DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS

Transkript

1 Notat 22A Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Københavns Kommune MATTHÆUSGADE SKOLE OG ENGHAVE PLADS SKOLE Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Klimaskole, Miljøkortlægning og prioritering 22 A Endelig version med bemærkninger indarbejdet DATO LSC PHE NAVN NOTAT REV. BETEGNELSE UDFØRT NIRAS. KONTROL NIRAS 1. Indledning Københavns Kommune står for at skulle gennemføre en renovering og sammenlægning af de 2 skoler Matthæusgade Skole og Enghave Plads Skole. Da der er tale om en renovering af skolerne, skal de eksisterende bygninger genanvendes. Herved er der allerede taget beslutninger, der vedrører de miljøpåvirkninger projektet vil give. Ved at genanvende den eksisterende bygning eller dele af den undgås, f.eks. et energiforbrug til nedbrydning af bygningen, og der kan spares på materialeforbruget. Til gengæld vil f.eks. rammerne for energiforbruget og indeklimaet være begrænset af den eksisterende bygning - og være dårligere end hvis der opførtes en ny bygning. Prioriteringen af miljøpåvirkningerne vil fremgå af dette dokument, ligesom de miljømål, der opstilles for at nedbringe de prioriterede miljøpåvirkninger vil fremgå. Københavns Kommune har udvalgt den sammenlagte skole til klimaskoler, hvor der skal være særlig vægt på energi- og miljøforhold. Klimaskolerne er en del af Københavns Kommunes spydspidsprojekter hvor der er afsat midler til forskellige former for energibesparende tiltag. Spydspidsprojektet indebære at skolerne, skal fungere som demonstrationsprojekt.

2 2 Kommunen oplyser i en pressemeddelelse d. 10. april 2008 at de ekstra penge, der er afsat til klimaskolerne skal bruges til at etablere forskellige former for energibesparende tiltag, og planen er at satse særligt på unikke og visionære energiløsninger, der kan supplere og løfte skolens naturvidenskabelige undervisning. I forbindelse med det tidligere fremsendte notat er der foretaget en kortlægning og prioritering af miljøpåvirkningerne og deres effekter i forbindelse med renoveringen. Der er i skemaet foretaget en kort opsummering af de prioriterede miljøpåvirkninger og deres effekter. Prioritering Miljøpåvirkning 1 Energiforbrug under drift 2 Bløde værdier under drift 3 Indeklima under drift Væsentlige miljøeffekter Mangel på knappe ressourcer. En del af spydspidsprojekterne og klimaskolerne er at der skal foretages energisparrende foranstaltninger. Mulighed for anvendelse af de udførte tiltag i det pædagogiske arbejde. Hvis skolens miljøtiltag er synlige, vil de kunne anvendes i forbindelse med indlæringen. Det vil endvidere betyde at opmærksomheden omkring miljøet, kan blive skærpet blandt eleverne. Effekterne kan være mangeartede. Luftkvalitetens indvirkning kan f.eks. forårsage slimhindeirritation, astmatiske reaktioner eller andre luftvejsinfektioner. Desuden kan afgasning fra materialer give hovedpine, svimmelhed, træthed m.m. Temperaturen kan ligeledes indvirke på personens velbefindende. Støj og akustiske forhold kan give negative indvirkninger på helbredet f.eks. stress og forhøjet blodtryk m.m. Lysforholdene kan indvirke på ens sindstilstand og forårsage mismod, træthed m.m. Brug af kunstmaterialer kan give statisk elektricitet. Indeklimaet har under alle omstændigheder stor indflydelse på effektiviteten og sygdomsfrekvensen. 4 Vandforbrug under driften 5 Affald under udførelsen Vand er i København en knap ressource. I forbindelse med renovering kan der i forbindelse med nedrivning af eksisterende rør, lofter mv. forekomme materialer der indeholder problematiske stoffer eksempelvis asbest, som er sundhedsskadelige.

3 3 I dette notat opstilles miljømålene til de prioriterede miljøpåvirkninger. Miljømålene er en konkretisering af bygherrens miljøholdninger og miljømæssige målsætninger. Miljømålene er krav, som de projekterende og andre rådgivere skal arbejde videre med og ligger altså i det videre arbejde på linie med f.eks. de tekniske specifikationer for projektet. I projektet vælges virkemidler til opfyldelse af miljømålene. Valget foretages normalt ud fra en brainstorm blandt projekterende, arkitekter, brugere, driftsfolk m.m. Rådgiveren foreslår derefter - ud fra de totaløkonomiske vurderinger - bygherren et sæt virkemidler, som opfylder miljømålene samtidig med, at der er styr på økonomien. 2. Miljømål Miljømålene er rammerne for miljøarbejdet altså ikke løsningerne. Man skal normalt ikke for tidligt at lægge sig fast på løsninger, der siden hen kan spænde ben for andre løsninger, som måske samlet set ville have været optimale. Der er f.eks. på nuværende tidspunkt ikke gennemført totaløkonomiske vurderinger af mulige løsningsforslag. Det er en forudsætning, at lovgivningen overholdes såvel i det projekterede som under udførelsen lovgivningskrav vil derfor ikke gentages i miljømålene. Det er i sagens natur nemmere at stille målbare miljømål for nogle typer miljøpåvirkninger. Det er f.eks. let at sætte en grænse for energiforbruget pr. m 2 eller pr. person i en bygning, mens det er sværere at sætte et mål for en ønsket livskvalitet for brugerne af samme bygning alene fordi der ikke er nogen måleenhed. Miljømålene for de enkelte prioriterede miljøpåvirkninger er oplistet herunder. Der er desuden givet en kort forklaring på, hvorfor målene er stillet. Udgangspunktet er taget i den miljøkortlægning og prioritering, der er gengivet tidligere i notatet. Miljømålene giver et billede af, hvilket niveau der ønskes på miljøsiden i dette projekt. 2.1 Energiforbrug under drift Belastningen på grund af energiforbruget under drift er såvel afhængig af energikilden som adfærden i bygningen. Desuden har de fysiske forhold i bygningen betydning for forbruget. For varmeforbruget har f.eks. isoleringsgraden og kuldebroer betydning, og for elforbruget har de elektriske apparater betydning f.eks. kan energien til belysning være afhængig af både lyskildens udformning og af elpærens energiforbrug.

4 4 Type og mængde af elforbrugende apparater og udstyr, rumtemperatur, udluftning m.m. har betydning for energiforbruget. Der er tale om renovering og ikke nybyggeri. Kravene til renovering er, at bygningsdelene såfremt det er rentabelt skal isoleres til nutidig standard. Der fokuseres i traditionel renovering på U-værdier i de enkelte bygningsdele og ikke på bygningens samlede energiformåen. Kravene til nybyggeri er således væsentligt mere ambitiøse end til renovering. Viften af mulige virkemidler til nedbringelse af energiforbruget gennem renoveringstiltag er begrænset af den eksisterende bygnings rammer. Der er dog stadig mange andre muligheder for energibesparende tiltag. Der er alene stillet miljømål omkring forbrug måden at opfylde miljømålene på hører under virkemidlerne, og besluttes senere i projektet. Renoveringen skal foretages så tiltag, der har indvirkning på energiforbruget udføres så der sker en reduktion af CO 2 -emissionen. Danske skoler har et gennemsnitligt el- og varmeforbrug på henholdsvis 466 kwh/elev og 1,84 MWh/elev. CO 2 udledningen pr. elev ligger på et gennemsnit på 550 kg. Enghave Plads Skole ligger allerede væsentligt under landsgennemsnittet med et el- og varmeforbrug på henholdsvis 266 kwh/elev og 1,43 MWh/elev. CO 2 udledningen ligger på 307 kg/elev. Matthæusgade Skole ligger tæt på landsgennemsnittet med et el- og varmeforbrug på henholdsvis 413 kwh/elev og 2,06 MWh/elev. CO 2 udledningen ligger på 519 kg/elev. På baggrund af, at de 2 skoler har meget forskelligt forbrug, er der fremsat miljømål for hver af skolerne. CO 2 udledningen for Enghave Plads skolen må ikke overstige 250 kg/elev (svarende til ca. 16 kg/m 2 ) CO 2 udledningen for Matthæusgade skolen må ikke overstige 300 kg/elev (svarende til ca. 18 kg/m 2 ) 2.2 Bløde miljøværdier under drift Bløde miljøværdier er en af de miljøpåvirkninger, der er svær at målfastsætte, idet der, for de fleste af de emner den dækker, ikke eksisterer måleenheder. Derfor må man enten opstille et målesystem, som

5 5 skal ligge til grund for målene eller acceptere, at miljømålene ikke er strengt målbare. Da projektet omhandler en klimaskole er det vigtigt at der for alle aldersgrupper er mulighed for at lege og lære det miljøbevidste ind med igennem hele skoletiden. Det skal kunne ses og mærkes, at det er taget miljøhensyn såvel under driften. Ingen installationer uden pædagogik. Tiltag til reduktion af energi- og vandforbrug skal alle supplere og løfte den naturvidenskabelige undervisning. Udnævnelsen til klimaskole skal også gennemsyre brugen af bygningen. Der skal således stilles krav til elever og lærer, så de bliver en aktiv del af arbejdet for et bedre miljø i driften. 2.3 Indeklima I dette projekt er de væsentligste elementer i indeklimaet luftkvaliteten, lys, støj og temperatur. Der kan opstå påvirkninger fra materialer, der anvendes i forbindelse med renoveringen f.eks. fugemasser, lime, malinger og lakker. Disse kan afgasse og påvirke luftkvaliteten i negativ retning. Der kan endvidere være risiko for fugt i kælderen. Påvirkningen af fugt kan have stor betydning for luftkvaliteten bl.a. med udvikling af skimmelsvamp eller lignende. Lysforholdene indvirker på sindstilstanden og på hvor effektivt men kan arbejde og lære. Støjforholdene har stor betydning for koncentrationsevnen. Der er desuden ønske om at undgå generende høje temperaturer i bygningen. Der er begrænset mulighed for at ændre på ventilations og udluftningsforhold i forhold til et nybyggeri, hvor dette tænkes ind som en integreret del af bygningen og tilpasses den brug, der forventes. Bygningsmaterialerne både de eksisterende og de, der indbygges under renoveringen - må ikke påvirke luftkvaliteten i negativ retning, f.eks. være sundhedsskadelig.

6 6 Ventilationen skal sikre en tilstrækkelig luftkvalitet. Som indikator anvendes CO 2 -niveauet, der gennemsnitligt i undervisningstiden ikke må overskride 800 ppm. Der skal foretages en fugtgennemgang af kældrene inden arbejdet påbegyndes. Det skal sikres, at dagslyset kan udnyttes optimalt f.eks. at det kan komme dybt ind i rummene. Kunstlyset skal i placering og design give en variation i lysoplevelsen både i lysstyrke og farve. Dagslys og kvaliteten af kunstlyset skal underbygge et godt læringsmiljø. Støjen skal være reguleret 2 db bedre end de krav, der stilles i BR 2008 afsnit Dette gælder for såvel luftlydisolation, støjniveau og trinlydniveau. Der skal tages forholdsregler mod overophedning. Det accepteres, at temperaturen når det er varmt udenfor tilsvarende er højere inde. Indetemperaturen må fra 21 0 C stige således, at den ligger 2 grader lavere end udetemperaturen. Dog må indetemperaturen ikke overstige 26 0 C. Målet gælder udenfor ferier. 2.4 Vandforbrug under drift Vandforbruget på skoler er afhængigt af, hvor meget vand den enkelte elev forbruger. Derfor er det udover armaturer mv. også vigtigt at eleverne er bevidste om deres vandforbrug. Ved en renovering er der dog en mulighed for at eleverne oftere vil anvende toiletterne eller tage længere bade, da disse faciliteter bliver mere imødekommende. Ved et mindre forbrug af varmt vand vil der automatisk ske mindskelse af energiforbruget, da der skal opvarmes mindre vand. Der har på de 2 skoler tidligere været udført en noget forskellige indsats for at nedbringe vandforbruget, der er derfor meget forskelligt potentiale for at nedbringe dette. Derfor stilles forskellige krav til de 2 skoler. Kravene kan naturligvis justeres efterhånden som skolerne opfylder disse. Landsgennemsnittet for vandforbruget ligger på 4,24 m 3 /elev. For Enghave Plads skolen ligger vandforbruget på 2,58 m 3 /elev og for Matthæusgade skole ligger vandforbruget på 5,32 m 3 /elev.

7 7 På Enghave Plads Skole skal vandforbruget reduceres til 2,50 m 3 /elev. På Matthæusgade Skole skal vandforbruget reduceres til 3,00 m 3 /elev. 2.5 Affald under udførelsen Med hensyn til affald under udførelsen er dette er styret af lovgivning og regulativer. Forudsat at den gældende lovgivning overholdes, er påvirkningen minimeret. Der er dog risiko for, at der på skolerne er indbygget problematiske stoffer i materialerne (evt. rør og lofter) f.eks. asbest, hvor der bør tages særlige forholdsregler under nedbrydningen. Der skal foretages en asbest-gennemgang af bygningen inden nedbrydningen påbegyndes.