29. møde. Fredag den 6. december 2013 (D) 1

Transkript

1 Fredag den 6. december 2013 (D) møde Fredag den 6. december 2013 kl Dagsorden 1) 1. behandling af lovforslag nr. L 82: Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love. (Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds opgaver m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse ). 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 83: Forslag til lov om ændring af lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. (Regioners mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse ). 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 80: Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven. (Vurderingerne i og tinglysningsafgift af handelsprisen). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse ). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelser: Finn Sørensen (EL) m.fl.: Kl. 10:00 Forespørgsel nr. F 10 (Hvad kan ministeren oplyse med hensyn til opfølgning på anbefalingerne i rapporten om fattigdomsgrænsen, regeringens fastlæggelse af en sådan, og ministerens initiativer for at mindske fattigdom i Danmark, jf. regeringsgrundlagets målsætning herom?). Peter Skaarup (DF), Karsten Lauritzen (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF): Forespørgsel nr. F 11 (Vil ministeren redegøre for ministerens og ministeriets rolle vedrørende Retsudvalgets planer om besøg på Christiania, herunder Pia Kjærsgaards deltagelse og overvejelserne om at forhindre hende og/eller Retsudvalget i at deltage i det pågældende besøg?). Titler på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Det første punkt på dagsordenen er: 1) 1. behandling af lovforslag nr. L 82: Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love. (Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds opgaver m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse ). Kl. 10:00 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Hr. Jakob Engel-Schmidt som Venstres ordfører. Kl. 10:00 Jakob Engel-Schmidt (V): Tak for det. L 82 foreslår en række ændringer, der kan styrke koordinationen mellem den regionale og den nationale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Disse ændringer skal skabe øget fokus på effekt og resultatskabelse. I forlængelse heraf foreslås det at ændre sammensætningen af Danmarks Vækstråd og de regionale vækstfora. Som en del af forslaget skal den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi fremover samles i en regional vækst- og udviklingsstrategi i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Sammenlægningen har til formål at imødekomme den kritik, der har været rejst i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen. Her har der været fokus på den regionale gennemslagskraft og synlighed, eller rettere sagt: måske lidt mangel på samme. Endvidere indeholder lovforslaget mindre tilpasninger i lov om erhvervsfremme som følge af indførelsen af de nye budgetperioder for Regionalfonden og Socialfonden i EU. Desuden indeholder lovforslaget en mindre ændring og præcisering, som erfaringerne med administrationen af den nuværende lov om erhvervsfremme har givet anledning til. Ligeledes foreslås en ændring af forskellige lovbestemmelser om regionsrådets kompetencer. Dermed foretages de fornødne konsekvensændringer i anden

2 2 Fredag den 6. december 2013 (L 82) lovgivning, som indeholder henvisning til den gældende regionale udviklingsplan. Initiativerne skal bidrage til i højere grad at give borgerne og virksomhederne oplevelsen af en smidigere og mere effektiv og sammenhængende offentlig sektor, en offentlig sektor med et tættere og mere velfungerende samarbejde mellem stat, regioner og kommuner. Forslaget skal som sagt ses på baggrund af evalueringen af kommunalreformen. Denne har vist, at de større kommunale og regionale enheder har god faglig og økonomisk bæredygtighed. På udvalgte områder er der imidlertid behov for justeringer. Regeringen indgik derfor før sommerferien en rammeaftale om justering af kommunalreformen. Denne aftale blev indgået med Venstre og Folketingets øvrige partier. Venstre påskønner, at vi med forslaget styrker den regionale erhvervsudvikling ved at samle den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi. Flere høringsbidrag har kritiseret, at vækstfora alene skal udarbejde et udkast til de erhvervsrettede dele af den nye vækst- og udviklingsstrategi. Ministeren har imidlertid imødekommet kritikken og ændret lovforslaget før fremsættelsen, og det sætter vi pris på. Dermed skal vækstfora i stedet for udarbejde et reelt bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele af vækst- og udviklingsstrategien. Vækstforas bidrag er endeligt og for så vidt eget arbejde. Samtidig fungerer det som grundlag for vækstforas udmøntning af EU-strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler. Venstre vil gerne kvittere for, at ministeren har imødekommet ændringsforslagene og høringskritikken og forhindret en udvanding af vækstforas rolle. Venstre er som sagt en del af den overordnede aftale, og Venstre kan således tilslutte sig det nuværende lovforslag. Kl. 10:03 Tak til ordføreren. Så er det hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører. Kl. 10:03 Benny Engelbrecht (S): Den offentlige sektor og alle de gode folk, som har deres arbejdsplads der, er jo kernen i vores velfærdssamfund. Derfor skal de have gode og moderne vilkår, så de kan levere arbejde af høj kvalitet til glæde for alle os andre, både borgere og virksomheder, og det gælder selvfølgelig især i forhold til det regionale arbejde med erhvervsudvikling. For at styrke kvaliteten i det offentlige har regeringen fået evalueret kommunalreformen. Med afsæt i både den evaluering og den aftale, som alle Folketingets partier har indgået, om at justere rammen for kommunalreformen ønsker man med dette lovforslag at skabe en langt større sammenhæng i den regionale vækst- og erhvervsudviklingsindsats. For der er noget, der tyder på, at det vil gavne kvaliteten af erhvervsudviklingen, hvis vi baner vej for, at indsatsen kan blive lidt mere samlet, end den er i dag. Det er derfor oplagt, at der kun skal være én samlet regional vækst- og udviklingsstrategi, og det får vi helt simpelt ved at udarbejde sådan en samlet regional erhvervsudviklingsstrategi og en regional udviklingsplan til én samlet sammenhæng. Strategien vil blive indarbejdet i lov om erhvervsfremme. Det er vi overbevist om vil give en ny og nødvendig gennemslagskraft og samtidig skabe større synlighed for det gode arbejde og dermed også øge kvaliteten. Det bliver regionsrådene, der skal stå for den regionale vækst- og udviklingsstrategi, og i forhold til de erhvervs- og vækstrettede elementer i den bliver det de regionale vækstforas opgave at bidrage med input. Vækstforas bidrag til strategien skal også fungere som deres indstilling til staten om, hvordan man her bør anvende EU's strukturfondsmidler, og til regionsrådet om, hvordan rådet bør anvende de regionale midler til erhvervsudvikling. Sammenlægningen betyder, at planlovens kapitel 3 om regionale udviklingsplaner bliver ophævet. Det betyder også, at det fremover bliver miljøministeren, som har kompetence til at afgøre uenigheder om planforslag mellem kommunerne. Omvendt bliver miljøministerens mulighed for at komme med en indsigelse over for de regionale udviklingsplaner ophævet. Også regionsrådets hjemmel til at gøre indsigelse over for kommuneplanlægningen bliver ophævet. For at sætte en tyk streg under, at vi mener, at det er vigtigt med en sammenhæng mellem de nye strategier og den fysiske planlægning, foreslås det, at kommunerne skal forholde sig til vækst- og udviklingsstrategier i deres kommuneplanlægning, at regionerne skal forholde sig til landsplanlægningen, når de udarbejder strategierne, og at miljøministeren skal forholde sig til de regionale vækst- og udviklingsstrategier. Det skal alt i alt styrke og samle hele vækst- og udviklingsindsatsen. Med lovforslaget er der også et ønske om at styrke koordinationen mellem den lokale, den regionale og den nationale indsats for vækst- og erhvervsudvikling. Derfor får Danmarks Vækstråd en række nye opgaver. Målet er at få en større effekt og flere håndgribelige resultater ud af den regionale indsats det kan man jo kun støtte. Det foreslås også at binde den regionale indsats for erhverv, uddannelse og beskæftigelse sammen ved at justere den måde, Danmarks Vækstråd og de regionale vækstfora er sammensat på. Justeringen skal sikre flere lønmodtagere i både vækstfora og i Danmarks Vækstråd. Lovforslaget baner vejen for et mere samlet og stærkere regionalt samarbejde om erhvervsudvikling, og derfor støtter Socialdemokraterne forslaget. Kl. 10:07 Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 10:07 Hans Kristian Skibby (DF): Som ordførere før mig har sagt, er der jo tale om, at der er to forskellige strategier og planer, som nu skal slås sammen til en samlet strategi. Således er det planen ifølge lovforslaget, at den regionale erhvervsudviklingsstrategi og den regionale udviklingsplan fremover skal være en samlet regional vækst- og udviklingsstrategi, som så forankres i regionerne i forhold til vedtagelsen af den samlede strategi. Det skal så efterfølgende indarbejdes i lov om erhvervsfremme. I Dansk Folkeparti anerkender vi, at intentionerne er gode, og vi synes også, at det er fint, at man samkører de her to forskellige planer og strategier til en fælles, men vi er ikke tilfredse med, at det tilsyneladende er regionsrådet, som primært kommer til at stå med den her opgave. Vi mener faktisk, at det vil være mere hensigtsmæssigt at lægge en større del af den her opgave over til kommunerne selv, og det er jo også noget af det, som vi bl.a. har kunnet se i nogle af de høringssvar, der er kommet fra de forskellige KKR'er. Det kunne jo f.eks. være, at det var kommunerne i fællesskab, som i stedet for skulle danne rammen om den skriftlige fremsættelse af en fælles udviklingsstrategi. Der er en stor bekymring, nogle steder i hvert fald, for, at det mere vil tilgodese de store byer, de store kommuner, og i mindre grad de mindre kommuner. Der mener vi, at selvfølgelig er det fint, at man har vækstfora og vækstråd osv. inde for at rådgive og komme med input og bidrag, men samlet set mener vi, at det ville være bedre, hvis man forankrede den her opgave primært i kommunerne og sekundært i regionen.

3 Fredag den 6. december 2013 (L 82) 3 Så vi vil i dag sige hverken ja eller nej. Vi vil undersøge de her ting lidt nærmere i forbindelse med udvalgsarbejdet, og så vil vi selvfølgelig prøve at finde ud af, hvad der vil være det bedste. Der er vi altså, som det er lige nu, helt klart af den overbevisning, at det bedste vil være at give en større del af opgaven og kompetencen til de danske kommuner og en mindre del til regionerne. Kl. 10:09 Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører. Kl. 10:09 Andreas Steenberg (RV): Radikale Venstre støtter det her lovforslag, fordi vi mener, at det giver regionsrådene flere muligheder for at bidrage til vækst og udvikling i de regioner, de er valgt i. Lovforslaget medfører en samling af den regionale erhvervsudviklingsstrategi og den regionale udviklingsplan i en regional vækst- og udviklingsstrategi. Det er regionsrådene, der kommer til at vedtage den nye strategi, og udmøntningen af de midler, regionerne har til regional udvikling, skal ske på baggrund af den vedtagne strategi. På den måde får de folkevalgte i regionerne mere indflydelse på, hvordan pengene bruges. Det støtter vi fra radikal side varmt op om. Lovforslaget giver også Danmarks Vækstråd flere opgaver, så de kan koordinere indsatserne lokalt, regionalt og nationalt på erhvervsudviklingsområdet, og de skal sætte fokus på, om der opnås tilstrækkelige resultater, lave benchmarking og alt muligt andet, så vi sikrer, at vi får mest muligt ud af de penge, der bliver brugt både regionalt, lokalt og nationalt. Det støtter vi også op om, og samlet set kan vi støtte lovforslaget, som det ligger. Kl. 10:10 Tak til ordføreren. Så er det fru Annika Schmidt som SF's ordfører. Kl. 10:11 Annika Smith (SF): Jeg læser talen op på vegne af SF's erhvervsordfører. Hensigten med det lovforslag, vi behandler i dag, er først og fremmest at sikre en bredere og mere sammenhængende regional vækst- og erhvervsudviklingsindsats. SF er i det lys positiv over for, at man ændrer loven, så den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategi fremover samles i en regional vækst- og udviklingsstrategi. Sammenlægningen kan forhåbentlig imødegå noget af den kritik, der har været rejst af udviklingsplanerne, fordi der lægges op til en mere koordineret og sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionerne. Det forventes i den forbindelse at få en positiv og erhvervsfremmende effekt, at aftaler, strategier og initiativer om vækst og udvikling fremover skal være mere lokalt og regionalt forankret. Samtidig lægger forslaget op til mere kommunal og regional selvbestemmelse, hvilket passer SF glimrende, da vi som udgangspunkt er tilhængere af decentrale løsninger. Sidst, men ikke mindst er det kun fornuftigt, at Danmarks Erhvervsråd tildeles nye opgaver med henblik på at evaluere og styrke koordination og sammenhæng mellem den lokale, regionale og nationale indsats for vækst- og erhvervsudvikling. Det vil forhåbentlig danne grundlag for mere effektive løsninger på sigt og understøtte bevægelsen væk fra streng detailstyring af regionerne. Derfor tilslutter SF sig lovforslaget. Kl. 10:12 Tak til ordføreren. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører. Kl. 10:12 Stine Brix (EL): Som flere har været inde på, er det her lovforslag en del af en samlet aftale, som følger op på kommunalreformen, og den aftale er vi en del af sammen med alle øvrige partier her i Folketinget. Nu får I ikke et resumé mere af, hvad lovforslaget indeholder, men jeg vil fremhæve et par pointer. Ud over den pointe, som SF's ordfører lige havde, om, at man styrker den regionale planlægning, synes vi også, det er positivt, at lønmodtagerrepræsentationen i vækstrådene og de regionale vækstfora bliver styrket i det her lovforslag. Vi synes, det ville have været fint, hvis man havde lagt mere vægt på, at krav om miljøhensyn også skulle være en væsentlig del af den regionale erhvervsudvikling, men vi bemærker samtidig, at det fremgår af høringsnotatet, at det fortsat vil være en del af den udviklingsstrategi, man skal lave regionalt, på samme niveau, som det er i dag, altså at der ikke er tale om, at man skal vægte krav til miljøet mindre end i dag. Derfor kan vi sagtens støtte dette lovforslag, og vi stemmer for. Kl. 10:13 Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører. Kl. 10:14 Joachim B. Olsen (LA): Jeg skal gøre det kort. Liberal Alliance kan støtte det her lovforslag. De andre ordførere har redegjort for, hvad lovforslaget indeholder, og da vi er med i aftalen om udmøntningen af kommunalreformen, som det her lovforslag er et udslag af, kan vi også støtte lovforslaget. Kl. 10:14 Tak for det. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører. Kl. 10:14 Det Konservative Folkeparti kan også støtte forslaget. Vi er et lille land, og derfor er det vigtigt, at man får koordineret vores erhvervsudvikling. Hele satsningsområder kan jo placeres forskellige steder, men væsentligst er det, at det her forslag giver bedre mulighed for, at man regionalt kan være med til at fremme en erhvervsudvikling, som er med til at fremme vækst, beskæftigelse og udvikling rundtomkring i hele Danmark. Jeg synes også med de erfaringer, jeg selv har med Danmarks Vækstråd, at det er positivt, at Danmarks Vækstråd bliver en lillebitte smule styrket med forslaget her. De får nogle få nye opgaver, som styrker deres mulighed for at komme med mere langsigtede planlægningsscenarier og ønsker til, hvordan erhvervsudviklingen kan være i Danmark. Så Det Konservative Folkeparti kan støtte alle elementer i det her forslag. Kl. 10:15 Tak til ordføreren. Erhvervs- og vækstministeren.

4 4 Fredag den 6. december 2013 (L 83) Kl. 10:15 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Jeg vil gerne takke for den meget store og brede opbakning. Jeg har noteret mig, at der, både for så vidt angår Enhedslistens ordfører, er enkelte spørgsmål og bekymringer tilbage, som vi skal være behjælpelige med at svare på, og i forhold til Dansk Folkeparti, som havde nogle bekymringer og ikke endeligt har meldt på forslaget. Jeg håber, at vi både i forbindelse med udvalgsarbejdet og i øvrige drøftelser kan betrygge Dansk Folkeparti i, at det her er det rigtige forslag, så de også kan stemme for. Men der takkes mange gange for opbakningen. Kl. 10:16 Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 83: Forslag til lov om ændring af lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. (Regioners mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse ). Kl. 10:16 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Hr. Jakob Engel-Schmidt som Venstres ordfører. Kl. 10:16 Jakob Engel-Schmidt (V): Tak for det. I L 83 foreslås det, at regionerne fremadrettet bliver ligestillet med kommunerne i udførelsen af opgaver for andre offentlige myndigheder. Denne mulighed vil være underlagt de samme rammevilkår, som allerede i dag gælder for kommunerne på diverse områder. Dette sker i medfør af lov om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. Forslaget skal ses i forlængelse af evalueringen af kommunalreformen. Denne har identificeret enkelte områder, hvor regionerne er undergivet, hvad regeringen opfatter som en uhensigtsmæssig begrænsning i deres virke. Det gælder bl.a. i forhold til regionernes mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Regeringen forventer, at forslaget vil medvirke til en mere effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer. Imidlertid er det min og Venstres opfattelse, at regionerne med den foreslåede ændring risikerer at blive gjort til større kommercielle spillere og markedsaktører. Dermed risikerer vi en konkurrenceforvridning i forhold til små, mellemstore og større private selskaber. Venstre ønsker at sikre en reel konkurrence og udvikling i den private sektor. I høringssvarene giver en række erhvervsorganisationer udtryk for en tilsvarende bekymring. De vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at give regionerne mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, som i dag kan være konkurrenceudsat til private virksomheder. I svarene udtrykkes der frygt for, at færre offentlige opgaver vil blive konkurrenceudsat, og for, at det vil betyde en mindre effektiv, innovativ og kvalitetspræget offentlig opgaveløsning. Herudover peger flere organisationer på, at forslaget vil kunne have en negativ effekt i forhold til flere danske virksomheder. Denne negative effekt skyldes, at erhvervslivets muligheder for at indgå i samarbejder med den offentlige sektor vil blive begrænset som følge af de foreslåede ændringer. Det er min opfattelse, at vi skal bruge skatteborgernes penge på at skabe den bedst mulige service til den billigste pris for borgerne. Derfor er Venstre generelt kritiske over for at gøre regionerne til stærkere markedsaktører. Venstre kan på baggrund af de nævnte indvendinger ikke tilslutte sig forslaget, og jeg skal selvfølgelig beklage, at den konsensusharmoni, der var i salen før, nu bliver brudt med vores indvending og manglende tilslutning. Kl. 10:19 Tak til ordføreren. Hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører. Kl. 10:19 Benny Engelbrecht (S): Venstres ordfører, hr. Jakob Engel-Schmidt, har jo så udmærket redegjort for selve lovforslagets indhold, og på stort set alle planer er jeg enig med hr. Jakob Engel-Schmidt, dog ikke i konklusionen. Tværtimod mener Socialdemokratiet, at det er yderst fornuftigt, at man anvender de offentlige midler på den mest hensigtsmæssige måde. Derfor skal jeg begrænse denne tale til blot at konstatere, at Socialdemokratiet støtter det fremsatte lovforslag. Kl. 10:19 Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 10:19 Hans Kristian Skibby (DF): Lovforslag nr. L 83, som er fremsat af erhvervsministeren, er jo et forslag, der, som det tidligere er blevet sagt, har til formål at give regionerne mulighed for at løse opgaver for andre offentlige myndigheder. I Dansk Folkeparti er vi betænkelige ved lovforslaget. Vi mener, det er en glidebane, vi begiver os ind på, og vi mener også, at det vil medføre, at færre af de opgaver, som regionerne udfører i dag, vil blive konkurrenceudsat. Det er jo også noget af det, der går igen i de forskellige høringssvar, som er kommet til os i forbindelse med fremsættelsen af det her lovforslag. Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv og andre er jo betænkelige ved det her forslag og siger, at de ikke kan støtte det, fordi de mener, at det vil betyde, at flere af de opgaver, som i dag er konkurrenceudsat, ikke vil blive det længere. Eksempelvis nævner man jo fra Dansk Industris side, at en region eventuelt kan lade en anden region udføre en it-driftsopgave eller en udviklingsopgave, og dermed vil de private aktører, som i dag jo byder ind på de her opgaver, kunne risikere, at selv om de er velfungerende, private leverandører og har et godt produkt, så vil de opgaver ikke blive konkurrenceudsat.

5 Fredag den 6. december 2013 (L 83) 5 Det mener vi i Dansk Folkeparti er en forkert prioritering. Vi mener, det er vigtigt, at så mange ting som overhovedet muligt bliver konkurrenceudsat, og det er ikke, fordi det skal ende i en udlicitering som sådan det sker tit, at det er det offentlige, der selv vinder opgaven men det er simpelt hen, fordi en konkurrenceudsættelse jo medfører, at vi ved enhver given lejlighed får mulighed for at finde ud af, hvad det er for en kvalitet, vi får, og til hvilken pris. Og det er der ikke nogen politiker, der burde være modstander af. Så vi kan ikke støtte lovforslaget her og anbefaler det til forkastelse. Kl. 10:21 Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører. Kl. 10:21 Andreas Steenberg (RV): Lovforslaget her giver regionerne mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Samme praksis har været gældende for kommunerne siden kommunalreformen, men altså ikke for regionerne. Og i den politiske aftale om opfølgning på kommunalreformen er det aftalt at ligestille kommuner og regioner på det her område. Regionerne må kun udføre opgaver inden for områder, hvor de lovligt må udføre dem for sig selv, og hvis værdien overstiger 1,5 mio. kr., skal opgaven sendes i udbud. Vi synes, det er vigtigt, at skatteborgernes penge bruges bedst muligt. Med den her mulighed kan regionerne optimere og opnå synergieffekter ved at lægge funktioner sammen på tværs af regioner, og på den måde kan man få mere for pengene og få en mere effektiv drift i regionerne. Det synes vi er fornuftigt, og derfor støtter vi lovforslaget. Kl. 10:22 Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt. Kl. 10:22 Jakob Engel-Schmidt (V): Vi har jo alle sammen forhåbninger til hr. Andreas Steenberg som en fornuftig, ung og liberal politiker i hvert fald nogenlunde fornuftig, ung og liberal og derfor er jeg også en smule skuffet over, at Det Radikale Venstre har den her holdning. Mener hr. Andreas Steenberg ikke, det er vigtigere at hjælpe de flere hundredetusinde små virksomhedsejere med at byde ind på de offentlige udbudsopgaver end at sikre en markedstilgang for en stor, offentlig aktør, som i forvejen har rigeligt at se til? Kl. 10:23 Kl. 10:23 Jakob Engel-Schmidt (V): Det vil sige, at hr. Andreas Steenberg altså ikke deler et samlet dansk erhvervslivs bekymring, men på talerstolen kan skue ud over det ganske land og affeje talrige virksomheders bekymring for, at deres udbudsopgaver ikke længere vil blive sat i udbud, men blot blive overtaget på baggrund af lovforslaget? Kl. 10:24 Kl. 10:24 Andreas Steenberg (RV): Jeg mener ikke, man kan sige, at der nødvendigvis kommer mindre udbud af det her, for det er jo altså opgaver for under 1,5 mio. kr., som regionerne bare kan udføre selv. Det eneste, det her medfører, er, at regionerne kan slå sig sammen på tværs og lade én region udføre opgaven for andre. Kl. 10:24 Tak til ordføreren. Så er det fru Annika Smith som SF's ordfører. Kl. 10:24 Annika Smith (SF): Jeg læser også denne tale op på vegne af SF's erhvervsordfører. På baggrund af anbefalingerne fra udvalget for evalueringen af kommunalreformen kan SF tilslutte sig lovforslaget, der vil give regionerne mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. SF ønsker at fjerne de uhensigtsmæssige begrænsninger for regionerne og i stedet give dem de samme muligheder og vilkår for opgaveløsning, som i øjeblikket gælder for kommunerne. Samtidig er det vigtigt, at det kun er bestemte opgaver, der falder ind under tærskelværdien for udbud i EU's tjenestedirektiv, der må udføres af andre offentlige myndigheder. På den måde sikres en hensigtsmæssig balance, der betyder, at regionerne kan udføre visse opgaver for andre offentlige myndigheder, uden at man undergraver hensynet til private virksomheder. Efter SF's vurdering er der tilmed et økonomisk incitament i at ændre loven, da forslaget forventes at medvirke til en mere effektiv anvendelse af offentlige ressourcer. Afslutningsvis skal vi med henvisning til Håndværkerrådets høringssvar understrege, at vi gerne ser, at man for klarhedens skyld forsøger at præcisere, hvilke opgaver kommuner og regioner må udføre for hinanden. Kl. 10:25 Kl. 10:23 Tak til ordføreren. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører. Kl. 10:26 Andreas Steenberg (RV): Det, vi taler om her, er jo opgaver for under 1,5 mio. kr., og dem behøver f.eks. Region X jo ikke sende i udbud. Det, som det her gør muligt, er, at Region X kan sige til Region Y: Skal vi ikke lægge det her sammen? Og så er det Region Y, der udfører opgaven i stedet for Region X. Der kommer ikke nødvendigvis mindre udbud ud af det her, og jeg synes sådan set, det er udmærket, hvis en offentlig myndighed kan udføre en opgave, hvis bare den gør det godt og billigt. Kl. 10:23 Hr. Jakob Engel-Schmidt. Stine Brix (EL): Tak. Så har vi endnu en udløber af vores aftale, som følger op på kommunalreformen. Vi synes, det er et ganske fornuftigt forslag, og vi synes også, det er glædeligt, at man nu ophæver den særlige begrænsning, der har været af regionernes aktiviteter, som var en del af den oprindelige kommunalreform. Man kan sige, at nu indføres der en form for normaltilstand af det, som kommunerne kan i dag, hvor de kan udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, og det vil regionerne nu også kunne komme til. Det er fornuftigt, fordi man så kan få en synergieffekt; man kan bruge de kompetencer, man opbygger i arbejdet med at udføre opgaver for det offentlige, og udbrede dem til andre.

6 6 Fredag den 6. december 2013 (L 83) I øvrigt ligger det her forslag fint i forlængelse af et lovforslag, vi har behandlet på sundhedsområdet jeg tror, det hed L 59 hvor regionerne får mulighed for at indgå i selskaber sammen med andre offentlige myndigheder og også med private selskaber for at kunne levere ydelser. Så vi begynder nu at nærme os en tilstand, hvor regionerne bliver betragtet som fuldgyldige offentlige myndigheder på lige fod med kommunerne; nu mangler de nærmest kun muligheden for at kunne udskrive skatter, men det blev ikke i denne omgang. Vi kan støtte lovforslaget. Kl. 10:27 Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører. Kl. 10:27 Joachim B. Olsen (LA): I Liberal Alliance ønsker vi, at regionerne bliver nedlagt. Vi mener, det er et unødvendigt led i Danmark. Vi er 5 millioner mennesker, og vi burde kunne klare os med mindre end tre offentlige led. Når det så er sagt, må vi konstatere, at der i dag er regioner, og når vi har dem, mener vi sådan set, at de skal drives mest effektivt. Og hvis det er sådan, at der bliver lavet dobbeltopgaver inden for regionerne, fordi de ikke i dag kan få lov til at samarbejde og løse nogle af de samme opgaver for hinanden, kan vi måske godt se, at det er fornuftigt, at de får lov til det, ligesom kommunerne må det i dag. Vi har også bemærket, at dele af erhvervslivet er utrygge ved det her lovforslag, og det tager vi selvfølgelig til efterretning. Vi har noteret os, at det skal evalueres, hvordan det her kommer til at fungere, og hvis det er sådan, at der er eksempler på, at regionerne tager opgaver hjem, som kunne være løst af private, og at man altså kan konstatere, at de gør det i et andet omfang end i dag, må den her lovgivning naturligvis laves om. Men vi konstaterer altså også, at de opgaver, de må løse, skal udføres i henhold til EU's udbudsdirektiv, og vi fornemmer sådan set, at intentionen er, at den offentlige sektor drives mere effektivt, og at ressourcerne bliver brugt fornuftigt, og det synes vi selvfølgelig er en god idé. Så vi kan på den baggrund støtte lovforslaget. Kl. 10:29 Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører. Kl. 10:29 Det Konservative Folkeparti er imod forslaget, og det er vi af to årsager. For det første fik vi i Det Konservative Folkeparti, da vi sad i VK-regeringen, sørget for, at amterne blev nedlagt. Det gjorde vi, fordi vi syntes, det var problematisk med tre skatteudskrivende led i Danmark det var et overformynderisk, overbureaukratisk samfund, hvor man havde tre led, som både indkrævede skatter, men som også gik ind og lavede hver deres politik. Vi fik så i stedet for fem regioner, som ikke blev skatteudskrivende og det var ikke mindst på konservativ foranledning. Vi er ikke interesseret i, at regionerne bliver større og stærkere og får mere magt; vi mener, at der skal være mere decentralisering ude i kommunerne, og så må staten overtage de opgaver, som kommunerne ikke kan tage. Det drejer den ene del af anken imod forslaget her sig om. Den anden del af anken drejer sig om, at vores udfordring i Danmark jo er, at private virksomheder ikke har gode nok vækstvilkår, og at vi har verdens største offentlige sektor, som jo i nogle tilfælde fungerer ganske udmærket og vi har et godt samfund men som i andre tilfælde er med til at kvæle initiativet og ligesom tage virkelysten ud af virksomhederne. Uanset hvad er der jo sådan nogenlunde politisk konsensus om, at den offentlige sektor har nået den størrelse, den nu engang skal have det kan være, at der er et enkelt parti helt ude på fløjen, som ikke mener det så den vækst, vi skal have i det danske samfund på innovationssiden, på udviklingssiden, må komme fra de private virksomheder. Men det her forslag lægger jo en hindring i vejen for, at private virksomheder kan gå ind og byde på nogle opgaver og få nogle opgaver, som regionerne så overtager fra hinanden. Det, vi har brug for, er jo, at private virksomheder går ind og får flere muligheder og noget mere luft i den frie konkurrences tegn; så kan de gå ind og tage nogle opgaver, som de selvfølgelig vinder på en helt fair og transparent måde. Al erfaring viser det er også fra forskellige statslige organer, inklusive Udbudsrådet at hvis en privat virksomhed går ind på direkte sammenligneligt grundlag og laver den samme opgave som en offentlig virksomhed, så er det mellem 10 og 20 pct. billigere, når den private virksomhed laver opgaven. Og det er det, fordi man innoverer anderledes, og fordi man har andre ansættelsesvilkår, forstået på den måde, at man sørger for, at der er mindre sygefravær, fordi der er en bedre ledelsespolitik og sådan nogle ting. Så i forbindelse med direkte sammenlignelige opgaver er det sådan, at de private virksomheder er billigere. Derfor ville det også være spild af samfundets ressourcer, hvis man lod regionerne gå ind og byde på andre regioners opgaver, for så bruger man jo skattepenge unødvendigt, samtidig med at private virksomheder kunne løse nogle af de opgaver. Dermed skal ikke være sagt, er der ikke er opgaver, som det offentlige skal varetage selv, og som man ikke behøver at få private virksomheder til at varetage, det synes vi også som Konservative, men i det her tilfælde drejer det sig jo om nogle opgaver, som ligger naturligt hos de private virksomheder det er jo derfor, der er en kommunalfuldmagt, som gør, at man i dag ikke kan gå ind og byde på de opgaver. Så de opgaver, som det her forslag nu giver mulighed for at regionerne så at sige skal kunne løse for hinanden, bliver jo i dag også løst af de private virksomheder. Så Det Konservative Folkeparti er imod det her forslag, både af principielle grunde, men altså også af praktiske grunde. Kl. 10:32 Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren. Kl. 10:32 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Man kan jo sige, at med et forslag som det her kan man have forventninger til en debat og til en støtte fra Folketingets partier baseret på, at man i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen har fundet frem til nogle uhensigtsmæssigheder, hvor man så bliver bedt om at få rettet op på dem stille, roligt og pragmatisk, og derefter laver man de her små ændringer. Men det spændende er jo egentlig, at forslaget lægger op til en større ideologisk forblindelse hos nogle mennesker her, hos nogle partier. Jeg tror, den konservative ordfører kom med et postulat om, at hvis der er sammenlignelig virksomhed, så er det private altid pct. billigere. Se, det synspunkt kan anfægtes. Det kan anfægtes. Tværtimod er der faktisk en hel del forskning, der viser, at netop det, at der er en offentlig aktør på banen, er med til at decimere priserne på markedet. Og kigger man ud over den samlede økonomiske historie, har man jo utallige eksempler på privat ineffektivitet og fordyrende priser og markeder. Det er faktisk mange steder utrolig vanskeligt at få de private markeder til at fungere netop i fravær af en offentlig aktør. Lad mig give et eksempel på alt det, som Produktivitetskommissionen sidder og arbejder med i øjeblikket. Der er jo det ene område

7 Fredag den 6. december 2013 (L 83) 7 efter det andet, hvor vi kan få belyst, at det er ineffektivt, at der tages overpriser, og hvor der i princippet burde nogle helt andre og mere drastiske ting til, hvis det var, at man for alvor ønskede at få en ordentlig konkurrence til gavn og glæde for forbrugerne. Vi har her i salen for nylig i nogenlunde samme kreds, tror jeg, behandlet, hvordan vi kunne løse lidt op i forbindelse med f.eks. autorisationer, delautorisationer, og hvor vi oplevede, at netop De Konservative og andre borgerlige stillede sig op og var imod det, for så handlede det ikke længere om forbrugeren, det handlede ikke længere om fri konkurrence, så handlede det om at beskytte nogle privilegier hos nogle af de arbejdsgivere, som sidder og har muligheden for at tjene en masse penge, fordi der ikke er ordentlig konkurrence. Jeg synes derfor, at det klogeste indlæg, der blev holdt her i dag, ud over selvfølgelig det fra mine fremragende regeringskolleger, rent faktisk var det fra Liberal Alliance, hvis ordfører helt pragmatisk og stille og roligt sagde: Når det nu engang er sådan, at der er nogle regioner og det kan man være for eller imod hvor man ønsker at varetage skatteydernes position, og hvor man ønsker at sikre, at man får mest muligt for pengene, ja, så er det rigtige i det her tilfælde da at åbne op for, at man vil gøre tingene mest hensigtsmæssigt. Og det er det, som det her forslag stille og roligt gør. I stedet for bliver det mødt af ideologisk modstand. Spændende, men jeg synes egentlig ikke på skatteydernes vegne, at det er særlig konstruktivt. Kl. 10:35 Der er en kort bemærkning fra hr. Brian Mikkelsen. Kl. 10:35 I forbindelse med ministerens sådan anbefaling af Produktivitetskommissionen kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren kan huske den anbefaling, der kom fra Peter Birch Sørensen, formanden for Produktivitetskommissionen, og fra deres delrapport i sommer, som bl.a. handlede om den offentlige sektor. Det handlede om, at der, hvor der virkelig er guld at hente, der, hvor der virkelig er mulighed for, at vi får forbedret vores konkurrenceevne og vækst, er, at man får mere konkurrence i den offentlige sektor, at den offentlige sektor bliver mere konkurrenceudsat. Kl. 10:36 Ministeren. Kl. 10:36 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Jeg er hundrede procent tilhænger af at øge produktiviteten alle steder i samfundet alle steder, også i den offentlige sektor. Jeg har endda gjort det, at jeg har prøvet at indføre et motto til det formål, som hedder: Hvad vi gør godt i dag, skal vi gøre endnu bedre i morgen. Det er jo vækst, det er muligheden for at gøre tingene bedre. Det er mit generelle syn på sagen. Så alt, hvad man kan komme med af gode anbefalinger, går jeg ind for, men at postulere, at det private altid er det offentlige overlegent, er ikke faktuelt korrekt. Det, som man nærmest har mistanke om, er, at når det kommer til stykket og vi går igennem Produktivitetskommissionens anbefalinger eksempelvis i forhold til det private hjemmemarked, hvor det kan påvises, at der er stor ineffektivitet vil dér, hvor man møder den mest massive modstand mod, at der nogen sinde kommer til at ske nogen som helst forbedringer til fordel for forbrugerne og fair konkurrence, faktisk være på den borgerlige side, fordi de ønsker at beskytte deres egne interesser og deres egne venner. Det er, hvad man typisk ser. Apoteker, tandlæger, hele vejen igennem er det det mønster, man ser. Hr. Brian Mikkelsen. Kl. 10:37 Kl. 10:37 Det skal vi nok diskutere, men jeg synes, at ministeren her taler rigtig meget udenom, for det, vi diskuterer, er jo et konkret forslag om at give det offentlige bedre muligheder for at løse opgaver for det offentlige. Der siger den produktivitetskommission, som ministeren selv henviser til, at der er guld at hente i form af konkurrenceudsættelse, altså det stik modsatte af, hvad ministeren foreslår her. Her foreslår ministeren, at regionerne kan løse opgaver for hinanden, og det, som delkommissionsrapporten fra produktivitetskommissionen i sommer sagde, var krystalklart, nemlig at der er penge at hente ved udlicitering. Så vil jeg blot her i mit, desværre, sidste og afsluttende spørgsmål henvise til, at der er et organ under Erhvervsministeriet, som hedder Udbudsrådet. Jeg vil foreslå ministeren at gå ind og læse nogle af deres rapporter, for der står krystalklart og fuldstændig eksplicit, at der er pct. at hente, hver eneste gang man udliciterer offentlige opgaver. Kl. 10:38 Ministeren. Kl. 10:38 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Jeg mener, at man, hvis man sidder i en region, også fremover og uanset den her lovgivning skal sørge for at få mest muligt for skatteydernes penge. Og hvis man kan få den bedst mulige pris for skatteyderne ved at sende opgaverne i udbud, skal man gøre det, og det skal man fortsætte med. Men lad os nu tage et eksempel, hvor man har en region, som støder lige op til en anden, og hvor der er en gruppe borgere lige inde på den anden side, som har behov for en konkret serviceydelse, som regionen i forvejen udbyder, så må regionen ikke gå ind og give den lille gruppe mennesker det tilbud og den mulighed i dag. Så skal man måske til at lave en privat løsning, som kan vise sig at blive meget, meget dyrere end det, som det offentlige rent faktisk kan gøre det for, og så er det ikke sund fornuft længere. Så er det ideologi, der blokerer for, at vi gør det rigtige, og det er det, forslaget her handler om. Kl. 10:39 Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt. Kl. 10:39 Jakob Engel-Schmidt (V): Jeg synes jo, at ministeren er en anelse hård ved den borgerlige side af salen, når han påstår, at vores kritik af forslaget udelukkende bunder i en særlig beskyttelse af vores venner. Må jeg ikke minde ministeren om, at han også er minister for de tusindvis af små virksomhedsejere, der baserer deres dagligdag og forretning på at handle med det offentlige. Som ministeren sikkert er bekendt med, er Danmark et af de lande i verden, hvor overlevelseschancen, når man er iværksætter, er lavest. Den offentlige økonomi fylder en meget stor del af den samlede økonomi herhjemme, og derfor er det afgørende, at mindre virksomheder kan handle med det offentlige, også regionerne, i vejen til vækst. Derfor synes jeg måske, at ministeren i stedet for at belære hr. Brian Mikkelsen og undertegnede om, hvem der er vores venner, og

8 8 Fredag den 6. december 2013 (L 80) hvad vores motivation er for at have diverse holdninger, burde forholde sig til, at man begrænser mindre virksomheders mulighed for at handle med regionerne og dermed også begrænser et vækstpotentiale. Tak for ordet. Kl. 10:40 Ministeren. Kl. 10:40 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Jeg er sådan set ikke ude i et ærinde, hvor jeg vil beskylde borgerligheden for kun at beskytte sine venner. Det gør de ikke generelt, men det gør de på nogle områder. Det, det står over for, er jo en regering, som ønsker konkurrence og mest muligt for skatteydernes penge og de billigst mulige forhold for borgerne, uanset om det er den offentlige eller den private sektor. Der er vi helt konsekvente i den tilgang. Når man så kommer med sådan et praktisk eksempel som at sige, at hvis det er dyrere at etablere et privat tilbud, fordi man har begrænset det offentlige til et lille afgrænset område inden for en grænse på 1,5 mio. kr., så er svaret i øjeblikket fra Venstre, at ja, det skal være dyrere for borgerne, fordi vi under alle omstændigheder vil forbyde det offentlige at gøre det. Det er ikke sund fornuft. Det er ideologi, og det er det, jeg beder om at man løsner op for i sin tankegang om muligt. Kl. 10:41 Hr. Jakob Engel-Schmidt. Kl. 10:41 Jakob Engel-Schmidt (V): Jeg henviste i min tale til, at vi ønsker at konkurrenceudsætte flest mulige opgaver. Jeg sagde ikke udlicitere, jeg sagde konkurrenceudsætte, og dermed er vi, når man skræller den polemiske, politiske retorik væk fra ministerens indlæg, dybest set enige om, at borgerne skal have mest for skattekronerne, og at den, der er billigst, skal løse opgaven, hvad enten aktøren er offentlig eller privat. Men når erhvervs- og vækstministeren nu er så fast i det politiske kød på det her område, kunne jeg måske spørge ind til, om ministeren påtænker at hæve overliggeren for, hvor stor en del af kommunernes, statens og regionernes opgaver der skal konkurrenceudsættes de kommende år. Kl. 10:42 Ministeren. Kl. 10:42 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Jeg er nødt til at rette en misforståelse. Det, som Venstres ordfører lige sagde her, og det kan vi jo få ud på bånd, var, at Venstres udgangspunkt var, at den, der skulle løse opgaven det var ligegyldigt, om det var en offentlig eller en privat skulle gøre det billigst muligt. Men hov, det, som Venstre står og blokerer for, er, at det offentlige får den mulighed. Det er det, som Venstres ordfører lige har meddelt heroppefra, nemlig at den mulighed vil man faktisk ikke give det offentlige. Så jeg beklager, grundræsonnementet var egentlig meget fornuftigt, men man stemmer modsat. Kl. 10:42 Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet. Tak til ministeren. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det sidste punkt på dagsordenen er: 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 80: Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven. (Vurderingerne i og tinglysningsafgift af handelsprisen). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse ). Kl. 10:43 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen som Venstres ordfører. Kl. 10:43 Jeg tror, alle er klar over, at der har været en kritik fra Rigsrevisionen af det danske ejendomsvurderingssystem, og derfor skal der etableres et nyt system, som rammer bedre. Det har regeringen nedsat et udvalg til, og indtil et nyt system er på plads, vil regeringen altså suspendere de vurderinger, som danskerne ellers skulle have modtaget i starten af næste år. I Venstre synes vi, det er urimeligt, at regeringen lægger op til, at danske boligejerne med dette forslag risikerer at skulle agere kassekredit for statskassen. For lovforslaget, vi behandler, vil nemlig suspendere 2013-vurderingen og i stedet forlænge 2011-vurderingen og også droppe 2014-vurderingen for erhvervsejendomme. Når en vurdering suspenderes, betyder det jo, at man som boligejer ikke har mulighed for at klage over vurderingen, sådan som man normalt har. Og derfor tror jeg også, at regeringens tilgang har været, at det skulle være en suspendering af vurderingerne, der skulle til, og ikke bare en afskæring af klageadgangen, selv om det de facto næsten bliver det samme. Forslaget her giver så en beskeden nedsættelse af vurderingerne for private ejendomme på 2½ pct. Det er der bare ikke ret mange boligejere der får gavn af, for det er kun 5 pct., tror jeg, af boligejerne, der betaler ejendomsværdiskat efter den aktuelle vurdering, og ca. 10 pct. af boligejerne, der betaler grundskyld efter den aktuelle vurdering. De øvrige boligejere er, når det gælder ejendomsværdiskatten, reddet af skattestoppet på ejendomsværdiskatten. Og hvad angår grundskylden, er det altså omkring 90 pct. af danskerne, der betaler grundskyld efter grundskyldsloftet og ikke den aktuelle vurdering, så de kan ikke med dette forslag se frem til at få en lavere ejendomsskattebetaling. Fra Venstres side har vi fra starten været meget bekymrede for, at der vil opstå en situation, hvor de forkerte ejendomsvurderinger, som ikke er præcise nok, kommer til at betyde, at indtil et nyt system er på plads, vil boligejerne risikere at skulle være kassekredit for statskassen. For der er rejst en kritik: Der er risiko for, at boligejere betaler for meget i skat. Jeg ved godt, at regeringen lægger op til, at det vil man så løse om noget tid, men hvorfor dog ikke sikre sig, at boligejerne ikke kommer til at lægge pengene ud? Og det kunne man gøre med det forslag, som vi fra Venstres side har præsenteret, og

9 Fredag den 6. december 2013 (L 80) 9 som vi også har forhandlet med regeringen om. Det vender jeg tilbage til. Men det, der ligger nu, er som sagt, at regeringen lægger op til, at man nogle år ud i fremtiden får mulighed for at få eventuelt for meget betalt skat tilbage. Hvordan og hvorledes det så skal ske, ved vi endnu ikke, for det er ikke en del af dette lovforslag. Det kommer vi først til at se nærmere på, når regeringen kommer med sit udspil næste år og den lovgivning, der så følger med. Men som sagt synes vi fra Venstres side, at det optimale ville være, at vi satte danskernes ejendomsskattebetaling ned med 10 pct., indtil der foreligger et nyt og mere præcist system. Det kunne vi ikke blive enige med regeringen om, da vi forhandlede om det. Regeringen lavede så efterfølgende en aftale med Enhedslisten om, at man sænkede vurderingerne med 2½ pct. Så regeringen har en aftale med Enhedslisten, men da der blev forhandlet finanslov, var det et krav fra regeringen, at Venstre og Konservative som en del af finanslovsaftalen skulle støtte det forslag. Det kan vi naturligvis ikke, men vi har med finanslovsaftalen aftalt, at vi stemmer gult, og det gør vi så. Vi er grundlæggende imod forslaget, men af respekt for de aftaler, vi indgår, stemmer vi gult, i henhold til hvad vi har aftalt. Kl. 10:47 Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen. Kl. 10:47 Ole Birk Olesen (LA): Det er meget belejligt for Venstres ordfører at hævde, at regeringen har en aftale med Enhedslisten om det her, for så betyder det jo ikke noget, hvad Venstre stemmer her i salen. Når man ser, hvad Enhedslisten siger i offentligheden, kan man imidlertid se, at det er, at der ikke er en aftale. Det betyder så, at det har en betydning, hvad Venstre stemmer her i salen. Det forklarer også, hvorfor det var så magtpåliggende for regeringen at få Venstre til ikke at stemme imod lovforslaget. Så nu kommer vi i den situation, at fordi Venstre ikke vil stemme imod dette lovforslag, så ved vi med garanti, at lovforslaget ryger igennem. Det er Venstres skyld, at det her lovforslag ryger igennem. Kan vi ikke i det mindste få den ærlighed fra Venstres ordførers side, i stedet for at Venstres ordfører lader, som det er ligegyldigt, hvad Venstre stemmer, når Venstres ordfører ved, at det ikke passer? Kl. 10:48 Kl. 10:48 Jeg henholder mig bare til, hvad Enhedslisten har sagt, men hvad Enhedslisten mener i dag, må Enhedslisten jo så redegøre for. Man kan sige, at da der blev forhandlet finanslov, kunne vi fra Venstres side have sagt: Det her krav fra regeringen er vi helt uenige i, så vi går fra finanslovsforhandlingerne. Det ville have betydet, at regeringen så havde lavet en finanslovsaftale med Enhedslisten, og så er jeg helt sikker på, at den aftale, der foreligger hvis der måtte være tvivl om, om den ville bestå eller ej ville blive til noget. Det ville være hævet over enhver tvivl. Så hvis Venstre havde forladt finanslovsforhandlingerne, var det her lovforslag blevet vedtaget, og vi havde ikke fået en finanslovsaftale, der næste år sænkede skatter og afgifter med 2,2 mia. kr. Det er virkeligheden. Så vi kunne godt have undgået at skulle stemme gult til det her, hvis vi havde forladt finanslovsforhandlingerne. Det er korrekt. Men forslaget ville så være blevet vedtaget alligevel i tillæg til, at Danmark ville have fået en rød finanslov. For Venstre var det altså vigtigere at sikre, at danskerne får lov til at få lavere skatter og afgifter næste år, end bare at lade Enhedslisten køre en finanslovsaftale gennem med regeringen. Kl. 10:49 Hr. Ole Birk Olesen. Kl. 10:49 Ole Birk Olesen (LA): Så fik vi da en form for indrømmelse af, at det faktisk har betydning, hvad Venstre stemmer i den her sag, for der ligger ikke en aftale med Enhedslisten. Men virkeligheden er også den, at Venstre solgte sig alt, alt for billigt i finanslovsforhandlingerne. Vi stod med en regering, der skulle have en finanslov igennem for at overleve for at overleve! og Venstre solgte sig med at få gennemført nogle skattelettelser et år tidligere, end de ellers skulle have været gennemført, samt med at sælge boligejerne til skatteministeren, som vi alle sammen ved ikke har nogen sympatiske følelser over for boligejerne, men bare gerne vil have deres penge. Er Venstre ikke enig i, at Venstre der solgte sig utrolig billigt for at redde regeringens liv? Kl. 10:50 Kl. 10:50 Jeg kan garantere hr. Ole Birk Olesen for, at der ikke er noget, vi i Venstre hellere vil end at vælte den her regering ved først givne lejlighed, og jeg tror også, hr. Ole Birk Olesen vil give mig ret i, at de meldinger, der kom fra Enhedslisten, selv efter at regeringen havde lavet en aftale med Venstre og Konservative, jo på ingen måde indikerede, at Enhedslisten var klar til at vælte den her regering. Så virkeligheden er, at der fra Venstres side var et valg mellem, om vi skulle indgå en finanslovsaftale, der sænkede skatter og afgifter, eller om vi skulle forlade lokalet og lade Enhedslisten lave en finanslovsaftale og med tohundrede procents garanti være helt sikre på, at så ville det her lovforslag blive vedtaget alligevel. Kl. 10:51 Hr. Frank Aaen for en kort mærkning. Kl. 10:51 Frank Aaen (EL): Der er tale om dobbelt hykleri. Det er jo hykleri at sige, at man imod et lovforslag, og at man derfor ikke vil stemme for det, når man alligevel har skrevet under på, at det bliver gennemført. Det er der jo ikke nogen almindelige mennesker der kan forstå. Altså, man må jo stå ved det, der er konsekvensen af ens handlinger, og når man har skrevet under på, at man stemmer gult, ved alle og enhver, der bare kan tælle, at så er lovforslaget vedtaget. Sådan er det jo. Det var også derfor, at man skrev under på det. Derfor er det hykleri at sige, at man er imod, når man jo i virkeligheden er for og sikrer, at det bliver vedtaget. Det er den ene ting. Den anden ting, som jeg synes er endnu større hykleri, er, at jeg ikke hørte et eneste ord fra Venstres ordfører om, at den misere, vi er kommet ud i, med ejendomsvurderingerne skyldes de 10 år, hvor Venstre og Konservative havde regeringsmagten, og hvor Venstrefolk på skift var skatteminister. Er det ikke rimeligt i en politisk debat at vedgå sit eget ansvar for de ting, man har lavet, og de ting, man ikke har lavet man fik at vide, at det her var gruelig galt og alligevel gjorde man ingenting? Havde det ikke hørt hjemme i en ordførertale om den her sag?

10 10 Fredag den 6. december 2013 (L 80) Kl. 10:53 Kl. 10:53 Jeg forstår godt, at hr. Frank Aaen har svært ved at forstå, at når man laver politiske aftaler, får man det ikke fuldstændig, som man vil have det. Det kan jeg godt forstå at hr. Frank Aaen har svært ved. For vi kunne jo forstå på de forhandlinger, der var mellem regeringen og Enhedslisten, at hvis Enhedslisten ikke fik det, præcis som Enhedslisten ville have det, ville man ikke. Det er fair nok at have den tilgang til det, men så må man bare konstatere, at der nok heller ikke kommer så mange resultater ud af det. Når vi i Venstre laver aftaler, står vi ved dem, men det betyder da ikke, at jeg skal stå og tale varmt for noget, som jeg grundlæggende synes er forkert. Det ville da også være totalt utroværdigt at gøre det, når jeg gentagne gange har sagt, at jeg synes, det her er et dårligt forslag, og at jeg ikke synes, det her løser problemet på en ordentlig måde. At jeg skulle stå og sige, at jeg nu lige pludselig er begejstret, fordi det er en del af finanslovsaftalen, at vi stemmer gult, synes jeg da ville være uærligt. Men jeg respekterer de aftaler, vi har indgået, og derfor stemmer vi, som vi gør, men det får mig altså ikke til at sige noget pænt om det her lovforslag. Kl. 10:54 Hr. Frank Aaen. Kl. 10:54 Frank Aaen (EL): Nu kan vi tage debatten om finansloven til tredjebehandlingen af finanslovsforslaget. I dag snakker vi om ejendomsvurderinger, og jeg vil bare sige, at det er hykleri at sige, at man er imod noget, når man så samtidig indgår en aftale om i realiteten at stemme for det. Det synes jeg simpelt hen det er. Den anden del af mit spørgsmål om et endnu større hykleri, fik vi jo ikke noget svar på. Det endnu større hykleri er jo, at Venstre ikke vil erkende, at hele miseren om de uduelige, fejlagtige og næsten forbryderiske ejendomsvurderinger var noget, der udviklede sig i Venstres regeringstid. Selv om man vidste det, selv om man fik breve om det, selv om Rigsrevisionen, ja, alle mulige sagde det, blev man bare ved med at lave forkerte vurderinger uden at rette op på det. Burde man ikke adressere det eget problem, når man nu har muligheden som ordfører? Kl. 10:55 Kl. 10:55 Jeg tror, jeg vil starte med at rette mig selv, for jeg sagde, jeg overhovedet ikke havde noget pænt at sige om det her lovforslag. Det har jeg faktisk. For jeg synes faktisk, at det er fint med den del, der handler om ændring af reglerne om betaling af tinglysningsafgiften i forbindelse med bolighandler; man sørger for, at det bliver salgsprisen, som den skal beregnes af, og ikke enten salgsprisen eller vurderingen, afhængigt af hvad der er højest. Så det synes jeg alligevel skal siges for god ordens skyld. Vi har fra Venstres side på intet tidspunkt fralagt os ansvaret for, hvad der skete i de 10 år, vi havde regeringsmagten, og det, der er foregået, også med ejendomsvurderingerne, ja, det er selvfølgelig den til enhver tid siddende regerings ansvar, og det står vi ved, og det har vi sagt gentagne gange. Kl. 10:55 Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning. Kl. 10:55 Dennis Flydtkjær (DF): Det er meget i forlængelse af de to foregående spørgere, for jeg synes jo ærlig talt, at det både er sølle og det er pinligt, at man, når man før finansloven kritiserer det her udspil fra regeringen sønder og sammen, så vælger, fordi man skal haste en finanslovsaftale igennem, at sælge boligejerne for så igen at stå på talerstolen i dag og kritisere det fuldstændig. Venstres ordfører må da bekræfte nu må vi se, hvad Enhedslistens siger at hvis de stemmer nej i dag, så er det altså Venstre og Konservative, der sikrer, at det her bliver stemt igennem. Jeg synes altså, det virker lidt utroværdigt, at man hamrer på det før en finanslov, men alligevel sikrer, at det bliver stemt igennem, og alligevel står man og prøver på at forsikre boligejerne om, at man faktisk synes, at det er en dårlig idé. Hvis det er sådan en dårlig idé, så lad da være med at stemme det igennem sammen med regeringen. Kl. 10:56 Kl. 10:56 Jeg tror, at mit svar bliver meget lig det, som jeg gav hr. Ole Birk Olesen. Regeringen og Enhedslisten har meldt ud, at de har en aftale. Det var før finanslovsaftalen, det er jeg helt med på. Hvad status er på det, tør jeg slet ikke gætte på. Jeg ved ikke, hvordan regeringen og Enhedslisten har det med aftaler, man har indgået med hinanden. Men det, der sådan set er afgørende, er: Skal Venstre medvirke til en finanslov, der sætter skatter og afgifter ned, eller skal vi gå fra aftalen eller muligheden for at lave en aftale og lade regeringen og Enhedslisten køre en finanslov hjem? For hvis regeringen og Enhedslisten kørte en finanslov hjem, ud over hvad det måtte indbefatte at dårligdomme for danskerne, ville det med garanti også betyde, at det her blev vedtaget. Så enten kunne Venstre medvirke til en finanslovsaftale, der sikrer bedre vilkår for danske virksomheder, at danskerne får mulighed for at beholde nogle flere af deres egne penge næste år, og det her blev vedtaget, eller vi kunne fra Venstres side have forladt finanslovsforhandlingerne, ikke sikret, at skatter og afgifter bliver sænket yderligere næste år, og så lade regeringen lave en aftale med Enhedslisten, og det her med garanti bliver vedtaget. Det er sådan set den skinbarlige virkelighed, der er, og derfor er jeg glad for, at vi i Venstre var med til at kunne sikre en finanslovsaftale, der gik et væsentligt skridt i en langt bedre retning end det, som regeringen og Enhedslisten havde på bordet. Kl. 10:57 Hr. Dennis Flydtkjær. Kl. 10:58 Dennis Flydtkjær (DF): I den tekst, som Venstre skrev under på, står der bl.a., at Venstre og Det Konservative Folkeparti som led i aftalen om finansloven for 2014 er indstillet på, at partierne stemmer hverken for eller imod lovforslaget, således at lovforslaget vedtages. Så man er med åbne

11 Fredag den 6. december 2013 (L 80) 11 øjne gået ind i det, og man ved, at ud fra at man stemmer hverken for eller imod dette lovforslag, bliver det vedtaget. Så er det jo, at kritikken bliver noget hul, når man selv er klar over, at alene fordi det skal gå så hurtigt ved en finanslovsaftale, er man så med til at bære det her igennem. Jeg vil lige minde om, at det jo også er et spørgsmål om, om prisen så har været den rigtige. Altså, man har fået en skattelettelse 1 år før tid, men har til gengæld solgt boligejerne. Jeg synes altså ikke, det er særlig troværdigt, men det må Venstre jo selv forsvare over for sine vælgere. Kl. 10:58 Kl. 10:58 Jo, men virkeligheden er, at hvis Venstre havde forladt finanslovsforhandlingerne, havde vi fået en rød finanslov, og vi kunne være helt sikre på, at den aftale, som regeringen og Enhedslisten havde og muligvis har, ville stå ved magt. Så da vi sad ved finanslovsforhandlingerne, var det åbenbart, at det her lovforslag ville regeringen få kørt igennem. Spørgsmålet var: Skal tillægget dertil være en rød eller en blå finanslov? Ja, det er en aftale, og der er ting, man er begejstret for, og ting, man bestemt ikke er begejstret for, og det synes jeg jeg har sagt åbent og ærligt. Men vores vurdering var, at det altså var bedre, at det her lovforslag bliver kørt igennem med en blå finanslov oven i hatten, end at lovforslaget bliver kørt igennem med en rød finanslov oven i hatten. Kl. 10:59 Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning. Kl. 10:59 Lisbeth Bech Poulsen (SF): Når hr. Torsten Schack Pedersen taler dunder imod et lovforslag, som han og resten af hans folketingsgruppe ikke har tænkt sig at stemme imod, så vil jeg bare gerne lige have opklaret nogle ting. Synes ordføreren, det er mere rimeligt, at man siden 2004 med Venstreministre på posten har foretaget sig absolut ingenting, selv om man er blevet advaret om, at der er problemer med vurderingerne, altså at det var en bedre løsning end den, regeringen kommer på banen med, nemlig at sige: Vi kan selvfølgelig ikke fortsætte nogle vurderinger, som er blevet påpeget er fejlbehæftede, så derfor suspenderer vi vurderingerne og laver et meget bedre system? Så synes Venstre åbenbart, at man skal fortsætte med den model, man havde op gennem 00'erne, nemlig bare at fortsætte, som om ingenting er hændt, og så oven i købet lave en generel nedsættelse på 10 pct., som kommer de mest velhavende boligejere i det her land til gode, nemlig dem, der faktisk har betalt den skat, de skal, eller mindre. Det er den model, Venstre synes er mere rimelig end at lave et mere gennemsigtigt system fremover. Kl. 11:00 Kl. 11:00 Det var mange spørgsmål, men lad mig bare slå fast, at jeg synes, det er hævet over enhver tvivl, at alle har en interesse i, at vi får et bedre ejendomsvurderingssystem. Vi har lyttet til den kritik, som Rigsrevisionen er kommet med, en kritik, der vel at mærke er fremført under den her regerings regeringsperiode. Jeg husker selv, da den nuværende vurdering kom i marts Da rejste jeg sagen med vurderingerne over for den daværende skatteminister, og der var ingen problemer. Alt var, som det skulle være bare lige for fuldstændighedens skyld. Men det, jeg synes er det politiske spørgsmål, er at sige: O.k., nu har Rigsrevisionen sagt, at det her ikke er godt nok, og det tager noget tid at indføre et nyt system. Så er det et politisk valg, hvordan man så vil behandle boligejerne i den mellemliggende periode, og det er vi politisk uenige om. Vi synes fra Venstres side, at vi skal være på borgernes side og sikre en nedsættelse, så vi minimerer risikoen for, at der er nogle, der kommer til at yde kassekredit. Det har været vores tilgang, SF har en anden, og det er fair nok. Det er politisk uenighed, i forhold til om man synes, det er borgerne, der skal yde kassekredit, eller om staten må holde lidt for. Kl. 11:02 Fru Lisbeth Bech Poulsen. Kl. 11:02 Lisbeth Bech Poulsen (SF): Men det forslag, som Venstre er kommet med, er jo slet ikke målrettet der, hvor der kunne være problemer. De 5 pct. af boligejerne, som har betalt for meget i skat og 10 pct. for meget i grundskyld, vil jo ofte være dem, som har boliger, der ligger i yderområderne i Danmark, fordi det er dem, der betaler af den aktuelle værdi, og boligerne har en værdi, der ligger langt under. Dem, det her forslag vil komme til gode, er jo de boligejere, som betaler den grundskyld, de skal, og i mange tilfælde også betaler langt under. Det ved vi jo. Vi ved jo også, at der er mange, der betaler langt under det, som den ellers skulle være sat til. Så det her er egentlig bare at give en blankocheck til de mennesker, som har betalt for lidt eller den rigtige pris, og ikke til dem, som vi gerne vil hjælpe med det her nye forslag. Kl. 11:03 Kl. 11:03 Jeg må sige, at det der forstår jeg simpelt hen ingenting af. Jeg forstår ikke, at SF ved, hvem det er, der har betalt for meget, at SF nu er i stand til at identificere, hvad det er for nogle boligejere, der er i risikogruppen for at have betalt for meget. For hvis vi dog bare vidste, hvem det var, så kunne vi jo adressere det. Det er jo det, der er udfordringen, og det er derfor, vi siger: Jamen lad os da sikre alle danske boligejere. Jeg forstår ikke, hvordan SF nu kan mene, at man alligevel ved, hvem det er, der har betalt for meget, for så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke bare retter op på det nu. Kl. 11:03 Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning. Kl. 11:03 Tak. Man må jo sige, der er bal i den borgerlige i dag; alle borgerlige ordførere har kritiseret Venstre. Men jeg vil til gengæld takke Venstre for, at man med sin passivitet ved tredjebehandlingen, hvor man jo stemte gult, hjælper med til at få rettet op på den her skandale, der er omkring ejendomsvurderingerne.

12 12 Fredag den 6. december 2013 (L 80) Jeg synes, der er en parlamentarisk skønhed i, at netop Venstre med sin passivitet er med til at sikre, at der findes en løsning. Det ville nu have klædt Venstre bedre, hvis det var sådan, at Venstre aktivt havde støttet det her foreliggende lovforslag. For det er jo sådan det har Rigsrevisionen dokumenteret at det er skiftende Venstreministre, som har sovet i timen og med dårlige undskyldninger ikke har vedligeholdt det system, der skulle sikre gode ejendomsvurderinger her i landet og dermed også sikre, at borgerne ikke kom til at betale for meget i skat. Men det understreger det moralske niveau i Venstre anno 2013, at man ikke kan gå ind og støtte det her forslag. Jeg har et kort, konkret spørgsmål: Venstre har igen her fra talerstolen i dag sagt, at man gerne så en ordning, hvor man gav et afslag på 10 pct. til alle boligejere. Kan ordføreren ikke godt se, at det er fuldstændig forfejlet at lave sådan en ordning, når vi ved, at det er i udkantsområderne, folk er kommet til at betale for meget i skat, og at det, Venstre ville gøre med deres forslag, var at give folk oppe ad Strandvejen store, store skattelettelser? Det er fordelingsmæssigt forkert, og regionalpolitisk er det også fuldstændig skævt at gøre, som Venstre lægger op til. Kl. 11:05 Kl. 11:05 Når man bliver rost af en Socialdemokrat, skal man altid være bekymret. Men det falder jo tilbage på det, som fru Lisbeth Bech Poulsen var inde på, nemlig at Socialdemokraterne åbenbart ved, hvem det er, der har betalt for meget eller for lidt. Og det er jo svært at vide, når man har et vurderingssystem, der ikke er præcist nok, og som er blevet kritiseret. Jeg må i hvert fald sige, at noget af det, der overraskede mig ved 2011-vurderingen, der er blevet offentliggjort under den her regering, var, at man i dele af landet så, at den samlede vurdering af en ejendom faldt, mens grundprisen steg voldsomt. Det syntes jeg var påfaldende. Men jeg kan så forstå, at den socialdemokratiske ordfører siger, det er rigtigt nok. Jeg har stor respekt for, at en socialdemokratisk ordfører allerede nu ved, hvad det er for et vurderingssystem, der kommer, og som så vil sige: O.k. de her voldsomt stigende grundpriser er rigtige nok. Altså, det er jeg bare ikke i stand til at forudsige. Og derfor er det, at vi fra Venstres side siger: Så lad os give en sikring til alle boligejere ved at sænke deres skattebetaling med 10 pct. Det er ikke sikkert, det er nok alle steder, men det giver i hvert fald en langt større sandsynlighed for, at vi undgår, at boligejerne skal agere kassekredit for statskassen, indtil et nyt system kan være på plads. Kl. 11:06 Hr. Thomas Jensen. Kl. 11:06 Jeg må sige, at Venstre aldrig misser en chance for at gøre det her land mere skævt. Det er jo det, der vil være konsekvensen af Venstres forslag, når vi ser på områderne, hvor der er vurderet. Og jeg skal med samme sige, at vi fra regeringspartiernes side jo ikke ved, præcis på hvilken matrikel det er, der er lavet forkerte vurderinger, men vi ved, at man områdemæssigt godt kan have sine fornemmelser af, hvor der er nogle fejl. Så jeg vil bare understrege, at konsekvensen af det forslag, som Venstre har lagt frem, og som aldrig nogen sinde bliver til noget, er, at man vil gøre Danmark skævere. Udkantsområderne vil blive snydt igen af Venstre, samtidig med at det er de rigeste, der igen får en stor check af Venstre. Og det synes jeg bare udstiller ganske tydeligt, hvad det er for nogle, Venstre gerne vil støtte. Man vil nemlig gøre Danmark skævere og give støtte til dem, der i forvejen har mere end nok. Kl. 11:07 Kl. 11:07 Den beskrivelse kan jeg overhovedet ikke nikke genkendende til, for virkeligheden er jo, at vi ved at give alle boligejere en nedsættelse hjælper alle boligejere de kommende år, indtil der er et nyt system, som måtte vise, at nogen har betalt for meget, nogle har betalt for lidt, og nogle har betalt passende. Der er det, jeg siger: Det er bare et politisk valg. Vil man være på borgernes side? Vil man sikre, at alle kommer til at betale mindre, skulle man have fulgt Venstres forslag. Det ville regeringen ikke, og nu kommer der så det her forslag, som hjælper 5-10 pct. af boligejerne. Det synes vi ikke er godt nok, og derfor kan vi altså ikke sige meget pænt om forslaget. Men vi lever op til vores aftaler. Kl. 11:08 Hr. Joachim B. Olsen, kort bemærkning. Kl. 11:08 Joachim B. Olsen (LA): Om det her lovforslag sagde Venstres hr. Peter Christensen, at det vil betyde, at rigtig mange danskere fortsat vil opleve en stigning med den vurdering, der fortsætter. Og Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, sagde, at det er rystende, at regeringen og Enhedslisten i ly af kommunalvalget har lavet en ringe, ringe aftale om ejendomsbeskatningen; alt for mange boligejere skal nu betale alt for meget i skat i alt for lang tid. Uanset at Venstre gik med regeringen og lavede en finanslovsaftale, hvordan mener Venstres ordfører så at troværdigheden er over for de boligejere, som man altså gav nogle klare løfter? Hvordan skal den almindelige boligejer se på Venstre i dag, når man, punkt 1, i mange år opererede med helt forkerte ejendomsvurderinger, og når man, punkt 2, bruger en meget stærk retorik, mens man, når det kommer til stykket, i forhold til den her specifikke gruppe så løber fra de løfter, som man altså har givet dem? Kl. 11:09 Kl. 11:09 Jeg er glad for, at de citater kommer frem, for de citater står vi fuldstændig ved. Vi mener fortsat, at det er et dårligt forslag. Vi mener fortsat, at den aftale, som regeringen lavede med Enhedslisten, var dårlig, hvad enten den står ved magt eller ej. Det mener vi fortsat. Men jeg tror også, at Liberal Alliance ville have kritiseret Venstre og Konservative, hvis vi ikke havde slået til og lavet en finanslovsaftale, der sænker skatter og afgifter næste år. Hvis vi havde sagt nej til det, ja, så ville regeringen og Enhedslisten jo have kørt det her igennem. Så man kan, som jeg sagde det før, sige, at det er et spørgsmål om, om det er her forslag, som regeringen så gerne vil have igennem, når det bliver vedtaget, så bliver vedtaget med en rød finanslov eller med en blå finanslov på nakken.

13 Fredag den 6. december 2013 (L 80) 13 Hr. Joachim B. Olsen. Kl. 11:10 Kl. 11:10 Joachim B. Olsen (LA): Det her handler om, om borgerne i det her land kan have tillid til det, som politikerne siger. Man kan ikke på det ene tidspunkt gå ud og sige, at man vil kæmpe for det her, og på et andet tidspunkt, når der kommer et mere opportunt sted at sætte ind, så droppe at kæmpe for de mennesker, man har lovet at kæmpe for, for nu vil man kæmpe for noget andet. Hvis man fører sådan en slingrekurs, så mister borgerne tilliden til de folkevalgte, og jeg forstår ikke, at Venstre ikke kan se, at det er problematisk. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Det mindste, man kunne gøre, var så at komme med en undskyldning til de boligejere, som man nu svigter. Det var det mindste, man kunne gøre; så måtte man prøve at forklare dem, at man i en højere sags tjeneste var løbet fra de løfter, som man gav dem. Men det er man måske heller ikke villig til at gøre? Kl. 11:11 Kl. 11:11 Som jeg sagde, er det fortsat Venstres klare opfattelse, at det her forslag ikke er godt nok. Vi står ved alt, hvad vi har sagt. Man må jo bare konstatere, at det her, selv om vi havde forladt finanslovsforhandlingerne, så var blevet til noget alligevel. Og det er jo så den politiske virkelighed: Ønskede man, at det her forslag skulle blive vedtaget sammen med en rød finanslov, eller ville det kunne krydres med en blå finanslov, som betyder, at danskerne får flere penge mellem hænderne næste år, og at virksomhederne næste år yderligere lettes for skatter og afgifter? Det var valget, og det var der, hvor vi fra Venstres side sagde, at så måtte det blive sådan. Kl. 11:12 Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører. Kl. 11:12 Det er helt afgørende, at borgerne har tillid til SKAT, og de fejlagtige ejendomsvurderinger og de sidste mange års håndtering af hele vurderingsområdet har skabt en dyb mistillid til vurderingssystemet. Mange boligejere føler sig snydt eller rådvilde. For at imødekomme landets boligejere behandler vi derfor i dag det her lovforslag, der skal genskabe tilliden til ejendomsvurderingerne, og som skal bringe orden i det historiske rod på vurderingsområdet, som i særdeleshed partiet Venstre har stået fadder til skatteminister efter skatteminister. I august afgav Rigsrevisionen en beretning til Statsrevisorerne, der gav en skarp påtale af en række forhold ved de offentlige ejendomsvurderinger, bl.a. at Venstres skatteministre siden 2007 har haft kendskab til, at der var fejl i ejendomsvurderingerne. Men skiftende skatteministre fra Venstre har langtfra rettet helhjertet op på fejlene. Årsagen til Venstres manglende handling skal findes i partiets udtalte ønske om helt at afskaffe ejendomsvurderingerne. Det kan så synes lidt underligt, at man ikke vedligeholder det system, man har, indtil der er vedtaget en ny lov, men der må Venstre forklare sig. Det kan godt være, at Kammeradvokaten for Skatteministeriet indtil videre har frikendt Venstres skatteministre i forhold til lovovertrædelser, men rent moralsk bør hr. Kristian Jensen, hr. Troels Lund Poulsen og hr. Peter Christensen have meget svært ved med god samvittighed at se boligejere, der har betalt for meget i skat, i øjnene. De seneste 10 års politiske historie viser jo med al tydelighed, at Venstre nok råber højt om, at de kerer sig om boligejerne, men når det så kommer til stykket, stemmer ord og handling langtfra overens. Se bare på fakta. For konsekvensen af, at Venstre sad på hænderne, er, at det har kostet boligejere dyrt, og på den konto har borgernes tillid til SKAT lidt et alvorligt knæk, og det med rette. Hele rodet omkring ejendomsvurderingerne er desværre ikke nogen enlig svale. Venstre narrede ved folketingsvalget i 2007 boligejerne til at tro, at partiet ikke ville røre ved rentefradraget, men efterfølgende blev det i skattereformen udhulet på Venstres foranledning. Og tidligere har Rigsrevisionen dokumenteret, at Venstres skatteministre helt siden 2004 har vidst, at der var problemer med, at boligejere ikke fik de rette fradrag i skatten for forbedringer. Venstres hr. Kristian Jensen holdt boligejere hen i uvidenhed og lod dem i stikken. Det kan derfor betegnes som noget af en overdrivelse af rang, når Venstre siger, at de kerer sig om boligejerne. På den baggrund er det vel egentlig ikke for meget at sige, at Venstre er løbet fra sit ansvar, at Venstre har ladet stå til. Derfor er det nødvendigt at lave et nyt og forbedret ejendomsvurderingssystem, og vi skal ganske enkelt genskabe borgernes tillid til vurderingssystemet og skabe langt mere pålidelige vurderinger. Skatteministeren har derfor nedsat et udvalg med eksterne eksperter med et stort kendskab til branchen. Udvalgets anbefalinger skal udgøre fundamentet i et nyt vurderingssystem, og regeringen fremsætter med det her lovforslag den del af lovgivningen, som det er nødvendigt at få gennemført inden årsskiftet. Vi foreslår helt konkret, at ejendomsvurderingerne for 2013 og 2014 skal foretages på en måde, så vurderingerne fra 2011 og 2012 videreføres uændret, dog med en nedsættelse af de videreførte vurderinger med 2,5 pct. Det gælder både ejendoms- og grundværdien. Reduktionen vil allerede for 2013 få betydning for de boligejere, der betaler ejendomsværdiskat af den aktuelle ejendomsværdi, og få betydning for beregningen af grundskyld for 2015 og I reelle termer betyder det samlet set, at vurderingen på grund af inflationen i gennemsnit vil kunne ligge op mod 5 pct. under 2011-vurderingen. Det nye ejendomsvurderingssystem skal tages i brug for vurderingerne, og vi foreslår også, at SKAT den 1. juli 2015 skal kunne nedsætte 2011-vurderingerne i forbindelse med korrektion af fejl. På den måde skal borgerne selvfølgelig have penge tilbage, hvis 2015-vurderingen giver et lavere skattebeløb end 2011-vurderingen. Det skal selvfølgelig ske automatisk, uden at borgeren først skal klage, og udbetalingen skal selvfølgelig ske med renters rente. Det er også vigtigt for mig at fastslå, at selv om vurderingerne har været særdeles upræcise, er det ikke ensbetydende med, at alle landets boligejere har betalt for meget i skat. Det har kun haft betydning for skatten, hvis den beregnes på baggrund af seneste vurdering. Det skyldes jo skattestoppet for ejendomsværdibeskatningen og grundskatteloftet for grundskylden. Fakta er, at ca. 5 pct. af boligejerne i øjeblikket betaler ejendomsværdiskat af den aktuelle vurdering, mens godt 10 pct. betaler grundskyld af den aktuelle grundværdi. Langt hovedparten af boligejerne betaler ejendomsværdiskat og grundskyld af et beløb, som er lavere end den aktuelle vurdering. Men det er også vigtigt at fastslå, at det er umuligt at sige præcis, hvilke borgere der skal have noget tilbage, og hvor meget de skal have tilbage, før vi har et system, der rent faktisk kan fastslå ejendomsværdien, og det har vi som sagt først fra Med de nævnte initiativer vil vi så sikre, at kvaliteten kommer tilbage i ejendomsvurderingssystemet, så det får en langt større træfsikkerhed. På den måde styrker vi borgernes retssikkerhed. Jeg vil sige, at Socialdemokraterne selvfølgelig kan støtte lovforslaget, som det foreligger.

14 14 Fredag den 6. december 2013 (L 80) Kl. 11:17 Der er foreløbig fire med korte bemærkninger, først hr. Frank Aaen. Kl. 11:17 Kl. 11:20 Kl. 11:20 Frank Aaen (EL): Siden regeringens forslag blev fremsat, har der været en del debat om lejerne, dels lejerne i almene boliger, dels lejerne i private udlejningsboliger, som jo også, om end det er via huslejen, betaler både ejendomsværdiskat og grundskyld. Det har været behandlet allerede i forberedelsen af lovarbejdet, det anerkender jeg, men jeg mener stadig væk, der er nogle udestående spørgsmål om lejerne. Når det er lidt vigtigt for os at tage fat i det her, er det, fordi man kan sige, at mens ejerne igennem årene har fået masser af begunstigelser i form af skattestop osv., så er lejerne jo blevet belønnet, ved at man har stjålet penge fra Landsbyggefonden, og har ikke fået skattelettelser. Derfor er vi meget opmærksomme på, at lejerne heller ikke i den her forbindelse bliver stillet ringere end ejerne. Og mit spørgsmål er ganske enkelt, om Socialdemokratiet er indstillet på det. Kl. 11:18 Kl. 11:18 Nu skal vi lige have styr på teknikken. Det er sådan, at der er en maskinel fastsættelse af ejendomsværdien for parcelhuse, men når det gælder f.eks. almene boligforeninger og boligafdelinger, er det jo sådan, at de hører ind under det, som man gør for erhvervsejendomme, og det er ikke sådan en maskinel afgørelse, der ligger til grund. Derfor er det også sådan, at de vurderinger, der ligger for boligforeningerne, er mere præcise. Så der er faktisk en forskel på, hvordan man gør det for parcelhuse og for udlejningsejendomme. Men jeg vil straks sige, at jeg selvfølgelig anerkender, som hr. Frank Aaen siger, at vi i hvert fald i en 10 års tid har set, at der er en bestemt boliggruppe i Danmark, som ikke er blevet behandlet så godt. Jeg synes, at vi med den nye regering har sørget for at rette gevaldigt op på det, især ved at vi har givet mulighed for, at de almindelige boliger kan blive renoveret i Danmark. Det var noget, jeg kæmpede meget for som boligordfører, da vi var i opposition. Det er jo lykkedes, og på den måde synes jeg vi er ved at rette op på noget af den skade, som den tidligere regering har forvoldt over for lejerne i Danmark. Kl. 11:19 Hr. Frank Aaen. Kl. 11:19 Frank Aaen (EL): Jo, men der er jo to typer af lejere. Der er dem, der bor i almennyttige boliger, den almene boligmasse. Altså, der er én problemstilling. Og så er der dem, der bor i private udlejningsejendomme, og for private udlejningsejendomme er der desværre lavet sådan en automatik, der gør, at hvis skatter og afgifter stiger, kan udlejer bare sende regningen videre til lejerne. Og lejerne kan ikke gøre indsigelse, de har bare at betale, værsgo, ved kasse et. Derfor er der heller ikke for udlejer nogen interesse i, at det er den rigtige skat, der bliver betalt. Der er en skævhed der, og jeg siger bare: Kan vi ikke være enige om i udvalgsarbejdet at sørge for og sikre, at lejerne både af den ene type og af den anden type bliver ordentligt behandlet i den her proces. Lad mig præcisere igen: Altså, på grund af at der er en mere individuel ansættelse af vurderingen for de her ejendomme, er der heller ikke sket så store fejl. Det er ikke sket maskinelt. Men lad os da endelig se på det og få teknikken frem under udvalgsbehandlingen, det er jeg meget interesseret i, så vi kan få fuldstændig klarhed over, hvordan det er, forskellige ejendomstyper, også lejetyper, er stillet i forhold til hele vurderingssystemet. Lad os da endelig få nogle gode, teknisk korrekte svar fra Skatteministeriet på det. Kl. 11:21 Så er det hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning. Kl. 11:21 Ole Birk Olesen (LA): Det ligger i Socialdemokraternes ordførers tale, at der vil være boligejere, der i de kommende år bliver opkrævet for meget i boligskat på grund af for høje vurderinger, og så skal de i 2015 have den for meget opkrævede skat tilbage. Kan hr. Thomas Jensen oplyse om, hvilken skattelov der giver SKAT lov til at opkræve mere i skat, end boligejerne skylder på baggrund af en realistisk vurdering af deres ejendomsværdi? Hvad er det for en skattelov, der tillader, at SKAT kan opkræve mere i skat, end en reel vurdering tillader? Kl. 11:22 Kl. 11:22 Det er sådan, at grundlovens 43 siger, at ingen skat kan opkræves uden ved lov. Og nu er det jo sådan, at vi står med et meget kompliceret problem her, nemlig at der er nogle, der er betalt for meget i ejendomsværdiskat eller grundskyld, fordi vi har haft en Venstreledet regering tidligere med en skatteminister, som simpelt hen ikke har evnet at få det her system til at fungere. Nu skal vi så sørge for, at de mennesker, der har betalt for meget, også får pengene tilbage. Men vi kan simpelt hen ikke fastslå, hvor meget de skal have tilbage, før vi har en mere korrekt vurdering at tage udgangspunkt i. Derfor er jeg også glad for, at det her lovforslag sikrer, at når vi har en korrekt ejendomsvurdering med vurderingen i det nye system, så ser vi i forhold til 2011-vurderingen: Har folk betalt for meget? Ja? Så får de automatisk pengene tilbage, og de får dem med renters rente. Det synes jeg simpelt hen er den mest korrekte måde, vi kan gøre det på. Andre forslag, som vi har set bl.a. fra Venstre, vil betyde, at alle folk, som har betalt den korrekte boligskat, lige pludselig skal se, at der er nogle, der bare får en masse penge tilbage uden hold i lovgivningen. Og jeg synes nu, det er bedst, hvis det her land ledes ved lov, og på den måde synes jeg også at det her er det forslag, der læner sig tættest op ad grundlovens 43. Kl. 11:23 Hr. Ole Birk Olesen.

15 Fredag den 6. december 2013 (L 80) 15 Kl. 11:23 Ole Birk Olesen (LA): Det vil så sige, at Socialdemokraterne går åbent ind i et grundlovsbrud. Socialdemokraterne ved, at vi har en grundlov, der siger, at man ikke må opkræve mere skat, end nogen lov tilsiger, og dog ved Socialdemokraterne, at det her lovforslag vil føre til, at man vil opkræve mere skat, end nogen lov tillader. Der er jo en måde at løse det her på. Man kunne have taget Liberal Alliances forslag til sig, som går ud på, at vurderingerne nedskrives med pct., ikke loftet, men vurderingerne. Regeringen har kun taget 2½ pct. Altså, princippet har man anerkendt, men man er ikke villig til at gå hele vejen, så man kan sikre, at grundlovens ord overholdes. Det er da et problem, er det ikke? Kl. 11:24 Kl. 11:24 Jeg er glad for, at Liberal Alliance anerkender det princip, vi bruger, med at regulere ned. Derudover vil jeg sige, at kammeradvokaten jo har behandlet det her spørgsmål og siger, at der ikke er sket noget ulovligt. Og derfor har den her sag jo heller ikke endnu udviklet sig til det, nogle har ønsket, nemlig at der skal være en rigsretssag og alt muligt mod tidligere Venstreministre. Kammeradvokaten siger, at der ikke er sket noget ulovligt, og når vi har den juridiske vurdering, siger vi jo her i dag: Jamen så er vores opgave her fra regeringens side at sørge for, at de folk, der har betalt for meget, også får pengene tilbage. Og det gør de med renters rente, når vi har et ordentligt vurderingssystem at tage udgangspunkt i. Kl. 11:24 Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning. Kl. 11:24 Dennis Flydtkjær (DF): Det er jo flot, at man hele tiden henviser til, at SKATs egen advokat har frikendt sin egen klient. Der er da ikke ret mange forsvarsadvokater, der ikke mener, at deres egen klient er uskyldig, så den taler lidt for sig selv, synes jeg. Det, jeg gerne vil spørge ind til, er den del om at suspendere klageretten, hvilket vi i Dansk Folkeparti synes er ganske urimeligt. Vi står jo i en situation, hvor der i hvert fald er nogle boligejere, der kan have betalt for meget i boligskat i helt op til 10 år. De har jo så haft en lovsikret ret til at kunne klage over de her vurderinger, og når de så endelig nu står og har brug for det, fjerner regeringen den ret. Synes den socialdemokratiske ordfører virkelig, at det er rimeligt, at man på den måde tryner borgerne? De har haft en ret igennem mange år, og når de endelig får brug for den, så synes man, at man selvfølgelig skal fjerne den ret for boligejerne, for det duer da ikke, for så kunne det være, at det ville koste nogle penge, fordi de faktisk gerne ville klage over den ganske urimelige behandling, de har fået. Kan man virkelig stå inde for den urimelige behandling af boligejerne? Kl. 11:25 Kl. 11:25 Jeg håber, at Dansk Folkepartis ordfører har indset og vil give mig ret i, at alle boligejere har haft mulighed for at klage over deres vurdering. Der er så et bredt flertal her i Folketinget, der for et års tid siden har sagt, at der skal være en begrænsning i, hvor mange år man kan gå tilbage. Det var der så et bredt parlamentarisk flertal for. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi med det her lovforslag også lægger op til, at SKAT af egen drift kan gå ind og korrigere nogle ejendomsvurderinger, hvis de finder, at der er nogle fejl. Og jeg synes også, at det er at imødekomme boligejere, der har betalt for meget skat, at de pr. automatik præcis får deres for meget betalte skat tilbage med renters rente. Det er jo ikke sådan, at de selv skal til at begynde at klage over det her. Det er sådan, at SKAT, når vi har den rigtige vurdering, selv kommer med pengene med renters rente. Det synes jeg virkelig er at imødekomme dem, som måtte have betalt for meget i skat. Kl. 11:26 Hr. Dennis Flydtkjær. Kl. 11:26 Dennis Flydtkjær (DF): Jeg er enig i princippet, og det er ganske godt, at man siger, at man i 2015 selv vil prøve at finde frem til folk, så de automatisk får pengene tilbage. Det er jo så åbenbart sådan, at det kun er fra 2013 og frem altså det, man betaler for meget i skat i år og i de næste par år men hvis man så f.eks. har betalt for meget fra f.eks. 2007, skal man ikke have nogen penge tilbage. Det ærgrer mig. Med hensyn til det retssikkerhedsmæssige er det jo rigtig ærgerligt, at man hele tiden forringer boligejernes klagemuligheder, når man nu ved, at det står rigtig skidt til på området, og at folk faktisk har brug for den retssikkerhed. Altså, man har sammen med Venstre og De Konservative ændret reglerne for genoptagelse af ejendomsvurderingerne; man forringer nu mulighederne for at klage over sin vurdering, fordi man suspenderer klageretten, og når folk så endelig kan klage igen, forringer man endnu en gang muligheden ved at sige, at det kun er til vurderingsankenævnet og ikke til Landsskatteretten. Jeg forstår ikke, at man vil være bekendt, når man endelig finder ud af, at der er problemer på området, og når folk har brug for deres klageret, at forringe det drastisk på alle tænkelige områder. Kl. 11:27 Kl. 11:27 Jeg synes somme tider, at det er svært at blive klog på Dansk Folkeparti. Nu hører vi her, at man ikke har tillid til vurderingsankenævnene. Altså, jeg synes, det er et godt princip. Vi har nogle folk ude lokalt, og de ved, hvordan det forholder sig på de lokale boligmarkeder, og de vil have mulighed for at gå ind og sagligt forholde sig til de her konkrete sager. Så jeg vil håbe, at Dansk Folkeparti, som ellers priser det lokale selvstyre og nærheden til borgerne, også i den her sag vil sige: Hovsa, det er da faktisk rigtigt; de lokale og regionale vurderingsankenævn har faktisk en god træfsikkerhed, der vil være med til at imødekomme, at borgerne får ansat deres skat korrekt. Kl. 11:28 Hr. Torsten Schack Pedersen, kort bemærkning. Kl. 11:28 Den socialdemokratiske ordfører gjorde meget ud af historiefortællingen. Jeg synes bare for historiefortællingens fuldstændigheds

16 16 Fredag den 6. december 2013 (L 80) skyld, at jeg vil sige, at det ikke var et gængs socialdemokratisk udsagn, at den tidligere regering var benhård ved boligejerne. Tværtimod gik kritikken på, at vi forgyldte boligejerne, men jeg kan så forstå, at den socialdemokratiske retorik nu altså er, at vi brandbeskattede boligejerne. Ja, bare for historieskrivningens skyld vil jeg sige, at det er et lidt voldsomt skift i meldingerne. Den kritik, som ordføreren kom med, klinger jo også hult, set i lyset af at Socialdemokratiet jo også stemte for at afskaffe ejendomsvurderingen tilbage i 2011, men det har man åbenbart også glemt. Nå, men noget af det sidste, som ordføreren har været inde på, er den her tilbagebetalingsmulighed. Bare lige for at slå det fast, så er det ikke en del af det her lovforslag. Det er noget, som regeringen i sit udspil har lagt op til at der skal komme lovgivning om næste år. Det er bare, for at det er helt klart. Men når nu det drejer sig om at skulle rette op, som den socialdemokratiske ordfører siger, hvorfor retter man sig ikke op tilbage til den tid, hvor Rigsrevisionens kritik begynder? Hvorfor kun til 2011-vurderingen? Kl. 11:29 Kl. 11:29 Nu vil jeg sige om historieskrivningen i forbindelse med min ordførertale, at det jo først er, efter at vi har fået en ny regering, at skeletterne for alvor er væltet ud af skabet. Det store arbejde, som skatteminister Holger K. Nielsen jo har med at genoprette tilliden til SKAT og sikre, genetablere, borgernes retssikkerhed, er jo først noget, vi har kunnet komme i gang med her i Danmark, efter at vi har fået en magtfuldkommen Venstreregering smidt på porten. Rigsrevisionen har flere gange ved undersøgelser vist, at skatteminister Kristian Jensen allerede i 2004 vidste, at det var galt i sagerne med fradrag for forbedring, og nu er det så senest kommet frem, at selv samme hr. Kristian Jensen har haft problemer omkring ejendomsvurderingerne siden Så har vi i forbindelse med det her konkrete lovforslag vurderet, at når vi skal gå ind og se på, hvem der skal have nogle penge tilbage, er det 2011-vurderingerne, der ser ud til at have ramt rigtig, rigtig meget ved siden af. Derfor er det ud fra de gældende vurderinger her fra 2011, at vi går ind og siger, at de folk, der har betalt for meget i skat, ca. 5 pct. med hensyn til ejendomsværdiskatten og ca. 10 pct. med hensyn til grundskylden, selvfølgelig også skal have pengene tilbage med renters rente, når vi har en konkret vurdering, vi kan tage udgangspunkt i, og det har vi desværre først i 2015, fordi arbejdet skal gøres grundigt og sikkert, sådan at vi sikrer, at boligejerne får den mest præcise vurdering. Derfor må vi vente, til vi har noget at forholde os til vurderingen er den værste, og det er den, vi har gældende i dag. Den tager vi så udgangspunkt i, når vi vil betale penge tilbage til borgerne. Kl. 11:31 Torsten Schack Pedersen. Kl. 11:31 Ja, jeg synes da, det er en befriende ærlig udtalelse, at det kun er 2011-vurderingerne, man vil rette op på. Man kritiserer tidligere vurderinger for også at være forkerte, og den socialdemokratiske ordfører undgår ikke en eneste lejlighed til at påpege det. Men hvorfor så ikke gøre noget ved det? Det er da himmelråbende, at tilgangen er, at det hele sejlede under den tidligere regering, og nu skal man rydde op, men man rydder kun noget af det op. Det hænger da på ingen måde sammen. Lad mig så igen slå fast, at diskussionen her jo ikke er en del af det her lovforslag, men af det, der kommer senere. Det, der også kommer senere, er det med klageadgangen, som hr. Dennis Flydtkjær spurgte ind til. Der skal jeg bare spørge, om det er den socialdemokratiske opfattelse, at det er regeringen, der bedst ved, hvor borgeren skal have sin sag behandlet, og sætter det i stedet for den valgfrihed, som kommer til at gælde fra den 1. januar, hvor det er den enkelte skatteyder, der selv vælger, om man skal gå til sit lokale ankenævn eller i Landsskatteretten. Hvorfor vil Socialdemokratiet med et lovforslag næste år afskære borgerne fra den valgfrihed? Kl. 11:32 Kl. 11:32 Vi kan jo se som en konsekvens af den her debat om hele ejendomsvurderingsområdet, at der har spredt sig en misforståelse om, at det er alle boligejere i Danmark, som skal have noget tilbage i skat. Det er jo sådan, at der kun er ca. 5 pct. af boligejerne, som betaler ejendomsværdiskat efter 2011-vurderingen, og ca. 10 pct., der betaler grundskyld efter 2011-vurderingen. Og de borgere skal vi nok imødekomme og sørge for får deres penge tilbage med renters rente, når vi har den konkrete, rigtige eller mere præcise vurdering at tage udgangspunkt i efter Hvad angår klageadgangen, så har folk en klageadgang. Jeg tror på og det plejer Venstre jo også at prise meget her fra talerstolen, når vi har behandling af andre lovforslag at vurderingsankenævnene derude, som har et lokalt kendskab, er rigtig, rigtig gode til at sikre, at borgerne får behandlet deres sager bedst muligt og mest sagligt, og på den måde sikrer vi, at borgerne kommer til at betale den skat, de skal, hverken mere eller mindre. Kl. 11:33 Hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning. Kl. 11:33 Jeg forstår ikke helt ræsonnementet hos regeringen hverken hos ministeren eller hos den socialdemokratiske ordfører her for her har vi et system, som Rigsrevisionen påpeger at der har været fejl i i syv ud af ti vurderinger helt tilbage til Vi har også fået konstateret, at der er gevaldige problemer med andelsboligvurderingerne og med erhvervsejendomsvurderingerne, så det er altså ikke kun de private boliger. Alligevel vælger man sådan en kvart løsning, som handler om, at man gør lidt, hvilket for øvrigt er en forbedring i forhold til i dag, det må jeg erkende, med de 2½ pct., man sætter det ned for nogle få, og at man ligesom, som vi har aftalt, holder den flad i forhold til den suspension, der er. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke argumentationen. Her kan vi konstatere, at vi har et system, som ikke fungerer godt nok, og som rammer skævt. Hvorfor får man ikke ryddet fuldstændig op i det og sat de vurderinger endnu mere ned og får alle ejendomstyper omfattet af det? Kl. 11:34 Kl. 11:34 Der bliver også fuldstændig ryddet op i det her med det her lovforslag og med det lovforslag, som vi skal fremsætte på baggrund af,

17 Fredag den 6. december 2013 (L 80) 17 hvad det eksterne ekspertudvalg, som arbejder under skatteministeren, kommer frem til. Det er jo vigtigt, at vi har noget konkret at forholde os til. Det er jo rent faktisk først, når vi har en mere præcis ejendomsvurdering fra 2015, at vi præcis ved, hvad folk har betalt for meget i skat. Og der håber jeg da, at den konservative skatteordfører vil bakke regeringen op i, at det faktisk er flot, at vi så siger, at når vi har den præcise vurdering, går vi ud til de folk og betaler pengene automatisk tilbage, og det sker med renters rente. På den måde sikrer vi, at de folk, der har lidt den tort, at de har betalt for meget i ejendomsskat eller grundskyld i en årrække på grund af Venstreministre, der ikke har passet deres arbejde, bliver imødekommet, ved at vi giver dem pengene tilbage med renters rente. Det er det mest præcise, vi kan gøre, men det kan vi desværre først gøre fra Kl. 11:35 Brian Mikkelsen. Kl. 11:35 Jo, men det svarer jo ikke på den udfordring og det problem, der er, ved at man rammer en meget snæver målgruppe, som får, ja, konstaterbart lidt bedre forhold, end de har i dag. Men det er på baggrund af et system, som er helt forkert, og som Rigsrevisionen som sagt påpeger, at der er fejl i syv ud af ti vurderinger i, og der er fejl i mange andre vurderinger også på områder, de ikke har undersøgt erhvervsejendomsområdet, andelsboligområdet osv. og det bliver jo ikke løst med det her forslag. Derfor er det altså en konstatering af, at man ikke tager sit ansvar alvorligt i forhold til sige: Staten har begået en fejl. Så kan man lave historieskrivning, og regeringen bruger meget tid på at sige, hvem der har begået fejlen. Jeg bruger tid på at sige: Lad os nu kigge fremad og se på, at der her er nogle mennesker, der er kommet i klemme. Dem må vi hjælpe, og der må vi løse deres udfordring, som skyldes, at deres vurderinger har været for høje. Kl. 11:35 Kl. 11:36 I hele oprydningen efter den tidligere regering og Venstre i særdeleshed tager den her regering den her sag meget, meget alvorligt. Men jeg håber da også, at Det Konservative Folkeparti er enig med mig i, at vi ikke bare skal kaste penge ud så lemfældigt, som Venstre bl.a. foreslår, som Liberal Alliance foreslår. Jeg synes, der er mest ræson i for alle boligejere og lejere og danskere i dette land, der betaler skat, at vi sørger for, at de, der har betalt for meget, får det præcise beløb tilbage, når vi har en konkret vurdering at tage udgangspunkt i, og de får pengene automatisk tilbage med renters rente. Det synes jeg er en god måde at imødekomme de folk, der har betalt for meget, og samtidig også imødekomme alle andre skatteydere i Danmark, som ikke har lod eller del i de her sager, på. Kl. 11:36 Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær. Kl. 11:36 Dennis Flydtkjær (DF): Baggrunden for det her lovforslag er jo, at Rigsrevisionen er kommet med en aldeles kritisk rapport om ejendomsvurderingssystemet, som viste, at 75 pct. af vurderingerne var forkerte. Det er et problem, der har været der gennem mange år, der er seks forskellige skatteministre, der ikke har gjort noget ved problemet, og nogle har endda gjort det værre og forringet retssikkerheden. Og det her lovforslag handler jo så om at få rettet op på det. Det vil man bl.a. gøre, ved at man suspenderer og vurderingerne, og i stedet vil man så videreføre den stærkt kritiserede 2011-vurdering, dog med et afslag på 2½ pct. i vurderingerne. Og jeg vil sige, at jeg egentlig tror, det er godt og fornuftigt, at man suspenderer det her, for det er lidt en situation, hvor det er pest eller kolera. For skal man lave en ny 2013-vurdering ud fra et system, som man ved ikke virker, eller skal man suspendere den og fortsætte med den gamle vurdering og så lave et nyt system, som så forhåbentlig virker bedre? Og der tror vi altså også, det er bedre at få lavet et nyt system, så det kan vi sådan set godt følge. Vi undrer os dog over, at man så i forhold til erhvervsejendommene vælger at videreføre 2012-vurderingen, men ikke der også giver et afslag på 2½ pct., for når man nu vælger at sige, at man også der skal suspendere den fremtidige vurdering, ja, så har man jo lidt erkendt, at der også der er problemer, men man vil så ikke gøre noget ved det. Så er der et punkt om, at man suspenderer klageretten frem til 2016, hvilket vi er meget kritiske over for. Der er også et punkt om tinglysningsafgiften, som fremover skal beregnes af ejerskiftesummen, og det synes vi er ganske fornuftigt. Så har man valgt fra regeringens side at nedsætte et udvalg af uafhængige eksperter, som skal fremlægge et forslag til et nyt vurderingssystem her næste år. Så det her lovforslag handler alene om den del, der er nødvendig at gennemføre inden årsskiftet. Vi tror som sagt, det er en fornuftig måde at gøre på, og vi ser så frem til at tage kampen senere hen om, hvor langt tilbage boligejerne f.eks. skal have deres penge tilbage. Der er vi meget uenige med regeringen, og vi kan sige allerede nu, at vi altså ikke støtter, hvis planen alene kommer til at gå på, at man skal have sine penge tilbage for det, man har betalt for meget i boligskat for Fremover er vi altså nødt til at komme længere tilbage. Vi synes ikke, det er rimeligt, at folk måske har betalt for meget i skat i 10 år, det kan nogle i hvert fald have gjort, men kun skal have pengene tilbage for i år og så fremadrettet. Vi støtter heller ikke den forringelse af klagemulighederne, der ligger i kortene, og som skal komme i efteråret 2014, altså hvor man vil indrette det sådan, at folk kun skal have lov til at klage til et vurderingsankenævn og ikke længere kan klage til Landsskatteretten. Og det er ikke rigtigt, som hr. Thomas Jensen siger, at vi egentlig klandrer vurderingsankenævnene. Vi så sådan set bare gerne, at man beholdt den mulighed for at klage, som har været der også før sommerferien, hvor folk havde mulighed for at klage til vurderingsankenævnene, og var folk ikke tilfredse med det resultat, de fik, kunne de klage videre til Landsskatteretten, altså hvor der var et tostrenget klagesystem. Vi er meget modstandere af, at man forringer det. Problemet med det her lovforslag, skal vi så sige, er jo først og fremmest, at man suspenderer klageretten. Vi synes ikke, det er rimeligt, at folk ikke får mulighed for at klage i de sager, hvor der helt oplagt er skæve vurderinger. Vi undrer os også over, hvorfor man fortsætter med erhvervsejendomsvurderingerne og ikke også her vælger at kigge på, om man ikke burde sætte vurderingerne ned. Så vil jeg også sige, at de 2½ pct. altså er for lidt. Det er trods alt et skridt i den rigtige retning, at man vælger at sige, at vurderingerne bliver sat ned, men man burde nok være gået længere op og have sagt, at det skulle være 5 eller 10 pct., man satte vurderingerne ned

18 18 Fredag den 6. december 2013 (L 80) med. For det, det betyder, selv om man sætter dem ned med 2½ pct., er jo, at langt den største del af boligejerne stadig væk kan risikere, at de kan komme til at yde kassekredit til staten, og det synes vi altså ikke er rimeligt at de skal gøre i så mange år. Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget, men vi vil da også gerne lige komme med en kommentar til vores normale allierede, Venstre og Konservative. Vi bemærkede bl.a., at Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, kort før finanslovsaftalen kaldte regeringens udspil for en ringe, ringe aftale, og alligevel er det altså Venstre, der løfter det her forslag igennem og derved svigter boligejerne. Vi har også bemærket, at De Konservatives ordfører, hr. Brian Mikkelsen, var endnu højere oppe i kritikken ved at kalde det her for hamrende uretfærdigt over for landets boligejere, et slag i ansigtet på landets boligejere og en katastrofe for boligmarkedet, og at han sagde, at langt hovedparten stadig væk vil blive langsomt flået af den stigende grundskyld. Altså, det er jo en ret hård kritik, når man så alligevel selv ender med faktisk at bære det her lovforslag igennem. Det synes vi er både sølle og pinligt, altså at man, bare fordi man havde så travlt med i rekordtempo at skulle indgå en finanslovsaftale, så fuldstændig svigter boligejerne. Vi troede egentlig, at vi normalt havde nogle gode allierede i den her kamp, men det viste sig så desværre, at vi ikke havde det. Vi synes, det er ærgerligt, at man har valgt at sige god for, at den her klageret nu er suspenderet, for det betyder altså, at rigtig mange boligejere nu skal betale alt for meget i skat i alt for lang tid, som Venstre selv sagde det. I Dansk Folkeparti hoppede vi ikke med på den del af det, så vi synes stadig væk, det her er en dårlig måde at gøre det på, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget. Kl. 11:41 Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning. Kl. 11:41 Tak. Som så ofte før har jeg lidt svært ved at blive klog på, hvad Dansk Folkeparti egentlig mener. Venstre og også Liberal Alliance har været ude med nogle meget, meget høje procentsatser, som de mente skulle være et nedslag her og nu, så man kunne udbetale nogle penge til boligejerne. Konsekvensen af det synes jeg nok ville være rimelig skæv, for tendensen har jo været, at man især i Udkantsdanmark som Dansk Folkeparti i hvert fald somme tider kerer sig for nok har fået nogle lidt for høje vurderinger, og hvor man eventuelt betaler for meget i ejendomsværdiskat og grundskyld. Synes hr. Dennis Flydtkjær så ikke, at de ville skævvride Danmark, hvis man bare her og nu slynger pct. ekstra ud til de her områder, samtidig med at man favoriserer folk oppe langs Strandvejen i det sjællandske? Kl. 11:42 Kl. 11:42 Dennis Flydtkjær (DF): I Dansk Folkeparti så vi faktisk helst, at man ikke suspenderede klageretten, altså at man gik den vej. Så fik folk en mulighed for at få taget deres ejendomsvurdering op, hvis den var åbenlyst forkert. Vi undersøgte også under forhandlingerne, om man skulle kigge på at få ejendomsvurderingerne sat generelt ned, og også gøre noget ved grundskatteloftet, som Venstre og Konservative foreslår. Det er ikke Dansk Folkeparti, der foreslår det. Liberal Alliance foreslår det sådan set heller ikke. De foreslår bare, at det er vurderingerne, der skal sættes ned. Regeringen har jo selv indset, at det kunne være en mulig måde, for man sænker det selv med 2½ pct. Jeg synes bare, det er alt for lidt. Jeg tror også, at hvis man skulle lave det rene snit, er det vurderingerne, man skal kigge på, og ikke grundskatteloftet. Det er jo vurderingerne, der er for høje rundtomkring, så jeg tror helt klart, det ville være et mere rent snit at gøre det, men 2½ pct. rykker bare alt for lidt, og det betyder, at rigtig mange kommer til at være kassekredit for staten mange år fremover. Kl. 11:43 Thomas Jensen. Kl. 11:43 Jeg synes, at regeringens forslag er ganske afbalanceret, for vi ved ikke, præcis hvem fordelt på matrikel der har betalt for meget i skat. Vi ved, at ca. 5 pct. betaler for meget i ejendomsværdiskat og ca. 10 pct. betaler for meget i grundskyld. Og regionalt kan vi nogenlunde vide, hvor man betaler for meget, og samtidig ved vi nogenlunde, hvor man betaler for lidt. Så altså, kan vi få noget konkret? Hvad er det, Dansk Folkeparti præcis vil? Vil man sjoske i retning af Venstre eller Liberal Alliance? Hvorfor anerkender man ikke bare, at det her er et afbalanceret forslag, med hvilket vi sørger for, når vi har en mere korrekt og præcis vurdering i 2015, at de folk, der har betalt for meget i ejendomsskat, automatisk får pengene tilbage med renters rente? Er det ikke en måde at imødekomme boligejerne på, som vi gør fra regeringens side? Kl. 11:44 Kl. 11:44 Dennis Flydtkjær (DF): Der er ingen tvivl om, at det her er en meget svær situation at løse. Det er sådan set lige meget, hvad man gør. Jeg tror ikke, der er nogen nemme løsninger, det tror jeg alle herinde erkender. Men jeg synes ikke, det er afbalanceret, det, regeringen siger. Det er, som om man træder på en mand, der ligger ned. Man har folk, der har betalt for meget i skat i måske helt op til 10 år, og når de så endelig får brug for en klageret og måske at prøve deres sag af, så suspenderer man klageretten. Det synes jeg virkelig ikke er afbalanceret. Når man så endelig åbner for, at folk senere kan klage, i år 2016, så bliver det en forringet klagemulighed. Tidligere kunne man klage til vurderingsankenævn og senere til Landsskatteretten. Nu skal man så kun kunne klage til sit vurderingsankenævn. Vi må være enige om, at i de sager, der er kommet videre fra vurderingsankenævnene, altså til Landsskatteretten, vinder borgerne faktisk i 78 pct. af tilfældene. Hvad med de 78 pct. fremadrettet? De får så bare ikke prøvet deres sag. Kl. 11:45 Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq. Kl. 11:45 Nadeem Farooq (RV): Tak for det. De offentlige ejendomsvurderinger har været efterårets altoverskyggende tema og med god grund, for det er en sag, som har stor betydning for danske boligejere, ikke kun i kroner og øre, men også når man anskuer sagen ud fra boligejernes retssikkerhed.

19 Fredag den 6. december 2013 (L 80) 19 Det er ligeledes en sag med en markant skattepolitisk betydning. Det handler om, hvorvidt borgerne kan have tillid til det danske skattesystem et skattesystem, som jo er med til at finansiere vores velfærd. Vi står derfor over for udfordringer, som er så væsentlige for vores samfundsmodel, at de er vigtige at få løst, måske mere, end vi faktisk forestiller os. Hvad er problemet? Hvad er udfordringen? Man kan nogle gange som tilskuer være lidt fortabt i forestillingen, når det fyger med tal og begreber. Så når man skærer det hele væk, hvad er kerneudfordringen? Jo, det er, at boligejernes ejendomsværdi i alt for mange sager er blevet værdiansat urimelig langt ved siden af markedsprisen. Og lad mig skynde mig at sige, at det er uhyre vanskeligt, hvis ikke direkte umuligt, at estimere markedsværdien for en bolig, før den er blevet solgt. Men skattesystemet det må vi indrømme har haft en alt for dårlig træfsikkerhed. Det er et stort problem. Det skaber usikkerhed, det skaber resignation, og det skaber frustration. Og så er det jo, sådan helt konkret, en meget vigtig sag for boligejerne, fordi boligejerne betaler skat efter boligens værdi. Så vi skal have systemet til at fungere, i hvert fald til at fungere bedre, end det gør i dag. Vi kan ikke være andet bekendt. Vi skylder boligejerne at gøre det bedre, at få styr på det system, vi har nu, og dermed få genskabt borgernes tillid til det danske skattesystem, herunder især ejendomsvurderingssystemet. Når det er sagt, må jeg også sige, at det er en meget kompliceret sag, hvor der ikke findes snuptagsløsninger, som man bare kan diske op med. Det kan være fristende at søge en simpel løsning på denne enorme udfordring, men vi bliver nødt til at få virkeligheden med ind i regnestykket, og i det lys er det vigtigt at tage alle de nødvendige initiativer, som gør, at vi fra 2016 kan få et system, der virker betydelig bedre end i dag. Ekspertudvalget skal komme med sine anbefalinger, og vi skal som politikere sikre, at anbefalingerne bliver omsat til et langt bedre system til gavn for boligejerne og det danske boligmarked, men også til gavn for den retssikkerhed, som i dag fremstår vingeskudt, sagt diplomatisk. Et nyt system for værdiansættelse af boligerne skal udtænkes og gennemføres. Den opgave vil regeringen anført af skatteministeren påtage sig, og det er med fuld opbakning fra Radikale Venstre. Det skylder vi boligejerne. Tak. Kl. 11:49 Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning. Kl. 11:49 Ole Birk Olesen (LA): Ifølge Rigsrevisionen er 41 pct. af vurderingerne fra 2011 for høje, og det betyder, at der er konkrete boligejere, der kommer til at betale for meget i ejendomsskat. Den vurdering vil det her lovforslag fortsætte med, men for at tage højde for, at nogle af dem er for høje, sænker man vurderingen med 2½ pct. Er det ifølge den radikale ordfører nok at sænke den med 2½ pct.? Vil det sikre, at ingen i de kommende år kommer til at betale for meget i ejendomsskat, eller skulle man have en højere procentsats for at sikre, at ingen kom til at betale for meget i ejendomsskat? Kl. 11:49 Kl. 11:49 Nadeem Farooq (RV): Hr. Ole Birk Olesen spørger, om 2½ pct. er nok. Jeg siger ja, men skynder mig at fortsætte med at sige, at dermed kan vi jo ikke garantere, at det er tilstrækkeligt i forhold til at sikre, at der ikke er nogen boligejere, der betaler for meget. Men det smarte ved den her komplicerede løsning er jo trods alt, at det er muligt at genberegne det, når vi når nogle år frem, og på den måde vil man også kunne få et mere fyldestgørende billede. Og den udbetaling, der sker, vil jo også dække det, hvis man har betalt for meget så får man pengene tilbage igen. Kl. 11:50 Ole Birk Olesen. Kl. 11:50 Ole Birk Olesen (LA): Synes Det Radikale Venstre ikke, at det er et problem, at man i dag meddeler, at man vil stemme for et lovforslag, som ikke kan garantere, at skatteloven i dette land overholdes? For udgangspunktet for opkrævning af ejendomsskat er jo vurderingsloven, og vurderingsloven siger, at ingen må opkræves mere i ejendomsskat, end en korrekt vurdering i forhold til prisen på ejendommen i handel og vandel tilsiger. Så der er ingen lovhjemmel til at opkræve mere, og dog kan den radikale ordfører ikke garantere, at der ikke vil blive opkrævet mere. Det er jo det samme som at sige, at den radikale ordfører ikke kan garantere for de kommende år, at loven bliver overholdt. Kl. 11:51 Kl. 11:51 Nadeem Farooq (RV): Det er så hr. Ole Birk Olesens påstand, at skatteloven ikke bliver overholdt, og det argument må hr. Ole Birk Olesen så forsøge at få foldet ud. Jeg vil sige, at vi jo ikke står et ideelt sted lige nu det vil jeg gerne sige. Det er med store panderynker, at vi står her til førstebehandlingen i dag det skal slås fast men vi søger en løsning. Og når man ser på, hvor kompliceret det her er, er det, vi står med nu, teknisk set den løsning, som er mest farbar. Kl. 11:52 Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning. Kl. 11:52 Dennis Flydtkjær (DF): Den radikale ordfører nævnte i sit svar til hr. Ole Birk Olesen, at man syntes, det var fint med 2½ pct. nedsættelse, men også, at man godt var klar over, at det ikke var nok, altså at der stadig væk var nogle, som kom til at betale for meget i boligskat. Det synes jeg jo ikke er rimeligt, men kan den radikale ordfører så ikke forklare, hvorfor borgeren så ikke i de tilfælde, hvis borgeren kan bevise det, skal have lov til at få en klagemulighed, så borgeren kan få lov til at få rettet sine ejendomsvurderinger og dermed også sin boligskat, hvis man åbenlyst kan se, at det her altså er en situation, hvor borgeren betaler for meget? Når nu den radikale ordfører bekræfter, at der er nogle, der kommer til at betale for meget, hvorfor skal de boligejere, man kan se kommer til at betale for meget, ikke have lov til at klage inden 2016? Kl. 11:52

20 20 Fredag den 6. december 2013 (L 80) Kl. 11:52 Nadeem Farooq (RV): Jeg synes, det var en kreativ udlægning af min tilkendegivelse tidligere. Det, jeg sagde, var, at jeg ikke kan garantere, at der ikke er nogen, der betaler for meget. Dermed siger jeg jo ikke aktivt, at der vil være så og så mange, der kommer til at betale for meget. Men henset til hvor kompliceret det her er, den historik, der har været, og hvor svært det har været for skiftende ministre at få styr på det her område, så mener jeg, at vi jo må leve med, at der går nogle år, før vi får et bedre overblik med et bedre system. Kl. 11:53 Hr. Dennis Flydtkjær. Kl. 11:53 Dennis Flydtkjær (DF): Vi så for et par uger siden, at der i Politiken var en historie om, at der var en vej herovre i Københavnsområdet så vidt jeg husker, var det på Amager hvor de havde fået en stigning på 90 pct. i deres boligskatter. Hvis man nu suspenderer klageretten, hvad skal sådan nogle borgere så gøre 90 pct. er en voldsom stigning, så lad os forestille os, det var en stigning på 30 pct. skal de så bare betale for meget frem mod 2016? Burde man ikke lave en åbning for, at man, når der er så åbenlyse tilfælde, hvor der er nogle, der betaler for meget og har fået en for høj stigning, giver dem mulighed for at klage? Jeg synes jo, det er ganske urimeligt, at man bare generelt suspenderer klageretten, og siger, at det så bare er ærgerligt for de boligejere, der så må være kassekredit for staten frem mod Kl. 11:54 Kl. 11:54 Nadeem Farooq (RV): Der er ingen tvivl om, at der er boligejere i Danmark, som kommer til at blive ramt hårdt eller er blevet ramt hårdt, det er der ingen tvivl om, og det kan vi hurtigt blive enige om. Det er noget, der gør indtryk. Men det er jo ikke helt rigtigt at sige, at de almindelige klagemuligheder fuldstændig er bortfaldet, for man har stadig mulighed for at klage, hvis man ikke er tilfreds med sin endelige boligskat. Så den mulighed vil man fortsat have. Kl. 11:54 Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, ordfører for Socialistisk Folkeparti. Kl. 11:55 Lisbeth Bech Poulsen (SF): Det er jo på en alvorlig baggrund, vi står med det her lovforslag. Baggrunden er, at Rigsrevisionen har kritiseret SKATs ejendomsvurderinger for ikke at ramme præcist nok, og den kritik har medført, at tilliden i befolkningen til SKAT og Skatteministeriet er blevet svækket, og det må vi få rettet op på. Det har før været fremme i den offentlige debat, men jeg vil gerne slå det helt fast: Kammeradvokaten har fastslået, at SKAT ikke har handlet ulovligt. Skiftende skatteministre har siden 2003 stået i spidsen for et system, hvor vurderingen ikke har ramt præcist nok, men nu tager den her regering fat på at løse et årelangt problem. Vi skal alle sammen have tillid til vores skattesystem, og tilliden i forhold til ejendomsvurderinger forstærker vi nu ad to omgange; først med dette lovforslag, og om et års tid følger vi op med anbefalingerne fra det ekspertudvalg, som regeringen har nedsat. Boligejere og ejere af ejendomme skal have tillid til, at den ejendomsvurdering, der er foretaget, er god nok, at kvaliteten af vurderingen er høj. Med det lovforslag, vi behandler nu, forlænges 2011-vurderingen i 2013 og 2014, og det er der en god grund til, nemlig at vi ikke mener, at det nuværende vurderingssystem kan give boligejerne en ny 2013-vurdering, de kan have tillid til. Man kan med andre ord sige, at vi med den ordning skaber en sikkerhedsmargen, og det er vi fra SF's side tilfreds med. Den opmærksomhed, vi nu har på problemet, burde vi have haft for mange år siden, men nu begynder vi genopretningen af det system, der har ført til upræcise ejendomsvurderinger. Det er jeg og SF ganske godt tilfreds med, og vi støtter naturligvis lovforslaget. Kl. 11:56 Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning. Kl. 11:56 Ole Birk Olesen (LA): Når man skal forstå, hvorfor SF inklusive SF's skatteminister går så sorgløst til det her emne, er det måske også værd at huske på, hvad SF's overordnede skattepolitik for boligejerne er. Og jeg vil gerne høre, om SF's ordfører kan bekræfte, at SF's skattepolitik for boligejere er, at boligejere betaler alt for lidt i skat, at skattestoppet for boligejere burde ophæves, og at skatteloftet for grundskyldsbetaling burde ophæves, så folk med egen bolig kunne komme til at betale rigtig meget mere i skat. Er det ikke korrekt, vil jeg spørge fru Lisbeth Bech Poulsen? Kl. 11:57 Lisbeth Bech Poulsen (SF): Nej. Ole Birk Olesen. Kl. 11:57 Kl. 11:57 Kl. 11:57 Ole Birk Olesen (LA): Jeg taler ikke om, hvad SF har forpligtet sig til ved et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne. Jeg taler om, hvad SF's skattepolitik er, som den står nedskrevet i SF's egne papirer: i principprogrammer, politiske oplæg osv., vedtaget på SF's landsmøde. Er det ikke korrekt, at SF som parti mener, at boligejerne skal betale noget mere i skat og ikke beskyttes af et skattestop? Kl. 11:58 Kl. 11:58 Lisbeth Bech Poulsen (SF): Det er jo rart at få et foredrag fra Liberal Alliances ordfører om, hvad SF's skattepolitik går ud på. Men det, der er allervigtigst for SF og for mig, er, at der er retssikkerhed, og at der er retsfølelse, altså at folk har tillid til, at systemet fungerer ordentligt, det er det primære. For hvis der ikke er tillid til de institutioner, vi har i det her land, og specielt SKAT, smuldrer grundlaget for, at folk er villige til at betale relativt meget i skat for det velfærdssamfund, vi har. Så det er først og fremmest det vigtigste, at den tillid er der, og at vi har et system,