Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag"

Transkript

1 Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag

2

3 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk Forfattere: Lise Barlach og Kirstina Stenager Udgivet Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 5 Bilagsdelens opbygning... 5 Del I Udvikling på krisecenterområdet... 7 Udvikling kvinder på krisecenter... 7 Historiske tabeller om kvinder på krisecenter Udvikling børn på krisecenter Historiske tabeller om børn på krisecenter Udvikling henvendelser til krisecentrene Historiske tabeller om henvendelser til krisecentrene Udvikling i krisecentrenes organisering Historiske tabeller om krisecentrenes organisering Status på krisecentre Kvinder Børn Henvendelser til krisecentrene Organisering af krisecentrene Oversigt over tabeller og figurer Del II Datagrundlag Datagrundlag for Årsstatistik Metode Årsstatistikkens historie og opbygning Tak Spørgeskemaer

5 Indledning Partnervold mod kvinder er et omfattende problem i Danmark. I en undersøgelse fra 2012 skønnes det, at cirka kvinder med dansk statsborgerskab årligt udsættes for fysisk partnervold, og ser man på hele befolkningen, skønnes antallet at være cirka kvinder. Samtidig skønnes det i 2010, at cirka børn har været vidne til fysisk vold mod en forælder (Helweg-Larsen, 2012). Det er kun en lille gruppe af de voldsudsatte kvinder og børn, der hvert år har haft ophold på et kvindekrisecenter, cirka kvinder og børn. Kvinder, der er indskrevet på kvindekrisecentrene, er omfattet af Serviceloven 109, som fastslår: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Årsstatistikken 2015, Bilagsdelen dokumenterer krisecentrenes indsats, organisering og udviklingen på området. I årsstatistikken 2015 er der indsamlet oplysninger fra 42 krisecentre. 38 af disse krisecentrene er organiseret i Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) 1. Bilagsdelens opbygning Bilagene er opdelt i to hoveddele: Del I er et opslagsværk med opgørelser over kvinder, børn, henvendelser og krisecentrenes organisering, der dels viser udviklingen på området fra , dels viser opgørelser, som er fordelt på krisecentrene. Del II er en beskrivelse af rapportens datagrundlag, undersøgelsens metode, årsstatistikkens historie og opbygning, og statistikgruppens deltagere og årsstatistikkens spørgeskemaer fremgår. Der er desuden en Årsstatistik 2015, Nøgletal og temaanalyser, hvor udvalgte nøgletal og resultater fremgår, og som indeholder temaanalyser om: Kvindernes bopælskommune før og efter krisecenterophold Kvinder med gentagne ophold på krisecentre Hjælp til børn ved sidste krisecenterophold Kvindernes partner, om partnernes sociale udsathed og baggrund. 1 Derudover er der Safehouse (RED) for etniske minoritetsgrupper, Reden International, Bofællesskabet Rosenly og Hanne Mariehjemmet, som er specialiserede krisecentertilbud og ligeledes organiseret i LOKK. Disse tilbud indgår ikke i årsstatistikken, da deres målgrupper adskiller sig fra de øvrige krisecentre i statistikken. Følgende krisecentre er ikke medlem af LOKK: Krisecentret Garvergården, Svendebjerggård, Den Åbne Dør, Egmontgården og Krisecentret Baltic. 5

6 Årsstatistikken er udarbejdet af Socialstyrelsen i samarbejde med en statistikgruppe bestående af repræsentanter fra en række krisecentre og LOKK. Undersøgelsen og rapporten er finansieret af Socialstyrelsen. 6

7 Del I Udvikling på krisecenterområdet Denne del er et opslagsværk, hvor man kan se udviklingen af omfang, baggrund og karakteristika for kvinder og børn på krisecentre over tid. De nyeste tal er fra Tabellerne viser udviklingen tilbage i tid, dog tidligst fra 2005 og frem. Under tabellerne står der eventuelle anmærkninger. Udvikling kvinder på krisecenter I nedenstående tabeller vises udviklingen på en række områder for kvinder på krisecenter. Tabel 1. Kvinder på krisecenter opdelt efter alder, år år år år 60 år og derover I alt % (273) 35% (255) 18% (128) 8% (58) 2% (12) 100% (726) % (285) 35% (284) 19% (153) 8% (65) 2% (16) 100% (803) % (288) 36% (299) 21% (173) 8% (66) 1% (12) 100% (838) % (366) 32% (318) 20% (195) 7% (73) 3% (30) 100% (982) % (290) 32% (248) 24% (186) 6% (44) 2% (18) 100% (786) % (379) 34% (354) 21% (225) 6% (67) 2% (25) 100% (1.050) % (455) 33% (377) 20% (232) 5% (58) 1% (14) 100% (1.139) % (512) 36% (501) 21% (293) 5% (75) 2% (25) 100% (1.413) % (529) 34% (486) 22% (311) 4% (58) 2% (23) 100% (1.414) % (549) 37% (589) 22% (349) 5% (74) 2% (25) 100% (1.593) Anm.: I 2005 er tallene opgjort på en anden måde, og er derfor ikke sammenlignelige med de øvrige år. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 2. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har (biologiske og/eller adoptiv-) børn med på krisecenter, 2015 Ja Nej I alt % (425) 39% (275) 100% (700) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 7

8 Tabel 3. Kvinder på krisecenter opdelt efter antallet af (biologiske og/eller adoptiv-) børn, der er med på krisecenter, barn 2 børn 3-4 børn 5-8 børn I alt % (200) 38% (162) 13% (57) 1% (5) 100% (424) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 4. Kvinder på krisecenter opdelt efter om de har biologiske og/eller adoptivbarn/børn, der ikke er med på krisecenter, 2015 Ja Nej I alt % (314) 51% (328) 100% (642) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. En kvinde kan godt både have børn med på krisecenter, og have børn, som ikke er med på krisecenter. 8

9 Tabel 5. Kvinder på krisecenter opdelt efter beskæftigede, ledige og udenfor arbejdsstyrken, Beskæftigede Ledige Udenfor arbejdsstyrken Total (Beskæftigede, ledige, udenfor arbejdsstyrken) % (174) 12% (77) 62% (416) 100% (667) % (180) 14% (109) 64% (502) 100% (791) % (197) 13% (118) 64% (568) 100% (883) % (155) 14% (98) 63% (423) 100% (676) % (245) 14% (121) 57% (476) 100% (842) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke blev stillet i det pågældende år. Beskæftigede er personer, der har arbejdet mindst en betalt time i den forudgående uge for interviewtidspunktet, eller som er selvstændige eller medarbejdende familiemedlemmer. Personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fx på grund af ferie, sygdom eller barselsorlov, betragtes som beskæftigede. Ledige er ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde indenfor fire uger forud for interviewtidspunktet, og som kan tiltræde et job indenfor to uger efter interviewtidspunktet. Øvrige personer kategoriseres udenfor arbejdsstyrken. Denne måde at opgøre kvindernes arbejdsmarkedstilknytning på har tidligst været lavet i

10 Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort og mellemlang videregående uddannelse samt bachelor Lang videregående uddannelse Forskeruddannelse Anden uddannelse Total Tabel 6. Kvinder på krisecenter opdelt efter højest fuldførte uddannelse, % (349) 13% (91) 12% (85) 20% (136) 4% (25) 0% (0) - 100% (686) % (354) 12% (88) 14% (102) 22% (160) 4% (27) * - 100% ( ) % (338) 15% (103) 17% (117) 17% (122) 3% (19) 0% (0) - 100% (699) % (398) 13% (105) 16% (129) 16% (129) 3% (26) 0% (0) - 100% (787) % (505)* 9% (87) 11% (108) 20% (196) 3% (28) - 4% (38) 100% (962) % (515)* 7% (70) 12% (115) 23% (222) 3% (26) - 5% (48) 100% (996) % (557)* 9% (102) 13% (142) 19% (215) 4% (41) - 3% (32) 100% (1.089) % (293) 8% (59) 18% (141) 32% (252) 5% (36) % (781) Anm.: *I 2006, 2007 og 2008 omfatter denne kategori både kvinder, som ikke har en grundskoleuddannelse, og kvinder, som har en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse. En streg (-) indikerer, at tallene ikke er opgjort for disse år/kategorier. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimummaksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. Tabel 7. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om kvinden er født i Danmark, Ja Nej I alt % (355) 50% (360) 100% (715) % (423) 45% (346) 100% (769) % (464) 46% (389) 100% (853) % (521) 45% (425) 100% (946) % (396) 46% (334) 100% (730) % (549) 44% (430) 100% (979) % (694) 46% (589) 100% (1.283) % (717) 45% (596) 100% (1.313) % (901) 43% (676) 100% (1.577) % (831) 50% (842) 100% (1.673) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke var med i det pågældende år. 10

11 Tabel 8. Kvinder på krisecenter opdelt efter dansk statsborgerskab, Ja Nej I alt % (429) 40% (288) 100% (717) % (508) 33% (253) 100% (761) % (555) 34% (290) 100% (845) % (600) 35% (329) 100% (929) % (479) 34% (242) 100% (721) % (653) 31% (287) 100% (940) % (768) 29% (316) 100% (1.084) % (881) 28% (348) 100% (1.229) % (776) 35% (411) 100% (1.187) % (1.095) 27% (404) 100% (1.499) % (1.099) 32% (577) 100% (1.676) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 11

12 Tabel 9. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal gange, de alt i alt (i deres liv) har haft ophold på et krisecenter, krisecenterophold 2 krisecenterophold 3 krisecenterophold 4 krisecenterophold 5 krisecenterophold 6 krisecenterophold 7 eller flere krisecenterophold I alt % (471) 20% (134) 5% (31) 2% (16) 1% (4) 1% (4) * % (478) 21% (146) 6% (43) 2% (16) 1% (5) * * % (503) 21% (162) 9% (72) 2% (15) 1% (10) * 1% (8) 100% ( ) 100% ( ) 100% ( % (505) 22% (175) 7% (54) 2% (18) 1% (6) 1% (9) 3% (21) 100% (788) % (405) 20% (125) 8% (48) 4% (23) 1% (7) 1% (7) 2% (15) 100% (630) Anm.: Spørgsmålet er stillet første gang i år I 2015 er spørgsmålet blevet præciseret, så en overflytning fra et krisecenter til et andet ikke tæller med som et krisecenterophold. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. Tabel 10. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal krisecenterophold i indeværende år, gang (nuværende ophold) 2 gange 3 gange 4 gange eller flere I alt 773) % (619) 9% (61) 1% (10) * 100% ( ) % (658) 10% (71) 2% (14) * 100% ( ) % (737) 11% (89) 2% (14) 1% (7) 100% (847) % (749) 14% (121) 2% (18) 1% (6) 100% (894) % (594) 12% (84) 2% (13) 2% (12) 100% (703) Anm.: Spørgsmålet er stillet første gang på denne måde i år I 2015 er spørgsmålet blevet præciseret, så en overflytning fra et krisecenter til et andet ikke tæller med som et krisecenterophold. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 12

13 0-1 døgn 2-6 døgn 7-30 døgn døgn døgn døgn Over 1 år Gennemsnitlig opholdslængde Døgn Median Døgn I alt Tabel 11. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal døgn på krisecenter, % (113) 19% (222) 26% (308) 22% (260) 13% (154) 6% (65) 5% (64) % (1.186) % (195) 19% (274) 25% (374) 23% (340) 12% (180) 5% (76) 2% (29) % (1.468) % (179) 18% (285) 28% (435) 24% (365) 11% (172) 5% (81) 2% (35) % (1.552) % (176) 17% (292) 24% (408) 23% (400) 12% (202) 5% (82) 2% (37) % (1.597) % (247) 22% (395) 26% (457) 21% (382) 11% (194) 5% (94) 1% (14) % (1.783) % (245) 22% (391) 27% (485) 23% (410) 11% (193) 4% (76) 1% (17) % (1.817) % (237) 21% (371) 28% (492) 22% (393) 10% (178) 4% (72) 1% (16) % (1.759) % (228) 23% (411) 28% (490) 23% (400) 9% (150) 4% (67) 1% (9) % (1.755) % (268) 23% (408) 29% (504) 21% (362) 8% (145) 3% (46) 1% (20) % (1.753) % (231) 26% (400) 28% (437) 20% (301) 7% (115) 2% (37) 1% (17) % (1.538) Anm.: En streg (-) indikerer, at tallene ikke er opgjort for disse år. I 2005 er tallene opgjort på en anden måde, og de er derfor ikke sammenlignelige med de øvrige år. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. I denne opgørelse indgår kvinder, der ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen. Fra år 2010 og frem indgår kun 109 beboere i denne opgørelse. Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for den gennemsnitlige kvinde. 13

14 Fysisk vold Psykisk vold Seksuelle overgreb Materielle ødelæggelser Økonomisk kontrol Andet Samlet antal (antal) Tabel 12. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal år, kvinden har været udsat for vold i det seneste voldsforhold, Under 1 år 1-2 år Andel (antal) 3-4 år Andel (antal) 5-10 år Over 10 år I alt Andel (antal) % (125) 22% (149) 20% (140) 24% (166) 16% (109) 100% (689) % (164) 24% (177) 19% (138) 24% (175) 12% (89) 100% (743) % (165) 23% (192) 22% (177) 24% (201) 11% (88) 100% (823) % (157) 22% (176) 22% (179) 25% (201) 12% (100) 100% (813) % (147) 26% (183) 17% (115) 25% (174) 11% (73) 100% (692) % (229) 25% (239) 19% (179) 21% (201) 11% (102) 100% (950) % (248) 23% (228) 20% (200) 20% (194) 12% (124) 100% (994) % (237) 22% (224) 20% (204) 20% (203) 14% (137) 100% (1.005) % (271) 25% (280) 19% (213) 21% (233) 12% (139) 100% (1.136) 2005* 26% (326) 23% (287) 21% (271) 19% (235) 12% (150) 100% (1.638) Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke blev stillet i det pågældende år. *I 2005 er spørgsmålet formuleret anderledes: Hvor længe har kvinden været udsat for vold fra de(n) voldsudøvende part(er)? For alle år ( ) omfatter svarene flere forskellige former for voldsrelationer: Partnervold, vold fra en tidligere partner, vold fra familien og vold fra svigerfamilien etc. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 13. Kvinder på krisecenter opdelt efter voldsformer i kvindens seneste forhold, % (615) 97% (755) 29% (213) 47% (349) 46% (343) 21% (130) * % (609) 98% (743) 30% (199) 50% (343) 52% (360) 16% (91) * % (663) 98% (821) 30% (218) 50% (364) 52% (383) 16% (89) * % (746) 98% (896) 28% (256) 50% (340) 54% (416) 14% (76) * % (549) 95% (687) 21% (152) 38% (273) 41% (297) 8% (58) (772) % (790) 98% (924) 23% (219) 41% (391) 43% (404) 7% (66) (947) % (883) 95% 1.047) 18% (204) 31% (344) 33% (364) 5% (54) (1.104) % (957) 94% (1.185) 15% (185) 28% (347) 28% (348) 5% (61) (1.258) % (1.180) 93% (1.144) 16% (199) 28% (350) 32% (388) 6% (77) (1.231) Anm.: I 2005 og 2006 er spørgsmålet stillet på en anden måde, og tallene er derfor ikke sammenlignelige med de øvrige år. Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da det er muligt at have været udsat for flere typer af vold. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. * Det er forskelligt, hvor mange kvinder der har svaret på spørgsmålene om de forskellige voldsformer. Tallet kan derfor ikke opgøres for voldsformerne samlet set. 14

15 Tabel 14. Kvinder på krisecenter opdelt efter samlet antal år, de har været udsat for vold i deres voksenliv, I alt Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-10 år Over 10 år Andel (antal) % (88) 19% (129) 19% (132) 29% (198) 20% (137) 100% (684) % (89) 22% (156) 19% (140) 30% (215) 17% (125) 100% (725) % (106) 17% (141) 23% (184) 29% (237) 17% (141) 100% (809) % (154) 22% (185) 21% (174) 26% (216) 12% (98) 100% (827) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 15. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de flytter til en anden bopælskommune efter krisecenterophold, Ja Nej I alt % (132) 69% (295) 100% (427) % (211) 68% (456) 100% (667) % (243) 68% (515) 100% (758) % (246) 70% (575) 100% (821) % (195) 70% (451) 100% (646) % (219) 71% (528) 100% (747) % (402) 74% (1.129) 100% (1.531) % (287) 77% (945) 100% (1.232) % (269) 77% (887) 100% (1.156) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 15

16 Tilbage til voldsudøveren Til tidligere bolig, men voldsudøveren er flyttet Til tidligere bolig hvor hun også før boede som enlig Til egen ny bolig Til andet krisecenter Til familiebehandlingsinstitution Til 110-institution* Til familie Til venner** Andet I alt Tabel 16. Kvinder på krisecenter opdelt efter, hvor kvinden flytter hen ved udflytning fra krisecentret, Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) % (100) 7% (48) 7% (47) 41% (289) 11% (76) * 1% (4) 8% (59) 5% (32) 6% (44) 100% ( ) % (99) 7% (49) 5% (35) 44% (322) 10% (76) 1% (8) 1% (11) 6% (47) 4% (31) 8% (59) 100% (737) % (93) 7% (56) 6% (50) 46% (374) 9% (71) * 1% (10) 7% (57) 5% (41) 7% (55) 100% ( ) % (107) 8% (68) 7% (57) 44% (380) 8% (71) 1% (10) 2% (13) 7% (64) 5% (47) 5% (46) 100% (863) % (100) 6% (40) 8% (58) 47% (325) 7% (48) 1% (4) 1% (8) 5% (35) 5% (34) 6% (42) 100% (694) % (123) 5% (44) 8% (68) 43% (348) 8% (64) 0% (0) 2% (16) 7% (54) 4% (29) 7% (58) 100% (804) % (297) 6% (93) 9% (136) 30% (476) 11% (178) 1% (14) 1% (21) 8% (121) 5% (82) 9% (143) 100% (1.561) % (247) 8% (108) 10% (124) 31% (401) 10% (132) 1% (10) 1% (6) % (248) 100% (1.276) % (273) 8% (103) 9% (118) 28% (357) 11% (149) 1% (7) 1% (8) 8% (104) 5% (69) 8% (110) 100% (1.298) % (359) 8% (118) 9% (134) 28% (411) 9% (137) 1% (13) 2% (29) 7% (109) 5% (74) 7% (97) 100% (1.481) Anm.: En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med i det pågældende år. *I 2006 hed denne type institutioner 94. **I 2006 og 2007 var svarkategorien formuleret lidt anderledes: Til venner eller veninder. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 16

17 Historiske tabeller om kvinder på krisecenter De følgende tabeller viser udviklingen og opgørelser af forskellige baggrunds- og temaspørgsmål fra tidligere år. Spørgsmålene er enten ikke stillet i år 2015 eller er blevet omformuleret i 2015, så de ikke kan sammenlignes med de tidligere års opgørelser. Tabel 17. Kvinder på krisecenter opdelt efter deres parforholdsstatus, Har en ægtefælle, en samlever eller en kæreste Har ikke en ægtefælle, en samlever eller en eller en kæreste kæreste Er separeret men har en samlever Er separeret og har ikke en samlever eller en kæreste I alt % (283) 50% (381) 1% (5) 12% (93) 100% (762) % (304) 50% (419) 1% (12) 13% (109) 100% (844) % (407) 43% (405) 1% (12) 13% (124) 100% (948) Anm.: Spørgsmålet om kvindernes parforhold er stillet første gang på denne måde i år Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 18. Kvinder på krisecenter opdelt efter parforholdsstatus, Har ikke en ægtefælle, en samlever eller en kæreste Har en ægtefælle, en samlever eller en kæreste I alt % (449) 38% (277) 100% (726) % (479) 49% (467) 100% (946) Anm.: Spørgsmålet om kvindernes parforhold er stillet første gang på denne måde i år Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 19. Kvinder på krisecenter opdelt efter civilstand, Single/fraskilt/enke Gift Samlevende* I alt % (418) 36% (387) 26% (278) 100% (1.083) % (426) 41% (505) 25% (314) 100% (1.245) % (428) 40% (508) 26% (335) 100% (1.271) % (511) 41% (634) 27% (414) 100% (1.559) 2005* 35% (244) 39% (644) 26% (425) 100% (1.653) Anm.: *I 2005 er spørgsmålet stillet lidt anderledes. Der blev spurgt om, kvinden var: Enlig med børn, enlig uden børn, gift med børn, gift uden børn, samlevende med børn eller samlevende uden børn. I denne tabel er opdelingen: Enlig med og uden børn, gift med og uden børn etc. Spørgsmålet om kvindernes civilstand er ændret i år Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 17

18 I egen bolig uden voldsudøveren I egen bolig sammen med voldsudøveren* I voldsudøverens bolig sammen med voldsudøveren I fælles bolig Hos familie Hos venner På et andet krisecenter Andet I alt Tabel 20. Kvinder på krisecenter opdelt efter kvindens boform inden krisecenteropholdet, Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) % (132) 24% (187) 19% (147) 25% (199) 5% (36) 2% (16) 4% (29) 5% (36) 100% (782) % (172) 25% (210) 17% (148) 15% (126) 14% (116) 3% (23) 3% (29) 4% (30) 100% (854) % (182) 22% (214) 16% (157) 28% (267) 5% (50) 3% (31) 4% (39) 2% (17) 100% (960) % (151) 16% (125) 22% (177) 25% (201) 4% (31) 2% (14) 8% (64) 4% (28) 100% (791) % (188) 17% (167) 20% (202) 30% (298) 5% (47) 2% (18) 4% (36) 5% (48) 100% (1.004) 2009* 22% (242) 11% (123) 20% (218) 31% (348) 6% (62) 2% (23) 5% (54) 4% (46) 100% (1.116) Anm.:* I 2009 blev dette svar formuleret: I kvindens bolig sammen med voldsudøveren. I årene er spørgsmålet om kvindens bopæl inden krisecenterophold ikke blevet stillet. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 18

19 Tabel 21. Kvinder på krisecenter opdelt efter hovedbeskæftigelse, 2011 Hovedbeskæftigelse Andel Antal Selvstændig * * Forsørget af ægtefælle 11% 23 Medarbejdende familiemedlem (arbejder i familievirksomhed/produktion) * * Ufaglært arbejder 14% 29 Faglært arbejder 3% 6 Funktionær eller tjenestemand * * Lærling eller elev 2% 4 Studerende 10-11% 22 Førtidspensionist 4% 8 Pensionist (pga. alder eller efterløn) 0% 0 Arbejdsløs m. dagpenge/sygedagpenge/kontanthjælp/ledighedsydelse mv % 95 Andet 8-9% 18 I alt 100% Anm.: Spørgsmålet om kvindernes hovedbeskæftigelse er kun stillet på denne måde i år Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. Tabel 22. Kvinder opdelt efter hovedbeskæftigelse, 2010 Hovedbeskæftigelse Andel Antal Selvstændig 1% 13 Medarbejdende familiemedlem (arbejder i familievirksomhed/produktion) 1% 5 Ufaglært arbejder 16% 149 Faglært arbejder 12% 116 Funktionær eller tjenestemand 4% 36 Lærling eller elev 2% 14 Studerende 11% 102 Førtidspensionist 9% 81 Pensionist (pga. alder eller efterløn) 2% 15 Arbejdsløs m. dagpenge/sygedagpenge/kontanthjælp/ledighedsydelse mv. 31% 288 Andet 12% 110 I alt 100% 929 Anm.: Spørgsmålet om kvindernes hovedbeskæftigelse er kun stillet på denne måde i år Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 19

20 I arbejde Forsørges af ægtefælle/ samlever Dagpenge (A-kassen) Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Starthjælp/ Intro.ydelse Under udd. Førtidspension Folke- pension Andet I alt Tabel 23. Kvinder på krisecenter opdelt efter forsørgelsesgrundlag, og 2014 Andel (antal) Andel (antal) Andel antal) Andel (antal) Andel antal) Andel (antal) Andel (antal) % (149) 7% (52) 4-5% (34) 6% (48) 31% (233) 1% (5) * 14% (104) 7% (55) 1% (4) 9% (69) 100% ( ) % (232) 5% (56) 3% (30) 7% (76) 33-34% (361) 1% (9) 2% (24) 8% (89) 12% (125) * 7% (74) 100% ( % (307) 6% (76) 3% (34) 7% (91) 32% (394) 1% (10) 1% (17) 7% (89) 10% (124) 0% (6) 7% (88) 100% (1.236) % (318) 6% (75) 4% (48) 7% (101) 33% (446) 1% (13) 1% (17) 5% (70) 10% (140) 1% (12) 8% (109) 100% (1.349) % (288) 4% (65) 5% (70) 9% (138) 38% (560) 1% (11) 2% (23) 5% (74) 12% (170) 1% (16) 3% (42) 100% (1.457) % (308) 4% (68) 7% (112) 7% (109) 42% (693) 1% (20) 1% (24) 7% (113) 8% (137) 1% (13) 4% (58) 100% (1.655) Anm.: Spørgsmålet om kvindernes forsørgelsesgrundlag er ændret i år I år 2014 er spørgsmålet blevet gentaget for at belyse, om der er ændringer. En streg (-) indikerer, at tallene ikke er opgjort for disse år. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal ) 20

21 Tabel 24. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal krisecenterophold, Ja, 1 ophold Ja, mere end 5 I alt Nej, nuværende Ja, 2-3 ophold ophold ophold er første ophold % (599) 20% (180) 10% (88) 4% (37) 100% (904) % (598) 24% (245) 12% (126) 5% (52) 100% (1.021) % (710) 25% (293) 12% (137) 4% (54) 100% (1.194) % (678) 23% (281) 15% (177) 6% (71) 100% (1.207) Anm.: Spørgsmålet lød: Har du tidligere boet på krisecenter? (En overflytning fra et krisecenter til et andet tæller ikke som et tidligere krisecenterophold). Spørgsmålet er ændret i år Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 25. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de tidligere har boet på krisecenter, Ja Nej I alt % (645) 55% (799) 100% (1.444) % (724) 53% (830) 100% (1.554) Anm.: Spørgsmålet er ændret i år Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 26. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal tidligere krisecenterophold, Ja, Ja, Ja, Ja, I alt 1 tidligere 2-3 tidligere 4-5 tidligere mere end 5 ophold ophold ophold tidligere ophold 2006* 48% (280) 38% (221) 6% (36) 9% (50) 100% (587) 2005** 50% (315) 38% (241) 6% (39) 6% (40) 100% (635) Anm.: *2006: Af de i alt kvinder, der tidligere har haft ophold på et krisecenter i 2006, har 587 kvinder svaret på, hvor mange gange de tidligere har haft ophold på krisecenter. **2005: Af de i alt 724 kvinder, der tidligere har haft ophold på et krisecenter i 2005, har 635 kvinder svaret på, hvor mange gange de tidligere har haft ophold på et krisecenter. Spørgsmålet er ændret i år Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 21

22 Tabel 27. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har været udsat for stalking, mens de er på krisecenter, 2014 Ja Nej I alt % (191) 74% (555) 100% (746) Anm.: Spørgsmålet er stillet første gang i Stalking defineres som systematiske, vedvarende og uønskede henvendelser via f.eks. sms er, telefonopkald, mails og Facebook eller overvågning og konkret forfølgelse. Stalking kan både være fra en nær relation eller en ukendt person. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 28. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har været udsat for stalking før deres krisecenterophold, 2014 Ja Nej I alt % (223) 70% (527) 100% (750) Anm.: Spørgsmålet er stillet første gang i Stalking defineres som systematiske, vedvarende og uønskede henvendelser via f.eks. sms er, telefonopkald, mails og Facebook eller overvågning og konkret forfølgelse. Stalking kan både være fra en nær relation eller en ukendt person. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 22

23 Udvikling børn på krisecenter Nedenstående tabeller viser udviklingen på en række områder for børn på krisecentre. De nyeste tal er fra Hvor det er muligt, viser tabellerne udviklingen tilbage i tid, dog tidligst fra år 2005 og frem. Tabel 29. Børn på krisecenter opdelt efter køn, Piger Drenge I alt % (602) 50% (604) 100% (1.206) % (329) 52% (357) 100% (686) % (328) 52% (353) 100% (681) % (363) 50% (366) 100% (747) % (345) 49% (343) 100% (688) % (463) 49% (448) 100% (911) % (501) 51% (515) 100% (1.016) % (505) 53% (570) 100% (1.075) % (551) 50% (561) 100% (1.112) % (506) 50% (499) 100% (1.005) % (832) 51% (842) 100% (1.664) Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Fra er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til Tabel 30. Børn på krisecenter opdelt efter alder, årige 7-12-årige årige I alt % (708) 30% (358) 10% (123) 100% (1.189) % (400) 32% (218) 10% (72) 100% (690) % (394) 31% (212) 11% (71) 100% (677) % (431) 31% (226) 10% (74) 100% (731) % (383) 31% (317) 14% (94) 100% (694) % (564) 26% (244) 11% (101) 100% (909) % (620) 28% (286) 10% (100) 100% (1.006) % (608) 31% (336) 12% (126) 100% (1.070) % (538) 35% (355) 13% (129) 100% (1.022) % (566) 31% (313) 12% (117) 100% (996) % (1.003) 29% (489) 11% (178) 100% (1.670) Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Fra er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til

24 Hos den, der har udøvet vold mod mor eller barn Tidligere bopæl, uden den der har udøvet vold Den ikkevoldelige far Moderens ikke-voldelige mand Ny bolig Andet krisecenter Familiebehandlingsinstitution eller lign. Familie/ venner Andet Ved ikke I alt Tabel 31. Barnets bopæl efter krisecenteropholdet, Andel Andel (antal) (antal) 100% ( % (88) 17% (130) * * 46% (341) 11% (81) 1% (9) 7% (50) 4% (33) 1% (10) 748) % (67) 16% (100) 0% (0) 0% (0) 48% (308) 10% (64) 3% (18) 6% (41) 3% (17) 4% (22) 100% (637) % (74) 13% (84) 1% (4) 0% (0) 52% (350) 7% (49) 2% (13) 6% (40) 6% (37) 3% (23) 100% (674) % (51) 16% (113) * * 54% (366) 7% (49) 3% (23) 6% (42) 4-5% (31) 1% (8) 100% ( ) % (48) 14% (80) 1% (4) 1% (6) 59% (343) 5% (27) 3% (18) 4% (25) 3% (18) 2% (14) 100% (583) % (62) 14% (94) 1% (6) 0% (0) 56% (388) 8% (58) 2% (14) 7% (46) 3% (20) 1% (6) 100% (694) % (116) 14% (133) % (501) 9% (88) 3% (27) 6% (56) 5% (52) 2% (21) 100% (994) % (124) 16% (166) % (437) 9% (91) 2% (24) 8% (81) 6% (61) 3% (30) 100% (1.014) % (166) 17% (181) % (421) 10% (106) 2% (17) 5% (58) 9% (98) 2% (24) 100% (1.071) % (125) 18% (168) % (397) 7% (66) 1% (13) 6% (53) 9% (83) 2% (15) 100% (1.045) % (365) 20% (326) % (480) 8% (133) 1% (21) 8% (123) 6% (103) 5% (79) 100% (1.630) Anm.: Da der er ændret en smule i kategorierne over årene, skal der tages forbehold herfor ved sammenligning årene imellem. En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med i det pågældende år. Fra er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 24

25 Tabel 32. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for fysisk vold direkte rettet mod barnet indenfor de sidste 12 måneder, Ja Nej I alt % (195) 70% (457) 100% (652) % (163) 73% (429) 100% (592) % (196) 67% (402) 100% (598) % (188) 71% (455) 100% (643) % (185) 64% (331) 100% (516) % (229) 67% (469) 100% (698) % (238) 73% (783) 100% (1.021) % (294) 73% (806) 100% (1.100) % (311) 72% (809) 100% (1.120) % (269) 73% (744) 100% (1.013) Anm.: Fysisk vold er lussinger, rusk, endefuld, skubbet, kastet rundt, spark, slag, slag med genstande, truet med et våben, siddet på mors arm, mens mor er blevet slået, bid, brænding, fastholdelse, fastspænding, nægtet vand, mad, hvile/seng, nægtet beskyttelse mod varme/kulde. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 25

26 Tabel 33. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for psykisk vold direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder, Ja Nej I alt % (436) 37% (253) 100% (689) % (343) 43% (256) 100% (599) % (358) 42% (254) 100% (612) % (402) 38% (245) 100% (649) % (361) 33% (176) 100% (537) % (420) 39% (269) 100% (689) % (381) 63% (640) 100% (1.021) % (451) 59% (649) 100% (1.100) % (497) 56% (623) 100% (1.120) % (457) 55% (556) 100% (1.013) Anm.: Psykisk vold er nedværdigende eller ydmygende omtale eller tiltale, trusler mod barnet, trusler mod barnets mor eller søskende med det formål at straffe, skræmme eller tvinge barnet, indespærring, ignorere barnet/ikke reagere på barnets behov, forbigåelse. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 34. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for materiel ødelæggelse direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder, Ja Nej I alt % (100) 84% (524) 100% (624) % (89) 84% (482) 100% (571) % (91) 84% (478) 100% (569) % (150) 76% (475) 100% (625) % (116) 77% (377) 100% (493) % (99) 85% (575) 100% (674) % (62) 94% (959) 100% (1.021) % (88) 92% (1.022) 100% (1.110) % (86) 92% (1.034) 100% (1.120) % (86) 92% (927) 100% (1.099) Anm.: Materiel ødelæggelse er eksempelvis ødelæggelse af barnets ting som f.eks. legetøj, mobil, og/eller bevidst at skade eller slå barnets kæledyr ihjel. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 26

27 Tabel 35. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb, Ja Mistanke om et seksuelt overgreb Ved ikke Nej I alt % (14) 1% (10) 11% (79) 86% (626) 100% (729) % (8) 2% (11) 11% (70) 86% (546) 100% (635) % (8) 2% (14) 9% (63) 88% (618) 100% (703) % (12) 3% (21) 7% (50) 88% (590) 100% (747) Anm.: Seksuelt overgreb er samleje eller anden kønslig omgang (beføling, blottelse), hvor barnet var under 15 år. Fra 2012 er der tilføjet svarkategorien mistanke om et seksuelt overgreb. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 36. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk og/eller seksuel vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, Ja Nej Ved ikke I alt % (452) 32% (237) 6% (41) 100% (730) % (387) 31% (199) 9% (55) 100% (641) % (395) 31% (201) 9% (61) 100% (657) Anm.: Ved overværet vold mod moderen forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod moderen, som selv at blive udsat for vold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 27

28 Tabel 37. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt psykisk vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, Ja Nej Ved ikke I alt % (627) 10% (75) 4% (28) 100% (730) % (536) 10% (66) 6% (40) 100% (642) % (576) 7% (45) 6% (37) 100% (658) Anm.: Ved overværet vold mod moderen forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod moderen, som selv at blive udsat for vold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 38. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk vold mod søskende inden for de sidste 12 måneder, 2015 Ja Nej Barnet blev fortalt om den vold søskende er blevet udsat for Ved ikke I alt % (168) 67% (482) 1% (5) 9% (68) 100% (723) % (156) 66-67% (422) * 9% (55) 100% ( ) Anm.: Ved overværet vold mod søskende forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod søskende, som selv at blive udsat for vold. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 28

29 Tabel 39. Børn på krisecenter: Hvem udøvede fysisk og psykisk vold mod barnet inden for de sidste 12 måneder, 2015 Personer der har udøvet vold mod barnet Biologisk far/adoptiv far 85% (348) Biologisk mor/adoptivmor 2% (7) Morens ægtefælle/samlever/kæreste (ikke barnets biologiske far/adoptivfar) 13% (54) Morens eks-ægtefælle/eks-samlever/eks-kæreste (ikke barnets biologiske far/adoptivfar) 2% (10) Andre familiemedlemmer 5% (22) Andre nære relationer (personer som barnet er tæt knyttet til, men ikke er i familie med) 1% (5) Total (antal) 100% (409) Anm.: Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Sammenlagt giver procenterne ikke 100, da det er muligt at have været udsat for vold fra flere forskellige personer. Tabel 40. Børn på krisecenter: Krisecentret har lavet en underretning på barnet til kommunen, såfremt der har været grundlag herfor, 2015 Ja Nej Ved ikke I alt % (530) 25% (182) 1% (7) 100% (719) Anm.: Jævnfør krisecentrenes skærpede underretningspligt, servicelovens 153. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 41. Børn på krisecenter: Krisecentret har fået en kvittering fra kommunen på underretningen jf. servicelovens 155b, 2015 Ja Nej Ved ikke I alt % (410) 12% (65) 11% (57) 100% (532) Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 29

30 Tabel 42. Barnets antal døgn på krisecenter, dage 91 dage eller mere I alt % (897) 22% (261) 100% (1.158) % (984) 22% (280) 100% (1.264) % (1.093) 19% (254) 100% (1.347) % (1.103) 22% (307) 100% (1.410) % (1.268) 16% (246) 100% (1.514) % (1.362) 17% (292) 100% (1.654) % (1.279) 17% (253) 100% (1.532) % (1.400) 16% (263) 100% (1.663) % (1.521) 16% (262) 100% (1.783) % (1.395) 11% (172) 100% (1.567) % (1.481) 10% (160) 100% (1.641) Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Indeholder både børn med ophold under en uge og børn, som ikke deltager i undersøgelsen. 30

31 Tabel 43. Gennemsnitlig opholdslængde og median for børnenes opholdslængde på krisecentret, Gennemsnitlig opholdstid for barnet Median opholdslængde Antal børn dage 30 dage dage 29 dage dage 26 dage dage 32 dage dage 22 dage dage dage dage dage dage dage Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Indeholder både børn med ophold under en uge og børn, som ikke deltager i undersøgelsen. En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med det pågældende år. Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for det gennemsnitlige barn. 31

32 Tabel 44. Børn på krisecenter: Antal gange barnet i indeværende år har haft ophold på krisecenter, gang 2 gange 3 gange 4 gange eller flere Ved ikke I alt % (660) 5% (40) 1% (6) 1% (9) 3% (23) 100% (738) % (576) 9% (56) * 0% (0) 2% (14) 100% ( ) % (584) 9% (62) 2% (15) 0% (0) 1% (4) 100% (665) % (608) 10% (68) * 1% (4) 0% (0) 100% ( ) % (494) 10% (56) 1% (6) * * 100% ( ) Anm.: Spørgsmålet blev stillet første gang i Det nuværende ophold er talt med. I 2015 er spørgsmålet blevet præciseret, så en overflytning fra et krisecenter til et andet ikke tæller med som et krisecenterophold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. Tabel 45. Børn på krisecenter: Antal gange barnet alt i alt i sit liv har haft ophold på et krisecenter, gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange eller flere I alt Andel Andel Andel Andel Andel Andel (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) % (560) 17% (119) 3% (22) 2% (16) * 100% ( ) % (455) 18% (113) 6% (38) 1% (6) * 100% ( ) % (485) 17% (111) 6% (37) * 1% (4) 100% ( ) % (525) 17% (112) 2% (13) 1% (5) * 100% ( ) % (390) 20% (108) 5% (26) 2% (11) 1% (6) 100% (541) Anm.: Spørgsmålet blev stillet første gang i Det nuværende ophold er talt med. I 2015 er spørgsmålet blevet præciseret, så en overflytning fra et krisecenter til et andet ikke tæller med som et krisecenterophold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 32

33 Historiske tabeller om børn på krisecenter De følgende tabeller viser udviklingen og opgørelser af forskellige baggrunds- og temaspørgsmål fra tidligere år. Spørgsmålene er enten ikke stillet i år 2015, eller er blevet omformuleret i 2015, så de ikke kan sammenlignes med de tidligere års opgørelser. Tabel 46. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb, Ja Nej Ved ikke/i tvivl I alt % (14) 89% (484) 9% (48) 100% (546) % (16) 92% (627) 5% (37) 100% (680) % (21) 98% (1.000) - 100% (1.021) % (25) 98% (1.075) - 100% (1.100) % (20) 98% (1.100) - 100% (1.120) % (21) 98% (992) - 100% (1.013) % (36) 98% (1.645) - 100% (1.681) Anm.: Seksuelt overgreb er samleje eller anden kønslig omgang (beføling, blottelse), hvor barnet var under 15 år. Fra 2006 og frem er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med det pågældende år. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 47. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, Ja Nej I tvivl I alt % (561) 16% (105) 2% (12) 100% (678) % (466) 13% (73) 2% (12) 100% (551) % (608) 7% (51) 4% (27) 100% (686) % (666) 6% (45) 4% (28) 100% (739) % (764) 7% (64) 10% (91) 100% (919) % (804) 9% (90) 11% (111) 100% (1.005) % (776) 9% (83) 7% (65) 100% (924) Anm.: Ved overværet vold mod moderen forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod moderen, som selv at blive udsat for vold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 33

34 Hos den voldsudøvende part Hos barnets biologiske/adoptivfar, der ikke er den voldsudøvende part* Hos familiemedlem/slægt* Hos venner Hos plejefamilie eller på døgninstitution* Andre steder, anfør hvor* I alt Tabel 48. Børn under 18 år, som ikke er med på krisecenter, opdelt efter deres opholdssted, mens deres mor er på krisecenter, % (86) 29% (90) 10% (30) 2% (5) 14% (44) 17% (53) 100% (308) % (70) 27% (96) 12% (42) * 22% (80) 19% (67) 100% ( % (59) 33% (102) 11% (35) 1% (4) 25% (78) 10% (32) 100% (310) % (61) 32% (86) 7% (19) * 26% (69) 11% (29) 358) 100% ( % (47) 29% (53) 13% (24) 3% (6) 22% (40) 6% (11) 100% (181) % (98) 27% (105) 6% (24) 1% (4) 31% (120) 8% (31) 100% (382) % (160) 32% (175) 8% (43) 1% (5) 25% (141) 5% (29) 100% (553) % (160) 25% (143) 9% (51) 2% (13) 25% (142) 10% (59) 100% (568) % (169) 25% (145) 7% (41) 1% (8) 30% (173) 7% (43) 100% (579) Anm.: Op til 2009 var svarkategorierne formuleret anderledes, henholdsvis: Hos deres ikke voldelige far, hos anden familie, på institution/familiepleje og andet. I 2005 er spørgsmålet ikke blevet stillet til kvinderne. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 267) 34

35 Tabel 49. Børn på krisecenter: Iværksættelse af 50-undersøgelse, Der foreligger Ja Nej allerede en Aftale om en Ved ikke 50-undersøgelse 50-undersøgelse Andel (antal) Total % (112) 54% (346) 9% (55) 6% (37) 14% (92) 100% (642) % (94) 52% (351) 9% (63) 6% (38) 19% (126) 100% (672) % (142) 57% (387) 7% (50) 6% (40) 10% (65) 100% (684) % (83) 61% (341) 6% (31) 8% (42) 11% (60) 100% (560) % (101) 64% (360) 10% (68) 5% (31) 16% (105) 100% (665) % (139) 57% (402) 6% (43) 7% (47) 11% (76) 100% (808) % (127) 50% (443) 4% (34) 6% (49) 27% (237) 100% (890) % (162) 48% (473) 5% (48) 4% (38) 26% (258) 100% (979) Anm.: Tallene om 50-undersøgelser er baseret på de oplysninger, krisecentrene har til rådighed. Ifølge Serviceloven 50 skal kommunen undersøge barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedshaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge jf. stk. 3. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 35

36 Voldsudsat kvinde Familiemedlem Veninde/ven Politi Sygehus/skadestue Andet krisecenter Social bagvagt/døgnvagt/ sagsbehandler Kollega/arbejdsgiver/tillidsrepræsentant Andre I alt (antal) Udvikling henvendelser til krisecentrene Nedenstående tabeller viser udviklingen af henvendelser til krisecentrene. De nyeste tal er fra Hvor det er muligt, viser tabellerne udviklingen tilbage i tid, dog tidligst fra år 2005 og frem. Tabel 50. Henvendelser til krisecentret opdelt efter, hvem der henvender sig, % (7.530) 5% (655) 5% (680) 3% (368) 1% (172) 6% (758) 12% (1.601) 1% (100) 10% (1240) (12.862) % (8.273) 4% (553) 5% (682) 3% (367) 2% (207) 6% (832) 12% (1.615) 1% (87) 10% (1.323) (13.557) % (8.235) 5% (623) 5% (692) 2% (324) 1% (196) 6% (807) 11% (1.411) 1% (119) 9% (1.163) (13.250) % (8.977) 5% (822) 6% (853) 3% (449) 2% (225) 7% (1.045) 11% (1.665) 1% (117) 12% (1.908) (15.309) % (8.578) 6% (914) 6% (915) 3% (478) 2% (223) 7% (1.012) 10% (1.454) 1% (160) 13% (1.893) (14.902) % (8.366) 6% (954) 7% (1.026) 4% (524) 2% (307) 6% (919) 10% (1.383) 1% (127) 14% (2.047) (14.510) % (8.667) 5% (711) 7% (945) 4% (492) 2% (237) 8% (1.045) 11% (1.531) 1% (114) 10% (1.398) (13.366) % (8.856) 5.5% (821) 6% (903) 3% (472) 1.5% (228) 7% (1.095) 11.5% (1.780) 1% (121) 7% (1.095) (15.349) % (8.094) 5% (706) 6% (824) 3.5% (451) 1.5% (208) 6% (804) 11.5% (1.560) 1% (105) 9% (1.184) (13.936) % (7.636) 5% (613) 6% (747) 3% (342) 2% (222) 6% (707) 10% (1.275) 1% (75) 9% (1.099) (12.642) Anm.: Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da flere har kunnet henvende sig samtidig. Svarene fra 2005 er ikke medtaget, da spørgsmålene her blev stillet på en anden måde, og derfor ikke er sammenlignelige med de øvrige år. 36

37 Tabel 51. Ydelser givet ved henvendelse til krisecentret, Rådgivning/samtale Rådgivningsforløb Efterværnsrådgivning I alt (antal) % (10.057) 6% (763) 14% (1.716) (12.328) % (10.092) 9% (1.150) 13% (1.663) (12.608) % (9.551) 10% (1.185) 13% (1.618) (12.011) % (11.840) 6% (920) 12% (1.793) (14.177) % (11.816) 6% (808) 11% (1.562) (13.766) % (11.097) 6% (788) 12% (1.487) (12.970) % (6.983) 3% (476) 9% (1.280) (8.739) Anm.: Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da der kan gives flere ydelser ved samme henvendelse. Spørgsmålet blev ændret i Efterværn er ikke nærmere defineret. Krisecentrene har selv vurderet, om de har et efterværnstilbud. Efterværn kan derfor omfatte en række forskellige tilbud. Tabel 52. Henvendelser opdelt efter, om det er en forespørgsel om en ledig plads på krisecentret, Ja Nej I alt % (7.054) 46% (5.934) 100% (12.988) % (7.734) 45% (6.116) 100% (13.650) % (7.085) 47% (6.286) 100% (13.371) % (7.977) 47% (7.199) 100% (15.176) % (7.316) 50% (7.434) 100% (14.750) % (7.015) 51% (7.281) 100% (14.296) Anm.: Spørgsmålet blev ændret i 2010 og er derfor ikke sammenligneligt med tidligere år. Tabel 53. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er fysisk plads på krisecentret, eller der henvises til anden løsning, Ja, men Ja, der er en ledig Nej, der er ikke en I alt krisecentret plads ledig plads henviser til anden løsning % (2.195) 15% (1.056) 54% (3.845) 100% (7.096) % (2.636) 10% (774) 54% (4.079) 100% (7.489) % (2.544) 9% (650) 54% (3.837) 100% (7.031) % (2.761) 12% (972) 53% (4.208) 100% (7.941) % (2.967) 11% (809) 48% (3.529) 100% (7.305) Anm.: Det skal bemærkes, at tallene for henvendelser om ledig plads ikke giver et præcist billede af kapacitetsudnyttelsen på krisecentrene, da der kan være flere henvendelser vedrørende den samme kvinde. Spørgsmålet blev stillet første gang i

38 Et andet krisecenter passer bedre til kvindens behov Der er ikke plads til kvindens børn Ingen plads til handicappede kvinder eller handicappede børn Manglende ressourcer til løsning af kvindens og/eller børnenes problemer Kvinden er voldsudsat, men har et alkohol- og/eller stofmisbrug Kvinden er voldsudsat, men er psykisk syg/psykisk ustabil og behøver andet tilbud Andre grunde I alt Tabel 54. Henvendelser opdelt efter årsager til alternative henvisninger, selvom der er plads på krisecentret, Andel (antal) (antal) % (194) 15% (174) 2% (22) 10% (108) 8% (91) 15% (167) 41% (466) (1.127) % (153) 14% (108) 3% (22) 11% (87) 10% (79) 19% (147) 36% (280) (775) % (114) 15% (98) 2% (15) 11% (70) 9% (59) 15% (99) 45% (297) (657) % (134) 11% (152) 1% (11) 9% (116) 5% (66) 11% (142) 31% (408) (1.326) % (96) 1% (5) 12% (99) 8% (70) 13% (110) 59% (487) (825) % (177) 0% (10) 2% (71) 3% (93) 3% (98) 15% (551) (1.000) % (210) 0% (5) 0% (14) 1% (38) 1% (27) 3% (113) (407) % (111) 0% (9) 2% (76) 3% (114) 4% (119) 13% (446) (875) % (79) 0% (12) 3% (86) 4% (98) 4% (108) 13% (363) (746) % (119) 1% (22) 2% (52) 5% (110) 6% (140) 9% (214) (657) Anm.: Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da der kunne angives flere grunde til at henvise til en anden løsning. En streg (-) indikerer, at svarkategorien om hvorvidt et andet krisecenter passer bedre til kvindens behov ikke blev stillet i de pågældende år, og at tallene i år 2010 er opgjort på en anden måde, og derfor ikke kan sammenlignes med tidligere år. Tabel 55. Henvendelser opdelt efter, hvilke alternative henvisninger kvinden har fået, når der ikke var plads på krisecentret, Et andet krisecenter Kommunen Et andet tilbud I alt (antal) % (3.058) 16% (634) 17% (649) (3.847) % (3.216) 20% (836) 20% (847) (4.133) % (3.049) 21% (863) 20% (811) (4.098) % (3.121) 13% (687) 18% (914) (4.151) Anm.: Spørgsmålet blev stillet første gang i Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da der kunne angives flere alternative henvisningsmuligheder. 38

39 Historiske tabeller om henvendelser til krisecentrene De følgende tabeller viser udviklingen og opgørelser over henvendelser fra tidligere år. Spørgsmålene er enten ikke stillet i år 2015, eller er omformuleret i 2015, så de ikke kan sammenlignes med tidligere år. Tabel 56. Henvendelser til krisecentret opdelt efter forespørgsler og ydelser, Ledig plads Rådgivning/samtale Efterværnsrådgivning Ambulant støtte I alt (antal) % (7.826) 39% (7.431) 7% (1.235) - (16.492) % (6.644) 43% (6.899) 6 % (974) 0% (46) (14.563) % (5.767) 42% (6.318) 5 % (758) 0% (31) (12.874) % (5.162) 39% (6.903) - 0% (24) (12.089) Anm.: Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da det er muligt at henvende sig om mere end en ting. En streg (-) indikerer, at svarkategorien ikke var med i det pågældende år. Bemærk at spørgsmålene er stillet anderledes i end i , hvorfor disse tal ikke er sammenlignelige. Efterværn er ikke nærmere defineret. Krisecentrene har selv vurderet, om de har et efterværnstilbud. Efterværn kan derfor her spænde over en variation af tilbud. Tabel 57. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er en ledig plads på krisecentret, Ja, der er ledig plads Nej, der er ikke en ledig plads I alt % (3.593) 47% (3.242) 100% (6.835) % (2.991) 50% (2.988) 100% (5.979) % (4.189) 47% (3.656) 100% (7.845) % (3.628) 45% (2.927) 100% (6.555) % (3.423) 39% (2.217) 100% (5.815) % (2.721) 46% (2.327) 100% (5.048) Anm.: Det skal bemærkes, at tallene for henvendelser om ledig plads ikke giver et præcist billede af kapacitetsudnyttelsen på krisecentrene, da der kan være flere henvendelser vedrørende den samme kvinde. Spørgsmålet blev ændret i 2011 og er derfor ikke sammenligneligt med tidligere år. Tabel 58. Henvendelser til krisecentret opdelt efter form, Telefonisk Personligt Skriftligt I alt % (10.505) 19% (2.662) 4% (517) 100% (13.684) % (10.264) 20% (2.680) 4% (499) 100% (13.443) % (12.016) 18% (2.825) 3% (527) 100% (15.368) % (11.977) 18% (2.632) 2% (365) 100% (14.974) % (11.488) 19% (2.822) 2% (288) 100% (14.598) % (11.914) 18% (2.671) 1% (143) 100% (14.728) % (11.868) 20% (3.014) 1% (71) 100% (14.953) % (10.515) 21% (2.737) 1% (83) 100% (13.335) % (9.495) 22% (2.642) 1% (91) 100% (12.343) % (8.326) 22% (2.335) - 100% (10.661) Anm.: En streg (-) indikerer, at svarkategorien ikke var med i det pågældende år. 39

40 Tabel 59. Henvendelser opdelt efter, om det er første gang i indeværende år, den voldsudsatte kvinde henvender sig til krisecentret, Ja Nej Ved ikke I alt % (2.992) 40% (3.175) 22% (1.730) 100% (7.867) % (3.110) 43% (3.230) 16% (1.203) 100% (7.543) Anm.: Spørgsmålet blev kun stillet i 2013 og Tabel 60. Henvendelser opdelt efter, om kvinden har henvendt sig til andre krisecentre i år 2014 Ja Nej Ved ikke I alt % (1.146) 45% (3.592) 40% (3.215) 100% (7.953) Anm.: Spørgsmålet blev kun stillet i

41 Udvikling i krisecentrenes organisering Nedenstående tabeller viser udviklingen af krisecentrenes organisering. De nyeste tal er fra Hvor det er muligt, viser tabellerne udviklingen tilbage i tid, dog tidligst fra år 2008 og frem. Tabel 61. Krisecentre opdelt efter om de har døgnbemanding, Krisecentre med Krisecentre uden Antal krisecentre døgnbemanding døgnbemanding % (30) 29% (12) * 71% (29) 29% (12) * 71% (29) 29% (12) * 71% (27) 29% (11) * 72% (28) 28% (11) 39 Anm.: *Fra er der blevet spurgt, om krisecentrene har døgndækning. I 2015 er spørgsmålet ændret til døgnbemanding. Døgnbemanding vil sige, at nye beboere kan komme ind og få ophold på krisecentret døgnet rundt. Tabel 62. Krisecentrenes gennemsnitlige årlige belægningsprocent, Mindste- og størsteværdi (gennemsnit) Antal krisecentre % (89%) % (88%) % (88%) % (88%) % (87%) 39 Anm.: En belægningsprocent på over 100 betyder, at der har været overbelægning på krisecentret. For nogle krisecentre er belægningsprocenten baseret på et skøn. Tabel 63. Krisecentre opdelt efter, om de har opfølgende indsatser, Krisecentre med efterværnstilbud Krisecentre uden efterværnstilbud % (36) 12% (5) % (31) 24% (10) * 61% (25) 39% (16) * 76% (29) 24% (9) * 67% (26) 33% (13) 39 Antal krisecentre Anm.: *I blev der spurgt til krisecentrenes efterværnstilbud. Efterværnstilbud kan omfatte en række forskellige ydelser, som fx efterværnsrådgivning på de forskellige krisecentre. Fælles for tilbuddene er, at de ydes til kvinder og/eller børn, der har haft ophold på et krisecenter, og at det ikke er en ydelse, der er omfattet af Serviceloven 109. Fra 2014 blev spørgsmålet ændret således, at der i stedet for efterværnstilbud spørges til opfølgende indsatser. Med opfølgende indsatser menes tilbud til kvinder, som er fraflyttet krisecentret. 41

42 Lærer til børnene Socialrådgiver Familierådgivning 109 stk. 4/den nuværende koordinerende rådgivning 109, stk. 7 Pædagog/ socialpædagog Sygepleje- /sundhedspersonale Psykolog Antal krisecentre Tabel 64. Krisecentre opdelt efter udvalgte typer af fagpersonale på krisecentrene, Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) % (4) 90% (38) 38% (16) 95% (40) 14% (6) 40% (17) % (5) 86% (37) 21% (9) 93% (40) 12% (5) 30% (13) % (4) 78% (32) 27% (11) 98% (40) 10% (4) 39% (16) % (3) 84% (32) 18% (7) 97% (37) 16% (6) 26% (10) % (2) 82% (32) 13% (5) 95% (37) 15% (6) 15% (6) 39 42

43 Historiske tabeller om krisecentrenes organisering De følgende tabeller viser udviklingen og opgørelser af organiseringen på krisecentrene fra tidligere år. Spørgsmålene er enten ikke stillet i år 2015 eller er blevet omformuleret i 2015, så de ikke kan sammenlignes med tidligere år. Tabel 65. Krisecentre med lønnet leder, % (41) % (38) % (39) Tabel 66. Kvinder med børn, der har modtaget familierådgivning efter 109 stk. 4, Kvinder der har modtaget familierådgivning Antal Estimeret antal kvinder med børn Antal* % % Estimeret andel af kvinder, der har modtaget familierådgivning Andel* Anm.: *I 2012 havde 53 procent af kvinderne på krisecenter børn. Baseret på den fordeling estimeres det, at 957 af kvinderne på krisecenter i 2014 har børn. En streg (-) indikerer, at tallet enten ikke er opgjort eller er opgjort på en anden måde, som ikke er sammenlignelig det pågældende år. 43

44 Kommunal eller regional forlodsfinansiering og/eller tilskud efter SEL 109 Andre tilskud eller underskudsgaranti fra kommunen og/eller regionen Pladsbetaling fra kommuner Kvindens egenbetaling Statslige fonde Private fonde Andet Antal krisecentre Tabel 67. Krisecentre opdelt efter typer af modtaget økonomisk støtte, Andel Andel Andel Andel Andel Andel (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) % (25) 5% (2) 42% (17) 54% (22) 17% (7) 46% (19) 24% (10) % (25) 87% (34) 51% (20) 67% (26) 26% (10) 56% (22) 23% (9) 39 Anm.: En streg (-) indikerer, at tallet enten ikke er opgjort eller er opgjort på en anden måde, som ikke er sammenlignelig det pågældende år. 44

45 Status på krisecentre Kvinder Status 1. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal døgn, fordelt på krisecentrene, døgn 2-6 døgn 7-30 døgn døgn døgn døgn Over 1 år I alt Gns. opholdslængde Danner, København * 13-16% (4) 26-32% (8) 16-20% (5) 16-20% (5) * * 100% (25-31) 88 DKK, Frederiksberg * * 21-30% (6) * 21-30% (6) 14-20% (4) * 100% (20-28) 139 Den Åbne Dør, København * * - * % (5) * 100% (9-17) 259 Egmontgården, København * - * 29-56% (5) * * - 100% (9-17) 74 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 15-17% (5) 24-28% (8) 18-21% (6) 24-26% (8) * - * 100% (29-33) 54 Fredericia Krisecenter 10-11% (6) 22-24% (13) 17-24% (13) 17-18% (10) * * 19-20% (11) 100% (55-59) 102 Frederikshavn Krisecenter * 16-19% (5) 23-26% (7) 29-33% (9) - * 13-15% (4) 100% (27-31) 88 Frederiksværk Krisecenter * 19-29% (5) 26-41% (7) * * * * 100% (17-27) 79 Haderslev Krisecenter * 31-33% (9) 31-33% (9) 14-15% (4) 14-15% (4) % (27-29) 35 Hellerup Krisecenter 15-18% (6) * * 20-24% (8) 23-26% (9) 20-24% (8) * 100% (34-40) 128 Hera Døtrene, Kalundborg - * 29-40% (4) 29-40% (4) * % (10-14) 50 Herfølge Krisecenter 11-12% (5) 19-20% (8) 16-17% (7) 23-24% (10) 23-24% (10) * - 100% (41-43) 59 Herning Krisecenter 15-16% (8) 19-20% (10) 28-29% (15) 22-24% (12) 9-10% (5) * - 100% (51-54) 35 Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter 9-10% (4) 9-10% (9) 34-36% (14) 27-28% (11) - - * 100% (39-41) 29 Hobro Krisecenter * * 35-62% (8) * * - * 100% (13-23) 49 Holbæk Krisecenter - Medusa - * * 30-43% (6) 25-36% (5) * - 100% (14-20) 88 Holstebro Krisecenter * 17-19% (6) 31-34% (11) 25-28% (9) 11-13% (4) * - 100% (32-36) 42 Horsens Krisecenter 33-38% (11) 24-28% (8) 24-28% (8) * * % (29-33) 14 Klostermosegård, Helsingør - * * - * * - 100% (4-12) 123 Kolding Krisecenter 13% (7) 26% (14) 26% (14) 26% (14) 9% (5) % (54) 32 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 7-8% (4) 29-30% (16) 25-26% (14) 24-25% (13) 9% (5) - * 100% (53-55) 44 Krisecenter Odense * 23-24% (9) 26-27% (10) 18-19% (7) 26-27% (10) % (37-39) 52 Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvegården - - * * 38-50% (10) 27-35% (7) * 100% (20-26) 196 Krisecentret Hjemmet * 12-15% (5) 44-55% (18) 15-18% (6) * * * 100% (33-41) 65 Kvindecentret Røntofte * 11-13% (4) 28-31% (10) 17-19% (6) 14-16% (5) 14-16% (5) * 100% (32-36) 83 Kvindehjemmet i København * 23-26% (10) * 14-15% (6) 16-18% (7) 14-15% (6) 19-21% (8) 100% (39-43) 178 Kvindehuset i Lyngby * * * 40-67% (8) * % (12-20) 52 Kvindekrisecenter Bornholm * 26-33% (7) 15-19% (4) 26-33% (7) * * - 100% (21-27) 46 Lolland Krisecenter - * 30-42% (8) 26-37% (7) * * * 100% (19-27) 81 Nordsjælland Krisecenter - - * % (1-3) 12 Næstved Krisecenter - * * * * * * 100% (6-18) 149 Randers Krisecenter * 14-15% (7) 30-33% (15) 20-22% (10) 16-17% (8) * 8-9% (4) 100% (46-50) 72 Ringsted Krisecenter * * * 19-29% (5) 26-41% (7) * * 100% (17-27) 111 Roskilde Kvindekrisecentret * 16-25% (4) 16-25% (4) 16-25% (4) * * * 100% (16-24) 79 Silkeborg Krisecenter * 23-29% (7) 20-25% (6) 27-33% (8) * * - 100% (24-30) 39 Svendebjerggård, Hvidovre - * 25-50% (4) * * * - 100% (8-16) 111 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 14% (4) 18% (5) 39% (11) 14% (4) * - * 100% (26-30) 43 Vejle Krisecenter 8-9% (5) 31-33% (18) 29-31% (17) 21-22% (12) * - * 100% (54-58) 40 Viborg Krisecenter 13-15% (5) 11-12% (4) 34-38% (13) 16-18% (6) * * 11-12% (4) 100% (34-38) 75 Aabenraa Krisecenter - 29% (6) 29% (6) 24% (5) 19% (4) % (21) 39 Aarhus Krisecenter 15% (7) 15% (7) 27% (13) 25% (12) 19% (9) % (48) 41 I alt 9-10% (96-134) 19-20% ( ) 25-27% ( ) 20-23% ( ) 12-13% ( ) 5-7% (54-94) 3-5% (34-70)

46 Anm.: Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. 46

47 Opholds varighed kvinder. Døgn Længste ophold for kvinder. Døgn Gennemsnitlig opholdslæng e for kvinder. Døgn Median opholdslængde for kvinder. Døgn Antal kvinder Status 2. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, gennemsnitlig opholdslængde og længste opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn, 2015 Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvegården Krisecentret Hjemmet Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjælland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm.: Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for den gennemsnitlige kvinde for hvert krisecenter. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er besvaret. 47

48 Børn Status 3. Børn på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, længste og gennemsnitlig opholdslængde og median for opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn, 2015 Opholds varighed børn. Døgn i alt 2015 Længste ophold for børn. Antal døgn Gennemsnitlig opholdslænge for børn. Antal døgn Median opholdslængde for børn Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter * Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvegården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjælland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter Antal børn I alt Anm.: Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for det gennemsnitlige barn for hvert krisecenter. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 48

49 Status 4. Børn på krisecenter opdelt efter barnets alder, årige 7-12-årige årige 18-årige I alt Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Danner, København 61% 11 39% 7 % 0 0% 0 100% 18 DKK, Frederiksberg 70-90% 8 0% 0 * * 0% 0 100% 9-11 Den Åbne Dør, København 38-43% % 7 * * 0% 0 100% Egmontgården, København 60-82% 9 * * * * 0% 0 100% Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret * * * * 0% 0 0% 0 100% 2-6 Fredericia Krisecenter 56-58% % 21 * * 0% 0 100% Frederikshavn Krisecenter 59-67% 10 * * 24-27% 4 0% 0 100% Frederiksværk Krisecenter 53% 18 35% 12 12% 4 0% 0 100% 34 Haderslev Krisecenter 50% 19 34% 13 16% 6 0% 0 100% 38 Hellerup Krisecenter 71-74% % 10 * * 0% 0 100% Hera Døtrene, Kalundborg 69% 11 31% 5 0% 0 0% 0 100% 16 Herfølge Krisecenter 63% 12 37% 7 0% 0 0% 0 100% 19 Herning Krisecenter 49% 24 43% 21 8% 4 0% 0 100% 49 Hillerød Kvindekrisecenter * * 0% 0 0% 0 0% 0 100% 1-3 Hjørring Krisecenter 55% 26 26% 12 19% 9 0% 0 100% 47 Hobro Krisecenter 70-88% 14 * * * * 0% 0 100% Holbæk Krisecenter - Medusa 62-83% 5 * * 0% 0 0% 0 100% 6-8 Holstebro Krisecenter 65% 22 21% 7 15% 5 0% 0 100% 34 Horsens Krisecenter 68-73% % 6 * * 0% 0 100% Klostermosegård, Helsingør 40-67% 4 * * * * 0% 0 100% 6-10 Kolding Krisecenter 55% 21 34% 13 11% 4 0% 0 100% 38 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 69-71% % 13 * * 0% 0 100% Krisecenter Odense 75% 52 19% 13 6% 4 0% 0 100% 69 Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvegården, København 40-67% 4 * * * * 0% 0 100% 6-10 Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F % % 10 * * 0% 0 100% Kvindecentret Røntofte 50-56% % 6 * * 0% 0 100% Kvindehjemmet i København 46% 24 31% 16 23% 12 0% 0 100% 52 Kvindehuset i Lyngby 65-85% 11 * * * * 0% 0 100% Kvindekrisecenter Bornholm 44-52% % 8 * * * * 100% Lolland Krisecenter 60-65% % 10 * * 0% 0 100% Nordsjælland Krisecenter Næstved Krisecenter 63-83% 5 0% 0 * * 0% 0 100% 6-8 Randers Krisecenter 61-65% % 10 * * 0% 0 100% Ringsted Krisecenter 68% 25 16% 6 16% 6 0% 0 100% 37 Roskilde Kvindekrisecentret 57-80% 8 * * * * 0% 0 100% Silkeborg Krisecenter 79-85% 23 * * * * 0% 0 100% Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 33-36% % 13 * * 0% 0 100% Vejle Krisecenter 33% 15 53% 24 13% 6 0% 0 100% 45 Viborg Krisecenter 62-57% % 7 * * 0% 0 100% Aabenraa Krisecenter 67-71% % 7 * * 0% 0 100% Aarhus Krisecenter 48% 64 39% 52 13% 18 0% 0 100% 134 I alt 57-61% % % % 0 100% Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal

50 Status 5. Krisecentret har lavet en underretning på barnet, 2015 Ja Nej Ved ikke Total Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Danner, København 83-93% 15 * * 0% 0 100% DKK, Frederiksberg 100% 5 0% 0 0% 0 100% 5 Den Åbne Dør, København * * 0% 0 0% 0 100% 1-3 Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret * * * * 0% 0 100% 2-6 Fredericia Krisecenter 39% 13 61% 20 0% 0 100% 33 Frederikshavn Krisecenter 100% 5 0% 0 0% 0 100% 5 Frederiksværk Krisecenter 74% 20 26% 7 0% 0 100% 27 Haderslev Krisecenter 82-93% 28 * * * * 100% Hellerup Krisecenter 100% 34 0% 0 0% 0 100% 34 Hera Døtrene, Kalundborg 0% 0 100% 13 0% Herfølge Krisecenter * * * * 0% 0 100% 2-6 Herning Krisecenter 80% 32 20% 8 0% 0 100% 40 Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter 77% 26 24% 8 0% 0 100% 34 Hobro Krisecenter 100% 10 0% 0 0% 0 100% 10 Holbæk Krisecenter - Medusa 0% 0 100% 5 0% 0 100% 5 Holstebro Krisecenter 100% 7 0% 0 0% 0 100% 7 Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør * * 57-80% 4 0% 0 100% 5-7 Kolding Krisecenter 100% 16 0% 0 0% 0 100% 16 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 81% 17 19% 4 0% 0 100% 21 Krisecenter Odense 90-94% 30 * * 0% 0 100% Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvegården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 20% 5 80% 20 0% 0 100% 25 Kvindecentret Røntofte 45% 5 55% 6 0% 0 100% 11 Kvindehjemmet i København 94-96% 50 * * 0% 0 100% Kvindehuset i Lyngby 83-90% 10 * * 0% 0 100% Kvindekrisecenter Bornholm 25% 4 50% 8 25% 4 100% 16 Lolland Krisecenter 84% 16 * * 0% 0 100% Nordsjælland Krisecenter Næstved Krisecenter 0% 0 * * 0% 0 100% 1-3 Randers Krisecenter 85-94% 34 * * * * 100% Ringsted Krisecenter 35% 7 65% 13 0% 0 100% 20 Roskilde Kvindekrisecentret 45% 5 55% 6 0% 0 100% 11 Silkeborg Krisecenter 72-89% 8 * * 0% 0 100% 9-11 Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 77% 17 18% 4 * * 100% Vejle Krisecenter 45% 10 55% 12 0% 0 100% 22 Viborg Krisecenter 28% 5 72% 13 0% 0 100% 18 Aabenraa Krisecenter 73% 16 27% 6 0% 0 100% 22 Aarhus Krisecenter 99% 68 * * 0% 0 100% I alt 72-75% % % % Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimummaksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 50

51 Henvendelser til krisecentrene Status 6. Henvendelser opdelt efter, om der er fysisk plads på krisecentret, eller der henvises til anden løsning, fordelt på krisecentrene, 2015 Ja, der er fysisk plads Ja, men krisecentret henviser til en anden løsning Nej, der er ikke fysisk plads Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Danner, København 11% 59 4% 22 85% % 547 DKK, Frederiksberg 8% 26 16% 54 76% % 333 Den Åbne Dør, København 26-28% 10 * * 66-71% % Egmontgården, København * * 0% 0 0% 0 100% 1-3 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 30% 40 18% 24 52% % 134 Fredericia Krisecenter 43% 79 2% 4 55% % 185 Frederikshavn Krisecenter 58% 47 14% 11 28% % 81 Frederiksværk Krisecenter 55% 46 22% 18 23% % 83 Haderslev Krisecenter 42% 84 17% 34 41% % 201 Hellerup Krisecenter 17% 45 14% 37 68% % 260 Hera Døtrene, Kalundborg 38% 43 29% 32 33% % 112 Herfølge Krisecenter 26% 17 9% 6 65% % 65 Herning Krisecenter 41% 78 9% 17 50% % 189 Hillerød Kvindekrisecenter 11% 13 17% 19 72% % 115 Hjørring Krisecenter 59% 72 27% 33 14% % 122 Hobro Krisecenter 39% 26 18% 12 43% % 67 Holbæk Krisecenter - Medusa 23% 18 9% 7 68% % 77 Holstebro Krisecenter 29% 38 7% 9 64% % 129 Horsens Krisecenter 53% 58 14% 15 33% % 109 Klostermosegård, Helsingør 23% 7 65% 20 13% 4 100% 31 Kolding Krisecenter 30% 73 20% 48 50% % 240 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 35% 79 17% 38 48% % 225 Krisecenter Odense 32% % 43 58% % 430 Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvegården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 38% 94 47% % % 246 Kvindecentret Røntofte 14% 42 13% 39 74% % 307 Kvindehjemmet i København 24% 61 40% % % 252 Kvindehuset i Lyngby 10% 15 17% 26 72% % 149 Kvindekrisecenter Bornholm 53-54% 65 * * 44-45% % Lolland Krisecenter 45% 37 15% 12 40% % 82 Nordsjælland Krisecenter Næstved Krisecenter 6% 6 13% 13 81% % 99 Randers Krisecenter 54% % 38 33% % 283 Ringsted Krisecenter 29% 62 5% 11 65% % 211 Roskilde Kvindekrisecentret 12% 21 9% 16 78% % 169 Silkeborg Krisecenter 33% 38 10% 11 57% % 114 Svendebjerggård, Hvidovre 7% 9 0% 0 93% % 127 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 59% 92 22% 34 19% % 156 Vejle Krisecenter 33% 91 15% 40 19% % 272 Viborg Krisecenter 28% 30 12% 13 61% % 109 Aabenraa Krisecenter 38% 62 18% 30 44% % 164 Aarhus Krisecenter 48% % 51 41% % 453 I alt 31% I alt 15% % % Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimuminterval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 51

52 Kommunal eller regional institution efter SEL 109 Selvejende institution eller forening med samarbejds-/ driftsaftale efter SEL 109 Selvejende institution eller forening med en aftale med en given brugerkommune Selvejende institution med driftsaftale med kommunen/ regionen efter SEL 109 og 110 Selvejende institution eller forening uden driftsaftale efter SEL 109 og/ eller uden pladskøbsaftale Andet Organisering af krisecentrene Status 7. Krisecentre opdelt efter institutionsform, 2015 Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København * Krisecentret Garvergården Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjælland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt andel (antal) 24% (10) 33% (14) 2% (1) 17% (7) 21% (9) 2% (1) Anm.: SEL = Serviceloven. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. *Krisecentret Baltic, har som en kommentar til Anden institutionsform skrevet: Kommunal eller regional institution efter SEL 109 og SEL 110. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. 52

53 Status 8. Krisecentre opdelt efter om der en formaliseret (underskrevet) samarbejds- eller driftsaftale, 2015 Ja Nej Andet Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjællands Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt andel (antal) 66% (27) 32% (13) 2% (1) Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. 53

54 Status 9. Krisecentre opdelt efter grundtaksten per kvinde per dag ved opstart af et forløb, 2015 Grundtakst Kr. Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København - Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter - Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København 869 Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjællands Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter Gennemsnitlig grundtakst Min. og max. grundtakst Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. 54

55 Status 10. Krisecentre opdelt efter, om krisecentret har døgnbemanding, 2015 Ja Nej Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter - - Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjællands Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt andel (antal) 71% (30) 29% (12) Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Døgnbemanding vil sige, at nye beboere kan komme ind og få ophold på krisecentret døgnet rundt. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. 55

56 Status 11. Krisecentre opdelt efter antal tilknyttede frivillige vagter, 2015 Ingen frivillige Antal frivillige vagter Danner, København 90 DKK, Frederiksberg 50 Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 35 Fredericia Krisecenter 60 Frederikshavn Krisecenter 40 Frederiksværk Krisecenter 14 Haderslev Krisecenter 49 Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg 18 Herfølge Krisecenter 13 Herning Krisecenter - - Hillerød Kvindekrisecenter 29 Hjørring Krisecenter 65 Hobro Krisecenter 28 Holbæk Krisecenter - Medusa 8 Holstebro Krisecenter 45 Horsens Krisecenter 42 Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter 31 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 110 Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte 19 Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm 55 Lolland Krisecenter 3 Nordsjællands Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter 14 Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter 55 Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 86 Vejle Krisecenter 53 Viborg Krisecenter 45 Aabenraa Krisecenter 75 Aarhus Krisecenter I alt andel (antal) 38% (16) krisecentre uden frivillige vagter 62% (26) krisecentre med frivillige vagter frivillige vagter Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. 56

57 Status 12. Krisecentre opdelt efter personalenormeringen i årsværk, 2015 Personalenormering Årsværk Danner, København 22,00 DKK, Frederiksberg 9,00 Den Åbne Dør, København 9,30 Egmontgården, København 12,00 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 6,62 Fredericia Krisecenter 6,00 Frederikshavn Krisecenter 6,00 Frederiksværk Krisecenter 5,60 Haderslev Krisecenter 6,00 Hellerup Krisecenter 11,06 Hera Døtrene, Kalundborg 5,40 Herfølge Krisecenter 10,00 Herning Krisecenter - Hillerød Kvindekrisecenter 5,50 Hjørring Krisecenter 4,30 Hobro Krisecenter 6,00 Holbæk Krisecenter - Medusa 7,00 Holstebro Krisecenter 6,00 Horsens Krisecenter - Klostermosegård, Helsingør 10,00 Kolding Krisecenter 5,80 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 7,30 Krisecenter Odense 22,00 Krisecentret Baltic, København 17,30 Krisecentret Garvergården, København 12,00 Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 5,00 Kvindecentret Røntofte 6,89 Kvindehjemmet i København 22 Kvindehuset i Lyngby 11,59 Kvindekrisecenter Bornholm 4,00 Lolland Krisecenter 5,00 Nordsjællands Krisecenter 3,00 Næstved Krisecenter 6,00 Randers Krisecenter 6,70 Ringsted Krisecenter 8,50 Roskilde Kvindekrisecentret 9,00 Silkeborg Krisecenter 4,00 Svendebjerggård, Hvidovre 18,00 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 4,58 Vejle Krisecenter 6,00 Viborg Krisecenter 7,57 Aabenraa Krisecenter 5,00 Aarhus Krisecenter 11,00 Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. 57

58 Status 13. Krisecentre opdelt efter antal pladser per Antal pladser til Antal pladser til børn kvinder Danner, København DKK, Frederiksberg 8 10 Den Åbne Dør, København 12 12* Egmontgården, København, 109 og ** - Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 6 10* Fredericia Krisecenter 5 12* Frederikshavn Krisecenter 4 6 Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter 5 7 Hellerup Krisecenter 11 15* Hera Døtrene, Kalundborg 8* 8* Herfølge Krisecenter 8 14* Herning Krisecenter - - Hillerød Kvindekrisecenter 6 10 Hjørring Krisecenter 4 6 Hobro Krisecenter 4 5 Holbæk Krisecenter Medusa 7 0 Holstebro Krisecenter 6 0* Horsens Krisecenter 7 7* Klostermosegård, Helsingør 10 42* Kolding Krisecenter 7* 12 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 7 11 Krisecenter Odense 15 30* Krisecentret Baltic, København, 109 og ** - Krisecentret Garvergården, 109 og ** 27** Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 7 - Kvindecentret Røntofte 8 15 Kvindehjemmet i København 40*** - Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm 4 6 Lolland Krisecenter 4 7 Nordsjællands Krisecenter 5 6 Næstved Krisecenter 6 8 Randers Krisecenter 9 16 Ringsted Krisecenter 8 12 Roskilde Kvindekrisecentret 6 6 Silkeborg Krisecenter 5 12 Svendebjerggård, Hvidovre, 109 og ** 0 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 5 6 Vejle Krisecenter 9*** - Viborg Krisecenter 7 12* Aabenraa Krisecenter 5 8* Aarhus Krisecenter 14 19* I alt Anm.: *Antallet af pladser er baseret på et skøn. **Samlet antal pladser til både 109 og 110-beboere. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. ***Tallet angiver krisecenterets totale antal pladser. 58

59 Status 14. Krisecentre opdelt efter antal fraflyttede kvinder og børn, 2015 Antal kvinder Antal børn Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København 60* 100* Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg 41* 37* Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter - - Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør 36* 20* Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København 27* 50* Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjællands Krisecenter 20* - Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. *Antallet er baseret på et skøn. 59

60 Status 15. Krisecentre opdelt efter om krisecentrene har opfølgende indsatser til fraflyttede kvinder, 2015 Ja Nej Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter - - Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjællands Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt andel (antal) 88% (36) 12% (5) Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Med opfølgende indsatser menes tilbud til kvinder, som er fraflyttet krisecentret. 60

61 Status 16. Krisecentre opdelt, efter hvordan de opfølgende indsatser finansieres, 2015 Finansieres af En Indregnet i den særtakst Statslige Driftsmidler taksten almindelige for denne puljemidler normering ydelse Private fonde mv. Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjællands Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Opfølgende indsatser er tilbud til kvinder, som er flyttet ud fra et krisecenter. Med opfølgende indsatser menes tilbud til kvinder, som er fraflyttet krisecentret. Andet 61

62 Status 17. Krisecentre opdelt efter gennemsnitlig belægningsprocent, 2015 Danner, København 97% DKK, Frederiksberg 95% Den Åbne Dør, København 100% Egmontgården, København 95% Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 99%* Fredericia Krisecenter 95%* Frederikshavn Krisecenter 89%* Frederiksværk Krisecenter 72% Haderslev Krisecenter 61% Hellerup Krisecenter 98% Hera Døtrene, Kalundborg 85%* Herfølge Krisecenter 100% Herning Krisecenter - Hillerød Kvindekrisecenter 85%* Hjørring Krisecenter 66% Hobro Krisecenter 85% Holbæk Krisecenter - Medusa 98% Holstebro Krisecenter 104%** Horsens Krisecenter - Klostermosegård, Helsingør 97% Kolding Krisecenter 83% Krisecenter for Kvinder, Aalborg 96% Krisecenter Odense 99% Krisecentret Baltic, København 99% Krisecentret Garvergården, København 95% Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 80% Kvindecentret Røntofte 96% Kvindehjemmet i København 93% Kvindehuset i Lyngby 97% Kvindekrisecenter Bornholm 88% Lolland Krisecenter 93% Nordsjællands Krisecenter 75%* Næstved Krisecenter 100% Randers Krisecenter 92% Ringsted Krisecenter 98% Roskilde Kvindekrisecentret 98% Silkeborg Krisecenter 95% Svendebjerggård, Hvidovre 88% Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 71% Vejle Krisecenter 65% Viborg Krisecenter 95% Aabenraa Krisecenter 52% Aarhus Krisecenter 88% Gennemsnitlig belægningsprocent 89% Belægningsprocent Anm.: *Antallet er baseret på et skøn. **En belægningsprocent på over 100 betyder, at der har været overbelægning på krisecentret. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. 62

63 Lærer til børnene Socialrådgiver Familierådgiver 109 stk.4/ koordinerende rådgivning 109, stk.7 Pædagog/socialpædagog Sygepleje-/sundhedspersonale Psykolog Frivilligkoordinator Administration Ledelse Økonoma Tværgående personale (rengøring/drift) Ansatte nattevagter Kommunikationsansvarlig Uuddannet Jobtræning og/eller fleksjob Studerende Andre uddannede Status 18. Krisecentre opdelt efter typer af fagpersonale på krisecentrene, 2015 Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvegården GGarvergården, Krisecentret Hjemmet, København Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjælland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. 63

64 Oversigt over tabeller og figurer Udvikling kvinder på krisecenter Tabel 1. Kvinder på krisecenter opdelt efter alder, Tabel 2. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har (biologiske og/eller adoptiv-) børn med på krisecenter, Tabel 3. Kvinder på krisecenter opdelt efter antallet af (biologiske og/eller adoptiv-) børn, der er med på krisecenter, Tabel 4. Kvinder på krisecenter opdelt efter om de har biologiske og/eller adoptivbarn/børn, der ikke er med på krisecenter, Tabel 5. Kvinder på krisecenter opdelt efter beskæftigede, ledige og udenfor arbejdsstyrken, Tabel 6. Kvinder på krisecenter opdelt efter højest fuldførte uddannelse, Tabel 7. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om kvinden er født i Danmark, Tabel 8. Kvinder på krisecenter opdelt efter dansk statsborgerskab, Tabel 9. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal gange, de alt i alt (i deres liv) har haft ophold på et krisecenter, Tabel 10. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal krisecenterophold i indeværende år, Tabel 11. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal døgn på krisecenter, Tabel 12. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal år, kvinden har været udsat for vold i det seneste voldsforhold, Tabel 13. Kvinder på krisecenter opdelt efter voldsformer i kvindens seneste forhold, Tabel 14. Kvinder på krisecenter opdelt efter samlet antal år, de har været udsat for vold i deres voksenliv, Tabel 15. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de flytter til en anden bopælskommune efter krisecenterophold, Tabel 16. Kvinder på krisecenter opdelt efter, hvor kvinden flytter hen ved udflytning fra krisecentret, Tabel 17. Kvinder på krisecenter opdelt efter deres parforholdsstatus, Tabel 18. Kvinder på krisecenter opdelt efter parforholdsstatus, Tabel 19. Kvinder på krisecenter opdelt efter civilstand, Tabel 20. Kvinder på krisecenter opdelt efter kvindens boform inden krisecenteropholdet, Tabel 21. Kvinder på krisecenter opdelt efter hovedbeskæftigelse, Tabel 22. Kvinder opdelt efter hovedbeskæftigelse, Tabel 23. Kvinder på krisecenter opdelt efter forsørgelsesgrundlag, og Tabel 24. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal krisecenterophold, Tabel 25. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de tidligere har boet på krisecenter, Tabel 26. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal tidligere krisecenterophold, Tabel 27. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har været udsat for stalking, mens de er på krisecenter, Tabel 28. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har været udsat for stalking før deres krisecenterophold, Tabel 29. Børn på krisecenter opdelt efter køn,

65 Tabel 30. Børn på krisecenter opdelt efter alder, Tabel 31. Barnets bopæl efter krisecenteropholdet, Tabel 32. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for fysisk vold direkte rettet mod barnet indenfor de sidste 12 måneder, Tabel 33. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for psykisk vold direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder, Tabel 34. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for materiel ødelæggelse direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder, Tabel 35. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb, Tabel 36. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk og/eller seksuel vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, Tabel 37. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt psykisk vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, Tabel 38. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk vold mod søskende inden for de sidste 12 måneder, Tabel 39. Børn på krisecenter: Hvem udøvede fysisk og psykisk vold mod barnet inden for de sidste 12 måneder, Tabel 40. Børn på krisecenter: Krisecentret har lavet en underretning på barnet til kommunen, såfremt der har været grundlag herfor, Tabel 41. Børn på krisecenter: Krisecentret har fået en kvittering fra kommunen på underretningen jf. servicelovens 155b, Tabel 42. Barnets antal døgn på krisecenter, Tabel 43. Gennemsnitlig opholdslængde og median for børnenes opholdslængde på krisecentret, Tabel 44. Børn på krisecenter: Antal gange barnet i indeværende år har haft ophold på krisecenter, Tabel 45. Børn på krisecenter: Antal gange barnet alt i alt i sit liv har haft ophold på et krisecenter, Tabel 46. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb, Tabel 47. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, Tabel 48. Børn under 18 år, som ikke er med på krisecenter, opdelt efter deres opholdssted, mens deres mor er på krisecenter, Tabel 49. Børn på krisecenter: Iværksættelse af 50-undersøgelse, Tabel 50. Henvendelser til krisecentret opdelt efter, hvem der henvender sig, Tabel 51. Ydelser givet ved henvendelse til krisecentret, Tabel 52. Henvendelser opdelt efter, om det er en forespørgsel om en ledig plads på krisecentret, Tabel 53. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er fysisk plads på krisecentret, eller der henvises til anden løsning, Tabel 54. Henvendelser opdelt efter årsager til alternative henvisninger, selvom der er plads på krisecentret, Tabel 55. Henvendelser opdelt efter, hvilke alternative henvisninger kvinden har fået, når der ikke var plads på krisecentret, Tabel 56. Henvendelser til krisecentret opdelt efter forespørgsler og ydelser,

66 Tabel 57. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er en ledig plads på krisecentret, Tabel 58. Henvendelser til krisecentret opdelt efter form, Tabel 59. Henvendelser opdelt efter, om det er første gang i indeværende år, den voldsudsatte kvinde henvender sig til krisecentret, Tabel 60. Henvendelser opdelt efter, om kvinden har henvendt sig til andre krisecentre i år Tabel 61. Krisecentre opdelt efter om de har døgnbemanding, Tabel 62. Krisecentrenes gennemsnitlige årlige belægningsprocent, Tabel 63. Krisecentre opdelt efter, om de har opfølgende indsatser, Tabel 64. Krisecentre opdelt efter udvalgte typer af fagpersonale på krisecentrene, Tabel 65. Krisecentre med lønnet leder, Tabel 66. Kvinder med børn, der har modtaget familierådgivning efter 109 stk. 4, Tabel 67. Krisecentre opdelt efter typer af modtaget økonomisk støtte, Tabel 68. Oversigt over kvinder, børn, henvendelser og krisecentre i årsstatistikkerne Tabel 69. Udvikling i andelen af kvinder og børn, for hvem der udfyldes et indflytningsskema/børneskema, Tabel 70. Udvikling i andelen af kvinder og børn, fordelt på deltagelse i årsstatistikken, Tabel 71. Temaer i årsstatistik om kvinder på krisecenter, Tabel 72. Temaer i årsstatistik om børn på krisecenter, Tabel 73. Oversigt over temaanalyser i 2015 om kvinder og børn Tabel 74.Udviklingen på kvindekrisecenterområder - basisspørgsmål Tabel 75. Status på de enkelte krisecentre Oversigt over status på de enkelte krisecentre Status 1. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal døgn, fordelt på krisecentrene, Status 2. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, gennemsnitlig opholdslængde og længste opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn, Status 3. Børn på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, længste og gennemsnitlig opholdslængde og median for opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn, Status 4. Børn på krisecenter opdelt efter barnets alder, Status 5. Krisecentret har lavet en underretning på barnet, Status 6. Henvendelser opdelt efter, om der er fysisk plads på krisecentret, eller der henvises til anden løsning, fordelt på krisecentrene, Status 7. Krisecentre opdelt efter institutionsform, Status 8. Krisecentre opdelt efter om der en formaliseret (underskrevet) samarbejds- eller driftsaftale, Status 9. Krisecentre opdelt efter grundtaksten per kvinde per dag ved opstart af et forløb, Status 10. Krisecentre opdelt efter, om krisecentret har døgnbemanding, Status 11. Krisecentre opdelt efter antal tilknyttede frivillige vagter, Status 12. Krisecentre opdelt efter personalenormeringen i årsværk, Status 13. Krisecentre opdelt efter antal pladser per Status 14. Krisecentre opdelt efter antal fraflyttede kvinder og børn, Status 15. Krisecentre opdelt efter om krisecentrene har opfølgende indsatser til fraflyttede kvinder,

67 Status 16. Krisecentre opdelt, efter hvordan de opfølgende indsatser finansieres, Status 17. Krisecentre opdelt efter gennemsnitlig belægningsprocent, Status 18. Krisecentre opdelt efter typer af fagpersonale på krisecentrene,

68 Del II Datagrundlag Datagrundlag for Årsstatistik 2015 Krisecentrene har angivet, at der i 2015 er fraflyttet i alt kvinder og børn. For fem af krisecentrene er der tale om skønnede tal. I 2015 er der oplysninger herom fra 42 krisecentre 2. 2 Der er 47 krisecentre på landsplan, hvoraf 43 er organiseret i LOKK. Et enkelt af disse krisecentre, Herning Krisecenter, har ikke oplyst antal fraflyttede for Udover de 43 krisecentre er der fire specialiserede krisecentertilbud, Safehouse (RED) for etniske minoritetsgrupper, Reden International, Bofællesskabet Rosenly, og Hanne Mariehjemmet, som er organiseret i LOKK. Disse tilbud indgår ikke i årsstatistikken, da deres målgrupper adskiller sig fra målgruppen på de øvrige krisecentre i statistikken. 68

69 Tabel 68. Oversigt over kvinder, børn, henvendelser og krisecentre i årsstatistikkerne Beskrivelse/målgruppe Antal Spørgeskema Antal krisecentre Kvinder, der er fraflyttet krisecentrene Børn, der er fraflyttet krisecentrene *1.749 *1.643 *1.840 * Oplysningsskema til krisecenterlederen Indflytningsskemaer i alt Kvinder, der ikke ønsker at deltage 110-beboere Indflytningsskema ud af 43 krisecentre medvirker i hele eller dele af statistikken. Kvinder, der deltager i undersøgelsen **1.071 Børneskemaer i alt Børn, hvor moderen ikke ønsker, at de deltager Børn med ophold under 1 uge ***282 *** Børneskema Samlet antal børn, der ikke deltager Børn, der deltager i alt Henvendelser i alt Henvendelsesskema Anm. En streg (-) indikerer, at tallet ikke opgøres i det pågældende år. *Fem krisecentre har skønnet antallet af fraflyttede kvinder og fire har skønnet antallet af fraflyttede børn i 2014 og i 2015.**I alt 649 kvinder fratrækkes, da der er 628 kvinder, som ikke ønsker at deltage og 21 kvinder, der er indskrevet som 110-beboere. Det samlede antal 110 beboere er dog ikke opgjort i ***Fra 2014 medtages også børn med ophold under en uge i analyserne, hvor der er samtykke til deltagelse. 69

70 Svarprocent og repræsentativitet Antallet af udflyttede kvinder og børn registreres. Den obligatoriske del af spørgeskemaet for henholdsvis kvinder og børn udfyldes som udgangspunkt af krisecentermedarbejdere for alle kvinder og børn. Generelt har der i perioden været et fald i antallet af kvinder og børn, hvor den obligatoriske del af spørgeskemaerne er blevet udfyldt, se tabel 69. Der er et faldende antal kvinder og børn, der medvirker i basisdelen af årsstatistikken. Fra 2014 til 2015 er faldet i antallet af udfyldte skemaer for kvinder på otte procentpoint. Tabel 69. Udvikling i andelen af kvinder og børn, for hvem der udfyldes et indflytningsskema/børneskema, Andel kvinder, der udfyldes et indflytningsskema for 87 procent 87 procent 81 procent 82 procent 74 procent Andel børn, der udfyldes et børneskema for 81 procent 77 procent 71 procent 74 procent 75 procent Kvinden beslutter, om hun ønsker at besvare den resterende del af spørgeskemaet (se tabel 70). 70

71 Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager Repræsentativitet Det vides ikke, hvorvidt de kvinder og børn, der mangler svar fra, adskiller sig signifikant fra de øvrige kvinder og børn. Andelen af kvinder, der ikke ønsker at deltage i den frivillige del af årsstatistikken, har svinget henover årene. Fra 2014 til 2015 har der været en negativ udvikling. I 2014 var andelen af kvinder, der ikke ønskede at deltage i årsstatistikken, 27 procent. Denne andel er steget med 16 procentpoint til 43 procent i Såfremt der ikke er signifikant forskel på de kvinder og børn, der er svar fra, og de kvinder og børn, der ikke deltager, er årsstatistikken fuldstændig repræsentativ, og procenterne giver et fuldstændigt billede af målgruppen. Såfremt der er signifikant forskel på de kvinder og børn, der er svar fra og de kvinder og børn, der ikke deltager, er årsstatistikken ikke fuldstændig repræsentativ for kvinder og børn på krisecenter. Procenterne giver dermed ikke et fuldstændigt pålideligt billede af kvinder og børn på krisecenter. Antallet af kvinder og børn, der angives i alle tabellerne, er et minimumsantal, da der ikke er svar fra alle kvinder og børn. Generelt skal procenterne tages med visse forbehold, da der er usikkerhed forbundet med repræsentativiteten. Andelen af børn, hvor moderen ikke ønsker, at hendes børn deltager, har overordnet set været stigende henover årene. I 2015 er den dog faldet med 5 procentpoint til 40 procent, i forhold til i Samlet set har der, for kvinder fra 2009, og for børn fra 2010, til 2015 været en faldende svarprocent for både kvinder og børn. Tabel 70. Udvikling i andelen af kvinder og børn, fordelt på deltagelse i årsstatistikken, Kvinder statistikken 88% 12% 79% 21% 54% 46% 64% 36% 60% 40% 73% 27% Børn % 21% 62% 38% 64% 36% 65% 35% 55% 45% Anm. Der er forskellige opgørelser for kvinder og børn, da kvinderne besvarer et skema om dem selv, og et for deres børn. Kvinderne giver samtykke til at deltage i statistikken, og til at deres børn deltager.en streg (-) indikerer, at tallet ikke er opgjort. 71

72 Metode De fire spørgeskemaer Datamaterialet for Årsstatistik 2015, Kvinder og børn på krisecenter, er udarbejdet på baggrund af fire forskellige spørgeskemaer: Et Henvendelsesskema, et Indflytningsskema, et Børneskema og et Oplysningsskema. Alle spørgeskemaer er udarbejdet af Socialstyrelsen med forslag og input fra statistikgruppen bestående af krisecentre organiseret af LOKK og repræsentanter for krisecentre, der ikke er organiseret under LOKK. Spørgeskemaerne består primært af spørgsmål med lukkede svarkategorier. Ved spørgsmål, hvor det ikke er muligt at lave udtømmende svarkategorier, kan krisecentermedarbejderne under andet skrive uddybende svar på vegne af kvinden eller barnet. Herved kan der, i den senere analyse, tilføjes svar til brug for såvel afrapporteringen som i forbindelse med forbedringer af det efterfølgende års spørgeskemaer. For at sikre en så ensartet forståelse af spørgsmålene som muligt, er der i starten af spørgeskemaerne en forklaring på, hvordan skemaet skal udfyldes, og når relevant præciseres centrale begreber med en kort tekst i skemaet. Spørgeskemaerne er udfyldt og besvaret af forskellige personer. Figur 21 nedenfor viser formålet, målgruppen, indholdet af de fire spørgeskemaer, samt, hvem der har henholdsvis besvaret og udfyldt skemaet. Som det fremgår af Figur 21, er det både krisecentermedarbejdere, kvinder/mødre og børn, der besvarer spørgsmålene i Indflytnings- og Børneskemaet. Data i årsstatistikken skal derfor ses i lyset af, hvem der har besvaret spørgsmålet, da det indvirker på, hvordan svarene skal fortolkes. På spørgeskemaerne fremgår det, hvem der har besvaret spørgsmålet. Skemaet kan udfyldes på papir eller elektronisk. Papirskemaerne er indsamlet kvartalsvist af Socialstyrelsen. Dataindsamlingen har fundet sted fra 1. januar 2015 til 31. december

73 Figur 21. De fire spørgeskemaer Henvendelsesskemaet Indflytningsskemaet Børneskemaet Oplysningsskemaet Formål Omhandler Indhold af skemaet Spørgeskema udfyldt af: Spørgsmål besvaret af: Belyser at krisecentrene rådgiver en bredere gruppe af voldsudsatte kvinder, pårørende og fagfolk end de knap kvinder, der hvert år har ophold på et krisecenter Telefoniske, personlige og skriftlige henvendelser til et krisecenter om en voldsudsat kvinde Fx om henvendelsen drejer sig om en ledig plads, rådgivning eller samtale, om krisecentret har plads til kvinden eller alternativt, hvorfor hun henvises til en anden løsning end at flytte ind på det pågældende krisecenter. Viden om kvinderne på krisecentre Viden om børnene på krisecentre Anm. *Spørgsmål vedrørende kvindens og børnenes opholdslængde og samarbejde med offentlige myndigheder besvares af krisecentermedarbejderen. Viden om krisecentrenes organisatoriske forhold Kvinder på krisecentre Børn på krisecentre Krisecentrenes organisering Fx alder, beskæftigelse, bopæl før krisecenterophold, tidligere Fx. alder, køn, krisecenterophold, opholdsvarighed, udsat for opholdsvarighed, former for vold, former for vold og bopæl vold, varighed af vold og bopæl efter krisecenterophold. efter krisecenterophold. Krisecentermedarbejdere Krisecentermedarbejdere Krisecentermedarbejdere Krisecentermedarbejderen Kvinden i samarbejde med krisecentermedarbejdere* Barnet og moderen i samarbejde med krisecentermedarbejdere* Fx krisecentrenes organisering, antallet af frivillige og antal ansatte medarbejdere (antal årsværk), antal pladser på krisecentret, krisecentrenes tilbud, stillingsbetegnelser på krisecentrene og samlet antal fraflyttede kvinder og børn. Krisecentrenes ledelse eller bestyrelse Krisecentrenes ledelse eller bestyrelse 73

74 Samtykke og brug af spørgeskemaerne Før deltagelse i årsstatistikken får kvinder, der tager ophold på et krisecenter, udleveret en folder, der informerer om undersøgelsen og om samtykke til at deltage i undersøgelsen. Det er frivilligt, om kvinder og deres eventuelle børn ønsker at deltage i undersøgelsen. Kvinderne giver skriftligt samtykke til at deltage i undersøgelsen, ligesom de giver skriftligt samtykke til, at deres eventuelle børn bliver interviewet til undersøgelsen. Krisecentermedarbejderne udfylder spørgeskemaerne for at sikre, at kvinderne kun bliver stillet de spørgsmål, som personalet finder det socialfagligt forsvarligt at stille i den givne situation. Spørgsmålene kan bruges i det pædagogiske arbejde, idet det kan være lettere at tale om volden, når der bliver stillet konkrete spørgsmål om den. Kvinderne og børnene kan fortrænge voldsepisoder, som bliver fremkaldt ved, at de bliver spurgt. Der er således mulighed for at tale om det, der er sket. For de kvinder, der kun har opholdt sig på krisecentret i få dage, vil der typisk kun være registreret få oplysninger om deres opholdslængde og enkelte baggrundsdata. Krisecentrene skal registrere en række obligatoriske oplysninger, om den enkelte kvinde og hendes evt. børn er med på krisecenter. Opgørelse over ind- og udflytninger På Indflytningsskemaet og Børneskemaet er der indsamlet data om de kvinder og børn, der er fraflyttet et krisecenter i Kriteriet om fraflytning betyder, at der for alle kvinder og børn, der indgår i årsstatistikken, kan indhentes information om opholdets varighed og om, hvor de flytter hen efter krisecenteropholdet. Den del af årsstatistikken, som er baseret på data fra henholdsvis Indflytningsskema og Børneskema, er således en statistik over de kvinder og børn, der i 2015 er fraflyttet et krisecenter. Det betyder, at kvinder og børn, der er flyttet på krisecenter før 2015, men først er udflyttet i 2015, indgår i årsstatistikken Krisecentrenes medarbejdere overfører ved årsskiftet oplysninger fra henholdsvis de Indflytningsskemaer og Børneskemaer, der vedrører kvinder, som fx er flyttet ind i 2015, men endnu ikke er flyttet ud ved årsskiftet til næste års statistik. 110-beboere Som nævnt i indledningen er de kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold, indskrevet på kvindekrisecentrene ifølge Serviceloven 109. Nogle af krisecentrene, som indgår i årsstatistikken, tilbyder desuden midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer. Disse beboere er indskrevet på krisecentrene ifølge Serviceloven 110, som fastslår: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Kvinder, som har været indskrevet ifølge 110, indgår ikke i analysen. Til og med år 2009 indgik 110-beboere kun i analysen af opholdslængde. Fra år 2010 og frem indgår 110-beboere ikke i analysen. 74

75 Etik Det er vigtigt for pålidelighed og validitet af data, at der er etableret en god kontakt mellem mor/barn og krisecentermedarbejderen, inden interviewet finder sted. Det er derfor en forudsætning, at der eksisterer et tillidsfuldt forhold mellem intervieweren og den, der svarer på spørgsmålene, ligesom det er nødvendigt, at intervieweren har gjort sig etiske overvejelser over, hvilke reaktioner spørgsmålene kan medføre hos kvinderne og børnene, og om hvordan kvinder og børn støttes i den forbindelse. Kvinder og børn tælles med flere gange Det antal kvinder og børn, der står i rapporten, er ikke antallet af unikke kvinder og børn, der har været på krisecenter i løbet af 2015, men er opgørelser over det samlede antal ophold 3. Kvinder og deres eventuelle børn, der har haft ophold på et krisecenter flere gange inden for samme år, og kvinder og deres eventuelle børn, der er blevet overført fra et krisecenter til et andet, udfylder spørgeskemaerne flere gange. De tælles dermed med flere gange i statistikken. I 2015 har 11 procent af kvinderne og otte procent af børnene haft mere end et ophold på krisecenter 4. Overførsel fra et krisecenter til et andet tæller dog ikke som gentagne ophold. I rapporten skrives der imidlertid af formidlingsmæssige årsager antal kvinder og børn på krisecenter frem for antal ophold af kvinder og børn på krisecentre. Idet der ikke foreligger cpr-numre på alle kvinder og børn, er det ikke muligt at opgøre, hvor mange unikke kvinder og børn, der har været på krisecenter i Det samlede antal ophold er således kun tilnærmelsesvist et udtryk for antallet af unikke kvinder og børn, der har ophold på et krisecenter i løbet af Derimod er antal ophold et klart udtryk for krisecentrenes belastningsgrad. Det samme gør sig gældende for antallet af henvendelser til krisecentrene, da en person kan henvende sig mere end en gang i løbet af et år. Endelig skal det tilføjes, at kvinder og deres eventuelle børn er i en ny situation, hver gang de kommer på krisecenter, og det er derfor relevant, at kvinder og deres eventuelle børn indgår flere gange i samme årsstatistik. Databearbejdning Data fra Indflytningsskemaet, Børneskemaet, Henvendelsesskemaet og Oplysningsskemaet er i 2015 blevet registreret i dataprogrammet SPSS. Skemaerne er blevet scannet ind med SPSS Read Soft (enkelte skemaer er blevet indtastet manuelt) eller registreret elektronisk. Databearbejdningen af de fire spørgeskemaer er baseret på fire forskellige datamatricer. Al databehandling er foregået hos Socialstyrelsen. Datamaterialet arkiveres hos Rigsarkivet, Dansk Data Arkiv, der er en del af Statens Arkiver. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet. Tabeller i statistikken Tabellerne i statistikken opgøres i hovedreglen i procent med angivelse af samlet antal besvarelser. Sammenlagt giver procenterne ikke altid 100 procent i totalen på grund af 3 Antal ophold er opgjort efter antal fraflytninger i 2015, hvilket betyder, at det tælles som et ophold, når en kvinde og hendes eventuelle børn flytter fra et krisecenter, og ikke når de flytter ind. 4 I dette tal kan den samme kvinde og det samme barn også indgå flere gange. 75

76 muligheden for at kunne vælge flere svarmuligheder. Under tabellerne er der angivet eventuelle relevante anmærkninger. Signifikanstest Størstedelen af årsstatistikken udgøres af frekvenstabeller, f.eks. om former for vold som kvinderne har været udsat for. Når det er relevant, undersøges der for statistisk signifikante sammenhænge i del I Udvalgte resultater og nøgletal og del III Temaanalyser. Det vil sige, om forskelle i tallene kan forklares ved en tilfældighed, eller om det er sandsynligt, at der er tale om en klar signifikant sammenhæng eller udvikling (målt på gennemsnit eller andele). Fx: Om den gennemsnitlige opholdslængde har ændret sig signifikant siden sidste år Om andelen, der har gentagne ophold, har ændret sig signifikant i forhold til året før Om der er en signifikant sammenhæng mellem gentagne ophold og voldshistorik En sammenhæng angives som signifikant, hvis p-værdien er 0,05 5. Anvendelsen af signifikanstest i undersøgelsen skal ses i lyset af, at ikke alle kvinder og børn med ophold på krisecenter deltager i årsstatistikken. Der er dermed ikke tale om et populationsstudie af kvinder og børn på krisecentre, men derimod om en omfattende stikprøveundersøgelse af gruppen. Der foretages ikke signifikanstest på tal omhandlende information om de enkelte krisecentres organisering og faktuelle forhold, da tallene her ikke er en stikprøve, men fuldstændige. Årsstatistikkens historie og opbygning Historie Årsstatistikken, der omhandler de voldsudsatte kvinder, som har haft ophold på et kvindekrisecenter, har været udgivet siden I 2004 blev den suppleret med en årsstatistik for børn på krisecenter. I 2009 udkom en fælles årsstatistik for kvinder og børn på krisecenter. Fra 1999 til 2010 har årsstatistikken været udarbejdet i samarbejde med Socialstyrelsen og LOKKs statistikgruppe, finansieret af Social- og Integrationsministeriet og udgivet i LOKKs navn. Fra 2011 til 2014 er statistikken udgivet af Socialstyrelsen og finansieret af Social- og Integrationsministeriet. Årsstatistikken 2015 er udgivet og finansieret af Socialstyrelsen. Statistikken udarbejdes forsat i samarbejde mellem kvindekrisecentrene, Socialstyrelsen og LOKK. Temaer i årsstatistikken Igennem årene er en række forskellige temaer blevet behandlet i statistikken, nogle temaer flere gange og andre blot en enkelt gang. Nedenfor ses en oversigt over, hvilke 5 Det angiver, at signifikansniveauet er på 95 procent. Med andre ord, at sammenhængen i 95 ud af 100 tilfælde er sikker og ikke fremkommet ved en tilfældig afvigelse. Til at teste sammenhænge mellem variable er der brugt Pearsons Chi 2 -test. 76

77 temaer der er blevet behandlet i årsstatistikken og hvornår. Formålet er, at man via oversigten hurtigt kan danne sig et overblik over hvilken information, der findes i de forskellige årsstatistikker. 77

78 Tabel 71. Temaer i årsstatistik om kvinder på krisecenter, * Kvindens alder og civilstand m.m. x x x x x x x x x x x x x x Statsborgerskab x x x x x x x x x x x x x x Fødeland x x x x x x x x x x x Opholdet på krisecentret x x x x x x x x x x x x x x Arbejdsmarkedstilknytning og forsørgelsesgrundlag x x x x x x x x x x x x x x Volden x x x x x x x x x x x x x Handel med kvinder x x x Vold mod kvinder med handicap x x Støtte fra Socialforvaltningen i x x x x x x x x x kommunen Støtte fra politi x x x x x x Årsager til, at kvinden er blevet bedt om at flytte x x x x x x x Støtte fra krisecentret x x x x x x x x x Midlertidig forældremyndighed og x forældreansvarsloven Krisecentrets initiativer rettet mod den x voldsudøvende part Familierådgivning x x Selvvurderet helbred x x x Kvindernes netværk x Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk x Tabellen fortsættes på næste side. 78

79 Tabel 71, Fortsat fra forrige side. Temaer i årsstatistik om kvinder på krisecenter, * Brugerinddragelse og demokrati på krisecentrene x x x x Voldsudøveren/kvindens partner x Tolk x Forlængelse af ophold x Helbred og trivsel x Psykologsamtaler til kvinder x Kvinder med og uden børn på krisecenter x Hjælp til beskæftigelse x Opholdslængde x Gentagne ophold Kvindernes bopælskommune Anm. I 2004 blev rapporten Undersøgelse af kapaciteten på krisecentre udgivet, skrevet af Hanne Behrens. Rapporten er baseret på statistik og interviews og indeholder en række centrale informationer om bl.a. kvinder på krisecenter. *Fra 2009 blev der udgivet en samlet rapport om kvinder og børn på krisecenter. 79

80 Tabel 72. Temaer i årsstatistik om børn på krisecenter, / * Barnets alder og køn x x x x x x x x x x x x Barnets etnicitet x x x x x x Barnets integration x x Barnets mors nationalitet x x x x Ophold på krisecenter x x x x x x x x x x x Ophør i daginstitution og skole x x x x x x Udsat for vold x x x x x x x x x x x x Volden mod barnet x x x x x x x x x x x x Barnets belastningsgrad x x x x x Børnenes hverdagsliv (fritid, venner, mobning, skole, Støtte trivselssymptomer) til børnene fra kommunen x x x x x x x x Børnenes mødre Samvær med faren x x x x Forældreansvarsloven x x Misbrug og sindslidelse i nærmeste familie x x x Personer i barnets netværk De mest sårbare børn x x Psykologsamtaler til børnene x x x Fysisk og psykisk helbred Sociale aktiviteter på krisecenteret Gentagne ophold på krisecenter x x Hjælp til børn ved sidste krisecenterophold Barnets fortælling om volden Anm. I 2001 blev rapporten børn på krisecenter udgivet. Rapporten er skrevet af Hanne Behrens, og er en deskriptiv, kvantitativ undersøgelse, der indeholder en række centrale informationer om børn på krisecenter. * Fra 2009 blev der udgivet en samlet rapport for kvinder og børn på krisecenter. x x x x x x

81 Temaanalyser Hvert år i årsstatistikken er der temaanalyser, som går i dybden med udvalgte områder. Temaanalyserne for 2015 er i Årsstatistik 2015, Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser. Nedenstående tabel viser temaanalyserne for Tabel 73. Oversigt over temaanalyser i 2015 om kvinder og børn TEMAANALYSER 2015 Kvinder TEMAANALYSER 2015 Børn Bopælskommune før og efter krisecenterophold Kvinder med gentagne ophold på krisecentre Kvindernes partner om deres sociale udsathed og baggrund Børn med gentagne ophold på krisecentre Hjælp til børn ved sidste krisecenterophold Udviklingen på krisecenterområdet - basisspørgsmål Årsstatistikken består derudover af en række faste basisspørgsmål, der gentages årligt med henblik på at følge udviklingen på krisecenterområdet. Udviklingen følges så langt tilbage, som spørgsmålene er blevet stillet, dog tidligst til og med Denne del er ukommenteret og fungerer som et opslagsværk. Tabel 74 viser, hvilke spørgsmål der gentages årligt. De fleste spørgsmål er blevet stillet i tidligere år, men det er forskelligt fra spørgsmål til spørgsmål hvor langt tilbage i tiden, der foreligger informationer. Tabel 74.Udviklingen på kvindekrisecenterområder - basisspørgsmål BASIS BASIS Kvinder Børn Alder Alder Fødeland Køn Statsborgerskab Tidligere krisecenterophold i Højest fuldførte uddannelse indeværende år Tidligere krisecenterophold i Tidligere krisecenterophold i barnets indeværende år liv Tidligere krisecenterophold i kvindens Udsat for fysisk vold liv Udsat for psykisk vold Udsat for fysisk vold Udsat for materiel vold Udsat for psykisk vold Udsat for seksuelt overgreb Udsat for seksuelle overgreb Vidne til vold mod mor Udsat for materielle ødelæggelser Barnets bopæl efter Udsat for økonomisk kontrol krisecenteropholdet Varighed af vold i kvindens seneste Underretning til kommuner voldsforhold Antal døgn på krisecentret Varighed af vold i kvindens voksenliv Gennemsnitlig opholdslængde Bopælskommune Kvindens boform efter krisecenterophold Antal døgn på krisecentret Gennemsnitlig opholdslængde 81

82 Status på krisecentrene Endelig indeholder årsstatistikken en status for de enkelte krisecentre. Nedenstående tabel viser hvilke områder, der opgøres for hvert krisecenter. Tabel 75. Status på de enkelte krisecentre Kvinder Antal døgn, gennemsnitlig opholdslængde Antal overnatninger Børn Antal overnatninger Barnets alder Underretning til kommuner Henvendelser Henvendelser opdelt efter, om der er fysisk plads, eller der henvises til anden løsning Krisecentrene Institutionsform Samarbejds- eller driftsaftale Grundtakst Døgnbemanding Antal frivillige Personalenormering Antal pladser Opfølgende indsatser Finansiering af opfølgende indsatser Belægningsprocent Koordinerende rådgivning 109 stk. 7 Psykologsamtaler til børn 109 stk. 5 Typer af fagpersonale 82

83 Tak Krisecentermedarbejdere og Statistikgruppen Krisecentermedarbejdere har i en travl hverdag med arbejdet med de voldsudsatte kvinder og børn afsat tid til at interviewe krisecentrets beboere og udfylde spørgeskemaerne i forbindelse med undersøgelsen. De skal derfor have en særlig tak. En nedsat statistikgruppe bestående af medarbejdere fra krisecentrene skal også takkes for det gode samarbejde både med udformningen af spørgeskemaer og udarbejdelsen af den endelige rapport. Statistikgruppen for årsstatistikken 2015 består af Bente Kongerslev (frivillig medarbejder, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter), Lone Skov Møller (leder, Aalborg Krisecenter), Ane Voss (leder, Holbæk Krisecenter, Medusa), Sara Andersen (videnskonsulent, Danner), Annette Pollas (leder, Hellerup Krisecenter) og Karin Houmann (Centerleder, Holstebro Krisecenter). 83

84 Spørgeskemaer Indflytningsskema 84

85 85

86 86

87 87

88 88

89 89

90 90

91 91

92 Børneskema 92

93 93

94 94

95 95

96 96

97 97

98 98

99 Henvendelsesskema 99

100 100

101 Oplysningsskema 101

102 102

103 103

104 104

105 105

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Kvinder og børn på krisecenter september 218 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Kvinder og børn på krisecenter oktober 19 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 216 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Metode. Bilagsrapport til Årsstatistik 2016 Kvinder og børn på krisecenter

Metode. Bilagsrapport til Årsstatistik 2016 Kvinder og børn på krisecenter Bilagsrapport til Årsstatistik 2016 Kvinder og børn på krisecenter maj 2018 Publikationen er udarbejdet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Metode. Bilagsrapport til Årsstatistik 2018 Kvinder og børn på krisecenter

Metode. Bilagsrapport til Årsstatistik 2018 Kvinder og børn på krisecenter Bilagsrapport til Årsstatistik 2018 Kvinder og børn på krisecenter oktober 2019 Publikationen er udarbejdet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Temaanalyse: Kvinderne og børnenes sundhed og trivsel Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik for kvinder 2016

Årsstatistik for kvinder 2016 Årsstatistik for kvinder 2016 I 2016 boede der på Hellerup Krisecenter 35 kvinder. Statistikken er udarbejdet på baggrund af de interne oplysninger, Hellerup Krisecenter har indsamlet vedrørende kvinderne.

Læs mere

Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2014 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOKK årsstatistik 2009

LOKK årsstatistik 2009 LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter. Eva Børjesson

LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter. Eva Børjesson LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter Eva Børjesson LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter Eva Børjesson Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72

Læs mere

LOKK børnestatistik 2007

LOKK børnestatistik 2007 LOKK børnestatistik 2007 Børn på krisecenter Eva Børjesson Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Eva Børjesson: LOKK børnestatistik 2007 Henvendelser vedr.

Læs mere

Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I PERIODEN 1. OKTOBER 2013 TIL 30. SEPTEMBER 2014 2 DATA Statusopgørelsens

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

#stopvoldmodbørn 11/2/2017 Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle

Læs mere

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter Vibeke Lybecker Jensen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007 Teksten kan frit citeres

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Bilag 3: Kendskab til anden person, som er udsat for vold i hjemmet (dialogmøder).

Bilag 3: Kendskab til anden person, som er udsat for vold i hjemmet (dialogmøder). BILAG TIL RAPPORTEN BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Afrapporteringsark fra dialogmøder. Udfyldes af Danners specialkonsulenter. Bilag 2: Spørgeskema fra dialogmøder. Udfyldes af deltagerne. Bilag 3: Kendskab til

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Kvalitetsstandard Ophold i krisecenter jf. 109 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard Ophold i krisecenter jf. 109 i Lov om Social Service Kvalitetsstandard Ophold i krisecenter jf. 109 i Lov om Social Service Myndighed Social Udkast 2. juli 2019 Ophold i kvindekrisecenter Serviceloven 109 Formål Tilbud om midlertidig husly og støtte til

Læs mere

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget 06-09-2016 Sagsnr. 2016-0247167 Dokumentnr. 2016-0247167-1 Overblikstal for Børnehus Hovedstaden pr. juni 2016 Sagsbehandler

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Oplysningerne behandles fortroligt og anvendes i anonymiseret form i evalueringen af projektet.

Oplysningerne behandles fortroligt og anvendes i anonymiseret form i evalueringen af projektet. Skema for baggrundsoplysninger Dette skema omhandler en række oplysninger om personer, der gennemfører mentor- eller forældrecoaching-forløb som led i projektet Helhedsorienteret forebyggelse af ekstremisme.

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt Interventionscenter ved partnervold Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 2 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Støtteskema ved etablering af kontakt med vægtstopperen Dette skema har dels til formål at indhente oplysninger

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Status på Stopliniens rådgivningssamtaler i 2018

Status på Stopliniens rådgivningssamtaler i 2018 Status på Stopliniens rådgivningssamtaler i Stoplinien tilbyder gratis telefonisk rådgivning om rygestop. Vores kerneopgave er at rådgive borgere, der ringer på det nationalt kendte telefonnummer 80 31

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Årsrapport 2018 Tal fra pladsoversigten, national hotline, juridisk rådgivning og efterværnsgrupper

Årsrapport 2018 Tal fra pladsoversigten, national hotline, juridisk rådgivning og efterværnsgrupper Årsrapport 218 Tal fra pladsoversigten, national hotline, juridisk rådgivning og efterværnsgrupper februar/219 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Pladsoversigten... 3 Belægningsprocenter i 218... 3 Udviklingen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 109

Kvalitetsstandard Botilbud 109 Kvalitetsstandard Botilbud 109 Ydelsens lovgrundlag Servicelovens 109: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år

Læs mere

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 46 Offentligt Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Styrket indsats for beskæftigelse og uddannelse på kvindekrisecentre. Velfærdsanalyseenheden Afrapportering til Økonomiudvalget, 7.

Styrket indsats for beskæftigelse og uddannelse på kvindekrisecentre. Velfærdsanalyseenheden Afrapportering til Økonomiudvalget, 7. Styrket indsats for beskæftigelse og uddannelse på kvindekrisecentre Velfærdsanalyseenheden Afrapportering til Økonomiudvalget, 7. juni 2017 De mest udsatte voldsofre kommer på krisecenter Hvert år udsættes

Læs mere

Uglevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar

Uglevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar Uglevang 321-11 201 Allerød DS-kode: 0267 Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2012-2016 Personer i alt Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere 0-6 år 7-17 år

Læs mere

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 %

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 % Sammenligning mellem fordelingen af respondenter i Psykiatrifondens spørgeskemaundersøgelse (PF) og fordelingen i befolkningen i Statistikbanken (DST) Joan Bentzen, 12. maj 2016 Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune kan henvise samt laver opfølgning i forhold til kvinder, der opholder sig på krisecentre efter Lov om

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter 2 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Formålet med ophold på kvindekrisecenter

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 283 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 283 Offentligt Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 283 Offentligt LOKK børnestat tatistik 2006 LOKK børnestatistik 2006 Af Gitte Tilia og Christina Hansen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Barnet i fokus. Underretningspligten. Afd.læge Ann-Britt K. Kirkedal. DEMC8 Oktober 2018

Barnet i fokus. Underretningspligten. Afd.læge Ann-Britt K. Kirkedal. DEMC8 Oktober 2018 Barnet i fokus Underretningspligten Afd.læge Ann-Britt K. Kirkedal Hvad skal underrettes? Hvem underretter man til? Mundtlig eller skriftelig? Hvem skal informeres? Samtykke Samtykke Der skal opnås informeret

Læs mere