Tre metoder til evaluering i uddannelsen til speciallæge
|
|
- Jan Børge Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Tre metoder til evaluering i uddannelsen til speciallæge Knut Aspegren, marts 2003 Baggrund Princippet for den fremtidige uddannelse til speciallæge i Danmark er målstyring, i henhold til Speciallægekommissionens betænkning. Uddannelsen, der hovedsageligt foregår i praksis, afsluttes ikke med en eksamen, men er sikret, når opstillede mål er opnået. Evaluering af den enkelte læge under uddannelse har da det formål at sikre, at de opstillede mål for uddannelsen, minimumskompetencer, bliver opnået. Evaluering kan ske med mange metoder (se nedenfor). Vigtigt er at forstå at al evaluering har to samtidige funktioner (Ref 1): 1. At fastlægge om lægen under uddannelse har opnået målene for uddannelsen (summativ funktion) 2. At give lægen under uddannelse tilbagemelding på hvor langt han/hun er kommet i uddannelsen samt om sine stærke og svage sider, med henblik at forbedre individets læring (formativ funktion). Evalueringen af den uddannelsessøgende læge kan også bruges til at give tilbagemelding til uddannelsessystemet. Hvis de kommende speciallæger ikke opnår opstillede mål indenfor forventet tidsrum, fx antal operationer af en slags, er dette et signal om. at der er noget, der må rettes op på. Evaluering af lægen i uddannelse kan således også have en formativ funktion på selve uddannelsesprocessen og initiere en evaluering af dette i summativ hensigt (Spørgsmål: Kan afdelingen uddanne speciallæger? ). Formel evaluering af uddannelsesgivende afdelinger i summativ hensigt varetages i øjeblikket i Danmark af Inspektorordningen. (Ref. 2). Forløbsplan og tidsplan Evalueringerne er med til at styre den enkeltes læringsproces. De skal derfor bruges som et af flere pædagogiske redskaber til at bevidstgøre læringsprocessen og give den et kontinuerligt forløb. Heraf følger at evaluering ikke skal foretages ved nogle få tidspunkter, men gentaget i samråd mellem lægen i uddannelse og vejlederen. I uddannelsesplanen skal der således også indgå en tidsplan for evaluering. Denne tidsplan oprettes i samråd mellem vejlederen og den uddannelsessøgende læge. Det er vigtigt, at parterne også gennemtænker rækkefølgen af de forskellige kompetencemål med henblik på at optimere læringsprocessen, en forløbsplan. Gennemførsel af uddannelsesplanen sikres bedst ved, at der oprettes flere og trinvis læringskontrakter mellem den uddannelsessøgende læge og vejlederen. HVEM evaluerer? Det er den uddannelsesansvarlige overlæge, eller den han har delegeret opgaven til, der gennemfører den summative evaluering, dvs. afgør om et mål er opfyldt eller ikke. Til bedømmelse bør følgende gradering bruges: Kompetencen er tilfredsstillende opnået. Kompetencen er ikke endnu opnået fordi: a) Der kræves mere træning af færdigheder b) Der er behov for supplering/fordybelse af kundskab HVAD skal evalueres? Al evaluering skal gøres op imod specialets målbeskrivelse. Hvis disse mål er opfyldte, er speciallægens minimumskompetence sikret. 1
2 2 Kompetence I højt kvalificerede professionsuddannelser, som fx til speciallæge, beskrives målene bedst som kompetencer, outcomes (Ref 3). Kompetence defineres som Evne til med rutine at løse professionens centrale opgaver, herunder at besidde de dertil nødvendige kundskaber, færdigheder, holdninger og personlige egenskaber (Ref.4). Kompetencer angives således som opbyget af 1) viden, 2) færdigheder og 3) holdninger relateret til personlige egenskaber, samt i sammenhæng med en profession. Lægelig viden/kundskaber er af forskellige slags (Ref. 5, 6) 1. Teoretisk viden: ( Kognitive kundskaber ) 2. Praktiske kundskaber: ( Færdigheder ) 3. Etisk/moralsk viden: ( Holdninger ) A. Teknisk: Viden om biomedicinske fakta og begreber B. Kontekstuel: Viden om sygdom på individ-, familieog samfundsniveau A. Intellektuel: Problemløsning og beslutningsproces B. Interpersonel: Samtalen med patienter, objektiv undersøgelse, kliniske procedurer og operative indgreb, kommunikation med systemet A. Teknisk: Viden om lægelig etik B. Intellektuel: Foretage etisk analyse C. Interpersonel: Lægelige holdninger HVORDAN skal lægelig viden og kundskaber evalueres? Ved valg af evalueringsmetoder skal der tages højde for, at evalueringen har en meget stærk styrende effekt på, hvad der bliver lært og på kvaliteten af det lærte. Hvis der ikke er en samstemmighed mellem karakteren af de opsatte mål og metoder til evaluering af dem opnås målene ikke, fordi evalueringen i den sidste ende styrer hvad der bliver lært. Der skal således være en overensstemmelse mellem det mål, der skal opnås, læringsstrategien og hvordan det evalueres. Hvis målet er en færdighed, fx at gastroskopere, er det ikke hensigtsmæssigt at lære det ved selvstudier af litteratur og evaluere det med en metode, der tester kognitiv viden. Bedre er at lære ved at udføre gastroskopier under vejledning, suppleret med litteraturstudier, og blive evalueret ved dels direkte observation af selve udførelsen, ved bedømmelse af videooptagelser fra undersøgelsen og på kvaliteten af prøveexcisioner. Eftersom lægelige kundskaber er af forskellige slags, findes der ikke en enkelt metode, maid of all work, til evaluering af alle. Derfor skal der bruges flere metoder, afhængigt af kundskabernes karakter. Der eksisterer mange metoder der kan bruges til evaluering i en speciallægeuddannelse. Fx beskriver en engelsk evalueringshåndbog til brug i speciallægeeksamen 32 forskellige metoder (Ref. 7). Evalueringsmetoders egenskaber 1. Accept Grundlæggende krav til evalueringsmetoder er at de er acceptable. De uddannelsessøgende læger skal opleve at evalueringsmetoderne er relevante til formålet og giver mulighed for at vise, hvad man virkelig kan. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal være overbevist om, at evalueringen garanterer, at der ikke er huller i de kompetencer, den kommende speciallæge har erhvervet. Ved valg af evalueringsmetoder bør man også tage højde for, at der hos yngre læger ofte er en udbredt modvilje mod metoder til evaluering, der ligner prøver og eksamen i grunduddannelsen til læge. Disse er som oftest også fokuseret mod reproduktion af kognitive kundskaber og er alene af den grund ikke velegnede til brug i speciallægeuddannelsen. 2
3 2. Gennemførlighed Et andet grundlæggende krav er at evalueringsmetoderne er, at de er gennemførlige. Der skal være et rimeligt forhold mellem tidsforbrug til forberedelse, gennemførsel og udbyttet af evalueringen. Eftersom uddannelsen til speciallæge til den største del foregår i praksis, er det hensigtsmæssigt at bruge evalueringsmetoder, som ligger nær kollegial supervision, men som også kan fungere summativt. Det er også sandsynligt, at sådanne er de bedst egnede til at gennemføre i den kliniske hverdag. 3. Reliabilitet Denne psykometriske fagterm kan måske bedst oversættes til pålidelighed. At en metode til evaluering har høj reliabilitet betyder, at det giver det samme resultat ved gentagne målinger på det samme individ på omtrent det samme tidspunkt. Et almindeligt problem ved evaluering er, at bedømmer A bruger forskellige kriterier fra bedømmer B. Reliabilitet kan stærkt forøges ved brug af 2 bedømmere (kontrol med inter-bedømmer reliabilitet) og ved brug af nogen form for struktur på sessionen ved rating skalaer, menuer, ol. (kontrol med intra-bedømmer reliabilitet). 4. Validitet Validiteten af et test drejer sig om, at det virkelig måler det, man har til hensigt at måle. Man adskiller flere aspekter af begrebet validitet. De engelsksproglige termer bliver brugt i det følgende: Face validity. Begrebet dækker, at testet indeholder materiale, der er relevant for specialet. Content validity. Med dette menes, at der er en proportionel overensstemmelse mellem indholdet i evalueringen og indholdet af specialet. Testen må således ikke have tyngdepunktet i et eller andet hjørne af speciale. Man kan udtrykke det sådan, at evalueringsmetoden skal teste bredt. Construct validity. Med dette menes, at testen diskriminerer på en forventet måde. Er testen rettet mod læger i speciallægeuddannelsen, skal den klares over forventning af erfarne overlæger og under forventning af turnuslæger. Criterion validity. Testen skal relatere til den virkelige situation. Eksempel: At teste lægens evne til kommunikation med patienter ved at bede ham skrive en essay om, hvad der kræves til dette, har lavt criterion validity. Direkte observation af lægen i samtalesituation med en patient har betydeligt højere criterion validity. Ved valg af evalueringsmetode bør dens reliabilitet og validitet således gennemtænkes i henhold til hvilket slags teoretisk, praktisk og moralsk/politisk kundskab, der skal vurderes. Arbejdsredskaber til evaluering Checklister Begrebet checkliste bruges i to forskellige betydninger: A. Checkliste til direkte observation. Denne slags checkliste er et instrument til at systematisere observation af lægen i arbejde og er frem for alt egnet til bedømmelse af færdigheder, der består af en række tydeligt adskilte delfærdigheder. De er derfor meget brugt indenfor træning af læger i anæstesi ol. tekniske specialer. Checklisten adskiller sig fra rating skalaer ved, at de indeholder færre grader af bedømmelse, som oftest begrænset til gør/gør ikke, ja/nej, ol. Den skal ikke indeholde vurderinger ( godt/mindre godt/dårligt ). Fordelen ved dette er, at bedømmelsen bliver meget præcis, men også snæver, hvorfor checklister er uegnede til bedømmelse af mere komplekse færdigheder som fx klinisk beslutningsproces, omgang med patienter og kollegaer mv. En anden fordel ved checkliste er, at de også kan bruges til at give feed back på rækkefølgen af forskellige delfærdigheder, fx ved induktion af anæstesi. 3 3
4 4 Checklisten skal designes med omhu. Vigtigt er at den afspejler god lægelig praksis i den pågældende afdeling, og at delfærdighederne tydelig kan observeres. Checklister har høj inter-bedømmer reliabiltet, hvis de måler diskrete færdigheder på en dikotom måde (ja/nej). De er velegnet til både summativ og formativ bedømmelse. Det kan anbefales, at de også bruges til kollegasupervision, dvs. at læger i uddannelse kan bede en kollega eller en sygeplejerske om at observere ved hjælp af en checkliste, som de derefter gennemgår sammen. Til summativ bedømmelse af en færdighed skal der observeres mere end én gang! Der er ingen pålidelige data vedrørende hvor mange observationer af en færdighed der kræves i postgraduate lægeuddannelse, men et rimeligt skøn er 5 10 gange før bedømmelsen kan anses for sikker. B. Checkliste til optælling af gennemført aktivitet Denne slags checkliste er en fortegnelse over aktiviteter, der skal gennemføres og antallet af dem. Den pågældende noterer selv på listen efter hver gennemført aktivitet. Hvis denne slags checkliste bruges summativt skal den pågældende være i stand til at dokumentere sin aktivitet, fx ved at opvise kopier af operationslister ol. Checklisten er velegnet til formativ evaluering, fordi den gør den pågældende bevidst om hvilke aktiviteter der kræves, og hvilke prioriteringer, det er nødvendige at gøre. Den er også et fortrinligt grundlag til udviklingssamtaler. Vurderingsskalaer (Eng: Rating scales ) Vurderingsskalaer bruges til at bedømme adfærd og komplekse færdigheder, hvor der ikke findes mere objektive målingsinstrument. De er ordinatskaler, mest almindeligt delt i 5 trin. Der er 2 hovedformer. Den ene er en numerisk skala med tekst i begge ender, evt. også på midttrinet. Eksempel: Lægens måde at udrede xxxxx-patienter er: Ikke acceptabel (Acceptabel) Udmærket Den anden slags skala har trin, der beskriver forskellige grader af forventet professionel adfærd. Eksempel: Lægens måde at udrede xxxxx-patienter er: Fuldt ud til det niveau man forventer af en speciallæge 5 I de fleste tilfælde på en speciallæges niveau, men der er nogle begrænsninger indenfor enkelte områder 4 Som oftest tilstrækkelig, men der er betydende mangler indenfor enkelte områder 3 Mangelfuld indenfor mange områder 2 Så mangelfuld at der kræves konstant supervision 1 Vurderingsskalaernes svaghed er, at de medfører en subjektiv vurdering og altså har lav interrater reliabilitet. Den kan forbedres ved at instruere og træne bedømmerne. Den forhøjes også ved, at den læge, der skal bedømmes, bliver bedømt i den samme situation og med den samme skala af forskellige og uafhængige bedømmere, enten samtidigt eller ved forskellige tidspunkter. Der findes data, der peger på, at der kræves mindst 11 forskellige observatører for 4
5 at opnå høj validitet (se nedenunder Multidisciplinær peer review, 360-graders evaluering ). Af dette fremgår, at vurderingsskalaer måske bedst egner sig til evaluering i formativ hensigt. Checklister og rating skalaer kan bruges selvstændigt men også som instrumenter i de mere komplekse metoder der beskrives, nedenunder. Tre ikke-eksamensprægede metoder til evaluering, der kan bruges i uddannelsen til speciallæge 1. Audit af journaler Metoden består i at gennemgå et antal af lægens journaler og bedømme patientforløbets og journalens kvalitet ved hjælp af i forvejen definerede kriterier. Sådanne kriterier kan være anamnesens grundighed, hvis oplysninger bliver uddybet og præciseret, fuldstændighed af den objektive undersøgelse, kvalitet af diagnostiske overvejelser, hvilke undersøgelser der bliver ordineret, komplikationer til operationer, mv. Dersom journaler er specialespecifikke kan retningslinier for relevante kriterier ikke gives her. Der bør udarbejdes en simpel skala til bedømmelse af hvert item, fx Godt, Godkendt, Ikke godkendt, Ikke udført, hvilket stærkt forøger metodens reliabilitet. Der eksisterer ingen sikre data på, hvor mange journaler der skal gennemgås for at opnå acceptabel validitet, men der angives i litteraturen, at der bør gennemgås mellem 20 til 30 tilfældigt valgte journaler for at man med rimelig sikkerhed kan bedømme en læge. Metoden har den fordel, at den er nem at udføre og ikke kræver nærvær af den, der skal bedømmes. Den er egnet til at bedømme teoretisk kontekstuel viden (1 B) og praktiske intellektuelle kundskaber (2 A), men ikke til at bedømme biomedicinsk viden (1 A) eller praktisk interpersonel kundskab (2 B). Den kan bruges både summativt ( Nu kan lægen gennemføre et patientforløb og skrive en brugbar journal indenfor sit speciale ), og formativt ved at vejlederen sammen med lægen under uddannelse gennemgår nogle udvalgte journaler og scoringsskalaer. Det anbefales, at både gode og dårlige eksempler bliver gennemgået, således at lægen bliver bevidst om sine stærke og svage sider. 2. Struktureret observation i klinikken At en ældre og en yngre læge arbejder sammen, og at den ældre undervejs giver feed back til den yngre er en traditionel og uformel måde at evaluere på. En fordel ved metoden er, at den sker i real tid. Den kan bruges til at evaluere lægelige praktiske færdigheder (2 B) af meget forskellige slags, alt fra kirurgiske operationer til fortolkning af røntgenbilleder eller patologisk-anatomiske præparater. Metoden er mindre egnet til vurdering af praktiske intellektuelle kundskaber (2 A) som fx klinisk problemløsning. En ulempe er, at den som oftest er subjektiv og ustruktureret og præget af den ældre læges præferencer. Direkte observation af denne slags er bedst egnet til evaluering i formativ hensigt. Direkte observation kan også bruges til evaluering i summativ hensigt. Ved strukturering, dvs. at man i forvejen gennemtænker færdigheden og konstruerer vurderingsskalaer eller checklister, afhængigt af færdighedens kompleksitet, (se oven) bliver reliabiliteten forøget. Der eksisterer ikke særligt mange undersøgelser af psykometriske egenskaber ved direkte observation. De, der findes, kommer for den største dels vedkommende fra videnskabeligt studium af OSCE-eksamen. Reliabiliteten forøges ved at øge antallet af observationstilfælde. 2-3 giver meget lav, imens observationer giver høj validitet af bedømmelsen. Hvis det lader sig at gøre kan reliabiliteten forøges ved at flere og uafhængige bedømmere deltager. Kliniske lægelige færdigheder er i høj grad kontekst specifikke. Derfor skal lægen observeres i forskellige kliniske situationer, hvis man vil opnå en global vurdering af lægelig kompetence. 5 5
6 3. Multidisciplinær peer review ( 360 o evaluering ) Metoden egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens adfærd i systemet, dvs. til bedømmelse af brede egenskaber, som evne til at arbejde i forskellige funktioner, samarbejde, kommunikation med systemet ol. Fordelen med den er, at der samles information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlig overlæge, en læge, der er teamleder, vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, skadestue etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet. Sådanne kan være samarbejdspartnere fra andre specialer, fx en anæstesilæge, røntgenlæge, fysioterapeut, socialrådgivere ol. Metoden består i, at lægen bedømmes ved brug af rating skala af flere personer som har mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydeligt mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse. Rating skalaens yderste trin bliver defineret som højeste og laveste kompetence. Eksempel: 1 Meget kompetent 2 Kompetent 3 Ikke fuldt ud kompetent 4 Inkompetent De kompetencer der skal vurderes skal nøjagtigt defineres. 2 eksempler: Patientbehandling: Vælger behandlinger på en klog måde, tilpasser sit valg af behandling til omstændighederne. Integritet: Er hæderlig og kan blive stolet på, udviser lægelig etisk adfærd. Evalueringer fra de forskellige bedømmere bliver samlet ind, middelværdier kalkuleret og helhedsbilledet bliver vurderet af den eller dem, der skal evaluere, om lægen kan blive godkendt eller ikke. Studier har vist, at metoden har god reliabilitet, hvis antallet af bedømmer er 10 eller flere. På næste side er der et skema der pt. bruges i uddannelsen af speciallæger i obstetrik og gynækologi i Storbritannien (Ref. 8) i dansk oversættelse: 6 6
7 7 Skema til Multiple Peer Review ( 360 graders evaluering ) Disse informationer vil blive vist til den uddannelsessøgende. Kryds af i relevante kolonner. Hvis du ikke har haft mulighed for at observere de nævnte aktiviteter, så kryds af i ikke i stand til at kommentere. Hvis nogle afkrydsninger er i utilfredsstillende er det påkrævet at skrive yderligere kommentarer. Den uddannelsessøgende læge: Behandler patienter høfligt og hensynsfuldt Ikke i stand til at kommentere Utilfredsstillende Behov for forbedringer Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Involverer patienter i beslutninger om deres behandling Respekterer patienters privatliv og værdighed Overholder tavshedspligt Svarer og kommer, når det ønskes at en patient skal bedømmes. Kontakter kollegaer ved behov for diskussion om patientbehandling Samarbejder godt i team Accepter kritik og er i stand til at reagere konstruktivt Fører journaler af god kvalitet Varetager papirarbejdet til tiden (f.eks. epikriser, breve) Er bevidst om egne faglige grænser og søger hjælp når der er behov for det Delegerer på passende vis arbejde ud til og superviserer juniore læger eller andet personale Anvende den tid der er til rådighed på en effektiv måde Kommentarer (skal udfyldes, hvis der er krydset af i boksen utilfredsstillende ) Navn: Stilling: Signatur: Tak for din hjælp! 7
8 8 Litteraturliste 1. Brown G, Bull J, Pendlebury M: Assessing Student Learning in Higher Education. Routledge, London 1997, Pp Sundhedsstyrelsen. Manual til brug for Inspektorordningen Association for Medical Education in Europe: AMEE Guide no. 14: Outcome-based Education. AMEE, Center for Medical Education, Dundee Hager P, Gonczi A: What is competence? Medical Teacher 1996; 18: Gustavsson, B: Kunskapsfilosofi. Tre kunskapsformer i historisk belysning. Wahlström & Widstrand, Stockholm O Neill, PA, Metcalfe D, David TJ: The core content of the undergraduate curriculum in Manchester. Medical Education 1999; 33: Jolly B, Grant J (Eds.): The Good Assessment Guide. A practical guide to assessment and appraisal for higher specialist training. Joint Centre for Education in Medicine, London
9 9 Bilag 1: Formular til læringskontrakt Planlægning af træning af lægelig kompetence. (Udfyldes i samarbejde med vejleder) Læge Vejleder Måned / Uge Månedens / Ugens kompetencemål er: Delkompetencer Arbejde der skal gøres Tilbagemelding Planlægning for måneden/ugen Uge 1/ Mandag Uge 2 / Tirsdag Uge 4 / Torsdag Fredag Uge 3 / Onsdag 9
360 graders evaluering
360 graders evaluering Metoden egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens kompetencer indenfor kommunikation, samarbejde, leder/administrator/organisator og professionel. Dette er roller, der kræver
Læs mereMålgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.
360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik
Læs mereAssessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse?
Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Trine Jensen David, Tutorcentret/Endokrinologisk afd., Hvidovre Hospital Definition Evaluering (Den Danske Ordbog):
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereKompetencevurderingsmetoder 2014
Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kvalifikation /kompetence Kvalifikation er viden, færdigheder og holdninger altså hvad en person har lært Kompetencer er måden man bruger sine kvalifikationer i praksis
Læs mere360-graders evaluering eller multiple peer review
360-graders evaluering eller multiple peer review Den uddannelsessøgende vælger evt. i samarbejde med hovedvejleder - relevant personale til at indgå i 360-graders evalueringen. Det bør være personale,
Læs mereEvaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex
Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex Jesper Grau Eriksen, Dorit Simonsen, Lars Bastholt, Knut Aspegren, Claus Vinther, Kirsten Kruse, Troels Kodal Onkologisk Afdeling
Læs mereAlmen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.
Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse
Læs mereMini workshop Fokus på Jeres redskaber til kompetencevurdering i praksis. KBU nye målbeskrivelse 2016
Mini workshop Fokus på Jeres redskaber til kompetencevurdering i praksis En PKL trykprøvning Er redskaberne operationelle? Kan de sælges til vejledere og YL? Og hvad kunne forbedre anvendeligheden? KBU
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereHvorfor er vejledning vigtig i de postgraduate uddannelser?
Den Lægelige Videreuddannelse, Region Syd Professor, med.dr. Knut Aspegren 2004-11-03 Vejledningens A-B-C Hvad er vejledning? I en professionsuddannelse, som den til turnus- og speciallæge, er udvikling
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs merePORTEFØLJE FOR UDDANNELSESSØGENDE LÆGER I SPECIALET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI
PORTEFØLJE FOR UDDANNELSESSØGENDE LÆGER I SPECIALET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Introduktionsstilling: fra / til / ved: Hoveduddannelsesforløb: fra / til / ved: fra / til / ved: fra / til / ved: 1 1: Informationer
Læs mereBilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT
Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme
Læs mereStruktureret kollegial bedømmelse
Struktureret kollegial bedømmelse 1 Thomas Hertel 2 Checkliste en nødvendighed? Temadag om læringsstrategier og kompetencevurdering i den pædiatriske speciallægeuddannelse 17. januar 2014 3 4 Kompetencevurdering
Læs mereKliniske konferencer udvikling af redskab til kompetencevurdering
Kliniske konferencer udvikling af redskab til kompetencevurdering Uddannelsesteamet i KMA: UKYL Lise Erikstrup, UKYL Thomas Greve og UAO Marianne Kragh Thomsen Et Pecha Kucha inspireret oplæg Årsmøde i
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereDette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.
Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mere360 GRADERS FEED-BACK I SPECIALLÆGEUDDANNELS EN
360 GRADERS FEED-BACK I SPECIALLÆGEUDDANNELS EN Temadag om læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder 17.1.2014 Kirsten Holm. Postgraduat klinisk lektor. Region øst REFORM AF SPECIALLÆGEUDDANNELSEN
Læs mere1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...
Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Læs mereBasiskursus for tutorer. Sys Melchiors, praktiserende læge, AMU Helle Ibsen, Praktiserende læge, PUF-lektor Region Syd
Basiskursus for tutorer Sys Melchiors, praktiserende læge, AMU Helle Ibsen, Praktiserende læge, PUF-lektor Region Syd Program dag 1 Introduktion. Egne erfaringer og forventninger. Praktiske forhold omkring
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mereSygehusskabelon - Testrapport
Sygehusskabelon - Testrapport Psykometrisk verificeret. Hospital X Yngre 1 Læge 04-02-2011 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Overordnet resultat... 5 Resultater på kompetenceniveau... 6 Udvalgte kompetencer...
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereKBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mereUrologi. Faglig profil Urologi
Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling
Læs mereEvaluering af den kliniske uddannelse
Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som
Læs mereLEDELSE AF UDDANNELSE I EN KLINISK VIRKSOMHED
LEDELSE AF UDDANNELSE I EN KLINISK VIRKSOMHED PRÆSENTATION Speciallæge i anæstesiologi Master i sundhedsvidenskabelige uddannelser (MHPE) Phd om ledelse af uddannelse i kliniske afdelinger Leder af Pædagogisk
Læs mereDiagnostisk radiologi.
Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv
Læs mereSygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og
Læs mereIntroduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereKompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen :
Kompetencekort Oversigt kompetencekort Introduktionsuddannelsen :. Hoftenær fraktur 2. Colles fraktur. Traumepatienten 4. Artroskopi. Distorsio genus 6. 60 graders evaluering 7. Rapport over patientforløb
Læs mereKOMPETENCEVURDERINGS- METODER
KOMPETENCEVURDERINGS- METODER en oversigt 2013 Kompetencevurderingsmetoder en oversigt Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereUddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning
Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er
Læs mereKompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013
Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,
Læs mereTemaopdelt handlingsplan
NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation
Læs mereIntroduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager
Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sydvestjysk
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereSocialmedicinsk Enhed, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt 26. april Utilstrækkeligt 2 Behov for forbedringer
Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Socialmedicinsk
Læs mereVurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring
Oktober 2018 Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring 2 Indhold Introduktion... 3 Konkret eksempel på en faglig vurdering... 4 Kompetenceniveauer
Læs mereLOGBOG. Upgrade NAVN:
LOGBOG Upgrade NAVN: De syv karaktertræk Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed 2 Introduktion til din Logbog HVAD SKAL DU BRUGE DIN LOGBOG TIL? På
Læs mereOpfølgning på evaluering af :
Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,
Læs mereUddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018
Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mere360 feedback - hvorfor
360 feedback - hvorfor Fokus på de bløde læge kompetencer; Krav fra Sundhedsstyrelsen, ca. 2006-360 anbefales som metode Rollerne: Samarbejder, Kommunikator, Professionel og Leder/administrator/Organisator
Læs mereRollen som Professionel. Anæstesiologi
Rollen som Professionel Anæstesiologi 1 Faglig profil anæstesiologi Professionel Udarbejder læringsplaner/rapporter for ansættelser udover introduktionsuddannelsen Uddrager konstruktiv læring af utilsigtede
Læs mereEVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING!
EVALUERING Hvordan kan man vide, om træningen har nyttet? For at få svar på det kan en evaluering være til hjælp. En evaluering kan have flere formål. Et formål kan være at gå igennem, hvordan selve træningen
Læs mereSærdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011
Læs mereIntroduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.
Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet
Læs mereStudieordning for afprøvning af udenlandske læger FAKULTETSSEKRETARIATET,
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 31. AUGUST 2011 Vedr.: Studieordning for afprøvning af udenlandske læger FAKULTETSSEKRETARIATET,
Læs mereSærdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereFaglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008
Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereTilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014
Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Køge Sygehus Ortopædkirurgisk 18.
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereDen kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst
Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereIntroduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager
Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Fredericia
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereModul Evaluering. Spørgeskema til studerende. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Modul Evaluering Spørgeskema til studerende Evaluering af modul: For hold: Kære studerende på hold xxxx. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs mereDette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.
Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs merePraktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever
Praktikmappe For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever Indledning Kraftcentrets vision, mission og formål Denne praktikmappe er et redskab for studerende, elever og de daglige praktikvejledere I Kraftcentret.
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereSundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen
Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereEvaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.
Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens
Læs mereModul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰
Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereIntroduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus
Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi
Læs mereElektronisk 360 s feedback
Elektronisk 360 s feedback Regionshospitalet Regionshospitalet Målgruppe Alle uddannelseslæger ansat på RRA skal have foretaget 360 s feedback mindst én gang i løbet af deres ansættelse KBU-læger efter
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereKompetencevurderingsmetoder. - En oversigt
Kompetencevurderingsmetoder - En oversigt Udgave 19.04.2013 Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereIntroduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager
Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mere