2. og 3. kvartal 2012

Transkript

1 2. og 3. kvartal 2012 Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation Procent 4. Kvt. 1. Kvt. 2. Kvt. 3. Kvt. 4. Kvt. 1. Kvt. 2. Kvt. 3. Kvt. Glidende gennemsnit Kvartalsvækst Stort fald i elforbruget 3. kvartal og et mindre fald i elforbruget i 2. kvartal Elforbrugspanelet viser et stort fald i elforbruget for 3. kvartal Det faktiske fald i elforbruget er på 3,5 pct. Kvartalet indeholder en søndag mere end 3. kvartal 2011, men det er til gengæld en smule koldere i 3. kvartal Samlet set neutraliserer effekterne hinanden, og det korrigerede elforbrug falder dermed også med 3,5 pct. Særligt handel- og serviceerhvervet såvel som boligerne bidrager med store negative vækstrater. Både industrien og landbrugets elforbrug er dog også faldet kvartalerne imellem. I 2. kvartal viste udviklingen i elforbrugspanelet også et fald i elforbruget. Det faktiske fald var på 1,8 pct. Efter korrektion af klima- og kalenderforhold udviste elforbrugspanelet et fald på 2,9 pct. Forklaringen bag korrektionen er hovedsageligt, at det var betydeligt koldere i 2. kvartal 2012 relativt til 2. kvartal I alle erhvervskategorierne ses et stort faktisk fald i elforbruget på imellem 2 og 4 pct. Derimod er der en positiv vækst i elforbruget hos boligerne på 0,9 pct. Alle kategorier har dog et fald i elforbruget, når der korrigeres for, at det var koldere i Data fra det systemansvarlige selskab Energinet.dk viser et kvartalsvist faktisk fald på 3,5 pct. i 3. kvartal 2012 i forhold til 3. kvartal 2011 og 0,5 pct. i 2. kvartal 2012 relativt til 2. kvartal

2 Indholdsfortegnelse Danmarks elforbrug følges løbende via elforbrugspanelerne og resultaterne offentliggøres via kvartalsrapporterne. Dansk Energi - Net og Energinet.dk finansierer elforbrugspanelerne. 32 danske netselskaber bidrager med målinger, se liste bagest i rapporten. Dansk Energi bidrager med data om forbruget blandt storforbrugere. Detaljerede resultater publiceres på elforbrugspanelets hjemmeside, Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Panelresultater Udvikling i elforbrugets vækstrater Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger Regionale resultater Baggrundsdata for 3. kvartal Baggrundsdata for 2. kvartal Kilder og metode Styregruppen samt deltagende parter Elforbrugspanelerne Side 2 af 15

3 Panelresultater 1 Panelresultater De følgende landsresultater er alle baseret på elforbrugspanelet. Regionsresultater kan ses i afsnit 4. Hovedvægten skal lægges på de generelle tendenser udtrykt ved kvartalsværdierne. Månedsværdier for de korrigerede vækstprocenter ses i figurerne 2-6. Denne rapport indeholder resultater for både 2. og 3. kvartal. Normalt udgives rapporten kvartalsvis, men grundet en ekstra dataindsamling er 2. kvartalsrapport blevet forsinket. De to rapporter udgives derfor som en samlet rapport i denne omgang. Generelt bemærket har væksten i elforbruget været negativ siden 3. kvartal Årsagerne til dette kan ikke udledes direkte af vækstrateberegningerne, men netselskabernes realiserede energibesparelser kan have medvirket til faldet. Energistyrelsens seneste tal viser, at elselskaberne i 2010 medvirkede til en realiseret energibesparelse på 908,3 GWh hos slutforbrugerne, mens den samlede realiserede energibesparelse var på 1.975,4 GWh. Den kraftigt stigende mængde solceller kan også have medvirket til faldet i panelernes målte forbrug. Energinet.dk beretter, at der alene fra januar 2012 og til 10. september 2012 blev opsat for omkring 100 MW nye solcelleanlæg. I alt er omkring nye solcelle anlæg sat op i nævnte periode. 1.1 Vækstrater i forbruget af el opdelt på husholdninger og erhverv Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedkategorierne fra 3. kvartal 2011 til 3. kvartal 2012 og 2. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012 er vist i tabel 1. Tabel 1. Landsvækstprocenter opdelt på forbrugerkategorier Faktisk Korrigeret Fra 3. kvartal 2011 til 3. kvartal 2012 Boliger -3.6 % -4,0 % Landbrug -2,0 % -2.1 % Industri -2.8 % -2.5 % Handel/Service -4.4 % -4.1 % 3. kvartal i alt -3.5 % -3.5 % Fra 2. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012 Boliger 1,7 % -1,7 % Landbrug -6,3 % -6,8 % Industri -2,5 % -2,7 % Handel/Service -2,3 % -2,6 % 2. kvartal i alt -1,5 % -2,7 % Elforbrugspanelerne Side 3 af 15

4 Panelresultater I 3. kvartal bemærkes en faldende trend i elforbruget på tværs af alle brancher. Dette er gældende både for de faktiske og de korrigerede data. Der er desuden en sparsom korrektion af 3. kvartals resultater. Årsagen til dette er, at selv om 3. kvartal 2012 har været koldere end forrige år, har et fald i vindens energiindhold modvirket dette. Desuden har der i 2012 været en søndag mere i kvartalet. Dette medfører at boligernes elforbrug korrigeres nedad mens elforbruget i de øvrige kategorier korrigeres opad. Samlet set neutraliserer korrektionerne i de enkelte hovedbrancher hinanden, så både det faktiske og det korrigerede forbrug samlet falder 3,5 pct. I de forskellige erhverv - dog ikke boliger - har der været en generel faldende tendens i elforbruget i 2. kvartal 2012 relativt til 2. kvartal 2011 både faktisk og korrigeret. Der er korrigeret for, at 2. kvartal 2012 har været betydeligt koldere end samme kvartal året forinden, hvilket bemærkes ved det øgede antal graddage. I industriens produktionsindeks har der været en nedgang, hvilket der også korrigeres for. Boliger: I 3. kvartal er der et korrigeret fald i boligernes elforbrug på 4,0 pct. Det faktiske fald i boligernes elforbrug på 3,6 pct. undervurderer faldet i elforbruget dels som følge af, at der i 3. kvartal 2012 var en weekenddag mere. Desuden var det koldere i 3. kvartal For 2. kvartal er der i kategorien boliger et fald i elforbruget på 1,7 pct. efter korrektion. Det koldere vejr og et mere blæsende vejr i 2. kvartal 2012 i forhold til 2. kvartal 2011 gør, at den faktiske stigning i elforbruget på 1,7 pct. overvurderer den underliggende forbrugeradfærd. Hvis der ses på enkeltkategorier, kommer den største faktiske stigning i elforbruget fra parcelhuse med elvarme. Landbrug: Landbruget er påvirket af, at det i september 2012 er en smule koldere end året forinden. Det faktiske fald i landbrugets elforbrug i 3. kvartal på 2,0 pct. korrigeres derfor en anelse nedad til et fald på 2,1 pct. På samme vis har landbruget et korrigeret fald i væksten på 2,4 pct i 2. kvartal I forhold til det faktiske fald på 1,9 pct., sker korrektionen som følge af, at 2. kvartal 2012 var relativt koldt. Industri: Industrisektoren påvirkes især af, at der i 3. kvartal 2012 er en hverdag mindre end i samme kvartal året forinden. Til gengæld er industriens produktionsindeks steget med 2,6 pct. Samlet set falder det korrigerede elforbrug med 2,5 pct. for industrien, mens det faktiske fald var højere med et fald på 2,8 pct. For 2. kvartal er det korrigerede fald i væksten på 2,7 pct., mens det faktiske fald er på 2,5 pct. Faldet i industriens produktionsindeks forklarer en del af faldet i elforbruget, og dette kan derfor ikke betragtes som et ændret forbrugsmønster. Således korrigerer dette væksten i elforbruget opad. Modsat er det koldere vejr i 2. kvartal 2012 med til at korrigere væksten i elforbruget nedad. Den sidstnævnte effekt dominerer for 2. kvartal Elforbrugspanelerne Side 4 af 15

5 Panelresultater Handel/Service: Den manglende hverdag i 3. kvartal 2012 relativt til 3. kvartal 2011 påvirker desuden handel- og serviceerhvervet. Selv om industriens produktionsindeks er steget, overvurderes det faktiske fald i elforbruget på 4,4 pct. Derfor korrigeres elforbruget til et korrigeret fald på 4,1 pct. I 2. kvartal 2012 har handels- og serviceerhvervene et korrigeret fald i elforbruget på 2,6 procent i forhold til 2. kvartal Den faktiske vækst udviser et fald på 2,3 procent. Årsagen til, at korrektionen øger faldet, er, at vejret var koldere i 2. kvartal Elforbrugspanelerne Side 5 af 15

6 Udvikling i elforbrugets vækstrater 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater I dette afsnit vises de korrigerede månedlige procentvise vækstrater for hele Danmark. Vækstraterne er korrigeret for graddage- og kalendervariationer. Vækstraterne på graferne er beregnet som den procentvise vækst i forhold til samme måned året før. Figur 2. Korrigeret vækstprocent for Boliger JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 3. Korrigeret vækstprocent for Landbrug JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 4. Korrigeret vækstprocent for Industri JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 5. Korrigeret vækstprocent for Handel & Service JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 6. Korrigeret vækstprocent for Danmark JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Elforbrugspanelerne Side 6 af 15

7 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra elforbrugspanelerne med de faktiske systemobservationer. Systemobservationerne er baseret på den totale el-produktion i Danmark ekskl. transmissionstab samt justeret for import og eksport og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Tabel 2: Vækstrater for panel- og systemdata Hele landet Vestdanmark Østdanmark 3. kvartal 2011 til 3. kvartal 2012 Elforbrugspanelet -3.5 % -3.3 % -3.9 % Systemdata -3,5 % -3,6 % -3,5 % 2. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012 Elforbrugspanelet -1,5 % -2,1 % -0,7 % Systemdata -0,5 % -1,0 % 0,3 % Vækstraterne fra systemdata viser de sande vækstrater i det danske elforbrug, mens vækstraterne fra elforbrugspanelerne er estimater på baggrund af en stikprøve. Estimatoren er konsistent, så sandsynligheden for præcise estimater øges i takt med stikprøvens størrelse. I den henseende må forventes en vis usikkerhed, jf. tabel og tabel For 3. kvartal 2012 overvurderer elforbrugspanelet faldet i elforbruget for Østdanmark og undervurderer faldet i elforbruget for Vestdanmark. Samlet set viser det sig dog, at elforbrugspanelet og systemdata har helt samme vækstrate. I 2. kvartal 2012 er det generelt tilfældet, at elforbrugspanelet overvurderer faldet i elforbruget. I alle tilfælde er afvigelsen lige omkring ét procentpoint. Afvigelserne skyldes hovedsageligt statistisk usikkerhed. Udover statistisk usikkerhed er der forskellige årsager til, at systemdata og estimaterne fra paneldata afviger. I systemdata er indeholdt et lokalt nettab, men dette nettab behøver ikke nødvendigvis at aftage proportionalt med energiforbruget. Paneldata er repræsenteret af et fast antal målere, så eventuelle påvirkninger qua nyetableringer eller nedlæggelser vil ikke blive registreret. Elforbrugspanelerne Side 7 af 15

8 Regionale resultater 4 Regionale resultater I dette afsnit vises de regionale hovedkategoriers vækstrater, faktisk og korrigeret. Tabel 3: Vækstrater i elforbruget i Vestdanmark opdelt på forbrugerkategorier. Faktisk Korrigeret 3. kvartal 2011 til 3. kvartal 2012 Boliger -3.4 % -3.8 % Landbrug -1.7 % -1.8 % Industri -2.8 % -2.4 % Handel/Service -4.2 % -3.9 % I alt -3.3 % -3.2 % 2. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012 Boliger 2,3 % -0,8 % Landbrug -6,7 % -7,1 % Industri -3,3 % -3,6 % Handel/Service -2,5 % -2,9 % I alt -2,1 % -3,1 % Tabel 4: Vækstrater i elforbruget i Østdanmark opdelt på forbrugerkategorier. Faktisk Korrigeret 3. kvartal 2011 til 3. kvartal 2012 Boliger -3.8 % -4.2 % Landbrug -3.4 % -3.5 % Industri -2.8 % -2.9 % Handel/Service -4.5 % -4.3 % I alt -3.9 % -3.9 % 2. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012 Boliger 1,1 % -2,7 % Landbrug -4,2 % -4,6 % Industri -0,2 % -0,5 % Handel/Service -2,1 % -2,4 % I alt -0,7 % -2,2 % Elforbrugspanelerne Side 8 af 15

9 Regionale resultater For 3. kvartal 2012 bemærkes at niveauet for de forskellige branchers udvikling i elforbruget er ens i hhv. Øst- og Vestdanmark. Landbrug er dog en undtagelse, da det her ses, at vækstraterne for Østdanmark er lavere end for Vestdanmark for både det faktiske og korrigerede elforbrug. I 2. kvartal 2012 er væksten i elforbruget for Vestdanmark en del mere negativ end for Østdanmark. Generelt er det koldere vejr skyld i, at væksten korrigeres nedad i alle brancher. Boligerne har en stigning i det faktiske elforbrug, og stigningen er klart størst i Vestdanmark. Forskellen herimellem kan være statistisk, idet antallet af boliger varierer betragteligt imellem landsdelene. Det må derfor forventes, at estimatet af boligernes vækstrate i Østdanmark er mere usikkert end i Vestdanmark. Stigningen i antallet af graddage er med til at sænke vækstraten i det korrigerede elforbrug for boligerne. Elforbrugspanelerne Side 9 af 15

10 Baggrundsdata Baggrundsdata for 3. kvartal I dette afsnit vises fra tabel antallet af gyldige målesteder, tabel 13 viser fordelingen af hverdage, tabel 14 viser fordelingen af industriens produktionsindeks, og tabel viser klimatallene. Tabel 10: Antallet af målere på landsplan. Kategori Juli August September Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 11: Antallet af målere, Vestdanmark. Kategori Juli August September Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 12: Antallet af målere, Østdanmark. Kategori Juli August September Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Elforbrugspanelerne Side 10 af 15

11 Baggrundsdata Tabel 13: Fordeling af hverdage og weekenddage/helligdage. Hver/lør/søn Hver/lør/søn Juli 31/5/5 31/4/5 August 31/4/4 31/4/4 September 30/4/4 30/5/5 3. kvartal 92/13/13 91/13/14 Tabel 14: Industriens produktionsindeks. Ej sæsonkorrigeret. Juli 80 85,8 August 95,5 101,4 September 104,4 99,9 3. kvartal gennemsnit 93,3 95,7 Tabel 15: Antal varmesæsongraddage for 3. kvartal. Juli 0 0 August 0 0 September kvartal 0 18 Tabel 16: Antal graddage udenfor varmesæson for 3. kvartal. Juli 7 3 August 10 3 September kvartal Tabel 17: Vindens energiindhold for 3. kvartal. Juli 60,8 63,2 August 78,9 52,4 September 89,7 102,6 3. kvartal 229,4 218,2 Elforbrugspanelerne Side 11 af 15

12 Baggrundsdata 5 Baggrundsdata for 2. kvartal I dette afsnit vises fra tabel antallet af gyldige målesteder, tabel 21 viser fordelingen af hverdage, tabel 22 viser fordelingen af industriens produktionsindeks, og tabel viser klimatallene. Tabel 18: Antallet af målere på landsplan. Kategori April Maj Juni Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 19: Antallet af målere, Vestdanmark. Kategori April Maj Juni Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 20: Antallet af målere, Østdanmark. Kategori April Maj Juni Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Elforbrugspanelerne Side 12 af 15

13 Baggrundsdata Tabel 21: Fordeling af hverdage og weekenddage/helligdage. Hver/lør/søn Hver/lør/søn April 30/5/7 30/4/8 Maj 31/4/6 31/4/7 Juni 30/4/6 30/5/4 2. kvartal 91/13/19 91/13/19 Tabel 22: Industriens produktionsindeks. Ej sæsonkorrigeret. April 86,9 86,2 Maj 99,0 96,2 Juni 103,1 103,1 2. kvartal gennemsnit 96,3 95,2 Tabel 23: Antal varmesæsongraddage for 2. kvartal. April Maj 16 8 Juni kvartal Tabel 24: Antal graddage udenfor varmesæson for 2. kvartal. April 1 14 Maj Juni kvartal Tabel 25: Vindens energiindhold for 2. kvartal. April 93,1 81,0 Maj 96,6 87,6 Juni 62,4 84,6 2. kvartal 252,1 253,2 Elforbrugspanelerne Side 13 af 15

14 Kilder og metode 6 Kilder og metode Der kan være flere årsager til afvigelserne mellem Elforbrugspanelernes vækstrater og det faktiske elforbrug. En betydelig årsag kan være antallet af målere, som indgår i beregningen af Elforbrugspanelernes vækstrate. Hvis antallet af målere er lavt, vil panelet ikke være repræsentativt, hvilket kan medføre større afvigelser. Ligeledes har det betydning, om udvælgelsen af målere sker repræsentativt. Hvis antallet af målere indenfor en kategori er relativt større eller mindre i forhold til det konstaterede forbrugsforhold mellem kategorierne, kan dette også få betydning for panelets totale vækstrate. Elforbrugspanelet er opbygget på følgende måde: FAKTA: På boligområdet er et målested en radial, mens et målested på alle øvrige områder repræsenterer én enkelt forbruger. Panelet er et konstant panel og består altid af de samme målesteder. Ændringer i panelets sammensætning sker kun, når frafald gør det nødvendigt med suppleringer. Der er i et panel en indbygget usikkerhed, og der bør således lægges mere vægt på de generelle tendenser end de enkelte måneders vækstrater. Elforbrugspanelet kan ikke opfange forbrugsændringer som følge af en generel tilgang/afgang af forbrugere i et geografisk område. Korrektionsmetode: Væksten i elforbruget korrigeres for variationer i vindens energiindhold, graddage og køledage samt kalendervariationer. Korrektionsfaktorerne er tilpasset de enkelte forbrugerkategorier. Der benyttes solkorrigerede graddage opdelt på varmesæson/ikke-varmesæson. Data er oplyst af Teknologisk Institut. For nærmere redegørelse af korrektionsmetoden henvises til: Baggrundsnotat omhandlende metode til Elforbrugspanelerne, Christoffer Rasch, maj Notatet forefindes på Produktionsindeks for industrien: Mængdeindeks for industriens omsætning offentliggjort af Danmarks Statistik er fra 1. januar 2003 erstattet af et produktionsindeks for industrien. Det nye indeks har 2005 som basisår. I denne rapport er det nye indeks benyttet og vist ikke-sæsonkorrigeret for industrien ekskl. skibsværfter. Elforbrugspanelerne Side 14 af 15

15 Styregruppen og deltagende parter 7 Styregruppen samt deltagende parter Styregruppen: Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, Dansk Energi - Net tl@odenseenergi.dk (Energi Fyn) Christoffer Nicolaj Rasch, Energinet.dk chr@energinet.dk Henrik Hornum, Dansk Energi hho@danskenergi.dk Spørgsmål til rapportens indhold eller andet vedrørende Elforbrugspanelerne kan via rettes til medlemmerne af styregruppen. Deltagende netvirksomheder Brabrand Net A/S DONG Energy A/S ELRO Net A/S Energi Fyn Net A/S Energi Hobro Net A/S EnergiMidt Net A/S Verdo Randers Net A/S Frederikshavn ELNET A/S GE Net A/S GEV NET A/S HEF Net A/S Helsingør Elforsyning Net Ikast Værkerne Net A/S LEF Net A/S MES NET A/S NOE - Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a. Nord Energi Net A/S NRGI Net A/S Nyfors A/S RAH Net a/s RAH 2 Net A/S SEAS-NVE A.m.b.A. SEF Net A/S - c/o Sydfyns Elforsyning Struer Forsyning Elnet A/S Syd Energi Net A/S Thy-Mors Energi ElNet A/S TRE-FOR El-Net Vestforsyning Net A/S Viborg elnet A/S Viby Net A/S VOS Net A/S Østjysk Energi Net A/S Elforbrugspanelerne Side 15 af 15