE OMRÅDER TIL OPSTILLING AF SERIE 0-MØLLER ALTERNATIVER BESKRIVELSE AF AKTIVITETER I FORBINDELSE MED TESTPLADSER TIL SERIE 0-MØLLER MILJØFORHOLD PÅ AREALERNE, HVIS FORSLAGENE GENNEMFØRES PROBLEMER AF SÆRLIG BETYDNING FOR MILJØET F.EKS. NATURA 2000-OMRÅDER IDENTIFICERET EFTER EU REGLER (DIREKTIVER 79/409/EØF OG 92/43/EØF) INTERNATIONALE OG NATIONALE MILJØBESKYTTELSESMÅL SANDSYNLIG INDVIRKNING PÅ MILJØET DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SAMT FAUNA OG FLORA VAND OG JORDBUND MENNESKERS SUNDHED AREALANVENDELSE/MATERIELLE GODER LANDSKAB KULTURARV, HERUNDER KIRKER OG DERES OMGIVELSER DE ENKELTE OMRÅDER TIL TESTPLADSER AALBORG KOMMUNE OMRÅDE 40 NORDJYLLANDSVÆRKET, AALBORG KOMMUNE ESBJERG KOMMUNE...49 OMRÅDE 65 LUNDSMARK SYD, ESBJERG/TØNDER KOMMUNE OMRÅDE 66 LUNDSMARK NORD, ESBJERG KOMMUNE OMRÅDE 67 RIBE ØST, ESBJERG KOMMUNE OMRÅDE 102 SYD FOR STORE DARUM, ESBJERG KOMMUNE OMRÅDE 181 SYDØST FOR GRESTEDBRO, ESBJERG KOMMUNE FREDERIKSHAVN KOMMUNE OMRÅDE 53 GÅRDBO SØ, FREDERIKSHAVN/HJØRRING KOMMUNE HJØRRING KOMMUNE OMRÅDE 90 VEST FOR VRENSTED, HJØRRING/JAMMERBUGT KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE OMRÅDE 108 STAVKÆR, HOLSTEBRO KOMMUNE JAMMERBUGT KOMMUNE OMRÅDE 128 STORE VILDMOSE, JAMMERBUGT KOMMUNE OMRÅDE 145 NORDØST FOR BIERSTED, JAMMERBUGT KOMMUNE OMRÅDE 155 SANDMOSEN, JAMMERBUGT KOMMUNE OMRÅDE 162 LUNDERGÅRD MOSE, JAMMERBUGT KOMMUNE

4 LOLLAND KOMMUNE...85 OMRÅDE 111 NØJSOMHED ODDE, LOLLAND KOMMUNE MARIAGERFJORD KOMMUNE OMRÅDE 192 VEST FOR HELBERSKOV, MARIAGERFJORD KOMMUNE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE OMRÅDE 57 PRÆSTHØJ, RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE OMRÅDE 95 VEST FOR SØNDER BORK, RINGKØBING-SKJERN/ VARDE KOMMUNER OMRÅDE 164 NØRHEDE PLANTAGE, RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE TØNDER KOMMUNE OMRÅDE 75 SEJERSBÆK, TØNDER KOMMUNE OMRÅDE 161 GASSE HEDE, TØNDER KOMMUNE OMRÅDE 197 TANDKÆR, TØNDER KOMMUNE VESTHIMMERLANDS KOMMUNE OMRÅDE 16 ØST FOR TOLSTRUP, VESTHIMMERLANDS/AALBORG KOMMUNE VARDE KOMMUNE OMRÅDE 68 NYBRO, VARDE KOMMUNE VORDINGBORG KOMMUNE OMRÅDE 157 BARMOSE, VORDINGBORG KOMMUNE PLANLAGTE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER BEGRUNDELSE FOR VALG AF ALTERNATIVER OVERVÅGNING KONKLUSION REFERENCER

5 Indledning Rapport om planlægning for testpladser til serie 0-møller frem mod 2020 er udarbejdet i henhold til regeringens aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om det nationale testcenter for vindmøller i Østerild, hvor det blev aftalt, at testcenteret i Østerild skulle være del af en fremadrettet helhedsløsning for placering af testmøller frem mod 2020, herunder testpladser til op til 10 prototypemøller samt til serie 0-møller. Forud for arbejdet med at identificere egnede pladser til test af serie 0-møller er identificeret egnede testpladser til op til 10 prototypemøller, jf. rapporten Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020 offentliggjort d. 14. april 2011 (for beskrivelse af de forskellige mølletyper, se nedenfor). Baggrunden for dette arbejde er et ønske om at fastholde og udbygge den danske førerposition inden for vindsektoren for at sikre arbejdspladser og indtjening samt at få mere vindenergi som led i at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Branchefællesskabet Megavind bestående af Vindmølleindustrien, forskningsinstitutioner og offentlige institutioner beskrev i juni 2008 i rapporten Afprøvning og demonstration af vindmøller behovet for yderligere test- og demonstrationsfaciliteter. Planlægning for testpladser omhandler: Prototypemøller, som er den første, ikke seriefremstillede mølle af en ny type, der udvikles og opstilles med henblik på teknisk verifikation af møllen som maskine, afprøvning af ydeevne og virkemåde og dokumentation. Serie 0-møller er den første, mindre produktionsserie af en ny mølletype, hvor der, modsat prototypemøllerne, ikke er behov for et veldefineret vindfelt vest for møllen, idet serie 0 møllen benyttes til test og optimering med henblik på at forbedre serieproduktionen. Vindmølleindustrien har tilkendegivet, at der mangler egnede pladser til opstilling af både prototypemøller og serie 0-møller. Derfor har en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Videnskabsministeriet, Justitsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøministeriet (formand) med inddragelse af Kommunernes Landsforening (KL), Danmarks Naturfredningsforening (DN), og Vindmølleindustrien gennemgået mulighederne for at udpege potentielle pladser til serie 0-møller. Miljøministeriet har sammen med ovennævnte ministerier udarbejdet en samlet rapport om planlægning for testpladser til serie 0-møller frem mod 2020, der peger på 24 geografiske områder, som blandt de 68 områder, der indgik i den samlede miljøvurdering, på det foreliggende grundlag vurderes potentielt egnede til placering af serie 0-møller. I nedenstående tabel præsenteres disse områder. De betragtes alle som potentielt egnede områder, og de belyses yderligere i nærværende miljøvurdering af rapporten om planlægning for testpladser. Formålet med miljøvurderingen er at vurdere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet i forbindelse med opstilling af testmøller i hvert af de 24 mulige områder. De konkrete områder vil blive undersøgt nærmere i takt med, at vindmøllefabrikanter ønsker planlægningen igangsat for konkrete mølleprojekter. Der søges plads til i alt serie 0-møller frem mod I begyndelsen af perioden frem mod 2020 forventer Vindmølleindustrien møller med en totalhøjde fra 150 til 200 meter. I den senere del af perioden forventer Vindmølleindustrien, at serie 0-møllerne vil blive op mod 250 meter. Rapporten peger på, at de 24 mulige arealer hver som minimum kan rumme opstilling af 2 møller med en højde på op til meter, og at mange af områderne er større end 54 ha., som er minimumstørrelsen for at et areal, kan rumme 2 møller. Der er alene tale om en mekanisk øvelse med henblik på at finde plads til så mange møller som muligt inden for områdets afgrænsning. 5

6 Hvis det forudsættes, at der opstilles serie 0-møller i samtlige 24 områder, og at der opstilles møller på 250 m i de 10 områder, hvor det er muligt, og møller på 200 m. i de 14 resterende områder, vil være muligt at opstille i alt: møller på 250 m i 10 mulige områder samt møller på 200 m. i 14 mulige områder dvs. i alt min. 48 møller og maks. 117 møller på m. i 24 mulige områder Hvis der udelukkende opstilles møller på 200 m i de 24 områder, vil der kunne stå flere møller. For de 24 identificerede arealer gælder, at langt hovedparten er karakteriseret ved at ligge i åbne storskalalandskaber, som i dag udnyttes til landbrug. I hovedparten af områderne er landskaberne på forhånd påvirkede af eksisterende vindmøller i omgivelserne. For nogle områder gælder endvidere, at eksisterende møller inden for området forudsættes udtjente og nedtaget inden opstilling af serie 0-møller. I så tilfælde er der tale om ældre vindmøller, der ikke er lokalplanlagt senere end Forhold, som vurderes at gøre et areal I alt 24 arealer, som på det foreliggende grundlag alle er vurderet som mulige egnet områder til opstilling af serie 0-møller Områderne lever op til de mekaniske ID-nr. 40 Nordjyllandsværket, Aalborg Kommune kriterier for testpladser til serie 0-arealer. ID-nr. 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder Kommune ID-nr. 66 Lundsmark nord, Esbjerg Kommune ID-nr. 67 Ribe Øst, Esbjerg Kommune ID-nr. 102: Syd for Store Darum, Esbjerg Kommune ID-nr. 181 Sydøst for Gredstedbro, Esbjerg Kommune ID-nr. 53 Gårdbo Sø, Frederikshavn/Hjørring Kommune ID-nr. 90: Vest for Vrensted, Hjørring/Jammerbugt Kommune ID-nr. 108: Stavkær, Holstebro Kommune ID-nr. 128 Store Vildmose, Jammerbugt Kommune ID-nr. 145: Nordøst for Biersted, Jammerbugt Kommune ID-nr. 155: Sandmosen, Jammerbugt Kommune ID-nr. 162: Lundergård Mose, Jammerbugt Kommune ID-nr. 111: Nøjsomhed Odde, Lolland Kommune ID-nr. 192 Vest for Helberskov, Mariagerfjord Kommune ID-nr. 57 Præsthøj, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 95: Vest for Sønder Bork, Ringkøbing-Skjern/Varde Kommuner ID-nr. 164 Nørhede Plantage, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 75: Sejersbæk, Tønder Kommune ID-nr. 161 Gasse Hede, Tønder Kommuner ID-nr. 197 Tandkær, Tønder Kommune ID-nr. 16 Øst for Tolstrup, Vesthimmerlands/Aalborg Kommune ID-nr. 68 Nybro, Varde Kommune ID-nr. 157 Barmose, Vordingborg Kommune Tabel 1: Oversigt over 24 mulige områder Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 24. september 2009 skal planer og programmer, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af en offentlig myndighed, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser for VVM-pligtige anlæg opført på lovens bilag 3 og 4, miljøvurderes. En miljøvurdering indebærer udarbejdelse af en miljørapport og gennemførelse af høringer. Miljøvurderingen skal gennemføres under udarbejdelsen af planen og programmet og inden planens eller programmets endelige vedtagelse. 6

7 I følge Lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal miljørapporten indeholde følgende oplysninger: En skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer. De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis planen gennemføres. Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt. Ethvert eksisterende miljøprogram, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter Fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) og Habitatdirektivet (92/43/EØF). De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesplan og medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse. En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på know how), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter. Disse oplysninger skal fremgå af miljørapporten, i det omfang de med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen eller programmet befinder sig. Eksempelvis vil en miljørapport normalt være mere detaljeret, når der er tale om en lokalplan, end når man identificerer mulige områder til serie 0-møller. For Rapport om planlægning for testpladser til serie 0-møller frem mod 2020 vil miljørapporten skaffe et overblik over de overordnede natur- og miljøpåvirkninger, som testpladserne forventes at kunne få på nationale niveau. De konkrete forhold på lokalt plan vil blive belyst som følge af, at interesserede vindmølleproducenter tager kontakt til kommunen og til de private lodsejere for at indgå aftale om udlejning/salg af jorden. I den forbindelse skal Naturstyrelsen, som har ansvaret for VVM-reglerne for møller over 150 meter, bl.a. skulle udstede et kommuneplantillæg. I forbindelse med VVMproceduren vil VVM-redegørelsen til det enkelte projekt indeholde en mere detaljeret beskrivelse af miljøkonsekvenserne ved opstilling af serie 0-møllerne i det enkelte område. 7

8 Naturstyrelsen har forud for udarbejdelsen af miljørapporten hørt andre myndigheder, hvis områder berøres af planen, om identificeringen af arealer til serie 0-møller. Dette gøres i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og kaldes scoping. Denne høring foregår, inden der tages endelig stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. Scopingen foregik fra den 4. februar 2011 til den 16. marts Naturstyrelsen modtog i alt 28 bidrag, heraf 22 fra kommuner og 6 fra øvrige myndigheder. De fremsendte høringssvar vurderes ikke at give anledning til at supplere miljøvurderingen ud over kravene i lovens bilag 1, men høringsbidragenes faktuelle oplysninger er indarbejdet i denne miljøvurdering. Alle høringssvar er offentliggjort på Naturstyrelsens hjemmeside ( sammen med offentliggørelsen af denne miljøvurdering. 8

9 1. Ikke teknisk resumé Det er regeringens målsætning, at Danmark skal fastholde sin førerposition inden for udvikling af ny vindmølleteknologi og fremme muligheden for en øget produktion af vedvarende energi i Danmark, herunder mere energi fra vindmøller. Vindmølleindustrien skal derfor have optimale faciliteter til at udvikle og afprøve testmøller. Serie 0-møller afprøves primært med hensyn til samlet funktionalitet og drift. Det er hele møllen samt fundamenter, service m.m., der indgår i afprøvningen. I forbindelse med regeringens aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om et nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild blev det aftalt, at testcenteret i Østerild er en del af en helhedsløsning for placering af prototypemøller frem mod Der søges pladser til ca. 10 prototypemøller, der har en højde på meter. Endvidere søges plads til i alt serie-0-møller frem mod De udpegede områder skal have plads til minimum 2 stk. serie 0-møller. Dermed bliver områderne minimum 54 hektar eller ca. ½ km 2 (til sammenligning er det nationale testområde i Østerild ca. 4,6 km 2 eller 460 hektar). Modsat statens nationale testcenter for store vindmøller vil testpladserne som udgangspunkt være ejet af fabrikanterne. Rapport om planlægning for testpladser På baggrund af en række overordnede, politisk fastlagte udvælgelseskriterier har Miljøministeriet ved By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) screenet hele landet samt inviteret kommunerne til at byde ind med potentielle arealer, ligesom Vindmølleindustrien har foreslået arealer. Arealerne er efterfølgende gennemgået sammen med Vindmølleindustrien for så vidt angår de enkelte arealers egnethed jf. bilag II, Vindmølleindustriens notat af 14. oktober 2010 vedr. kriterier for fabrikantdrevne områder til serie 0-møller. Der er identificeret 24 potentielle arealer som mulige testpladser til opsætning af serie 0-møller med en totalhøjde på op til meter. Det er en forudsætning, at eksisterende vindmøller, som ligger inden for testområdet, vil forsvinde i takt med, at vindmøllerne bliver udfaset over den kommende periode frem mod Serie 0-møller testes på land af hensyn til behovet for at kunne foretage forbedringer og justeringer m.v. på møllen, hvor der er gode adgangsforhold. Et område til serie 0-møller indrettes som udgangspunkt som et almindeligt produktionsmølleområde. Inden vindmølleproducenterne kan opstille testmøller på arealerne, skal opstillingspladserne etableres med tilhørende serviceveje og arbejdsarealer. Status I perioden frem til 2020 er det målet, at der findes arealer til yderligere testpladser til i alt serie 0-møller med en højde op til 250 meter. De potentielle testområder til serie 0-møller er identificeret på baggrund af følgende kriterier: En middelvind på min. 7,5 m/s Plads til minimum to vindmøller på op til meter. Det kræver en arealstørrelse på min. 54 hektar En afstand til nærmeste bolig på fire gange møllens højde, dvs meter for vindmøller med totalhøjde på 250 meter. Beliggenhed uden for Natura 2000-områder Beliggenhed uden for fredede områder Beliggenhed uden for fredskov 9

10 Identificeringen af testområder til serie 0-møller er foretaget i samspil med kommunerne ved først at identificere de arealer, der lever op til disse kriterier. Herefter har Vindmølleindustrien foretaget en afvejning i forhold til egnetheden for opstilling af serie 0-møller, herunder bl.a. topografi. Som en del af nærværende miljøvurdering er en række af arealerne desuden besigtiget for nøjere at vurdere de konkrete forhold. Jf. de almindelige principper for kommunal planlægning tilvejebringer kommunerne på baggrund af en godkendelse fra Naturstyrelsen en kommune- og lokalplan for de områder, der er udpegede som potentielt egnede testområder, og Naturstyrelsen udarbejder og udsteder et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for det konkrete vindmølleprojekt, da der er tale om vindmøller over 150 m. Denne vurdering er væsentlig mere konkret og omfattende end denne miljøvurdering af overordnede natur- og miljøpåvirkninger på nationalt plan. VVM-redegørelsen skal sikre, at opstilling af serie 0-møller i det enkelte område ikke får væsentlige gener for omgivelserne, og at der tages størst muligt hensyn til særligt nabobeboelser og øvrige interesser i det åbne land, herunder påvirkning af landskabet, miljø og natur, kulturhistoriske værdier mv. Gener for omgivelserne er f.eks. den visuelle og landskabelige påvirkning, støj, skyggekast, påvirkning af naturinteresser mv. Den konkrete vurdering af arealerne kan betyde, at de ikke vurderes egnede til opstilling af serie 0- møller. Eksempelvis kan hensynet til Natura 2000-områderne og vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser ikke fraviges, hvilket kan få afgørende betydning for, om en testplads kan anvendes. Miljøpåvirkninger Miljøpåvirkningerne fra anlæg og drift af serie 0-møller er først og fremmest visuelle påvirkninger af landskabet, støj- og skyggegener samt eventuel påvirkning af flora og fauna. Landskab Ingen landskaber vil være upåvirkede af opstilling af serie 0-møller op til meter. På det foreliggende grundlag vurderes det dog, at 24 arealer ud af de i alt 68 områder, som er indgået i miljøvurderingen, skalamæssigt kan rumme opstilling af de store møller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. De 24 områder er dog alle vurderet mere egnede end de øvrige arealer, som er indgået i miljøvurderingen, og herunder har landskabets robusthed været en faktor i den samlede vurdering. En del af områderne er kendetegnet ved, at der er mange vindmøller i forvejen. Det kan evt. være en fordel at opstille testmøller i sådanne tekniske landskaber for til gengæld at friholde andre landskaber, som er mere uberørte af tekniske anlæg. Der findes eksisterende vindmøller inden for en radius på 5 km for 9 af de 24 potentielt egnede områder. Nogle af disse 9 områder vil dog inden for områdeafgrænsningen opleves som uforstyrrede af tekniske anlæg. Herudover forudsættes det, at for 6 af de 24 potentielt egnede arealer, at eksisterende møller på arealet udtjenes/nedtages inden opstilling af serie 0-møller. I disse 6 områder er de eksisterende vindmøller lokalplanlagte senest år Der kan i princippet godt gå adskillige år fra lokalplanens vedtagelse til opstillingen af møllerne. I 2 områder er der eksisterende vindmøller, som er lokalplanlagte i hhv og Her har forhold som f.eks. arealets størrelse talt for områdets egnethed, idet det f.eks. umiddelbart vurderes, at der vil være plads til serie 0-møllerne, uden at de eksisterende møller nødvendigvis nedtages. 10

11 For 1 af de potentielt egnede områder vil en ny lokalplan for en vindmøllepark, som endnu ikke er opstillet, skulle ændres til opstilling af serie 0-møller. 6 af de 24 potentielt egnede arealer er på forhånd upåvirkede af eksisterende vindmøller inden for en radius af 5 km. Først i udarbejdelsen af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse kan påvirkningen af landskabet nærmere vurderes, idet denne vurdering på det tidspunkt kan tage udgangspunkt i den fastlagte mølleopstilling, og på den baggrund vil der f.eks. skulle udarbejdes visualiseringer. Natur Ingen af arealerne ligger inden for et Natura 2000-område, men 5 af de 24 potentielt egnede arealer grænser direkte op til Natura 2000-områder, og 10 af de potentielt egnede arealer ligger i nærhed til Natura 2000-områder (dvs. inden for ca. 2 km fra området). Planer og projekter, der kan påvirke Natura 2000-områder (EF-fuglebeskyttelses- og habitatområder) væsentligt, skal vurderes for deres konsekvenser på de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Dette betyder også, at hvis en plan/et projekt kan påvirke ind i områderne, skal det dokumenteres, at det ikke skader de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlaget, før planen/projektet kan gennemføres (omvendt bevisbyrde). Kan skade ikke afvises på grundlag af udformningen af et konkret vindmølleprojekt, vil dette projekt ikke kunne vedtages. Det skal således i forbindelse med planer om konkrete projekter i et af de potentielt egnede områder, som grænser op til eller ligger i nærheden af Natura 2000-områder, vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, naturtyper og arter, som er en del af udpegningsgrundlagene, er på EF-Habitatdirektivets bilag IV, eller som bruger områderne til migrations- og fourageringstræk. Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3 Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3 findes mange steder i landskabet med både større og mindre arealmæssig udbredelse og i mange landskabstyper. I alle 24 potentielt egnede områder findes naturområder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. I henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven skal søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev beskyttes, når de for søers vedkommende er over 100 m 2, og når de øvrige naturarealer enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med beskyttede søer, er større end m 2. Miljømiljøministeren udpeger efter indstilling fra kommunalbestyrelsen de beskyttede vandløb. Det vurderes umiddelbart, at der i hovedparten af områderne dels er tale om mindre naturarealer, som kun udgør en lille del af de potentielt egnede arealer, dels at disse naturarealer i flere tilfælde ligger i udkanten af områderne, hvorfor det sandsynligvis vil være muligt at anlægge testpladserne, sådan at anlægsarbejdet slet ikke eller kun i begrænset omfang berører de 3 beskyttede arealer. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Støj og skyggekast Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, nr af 24. maj 2009, fastlægger en minimumsafstand på 4 gange vindmøllens højde til nærmeste nabobeboelse med henblik på at forebygge, at nabobeboelser påvirkes væsentligt af visuelle gener som glimt og skyggekast m.v. Jf. bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr af 14. december 2006, må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 44 db(a) og 39 db(a) ved hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse ved en vindhastighed på 8 m/s. Ved en vindhastighed på 6 m/s 11

12 gælder, at støjbelastningen fra vindmøller ikke må overstige 42 db(a) og 37 db(a) ved hhv. nabobeboelse i det åbne land og i områder til støjfølsom arealanvendelse. Hvert af de 24 potentielt egnede arealer er ved hjælp af kortbilag gennemgået for, hvorvidt der findes byer, sammenhængende bebyggelse eller anden arealanvendelse i nærheden, som umiddelbart vurderes at være støjfølsom arealanvendelse. På det foreliggende grundlag er det dog ikke undersøgt, hvorvidt eksisterende lokalplaner udlægger et givent areal til støjfølsom arealanvendelse. For 10 af de 24 potentielt egnede områder vurderes det på det foreliggende grundlag umiddelbart, at der kan være en risiko for, at opstilling af møller på meter muligvis ikke vil kunne gennemføres i området, fordi støjbelastningen fra møller umiddelbart vil kunne overstige de gældende grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse. Denne foreløbige vurdering er foretaget på baggrund af den skønsmæssige afstand fra det potentielle område til sammenhængende bebyggelser, byer eller øvrige støjfølsomme arealanvendelser (f.eks. campingpladser). Dette kan dog først konstateres ved nærmere støjberegninger, når møllernes nøjagtige højde og placering inden for området kendes. Afhængig af mølleplaceringerne vurderes det umiddelbart for de øvrige områder, at støjbelastningen fra møllerne ikke overstiger de gældende grænseværdier for hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse. I nogle tilfælde er der tale om store områder uden beboelse. I andre tilfælde er der eksempelvis tale om, at der er et sommerhusområde i kort afstand vest for området, men at det inden for områdets afgrænsning vil være muligt at trække mølleopstillingen mod øst, hvorved en evt. støjbelastning vil reduceres. Dette kan dog også først konstateres ved nærmere beregninger, når møllernes præcise højde og placering er fastlagt. Der findes eksisterende vindmøller inden for en radius på 5 km for 9 af de 24 potentielt egnede områder. Hvis de eksisterende møller ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, skal de indgå i støjberegningerne, og betydningen for, om grænseværdierne for støj kan overholdes, skal vurderes. For at modvirke de negative gener kan der i de enkelte VVM-tilladelser fastsættes retningslinjer i form af grænseværdier for skyggekast for at begrænse påvirkningen af nabobeboelser. Alternativer Hvis der ikke opstilles serie 0-møller i de potentielt egnede arealer det såkaldte 0-alternativ, kan der ikke rejses yderligere serie 0-møller. Dermed opfyldes Vindmølleindustriens behov for testpladser ikke, og der kan være en risiko for, at industrien søger til udlandet, hvis vilkårene ikke forbedres. De miljøpåvirkninger, som er beskrevet i rapporten, vil ved 0-alternativet ikke finde sted. Arealanvendelsen for de enkelte områder vil forblive uændret, dvs. at også miljøtilstanden forventes relativt uændret i forhold til den situation, der er gældende på nuværende tidspunkt. 12

13 2. Indholdet i planlægning for testpladser til serie 0-møller frem mod 2020 (tilgang og metode i miljøvurderingen) Det er regeringens vision at udfase fossile brændsler som kul, olie og gas, og at Danmark på sigt skal være fossiluafhængigt. Danmark skal herudover medvirke til at opfylde EU-målet for vedvarende energi ved at øge udbygningen, så den vedvarende energi kan dække 30 procent af energiforbruget i 2020 (Klima- og Energiministeriet, 2010). De væsentligste vedvarende energikilder frem mod 2020 forventes at blive biomasse og vindenergi. Vindmølleproducenter i Danmark har traditionelt været gode til at udvikle nye og større møller og levere møller med en tilstrækkelig høj driftssikkerhed. Udviklingen er samtidig gået fra opstilling af enkeltmøller til opstilling af parker egentlige vindkraftanlæg. Vindmøller er i dag ikke blot blevet større, men også langt mere teknologisk komplekse. Den teknologiske udvikling kombineret med øget konkurrence og større krav fra kunden medfører ifølge Energistyrelsen et øget fokus på testog demonstrationsfaciliteter herunder afprøvning af nye mølletyper. Ifølge Energistyrelsen er det dermed afgørende for vindkraftindustrien at have adgang til afprøvningsfaciliteter, hvor vindkraftanlægget kan afprøves i samspil med de geofysiske forhold. Overordnet er der stor viden om, hvilke laster der påvirker møllen, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål, når det gælder samspillet og den gensidige påvirkning mellem de forskellige dele og komponenter i vindkraftanlægget. Planlægningen for testpladser til serie 0-møller er foregået som en tretrins-proces. 1. Første trin har været at screene arealer i hele landet for potentielt egnede arealer til opstilling af serie 0-møller ud fra en række mekaniske kriterier, som testpladser til serie 0- møller skal leve op til, herunder at inddrage andre foreslåede arealer fra bl.a. kommuner og Vindmølleindustrien. I alt indgik 197 private og offentlige arealer i screeningen uden skelen til deres planmæssige status. Screeningen viste, at en række arealer ikke levede op til de mekaniske kriterier. Dernæst er der sket indsnævring i antallet af potentielt egnede arealer til serie 0-møller på baggrund af Vindmølleindustriens tekniske vurdering af arealerne samt fravalg af arealer ud fra nærmere oplysninger, f.eks. er arealer beliggende midt i Cheminovas bygningsmasse og på landingsbanerne i Aalborg Lufthavn sorteret fra på dette stadie. Dermed fremkom 68 arealer. 2. Andet trin bestod i indhentning af bidrag fra berørte myndigheder til miljøvurderingen samt besigtigelse af konkrete arealer (scoping). Enkelte kommuner har i deres bidrag påpeget yderligere potentielle arealer til serie 0-møller. Ingen af disse arealer har levet op til de mekaniske kriterier. Af de 68 arealer, har Vindmølleindustrien vurderet 21 arealer ikkeegnede på grund af eksisterende vindmøller i området. Idet kommunerne kan ønske at ændre den eksisterende lokalplanlægning eller har kendskab til andre forhold, som betyder, at arealet evt. vil kunne bruges til serie 0-møller, har Naturstyrelsen i indhentningen af bidrag fra berørte myndigheder anmodet om, at kommunerne er særligt opmærksomme på disse 21 arealer. 3. Tredje trin har bestået i en miljøvurdering, hvor alle fremkomne oplysninger er indgået, hvorved 68 potentielt egnede arealer er indsnævret til 24 potentielt egnede arealer. Der er i de følgende afsnit gjort rede for aktiviteterne i de enkelte trin frem mod en endelig fokusering på de 24 potentielt egnede arealer. 13

14 Figur 1 viser processen og indsnævringen af antallet af arealer, som beskrevet trinvis ovenfor. Figur 1: Proces for planlægningsarbejdet for testpladser til serie 0-møller frem mod Screening af hele landet Rapport om planlægning for testpladser til serie 0-møller frem mod 2020 tager udgangspunkt i en GIS-screening af hele landet foretaget af By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) ud fra en række mekaniske kriterier, som arealer for serie 0-møller skal leve op til. Disse kriterier er besluttet af forligskredsen på baggrund af Vindmølleindustriens kriteriepapir for testpladser til serie 0-møller (bilag 2), som er bekræftet af Risø DTU. En middelvind på min. 7,5 m/s Plads til minimum to vindmøller på op til meter. Det kræver en arealstørrelse på min. 54 hektar En afstand til nærmeste bolig på fire gange møllens højde, dvs meter for vindmøller med totalhøjde på 250 meter. Beliggenhed uden for Natura 2000-områder Beliggenhed uden for fredede områder Beliggenhed uden for fredskov Udover disse arealer er en række arealer foreslået af Vindmølleindustrien og kommunerne. I alt indgik 197 private og offentlige arealer i screeningen uden skelen til deres planmæssige status. De 197 arealer fordelte sig på følgende arealtyper: 29 arealer fra screeningen af hele landet til brug for det nationale testcenter 3 arealer foreslået til serie 0-møllepladser af den tværministerielle embedsmandsgruppe i arealer foreslået af Vindmølleindustrien 5 arealer vurderet umiddelbart egnede ved screeningen af de statsligt ejede arealer 20 arealer, som kommunerne har budt ind som potentielle arealer til testvindmøller 51 arealer med min. vindhastighed på 8,0 m/s i 100 meters højde, som er vurderet ikke egnede til prototypemøller 87 arealer med vindhastighed mellem 8,0 og 7,5 m/s i 100 meters højde. Heraf var der 3 dubletter. 14

15 Ud af de undersøgte 197 arealer er 129 arealer frasorteret af følgende årsager, som gennemgås i tabel 2. Tabel 2 Bruttoliste Udgår pga. afstandskrav til eksisterende beboelse, for lav vind mm Udgår pga. naturinteresser (Sammenfald med Natura 2000-områder, fredninger, fredskov) 80 - Udgår pga. andre tekniske kriterier (Vindmølleindustriens vurdering) 21 - Udgår pga. nye oplysninger fra arbejdet med testpladser til prototypemøller, f.eks. 11 naturgenopretningsprojekt og inden for indflyvningszone til lufthavn - Dubletter (ID-nr. 16/63, 19/58 og 44/55) 3 Antal frasorterede arealer 129 Potentielt egnet til serie 0-møller (opfylder mekaniske kriterier og vurderes egnet af 47 Vindmølleindustrien) Måske egnet til serie 0-møller (eksisterende vindmølleplaner vurderes nærmere) 21 Nettoliste 68 Tabel 2: Skitsering af processen fra 197 til 68 potentielt egnede arealer Antal arealer Dette har resulteret i de resterende 68 arealer, som er indgået i miljøvurderingen for at få belyst de overordnede natur- og miljøpåvirkninger, som testpladser på disse arealer ville kunne få på nationalt plan. 2.2 Scoping Naturstyrelsen har anmodet berørte kommuner og myndigheder om at vurdere, om der er yderligere forhold på de 68 arealer, som bør indgå i miljøvurderingen jf. miljøvurderingslovens 7, stk. 4 om berørte myndigheder. Kommunerne er blevet bedt om at bidrage med konkrete oplysninger om: Forhold til støjfølsom anvendelse Landskabelige hensyn Forhold til eksisterende vindmøller og eksisterende vindmølleplanlægning Forhold til anden planlægning i øvrigt Øvrige forhold Desuden er der også indhentet oplysninger fra kommuneplaner, Danmarks Miljøportal, topografiske kort mm. Vindmølleindustrien har vurderet 21 arealer ikke-egnede på grund af eksisterende vindmøller i området. Idet kommunerne kan ønske at ændre den eksisterende lokalplanlægning eller har kendskab til andre forhold, som betyder, at arealet evt. vil kunne bruges til serie 0-møller, har Naturstyrelsen i høringen af berørte myndigheder anmodet om, at kommunerne er særligt opmærksomme på disse 21 arealer. Disse arealer fremgår af tabel 2 som måske egnede til serie 0-møller idet eksisterende vindmølleplaner vurderes nærmere. Af disse 21 arealer er 6 arealer på baggrund af de modtagne bidrag fra kommunerne vurderet potentielt egnede. Endvidere har forligspartierne bag Østerildaftalen påpeget, at GIS-screeningen kan betyde, at egnede arealer eventuelt er sorteret fra, fordi screeningen helt automatisk har taget højde for afstand til nærmeste bolig for at undgå ekspropriationer. Kommunerne kunne imidlertid være vidende om, at egnede arealer på den baggrund måske er sorteret fra, eller at et areal afgrænses uhensigtsmæssigt. Eksempler kunne være eksisterende 15

16 projekter om nedrivning af ejendomme eller ønske om salg. Kommunerne er derfor i anmodningen om bidrag til miljøvurderingen bedt om at angive, hvis der er konkrete områder, som Naturstyrelsen yderligere bør undersøge. I bidraget fra Ringkøbing-Skjern Kommune har kommunen gjort opmærksom på, at for område IDnr. 56 Galgebjerge kan der være mulighed for nedlæggelse af boliger, således at området kan udvides nord for Nørre Bork. Område 56 Galgebjerge indgår ikke blandt de 24 mulige områder, da området er vurderet ikke egnet ud fra natur- og landskabsforhold samt rekreative interesser, herunder er området vurderet ikke egnet af Vindmølleindustrien, da det grænser helt op til skov mod nord. Ingen øvrige kommuner pegede i deres bidrag på eksempler på sådanne konkrete områder. Besigtigelse Naturstyrelsen har den 11. april 2011 besigtiget en række udvalgte arealer for at vurdere konkrete forhold vedr. landskabet. Alle berørte kommuner var inviteret med i de konkrete besigtigelser. I alt blev 11 arealer i Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern, Esbjerg og Tønder kommuner besigtiget i april 2011, og herudover var 3 potentielle arealer i Esbjerg/Tønder, Hjørring/Jammerbugt og Holstebro kommuner allerede besigtiget i oktober-november 2010 i forbindelse med miljøvurdering af potentielt egnede arealer til prototypemøller. Udvælgelsen af de 11 arealer til besigtigelse blev foretaget på baggrund af indkomne oplysninger om arealerne som led i scopingen, Naturstyrelsens egne oplysninger samt på baggrund af kortanalyser. Følgende forhold har først og fremmest været af betydning i udvælgelsen af arealer til besigtigelse: Oplysninger fra kommunen om landskabelige hensyn og kulturhistoriske interesser Behov for konkret at vurdere påvirkning af omgivelser identificeret ved kortanalyser, f.eks. nærhed til Ribe og herunder indsyn til Ribe Domkirke Af de i alt 14 besigtigede arealer er 3 arealer vurderet ikke egnede til opstilling af serie 0-møller, og de resterende 11 arealer er vurderet potentielt egnede. Af de i alt 24 potentielt egnede arealer er 11 arealer således besigtigede. De resterende 13 arealer blev ikke besigtiget, da de ud fra kortanalyser er vurderet som åbne storskalalandskaber, herunder med eksisterende vindmøller/tekniske anlæg på eller nær arealet. Desuden er der ikke som led i scopingen modtaget oplysninger, som har ændret vurderingen eller på anden måde givet anledning til at besigtige arealerne. Berørte miljøfaktorer samt vurderingskriterier Tabel 3 viser hhv. de miljøfaktorer, der forventes at blive væsentligt påvirket i ved opstilling af serie 0-møller samt anvendte vurderingskriterier for områdernes egnethed. For en nærmere beskrivelse af de enkelte oplysninger henvises til bilag I. På det nuværende planniveau identificeres der mulige arealer til opstilling af serie 0-møller. På den baggrund er det alene miljøfaktorer, som evt. vil blive påvirket af områdebeliggenheden, som det har været muligt at vurdere og i mindre grad miljøfaktorer, som vil blive påvirket af konkrete mølleprojekter. Samtidigt vil testmøller have en langt større påvirkning af f.eks. landskabet end af vand og luft, hvorfor skemaet indeholder en kategori over de miljøfaktorer, som ikke vurderes at blive påvirket på det nuværende planniveau, og som derfor ikke behandles specifikt i kapitel 6, sandsynlig indvirkning på miljøet. Det indbyrdes forhold mellem berørte miljøfaktorer er vanskeligt at vurdere, så længe der er tale om mulige arealer, hvor der endnu ikke er taget stilling til konkrete mølleprojekter. Der er således ikke foretaget en analyse af de kumulative effekter på landskabet f.eks. i det tilfælde, hvor der evt. ville blive opstillet serie 0-møller i identificerede områder inden for kort afstand af hinanden. 16

17 For hvert af de konkrete områder har arbejdet f.eks. heller ikke omfattet registrering/vurdering af den kumulative effekt på flora og fauna i forhold til evt. eksisterende vindmøller, da dette også først er muligt, når man ved, om arealet vil blive anvendt til et konkret serie 0-mølleprojekt, herunder den konkrete placering af møllerne. Vurderingen af den kumulative effekt på flora og fauna vil således ske i den videre planlægning for et konkret mølleprojekt. Det vurderes dog umiddelbart på det foreliggende grundlag, at hvis der opstilles serie 0-møller i samtlige mulige områder, der er identificeret langs den jyske vestkyst, vil der være risiko for en potentiel negativ kumulativ effekt på fugletrækket langs den jyske vestkyst. Miljøfaktorer som listet i bilag 1 af loven Miljøfaktoren berøres ikke Vurderingskriterier om miljøvurdering af planer og på det aktuelle planniveau programmer Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Områdesammenfald med Natura 2000, fredskov og fredede arealer Grænser direkte op til eller nærhed til (2 km) fra Natura 2000-områder Sandsynlig forekomst af bilag IV-arter Sammenfald med bygge- og beskyttelseslinjer Sammenfald med 3-beskyttede naturarealer Menneskers sundhed Afstand til nærmeste beboelse Umiddelbar vurdering af, om støjbelastningen fra møllerne vil overstige de gældende grænseværdier for støj Jord, fersk-, overflade samt grundvand Sammenfald med områder potentielt egnet til naturgenopretning som vådområde Sammenfald med aktuelle kommunale vådområdeprojektideer til opfyldelse af statslige vandplaner Arealanvendelse/materielle goder Analyse af eksisterende kommune- og lokalplaner, herunder eksisterende vindmølleplaner Afstand til Forsvarets flyvestationer Afstand til Forsvarets øvelsesterræner Afstand til indflyvningsplan for flyvepladser Sammenfald med forundersøgelse til fremtidig vejforbindelse Nærhed til sommerhusområder og øvrige rekreative anvendelser Forhold til anden planlægning i øvrigt Landskab og visuelle aspekter Oplysning om landskabelige hensyn fra berørte kommuner Besigtigelse af udvalgte arealer Kulturarv, herunder kirker og deres Registrering af kirker og fredede omgivelser/arkitektonisk- og arkæologisk fortidsminder inden for 28 gange vindmøllens 17

18 kulturarv højde Vand og havmiljø X Luft X Klimatiske faktorer X Det indbyrdes forhold mellem X ovenstående faktorer Tabel 3: Miljøfaktorer, der forventes at blive væsentligt påvirket af identificeringen af mulige arealer til serie 0-møller alternativet Vindmølleindustriens behov for afprøvning og måling på meget store vindmøller ved høje vindhastigheder kan ikke opfyldes af eksisterende testfaciliteter i Danmark. Udvikling af mere effektive, sikre og pålidelige vindmøller skal sikre vindmøllebranchens fortsatte succes, men det afhænger af, at de nødvendige testfaciliteter er til stede i Danmark. Hvis planlægningen af de 24 potentielle arealer til testpladser for serie 0-møller ikke gennemføres (0-alternativet), kan der ikke rejses yderligere serie 0-møller. For at vindmølleindustrien fortsat kan gøre sig gældende globalt, har sektoren behov for at opfylde de skærpede krav omkring kvalitet, driftssikkerhed og fortsat teknologisk udvikling af møllerne. Hvis dette skal være muligt, er der løbende behov for forsknings- og testfaciliteter tæt på virksomhedernes udviklingsafdelinger. Der er på nuværende tidspunkt et begrænset antal afprøvningspladser for vindmøller, og ifølge Energistyrelsen kan der være en risiko for, at industrien søger til udlandet, hvis vilkårene ikke forbedres. Afledte effekter kan blive nedgang i eksporten samt tab af arbejdspladser. De miljøpåvirkninger, som er beskrevet i rapporten, vil ved 0-alternativet ikke finde sted. Arealanvendelsen for de enkelte områder vil forblive uændret, dvs. at også miljøtilstanden forventes uændret i forhold til den situation, der er gældende på nuværende tidspunkt. 18

19 2.5 Identificering af mulige områder til opstilling af serie 0-møller I nedenstående skema beskrives de i alt 24 områder, der er identificeret som potentielt egnede til opstilling for serie 0-møller, med henblik på at skabe overblik over ejerskab, anvendelse og særlige opmærksomhedspunkter i vurderingen af den samlede miljøpåvirkning. Det er endvidere bemærket, hvilke arealer, der er blevet besigtiget. ID/Kommune ID-nr. 40 Nordjyllandsværket, Aalborg Kommune ID-nr. 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder Kommune Besigtiget ID-nr. 66 Lundsmark nord, Esbjerg Kommune Besigtiget ID-nr. 67 Ribe Øst, Esbjerg Kommune Besigtiget ID-nr. 102: Syd for Store Darum, Esbjerg Kommune ID-nr. 181 Sydøst for Gredstedbro, Esbjerg Kommune ID-nr. 53 Gårdbo Sø, Frederikshavn/Hjørring Kommune ID-nr. 90: Vest for Vrensted, Hjørring/Jammerbugt Kommune Besigtiget ID-nr. 108: Stavkær, Holstebro Kommune Besigtiget ID-nr. 128 Store Vildmose, Jammerbugt Kommune ID-nr. 145 Nordøst for Biersted (Store Vildmose), Jammerbugt Kommune Besigtiget ID-nr. 155 Sandmosen, Jammerbugt Kommune Ejerskab/anvendelse/særlige opmærksomhedspunkter Privatejet jord i tilknytning til kraftvarmeværket, herunder landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til indflyvningsplan for Aalborg Lufthavn samt delvis omfattet af strandbeskyttelseslinje. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til Natura 2000-område. De eksisterende vindmøller i området forudsættes udtjente/nedtaget. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Påvirkning af landskabet (grænser op til værdifulde landskaber mod nord samt nærhed til Ribe) samt potentielt egnet til naturgenopretning som vådområde. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til Natura 2000-område, overholdelse af støjkrav, påvirkning af landskabet (nærhed til Ribe) samt potentielt egnet til naturgenopretning som vådområde. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Testarealet grænser mod vest op til Natura 2000-område, overholdelse af støjkrav samt potentielt egnet til naturgenopretning som vådområde. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til Natura 2000-område. De eksisterende vindmøller i området forudsættes udtjente/nedtaget. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til Natura 2000-område, stort fugletræk over området, værdifuldt kulturmiljø samt potentielt egnet til naturgenopretning som vådområde. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Potentielt egnet til naturgenopretning som vådområde, nærhed til Børglum Kloster samt nærhed til sommerhusområde ved Løkken. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Området grænser mod øst op til Natura 2000-område, potentielt egnet til naturgenopretning som vådområde, nærhed til sommerhusområder samt overholdelse af støjkrav. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Området grænser mod nord og øst op til Natura 2000-område, naturgenopretning i forbindelse med vandplaner samt overholdelse af støjkrav. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til indflyvningsplan for Flyvestation Aalborg. Landskab uberørt af tekniske anlæg og som illustrerer storskala landvindingsprojekt samt nærhed til Natura 2000-område. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Beskyttede naturarealer dækker hele området samt landskab uberørt af tekniske anlæg. 19

20 ID-nr. 162 Lundergård Mose, Jammerbugt Kommune Besigtiget ID-nr. 111: Nøjsomhed Odde, Lolland Kommune ID-nr. 192 Vest for Helberskov, Mariagerfjord Kommune ID-nr. 57 Præsthøj, Ringkøbing-Skjern Kommune Besigtiget ID-nr. 95: Vest for Sønder Bork, Ringkøbing- Skjern/Varde Kommuner ID-nr. 164 Nørhede Plantage, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 75: Sejersbæk, Tønder Kommune Besigtiget ID-nr. 161 Gasse Hede, Tønder Kommune Besigtiget ID-nr. 197 Tandkær, Tønder Kommune Besigtiget ID-nr. 16 Øst for Tolstrup, Vesthimmerlands/Aalborg Kommune ID-nr. 68 Nybro, Varde Kommune ID-nr. 157 Barmose, Vordingborg Kommune lavbundsareal). Tabel 4: Sammenfatning af 24 potentielt egnede områder Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til turismeområde ved Blokhus. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Delvis omfattet af strandbeskyttelseslinje samt overholdelse af støjkrav. De eksisterende vindmøller i området forudsættes udtjente/nedtaget. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Området grænser mod syd og nord op til Natura 2000-område, nærhed til indflyvningsplan for lufthavn, nærhed til sommerhusområde samt overholdelse af støjkrav. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Området grænser mod nord og øst op til Natura 2000, sammenfald med Nationalpark Skjern Å i den nordlige del samt lokalplanlagt vindmøllepark i den sydlige del. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til Natura 2000-område. De eksisterende vindmøller i området forudsættes udtjente/nedtaget. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Fredede fortidsminder samt overholdelse af støjkrav. De eksisterende vindmøller i området forudsættes udtjente/nedtaget. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til Natura 2000-område, værdifulde kulturmiljøer, potentielt egnet til naturgenopretning som vådområde samt overholdelse af støjkrav. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til Natura 2000-område samt potentielt egnet til naturgenopretning som vådområde. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til Natura 2000-område samt overholdelse af støjkrav Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til Natura 2000-områder samt i den nordlige del den eksisterende vindmøllepark i Nørrekær Enge. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Fredede fortidsminder, sikkerhedszone/afværgeforanstaltninger til gasbehandlingsanlæg samt overholdelse af støjkrav. De eksisterende vindmøller i området forudsættes udtjente/nedtaget. Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Potentielt egnet til naturgenopretning som vådområde samt påvirkning af landskabet (overgang mell. bakket morænelandskab og fladt For alle 24 områder, der foreløbigt er vurderet som potentielt egnede, gælder, at en række forhold vil skulle undersøges nærmere i de mere detaljerede VVM-redegørelser eller i konsekvensvurderinger, der skal dokumentere, at der ikke sker skade på Natura 2000-områder. For mange af de 24 områder vil en vurdering af forholdet til f.eks. Natura 2000-lovgivningen samt af overholdelse af støjkrav være særlige opmærksomhedspunkter. Disse forhold kan blandt andre forhold medføre, at arealerne eller dele heraf ikke vil kunne betegnes som egnede. Tabel 5 viser en oversigt over arealernes størrelse ved opstilling af møller på hhv. 200 og 250 m. samt antallet af møller (minimum og maksimum). Antallet på minimum 2 møller tager udgangspunkt i, at alle områderne opfylder kravet til minimumsarealet, som kan rumme opstilling af 2 møller. Det maksimale antal møller i hvert område er beregnet på baggrund af en GISopstilling med 5 gange rotordiameteren mellem hver mølle. I denne mekaniske GIS-opstilling er 20

21 der således ikke taget hensyn til en mølleopstilling uden for f.eks. bygge- og beskyttelseslinjer, eller øvrige forbehold vedrørende vindmølleopstillingen, som gennemgået for hvert område i kapitel 7. Der er heller ikke taget hensyn til opstilling af målemaster, hvis placering der vil blive taget stilling til i de konkrete projekter, herunder om målemasterne vil kunne opstilles uden for de identificerede områder. Der er alene tale om en mekanisk øvelse med henblik på at finde plads til så mange møller som muligt inden for områdets afgrænsning. Oversigt over områdernes størrelse i ha ved opstilling af møller på hhv. 200 og 250 m samt antallet af møller ID/Kommune Antal ha v. møller på 200/250 m Antal møller på 200 m, hhv. minimum og maksimum Antal møller på 250 m, hhv. minimum og maksimum ID-nr. 40 Nordjyllandsværket, Aalborg 167/ Kommune ID-nr. 65 Lundsmark syd, 316/ Esbjerg/Tønder Kommune ID-nr. 66 Lundsmark nord, Esbjerg 185/0 2-7 Kommune ID-nr. 67 Ribe Øst, Esbjerg Kommune 96/0 2-4 ID-nr. 102: Syd for Store Darum, Esbjerg 104/0 2-4 Kommune ID-nr. 181 Sydøst for Gredstedbro, 98/0 2-5 Esbjerg Kommune ID-nr. 53 Gårdbo Sø, 214/ Frederikshavn/Hjørring Kommune ID-nr. 90: Vest for Vrensted, 295/ Hjørring/Jammerbugt Kommune ID-nr. 108: Stavkær, Holstebro Kommune 99/0 2-4 ID-nr. 128 Store Vildmose, Jammerbugt 154/ Kommune ID-nr. 145 Nordøst for Biersted (Store 849/ Vildmose), Jammerbugt Kommune ID-nr. 155 Sandmosen, Jammerbugt 285/ Kommune ID-nr. 162 Lundergård Mose, 198/0 2-9 Jammerbugt Kommune ID-nr. 111: Nøjsomhed Odde, Lolland 71/0 2-3 Kommune ID-nr. 192 Vest for Helberskov, 90/0 2-4 Mariagerfjord Kommune ID-nr. 57 Præsthøj, Ringkøbing-Skjern 204/ Kommune ID-nr. 164 Nørhede Plantage, 138/0 2-5 Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 95: Vest for Sønder Bork, 161/0 2-6 Ringkøbing-Skjern/Varde Kommuner ID-nr. 161 Gasse Hede, Tønder 159/0 2-8 Kommune ID-nr. 197 Tandkær, Tønder Kommune 86/

22 ID-nr. 75: Sejersbæk, Tønder Kommune 308/ ID-nr. 16 Øst for Tolstrup, 935/ Vesthimmerlands/Aalborg Kommune ID-nr. 68 Nybro, Varde Kommune 160/0 2-7 ID-nr. 157 Barmose, Vordingborg 62/0 2-3 Kommune Møller i alt Tabel 5: Oversigt over områdernes størrelse i ha ved opstilling af møller på hhv. 200 og 250 m samt antallet af møller Hvis det forudsættes, at der opstilles serie 0-møller i samtlige 24 områder, og at der opstilles møller på 250 m i de 10 områder, hvor det er muligt, og møller på 200 m. i de 14 resterende områder, viser tabel 6, at det vil være muligt at opstille i alt: møller på 250 m i 10 mulige områder samt møller på 200 m. i 14 mulige områder dvs. i alt min. 48 møller og maks. 117 møller på m. i 24 mulige områder Hvis der udelukkende opstilles møller på 200 m i de 24 områder, kan der opstilles flere møller. Vindmølleindustrien har udtrykt behov for testpladser til serie 0-møller frem til Forholdet til eksisterende vindmøller I 6 af de 24 potentielt egnede arealer forudsættes det, at eksisterende møller på arealet udtjenes/nedtages inden opstilling af serie 0-møller. I disse 6 områder er de eksisterende vindmøller lokalplanlagte senest år Der kan i princippet godt gå adskillige år fra lokalplanens vedtagelse til opstillingen af møllerne. I 2 områder er der eksisterende vindmøller, som er lokalplanlagte i hhv og Her har forhold som f.eks. arealets størrelse talt for områdets egnethed, idet det f.eks. umiddelbart vurderes, at der vil være plads til serie 0-møllerne, uden at de eksisterende møller nødvendigvis nedtages. For 1 af de potentielt egnede områder vil en ny lokalplan for en vindmøllepark, som endnu ikke er opstillet, skulle ændres til opstilling af serie 0-møller. 6 af de 24 potentielt egnede arealer er på forhånd upåvirkede af eksisterende vindmøller inden for en radius af 5 km. Der findes eksisterende vindmøller inden for en radius på 5 km for 9 af de 24 potentielt egnede områder. Nogle af disse 9 områder vil dog inden for områdeafgrænsningen opleves som uforstyrrede af tekniske anlæg. Forholdet til eksisterende vindmøller Områder, hvor eksisterende møller lokalplanlagt senest år 1999 forudsættes udtjent/nedtaget inden opstilling af serie 0-møller. Områder med eksisterende vindmøller, som er lokalplanlagte senere end Område ID-nr. 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder Kommune ID-nr. 181 Sydøst for Gredstedbro, Esbjerg Kommune ID-nr. 111: Nøjsomhed Odde, Lolland Kommune ID-nr. 95: Vest for Sønder Bork, Ringkøbing-Skjern/Varde Kommuner ID-nr. 164 Nørhede Plantage, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 68 Nybro, Varde Kommune ID-nr. 40 Nordjyllandsværket, Aalborg Kommune ID-nr. 16 Øst for Tolstrup, Vesthimmerlands/Aalborg Kommune 22

23 Område, hvor en ny lokalplan for en vindmøllepark, som endnu ikke er opstillet, vil skulle ændres til opstilling af serie 0-møller. Områder med eksisterende vindmøller inden for en radius på 5 km Områder, som på forhånd er upåvirkede af eksisterende vindmøller inden for en radius af 5 km. ID-nr. 57 Præsthøj, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 66 Lundsmark nord, Esbjerg Kommune ID-nr. 67 Ribe Øst, Esbjerg Kommune ID-nr. 102: Syd for Store Darum, Esbjerg Kommune ID-nr. 53 Gårdbo Sø, Frederikshavn/Hjørring Kommune ID-nr. 128 Store Vildmose, Jammerbugt Kommune ID-nr. 145: Nordøst for Biersted, Jammerbugt Kommune ID-nr. 75: Sejersbæk, Tønder Kommune ID-nr. 161 Gasse Hede, Tønder Kommuner ID-nr. 197 Tandkær, Tønder Kommune ID-nr. 90: Vest for Vrensted, Hjørring/Jammerbugt Kommune ID-nr. 108: Stavkær, Holstebro Kommune ID-nr. 155: Sandmosen, Jammerbugt Kommune ID-nr. 162: Lundergård Mose, Jammerbugt Kommune ID-nr. 192 Vest for Helberskov, Mariagerfjord Kommune ID-nr. 157 Barmose, Vordingborg Kommune Tabel 6: Oversigt over forholdet til eksisterende vindmøller i de enkelte områder 23

24 2.6 Alternativer Af de 68 arealer blev i alt 44 arealer vurderet uegnede til opstilling af serie 0-møller. I nedenstående tabel angives årsagen til, at disse arealer er vurderet uegnede til opstilling af serie 0-møller. I en prioritering af de modtagne og registrerede oplysninger vægter faktorerne ikke lige højt. Eksempelvis vægtes nærhed til indflyvningsplan til lufthavn højere end forekomsten af spredte 3-områder, idet opsætning af meter høje vindmøller kan udelukke en fortsat drift af en given lufthavn, hvorimod møllerne ikke nødvendigvis vil berøre 3-områderne. En høj vægtning gør sig ligeledes gældende for Vindmølleindustriens vurdering af arealernes beskaffenhed, f.eks. at terrænet er for kuperet til, at opstilling af vindmøller vurderes muligt. Forhold, som vurderes at gøre et areal uegnet Eksisterende vindmølleplaner Uforenelig med Forsvarets aktiviteter Uforenelig med eksisterende lokalplaner I konflikt med indflyvningsplan til lufthavn I alt 44 arealer ID-nr. 34 Øst for Løgstør, Aalborg Kommune ID-nr. 134 Rebsenge/Kanalbro, Brønderslev/Aalborg Kommune ID-nr. 179 Donskær, Holstebro Kommune ID-nr. 26 Sydvest for Fjerritslev, Jammerbugt Kommune ID-nr. 94: Store Vejlø Skov, Lolland Kommune ID-nr. 121: Syd for Nakskov, Lolland Kommune ID-nr. 214 Syd for Alminde, Lolland Kommune ID-nr. 138 v/ Bjerre, Randers Kommune ID-nr. 77: Øst for Skast, Tønder Kommune ID-nr. 79: Øst for Hjerpsted ID-nr. 166 v/ Drengsted/Lovdrup, Tønder Kommune ID-nr. 171 Vester Terp Fælled, Tønder Kommune ID-nr. 202 syd for Arrild, Tønder Kommune ID-nr. 212 Syd for Frifelt, Tønder Kommuner ID-nr. 213 Vester Gasse, Tønder Kommune ID-nr. 169 Køng Mose, Vordingborg Kommune ID-nr. 59 Vest for Borris skydeterræn, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 103, Vest for Marielyst sommerhusområde, Guldborgsund, (lokalforslag for campingplads og mini zoo fra marts 2011) ID-nr. 149 Ulfborg Plantage, Holstebro Kommune (lokalplan for Statens AMU-center Ulfborg Kjærgaard fra 1992) ID-nr. 135 Brakø Skov, Horsens Kommune (lokalplan for golfbane fra 2006) ID-nr. 123: Nordøst for Stauning, Ringkøbing-Skjern Kommune (I konflikt med indflyvningsplan til Stauning Lufthavn) ID-nr. 209 Nordvest for Højslev Stationsby, Skive Kommune, (i konflikt med indflyvningsplan til Skive Lufthavn) ID-nr. 165 Brandsbøl Skov, Sønderborg Kommune (i konflikt med indflyvningsplan til Sønderborg Lufthavn) ID-nr. 45 Vigsø, Thisted Kommune (i konflikt med indflyvningsplan til Thisted Lufthavn) ID-nr. 99: Nordøst for Hillerslev, Thisted Kommune (i konflikt med indflyvningsplan til Thisted Lufthavn) 24

25 Natur- og landskabsforhold samt rekreativ anvendelse Naturforhold: f.eks. en overvejende del af arealet er berørt af bygge- og beskyttelseslinjer, arealet er beliggende mellem 2 Natura 2000-områder mv. Landskabsforhold: Opstilling af serie 0- møller vil være i konflikt med indsyn til Ribe Domkirke Rekreativ anvendelse: regionale/nationale rekreative interesser i området, turistdestination, Vindmølleindustrien vurderer realisering tvivlsom ud fra naturforhold eller rekreative interesser. Arealerne er besigtiget, hvis den berørte kommune har haft bemærkninger til landskab eller hvis der i øvrigt har været behov for at vurdere påvirkninger af omgivelserne. Arealer, der allerede er identificeret til prototypemøller ID-nr. 175, Storeng, Esbjerg Kommune, 114 ha, (Indsyn til Ribe Domkirke), er besigtiget. Vindmølleindustrien finder realisering tvivlsom grundet nærhed til Ribe by. ID-nr. 109 Jerup Strand, Frederikshavn (Lille område mellem 2 Natura 2000-områder, omfattet af strandbeskyttelseslinje, sammenfald med beskyttede sten- og jorddiger samt helt dække af beskyttet natur. Rammeområde for planlagt sommerhusområde. Vindmølleindustrien vurderer realisering tvivlsom, da der er tale om et mindre areal mell. 2 større sommerhusområder) ID-nr. 133 Hosby, Hedensted Kommune (Område næsten helt omfattet af strandbeskyttelseslinje, beliggenhed mellem 2 sommerhusområder, sammenfald med beskyttede sten- og jorddiger samt beskyttede naturarealer, åbeskyttelseslinje samt skovbyggelinje). Vindmølleindustrien bemærker: Lille område, bør vurderes nærmere. ID-nr. 184 Præstbjerg, Herning Kommune (fredet rundhøj centralt i området, 3- beskyttet natur, skovbyggelinje) ID-nr. 159 Stråsø Plantage, Holstebro Kommune (Området er helt dækket af beskyttet natur, lysning i skov samt nærhed til Natura 2000-område. Vindmølleindustrien vurderer realisering særdeles tvivlsom, da området er omkranset af skov) ID-nr. 193 Syd for Odde, Mariagerfjord Kommune (Lille område helt omfattet af skovbyggelinje og strandbeskyttelseslinje, grænser direkte op til Natura 2000-område samt stor nærhed til sommerhusområde). Vindmølleindustrien bemærker: Lille område, en tredjedel omfattet af strandbeskyttese. ID-nr. 174 Sønder Klitsø, Norddjurs Kommune (skovbyggelinje, strandbeskyttelseslinje, Grenaa Strand Feriekolonier) ID-nr. 56 Galgebjerge, Ringkøbing-Skjern Kommune/Varde (Vindmølleindustrien vurderer arealet ikke egnet, da det grænser helt op til skov) ID-nr. 124: Sydøst for Rejsby, Tønder Kommune (Opfylder ikke minimumskrav til arealstørrelse, når det beskæres i forhold til fredskov) ID-nr. 127: Alslev Mose og Kongens Mose, Tønder Kommune, 113/163 ha (Området grænser direkte op til Draved Skov og Kongens Mose, som hører til blandt kommunes største naturperler, naturgenopretningsprojekt for EU-midler) er besigtiget. Vindmølleindustrien bemærker: Nærhed til naturområde bør vurderes nærmere. ID-nr. 142 Birkelev Plantage, Tønder Kommune (området ligger midt i større sammenhængende naturområde af primært skov og 3 områder). Vindmølleindustrien bemærker: Arealet delvist beliggende i skov, finder realisering særdeles tvivlsom. ID-nr. 143 Røgel Hede, Tønder Kommune (Grænser direkte op til Natura 2000-område mod syd, fredskov mod nord, skovbyggelinje, 3-beskyttet natur, EU-lifeprojektansøgning for Sølvsted Mose sammenfaldende med områdets sydlige del). Vindmølleindustrien bemærker: Funderingsforhold bør undersøges nærmere. ID-nr. 24 Syd for Brovst, Jammerbugt Kommune ID-nr. 19 Ganer Enge, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 100: Nordvest for Lem, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 107: Velling Mærsk vindmøllepark, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 80: Syd for Skærbæk, Tønder Kommune ID-nr. 116: Møgeltønder Kog, Tønder Kommune ID-nr. 69: Ullerup, Vesthimmerlands/Jammerbugt Kommune Tabel 7: Oversigt over alternative arealer og årsagen til frasortering 25

26 2.7 Beskrivelse af aktiviteter i forbindelse med testpladser til serie 0- møller Anlægsfasen Inden vindmølleproducenterne kan opstille testmøller på arealerne, skal opstillingspladserne etableres med tilhørende serviceveje og arbejdsarealer. Der skal støbes fundamenter til vindmøller. Med normale jordbundsforhold vil et fundament til 250 m høje møller blive udført med underkant af fundament i cirka 5 meters dybde. Anlægsarbejderne omfatter desuden jordarbejder i forbindelse med ledningsgrave til el og målekommunikation, etablering af et koblingsanlæg/transformerstation, plads til opbevaring af jord og sand, veje m.v. På serie 0-møller afprøves ifølge Vindmølleindustrien primært samlet funktionalitet og drift, og der er derfor ikke krav til et velkendt og veldefineret vindfelt foran møllen, som det er tilfældet for prototypemøller. Det vil dog som inden for almindelig planlægning blive vurderet, om der er væsentlige hindringer i landskabet, som vil påvirke møllen. For serie 0-møller er det hele møllen samt fundamenter, service m.m., der afprøves. Serie 0-møller testes ifølge Vindmølleindustrien som hovedregel på land. Møllen som helhed testes på land af hensyn til behovet for at kunne foretage forbedringer og justeringer m.v. på møllen, hvor der er gode adgangsforhold, som beskrevet i kriterierne, bilag 2. Driftsfasen Et område til serie 0-møller indrettes som udgangspunkt som et almindeligt produktionsmølleområde. På områder til serie 0-møller kan der være en sammensætning af forskellige mølletyper og højder. Da serie 0-møller er over 150 m høje, skal de jf. BL 3-10 pkt. 8.4 afmærkes med højintensivt lys på højeste sted. Det vil ske ved hjælp af en mast i umiddelbar nærhed af møllen, da der ikke er andre tekniske løsninger til rådighed i Danmark i dag. Serie 0-møllernes levetid vil normalt være ca. 20 år. Udskiftning af møllerne vil ikke være normalt forekommende. Mere almindeligt vil det være, at komponenter udskiftes. Uddannelse og træning af personale kan også blive gennemført på en serie 0-mølle. 26

27 3. Miljøforhold på arealerne, hvis forslagene gennemføres Der er allerede i den indledende screening taget højde for at minimere påvirkningen af miljøet, idet bl.a. afstand til naboer samt beliggenhed uden for Natura 2000-områder, fredskov samt fredede arealer har været kriterier i GIS-screeningen af hele landet for potentielle arealer til serie 0-møller. Etablering af testpladserne vil påvirke udledning af klimagasser. Først og fremmest er vindkraft en vigtig faktor i omstillingen af energiforsyningen i en bæredygtig retning fri for CO 2 -udledning. Testpladserne vil bidrage til, at der kan udvikles nye og mere effektive vindmøller, som vil understøtte denne udvikling. Testpladserne vil således kunne bidrage til, at udledningen af drivhusgasser på langt sigt reduceres såvel i Danmark som internationalt. Livscyklusanalyser af vindmøller foretaget af Danmarks Vindmølleforening viser, at energibalancen ved vindkraft er særdeles god. Resultatet af analysen er, at det tager mellem 3 og 6 måneder for en moderne mølle at producere den energimængde, som er anvendt til fremstilling af møllen. Der er en række miljøforhold, som kan blive berørt, hvis opstilling af serie 0-møller for de 24 potentielt egnede arealer gennemføres. De forskellige landskabs- og naturbeskyttelsesbestemmelser giver dog i varierende omfang mulighed for, at de ansvarlige myndigheder på baggrund af en konkret vurdering kan meddele dispensation, såfremt det ansøgte ikke strider med beskyttelsesbestemmelsernes formål. I tabel 7 sidst i afsnittet opsummeres miljøforholdene i de 24 mulige områder. På de 24 arealer berøres følgende interesser samlet set: Natura 2000 I GIS-screeningen for potentielt egnede arealer, har beliggenhed uden for Natura områder været et kriterium, hvorfor ingen af de 24 potentielt egnede arealer er sammenfaldende med Natura 2000-områder. 5 af områderne grænser dog helt op til Natura 2000-områder, og derudover har 10 arealer nærhed til Natura 2000-områder (dvs. Natura områder er beliggende inden for ca. 2 km af området) Forslag om 24 mulige arealer til serie 0-møller skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som de nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Det har været en grundlæggende præmis, at de foreslåede testpladser er identificeret, så de kan anlægges uden for Natura 2000-områder. Det gælder dog for i hvert fald 15 områder, at der skal ske en dokumentation for, at nærheden til Natura 2000-områderne ikke vil skade de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget. For 15 områder, der er vurderet potentielt egnede, udestår således en konkret vurdering af, om opstilling af serie 0-møller vil være i modstrid med EU-naturbeskyttelsesbestemmelser. Da det i høj grad er mølleplaceringen, der er afgørende for, om et Natura 2000-område kan forventes at blive påvirket, kan denne vurdering først foretages, når der foreligger et konkret projekt. Fredskov I GIS-screeningen for potentielle arealer har beliggenhed uden for fredskov været et kriterium, hvorfor ingen af de 24 potentielt egnede arealer er sammenfaldende med fredskov. 27

28 Klitfredning og strandbeskyttelseslinjen, naturbeskyttelseslovens 8 og 15 Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger inden for klit- og strandbeskyttelseszonen, eller for klitfredningen udøve aktiviteter, der kan føre til øget risiko for sandflugt. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse såsom bygninger, skure, campingvogne og master, foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Klit- og strandbeskyttelseslinjen har altid været administreret særdeles restriktivt, og der meddeles kun undtagelsesvist dispensation. For samtlige 24 områder, som er vurderet potentielt egnede til opstilling af serie 0-møller, berøres klit- og strandbeskyttelseslinjen afhængig af den konkrete mølleopstilling eventuelt på 2 af arealerne og en dispensation fra linjen skal søges hos Naturstyrelsen. Beskyttede naturtyper, naturbeskyttelseslovens 3 I henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven skal søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev beskyttes, når de for søers vedkommende er over 100 m 2, og når de øvrige naturarealer enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med beskyttede søer, er større end m 2. Miljømiljøministeren udpeger efter indstilling fra kommunalbestyrelsen de beskyttede vandløb. På alle 24 arealer til testpladser for serie 0-møller findes der beskyttede naturtyper, som det ikke er tilladt at ændre tilstanden på. For de fleste af arealerne er der tale om mindre områder og/eller områder beliggende i udkanten af de mulige arealer til testpladser, hvorfor det vurderes, at mølleopstillingen vil kunne placeres således, at anlægsfasen af møllerne sandsynligvis ikke vil berøre de beskyttede naturtyper. Kun for areal ID-nr. 155: Sandmosen, Jammerbugt Kommune er dette ikke tilfældet, idet hele arealet er dækket af beskyttede naturarealer. Beskyttelsen af disse naturarealer i forbindelse med anlægs- og driftsfasen vil blive beskrevet nærmere i VVM-redegørelsen. Ønsker man at ændre tilstanden af et beskyttet naturareal, f.eks. søer, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og lignende, skal man søge om dispensation hos kommunen. Generel artsbeskyttelse (naturbeskyttelseslovens 29 a, jagt- og vildtforvaltningslovens 6a og 7) Bilag IV-arters yngle- eller rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges, uanset om de ligger inden for eller uden for Natura 2000-områder. Dette kan omfatte arealer, hvor der kræves dispensation eller lignende i forbindelse med anlæg, f.eks. 3-områder og hensynene til at opretholde den økologiske funktion af bestandenes yngle- og rasteområder varetages da i forbindelse med administrationen af de pågældende bestemmelser. Bilag IV-arterne kan imidlertid også forekomme uden for disse områder, og deres yngleeller rasteområder er generelt beskyttet, hvilket skal indgå i vurderingen. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra det generelle forbud. Styrelsen er også myndighed i forhold til generelle forbud mod forsætlige forstyrrelser af fugle samt beskyttelse af reder m.v. Sø-/å- og skovbyggelinje naturbeskyttelseslovens 16 og 17 Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Begge bestemmelser er forbudsbestemmelser. 8 områder 28

29 berører åbeskyttelseslinjen. Dispensation fra beskyttelseslinjerne på de pågældende arealer skal søges hos kommunen. 15 områder er delvis omfattet af skovbyggelinje. For mange af disse områder er der tale om, at kun yderkanten af områderne er omfattet af skovbyggelinje, hvorfor det umiddelbart vurderes, at en konkret mølleopstilling i disse områder ikke vil berøre skovbyggelinjen. Dispensation fra skovbyggelinjen skal søges hos kommunen. Fortidsmindebeskyttelseslinjer, naturbeskyttelseslovens 18 Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Bestemmelsen er en forbudsbestemmelse, og praksis er restriktiv. Fortidsmindebeskyttelseslinjen kan efter loven kun fraviges i særlige tilfælde. Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen skal søges hos kommunen. I 2 af områderne findes der fredede fortidsminder. Beboelse, cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller nr af 24. maj 2009 Cirkulæret for tilladelse til opstilling af vindmøller fastsætter i 2, stk. 3, at der ved planlægning for vindmøller skal overholdes en minimumsafstand mellem møller og nabobeboelse på 4 gange møllens totalhøjde. Bestemmelsen skal forebygge, at nabobeboelser påvirkes væsentligt af visuelle gener som glimt og skyggekast m.v. Afstanden mellem vindmøller og nabobeboelse måles efter byggelovgivningens regler, det vil sige vandret fra mølletårnets yderste begrænsning til nabobeboelsens nærmeste bygningsdel uden hensyn til terrænforskelle. Skal der opstilles vindmøller på 250 meters total højde, skal afstanden til beboelse således være mindst 1000 meter. Da en minimumsafstand på 4 gange møllens totalhøjde har været et kriterium i GISscreeningen af hele landet for potentielle områder til opstilling af serie 0-møller, ligger ingen af de 24 områder tættere på beboelse end 4 gange møllens højde. Støj, bekendtgørelse om støj fra vindmøller nr af 14. december 2006 Både bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og vindmøllecirkulærets 2, stk. 3 vedrører støjpåvirkning af nabobeboelse. Ved nabobeboelse forstås både i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og i cirkulæret al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse. Vindmøllebekendtgørelsen skelner i 3, stk. 1, mellem støjpåvirkning ved nabobeboelse i det åbne land og støjpåvirkning ved støjfølsom arealanvendelse. Ved nabobeboelse i det åbne land skal vurderingen af støjpåvirkningen ske ved udendørs opholdsarealer. Vindmøllebekendtgørelsen fastlægger et afstandskrav for disse opholdsarealer på højst 15 meter fra beboelsen. I områder, der er udlagt eller anvendes til støjfølsom arealanvendelse, skal støjgrænserne overholdes i hele området. Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ved en vindhastighed på 8 m/s ikke overstige 44 db(a) og 39 db(a) for hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse. Ved en vindhastighed på 6 m/s gælder, at støjbelastningen fra vindmøller ikke må overstige 42 db(a) og 37 db(a) for hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse. Begrebet støjfølsom arealanvendelse er i bekendtgørelsens 3, stk. 2, nr. 2, defineret som områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. 29

30 For samtlige potentielt egnede arealer udestår en konkret vurdering af, om vindmøllebekendtgørelsens krav til støj fra serie 0-møller vil kunne overholdes i områder til støjfølsom arealanvendelse og ved nabobeboelser i det åbne land. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer, hvilket kan betyde, at et givent areal ikke er egnet, såfremt de gældende støjgrænser i vindmøllebekendtgørelsen ikke kan overholdes. Kommunerne er ansvarlig myndighed i forbindelse med identifikation af støjfølsom arealanvendelse. Forhold til overordnede vejnet Vejdirektoratet skal i forbindelse med anlægsplanlægning tage hensyn til trafiksikkerheden. Det fremgår af Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2013, at Transportministeriet i foråret 2010 har foretaget en ny vurdering og meddelt, at vindmøller som udgangspunkt ikke må placeres nærmere veje og baner end 1,7 gange møllens totale højde, dog mindst 250 meter for overordnede veje. Der pågår pt. et udvalgsarbejde om afstanden mellem overordnede veje og vindmøller. Først i forbindelse med konkrete projekter og en fastlæggelse af mølleopstillingen, vil det være muligt at tage afstandskravet til overordnede veje i betragtning. Afstandskravet til overordnede veje har ikke været et kriterium i screeningen af de potentielle områder til serie 0-møller. Forhold til flyvepladser og lufthavne Ifølge lov om luftfart skal der ved opstilling af møller tages hensyn til højdebegrænsninger og inlyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne. Møller med en totalhøjde på 100 meter eller derover skal forelægges Trafikstyrelsen til godkendelse inden opførelse. Alle møller mellem 100 og 150 meter skal som hovedregel afmærkes med lavintensivt fast rødt lys, mens møller over 150 meter skal afmærkes med højintensivt hvidt lys. For samtlige 24 potentielt egnede arealer til opstilling af serie 0-møller, har Trafikstyrelsen vurderet, at de hensyn, som skal tages til luftfarten, berører 2 af områderne. Her vil opstilling af serie 0-møller bero på en yderligere fastsættelse af særlige vilkår, da områderne ligger i yderkanten af, herunder tæt ved eller under indflyvningsplaner for flyvepladser. Et udvalgsarbejde om lysmarkering af vindmøller blev afsluttet primo 2011 og i den forbindelse er Rapport om lysmarkering af vindmøller offentliggjort. Miljøforhold Grænser direkte op til Natura 2000-område Nærhed til Natura 2000-område (Natura område inden for 2 km) Område ID-nr. 102: Syd for Store Darum, Esbjerg Kommune ID-nr. 108: Stavkær, Holstebro Kommune ID-nr. 128 Store Vildmose, Jammerbugt Kommune ID-nr. 192 Vest for Helberskov, Mariagerfjord Kommune ID-nr. 57 Præsthøj, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder Kommune ID-nr. 67 Ribe Øst, Esbjerg Kommune ID-nr. 181 Sydøst for Gredstedbro, Esbjerg Kommune ID-nr. 53 Gårdbo Sø, Frederikshavn/Hjørring Kommune ID-nr. 145: Nordøst for Biersted, Jammerbugt Kommune ID-nr. 95: Vest for Sønder Bork, Ringkøbing-Skjern/Varde Kommuner ID-nr. 75: Sejersbæk, Tønder Kommune ID-nr. 161 Gasse Hede, Tønder Kommuner ID-nr. 197 Tandkær, Tønder Kommune ID-nr. 16 Øst for Tolstrup, Vesthimmerlands/Aalborg Kommune 30

31 Områder inden for klit- og strandbeskyttelseszone ID-nr. 40 Nordjyllandsværket, Aalborg Kommune ID-nr. 111: Nøjsomhed Odde, Lolland Kommune Områder med beskyttede naturarealer Alle 24 mulige områder Områder med sø/åbeskyttelseslinje ID-nr. 40 Nordjyllandsværket, Aalborg Kommune ID-nr. 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder Kommune ID-nr. 102: Syd for Store Darum, Esbjerg Kommune ID-nr. 128 Store Vildmose, Jammerbugt ID-nr. 145: Nordøst for Biersted, Jammerbugt Kommune ID-nr. 95: Vest for Sønder Bork, Ringkøbing-Skjern/Varde Kommuner ID-nr. 75: Sejersbæk, Tønder Kommune ID-nr. 16 Øst for Tolstrup, Vesthimmerlands/Aalborg Kommune Områder med skovbyggelinje ID-nr. 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder Kommune ID-nr. 66 Lundsmark nord, Esbjerg Kommune ID-nr. 67 Ribe Øst, Esbjerg Kommune ID-nr. 181 Sydøst for Gredstedbro, Esbjerg Kommune ID-nr. 53 Gårdbo Sø, Frederikshavn/Hjørring Kommune ID-nr. 90: Vest for Vrensted, Hjørring/Jammerbugt Kommune ID-nr. 128 Store Vildmose, Jammerbugt Kommune ID-nr. 145: Nordøst for Biersted, Jammerbugt Kommune ID-nr. 155: Sandmosen, Jammerbugt Kommune ID-nr. 162: Lundergård Mose, Jammerbugt Kommune ID-nr. 192 Vest for Helberskov, Mariagerfjord Kommune ID-nr. 57 Præsthøj, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 164 Nørhede Plantage, Ringkøbing-Skjern Kommune ID-nr. 161 Gasse Hede, Tønder Kommuner ID-nr. 197 Tandkær, Tønder Kommune Områder inden for fortidsmindebeskyttelseslinje ID-nr. 40 Nordjyllandsværket, Aalborg Kommune (sten- og jorddiger) ID-nr. 16 Øst for Tolstrup, Vesthimmerlands/Aalborg Kommune ID-nr. 162: Lundergård Mose, Jammerbugt Kommune Områder med fredede fortidsminder ID-nr. 68 Nybro, Varde Kommune ID-nr. 164 Nørhede Plantage, Ringkøbing-Skjern Kommune Områderne ligger i yderkanten af, herunder tæt ved ID-nr. 40 Nordjyllandsværket, Aalborg Kommune eller under indflyvningsplaner for flyvepladser ID-nr. 192 Vest for Helberskov, Mariagerfjord Kommune Tabel 8: Oversigt over miljøforhold i de identificerede områder 31

32 4. Problemer af særlig betydning for miljøet f.eks. Natura områder identificeret efter EU regler (direktiver 79/409/EØF og 92/43/EØF) Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for medlemslandene i EU. De 252 danske Natura 2000-områder dækker 8,3 pct. af det danske landareal og 17,7 pct. af det danske hav. Hvert område får udarbejdet en Natura 2000-plan, der danner den overordnede ramme for områdernes administration og forvaltning. På land er der km², der både er udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde, mens 986 km² alene er udpeget som habitatområde, og 418 km² alene er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Natura 2000-lovgivningen jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 fra 1. maj 2007 betyder, at man skal vurdere konsekvenser ved gennemførelse af planer, programmer og projekter, der foregår i de beskyttede områder samt foregår uden for, men som kan påvirke ind i områderne. Dette kan f.eks. være aktiviteter i anlægsfasen, som kan give støj og forstyrrelser ind i områderne, eller det kan være risiko for fuglekollisioner med møllevingerne i driftsfasen, herunder hvis der opstilles serie 0-møller i flere områder i trækruter. Beliggenhed uden for Natura 2000-områder har været et kriterium i GIS-screeningen af hele landet for potentielle arealer til opstilling af serie 0-møller. 5 af de 24 potentielt egnede arealer grænser direkte op til Natura 2000-områder. Desuden ligger 10 områder inden for en afstand på ca. 2 km fra Natura 2000-områder. Afstanden på 2 km er valgt ud fra en betragtning om på et screeningsmæssigt niveau at få oversigt over potentielle risici for nærliggende Natura områder. Muligt område til serie 0-møller Natura 2000-område ID-nr. 57: Præsthøj, Ringkøbing-Skjern Kommune Grænser mod nord og øst op til Natura 2000-område 73: Lønborg (ingen fugle på udpegningsgrundlaget) ID-nr. 102: Syd for Store Darum, Esbjerg Kommune Grænser mod vest op til Natura 2000-område 89: Vadehavet. (På udpegningsgrundlaget er bl.a. en række arter af gæs) ID-nr. 108: Stavkær, Holstebro Kommune Grænser mod øst op til Natura 2000-område 65: Nissum Fjord. (På udpegningsgrundlaget er bl.a. rørhøg og arter af svaner og gæs) ID-nr. 192: Vest for Helberskov, Mariagerfjord Kommune Grænser mod syd op til Natura 2000-område 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (På udpegningsgrundlaget er der bl.a. Knorte Gås og flere arter af svaner). Grænser mod nordvest op til Natura område 201: Øster Lovnkær (ingen fugle på udpegningsgrundlaget). ID-nr. 128: Store Vildmose, Jammerbugt Kommune Grænser mod nord og øst op til Natura 2000-området 12: Store Vildmose (ingen fugle på udpegningsgrundlaget) Tabel 9: Oversigt over de 5 mulige arealer, som grænser direkte op til Natura 2000-områder: Ved opstilling af vindmøller skal der vurderes konsekvenserne for opnåelse af gunstig bevaringstilstand for de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Er der tale om væsentlige konsekvenser, kan denne vurdering have afgørende betydning for den endelige beslutning. 32

33 Udover arter, der indgår som udpegningsgrundlag for de enkelte Natura 2000-områder, findes der en række såkaldte bilag IV-arter, der er strengt beskyttede arter i henhold til habitatdirektivet. Beskyttelsen gælder uanset, hvor arterne findes. Desuden gælder der generelle hensyn at varetage til fugle, herunder iagttagelse af forbud mod forsætlige forstyrrelser, mod ødelæggelse af reder m.v. For at Naturstyrelsen kan give kommunalbestyrelsen en tilladelse til at planlægge for forsøgsmøller på mere end 150 m et konkret sted, skal der foretages en vurdering af påvirkningen af EUbeskyttede arter og naturtyper i de tilfælde, hvor et testmølleprojekt kan påvirke et Natura område. Konsekvensvurderingen skal dokumentere, at der ikke sker skade på Natura områder, herunder arter på udpegningsgrundlaget. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til eller planlægges for projekter, der kan skade Natura 2000-områder. Således kan arealer som følge af en Natura 2000-konsekvensvurdering falde ud som uegnede på grund af risiko for skade på arter og naturtyper, hvor der ikke er mulighed for at indarbejde afværgeforanstaltninger. 33

34 5. Internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål Vindkraft indgår som et meget vigtigt element i Danmarks klima- og energipolitik. Det er regeringens målsætning, at Danmark på lang sigt skal være uafhængigt af fossile brændsler olie, kul og gas. Denne målsætning har to dimensioner. For det første skal Danmark af hensyn til klimaet og miljøet omlægge energiproduktionen til vedvarende energi. Og for det andet vil regeringen sikre, at Danmark ikke skal være afhængig af at importere fossilt brændsel. Også på EU-niveau stilles der nye ambitiøse krav på klima- og energiområdet. Vedtagelsen af EU s klima- og energipakke i december 2008 betød, at Danmark forpligtede sig til at opfylde en række ambitiøse og bindende 2020-målsætninger for henholdsvis udbygning med vedvarede energi og reduktion af drivhusgasser. Vedvarende energi skal i 2020 udgøre 30 pct. af det endelige energiforbrug, og i 2020 skal der være opnået en reduktion på 20 pct. af drivhusgasudledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i forhold til Hertil kommer et bindende mål om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i Et element i energipolitikken er satsningen på vindmøller. Energiaftalerne fra marts 2004 og februar 2008 øgede støtten og forbedrede rammevilkår for vind, biomasse, biogas, affald og de mindre VE-teknologier såsom solceller, bølge-kraft og forgasning. Aftalen fra 2008 indeholdt blandt andet et delmål om, at andelen af vedvarende energi målt i forhold til bruttoenergiforbruget skal udgøre 20 pct Et særligt fokusområde i relation til erhvervslivet er omstillingen til grøn energi, hvilket skal gøre det danske samfund uafhængig af fossile ressourcer. Regeringen ønsker, at der skabes gode forhold for de virksomheder, der medvirker til at opfylde dette mål, for at denne omstilling kan gennemføres på den mest hensigtsmæssige måde. Tabel 10 indeholder en oversigt over lovgivning, strategier og handlingsplaner, der indeholder målsætninger og retningslinjer, som er relevante for miljøvurderingen af potentielt egnede arealer til serie 0-møller. Tabel 7 sammenfatter dels internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål gennemgået oven for, dels lovgivning og bestemmelser gennemgået i afsnit 6, Sandsynlig indvirkning på miljøet. Emne Målsætninger Klima og energi EU s klima- og energipakke i december 2008 National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, Klima- og Energiministeriet, juni Regeringens energiaftaler fra 2004 og 2008 Erhverv Regeringens erhvervsklimastrategi, oktober 2008 Biodiversitet EU s Natura 2000-direktiver Naturbeskyttelsesloven FN s Biodiversitetskonvention EU s målsætning om stop for tab af biologisk mangfoldighed Miljømålsloven Landskab og kulturarv Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller nr af 24. maj 2009 Museumsloven 34

35 Menneskers sundhed Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller nr af 24. maj 2009 Bekendtgørelse om støj fra vindmøller nr af 14. december 2006 Tabel 10: nationale og internationale miljøbeskyttelsesmål, som er relevante for identificering af mulige områder til serie 0-møller Identificering af mulige arealer til serie 0-møller understøtter først om fremmest målsætninger på klima- og energiområdet, som gennemgået indledningsvist. Desuden bidrager regeringens ønske om at imødekomme Vindmølleindustriens behov for testpladser til at opfylde erhvervsmålsætninger ved at skabe gode forhold for de virksomheder, der medvirker til omstillingen til grøn energi, hvilket skal gøre det danske samfund uafhængig af fossile ressourcer. For så vidt angår målsætninger for biodiversitet, landskab og kulturarv samt menneskers sundhed har denne miljøvurdering til hensigt at sikre, at der i identificeringen af mulige områder til serie 0- møller tages størst muligt hensyn til, at de mulige arealer ikke vil forsinke eller hindre opfyldelsen af disse målsætninger. For biodiversitetsmålsætningerne sker det bl.a. ved at sortere områder fra, hvor der er sammenfald med Natura 2000-områder, fredskov og fredede arealer. For landskab og kulturarv sker det bl.a. ved udelukkende at identificere områder, hvor det på det foreliggende grundlag vurderes, at opstilling af serie 0-møller vil opfylde gældende regler i Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller nr af 24. maj For menneskers sundhed sker det ved at indregne afstandskrav til naboer i identificeringen af mulige områder til serie 0-møller. 35

36 6. Sandsynlig indvirkning på miljøet Testpladser til serie 0-møller vil påvirke områdernes karakter væsentligt, alene af den grund, at vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand. Dette gælder særligt de åbne og flade lavbundsarealer, som karakteriserer en stor del af de 24 potentielt egnede områder. Planlægningen for testpladser til serie 0-møller følger de almindelige kommunale planlægningsprincipper. Da der er tale om møller over 150 m, skal Naturstyrelsen, inden der kan stilles vindmøller op i de potentielt egnede områder, udarbejde et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse for hvert anlæg, hvor alle miljøforhold vil blive beskrevet, analyseret og vurderet samt for nogle områder tillige en konsekvensvurdering, der skal dokumentere, at der ikke sker skade på Natura 2000-områder. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse eller planlægges for projekter, der kan skade Natura 2000-områder. Det kan betyde, at nogle af områderne viser sig ikke at være egnede til opstilling af serie 0-møller. Der skal i VVM-redegørelsen indarbejdes krav om afværgeforanstaltninger, der anvendes for at undgå, mindske eller kompensere de negative virkninger. 6.1 Den biologiske mangfoldighed samt fauna og flora Beskyttede naturarealer efter naturbeskyttelseslovens 3 Den biologiske mangfoldighed er bl.a. beskyttet gennem reglerne i naturbeskyttelseslovens 3 samt den generelle artsbeskyttelse i Natura 2000-direktiverne, artsfredningsbekendtgørelsen og vildtforvaltningsloven. I henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven er der landet over registreret en række naturtyper, som skal beskyttes. Det omhandler søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev. Ved planlægningen skal det påses, at der ikke sker ændringer i de beskyttede områders tilstand, jf. naturbeskyttelseslovens 3. Omkring 9,5 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturarealer findes således mange steder i landskabet med både større og mindre arealmæssig udbredelse. I alle af de 24 potentielt egnede områder findes 3 beskyttede naturområder primært i form af eng og mose men også hede og mindre søer. For langt hovedparten af områderne vurderes det umiddelbart, at de 3-beskyttede arealer udgør en mindre del af de potentielt egnede arealer, og i flere tilfælde ligger i udkanten af områderne, hvorfor det sandsynligvis vil være muligt at anlægge testpladserne, sådan at anlægsarbejdet slet ikke eller kun i begrænset omfang berører de 3 beskyttede arealer. Kun for 2 arealer vurderes det umiddelbart, at en konkret mølleopstilling vil berøre disse naturarealer (ID-nr. 155: Sandmosen, Jammerbugt Kommune og ID-nr. 16: Øst for Tolstrup, Vesthimmerlands/Aalborg Kommune). Beskyttelsen af de spredte 3-områder i forbindelse med anlægs- og driftsfasen skal beskrives nærmere i VVM-redegørelserne. Mulighederne for at kompensere for et eventuelt tab af arealer med hede, mose, eng og sø i testområderne kan ikke vurderes endeligt uden en naturkortlægning i området. Natura 2000-områder 15 arealer af de 24 arealer, som vurderes potentielt egnede til opstilling af serie 0-møller, vil grundet deres direkte beliggenhed op til Natura 2000-områder eller nærhed hertil skulle undersøges nærmere for påvirkningen af bestemte arter og naturtyper, der indgår i det enkelte 36

37 områdes udpegningsgrundlag, hvis det besluttes at gå videre med en planlægning for de pågældende arealer. Ingen af arealerne ligger inden for et Natura 2000-område, men 5 af arealerne grænser op til Natura 2000-områder. Idet der på nuværende tidspunkt kun er tale om en identificering af mulige områder, som vil kunne indgå i den kommunale planlægning, er vurderingen af de 24 potentielt egnede arealer foretaget på et overordnet plan baseret på eksisterende viden uden detaljerede oplysninger om den konkrete forekomst af de pågældende arter og deres levesteder. Naturarealernes aktuelle naturtilstand er ikke inddraget. Vurderingerne er derfor at betragte som et katalog med en indledende screening af mulige konsekvenser mellem placeringerne af vindmøllerne og de arter og naturtyper, der formodes at forekomme i opstillingsområderne. Ingen myndighed giver således sin tilslutning til et forslag, dvs. at der ikke er givet tilladelse til et konkret mølleprojekt, men at der udelukkende er tale om et katalog over identificerede mulige områder til serie 0-møller, hvori konkrete mølleprojekter kan overvejes. Planer og projekter, der væsentligt kan påvirke Natura 2000-områder (EF-fuglebeskyttelses- og habitatområder), skal vurderes for deres konsekvenser på de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Dette betyder også, at hvis en plan/et projekt kan påvirke ind i områderne, skal det dokumenteres, at det ikke skader de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlaget, før planen/projektet kan gennemføres (omvendt bevisbyrde). Kan skade ikke afvises, kan planen eller projektet ikke vedtages. Der kan således som udgangspunkt ikke gives tilladelse eller planlægges for projekter, der kan skade Natura 2000-områder. Når der melder sig en interesseret vindmøllefabrikant med et konkret projekt i et af de identificerede områder, vil der således som forudsætning for planlægningsprocessen skulle gennemføres en konsekvensvurdering, jf. Natura 2000-direktivernes bestemmelser. Først på dette stadie i planlægningshierarkiet vil der være kendskab til den konkrete områdeafgrænsning, mølleplaceringerne mv., og på hvilket grundlag konsekvensvurderingen kan gennemføres. Det skal i den forbindelse vurderes, om arealbeslaglæggelsen til møllefundamenter og adgangsveje i såvel etableringsfase som driftsfase påvirker fugle, naturtyper og arter, som er opført på Natura 2000-direktivernes bilag, eller som bruger områderne til migrations- og fourageringstræk. I den videre planlægning vil der i de af de 24 potentielt egnede arealer som konkret overvejes gennemført skulle foretages en registrering af naturen i det omfang, der ikke allerede foreligger tilstrækkelig viden. Der kan f.eks. indsamles konkret viden om trækfugles flyvekorridorer i lokalområderne samt udarbejdes naturkortlægninger og mere detaljerede planer for rydning og naturgenopretning for at kunne vurdere de konkrete indvirkninger på flora og fauna. I konsekvensvurderingerne for de enkelte områder kan der hvis relevant blive taget stilling til afhjælpende foranstaltninger, som skal sikre, at testpladserne ikke påvirker arter eller naturtyper i de nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder. Tilsvarende kan der blive behov for afværgeforanstaltninger i forhold til generelt beskyttede arter og fugle. Den kumulative effekt på flora og fauna På det nuværende planniveau, hvor der identificeres mulige arealer til opstilling af serie 0-møller, men hvor der endnu ikke er taget stilling til, på hvilke arealer, der vil blive konkrete mølleprojekter, er det tilsvarende vanskeligt at foretage en vurdering af de kumulative effekter på flora og fauna i forhold til såvel eksisterende møller og andre anlæg som på den pt. hypotetiske situation, hvor der evt. ville blive opstillet serie 0-møller i identificerede områder inden for kort afstand af hinanden. 37

38 Det vurderes dog umiddelbart på det foreliggende grundlag, at hvis der opstilles serie 0-møller i samtlige mulige områder, der er identificeret langs den jyske vestkyst, vil der være risiko for en potentiel negativ kumulativ effekt på fugletrækket langs den jyske vestkyst. Som nævnt, vil de konkrete områder blive undersøgt nærmere i takt med, at vindmøllefabrikanter ønsker planlægningen igangsat for konkrete mølleprojekter. I den videre planlægningsproces vil det således være et opmærksomhedspunkt, hvorledes områder, hvori planlægningen for konkrete vindmølleprojekter igangsættes, vil være lokaliseret i forhold til hinanden med henblik på at undgå risiko for kumulative effekter på flora og fauna, herunder fugletrækket langs den jyske vestkyst. Generelt om fugletrækket og kollisionsrisiko ved den jyske vestkyst En overvejende del af de 24 potentielt egnede arealer er beliggende langs den jyske vestkyst. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) forekommer der generelt store mængder af trækkende fugle i Vestjylland og især langs den jyske vestkyst (DMU 2010). Der er ikke foretaget deciderede studier af fuglenes trækbevægelser, og vurderingerne angående fugle-vindmøllekollisioner er derfor i høj grad baseret på et kvalificeret skøn, da der mangler eksakt viden på området. Ifølge DMU må det generelt forventes, at der foregår relativt store trækbevægelser over land langs den jyske vestkyst af især nattrækkende fugle om efteråret og i specielle østenvindssituationer (trækket forflyttes af vinden mod vest) om foråret. Derudover huser Vestjylland store koncentrationer af rastende vandfugle både forår, efterår og vinter, som dagligt foretager fourageringstræk ikke bare på langs af Vestkysten men også på tværs mellem lokale fødesøgnings-, overnatnings- og rasteområder. Situationer med kollisioner med vindmøller kan ifølge DMU opstå i følgende situationer: 1) Ved de årlige træk mellem yngleområder og vinterkvarterer (egentlige trækfugle, der typisk krydser landegrænser) 2) Ved lokale trækbevægelser mellem lokale yngleområder og fourageringsområder (ynglefugle) 3) Ved lokale trækbevægelser mellem lokale rastepladser og fourageringsområder (rastende trækfugle) og ved igangsættelse af træk, når rasteområdet forlades 4) Når fugle forstyrres af menneskelig aktivitet 5) Når fugle tiltrækkes af lyset på vindmøllerne 6) Når fouragerende fugle jager byttedyr i luften Der er ikke kendskab til de lokale trækhøjder i de potentielt egnede arealer, men det forventes, at møller på meters højde vil udgøre en langt større kollisionsrisiko end de møller, der i dag anvendes i Danmark (op til ca. 110 meters højde). Da der udelukkende er tale om min. 2 møller pr. lokalitet, vil orienteringen ikke have nogen stor indflydelse på en resulterende kollisionsrisiko med de forskellige fuglearter. Da der i de konkrete tilfælde ikke foreligger data på trækfuglebevægelser vil en vurdering af kollisionsrisikoen være forbundet med en stor usikkerhed på nuværende tidspunkt (DMU 2010). Generelt om fugles fouragering ved vindmøller Da områder nær vindmøller primært har lav bevoksning, er disse ifølge DMU ofte gode fourageringsområder for svaner gæs og hjejler (DMU 2010). Men det faktum, at flyvende fugle i en vis udstrækning reagerer på afstand af vindmøller, kan medvirke til, at antallet af fugle, der vil lande og fouragere i nærheden af møller, reduceres. Ved at kontrollere valget af afgrøder på arealet vil man eventuelt kunne reducere både tab af fourageringsområde og kollisionsrisiko. 38

39 Manglende viden på området betyder, at det ikke har været muligt at foretage en vurdering af forskelle imellem reaktionsafstande for hhv. vindmøller på 200 og 250 meter, ligesom det ikke er muligt at vurdere forskellen imellem møller med forskellig rotordiameter. Generelt om arter omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre, at yngle- og rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV ikke beskadiges eller ødelægges og at undgå forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer. Odder. DMU vurderer, at der ikke er væsentlige negative effekter på bestandstæthed eller odders brug af en vandløbsstrækning eller vådområder nær vindmøller, hvis der i øvrigt sikres gode levevilkår for arten i området. Flagermus. Selvom der igennem flere år er fundet døde flagermus omkring vindmøller, mangler der ifølge DMU faktuel viden om vindmøllers effekt på trækkende såvel som lokale bestande af flagermus. Antallet af døde flagermus under vindmøller er overvejende bestemt af møllernes placering. Sandsynligheden for forøgede insektforekomster og fouragerende flagermus omkring vindmøller må forventes at være lavere ved vindmøller på åbne, ensartede arealer med få insekter, end ved vindmøller opstillet i eller nær vigtige lokaliteter for flagermus, f.eks. insektrige områder som skove og vådområder. Der er ikke registreret nogen sammenhæng mellem højden af vindmøller og antallet af døde flagermus. Padder (strandtudse og spidssnudet frø). Ifølge DMU knytter vindmøllernes påvirkning af paddernes bevaringsstatus i et område sig formodentligt primært til eventuel ødelæggelse af levesteder og opsplitning af disse i forbindelse med anlæggelse af opstillingspladser og adgangsveje samt trafikdrab. Disse negative effekter kan normalt erstattes eller kompenseres ved f.eks. at etablere nye vandhuller og terrestriske levesteder. Krybdyr (markfirben). Ifølge DMU vurderes krybdyr kun i ringe grad at reagere på vindmøller. Som for padder knytter de negative påvirkninger sig primært til eventuel ødelæggelse af levesteder og opsplitning af disse og bestandene i området i forbindelse med anlæggelse af opstillingspladser og adgangsveje samt trafikdrab. Disse negative effekter kan normalt erstattes eller kompenseres ved at skabe solvendte skråninger, som kan fungere som hurtigt-opvarmede solpladser og ekstensivering af anvendelsen af tørre arealer i nærområdet. Støj, bevægelser, refleksioner og skyggevirkninger fra vindmøller DMU har ikke kendskab til undersøgelser, der belyser, hvorvidt støj, bevægelser, refleksioner og skyggevirkninger fra vindmøller kan påvirke bilag IV-arternes bevaringsstatus eller brug af rasteeller ynglemuligheder. Det må formodes, at disse forhold ikke vil være fremmende faktorer (DMU 2010). 6.2 Vand og jordbund I udarbejdelsen af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse skal det vurderes, hvorvidt anlæg og drift af serie 0-møller harmonerer med grundvands- og drikkevandsinteresser. For hvert område vil grundvandets sårbarhed blive vurderet, herunder arealernes eventuelle reservation til grundvandsbeskyttende foranstaltninger. 10 potentielt egnede arealer er ifølge Naturstyrelsens modtagne oplysninger i de respektive kommuneplaner udpeget som lavbundsarealer, der er potentielt egnede til naturgenopretning som vådområder (ID-nr. 66 Lundsmark Nord, ID-nr. 67 Ribe Øst, og ID-nr. 102 Syd for store Darum, 39

40 Esbjerg Kommune, ID-nr. 53: Gårdbo Sø, Frederikshavn/Hjørring Kommune, ID-nr. 90: Vest for Vrensted, Hjørring/Jammerbugt Kommune, ID-nr. 128: Store Vildmose, Jammerbugt Kommune, 108 Stavkær, Holstebro Kommune, ID-nr. 75: Sejersbæk og ID-nr. 161 Gasse Hede, Tønder Kommune samt ID-nr. 157: Barmose, Vordingborg Kommune). Ved genopretning af vådområder forstås genskabelse af den naturlige hydrologi i større samlede områder, så der over tid genskabes naturtyper som moser, sumpskove, rørskove, lavvandede søer, naturlige vandløb og våde bredarealer. Ved opstilling af vindmøller er det således nødvendigt at tage hensyn til, at området er et lavbundsområde i forhold til funderings- og adgangsforhold samt i forhold til foreneligheden med eventuelle naturgenopretningsplaner. Vådområder fungerer som velegnede lokaliteter for fugle, hvorfor der vil være en potentiel konflikt med naturinteresserne. Det er undersøgt, om der er sammenfald mellem de 24 potentielle arealer til serie 0-møller og de områder, hvor kommuner aktuelt planlægger at anlægge vådområdeprojekter til gennemførelse af de statslige vandplaners indsatsdel vedrørende dette virkemiddel. For område 128: Store Vildmose, Jammerbugt Kommune er der sammenfald med en vådområde-projektide til opfølgning af de statslige vandplaner fra kommunen. For hvert enkelt område vil det endvidere blive vurderet om, hvorvidt der eventuelt er sammenfald med drikkevandsinteresser og betydningen heraf, herunder afstanden fra de påtænkte møller til indvindingsboringer. Der kan således i VVM-redegørelserne være behov for en nærmere beskrivelse af områdernes geologi. Med normale jordbundsforhold vil et fundament til 250 meter høje vindmøller blive udført med underkant af fundament i cirka 5 meters dybde. Fundamentets størrelse under terræn påregnes at blive 36 meter i diameter. Hvis der er tale om etablering af fundament ved blød bund, kan der blive tale om at fjerne ekstra jord. Ved større tekniske projekter vurderes muligheden for forurening af grundvand, særligt hvis området anvendes til udvinding af drikkevand. Forureningen kan ske f.eks. ved tilførsel af kemikalier i anlægs- eller driftsfasen. Opstilling af vindmøller vurderes ikke i sig selv at udgøre en forureningsrisiko. 6.3 Menneskers sundhed Elproduktionen fra de planlagte vindmøller vil ifølge Energistyrelsen kunne erstatte el produceret på traditionelle kraftværker, som blandt andet udleder kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ). CO 2 er en drivhusgas, som er medvirkende til den globale opvarmning. SO 2 og NO x er luftforurenende stoffer, der bl.a. medvirker til forsuring og eutrofiering af naturen og har negativ indvirkning på menneskers sundhed. Elproduktion fra vindmøller påvirker dermed befolkningens sundhed positivt gennem en reduktion af CO 2 -udledning samt fortrængning af sundhedsfarlige udledninger fra fossile kulstofkilder, men også negativt gennem støj og skyggekast. Vedvarende støj kan påvirke menneskers velvære, og vedvarende skyggekast fra vindmøller kan medføre stressreaktioner. Planforslaget vil have en positiv effekt på drivhuseffekt og luftforurening, idet elproduktionen fra de planlagte testmøller vil kunne erstatte el produceret på traditionelle kraftværker, som blandt andet udleder kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ). Herved begrænses blandt andet sundhedsskader på mennesker. Som gennemgået i afsnit 3 fastlægger vindmøllecirkulæret en minimumsafstand på 4 gange vindmøllens højde til nærmeste nabobeboelse med henblik på at forebygge, at nabobeboelser påvirkes væsentligt af visuelle gener som glimt og skyggekast m.v. Da en minimumsafstand på 4 40

41 gange møllens totalhøjde har været et kriterium i GIS-screeningen af hele landet for potentielle områder til opstilling af serie 0-møller, ligger ingen af de 24 områder tættere på beboelse end 4 gange møllens højde. Ligeledes som gennemgået i afsnit 3 må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 44 db(a) og 39 db(a) ved hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse ved en vindhastighed på 8 m/s. Ved en vindhastighed på 6 m/s gælder, at støjbelastningen fra vindmøller ikke må overstige 42 db(a) og 37 db(a) ved hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse. Hvert af de 24 potentielt egnede arealer er ved hjælp af kortbilag gennemgået for, hvorvidt der findes byer, sammenhængende bebyggelse som umiddelbart vurderes at være støjfølsom arealanvendelse. På det foreliggende grundlag er det dog ikke undersøgt, hvorvidt eksisterende lokalplaner udlægger et givent areal til støjfølsom arealanvendelse. For 10 af de 24 potentielt egnede områder vurderes det på det foreliggende grundlag umiddelbart, at der kan være en risiko for, at opstilling af møller på meter muligvis ikke vil kunne gennemføres i området, fordi støjbelastningen fra møller umiddelbart vil kunne overstige de gældende grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse. Denne foreløbige vurdering er foretaget på baggrund af den skønsmæssige afstand fra det potentielle område til sammenhængende bebyggelser, byer eller øvrige arealanvendelser, som umiddelbart vurderes at være støjfølsomme arealanvendelser (f.eks. campingpladser). Dette kan dog først konstateres ved nærmere støjberegninger, når møllernes nøjagtige højde og placering inden for området kendes. Afhængig af mølleplaceringerne vurderes det umiddelbart for de øvrige områder, at støjbelastningen fra møllerne ikke overstiger de gældende grænseværdier for hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse. I nogle tilfælde er der tale om store områder uden beboelse. I andre tilfælde er der eksempelvis tale om, at der er et sommerhusområde i kort afstand vest for området, men at det inden for områdets afgrænsning vil være muligt at trække mølleopstillingen mod øst, hvorved en evt. støjbelastning vil reduceres. Dette kan dog også først konstateres ved nærmere beregninger, når møllernes præcise højde og placering er fastlagt. Ifølge en rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen er der ikke vist direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer (Rapport om sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Udført for Sundhedsstyrelsen. Delta. 2011). Ifølge denne rapport adskiller vindmøllestøjens karakter sig ikke væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger, vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Hørbar infralyd forekommer ikke. Lavfrekvent støj kan forekomme men ikke i nogen ekstrem form og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder. For 6 potentielt egnede arealer findes der eksisterende vindmøller på arealet, som forudsættes udtjent inden Desuden findes der eksisterende vindmøller i nærheden for 11 af de øvrige områder. For alle disse områder gælder, at de eksisterende møller forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne grundet deres alder, og dermed bidrager de ikke med støj til området sammen med testmøllerne. Såfremt de eksisterende møller ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, skal de indgå i støjberegningerne, og det skal vurderes, om grænseværdierne derved kan overholdes. For at modvirke de negative gener kan der i de enkelte VVM-tilladelser fastsættes retningslinjer i form af grænseværdier for skyggekast for at begrænse påvirkningen af nabobeboelser. 41

42 6.4 Arealanvendelse/Materielle goder Danmark er karakteriseret ved ikke at have store uberørte arealer. Tværtimod betyder landets begrænsede areal og relative høje befolkningstæthed, at arealerne for langt de flestes vedkommende udnyttes intensivt. De få, ekstensivt udnyttede arealer, er typisk udpeget som naturarealer (fredskov, Natura 2000-områder, beskyttede arealer efter naturbeskyttelseslovens 3, fredninger mv.). Da opstilling af serie 0-møller er en relativ arealkrævende arealanvendelse, der samtidigt kan påvirke omgivelserne udover selve testarealet, kan det således være vanskeligt at finde plads til møllerne. Som gennemgået tidligere er alternative arealer f.eks. frasorteret af hensyn til forsvarets aktiviteter og af sikkerhedsmæssige hensyn til lufthavne. Der er for samtlige 24 potentielt egnede arealer foretaget en analyse af gældende lokalplaner i en radius af 5 km. Det er umiddelbart vurderingen, at eksisterende vindmøller i 6 af de 24 mulige områder skal nedtages, inden opstilling af testmøller vil være realistisk i disse områder. I 2 områder vurderes det umiddelbart, at der vil være plads til serie 0-møllerne, uden at eksisterende møller nødvendigvis nedtages. For 1 af de potentielt egnede områder vil en ny lokalplan for en vindmøllepark, som endnu ikke er opstillet, skulle ændres til opstilling af serie 0-møller. Det er ligeledes et udtryk for, at der inden for den givne ramme er et begrænset antal pladser til store vindmøller, og at mange af de mest velegnede områder allerede er udnyttet til produktionsmøller. At 5 af de 24 potentielt egnede arealer grænser direkte op til Natura 2000-områder er et udtryk for, at det i Danmark kun er muligt at finde et meget begrænset antal arealer, hvor naturbeskyttelseshensyn ikke vil være et væsentligt opmærksomhedspunkt, når arealerne samtidigt også skal opfylde andre kriterier, f.eks. afstandskrav til naboer. Sammenfattende betyder den intensive arealanvendelse i Danmark, at testpladser til testmøller er en mangelvare. Omvendt vil konkrete mølleprojekter i de mulige områder kunne komme til at begrænse øvrige fremtidige arealanvendelser inden for arealet, f.eks. skovrejsning. De identificerede 24 mulige områder er alle i mere eller mindre grad sammenfaldende med landbrugsarealer, og landbrugsdriften vil sædvanligvis kunne fortsætte i møllernes driftsfase. 6.5 Landskab Vindmøller på op mod 250 meter totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand. Vindmøllens påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. På store afstande er det svært at adskille møllerne fra andre landskabselementer, og de opleves som en udefinerbar del af baggrunden. Terrænforhold og landskabselementer spiller tilsvarende en stor rolle for vindmøllers synlighed. Selv i områder tæt på store møller kan synligheden blive mindre, hvis der for eksempel ligger bakkepartier i vejen, eller hvis der er meget skov eller læhegnsbeplantning i området. Dog vil møller op til m højde ikke kunne sløres væsentligt af landskabselementer. Omvendt kan åbent, fladt terræn åbne for muligheden for lange udsyn, og særligt over vandflader store søer, fjord eller hav kan vindmøller være synlige på større afstande end over land. Vindmøllernes farve, proportioner og udseende har betydning for, hvor synlige de er på forskellige afstande. Luftens sigtbarhed betyder også meget for vindmøllers synlighed i landskabet. Sigtbarheden afhænger af vejrforholdene. På meget klare dage kan vindmøller være synlige på store afstande. De fleste dage af året er dog i større eller mindre grad påvirket af skydække, og møllerne vil derfor være væsentligt mindre synlige. Man kan ikke sige noget entydigt om, hvor 42

43 langt man kan se under forskellige sigtbarhedsforhold, men mange dage af året vil møllerne ikke være synlige på afstande op til km Når møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møller er mere iøjnefaldende i landskabet, når de kører, end når de står stille. Størrelsen på rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre, mindre mølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Forsøgsmøller med en væsentlig større rotordiameter roterer derimod meget langsomt, hvilket opleves som en rolig bevægelse, som virker væsentlig mindre forstyrrende i landskabsbilledet. Som udgangspunkt må det forventes, at kravene til lysafmærkning af testpladserne vil svare til dem, der gælder for de eksisterende testcentre ved Høvsøre og Østerild. Vindmøller med en totalhøjde på mere end 150 m skal af hensyn til flysikkerheden lysafmærkes med højintensivt hvidt lys. Trafikstyrelsen skal ifølge lov om luftfart konkret vurdere behovet for lysafmærkning. Som led i aftalen om etablering af et nationalt testcenter i Østerild har en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Transportministeriet, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Risø DTU og Miljøministeriet (Formand) med ekspertbistand fra Trafikstyrelsen og Vindmølleindustrien undersøgt og vurderet lysmarkering til luftfart i både en national og international kontekst. Arbejdet er igangsat af hensyn til møllernes omgivelser, både mennesker, dyr og fugle. Den tværministerielle arbejdsgruppe anbefaler, at det i forbindelse med udarbejdelse af VVMredegørelse for de kommende fabrikanttestpladser overvejes at anvende og teste ny lysmarkering, jf. rapport om lysmarkering af vindmøller offentliggjort i De potentielt egnede områder er nøje undersøgt ud fra kortbilag, ligesom landskaberne i 11 af områderne er konkret besigtiget. Som led i denne miljøvurdering er kommunerne tillige specifikt blevet bedt om at forholde sig til landskabsinteresser, herunder udpegning af værdifulde landskaber i kommuneplanerne. De 24 potentielt egnede områder ligger for hovedpartens vedkommende i kystnærhedszone. Det skyldes testpladsernes krav til vindhastighed. Ifølge Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 kræver planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Vindforhold er en funktionel begrundelse. Det vurderes, at de 24 mulige områder skalamæssigt kan rumme opstilling af de store møller på grund af det langstrakte og flade terræn med store arealenheder og landskabsrum. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meter totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. 18 af de 24 potentielt egnede områder er på forhånd påvirket af eksisterende vindmøller. Det kan være en fordel at opstille testmøller i tekniske landskaber for til gengæld at friholde andre landskaber, som er mere uberørte af tekniske anlæg. For mange af de 18 områder er der tale om ældre vindmøller i omgivelserne (lokalplanlagt inden år 2000). En sanering af nogle af områderne ved at nedtage produktionsmøllerne, når de er udtjente, for til gengæld at samle den tekniske påvirkning fra få, store testmøller, er således en mulighed. Vurderingen er i tråd med anbefalingen vedr. landskabernes egnethed fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land. Planlægningsudvalget vurderer, at åbne landskaber og 43

44 slettelandskaber er mere egnede end småskala-landskaber. I kystområderne skal der vises særligt hensyn ved de indre kyster og klintkyster. Tekniske landskaber bør udnyttes til opstilling af høje vindmøller, når det vurderes, at der er en god sammenhæng i skalaen (Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land, 2007). Først i udarbejdelsen af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse kan påvirkningen af landskabet nærmere vurderes, idet denne vurdering på det tidspunkt kan tage udgangspunkt i den fastlagte opstilling. 6.6 Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser Ved opstilling af vindmøller skal der tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier - der blandt andet også omfatter kirker og deres omgivelser, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der ligger kirker inden for en afstand af 28 x totalhøjden (dvs. hhv. 5,6 eller 7 km ved en møllehøjde på hhv. 200 eller 250 m.) fra alle 24 potentielt egnede arealer. I 2 af områderne (ID-nr. 164: Nørhede Plantage, Ringkøbing-Skjern Kommune og ID-nr. 68: Nybro, Varde Kommune) er der registreret fredede fortidsminder. Ved udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for de enkelte områder skal det enkelte projekts indvirkning på de kulturhistoriske områder vurderes, ligesom påvirkning af synlige forhistoriske spor og muligheden for at finde forhistoriske levn ved anlægsarbejdet skal vurderes. Anlægsarbejder indebærer ofte forskellige former for jordarbejder, der kan være til skade for landets fortidsminder. Museumsloven indeholder derfor en række bestemmelser, der tager hensyn til fortidsminderne. Loven peger bl.a. på vigtigheden af, at de arkæologiske undersøgelser inddrages så tidligt som muligt i planlægningen forud for et anlægsarbejde. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillægget med VVM-redegørelse for de enkelte områder kan det lokale arkæologisk arbejdende museum oplyse, om der er fortidsminder på et område. 44

45 7. DE ENKELTE OMRÅDER TIL TESTPLADSER 45

46 Aalborg Kommune Område 40 Nordjyllandsværket, Aalborg Kommune Landskab Testområdet er beliggende ved Limfjordens nordlige bred i det sydlige Vendsyssel ca. 15 km øst for Aalborg og ca. 10 km øst for Aalborg Lufthavn. Området er beliggende på arealer i tilknytning til kraftvarmeværket og er generelt præget af en del større tekniske anlæg. Natur Der er registreret 3-beskyttede søer inden for testområdet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Langholt og Vester Hassing ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Der er beskyttede sten- og jorddiger inden for området. Der er ikke registreret fredede gravhøje eller andre fortidsminder inden for testområdet. Eksisterende beboelse Ca. 2 km nordøst for arealet ligger landsbyen Stae. Eksisterende vindmøller For et område nordvest for testområdet er der i 1994 vedtaget lokalplan for et område til 7 vindmøller ved Sømærkevej. For et område i tilknytning til Nordjyllandsværket i områdets vestlige halvdel er der i 2000 vedtaget en lokalplan for Nordjyllandsværket Vindmøllepark øst bestående af 6 vindmøller med en højde på op til 110 m. Forhold til øvrig planlægning Nordjyllandsværket har været undersøgt som muligt testområde til serie 0-møller i forbindelse med rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land (Energistyrelsen 2007). Opstilling af serie 0-møller vil bero på en yderligere fastsættelse af særlige vilkår i samarbejde med Trafikstyrelsen, da testområdet ligger i yderkanten af, herunder tæt ved eller under indflyvningsplanen for flyveplads. Området er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinje og åbeskyttelseslinje. Samlet vurdering Landskab Opstilling af testmøller vurderes på det foreliggende grundlag at være foreneligt med det præg af store tekniske anlæg, som området omkring Nordjyllandsværket allerede er karakteriseret af. Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle beskyttet efter fuglebeskyttelsesdirektivet eller arter og naturtyper beskyttet efter Natura direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets 46

47 bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i skovarealer i de nære omgivelser til testarealet eller andre velegnede levesteder. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af møller vest for Nordjyllandsværket vil berøre enten det strandbeskyttede areal, åbeskyttelseslinjen eller de beskyttede sten- og jorddiger. Det vurderes umiddelbart at, at testpladser nordøst for Nordjyllandsværket kan anlægges uden at berøre de beskyttede arealer samt sten- og jorddigerne. Det vil sandsynligvis være muligt at anlægge testpladserne, således at anlægsarbejderne ikke berører de 3 beskyttede søer indenfor området. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 7 km fra vindmøllerne. De beskyttede sten- og jorddiger findes centralt i området, og på det foreliggende grundlag er det vanskeligt at vurdere, om et konkret mølleprojekt vil kunne undgå at berøre disse sten- og jorddiger. Forholdet til eksisterende beboelse og eksisterende vindmøller Såfremt testmøllerne opstilles centralt i området, vurderes det umiddelbart, at støjbelastningen fra møllerne ikke overstiger de gældende grænseværdier for hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. Eksisterende møller nordvest for området ved Sømærkevej forventes nedtaget inden opstilling af testmøller, og bidrager dermed ikke til yderligere støj i området. Det forudsættes, at den eksisterende vindmøllepark vil være udtjent inden opstilling af serie 0-møller. Alternativt at de eksisterende møller skulle tages ned eller opstilling af serie 0-møller vil skulle indpasser i forhold til den eksisterende lokalplan. I så fald vil de 6 eksisterende vindmøller indgå i støjberegningen af den samlede støjbelastning. Det skal undersøges i den videre proces at de to boligenheder på ejendommen inden for arealet blandt Nordjyllandsværkets bygningsmasse er overnatningssteder for eksempelvis montører mv. Evt. dispensation Ved placering af testmøllerne i den nordvestlige del af området vurderes det umiddelbart, at placeringen kan risikere at berøre enten sø/å beskyttelseslinje, beskyttelseslinjer omkring sten- og jorddiger eller strandbeskyttelseslinjen. Det forudsættes derfor, at kommune meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 og 18, hvis arealet omfattet af sø/å beskyttelselinje eller arealet omkring sten- og jorddiger i områdets nordvestlige del berøres. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 vedr. klit- og strandbeskyttelseslinje skal gives af Naturstyrelsen. Derimod vurderes det sandsynligt, at testmøllerne kan opstilles på den sydøstlige del af arealet, uden at det vil berøre det strandbeskyttede areal. Ligeledes vurderes testmøllerne at kunne opstilles, uden at det vil berøre det 3 beskyttede søareal. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. 47

48 48

49 Esbjerg Kommune Område 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder kommune Landskab Området er karakteriseret ved et fladt storskalalandskab; landbrugsjord bestående af store markarealer i omdrift med læhegn og anden bevoksning. Området er relativt åbent og ensformigt men omfatter dog i den nordlige del af arealet syd for Lundsmark et større skovdækket areal. Natur Vest for testarealet ligger Natura 2000-område 89: Vadehavet Der er registreret 3-mose, eng, vandløb og søer inden for testarealet. Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus). Kultur Rejsby Kirke, Råhede Kirke, Vodder Kirke, Frifelt og Roager Kirke ligger indenfor en afstand af ca. 7 km fra området. Kirkelandskab i Rejsby. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet. Nordvest for arealet indenfor en afstand af ca. 2 km ligger dog 2 fredede gravhøje. Eksisterende beboelse Inden for en afstand af 2-3 km ligger landsbyerne Hviding, Rejsby og Roager. Mod nord i en afstand af 1-2 km findes sammenhængende bebyggelser (Lundsmark. Kirkeby Vestermark og Rejsby Østermark og Haved). Eksisterende vindmøller Inden for området er vedtaget en lokalplan i 1999 for 3 vindmøller. Umiddelbart syd for området ved Haved gælder lokalplan vedtaget i 1999 for 3 vindmøller. Forhold til øvrig planlægning Centralt i området er to kommuneplanrammer vedtaget i 2009: Landområde ved Lundsmark Hede og Vindmølleareal Lundsmark. I den nordligste del af området er i 2009 vedtaget en kommuneplanramme vedr. natur mellem banen og Klingbjerg. Anvendelsen er fastlagt til naturområde med det sigte at beskytte, forbedre, genoprette eller tilvejebringe levesteder for vilde dyr og planter samt landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Det skal yderligere undersøges, om arealet muligvis er i konflikt med statslige vejinteresser i forbindelse med en forundersøgelse for den fremtidige vejforbindelse Tønder-Esbjerg (Rute11), hvor det på nuværende tidspunkt vurderes, at vejinteressezonen berører testområdet. Samlet vurdering Landskab Området vurderes på baggrund af det landskabelige udtryk med de store markarealer skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. 49

50 Når forundersøgelse af den fremtidige vejforbindelse Tønder Esbjerg (Rute 11) er afsluttet, vil det være muligt at afklare, hvorvidt opstilling af serie 0-møller vil være foreneligt med vejforbindelsen. Vejdirektoratet oplyser, at vejinteressezonen formentlig vil kunne indskrænkes væsentligt. Der vil derefter kunne ses bort fra statslige vejinteresser ved en del testområder. Natur Den nordvestlige del af området indeholder fredskov og en del af et hedeområde. Derudover findes primært i den nordlige del af området 3-beskyttet mose, eng, vandløb og søer. Det vil derfor sandsynligvis være muligt at anlægge testpladser centralt og/eller i den sydlige del af området, hvor anlægsarbejdet vil berøre de nævnte beskyttede arealer mindst muligt. Det skal i den videre planlægning (konsekvensvurdering) vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle beskyttet efter fuglebeskyttelsesdirektivet eller arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i det skovklædte område i den nordlige del af testarealet. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne for de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Eksempelvis skal risiko for fuglekollisioner for bl.a. gæs vurderes. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn kirkerne og de to fredede gravhøje nord for området, som er beliggende inden for en afstand af 5,6 km (gælder for vindmøller på 200 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Ved opstilling af møller på 200 m vurderes det umiddelbart, at støjbelastningen fra møllerne ikke vil overstige de gældende grænseværdier for støj. Derimod vil opstilling af møller på 250 meter muligvis ikke kunne gennemføres i området, fordi støjbelastningen fra møllerne umiddelbart vurderes at kunne være større end de gældende grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse, herunder landsbyerne Hviding, Rejsby, Roager samt øvrig sammenhængende og spredt bebyggelse i nærhed til området. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der evt. foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplacering. Området nord for Lundsmark er tillige identificeret som et potentielt egnet areal til serie 0-møller. Serie 0-møller i område 66 kan derfor evt. indgå i støjberegningerne af den samlede støjbelastning. De eksisterende møller forudsættes udtjente inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller syd for området ikke nedtages inden opstilling af testmøller vil de indgå i støjberegningerne. Evt. dispensation I den nordlige del af området findes 3-beskyttet mose, eng, vandløb og søer, mens der i den sydlige del af området findes 3-beskyttede vandløb. Det vurderes, at testmøllerne kan opstilles, uden at det vil berøre de 3-beskyttede arealer indenfor området, især hvis møllerne placeres centralt. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16, såfremt arealet inden for åbeskyttelseslinjen omkring Rejsby Å berøres. Hvis møllerne opstilles centralt i området, er der ikke behov for dispensation fra skovbyggelinjen. 50

51 51

52 Område 66 Lundsmark nord, Esbjerg Kommune Landskab Området er karakteriseret ved et fladt storskalalandskab bestående af store marker i omdrift omgivet af læhegn. Området er relativt åbent og ensformigt og grænser mod nord op til Tradsborg Plantage. I den nordlige del af arealet findes moseområdet Bjørnkær samt Sønder Farup Hede. Natur Der er registreret 3-mose, hede, vandløb og søer inden for testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Vester Vedsted Kirke, Hviding Kirke, Roager Kirke, Seem Kirke og Spandet Kirke ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet.. Eksisterende beboelse I en afstand på ca. 1 km vest for området ligger landsbyerne Hviding og Egebæk. Mod syd findes de sammenhængende beboelser langs vejen, Lundsmark og Vesterbæk. De øvrige tilgrænsende arealer er kendetegnet ved spredt bebyggelse i det åbne land. Eksisterende vindmøller For et område syd for Lundsmark (2-3 km syd for området) er der i 1999 vedtaget en lokalplan for op til 3 vindmøller med en højde op til 80 meter. Forhold til øvrig planlægning Den nordlige halvdel af arealet ved Bjørnkær og Sønder Farup Hede er i kommuneplanen udpeget som naturområde. Den nordlige halvdel er tillige omgivet af arealer udpeget som værdifulde landskaber. Den sydlige del af området er udpeget som landbrugsområde ved Bjørnkærvej samt omgivet af landbrugsområde ved Lundsmark Hede. Ribes sydlige bygrænse ligger i en afstand på ca. 3 km fra områdets nordligste spids. Her er der for området ved Storkesøen vedtaget en lokalplan til ferie- og fritidsformål i Den nordlige halvdel af området er omfattet af skovbyggelinje. Området er i kommuneplanen udpeget som lavbundsareal. Det skal yderligere undersøges, om arealet muligvis er i konflikt med statslige vejinteresser i forbindelse med en forundersøgelse for den fremtidige vejforbindelse Tønder-Esbjerg (Rute11), hvor det på nuværende tidspunkt vurderes, at vejinteressezonen berører testområdet. Samlet vurdering Landskab Det homogene landbrugslandskab med store markarealer særligt i den sydlige del af området vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. De omgivende værdifulde landskaber vil visuelt blive væsentligt påvirket. Fra området er ikke visuel eller på anden måde let opfattelig landskabelig sammenhæng med Ribe, og på. Det foreliggende grundlag vurderes det derfor ikke, at opstilling af 52

53 møller i dette område vil sløre indsynet til Ribe Domkirke. Den visuelle påvirkning af landskabet vil blive et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. Når forundersøgelse af den fremtidige vejforbindelse Tønder Esbjerg (Rute 11) er afsluttet, vil det være muligt at afklare, hvorvidt opstilling af serie 0-møller vil være foreneligt med vejforbindelsen. Vejdirektoratet oplyser, at vejinteressezonen formentlig vil kunne indskrænkes væsentligt. Der vil derefter kunne ses bort fra statslige vejinteresser ved en del testområder. Natur Det skal i den videre planlægning (konsekvensvurdering) vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i de tilgrænsende skovområder og andre velegnede levesteder. De 3-beskyttede enge, hede og mosearealer er beliggende i den nordlige halvdel af området, hvorfor det sandsynligvis vil være muligt at anlægge testpladserne i den sydlige halvdel, sådan at anlægsarbejdet ikke berører disse arealer. I den videre planlægning vil det indgå, at området er et lavbundsområde, som evt. vil kunne naturgenoprettes. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 7 km (gælder for møller på 250 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Ved opstilling af møller på 200 m vurderes det umiddelbart, at støjbelastningen fra møllerne ikke vil overstige de gældende grænseværdier for støj. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller syd for området forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller syd for området ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, vil de indgå i støjberegningerne. Området syd for Lundsmark er tillige identificeret som et potentielt egnet areal til serie 0-møller. Tilsvarende er område 181 sydøst for Grestedbro ca. 2 km nord for arealet, hvor afstanden er kortest, identificeret som et potentielt egnet areal til serie 0-møller. Serie 0-møller i område 65 og 181 vil derfor evt. indgå i støjberegningerne af den samlede støjbelastning. Evt. dispensation Det vurderes, at testmøllerne kan opstilles uden at det vil berøre 3-beskyttede hede- og mosearealerne samt de beskyttede søer og vandløb i testområdets nordlige del. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsættes det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes forudsættes det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17, såfremt skovbyggelinjen i områdets nordlige del berøres. 53

54 54

55 Område 67 Ribe Øst, Esbjerg Kommune Landskab Området er karakteriseret ved et fladt storskalalandskab bestående af store marker i omdrift omgivet af læhegn samt mindre bevoksninger i udkanten af området. Området er beliggende 2 km nordøst for Ribe Nørremark og er karakteriseret ved et relativt åbent og ensformigt landbrugslandskab. Trods nærheden til Ribe er hverken bygrænsen eller høje bygninger i byen, herunder Ribe Domkirke, synlige fra arealet. Natur Sydøst for testarealet ligger Natura 2000-område 89: Vadehavet, Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 89 er bl.a. en række gæs Der er registreret 3-søer, vandløb, mose og eng inden for testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Vilslev, Hjortlund, Kalvslund, Obbekær, Seem og Kirkeby ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet.. Eksisterende beboelse I en afstand på ca. 1 km øst for områdets sydligste del ligger den bymæssige bebyggelse Ribe Nørremark. Syd for området findes de sammenhængende beboelser langs vejen, Tved og Tved Huse. De øvrige tilgrænsende arealer er kendetegnet ved spredt bebyggelse i det åbne land. Eksisterende vindmøller I en afstand på 2-3 km nordvest for området gælder lokalplan vedtaget i 1999 for op til 9 vindmøller med en højde op til 80 meter. Forhold til øvrig planlægning Området er udpeget som jordbrugsområde (landområde syd for Kalvslund). Området Klostermarken, som ligger ca. 1 km fra den sydligste del af området, er i kommuneplanrammerne udpeget som boligudbygningsområde. Mod vest og sydvest er området omgivet af udpegede naturområder ved Haslund Krat og Gammel Mosevej. Områdets sydligste del er omfattet af skovbyggelinje. Området er i kommuneplanen udpeget som lavbundsareal. Det skal yderligere undersøges, om arealet muligvis er i konflikt med statslige vejinteresser i forbindelse med en forundersøgelse for den fremtidige vejforbindelse Tønder-Esbjerg (Rute11), hvor det på nuværende tidspunkt vurderes, at vejinteressezonen berører testområdet. Samlet vurdering Landskab Det homogene landbrugslandskab med store markarealer vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade 55

56 landskaber. Området er besigtiget for at vurdere nærheden til Ribe. Der er ikke visuel eller på anden måde let opfattelig landskabelig sammenhæng mellem Ribes østlige bygrænse, som ligger ca. 1 km fra områdets sydligste spids, hvor afstanden er kortest. På det foreliggende grundlag vurderes det derfor ikke, at opstilling af møller i dette område vil sløre indsynet til Ribe Domkirke. Møllerne vil dog blive meget synlige fra de nævnte boligområder. Den visuelle påvirkning af landskabet vil blive et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. Når forundersøgelse af den fremtidige vejforbindelse Tønder Esbjerg (Rute 11) er afsluttet, vil det være muligt at afklare, hvorvidt opstilling af serie 0-møller vil være foreneligt med vejforbindelsen. Vejdirektoratet oplyser, at vejinteressezonen formentlig vil kunne indskrænkes væsentligt. Der vil derefter kunne ses bort fra statslige vejinteresser ved en del testområder. Natur I områdets nordøstlige udkant findes et mindre 3-beskyttet moseområde samt et mindre 3- beskyttet engområde. Det vil sandsynligvis være muligt at anlægge testpladserne, sådan at anlægsarbejdet ikke berører disse arealer. Det 3-beskyttede vandløb løber på tværs centralt i området. Der er sammenfald mellem områdets sydlige del og skovbyggelinje. Det skal i den videre planlægning (konsekvensvurdering) vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i skovområder i de nære omgivelser til testarealet. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Eksempelvis skal risiko for fuglekollisioner for bl.a. gæs på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 89: Vadehavet skal vurderes nærmere i en konsekvensvurdering. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter og projekter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. I den videre planlægning vil det indgå, at området er et lavbundsområde, som evt. vil kunne naturgenoprettes. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 7 km (gælder for møller på 250 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Opstilling af møller på 250 meter vil muligvis ikke kunne lade sig gøre i området, fordi støjbelastningen fra møller i områdets sydlige del umiddelbart vurderes at ville kunne være større end de gældende grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse (boligområder i Sorgsig Mark og Ribe Nørremark). Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. I en nærmere VVMredegørelse skal mølleopstillingen vurderes i forhold til boligudbygningsområdet umiddelbart vest for områdets sydligste del. De eksisterende møller nordøst for området forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller nordøst for området ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, vil de indgå i støjberegningerne. Evt. dispensation De 3-beskyttede søer, mose- og engarealer ligger i områdets vestlige udkant, hvorfor det på det foreliggende grundlag vurderes, at anlægsfasen sandsynligvis ikke vil berøre disse naturarealer. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det forudsættes også, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis den beskyttede å, der løber centralt gennem området, berøres. Det vurderes, at møllerne kan opstilles uden at berøre skovbyggelinjen. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens

57 57

58 Område 102 Syd for Store Darum, Esbjerg Kommune Landskab Landskabet er karakteriseret ved et åbent landbrugslandskab beliggende i et afvandet lavbundsområde. Ca. 1 km vest for området ligger det fremskudte dige langs Vadehavet. Natur Testarealet grænser mod vest op mod Natura 2000-område 89: Vadehavet. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 89 er bl.a. en række gæsarter Øst for testarealer ligger Natura 2000-området: 80 Kongeå (ingen fugle på udpegningsgrundlaget) Der er registreret 3-eng, mose og vandløb på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Store Darum og Vilslev ligger inden for en afstand af ca. 5,6 kilometer fra testområdet. Omtrent 1 km syd for området er der en mindre arealfredning af bopladsrester fra den romerske og den germanske jernalder på "Herredsbjerget". Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet. Eksisterende beboelse Nord for området i en afstand på ca. 1 km ligger Store Darum. Sydvest for området i en afstand på ca. 2 km ligger Vilslev. Den sammenhængende bebyggelse Brandgårde ligger i en afstand på ca. 1 km nordvest for området. Derudover er de nærmeste omgivelser karakteriseret ved spredte enkeltgårde. Eksisterende vindmøller Umiddelbart sydvest for området i en afstand af ca. 500 m. er der vedtaget en lokalplan i 2004 for 3 vindmøller ved Lundsmark. Forhold til øvrig planlægning Den sydøstlige spids af området er omfattet af åbeskyttelseslinje. Området er i kommuneplanen udpeget som lavbundsareal. Samlet vurdering Landskab Det åbne og homogene landbrugslandskab vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Møllerne vil blive særligt synlige fra de nærvedliggende byer Store Darum og Vilslev. Natur Det skal i den videre planlægning (konsekvensvurdering) vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i på de mindre skovarealer umiddelbart nord for området eller andre velegnede levesteder. 58

59 Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne for de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Eksempelvis skal risiko for fuglekollisioner for bl.a. gæs vurderes. De beskyttede eng- og mosearealer i tilknytning til Darum Bæk findes centralt i området, hvorfor der på det foreliggende grundlag vurderes at være risiko for, at naturarealerne kan blive berørt af et mølleprojekt i anlægsfasen. De 3-beskyttede søer, mose- og engarealer ligger i områdets vestlige udkant, hvorfor det på det foreliggende grundlag vurderes, at anlægsfasen sandsynligvis ikke vil berøre disse naturarealer. I den videre planlægning vil det indgå, at området er et lavbundsområde, som evt. vil kunne naturgenoprettes. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 5,6 km (gælder for møller på 200 m.) fra vindmøllerne. Møllerne vil blive meget synlige fra arealfredningen af bopladsrester på "Herredsbjerget" umiddelbart syd for området. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Opstilling af møller på 200 meter vil muligvis ikke kunne gennemføres i området, fordi støjbelastningen fra møller umiddelbart vurderes at ville kunne være større end de gældende grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse, dvs. for de mindre byer og sammenhængende bebyggelser i en afstand på 1-2 km fra området. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller sydvest for området vil de indgå i støjberegningerne. Evt. dispensation Hvis de beskyttede naturarealer berøres af et mølleprojekt, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det vurderes, at åbeskyttelseslinjen i den sydøstligste del af området sandsynligvis ikke vil blive berørt af mølleopstillingen. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens

60 60

61 Område 181 Sydøst for Grestedbro, Esbjerg Kommune Landskab Området er karakteriseret ved et fladt storlandskab bestående af store marker i omdrift omgivet af læhegn og mindre bevoksninger/skovområder. Området er beliggende ca. 4 km nord for Ribe og er karakteriseret ved et relativt åbent og ensformigt landbrugslandskab Natur Nord for testarealet ligger Natura 2000-området 80: Kongeå (ingen fugle på udpegningsgrundlaget) Der er registreret 3-eng og sø på testarealet. Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) på testarealet Kultur Kirker i Kirkeby, Gredstedbro, Jernved og Hjortlund ligger inden for en afstand af ca. 5,6 km fra området. Ribe Domkirke ligger i en afstand af ca. 6 km Der er ingen registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet. Eksisterende beboelse I en afstand af ca. 4 km ligger Ribe sydvest for området og Gredstedbro nordvest for området. I en afstand af ca. 2 km findes spredt bebyggelse og sammenhængende beboelse langs vejen mellem Ribe og Gredstedbro. Eksisterende vindmøller Delvist overlappende med områdets sydlige spids er vedtaget en lokalplan i 1999 for 3 vindmøller Forhold til øvrig planlægning Området er udpeget som jordbrugsområde (landområde syd for Hjortlund og Brokær) Det meste af området er omfattet af skovbyggelinje. Det skal yderligere undersøges, om arealet muligvis er i konflikt med statslige vejinteresser i forbindelse med en forundersøgelse for den fremtidige vejforbindelse Tønder-Esbjerg (Rute11), hvor det på nuværende tidspunkt vurderes, at vejinteressezonen berører testområdet. Samlet vurdering Landskab Det homogene landbrugslandskab med store markarealer vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Møllerne vil blive meget synlige fra Hedegård, Ribe Mark, Hvidebro, Hjortlund og øvrig bebyggelse nær området. Området er allerede i dag påvirket af de 3 eksisterende vindmøller. Den ekstra højde på serie 0-møller i forhold til den visuelle påvirkning vil være et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. 61

62 Når forundersøgelse af den fremtidige vejforbindelse Tønder Esbjerg (Rute 11) er afsluttet, vil det være muligt at afklare, hvorvidt opstilling af serie 0-møller vil være foreneligt med vejforbindelsen. Vejdirektoratet oplyser, at vejinteressezonen formentlig vil kunne indskrænkes væsentligt. Der vil derefter kunne ses bort fra statslige vejinteresser ved en del testområder. Natur Den centrale del af området indeholder ikke beskyttede naturarealer, som primært findes i udkanten af området. Det skal i den videre planlægning (konsekvensvurdering) vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper beskyttet efter Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i de mindre skovområder på arealet og i de nære omgivelser eller andre velegnede levesteder. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Eksempelvis skal risiko for fuglekollisioner for bl.a. gæs på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 89: Vadehavet skal vurderes nærmere i en konsekvensvurdering. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter og projekter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 5,6 km (gælder for vindmøller på 200 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Ved opstilling af møller på 200 meter vurderes det umiddelbart, at støjkrav kan overholdes. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. Det forudsættes, at de eksisterende vindmøller, som delvist overlapper med områdets sydlige spids vil være udtjente, inden opstilling af serie 0-møller. Såfremt de eksisterende møller ikke nedtages inden opstilling af testmøller, vil de indgå i støjberegningerne. Et areal ved Kavslund Mose 2 km syd for området, hvor afstanden er kortest, er tillige identificeret som muligt område til serie 0-møller. Serie 0-møller i området vil derfor evt. indgå i støjberegningerne af den samlede støjbelastning. Evt. dispensation Det vurderes, at testmøllerne kan opstilles, uden at det vil berøre de 3-beskyttede arealer indenfor området. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Da det meste af området er omfattet af skovbyggelinje vurderes det, at en opstilling af testmøller på arealet vil forudsætte, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens

63 63

64 Frederikshavn Kommune Område 53 Gårdbo Sø, Frederikshavn/Hjørring Kommune Landskab Testområdet er beliggende nord for Hjørring og Frederikshavn mellem byerne Tuen og Ålbæk på grænsen mellem hhv. Hjørring og Frederikshavns Kommuner. Området er en del af en drænet sø - oprindeligt Nordjyllands største sø - omgivet af en ringkanal og dige uden læhegn eller vildtplantninger. Området fremstår således åbent med uhindret udsyn. Natur Syd for testarealet ligger Natura 2000-området 3: Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose. På udpegningsgrundlaget findes bl.a. trane Der er registreret 3-moser og eng inden for testarealet men også i umiddelbar nærhed af testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Stort fugletræk over området Den del af testområdet, der ligger i Hjørring Kommune, er af kommunen udpeget som potentielt naturgenopretningsområde med mulighed for genskabelse af Gårdbo Sø Kultur Kirker i Sønder Sørig, Ålbæk og Tversted samt Råbjerg Kirke ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Området er udpeget som særligt værdifuldt kulturmiljø med Gaardbogård (nyere herregård), landvinding (tørlægning af Gaardbo Sø bl.a. med etablering af dræningskanaler, diger og pumpehus) og plantage. Ca. 1 km fra den nordligste del af arealet er der en fredning af en særdeles karakterfuld og særegen højderyg, som omtrent danner grænse mellem klitarealerne og landbrugsarealerne til Gårdbo Sø. 1 2 km nord for området fredning af klitareal i forbindelse med Råbjerg Mile, Danmarks eneste store vandreklit. Der er ikke registreret fredede gravhøje eller andre fortidsminder inden for testområdet Eksisterende beboelse I en afstand på ca. 1 km nordvest for området omkring bygningerne på ejendommen Skagensvej 107 har kommunen vurderet, at området skal karakteriseres som støjfølsom arealanvendelse jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller 3. Der er i tilknytning til ejendommen en større turistseværdighed ( årlige besøgende), hvor den primære seværdighed er fremvisning af fritflyvende rovfugle bl.a. ørne og falke. Afstand til Tuen 1-2 km og Hvims ca. 2 km Eksisterende vindmøller For områder henholdsvis nordøst og -syd for arealet er vedtaget en lokalplan i 2000 for områder til lokale vindmølleparker ved Gårdbo Sø for op til 10 møller med en totalhøjde på 70 meter. Forhold til øvrig planlægning Området er udpeget som potentielt naturområde med genskabelse af Gårdbo Sø. 64

65 Samlet vurdering Landskab Det karakteristiske landskabsbillede med tørlagt søbund, store vidder og uhindret udsyn vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Møllerne vil blive meget synlige i lang afstand, herunder fra den nordlige højderyg. Natur Det skal i den videre planlægning (konsekvensvurdering) vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i de tilgrænsende skovområder eller andre velegnede levesteder. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Herunder skal effekten på ynglelokaliteter for bl.a. trane i de nærliggende Natura 2000-områder vurderes nærmere. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Der er ikke taget stilling til, om Gårdbo Sø skal genskabes som sø eller udpeges som stærkt modificeret vandområde, jr. implementering af Vandplanen for Hovedoplandet Nordlige Kattegat og Skagerak. I et konkret mølleprojekt ved genskabelse af Gårdbo Sø være et opmærksomhedspunkt. Kultur Påvirkning af særligt værdifuldt kulturmiljø med Gaardbogård, landvinding og plantage skal belyses nærmere i VVM-redegørelsen. Kulturmiljøområde med Gaardbogård er beliggende ca. 2 km øst for området. Synligheden af møllerne herfra vil evt. blive sløret væsentligt af Ålbæk Klitplantage. VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 7 km fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og eksisterende vindmøller Såfremt testmøllerne opstilles centralt i området, vurderes det umiddelbart, at støjbelastningen fra møllerne ikke overstiger de gældende grænseværdier for hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller nordøst og syd for området forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Evt. dispensation Det vurderes, at testmøllerne kan opstilles uden, at det vil berøre engområderne i den nord-, sydog vestlige del af testområdet. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. 65

66 66

67 Hjørring Kommune Område 90 Vest for Vrensted, Hjørring/Jammerbugt Kommune Landskab Området er karakteriseret ved et fladt, lavtliggende landbrugslandskab bestående af store markarealer omkranset af nord/syd- og øst/vest-gående læhegn. Den nordlige del af området er endvidere karakteriseret ved en del skovpartier og mosearealer, mens den sydlige del er et åbent og homogent landskab. Ved opstilling af møller op til 200 meter vil der være tale om et meget langstrakt areal, der strækker sig over en afstand på omtrent 7 km Ved opstilling af møller på op til 250 m. vil det kun være den nordlige halvdel af dette areal, som vil være egnet. Det større sammenhængende sommerhusområde langs den jyske vestkyst ved Løkken ligger ca. 1 km vest for den nordvestligste spids af området, hvor afstanden er mindst. Den sydlige halvdel af arealet er sammenfaldende med den afvandede Ingstrup Sø. Natur Der er registreret 3-vandløb, søer, eng og mose på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Vrensted, Vester Hjermitslev, Øster Hjermitslev, Tise, Ingstrup, Stenum og Alstrup ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Børglum Kloster ligger ca. 5,5 km nordøst for området, hvor afstanden er mindst. Børglum Kloster er fredet. Det fredede område Munkens Klit ligger ca. 3. vest for området, hvor afstanden er mindst. Eksisterende beboelse Øst for området ligger Vrensted i en afstand på ca. 1,5 km, hvor afstanden er mindst. Vest for området ligger Ingstrup i en afstand på ca. 2,5 km, hvor afstanden er mindst. Syd for området ligger Vester Hjermitslev i en afstand på 1,5 km, hvor afstanden er mindst. Eksisterende vindmøller Omtrent 5 km nordøst for området er vedtaget en lokalplan i 1998 for op til 8 vindmøller. Forhold til øvrig planlægning For et område øst for Løkken ca. 3 km nord for området, hvor afstanden er mindst, er der vedtaget en lokalplan i 1998 for golfbane og rideanlæg. Området er omfattet af skovbyggelinje i den nordvestlige del. Området er et lavbundsområde, som potentielt kan naturgenoprettes (genetablering af Ingstrup Sø). Samlet vurdering Landskab Det flade, landbrugslandskab vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Børglum Kloster ligger på en naturlig forhøjning i landskabet i kote 53. Herfra er der vid udsigt ud mod Vesterhavet over det flade landskab. Møllerne vil således blive synlige fra Børglum Kloster. Den visuelle påvirkning 67

68 af Børglum Kloster vil være et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. Det nærliggende sommerhusområde ved Løkken betyder, at det vil være naturligt at trække mølleplaceringerne mod sydøst, bl.a. af hensyn til overholdelse af gældende støjgrænser i områder til støjfølsom arealanvendelse. Herved vil afstanden til Børglum Kloster samtidigt øges. Natur Det skal i den videre planlægning (konsekvensvurdering) vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper beskyttet opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i de tilgrænsende skovområder eller andre velegnede levesteder. De beskyttede vandløb, søer, eng- og mosearealer ligger i områdets nordvestlige del. Da det vil være naturligt at trække mølleplaceringerne mod sydøst af hensyn til sommerhusområdet ved Løkken og Børglum Kloster, vurderes det, at møllerne vil kunne placeres, så anlægsfasen sandsynligvis ikke berører disse naturarealer. Et konkret mølleprojekt kan påvirke en evt. kommende genslyngning af vandløbet, som udspringer fra Nybæk Mose umiddelbart nord for området samt genskabelse af Ingstrup Sø, hvorfor disse forhold vil indgå som særlige opmærksomhedspunkter i den videre planlægning. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 7 km (gælder for møller på 250 m.) fra vindmøllerne. Munkens Klit er fredet af hensyn til at sikre en grøn kile vest for hovedlandevejen Aalborg-Løkken ud til Vestkysten. Det potentielle område til serie 0-møller er beliggende på den østlige side af hovedlandevejen, og vil således ikke visuelt påvirke den grønne kile. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Ved opstilling af møller på 200 m vurderes det umiddelbart, at det langstrakte område vil rumme muligheder for en mølleplacering, således at støjbelastningen fra møllerne ikke vil overstige de gældende grænseværdier for hhv. nabobeboelse og områder til støjfølsom arealanvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller mod vest forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller vest for området ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, vil de evt. indgå i støjberegningerne, hvis de vurderes at bidrage til en kumulativ støjeffekt. Evt. dispensation Det vurderes umiddelbart, at det vil være muligt at opstille møllerne uden for skovbyggelinje i områdets nordvestlige udkant. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens

69 69

70 Holstebro Kommune Område 108 Stavkær, Holstebro Kommune Landskab Området er karakteriseret ved fladt, lavtliggende og kunstigt afvandet landbrugsland med spredte læhegn og skovpartier. Mod vest er der udsigt til Husby Klitplantage, som ligger højere i landskabet. I skovbrynet ligger Husby Kirke markant i landskabet med vid udsigt over området og Nissum Fjord. Natur - Testarealet grænser mod øst op mod Natura 2000-område 65: Nissum Fjord. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 65 er bl.a. Rørhøg, svanearter og gæsarter - Syd for testområdet ligger Natura 2000-område 72: Husby Sø og Nørresø - Der er registreret 3 mose og vandløb på testarealet - Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Staby, Husby, Sønder Nissum, Vemb og Madum ligger inden for en afstand af ca. 5,6 kilometer fra testområdet. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet.. Eksisterende beboelse Omtrent 1 km vest for området ligger Husby. De øvrige tilgrænsende arealer er kendetegnet ved spredt bebyggelse i det åbne land samt Staby og Sønder Nissum, som ligger i 2-3 kilometers afstand hhv. syd og nord for området. Eksisterende vindmøller Omtrent 5 kilometer mod øst er der vedtaget en lokalplan i 2006 for 3 møller op til 149,9 m. nordvest for Ulfborg. Forhold til øvrig planlægning Umiddelbart sydøst for området er herregården Pallisbjerg udpeget som et område til fritidsformål med ferielejligheder, restaurant og golfbane. Nærhed til sommerhusområder omkring Husby Klitplantage/Vesterhavet og Nissum Fjord. Den nordligste del af et større sommerhusområde, som strækker sig fra Græm i nord til Vedersø Klit i syd, er beliggende ca. 2 km vest for området. Området er i Kommuneplan 2009 angivet som lavbundsareal. Det indgår dog ikke i den aktuelle vandplan for Nissum Fjord. Samlet vurdering Landskab Det homogene landbrugslandskab med store markfelter vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Møllerne vil forstyrre den frie udsigt fra Husby og Staby over Nissum Fjord, og landskabeligt er området følsomt over for opstilling af 200 m. høje møller. Den visuelle påvirkning af landskabet vil blive et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. 70

71 Natur Det skal i den videre planlægning (konsekvensvurdering) vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle beskyttet efter fuglebeskyttelsesdirektivet eller arter og naturtyper beskyttet efter EF-Habitatdirektivets bilag IV. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag 4 i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i på de mindre skovarealer umiddelbart nord for området eller andre velegnede levesteder. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. I den videre planlægning vil det indgå, at området er et lavbundsområde, som evt. vil kunne naturgenoprettes. Kun en mindre del af området er sammenfaldende med et moseareal mod nordøst beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, og anlægsfasen vurderes derfor ikke at berøre mosearealet. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 5,6 km (gælder for møller på 200 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Opstilling af møller på 200 m vil muligvis ikke kunne gennemføres i området, fordi støjbelastningen fra møllerne umiddelbart vurderes at ville kunne være større end de gældende grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. Hvis de eksisterende møller mod øst ligger inden for en afstand af testområdet, som vil bidrage til den samlede støjbelastning, vil de indgå i støjberegningerne. Evt. dispensation Det vurderes umiddelbart, at det vil være muligt at opstille møllerne uden for mose og vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelse. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. 71

72 72

73 Jammerbugt Kommune Område 128 Store Vildmose, Jammerbugt Kommune Landskab Området er karakteriseret ved et fladt, lavtliggende og åbent landskab i den nordvestligste udkant af Store Vildmose. Området er kunstigt afvandet. Mod øst grænser området op til fredede skov- og naturarealer. Mod vest har landskabet karakter af et åbent landbrugslandskab. Natur Testarealet grænser mod nord og øst op mod Natura 2000-området 12: Store Vildmose (ingen fugle på udpegningsgrundlaget) Der er registreret 3-sø og vandløb på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirken i Pandrup ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet. Eksisterende beboelse Vest for området ligger den sammenhængende bebyggelse Øster Rendbæk i en afstand af ca. 1 km, og Pandrup ligger i en afstand af ca. 4 km Derudover er de nærmeste omgivelser karakteriseret ved spredte enkeltgårde. Eksisterende vindmøller 1-2 km vest for området er vedtaget en lokalplan i 1996 for op til 12 vindmøller op til 61,5 m. Ca. 4 km nord for området er vedtaget en lokalplan i 1998 for 6 vindmøller op til 61,5 m. ved Alstrup. Ca. 4 km nordvest for arealet er vedtaget en lokalplan i 1997 for 2 vindmøller op til 127 m. ved Saltum Kær, hvor der samtidigt nedtages en række ældre og mindre vindmøller. Forhold til øvrig planlægning Sydvest for området i en afstand på knap 5 km er vedtaget en lokalplan i 1991 for et område ved Engvejen til modelflyvebane. Områdets nordøstlige udkant er omfattet af skovbyggelinje, og den sydvestlige udkant er omfattet af åbeskyttelseslinje. Der er sammenfald med en mindre del af området med en vådområde-projektide for Ryå til opfølgning af de statslige vandplaner fra kommunen. Samlet vurdering Landskab Det flade, landbrugslandskab vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Beliggenheden i den nordvestligste udkant af Store Vildmose betyder, at den visuelle påvirkning af Store Vildmose, som er uforstyrret af tekniske anlæg, vil være et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. 73

74 Herunder vil påvirkningen af opfattelsen af det velbevarede afvandingsnetværk af grøfter og kanaler, som afspejler forskellige jordbundsforhold, ejendomsstrukturer og kultiveringsfaser, også blive belyst nærmere. Øster Rendbæk vil blive markant visuelt påvirket af møllerne. Møllerne vil være synlige fra Pandrups østlige bygrænse. Den visuelle påvirkning af landskabet vil blive et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper beskyttet efter Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i de tilgrænsende skovområder eller andre velegnede levesteder. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Der er tale om 2 mindre beskyttede søer samt beskyttede vandløb i udkanten af området. På det foreliggende grundlag vurderes det umiddelbart, at anlægsfasen sandsynligvis ikke vil berøre disse beskyttede naturarealer. Udformning af et konkret mølleprojekt vil have potentiel genskabelse af vådområder langs Ryå som særligt opmærksomhedspunkt. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 7 km (gælder for møller på 250 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Opstilling af møller på 250 m vil muligvis ikke kunne gennemføres i området, fordi støjbelastningen fra møllerne umiddelbart vurderes at ville kunne overstige de gældende grænseværdier for støjbelastningen i områder til støjfølsom arealanvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller mod nord og vest forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, vil de indgå i støjberegningerne. Evt. dispensation Det vurderes umiddelbart, at det vil være muligt at opstille møllerne uden for hhv. skovbyggelinje i områdets nordøstlige udkant og åbeskyttelseslinje i den sydvestlige udkant. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra hhv. naturbeskyttelseslovens 16 og 17. Det vurderes, at testmøllerne kan opstilles uden, at det vil berøre søerne i testområdet. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. 74

75 75

76 Område 145 Nordøst for Biersted, Jammerbugt Kommune Landskab Store Vildmose er karakteriseret ved et meget ensartet, fladt storskalalandskab bestående af primært større græsningsarealer. Området er et afvandet lavbundsareal, som er karakteristisk ved sit åbne og uforstyrrede udtryk. Natur Nord og øst for testarealet ligger Natura 2000-området 12: Store Vildmose (ingen fugle på udpegningsgrundlaget) Der er registreret 3-mose, eng, sø og vandløb på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirkerne i Pandrup, Kas, Birkelse, Aabybro, Biersted og Ajstrup ligger alle inden for en afstand af 7 km fra testområdet. Der er ingen registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på området Eksisterende beboelse Inden for en afstand af 3 km mod sydvest for området ligger Aabybro Inden for en afstand af ca. 1-2 km syd/sydøst for området, hvor afstanden er kortest, ligger Biersted og Nørre Halne Desuden er omgivelserne kendetegnet ved spredt bebyggelse i en afstand af 1-2 km fra området Eksisterende vindmøller I en afstand på ca. 3 km øst for området gælder lokalplan vedtaget i 1996 for 5 vindmøller. I en afstand på 3 km øst for området gælder lokalplan vedtaget i 1998 for 5 vindmøller. I en afstand på ca. 3 km øst for arealet gælder lokalplan vedtaget i 1999 for 5 vindmøller. Forhold til øvrig planlægning Den nordøstlige del af området er omfattet af skovbyggelinje Nord for området på Biersted Mosevej 277 ligger et egns- og oplevelsescenter, som bl.a. udbyder guidede ture i Store Vildmose. Nærhed til Flyvestation Aalborg. Samlet vurdering Landskab Store Vildmose er et landvindingsprojekt fra første del af 1900-tallet. I en større skala fortæller området med dets omgivelser både om opdyrkning, tørvegravning, mosekultivering med veje, centralgård, staldgårde og husmandskolonier. Hertil kommer et meget velbevaret afvandingsnetværk af grøfter og kanaler, som afspejler forskellige jordbundsforhold, ejendomsstrukturer og kultiveringsfaser. Selve det potentielt egnede område til serie 0-møller ved Store Vildmose er karakteristisk ved sit åbne og uforstyrrede udtryk. Det vurderes på det foreliggende grundlag, at det homogene flade skalamæssigt vurderes at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod

77 250 meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Landskabet, som på forhånd ikke er påvirket af tekniske anlæg inden for selve området, er ikke uden følsomhed over for opstilling af serie 0-møller på m. Den visuelle påvirkning af landskabet og dets kulturhistoriske fortælling vil blive et særligt opmærksomhedspunkt i en evt. VVM-redegørelse. Forsvaret har oplyst, at opstilling af vindmøller inden for Flyvestation Aalborgs kontrolzone i område 145 i et vist omfang vil besværliggøre afvikling af lufttrafikken, men ikke umuliggøre flyveoperationer til og fra flyvestationen. Herudover vil der under visse forhold være en potentiel risiko ved udflyvning med eftersøgnings- og redningsberedskabet (mod nord i dårligt vejr). Konsekvenserne heraf vil blive undersøgt nærmere og evt. indgå i høringsfasen. Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper beskyttet efter Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder og flagermus beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne for de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-område 12: Store Vildmose er udpeget for at beskytte. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Den 3-bestyttede natur findes primært i den vestlige yderkant af området. Der er tale om overvejende eng og mose. Det vil derfor sandsynligvis være muligt at anlægge testpladser centralt og/eller i den sydlige del af området, hvor anlægsarbejdet sandsynligvis ikke vil berøre de nævnte beskyttede arealer. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 7 km fra vindmøllerne. Syd for området ligger Biersted Kirke højere i landskabet med frit udsyn over området. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Det vurderes umiddelbart, at støjbelastningen fra møllerne ikke vil overstige de gældende grænseværdier for hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse, idet områdets størrelse muliggør, at møllernes placering sandsynligvis vil kunne trækkes væk fra støjfølsom anvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller i omgivelserne forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, vil de indgå i støjberegningerne. Evt. dispensation Det vurderes, at der kan opstilles testmøller i området, uden at det direkte vil berøre de beskyttede arealer inden for området. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Hvis møllerne opstilles centralt i området, er der ikke behov for dispensation fra skovbyggelinjen, som kun berører den nordlige del af området. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens

78 78

79 Område 155 Sandmosen, Jammerbugt Kommune Landskab Området er karakteriseret ved et fladt, afvandet lavbundsareal. Arealet består fortrinsvis af strandeng, hede og mose. Området gennemskæres af Sandmosevej. Selve arealet er relativt åbent. Omgivelserne er karakteriseret ved skovarealer ved Vedsted Kær og Tranum Klitplantage. Tranum Klitplantage er beliggende mellem området og Vesterhavet. Natur Der er registreret 3-sø, mose, strandeng, hede og vandløb på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Birkelse og Koldmose ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet. Eksisterende beboelse Nordøst for området ligger Moseby i en afstand af knap 2 km fra området, hvor afstanden er kortest. Området omgives derudover af de sammenhængende bebyggelser Tranekær, Vedsted Kær og Koldmose i en afstand på ca. 2 km Eksisterende vindmøller Ca. 5 km sydvest for området er vedtaget en lokalplan i 1999 for Nørre Økse Sø Vindmøllepark for 24 møller. Forhold til øvrig planlægning Nordøst for området i en afstand af ca. 2 km fra området, hvor afstanden er kortest, er vedtaget kommuneplanramme for et skydebaneanlæg på Pilevej i Moseby. Området er delvist omfattet af skovbyggelinje. Samlet vurdering Landskab Det vurderes, at det flade landskab i Sandmosen skalamæssigt vil kunne rumme serie 0-møller op til 250 m. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Møllerne vil blive synlige i lang afstand i det flade landskab. Synligheden af møllerne fra sommerhusområdet langs den jyske vestkyst vil blive sløret af Tranum Klitplantage. Den visuelle påvirkning af et landskab, som i de nære omgivelser på forhånd er upåvirket af tekniske anlæg, vil være et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder og flagermus beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området. 79

80 Stort set hele området er sammenfaldende med beskyttede naturtyper. Det vurderes således på det foreliggende grundlag, at opstilling af møller i området sandsynligvis ikke vil kunne undgå at berøre de beskyttede naturarealer i anlægsfasen. Indpasningen af møllerne i et område, som på forhånd er domineret af beskyttede naturarealer samt plantager vil være et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne og de værdifulde kulturmiljøer, som er beliggende inden for en afstand af 7 km (gælder for møller på 250 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Det vurderes umiddelbart, at støjbelastningen fra møllerne ikke vil overstige de gældende grænseværdier for hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. Den eksisterende vindmøllepark sydvest for området forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, vil de indgå i støjberegningerne, hvis de vurderes at bidrage til den samlede støjbelastning. Nord for området i en afstand af ca. 2 km, hvor afstanden er kortest, er et areal i Lundergård Mose tillige identificeret som et potentielt egnet areal til serie 0-møller. Serie 0-møller i Lundergård Mose vil derfor evt. indgå i støjberegningerne af den samlede støjbelastning. Evt. dispensation Det vurderes umiddelbart, at opstilling af møller sandsynligvis vil berøre de beskyttede naturarealer. Det forudsætter, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det vurderes endvidere, at der kan være risiko for, at opstilling af møller vil berøre skovbyggelinjen. Det forudsætter, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens

81 81

82 Område 162 Lundergård Mose, Jammerbugt Kommune Landskab Området er karakteriseret ved et fladt, relativt åbent og afvandet lavbundsareal. En del af arealet er mose, og den resterende del er opdyrkede marker. Omgivelserne er mod øst karakteriseret ved Tranum Klitplantage, Blokhus Klitplantage og sommerhusområdet ved Rødhus, der ligger ud til Vesterhavet. Vesterhavet ligger i en afstand af ca. 4. km fra området. Omgivelserne mod vest er karakteriseret ved et åbent landbrugslandskab samt Pandrup og Kås i ca. 4 kilometers afstand fra området, hvor afstanden er kortest. Natur Der er registreret 3-sø, mose, hede vandløb og eng på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Pandrup, Hune og Rødhus ligger inden for en afstand af ca. 5,6 kilometer fra testområdet. Umiddelbart uden for den sydøstlige del af området er et areal med beskyttede jord- og stendiger. En lille del heraf ligger inden for områdeafgrænsningen. Der er i øvrigt ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet.. Eksisterende beboelse Øst for området ligger Rødhus i en afstand af ca. 1 km fra området, hvor afstanden er kortest. Vest for området ligger Pandrup og Kås i en afstand af ca. 4 km fra området, hvor afstanden er kortest. Området omgives derudover af en række sammenhængende bebyggelser i en afstand på 1-2 km; bl.a. Rimmehuse, Kvorup Kær og Lundergård Mark. Eksisterende vindmøller Der er ikke eksisterende vindmøller i de nære omgivelser. Forhold til øvrig planlægning Umiddelbart nord for området er der et lokalplanforslag om et natur- og dyreoplevelsescenter syd for Kystvejen ved Hune. I samme område nord for Kystvejen ligger Rimmensgaard Camping i en afstand på ca. 1,5 km fra området, hvor afstanden er kortest. Nordøst for området i en afstand på ca. 2 km fra området, hvor afstanden er kortest, er vedtaget en lokalplan i 2004 for et dyreoplevelsescenter ved Spergelvej. For samme område er vedtaget en lokalplan i 2005 for Blokhus Klit Golf Center. Sydøst for området i en afstand af ca. 2 km fra området, hvor afstanden er kortest, er vedtaget kommuneplanramme for et skydebaneanlæg på Pilevej i Moseby. Det sydvestligste hjørne af området er omfattet af skovbyggelinje. Samlet vurdering Landskab Det vurderes, at det flade, relativt åbne storskalalandskab i Lundergård Mose skalamæssigt vil kunne rumme serie 0-møller op til 200 m. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters 82

83 totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Møllerne vil blive synlige i lang afstand i det flade landskab. Den visuelle påvirkning af et landskab, som på forhånd er upåvirket af tekniske anlæg, vil være et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. Desuden vil indpasningen af møllerne i et område, som på forhånd anvendes til en række rekreative aktiviteter, være et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder og flagermus beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området. Den centrale del af området er ikke sammenfaldende med 3-beskyttet sø, mose, hede, eng og vandløb. Det vurderes således på det foreliggende grundlag, at opstilling af møller centralt i området sandsynligvis ikke vil berøre de beskyttede naturarealer i anlægsfasen. Den nordøstlige del af området er sammenfaldende med beskyttet mose, strandeng og vandløb. Hvis mølleopstillingen trækkes mod nordøst f.eks. af hensyn til sommerhusområdet mod vest, vil der være risiko for, at disse naturarealer berøres i anlægsfasen. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne og de værdifulde kulturmiljøer, som er beliggende inden for en afstand af 5,6 km (gælder for møller på 200 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Det vurderes umiddelbart, at støjbelastningen fra møllerne ikke vil overstige de gældende grænseværdier for hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse, idet områdets afgrænsning muliggør, at møllernes placering sandsynligvis vil kunne trækkes væk fra støjfølsom anvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. Evt. dispensation Det vurderes umiddelbart, at det vil være muligt at opstille møllerne uden for skovbyggelinjen. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17. Det vurderes sandsynligt, at møllerne kan opstilles uden for det beskyttede sten- og jorddige. Det er kommunen, som meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18, hvis arealet omkring sten- og jorddiget berøres. 83

84 84

85 Lolland Kommune Område 111 Nøjsomhed Odde, Lolland Kommune Landskab Testområdet ligger på den nordvestlige del af Lollands kystlinje nær Købelevskov. Landskabeligt er der tale om et kystnært, åbent og fladt landskab kendetegnet ved den eksisterende Nøjsomhed Vindmøllepark, som er en del af Onsevig Klimapark. Ud mod Langelandsbælt afgrænses området af et dige. Natur Der er registreret 3-søer og strandeng på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Købelev Kirke og Vindeby Kirke ligger inden for en afstand af ca. 5, 6 kilometer fra testområdet. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet. Eksisterende beboelse I en afstand af omtrent 1 km fra området ligger den sammenhængende bebyggelse Købelev Hede. Sammenhængende bebyggelse ved Roløkke ligger i en afstand af ca. 4 km. De øvrige tilgrænsende arealer er kendetegnet ved spredt bebyggelse i det åbne land. Området kendetegnes desuden af spredt bebyggelse i det åbne land. Eksisterende vindmøller Inden for området er vedtaget en lokalplan i 1998 for den eksisterende Nøjsomhed Vindmøllepark på 22 møller med totalhøjde på 77 meter. Lolland Kommunes temaplan om vindmøller vedtaget i 2010 udlægger områdets anvendelse til vindmøller m. For et område syd for Nøjsomhed (2-3 km syd for området) er der i 1997 vedtaget en lokalplan for 6 vindmøller med en højde på 67 m. Forhold til øvrig planlægning Den vestligste halvdel af arealet er omfattet af strandbeskyttelseslinje. Samlet vurdering Landskab Det vurderes, at det åbne, homogene landskab skalamæssigt vil kunne rumme opstilling af serie 0- møller op til 200 m. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Opstilling af testmøller vurderes at være foreneligt med det præg af teknisk landskab, som området omkring Nøjsomhed Odde allerede er karakteriseret af. Den visuelle påvirkning af omgivelserne i forhold til den ekstra højde på serie 0-møllerne vil være et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. Det forudsættes, at den eksisterende vindmøllepark på arealet nedtages inden opstilling af serie 0- møller. De mindre møller syd for området formodes at være udtjente omkring 2020, og en sanering af området med en samling af den tekniske påvirkning fra få, store testmøller er således en mulighed. 85

86 Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i Købelevskov samt andre velegnede levesteder. Det beskyttede areal med strandeng ligger i udkanten af området, og mølleopstillingen vurderes derfor umiddelbart ikke at berøre naturarealet i anlægsfasen. De beskyttede søer ligger spredt i området, og risikoen for at disse arealer berøres af mølleopstillingen i anlægsfasen er således større. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 5, 6 km (gælder for møller på 200 m) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og eksisterende vindmøller På det foreliggende grundlag vurderes det umiddelbart, at opstilling af møller på 200 meter muligvis ikke vil kunne lade sig gøre i området, fordi støjbelastningen fra møllerne umiddelbart vurderes at ville kunne være større end de gældende grænseværdier for støj for støjfølsom anvendelse (Købelev Hede) ikke vil kunne overholdes. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller mod syd forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, vil de indgå i støjberegningerne. Evt. dispensation Den eksisterende vindmøllepark berører strandbeskyttelseslinjen, og tilsvarende vurderes det vanskeligt, at holde opstillingen af serie 0-møller uden for strandbeskyttelseslinjen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 vedr. klit- og strandbeskyttelseslinje skal gives af Naturstyrelsen. Hvis testmøllerne ikke kan opstilles, uden at det vil berøre de beskyttede naturarealer, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. 86

87 87

88 Mariagerfjord Kommune Område 192 Vest for Helberskov, Mariagerfjord Kommune Landskab Testområdet er beliggende vest for landsbyen Helberskov ved Als Odde og udmundingen af Mariager Fjord. Området vest for Helberskov er karakteriseret af fladt fjordland med våde engstrækninger som er blevet drænet og i dag dyrkes som landbrugsjord. Natur Testarealet grænser mod syd op til Natura 2000-område 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. På udpegningsgrundlaget er der bl.a. Knorte Gås og flere svanearter. Testarealet grænser mod nordvest op til Natura 2000-område 201: Øster Lovnkær (ingen fugle på udpegningsgrundlaget) Der er registreret 3-vandløb på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Skelund Kirke og Als Kirke ligger inden for en afstand af 5-6 kilometer fra testområdet. Landsbyen Helberskov bærer præg af, modsat hovedparten af landsbyerne i 1800 tallet, ikke at være udskiftet pga. de oprindelige omkringliggende våde engarealer, hvorfor området omkring Helberskov i høj grad fremstår uden spredt bebyggelse. Der er ikke registreret fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet. Eksisterende beboelse I en afstand af 1-2 km ligger landsbyen Helberskov. Als er beliggende 2-3 km nordøst for området. Mod nord og øst findes der sammenhængende bebyggelse langs vejen ved Brohuse, Buddum Enge, Vejhuse, Als Mark og Odde. Eksisterende vindmøller Der er ikke registreret lokalplan for eksisterende møller inden for en afstand af 5 km fra arealet. Forhold til øvrig planlægning Testområdet er omfattet af retningslinje i Kommuneplan , som fastsætter, at der kun må udpeges områder til opførelse af husstandsmøller indenfor området. Øst for testområdet langs østkysten er der udlagt områder til sommerhusbebyggelse, golfbane, kursuscenter m.v. Opstilling af serie 0-møller vil bero på en yderligere fastsættelse af særlige vilkår i samarbejde med Trafikstyrelsen, da testområdet ligger i yderkanten af, herunder tæt ved eller under indflyvningsplanen for flyveplads. Den vestlige del af området er omfattet af skovbyggelinje. Samlet vurdering Landskab Det karakteristiske landbrugs- og fjordlandskab vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig 88

89 visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Møllerne vil være meget synlige fra de omkringliggende byer og sammenhængende bebyggelser, ligesom møllerne vil være meget synlige fra den rekreative anvendelse af kyststrækningen ud mod Aalborg Bugt 2 3 km fra området, hvor afstanden er kortest. En del af synligheden sløres dog af at sommerhusområdet er beliggende i skov. Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i skovarealer i de nære omgivelser. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Eksempelvis skal risiko for fuglekollisioner for bl.a. knortegås og svanearter på udpegningsgrundlaget vurderes nærmere i en konsekvensvurdering. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i de beskyttede områder, også vurderes. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 5,6 km (gælder for møller på 200 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og eksisterende vindmøller Opstilling af møller på 200 m vil muligvis ikke kunne gennemføres i området, fordi støjbelastningen fra møllerne umiddelbart vurderes at ville kunne være større end de gældende grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse, dvs. for landsbyen Helberskov i en afstand på 1-2 km fra området. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. Evt. dispensation Det vurderes, at nærheden til landsbyen Helberskov betyder, at testmøllernes placering af hensyn til den støjfølsomme anvendelse må trækkes så langt mod vest som muligt, hvorved opstillingen kan berøre skovbyggelinjen på den vestlige del af arealet. Såfremt dette vil være tilfældet forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17. Det vurderes, at testmøllerne vil kunne opstilles, uden at det vil berøre det 3-beskyttede vandløb i testområdet. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. 89

90 90

91 Ringkøbing-Skjern Kommune Område 57 Præsthøj, Ringkøbing-Skjern Kommune Landskab Området er et landbrugslandskab med store marker, som mod nord er karakteriseret ved et ret åbent landskab og mod syd af mange læhegn. Mod nordøst grænser området direkte op til Lønborg Hede. Desuden grænser området mod nord direkte op til et fredskovsområde ved Sømose. Natur Testarealet grænser mod nord og øst op til Natura 2000-område 73: Lønborg (ingen fugle på udpegningsgrundlaget) Der er registreret 3-hede, sø, vandløb og mose inden for testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Hemmet, Nørhede Plantage, Lønborg og Egvad ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet.. Eksisterende beboelse Hemmet ligger ca. 3 km vest for området, og Nørhede Plantage ligger ca. 3 km syd for området. Derudover er de nærmeste omgivelser karakteriseret ved spredte enkeltgårde. Eksisterende vindmøller For området er der vedtaget en lokalplan i 2010 for en vindmøllepark på 7 møller op til 140 m. Anlæg af veje mv. er igangsat, men opstilling af møllerne afventer nettilslutning. Omtrent 5 km syd for området mellem Nørhede Plantage og Lyne er der vedtaget en lokalplan i 1998 for en vindmøllepark på op til møller op til 10 møller med en højde op til 74 m. Forhold til øvrig planlægning Den nordlige del af området er sammenfaldende med Nationalpark Skjern Å. Ca. 2,5 km syd for området er der er vedtaget en lokalplan i 2005 for et boligområde til storparceller i den nordlige udkant af Nørhede Plantage. Den nordvestlige del af arealet er omfattet af skovbyggelinje. Samlet vurdering Landskab Det homogene landbrugslandskab med store markfelter vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Der er foretaget en vurdering af den visuelle påvirkning af Lønborg Hede i forbindelse med planlægningen for vindmølleparken i området. I forhold til den ekstra møllehøjde på serie 0- møller må den visuelle påvirkning af Lønborg Hede vurderes på ny i en VVM-redegørelse. 91

92 Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i skovarealer i de nære omgivelser. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Det vurderes umiddelbart, at arealet i områdets sydlige halvdel, som på forhånd er lokalplanlagt til en vindmøllepark, vil være den del af arealet, som umiddelbart er egnet til opstilling af serie 0- møller. Således vil mølleopstillingen blive trukket væk fra landskabs- og naturinteresserne, herunder Nationalpark Skjern Å. Hede, sø, vandløb og mose beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 findes hovedsageligt i områdets nordvestlige del. Hvis møllerne opstilles i områdets sydlige halvdel, vurderes det, at anlægsarbejdet ikke vil berøre disse arealer. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 7 km (gælder for møller på 250 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Hvis møllerne opstilles i den sydlige halvdel af området, vurderes det umiddelbart, at støjbelastningen fra møllerne ikke vil overstige de gældende grænseværdier for hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller mod syd forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, vil de indgå i støjberegningerne. Lokalplanen for den nye vindmøllepark i området vil skulle ændres, således at den planlagte vindmøllepark ændres til opstilling af serie 0-møller. Evt. dispensation Det vurderes umiddelbart, at det vil være muligt at opstille møllerne uden for skovbyggelinjen. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17. Det vurderes, at testmøllerne vil kunne opstilles, uden at det vil berøre de 3-beskyttede områder i testområdet. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. 92

93 93

94 Område 95 Vest for Sønder Bork, Ringkøbing-Skjern/ Varde kommuner Landskab Landskabet er ensartet, fladt og lavtliggende karakteriseret ved mange dræningskanaler. Området er en del af Sønder Bork Mæskenge; åbent lavbundsareal i den sydligste del af Ringkøbing Fjord. Natur Nord for testarealet ligger Natura 2000-område 89: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 89 er bl.a. Svaner, Gæs, Havørn og Rørhøg Der er registreret 3-mose, sø, eng og vandløb på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Sønder Bork, Lønnestak, Nørre Bork, Lydum og Nørre Nebel ligger inden for en afstand af 5,6 km fra testområdet. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på området Eksisterende beboelse Inden for en afstand af ca. 1-2 km ligger sammenhængende beboelser Vesterlund, Kragelund, Lønne og Skrumsager Mark. Indenfor en afstand af ca. 2 km mod øst ligger den bymæssige bebyggelse Skrumsager Mark. Inden for en afstand af 2-3 km mod syd ligger Nørre Nebel og vest herfor et større sommerhusområde ved Nyminde Plantage og Blåbjerg klitplantage. Inden for en afstand af ca. 3 km mod nord ligger sommerhusområdet ved Falen. I en afstand af 3-4 km vest for området ligger Nymindegab Familie Camping Eksisterende vindmøller Centralt i området gælder lokalplan vedtaget i 1996 for Vindmøllepark på Sdr. Bork Mærskenge. Samme areal er i 2010 i kommuneplanrammerne udpeget som Område i Temaplan for vindmøller til opstilling af maksimalt 20 møller. I en afstand af ca. 1-2 km øst for området gælder lokalplan for Vindmøller Gestenge vedtaget i 1996 Forhold til øvrig planlægning I den østlige del er området omfattet af åbeskyttelseslinje. Umiddelbart vest for området er desuden åbeskyttelseslinje. En mindre del af dette beskyttelsesområde overlapper med det mulige areal til serie 0-møller. Samlet vurdering Landskab Det homogene flade og lavtliggende landskab i området omkring Sønder Bork Mæskenge vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Synligheden fra sommerhusområdet i Nyminde Plantage vurderes dog umiddelbart at blive sløret af skovbevoksningen. Der er mange mindre 94

95 vindmøller i det omgivende landskab, som dermed på forhånd ikke er uden påvirkning fra tekniske anlæg. Natur I den vestlige halvdel af området findes 3-beskyttet mose, eng og vandløb. I den østlige del af området findes 3-beskyttet vandløb, Falen Å. Det vil sandsynligvis være muligt at anlægge testpladserne sådan, at anlægsarbejdet ikke berører disse arealer. Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder og flagermus beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne for de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-område 89: Ringkøbing Fjord og Nystrømmen er udpeget for at beskytte. Eksempelvis skal risiko for fuglekollisioner for bl.a. svaner og gæs, som er udpegningsgrundlag for Natura 2000-området, vurderes nærmere i en konsekvensvurdering. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 5,6 km (gælder for vindmøller på 200 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Ved opstilling af møller på 200 m vurderes det umiddelbart, at støjbelastningen fra møllerne ikke vil overstige de gældende grænseværdier for støj. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller i området forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller ved Gestenge ikke nedtages inden opstilling af testmøller vil de indgå i støjberegningerne. Evt. dispensation Det vurderes, at testmøllerne kan opstilles, uden at det direkte vil berøre de 3-beskyttede arealerne indenfor området, hvis møllerne placeres centralt eller østligt i området. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16, såfremt det beskyttede areal omkring Anerå og Falen Å berøres. 95

96 96

97 Område 164 Nørhede Plantage, Ringkøbing-Skjern Kommune Landskab Området er et fladt storskalalandskab. Området gennemskæres af landevejen (Nørhedevej) mellem Vium og Lyne. Nordøst for vejen er området karakteriseret ved eng og mose samt Nørhede Plantage. Sydvest for vejen er området karakteriseret ved landbrugsarealer og eksisterende vindmøller. Natur Der er registreret 3-hede, mose, eng og vandløb på testarealet. Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) på testarealet. Kultur Kirker i Nørhede Plantage og Lyne ligger inden for en afstand af 5,6 km fra testområdet. Inden for området ligger to fredede fortidsminder (gravhøje). I områdets nærhed findes mange fredede fortidsminder (gravhøje) Eksisterende beboelse Inden for en afstand af ca. 1-2 km fra området ligger Nørhede Plantage. Inden for en afstand af ca. 2 km ligger fra området sammenhængende bebyggelse mod nordvest Hermansgårde, mod syd/sydøst ved Sønderdiger og i Nørhede bebyggelser. Derudover er omgivelserne karakteriseret ved spredte enkeltgårde. Eksisterende vindmøller For den sydvestlige del af området er der vedtaget en lokalplan i 1999 for en vindmøllepark på 10 møller mellem Lyne og Sdr. Vium. Forhold til øvrig planlægning Områdets nordøstlige del er omfattet af skovbyggelinje. Samlet vurdering Landskab Det flade og lavtliggende landskab vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Området er på forhånd påvirket af eksisterende vindmøller, og er dermed ikke uden påvirkning fra tekniske anlæg. Natur I den nordøstlige del af området findes 3-beskyttet mose eng og hede, mens der i den østlige del af området er 3-beskyttet hede og Nørhede Plantage. Ved opstilling af vindmøller på den sydvestlige del af området, vil disse naturarealer ikke blive berørt af anlægsfasen. Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der 97

98 lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i skovarealer eller andre velegnede levesteder på og nær arealet. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn fra kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 5,6 km (gælder for vindmøller på 200 m.) fra vindmøllerne. Den visuelle påvirkning af de fredede fortidsminder inden for området og i områdets nærhed vil også skulle belyses. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Opstilling af møller på 200 meter vil muligvis ikke kunne gennemføres i området, fordi støjbelastningen fra møllerne umiddelbart vurderes at ville kunne være større end de gældende grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse særligt i Nørhede. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende vindmøller forudsættes udtjente inden 2020, eller evt. nedtaget forud for opstilling af serie 0-møller. Evt. dispensation Det vurderes, at testmøllerne kan opstilles, uden at det vil berøre de 3-beskyttede arealer indenfor området, især hvis møllerne placeres i det eksisterende vindmølleområde i den sydlige del af området. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Hvis møllerne opstilles centralt eller i den sydlige del af området, vurderes det, at der ikke er behov for dispensation fra skovbyggelinjen, som omfatter et mindre areal i den østligste del af området. Dispensation fra skovbyggelinjen vil skulle meddeles af kommunen i henhold til naturbeskyttelseslovens 17. På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at vurdere, om mølleopstillingen vil berøre beskyttelseslinjen omkring de fredede fortidsminder. Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen i henhold til naturbeskyttelseslovens

99 99

100 Tønder Kommune Område 75 Sejersbæk, Tønder Kommune Landskab Området er karakteriseret ved et fladt storskalalandskab bestående af store marker i omdrift. Området er sammenfaldende med Sejersbæk Kog, som er et lavtliggende, åbent og ensformigt landbrugslandskab, som bliver kunstigt afvandet. Natur Sydvest for testarealet ligger Natura 2000-område 89: Vadehavet. På udpegningsgrundlaget er bl.a. en række gæs Nord for testarealet ligger Natura 2000-område 103: Kogsbøl og Skast Mose. På udpegningsgrundlaget er bl.a. rørhøg og hedehøg. Der er registreret 3-vandløb inden for testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder). Kultur Området omgives af en række værdifulde kulturmiljøer i Visby, Daler og Emmerlev. I en afstand på ca. 5 km ligger desuden et udpeget kulturmiljø, som strækker sig langs Vadehavet fra Hjerpsted i nord til grænsen i syd. Kirker i Højer, Daler, Visby, Emmerlev, Abild, Vester Gammelby og Sønder Sejerslev ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet.. Eksisterende beboelse Området omgives af en række mindre byer og sammenhængende bebyggelser i en afstand på 1-2 km; Højer, Daler, Gærup, Øster Gammelby, Visby, Nørre Sejerslev, Vrågard, Hemme, Kærgård, Sønder Sejerslev, Emmerlev og Frifeldt. Eksisterende vindmøller I en afstand på 2-3 km øst for området gælder lokalplan vedtaget i 1994 for 4 mindre vindmøller. I en afstand på ca. 4 km vest for området gælder lokalplan vedtaget i 1994 for en vindmøllepark på op til 4 mindre møller i Emmerlev Vestermark. Forhold til øvrig planlægning I en afstand af ca. 5 km vest for området gælder lokalplan fra 1990 for et ferie- og fritidscenter ved Emmerlev Klev. Den sydlige halvdel af arealet er for en stor dels vedkommende omfattet af å- beskyttelseslinje. Området er omfattet af lov nr. 271 af 8. juni 1977 (Lov om det fremskudte dige for Tønder Marsk). Samlet vurdering Landskab Sejersbæk Kog indgår i den nordlige del af Tøndermarsken. Kulturlandskabets strukturer er meget velbevarede med tætliggende grøfter langs Sejersbækken, ringkanaler og karakteristisk pumpestation. Det homogene landbrugslandskab med store markarealer vurderes umiddelbart 100

101 skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Møllerne vil få en stor visuel påvirkning på en række mindre byer, hvoraf nogle er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer. Møllernes påvirkning af opfattelsen af kulturlandskabets strukturer i den flade marsk vil være et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen. Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder og flagermus beskyttet efter habitatdirektivets bilag 4 i området. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Eksempelvis skal risiko for fuglekollisioner for bl.a. gæs på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 89: Vadehavet vurderes nærmere i en konsekvensvurdering. I et konkret mølleprojekt tages der hensyn til, at området er et lavbundsareal, som kan naturgenoprettes. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne og de værdifulde kulturmiljøer, som er beliggende inden for en afstand af 7 km (gælder for møller på 250 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Opstilling af møller på 250 m vil muligvis ikke kunne lade sig gøre i området, fordi støjbelastningen fra møllerne umiddelbart vurderes at ville kunne være større end de gældende grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse, dvs. for en række mindre byer og sammenhængende bebyggelser i en afstand på 1-2 km fra området. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller hhv. vest og øst for området forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller nordøst for området ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, vil de indgå i støjberegningerne. Evt. dispensation Det vurderes umiddelbart, at det vil være muligt at opstille møllerne uden for å-beskyttelseslinjen. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16, såfremt det å-beskyttede areal berøres. Det vurderes, at testmøllerne kan opstilles uden, at det vil berøre vandløb i testområdet. Skulle dette ikke være tilfældet, firudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. I det område, der beskyttes af de eksisterende diger og det fremskudte dige, må der ikke uden tilladelse fra ministeren for offentlige arbejder opføres ny bebyggelse, medmindre bebyggelsen er erhvervsmæssigt nødvendig for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, jf. Lov nr. 271 af 8. juni 1977 (Lov om det fremskudte dige for Tønder Marsk). 101

102 102

103 Område 161 Gasse Hede, Tønder Kommune Landskab Området udgøres af 2 delområder beliggende omkring skovarealerne ved Gasse Hede øst for Skærbæk. Landevejen mellem Skærbæk og Agerskov (Rømøvej) løber mellem de 2 områder. Landskabet er en meget åben, flad hedeslette med mindre bevoksninger og læhegn. Områderne er karakteriseret ved store, åbne marker i et fladt landbrugslandskab med tilgrænsende skovarealer. Det nordlige delområde grænser op til fredede, tilgroede indlandsklitter. Natur Øst for testarealet ligger Natura 2000-område 93: Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov På udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 93 er bl.a. Hvepsevåge Der er registreret 3-vandløb og sø på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Skærbæk og Frifelt ligger inden for en afstand af ca. 5,6 kilometer fra testområdet. I et mindre skovareal ca. 1 km vest for den nordlige del af området er der 3 fredede høje. Desuden er der en række fredede høje ved Øster Gasse ca. 1-2 km sydvest for den sydlige del af området. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet. Eksisterende beboelse Øster Gasse er beliggende ca. 2 km sydvest for området. Desuden findes der sammenhængende bebyggelser i en afstand af ca. 1-2 km fra området ved Renbæk, Bjørnkær, Nyvang, Snabe, Ullerup og Åved. De øvrige omgivelser er karakteriseret ved spredte enkeltgårde. Eksisterende vindmøller Knap 5 km syd for området er vedtaget en lokalplan i 1997 for en vindmøllepark ved Tevring på op til 8 møller. Møllerne er opført i med en totalhøjde på 69 meter. Syd for Frifelt 2-3 km fra området, hvor afstanden er kortest, er vedtaget en lokalplan i 1997 for en lokalplan for en vindmøllepark op til 14 møller ved Gyvelvej. Forhold til øvrig planlægning Ved Ullerup knap 5 km fra området er der en campingplads. Et udpeget værdifuldt landskab går ind i den nordlige del af området. Hovedparten af begge delområder er omfattet af skovbyggelinje. Området er i kommuneplanen udpeget som lavbundsareal. Samlet vurdering Landskab Det flade, åbne landbrugslandskab vurderes skalamæssigt at kunne rumme testmøller op til 200 meter. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Møllerne vil blive synlige på lang afstand. Der er mange mindre vindmøller i det omgivende 103

104 landskab, som dermed på forhånd ikke er uden påvirkning fra tekniske anlæg. De mindre møller formodes at være udtjente omkring 2020, og en sanering af området med en samling af den tekniske påvirkning fra få, store testmøller er således en mulighed. Den ekstra højde på testmøllerne vil være et særligt opmærksomhedspunkt i VVM-redegørelsen i forhold til den visuelle påvirkning af omgivelserne. Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i skovarealerne ved Gasse Hede og andre velegnede levesteder. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. De centrale dele af både det nordlige og sydlige delområde er uberørt af de beskyttede naturarealer, hvorfor det umiddelbart vurderes, at en konkret mølleopstilling sandsynligvis ikke vil berøre de beskyttede naturarealer, som fortrinsvis findes i udkanten af begge områder. Dog løber der et beskyttet vandløb ind i den mere centrale del af det sydlige delområde. I et konkret mølleprojekt tages der hensyn til, at området er et lavbundsareal, som kan naturgenoprettes. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 5,6 km (gælder for møller på 200 m.) fra vindmøllerne. På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at vurdere, hvor synlige møllerne vil blive fra de fredede høje i omgivelserne, idet højene ved Øster Gasse muligvis er beliggende blandt/bagved bygninger, ligesom højene vest for området er beliggende i skov, der vil sløre møllernes synlighed. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Hvis møllerne opstilles centralt i området, vurderes det umiddelbart, at støjbelastningen fra møllerne ikke vil overstige de gældende grænseværdier for hhv. nabobeboelse i det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller i omgivelserne forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, vil de indgå i støjberegningerne. Evt. dispensation Det vurderes, at testmøllerne kan opstilles, uden at det vil berøre de beskyttede naturarealer. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Dog vurderes der på det foreliggende grundlag at være risiko for, at en evt. mølleopstilling vil berøre skovbyggelinjen. Det vil forudsætte dispensation fra kommunen efter naturbeskyttelseslovens

105 105

106 Område 197 Tandkær, Tønder Kommune Landskab Området er karakteriseret ved et fladt storskalalandskab bestående af store marker i omdrift. Området er et lavtliggende, åbent og homogent landbrugslandskab. Natur Vest for testarealet ligger Natura 2000-område 89: Vadehavet - med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde På udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 89 er der bl.a. flere gæsarter Der er registreret 3-vandløb på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Mjolden, Døstrup og Skærbæk ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Der er ikke registrerede fredede fortidsminder eller kulturhistoriske udpegninger på arealet.. Eksisterende beboelse Området ligger omtrent midt mellem 2 sammenhængende bebyggelser; ca. 1 km mod vest ligger Ottersbøl, og ca. 1 km mod øst ligger Vinum. Mod hhv. sydvest og sydøst ligger Mjolden og Døstrup i en afstand på ligeledes ca. 1 km Eksisterende vindmøller I en afstand på ca. 4 km syd for området gælder lokalplan vedtaget i 1996 for 3 mindre vindmøller. I en afstand på ca. 5 km nordvest for området gælder lokalplan vedtaget i 1997 for en vindmøllepark på op til 8 mindre møller ved Tevring. I en afstand på ca. 2 km nordøst for området gælder lokalplan vedtaget i 1998 for en vindmølleklynge op til 3 mindre møller ved Vester Gasse. Forhold til øvrig planlægning Den sydlige halvdel af arealet er for en stor dels vedkommende omfattet af å- beskyttelseslinje. Den sydvestlige del af området er omfattet af skovbyggelinje. Et område i udkanten af Døstrup ca. 1,5 km syd for området er udpeget som rekreativt område. Det skal yderligere undersøges, om arealet muligvis er i konflikt med statslige vejinteresser i forbindelse med en forundersøgelse for den fremtidige vejforbindelse Tønder-Esbjerg (Rute11), hvor det på nuværende tidspunkt vurderes, at vejinteressezonen berører testområdet. Samlet vurdering Landskab Det homogene landbrugslandskab med store markarealer vurderes skalamæssigt at kunne rumme opstilling af testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Møllerne vil være meget synlige fra de omkringliggende byer og sammenhængende bebyggelser. 106

107 Når forundersøgelse af den fremtidige vejforbindelse Tønder Esbjerg (Rute 11) er afsluttet, vil det være muligt at afklare, hvorvidt opstilling af serie 0-møller vil være foreneligt med vejforbindelsen. Vejdirektoratet oplyser, at vejinteressezonen formentlig vil kunne indskrænkes væsentligt. Der vil derefter kunne ses bort fra statslige vejinteresser ved en del testområder. Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i vandløb i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus på de mindre skovarealer sydvest for området og andre velegnede levesteder. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Eksempelvis skal risiko for fuglekollisioner for bl.a. gæs på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 89: Vadehavet vurderes nærmere i en konsekvensvurdering. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 7 km (gælder for møller på 250 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og vindmøller Opstilling af møller på 200 meter vil muligvis ikke kunne gennemføres i området, fordi støjbelastningen fra møllerne umiddelbart vurderes at ville kunne være større end de gældende grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse, dvs. for de mindre byer og sammenhængende bebyggelser i en afstand på 1-2 km fra området. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller, som omgiver området mod syd og nordøst forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke med yderligere støj til området. Såfremt de eksisterende møller ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, vil de indgå i støjberegningerne. Området syd for Mjoldenvej (område 80) er identificeret som et potentielt egnet areal til prototypemøller. Prototypemøller i område 80 vil derfor evt. indgå i støjberegningerne af den samlede støjbelastning. Evt. dispensation Det vurderes umiddelbart, at det vil være muligt at opstille møllerne uden for skovbyggelinjen. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17. Det vurderes, at testmøllerne kan opstilles uden, at det vil berøre det 3-beskyttede vandløb i testområdet. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens

108 108

109 Vesthimmerlands Kommune Område 16 Øst for Tolstrup, Vesthimmerlands/Aalborg Kommune Landskab Området er et langstrakt areal, som mod nord grænser op til Limfjorden, og som mod syd strækker sig ned mod landsbyerne Hemdrup og Brøndum. Området ligger øst for Løgstør på grænsen mellem Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune. Den overvejende del af testområdet ligger i Vesthimmerlands Kommune. Der er tale om et storskalalandskab med store åbne eng- og fjord arealer og en eksisterende vindmøllepark med 13 vindmøller placeret langs kysten. Natur Vest for testområdet ligger Natura 2000-område nr. 16: Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 16 fines bl.a. trane og forskellige gæs-, svane- og storkearter. Der er registreret 3-beskyttet eng, hede og mose inden for testområdet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (padder) og skov (flagermus) Kultur Kirker i Næsborg, Skarp Salling og Bejstrup ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Et beskyttet jord- og stendige ligger inden for området. Der er ikke registreret fredede gravhøje eller andre fortidsminder inden for testområdet. Eksisterende beboelse I en afstand af ca. 1 km øst for området ligger landsbyerne Bollerup, Kølby og Knastrup. Landsbyerne Hemdrup og Brøndum er beliggende 1-2 km syd for området. Mod vest ligger byen Næsborg ca. 2 3 km fra testområdet. Eksisterende vindmøller For et område ved Sønder Kær ved kysten på den nordlige del af fjorden er der i 1996 vedtaget en lokalplan for et område til vindmølleklynge. For et området ved Skarp Salling ca. 2 km syd for den sydligste del af testområdet er der i 1998 vedtaget en lokalplan for et vindmølleområde. I den nordlige del af området langs fjorden er der i 2008 vedtaget en lokalplan for en vindmøllepark ved Nørrekær Enge. Forhold til øvrig planlægning Testområdet er udlagt som muligt vindmølleområde i kommuneplan 2009 for Vesthimmerland Kommune. Den sydvestlige del af testområdet er beliggende inden for åbeskyttelseslinjen. Samlet vurdering Landskab Det vurderes, at landskabet med store åbne eng- og fjord arealer umiddelbart kan rumme opstilling af møller op til 250 m. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. Det skal vurderes nærmere i VVM-redegørelsen, om opstilling af serie 0 møller i den 109

110 sydlige del af arealet vil forstyrre det ensartede landskabsudtryk samt om serie 0-møller vil harmonerer med de eksisterende møller langs fjorden. Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i det tilgrænsende skovområde mod nordøst eller andre velegnede levesteder. Vindmøllers påvirkning af strandtudsers bevaringsstatus i et område knytter sig formodentligt primært til eventuel ødelæggelse af levesteder og opsplitning af disse i forbindelse med anlæggelse af opstillingspladser og adgangsveje samt trafikdrab. Disse negative effekter kan normalt erstattes eller kompenseres ved f.eks. at etablere nye vandhuller og terrestriske levesteder. Opstilling af serie 0-møller i området skal vurderes i forhold til konsekvenserne på de arter og naturtyper, som det nærliggende Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Ifølge lovgivningen for Natura 2000 skal aktiviteter, der kan påvirke ind i et beskyttet område, også vurderes. Ved en placering i den sydlige del af testområdet vil der være nærhed til en betydelig mængde 3 beskyttede eng, hede og mose indenfor området. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 7 km fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og eksisterende vindmøller Det vurderes at der kan opstilles serie 0-møller inden for testområdets sydlige del, for at trække møllerne væk fra eksisterende vindmøllepark ved Nørrekær Enge. Ved en opstilling af 200 m høje møller på den sydlige del af arealet vurderes det umiddelbart, at støjbelastningen fra møllerne ikke vil overstige de gældende grænseværdier for støj. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De eksisterende møller ved Skarp Salling syd for området forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og bidrager dermed ikke til yderligere støj i området. Evt. dispensation Det vurderes, at der kan være risiko for at placering af testmøller i den sydlige del af området vil berøre testområdets eng-, hede- og moseområde. Skulle dette være tilfældet forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes forudsættes det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16, såfremt det sø- og beskyttede areal i områdets østlige del berøres. Det vurderes sandsynligt, at møllerne kan opstilles uden for det beskyttede sten- og jorddige. Det er kommunen, som meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18, hvis arealet omkring sten- og jorddiget berøres. 110

111 111

112 Varde Kommune Område 68 Nybro, Varde Kommune Landskab Testområdet er beliggende ved Nybro-værket lidt nordvest for Varde, syd for byen Outrup i Varde Kommune. Området er karakteriseret ved et fladt, åbent landskab med teknisk præg på grund af eksisterende møller i området og eksisterende gasbehandlingsanlæg på den sydlige del af arealet. Natur Der er registreret 3-søer, vandløb, eng og mose inden for testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Kirken i Outrup ligger inden for en afstand af ca. 7 kilometer fra testområdet. Der er fredede fortidsminder på den sydlige del af arealet. Eksisterende beboelse Landsbyen Kærup og bebyggelsen ved Øster Kærup er placeret i en afstand af 1-2 km fra den sydlige del af testområdet. Ca. 1 km fra den nordlige del af testområdet ligger landsbyen Vittarp. Eksisterende vindmøller Centralt i den nordlige del af arealet er der i 1999 vedtaget lokalplan for 3 vindmøller. I sammenhæng hermed er der i 2002 vedtaget lokalplan for yderligere 1 vindmølle i forlængelse af de 3 eksisterende. Forhold til øvrig planlægning Den sydlige del af området grænser op til lokalplanlagt gasbehandlingsanlæg, hvortil der knytter sig en sikkerhedszone i en radius på 1000 m. Området er identificeret som vindmølleområde i Varde Kommunes forslag til vindmølleplan 2011 I en afstand af 3-5 km vest for arealet er der lokalplanlagt for et større sommerhusområde ved Jegum Ferieland Samlet vurdering Det vurderes, at det først og fremmest vil være den nordlige del af arealet, hvor der vil kunne opstilles testmøller, idet udnyttelse af den sydligere del af arealet ikke vurderes mulig af hensyn til sikkerhedszone omkring det eksisterende gasbehandlingsanlæg. Placeringen forudsætter, at de eksisterende møller på den nordlige del af arealet er udtjente senest i 2020, eller at lokalplanen ændres til også at rumme serie 0-møller. Landskab Det flade landbrugslandskab med det nuværende præg af eksisterende møller og teknisk anlæg vurderes at kunne rumme opstilling af m høje testmøller. Det vurderes dog også, at det ikke vil kunne undgås, at det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod meters totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og vil kunne ses på stor afstand, særligt i de flade landskaber. 112

113 Natur De 3 beskyttede eng, hede og mosearealer er fortrinsvis beliggende i testområdets nordlige del i tilknytning til området omkring Søvig Bæk, hvor der er eksisterende vindmøller. Det vurderes sandsynligt, at det vil være muligt at anlægge testpladserne på den nordlige halvdel, således at anlægsarbejdet ikke berører disse arealer. Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper opført på Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i det tilgrænsende skovområde mod nordøst eller andre velegnede levesteder. Kultur På testområdets sydlige del er der registeret fredede fortidsminder, hvis tilstand ikke forventes ændret ved opstilling af møller i den nordlige del. Forholdet til eksisterede beboelse og vindmøller Opstilling af testmøller på 200 m. i den nordlige del af området vil muligvis ikke kunne gennemføres, fordi støjbelastningen fra møllerne umiddelbart vurderes at ville kunne være større end de gældende grænseværdier for området til støjfølsom arealanvendelse, idet afgrænsningen ikke muliggør, at møllerne trækkes længere væk end 1-2 km fra landsbyen Vittarp. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. De lokalplanlagte vindmøller fra 1999 forventes nedtaget som forudsætning for opstilling af testmøller på arealet, og de eksisterende møller bidrager derfor ikke med yderligere støj til området. Opstilling af serie 0-møller forudsætter, at de eksisterende, nyere møller på den nordlige del af arealet er udtjente senest i 2020, eller at lokalplanen ændres til også at rumme serie 0- møller. Evt. dispensation Det vurderes, at testmøllerne vil kunne opstilles på den nordlige del af arealet uden, at det vil berøre eng, hede og mose arealerne indenfor testområdet. Skulle det ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Der forventes ikke behov for dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18, da det sandsynligvis kun vil være testområdets nordlige del, som udnyttes, hvorfor mølleopstillingen derfor ikke vil berøre fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring de fredede fortidsminder i områdets sydlige del. 113

114 114

115 Vordingborg Kommune Område 157 Barmose, Vordingborg Kommune Landskab Testområdet, der er beliggende på Sydsjælland nord for Vordingborg, er et lavbundsområde ud mod Avnø Fjord, der gennemskæres af Næs Å i områdets nordlige del. 1 2 km vest for området forløber jernbanen i nord sydlig retning. Landskabeligt er området beliggende på et landskabsskel mellem det højtliggende sydøstsjællandske moræneplateau mod øst og det lavtliggende fjordlandskab mod vest. Natur Der er registreret 3-vandløb på testarealet Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealer (bl.a. padder) og skov (flagermus) Kultur Udby Kirke, Ørslev Kirke, Sværdborg Kirke og Neder Vindinge Kirke er beliggende indenfor en afstand af 5,6 kilometer fra testområdet (28 x højde). Ca. 1 km øst for området er arealer ved Fæby fredede for at sikre bl.a. det markante landskabsskel, som området er en del af. Der er ikke registreret fredede fortidsminder på arealet. Eksisterende beboelse I en afstand af ca. 2 km ligger landsbyerne Klarskov og Kastrup samt byerne Neder Vindinge og Kastrup. Omkring testområdet findes der sammenhængende beboelser langs vejene Snertinge Markvej og Over Vindingevej. De øvrige tilgrænsende arealer er kendetegnet ved spredt bebyggelse i det åbne land. Eksisterende vindmøller Der er ikke registreret lokalplaner for eksisterende vindmøller i det nærliggende område. Forhold til øvrig planlægning For et område umiddelbart øst for testområdet i en afstand af ca. 200 m er der i 1994 vedtaget en lokalplan for gokartbane, motorcross, skydebane m.m. ved Mosegården. Området ligger i et lavbundsområde, som skal kunne genetableres som vådområde. Samlet vurdering Landskab Landskabet er en del af det flade lavbundsareal ud mod Avnø Fjord. Umiddelbart øst for området har landskabet karakter af et bakket morænelandskab med højdepunkter, hvorfra møllerne vil være meget synlige i udsigten mod fjorden. Møllernes visuelle påvirkning af landskabsskellet vil være et særligt opmærksomhedspunkt i forbindelse med VVM. Møllerne vil være meget synlige i landskabet. Udby Kirke og Ørslev Kirke er placeret højtliggende, hvorfra det er vurderet, at møllerne vil være særligt synlige. Den visuelle påvirkning af Udby Kirke og Ørslev Kirke vil være et særligt opmærksomhedspunkt i vvm-redegørelsen. Natur Det skal i den videre planlægning vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, arter og naturtyper beskyttet efter Natura 2000-direktivernes bilag. Det skal bl.a. undersøges, om 115

116 der lever padder beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV i området, ligesom det vil blive undersøgt, om der lever flagermus i skovarealer i de nære omgivelser eller andre velegnede levesteder. I den videre planlægning vil det indgå, at området er et lavbundsområde, som evt. vil kunne naturgenoprettes. Det beskyttede vandløb Nås Å gennemløber områdets nordlige del. På det foreliggende grundlag vurderes det umiddelbart, at anlægsfasen sandsynligvis ikke vil berøre dette beskyttede naturareal. Kultur VVM-redegørelsen skal så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for kirkerne, som er beliggende inden for en afstand af 5,6 km (gælder for møller på 200 m.) fra vindmøllerne. Forholdet til eksisterende beboelse og eksisterende vindmøller Umiddelbart vurderes det, at opstilling af møller på 200 m vil kunne lade sig gøre uden risiko for, at støjbelastningen fra møller vil kunne overstige de gældende grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse, dvs. for de mindre byer og sammenhængende bebyggelser i en afstand på 1-2 km fra området. Dette kan dog først konstateres ved nærmere beregninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer. Evt. dispensation Det forudsættes, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16, såfremt det beskyttede sø/å areal, der gennemløber den nordlige del af arealet, berøres. Det vurderes, testmøllerne kan opstilles uden, at det vil berøre det 3-beskyttede vandløb i testområdet. Skulle dette ikke være tilfældet, firudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens

117 117