FÆLLES BØRN FÆLLES ANSVAR. Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune. 2. udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆLLES BØRN FÆLLES ANSVAR. Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune. 2. udgave"

Transkript

1 FÆLLES BØRN FÆLLES ANSVAR Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune 2. udgave

2 Udgivet af: Udarbejdet af: Foto: Grafisk Design: Tryk: Hillerød Kommune 2012 Børn, Skoler og Familier Trollesmindealle Hillerød Fælles Børn Fælles Ansvar Ledelsesgruppen i Børn, Skoler og Familier Ireneusz Cyranek cyranek.dk Kenny Lurger Amelung David Trood Hillerød Kommune Colourbox Allan Hansen Art Director Clausen Grafisk Oplag: 1000 stk

3 FÆLLES BØRN - FÆLLES ANSVAR Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune Børn, Skoler og Familier Hillerød Kommune 2012

4 SAMLET INDHOLD 07 En sammenhængende børne- og ungepolitik 08 Forord 09 Den Røde Tråd sammenhæng mellem mål og handling 09 Indsatsområder 1 1 Udviklingsmål 13 Rammer for udmøntning 14 Tværgående politikker 14 Hvem tager fælles ansvar for fælles børn? 15 Værdigrundlag 19 Operationalisering af de politiske mål 20 Dagtilbud 22 Skoler 25 Fritids- og Ungdomsklubber samt Fritids/Væresteder 27 SSP Skole, Socialforvaltning og Politi 29 Familier og Sundhed 35 Organisering på tværs og på langs 37 Hvilke erfaringer bygger vi videre på? 37 Ledelsesmæssig forankring 38 Kommissorium for Fælles Børn Fælles Ansvars ledelsesgruppe 38 Tværfaglige pædagogiske ledelsesteams (TPL) 39 Formål med de tværfaglige pædagogiske ledelsesteams 39 Funktion og ansvar for TPL-tovholdere 39 Funktion og ansvar for facilitatorer 40 Tværfaglige teams (TT) under Familier og Sundhed 40 Formål med de tværfaglige teams 4 1 Funktion og ansvar for TT-tovholdere 4 1 Mødestruktur 43 Den Røde Tråd sådan arbejder vi med barnet, den unge og familien 44 En systemisk, narrativ tilgang 44 Når et barn, en ung eller familie vækker bekymring 45 Handleguide 45 At dele ansvaret 45 Hvordan du inddrager andre faggrupper 46 Hvem tovholder er, og hvad det vil sige

5 46 Hvem kontaktperson er, og hvad det indebærer 47 Flowet i arbejdet med børn/unge eller familier, der vækker bekymring 49 Trin 1: Lokale indsatser 49 Et eksempel på hvorledes vi arbejder gruppe- og netværksorienteret 50 Eksempler på lokale indsatser i forhold til det enkelte barn/en ung, der vækker bekymring 5 1 Trin 2: Konsultativ inddragelse af Familier og Sundhed 52 Eksempler på konsultative indsatser fra Familier og Sundhed 52 Trin 3: Indstilling og sagsoprettelse i Familier og Sundhed 54 Om den pædagogisk-psykologiske vurdering 55 Børnefaglig undersøgelse Eksempler på interventioner og/eller foranstaltninger fra Familier og Sundhed 56 Den skriftlige dokumentation er vigtig 57 Professionelle møder 57 Mødetyper 57 Konsultative møder 58 Koordineringskonferencer 59 Åben konsultation 59 Netværksmøder 60 Tværsmøder 61 Akutte sager 61 Tavshedspligt, oplysnings- og underretningspligt samt SSD-samarbejdet (Skole, sundhedsplejerske og dagtilbud) 62 Samtykke 62 Oplysningspligt 63 Lov om social service underretningspligt 63 SSD Samarbejdet lov om social service 65 Hillerød Kommunes tilbudsvifte og foranstaltningsprofil 69 Metodisk grundlag Hillerøduddannelsen 70 LP-modellen 70 M-kurser 71 Processuelle netværksmøder 75 Bilagsliste

6 06

7 En sammenhængende børne- og ungepolitik INDHOLD En sammenhængende børne- og ungepolitik 08 Forord 09 Den Røde Tråd sammenhæng mellem mål og handling 09 Indsatsområder 1 1 Udviklingsmål 07

8 08 Forord I Hillerød kommune har vi et overordnet mål med vores indsats på børne- og ungeområdet: Vi vil have, at alle unge får en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelse er nemlig en meget væsentlig forudsætning for et godt og sundt ungdoms- og voksenliv. Vi vil derfor sikre, at vi i år 2015 opfylder målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Allerede nu er vi godt på vej. Vi har et godt uddannelsesudbud i Hillerød, og 86 procent af alle unge i Hillerød får i dag en ungdomsuddannelse. Det er de sidste procent, der er sværest at nå, og derfor bliver indsatsen ikke mindre vigtig i de kommende år. Den indsats skal gøres i samarbejde mellem alle uddannelserne i Hillerød og med virksomhederne. Langt de fleste børn og unge i Hillerød Kommune er velfungerende. De udfordringer børn naturligt får, kan for det meste tackles inden for familien og det nærmeste netværk. Nogle børn og unge har imidlertid behov for, at der ydes en særlig indsats for at sikre, at de får mulighed for at indgå i et positivt samspil med jævnaldrende, de nærmeste omgivelser og de voksne på deres vej gennem barndoms- og ungdomslivet. Fælles Børn Fælles Ansvar er den røde tråd mellem de politiske indsatsområder og mål samt de konkrete handlinger og indsatser på børne- og ungeområdet; og Fælles Børn Fælles Ansvar er således et fælles redskab til at fremme inklusion af børn, unge og familier, til at udskille færrest mulige fra det almene område til specialområdet og til aktivt at bryde den negative sociale arv og dermed også et redskab til at sikre alle unge en ungdomsuddannelse. For at nå vores fælles mål er det nødvendigt med en gennemtænkt politik for de generelle og forebyggende initiativer samt konkrete, tværgående mål og klare retningslinjer for samarbejdet mellem forskellige aktører. Kun ved at løfte i fællesskab sikrer vi, at der skabes et endnu bedre grundlag for at kunne give børnene i Hillerød Kommune de bedste muligheder for at kunne trives, udvikle sig og få en ungdomsuddannelse. Kirsten Jensen Borgmester Rikke Macholm Formand for Børne- og Familieudvalget

9 En sammenhængende børne- og ungepolitik En sammenhængende børne- og ungepolitik Den Røde Tråd sammenhæng mellem mål og handling Dette er en ajourført udgave af Hillerød Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik, som alle kommuner skal have ifølge Servicelovens 19 stk. 2. Kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Denne reviderede udgave af politikken bygger på de seneste års erfaringer fra arbejdet med implementeringen af Hillerøds sammenhængende børne- og ungepolitik, som den er udmøntet i første udgave af håndbogen Fælles Børn Fælles Ansvar Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune, Den overordnede samarbejdsstruktur har vist sig hensigtsmæssig og er derfor bevaret, men der har været behov for en tydeliggørelse af sammenhængene mellem fx politiske mål og konkrete handlinger, tydeliggørelse af roller og ansvarsområder, eksemplificeringer af diverse mødetyper, og endelig er de senere års lovændringer på området skrevet med ind i denne udgave af håndbogen. Den sammenhængende børne- og ungepolitik sætter rammen for samspillet mellem det almene område og specialområdet. Målet for indsatsen over for børn og unge er principielt det samme, uanset om barnets eller den unges behov er af generel eller særlig karakter. Det skal således understreges, at den særlige indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige behov bygger på det samme grundlag som i de almene tilbud. En helhedsorienteret indsats forudsætter et sådant fælles ståsted, der kan sætte retningen for konkrete handlinger og beslutninger og det lykkes alene, hvis der tænkes og handles på tværs af fagområder. Udgangspunktet for dette er altid hensynet til det enkelte barn, den enkelte familie og familiens samlede livssituation. Dette kræver kompetente medarbejdere med stærke fagligheder og en tydelig og professionel ledelse af det tværfaglige samarbejde. Den sammenhængende børne- og ungepolitik danner grundlag for det fortsatte arbejde på børne- og ungeområdet og skal ses som en samlende paraply henover de politikker, som mere specifikt eksisterer på de enkelte områder. Ansvaret er fælles, og derfor er hele børne- og ungeområdet organiseret under den samme koordinerede ledelse. Ansvaret er politisk placeret i Børne- og Familieudvalget og ledelsesmæssigt forankret i den samlede ledelsesgruppe under betegnelsen: Fælles Børn Fælles Ansvar. Indsatsområder Børne- og Familieudvalget har med afsæt i Hillerød Kommunes udviklings- og planstrategi, relevante tværgående politikker, samt de enkelte politikker på henholdsvis dagtilbuds-, skole- og det specialiserede børneområde fastsat fire overordnede indsatsområder for børne- og ungeområdet. De fire indsatsområder er: Sunde Børn Inklusion Forældrerollen/Forældresamarbejde Uddannelse/Faglighed Disse fire indsatsområder er alle nødvendige at have fokus på i bestræbelserne på at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge. Ved at skabe inkluderende og anerkendende læringsmiljøer med stabilitet og tryghed, der sikrer børnenes muligheder for at tilegne sig og udvikle deres kompetencer bedst muligt og ved at garantere, at alle børn og unge får samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed, vil Børne- og Familieudvalget sikre, at flest mulige unge i Hillerød Kommune trives, udvikler sig og får en ungdomsuddannelse. Indsatsområderne er overordnede for Fælles Børn Fælles Ansvar (FBFA) og sætter rammen for Børneog Familieudvalgets mere konkrete udviklingsmål (jf. næste afsnit/samt se Intra/afdelinger/Børn, Skoler og Familier/FBFA/Bilag til håndbogenudviklingsmål). Ved indsatsområderne forstås overordnet følgende: Sunde børn Sunde børn er lig med raske børn, der trives. I Hillerød Kommune arbejder vi nemlig med en bred definition af sundhed, hvor det at være sund handler om at have 09

10 En sammenhængende børne- og ungepolitik 10 det godt fysisk, psykisk og socialt. Sundhed er samtidig fravær af risikoadfærd såsom fx alkoholmisbrug og kriminalitet, og derfor er der en tæt sammenhæng mellem forebyggelse af risikoadfærd og sundhedsfremme. Det brede sundhedsbegreb betyder, at metoderne til sundhedsfremme og forebyggelse kan være mangeartede, og at indsatserne integreres på tværs af kommunens områder f.eks. på skoler og i daginstitutioner. Sunde børn, der trives både hjemme og i deres dagtilbud eller skole, lærer bedre og har derved gode forudsætninger for at få en ungdomsuddannelse og samtidig øges den gennemsnitlige sundhedstilstand derved, da borgere med længere uddannelser generelt har en bedre sundhedstilstand end borgere med en kort uddannelse. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats handler endelig både om det enkelte barn og om de rammer, der omgiver barnet. Mulighed for og motivation til daglig bevægelse er et eksempel på en sundhedsfremmende ramme, og vi arbejder derfor på at sikre børn og unge de bedste muligheder for daglig fysisk udfoldelse og vi tænker gerne alternativt i brugen af de fysiske omgivelser et cykelstativ behøver ikke kun at være et cykelstativ. Inklusion Ved inklusion og fællesskaber forstår og anerkender vi, at alle børn er unikke og har mange ressourcer, og vi vil sikre alle børns ret til ligeværdig deltagelse og læring i fællesskaber. Vi har fokus på at fremme de tidlige og forebyggende indsatser, der kan støtte flere børn inden for dagtilbuddenes og skolernes egne almene rammer og ressourcer og medvirke til at flere forbliver på almenområdet. I Hillerød Kommune tager vi udgangspunkt i Rasmus Alenkærs definition af inklusion 1. At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af et fællesskab. Når man taler om inklusion, ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt, og alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre. Hvor rummelighed oftest er en kvantitativ og objektiv størrelse, er inklusion et mere kvalitativt og subjektivt fænomen. For at være inkluderet skal man ikke blot være en del af et fysisk fællesskab altså fx blot være til stede i samme klasseværelse som de andre elever eller kunne være i samme lokale som de andre børn i børnehaven men man skal føle sig som del af ikke blot det fysiske, men også det sociale og det faglige fællesskab. Inklusion stiller store krav til alle: elever, forældre, lærere, pædagoger, ledere og eksterne ressourcepersoner, og det kræver en grundlæggende inkluderende tilgang og viden blandt medarbejdere i alt arbejde med børn og unge, hvis vi skal lykkes med inklusionen. Forældrerollen/forældresamarbejde Det er en grundlæggende værdi i Hillerød Kommune, at barnet/den unge og familien inddrages som en ligeværdig samarbejdspartner. I arbejdet med børn og familier skal barnet/den unge og forældrene inddrages så tidligt som muligt, forældrenes perspektiver skal respekteres, og det er et fælles ansvar at øge barnets trivsel og udvikling. Forældrene skal støttes i deres forældrerolle og det skal ske både i den daglige kontakt med pædagoger og lærere men også i mere formaliserede forløb i form af bl.a. kurser, såfremt det skønnes nødvendigt. Det tætte samarbejde med forældre er særdeles vigtigt ikke kun for det enkelte barn, men også for at en børne- eller ungegruppe kan fungere bedst muligt. For at kunne inkludere så mange som muligt er det nødvendigt med en tæt dialog og forventningsafstemning både med de forældre, hvis barn er truet af segregering og ikke mindst med den øvrige forældregruppe. Forældrenes rolle er særlig betydningsfuld i arbejdet med børne- og ungegrupper i forskellige lokalmiljøer, hvor det er alfa omega at have lokale kræfter på banen for at kunne løfte opgaven med at styrke lokalmiljøet til gavn for børnene og de unge. Endelig er et tæt samarbejde med forældrene som medlemmer i bestyrelser meget vigtigt, da udviklingen af fx dagtilbud og skoler kun lykkes, såfremt alle kan se sig selv i de beslutninger, der træffes. Ansvaret er i sidste ende politisk, men undervejs i hele processen er det væsentligt for både politikere og administration, at der er en løbende og tæt dialog med forældrene. Uddannelse/Faglighed I Hillerød Kommune ønsker vi, at alle får en ungdomsuddannelse og derfor tilstræber vi inkluderende miljøer med høj faglighed og glæde til gavn for børnene. 1 Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole en grundbog. Frydenlund (2008)

11 En sammenhængende børne- og ungepolitik Vi vil derigennem skabe de bedste betingelser for den enkelte elevs læring. Grundstenene hertil bliver lagt i barnets første leveår, og derfor er der allerede i barnets dagtilbud fokus på udvikling af barnets læringsmiljøer og på udvikling af barnets sproglige kompetencer. Vi skal nemlig helt fra barnets første år have skabt de bedst mulige forudsætninger for barnet, og vi skal sikre, at barnet også får de bedst mulige overgange fra det starter i et dagtilbud, til det afslutter en ungdomsuddannelse. I skolen skal vi sikre, at vi både giver barnet de bedst mulige kompetencer inden for de forskellige fag, og at vi styrker både det enkelte barns og børnegruppens sociale kompetencer. Udover de rent faglige kompetencer, er det også nødvendigt at have øje for alt det andet, der skal til for at sikre alle børn en ungdomsuddannelse - sociale kompetencer, kreativitet og kritisk sans, alsidige personlige kompetencer kort sagt en almen, bred dannelse, der er nødvendig for at kunne leve et godt ungdoms- og voksenliv. Udviklingsmål De enkelte indsatsområder er både væsentlige i sig selv og er samtidig hinandens forudsætninger en helhed, som er nødvendig at satse på for at kunne indfri vores overordnede mål om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Til hvert indsatsområde knytter sig endvidere en række udviklingsmål, der for et år ad gangen beskriver, hvilke konkrete mål og aktiviteter børne- og ungeområdet skal arbejde med. Udviklingsmålene besluttes af Børne- og Familieudvalget i juni måned hvert år og indgår efterfølgende i budgetforhandlingerne. Udviklingsmålene evalueres det efterfølgende år og på baggrund af bl.a. disse evalueringer samt dialogmøder med skole-, klub- og dagtilbudsbestyrelser fastsætter udvalget herefter næste års udviklingsmål. Disse er således dynamiske og vil efter hvert års vedtagelse i juni måned blive offentliggjort på kommunens hjemmeside og desuden blive lagt på kommunens intranet (Intra/afdelinger/Børn, Skoler og Familier/ FBFA/Bilag til håndbogen/udviklingsmål). Det er væsentligt at fremhæve, at indsatsområder såvel som udviklingsmål er fælles og tværgående målene går på tværs af dagtilbuds-, skole- og familieområdet og hvert område byder ind med forskellige indsatser enkeltvis eller i fællesskab ikke mindst i samarbejde med kommunens ungdomsuddannelser og også voksenområdet i vores bestræbelser på at nå målene. For bedst muligt at kunne nå vores mål har vi på børne- og ungeområdet fokus på resultatopfølgninger og anvendelse af evidensbaserede metoder. Set ud fra et fagligt perspektiv er det vigtigt, at vi får en større sikkerhed for, at de metoder, vi bruger, virker og hvordan de virker og dermed en større sikkerhed for, at vi opnår den ønskede effekt i forhold til vores arbejde i praksis. De erfaringer vi har med denne arbejdsform viser også, at det giver meget tilfredse medarbejdere og ledere at arbejde således, da det er meningsfuldt for den enkelte hele tiden at udvikle sit praksisfelt og videregive sine erfaringer til andre. På den måde opnår vi det, vi som fagpersoner arbejder for på hver vores felt nemlig at styrke den fælles indsats for børn og unge, og politikerne vil på et sådant grundlag i endnu højere grad kunne prioritere midlerne til størst mulig gavn for børn og unge. For at sikre denne udvikling arbejdes der på flere fronter. På den enkelte arbejdsplads ved at ledere og medarbejdere sætter fokus på, hvad der virker i den daglige praksis, erkendelser der blandt andet kommer, når vi stiller spørgsmål og reflekterer over, om det vi gør, virker. Derigennem får vi et skærpet blik på, hvad der sker, hvis vi gør noget andet. Derudover arbejder vi løbende med input fra andre organisationer om deres metoder og praksis via faglige netværk og forskningsbaserede udviklingsprojekter. Endelig sikres det, at den nyeste forskning fra fx AKF, SFI og UCC erne samt universitetsverdenen omsættes i praksis. Det fortsatte udviklingsarbejde i Fælles børn Fælles Ansvar skal bygge på de fire indsatsområder, udviklingsmålene og operationaliseringen af disse. Samtidig skal det fortsatte arbejde inddrage de praktiske erfaringer, som er indhentet i perioden siden vedtagelsen af Fælles Børn Fælles Ansvar dvs. fra januar 2007 og frem til nu. 11

12

13 Rammer for udmøntning INDHOLD Rammer for udmøntning 1 4 Tværgående politikker 1 4 Hvem tager fælles ansvar for fælles børn? 1 5 Værdigrundlag 13

14 Rammer for udmøntning Rammer for udmøntning 14 Tværgående politikker Overordnet gælder de politiske målsætninger for alle børn. Der er et fælles ansvar for børn og unge, uanset om der er tale om det almene eller det særlige børneområde. Alle skal have lige vilkår for at udvikle sig, og netop for at opfylde denne målsætning er vi nødt til at differentiere og tilrettelægge særlige indsatser, der imødeser de behov, som barnet / den unge midlertidigt eller varigt ikke får opfyldt i sin hverdag. Sidstnævnte grupper af børn og unge stiller særlige udfordringer til de professionelle om at være brobyggende mellem det almene og det særlige område. Fælles Børn- Fælles Ansvar sætter både rammen for samt muliggør samspillet mellem det almene område og det særlige område. En helhedsorienteret indsats forudsætter et fælles værdigrundlag, som er retningsanvisende i forhold til det konkrete arbejde. Et arbejde, der alene lykkes, hvis der tænkes og handles på tværs af fagområder og med et udgangspunkt, der tager hensyn til det enkelte barn, den enkelte familie og familiens samlede livssituation og samtidig har blik for arbejdet med hele børnegrupper. Dette kræver som sagt kompetente medarbejdere med stærke fagligheder og en tydelig professionel ledelse. Det er således et grundlæggende krav, at der udøves ledelse med prioritering af tid til refleksion, opmærksomt overblik og tid til dialog med omgivelserne. Det tværfaglige interessefællesskab for børns og unges trivsel og udvikling skal styrkes gennem en tværfaglig distrikts- og områdeorganiseret samarbejdskultur. Det er således en opgave, der er fast forankret i ledelse både på det centrale og det decentrale niveau. Hvem tager fælles ansvar for fælles børn? Fremover vil udmøntningen af Fælles Børn - Fælles Ansvar dvs. de overordnede indsatsområder, udviklingsmål og operationaliseringen af disse politiske målsætninger (jf. næste kapitel) fortsat både være et ansvar, der varetages i ledelsesgruppen Fælles Børn Fælles Ansvar og af den samlede ledelse på hele børne- og ungeområdet - dvs. af de decentrale ledere i Dagtilbud Børn, i Skole, i SFO, i Klub - og af lederne af vores egne forebyggende foranstaltninger, der igennem de seneste år er blevet nyttige sparringspartnere i forhold til det konkrete og udfordrende arbejde, der foregår blandt lærere og pædagoger i det daglige samvær med børn og unge. Vi skal fremover i højere grad sikre, at det vigtige fælles ejerskab og medansvar udvikles som en tydelig og bærende værdi og forpligtelse hos hver eneste leder og medarbejder, der har sit daglige virke i samarbejdet med børn, unge og forældre. Udfordringer er der stadig mange af, og det er fortsat ledelsens ansvar at sikre, at de eksisterende børne- og ungdomspolitiske målsætninger indfries. Det er også ledelsens ansvar at tilrettelægge de rammer for arbejdets udførelse, der kan bidrage til at tage udfordringerne op og derigennem nå en optimal målopfyldelse. Det er således ledelsens opgave at sikre: Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft Udarbejdelse af kvantitative og kvalitative analyser, der bidrager til at sætte pejlemærker for udviklingen af kvalitet i arbejdet herunder sikre et fokus på størst mulig evidensbaseret effekt Sikre tid til kontakt med forældre og børn, tid til forberedelse, refleksion og fordybelse Tid til skriftliggørelse, opfølgning og evaluering Tid til tværfagligt samarbejde Tid til faglig udvikling, konsultativ støtte og supervision Balance mellem opgaver og ressourcer Administrativ- og IT-support i forhold til kommunikation, koordination og økonomistyring Ledelsesmæssig og faglig sparring Det er desuden helt afgørende, at den enkelte leder i skole, institution og forebyggende foranstaltninger tager ansvar for implementering og den konkrete udmøntning af den sammenhængende børne- og ungepolitik. Det skal særligt understreges, at det er

15 Rammer for udmøntning enhver leders ansvar at sikre, at alle medarbejdere løbende bliver informeret om og vejledt i Fælles Børn Fælles Ansvar. Afslutningsvis skal det understreges, at alle aktører, ledere og medarbejdere såvel i det almene som på det særlige børne- og ungeområde har et særligt ansvar for at etablere bedst mulige overgange for børnene. Dette gælder, når barnet visiteres fra det almene til det særlige tilbud, og ikke mindst når barnet igen skal inkluderes i det almene, dvs. i den almindelige daginstitution, skole / SFO eller klub. Dette er et helt afgørende omdrejningspunkt i forhold til at nå et harmoniseret og mere ensartet serviceniveau, såvel i det almene som på det særlige børne- og ungeområde, og ikke mindst afgørende for at inkludere flest mulige børn og unge i det almene. Værdigrundlag Fælles Børn Fælles Ansvar og dermed det daglige arbejde i Børn, Skoler og Familier er forankret i et værdigrundlag, som er retningsanvisende for den pædagogiske praksis, det specialpædagogiske arbejde i både monofaglige, flerfaglige og tværfaglige sammenhænge og for den konkrete ledelsesudøvelse: Alle mennesker: Er ligeværdige Har grundlæggende rettigheder Har krav på at blive mødt med respekt Udvikler sig selv og sine kompetencer i samspil med andre Har egne ressourcer Har potentiale til at tage ansvar for eget liv Særligt fire perspektiver er essentielle, når det gælder de måder, hvorpå vi handler fra barnets helt tidlige år og frem til det unge voksenliv og denne sammenhængende børne- og ungepolitik har disse perspektiver som omdrejningspunkt. Vi handler således med udgangspunkt i følgende perspektiver: Ressourceperspektiv alle har ressourcer, og vi skal udvikle disse bedst muligt Inklusion sikrer at alle børn er i fællesskaber Inddragelse af børn og forældre både i forhold til det enkelte barn og i forhold til grupper af børn og unge Sikre sammenhæng i indsatserne og skabe gode overgange Skemaerne på de næste sider indeholder en opdeling (horisontalt i skemaerne) af mål for alle børn og unge og særligt for børn og unge i vanskeligheder. Alle børn og unge tilhører principielt det almene område, men derudover kan der være behov for særlige foranstaltninger. Væsentligt er det imidlertid, at alle områderne fra Dagtilbud til Familier og Sundhed har indsatser for begge grupper af børn og unge. De to målgrupper kan kort beskrives således: Alle børn og unge Denne målgruppe er alle de børn og unge, som klarer sig gennem barndoms- og ungdomsårene uden at have behov for særlig opmærksomhed eller støtte. De har så gode opvækstvilkår at de, på trods af eventuelle knubs i tilværelsen, ikke har behov for særlig støtte. Særligt for børn og unge i vanskeligheder Her er der tale om børn og unge i mange forskellige former for vanskeligheder. Det kan være børn og unge, der er særligt sårbare og har midlertidige udfordringer i en afgrænset periode, fx på grund af manglende mor/barn samspil, tilpasningsproblemer i institution eller skole, konfliktfyldt skilsmisse, mobning o.lign. Det kan også være børn og unge, der ikke får tilstrækkelig omsorg og støtte gennem opvæksten til at udvikle sig som jævnaldrende børn i det almene. Desuden omfatter denne gruppe børn og unge, der lider alvorlig overlast og for nogens vedkommende, desværre gennem flere år. Der kan være tale om børn, der tidligt i livet har vist tegn på mistrivsel, og hvor der er forsøgt sat ind med specialpædagogisk støtte og vejledning i dagtilbuddet. Fælles for disse børn er, at andre børn tager afstand fra dem, og de adskiller sig markant fra den øvrige børnegruppe. 15

16 Rammer for udmøntning 16 Endelig omfatter denne gruppe også børn og unge, der har kroniske fysiske og/eller psykiske handicaps pga. enten medfødte eller erhvervede skader. Denne kategori kan også omfatte børn og unge med svære ADHD problematikker, Aspergers syndrom m.v. Børnene har som følge af deres problematikker langvarige, ofte barndomslange, lidelser og handicaps, der skal sættes særligt ind over for. De fleste af disse børn vil have behov for særlige ydelser og støtte også i overgangen til voksentilværelsen. Af skemaerne fremgår vertikalt det enkelte områdes mål, indsatser med udgangspunkt i de fire nævnte perspektiver og områdets bud på evaluering af indsatserne. Der er udarbejdet et skema for hvert fagområde, dvs. for Dagtilbud, Skoler, Klub/Fritidsværesteder, SSP samt Familier og Sundhed (det særlige område). Det er imidlertid væsentligt at understrege, at skemaerne skal læses i sammenhæng mellem de enkelte områder og ikke som særskilte handleguides for det enkelte område der er netop lagt vægt på overgange, sammenhæng og det fælles ansvar. Hvordan vi udmønter de politiske mål, og hvilke rammer vi har sat op for bedst muligt at understøtte dette arbejde, fremgår af bogens følgende kapitler. Næste kapitel er således en samlet oversigt over operationaliseringen af de politiske mål hvordan disse udmøntes mere konkret på dagtilbuds-, skole, SFO-, klub-, SSP samt Familier og Sundheds områder. Dernæst følger et kapitel om, hvorledes rammerne for udførelsen af arbejdet ser ud dvs. hvordan vi har organiseret os for bedst muligt at kunne udføre de nødvendige konkrete samarbejder og handlinger. Endelig følger kapitlet om, hvordan vi helt konkret griber arbejdet an og med hvilke metoder i ryggen.

17 Rammer for udmøntning 17

18 18

19 Operationalisering af de politiske mål INDHOLD Operationalisering af de politiske mål 20 Dagtilbud 22 Skoler 25 Fritids- og Ungdomsklubber samt Fritids/Væresteder 27 SSP Skole, Socialforvaltning og Politi 29 Familier og Sundhed 19

20 Operationalisering af de politiske mål 20 Dagtilbud For alle børn og unge For alle børn og unge i vanskeligheder Mål for den tidlige indsats Mål for den tidlige indsats At sikre inklusion og plads til forskellighed. Børn er forskellige og har forskellige behov for de voksnes støtte for at udvikle sig. At medarbejderne er ekstra opmærksomme, når der opstår behov for særlig indsats. At skabe et miljø med stabilitet og tryghed, der sikrer børnenes muligheder for at tilegne sig kompetencer. At møde børnene med anerkendelse og indlevelse i børneperspektiv hvor rummelighed og forskellighed sikrer, at børnene føler sig som fuldgyldige medlemmer af en gruppe og en kultur gennem forpligtende relationer. Indsatsen bliver koordineret ud fra det enkelte barns udviklingsniveau i samarbejde mellem de professionelle omkring barnet og forældre. Succeskriterier: At forældrene bliver involveret i forhold til barnets liv i dagtilbuddet. At skabe et miljø med stabilitet og tryghed, der sikrer børnene muligheder for at tilegne og udvikle kompetencer, der skal ruste dem til det videre liv, herunder forberede dem på overgange mellem dagtilbud og skole. At Hillerød Kommunes mål og rammer for dagtilbud efterleves i praksis. At alle børn oplever overgange fra en institutionsform til en anden som noget positivt. At børn og forældre oplever, at de bliver involveret og inddraget i forhold til beslutninger i dagtilbud. At alle børn oplever sig som en del af fællesskabet. At der samarbejdes om den fælles opgaveløsning ud fra principperne i FBFA. At børnene udvikler sig og tilegner sig et alderssvarende niveau. Hvordan handler vi med udgangspunkt i de fire perspektiver ressourceperspektivet, inklusion, inddragelse og sikring af sammenhæng og gode overgange? Hvordan handler vi med udgangspunkt i de fire perspektiver ressourceperspektivet, inklusion, inddragelse og sikring af sammenhæng og gode overgange? Dagtilbuddene har ekstra opmærksomhed på børn i vanskeligheder. Ressourcerne hos børn og familier udgør fundamentet i samarbejdet med dagtilbuddene. Forældre involveres i institutionernes

21 Operationalisering af de politiske mål Dagtilbuddene indgår i et tæt samarbejde med forældrene. Dagtilbuddene indgår i et tværfagligt samarbejde for at opnå en optimal løsning for det enkelte barn. Ved overgang fra dagtilbud til SFO / skole afholdes overleveringsmøder. dagligdag gennem systematisk og åben dialog om ansvar, forpligtelse og forventninger. I dagtilbud får børn mulighed for at forberede sig til at mestre livet i et samfund, der er præget af foranderlighed. Derfor støttes alle børn i at udvikle sig til mennesker, der forholder sig aktivt, åbent, undersøgende, kreativt og kritisk til tilværelsens og samfundets udfordringer Børn er forskellige og har derfor forskellige behov for de voksnes støtte. Børn får erfaringer om livet med jævnaldrende i dagtilbud, og her understøttes deres udvikling gennem forpligtende relationer med andre børn og voksne. Det pædagogiske arbejde i daginstitutionen baseres på at udvikling og læring sker i fællesskaber med børn og voksne i forpligtende relationer/interaktioner. Vi sikrer sammenhæng og overgange gennem en dialog med barnet, forældre og andre samarbejdspartnere en dialog, der baseres på åbenhed, ansvar, forpligtelse og forventninger. Ved overgang til anden institution og skole benytter vi os af overgangsskemaer, der udfyldes og overleveres i samarbejde med forældrene. Medarbejderne i Dagtilbud søger at understøtte børnene således, at overgange mellem hjem, dagtilbud og skole bliver en positiv oplevelse for det enkelte barn og giver det bedste afsæt for barnets videre udvikling. Evaluering Evaluering Det enkelte dagtilbud er ansvarligt for opfølgning og evaluering af de beskrevne mål. TPL i det enkelte distrikt evaluerer den tværfaglige indsats og overgange mellem dagtilbud og SFO / skole. Det enkelte dagtilbud er ansvarligt for opfølgning og evaluering af de beskrevne mål. Dagtilbud Børn gennemfører regelmæssigt tilsyn med de enkelte dagtilbud i henhold til retningslinjer godkendt af Byrådet. Det enkelte dagtilbud evaluerer årsplan og læreplaner. 21

FÆLLES BØRN FÆLLES ANSVAR. Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune. 3. udgave

FÆLLES BØRN FÆLLES ANSVAR. Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune. 3. udgave FÆLLES BØRN FÆLLES ANSVAR Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune 3. udgave Udgivet af: Udarbejdet af: Foto: Tryk: Oplag: Hillerød Kommune 2014 Børn, Skoler og Familier Trollesmindealle

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2013-2016

Børne- og Ungepolitik 2013-2016 UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017 Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. INDLEDNING... 3 DEN RØDE TRÅD... 3 RELATIONER... 5 FOKUSOMRÅDE... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 6 FOKUSOMRÅDE... 2

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Sammenhængende Børne- og ungepolitik Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere