FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2"

Transkript

1 FAKTA 5:1 Sikre fødevarer fra jord til bord Der er mange involveret i en fødevares vej fra jord til bord. F.eks. starter fremstillingen af en ost hos landmanden, der malker sine køer. Mælken køres til mejeriet, hvor den bliver lavet til ost, som ligger og modner på ostelageret. Osten sælges hel eller i mindre stykker til en butik eller f.eks. en café. I butikken køber forbrugerne osten, og caféen serverer osteboller. Hvem af alle disse har ansvaret for, at fødevarerne er sikre og sunde, så vi ikke bliver syge af maden? Er det landmanden? Mejeriet? Butikken? Caféen? Fødevarekontrollen? Eller os selv som forbrugere? 77

2 FAKTA 5:2 Hvad er sikre fødevarer? Sikre og sunde fødevarer er fødevarer, som man ikke risikerer at blive syg af, hvis man behandler dem korrekt. Virksomheden har ansvaret Det er den enkelte landmand, fabrik, butik eller restaurant, der har ansvaret for, at de fødevarer, som de sælger, er i orden. Folketinget, Familie- og Forbrugerministeriet og Fødevarestyrelsen laver regler for, hvordan fødevarerne skal være, og de lokale fødevareregioner kontrollerer, at virksomhederne overholder reglerne. På den måde har Familie- og Forbrugerministeriet et medansvar for, at fødevarerne er sikre, men i sidste ende er det virksomheden, der har ansvaret, hvis noget går galt. Det er også virksomhedens ansvar at sætte sig ind i de regler, som gælder for fødevarerne. Hjemme i køkkenet er det os selv, som har ansvaret for at opbevare og tilberede maden rigtigt, så den ikke fordærver, og så vi ikke bliver syge af den. Små og store fødevarevirksomheder Der er både små og store fødevarevirksomheder. De små virksomheder er f.eks. butikker, som sælger fødevarer direkte til forbrugerne. Det kan være slagtere, bagere, fiskehandlere, frugt- og grøntforretninger, kiosker og restauranter. De store fødevareproducerende virksomheder sælger ikke varer direkte til forbrugerne. Det er bl.a. slagterier, mejerier, bagerivirksomheder, som laver brød og kager, og kødvarevirksomheder, som laver pølser og pålæg. 78

3 FAKTA 5:3 Fødevareregionerne De lokale fødevareregioner besøger virksomhederne for at kontrollere, at de overholder reglerne for fødevarer. Fødevareregionerne tager sig af fødevarekontrollen fra jord til bord: hos landmanden, på slagteriet, i fødevareindustrien, hos grossisten og i butikken. Fødevareregionerne ligger rundt omkring i landet se mere på Fødevareregionen kommer på uanmeldt tilsyn i virksomhederne, så virksomhederne ved ikke, hvornår de får tilsyn. Den person, der står for tilsynet, hedder den tilsynsførende. Det kan f.eks. være en dyrlæge eller en levnedsmiddeltekniker. Den tilsynsførende undersøger hele eller dele af produktionen. Han ser f.eks. på de steder, hvor der er særlig risiko for, at noget kan gå galt med hygiejnen, om der er rent nok, og om råvarerne og fødevarerne opbevares ved den rigtige temperatur. Fødevareregionen kan også tage prøver af maden og undersøge, om det f.eks. svarer til det virksomheden oplyser. Efter besøget skriver den tilsynsførende en kontrolrapport. I alle restauranter, pizzeriaer, supermarkeder, kiosker og kantiner og hos bagere, slagtere, grønthandlere osv. skal rapporten hænge et sted, hvor kunderne kan se den. 79

4 FAKTA 5:4 Virksomheder skal godkendes Inden en fødevarevirksomhed går i gang med at producere eller sælge fødevarer, skal den melde sig til fødevareregionen. Virksomheden bliver godkendt til at producere eller sælge bestemte fødevarer. En kiosk må f.eks. ikke begynde at stege og sælge burgere uden tilladelse. Virksomheden skal skrive ned, hvordan den holder styr på fødevarerne. Det kaldes egenkontrol. For at lave egenkontrollen skal virksomheden vide, hvor det kan gå galt i produktionen, f.eks. hvor der kan komme bakterier i maden. Virksomheden skal kunne bevise, at den gør, som den har skrevet i sit egenkontrolprogram. Fødevareregionen kontrollerer, at virksomheden har beviserne i orden. Virksomheder kan straffes Fødevareregionen kan gribe ind over for en fødevarevirksomhed på forskellige måder, hvis reglerne for fødevarer ikke bliver overholdt. Fødevareregionen kan f.eks. kræve, at der bliver gjort rent, at fødevarerne bliver opbevaret på den rigtige måde, eller at virksomheden kun bruger tilsætningsstoffer, som er lovlige. Den kan også forbyde virksomheden at anvende en bestemt råvare, hvis råvaren ikke lever op til reglerne. Så skal råvaren smides ud. I særligt alvorlige tilfælde kan fødevareregionen lukke virksomheden eller give den en bøde. Virksomheden kan også blive meldt til politiet, så der kan blive ført en egentlig retssag. Det kan f.eks. ske, hvis virksomheden har tjent penge på ikke at overholde reglerne eller nægter at betale en bøde. Når fødevareregionen har været på tilsyn, får virksomheden en kontrolrapport med resultatet af kontrollen. I virksomheder, som sælger direkte til forbrugerne, bliver resultatet sammenfattet i en smiley. Kontrolrapporten skal hænge et sted nær indgangen eller et andet lige så synligt sted. Som kunde får man et hurtigt overblik ved at se på smiley en, men man kan også nærlæse resultaterne. Kontrolrapporten viser de seneste fire smiley er, så man kan følge med i, hvor god virksomheden er til at overholde fødevarereglerne over længere tid. Dagen efter tilsynet findes rapporten på De store virksomheder, f.eks. slagterier og mejerier, får de fire seneste kontrolrapporter på hjemmesiden. Ingen anmærkninger Indskærpelser givet Påbud eller forbud Bødeforlæg, politianmeldelse eller godkendelse inddraget 80

5 FAKTA 5:5 Fødevarelovgivning Folketinget har vedtaget fødevareloven, og i EU er vedtaget fødevareforordningen, som er den øverste lovgivning for fødevarer. Lovgivningen er med til at sikre, at forbrugerne får sunde og sikre fødevarer. Lovgivningen sørger også for, at virksomhederne har lige vilkår. Det betyder, at virksomhederne skal overholde de samme regler. En virksomhed skal ikke have lov til at udkonkurrere en anden virksomhed ved at sælge dårlige fødevarer, f.eks. fødevarer med mange bakterier i. Landmænd, fiskere, industri, butikker og restauranter skal følge lovgivningen. Man kan sige, at lovgivningen gælder hele vejen fra jord til bord, fra farm til tarm, fra gård til gaffel eller fra hav til mav. Fødevarelovens 1 1. Lovens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at beskytte forbrugerne mod vildledning, herunder gennem anprisninger, i forbindelse med markedsføring af fødevarer m.v., at fremme sunde kostvaner, og derigennem medvirke til at sikre fødevareproducenter og -handlende rimelige og ensartede vilkår og at fremme dansk eksport af fødevarer. Dette skal understøttes gennem en effektiv og behovsorienteret offentlig kontrol i alle led af produktion og omsætning af fødevarer. Teksten stammer fra den fødevarelov, som træder i kraft i starten af Fødevareforordningen Artikel 1, nr. 1 Denne forordning har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed og for beskyttelsen af forbrugernes interesser i relation til fødevarer, således at der navnlig tages hensyn til mangfoldigheden i fødevareudbuddet, herunder traditionelle produkter, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. Artikel 14, nr Fødevarer må ikke markedsføres hvis de er farlige. 2. Fødevarer betragtes som farlige, hvis de anses for at være: a. sundhedsskadelige b. uegnede til menneskeføde. Familie- og Forbrugerministeriet Fødevareloven og fødevareforordningen fortæller, hvad politikerne ønsker for fødevarernes kvalitet, f.eks. at de skal være sikre at spise. Fødevareloven og fødevareforordningen siger ikke, hvad det helt præcist betyder, f.eks. hvor mange bakterier der må være i maden. Det er Fødevarestyrelsens opgave at lave mere detaljerede regler for fødevarerne og at lave offentlig fødevarekontrol. Familie- og Forbrugerministeren er den politisk ansvarlige for Familie- og Forbrugerministeriet. Ministeriet har et departement, som arbejder tæt sammen med ministeren. Departementet lægger opgaver og ansvar ud til institutioner i ministeriet, bl.a. til Fødevarestyrelsen, som de lokale fødevareregioner er en del af. 81

6 FAKTA 5:6 Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er en del af Familie- og Forbrugerministeriet. Fødevarestyrelsen laver detaljerede regler, som virksomheder skal overholde. Reglerne står i bekendtgørelser. For landmænd med husdyr er der f.eks. regler for brug af medicin til husdyr, regler for hvordan Salmonella hos husdyr skal håndteres og regler for anvendelse af sprøjtemidler. For de næste led slagterier, mejerier og fødevarevirksomheder er der bl.a. regler for god hygiejne og for brugen af tilsætningsstoffer. Også her er reglerne med til at sikre, at forbrugerne ikke bliver syge af at spise den mad, de køber eller får serveret. Der er ikke love og regler for, hvordan hygiejnen skal være hjemme i ens eget køkken. Det er op til den enkelte. Fødevarestyrelsen laver oplysningsmateriale med gode råd om madlavning og køkkenhygiejne i private hjem. Når høns, kvæg og svin har Salmonella Familie- og Forbrugerministeriet og erhvervslivet har lavet planer for, hvordan virksomhederne kan begrænse Salmonella-bakterier hos nogle af de dyr, vi får fødevarer fra, nemlig svin, kvæg og fjerkræ. Det er ikke sikkert, at dyrene selv bliver syge af Salmonella-bakterierne, men bakterierne kan gøre mennesker syge, hvis de findes i fødevarerne. Planerne betyder bl.a., at landmænd forsøger at avle dyr uden Salmonella, sådan at bakterien ikke spredes fra avlsgårdene til mange andre landbrug. Desuden tager landmanden prøver af foder, gødning, blod, mælk, kød og æg for at finde frem til de husdyrflokke, som har Salmonella. Har dyrene Salmonella, forsøger man at undgå, at bakterierne bliver spredt mere. F.eks. skal dyrene slagtes på en særlig måde, så der ikke kommer Salmonella-bakterier på andet kød. Æg fra hønseflokke, som har Salmonella eller er mistænkt for at have det, må ikke sælges som rå æg til forbrugerne, men skal varmebehandles på en fabrik. Når en salmonella-smittet hønseflok skal skiftes ud med en ny, skal der gøres grundigt rent i stalden og desinficeres, så bakterierne bliver udryddet. 82

7 FAKTA 5:7 Fælles regler i EU Danmark er med i EU. Mange af reglerne for fødevarer er fælles i hele EU. Familie- og Forbrugerministeriet er med til at lave de fælles EU-regler. EU-reglerne laves for at beskytte forbrugerne mod at blive syge af maden, og for at det skal være nemt for de enkelte EU-landes virksomheder at sælge deres varer til de andre EU-lande. Når reglerne er ens i alle landene, skal virksomhederne ikke bruge tid på at finde ud af, hvordan reglerne er de forskellige steder. EU har en fælles fødevareforordning, og der er lavet regler for f.eks. hygiejne i alle typer virksomheder, der er kommet flere regler for, hvad fødevarer må pakkes ind i, sprøjtemidler, som bruges på markerne, bliver vurderet sundhedsmæssigt, og der er regler for aromastoffer i maden. Der er områder, hvor Danmark gerne vil have strammere regler, end EU har. F.eks. ønsker de danske myndigheder, at der skal bruges mindre af konserveringsstofferne nitrit, nitrat og sulfit i maden, end EU-reglerne giver lov til. 83

8 FAKTA 5:8 Forbrugerne har indflydelse Forbrugerne har også indflydelse, når der skal laves nye regler. Familie- og Forbrugerministeriet spørger bl.a. forbruger- og erhvervsorganisationer om, hvad de mener, når der laves nye regler. Det kaldes en høring. På den måde får Forbrugerrådet, som tager sig af forbrugernes interesser, mulighed for at komme med sine synspunkter. Det er dog stadig op til Familie- og Forbrugerministeriet og politikerne at bestemme, om de vil rette sig efter andre synspunkter. Hvis du som forbruger er utilfreds med en fødevare, kan du henvende dig i den butik, hvor varen er købt. Butikken kan ofte give svar på spørgsmål og bytter måske også varen. Du kan også henvende dig direkte til fødevareproducenten. Hvis du tror, at en fødevare er farlig at spise eller er mærket forkert, kan du kontakte fødevareregionen, der hvor du bor. Så vil fødevareregionen se på sagen. Hvis du vil være med til at påvirke fødevarekvaliteten, kan du blande dig i debatten om fødevarer i aviserne, og du kan skrive breve eller ringe til politikere, virksomheder og myndigheder. De valg du og din familie træffer, når I er på indkøb, er også udtryk for jeres holdning til fødevarernes kvalitet. Hvis I f.eks. vælger kyllinger, som er garanteret fri for Salmonella, giver I virksomheden besked om, at det er den slags kyllinger, I vil have. Hvis I er ligeglade med, hvilken slags kyllinger I køber, opfatter virksomhederne det som en besked om, at de ikke behøver at lave salmonellafri kyllinger. Hvis I altid går efter det billigste uanset kvaliteten, sender I et signal om, at prisen er det vigtigste for jer som forbrugere. Politiske forbrugere Man taler om politiske forbrugere, når forbrugere giver udtryk for en holdning gennem deres valg af varer, f.eks. hvis forbrugere boykotter produkter fra et bestemt land. 84

9 OPGAVE 1-2 Navn Klasse Opgave 1 Krav til fødevarekvalitet? Har virksomheder og forbrugere de samme interesser i fødevarers kvalitet? Lav et interview med en landmand fødevareproducent forhandler forbruger. Drøft, hvilke interesser de forskellige parter har. Hvor kan der være konflikt? Hvor kan der være enighed? Hvad gør landmanden, producenten og forhandleren for, at hygiejnen i deres virksomhed er i orden? Hvem i virksomheden har ansvaret for, at hygiejnen de enkelte steder er i orden? Hvordan ser de på myndighedernes krav til hygiejne? Opgave 2 Fødevarekontrol Undersøg, hvilken fødevareregion jeres kommune hører under. Hvilke opgaver har fødevareregionen? Se f.eks. på Har fødevareregionen nogle opgaver på jeres skole? Hvilke typer fødevarevirksomheder er der i jeres område? Interview en fødevareproducent eller en fødevarebutik om fødevareregionens tilsyn. 85

10 OPGAVE 3-5 Navn Klasse Opgave 3 Pizza-salg Til en skolefest har I besluttet at sælge pizzaer. Hvilke krav stiller I som producenter til pizzaens smagskvalitet hygiejniske kvalitet produktionslokalet pris/fortjeneste. Hvilke krav stiller køberen til pizzaen? Diskutér hvilken pizza, I vil fremstille, og lav den. Opgave 4 Fødevarelovgivning Studér fødevarelovens 1 og fødevareforordningens artikel 14. Hvad mener I om lovteksten? Oplever I f.eks., at forbrugerne bliver beskyttet mod vildledning i forbindelse med markedsføring af fødevarer? forbrugerne kan købe sunde fødevarer af høj kvalitet? Begrund jeres svar. Der er link til fødevareloven og fødevareforordningen fra Fødevarestyrelsens hjemmeside Opgave 5 Smiley er i butikker og restauranter Når fødevareregionen har været på tilsyn, får virksomheden en kontrolrapport. På rapporten er der bl.a. en smiley, som sammenfatter resultatet af kontrollen. Kontrolrapporten skal hænge et sted, hvor kunderne nemt kan læse den, så de kan se, hvor god eller dårlig virksomheden er til at overholde reglerne på fødevareområdet. På kan du finde flere oplysninger om smiley-ordningen. Hvad står de fire forskellige smiley er for? Hvilken betydning tror I, at en god eller en dårlig smiley har for en virksomhed, f.eks. for en restaurant? Hvilken betydning har en god eller dårlig smiley for jer som kunder, f.eks. på en restaurant? Vil I spørge efter kontrolrapporten i en butik eller restaurant, hvis I ikke kan få øje på den? 86

11 OPGAVE 6-7 Navn Klasse Opgave 6 Fødevarekvalitet og de politiske partier Find nogle politiske partiers programmer, f.eks. på Internettet. Er der nogen politiske partier, der beskæftiger sig med fødevarekvalitet i partiprogrammerne? Hvad mener de? Hvor er de enige, og hvor er de uenige med hinanden? Opgave 7 Forbrugertyper Hvilke typer af forbrugere er I i jeres klasse/i jeres familier? Lav en undersøgelse i klassen, og find ud af, hvor mange forbrugertyper der er i klassen/i familierne, og hvad der bestemmer indkøb af madvarer. Inddel f.eks. klassen/ familierne efter, om de køber madvarer efter pris. køber madvarer efter smag. køber madvarer efter produktionsform, f.eks. om maden er økologisk. køber madvarer efter, hvor lang tid det tager at lave maden. køber madvarer efter, om maden er fri for f.eks. Salmonella eller tilsætningsstoffer. 87

12 OPGAVE 8 Navn Klasse Opgave 8 Forbrugerindflydelse Hvilken indflydelse har I som forbrugere på kvaliteten af fødevarer? Se på forskellige forbrugerorganisationers hjemmesider, og find ud af, hvordan de informerer forbrugerne bl.a. om fødevarers kvalitet. Hvordan kan du som forbruger få indflydelse i de forskellige organisationer? Nogle danske forbrugerorganisationer: Forbrugerrådet... Forbrugerstyrelsen... Danmarks Aktive Forbrugere... Miljøbevægelsen NOAH... Familie og Samfund... Grønne familier

Fødevarekontrol. Hvad tjekkes

Fødevarekontrol. Hvad tjekkes Fødevarekontrol Virksomhederne har ansvar for maden. *Fødevareregionerne har ansvar for at kontrollere, at virksomhederne lever op til ansvaret. Landet er inddelt i to fødevareregioner. Fødevareregionen

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Om elite-smiley og offentliggørelse

Om elite-smiley og offentliggørelse Om elite-smiley og offentliggørelse Hvem kan blive elite-virksomhed og hvordan? Folderen svarer på de vigtigste spørgsmål om dette og om hvor kontrolrapporterne skal hænges op i detail- og engrosvirksomheder

Læs mere

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg tlf. 33 95 60 00 fax 33 95 60 01 Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Hvis du

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice DK international Food A/S Niels Bohrsvej 45 8660 Skanderborg 23.09.2005 J.nr.: 2005-20-272-01525 / TEG Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice Afgørelse Fødevarestyrelsen ændrer herved

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Sådan blev spisemærkerne til.. Det røde Ø-mærke i praksis for besværligt for storkøkkener Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift nr. 1240

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGET EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGET EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 183 Offentlig Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 13. januar 2005 NOTAT TIL FOLKETINGET EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens

Læs mere

Samrådstale til spørgsmål R om smiley og rotter den 11. maj 2005. i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Samrådstale til spørgsmål R om smiley og rotter den 11. maj 2005. i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Samråd i FLF 11. maj 2005 Samrådstale til spørgsmål R om smiley og rotter den 11. maj 2005 10. maj

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Forberedende kursus til næringsprøven

Forberedende kursus til næringsprøven Forberedende kursus til næringsprøven Modul Fødevarelovgivning Tekst til kursister Opdateret juli 2009 Udarbejdet af MOCH A/S for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Hvorfor

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fødevarer

Forslag. Lov om ændring af lov om fødevarer 2008/1 LSF 177 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-23-02665 Fremsat

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Danske Slagtemestre anfører, at man fornemmer, at kontrollen er forskellig regionerne imellem og, at de enkelte regioner har forskellige kæpheste.

Danske Slagtemestre anfører, at man fornemmer, at kontrollen er forskellig regionerne imellem og, at de enkelte regioner har forskellige kæpheste. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 298 Offentligt Danske Slagtermestres Landsforening Poppelvej 83 Postbox 709 5230 Odense M. MINISTEREN J.nr.: 354 Den Kære Lars

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

ACNielsen A/S. Kendskab til smiley-ordningen Lodret %-beregning. Fødevarestyrelsen. Effektmåling af smiley-ordningen. Online - uge 44 og 45, 2007

ACNielsen A/S. Kendskab til smiley-ordningen Lodret %-beregning. Fødevarestyrelsen. Effektmåling af smiley-ordningen. Online - uge 44 og 45, 2007 Sp1. I hvilken grad kender du smiley-ordningen, dvs. fødevarekontrollens rapporter med små ansigter som smiler eller er sure? De hænger fremme i butikker, restauranter, kantiner og andre steder hvor man

Læs mere

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002).

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002). Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 28/2006 fødevareloven Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 21. februar 2007.

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten

Læs mere

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse ELITE FØDEVARE KONTROL Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrel Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Folketinget (2. samling) Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 9. juni Beretning

Folketinget (2. samling) Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 9. juni Beretning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 237 Offentligt Beretning nr. 1 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, 1 a i lov om frø, kartofler

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Registrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter

Registrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter Registrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter Dansk Insektnetværk 13. december 2017 Carl-Aage Morgen Foder- og Fødevaresikkerhed Foder- og fødevarevirksomheders ansvar (primærproducenter

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener

Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener J. nr.: 2015-21-60-00135 29-11-2017 Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener INDLEDNING Temaet for kampagnen er fødevaresikkerhed. Kampagnens fokus er indholdet af allergene ingredienser. Utilsigtet

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

1 Område Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne Registrerede virksomheder... 2

1 Område Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne Registrerede virksomheder... 2 Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-28-33-00024 7. juli 2014 Notat om kontrol med boder m.v. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Område... 2 2 Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne... 2 2.1 Registrerede virksomheder... 2

Læs mere

Der er klare regler for, hvordan virksomhederne skal agere, hvis der er mistanke om, at de fødevarer de markedsfører, er forurenede.

Der er klare regler for, hvordan virksomhederne skal agere, hvis der er mistanke om, at de fødevarer de markedsfører, er forurenede. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 272 Offentligt Fødevarestyrelsen Dato: 28.08.2005 J.nr.: 433-42 Samrådsdrøftelse 6. september 2005 Ad FLF alm.

Læs mere

Beretning til statsrevisorerne om. fødevarekontrollen. December 2006 RB A402/06. Rigsrevisionen

Beretning til statsrevisorerne om. fødevarekontrollen. December 2006 RB A402/06. Rigsrevisionen Beretning til statsrevisorerne om fødevarekontrollen December 2006 RB A402/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 14 A. Baggrund... 14 B. Undersøgelsens

Læs mere

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5 viden vækst balance Æg i køkkenet 1/5 Fakta om æg og hygiejne se hvordan ægget bliver dannet inde i hønen. den lille film er på engelsk: How an egg is made : http://www.youtube.com/watch?v=l_d1qtndyjc

Læs mere

Om keramik, glas og lignende til fødevarer

Om keramik, glas og lignende til fødevarer Om keramik, glas og lignende til fødevarer Om keramik, glas, porcelæn og fajance beregnet til fødevarekontakt og om de regler, der skal overholdes ved fremstilling eller salg af fx fade, skåle, kander,

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Udfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012

Udfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012 Udfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012 Charlotte Kølln MSc Chem Eng Sektionsleder i Fødevarestyrelsen siden 1. juni 2010 3 Fødevareafdeling Rødovre: Største fødevareafdeling

Læs mere

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ?

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ? MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den

Læs mere

Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram

Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram Fødevarestyrelsen 5. februar 2010 J. nr. 2010-20-2301-00369 Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram På listen st de krav om skriftlig dokumentation i fødevarelovgivningen, som ligger

Læs mere

FORBEREDENDE KURSUS TIL NÆRINGSPRØVEN MODUL FØDEVARELOV- GIVNING

FORBEREDENDE KURSUS TIL NÆRINGSPRØVEN MODUL FØDEVARELOV- GIVNING Udarbejdet af KMD for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Dokumenttype Undervisningsmateriale til kursister Dato Opdateret maj 2013 FORBEREDENDE KURSUS TIL NÆRINGSPRØVEN MODUL FØDEVARELOV- GIVNING 1 FORBEREDENDE

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

TALEPUNKT. [det talte ord gælder]

TALEPUNKT. [det talte ord gælder] Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 421 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Dep/GMKJ Den 18. maj 2011 TALEPUNKT

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Uddannelse i fødevarehygiejne

Uddannelse i fødevarehygiejne Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2005

Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2005 Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2005 Juli 2006 Kontor for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring (6. kontor) Resumé Fødevarestyrelsen gennemførte i perioden 1. september til 31.

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

DI Transport har sammen med International Transport Danmark (ITD) følgende bemærkninger til det foreliggende lovforslag;

DI Transport har sammen med International Transport Danmark (ITD) følgende bemærkninger til det foreliggende lovforslag; 26. september 2008 Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2850 Søborg Sendt pr. e-mail til hoering@fvst.dk Høring over forslag til lov om ændring af lov om fødevarer DI Transport har modtaget Fødevarestyrelsens

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse

Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse 26. april 2017 Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Vejledning om offentliggørelse af kontrolresultater i fødevarevirksomheder.

Vejledning om offentliggørelse af kontrolresultater i fødevarevirksomheder. J.nr.: 2010-20-2301-00486 Vejledning om offentliggørelse af kontrolresultater i fødevarevirksomheder. 1. Indledning... 1 2. Virksomhedens ophængning af kontrolrapport mv. på detailområdet.... 2 2.1 Generelt....

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 18. marts 2011 FVM 878 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

TALEPUNKTER. Tale til samråd d. 8. januar 2008 i Folketingets Erhvervsudvalg om spørgsmål A (Markedsføring af Lurpak Smørbar)

TALEPUNKTER. Tale til samråd d. 8. januar 2008 i Folketingets Erhvervsudvalg om spørgsmål A (Markedsføring af Lurpak Smørbar) Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 108 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. januar 2008 TALEPUNKTER Tale til samråd d. 8. januar 2008 i Folketingets Erhvervsudvalg

Læs mere

Tal med eksperter Fødevaresikkerhed

Tal med eksperter Fødevaresikkerhed Tal med eksperter Fødevaresikkerhed Et af de bedste redskaber i jeres forskningsprojekt er jeres eget team. Tænk over det. Hvem kender I? I kender sikkert alle en, der er ekspert i fødevaresikkerhed. Sandsynligvis

Læs mere

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG KHL 10. November 2016 Niels Finn Johansen og Susanne Kabell SEGES Økologi/Fjerkræ LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG Støttet af promilleafgiftsfonden KONSUMÆGSHØNSEHOLD, REGISTRERING Besætninger med flere

Læs mere

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Høring vedrørende dansk foderstoflovgivning, som ændres som følge af de nye forordninger hhv. om krav til foderstofhygiejne

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere