Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann"

Transkript

1 Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge Patientberetning s. Mønstre og mønsterbrud ved hjælp af Guidet Egen-Beslutning s. Udvikling og implementering af GEB s. Fund Arbejdsark Hensigt s. Evaluering af den kliniske signifikans af GEB i en-til-en regi. s. Mønsterbrud s. Forandringer i relationer Forandringer i den person-specifikke refleksionmodel Forandringer i At holde liv og sygdom adskilt Forløsende viden på fire niveauer s. Kommentarer til processen med GEB i en-til-en regi s. GEB hjalp til at bygge bro mellem liv og sygdom s. GEB tilpasset gruppe-regi s. Konklusion s. Referenceliste s.

3 3 Indledning Følgende beskrivelse af Guidet Egen-Beslutning (GEB) indledes med facts om metoden efterfulgt af en lægmandsbeskrivelse og et grundigere indblik i GEB s bestanddele og de mønsterbrud metoden afstedkom i et kvalitativt interventionsstudie. Kvalitativt udledte teorier, der ligger til grund for metoden, er ikke udtømmende beskrevet i skriftet, ligesom en randomiseret kontrollet undersøgelse af GEB s effekt i grupper er udeladt [1]. Facts om Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning blev udviklet, implementeret og evalueret af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M, Århus Universitetshospital som led i ph.d.studie. Ph.d. afhandling: Zoffmann,V. Guided Self-Determination: A Life Skills Approach Developed in Difficult Type 1 Diabetes 2004; Department of Nursing Science, University of Aarhus; 1 p. (Ph.d. afhandling forsvaret august 2004) Definition: Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der faciliterer meningsfuld og effektiv problemløsning mellem patient og professionel. Metoden guider begge parter, så de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer patientens livsdygtighed. Patienten har udviklet livsdygtighed med en given tilstand eller udfordring (f.eks. en livskrise, sygdom eller risiko for sygdom), når vedkommende har fået indsigt i egne reaktioner på tilstanden, kan identificere og benævne problemer eller udfordringer forbundet hermed har afprøvet alternative måder at reagere på og udviklet evne til at løse problemer og konflikter i dagligdagen med tilstanden på en balanceret egen-besluttet måde (dvs. med hensyn både til sig selv og andre) oplever sammenhæng, egen-kontrol og retning i sit liv med den pågældende tilstand GEB s virkemidler: GEB drager nytte af skriftlig kommunikation, idet semistrukturerede arbejdsark gør patienten/klienten forberedt og aktiv i samarbejdet med den professionelle (identificeret og reflekterer over egne reaktioner på livet med den aktuelle tilstand/udfordring før og mellem samtalerne med den professionelle). Arbejdsark udfyldt af patienten danner udgangspunkt for samarbejdet og gør det overkommeligt følelsesmæssigt og tidsmæssigt at tale om det, der er svært for patienten i dagligdagen.

4 4 Den mundtlige kommunikation ud fra arbejdsark kvalificeres, hvis professionelle har udvidet kommunikativ kompetence, f.eks. er trænet i Spejling Aktiv lytning Værdiklargøringsrespons. Hvem kan bruge Guidet Egen-Beslutning? GEB kan tilpasses mange forskellige tilstande eller udfordringer. For at stille størst mulige krav til den første version af GEB, blev den udviklet til at løse de mest komplekse tilstande inden for et område med et i forvejen avanceret program: Langvarig dårlig regulering af type 1 diabetes på et dansk universitetshospital. Foreløbige udgaver af Guidet Egen-Beslutning er tilpasset Type 1 diabetes (version 1) Type 1 og 2 diabetes (version 2) Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Hjertelidelse Psykiatriske patienter med misbrug Professionelle vil have lettest ved at anvende GEB hvis de: Holdningsmæssigt føler sig på linie med empowerment. Har udviklet fortrolighed med processen i GEB og med dens arbejdsark. Har udvidet deres kommunikative kompetence. Forskning relateret til GEB ( ) Et Grounded theory studie. 11 sygeplejerske-patient forløb i traditionel pleje af patienter med dårligt kontrolleret type 1 eller 2 diabetes Foreløbig version af GEB skitseres. ( ) GEB udvikles og implementeres gradvist og implementeres i praksis, idet 25 diabetes patienter og 12 nurses superviseres af forskeren. ( ) Kvalitativt interventionsstudie af GEB anvendt i en-til-en regi i 11 sygeplejerske-patient forløb med langvarig dårligt reguleret tyep 1 diabetes. ( ) Randomiseret kontrolleret studie af GEB tilpasset gruppetræning og anvendt i et 8x2-timers gruppetræningsprogram for at forbedre livsdygtighed diabetes. I mangel af instrumenter til måling af livsdygtighed med diabetes, blev GEB s effekt i det randomiserede studie målt ved at anvende en kombination af følgende måleinstrumenter: HbA1c A*

5 5 Antal selvmålte blodsukre i den forløbne uge* Health Care Climate Questionnaire (HCCQ)* Perceived Competence with Diabetes (PCD)* Treatment Self Regulare Questinnaire (TSRQ) Problem Areas with Diabetes (PAID)* De med * markerede parameter var significant forbedrede et år efter gruppetræningen studie. Figur 1. Oversigt over bestanddele af Guidet Egen-Beslutning. Essensen af Guidet Egen-Beslutning (GEB) designet til at guide patienter og professionelle gennem autonomi-baseret problemløsning der trækker på arbejdsark (Aa) udfyldt af patienter før og mellem omkring 8 to-timers sessioner. Det anbefales, at arbejdsark markeret med* er obligatoriske, at arbejdsark markeret med er modtaget af patienten ca. 1 uge før første session. Centrale arbejdsark markeret med anbefales placeret i patienternes journal i efterforløbet. Fem-trins proces Etablering af jeg-du-sorteret gensidighed Selv-udforskning Selv-undersøgelse Aktion Feed-back fra aktion Avancerede professionelle kommunikationsfærdigheder Spejling Aktiv lytning Værdiafklaring Jeg-du-sorteret kommunikation Arbejdsark (Aa) Invitation til samarbejde Aa 1a. Invitation til samarbejde* Aa 1b. Forløbsark* Dit liv med diabetes Aa 2a. Vigtige begivenheder og perioder i dit liv* Aa 2b. Hvad finder du vanskeligt for tiden i livet med diabetes?* Aa 2c. Ufuldendte sætninger dine behov, værdier, vaner og muligheder* Aa 2d. Et billede, metafor eller automatisk sætning for dit liv med diabetes* Aa 2e. Plads til diabetes i dit liv* Mellem ideal og virkelighed Aa 3a. Dine erfaringer med anbefalede levevaner* Aa 3b. Dine planer for at forandre din levevis* Aa 3c. Egne erfaringer med forskellige typer behandling* Aa 3d. Dit ideal mål for og virkelighedens blodglucoser* Aa 3e. Blodglucosemålinger og dine grunde til at måle* Aa 3f. Fordele og ulemper ved højt og lavt blodglucose* Forandringsarbejde Aa 4a. Hidtidig problemløsning* Aa 4b. Dynamisk refleksion over hidtidig og fremtidig problemløsning* Aa 4c. For og imod * Aa 4d. Mere af Aa 4e. Mindre af

6 6 Bedre samarbejde om sukkersygen viser vejen Diabetesområdet har været vant til at gå foran i udvikling af samarbejdet mellem patient og professionel. Nu er tiden kommet til en ny etape. Det er resultat af flere års forskning i, hvordan sukkersygepatienter og sygeplejersker kommunikerer med hinanden, der har ført til udvikling af et nyt samarbejdskoncept på Århus Universitetshospital. Patienten har i teorien længe været betragtet som den vigtigste problemløser i diabetesomsorgen, men undersøgelser af praksis har vist, at patienter og sygeplejersker let havnede i mønstre, hvor ingen af parternes potentiale blev udnyttet godt nok. En ny metode har nu vist sig i stand til at bryde et ineffektivt mønster i problemløsningen, og det kan få betydning for dynamikken i hele diabetesteamet. Tidligere har mødet mellem de to parter fokuseret på at give patienten viden og praktiske færdigheder om sukkersygen. Men hvis patienterne ikke har det godt med deres diabetes, får de ikke udnyttet deres viden og praktiske færdigheder. Patienten har generelt oplevet, at professionelle interesserede sig mere for tal end for det, der gjorde det svært for dem at få liv og sygdom til at hænge sammen. Den praksis har metoden Guidet Egen- Beslutning nu gjort op med. Patient og sygeplejerske har ikke hidtil fået klarlagt, hvad der for den enkelte gjorde det svært at leve med sygdommen. En sådan viden er der brug for i diabetesteamet, hvis behandlingen skal tilpasses den enkelte. Det er ønsket om at skabe et bedre samarbejde mellem patient og professionel, der har været motivet bag at udvikle Guidet Egen-Beslutning. Baggrunden Ved at studere kommunikationen mellem parterne, viste det sig at nyttige tanker, sygeplejerskerne gjorde sig, mest kom til udtryk i den faglige dialog. De kom sjældent videre til patienten. Indsigten kunne bruges til at udvikle en samarbejdsmetode, der skulle forbedre forløbet. Guidet Egen-Beslutning har til formål at guide patienter og professionelle til beslutninger, som patienter selv kan stå inde for. Til det formål er der udviklet et koncept baseret på samtaler ud fra en række arbejdsark, dels til brug i individuelle reguleringsforløb og dels til brug i gruppeforløb med karakter af kursus. Ind til sagens kerne GEB tager blandt andet sit udspring i, at patient og sygeplejerske cirklede rundt om det svære, at det var vanskeligt at komme ind til sagens kerne og i dybden med en forståelse af problemet. Hver gang en sygeplejerske møder en ny patient, så kommer hun som fagperson med en generel viden, men mangler en ny viden: En viden om den enkelte. Der manglede en metode til at nå ind til, hvad der gjorde det svært for den enkelte at leve med sukkersygen. GEB-konceptet bygger blandt andet på, at det er i orden, at patient og professionel kan være uenige. Der er et spændingsfelt mellem patient og professionel. Og hvis vi tackler det rigtigt, er det det, der får tingene til at flytte sig. Der skal være gensidighed mellem parterne, og man skal kunne tåle uenighed og forskellighed. Det er det, der skaber forandringerne. Hvis professionelle signalerer, at de kun vil snakke tal, vil patienter forsøge at medbringe nogen. Har de ikke målt blodsukre, kan de som alibi i yderste konsekvens opfinde nogen, bare for at tilfredsstille systemet. I GEB er navnet sladreprøve for eksempel afskaffet. Navnet bruges stadig om langtidsprøven, der måler hæmoglobin A1c og fortæller om patientens blodsukker i de seneste

7 7 seks uger. Alene øgenavnet er tegn på en ubalance i forholdet mellem patient og professionel. Navnet indikerer, at prøven skal bruges af professionelle til at afsløre patienten. Ved at give prøven funktion at en pejleprøve kan den i stedet bruges fremadrettet af begge parter. Målet er, at patienten tager kontrol og gerne vil måle sit blodsukker fordi de herved kan få liv og sygdom til at hænge bedre sammen og samtidig undgå senfølger af sygdommen. Patienten skulle gerne jævnligt måle sit blodsukker og kunne se resultatet af disse målinger i forhold til deres eget mål for langtidsprøven. Fakta er jo, at der er meget færre sen-komplikationer, hvis tallet ligger lavt, omvendt må det heller ikke ligge for lavt. Patienten skal finde sine egne grunde til at måle blodsukkeret. Forandring er en proces Metoden har til formål at klarlægge patientens hidtidige forhold til sin sukkersyge, at åbne patientens øjne for mønstre og konsekvenser og derefter fokusere på, hvilke dele af sin adfærd patienten vil ændre for at få det bedre. For eksempel bliver patienterne inden de møder til den første samtale med sygeplejersken bedt om at udfylde en livslinje med deres opfattelse af reguleringen sammenholdt med vigtige begivenheder og perioder i deres liv. Den kan hjælpe dem til at erkende sammenhæng mellem liv og sygdom. Patienten har desuden udfyldt et skema med ufuldendte sætninger, som de selv formulerer færdigt. Det hjælper til at afklare værdier og komme ind på det, som er svært. Undervejs i forløbet bliver der udarbejdet en liste over problemerne, som patienten ser dem, og en som sygeplejersken ser dem, og sammen skal de så vælge nogen ud og nå til enighed om en benævnelse. Når først problemet er benævnt kan det blive klargjort, hvorefter man kan begynde at handle. Patienterne bliver også bedt om at beskrive et billede på sygdommen. Hvilket har betydning for, hvordan de handler i forhold til sygdommen. En patient sagde f.eks., at den var noget utøj man har med sig. En anden: som at have en lænke om benet. Når metaforen er klar, kan der arbejdes med den, og den kan blødgøres. Patienterne kan også på en oval cirkel vise, hvor meget sukkersygen fylder i deres liv nu, og hvor meget den skal fylde fremover samtidig med at de beskriver, hvad forandringen skulle bestå i. Her havde en patient ved kursets start skrevet, at hun ikke ville have den. Og skrev efter fem uger at hun ville slutte fred med sin sygdom. I mellemperioden havde hun kortlagt et problem, hun kaldte at integrere sygdommen i mit liv uden at føle mig syg. Det hele går ud på, gennem gensidig forståelse, at søge at skabe sammenhæng i tankeplan og handleplan for at afdække, hvad der er årsag til problemerne. Den overordnede teoretiske ramme er empowerment og målet er life skills, som på dansk har fået benævnelsen livsdygtighed. Det er en forebyggende indsats, der træner patienternes evne til at tage valg og lyst til at gennemføre dem. Metoden virker Guidet Egen-Beslutning virker. Helt konkret kunne vi se, at de patienter, som fulgt det nye forløb, et år efter målte flere blodsukre. Tidligere målte de i snit 8 blodsukre om ugen. Et helt år efter gruppetræningen målte de i snit 20 om ugen. Det kan ses som tegn på, at de tager mere ansvar for og har en bedre føling med sukkersygen. Egenkontrol af blodsukkeret er for type 1 diabetikere

8 8 kendt for at bedre regulering af blodsukkeret. Sammenlignes interventionsgruppens og kontrolgruppens regulering året efter kurset med reguleringen 2½ år forud for kurset, ligger interventionsgruppens HbA1c 0,41% lavere. Det kan kaldes et beskedent med ret varigt og tilfredsstillende fald. Resultatet viser desuden, at patienter, der har prøvet et forløb efter den nye metode, oplever sig mere støttet til autonomi af professionelle, oplever færre problemer i livet med diabetes og føler sig mere kompetente. Der var simpelt hen sket en ændring i deres forholden sig til sukkersygen. Det gjaldt også for 45 årig kvinde, der deltog i afprøvning af Guidet Egen-Beslutning i Hun havde haft et højst problematisk forhold til sin sukkersyge, inden hun blev tilbudt at være med i afprøvning af dette nye koncept for samarbejde mellem sukkersygepatient og sygeplejerske. I 2004 blev hun interviewet af en journalist til Universitetshospitalets blad AUH Forskning og klinik og her siger hun, at hun var heldig at komme med i undersøgelsen, for hun havde det dårligt med sukkersyge på det tidspunkt. Interviewet viser nogle typiske reaktioner på GEB og gengives derfor i det følgende. Hun kom overens med sin sukkersyge. Nu har jeg det bare så meget anderledes, især psykisk. Jeg er fri for dårlig samvittighed og nagende fornemmelser, selvom jeg godt kan have høje blodsukkerværdier indimellem, så har jeg styr på det nu. Patienten havde haft type 1 diabetes siden hun var 19 år, og trods et problematisk forhold til sukkersygen kunnet passe sit arbejde uden problemer. Hendes problem i forhold til sukkersygen var helt klart, at hun ikke gad måle sit blodsukker. Jeg syntes det var forfærdeligt at jeg havde det sådan, og det var en utrolig lettelse som led i et gruppeforløb under projektet at blive sat sammen med en anden sukkersygepatient, og opdage, at han gjorde ligesom jeg. Når han skulle til kontrol og ikke havde målt sit blodsukker, så satte han bare nogle tal ind. Er det ikke pinligt, spørger hun smilende og mener det tydeligt. Forløbet betød, at jeg fik vendt nogle frustrationer over blodsukkerapparatet til nysgerrighed over for: hvad mon mit blodsukker er dag? Og jeg investerede også i nogle flere måleapparater, for bare det ikke at kunne huske, hvor det nu lige var jeg skulle måle mit blodsukker, var et problem. Men det var nok et problem jeg havde skabt for at slippe for at måle. Før kurset lå der et papir i min journal om, at jeg led af voldsom hospitalsskræk. I virkeligheden var det fordi jeg ikke havde styr på min sukkersyge og mine målinger. Det var så pinligt. Jeg kunne smutte mellem fingrene på dem som våd sæbe, når de ville have fat i mig. Når jeg skulle til kontrol, så glemte jeg det eller meldte afbud af en eller anden grund. Styr på sukkersygen Efter kurset er der sket en hel masse. Jeg har fået styr på det. Men lige i starten, da jeg først havde set lyset, ønskede jeg, at alle målinger skulle være perfekte på en gang. morgen, middag og aften. Nu tager jeg det mere afslappet. Jeg gør det så godt, jeg kan, men tallene påvirkes af mange ting, og er de høje, må jeg tage ekstra insulin. Det er ok, når jeg gør, hvad jeg kan. I dag accepterer jeg mere, at tallene er, som de er.

9 9 Jeg er også blevet mere åben om min sukkersyge blandt andet over for kollegaerne. Faktisk blev de ret gale over ikke at vide, at jeg havde sukkersyge. Jamen hvad nu, hvis du var blevet syg. Hvad skulle vi så have gjort, har de spurgt. Tidligere var der ingen, der så jeg tog mit blodsukker. I dag er jeg også mere afslappet omkring det. Også planlægning er jeg blevet bedre til, nu tager jeg noget med at spise undervejs, hvis jeg for eksempel vil cykle en længere tur. Selv om alt ikke er fryd og gammen, så har jeg fået mere ro i sjælen. Selve sukkersygen er også bedre reguleret. Men f.eks. var langtidsprøven, der måler hæmoglobin A1c, kommet op på 8,6 i efteråret, og det skulle jeg kunne gøre bedre. I februar var den nede på 7,6, og hvis jeg ikke var røget ind i januar måneds allergi/hoste, kunne jeg måske have bevæget langtidsprøven lidt længere ned endnu. Det, der er blevet så lækkert er, at jeg nu kan gøre en indsats, og det kan ses. Nu følger jeg også kontrollerne uden problemer, og det er nogle helt andre samtaler, jeg kan have med hospitalspersonalet nu, siger en tilfreds sukkersygepatient. Mønstre og mønsterbrud ved hjælp af Guidet Egen-Beslutning Kvalitativ forskning dannede grundlag for udvikling af Guidet Egen-Beslutning (GEB). Denne forskning udviklede tre teorier om interaktionen mellem patient og professionel, der gav en forklaring på, hvorfor patienter og professionelle ofte har svært ved at løse problemer relateret til langvarigt dårligt reguleret diabetes. Teorierne gav samtidig en forklaring på hvorfor det i få tilfælde faktisk lykkedes for parterne at få løst nogle vanskelige problemer. De tre teorier er kort skitseret i det følgende. For en udtømmende beskrivelse henvises til kapitel 3-5 [1]. Essencen af hver teori er illustreret ved hjælp af en figur. På figurerne er der med grønt markeret det mønsterbrud, som Guidet Egen-Beslutning (GEB) bidrager til. På et overordnet perspektivniveau sås der en konflikt i og imellem patient og professionel medvirkende til liv og sygdom holdes adskilt (figur 2). En omvendt prioritering af liv og sygdom udløste en konflikt imellem patient og professionel. Konflikten i patienten bestod i en modstand mod at integrere sygdommen. Konflikten i den professionelle bestod i, at de var interesseret i patientens vanskeligheder med at leve med sygdommen, men kun drøftede dem, når patienten ikke var til stede. Bevirkede, at deres antagelser hverken blev be- eller afkræftet. En fiaskoforventende tilgang til problemløsning fik konflikten til at gå i hårdknude, en compliance-forventende lod den uændret medens en sjælden gensidighedforventende tilgang opløste konflikten. Med GEB beskæftiger parterne sig med patientens forholden sig til sygdommen i dagligdagen. Idet de sammen arbejder fokuseret på at opløse konflikten i den enkelte (se den grønne ring) arbejder de fokuseret på at opløse konflikten i den enkelte (se den grønne ring). Samtidig opløses konflikten i den professionelle, fordi GEB hjælper dem til at drøfte vanskelighederne med at leve med sygdommen direkte med patienten. [1, 2].

10 10 På relationsniveauet blev der udviklet en teori (Figur 3), der skelner mellem relationsformer ud fra deres tendens til at sætte ramme om forskellige dele af det forandringspotentiale, der er til stede i relationen mellem patient og professionel. Teorien viste, at var man først havnet i et mønster bestående af en bestemt ramme, betød det at det kun var muligt at udnytte det forandringspotentiale, der lå inden for rammen. Professionelle havde en tendens til at veksle mellem to af relationsformerne: en jeg-du-distanceret professionel dominans og en jeg-du-sløret sympati. Få gange lykkedes det at etablere omridset til en relation kaldet jeg-du-sorteret gensidighed (er rammet ind med grønt). Denne relation gjorde det muligt i langt højere grad end i den ovenfor nævnte kombination at udnytte det potentiale, der var til stede hos patient og professionel. GEB inviterer bevidst patienten til at indgå i jeg-du-sorteret gensidighed. På det kommunikative og reflekterende niveau blev der udviklet en teori bestående af en personspecifik kommunikations-og refleksionsmodel (Figur 4). Modellen er sammensat af flere fund og skelner mellem et livsorienteret og et sygdomsorienteret perspektiv på patientens situation, samt en situationel og en ikke-situationel tilgang. Herudover skelner modellen mellem forskellige kommunikationszoner og refleksionsniveauer. Kommunikationszonerne forklarer hvorfor kommunikationen nogle gange er effektiv og andre gange ineffektiv afhængig af hvilken zone der inviteres til at kommunikere i. Refleksionsniveauerne forklarer hvorfor refleksionen nogle gange er meningsfuld fordi den er dybtgående og rummer både patientens og den professionelels perspektiv og andre gange kan virke meningsløs fordi den er overfladisk og kun rummer den professionelles perspektiv. GEB bevirker, at problemløsningen både rummer et livsorienteret og sygdomsorienteret perspektiv på patientens situation og at der hurtigt etableres effektiv kommunikation i zone 5 og en refleksion, der er gensidig på niveau 3 eller foretages uafhængigt af patienten på niveau 4. Figur 2. Liv og sygdom holdes adskilt Liv-versus-sygdoms-konflikter i og mellem patienter og sundhedsprofessionelle (SHP) i vanskelig diabetes-omsorg Konflikt i patienten Ønsker at leve så godt og så normalt som muligt Har modstand mod eller undgår at integrere sygdommen i livet Patient Liv Sygdom SHP Sygdom Liv Har generel viden om sygdommen, som bruges meget lidt I dagligdagen Konflikt mellem patient og professionel Konflikt i SHP Fokuserer på sygdommen, bruger deres generelle viden om hvordan man kan undgå senkomplikationer Modsætningsfyldt, at den professionelle kun drøfter personens vanskeligheder med at leve med sygdommen når patienten ikke er til stede Antagelser om den enkelte patients liv forblev uverificeret Omvendte prioriteringer af liv og sygdom er i konflikt med hinanden og forhindrer gensidig problemløsning Professionelles prioritering af sygdom dominerer Patienter modsætter sig pres fra professionelle med snæver sygdomsorienteret tilgang Professionelle skifter mellem at udøve pres og undgå patienten idet de føler sig utilpas med patientmodstand

11 Figur 3. Jeg-du-distanceret professional dominans Jeg-du-sløret sympati Jeg-du-sorteret gensidighed Genstandsfelt for problemløsningen Implicit bestemt af de professionelle og omfatter biomedicinske problemer eller problemer der er typiske for patientgruppen. Der er ikke valgt noget specifikt emne. Med et diffust og uafgrænset genstandsfelt kommer professionelle til at fokusere på lighedstræk mellem patienternes og deres egen situation som et redskab til at skabe kontakt. Explicit afgrænset, bestående af det som de to parter vurderer som værende aktuelt vigtigt og vanskeligt for patienten. Roller tildelt de to parter i problemløsningen De professionelle tager styringen og forventes at være alene om at undersøge og finde løsninger på problemerne. Patienterne forventes at følge de professionelles forslag. Man er opmærksom på professionelles begrænsede tid. Patienterne keder sig. Problemløsning træder i baggrunden Professionelle er emotionelt involverede og er optaget af at etablere og holde kontakt ved at tilkendegive ligheder med patienterne. Hurtig kontakt ser ud til at blive etableret, hvis de to parter ikke er for forskellige. Både patienten og den professionelle har kontrol med situationen. Idet patienter er ejere af problemerne, ses de som de endelige problemløsere. Professionelle fungerer som guider. Patienters erkendelse af problemet ses som mål, professionelles erkendelse ses som middel. Erkendelse af vanskelige følelser og uenighed i problemløsningen Særopfattelser bliver sjældent opdaget og præciseret idet patienter og professionelle ikke kender hinandens ideer med problemløsningen. Følelser betragtes som upassende idet de forstyrrer problemløsningen. Hvis patienter oplever at vigtige problemer bliver ignoreret modsætter de sig professionelles forslag. Hvis professionelle er irriteret, udviser de modvilje eller trækker sig og diskuterer deres følelser med kollegaer Forskelle mellem patienters og professionelles opfattelse af problemer forsøges minimeret og bliver uklar. Relationen mister potentiale til forandring. Der lægges vægt på følelser, der kalder på sympati. God kontakt har tendens til at blive mål i stedet for middel. Relationen kan ende i stagnation, konformitet og hygge. Positive og negative følelser hos begge parter anses for at rumme vigtig informationværdi, der kan være retningsgivende for problemløsningen. Vanskelige følelser og uenighed mellem patienter og professionelle afsløres i gensidig problemvurdering. Patienter og professionelle får tilgang til det forandringspotentiale der rummes i uenighed

12 Kvalitet af den viden der blev opnået som grundlag for problemløsningen Viden er begrænset til områder, som den professionelle finder vigtige. Fysiske aspekter er dominerende. Professionelles hypoteser om patientens vanskeligheder i at leve med diabetes forbliver uverificeret. Patienters uforudsigelige respons på sygdommen kendes ikke. 12 Professionelle har tendens til at overvurdere lighedstræk mellem patienter og dem selv. De stoler på indtryk i stedet for at få verificeret hypoteser om patienters respons på sygdommen. Problemernes sande karakter bliver uklar, hvilket giver risiko for pseudoforståelse. Der lægges vægt på patienternes viden om egne vanskeligheder med at leve med diabetes. Patienters og professionelles hypoteser om hinandens synspunkter verificeres gennem gensidighed. Der skabes I fællesskab viden om patienternes leveede vanskeligheder med diabetes.

13 Figur Person-specific kommunikations- og refleksionsmodel En grounded theory udviklet i vanskelig diabetesomsorg Kommunikationszone : Omhandler uspecifikke emner. 4: Omhandler emner, der er relateret til 2: Omhandler sundhedsrelaterede emner patienten, men ikke aktuelt vanskelige. generelt. 5: Omhandler emner, der aktuelt er 3: Omhandler emner af generel vanskelige for patienten. betydning for patientgruppen. Ikke-situational refleksion Zoner Sygdoms-orienteret dimension Livs-orienteret dimension Niveauer Situationel refleksion Refleksions niveauer Sundhedsprofessionelles (SHP) bidrag. Patientens bidrag. 0 Har bemærket tegn på person-specifikke vanskeligheder, men reflekterer ikke over dem på en situationel måde. I Reflekterer selv over iagttagelige tegn på personspecifikke vanskeligheder. Kender ikke SHP s overvejelser. Kender ikke og ikke involveret i SHP s refleksion. II Reflekterer selv over iagttagelige og ikke-iagttagelige Leverer information men ikke involveret i HCP s

14 14 III IV aspekter af person-specifikke vanskeligheder. Indhenter information hos patienten, men opsøger ikke patientens bedømmelse af disse vanskeligheder. Formodninger forbliver uverificerede. Er involveret i gensidig refleksion med patienten, idet de udveksler tanker og ideer om vanskeligheder relateret til patientens respons på det at leve med sygdommen. Formodninger verificeres og viden om person-specifikke vanskeligheder skabes i fællesskab; betydning, årsager, mening mulige løsninger afklares. Selvom de ikke deltager i refleksionen selv, motiverer SHP patienter til at reflektere uafhængigt ved f.eks. at stille værdiafklarende spørgsmål eller påpege mulig inkonsistens i patientresponsen på sygdommen. refleksion eller bedt om at verificere eller bedømme de formodede vanskeligheder. Er involveret i gensidig refleksion med SHP, der verificerer og udveksler tanker og ideer om vanskeligheder relateret til livet med sygdommen. Viden om betydning, årsager, mening og mulige løsninger på vanskelighederne skabes i fællesskab med den professionelle. Reflekterer uafhængigt, udforsker og revurderer egen respons på og holdning til egne særlige vanskeligheder.

15 15 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der kan anvendes i situationer hvor mennesker med et problem mødes med professionelle uddannet til at afhjælpe det pågældende problem. Dens navn angiver, at såvel den professionelle som den hjælptrængende, guides ved hjælp af metoden så de overkommer barrierer i beslutningstagningen, der kan forhindre mennesket med problemet i at nå til egenbeslutning (en beslutning, de tror på og kan stå inde for) om hvordan de kan løse og undgå problemet i livet fremover. En intervention blev gennemført på basis af de ovenfor skitserede grounded theory studier, som afslørede barrierer til effektiv relationel problemløsning mellem patienter og professionelle. Disse fund støttede en overordnet hypotese om, at metoder hidtil brugt i relationel problemløsning var inkonsistente med empowerment og manglede det nødvendige potentiale til at overvinde barrierer mellem patienter og professionelle. Grounded theory fundene viste imidlertid også muligheder for at udvikle en konsistent og mere lovende metode og dannede således grundlag for at udvikle Guidet Egen-Beslutning (GEB) (Figur 1; Tabel 1). Det antages at forskellene mellem de to parters opfattelse udgør et potentiale til forandring, som med fordel kan tydeliggøres og bruges på vejen til at opnå ønskede forandringer. Der var fire mål for at bruge GEB i interventionen. Først og fremmest skulle genstandsfeltet for problemløsningen omfatte vanskeligheder med at udvikle livsdygtighed med diabetes. For det andet stiledes der efter et mønsterbrud i interaktionen mellem patient og professionel til etabliering af en Jeg-du-sorteret relationsform. For det tredje blev der fremmet en zone 5 specifik kommunikation ved hjælp af skrevne invitationer på arbejdsark. Endelig stilede sygeplejerskerne efter sammen med patienterne at skabe en person-specifik viden om dennes vanskeligheder gennem situationel refleksion på niveau 3-4.

16 16 Figur 5. GROUNDED THEORY FUND: EFFEKTIVE FAKTORER FORESLÅET TIL GEB AT HOLDE LIV OG SYGDOM ADSKILT Liv versus sygdom konflikt mellem patienter og professionelle. Professionelt pres - Professionel modvilje. Patient-modstand Patient-modløshed. Complianseforventende tilgang Patienten har et problem. Fiasko-forventende tilgang Patienten er et problem. Gensidighedsforventende tilgang Patienten er problemløser. Livsdygtighed med diabetes er en forsømt dimension i patientomsorgen. På baggrund af fund foreslås det, at genstandsområdet for problemløsning skal inkludere vanskeligheder med at udvikle livsdygtighed. Relationelt potentiale til forandring Patienter og professionelle har en tendens til at blive fanget i et mønster formet af: Jeg-du-distanceret professionel dominans og en kompenserende Jeg-dusløret sympati. Ansatserne til en Jeg-du sorteret gensidighed sås sjældent. Relationsformerne adskilte sig fra hinanden hvad angår: Personspecifik a) genstandsfeltet for kommunikations- problemløsning og refleksionsmodel b) rollerne der blev tildelt de to parter c) måden hvorpå de håndterede en spænding som opstod når vanskelige Sygdomsorienteret følelser og uenighed tilgang mellem parterne kom til syne Livsorienteret d) kvalitet af tilgang den viden som blev opnået som grundlag for problemløsning Zone-specifikke invitationer. Modstand eller modvilje mod at focusere. Kommunikation ender oftest i zone 1-4, sjældent i zone 5. Ikke-situationel refleksion finder ofte sted. Situationel refleksion finder hyppigst sted på niveau level 1-2. Gensidig refleksion på niveau 3 og selvstændig patientrefleksion på niveau 4 nås sjældent. Det lykkes sjældent i fællesskab at skabe viden om person-specifikke vanskeligheder. På baggrund af fundene foreslås et mønsterbrud opnået ved at etablere en Jeg-du-sorteret relationsform Det anbefales at fremme Zone 5-specifik kommunikation gennem jegdu-sorteret skriftlige invitationer på arbejdsark og situationel refleksion på niveau 3-4 gennem dynamisk refleksion. Det anbefales i fællesskab at skabe viden om personspecifikke vanskeligheder

17 17 Udvikling og implementering af GEB GEB guidede professionelle til konsistent at støtte til autonomi under problemløsningen. Semistrukturerede GEB arbejdsark (Aa), blev udfyldt af patienter før og mellem samtaler (Figur 1, Tabel 1). Patienter blev således guidet gennem en proces, der systematisk og kreativt udforskede vanskeligheder med at leve med diabetes ved hjælp af ord og tegninger. Dette gjorde dem parat til at identificere afgørende problemer og udtrykke deres tanker og følelser i en proces, der førte til udvikling af internt motiveret egenkontrol af diabetes. Patienter og professionelle forberedte uafhængige lister over emner som de oplevede var vanskelige i patientens liv med diabetes og efterfølgende blev de enige om at benævne 1-3 problemer eller udfordringer, de ville fokusere på (Aa 1b). Grunde til at tage skridtet fra mundtlig til skriftlig kommunikation At forandre interaktionen mellem patienter og professionelle fra en, der er baseret på compliance til en baseret på støtte til autonomi indebærer betydelig forandring i både patienters og professionelles holdninger. Dette var en ret ambitiøs forandring, især når den var nødt til at finde sted på trods af den begrænsede tid, der er til rådighed i travl klinisk praksis og i betragtning af patienternes opsparede modstand mod de professionelle. Dette var en væsentlig grund til at bruge arbejdsark, en ide hentet fra svensk forskning i almen praksis. Seksten af de tyve arbejdsark blev udviklet på baggrund af den gennemførte forskning. Tre arbejdsark (Aa 4c, d,e) blev lånt direkte fra Arborelius [3, 4]. Eet ark (WS 4f) blev lånt fra et life skills studie [5]. Patient hjemmearbejde har været brugt i life skills træning for forskellige grupper mennesker og i kognitiv terapi for patienter med psykiatriske lidelser som f.eks. depression [6, 7]. Arbejdsark giver mulighed for self-refleksion og for at overveje emner i fred og ro på en måde der kan føre til egenbeslutning. Udformningen af arbejdsarkene var således baseret på grounded theory fund, og kunne desuden trække på indholdet i hændelser som den følgende. En samtale, som fandt sted mellem patienten og en læge i forbindelse med stuegang, blev overværet og gengivet en sygeplejerske. Lægen opfordrede patienten til at fokusere på en af hendes reaktioner på diabetes, som han mente påvirkede hende negativt. Hans opfordring blev fremsat som en konstatering Det eneste, der er galt med dig er, at du giver din diabetes skyld for alting. Essensen af lægens udtalelse var kendskab til en generel tendens: somme tider gav folk fejlagtigt diabetes skyld for noget som faktisk skyldtes andre livsbetingelser. Udtalelsen var sandsynligvis baseret på hans iagttagelse af patienten, som havde overbevist ham at dette var hvad der var sket i hendes tilfælde. Ifølge sygeplejersken, var patientens første svar at det jo ikke var ham som havde diabetes, men efter en lang snak frem og tilbage var hun i stand til at grine ad det sammen med lægen og hun lagde bagefter vægt på, at lægen havde givet hende noget at tænke over. Patienten i ovenstående forløb havde gavn af den direkte facon valgt af lægen. Andre patienter kunne faconen imidlertid have gjort bange eller vrede, og dette kunne have resulteret i, at kommentaren ville gøre mere skade end gavn. En patientreaktion på diabetes som lægens konstatering problematiserede, blev derfor i GEB omformet til en ufuldendt sætning på arbejdsark 2c, (Jeg bør ikke give min diabetes skyld for ). Denne form generelt skønnes velegnet for flere patienter, da de ufuldendte sætninger i arbejdsark 2 c fungerer som en skriftlig invitation til at

18 18 kommunikere om sådanne tendenser med udgangspunkt i patienternes vurdering og ikke de professionelles. Denne form antages at være mindre i fare for at blive opfattet som fornærmende eller truende. Ved at nedskrive deres refleksioner hjemme formodes patienterne at kunne nå mere egenbesluttede konklusioner om deres egne reaktioner. Kommunikation om disse reaktioner startes således allerede før patienter og professionelle mødes ved den første samtale. De ufuldendte sætninger og patienternes ord på papir bliver udgangspunktet for samtalen. På samme tid sparer parterne tid og kommer lettere til sagens kerne når patienterne er bedre forberedt. De anvendte skitser overflødiggør mange ord [8]. Uddannelsesmæssigt korresponderer tilgangen med ideen om at bruge videnskort, der er foreslået af Dansereau et al. som en måde at forbedre undervisning [9] og øge vurderingsdimmensionen i læring i overensstemmelse med nyere hjerneforskning [10]. Arkene udgør desuden en åben ramme med plads til at inkludere hver enkelts unikke overvejelser [11]. At sikre anvendelighed af GEB i klinisk praksis Selvom GEB antages at have tværfaglige implikationer, blev den af tidsmæssige grunde kun implementeret mono-fagligt i det aktuelle studie. Sygeplejersker blev inddraget, da de tilhørte min egen profession og jeg betragtede sygeplejeideologi som tæt på ideologien indlejret i GEB. Da et vist fundament i diabetesomsorg var nødvendigt, blev kun sygeplejersker med mindst et års erfaring i traditionel diabetesomsorg bedt om at deltage. De andre professionelle, læger, diætister og sygeplejersker i teamet blev informeret om interventionen og opmuntret, men ikke forpligtet til at se på de GEB arbejdsark, som blev opbevaret i et samarbejdscharteque i patienternes journaler. GEB var udviklet på baggrund af en fortolkning af det, der fungerede uhensigtsmæssigt i den nuværende problemløsning mellem patienter med dårlig blodsukkerkontrol og diabetesprofessionelle, hovedsageligt sygeplejersker. Fra tidligere interventionsstudier vidste jeg at sygeplejerskerne, der var involveret i deltagerbaseret forskning ville stille spørgsmål som var særdeles vigtige i udvikling af meningsfulde og anvendelige teorier og metoder til praksis. Jeg planlagde derfor en to-trins udvikling af GEB: Det første trin blev udviklet i overensstemmelse med de vanskeligheder der blev afdækket i grounded theory studierne mens det andet udviklingstrin blev forbedret af de spørgsmål, der blev stillet af de sygeplejersker, der havde anvendt dele af metoden i travl klinisk praksis. Jeg havde kun tillid til anvendeligheden af den seneste version. Et udkast af GEB blev således udviklet og videre forfinet gennem deltagende forskning i dialog med diabetessygeplejersker og -patienter i travl klinisk praksis i to specialicerede diabetes afdelinger. I to år ( ), deltog sygeplejersker i udviklingen og implementeringen af GEB samtidig med at de udviklede færdigheder i at anvende GEB. Syv sessioner gennemgik den teoretiske ide i GEB, dels gennem fund fra grounded theory studierne og dels gennem formel teori[12-15] (Figur.3). Efterfølgende indvilgede tolv sygeplejersker og 25 patienter med Type 1 og 2 diabetes i frivilligt at anvende dele af GEB som et supplement i den sædvanlige procedure for indlæggelse eller ambulant omsorg. Sygeplejersker modtog individuel og gruppebaseret supervision efter behov. Endelig blev sygeplejersker trænet i de kommunikationsfærdigheder, der blev vurderet nødvendige for at anvende GEB. GEB viste sig acceptabel og anvendelig for patienter og diabetes- sygeplejersker i vanskelige diabetesomsorg. Et overblik over fundene bag og formålene med hvert arbejdsark blev udviklet og accepteret af sygeplejerskerne. Da interaktionen mellem professionelle og mennesker

19 19 med Type 1 diabetes og vedvarende dårlig glykæmisk kontrol havde været mest vanskelig, blev første version af GEB endelig tilpasset denne patientgruppe. Version II (2005) er tilpasset både type 1 og 2. Figur 6. Indhold i GEB-træning af professionelle. 7 sessioner der formidler den teoretiske ide i GEB Øvelse i at bruge GEB arbejdsark under supervision af forsker 3 sessioner der gennemgår kommunikationsteorier Træning af kommunikationsfærdigheder i typiske vanskelige situationer identificeret i grounded theory studierne

20 20 Tabel 1 Fund-Arbejdsark-Hensigt. Fund Arbejdsark GEB version II Diabetes type 1 og 2 Hensigt Mange patienter mødte med reducerede forventninger til indlæggelsen og havde tilpasset sig en sygdomsorienteret tilgang og en passiv patientrolle. Havde sjældent sat sig bevidste mål for indlæggelsen. Invitation til samarbejde (1 a) En-til-en version Gruppeversion For at udvide patientens forventninger. Gøre dem forberedt til at tage en aktiv rolle med fokus på det, de for tiden finder svært i at leve med diabetes. I startpakken Uklart, hvilke beslutninger der blev taget om, hvad man ville undersøge og forbedre under indlæggelsen. Hverken patienterne eller sygeplejerskerne kunne sige, hvad de havde valgt eller undladt at arbejde med. Mangel på klare beslutninger efterlod det indtryk at der kunne arbejdes med alting. Manglende selektion medførte manglende undersøgelse. Forløbsark (1b) 1 Opbevaret i patientens journal i opfølgningsåret Er et selektions- og sorteringsmiddel. Indeholder lister med problemer, som de er opfattet af patienter og professionelle og en liste med problemer de har aftalt at løse i forbindelse med hospitalsopholdet. Afslører og legitimerer, at patienter og professionelle kan have forskellige opfattelser. 1 Sjøbakken, J og Fleiner,T [16] introducerede begrebet jeg-du-sortering i forbindelse med kurser i kommunikation og forandring.

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

dårligt reguleret type 1 diabetes

dårligt reguleret type 1 diabetes Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Første idé til metoden GEB Idéen om manglende konsistens mellem filosofien empowerment

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? 11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere