Sygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse"

Transkript

1 Sygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse

2

3 Sygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse Nye tider nye krav side 4 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen side 6 Udfordringer og vanskeligheder i det sygeplejefaglige ansvar side 18 Sygeplejerskers faglige ansvar i fremtiden side 26 Ledelse og det sygeplejefaglige ansvar side 30 Arbejdet med det sygeplejefaglige ansvar i det 21. århundrede side 36 Ordliste side 40 3

4 Nye tider nye krav nye tider Hvorfor arbejde med det sygeplejefaglige ansvar? 4 Det er nødvendigt, fordi sygeplejersker og ledende sygeplejersker i disse år med opbrud og forandring i sundhedsvæsenet møder talrige nye faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer og krav. Den faste grund under fødderne det sygeplejefaglige fundament og den faglige autoritet udfordres over en bred kam af patienter, borgere, pårørende, politikere og tværfaglige samarbejdsparter. Vanetænkning og hævdvundne forskrifter og skikke er passé. Nøgleordene er flexibilitet og omstilling. Sygeplejersker skal på en troværdig måde være i stand til at begrunde, legitimere og synliggøre deres sygeplejefaglige bevæggrunde, handlinger og mål. Det kræver et solidt fagligt ståsted med indsigt i, viden om og forståelse af omfanget af det sygeplejefaglige ansvar for at leve op til de krav, som stilles af omverdenen og af sygeplejerskerne selv. Dansk Sygeplejeråds kongres maj 2000 tog derfor initiativ til at igangsætte arbejdet med at belyse og tydeliggøre det sygeplejefaglige ansvar for sygeplejersker og ledere. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde blev en omfattende rapport, hvor mange sygeplejefaglige betingelser og faktorer er fremlagt sammen med faktuelt baggrundsmateriale. Der bliver stillet en del spørgsmål også polemiske spørgsmål til anvendelse i sygepleje. Flere af spørgsmålene kan der sjældent gives rigtige svar på. Men selvom de endegyldige svar ikke findes, stilles sygeplejersker og ledere af sygeplejen over for spørgsmålene. Sygeplejerskehandlinger og ledelsesdispositioner skal findes i sygeplejerskers praksis.

5 Denne pjece bygger på hovedlinierne fra arbejdsrapporten, og er derfor ikke udtømmende. Den er tilgængelig for alle (fodnote) og skal ses som startskud til og afsæt for en konstruktiv debat på arbejdspladser og uddannelsessteder om det sygeplejefaglige ansvar en debat der forhåbentlig vil øge sygeplejerskers refleksion over det sygeplejefaglige ansvar samt betydningen og rækkevidden af det ansvar i de problemfyldte situationer, som man både som sygeplejerske og ledende sygeplejerske kommer ud for. Patienter og borgere kan kun få gavn af de faglige debatter, når sygeplejersker handler aktivt og forankrer initiativerne i praksis. Fodnote Arbejdsrapporten er med sin brug af fagsprog og indforståethed først og fremmest henvendt til sygeplejersker, ligesom den giver baggrund for de udsagn om sygepleje og sygeplejefaglige ansvarsforhold der er anvendt i pjecen. Desuden indeholder rapporten en omfattende litteraturliste.

6 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen ansvar identificering af det sygeplejefaglige ansvar Sygeplejersker har fagligt ansvar for: at udøve, udvikle, formidle og lede sygepleje, som til sammen er sygeplejerskers virksomhedsområde at yde sygepleje til mennesker, som har behov for det, i alle aldersgrupper fra fødsel til død at inddrage sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og palliative dimensioner, når de yder sygepleje at yde faglig forsvarlig sygepleje, som er kendetegnet ved, at den udøves på et sagkyndigt grundlag på en omsorgsfuld måde i samarbejde med patienten/borgeren/pårørende og med resultater, som relaterer sig til patientens/borgerens behov at anvende alle deres kompetencer som f.eks. den analytiske, kritiske, faglige, etiske, sociale, kommunikative og læringsmæssige at yde sygepleje alle steder, hvor patienter og borgere har behov for det: i det offentlige sundhedsvæsen, i primær- og sekundærsektor, i private institutioner, firmaer, foreninger og lignende 6

7 I samarbejde med de centrale myndigheder, arbejdsgivere og sygeplejerskeprofessionen fastlægges det aktuelle samfundsmæssige behov for ændringer i sygeplejerskeuddannelsen og muligheder for videreuddannelse. Dette påvirker det sygeplejefaglige ansvar. baggrund baggrunden for det sygeplejefaglige ansvar Sygeplejefaget udvikler sig konstant i en proces mellem teori og praksis som en praksisdisciplin gør det. Uanset om den selvstændige praksis eksisterer alle fagprofessioner i en vekselvirkning med det omgivende samfund. Sygeplejerskers mellemlange videregående uddannelse og mulighed for akademisk videreuddannelse er bl.a. grundlag og forudsætning for, at sygeplejersker kan kalde deres fag en profession. En profession, der imødekommer de krav, der stilles om selvstændighed og egen teori- og praksisregulering. Sygeplejersker opfatter i dag deres fag som en profession ud fra professionskriterier. (Se ordliste). At have status som en profession betyder, at professionens udøvere eksempelvis stiller krav til, hvordan sygeplejerskers faglige identitet og etik udmønter sig, og til at fagets udøvere udvikler faget. Sygeplejersker opnår anerkendelse, indflydelse og ansvar som fagprofessionelle ved at handle og agere som udøvere af en profession med et selvstændigt kerneområde. 7

8 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen Sygeplejersker har først og fremmest et fagligt ansvar over for patienter, borgere og pårørende. Dernæst kommer sygeplejerskers faglige ansvar i spil over for arbejdsgivere, tilsynsmyndigheder, tværfaglige kolleger, samarbejdspartnere inden for især sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder sidst, men ikke mindst over for egen profession. Spørgsmål til refleksion 1 fire former for fagligt ansvar Sygeplejerskers faglige ansvar opdeles i professionelt ansvar, stillingsbetinget ansvar, etisk ansvar og juridisk ansvar. Sygeplejerskers professionelle ansvar er bundet til den faglige identitet, faglige udvikling, fastlæggelse af kvalitet og standarder, udvikling, forskning og anvendelse af resultaterne i praksis. Hvordan udvikler sygeplejersker deres faglige identitet? Sygeplejerskers stillingsbetingede ansvar centrerer sig om kvalitet, kommunikation, samarbejde, loyalitet, ytringsfrihed, synlig prioritering og forbrug af ressourcer. Hvordan varetager sygeplejersker svage gruppers selvbestemmelse? Er bagudrettet dokumentation og fremadrettet planlægning af sygepleje ligeværdige? 2 Spørgsmål til refleksion Hvilke krav stiller det til sygeplejersker, hvis vidensgrundlaget i sygeplejerskeuddannelsen kun holder i 5 år? Og hvilke krav stiller det til lederne? Hvilke redskaber har sygeplejersker til at prioritere sygepleje blandt grupper af patienter og borgere? Hvad skal der til, for at man kan modtage kritik fra patienter og borgere på en ligeså åben måde som ros? Er det en given ting, at sygeplejersker blandt sundhedsvæsenets medarbejdere er de bedste til at koordinere? 8

9 Sygeplejerskers juridiske ansvar er forankret i kendskabet til og overholdelse af den eksisterende lovgivning inden for sundhedsvæsenet etc. 4 Spørgsmål til refleksion Hvem er fagligt og juridisk ansvarlig for det totale patient- og brugerforløb? Hvad skal der til for at hindre/mindske systemfejl? Sygeplejerskers etiske ansvar er knyttet til de sygeplejeetiske retningslinier og iagttagelse af dem. Når sygeplejersker konfronteres med et etisk dilemma har de ansvar for at handle ud fra en etisk analyse: identificering, vurdering, valg og evaluering af valget. 3 Spørgsmål til refleksion Hvordan kan en arbejdsplads konsekvent arbejde med den etiske analyse? Er alle holdninger acceptable på en arbejdsplads? 9

10 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen Sygeplejerskers ansvar er at leve op til kravene i den gældende lovgivning, herunder Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker, Borgerlig straffelov og Lov om patienters retsstilling og Sundhedsstyrelsens Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende. lovgivning lovgivning i relation til det sygeplejefaglige ansvar En autorisation betyder, at den pågældende sygeplejerske bliver godkendt til at udøve virksomhed som sygeplejerske. Autorisationen er lovbestemt, og er de nationale myndigheders bekræftelse på, at den autoriserede opfylder de formelle kompetencekrav, der er knyttet til erhvervstitlen sygeplejerske og virksomheden som sygeplejerske. Sundhedsstyrelsen udøver tilsynsforpligtelsen. Grundlaget for dette er den aktuelle uddannelsesbekendtgørelse og uddannelsesordning for sygeplejerskeuddannelsen og den gældende professionelle faglige standard. Autorisationen giver sygeplejersken et fagligt ansvar for at overholde de formelle forpligtelser: Pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, tavshedspligt, pligt til at sikre information og samtykke og pligt til at dokumentere virksomhedsudøvelsen. 10

11

12 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen Spørgsmål til refleksion Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed er den enkelte sygeplejerskes selvstændige ansvar. Hvilken betydning har sygeplejerskers autorisation for patienter, borgere og arbejdsgivere i dagens Danmark? Er det en selvfølgelig del af arbejdet som sygeplejerske at søge ny viden, udvikle og forske i sygepleje? Borgerlig straffelov pålægger alle offentligt ansatte tavshedspligt om fortrolige oplysninger. I visse situationer har man som ansat pligt til at bryde tavshedspligten. Spørgsmål til refleksion Hvis der er konflikt mellem loyaliteten over for patienten, de pårørende og loyaliteten over for ledelsen, hvad skal sygeplejersken så gøre? I hvilke situationer bliver sygeplejersker nødt til at bryde tavshedspligten og videregive oplysninger til andre instanser? Hvad kan den enkelte sygeplejerske gøre for at støtte svage grupper og svækkede patienter i forbindelse med et presset patientforløb? Har sygeplejersker tavshedspligt om, hvad der foregår i sundhedsvæsenet, når det drejer sig om generelle forhold? Hvordan kan sygeplejersken støtte patienten, hvis der er problemer som følge af faggruppers forskellige værdisæt, mål og opfattelser af, hvad der er essentielt og som ikke stemmer overens med den pågældende patients og borgers opfattelse? 12

13 Spørgsmål til refleksion Pligten til at sikre information og samtykke fremgår af Lov om patienters retsstilling, som alle sygeplejersker er forpligtede til at overholde. Dokumentation af sygeplejerskers virksomhedsudøvelse er en del af pligten til at udøve omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med virksomheden som sygeplejerske. Hvordan varetager sygeplejersker svage gruppers selvbestemmelse? Hvordan sikrer sygeplejersker i det daglige arbejde, at reglerne for korrekt videregivelse af patient- og borgeroplysninger bliver overholdt? Spørgsmål til refleksion Hvad skal der til, for at sygeplejersker altid dokumenterer og noterer deres sygeplejehandlinger? Og resultater? Hvordan sikrer sygeplejersker, at kvalitetsmålinger måler det, de skal måle? Er sygeplejefaglige indikatorer en tilstrækkelig garanti herfor? Hvilken betydning har kvalitetsmål og dokumentation af kvalitet for prioriteringer og sociale processer? 13

14 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen Sygeplejerskeuddannelsen giver basisviden inden for teoretisk og praktisk sygepleje, således at sygeplejersker bl.a. opnår kritisk og analytisk kompetence. Den kompetence sætter sygeplejersker i stand til at vurdere, begrunde og udvikle deres professionelle virke i forhold til patienter og borgere. Sygeplejersker skal kunne udføre kvalitets- og udviklingsarbejde og følge, anvende, medvirke til og kritisk tage stilling til forskningsarbejde. vilkår 14 grundlag og vilkår for det sygeplejefaglige ansvar Sygeplejerskers udførelse af sygepleje er bundet af, hvor og i hvilken sammenhæng den udøves og af kompleksiteten i patientens og borgerens behov for sygepleje, observation og overvågning. Sygeplejerskers udøvelse af sygepleje er tillige afhængig af relationer til patient, borger, pårørende, kollega, samarbejdspart og af betingelser og aftaler med ledelsen. Sygeplejersker har selvstændigt ansvar for egne vurderinger og handlinger. Sygeplejersker har ret og pligt til at sige fra over for opgaver, som de ikke magter eller ikke er kompetente til at udføre. Omend sygeplejerskers arbejdspladsafhængige faglige ansvar evt. kun relaterer sig til en del af virksomhedsområdet, har sygeplejersker naturligvis fortsat det fulde faglige ansvar, som grunduddannelsen har kvalificeret hende/ham til. Sygeplejersker har altid pligt til at sige fra over for rutiner, instrukser og ordinationer, som betyder en uforsvarlig ydelse til patienter og borgere. Alle sygeplejersker skal handle efter bedste praksis og i overensstemmelse med professionens etiske regler og derfor holde deres faglige viden à jour.

15 At udøve sygepleje, som tager hensyn til, om det er meningsfyldt for patienten/borgeren måske endda morsomt kan gøre situationen lettere, samtidig med at målet for plejen bliver opnået. Marit Kirkevold, professor i klinisk sygepleje, ph.d. 15

16 Sygeplejerskers faglige ansvar i det danske sundhedsvæsen Sygeplejersker har selvstændigt, sygeplejefagligt ansvar inden for sygeplejerskers virksomhedsområde: at yde sygepleje, at formidle, koordinere, lede og udvikle sygepleje. dilemma sygeplejerskers ansvar er fyldt af dilemmaer Følgende praksiseksempler illustrerer aspekter af sygeplejerskers faglige ansvar. De rummer dilemmaer som nødvendiggør, at sygeplejersker træffer valg og finder bæredygtige løsninger både på kort og på lang sigt. En patient, som har været gennem en stor operation skal udskrives til eget hjem. Patienten er meget utryg ved situationen p.gr.a. bl.a. den smertestillende medicin, et stort plejebehov, og fordi han skal være alene så mange af døgnets timer. Afdelingen har overbelægning, men sygeplejersken argumenterer for, at patienten skal blive 2 dage mere på sygehuset for at sikre en tryg overgang til eget hjem og til de sygeplejersker, som skal overtage plejen. Hvilke sygeplejefaglige argumenter kan sygeplejersker anvende i denne situation? Spørgsmål til refleksion 16

17 Spørgsmål til refleksion Der skal ansættes en ny sygeplejerske på hjerteafdelingen. Den primære opgave er at vejlede og oplære patienter og pårørende i ernæring. To sygeplejersker er udvalgt efter første runde. Den absolut bedst kvalificerede er meget overvægtig, den anden er slank med en veltrænet krop. Hvilke sygeplejefaglige argumenter er der for valget mellem den ene og den anden af sygeplejerskerne? Afdelingens sygeplejersker har fået tilbud om at indgå i et tværgående udviklingsprojekt, som vil forbedre patientplejen. Der er ikke mulighed for at tilføre ressourcer, og afdelingen er i forvejen meget trængt plejemæssigt. Der er kommet en ny afdelingssygeplejerske på afdelingen, som går i gang med at ruske op i de gamle faglige og administrative rutiner. Hun blev ansat med det for øje. Nogle medarbejdere føler sig gået for nær, knurrer og truer med at sige op. Spørgsmål til refleksion Hvordan kan der skabes rammer og mulighed for overensstemmelse mellem de ydre krav om udvikling, sygeplejerskers behov og krav til videreudvikling og afdelingens ressourcer? Hvilke ledelsesmæssige vilkår skal være til stede, for at afdelingssygeplejersken kan fortsætte sit arbejde? Spørgsmål til refleksion 17

18 Udfordringer og vanskeligheder i det sygeplejefaglige ansvar Kravet er, at der skal ydes sygepleje til den rigtige patient/borger af den rigtige medarbejder på den rigtige måde på det rette tidspunkt. udfordring Spørgsmål til refleksion Hvad er fokus for sygepleje på den konkrete arbejdsplads? Hvilke krav er der til viden og praktiske færdigheder? Hvilke beslutninger skal sygeplejersken tage i situationen? Hvor meget tid har sygeplejersken til rådighed? Hvilket ansvar har hun? Hvem samarbejder hun med? På hvilken måde foregår samarbejdet? afgrænsning i forhold til andre faggrupper Grænsen mellem sygeplejerskers udøvelse af sygepleje og andre faggruppers indsats varierer, og er afhængig af den konkrete sammenhæng og praksissituation: Grænsefladerne mellem sygeplejefaget og andre fag skal afklares på de enkelte arbejdspladser med udgangspunkt i patientforløb og praksissituationer ud fra patienters og borgeres behov. Afgrænsningen er betinget af relationer, tid, sted og samfundsforhold. Allerede nu er sygeplejersker en knap ressource, som kun skal og bør anvendes i de situationer og forløb, hvor en sygeplejerskes kompetence gør mest gavn for de fleste. 18

19 sygeplejerskers praksissituationer Sygeplejerskers udøvelse af sygepleje afhænger af i hvilken praksissituation, det foregår. Følgende oversigt er en forenklet illustration af sygeplejerskers praksissituationer: Situationer, hvor fokus er rettet mod varetagelse af grundlæggende sygepleje Situationer, hvor fokus er rettet mod medicinsk behandling Akutte/kritiske situationer Rehabilitering Forebyggelse og sundhedsfremmende foranstaltninger Lindrende pleje og behandling Det er i dag et problem for sygeplejerskeprofessionen, at samfundet som sådan ikke er vidende om, hvad sygeplejerskers ansvarsområde dækker over, og hvad man som patient eller borger kan forvente af sygeplejersker. 19

20 Udfordringer og vanskeligheder i det sygeplejefaglige ansvar Spørgsmål til refleksion Hvilke resultater kan skabes for en patient som kun vil ligge på ryggen, når patienten ikke kan finde ro ved at ligge på siden? Spørgsmål til refleksion Spørgsmål til refleksion Hvilke resultater kan skabes for en diabetespatient, som har svært ved at følge ernæringsplanen med henvisning til at dette forringer patientens livskvalitet? Hvilke resultater kan skabes for en patient der under hjertestopbehandling aspirerer maveindhold til lungerne og efterfølgende ikke trækker vejret ordentligt? I patientens livstestamente står, at han ikke ønsker livsforlængende behandling. Resultater af sygeplejerskers faglige arbejde kan anskues i relation til praksissituationerne. Et godt resultat for en sengeliggende patient er når sengelejets komplikationer som decubitus, urinvejsinfektion, obstipation, atrofi af led og muskler etc. undgås på baggrund af sygeplejerskens viden om og indsats i forhold til forebyggelse. For en diabetiker er et godt resultat at kunne leve et almindeligt godt liv. Et godt resultat for en patient i en akut/kritisk situation er at patienten overlever uden mén på baggrund af sygeplejerskens professionelle indsats i denne tværfaglige situation. 20

21 Et godt resultat i patienforløbet opnåes i et konstruktivt samarbejde mellem sygeplejersker og andre faggrupper i primær og sekundær sektor mhp. at sikre sygepleje og optræningsprogrammer for borgere, som f.eks har pådraget sig hjerneblødning eller anden kronisk lidelse. Formålet med indsatsen er at forbedre patientens livskvalitet, undgå genindlæggelser og andre ressorcerkrævende foranstaltninger. Spørgsmål til refleksion Hvordan sikres udveksling af relevante oplysninger om patientens tilstand, herunder også medicinstatus, når denne ikke er i stand til at underskrive en samtykkeerklæring? Et godt resultatet for en døende er at få en værdig død. Den enkelte sygeplejerske, den enkelte leder og sygeplejerskeprofessionen har ansvar for, med udgangspunkt i patienters og borgeres behov for sygepleje, at styrke, tilskynde, konsolidere sygeplejerskekolleger til udvikling og formidling af sygepleje og det sygeplejefaglige ansvar. Spørgsmål til refleksion En psykisk noget afvigende patient har været indlagt i længere tid med cancer. Der er pårørende, men patienten har ikke og ønsker ikke familiekontakt. Hun er svær at passe, og ingen blandt personalet har god kontakt til hende, hun er døende. Der er kort tid igen, men hun vil ikke have tilkaldt pårørende. Hvilke resultater kan skabes, når der ydes sygepleje til denne patient? 21

22 Udfordringer og vanskeligheder i det sygeplejefaglige ansvar Al professionel fagudøvelse af sygepleje er karakteriseret ved at patienter og borgeres behov og problemer bliver defineret. dokumentation 22 dokumentation og beskrivelse af sygepleje Sygeplejersker har et selvstændigt fagligt ansvar for at definere patienter og borgeres problem i forskellige praksissituationer. Ud fra det skal sygeplejersker yde sygepleje eller sikre patienter og borgere en sygepleje, som indebærer er ensbetydende med den bedste løsning og resultat i øjeblikket og på længere sigt. Sygeplejersker har som professionel faggruppe brug for et specifikt fagsprog for at kunne beskrive og synliggøre deres praksis og indsats. Fagsprog, som kan sikre systematisk planlægning og dokumentation af sygepleje er under udvikling. De tydeliggør, på hvilken baggrund og på hvilken måde sygeplejerskers handlinger dikteres af patienters og borgeres situation og behov for sygepleje. Sygeplejerskers fagsprog er ved at blive standardiseret, det drejer sig eksempelvis om følgende: NANDA, NIC, NOC og ICNP. VIPS er en struktureringsmodel, som indeholder en indeksering med søgeord. (Se ordliste). For at sikre høj sygeplejekvalitet for patient og borger er det vigtigt, at der findes et præcist og entydigt fagsprog, som kan beskrive, hvilke behov en patient og borger har for sygepleje, hvordan sygepleje bliver udført og hvilke resultater, der opnås for patient og borger.

23 Det er af væsentlig betydning, at sygeplejerskerne holder fast ved kerneområderne i sygeplejefaget, nemlig varetagelse af patientens basale behov, således at værdighed, integritet og tryghed bevares, lidelse lindres og sundhed og velvære fremmes. Marit Kirkevold, professor i klinisk sygepleje, ph.d. tværfaglig kommunikation og samarbejde Udviklingen går mod, at de forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet anvender den samme begrebsmodel, når der kommunikeres, og at der er en forståelsesmæssig samordning eller semantisk integration mellem de forskellige fagsprog. Et godt patient- og brugerforløb forudsætter, at faggrupperne samarbejder konstruktivt. 23

24 24

25 ansvar for udførelse af sygepleje Sygeplejersker har ikke monopol på udførelse af sygepleje, men har ansvar for den sygepleje, de selv udfører. Andre faggruppers ressourcer skal anvendes i patient- og brugerforløbet, der hvor deres kompetencer bedst kommer til udfoldelse. Sygeplejersker har ikke ansvar for andre faggruppers udførelse af sygeplejeopgaver, hvis opgaverne ligger inden for de andre faggruppers uddannelsesmæssige kompetence. Det sygeplejefaglige ansvar bliver diffust, hvis sygeplejersker ikke definerer, hvem der har det sygeplejefaglige ansvar, der tales om, og hvad det sygeplejefaglige ansvar inkluderer.

26 Sygeplejerskers faglige ansvar i fremtiden Behovet for professionel sygepleje vil efter al sandsynlighed stige i de næste årtier. Spørgsmålet om, hvem der kan og vil pleje mennesker med behov for sygepleje er presserende. Sygepleje kan udøves af alle mennesker og af andre faggrupper. fremtiden behov for sygepleje Sygeplejersker har ansvar for sygeplejekvalitet. Den enkelte sygeplejerske må derfor fortsat udvikle sin faglige kompetence for at kunne udføre sygepleje på et fagligt niveau, der kan leve op til de kvalitetskrav, der stilles af patienter, borgere, organisationer, af professionen og af tilsynsmyndighederne. 26 Allerede nu er sygeplejersker en knap ressource, som kun skal og bør anvendes i de situationer, hvor en sygeplejerskes kompetence gør mest gavn for de fleste. Sygeplejerskeprofessionen har derfor al mulig grund til at overveje, hvad der tjener patienters og borgeres interesser, og hvad der tjener sygeplejens interesser. Nytænkning med henblik på at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at varetage samfundets behov for sygepleje er den store udfordring for sygeplejefaget i fremtiden. Marit Kirkevold, professor i klinisk sygepleje, ph.d.

27 tværfaglighed Fagkampe er nedbrydende, og ubetinget fastholdelse af monofaglighed i det danske sundhedsvæsen er ikke en farbar vej. Videreudvikling af både faglighed og tværfaglighed i teams ikke kun hos plejeuddannede, men også i andre og nye faggrupper, patientgrupper og pårørende kan blive et kraftcenter i et nyt årti til at opnå holdbare resultater. Holdbare resultater som er orienteret om helheden for den enkelte patient og borger. Nye aktører, med nye uddannelser og ny viden, kommer til at udfordre de traditionelle faggruppers monofaglige ansvarsområder inden for sundhedsvæsenet. Ligestillede medlemmer i et team, bestående af blandt andet læger og sygeplejersker, må med hver deres ressourcer og faglige ansvar finde deres plads i teamet. Udfordringen for sygeplejersker er at holde fast ved fagets kerne og det faglige ansvar og samtidig være fleksible. Dermed ved sygeplejersken, hvad hun/han kan bidrage med i teamet. Skal man ændre på faggruppesammensætninger, skal man tage udgangspunkt i en drøftelse af opgaver, ansvar og kompetence. 27

28

29 Spørgsmål til refleksion Hvem skal pleje vore syge, gamle og handicappede, hvis ingen søger ind på uddannelserne? rekruttering Arbejdskraftmangel inden for sundhedsvæsenet især på plejeområdet er et faktum inden for visse lokale områder, og breder sig muligvis til andre dele af landet tilgangen til fagene taget i betragtning. Uanset hvordan denne udfordring løses, bliver sygeplejerskers nuværende faglige ansvarsområde berørt. Sygeplejerskeprofessionen skal tage ansvar for problemet og give begrundede forslag til forsvarlig løsning af mangelproblemet. Samarbejde om og udvikling af den pleje, som pårørende, venner og ikke uddannede varetager for patienter og borgere, der har behov for pleje, er en udfordring for alle sygeplejersker. Spørgsmål til refleksion Forholder det sig sådan, at body work is dirty work? sygepleje og køn Sygepleje er stadig i år 2002 også et fysisk arbejde, som hovedsageligt udføres af kvinder. Spørgsmålet er, hvilken betydning det har for prestigen og omdømmet af plejefagene. Sygeplejerskeprofessionen er ansvarlig for at arbejde med denne problemstilling, fordi det drejer sig om kvalitet og udvikling af den sygepleje, der udføres. 29

30 Ledelse og det sygeplejefaglige ansvar Den ledende sygeplejerske har ansvar for, at der med udgangspunkt i patient- og brugerforløbene findes en faglig beskrivelse af det område og den periode i den konkrete organisation/institution, som kræver en sygeplejerskes kompetence at udføre. Beskrivelsen skal være velbegrundet. Eksempelvis ved at påvise, at det pleje-, forebyggelses- og ressourcemæssigt er et hensigtsmæssigt tiltag. sygeplejerske. ledelse Det overordnede sygeplejefaglige ansvar påhviler den faglige leder, som er uddannet Ledende sygeplejersker har på det ledelsesniveau, hvor den enkelte befinder sig, ansvar for at skabe rammer og muligheder for, at den enkelte sygeplejerske, gruppen af sygeplejersker og andre medarbejdere sikres efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling inden for det respektive fagområde. Med baggrund i patienters og borgeres behov for sygepleje på den konkrete institution skal ledende sygeplejersker analysere medarbejdernes behov for uddannelse og kompetenceudvikling for sammen med sygeplejersker og andre medarbejdere at tage initiativer mhp. specifik og generel undervisning og uddannelse. Rettesnoren for, hvornår en sygeplejerske er tilstrækkelig kompetent tager udgangspunkt i det indhold, som aktuelt findes i sygeplejerskeuddannelsen og den viden, der kræves i den givne praksissituation. 30

31 På de enkelte arbejdspladser, hvor sygepleje udøves svarende til patientens eller borgerens konkrete behov og problemstillinger, har den ledende sygeplejerske ansvar for, sammen med de øvrige sygeplejersker, at analysere hvilke patientbehov og krav, der er for sygepleje. Den ledende sygeplejerske skal sikre politisk forståelse for og opbakning til at skabe en kultur og et arbejdsmiljø med læring, udvikling og forskning i sygepleje i fokus. De politiske ledere har ansvar for at afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer til efter- og videreuddannelse og til kompetenceudvikling. Ledende sygeplejersker har ansvar for kvalitets-, udviklings- og forskningsarbejdet inden for det respektive fagområde og for at ny viden og forskningsresultater vurderes og anvendes. Ledende sygeplejersker skal sørge for afprøvning og anvendelse i praksis af den bedst tilgængelige viden inden for sygeplejefaglige kliniske retningslinier. Ledende sygeplejerskers rolle i arbejdet med den sygeplejefaglige udvikling er central for, om det kan lykkes at videreføre en sygepleje, hvor sygeplejersker opfattes som initiativrige og forudseende medspillere og igangsættere i det danske sundhedsvæsen. Synergieffekt mellem teori og praksis kan udnyttes konstruktivt ved at sætte spørgsmål om teori og praksis til debat. F.eks. i et netværkssamarbejde mellem ledende sygeplejerskekolleger på andre institutioner, sygeplejeskoler og mellem sygeplejersker og øvrige medarbejdere på institutionen. 31

32 Ledelse og det sygeplejefaglige ansvar ledelse og udførelse af sygepleje går hånd i hånd Ledende sygeplejerskers og sygeplejerskers sag er altid patienter og borgere. Det er et fagligt ledelsesansvar at analysere, vurdere og sikre den bedste koordinering af patienter og borgeres plejeog behandlingsforløb gennem sundhedsvæsenet ved at disponere de personalemæssige ressourcer bedst muligt. De kritiske tidspunkter i et patient-/brugerforløb kræver de mest kompetente medarbejdere. Ledende sygeplejersker har ansvar for den overordnede kvalitet og prioritering, og for at fastlægge de rammer og retningslinier, som skal være med til at sikre, at sygepleje og omsorg hos patienten kan udføres fagligt forsvarligt. En faglig forsvarlig sygepleje betyder, at den skal udøves på et sagkyndigt grundlag på en omsorgsfuld måde i overensstemmelse med aktuel viden og afprøvet praksis. Det kan ske ved at understøtte sygeplejersker og andre medarbejdere i at udøve sygepleje af kvalitet (se ordliste) til den enkelte patient og borger og til grupper af patienter og borgere. De sygeplejeydelser, der tilbydes den enkelte kan også prioriteres således, at forebyggelse og sundhedsfremme bliver en del af det samlede tilbud til alle patienter og borgere. Ledende sygeplejersker har et særligt ansvar i deres kommunikation og samarbejde med medarbejdere og andre, fordi de fungerer som rollemodel i organisationen. Lederens kommunikation og samarbejde med medarbejderne, giver signaler om og mønster for, hvordan medarbejdere kommunikerer med patienter, borgere og andre. 32

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk

Læs mere

Social- og sundhedshjælperprofil

Social- og sundhedshjælperprofil Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Klinisk lederskab af patientforløb

Klinisk lederskab af patientforløb Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL

MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 12-86 Copyright

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Væsentlige forudsætninger for, at vi som mennesker er sunde og livsduelige, er, at vi har mulighed for at kunne tænke og reflektere, og at andre ser vores

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Mål og rammer for. Prøveansættelse. Kvalificeringsuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol

Mål og rammer for. Prøveansættelse. Kvalificeringsuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Mål og rammer for Prøveansættelse Kvalificeringsuddannelsen 17. maj 2010 14. januar 2011 (ferie uden løn i juli måned) April 2010/ugj Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere