Sygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse"

Transkript

1 Sygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse

2

3 Sygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse Nye tider nye krav side 4 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen side 6 Udfordringer og vanskeligheder i det sygeplejefaglige ansvar side 18 Sygeplejerskers faglige ansvar i fremtiden side 26 Ledelse og det sygeplejefaglige ansvar side 30 Arbejdet med det sygeplejefaglige ansvar i det 21. århundrede side 36 Ordliste side 40 3

4 Nye tider nye krav nye tider Hvorfor arbejde med det sygeplejefaglige ansvar? 4 Det er nødvendigt, fordi sygeplejersker og ledende sygeplejersker i disse år med opbrud og forandring i sundhedsvæsenet møder talrige nye faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer og krav. Den faste grund under fødderne det sygeplejefaglige fundament og den faglige autoritet udfordres over en bred kam af patienter, borgere, pårørende, politikere og tværfaglige samarbejdsparter. Vanetænkning og hævdvundne forskrifter og skikke er passé. Nøgleordene er flexibilitet og omstilling. Sygeplejersker skal på en troværdig måde være i stand til at begrunde, legitimere og synliggøre deres sygeplejefaglige bevæggrunde, handlinger og mål. Det kræver et solidt fagligt ståsted med indsigt i, viden om og forståelse af omfanget af det sygeplejefaglige ansvar for at leve op til de krav, som stilles af omverdenen og af sygeplejerskerne selv. Dansk Sygeplejeråds kongres maj 2000 tog derfor initiativ til at igangsætte arbejdet med at belyse og tydeliggøre det sygeplejefaglige ansvar for sygeplejersker og ledere. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde blev en omfattende rapport, hvor mange sygeplejefaglige betingelser og faktorer er fremlagt sammen med faktuelt baggrundsmateriale. Der bliver stillet en del spørgsmål også polemiske spørgsmål til anvendelse i sygepleje. Flere af spørgsmålene kan der sjældent gives rigtige svar på. Men selvom de endegyldige svar ikke findes, stilles sygeplejersker og ledere af sygeplejen over for spørgsmålene. Sygeplejerskehandlinger og ledelsesdispositioner skal findes i sygeplejerskers praksis.

5 Denne pjece bygger på hovedlinierne fra arbejdsrapporten, og er derfor ikke udtømmende. Den er tilgængelig for alle (fodnote) og skal ses som startskud til og afsæt for en konstruktiv debat på arbejdspladser og uddannelsessteder om det sygeplejefaglige ansvar en debat der forhåbentlig vil øge sygeplejerskers refleksion over det sygeplejefaglige ansvar samt betydningen og rækkevidden af det ansvar i de problemfyldte situationer, som man både som sygeplejerske og ledende sygeplejerske kommer ud for. Patienter og borgere kan kun få gavn af de faglige debatter, når sygeplejersker handler aktivt og forankrer initiativerne i praksis. Fodnote Arbejdsrapporten er med sin brug af fagsprog og indforståethed først og fremmest henvendt til sygeplejersker, ligesom den giver baggrund for de udsagn om sygepleje og sygeplejefaglige ansvarsforhold der er anvendt i pjecen. Desuden indeholder rapporten en omfattende litteraturliste.

6 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen ansvar identificering af det sygeplejefaglige ansvar Sygeplejersker har fagligt ansvar for: at udøve, udvikle, formidle og lede sygepleje, som til sammen er sygeplejerskers virksomhedsområde at yde sygepleje til mennesker, som har behov for det, i alle aldersgrupper fra fødsel til død at inddrage sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og palliative dimensioner, når de yder sygepleje at yde faglig forsvarlig sygepleje, som er kendetegnet ved, at den udøves på et sagkyndigt grundlag på en omsorgsfuld måde i samarbejde med patienten/borgeren/pårørende og med resultater, som relaterer sig til patientens/borgerens behov at anvende alle deres kompetencer som f.eks. den analytiske, kritiske, faglige, etiske, sociale, kommunikative og læringsmæssige at yde sygepleje alle steder, hvor patienter og borgere har behov for det: i det offentlige sundhedsvæsen, i primær- og sekundærsektor, i private institutioner, firmaer, foreninger og lignende 6

7 I samarbejde med de centrale myndigheder, arbejdsgivere og sygeplejerskeprofessionen fastlægges det aktuelle samfundsmæssige behov for ændringer i sygeplejerskeuddannelsen og muligheder for videreuddannelse. Dette påvirker det sygeplejefaglige ansvar. baggrund baggrunden for det sygeplejefaglige ansvar Sygeplejefaget udvikler sig konstant i en proces mellem teori og praksis som en praksisdisciplin gør det. Uanset om den selvstændige praksis eksisterer alle fagprofessioner i en vekselvirkning med det omgivende samfund. Sygeplejerskers mellemlange videregående uddannelse og mulighed for akademisk videreuddannelse er bl.a. grundlag og forudsætning for, at sygeplejersker kan kalde deres fag en profession. En profession, der imødekommer de krav, der stilles om selvstændighed og egen teori- og praksisregulering. Sygeplejersker opfatter i dag deres fag som en profession ud fra professionskriterier. (Se ordliste). At have status som en profession betyder, at professionens udøvere eksempelvis stiller krav til, hvordan sygeplejerskers faglige identitet og etik udmønter sig, og til at fagets udøvere udvikler faget. Sygeplejersker opnår anerkendelse, indflydelse og ansvar som fagprofessionelle ved at handle og agere som udøvere af en profession med et selvstændigt kerneområde. 7

8 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen Sygeplejersker har først og fremmest et fagligt ansvar over for patienter, borgere og pårørende. Dernæst kommer sygeplejerskers faglige ansvar i spil over for arbejdsgivere, tilsynsmyndigheder, tværfaglige kolleger, samarbejdspartnere inden for især sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder sidst, men ikke mindst over for egen profession. Spørgsmål til refleksion 1 fire former for fagligt ansvar Sygeplejerskers faglige ansvar opdeles i professionelt ansvar, stillingsbetinget ansvar, etisk ansvar og juridisk ansvar. Sygeplejerskers professionelle ansvar er bundet til den faglige identitet, faglige udvikling, fastlæggelse af kvalitet og standarder, udvikling, forskning og anvendelse af resultaterne i praksis. Hvordan udvikler sygeplejersker deres faglige identitet? Sygeplejerskers stillingsbetingede ansvar centrerer sig om kvalitet, kommunikation, samarbejde, loyalitet, ytringsfrihed, synlig prioritering og forbrug af ressourcer. Hvordan varetager sygeplejersker svage gruppers selvbestemmelse? Er bagudrettet dokumentation og fremadrettet planlægning af sygepleje ligeværdige? 2 Spørgsmål til refleksion Hvilke krav stiller det til sygeplejersker, hvis vidensgrundlaget i sygeplejerskeuddannelsen kun holder i 5 år? Og hvilke krav stiller det til lederne? Hvilke redskaber har sygeplejersker til at prioritere sygepleje blandt grupper af patienter og borgere? Hvad skal der til, for at man kan modtage kritik fra patienter og borgere på en ligeså åben måde som ros? Er det en given ting, at sygeplejersker blandt sundhedsvæsenets medarbejdere er de bedste til at koordinere? 8

9 Sygeplejerskers juridiske ansvar er forankret i kendskabet til og overholdelse af den eksisterende lovgivning inden for sundhedsvæsenet etc. 4 Spørgsmål til refleksion Hvem er fagligt og juridisk ansvarlig for det totale patient- og brugerforløb? Hvad skal der til for at hindre/mindske systemfejl? Sygeplejerskers etiske ansvar er knyttet til de sygeplejeetiske retningslinier og iagttagelse af dem. Når sygeplejersker konfronteres med et etisk dilemma har de ansvar for at handle ud fra en etisk analyse: identificering, vurdering, valg og evaluering af valget. 3 Spørgsmål til refleksion Hvordan kan en arbejdsplads konsekvent arbejde med den etiske analyse? Er alle holdninger acceptable på en arbejdsplads? 9

10 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen Sygeplejerskers ansvar er at leve op til kravene i den gældende lovgivning, herunder Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker, Borgerlig straffelov og Lov om patienters retsstilling og Sundhedsstyrelsens Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende. lovgivning lovgivning i relation til det sygeplejefaglige ansvar En autorisation betyder, at den pågældende sygeplejerske bliver godkendt til at udøve virksomhed som sygeplejerske. Autorisationen er lovbestemt, og er de nationale myndigheders bekræftelse på, at den autoriserede opfylder de formelle kompetencekrav, der er knyttet til erhvervstitlen sygeplejerske og virksomheden som sygeplejerske. Sundhedsstyrelsen udøver tilsynsforpligtelsen. Grundlaget for dette er den aktuelle uddannelsesbekendtgørelse og uddannelsesordning for sygeplejerskeuddannelsen og den gældende professionelle faglige standard. Autorisationen giver sygeplejersken et fagligt ansvar for at overholde de formelle forpligtelser: Pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, tavshedspligt, pligt til at sikre information og samtykke og pligt til at dokumentere virksomhedsudøvelsen. 10

11

12 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen Spørgsmål til refleksion Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed er den enkelte sygeplejerskes selvstændige ansvar. Hvilken betydning har sygeplejerskers autorisation for patienter, borgere og arbejdsgivere i dagens Danmark? Er det en selvfølgelig del af arbejdet som sygeplejerske at søge ny viden, udvikle og forske i sygepleje? Borgerlig straffelov pålægger alle offentligt ansatte tavshedspligt om fortrolige oplysninger. I visse situationer har man som ansat pligt til at bryde tavshedspligten. Spørgsmål til refleksion Hvis der er konflikt mellem loyaliteten over for patienten, de pårørende og loyaliteten over for ledelsen, hvad skal sygeplejersken så gøre? I hvilke situationer bliver sygeplejersker nødt til at bryde tavshedspligten og videregive oplysninger til andre instanser? Hvad kan den enkelte sygeplejerske gøre for at støtte svage grupper og svækkede patienter i forbindelse med et presset patientforløb? Har sygeplejersker tavshedspligt om, hvad der foregår i sundhedsvæsenet, når det drejer sig om generelle forhold? Hvordan kan sygeplejersken støtte patienten, hvis der er problemer som følge af faggruppers forskellige værdisæt, mål og opfattelser af, hvad der er essentielt og som ikke stemmer overens med den pågældende patients og borgers opfattelse? 12

13 Spørgsmål til refleksion Pligten til at sikre information og samtykke fremgår af Lov om patienters retsstilling, som alle sygeplejersker er forpligtede til at overholde. Dokumentation af sygeplejerskers virksomhedsudøvelse er en del af pligten til at udøve omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med virksomheden som sygeplejerske. Hvordan varetager sygeplejersker svage gruppers selvbestemmelse? Hvordan sikrer sygeplejersker i det daglige arbejde, at reglerne for korrekt videregivelse af patient- og borgeroplysninger bliver overholdt? Spørgsmål til refleksion Hvad skal der til, for at sygeplejersker altid dokumenterer og noterer deres sygeplejehandlinger? Og resultater? Hvordan sikrer sygeplejersker, at kvalitetsmålinger måler det, de skal måle? Er sygeplejefaglige indikatorer en tilstrækkelig garanti herfor? Hvilken betydning har kvalitetsmål og dokumentation af kvalitet for prioriteringer og sociale processer? 13

14 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen Sygeplejerskeuddannelsen giver basisviden inden for teoretisk og praktisk sygepleje, således at sygeplejersker bl.a. opnår kritisk og analytisk kompetence. Den kompetence sætter sygeplejersker i stand til at vurdere, begrunde og udvikle deres professionelle virke i forhold til patienter og borgere. Sygeplejersker skal kunne udføre kvalitets- og udviklingsarbejde og følge, anvende, medvirke til og kritisk tage stilling til forskningsarbejde. vilkår 14 grundlag og vilkår for det sygeplejefaglige ansvar Sygeplejerskers udførelse af sygepleje er bundet af, hvor og i hvilken sammenhæng den udøves og af kompleksiteten i patientens og borgerens behov for sygepleje, observation og overvågning. Sygeplejerskers udøvelse af sygepleje er tillige afhængig af relationer til patient, borger, pårørende, kollega, samarbejdspart og af betingelser og aftaler med ledelsen. Sygeplejersker har selvstændigt ansvar for egne vurderinger og handlinger. Sygeplejersker har ret og pligt til at sige fra over for opgaver, som de ikke magter eller ikke er kompetente til at udføre. Omend sygeplejerskers arbejdspladsafhængige faglige ansvar evt. kun relaterer sig til en del af virksomhedsområdet, har sygeplejersker naturligvis fortsat det fulde faglige ansvar, som grunduddannelsen har kvalificeret hende/ham til. Sygeplejersker har altid pligt til at sige fra over for rutiner, instrukser og ordinationer, som betyder en uforsvarlig ydelse til patienter og borgere. Alle sygeplejersker skal handle efter bedste praksis og i overensstemmelse med professionens etiske regler og derfor holde deres faglige viden à jour.

15 At udøve sygepleje, som tager hensyn til, om det er meningsfyldt for patienten/borgeren måske endda morsomt kan gøre situationen lettere, samtidig med at målet for plejen bliver opnået. Marit Kirkevold, professor i klinisk sygepleje, ph.d. 15

16 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen Sygeplejersker har selvstændigt, sygeplejefagligt ansvar inden for sygeplejerskers virksomhedsområde: at yde sygepleje, at formidle, koordinere, lede og udvikle sygepleje. dilemma sygeplejerskers ansvar er fyldt af dilemmaer Følgende praksiseksempler illustrerer aspekter af sygeplejerskers faglige ansvar. De rummer dilemmaer som nødvendiggør, at sygeplejersker træffer valg og finder bæredygtige løsninger både på kort og på lang sigt. En patient, som har været gennem en stor operation skal udskrives til eget hjem. Patienten er meget utryg ved situationen p.gr.a. bl.a. den smertestillende medicin, et stort plejebehov, og fordi han skal være alene så mange af døgnets timer. Afdelingen har overbelægning, men sygeplejersken argumenterer for, at patienten skal blive 2 dage mere på sygehuset for at sikre en tryg overgang til eget hjem og til de sygeplejersker, som skal overtage plejen. Hvilke sygeplejefaglige argumenter kan sygeplejersker anvende i denne situation? Spørgsmål til refleksion 16

17 Spørgsmål til refleksion Der skal ansættes en ny sygeplejerske på hjerteafdelingen. Den primære opgave er at vejlede og oplære patienter og pårørende i ernæring. To sygeplejersker er udvalgt efter første runde. Den absolut bedst kvalificerede er meget overvægtig, den anden er slank med en veltrænet krop. Hvilke sygeplejefaglige argumenter er der for valget mellem den ene og den anden af sygeplejerskerne? Afdelingens sygeplejersker har fået tilbud om at indgå i et tværgående udviklingsprojekt, som vil forbedre patientplejen. Der er ikke mulighed for at tilføre ressourcer, og afdelingen er i forvejen meget trængt plejemæssigt. Der er kommet en ny afdelingssygeplejerske på afdelingen, som går i gang med at ruske op i de gamle faglige og administrative rutiner. Hun blev ansat med det for øje. Nogle medarbejdere føler sig gået for nær, knurrer og truer med at sige op. Spørgsmål til refleksion Hvordan kan der skabes rammer og mulighed for overensstemmelse mellem de ydre krav om udvikling, sygeplejerskers behov og krav til videreudvikling og afdelingens ressourcer? Hvilke ledelsesmæssige vilkår skal være til stede, for at afdelingssygeplejersken kan fortsætte sit arbejde? Spørgsmål til refleksion 17

18 Udfordringer og vanskeligheder i det sygeplejefaglige ansvar Kravet er, at der skal ydes sygepleje til den rigtige patient/borger af den rigtige medarbejder på den rigtige måde på det rette tidspunkt. udfordring Spørgsmål til refleksion Hvad er fokus for sygepleje på den konkrete arbejdsplads? Hvilke krav er der til viden og praktiske færdigheder? Hvilke beslutninger skal sygeplejersken tage i situationen? Hvor meget tid har sygeplejersken til rådighed? Hvilket ansvar har hun? Hvem samarbejder hun med? På hvilken måde foregår samarbejdet? afgrænsning i forhold til andre faggrupper Grænsen mellem sygeplejerskers udøvelse af sygepleje og andre faggruppers indsats varierer, og er afhængig af den konkrete sammenhæng og praksissituation: Grænsefladerne mellem sygeplejefaget og andre fag skal afklares på de enkelte arbejdspladser med udgangspunkt i patientforløb og praksissituationer ud fra patienters og borgeres behov. Afgrænsningen er betinget af relationer, tid, sted og samfundsforhold. Allerede nu er sygeplejersker en knap ressource, som kun skal og bør anvendes i de situationer og forløb, hvor en sygeplejerskes kompetence gør mest gavn for de fleste. 18

19 sygeplejerskers praksissituationer Sygeplejerskers udøvelse af sygepleje afhænger af i hvilken praksissituation, det foregår. Følgende oversigt er en forenklet illustration af sygeplejerskers praksissituationer: Situationer, hvor fokus er rettet mod varetagelse af grundlæggende sygepleje Situationer, hvor fokus er rettet mod medicinsk behandling Akutte/kritiske situationer Rehabilitering Forebyggelse og sundhedsfremmende foranstaltninger Lindrende pleje og behandling Det er i dag et problem for sygeplejerskeprofessionen, at samfundet som sådan ikke er vidende om, hvad sygeplejerskers ansvarsområde dækker over, og hvad man som patient eller borger kan forvente af sygeplejersker. 19

20 Udfordringer og vanskeligheder i det sygeplejefaglige ansvar Spørgsmål til refleksion Hvilke resultater kan skabes for en patient som kun vil ligge på ryggen, når patienten ikke kan finde ro ved at ligge på siden? Spørgsmål til refleksion Spørgsmål til refleksion Hvilke resultater kan skabes for en diabetespatient, som har svært ved at følge ernæringsplanen med henvisning til at dette forringer patientens livskvalitet? Hvilke resultater kan skabes for en patient der under hjertestopbehandling aspirerer maveindhold til lungerne og efterfølgende ikke trækker vejret ordentligt? I patientens livstestamente står, at han ikke ønsker livsforlængende behandling. Resultater af sygeplejerskers faglige arbejde kan anskues i relation til praksissituationerne. Et godt resultat for en sengeliggende patient er når sengelejets komplikationer som decubitus, urinvejsinfektion, obstipation, atrofi af led og muskler etc. undgås på baggrund af sygeplejerskens viden om og indsats i forhold til forebyggelse. For en diabetiker er et godt resultat at kunne leve et almindeligt godt liv. Et godt resultat for en patient i en akut/kritisk situation er at patienten overlever uden mén på baggrund af sygeplejerskens professionelle indsats i denne tværfaglige situation. 20

21 Et godt resultat i patienforløbet opnåes i et konstruktivt samarbejde mellem sygeplejersker og andre faggrupper i primær og sekundær sektor mhp. at sikre sygepleje og optræningsprogrammer for borgere, som f.eks har pådraget sig hjerneblødning eller anden kronisk lidelse. Formålet med indsatsen er at forbedre patientens livskvalitet, undgå genindlæggelser og andre ressorcerkrævende foranstaltninger. Spørgsmål til refleksion Hvordan sikres udveksling af relevante oplysninger om patientens tilstand, herunder også medicinstatus, når denne ikke er i stand til at underskrive en samtykkeerklæring? Et godt resultatet for en døende er at få en værdig død. Den enkelte sygeplejerske, den enkelte leder og sygeplejerskeprofessionen har ansvar for, med udgangspunkt i patienters og borgeres behov for sygepleje, at styrke, tilskynde, konsolidere sygeplejerskekolleger til udvikling og formidling af sygepleje og det sygeplejefaglige ansvar. Spørgsmål til refleksion En psykisk noget afvigende patient har været indlagt i længere tid med cancer. Der er pårørende, men patienten har ikke og ønsker ikke familiekontakt. Hun er svær at passe, og ingen blandt personalet har god kontakt til hende, hun er døende. Der er kort tid igen, men hun vil ikke have tilkaldt pårørende. Hvilke resultater kan skabes, når der ydes sygepleje til denne patient? 21

22 Udfordringer og vanskeligheder i det sygeplejefaglige ansvar Al professionel fagudøvelse af sygepleje er karakteriseret ved at patienter og borgeres behov og problemer bliver defineret. dokumentation 22 dokumentation og beskrivelse af sygepleje Sygeplejersker har et selvstændigt fagligt ansvar for at definere patienter og borgeres problem i forskellige praksissituationer. Ud fra det skal sygeplejersker yde sygepleje eller sikre patienter og borgere en sygepleje, som indebærer er ensbetydende med den bedste løsning og resultat i øjeblikket og på længere sigt. Sygeplejersker har som professionel faggruppe brug for et specifikt fagsprog for at kunne beskrive og synliggøre deres praksis og indsats. Fagsprog, som kan sikre systematisk planlægning og dokumentation af sygepleje er under udvikling. De tydeliggør, på hvilken baggrund og på hvilken måde sygeplejerskers handlinger dikteres af patienters og borgeres situation og behov for sygepleje. Sygeplejerskers fagsprog er ved at blive standardiseret, det drejer sig eksempelvis om følgende: NANDA, NIC, NOC og ICNP. VIPS er en struktureringsmodel, som indeholder en indeksering med søgeord. (Se ordliste). For at sikre høj sygeplejekvalitet for patient og borger er det vigtigt, at der findes et præcist og entydigt fagsprog, som kan beskrive, hvilke behov en patient og borger har for sygepleje, hvordan sygepleje bliver udført og hvilke resultater, der opnås for patient og borger.

23 Det er af væsentlig betydning, at sygeplejerskerne holder fast ved kerneområderne i sygeplejefaget, nemlig varetagelse af patientens basale behov, således at værdighed, integritet og tryghed bevares, lidelse lindres og sundhed og velvære fremmes. Marit Kirkevold, professor i klinisk sygepleje, ph.d. tværfaglig kommunikation og samarbejde Udviklingen går mod, at de forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet anvender den samme begrebsmodel, når der kommunikeres, og at der er en forståelsesmæssig samordning eller semantisk integration mellem de forskellige fagsprog. Et godt patient- og brugerforløb forudsætter, at faggrupperne samarbejder konstruktivt. 23

24 24

25 ansvar for udførelse af sygepleje Sygeplejersker har ikke monopol på udførelse af sygepleje, men har ansvar for den sygepleje, de selv udfører. Andre faggruppers ressourcer skal anvendes i patient- og brugerforløbet, der hvor deres kompetencer bedst kommer til udfoldelse. Sygeplejersker har ikke ansvar for andre faggruppers udførelse af sygeplejeopgaver, hvis opgaverne ligger inden for de andre faggruppers uddannelsesmæssige kompetence. Det sygeplejefaglige ansvar bliver diffust, hvis sygeplejersker ikke definerer, hvem der har det sygeplejefaglige ansvar, der tales om, og hvad det sygeplejefaglige ansvar inkluderer.

26 Sygeplejerskers faglige ansvar i fremtiden Behovet for professionel sygepleje vil efter al sandsynlighed stige i de næste årtier. Spørgsmålet om, hvem der kan og vil pleje mennesker med behov for sygepleje er presserende. Sygepleje kan udøves af alle mennesker og af andre faggrupper. fremtiden behov for sygepleje Sygeplejersker har ansvar for sygeplejekvalitet. Den enkelte sygeplejerske må derfor fortsat udvikle sin faglige kompetence for at kunne udføre sygepleje på et fagligt niveau, der kan leve op til de kvalitetskrav, der stilles af patienter, borgere, organisationer, af professionen og af tilsynsmyndighederne. 26 Allerede nu er sygeplejersker en knap ressource, som kun skal og bør anvendes i de situationer, hvor en sygeplejerskes kompetence gør mest gavn for de fleste. Sygeplejerskeprofessionen har derfor al mulig grund til at overveje, hvad der tjener patienters og borgeres interesser, og hvad der tjener sygeplejens interesser. Nytænkning med henblik på at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at varetage samfundets behov for sygepleje er den store udfordring for sygeplejefaget i fremtiden. Marit Kirkevold, professor i klinisk sygepleje, ph.d.

27 tværfaglighed Fagkampe er nedbrydende, og ubetinget fastholdelse af monofaglighed i det danske sundhedsvæsen er ikke en farbar vej. Videreudvikling af både faglighed og tværfaglighed i teams ikke kun hos plejeuddannede, men også i andre og nye faggrupper, patientgrupper og pårørende kan blive et kraftcenter i et nyt årti til at opnå holdbare resultater. Holdbare resultater som er orienteret om helheden for den enkelte patient og borger. Nye aktører, med nye uddannelser og ny viden, kommer til at udfordre de traditionelle faggruppers monofaglige ansvarsområder inden for sundhedsvæsenet. Ligestillede medlemmer i et team, bestående af blandt andet læger og sygeplejersker, må med hver deres ressourcer og faglige ansvar finde deres plads i teamet. Udfordringen for sygeplejersker er at holde fast ved fagets kerne og det faglige ansvar og samtidig være fleksible. Dermed ved sygeplejersken, hvad hun/han kan bidrage med i teamet. Skal man ændre på faggruppesammensætninger, skal man tage udgangspunkt i en drøftelse af opgaver, ansvar og kompetence. 27

28

29 Spørgsmål til refleksion Hvem skal pleje vore syge, gamle og handicappede, hvis ingen søger ind på uddannelserne? rekruttering Arbejdskraftmangel inden for sundhedsvæsenet især på plejeområdet er et faktum inden for visse lokale områder, og breder sig muligvis til andre dele af landet tilgangen til fagene taget i betragtning. Uanset hvordan denne udfordring løses, bliver sygeplejerskers nuværende faglige ansvarsområde berørt. Sygeplejerskeprofessionen skal tage ansvar for problemet og give begrundede forslag til forsvarlig løsning af mangelproblemet. Samarbejde om og udvikling af den pleje, som pårørende, venner og ikke uddannede varetager for patienter og borgere, der har behov for pleje, er en udfordring for alle sygeplejersker. Spørgsmål til refleksion Forholder det sig sådan, at body work is dirty work? sygepleje og køn Sygepleje er stadig i år 2002 også et fysisk arbejde, som hovedsageligt udføres af kvinder. Spørgsmålet er, hvilken betydning det har for prestigen og omdømmet af plejefagene. Sygeplejerskeprofessionen er ansvarlig for at arbejde med denne problemstilling, fordi det drejer sig om kvalitet og udvikling af den sygepleje, der udføres. 29

30 Ledelse og det sygeplejefaglige ansvar Den ledende sygeplejerske har ansvar for, at der med udgangspunkt i patient- og brugerforløbene findes en faglig beskrivelse af det område og den periode i den konkrete organisation/institution, som kræver en sygeplejerskes kompetence at udføre. Beskrivelsen skal være velbegrundet. Eksempelvis ved at påvise, at det pleje-, forebyggelses- og ressourcemæssigt er et hensigtsmæssigt tiltag. sygeplejerske. ledelse Det overordnede sygeplejefaglige ansvar påhviler den faglige leder, som er uddannet Ledende sygeplejersker har på det ledelsesniveau, hvor den enkelte befinder sig, ansvar for at skabe rammer og muligheder for, at den enkelte sygeplejerske, gruppen af sygeplejersker og andre medarbejdere sikres efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling inden for det respektive fagområde. Med baggrund i patienters og borgeres behov for sygepleje på den konkrete institution skal ledende sygeplejersker analysere medarbejdernes behov for uddannelse og kompetenceudvikling for sammen med sygeplejersker og andre medarbejdere at tage initiativer mhp. specifik og generel undervisning og uddannelse. Rettesnoren for, hvornår en sygeplejerske er tilstrækkelig kompetent tager udgangspunkt i det indhold, som aktuelt findes i sygeplejerskeuddannelsen og den viden, der kræves i den givne praksissituation. 30

31 På de enkelte arbejdspladser, hvor sygepleje udøves svarende til patientens eller borgerens konkrete behov og problemstillinger, har den ledende sygeplejerske ansvar for, sammen med de øvrige sygeplejersker, at analysere hvilke patientbehov og krav, der er for sygepleje. Den ledende sygeplejerske skal sikre politisk forståelse for og opbakning til at skabe en kultur og et arbejdsmiljø med læring, udvikling og forskning i sygepleje i fokus. De politiske ledere har ansvar for at afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer til efter- og videreuddannelse og til kompetenceudvikling. Ledende sygeplejersker har ansvar for kvalitets-, udviklings- og forskningsarbejdet inden for det respektive fagområde og for at ny viden og forskningsresultater vurderes og anvendes. Ledende sygeplejersker skal sørge for afprøvning og anvendelse i praksis af den bedst tilgængelige viden inden for sygeplejefaglige kliniske retningslinier. Ledende sygeplejerskers rolle i arbejdet med den sygeplejefaglige udvikling er central for, om det kan lykkes at videreføre en sygepleje, hvor sygeplejersker opfattes som initiativrige og forudseende medspillere og igangsættere i det danske sundhedsvæsen. Synergieffekt mellem teori og praksis kan udnyttes konstruktivt ved at sætte spørgsmål om teori og praksis til debat. F.eks. i et netværkssamarbejde mellem ledende sygeplejerskekolleger på andre institutioner, sygeplejeskoler og mellem sygeplejersker og øvrige medarbejdere på institutionen. 31

32 Ledelse og det sygeplejefaglige ansvar ledelse og udførelse af sygepleje går hånd i hånd Ledende sygeplejerskers og sygeplejerskers sag er altid patienter og borgere. Det er et fagligt ledelsesansvar at analysere, vurdere og sikre den bedste koordinering af patienter og borgeres plejeog behandlingsforløb gennem sundhedsvæsenet ved at disponere de personalemæssige ressourcer bedst muligt. De kritiske tidspunkter i et patient-/brugerforløb kræver de mest kompetente medarbejdere. Ledende sygeplejersker har ansvar for den overordnede kvalitet og prioritering, og for at fastlægge de rammer og retningslinier, som skal være med til at sikre, at sygepleje og omsorg hos patienten kan udføres fagligt forsvarligt. En faglig forsvarlig sygepleje betyder, at den skal udøves på et sagkyndigt grundlag på en omsorgsfuld måde i overensstemmelse med aktuel viden og afprøvet praksis. Det kan ske ved at understøtte sygeplejersker og andre medarbejdere i at udøve sygepleje af kvalitet (se ordliste) til den enkelte patient og borger og til grupper af patienter og borgere. De sygeplejeydelser, der tilbydes den enkelte kan også prioriteres således, at forebyggelse og sundhedsfremme bliver en del af det samlede tilbud til alle patienter og borgere. Ledende sygeplejersker har et særligt ansvar i deres kommunikation og samarbejde med medarbejdere og andre, fordi de fungerer som rollemodel i organisationen. Lederens kommunikation og samarbejde med medarbejderne, giver signaler om og mønster for, hvordan medarbejdere kommunikerer med patienter, borgere og andre. 32

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Fagetiske retningslinier for kliniske diætister

Fagetiske retningslinier for kliniske diætister Fagetiske retningslinier for kliniske diætister l Indledning Formålet med de fagetiske retningslinier for kliniske diætister er at styrke en god faglig praksis og dermed også respekten for det diætetiske

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Strategi. for ledelse af sygepleje i det danske sundhedsvæsen

Strategi. for ledelse af sygepleje i det danske sundhedsvæsen Strategi for ledelse af sygepleje i det danske sundhedsvæsen Sygeplejefaget og sundhedsvæsenet har de sidste mange år været i konstant og markant udvikling. Sygepleje er blevet tilført flere og nye faglige

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

KONKRETISERING AF PRAKTIKMÅLENE FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT ELEVER, TRIN 2

KONKRETISERING AF PRAKTIKMÅLENE FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT ELEVER, TRIN 2 KONKRETISERING AF PRAKTIKMÅLENE FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT ELEVER, TRIN 2 Læsevejledning Dokumentet skal læses indenfor en ramme af social- og sundhedsassistentens arbejdsområde, der dækker grundlæggende

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

1. Sygeplejersker og mennesker

1. Sygeplejersker og mennesker 1. Sygeplejersker og mennesker 2. Sygeplejersker og praksis 3. Sygeplejersker og professionen 4. Sygeplejersker og medarbejdere Forslag til brug af ICN s Etiske Kodeks for Sygeplejersker Anvendelse af

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Statusdokument. Sygeplejerskens virksomhedsområde

Statusdokument. Sygeplejerskens virksomhedsområde Statusdokument Sygeplejerskens virksomhedsområde Statusdokument Sygeplejerskens virksomhedsområde Dansk Sygeplejeråd 1995 Statusdokument Sygeplejerskens virksomhedsområde Copyright 1985 by Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse. Læringsaktiviteter GF 2 SOSU Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere