Elevens egen vurdering /evaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevens egen vurdering /evaluering"

Transkript

1 Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik

2 Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på 4 hæfter: Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering/evaluering Møder med eleven i centrum

3 Elevens egen vurdering/evaluering

4 Udgivet af: Inerisaavik/Pilersuiffik, 2005 Bearbejdet til folkeskolen i Grønland af Evalueringsafdelingen efter forlæg fra Ministry of Education, British Columbia. Grafisk layout: Inerisaavik/Pilersuiffik Tryk: Inerisaavik/Pilersuiffik Forsidefoto: Toornaq Consulting ApS - Foto Oplag: 2000 Bestillings nr.: ISBN

5 Elevens egen vurdering /evaluering Oversat fra Student self-assessment (Assessment handbooks series) Curriculum Development Branch, Ministry of Education, Victoria, British Colombia INDHOLD Baggrund Hvad er Elevens egen vurdering/evaluering? Hvorfor lade eleverne selv vurdere/evaluere? Gør klar til at arbejde med elevernes egne vurderinger.. 10 Kom i gang med at arbejde med elevernes egne vurderinger. 16 Hvor kan man bruge elevernes vurdering/evaluering? Overvejelser Ordliste Angusakka Elevens egen vurdering/ evaluering 5

6 Baggrund Atuarfitsialak stiller krav om ændrede metoder til at vurdere og evaluere elevernes arbejde og præstationer. Derfor er denne serie canadiske håndbøger om vurdering af elever blevet oversat og bearbejdet fra engelsk, så de kan medvirke til udviklingen og gennemførelsen af ændrede metoder til bedømmelse og vurdering. Serien omfatter: 1. Elevens egen vurdering/evaluering 2. Møder med eleven i centrum 3. Vurdering af elevpræstationer 4. Vurdering ved hjælp af portfolio Af hensyn til overskueligheden behandler hver håndbog sine vurderingsmetoder, men i praksis kan metoderne selvfølgelig ikke bruges isoleret. For eksempel er personlig vurdering/evaluering en betydningsfuld del af vurderingen af portfolio, og begge dele bidrager til vellykkede møder om og med elever. Hver håndbog indeholder definitioner og baggrunde, overvejelser, ideer til at komme i gang og forskellige typer eksempler. I hver håndbog er der henvisninger til de øvrige bøger i serien for at tydeliggøre forbindelserne mellem de forskellige former for vurdering. 6 Elevens egen vurdering/ evaluering

7 Hvad er Elevens egen vurdering/evaluering? Elevens egen vurdering/evaluering er en fortløbende proces, hvor eleven lærer om sig selv som elev. Den skal få eleverne til at: gøre sig overvejelser over deres egne præstationer, arbejder og resultater, indstilling og læring lægge mærke til og styre, hvad de gør, mens de arbejder evaluere kvaliteten af deres eget arbejde og egen viden opstille realistiske mål for sig selv planlægge måder at nå disse mål på Elevernes egen vurdering /evaluering omfatter: At de får overblik over, hvad de ved Bedømmer kvaliteten af denne viden Finder ud af, hvad de har brug for at vide for at lære mere Elevens egen vurdering/ evaluering 7

8 Hvorfor lade eleverne selv vurdere/evaluere? Elevens egne vurderinger og evalueringer giver elever, forældre og lærere mulighed for at få en bedre forståelse af elevens styrkesider og behov og for at foretage de ændringer, der gør det muligt for eleven at forbedre sig fagligt. Lærere kan bruge elevernes egne vurderinger til at tænke over, analysere og forbedre den daglige undervisning. Egen vurdering/evaluering giver eleven mulighed for: at udvikle en bedre forståelse af sig selv, sit arbejde og de faglige områder, der skal læres at blive opmærksom på sine styrkesider, behov og fremskridt at vurdere arbejdsprocesser og resultater at opstille passende mål og planlægge måder at nå dem på at være en aktiv deltager i vurdering og evaluering at tage ansvar for egen læring at udvikle færdigheder, der kan bruges hele livet Elevernes egne vurderinger hjælper lærerne på de områder, der ikke omfatter undervisning. Når eleverne har prøvet at vurdere sig selv, vil de sandsynligvis også fortælle om deres følelser, når de er kede af det, forvirrede eller spændte på noget Elevens egen vurdering/evaluering giver forældrene mulighed for: at få indsigt i deres barns tanker og læring at tale sammen med barnet om læring at arbejde sammen med barnet om at opstille passende og opnåelige mål Ved hjælp af elevernes egne vurdering/evaluering får læreren vigtige oplysninger, som kan bruges til: at planlægge en undervisning, der opfylder den enkelte elevs behov samtaler med forældre og elever at opstille meningsfulde og realistiske mål sammen med eleverne 8 Elevens egen vurdering/ evaluering

9 Elevernes egen vurdering/evaluering giver læreren mulighed for: at få indsigt i elevernes tanker så vel som deres følelsesmæssige, sociale og intellektuelle behov og styrkesider at se elevernes arbejde og indsats fra en anden side at få forståelse for forskellige måder at lære på at samarbejde med eleverne om vurdering og evaluering Elevens egen vurdering/ evaluering 9

10 Gør klar til at arbejde med elevernes egen vurderinger Miljøet i klassen Mange elever har ikke før haft mulighed for at gøre sig overvejelser om deres egen læring og vil derfor være ubehageligt berørt i begyndelsen. De er vant til at stole på bedømmelse og feedback udefra og ikke på deres egne vurderinger. Vær derfor tålmodig både med dem og dig selv. Hvis arbejdet med elevernes egne vurderinger skal blive en integreret del af undervisningen, er det nødvendigt, at læreren skaber et miljø i klassen, som: involverer eleverne som aktive deltagere i deres egen læring giver mulighed for forskellige måder at tænke på og at vise viden og læring fremmer elevernes ansvarsfølelse og giver plads til, at de tør løbe en risiko for at lave fejl accepterer forskellige måde at bedømme resultater på Elevernes overvejelser Vurdering af egne arbejder kræver, at eleverne gør sig overvejelser om deres læringsproces. - Hvor har de været - hvor skal de hen - og hvordan vil de komme derhen. Eleverne har brug for at øve sig i at gøre sig overvejelser, så deres vurdering af eget arbejde bliver brugbar og meningsfuld. Læreren kan lave en liste for at vejlede eleverne i deres overvejelser. 10 Elevens egen vurdering/ evaluering

11 At gøre sig overvejelser behøver ikke at være noget, man gør alene. Elever skal fortælle hinanden om deres overvejelser, så de hører om andre måder og strategier, der måske også kan bruges i deres egne refleksioner. Nøglespørgsmål Viden - Hvad ved du allerede om...? - Hvad vil du gerne vide om...? Læringsprocessen - Hvordan arbejdede du med...? - Hvad gjorde dit arbejde lettere? - Kunne du have gjort det på en anden måde? Færdigt arbejde - Hvad var godt? - Hvad kunne blive bedre? - Hvad vil du gøre bedre næste gang? Fremskridt - Hvordan er din måde at tænke på blevet ændret i løbet af arbejdet? - Hvordan ved du, at du forstår...? Arbejde i fremtiden - Hvordan kan du bruge, hvad du har lært? - Hvordan passer det med det, du allerede ved om...? Eftertænksomme elever gør sig overvejelser om, hvad de har lært, og hvordan de lærte det. Efterhånden som eleverne bliver fortrolige med at overveje forskellige sider af deres læring, kan de bruge dette til at fastlægge kriterier og selv begynde at styre og overvåge deres egen læringsproces. Elevens egen vurdering/ evaluering 11

12 At fastlægge kriterier En canadisk lærer på yngstetrinnet, som ville øve god oplæsning med sine elever, arbejdede først sammen med eleverne om at fastlægge kriterier. Sammen fandt de frem til, hvordan man var en god oplæser. Eleverne brugte derefter kriterierne til at kommentere hinandens oplæsning i mindre grupper. Et grundlæggende arbejde er udviklingen af vejledningskriterier og normer for, hvordan læringsprocessen skal styres og evalueres. Nogle gange er det læreren, der fastlægger kriterierne og bagefter oplyser eleverne om dem, andre gange arbejder lærer og elever sammen om at fastlægge kriterier for en aktivitet eller et projektarbejde. Jo mere eleverne deltager i processen med fastlæggelse af kriterier, jo mere meningsfuld bliver deres læringsproces. De kan sammenholde deres arbejde med kriterierne, mens de arbejder for at se, om de er på rette spor, eller om de skal ændre planer og skifte retning. Viden om evalueringskriterierne og især om, hvordan de er blevet udviklet, giver eleverne en klar forståelse af, hvad der er vigtigt inden for et bestemt fag, projektarbejde eller aktivitet. Viden om, hvordan resultatet vil blive evalueret, beriger hele læringsprocessen Forslag til arbejdet med at fastlægge kriterier Elever kan have meget forskellige opfattelser af, hvornår man er dygtig. Dette kan bruges til at individualisere undervisningen og vurderingerne. Der udvikles kriterier for den perfekte præstation, det perfekte arbejde, den perfekte opførsel. (Hvad karakteriserer en god oplæser, en god skriftlig fremstilling?) Der fastlægges evalueringskriterier for et projektarbejde, en opgave, en essay osv. Der laves brainstorm for at få forslag til forbedringer. Læreren viser, hvordan man sammenligner sin præstationmed de fastlagte kriterier. Se også: Vurdering af elevpræstation. 12 Elevens egen vurdering/ evaluering

13 At opstille mål Opstilling af mål er at lave planer for den fremtidige læring. Elever skal undervises i at opstille mål, der er passende og opnåelige. I arbejdet med at opstille mål skal eleverne gøre sig overvejelser om deres stærke sider og om områder, der skal forbedres. De skal henholde sig til de fastlagte kriterier, finde ud af hvilke resurser, der er nødvendige for at nå målet, og de skal lave en handlingsplan. Se også: Angusakka Forslag til at introducere opstilling af mål 1. Få eleverne til at huske en gang, hvor de virkelig ønskede noget, arbejdede for at få det og fik, hvad de ønskede. 2. Forklar eleverne, at de i virkeligheden havde arbejdet med at opstille et mål. Fortæl dem om en gang i dit eget liv, da du opstillede et mål og opnåede det. 3. Fortæl om, hvordan man opstiller kortsigtede og langsigtede mål. 4. Lad eleverne skrive en liste over mål, de gerne vil nå. Skriv nogle af målene på tavlen. 5. Hjælp eleverne med at lave planer for at opnå målene inden for en tidshorisont, der gør det muligt for eleverne at nå dem. 6. Lad eleverne gennemgå deres mål og planer og justere dem, så de passer. 7. Spørg eleverne - efter den fastlagte tid -, om de har nået deres mål, og om hvad der lykkedes, og hvad der ikke lykkedes. Elevens egen vurdering/ evaluering 13

14 Nøglespørgsmål Er mine mål entydige? Er mine mål realistiske? Er mine mål opnåelige? Bygger mine mål på overvejelser og viden om, hvad jeg mere har brug for for at lære? Bygger mine mål på fastlagte evalueringskriterier? Hvordan ved jeg, at jeg har nået målet? Hvor lang tid skal jeg bruge for at nå målet? Elever har brug for at få erfaringer med at opstille mål indenfor områder ( intellektuel udvikling, sport osv.) Når eleverne har opstillet deres mål, skal de lægge en handlingsplan for, hvordan de skal nå målet. De skal have mulighed for at tænke over deres læringsproces for at kunne finde ud af, om deres plan vil få dem til at nå målet, eller om planen skal revideres. Hvis målet ikke kan opnås, skal eleverne finde ud af, hvad der skal til for at nå målet. Hvis målet kan nås efter deres plan, må de fastlægge, hvordan forløbet skal være. Handlingsplan Navn: Dato: Mit mål: Hvad skal jeg gøre? Hvor lang tid skal jeg bruge? Hvem og hvad har jeg brug for? Hvad kan og ved jeg, når jeg har nået målet? Hvordan vil jeg fejre det? 14 Elevens egen vurdering/ evaluering

15 Eksempler på spørgsmål Kan eleverne formulere kriterierne på en sådan måde, at arbejdet lykkes for dem? Kan eleverne beskrive de processer, der får arbejdet til at lykkes? Ved eleven, hvilken fremtidig faglig udvikling han/hun har brug for? Hvilke planer har eleven for at nå målet? Bygger mine mål på fastlagte evalueringskriterier? Er målene passende/præcise? Er elevens interesse blevet større? For at fremme processen med at opstille mål kan læreren hjælpe til ved at vurdere elevernes fremskridt. Nedenstående spørgsmål kan bruges i samtale med eleverne eller tilrettes som en checkliste for læreren. Elevens egen vurdering/ evaluering 15

16 Kom i gang med at arbejde med elevernes egne vurderinger Det var nemmere at undervise eleverne i at vurdere sig selv, efter at jeg selv havde kæmpet med det og vidste, hvordan det føltes Canadisk lærer For både lærere og elever er det en god ide at bruge en logbog/dagbog med to spalter. Det giver mulighed for at: dokumentere aktiviteter og oplevelser holde øje med og lægge mærke til ændringer af tanker, forståelse og indstillinger adskille beskrivelser fra overvejelser og analyser reflektere over og få forståelse af begivenheder, ideer og begreber undersøge antagelser og overbevisninger på en fornuftig måde Tospaltet logbog/dagbog Beskrivelse Beskrivelser af: begivenheder/ handlinger observationer ideer/tanker skemaer Overvejelser Analyser og fortolkninger af: tanker og følelser om ideer, handlinger, begivenheder kommentarer om læringsprocesser, overvejelser spørgsmål der skal undersøges 16 Elevens egen vurdering/ evaluering

17 Læreren kan Fortælle om sig selv, og hvordan han/hun selv vurderer sit eget arbejde. Fortælle om, hvordan vedkommende selv lærer noget nyt, og hvad han/hun har svært ved, og hvilke strategier han/ hun har brugt for at blive bedre til sit arbejde. Fremme elevernes vurderinger af sig selv ved at stille åbne spørgsmål, som eleverne kan tænke over, og så selv komme med forslag til, hvordan de kunne besvares. Stikord, der kan fremme vurderingen af eget arbejde Hvad forstår jeg stadigvæk ikke helt? Hvordan kan jeg udtrykke mine tanker? Hvordan hænger det her sammen med det, jeg allerede ved? Hvad vil jeg gøre anderledes på grund af...? I den forløbne uge har jeg lært..., og det vil jeg gerne vide mere om. Jeg har planlagt at gøre... Jeg har lagt mærke til at jeg tænker...? Arbejde sammen med eleverne om at udvikle evalueringskriterier, før de begynder på en ny aktivitet. Der kan laves fælles brainstorm om spørgsmål, der kan bruges til at styre og overvåge elevernes fremskridt. Vise hvordan man bruger vejledninger og kriterier. Udarbejde skemaer og checklister sammen med eleverne som støtte for deres egne vurderinger. Sørge for, at eleverne får mulighed for at vurdere i mange forskellige situationer. Elevens egen vurdering/ evaluering 17

18 Inddrag eleverne i arbejdet med at udarbejde aktiviteter, der kan bruges til egne vurderinger. Give eleverne mulighed for både at vurdere både mundtligt og skriftligt. Eleverne kan arbejde sammen to og to om deres overvejelser og diskutere deres læring. Lade eleverne vurdere i grupper. Medlemmerne kan samarbejde om at vurdere gruppens arbejde og udvikle en plan for gruppens videre arbejde. Give forældrene besked om planerne for at indføre elevernes egne vurderinger i undervisningen. Forklare sammenhængen mellem elevernes udvikling og elevernes færdigheder i at vurdere deres eget arbejde. Eksempler på elevaktiviteter Udpeg en ting, du gjorde, som fik dig til at gøre fremskridt i arbejdet med at opnå dit mål. Gennemgå dit arbejde og find noget, der viser udvikling eller forandring. Sammenlign de nyeste eksempler på arbejder i din portfolio med tidligere eksempler. Hvor har du gjort fremskridt? Beskriv, hvad du tænkte, mens du arbejdede med din opgave. Fortæl om noget, du ikke vidste før, men nu forstår. Hvad bidrog til din forståelse? Før logbog/dagbog over, hvad du lærer eller tænker. 18 Elevens egen vurdering/ evaluering

19 Hvor kan man bruge elevernes vurdering/ evaluering? Det er vigtigt, at eleverne arbejder med egne vurderinger i forskellige situationer, med forskellige formål og med forskellige udtryksformer. De følgende eksempler kan bruges som skriftlige opgaver eller som udgangspunkt for diskussioner eller ved lærer-elev samtaler. De er kun eksempler og skal tilrettes, så de passer til andre lærere og elever. Elevens egen vurdering/ evaluering 19

20 Logbog/ Dagbog Logbog/ Dagbog Navn:_ Dato: Hvad lykkedes i dag? Hvordan arbejdede du for at få det til at lykkes? Hvorfor lykkedes det? Hvilke problemer måtte du løse for at det lykkedes? Hvordan vil det hjælpe dig med andre opgaver og arbejder? 20 Elevens egen vurdering/ evaluering

21 Overvejelses- bobler Navn: Dato: Hvad er jeg god til Områder, som jeg gerne vil forbedre Elevens egen vurdering/ evaluering 21

22 Mål Skema over mål Navn: Initialer Dato Målene for i dag Nået Næsten nået Ikke nået Elev Lærer 22 Elevens egen vurdering/ evaluering

23 Gennemførelse af et arbejde / projekt Elevvurdering af eget arbejde/ projekt Navn: Dato: Arbejde/projekt: Beskrivelse af arbejdet/projektet: Det, der forbavsede mig mest, var: Jeg ville gerne vide mere om: Hvis jeg skulle arbejde mere med dette, ville jeg: Gode råd til andre, som skal arbejde med det her: Mit største problem var: Jeg løste det ved at: Jeg syntes bedst om: Elevens egen vurdering/ evaluering 23

24 Meddelelser til hjemmet Elevens ugentlige overvejelser Navn: Dato: Det mest interessante jeg har lært i denne uge: Det var interessant, fordi: I matematik har jeg lært: Men jeg forstår stadigvæk ikke: Det bedste spørgsmål jeg stillede i denne uge: Det sværeste i denne uge: Jeg kunne især godt lide: Fordi: Jeg vil prøve at forbedre: Forældrenes bemærkninger: 24 Elevens egen vurdering/ evaluering

25 Vurdering af præstationer Eksempel på opgave Opfind en maskine Aktivitet Opfind en maskine med en eller flere dele, der kan bevæge sig. Maskinen skal opfylde et behov eller løse et problem Ideer til forberedelse (lærer sammen med elever) Vis og gennemgå simple maskiner Undersøg problemer, som kunne blive løst ved opfindelsen af en maskine Vejledningen til eleverne kan indeholde Lav en plan for jeres maskine, som tager hensyn til funktionen, de materialer der er til rådighed og til konstruktionen Eksempler på evalueringskriterier Behovet eller problemet er beskrevet Maskinen opfylder behovet eller løser problemet Maskinen har mindst en bevægelig del Eleverne opsøger hjælp, når det er nødvendigt Variationer og udbygning Opfind en maskine, der kunne have eksisteret for 100 år siden, eller som der er brug for om 100 år Opfind en maskine, der gør husarbejde nemmere Vis jeres maskine for klassen Elevens egen vurdering/ evaluering 25

26 Min egen vurdering af min præstation Navn: Dato: Opgave/aktivitet: Opfind en maskine 1. Jeg har opfyldt disse evalueringskriterier: 2. Det mest interessante var: 3. Det sværeste var: Fordi: 4. Min præstation var: Fordi: 5. Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg: Fordi: Se også: Vurdering ved hjæp af portfolio. 26 Elevens egen vurdering/ evaluering

27 Vurdering ved hjælp af Portfolio Forside til indhold i portfolio Kortene kan sættes på eksemplerne i elevens portfolio Navn: Dato: Projekt: Elevens bemærkninger: To grunde til at jeg valgte at arbejde med dette område: Jeg vil gerne have, at du lægger mærke til: Næste gang vil jeg: Vedholdenhed Dette viser min vedholdenhed med at gennemføre en svær opgave. Jeg har arbejdet meget med: Andre bemærkninger: Underskrift: Dato: Lærerens bemærkninger: To positive ting, jeg har bemærket: Et område, du skal arbejde mere med: Arbejdsproces Dette viser, hvordan jeg arbejder med mine ideer, før jeg gør arbejdet færdigt. Læg mærke til: Andre bemærkninger: Kreativitet Underskrift: Dato: Forbedring Dette viser, hvor meget jeg har forbedret mig i: Jeg er stolt af Dette er jeg stolt af, fordi: Dette viser min kreativitet. Læg mærke til: Elevens egen vurdering/ evaluering 27

28 Møder med eleven i centrum Dette skema kan bruges som udgangspunkt for samtaler mellem lærere, forældre og elever. Skema til elevens egen vurdering Navn: Dato: Fag: 1. Det vigtigste jeg har lært i denne periode: 2. Et område hvor jeg har klaret mig godt: Jeg har klaret mig godt, fordi: 3. Et område hvor jeg har forbedret mig: Jeg har forbedret mig, fordi: 4. Et område som skal forbedres: Jeg ved, det skal forbedres, fordi: Jeg vil forbedre det ved: 28 Elevens egen vurdering/ evaluering

29 Overvejelser Når elever kan tage stilling til og fortælle om deres læring, deres måde at tænke og handle på og opstille mål for sig selv ud fra deres egne præstationer, er de bedre i stand til af forstå deres egen læring og til at tage ansvar for deres fremskridt og resultater. At kunne vurdere sig selv og sit arbejde er ikke bare en færdighed, der skal bruges i skolen, men også en ting, der kan bruges i den øvrige tilværelse. Elevens egen vurdering/ evaluering 29

30 Ordliste Vurdering Det systematiske arbejde med at indsamle viden om elevers læring, hvad de ved, er i stand til at gøre og hvad de prøver på at gøre. Evaluering At bedømme og træffe beslutninger ud fra fortolkningen af det materiale om elevernes læring, der er indsamlet under vurderingen. Evalueringen kan gennemføres hver for sig af læreren eller eleven eller i samarbejde mellem dem. Vurdering af præstationer En vurdering der bygger på, at eleverne viser, hvad de kan. Udtrykket bliver også brugt i beskrivelsen af vurdering af præstationer ved enkeltopgaver. Mere generelt kan det bruges til at beskrive vurdering af såvel arbejdsproces som resultat. Portfolio En hensigtsmæssig samling af elevarbejde, der afspejler elevens indsats, fremgang og resultater over en tidsperiode. Vurdering af portfolio En metode hvor elevarbejde indsamles med henblik på at evaluere elevers viden og læring. Vidnesbyrd og Karaktergivning Præsentation af bedømmelse og evaluering, der bygger på fastlagte normer og standarder. Dette kan gøres skriftligt, ved et i forvejen planlagt møde eller mere uformelt. Elevens egen personlige vurdering/evaluering Den fortløbende proces hvor eleven lærer om sig selv som elev ved at tænke over sine egne præstationer, arbejder og resultater, indstilling og læring. Møde med eleven som centrum Et møde mellem lærer(e), forældre og elev for at tale om elevens læring. 30 Elevens egen vurdering/ evaluering

31 Se også: Angusakka 32 Elevens egen vurdering/ evaluering

Møder med eleven i centrum

Møder med eleven i centrum Møder med eleven i centrum Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på 4

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Vurdering af elevpræstationer

Vurdering af elevpræstationer Vurdering af elevpræstationer Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis. SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

K-opgave i faget multimedietekologi, foråret 2004 Fremstilling af multimediebaseret præsentation

K-opgave i faget multimedietekologi, foråret 2004 Fremstilling af multimediebaseret præsentation K-opgave i faget multimedietekologi, foråret 2004 Fremstilling af multimediebaseret præsentation 1. Tidsfrister og generelle krav Dette er den karaktergivende eksamensopgave (K-opgave) på kurset multimedieteknologi,

Læs mere

Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl. Retningslinjer for gennemførelse af

Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl. Retningslinjer for gennemførelse af Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl Retningslinjer for gennemførelse af Trintest 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Generelle

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Evalueringsfaglighed på spil

Evalueringsfaglighed på spil Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Systematisk problemløsning i operative funktioner

Systematisk problemløsning i operative funktioner Systematisk problemløsning i operative funktioner Nr. 40774 I RELATION TIL FKB 2673 Operationel retshåndhævelse, ebyggelse og efterskning Henning Boddum 2009 Undervisningsministeriet. 18.juni 2009. Materialet

Læs mere

Styrkebaseret undervisning

Styrkebaseret undervisning Styrkebaseret undervisning Fokus på Rubrics Vejen Kommune 6. december 2013 Program 08.0000-08.10 Velkommen, intro og dagens program 08.10 09.10 På vej mod en ny Folkeskolereform Systemoverblik og lagringsmedier

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees Udført af auxilium, Graz Maj 2011 Resultater af evaluering af interviews med eksaminanterne på niveau 1 (førstehjælpskursus) Evalueringsspørgsmålene

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard På mødet for skolekoordinatorerne den 8.april rejste flere deltagere

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for Redskaber Redskaberne består af fire arbejdspapirer. I kan bruge dem til at udvikle og fastholde jeres fokus når I arbejder med børnenes læring. Brug papirerne på en måde der giver mening for jer: Måske

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning StoryGames lærervejledning Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE Vejledning 2016 Lærervejledning Til fremtidens historiefortællere Velkommen til StoryGames 2016 4 Temaet for

Læs mere

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker De gør de på håndboldlandsholdet. De gør det i guldkajakken. Og de gør det mange andre steder i sportens verden de vinder ved at samarbejde effektivt. De udnytter

Læs mere