Handlingspian for Øget gennemførelse SOSU Sjælland

Transkript

1 Handlngspan for Øget gennemførelse 2016 SOSU Sjælland

2 Handlngspan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: SOSU Sjælland lnsttutonsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrft: çbl MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 2

3 Indlednng Handlngsplanen for Øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyrngsværktøj og forventes at blve anvendt skolens kvaltetsog strategarbejde. Handlngsplanen ndeholder nedenstående fre afsnt, som er nærmere beskrevet vejlednngen tl handlngsplanen. 1. Klare mål Afsnttet har fokus på jeres resultater og resultatmål forhold tl at bdrage tl at opfylde de klare mål. Resultaterne blver opgjort på baggrund af centralt fastsatte ndkatorer for de klare mål. I skal vurdere udvklngen jeres resultater, herunder forhold tl egne resultatmål og reformens resultatmål. I skal beskrve og vurdere jeres ndsatser, som skal bdrage tl at nå målene. 2. Plan for det praktkpladsopsøgende arbejde Afsnttet skal ndeholde jeres handlngsplan for det praktkpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne blver opgjort på baggrund af ndkatorer for det praktkpladsopsøgende arbejde. I skal vurdere udvklngen jeres resultater, også forhold tl egne resultatmål. I skal beskrve og vurdere jeres ndsatser, som skal bdrage tl at nå målene. 3. Det fælles pædagogske og ddaktske grundlag og undervsnngsdfferenterng Afsnttet har fokus på, hvordan I arbejder systematsk med at omsætte det fælles pædagogske og ddaktske grundlag tl prakss, og hvordan I udvkler metoder tl at styrke undervsnngsdfferenterngen. I skal beskrve, hvlke dele af det fælles pædagogske og ddaktske grundlag I har særlg fokus på de(t) kommende år, herunder bi.a. hvordan I konkret arbejder med at mplementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogske og ddaktske grundlag blver praktseret den enkelte lærers undervsnng og skolens lærngsmljø. 4. Årlgt tema (eventuelt) I handlngsplanen for 2016 er der kke fastsat et særlgt tema. Der kan efter mnsteren for børn, undervsnng og lgestllngs beslutnng ndgå årlge temaer handlngsplanerne. I kan afsnttet udpege et tema, fx et særlgt strategsk ndsatsområde, som I ønsker at rette særlgt fokus på. Særlgt for handlngsplanen 2016 Handlngsplanens afsnt 1 om klare mål tager udgangspunkt centralt fastsatte ndkatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indkatorerne er nærmere beskrevet vejlednngen tl handlngsplanen. Data for ndkatorerne for de klare mål blver løbende tlgængelge peroden Det betyder, at der handlngsplanen 2016 kke er tal tl rådghed for alle ndkatorer. Når data kke er tl rådghed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af tdlgere undersøgelser og jeres erfarnger. Uanset om tal for ndkatorerne er tlgængelge, skal I under alle afsnt, beskrve og vurdere ndsatser, som I har eller vl gangsætte for at nå målene. 3

4 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse drekte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mndst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse drekte efter 9. eller 10. klasse Andelen skal op på mndst 30 pct (resultatmål 1.1). Skema 1: Indkator for klare mål Mål FIere dever scal væien erhvervsuddannelse drekte fra 9. eller 10. klasse Indkatora Ansøge rta I Note: Data tl opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsnveau er ndkatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det kke er mulgt at lave en tlsvarende andesberegnng på nsttutonsnveau, er ndkatoren på nsttutonsnveau målt absolutte tal. Tallene på nsttutonsnveau og landsplan er således kke sammenlgnelge, og udvklngen antal ansøgere er således kke korrgeret for ændrnger antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populatonen). Data er offentlgt tlgængelge Datavarehuset oktober Indkatoren på nsttutonsnveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prortet ( marts måned det pågældende kalenderår). b Indkatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prortet ( marts måned det pågældende kalenderår) Dataklde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Lærng. Udvklngen resultater og fastsættelse af resultatmål Måltallet for 2016 er et forsgtgt skøn baseret på udvklngen ansøgergrundlaget for SOSU Sjællands geografske optageområde, hvor andelen af årge er faldende de kommende år (-4,07 % frem tl 2020, baseret på befolknngsfremskrvnng på Statstkbanken). På trods af de ndsatser skolen sætter gang, forventes det kke, at dsse vl have en større effekt på optaget af elever drekte fra 9. og 10. klasse 2016, men at ndsatserne højere grad vl have effekt årene frem. 4

5 SOSU-skolerne på landsplan har de sdste tre år haft et optag drekte fra 9. eller 10. klasse, der svarer tl mellem 11,6 tl 12,4% af optaget på alle erhvervsuddannelser. SOSU Sjællands optag af denne gruppe elever, har nogenlunde svaret tl udvklngen på landsplan. Rapport fra FOA vser, at frem mod 2023 vl der være et stagnerende behov for uddannet personale nden for socal- og sundhedssektoren, da afgående medarbejdere svarer nogenlunde tl det antal færdguddannede, korrgeret for øget antal ældre. Dog vl andelen af ufaglærte nden for sektoren falde, og der vl derfor kke være samme elevpotentale denne gruppe, hvorfor det endnu højere grad blver vgtgt for SOSU Sjælland at fokusere rekrutterngen af elever på de helt unge drekte fra 9. og 10. klasse. Indsatser SOSU Sjælland har nedsat en arbejdsgruppe, der har tl opgave at udarbejde faste undervsnngspakker rettet mod de forskellge ntroducerende aktvteter, der afholdes på skolen (EUD1O, ntroduktonsforløb, brobygnng mv.). Dsse undervsnngspakker skal skre, at eleverne blver præsenteret for skolens uddannelser på en nteressant og oplysende måde, blandt andet ved at lade nuværende elever præsentere elementer at uddannelsen for de besøgende. Skolens kommunkatonskonsulent er med arbejdsgruppen, da netop de ntroducerende forløb anses for at være skolens vgtgste markedsførngsaktvtet. Derfor skal det skres, at alle besøgende elever får det bedste ndtryk af SOSU Sjælland og de uddannelser, man her kan tage. Skolens karrerevejledere deltager løbende på uddannelsesmesser og konferencer. Karrerevejlederne ndgår desuden et samarbejde med skolens kommunkatonskonsulent forhold tl at udarbejde en plan for skolens opsøgende arbejde. Der forelgger endnu ngen færdg udarbejdet plan, men det er skolens ambton at besøge alle relevante (uddannelses)nsttutoner, hvor der kan fndes potentelle elever tl SOSU Sjælland f.eks. efterskoler, frtdscentre osv. Som et led markedsførngen af SOSU Sjællands uddannelser, har karrerevejlederne blandt andet været tl stede et shoppngcenter for at præsentere de handlende for skolen og dens uddannelser. Lgnende aktvteter planlægges udført højere grad fremadrettet. Da aktvteterne er nye og endnu kke udrullet fuldstændgt, er det kke mulgt at vurdere deres vrknng, og derfor er der heller endnu kke behov for justernger at ndsatserne, da de sg selv er en justerng forhold tl skolens tdlgere prakss. Dog anses kvaltetsmålet om at få flere elever drekte fra 9. og 10. klasse som én af skolens væsentlgste opgaver, da det er tydelgt, at det er blandt dsse, v skal rekruttere vores elevgrundlag fremadrettet. Derfor er dette en del af SOSU Sjællands vson for 2020 (læs mere her). Behov for at tltrække personale tl FOAs områder (fndes her) 5

6 Mål 2: Flere skal fuldføre en Reformen sætter som resultatmål, atfuldførelsen skal stge fra 52 pct tl mndst 60 pct og mndst 67 pct (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indkatorer for klare mål 2 erhvervsuddannelse lnsttutonsnveau Landsplan Mal 2 Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Resultater/forventede resultater Resultatmal Resultat Påbegyndt grundforløb og overgang tl hovedforløb Grundforløb 1. del: Grundforløb 1. del: Supplerende ndkatorb 9,7% 7,0% 10,9% Frafald pa grundforløb Grundforløb 2. del: Grundforløb 2. del: 15 8% 20,0% 15,0% Supplerende ndkatorc Frafald pa hovedforløb 11,1% 6,7% 6,0% 8,4% Su lerende ndkatord. Overgang fra grundforløb tl hovedforløb 50 9% 48 7% 55% 53 7% Note: Data for ndkatorerne baserer sg på mnsterets forløbsstatstk på et kalenderår (kke skoleår som tdlgere anvendt). Data er offentlgt tlgængelge Datavarehuset marts 2016/september 2016 (jf. blag vejlednngen). Indkatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer hovedforløb. Indkatoren er ny (se vejlednng). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt jeres tal for de supplerende ndkatorer. b Den supplerende ndkator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. Den supplerende ndkator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. Den supplerende ndkator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. Da der endnu kke er data for hele 2015 forløbsstatstkken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventnnger og evt. egen statstk. Vær opmærksom på, at tallene baserer sg på kalenderår, kke skoleår som tdlgere anvendt. Vataklde: admsys, Styrelsen for It og Lærng. Udvklngen og af SOSU Sjælland har oplevet en stor tlgang antallet af grundforløbselever, som følge af reformen, da grundforløbet er blevet oblgatorsk forud for resultater fastsættelse resultatmål hovedforløbet. Stgnngen har hovedsaglgt fundet sted aldersgruppen for elever over 18 år, og dermed på grundforløb 2. Antallet af elever på grundforløb efteråret 2015 svarer stort set tl det antal elever samme aldersgruppe, der tdlgere har været på grundforløbene 13. kvartal. Frafaldet lgger tlsvarende på samme nveau. 40% 6

7 Den øgede tlgang tl grundforløbet har fundet sted på grundforløb 2. Her lgger frafaldet væsentlgt højere end på grundforløb 1. Gennemsntsalderen på grundforløb 2 er 27 år. En stor del af eleverne, specelt på grundforløb 2 rettet mod socal- og sundhedsuddannelserne, hvor frafaldet er højest, er elever, der før reformen vlle have søgt drekte på hovedforløbet. SOSU Sjælland har tdlgere oplevet et forholdsvst stort frafald på socal- og sundhedsuddannelsens trn 1. Det har været elever, der har haft vanskelgt ved at klare en uddannelsesstuaton, såvel faglgt som personlgt. Det er den samme elevgruppe, v nu ser, der stopper på grundforløb 2. Årsagerne tl frafaldet er fravær, for højt faglgt nveau, personlge problemer, og at de har fortrudt deres uddannelsesvalg. Nogle elever vælger også at stoppe, når de kke får en uddannelsesaftale, som deres elevkammerater får. Frafaldet på hovedforløbene er faldet en smule sammenlgnet med tdlgere, I løbet af 2015 er der ansat færre hovedforløbselever, og det kan være en faktor, da der dermed har fundet en frasorterng af elever sted. Nogle arbejdsgvere har valgt kun at ansætte elever, hvor de kan se et perspektv for at gennemføre såvel socal og sundhedsuddannelsens trn 1 som trn 2. Med den ændrede struktur uddannelserne på SOSU-området (både pædagogsk assstent og socal- og sundhedsuddannelsen), hvor man før reformen kke behøvede et grundforløb for at starte på hovedforløbet, ændres overgangen fra grundforløb tl hovedforløb sandsynlgvs også. En del elever, specelt med et grundforløb 2 rettet mod pædagogsk assstentuddannelsen, vl stå uden uddannelsesaftale, da arbejdsgverne kke opretter flere uddannelsespladser end hdtl. SOSU-skolerne er nde en brydnngstd forhold tl uddannelsespladser med ophøret af dmensonerngsaftalen og reformen. Det vl også afspejles beskrvelsen af det praktkpladsopsøgende arbejde. SOSU Sjælland har arbejdet målrettet for at mødekomme reformen og dens ntentoner. Undervserne har lagt en stor ndsats at få mplementeret nye lokale uddannelsesplaner med nye fag og nye undervsnngsformer. Dog har det været en stor omvæltnng for alle medarbejdere på SOSU Sjælland, og det kan antages, at nogle elever har oplevet, at der har været for store udfordrnger at mødekomme for SOSU Sjællands personale. Det blver meget nteressant at følge udvklngen og kke mndst at få nogle erfarnger at kunne tage beslutnnger ud fra forhold tl arbejdet med at få så mange elever som mulgt tl at gennemføre deres uddannelse. Indsatser Fastholdelse på grundforløbet For at flere grundforløbselever (særlgt grundforløb 1) gennemfører, har SOSU Sjælland høj grad fokuseret på ungdomsuddannelsesmljø og gangsat en række ntatver for at forbedre dette. I samarbejde med elevrådet og med fokus på elevnddragelse, er der gangsat arbejde med at styrke det socale mljø på skolens afdelnger. Dette skres ved ndkøb af nye møbler tl at skabe rum, der både understøtter lærngs- såvel som socalt mljø. Der er ndkøbt dverse spl tl lærng, underholdnng og socalt samvær, og eleverne er aktve med at etablere elevcafeer. Der afholdes fleksble lærngszoner, hvor der nvteres eksterne foredragsholdere tl nspraton for de unge, eks. Lsbeth Zornng og Thomas Mygnd. 7

8 SOSU Sjælland har været nvolveret Projekt Optur Unted 2, der har ført tl et udvklngsarbejde dagen samt arbejdet med elevernes trvsel. Dette arbejde har blandt andet ledt skolen forhold tl ungemljø, 45 mnutters aktvtet om retnng af etablerng af fyssk og psyksk attraktve ungemljøer, hvor der blver satset på den gode relaton tl eleverne, eks. gennem nudgng projekter, som eleverne selv er aktve udvklere af. Ud over de gangsatte aktvteter, der sær har fokus på det socale mljø, har der på grundforløbene været et Øget fokus på prakssnær lærng. forbndelse benyttes skolens demostuer prakss, fremfor at forklare dem. Samtdg er der brug af deres mobltelefon og computer. højere grad, og på grundforløb 2 foregår eksamen som sklls-eksamen, hvor eleverne vser handlnger højere grad fokuseret på brugen af dgtale læremdler og E-lærngsforløb, hvor eleverne både gør I den Fastholdelse på hovedforløbet En del af de tltag, der er gangsat særlgt med fokus på ungdomsuddannelsesmljø påvrker naturlgt også eleverne på hovedforløbet (og grundforløb 2). Ud over dette er der et fortsat fokus på frafaldstruede elever, hvor undervsere, vejledere og uddannelsesleder ndgår forhold tl at følge op på dsse elever. Der vl et konstruktvt samarbejde foråret faclteres processer på skolens afdelnger, der skal skre dalog om og ejerskabsforhold tl skolens fraværsprocedure, så alle relevante medarbejdere er opmærksomme på at få fulgt op på elever, der har (for meget) fravær og som taget udvser mangel på trvsel. Derudover afholdes der jævnlgt teammder, hvor elevernes faglge samt personlge udvklng drøftes, og hvor der lgeledes følges op på frafaldstruede elever og forebyggelse af fravær. det hele For at understøtte elevernes faglge lærng, er der mulgheden for støttende mentortmer. samarbejde med skolens læsevejledere kommet øget fokus på mulgheden for SPS-tmer samt Affødt af tdlgere resultater af ElevTrvselsUndersøgelser (ETU) er der på skolen gangsat arbejde med feedback og feed foreward, nspreret af John Hatte, da dette område har været vurderet lavt af eleverne. Seneste ETU-resultater vser, at der fortsat er behov for fokus på dette område, hvlket vl blve beskrevet nærmere under Mål 4 Tllden tl og trvsen på erhvervsskolerne skal styrkes. Fastholdelse overgangen mellem grundforløb og hovedforløb SOSU Sjælland har stort set lge mange ansøgere tl grundforløb 2 rettet mod socal- og sundhedsuddannelsen- som mod pædagogsk assstentuddannelsen, mens der er langt flere praktkpladser på socal- og sundhedsområdet end på pædagogsk assstentområdet. skolens grundforløb elever, styrkes vejlednngen rettet mod grundforløb 2 og mulgheden for uddannelsesaftaler på hhv, socal- og sundhedsuddannelsen og pædagogsk assstentuddannelsen. I forhold tl 2 Læs mere om projektet her. 8

9 I kontakten med potentelle ansøgere arbejder SOSU Sjællands Karrerevejlednng målrettet med at konkretsere de større mulgheder for en praktkplads nden for socal- og sundhedsområdet forbndelse med telefonvejlednng, åben vejlednng, på messer og andre uddannelsesarrangementer. Det sker jævnlgt, at ansøgere, som f.eks. ønsker at arbejde nden for socalpsykatr og behandlngspsykatr, tror det kræver en pædagogsk assstentuddannelse, mens det reelt kræver en socal- og sundhedsassstentuddannelse. Vejlederne er gang med at udvkle fortællnger, der vser SOSU-faglgheden, og hvor eleverne efter endt uddannelse får arbejde. Det kan f.eks. være flmklp på ug.dk, hvor UU henvser unge tl at blve nspreret og hente faktavden om uddannelserne. Karrerevejlednngen planlægger desuden at etablere opsøgende karrerevejlednng, hvor UU, efterskoler og højskoler opsøges struktureret med fokus på nye samarbejder om sundhedsfag udvalgte folkeskoleklasser og på relevante efterskoler/højskoler. Der vl være øget vejlednngsfokus mod elever, der har afsluttet grundforløb 2 uden en uddannelsesaftale, hvor elever med afsluttet grundforløb 2 rettet mod pædagogsk assstentuddannelsen vejledes tl at tage et evt, forkortet grundforløb 2 rettet mod socal- og sundhedsuddannelsen, hvor de vl have større chance for at opnå en uddannelsesaftale. Kun én ud af SOSU Sjællands 15 samarbejdende kommuner, ønsker at ansætte elever på grundforløb 2. Der er derfor stort fokus på netop denne kommune forhold tl at kunne nsprere de øvrge kommuner. En uddannelsesaftale, der også dækker grundforløb 2, kan være med tl at forhndre, at så stor en andel af eleverne på grundforløb 2 falder fra, da de er skret at kunne gå vdere på hovedforløbet (hvs de består overgangskravene). Dette vl med al sandsynlghed også mndske det store frafald mellem grundforløbet og hovedforløbet. For de elever, der kke har en uddannelsesaftale på grundforløb 2, har SOSU Sjælland tlrettelagt den vrksomhedsforlagte undervsnng på grundforløb 2 således, at eleverne har mulghed for at præsentere sg for potentelle arbejdsgvere med henblk på ndgåelse af uddannelsesaftale på hovedfo rløbet. Hele ndsatsen mod at fastholde eleverne fra start på grundforløbet tl gennemført hovedforløb nvolverer alle medarbejdere SOSU Sjælland fra Karrerevejlednngen, der har den første kontakt med ansøgerne tl smdge arbejdsgange mellem arbejdsgvere, elevadmnstratonen, vejlednng og undervsere, og relevant, prakssnær undervsnng, så eleverne hele vejen gennem får optmale betngelser for at gennemføre deres uddannelse. 9

10 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de blver så dygtge, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtgste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere nveau end det oblgatorske mnmumsnveau fastsat af de faglge udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftgelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indkatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mal 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle e1r, så de blver så dygtge, de kan. Andel elever med fag på ekspertnveau Andel elevr, derergang med fag på højere nveau end det oblgatorske med eux lnsttutonsnveau I Landsplan 2016 I 2016 Resultatmål [ Resultat I Resultat Ingen fsluttede 40% Udbydes endnu kke Andel elever, der følger talentspor Note: Der ekssterer endnu kke data for ndkatorerne, da de alle baserer sg på ny regstrerngspraktk. Data er først offentlgt tlgængelg Datavarehuset september (jf. blag 1 vejlednngen). Indkatoren opgøres som andel af fuldførte elever med mnmum ét fag på ekspertnveau skoleåret 2015/2016 ft. alle fudførte elever skoleåret b Den mdlertdge ndkator opgøres som andel elever med tlgang skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre nveau end det oblgatorske fastsat af de faglge udvalg ft. alle elever med tlgang skoleåret. Den mdlertdge ndkator opgøres som andel eux-elever med tlgang tl grundforløbets 2. del skoleåret 2015/2016 ft. alle elever med tlgang tl grundforløbets 2. del skoleåret. Den mdlertdge ndkator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tlgang skoleåret 2015/2016 ft alle elever med tlgang skoleåret. Dataklde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Lærng Fastsættelse af resultatmål Med den nye EUD-reform er der ndført nye mulgheder for at dfferentere undervsnngen, så den enkelte elever blver så dygtg, som mulgt. Da reformen kun har været gældende sden august 2015, er det meget begrænset erfarng SOSU Sjælland har med målområdet. Lgeledes ekssterer der heller kke data for ndkatorerne datavarehuset. Der kan kke opsættes resultatmål for mål 3.1, ndkator a og c, det SOSU Sjælland skoleåret kke har elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse og som har haft mulghed for valg af fag på ekspertnveau. De første elever, som har haft mulghed for at vælge og gennemføre 25% 10

11 fag på ekspert nveau vl færdggøre deres uddannelse med udgangen af Vedrørende andelen af elever, der er gang med EUX, så kan SOSU Sjælland kke opsætte resultatmål herfor, det første holdstart på GFl EUX-velfærd planlægges tl august Resultatmålene for SOSU Sjælland, ndkator b og d baserer sg på en vurderng af prakss på de få gangværende hold, hvor dfferenterng har været en mulghed. Indkator b er beregnet på baggrund af nuværende andel af elever på ny ordnng med valg af et eller flere uddannelsesspecfkke fag på ekspert nveau. Indkator d er lgeledes opsat på baggrund af antal gangværende elever på socal- og sundhedsuddannelsen, trn 1 samt den pædagogsk assstentuddannelse med valg af talentspor. Resultatmålet for ndkator d er modfceret, det SOSU Sjælland foråret 2016 skal udvkle en ny prakss for arbejdet med talentelever samarbejde med arbejdsgverne. Den nye prakss nkluderer 1) en fælles defnton af hvad arbejdsgvere og SOSU Sjælland anser som talent, 2) en fælles målsætnngen for andel af elever med en uddannelsesaftale om talentspor og 3) en fælles ndsats for vejlednng af ansøgere tl et hovedforløb nd talentforløb. Indsatser SOSU Sjælland har sammen med repræsentanter fra de offentlge arbejdsgvere udarbejdet lokale undervsnngsplaner. Ved udarbejdelsen af de lokale undervsnngsplaner for henholdsvs socal- og sundhedsuddannelsen trn 1 og trn 2 samt pædagogsk assstentuddannelse er beskrevet lærngsaktvteter knyttet an tl valg af fag på ekspert nveau og valg af talentspor. For såvel elever med valg af fag på højere nveau (ekspert nveau) som med valg af talentspor gælder, at eleverne følger de ordnære forløb med lærngsaktvteter tlrettelagte for såvel elever på det ordnære præstatonsnveau som for elever med valg af højere præstatonsnveau. For elever med valg af et eller flere fag på ekspert nveau eller med valg af talentspor gælder, at eleverne tlbydes undervsnng på et højere præstatonsnveau som omfatter både praktsk og teoretsk undervsnng, således at de opnår specfkke erhvervskompetencer. Elever med valg af fag på ekspert nveau eller med valg af talentspor arbejder med uddybende/supplerede fagltteratur, med uddybende/supplerende opgaver og oplæg, med øgede krav tl besvarelser og løsnngerjf. de taksonomske nveauer om begrundelse, evaluerng, vurderng og anvendelse samt med øgede krav tl at kunne udføre og demonstrere praktske øvelser. For elever med valg af talentspor gælder, at de derudover deltager særlge tlrettelagte netværksforib, hvor talentsporselever på samme uddannelse og samme skoleperode deltager aktvteter på tværs af skolens 6 afdelnger. Aktvteterne kan for eksempel være tlrettelagt som vrtuelle forløb, som en 2-dags talentcamp eller som en fælles talentdag SOSU Sjællands Center for Velfærdsteknolog. Dsse særlge lærngsaktvteter for elever på talentspor vl blve beskrevet nærmere foråret 2016 som blag tl de lokale undervsnngsplaner. Elever på talentspor på socal og sundhedsuddannelsen er særlgt egnede tl at deltage sklls konkurrencer, og de vl blve opfordret tl og støttet at deltage relevante mesterskaber både lokalt, natonalt og nternatonalt. 11

12 Skema 4: Indkatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 lnsttutonsnveau Landsplan Resultater 2013 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle Beskæftgelsesfrekven Beskæftgelsesfrekv elever, så de blver så dygtge, de kan Antal Antal sen for ensen for færdguddannede færdguddannede færdguddannede færdguddannede.-... Indkatora 0, , Beskæftgelsesfrekvensen for nyuddannede Note: Beskæftgelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftgelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlge uddannede afslutnngsåret (dvs. elever færdguddannede 2013). Beskæftgelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentlgt tlgængelge Datavarehuset fra november Indkatoren på nsttutonsnveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsntlge beskæftgelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Dataklde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Lærng. Vurderng af resultater Beskæftgelsesfrekvensen for SOSU Sjællands uddannede elever lgger gennemsntlgt over beskæftgelsesfrekvensen for færdguddannede på landsplan. Dette er også gældende, når det gælder hhv. færdguddannede pædagogske assstenter og færdguddannede på socal- og sundhedsområdet. Beskæftgelsesfrekvensen for pædagogske assstenter var på landsplan 0, , og for færdguddannede fra SOSU Sjælland var beskæftgelsesfrekvensen for pædagogske assstenter samme år 0,47. På socal og sundhedsområdet var beskæftgelsesfrekvensen ,75 på landsplan og 0,76 for elever uddannet fra SOSU Sjælland. Tlbage tl 2011 har SOSU Sjælland lgget over eller på samme nveau som beskæftgelsesfrekvensen på landsplan. En dmttendanalyse SOSU Sjælland, sammen med en række andre SOSU-skoler, har fået lavet hos Danmarks Statstk 3 vser, at en stor andel af særlgt de færdguddannede pædagogske assstenter vdereuddanner sg (24,7% 2012). En forholdsvs stor andel af de færdguddannede fra socal- og sundhedsuddannelserne vælger også at tage en vdereuddannelse (19,6% 2012). For begge uddannelser er denne andel større, end på landsplan (hhv. 21% og 15,8%) Andelen af færdguddannede, der vælger at tage en vdereuddannelse har dog været faldende sden 2008 for begge grupper. Samtdg er andel af færdguddannede beskæftgelse lgeledes faldet. Der er altså en stgende andel af færdguddannede, der enten er ledge eller uden for arbejdsstyrken, hvlket selvfølgelg kke er tlfredsstllende. Indsatser For at mødekomme de udfordrnger, der har været forhold tl beskæftgelse af uddannede fra SOSU Sjælland, har skolen gjort markedsorenterng tl en central del af skolens msson for 2020: SOSU Sjælland vl honorere de aktuelle behov, som det arbejdsmarked, v uddanner og udvkler Resultater fra denne analyse stemmer kke fuldstændg overens ft. beskæftgelsesfrekvensen fra Databanken. 12

13 medarbejdere ansætter tl socal- og har, såvel antal som kompetencer. sundhedsassstenter uddannet fra Som et led dette har SOSU skolen. Formålet med denne analyse Sjælland gennemført en kundeanalyse blandt de arbejdsgvere, der var, at kvalfcere socal- og sundhedsuddannelsen trn 2. Kundeanalysen vste, at der generelt er tlfredshed med kompetencerne når arbejdsgvernes forventede kompetencenveau (personlgt og/eller hos faglgt), og de nyuddannede det overskygger plads. Arbejdsgverne efterspørger nyuddannede, der anlægger et helhedsorenteret blk på sygeplejefaglge kompetencer. socal- og alle borgerne, sundhedsassstenter. Der er enkelte, som dem, som har de generelle kompetencer og som har vden om og Øvelse de basale på kke SOSU Sjælland har brugt analysen repræsentanter for refleksonsopgaver såvel på fælles tlrettelæggelse af sundhedsuddannelsen udvalget arbejder på hvordan resultaterne forbndelse med udarbejdelsen af lokale skolen som arbejdsgvere var nvolveret. Udarbejdelsen af tværs af skole skole- og og ved og praktk, tlrettelæggelse af skoleperoder, uddannelsesplaner for så lokale praktkperoder. Kundeanalysen medtænkes yderlgere udarbejdelse at lokale undervsnngsplaner for grundlag af analysens resultater. Sluttelgt er kan alle danne grundlag for elevernes lærngsforløb. socal og sundhedsuddannelsen, hvor uddannelsesplaner har blandt andet ndebåret fælles de omkranser praktkperoderne, trænng af færdgheder samt udarbejdelse af EUX-velfærd. Yderlgere undervsere nformeret om er det resultatet, blag lokale og for talentspor på socal og uddannelsesudvalg nformeret det er drøftet og de enkelte afdelnger, 13

14 Flere Mål 4: Tllden tl og trvsen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trvsel og aftagervrksomhedernes tlfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indkatorer for klare mål 4 Indsatser SOSU Sjælland har tdlgere gennemført ETU løbende på alle hold med resultatopfølgnng én gang hvert andet år. Proceduren for opfølgnng på ETU har kke ændret sg med ndførelsen af den oblgatorske spørgeramme og hyppgheden af ndsamlng. SOSU Sjællands drektør, uddannelseschef samt uddannelsesledere præsenteres først for resultaterne. Derefter præsenteres medarbejderne på hver enkelte afdelng for de lokale resultater, hvor efter særlge ndsatsområder udpeges. Der udpeges ét fælles ndsatsområde for hele SOSU Sjælland og særlge lokale ndsatsområder for afdelngerne og/eller særlge uddannelser. Resultaterne fra ETU bruges således al planlægnng og strukturerng af undervsnngen, lge fra udarbejdelse af lokale undervsnngsplaner tl mplementerngen af dsse og udførelsen af undervsnngen. Der skres dermed en opmærksomhed omkrng ETU hele vejen gennem organsatonen fra den enkelte undervser og vejleder tl SOSU Sjællands drektør. Resultaterne beskrevet under Mål 2 den seneste ETU 4 vser, at særlgt ndsatsområdet omkrng feedback tl eleverne kræver handlng og fortsat opmærksomhed. Som skalfudføre en erhvervsuddannelse, er dette allerede et område med høj opmærksomhed på SOSU Sjælland, og flere ntatver på forskellge nveauer er gangsat. For at gøre feedback tl en ntegreret del af undervsnngen på SOSU Sjælland, deltager skolen F0U projektet Pædagogsk ledelse gennem feedback, som gangsættes marts SOSU Sjælland er af den overbevsnng, at ved at have fokus på feedback den pædagogske ledelse, vl undervserne højere grad fnde det naturlgt også at nddrage feedback undervsnngen. Undervserne er dog allerede før projektets start begyndt at arbejde langt mere systematsk forhold tl feedback og feed foreward processer. Fnd rapport fra Ennova her 14

15 Derudover vser seneste ETU, at særlgt eleverne på grundforløb forholder sg mere krtsk end elever på de øvrge uddannelser. Denne skepss gælder både ndsatsområder omhandlende skolens undervsere og fysske rammer, men også elevernes egen ndsats. Denne gruppe af elever vurderer altså mange ndsatsområder lavere end eleverne på de Øvrge uddannelser, hvlket har ført tl, at SOSU Sjælland høj grad vl have fokus på denne elevgruppe. Selvom det kke er en ny elevgruppe for skolen, er det en ny faktor, at skulle facltere undervsnng på hold kun bestående af helt unge elever drekte fra folkeskolen. Denne gruppe er sandsynlgvs vant tl andre rammer, og såvel skolens organserng, undervserne og undervsnngen såvel som eleverne selv skal tlpasse sg de nye forhold, reformen har medført. SOSU Sjælland har også én gang hvert andet år gennemført VrksomhedsTlfredshedsUndersøgelse (VTU). Proceduren for opfølgnng på denne har endnu kke ændret sg, da første oblgatorske VTU endnu kke er gennemført. Sdste VTU på SOSU Sjælland blev gennemført foråret 2014, og skolen gennemfører gen VTU foråret Det overordnede ansvar for VTU har vcedrektøren, og tæt samarbejde med uddannelseschef og SOSU Sjællands praktk- og uddannelseskonsulent fokuseres der på, hvor samarbejdet med arbejdsgvere kan forbedres. Dette tages lgeledes op det lokale uddannelsesudvalg. 15

16 Flere 2. Plan for det praktkpladsopsøgende arbejde I dette afsnt skal I fastlægge skolens handlngsplan for det praktkpladsopsøgende arbejde, som skal ndeholde måltal. Handlngsplanen skal tage afsæt de tal, der fremgår af skema 6 og 7. Først skal I forholde jer tl udvklngen af data for jeres skole og derefter fastsætte resultatmål for Herefter skal I udfolde jeres handlngsplan for området ved at beskrve strategen for, organserngen af og ndholdet jeres praktkpladsopsøgende arbejde. Skema 6: Elever hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktk Resultater fordelng på aftaletyper m.v. ultmo augusta Antal Andel Antal Andel Antal J Andel I ordnære uddannelsesaftaler ,0% ,0% 100% I uddanne sesa fta I e I restuddannelsesaftaler 0 0,0% 0 0,0% 0 I korte uddannelsesaftaler 0 0,0% 0 0,0% 0 Skolepraktk 0 0,0% 0 0,0% 0 I skolepraktk Delaftale under skolepraktk 0 0,0% 0 0,0% 0 ers Resultatmål VFU-forløb under skolepraktk 0 0,0% 0 0,0% 0 Total % % 100% Opgjort ultmo august året. bomfaer følgende aftaletyper: Ordnære uddannelsesaftaler, ordnære kombnatonsaftaler, fly mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktk. Dataklde: Praktkpladsstatkken, Styrelsen for t og lærng Udvklngen resultater og fastsættelse af resultatmål Den af Mnsteret for Børn, Undervsnng og Lgestllng udmeldte dmensonerng for SOSU-skolerne ophørte pr Samtdg er opgaven med at modtage ansøgnnger (tl hovedforløbet) gået fra skolen tl arbejdsgverne. Allerede 2014 og 2015 oplevede SOSU Sjælland, at kommunerne kke levede fuldt op tl dmensonerng på socal og sundhedsuddannelsens trn 1, og med ophør af dmensonerngsaftalen og reformens krav om et gennemført grundforløb 2 for at kunne starte på et hovedforløb forventes det, at der kommer en yderlgere nedgang ansættelsen af elever. SOSU Sjælland har haft stor tlgang tl grundforløb 2 og har kke afvst kvalfcerede ansøgere, men det har for socal- og sundhedsuddannelsens trn 1 kke været nok tl at efterkomme det nødvendge antal kvalfcerede ansøgere tl hovedforløbet. Som beskrevet Mål 2 skalfudføre en erhvervsuddannelsen har der også været et relatvt højt frafald på grundforløb 2 rettet mod socal- og sundhedsuddannelsen. 16

17 - Heraf - Heraf Skema 7: Praktkpladssøgende elever lnsttutonsnveau : - Landlan. Resultater Resultatmål Resultater Patkpladssøgende elever ultmo augùsta Æ fl d r ng Ændrng Ændrng pct. ft (antal) (antal) pct. (antal) (antal) (antal) pct.... PraktkpladssØgende elever med afsluttet grundforløb praktkpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - uddannelser med skole praktk praktkpladssøgende elever med afsluttet grundforløb uddannelser uden skole praktk aopgjouitmo august året. Obs. værder mndre end fem, vl grundet dskretonshensyn kke fremgå af tabellen. Dataklde: Praktkpladsstatkken, Styrelsen for It og Lærng ,3% ,9% ,1% Udvklngen og af SOSU Sjælland og SOSU Sjællands arbejdsgvere har kke haft prakss for at anvende praktkpladsen.dk pga. den aftalte dmensonerng (derfor under 5 regstrernger både 2014 og 2015). Alle elever, der har fået afslag på deres ansøgnng tl hovedforløbet er blevet spurgt, om de vlle regstreres på praktkpladsen.dk, men det har kke været tlfældet for langt de fleste ansøgere. Hele arbejdet med brugen af praktkpladsen.dk for både elever og arbejdsgvere skal opbygges, og resultatmålet er et forsgtgt beregnet skøn ud fra resultater fastsættelse resultatmål et nuværende antal af elever og deres resultater med opnåelse af praktkplads. Beskrvelse af Det praktkpladsopsøgende arbejde er på SOSU Sjælland forankret hos praktk- og uddannelseskonsulenten. Vejlednngen og Kursuscentret er desuden opmærksomme på arbejdsgvere og mulghederne for potentelle praktkpladser og samarbejde. Praktkpladserne tl socal- og sundhedsudcannelserne og for pædagogsk assstentuddannelsen har tradtonelt været offentlge, og der har som det praktkpladsopsøgende arbejde nævnt været en udmeldt en dmensonerng fra Mnsteret for Børn, Undervsnng og Lgestllng. Andre udbydere har gennem de sdste mange år været brugt som praktkplads efter aftale med de offentlge arbejdsgvere, da der har været områder, hvor det offentlge kke kunne stlle praktkpladser nok tl rådghed. Dette gælder specelt for psykatr-området og de senere år for prvate udbydere nden for den kommunale 17

18 hjemmepleje. Inden for hjemmepleje området har de prvate udbydere skullet stlle praktkplads tl rådghed for kommunernes elever. Praktkstederne nden for ovennævnte har derfor kke hdtl tænkt elever nd et selvstændgt ansættelsesforhold. Indsatserne for flere praktkpladser retter sg derfor både mod de ekssterende, offentlge kommunale og regonale arbejdsgvere samt mod nye selvejende nsttutoner. Ansøgnng tl socal- og sundheds samt pædagogsk assstentuddannelserne er, som nævnt, på samme td som ophør af dmensonerngen og krav om grundforløb 2 overgået fra skolerne tl arbejdsgverne. Det gver både elever, arbejdsgvere og skolen nye udfordrnger og samarbejdsflader opgaven med at rekruttere elever og fastholde det hdtdge antal praktkpladser. Eleverne præsenteres for opgaven med at søge praktkplads undervsnngen på grundforløb og 2. Det er vgtgt at få formdlet, at deres ansøgnng skal sendes tl en arbejdsgver og kke tl skolen (som tdlgere). De gøres opmærksom på, at de kan søge praktkplads kommunerne hele Regon Sjælland og kke kun kommunerne nær den afdelng, de går skole. Det er målet, at eleverne dette arbejde også ntroduceres tl praktkpladsen.dk og mulgheden for at oprette sg som praktkpladssøgende, for at arbejdsgverne kan fnde kvalfcerede elever tl deres uddannelsespladser her. SOSU Sjælland har under arbejdet med reformen, herunder ansættelse af elever, gennemført flere dalogmøder med arbejdsgverne for at udarbejde nye samarbejdsflader. En fremtdg ndsats er at få arbejdsgverne tl at oprette deres praktkpladser og orentere sg om kvalfcerede ansøgere på praktkpladsen.dk for at få en fælles platform med ansøgerne og skolen. SOSU Sjællands praktk- og uddannelseskonsulent og ledelsesgruppe ndgår dalog med de kommunale og regonale arbejdsgvere om udfordrngerne med at opretholde antallet af elever med dmensonerngens ophør. Det kan være placerng af udbud, tdspunkter for uddannelsesforløb på SOSU Sjællands afdelnger og andre logstske udfordrnger, f.eks. mulghederne for et samarbejde mellem de offentlge og prvate udbydere omkrng ansættelse af elever delaftaler eller kombnatonsaftaler. Det praktkpladsopsøgende arbejde rettet mod nye arbejdsgvere har været gang de seneste år. Det lokale uddannelsesudvalg ndstllede prvate udbydere på pleje- og omsorgs og det pædagogske område tl at blve praktkpladsgodkendt, og PASS godkendte dsse 6 vrksomheder. Der er kke ansat elever vrksomhederne endnu. SOSU Sjælland planlægger at kontakte dsse nsttutoner for at tlbyde et opfølgende besøg, som kan omhandle de forskellge mulgheder for uddannelsesaftaler (herunder samarbejde med andre udbydere om ansættelse af elever), det praktske med at søge en elev, som er kvalfceret tl hovedforløb, ntrodukton tl praktkpladsen.dk, og andet vrksomheden har behov for. Det planlægges, at de prvate udbydere, som skolen endnu kke har kontakt tl, kontaktes og tlbydes besøg med henblk på en ntrodukton af uddannelserne og en drøftelse af ansættelse af en elev med de forskellge mulge uddannelsesaftaler, og deres mulghed for at blve godkendt som praktksted. 18

19 Dsse vrksomheder kan bl.a. fndes på hjemmesden: og de kan kontaktes, hvs en elev ønsker praktk/ansættelse på stedet. SOSU Sjælland kan desuden søge efter nye praktksteder og arbejdsgvere på SOSU Sjællands hjemmesde og Facebook m.m. SOSU Sjælland planlægger desuden at ndbyde de erhvervsskoler skolens optageområde, der udbyder de samme grundforløb som SOSU Sjælland tl et samarbejde omkrng opsøgnng af praktkpladsmulgheder og skrng af, at alle praktkpladser blver besat. SOSU Sjælland har gangsat et samarbejde med praktkcentret på EUC Nordvestsjælland omkrng godkendelse af nye praktkpladser, og har haft et enkelt møde med de praktkstedopsøgende medarbejdere på EUC Nordvestsjælland. 19

20 3. Det fælles pædagogske og ddaktske grundlag SOSU Sjælland v de kommende år have særlg opmærksomhed på pædagogsk ledelse med fokus på feedback. Dette sker bl.a. tlknytnng tl et bevllget projekt reg af Undervsnngsmnsterets udvklngsprogram om pædagogsk ledelse. Ttel på skolens projekt er: Ledelsesaktvteter systematsk feedback på undervsnngens kvaltet. V forventer at udvkle, mplementere og forankre en formalseret ledelsesprakss, der skrer systematsk feedback på undervsnngens kvaltet, I peroden udvkles en række ledelsesaktvteter med det sgte at forbedre kvalteten af undervsnngen. Det planlægges at udvkle følgende ledelsesaktvteter: Den pædagogske leders deltagelse den enkelte lærers undervsnng med et aftalt og specfkt fokus, f.eks. brug af dgtale læremdler, undervsnngsdfferenterng, klare mål undervsnngen, faglg læsnng m.v. Formalserede samtaler mellem den pædagogske leder og den enkelte lærer/det enkelte lærerteam på baggrund af skoleudvklede værktøjer, f.eks. selvevaluerng, vdeoobservatoner m.v. Ikke-formalserede samtaler hvor den pædagogske leder sn adfærd og prakss understøtter den løbende dalog med den enkelte lærer og det enkelte lærerteam om kvalteten af undervsnngen Den pædagogske leders faclterng afvdendelng lærerteams, sparrng fra lærer tl lærer samt fælles lærng gennem den pædagogske leders målrettede arbejde med konkrete problemstllnger og udfordrnger den pædagogske prakss. Der arbejdes med forskellge aktvteter forhold tl de ovenstående ledelsesaktvteter: 1. Lederen og den enkelte lærer Der aftales mnmum ét årlgt forløb mellem den enkelte lærer og dennes nærmeste leder, hvor leder og lærer aftaler et specfkt fokus for en pædagogsk sparrng omkrng undervsnngens kvaltet. Sparrngen tager udgangspunkt lederens deltagelse lærerens undervsnng en eller flere gange. 2. Lederen og lærerteamet Lederen faclterer gennem den årlge TUS (teamudvklngssamtale) en proces, hvor fokus er på af aftale konkrete lokale ndsatser, der skal øge undervsnngens kvaltet med fokus på resultater og anbefalnger fra ETU. 3. Lærer tl lærer Der kan værksættes plotprojekt med buddyordnng, hvor lærerne parvs gver hnanden sparrng på undervsnngens prakss. Det er den pædagogske ledelse, der sætter rammerne for ordnngen og sammen med lærerne gennemfører en forventnngsafstemnng. 20

21 - Lærerne - Lærerne - Lærerne kan forlags- 4. Indbyrdes mellem lærerne teamet På formalserede planlagte teammøder drøfter de enkelte lærerteams fremdrft og nye ntatver, der kan understøtte arbejdet med at øge undervsnngens kvaltet. Der er dermed tale om en løbende opfølgnng på de aftaler, der ndgås under TUS. Som en del af det bevllgede projekt har SOSU Sjælland forplgtet sg tl at bdrage med data tl en eksterne forsknngs- eller analyseenhed og forventer derfor at få adgang tl valde data om forandrnger afledt af ndsatsen. Endvdere forventes både ETU og MTU at kunne sge noget om, hvorvdt den pædagogske ledelses systematsk feedback på undervsnngen Øger elevernes trvsel (jf. prorternger seneste ETU 5) og øger medarbejdertlfredsheden. SOSU Sjælland følger projektet gennem nedsættelse aftask Force, arbejdsgrupper og styregrupper, hvor der arbejdes systematsk med opfølgnng og evaluerng af ndsatsen og aktvteterne. Skolen planlægger her udover at nedsætte et pædagogsk udvalg, som bi.a. skal have tl opgave at samle op på erfarnger og resultater med henblk på eventuelle justernger af det fælles pædagogske og ddaktske grundlag. Styrket undervsnngsdfferenterng SOSU Sjælland har gennem de seneste to år arbejdet med begrebet Fleksbel Lærng. Bag begrebet lgger en tænknng om, at en fleksbel tlgang tl både analoge og dgtale læremdler kan bdrage væsentlgt tl undervsnngsdfferenterng. Dels kan en fleksbel tlgang mødekomme elevernes præferencer for lærng, deres kompetencer og færdgheder, deres valg af nveauer og dels skre, at elevens lærng en vs udstræknng er uafhængg at td og sted, så hver enkelt elev kan blve så dygtg som mulgt med udgangspunkt de forudsætnnger, eleven har. Anvendelse af dgtale læremdler er en af forudsætnng for at arbejde med et fleksbelt lærngsbegreb. De dgtale læremdler egenproducerede og gøres tlgængelge onlne, så de kan tlgås af eleverne uafhængg af td og sted. Der skal blot være en nternetforbndelse. Dgtalserngen skaber desuden mulgheder for forskellge former for elevdokumentaton form af lydfler, vdeooptagelse, skrftlge rapporter m.v. På den måde tlgodeses forskellge præferencer og lærngsstle hos eleverne. For at understøtte eleverne og undervserne gennemfører SOSU Sjælland en dgtal læsescreenng af alle elever. Screenngerne er tlgængelg for undervserne, der dermed kan tlpasse deres undervsnng tl de læseprofler, der kendetegner eleverne på et gvet hold. ETU, december 2015: Anbefalede prorternger forhold tl undervserne er gode tl at gve tlbagemeldnger på mn ndsats opstller klare mål for, hvad jeg skal lære er gode tl at forklare tngene, så jeg forstår dem 21

22 Vrtual SOSU Sjælland vl her ud over arbejde med at udvkle et vrtuelt lærngsmljø (VLE 6) for at skabe bedre rammer for elevers kollaboraton (jf. skolens socalkonstruktvstske lærngssyn). Gennem den målrettede brug af dgtale læremdler og udvklngen af et vrtuelt lærngsmljø forventes det, at eleverne højere grad kommer tl at nteragere med det faglg ndhold. SOSU Sjælland tror på, at eleverne lærer bedst, når de blver medproducenter af lærng. Dermed blver de også dygtgere. Det forventes endvdere, at ndsatsen vl forbedre elevernes trvsel og dermed føre tl en øget fastholdelse og gennemførelse. SOSU Sjælland vl gennem følgende elementer måle, fastholdelse: hvlket omfang fleksbel lærng øger elevernes lærngsudbytte, deres motvaton og deres V forventer, at ETU kan gve os en ndkaton på, hvlken vrknng fleksbel lærng har på lærng, motvaton og fastholdelse ETU suppleres med formalseret evaluerng af undervsnngen. Data samles centralt af skolens kvaltetsenhed I det omfang det skønnes relevant, kan der gennemføres fokusgruppentervews med eleverne. 6 VLE Learnng Envronment 22

23 4. Årlgt tema SOSU Sjælland har kke et særlgt årlgt tema år, men har valgt at fokusere på udfordrngerne med at få reformen mplementeret hele organsatonen. 23