Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann"

Transkript

1 Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge Patientberetning s. Mønstre og mønsterbrud ved hjælp af Guidet Egen-Beslutning s. Udvikling og implementering af GEB s. Fund Arbejdsark Hensigt s. Evaluering af den kliniske signifikans af GEB i en-til-en regi. s. Mønsterbrud s. Forandringer i relationer Forandringer i den person-specifikke refleksionmodel Forandringer i At holde liv og sygdom adskilt Forløsende viden på fire niveauer s. Kommentarer til processen med GEB i en-til-en regi s. GEB hjalp til at bygge bro mellem liv og sygdom s. GEB tilpasset gruppe-regi s. Konklusion s. Referenceliste s.

3 3 Indledning Følgende beskrivelse af Guidet Egen-Beslutning (GEB) indledes med facts om metoden efterfulgt af en lægmandsbeskrivelse og et grundigere indblik i GEB s bestanddele og de mønsterbrud metoden afstedkom i et kvalitativt interventionsstudie. Kvalitativt udledte teorier, der ligger til grund for metoden, er ikke udtømmende beskrevet i skriftet, ligesom en randomiseret kontrollet undersøgelse af GEB s effekt i grupper er udeladt [1]. Facts om Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning blev udviklet, implementeret og evalueret af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M, Århus Universitetshospital som led i ph.d.studie. Ph.d. afhandling: Zoffmann,V. Guided Self-Determination: A Life Skills Approach Developed in Difficult Type 1 Diabetes 2004; Department of Nursing Science, University of Aarhus; 1 p. (Ph.d. afhandling forsvaret august 2004) Definition: Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der faciliterer meningsfuld og effektiv problemløsning mellem patient og professionel. Metoden guider begge parter, så de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer patientens livsdygtighed. Patienten har udviklet livsdygtighed med en given tilstand eller udfordring (f.eks. en livskrise, sygdom eller risiko for sygdom), når vedkommende har fået indsigt i egne reaktioner på tilstanden, kan identificere og benævne problemer eller udfordringer forbundet hermed har afprøvet alternative måder at reagere på og udviklet evne til at løse problemer og konflikter i dagligdagen med tilstanden på en balanceret egen-besluttet måde (dvs. med hensyn både til sig selv og andre) oplever sammenhæng, egen-kontrol og retning i sit liv med den pågældende tilstand GEB s virkemidler: GEB drager nytte af skriftlig kommunikation, idet semistrukturerede arbejdsark gør patienten/klienten forberedt og aktiv i samarbejdet med den professionelle (identificeret og reflekterer over egne reaktioner på livet med den aktuelle tilstand/udfordring før og mellem samtalerne med den professionelle). Arbejdsark udfyldt af patienten danner udgangspunkt for samarbejdet og gør det overkommeligt følelsesmæssigt og tidsmæssigt at tale om det, der er svært for patienten i dagligdagen.

4 4 Den mundtlige kommunikation ud fra arbejdsark kvalificeres, hvis professionelle har udvidet kommunikativ kompetence, f.eks. er trænet i Spejling Aktiv lytning Værdiklargøringsrespons. Hvem kan bruge Guidet Egen-Beslutning? GEB kan tilpasses mange forskellige tilstande eller udfordringer. For at stille størst mulige krav til den første version af GEB, blev den udviklet til at løse de mest komplekse tilstande inden for et område med et i forvejen avanceret program: Langvarig dårlig regulering af type 1 diabetes på et dansk universitetshospital. Foreløbige udgaver af Guidet Egen-Beslutning er tilpasset Type 1 diabetes (version 1) Type 1 og 2 diabetes (version 2) Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Hjertelidelse Psykiatriske patienter med misbrug Professionelle vil have lettest ved at anvende GEB hvis de: Holdningsmæssigt føler sig på linie med empowerment. Har udviklet fortrolighed med processen i GEB og med dens arbejdsark. Har udvidet deres kommunikative kompetence. Forskning relateret til GEB ( ) Et Grounded theory studie. 11 sygeplejerske-patient forløb i traditionel pleje af patienter med dårligt kontrolleret type 1 eller 2 diabetes Foreløbig version af GEB skitseres. ( ) GEB udvikles og implementeres gradvist og implementeres i praksis, idet 25 diabetes patienter og 12 nurses superviseres af forskeren. ( ) Kvalitativt interventionsstudie af GEB anvendt i en-til-en regi i 11 sygeplejerske-patient forløb med langvarig dårligt reguleret tyep 1 diabetes. ( ) Randomiseret kontrolleret studie af GEB tilpasset gruppetræning og anvendt i et 8x2-timers gruppetræningsprogram for at forbedre livsdygtighed diabetes. I mangel af instrumenter til måling af livsdygtighed med diabetes, blev GEB s effekt i det randomiserede studie målt ved at anvende en kombination af følgende måleinstrumenter: HbA1c A*

5 5 Antal selvmålte blodsukre i den forløbne uge* Health Care Climate Questionnaire (HCCQ)* Perceived Competence with Diabetes (PCD)* Treatment Self Regulare Questinnaire (TSRQ) Problem Areas with Diabetes (PAID)* De med * markerede parameter var significant forbedrede et år efter gruppetræningen studie. Figur 1. Oversigt over bestanddele af Guidet Egen-Beslutning. Essensen af Guidet Egen-Beslutning (GEB) designet til at guide patienter og professionelle gennem autonomi-baseret problemløsning der trækker på arbejdsark (Aa) udfyldt af patienter før og mellem omkring 8 to-timers sessioner. Det anbefales, at arbejdsark markeret med* er obligatoriske, at arbejdsark markeret med er modtaget af patienten ca. 1 uge før første session. Centrale arbejdsark markeret med anbefales placeret i patienternes journal i efterforløbet. Fem-trins proces Etablering af jeg-du-sorteret gensidighed Selv-udforskning Selv-undersøgelse Aktion Feed-back fra aktion Avancerede professionelle kommunikationsfærdigheder Spejling Aktiv lytning Værdiafklaring Jeg-du-sorteret kommunikation Arbejdsark (Aa) Invitation til samarbejde Aa 1a. Invitation til samarbejde* Aa 1b. Forløbsark* Dit liv med diabetes Aa 2a. Vigtige begivenheder og perioder i dit liv* Aa 2b. Hvad finder du vanskeligt for tiden i livet med diabetes?* Aa 2c. Ufuldendte sætninger dine behov, værdier, vaner og muligheder* Aa 2d. Et billede, metafor eller automatisk sætning for dit liv med diabetes* Aa 2e. Plads til diabetes i dit liv* Mellem ideal og virkelighed Aa 3a. Dine erfaringer med anbefalede levevaner* Aa 3b. Dine planer for at forandre din levevis* Aa 3c. Egne erfaringer med forskellige typer behandling* Aa 3d. Dit ideal mål for og virkelighedens blodglucoser* Aa 3e. Blodglucosemålinger og dine grunde til at måle* Aa 3f. Fordele og ulemper ved højt og lavt blodglucose* Forandringsarbejde Aa 4a. Hidtidig problemløsning* Aa 4b. Dynamisk refleksion over hidtidig og fremtidig problemløsning* Aa 4c. For og imod * Aa 4d. Mere af Aa 4e. Mindre af

6 6 Bedre samarbejde om sukkersygen viser vejen Diabetesområdet har været vant til at gå foran i udvikling af samarbejdet mellem patient og professionel. Nu er tiden kommet til en ny etape. Det er resultat af flere års forskning i, hvordan sukkersygepatienter og sygeplejersker kommunikerer med hinanden, der har ført til udvikling af et nyt samarbejdskoncept på Århus Universitetshospital. Patienten har i teorien længe været betragtet som den vigtigste problemløser i diabetesomsorgen, men undersøgelser af praksis har vist, at patienter og sygeplejersker let havnede i mønstre, hvor ingen af parternes potentiale blev udnyttet godt nok. En ny metode har nu vist sig i stand til at bryde et ineffektivt mønster i problemløsningen, og det kan få betydning for dynamikken i hele diabetesteamet. Tidligere har mødet mellem de to parter fokuseret på at give patienten viden og praktiske færdigheder om sukkersygen. Men hvis patienterne ikke har det godt med deres diabetes, får de ikke udnyttet deres viden og praktiske færdigheder. Patienten har generelt oplevet, at professionelle interesserede sig mere for tal end for det, der gjorde det svært for dem at få liv og sygdom til at hænge sammen. Den praksis har metoden Guidet Egen- Beslutning nu gjort op med. Patient og sygeplejerske har ikke hidtil fået klarlagt, hvad der for den enkelte gjorde det svært at leve med sygdommen. En sådan viden er der brug for i diabetesteamet, hvis behandlingen skal tilpasses den enkelte. Det er ønsket om at skabe et bedre samarbejde mellem patient og professionel, der har været motivet bag at udvikle Guidet Egen-Beslutning. Baggrunden Ved at studere kommunikationen mellem parterne, viste det sig at nyttige tanker, sygeplejerskerne gjorde sig, mest kom til udtryk i den faglige dialog. De kom sjældent videre til patienten. Indsigten kunne bruges til at udvikle en samarbejdsmetode, der skulle forbedre forløbet. Guidet Egen-Beslutning har til formål at guide patienter og professionelle til beslutninger, som patienter selv kan stå inde for. Til det formål er der udviklet et koncept baseret på samtaler ud fra en række arbejdsark, dels til brug i individuelle reguleringsforløb og dels til brug i gruppeforløb med karakter af kursus. Ind til sagens kerne GEB tager blandt andet sit udspring i, at patient og sygeplejerske cirklede rundt om det svære, at det var vanskeligt at komme ind til sagens kerne og i dybden med en forståelse af problemet. Hver gang en sygeplejerske møder en ny patient, så kommer hun som fagperson med en generel viden, men mangler en ny viden: En viden om den enkelte. Der manglede en metode til at nå ind til, hvad der gjorde det svært for den enkelte at leve med sukkersygen. GEB-konceptet bygger blandt andet på, at det er i orden, at patient og professionel kan være uenige. Der er et spændingsfelt mellem patient og professionel. Og hvis vi tackler det rigtigt, er det det, der får tingene til at flytte sig. Der skal være gensidighed mellem parterne, og man skal kunne tåle uenighed og forskellighed. Det er det, der skaber forandringerne. Hvis professionelle signalerer, at de kun vil snakke tal, vil patienter forsøge at medbringe nogen. Har de ikke målt blodsukre, kan de som alibi i yderste konsekvens opfinde nogen, bare for at tilfredsstille systemet. I GEB er navnet sladreprøve for eksempel afskaffet. Navnet bruges stadig om langtidsprøven, der måler hæmoglobin A1c og fortæller om patientens blodsukker i de seneste

7 7 seks uger. Alene øgenavnet er tegn på en ubalance i forholdet mellem patient og professionel. Navnet indikerer, at prøven skal bruges af professionelle til at afsløre patienten. Ved at give prøven funktion at en pejleprøve kan den i stedet bruges fremadrettet af begge parter. Målet er, at patienten tager kontrol og gerne vil måle sit blodsukker fordi de herved kan få liv og sygdom til at hænge bedre sammen og samtidig undgå senfølger af sygdommen. Patienten skulle gerne jævnligt måle sit blodsukker og kunne se resultatet af disse målinger i forhold til deres eget mål for langtidsprøven. Fakta er jo, at der er meget færre sen-komplikationer, hvis tallet ligger lavt, omvendt må det heller ikke ligge for lavt. Patienten skal finde sine egne grunde til at måle blodsukkeret. Forandring er en proces Metoden har til formål at klarlægge patientens hidtidige forhold til sin sukkersyge, at åbne patientens øjne for mønstre og konsekvenser og derefter fokusere på, hvilke dele af sin adfærd patienten vil ændre for at få det bedre. For eksempel bliver patienterne inden de møder til den første samtale med sygeplejersken bedt om at udfylde en livslinje med deres opfattelse af reguleringen sammenholdt med vigtige begivenheder og perioder i deres liv. Den kan hjælpe dem til at erkende sammenhæng mellem liv og sygdom. Patienten har desuden udfyldt et skema med ufuldendte sætninger, som de selv formulerer færdigt. Det hjælper til at afklare værdier og komme ind på det, som er svært. Undervejs i forløbet bliver der udarbejdet en liste over problemerne, som patienten ser dem, og en som sygeplejersken ser dem, og sammen skal de så vælge nogen ud og nå til enighed om en benævnelse. Når først problemet er benævnt kan det blive klargjort, hvorefter man kan begynde at handle. Patienterne bliver også bedt om at beskrive et billede på sygdommen. Hvilket har betydning for, hvordan de handler i forhold til sygdommen. En patient sagde f.eks., at den var noget utøj man har med sig. En anden: som at have en lænke om benet. Når metaforen er klar, kan der arbejdes med den, og den kan blødgøres. Patienterne kan også på en oval cirkel vise, hvor meget sukkersygen fylder i deres liv nu, og hvor meget den skal fylde fremover samtidig med at de beskriver, hvad forandringen skulle bestå i. Her havde en patient ved kursets start skrevet, at hun ikke ville have den. Og skrev efter fem uger at hun ville slutte fred med sin sygdom. I mellemperioden havde hun kortlagt et problem, hun kaldte at integrere sygdommen i mit liv uden at føle mig syg. Det hele går ud på, gennem gensidig forståelse, at søge at skabe sammenhæng i tankeplan og handleplan for at afdække, hvad der er årsag til problemerne. Den overordnede teoretiske ramme er empowerment og målet er life skills, som på dansk har fået benævnelsen livsdygtighed. Det er en forebyggende indsats, der træner patienternes evne til at tage valg og lyst til at gennemføre dem. Metoden virker Guidet Egen-Beslutning virker. Helt konkret kunne vi se, at de patienter, som fulgt det nye forløb, et år efter målte flere blodsukre. Tidligere målte de i snit 8 blodsukre om ugen. Et helt år efter gruppetræningen målte de i snit 20 om ugen. Det kan ses som tegn på, at de tager mere ansvar for og har en bedre føling med sukkersygen. Egenkontrol af blodsukkeret er for type 1 diabetikere

8 8 kendt for at bedre regulering af blodsukkeret. Sammenlignes interventionsgruppens og kontrolgruppens regulering året efter kurset med reguleringen 2½ år forud for kurset, ligger interventionsgruppens HbA1c 0,41% lavere. Det kan kaldes et beskedent med ret varigt og tilfredsstillende fald. Resultatet viser desuden, at patienter, der har prøvet et forløb efter den nye metode, oplever sig mere støttet til autonomi af professionelle, oplever færre problemer i livet med diabetes og føler sig mere kompetente. Der var simpelt hen sket en ændring i deres forholden sig til sukkersygen. Det gjaldt også for 45 årig kvinde, der deltog i afprøvning af Guidet Egen-Beslutning i Hun havde haft et højst problematisk forhold til sin sukkersyge, inden hun blev tilbudt at være med i afprøvning af dette nye koncept for samarbejde mellem sukkersygepatient og sygeplejerske. I 2004 blev hun interviewet af en journalist til Universitetshospitalets blad AUH Forskning og klinik og her siger hun, at hun var heldig at komme med i undersøgelsen, for hun havde det dårligt med sukkersyge på det tidspunkt. Interviewet viser nogle typiske reaktioner på GEB og gengives derfor i det følgende. Hun kom overens med sin sukkersyge. Nu har jeg det bare så meget anderledes, især psykisk. Jeg er fri for dårlig samvittighed og nagende fornemmelser, selvom jeg godt kan have høje blodsukkerværdier indimellem, så har jeg styr på det nu. Patienten havde haft type 1 diabetes siden hun var 19 år, og trods et problematisk forhold til sukkersygen kunnet passe sit arbejde uden problemer. Hendes problem i forhold til sukkersygen var helt klart, at hun ikke gad måle sit blodsukker. Jeg syntes det var forfærdeligt at jeg havde det sådan, og det var en utrolig lettelse som led i et gruppeforløb under projektet at blive sat sammen med en anden sukkersygepatient, og opdage, at han gjorde ligesom jeg. Når han skulle til kontrol og ikke havde målt sit blodsukker, så satte han bare nogle tal ind. Er det ikke pinligt, spørger hun smilende og mener det tydeligt. Forløbet betød, at jeg fik vendt nogle frustrationer over blodsukkerapparatet til nysgerrighed over for: hvad mon mit blodsukker er dag? Og jeg investerede også i nogle flere måleapparater, for bare det ikke at kunne huske, hvor det nu lige var jeg skulle måle mit blodsukker, var et problem. Men det var nok et problem jeg havde skabt for at slippe for at måle. Før kurset lå der et papir i min journal om, at jeg led af voldsom hospitalsskræk. I virkeligheden var det fordi jeg ikke havde styr på min sukkersyge og mine målinger. Det var så pinligt. Jeg kunne smutte mellem fingrene på dem som våd sæbe, når de ville have fat i mig. Når jeg skulle til kontrol, så glemte jeg det eller meldte afbud af en eller anden grund. Styr på sukkersygen Efter kurset er der sket en hel masse. Jeg har fået styr på det. Men lige i starten, da jeg først havde set lyset, ønskede jeg, at alle målinger skulle være perfekte på en gang. morgen, middag og aften. Nu tager jeg det mere afslappet. Jeg gør det så godt, jeg kan, men tallene påvirkes af mange ting, og er de høje, må jeg tage ekstra insulin. Det er ok, når jeg gør, hvad jeg kan. I dag accepterer jeg mere, at tallene er, som de er.

9 9 Jeg er også blevet mere åben om min sukkersyge blandt andet over for kollegaerne. Faktisk blev de ret gale over ikke at vide, at jeg havde sukkersyge. Jamen hvad nu, hvis du var blevet syg. Hvad skulle vi så have gjort, har de spurgt. Tidligere var der ingen, der så jeg tog mit blodsukker. I dag er jeg også mere afslappet omkring det. Også planlægning er jeg blevet bedre til, nu tager jeg noget med at spise undervejs, hvis jeg for eksempel vil cykle en længere tur. Selv om alt ikke er fryd og gammen, så har jeg fået mere ro i sjælen. Selve sukkersygen er også bedre reguleret. Men f.eks. var langtidsprøven, der måler hæmoglobin A1c, kommet op på 8,6 i efteråret, og det skulle jeg kunne gøre bedre. I februar var den nede på 7,6, og hvis jeg ikke var røget ind i januar måneds allergi/hoste, kunne jeg måske have bevæget langtidsprøven lidt længere ned endnu. Det, der er blevet så lækkert er, at jeg nu kan gøre en indsats, og det kan ses. Nu følger jeg også kontrollerne uden problemer, og det er nogle helt andre samtaler, jeg kan have med hospitalspersonalet nu, siger en tilfreds sukkersygepatient. Mønstre og mønsterbrud ved hjælp af Guidet Egen-Beslutning Kvalitativ forskning dannede grundlag for udvikling af Guidet Egen-Beslutning (GEB). Denne forskning udviklede tre teorier om interaktionen mellem patient og professionel, der gav en forklaring på, hvorfor patienter og professionelle ofte har svært ved at løse problemer relateret til langvarigt dårligt reguleret diabetes. Teorierne gav samtidig en forklaring på hvorfor det i få tilfælde faktisk lykkedes for parterne at få løst nogle vanskelige problemer. De tre teorier er kort skitseret i det følgende. For en udtømmende beskrivelse henvises til kapitel 3-5 [1]. Essencen af hver teori er illustreret ved hjælp af en figur. På figurerne er der med grønt markeret det mønsterbrud, som Guidet Egen-Beslutning (GEB) bidrager til. På et overordnet perspektivniveau sås der en konflikt i og imellem patient og professionel medvirkende til liv og sygdom holdes adskilt (figur 2). En omvendt prioritering af liv og sygdom udløste en konflikt imellem patient og professionel. Konflikten i patienten bestod i en modstand mod at integrere sygdommen. Konflikten i den professionelle bestod i, at de var interesseret i patientens vanskeligheder med at leve med sygdommen, men kun drøftede dem, når patienten ikke var til stede. Bevirkede, at deres antagelser hverken blev be- eller afkræftet. En fiaskoforventende tilgang til problemløsning fik konflikten til at gå i hårdknude, en compliance-forventende lod den uændret medens en sjælden gensidighedforventende tilgang opløste konflikten. Med GEB beskæftiger parterne sig med patientens forholden sig til sygdommen i dagligdagen. Idet de sammen arbejder fokuseret på at opløse konflikten i den enkelte (se den grønne ring) arbejder de fokuseret på at opløse konflikten i den enkelte (se den grønne ring). Samtidig opløses konflikten i den professionelle, fordi GEB hjælper dem til at drøfte vanskelighederne med at leve med sygdommen direkte med patienten. [1, 2].

10 10 På relationsniveauet blev der udviklet en teori (Figur 3), der skelner mellem relationsformer ud fra deres tendens til at sætte ramme om forskellige dele af det forandringspotentiale, der er til stede i relationen mellem patient og professionel. Teorien viste, at var man først havnet i et mønster bestående af en bestemt ramme, betød det at det kun var muligt at udnytte det forandringspotentiale, der lå inden for rammen. Professionelle havde en tendens til at veksle mellem to af relationsformerne: en jeg-du-distanceret professionel dominans og en jeg-du-sløret sympati. Få gange lykkedes det at etablere omridset til en relation kaldet jeg-du-sorteret gensidighed (er rammet ind med grønt). Denne relation gjorde det muligt i langt højere grad end i den ovenfor nævnte kombination at udnytte det potentiale, der var til stede hos patient og professionel. GEB inviterer bevidst patienten til at indgå i jeg-du-sorteret gensidighed. På det kommunikative og reflekterende niveau blev der udviklet en teori bestående af en personspecifik kommunikations-og refleksionsmodel (Figur 4). Modellen er sammensat af flere fund og skelner mellem et livsorienteret og et sygdomsorienteret perspektiv på patientens situation, samt en situationel og en ikke-situationel tilgang. Herudover skelner modellen mellem forskellige kommunikationszoner og refleksionsniveauer. Kommunikationszonerne forklarer hvorfor kommunikationen nogle gange er effektiv og andre gange ineffektiv afhængig af hvilken zone der inviteres til at kommunikere i. Refleksionsniveauerne forklarer hvorfor refleksionen nogle gange er meningsfuld fordi den er dybtgående og rummer både patientens og den professionelels perspektiv og andre gange kan virke meningsløs fordi den er overfladisk og kun rummer den professionelles perspektiv. GEB bevirker, at problemløsningen både rummer et livsorienteret og sygdomsorienteret perspektiv på patientens situation og at der hurtigt etableres effektiv kommunikation i zone 5 og en refleksion, der er gensidig på niveau 3 eller foretages uafhængigt af patienten på niveau 4. Figur 2. Liv og sygdom holdes adskilt Liv-versus-sygdoms-konflikter i og mellem patienter og sundhedsprofessionelle (SHP) i vanskelig diabetes-omsorg Konflikt i patienten Ønsker at leve så godt og så normalt som muligt Har modstand mod eller undgår at integrere sygdommen i livet Patient Liv Sygdom SHP Sygdom Liv Har generel viden om sygdommen, som bruges meget lidt I dagligdagen Konflikt mellem patient og professionel Konflikt i SHP Fokuserer på sygdommen, bruger deres generelle viden om hvordan man kan undgå senkomplikationer Modsætningsfyldt, at den professionelle kun drøfter personens vanskeligheder med at leve med sygdommen når patienten ikke er til stede Antagelser om den enkelte patients liv forblev uverificeret Omvendte prioriteringer af liv og sygdom er i konflikt med hinanden og forhindrer gensidig problemløsning Professionelles prioritering af sygdom dominerer Patienter modsætter sig pres fra professionelle med snæver sygdomsorienteret tilgang Professionelle skifter mellem at udøve pres og undgå patienten idet de føler sig utilpas med patientmodstand

11 Figur 3. Jeg-du-distanceret professional dominans Jeg-du-sløret sympati Jeg-du-sorteret gensidighed Genstandsfelt for problemløsningen Implicit bestemt af de professionelle og omfatter biomedicinske problemer eller problemer der er typiske for patientgruppen. Der er ikke valgt noget specifikt emne. Med et diffust og uafgrænset genstandsfelt kommer professionelle til at fokusere på lighedstræk mellem patienternes og deres egen situation som et redskab til at skabe kontakt. Explicit afgrænset, bestående af det som de to parter vurderer som værende aktuelt vigtigt og vanskeligt for patienten. Roller tildelt de to parter i problemløsningen De professionelle tager styringen og forventes at være alene om at undersøge og finde løsninger på problemerne. Patienterne forventes at følge de professionelles forslag. Man er opmærksom på professionelles begrænsede tid. Patienterne keder sig. Problemløsning træder i baggrunden Professionelle er emotionelt involverede og er optaget af at etablere og holde kontakt ved at tilkendegive ligheder med patienterne. Hurtig kontakt ser ud til at blive etableret, hvis de to parter ikke er for forskellige. Både patienten og den professionelle har kontrol med situationen. Idet patienter er ejere af problemerne, ses de som de endelige problemløsere. Professionelle fungerer som guider. Patienters erkendelse af problemet ses som mål, professionelles erkendelse ses som middel. Erkendelse af vanskelige følelser og uenighed i problemløsningen Særopfattelser bliver sjældent opdaget og præciseret idet patienter og professionelle ikke kender hinandens ideer med problemløsningen. Følelser betragtes som upassende idet de forstyrrer problemløsningen. Hvis patienter oplever at vigtige problemer bliver ignoreret modsætter de sig professionelles forslag. Hvis professionelle er irriteret, udviser de modvilje eller trækker sig og diskuterer deres følelser med kollegaer Forskelle mellem patienters og professionelles opfattelse af problemer forsøges minimeret og bliver uklar. Relationen mister potentiale til forandring. Der lægges vægt på følelser, der kalder på sympati. God kontakt har tendens til at blive mål i stedet for middel. Relationen kan ende i stagnation, konformitet og hygge. Positive og negative følelser hos begge parter anses for at rumme vigtig informationværdi, der kan være retningsgivende for problemløsningen. Vanskelige følelser og uenighed mellem patienter og professionelle afsløres i gensidig problemvurdering. Patienter og professionelle får tilgang til det forandringspotentiale der rummes i uenighed

12 Kvalitet af den viden der blev opnået som grundlag for problemløsningen Viden er begrænset til områder, som den professionelle finder vigtige. Fysiske aspekter er dominerende. Professionelles hypoteser om patientens vanskeligheder i at leve med diabetes forbliver uverificeret. Patienters uforudsigelige respons på sygdommen kendes ikke. 12 Professionelle har tendens til at overvurdere lighedstræk mellem patienter og dem selv. De stoler på indtryk i stedet for at få verificeret hypoteser om patienters respons på sygdommen. Problemernes sande karakter bliver uklar, hvilket giver risiko for pseudoforståelse. Der lægges vægt på patienternes viden om egne vanskeligheder med at leve med diabetes. Patienters og professionelles hypoteser om hinandens synspunkter verificeres gennem gensidighed. Der skabes I fællesskab viden om patienternes leveede vanskeligheder med diabetes.

13 Figur Person-specific kommunikations- og refleksionsmodel En grounded theory udviklet i vanskelig diabetesomsorg Kommunikationszone : Omhandler uspecifikke emner. 4: Omhandler emner, der er relateret til 2: Omhandler sundhedsrelaterede emner patienten, men ikke aktuelt vanskelige. generelt. 5: Omhandler emner, der aktuelt er 3: Omhandler emner af generel vanskelige for patienten. betydning for patientgruppen. Ikke-situational refleksion Zoner Sygdoms-orienteret dimension Livs-orienteret dimension Niveauer Situationel refleksion Refleksions niveauer Sundhedsprofessionelles (SHP) bidrag. Patientens bidrag. 0 Har bemærket tegn på person-specifikke vanskeligheder, men reflekterer ikke over dem på en situationel måde. I Reflekterer selv over iagttagelige tegn på personspecifikke vanskeligheder. Kender ikke SHP s overvejelser. Kender ikke og ikke involveret i SHP s refleksion. II Reflekterer selv over iagttagelige og ikke-iagttagelige Leverer information men ikke involveret i HCP s

14 14 III IV aspekter af person-specifikke vanskeligheder. Indhenter information hos patienten, men opsøger ikke patientens bedømmelse af disse vanskeligheder. Formodninger forbliver uverificerede. Er involveret i gensidig refleksion med patienten, idet de udveksler tanker og ideer om vanskeligheder relateret til patientens respons på det at leve med sygdommen. Formodninger verificeres og viden om person-specifikke vanskeligheder skabes i fællesskab; betydning, årsager, mening mulige løsninger afklares. Selvom de ikke deltager i refleksionen selv, motiverer SHP patienter til at reflektere uafhængigt ved f.eks. at stille værdiafklarende spørgsmål eller påpege mulig inkonsistens i patientresponsen på sygdommen. refleksion eller bedt om at verificere eller bedømme de formodede vanskeligheder. Er involveret i gensidig refleksion med SHP, der verificerer og udveksler tanker og ideer om vanskeligheder relateret til livet med sygdommen. Viden om betydning, årsager, mening og mulige løsninger på vanskelighederne skabes i fællesskab med den professionelle. Reflekterer uafhængigt, udforsker og revurderer egen respons på og holdning til egne særlige vanskeligheder.

15 15 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der kan anvendes i situationer hvor mennesker med et problem mødes med professionelle uddannet til at afhjælpe det pågældende problem. Dens navn angiver, at såvel den professionelle som den hjælptrængende, guides ved hjælp af metoden så de overkommer barrierer i beslutningstagningen, der kan forhindre mennesket med problemet i at nå til egenbeslutning (en beslutning, de tror på og kan stå inde for) om hvordan de kan løse og undgå problemet i livet fremover. En intervention blev gennemført på basis af de ovenfor skitserede grounded theory studier, som afslørede barrierer til effektiv relationel problemløsning mellem patienter og professionelle. Disse fund støttede en overordnet hypotese om, at metoder hidtil brugt i relationel problemløsning var inkonsistente med empowerment og manglede det nødvendige potentiale til at overvinde barrierer mellem patienter og professionelle. Grounded theory fundene viste imidlertid også muligheder for at udvikle en konsistent og mere lovende metode og dannede således grundlag for at udvikle Guidet Egen-Beslutning (GEB) (Figur 1; Tabel 1). Det antages at forskellene mellem de to parters opfattelse udgør et potentiale til forandring, som med fordel kan tydeliggøres og bruges på vejen til at opnå ønskede forandringer. Der var fire mål for at bruge GEB i interventionen. Først og fremmest skulle genstandsfeltet for problemløsningen omfatte vanskeligheder med at udvikle livsdygtighed med diabetes. For det andet stiledes der efter et mønsterbrud i interaktionen mellem patient og professionel til etabliering af en Jeg-du-sorteret relationsform. For det tredje blev der fremmet en zone 5 specifik kommunikation ved hjælp af skrevne invitationer på arbejdsark. Endelig stilede sygeplejerskerne efter sammen med patienterne at skabe en person-specifik viden om dennes vanskeligheder gennem situationel refleksion på niveau 3-4.

16 16 Figur 5. GROUNDED THEORY FUND: EFFEKTIVE FAKTORER FORESLÅET TIL GEB AT HOLDE LIV OG SYGDOM ADSKILT Liv versus sygdom konflikt mellem patienter og professionelle. Professionelt pres - Professionel modvilje. Patient-modstand Patient-modløshed. Complianseforventende tilgang Patienten har et problem. Fiasko-forventende tilgang Patienten er et problem. Gensidighedsforventende tilgang Patienten er problemløser. Livsdygtighed med diabetes er en forsømt dimension i patientomsorgen. På baggrund af fund foreslås det, at genstandsområdet for problemløsning skal inkludere vanskeligheder med at udvikle livsdygtighed. Relationelt potentiale til forandring Patienter og professionelle har en tendens til at blive fanget i et mønster formet af: Jeg-du-distanceret professionel dominans og en kompenserende Jeg-dusløret sympati. Ansatserne til en Jeg-du sorteret gensidighed sås sjældent. Relationsformerne adskilte sig fra hinanden hvad angår: Personspecifik a) genstandsfeltet for kommunikations- problemløsning og refleksionsmodel b) rollerne der blev tildelt de to parter c) måden hvorpå de håndterede en spænding som opstod når vanskelige Sygdomsorienteret følelser og uenighed tilgang mellem parterne kom til syne Livsorienteret d) kvalitet af tilgang den viden som blev opnået som grundlag for problemløsning Zone-specifikke invitationer. Modstand eller modvilje mod at focusere. Kommunikation ender oftest i zone 1-4, sjældent i zone 5. Ikke-situationel refleksion finder ofte sted. Situationel refleksion finder hyppigst sted på niveau level 1-2. Gensidig refleksion på niveau 3 og selvstændig patientrefleksion på niveau 4 nås sjældent. Det lykkes sjældent i fællesskab at skabe viden om person-specifikke vanskeligheder. På baggrund af fundene foreslås et mønsterbrud opnået ved at etablere en Jeg-du-sorteret relationsform Det anbefales at fremme Zone 5-specifik kommunikation gennem jegdu-sorteret skriftlige invitationer på arbejdsark og situationel refleksion på niveau 3-4 gennem dynamisk refleksion. Det anbefales i fællesskab at skabe viden om personspecifikke vanskeligheder

17 17 Udvikling og implementering af GEB GEB guidede professionelle til konsistent at støtte til autonomi under problemløsningen. Semistrukturerede GEB arbejdsark (Aa), blev udfyldt af patienter før og mellem samtaler (Figur 1, Tabel 1). Patienter blev således guidet gennem en proces, der systematisk og kreativt udforskede vanskeligheder med at leve med diabetes ved hjælp af ord og tegninger. Dette gjorde dem parat til at identificere afgørende problemer og udtrykke deres tanker og følelser i en proces, der førte til udvikling af internt motiveret egenkontrol af diabetes. Patienter og professionelle forberedte uafhængige lister over emner som de oplevede var vanskelige i patientens liv med diabetes og efterfølgende blev de enige om at benævne 1-3 problemer eller udfordringer, de ville fokusere på (Aa 1b). Grunde til at tage skridtet fra mundtlig til skriftlig kommunikation At forandre interaktionen mellem patienter og professionelle fra en, der er baseret på compliance til en baseret på støtte til autonomi indebærer betydelig forandring i både patienters og professionelles holdninger. Dette var en ret ambitiøs forandring, især når den var nødt til at finde sted på trods af den begrænsede tid, der er til rådighed i travl klinisk praksis og i betragtning af patienternes opsparede modstand mod de professionelle. Dette var en væsentlig grund til at bruge arbejdsark, en ide hentet fra svensk forskning i almen praksis. Seksten af de tyve arbejdsark blev udviklet på baggrund af den gennemførte forskning. Tre arbejdsark (Aa 4c, d,e) blev lånt direkte fra Arborelius [3, 4]. Eet ark (WS 4f) blev lånt fra et life skills studie [5]. Patient hjemmearbejde har været brugt i life skills træning for forskellige grupper mennesker og i kognitiv terapi for patienter med psykiatriske lidelser som f.eks. depression [6, 7]. Arbejdsark giver mulighed for self-refleksion og for at overveje emner i fred og ro på en måde der kan føre til egenbeslutning. Udformningen af arbejdsarkene var således baseret på grounded theory fund, og kunne desuden trække på indholdet i hændelser som den følgende. En samtale, som fandt sted mellem patienten og en læge i forbindelse med stuegang, blev overværet og gengivet en sygeplejerske. Lægen opfordrede patienten til at fokusere på en af hendes reaktioner på diabetes, som han mente påvirkede hende negativt. Hans opfordring blev fremsat som en konstatering Det eneste, der er galt med dig er, at du giver din diabetes skyld for alting. Essensen af lægens udtalelse var kendskab til en generel tendens: somme tider gav folk fejlagtigt diabetes skyld for noget som faktisk skyldtes andre livsbetingelser. Udtalelsen var sandsynligvis baseret på hans iagttagelse af patienten, som havde overbevist ham at dette var hvad der var sket i hendes tilfælde. Ifølge sygeplejersken, var patientens første svar at det jo ikke var ham som havde diabetes, men efter en lang snak frem og tilbage var hun i stand til at grine ad det sammen med lægen og hun lagde bagefter vægt på, at lægen havde givet hende noget at tænke over. Patienten i ovenstående forløb havde gavn af den direkte facon valgt af lægen. Andre patienter kunne faconen imidlertid have gjort bange eller vrede, og dette kunne have resulteret i, at kommentaren ville gøre mere skade end gavn. En patientreaktion på diabetes som lægens konstatering problematiserede, blev derfor i GEB omformet til en ufuldendt sætning på arbejdsark 2c, (Jeg bør ikke give min diabetes skyld for ). Denne form generelt skønnes velegnet for flere patienter, da de ufuldendte sætninger i arbejdsark 2 c fungerer som en skriftlig invitation til at

18 18 kommunikere om sådanne tendenser med udgangspunkt i patienternes vurdering og ikke de professionelles. Denne form antages at være mindre i fare for at blive opfattet som fornærmende eller truende. Ved at nedskrive deres refleksioner hjemme formodes patienterne at kunne nå mere egenbesluttede konklusioner om deres egne reaktioner. Kommunikation om disse reaktioner startes således allerede før patienter og professionelle mødes ved den første samtale. De ufuldendte sætninger og patienternes ord på papir bliver udgangspunktet for samtalen. På samme tid sparer parterne tid og kommer lettere til sagens kerne når patienterne er bedre forberedt. De anvendte skitser overflødiggør mange ord [8]. Uddannelsesmæssigt korresponderer tilgangen med ideen om at bruge videnskort, der er foreslået af Dansereau et al. som en måde at forbedre undervisning [9] og øge vurderingsdimmensionen i læring i overensstemmelse med nyere hjerneforskning [10]. Arkene udgør desuden en åben ramme med plads til at inkludere hver enkelts unikke overvejelser [11]. At sikre anvendelighed af GEB i klinisk praksis Selvom GEB antages at have tværfaglige implikationer, blev den af tidsmæssige grunde kun implementeret mono-fagligt i det aktuelle studie. Sygeplejersker blev inddraget, da de tilhørte min egen profession og jeg betragtede sygeplejeideologi som tæt på ideologien indlejret i GEB. Da et vist fundament i diabetesomsorg var nødvendigt, blev kun sygeplejersker med mindst et års erfaring i traditionel diabetesomsorg bedt om at deltage. De andre professionelle, læger, diætister og sygeplejersker i teamet blev informeret om interventionen og opmuntret, men ikke forpligtet til at se på de GEB arbejdsark, som blev opbevaret i et samarbejdscharteque i patienternes journaler. GEB var udviklet på baggrund af en fortolkning af det, der fungerede uhensigtsmæssigt i den nuværende problemløsning mellem patienter med dårlig blodsukkerkontrol og diabetesprofessionelle, hovedsageligt sygeplejersker. Fra tidligere interventionsstudier vidste jeg at sygeplejerskerne, der var involveret i deltagerbaseret forskning ville stille spørgsmål som var særdeles vigtige i udvikling af meningsfulde og anvendelige teorier og metoder til praksis. Jeg planlagde derfor en to-trins udvikling af GEB: Det første trin blev udviklet i overensstemmelse med de vanskeligheder der blev afdækket i grounded theory studierne mens det andet udviklingstrin blev forbedret af de spørgsmål, der blev stillet af de sygeplejersker, der havde anvendt dele af metoden i travl klinisk praksis. Jeg havde kun tillid til anvendeligheden af den seneste version. Et udkast af GEB blev således udviklet og videre forfinet gennem deltagende forskning i dialog med diabetessygeplejersker og -patienter i travl klinisk praksis i to specialicerede diabetes afdelinger. I to år ( ), deltog sygeplejersker i udviklingen og implementeringen af GEB samtidig med at de udviklede færdigheder i at anvende GEB. Syv sessioner gennemgik den teoretiske ide i GEB, dels gennem fund fra grounded theory studierne og dels gennem formel teori[12-15] (Figur.3). Efterfølgende indvilgede tolv sygeplejersker og 25 patienter med Type 1 og 2 diabetes i frivilligt at anvende dele af GEB som et supplement i den sædvanlige procedure for indlæggelse eller ambulant omsorg. Sygeplejersker modtog individuel og gruppebaseret supervision efter behov. Endelig blev sygeplejersker trænet i de kommunikationsfærdigheder, der blev vurderet nødvendige for at anvende GEB. GEB viste sig acceptabel og anvendelig for patienter og diabetes- sygeplejersker i vanskelige diabetesomsorg. Et overblik over fundene bag og formålene med hvert arbejdsark blev udviklet og accepteret af sygeplejerskerne. Da interaktionen mellem professionelle og mennesker

19 19 med Type 1 diabetes og vedvarende dårlig glykæmisk kontrol havde været mest vanskelig, blev første version af GEB endelig tilpasset denne patientgruppe. Version II (2005) er tilpasset både type 1 og 2. Figur 6. Indhold i GEB-træning af professionelle. 7 sessioner der formidler den teoretiske ide i GEB Øvelse i at bruge GEB arbejdsark under supervision af forsker 3 sessioner der gennemgår kommunikationsteorier Træning af kommunikationsfærdigheder i typiske vanskelige situationer identificeret i grounded theory studierne

20 20 Tabel 1 Fund-Arbejdsark-Hensigt. Fund Arbejdsark GEB version II Diabetes type 1 og 2 Hensigt Mange patienter mødte med reducerede forventninger til indlæggelsen og havde tilpasset sig en sygdomsorienteret tilgang og en passiv patientrolle. Havde sjældent sat sig bevidste mål for indlæggelsen. Invitation til samarbejde (1 a) En-til-en version Gruppeversion For at udvide patientens forventninger. Gøre dem forberedt til at tage en aktiv rolle med fokus på det, de for tiden finder svært i at leve med diabetes. I startpakken Uklart, hvilke beslutninger der blev taget om, hvad man ville undersøge og forbedre under indlæggelsen. Hverken patienterne eller sygeplejerskerne kunne sige, hvad de havde valgt eller undladt at arbejde med. Mangel på klare beslutninger efterlod det indtryk at der kunne arbejdes med alting. Manglende selektion medførte manglende undersøgelse. Forløbsark (1b) 1 Opbevaret i patientens journal i opfølgningsåret Er et selektions- og sorteringsmiddel. Indeholder lister med problemer, som de er opfattet af patienter og professionelle og en liste med problemer de har aftalt at løse i forbindelse med hospitalsopholdet. Afslører og legitimerer, at patienter og professionelle kan have forskellige opfattelser. 1 Sjøbakken, J og Fleiner,T [16] introducerede begrebet jeg-du-sortering i forbindelse med kurser i kommunikation og forandring.

Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB)

Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet Egenbeslutning og empowerment Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet egenbeslutning blev udviklet, implementeret og evalueret Af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M,

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning

Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning - en metode i samarbejdet mellem patient / borger og sundhedsprofessionel Oplæg i Region Syd, Fredericia 09.09.2010 Vibeke Zoffmann Sygeplejerske MPH PhD Seniorforsker Steno diabetes

Læs mere

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning

Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Infektionsmedicinske sygeplejersker Århus, 3. marts 2011 v. Lisbet Jolin-Laursen Laursen, Diabetessygeplejerske, Århus Hovedpunkter: Relationsformer

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning

Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning En metode til virkeliggørelse relse af empowerment i praksis Tværfagligt DAWN-symposium symposium,, Odense 19.11.08. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker påp Steno

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Refleksionsark til hjertesund levevis

Refleksionsark til hjertesund levevis Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 KOL - Lungesund levevis 2005 Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel

Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel Rigshospitalet Forskningsenheden for kvinders og børns sundhed Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel v. Vibeke Zoffmann, Forskningsleder Juliane Marie Centeret Associate professor, Afdeling for Folkesundhed,

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

dårligt reguleret type 1 diabetes

dårligt reguleret type 1 diabetes Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Første idé til metoden GEB Idéen om manglende konsistens mellem filosofien empowerment

Læs mere

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere