FÆLLES BØRN FÆLLES ANSVAR. Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune. 2. udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆLLES BØRN FÆLLES ANSVAR. Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune. 2. udgave"

Transkript

1 FÆLLES BØRN FÆLLES ANSVAR Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune 2. udgave

2 Udgivet af: Udarbejdet af: Foto: Grafisk Design: Tryk: Hillerød Kommune 2012 Børn, Skoler og Familier Trollesmindealle Hillerød Fælles Børn Fælles Ansvar Ledelsesgruppen i Børn, Skoler og Familier Ireneusz Cyranek cyranek.dk Kenny Lurger Amelung David Trood Hillerød Kommune Colourbox Allan Hansen Art Director Clausen Grafisk Oplag: 1000 stk

3 FÆLLES BØRN - FÆLLES ANSVAR Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune Børn, Skoler og Familier Hillerød Kommune 2012

4 SAMLET INDHOLD 07 En sammenhængende børne- og ungepolitik 08 Forord 09 Den Røde Tråd sammenhæng mellem mål og handling 09 Indsatsområder 1 1 Udviklingsmål 13 Rammer for udmøntning 14 Tværgående politikker 14 Hvem tager fælles ansvar for fælles børn? 15 Værdigrundlag 19 Operationalisering af de politiske mål 20 Dagtilbud 22 Skoler 25 Fritids- og Ungdomsklubber samt Fritids/Væresteder 27 SSP Skole, Socialforvaltning og Politi 29 Familier og Sundhed 35 Organisering på tværs og på langs 37 Hvilke erfaringer bygger vi videre på? 37 Ledelsesmæssig forankring 38 Kommissorium for Fælles Børn Fælles Ansvars ledelsesgruppe 38 Tværfaglige pædagogiske ledelsesteams (TPL) 39 Formål med de tværfaglige pædagogiske ledelsesteams 39 Funktion og ansvar for TPL-tovholdere 39 Funktion og ansvar for facilitatorer 40 Tværfaglige teams (TT) under Familier og Sundhed 40 Formål med de tværfaglige teams 4 1 Funktion og ansvar for TT-tovholdere 4 1 Mødestruktur 43 Den Røde Tråd sådan arbejder vi med barnet, den unge og familien 44 En systemisk, narrativ tilgang 44 Når et barn, en ung eller familie vækker bekymring 45 Handleguide 45 At dele ansvaret 45 Hvordan du inddrager andre faggrupper 46 Hvem tovholder er, og hvad det vil sige

5 46 Hvem kontaktperson er, og hvad det indebærer 47 Flowet i arbejdet med børn/unge eller familier, der vækker bekymring 49 Trin 1: Lokale indsatser 49 Et eksempel på hvorledes vi arbejder gruppe- og netværksorienteret 50 Eksempler på lokale indsatser i forhold til det enkelte barn/en ung, der vækker bekymring 5 1 Trin 2: Konsultativ inddragelse af Familier og Sundhed 52 Eksempler på konsultative indsatser fra Familier og Sundhed 52 Trin 3: Indstilling og sagsoprettelse i Familier og Sundhed 54 Om den pædagogisk-psykologiske vurdering 55 Børnefaglig undersøgelse Eksempler på interventioner og/eller foranstaltninger fra Familier og Sundhed 56 Den skriftlige dokumentation er vigtig 57 Professionelle møder 57 Mødetyper 57 Konsultative møder 58 Koordineringskonferencer 59 Åben konsultation 59 Netværksmøder 60 Tværsmøder 61 Akutte sager 61 Tavshedspligt, oplysnings- og underretningspligt samt SSD-samarbejdet (Skole, sundhedsplejerske og dagtilbud) 62 Samtykke 62 Oplysningspligt 63 Lov om social service underretningspligt 63 SSD Samarbejdet lov om social service 65 Hillerød Kommunes tilbudsvifte og foranstaltningsprofil 69 Metodisk grundlag Hillerøduddannelsen 70 LP-modellen 70 M-kurser 71 Processuelle netværksmøder 75 Bilagsliste

6 06

7 En sammenhængende børne- og ungepolitik INDHOLD En sammenhængende børne- og ungepolitik 08 Forord 09 Den Røde Tråd sammenhæng mellem mål og handling 09 Indsatsområder 1 1 Udviklingsmål 07

8 08 Forord I Hillerød kommune har vi et overordnet mål med vores indsats på børne- og ungeområdet: Vi vil have, at alle unge får en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelse er nemlig en meget væsentlig forudsætning for et godt og sundt ungdoms- og voksenliv. Vi vil derfor sikre, at vi i år 2015 opfylder målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Allerede nu er vi godt på vej. Vi har et godt uddannelsesudbud i Hillerød, og 86 procent af alle unge i Hillerød får i dag en ungdomsuddannelse. Det er de sidste procent, der er sværest at nå, og derfor bliver indsatsen ikke mindre vigtig i de kommende år. Den indsats skal gøres i samarbejde mellem alle uddannelserne i Hillerød og med virksomhederne. Langt de fleste børn og unge i Hillerød Kommune er velfungerende. De udfordringer børn naturligt får, kan for det meste tackles inden for familien og det nærmeste netværk. Nogle børn og unge har imidlertid behov for, at der ydes en særlig indsats for at sikre, at de får mulighed for at indgå i et positivt samspil med jævnaldrende, de nærmeste omgivelser og de voksne på deres vej gennem barndoms- og ungdomslivet. Fælles Børn Fælles Ansvar er den røde tråd mellem de politiske indsatsområder og mål samt de konkrete handlinger og indsatser på børne- og ungeområdet; og Fælles Børn Fælles Ansvar er således et fælles redskab til at fremme inklusion af børn, unge og familier, til at udskille færrest mulige fra det almene område til specialområdet og til aktivt at bryde den negative sociale arv og dermed også et redskab til at sikre alle unge en ungdomsuddannelse. For at nå vores fælles mål er det nødvendigt med en gennemtænkt politik for de generelle og forebyggende initiativer samt konkrete, tværgående mål og klare retningslinjer for samarbejdet mellem forskellige aktører. Kun ved at løfte i fællesskab sikrer vi, at der skabes et endnu bedre grundlag for at kunne give børnene i Hillerød Kommune de bedste muligheder for at kunne trives, udvikle sig og få en ungdomsuddannelse. Kirsten Jensen Borgmester Rikke Macholm Formand for Børne- og Familieudvalget

9 En sammenhængende børne- og ungepolitik En sammenhængende børne- og ungepolitik Den Røde Tråd sammenhæng mellem mål og handling Dette er en ajourført udgave af Hillerød Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik, som alle kommuner skal have ifølge Servicelovens 19 stk. 2. Kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Denne reviderede udgave af politikken bygger på de seneste års erfaringer fra arbejdet med implementeringen af Hillerøds sammenhængende børne- og ungepolitik, som den er udmøntet i første udgave af håndbogen Fælles Børn Fælles Ansvar Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune, Den overordnede samarbejdsstruktur har vist sig hensigtsmæssig og er derfor bevaret, men der har været behov for en tydeliggørelse af sammenhængene mellem fx politiske mål og konkrete handlinger, tydeliggørelse af roller og ansvarsområder, eksemplificeringer af diverse mødetyper, og endelig er de senere års lovændringer på området skrevet med ind i denne udgave af håndbogen. Den sammenhængende børne- og ungepolitik sætter rammen for samspillet mellem det almene område og specialområdet. Målet for indsatsen over for børn og unge er principielt det samme, uanset om barnets eller den unges behov er af generel eller særlig karakter. Det skal således understreges, at den særlige indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige behov bygger på det samme grundlag som i de almene tilbud. En helhedsorienteret indsats forudsætter et sådant fælles ståsted, der kan sætte retningen for konkrete handlinger og beslutninger og det lykkes alene, hvis der tænkes og handles på tværs af fagområder. Udgangspunktet for dette er altid hensynet til det enkelte barn, den enkelte familie og familiens samlede livssituation. Dette kræver kompetente medarbejdere med stærke fagligheder og en tydelig og professionel ledelse af det tværfaglige samarbejde. Den sammenhængende børne- og ungepolitik danner grundlag for det fortsatte arbejde på børne- og ungeområdet og skal ses som en samlende paraply henover de politikker, som mere specifikt eksisterer på de enkelte områder. Ansvaret er fælles, og derfor er hele børne- og ungeområdet organiseret under den samme koordinerede ledelse. Ansvaret er politisk placeret i Børne- og Familieudvalget og ledelsesmæssigt forankret i den samlede ledelsesgruppe under betegnelsen: Fælles Børn Fælles Ansvar. Indsatsområder Børne- og Familieudvalget har med afsæt i Hillerød Kommunes udviklings- og planstrategi, relevante tværgående politikker, samt de enkelte politikker på henholdsvis dagtilbuds-, skole- og det specialiserede børneområde fastsat fire overordnede indsatsområder for børne- og ungeområdet. De fire indsatsområder er: Sunde Børn Inklusion Forældrerollen/Forældresamarbejde Uddannelse/Faglighed Disse fire indsatsområder er alle nødvendige at have fokus på i bestræbelserne på at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge. Ved at skabe inkluderende og anerkendende læringsmiljøer med stabilitet og tryghed, der sikrer børnenes muligheder for at tilegne sig og udvikle deres kompetencer bedst muligt og ved at garantere, at alle børn og unge får samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed, vil Børne- og Familieudvalget sikre, at flest mulige unge i Hillerød Kommune trives, udvikler sig og får en ungdomsuddannelse. Indsatsområderne er overordnede for Fælles Børn Fælles Ansvar (FBFA) og sætter rammen for Børneog Familieudvalgets mere konkrete udviklingsmål (jf. næste afsnit/samt se Intra/afdelinger/Børn, Skoler og Familier/FBFA/Bilag til håndbogenudviklingsmål). Ved indsatsområderne forstås overordnet følgende: Sunde børn Sunde børn er lig med raske børn, der trives. I Hillerød Kommune arbejder vi nemlig med en bred definition af sundhed, hvor det at være sund handler om at have 09

10 En sammenhængende børne- og ungepolitik 10 det godt fysisk, psykisk og socialt. Sundhed er samtidig fravær af risikoadfærd såsom fx alkoholmisbrug og kriminalitet, og derfor er der en tæt sammenhæng mellem forebyggelse af risikoadfærd og sundhedsfremme. Det brede sundhedsbegreb betyder, at metoderne til sundhedsfremme og forebyggelse kan være mangeartede, og at indsatserne integreres på tværs af kommunens områder f.eks. på skoler og i daginstitutioner. Sunde børn, der trives både hjemme og i deres dagtilbud eller skole, lærer bedre og har derved gode forudsætninger for at få en ungdomsuddannelse og samtidig øges den gennemsnitlige sundhedstilstand derved, da borgere med længere uddannelser generelt har en bedre sundhedstilstand end borgere med en kort uddannelse. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats handler endelig både om det enkelte barn og om de rammer, der omgiver barnet. Mulighed for og motivation til daglig bevægelse er et eksempel på en sundhedsfremmende ramme, og vi arbejder derfor på at sikre børn og unge de bedste muligheder for daglig fysisk udfoldelse og vi tænker gerne alternativt i brugen af de fysiske omgivelser et cykelstativ behøver ikke kun at være et cykelstativ. Inklusion Ved inklusion og fællesskaber forstår og anerkender vi, at alle børn er unikke og har mange ressourcer, og vi vil sikre alle børns ret til ligeværdig deltagelse og læring i fællesskaber. Vi har fokus på at fremme de tidlige og forebyggende indsatser, der kan støtte flere børn inden for dagtilbuddenes og skolernes egne almene rammer og ressourcer og medvirke til at flere forbliver på almenområdet. I Hillerød Kommune tager vi udgangspunkt i Rasmus Alenkærs definition af inklusion 1. At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af et fællesskab. Når man taler om inklusion, ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt, og alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre. Hvor rummelighed oftest er en kvantitativ og objektiv størrelse, er inklusion et mere kvalitativt og subjektivt fænomen. For at være inkluderet skal man ikke blot være en del af et fysisk fællesskab altså fx blot være til stede i samme klasseværelse som de andre elever eller kunne være i samme lokale som de andre børn i børnehaven men man skal føle sig som del af ikke blot det fysiske, men også det sociale og det faglige fællesskab. Inklusion stiller store krav til alle: elever, forældre, lærere, pædagoger, ledere og eksterne ressourcepersoner, og det kræver en grundlæggende inkluderende tilgang og viden blandt medarbejdere i alt arbejde med børn og unge, hvis vi skal lykkes med inklusionen. Forældrerollen/forældresamarbejde Det er en grundlæggende værdi i Hillerød Kommune, at barnet/den unge og familien inddrages som en ligeværdig samarbejdspartner. I arbejdet med børn og familier skal barnet/den unge og forældrene inddrages så tidligt som muligt, forældrenes perspektiver skal respekteres, og det er et fælles ansvar at øge barnets trivsel og udvikling. Forældrene skal støttes i deres forældrerolle og det skal ske både i den daglige kontakt med pædagoger og lærere men også i mere formaliserede forløb i form af bl.a. kurser, såfremt det skønnes nødvendigt. Det tætte samarbejde med forældre er særdeles vigtigt ikke kun for det enkelte barn, men også for at en børne- eller ungegruppe kan fungere bedst muligt. For at kunne inkludere så mange som muligt er det nødvendigt med en tæt dialog og forventningsafstemning både med de forældre, hvis barn er truet af segregering og ikke mindst med den øvrige forældregruppe. Forældrenes rolle er særlig betydningsfuld i arbejdet med børne- og ungegrupper i forskellige lokalmiljøer, hvor det er alfa omega at have lokale kræfter på banen for at kunne løfte opgaven med at styrke lokalmiljøet til gavn for børnene og de unge. Endelig er et tæt samarbejde med forældrene som medlemmer i bestyrelser meget vigtigt, da udviklingen af fx dagtilbud og skoler kun lykkes, såfremt alle kan se sig selv i de beslutninger, der træffes. Ansvaret er i sidste ende politisk, men undervejs i hele processen er det væsentligt for både politikere og administration, at der er en løbende og tæt dialog med forældrene. Uddannelse/Faglighed I Hillerød Kommune ønsker vi, at alle får en ungdomsuddannelse og derfor tilstræber vi inkluderende miljøer med høj faglighed og glæde til gavn for børnene. 1 Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole en grundbog. Frydenlund (2008)

11 En sammenhængende børne- og ungepolitik Vi vil derigennem skabe de bedste betingelser for den enkelte elevs læring. Grundstenene hertil bliver lagt i barnets første leveår, og derfor er der allerede i barnets dagtilbud fokus på udvikling af barnets læringsmiljøer og på udvikling af barnets sproglige kompetencer. Vi skal nemlig helt fra barnets første år have skabt de bedst mulige forudsætninger for barnet, og vi skal sikre, at barnet også får de bedst mulige overgange fra det starter i et dagtilbud, til det afslutter en ungdomsuddannelse. I skolen skal vi sikre, at vi både giver barnet de bedst mulige kompetencer inden for de forskellige fag, og at vi styrker både det enkelte barns og børnegruppens sociale kompetencer. Udover de rent faglige kompetencer, er det også nødvendigt at have øje for alt det andet, der skal til for at sikre alle børn en ungdomsuddannelse - sociale kompetencer, kreativitet og kritisk sans, alsidige personlige kompetencer kort sagt en almen, bred dannelse, der er nødvendig for at kunne leve et godt ungdoms- og voksenliv. Udviklingsmål De enkelte indsatsområder er både væsentlige i sig selv og er samtidig hinandens forudsætninger en helhed, som er nødvendig at satse på for at kunne indfri vores overordnede mål om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Til hvert indsatsområde knytter sig endvidere en række udviklingsmål, der for et år ad gangen beskriver, hvilke konkrete mål og aktiviteter børne- og ungeområdet skal arbejde med. Udviklingsmålene besluttes af Børne- og Familieudvalget i juni måned hvert år og indgår efterfølgende i budgetforhandlingerne. Udviklingsmålene evalueres det efterfølgende år og på baggrund af bl.a. disse evalueringer samt dialogmøder med skole-, klub- og dagtilbudsbestyrelser fastsætter udvalget herefter næste års udviklingsmål. Disse er således dynamiske og vil efter hvert års vedtagelse i juni måned blive offentliggjort på kommunens hjemmeside og desuden blive lagt på kommunens intranet (Intra/afdelinger/Børn, Skoler og Familier/ FBFA/Bilag til håndbogen/udviklingsmål). Det er væsentligt at fremhæve, at indsatsområder såvel som udviklingsmål er fælles og tværgående målene går på tværs af dagtilbuds-, skole- og familieområdet og hvert område byder ind med forskellige indsatser enkeltvis eller i fællesskab ikke mindst i samarbejde med kommunens ungdomsuddannelser og også voksenområdet i vores bestræbelser på at nå målene. For bedst muligt at kunne nå vores mål har vi på børne- og ungeområdet fokus på resultatopfølgninger og anvendelse af evidensbaserede metoder. Set ud fra et fagligt perspektiv er det vigtigt, at vi får en større sikkerhed for, at de metoder, vi bruger, virker og hvordan de virker og dermed en større sikkerhed for, at vi opnår den ønskede effekt i forhold til vores arbejde i praksis. De erfaringer vi har med denne arbejdsform viser også, at det giver meget tilfredse medarbejdere og ledere at arbejde således, da det er meningsfuldt for den enkelte hele tiden at udvikle sit praksisfelt og videregive sine erfaringer til andre. På den måde opnår vi det, vi som fagpersoner arbejder for på hver vores felt nemlig at styrke den fælles indsats for børn og unge, og politikerne vil på et sådant grundlag i endnu højere grad kunne prioritere midlerne til størst mulig gavn for børn og unge. For at sikre denne udvikling arbejdes der på flere fronter. På den enkelte arbejdsplads ved at ledere og medarbejdere sætter fokus på, hvad der virker i den daglige praksis, erkendelser der blandt andet kommer, når vi stiller spørgsmål og reflekterer over, om det vi gør, virker. Derigennem får vi et skærpet blik på, hvad der sker, hvis vi gør noget andet. Derudover arbejder vi løbende med input fra andre organisationer om deres metoder og praksis via faglige netværk og forskningsbaserede udviklingsprojekter. Endelig sikres det, at den nyeste forskning fra fx AKF, SFI og UCC erne samt universitetsverdenen omsættes i praksis. Det fortsatte udviklingsarbejde i Fælles børn Fælles Ansvar skal bygge på de fire indsatsområder, udviklingsmålene og operationaliseringen af disse. Samtidig skal det fortsatte arbejde inddrage de praktiske erfaringer, som er indhentet i perioden siden vedtagelsen af Fælles Børn Fælles Ansvar dvs. fra januar 2007 og frem til nu. 11

12

13 Rammer for udmøntning INDHOLD Rammer for udmøntning 1 4 Tværgående politikker 1 4 Hvem tager fælles ansvar for fælles børn? 1 5 Værdigrundlag 13

14 Rammer for udmøntning Rammer for udmøntning 14 Tværgående politikker Overordnet gælder de politiske målsætninger for alle børn. Der er et fælles ansvar for børn og unge, uanset om der er tale om det almene eller det særlige børneområde. Alle skal have lige vilkår for at udvikle sig, og netop for at opfylde denne målsætning er vi nødt til at differentiere og tilrettelægge særlige indsatser, der imødeser de behov, som barnet / den unge midlertidigt eller varigt ikke får opfyldt i sin hverdag. Sidstnævnte grupper af børn og unge stiller særlige udfordringer til de professionelle om at være brobyggende mellem det almene og det særlige område. Fælles Børn- Fælles Ansvar sætter både rammen for samt muliggør samspillet mellem det almene område og det særlige område. En helhedsorienteret indsats forudsætter et fælles værdigrundlag, som er retningsanvisende i forhold til det konkrete arbejde. Et arbejde, der alene lykkes, hvis der tænkes og handles på tværs af fagområder og med et udgangspunkt, der tager hensyn til det enkelte barn, den enkelte familie og familiens samlede livssituation og samtidig har blik for arbejdet med hele børnegrupper. Dette kræver som sagt kompetente medarbejdere med stærke fagligheder og en tydelig professionel ledelse. Det er således et grundlæggende krav, at der udøves ledelse med prioritering af tid til refleksion, opmærksomt overblik og tid til dialog med omgivelserne. Det tværfaglige interessefællesskab for børns og unges trivsel og udvikling skal styrkes gennem en tværfaglig distrikts- og områdeorganiseret samarbejdskultur. Det er således en opgave, der er fast forankret i ledelse både på det centrale og det decentrale niveau. Hvem tager fælles ansvar for fælles børn? Fremover vil udmøntningen af Fælles Børn - Fælles Ansvar dvs. de overordnede indsatsområder, udviklingsmål og operationaliseringen af disse politiske målsætninger (jf. næste kapitel) fortsat både være et ansvar, der varetages i ledelsesgruppen Fælles Børn Fælles Ansvar og af den samlede ledelse på hele børne- og ungeområdet - dvs. af de decentrale ledere i Dagtilbud Børn, i Skole, i SFO, i Klub - og af lederne af vores egne forebyggende foranstaltninger, der igennem de seneste år er blevet nyttige sparringspartnere i forhold til det konkrete og udfordrende arbejde, der foregår blandt lærere og pædagoger i det daglige samvær med børn og unge. Vi skal fremover i højere grad sikre, at det vigtige fælles ejerskab og medansvar udvikles som en tydelig og bærende værdi og forpligtelse hos hver eneste leder og medarbejder, der har sit daglige virke i samarbejdet med børn, unge og forældre. Udfordringer er der stadig mange af, og det er fortsat ledelsens ansvar at sikre, at de eksisterende børne- og ungdomspolitiske målsætninger indfries. Det er også ledelsens ansvar at tilrettelægge de rammer for arbejdets udførelse, der kan bidrage til at tage udfordringerne op og derigennem nå en optimal målopfyldelse. Det er således ledelsens opgave at sikre: Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft Udarbejdelse af kvantitative og kvalitative analyser, der bidrager til at sætte pejlemærker for udviklingen af kvalitet i arbejdet herunder sikre et fokus på størst mulig evidensbaseret effekt Sikre tid til kontakt med forældre og børn, tid til forberedelse, refleksion og fordybelse Tid til skriftliggørelse, opfølgning og evaluering Tid til tværfagligt samarbejde Tid til faglig udvikling, konsultativ støtte og supervision Balance mellem opgaver og ressourcer Administrativ- og IT-support i forhold til kommunikation, koordination og økonomistyring Ledelsesmæssig og faglig sparring Det er desuden helt afgørende, at den enkelte leder i skole, institution og forebyggende foranstaltninger tager ansvar for implementering og den konkrete udmøntning af den sammenhængende børne- og ungepolitik. Det skal særligt understreges, at det er

15 Rammer for udmøntning enhver leders ansvar at sikre, at alle medarbejdere løbende bliver informeret om og vejledt i Fælles Børn Fælles Ansvar. Afslutningsvis skal det understreges, at alle aktører, ledere og medarbejdere såvel i det almene som på det særlige børne- og ungeområde har et særligt ansvar for at etablere bedst mulige overgange for børnene. Dette gælder, når barnet visiteres fra det almene til det særlige tilbud, og ikke mindst når barnet igen skal inkluderes i det almene, dvs. i den almindelige daginstitution, skole / SFO eller klub. Dette er et helt afgørende omdrejningspunkt i forhold til at nå et harmoniseret og mere ensartet serviceniveau, såvel i det almene som på det særlige børne- og ungeområde, og ikke mindst afgørende for at inkludere flest mulige børn og unge i det almene. Værdigrundlag Fælles Børn Fælles Ansvar og dermed det daglige arbejde i Børn, Skoler og Familier er forankret i et værdigrundlag, som er retningsanvisende for den pædagogiske praksis, det specialpædagogiske arbejde i både monofaglige, flerfaglige og tværfaglige sammenhænge og for den konkrete ledelsesudøvelse: Alle mennesker: Er ligeværdige Har grundlæggende rettigheder Har krav på at blive mødt med respekt Udvikler sig selv og sine kompetencer i samspil med andre Har egne ressourcer Har potentiale til at tage ansvar for eget liv Særligt fire perspektiver er essentielle, når det gælder de måder, hvorpå vi handler fra barnets helt tidlige år og frem til det unge voksenliv og denne sammenhængende børne- og ungepolitik har disse perspektiver som omdrejningspunkt. Vi handler således med udgangspunkt i følgende perspektiver: Ressourceperspektiv alle har ressourcer, og vi skal udvikle disse bedst muligt Inklusion sikrer at alle børn er i fællesskaber Inddragelse af børn og forældre både i forhold til det enkelte barn og i forhold til grupper af børn og unge Sikre sammenhæng i indsatserne og skabe gode overgange Skemaerne på de næste sider indeholder en opdeling (horisontalt i skemaerne) af mål for alle børn og unge og særligt for børn og unge i vanskeligheder. Alle børn og unge tilhører principielt det almene område, men derudover kan der være behov for særlige foranstaltninger. Væsentligt er det imidlertid, at alle områderne fra Dagtilbud til Familier og Sundhed har indsatser for begge grupper af børn og unge. De to målgrupper kan kort beskrives således: Alle børn og unge Denne målgruppe er alle de børn og unge, som klarer sig gennem barndoms- og ungdomsårene uden at have behov for særlig opmærksomhed eller støtte. De har så gode opvækstvilkår at de, på trods af eventuelle knubs i tilværelsen, ikke har behov for særlig støtte. Særligt for børn og unge i vanskeligheder Her er der tale om børn og unge i mange forskellige former for vanskeligheder. Det kan være børn og unge, der er særligt sårbare og har midlertidige udfordringer i en afgrænset periode, fx på grund af manglende mor/barn samspil, tilpasningsproblemer i institution eller skole, konfliktfyldt skilsmisse, mobning o.lign. Det kan også være børn og unge, der ikke får tilstrækkelig omsorg og støtte gennem opvæksten til at udvikle sig som jævnaldrende børn i det almene. Desuden omfatter denne gruppe børn og unge, der lider alvorlig overlast og for nogens vedkommende, desværre gennem flere år. Der kan være tale om børn, der tidligt i livet har vist tegn på mistrivsel, og hvor der er forsøgt sat ind med specialpædagogisk støtte og vejledning i dagtilbuddet. Fælles for disse børn er, at andre børn tager afstand fra dem, og de adskiller sig markant fra den øvrige børnegruppe. 15

16 Rammer for udmøntning 16 Endelig omfatter denne gruppe også børn og unge, der har kroniske fysiske og/eller psykiske handicaps pga. enten medfødte eller erhvervede skader. Denne kategori kan også omfatte børn og unge med svære ADHD problematikker, Aspergers syndrom m.v. Børnene har som følge af deres problematikker langvarige, ofte barndomslange, lidelser og handicaps, der skal sættes særligt ind over for. De fleste af disse børn vil have behov for særlige ydelser og støtte også i overgangen til voksentilværelsen. Af skemaerne fremgår vertikalt det enkelte områdes mål, indsatser med udgangspunkt i de fire nævnte perspektiver og områdets bud på evaluering af indsatserne. Der er udarbejdet et skema for hvert fagområde, dvs. for Dagtilbud, Skoler, Klub/Fritidsværesteder, SSP samt Familier og Sundhed (det særlige område). Det er imidlertid væsentligt at understrege, at skemaerne skal læses i sammenhæng mellem de enkelte områder og ikke som særskilte handleguides for det enkelte område der er netop lagt vægt på overgange, sammenhæng og det fælles ansvar. Hvordan vi udmønter de politiske mål, og hvilke rammer vi har sat op for bedst muligt at understøtte dette arbejde, fremgår af bogens følgende kapitler. Næste kapitel er således en samlet oversigt over operationaliseringen af de politiske mål hvordan disse udmøntes mere konkret på dagtilbuds-, skole, SFO-, klub-, SSP samt Familier og Sundheds områder. Dernæst følger et kapitel om, hvorledes rammerne for udførelsen af arbejdet ser ud dvs. hvordan vi har organiseret os for bedst muligt at kunne udføre de nødvendige konkrete samarbejder og handlinger. Endelig følger kapitlet om, hvordan vi helt konkret griber arbejdet an og med hvilke metoder i ryggen.

17 Rammer for udmøntning 17

18 18

19 Operationalisering af de politiske mål INDHOLD Operationalisering af de politiske mål 20 Dagtilbud 22 Skoler 25 Fritids- og Ungdomsklubber samt Fritids/Væresteder 27 SSP Skole, Socialforvaltning og Politi 29 Familier og Sundhed 19

20 Operationalisering af de politiske mål 20 Dagtilbud For alle børn og unge For alle børn og unge i vanskeligheder Mål for den tidlige indsats Mål for den tidlige indsats At sikre inklusion og plads til forskellighed. Børn er forskellige og har forskellige behov for de voksnes støtte for at udvikle sig. At medarbejderne er ekstra opmærksomme, når der opstår behov for særlig indsats. At skabe et miljø med stabilitet og tryghed, der sikrer børnenes muligheder for at tilegne sig kompetencer. At møde børnene med anerkendelse og indlevelse i børneperspektiv hvor rummelighed og forskellighed sikrer, at børnene føler sig som fuldgyldige medlemmer af en gruppe og en kultur gennem forpligtende relationer. Indsatsen bliver koordineret ud fra det enkelte barns udviklingsniveau i samarbejde mellem de professionelle omkring barnet og forældre. Succeskriterier: At forældrene bliver involveret i forhold til barnets liv i dagtilbuddet. At skabe et miljø med stabilitet og tryghed, der sikrer børnene muligheder for at tilegne og udvikle kompetencer, der skal ruste dem til det videre liv, herunder forberede dem på overgange mellem dagtilbud og skole. At Hillerød Kommunes mål og rammer for dagtilbud efterleves i praksis. At alle børn oplever overgange fra en institutionsform til en anden som noget positivt. At børn og forældre oplever, at de bliver involveret og inddraget i forhold til beslutninger i dagtilbud. At alle børn oplever sig som en del af fællesskabet. At der samarbejdes om den fælles opgaveløsning ud fra principperne i FBFA. At børnene udvikler sig og tilegner sig et alderssvarende niveau. Hvordan handler vi med udgangspunkt i de fire perspektiver ressourceperspektivet, inklusion, inddragelse og sikring af sammenhæng og gode overgange? Hvordan handler vi med udgangspunkt i de fire perspektiver ressourceperspektivet, inklusion, inddragelse og sikring af sammenhæng og gode overgange? Dagtilbuddene har ekstra opmærksomhed på børn i vanskeligheder. Ressourcerne hos børn og familier udgør fundamentet i samarbejdet med dagtilbuddene. Forældre involveres i institutionernes

21 Operationalisering af de politiske mål Dagtilbuddene indgår i et tæt samarbejde med forældrene. Dagtilbuddene indgår i et tværfagligt samarbejde for at opnå en optimal løsning for det enkelte barn. Ved overgang fra dagtilbud til SFO / skole afholdes overleveringsmøder. dagligdag gennem systematisk og åben dialog om ansvar, forpligtelse og forventninger. I dagtilbud får børn mulighed for at forberede sig til at mestre livet i et samfund, der er præget af foranderlighed. Derfor støttes alle børn i at udvikle sig til mennesker, der forholder sig aktivt, åbent, undersøgende, kreativt og kritisk til tilværelsens og samfundets udfordringer Børn er forskellige og har derfor forskellige behov for de voksnes støtte. Børn får erfaringer om livet med jævnaldrende i dagtilbud, og her understøttes deres udvikling gennem forpligtende relationer med andre børn og voksne. Det pædagogiske arbejde i daginstitutionen baseres på at udvikling og læring sker i fællesskaber med børn og voksne i forpligtende relationer/interaktioner. Vi sikrer sammenhæng og overgange gennem en dialog med barnet, forældre og andre samarbejdspartnere en dialog, der baseres på åbenhed, ansvar, forpligtelse og forventninger. Ved overgang til anden institution og skole benytter vi os af overgangsskemaer, der udfyldes og overleveres i samarbejde med forældrene. Medarbejderne i Dagtilbud søger at understøtte børnene således, at overgange mellem hjem, dagtilbud og skole bliver en positiv oplevelse for det enkelte barn og giver det bedste afsæt for barnets videre udvikling. Evaluering Evaluering Det enkelte dagtilbud er ansvarligt for opfølgning og evaluering af de beskrevne mål. TPL i det enkelte distrikt evaluerer den tværfaglige indsats og overgange mellem dagtilbud og SFO / skole. Det enkelte dagtilbud er ansvarligt for opfølgning og evaluering af de beskrevne mål. Dagtilbud Børn gennemfører regelmæssigt tilsyn med de enkelte dagtilbud i henhold til retningslinjer godkendt af Byrådet. Det enkelte dagtilbud evaluerer årsplan og læreplaner. 21

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Ungdomsskolen 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...4 4.0 Institutionsrammen...5 5.0 Den administrative

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

SSP i Vordingborg kommune

SSP i Vordingborg kommune SSP i Vordingborg kommune Forslag til strategi og struktur for SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune Det følgende er en præcisering og justering af SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune, så det vil være

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Børne- og ungepolitik 2011-14

Børne- og ungepolitik 2011-14 k 2011-14 ne- og Børne - og ungepolitik ørne- Indholdsfortegnelse og ungepolitik Forord: 3 Forord Byrådet ønsker at fortsætte og udvikle det gode arbejde på børne- og ungeområdet i Favrskov Kommune. Derfor

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune

Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune Nærhed og mangfoldighed Nærhed og mangfoldighed kendetegner klubområdet. Nærhed i geografisk og relationel forstand og mangfoldighed som i forskelligartet.

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere