CENSORRAPPORT

Transkript

1 Censorkorpset for Psykologi CENSORRAPPORT april 2015 Censorkorpset for Psykologi virker ved: Bachelor- og kandidatuddannelserne i psykologi på Aalborg Universitet Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik (kaldet DPU el. IUP - Aarhus Universitet) Københavns Universitet Roskilde Universitetscenter Syddansk Universitet Kandidatuddannelsen i Sociale Interventionsstudier (kaldet SI - Roskilde Universitetscenter) Masteruddannelserne Master of Psychology of Organizations (kaldet MPO - Roskilde Universitetscenter) Master i Narkotika og Alkoholindsatser (kaldet MNAI - Aarhus Universitet) 1

2 INDHOLD INDLEDNING... 3 PERIODE... 3 UDDANNELSESSTEDER... 3 CENSORFORMANDSKABETS MISSION OG VISION... 3 CENSORKORPSETS OPGAVER... 4 CENSORERNE... 4 CENSORFORMANDSKABET... 4 GRUNDLAGET FOR RAPPORTEN... 5 BAGGRUNDSMATERIALER... 5 HOVEDEMNER DEN NY CENSORDATABASE CENSORERNES INDBERETNINGER... 6 NYT CENSORINDBERETNINGSSYSTEM... 6 ANVENDELSE AF SYSTEMET... 7 ANONYMITET ELLER EJ?... 7 Vigtigt at være opmærksom på:... 7 ÅRETS INDBERETNINGER ÅRETS ANKESAGER CENSORMØDE... 8 Sammenlignende studieordningsanalyse... 8 Censorrapporten... 9 Klagesvar... 9 Evt CENSORFAGLIGE AKTIVITETER... 9 FYRAFTENSMØDE/CENSORFAGLIGT FORUM... 9 MENTORORDNING KONTAKTMØDER MED UNIVERSITETERNE SUPPLERING AF CENSORKORPSET...10 En hektisk sommer Ad-hoc udpegninger nødvendige Fremdriftsreform truer Kan eksamensperioden strækkes? Supplering af censorkorpset ANDRE VÆSENTLIGE FORHOLD...11 HONORERING Særskilt betaling for klagesvarsarbejde

3 Periode Nærværende censorrapport dækker perioden april 2014 til og med marts 2015 og dækker således sommereksamen 2014 og vintereksamen 2014/15. Det siddende censorformandskabs beskikkelsesperiode løber fra 1. april 2014 til 31. marts Rapporten dækker således det første år i dette censorformandskabs periode. Censorformandskabet består af censorformand Troels Gottlieb (universitetscensor), og censornæstformænd Palle Almvig og Peter Christian Jensen (aftagercensorer). Uddannelsessteder Censorkorpset i Psykologi udfører censur på de forsiden nævnte universiteter og uddannelser. Censorformandskabets mission og vision Censorformandskabets mission/opgave er at sikre ekstern og uafhængig censur (bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012), samt kravet om at censorerne anvendes jævnligt og ved mere end ét universitet (2012, 50, stk. 1). Dette gøres med afsæt i følgende grundlæggende principper: Censorformandskabet udpeger censorer til alle eksaminer Gensidig censur tillades ikke Dannelse af faste bedømmerpar undgås Den enkelte censor må højest bruge halvdelen af sin censortid på ét universitet Censorer må højst have 125 censortimer halvårligt Herudover er censorformandskabets vision at: Sikre gode arbejdsforhold for censorerne Sikre censorkorpsets faglighed Skabe et fagligt og kollegialt netværk for censorer Sikre god dialog og godt samarbejde med universiteterne Gennemsigtiggøre og dokumentere udpegningerne (gennem en IT-løsning) I det kommende år vil vi, med visionen for øje, især prioritere følgende opgaver: Tilstræbe 100% besvarelse på censorevalueringer Sammenligne de respektive studieordningers formulering af de faglige mål Udvikle databasens automatiseringsgrad, bl.a. ved kommunikationsløsninger Tilstræbe 100% kvalitet/korrekthed af censordatabasens centrale data Fastholde serviceniveauet over for censorerne og uddannelserne Fortsætte arbejdet for kvalitetsudvikling i censorarbejdet Censorformandskabets hensigtserklæring for perioden formanskabet er valgt for, er at finde i censorrapporten fra for

4 Censorerne Censorernes opgave er beskrevet således i Eksamensbekendtgørelsen: 58. Censor skal påse, 1) at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning, 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen. 59. En censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens/det centrale fags eksterne prøver, jf. 20, stk. 3, 2) rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens/det centrale fags og undervisningens mål, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til universitetet og formandskabet, og 4) medvirke ved behandling af klager og anker over prøver, jf. 33, stk. 2, 35, stk. 2, og 37, stk. 2. Stk. 2. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 58, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i universitetets varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til universitetet med kopi til censorformandskabet. Censorformandskabet Censorformandskabets opgave er (blandt andet) beskrevet således i samme bekendtgørelse: 50. Censorformandskabet fordeler efter samråd med universitetet eller universiteterne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog 56, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere universiteter, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end et universitet i beskikkelsesperioden, jf. 56, stk. 3. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem 1) indstille censorer til beskikkelse, jf. 56, stk. 1, 2) rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold, jf. 59, stk. 1, nr. 2, 3) afgive en årlig beretning til universiteterne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. 59, stk. 1, nr. 3, 4) besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og 5) i øvrigt være til rådighed for universitetet, herunder aftagerpaneler, ved udvikling af nye prøveformer. Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i prøve- og eksamenssystemets kvalitet, herunder eksamensopgavernes kvalitet, ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem universiteterne, herunder aftagerpaneler, og censorerne. 4

5 Baggrundsmaterialer Denne rapport er udarbejdet på baggrund af følgende materialer: 1. Informationer fra institutionerne om anvendelsen af de beskikkede censorer ved eksaminerne. 2. Informationer fra censorer udpeget ved henholdsvis sommereksamen 2014 og vintereksamen 2014/ Skriftlige censorevalueringer for disse eksaminer. 4. Ankesager fra sommereksamen 2014 og vintereksamen 2014/15 Rapporten har været sendt til gennemlæsning hos studielederne for at sikre, at tekstlige uklarheder mv. har kunnet præciseres. Hovedemner Rapporten er opdelt i afsnit, der behandler følgende hovedemner: (1) Den ny censordatabase, (2) Censorernes indberetninger, (3) Årets ankesager, (4) Supplering af korpset og (5) Andre væsentlige forhold. Den nye database blev taget i brug 1. april 2014 og siden er alle opslag af eksaminer, alle censortilsagn og alle udpegninger foregået via den. Desuden giver databasen nyheder og information af praktisk art til brugerne. Med databasen er det desuden for første gang blevet muligt at lave præcise statistiske oversigter og nøgletal til formandskabet, universitetet og censorerne. Den praktiske erfaring med brug af databasen har skabt nye muligheder, ny praksis og dermed nye behov og forventninger hos censorer, studiesekretariater og formandskab. Dette har krævet en løbende udvikling af løsninger, der ikke kunne være forudset i den oprindelige specifikation. Formandskabet har valgt at iværksætte disse løsninger, når det har kunnet vurderes, at de kunne medføre en væsentlig tidsbesparelse eller lettelse for en eller flere brugerkategorier. Til illustration af dette kan fremhæves databasens kernefunktion, censorudpegningen. Formandskabets tidsforbrug på censorudpegning udgør nu højst 10 % af den tid, det tog, før databasen kom til. Automatisering af kommunikationen og samlingen af de for udpegningskriterierne nødvendige data på ét sted har gjort det muligt at spare så megen tid, at besparelsen allerede det første kvartal dækkede det oprindelige udviklingsbudget. Censorerne tilkendegiver via mails og på censormøder stor tilfredshed med databasen, og at muligheden for overblik og letheden ved at give tilsagn gør det nemt at administrere sit censorarbejde. Den ugentlige informationsmail, databasen sender ud, indeholder beskeder fra censorformanden samt overblik over udpegningsstatus på de eksaminer, man har givet tilsagn til. 5

6 Censor kan desuden til enhver tid bestille en oversigt over sin produktion, det vil sige det antal censortimer, de allerede gennemførte eksaminer beløber sig til. Sekretærerne er generelt set også glade for databasen. Deres opgaver som brugere er dog noget mere omfattende og dermed udfordrende - end censorernes. Foruden løbende indtastning af eksamensdata og vedligeholdelse ved disse ved ændring og aflysning skal de også vedligeholde oplysninger om de enkelte fagelementer eller censurområder, herunder normeringen, som sammen med antallet af studerende bestemmer, om censors produktion bliver korrekt beregnet. Kort sagt skal universiteternes data vedligeholdes af universiteterne selv. Til gengæld reagerer formandskabet, som regel omgående, med råd og dåd, hvis der er sket fejl eller misforståelser. Tekniske fejl har været meget sjældne, men overgangen fra den gamle måde at gøre tingene på til den nye skaber rum for andre fejltyper, og der har været sporadiske vanskeligheder hos enkelte brugere med at holde sig og selv og sine data opdateret. Databasen er en væsentlig del af snitfladen mellem universitet og formandskab, såvel i det daglige som i de årlige drøftelser på kontaktmøderne. Formandskabet værdsætter, hvad vi har oplevet som god samarbejdsvilje og en generelt set meget positiv holdning til den ikke helt lille ændring af praksis og rutiner, som databasen har medført. Formandskabets arbejde har også ændret karakter. En del af tidsbesparelsen på udpegningen er gået til brugersupport. Om beskikkelse af yderligere censorer, arrangement af møder og andre aktiviteter kan læses andetsteds i rapporten, men vi kan konstatere, at uden det meget effektive udpegningsværktøj havde hverken budget eller kræfter kunnet række til alle de øvrige aktiviteter. Nyt censorindberetningssystem Historisk har vi ikke kunnet præstere bedre end indberetninger for maksimalt ud af godt enkelteksaminer var den forrige formands estimat. På kontaktmøderne med universiteterne såvel et hilse-på-møde i Styrelsen for det nye formandskab, har punktet været drøftet, og dette med bred enighed om nødvendigheden af at udvikle en holdbar it-løsning. Prisen for en komplet revision af indberetningsskemaet samt integration af det i databasen med et automatiseret flow fra opslag af eksamen til rapportering tilbage til uddannelserne har været DKK. Det nye system gør det nemt for censor, at give indberetning. Herudover blokerer systemet censor fra at kunne give yderligere tilsagn, skulle vedkommende være kommet mere end tre uger bagud med en indberetning. Derfor kan censor i sådan situation ikke længere udpeges, førend at vedkommende har fået bragt orden i sine hængepartier. Det nye indberetningssystem har været i brug siden januar 2015 og har øjeblikkeligt ændret billedet til, at vi i dag praktisk talt har en indberetningsprocent på 100%. Herudover kan vi glæde os over med det nye system, nu at kunne levere vores feedback til universiteterne rettidigt, med statistisk styrke, og i et nemt tilgængeligt 6

7 og anvendeligt format. Anvendelse af systemet Censorernes indberetninger i det nye format er siden april 2015 tilgængelige for universiteterne. Indberetningerne opsummeres kvartalsvis og bliver tilgængelige en måned efter kvartalets slutning. Opsummering sker på fire niveauer: Fagelementet uddannelsen universitetet samt et totalniveau, som muliggør sammenligning på indberetningens kvantitative parametre på tværs af landet. De kvalitative data censorernes fritekstkommentarer findes kun på fagelement-niveau. To typer funktioner bruges til at skifte niveau fra overblik til detaljer og omvendt. Universiteterne har haft forskellige overvejelser om, hvem der skal modtage opsummeringsrapporterne studielederen, den fagområdeansvarlige og/eller andre. Rapporterne vil kun være tilgængelige for dem, der har login som sekretærer (under punktet Indberetning ). Indtil der tegner sig andre distribueringsbehov, kan sekretærerne efter aftale med studielederen maile indholdet af en specifik rapportside til sig selv og videresende den til andre (fx for ét fag, til én fagansvarlig og/eller én gruppe af undervisere på et givent fag). Anonymitet eller ej? Fra tid til anden får formandskabet overleveret anonymiseret feedback fra studielederne. Fx har der via formandskabets halvårlige faste opfølgnings-telefon-møder på hhv. sommer og vintereksamen, i året der er gået, fem gange blevet overleveret anonymiseret feedback på en censors adfærd. På lignende vis er det et par gange sket, at censor uden at ville citeres herfor, har beklaget sig til formanden over eksaminator. I disse tilfælde er det vanskeligt at anvende feedbacken, hvorfor formandskabet finder en kulturændring nødvendig. Vi ønsker en snitflade til universiteterne hvori negativ feedback anses som en konstruktivt og nødvendig præmis for at løse vores opgave med at sikre de studerende retfærdig og ensartet behandling. Derfor har der for formandskabet heller ikke været tvivl om, at vores feedback til universiteterne skal opsamles på en måde, som gør det muligt for modtageren at identificere og evt. (via formandskabet) at søge dialog med afsenderen. Således kan studielederne også i vores nye indberetningssystem aktivt opsøge den indberettende censors identitet. Vigtigt at være opmærksom på: Det nye system er allerede taget godt imod. Men alle har især skulle vænne sig til, at censor bliver afkrævet indberetning, straks når eksamen har været afholdt. Da censors adgang til databasen spærres, hvis indberetningen ikke er afgivet senest tre uger efter den eksamensdato, der er opgivet i databasen, bliver det meget vigtigt at universiteterne aflyser eller flytter datoen for eksaminer, der ikke gennemføres som angivet i databasen. I modsat fald spilder censor og formandskab en hel del tid på at opklare, hvorfor censor afkræves indberetning for en eksamen, der ikke er blevet afholdt. Årets indberetninger Indberetningerne for året der er gået, efterlader sig det overordnede billede, at samtlige institutioner som vi er censorkorps for, løser deres opgaver med at føre universitetsstuderende til 7

8 psykologi-eksaminer af forskellige slags, forsvarligt og korrekt. Det værende sagt, er der i en meget lille andel af tilbagemeldingerne kritiske bemærkninger af vidt forskellig art. Disse udgør dog hverken et mønster eller noget tilstrækkeligt alarmerende til, at det har givet formanskabet anledning til at dagsordensætte specifikke forhold herfra. I stedet har formandskabet i denne ombæring inviteret til at kunne tolke på indberetninger sammen med universiteterne hver for sig (på kontaktmøderne i foråret) og med censorerne (på censormøderne i efteråret), efter behov. Med under 10 ankesager på et år er der ikke meget at opholde sig ved i denne periode. Det er i sig selv en indikator på det samme, som fremgår af censorernes indberetning, nemlig at bedømmerne grundlæggende opfylder de pålagte opgaver efter bogen. På et enkelt punkt har vi forsøgt at forbedre indsatsen ikke hvad eksamination og bedømmelse angår, men på det at forfatte tilstrækkelige høringssvar i tilfælde af klage. Den største del af årets sager er endt i omprøve, fordi klagesvarene ikke eksplicit begrundede karakteren ud fra studieordningens formulering af læringsmålene for faget. Ankenævnsformændene har efter behov konsulteret med de respektive fakulteter og institutter i principielle spørgsmål, og her uden undtagelse modtaget god sparring. Formandskabet afholdt i september og oktober 2014 hhv. censormøde i København (18 deltagere) og Århus (7 deltagere). På programmet var: (1) Sammenlignende studieordningsanalyse, (2) censorrapporten, (3) klagesvar og (4) evt. Sammenlignende studieordningsanalyse Ideen om eventuelt at iværksætte en sammenlignende studieordningsanalyse var til høring hos censorerne. Dette på baggrund af fortsatte løbende tilkendegivelser af erfaringen at de akademiske krav varierer betragteligt på de forskellige uddannelser. Dét indtryk blev på censormøderne atter bekræftet. Herunder oplevelsen af at visse studieordninger besidder korte og upræcise fagbeskrivelser, der godt nok er suppleret med diverse vejledende notater mv., men til sammen, kan problematiseres for, at have manglende specifikation for bedømmelsesgrundlaget, såvel være forvirrende at anvende. Et andet problem som i denne anledning kom til at fylde, var censorers frustrationer og bekymringer vedrørende rammemæssige forhold, så som manglende præcision ift. hvorledes en eventuel over- eller underskridelse af sideantal skal håndteres, samt hvordan hhv. mundtlige og skriftlige bidrag i en given prøve hver især vægter i den samlede karakter. 8

9 Censorrapporten Der var ikke hverken nævneværdige spørgsmål eller tilføjelser til censorrapporten. Til gengæld blev (det gamle) censorindrapporteringsskema genstand for en del kritik. Feedbacken til formandskabet lød, at censorevalueringsskemaet skulle bearbejdes yderligere, således censor har en realistisk forventning om, at deres feedback vil blive læst og anvendt af universiteterne. Klagesvar Formandskabets nye Klagesvarsvejledning (som er tilgængelig via portalens forside) blev gennemgået, og censorerne præsenteret for hvad formandskabet anser som ét af meget få punkter, korpset ikke altid gør lige godt. Til tider er bedømmerparrenes klagesvar juridisk manglefulde, lød feedbacken til de deltagende censorer. Dette typisk ved, at det retslige grundlag for klagesvaret ikke er tilstrækkeligt præcist refereret, jf. ovenfor. Evt. Den nye censordatabase såvel selve censordagen fik mange rosende ord med på vejen. Herudover rejstes og besvaredes en række spørgsmål vedrørende formandskabets perspektiv på diverse aspekter af censorarbejdet. Fyraftensmøde/censorfagligt forum En række emner som kaldte på censorsparring stod efter censordagene ubehandlede tilbage. Dette meget naturligt qua de mange nye censorer, som (traditionen tro) desværre ikke har modtaget hverken egentlig introduktion til- eller træning i censorarbejdet. Men det var ikke blot nye censorer, som meldte sig med tvivlsspørgsmål vedrørende god censorpraksis. Både nye som erfarne viste sig at sidde inde med erfaringer, som de ønskede perspektiveret og kvalitetssikret i dialogen med censorkollegaer. En positiv fortolkning heraf kunne derfor være, at de mange censorfaglige spørgsmål som luftedes også kan ses som en konsekvens af det forrige formandskabs intenderede kulturforandringer i korpset. Det ser i hvert fald ud til, at censormøderne har udviklet sig i den planlagte retning. Dette fra primært at være af orienterende karakter, til i højere grad også at være forum for læring og kvalitetssikring vedrørende det at være censor. Derfor planlagedes og afvikledes i året også to fyraftensmøder/censorfaglige fora. Formålet med disse var at: Behandle praksis-censorspørgsmål (som vi ikke nåede at behandle på censormødet) Introducere nye censorer til arbejdet i vores korps Skabe netværk til den fremadrettede sikring af kvalitet og trivsel ifm. censorarbejdet Mentorordning Udover at have sikret nybeskikkede censorer muligheden for en grundig indføring til censorarbejdet via de to fyraftensmøder/censorfaglige fora, har formandskabet på opfordring fra nye censorer, også iværksat en mentorordning. Rammen for denne har været fire (ulønnede) telefonmøder mellem en ny og en erfaren censor, hhv. forud og efter nybeskikkede censorers første censureringer. Formandskabet har gjort en dyd ud af, ikke at blande sig i mentor-mentee- 9

10 samarbejdet. Ikke desto mindre har vi hørt, at ordningen har haft god effekt: Mentorerne har tilsyneladende været en god støtte for mange nye kollegaer. Censorformandskabet besøgte i efteråret samtlige institutter. Dette med følgende agenda: Snitfladerne i det daglige Hvordan planlægger vi vinter og sommereksamen bedst muligt Hvordan og hvornår ønsker I censorevalueringer forelagt Hvad tænker I om behov/muligheder for en sammenlignende studieordningsanalyse Hvordan kompenserer vi censorerne for arbejde som måtte ligge uden for prøveforløbet (fx klagebesvarelser og mundtlig feedback) Hvordan vil I forholde jer til vores ønske om at samle eksamenssekretærerne på tværs af institutter til et fælles koordinerende møde forud vintereksamen, for at sikre, at den praktiske afvikling bliver så let og overskuelig som muligt for alle parter Møderne blev alle afholdt i en konstruktiv atmosfære, og kunne alle afsluttes i realistisk forventning om, at kunne lægge de senere års stridigheder imellem formandskab og universiteter bag os. En hektisk sommer Med sommereksamen såvel kontaktmøderne 2014 erfarede formandskabet, at korpset behøvede udvidelse. Vi overraskedes over hvor stor en andel censorer, som af forskellige årsager var forhindret i at bidrage med vores opgaveløsning i den absolutte spidsbelastningsperiode, sommereksamen. I blandt de universitetsansatte censorer, er dette selvsagt en i forvejen travl tid, med mange studerende som skal føres til eksamen, samtidig med, at det er højsæson for konferencer. Herudover var en række censorer forhindret i at bidrage pga. alt fra barselsorlov til sygdom. Det værende sagt, var vi også overraskede over, fortsat at have mindre aktive censorer i vores korps, såvel over censorer, som ikke synes at tage det som sit borgelige ombud, at afsætte et par dage i kalenderen til mundtlig censorgerning rundt om i landet. Dette eftersom afbeskikkelseskriteriet i 2014 var inaktivitet (censorer som hverken havde bidraget til sommerens eller vinterens masseeksaminer afbeskikkedes). En forklaring herpå kunne dog være, at det forrige formandskab ikke gjorde afbeskikkelse gældende for censorer, som enten havde angivet at kunne censurere i udviklingspsykologi og/eller kognition- og indlæringspsykologi, som på det tidspunkt, var smalt besatte områder i vores korps. Ad-hoc udpegninger nødvendige Med inaktivitet som den forudgående periodes afbeskikkelseskriterie, såvel en eksplicit stillet forventning til de nybeskikkede om at kunne lægge mellem censortimer halvårligt, havde vi forventet, at 90 censorer var et passende antal. Men i juni måned var der især to uger, hvor et 10

11 ellers generelt meget flittigt og fleksibelt indstillet korps, ikke kunne matche det store sammenfaldende antal prøver med fysisk fremmøde. Løsningen blev dels en række censorer på overarbejde i juni måned og dels et formandskab på overarbejde med at anvende vores bekendtgørelsesmæssige mulighed for at udpege ikke-beskikkede censorer ad hoc. Det lykkedes lige nøjagtigt at rekruttere tilstrækkeligt duelige ad-hoc-censorer til, at alle prøver afvikledes med ekstern censur. Fremdriftsreform truer Nogle studieledere varslede på kontaktmøderne med formandskabet, at fremdriftsreformen vil komme til at betyde yderligere spidsbelastning både hhv. i forbindelse med sommer som vintereksamen. Samme perioder hvor vi traditionelt set har travlt med masseeksaminer, ser ud til, også at blive absolut højsæson for specialebedømmelser. Dette sammenholdt med erfaringerne fra sommereksamen, har derfor ført til to initiativer (beskrevet nedenfor). Kan eksamensperioden strækkes? Vi har appelleret til, at universiteterne stækker deres eksamensperiode så meget som muligt. Men der er ikke meget at give af, og umiddelbart ikke de store muligheder for fx at komme tidligere i gang med eksamensperioden end i dag (forelæsningsrækken skal nå at afsluttes og de studerende have tid til at skrive opgaver), eller strække perioden ind i juli måned (hvor flere institutter som det er i dag, holder ferie). Supplering af censorkorpset Vi har på ny annonceret og kørt ansættelsesforløb for nye censorer. Dette endte ud i rekrutteringen af 33 dokumenteret kapable fag- og myndighedspersoner til supplering af vores korps. Flere af disse havde allerede gjort sig erfaringer med censorarbejdet enten som beskikkede censorer i en tidligere periode, eller fordi at de havde hjulpet ifm. ovennævnte ad-hocudpegninger. Ved en optælling pr. 13. april 2015 var vi således 67 universitetsansatte, 65 aftager og 10 inaktive censorer i korpset. Honorering Vi hører fortsat fra censorer som beklager fra tid til anden at arbejde under en for stram normering. Og når der skal bruges tid på klagesvar, eller gives feedback, oplever mange censorer at problematikken bliver grel, og at de er nødt til at arbejde gratis. Formandskabet planlægger som løsningforslag herpå i løbet af 2015 at fremlægge universiteterne et forslag til en generel model for honorering på tværs af institutter og fagområder. Særskilt betaling for klagesvarsarbejde At der er censorer, som oplever at arbejde uden betaling, lige så snart der er studerende som klager, er problematisk af flere årsager. Dels bør censor selvsagt honoreres fair og nogenlunde svarende til det faktisk nødvendige tidsforbrug. Men herudover må der aldrig opstå en situation, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt tanken om besværet med at besvare en klage ulønnet, 11

12 risikerer at kunne mistænkes at få indflydelse for censors tilgang. At sikre fair og ensartet censurering, indebær nødvendigheden af i visse situationer under eksaminationen at agere styrende og spørge kritisk ind til fx en følelsesladet kandidats viden samt selvsagt til tider at give lave karakterer, hvilket samtidig er typiske situationer, der giver anledning til, at den studerende klager. Flere censorer fortæller om oplevelsen af eksaminatorer, som ikke i tilstrækkelig grad påtager sig den kritiske rolle, og/eller forud bedømmerparrets endelige beslutning om at give en lav (eller for den sags skyld mellem) karakter, gør opmærksom på, at der så forventeligt vil blive klaget. Én fortolkning heraf kunne være, at sådanne erfaringer må handle om, at censor gøres opmærksom på relevansen af at gøre sig særligt gode notater, netop dér hvor risikoen for at disse skal anvendes i et klageforløbsefterspil vurderes stor. Men flere censorer har oplevet det anderledes, og som en problematisk advarsel om det besvær, der vil vente bedømmerparret, skulle de fx holde fast i en lav/middel karakter i mødet med en følelsesladet eksaminand. Med ønske om både at reagere på problemet med om censor honoreres fair, såvel at sikre optimale vilkår for uhildet at fastholde de korrekte bedømmelser, også når disse sandsynligt kan føre til en klage, har formandskabet på kontaktmøderne i 2014 anbefalet universiteterne at betale censor særskilt for medgået tid i forbindelse med klagesvarsarbejdet (dog maksimalt svarende til normen for den prøve som der klages for). KU og AAU er gået forrest med at indføre en sådan ordning, imens de øvrige institutter fortsat overvejer at indføre samme løsningsmodel. På vegne af censorformandskabet Troels Gottlieb censorformand 12

13 Censorkorpset for Psykologi CENSORRAPPORT april 2015 Censorkorpset for Psykologi virker ved: Bachelor- og kandidatuddannelserne i psykologi på Aalborg Universitet Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik (kaldet DPU el. IUP - Aarhus Universitet) Københavns Universitet Roskilde Universitetscenter Syddansk Universitet Kandidatuddannelsen i Sociale Interventionsstudier (kaldet SI - Roskilde Universitetscenter) Masteruddannelserne Master of Psychology of Organizations (kaldet MPO - Roskilde Universitetscenter) Master i Narkotika og Alkoholindsatser (kaldet MNAI - Aarhus Universitet) 1

14 INDHOLD INDLEDNING... 3 PERIODE... 3 UDDANNELSESSTEDER... 3 CENSORFORMANDSKABETS MISSION OG VISION... 3 CENSORKORPSETS OPGAVER... 4 CENSORERNE... 4 CENSORFORMANDSKABET... 4 GRUNDLAGET FOR RAPPORTEN... 5 BAGGRUNDSMATERIALER... 5 HOVEDEMNER DEN NY CENSORDATABASE CENSORERNES INDBERETNINGER... 6 NYT CENSORINDBERETNINGSSYSTEM... 6 ANVENDELSE AF SYSTEMET... 7 ANONYMITET ELLER EJ?... 7 Vigtigt at være opmærksom på:... 7 ÅRETS INDBERETNINGER ÅRETS ANKESAGER CENSORMØDE... 8 Sammenlignende studieordningsanalyse... 8 Censorrapporten... 8 Klagesvar... 9 Evt CENSORFAGLIGE AKTIVITETER... 9 FYRAFTENSMØDE/CENSORFAGLIGT FORUM... 9 MENTORORDNING KONTAKTMØDER MED UNIVERSITETERNE SUPPLERING AF CENSORKORPSET...10 En hektisk sommer Ad-hoc udpegninger nødvendige Fremdriftsreform truer Kan eksamensperioden strækkes? Supplering af censorkorpset ANDRE VÆSENTLIGE FORHOLD...11 HONORERING Særskilt betaling for klagesvarsarbejde

15 Periode Nærværende censorrapport dækker perioden april 2014 til og med marts 2015 og dækker således sommereksamen 2014 og vintereksamen 2014/15. Det siddende censorformandskabs beskikkelsesperiode løber fra 1. april 2014 til 31. marts Rapporten dækker således det første år i dette censorformandskabs periode. Censorformandskabet består af censorformand Troels Gottlieb (universitetscensor), og censornæstformænd Palle Almvig og Peter Christian Jensen (aftagercensorer). Uddannelsessteder Censorkorpset i Psykologi udfører censur ved de på forsiden nævnte universiteter og uddannelser. Censorformandskabets mission og vision Censorformandskabets overordnede mission er at sikre ekstern og uafhængig censur, som påbudt af Eksamensbekendtgørelsen, som fastlægger de opgaver, formandskabet i den forbindelse har ansvar for (se næste afsnit). Dette gøres med afsæt i følgende grundlæggende principper: Censorformandskabet udpeger censorer til alle eksaminer Gensidig censur tillades ikke Dannelse af faste bedømmerpar undgås Den enkelte censor må højest bruge halvdelen af sin censortid på ét universitet Censorer må højst have 125 censortimer halvårligt Herudover er censorformandskabets vision at: Sikre gode arbejdsforhold for censorerne Sikre censorkorpsets faglighed Skabe et fagligt og kollegialt netværk for censorer Sikre god dialog og godt samarbejde med universiteterne Gennemsigtiggøre og dokumentere udpegningerne (gennem en IT-løsning) I det kommende år vil vi, med visionen for øje, især prioritere følgende opgaver: Tilstræbe 100% besvarelse på censorevalueringer Sammenligne de respektive studieordningers formulering af de faglige mål Udvikle databasens automatiseringsgrad, bl.a. ved kommunikationsløsninger Tilstræbe 100% kvalitet/korrekthed af censordatabasens centrale data Fastholde serviceniveauet over for censorerne og uddannelserne Fortsætte arbejdet for kvalitetsudvikling i censorarbejdet Censorformandskabets hensigtserklæring for perioden formanskabet er valgt for, er at finde i censorrapporten fra for

16 Censorerne Censorernes opgave er beskrevet således i Eksamensbekendtgørelsen: 58. Censor skal påse, 1) at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning, 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen. 59. En censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens/det centrale fags eksterne prøver, jf. 20, stk. 3, 2) rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens/det centrale fags og undervisningens mål, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til universitetet og formandskabet, og 4) medvirke ved behandling af klager og anker over prøver, jf. 33, stk. 2, 35, stk. 2, og 37, stk. 2. Stk. 2. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 58, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i universitetets varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til universitetet med kopi til censorformandskabet. Censorformandskabet Censorformandskabets opgave er (blandt andet) beskrevet således i samme bekendtgørelse: 50. Censorformandskabet fordeler efter samråd med universitetet eller universiteterne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog 56, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere universiteter, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end et universitet i beskikkelsesperioden, jf. 56, stk. 3. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem 1) indstille censorer til beskikkelse, jf. 56, stk. 1, 2) rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold, jf. 59, stk. 1, nr. 2, 3) afgive en årlig beretning til universiteterne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. 59, stk. 1, nr. 3, 4) besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og 5) i øvrigt være til rådighed for universitetet, herunder aftagerpaneler, ved udvikling af nye prøveformer. Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i prøve- og eksamenssystemets kvalitet, herunder eksamensopgavernes kvalitet, ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem universiteterne, herunder aftagerpaneler, og censorerne. 4

17 Baggrundsmaterialer Denne rapport er udarbejdet på baggrund af følgende materialer: 1. Informationer fra institutionerne om anvendelsen af de beskikkede censorer ved eksaminerne. 2. Informationer fra censorer udpeget ved henholdsvis sommereksamen 2014 og vintereksamen 2014/ Skriftlige censorevalueringer for disse eksaminer. 4. Ankesager fra sommereksamen 2014 og vintereksamen 2014/15 Rapporten har været sendt til gennemlæsning hos studielederne for at sikre, at tekstlige uklarheder mv. har kunnet præciseres. Hovedemner Rapportens hovedemner udgøres af de nummererede afsnit i indholdsfortegnelsen. Den nye database blev taget i brug 1. april 2014 og siden er alle opslag af eksaminer, alle censortilsagn og alle udpegninger foregået via den. Desuden giver databasen nyheder og information af praktisk art til brugerne. Med databasen er det desuden for første gang blevet muligt at lave præcise statistiske oversigter og nøgletal til formandskabet, universitetet og censorerne. Den praktiske erfaring med brug af databasen har skabt nye muligheder, ny praksis og dermed nye behov og forventninger hos censorer, studiesekretariater og formandskab. Dette har krævet en løbende udvikling af løsninger, der ikke kunne være forudset i den oprindelige specifikation. Formandskabet har valgt at iværksætte disse løsninger, når det har kunnet vurderes, at de kunne medføre en væsentlig tidsbesparelse eller lettelse for en eller flere brugerkategorier. Til illustration af dette kan fremhæves databasens kernefunktion, censorudpegningen. Formandskabets tidsforbrug på censorudpegning udgør nu højst 10 % af den tid, det tog, før databasen kom til. Automatisering af kommunikationen og samlingen af de for udpegningskriterierne nødvendige data på ét sted har gjort det muligt at spare så megen tid, at besparelsen allerede det første kvartal dækkede det oprindelige udviklingsbudget. Censorerne tilkendegiver via mails og på censormøder stor tilfredshed med databasen, og at muligheden for overblik og letheden ved at give tilsagn gør det nemt at administrere sit censorarbejde. Den ugentlige informationsmail, databasen sender ud, indeholder beskeder fra censorformanden samt overblik over udpegningsstatus på de eksaminer, man har givet tilsagn til. Censor kan desuden til enhver tid bestille en oversigt over sin produktion, det vil sige det antal censortimer, de allerede gennemførte eksaminer beløber sig til. 5

18 Sekretærerne er generelt set også glade for databasen. Deres opgaver som brugere er dog noget mere omfattende og dermed udfordrende - end censorernes. Foruden løbende indtastning af eksamensdata og vedligeholdelse ved disse ved ændring og aflysning skal de også vedligeholde oplysninger om de enkelte fagelementer eller censurområder, herunder normeringen, som sammen med antallet af studerende bestemmer, om censors produktion bliver korrekt beregnet. Kort sagt skal universiteternes data vedligeholdes af universiteterne selv. Til gengæld reagerer formandskabet, som regel omgående, med råd og dåd, hvis der er sket fejl eller misforståelser. Tekniske fejl har været meget sjældne, men overgangen fra den gamle måde at gøre tingene på til den nye skaber rum for andre fejltyper, og der har været sporadiske vanskeligheder hos enkelte brugere med at holde sig og selv og sine data opdateret. Databasen er en væsentlig del af snitfladen mellem universitet og formandskab, såvel i det daglige som i de årlige drøftelser på kontaktmøderne. Formandskabet værdsætter, hvad vi har oplevet som god samarbejdsvilje og en generelt set meget positiv holdning til den ikke helt lille ændring af praksis og rutiner, som databasen har medført. Formandskabets arbejde har også ændret karakter. En del af tidsbesparelsen på udpegningen er gået til brugersupport. Om beskikkelse af yderligere censorer, arrangement af møder og andre aktiviteter kan læses andetsteds i rapporten, men vi kan konstatere, at uden det meget effektive udpegningsværktøj havde hverken budget eller kræfter kunnet række til alle de øvrige aktiviteter. Nyt censorindberetningssystem Historisk har vi ikke kunnet præstere bedre end indberetninger for maksimalt ud af godt enkelteksaminer var den forrige formands estimat. På kontaktmøderne med universiteterne såvel som et hilse-på-møde i Styrelsen for det nye formandskab, har punktet været drøftet, og dette med bred enighed om nødvendigheden af at udvikle en holdbar it-løsning. Prisen for en komplet revision af indberetningsskemaet samt integration af det i databasen med et automatiseret flow fra opslag af eksamen til rapportering tilbage til uddannelserne har været DKK. Det nye system gør det nemt for censor, at give indberetning. Herudover blokerer systemet censor fra at kunne give yderligere tilsagn, skulle vedkommende være kommet mere end tre uger bagud med en indberetning. Derfor kan censor i sådan situation ikke længere udpeges, førend at vedkommende har fået bragt orden i sine hængepartier. Det nye indberetningssystem har været i brug siden januar 2015 og har øjeblikkeligt ændret billedet til, at vi i dag praktisk talt har en indberetningsprocent på 100%. Herudover kan vi glæde os over med det nye system, nu at kunne levere vores feedback til universiteterne rettidigt, med statistisk styrke, og i et nemt tilgængeligt og anvendeligt format. 6

19 Anvendelse af systemet Censorernes indberetninger i det nye format er siden april 2015 tilgængelige for universiteterne. Indberetningerne opsummeres kvartalsvis og bliver tilgængelige en måned efter kvartalets slutning. Opsummering sker på fire niveauer: Fagelementet uddannelsen universitetet samt et totalniveau, som muliggør sammenligning på indberetningens kvantitative parametre på tværs af landet. De kvalitative data censorernes fritekstkommentarer findes kun på fagelement-niveau. To typer funktioner bruges til at skifte niveau fra overblik til detaljer og omvendt. Universiteterne har haft forskellige overvejelser om, hvem der skal modtage opsummeringsrapporterne studielederen, den fagområdeansvarlige og/eller andre. Rapporterne vil kun være tilgængelige for dem, der har login som sekretærer (under punktet Indberetning ). Indtil der tegner sig andre distribueringsbehov, kan sekretærerne efter aftale med studielederen maile indholdet af en specifik rapportside til sig selv og videresende den til andre (fx for ét fag, til én fagansvarlig og/eller én gruppe af undervisere på et givent fag). Anonymitet eller ej? Fra tid til anden får formandskabet overleveret anonymiseret feedback fra studielederne. Fx har der via formandskabets halvårlige faste opfølgnings-telefon-møder på hhv. sommer og vintereksamen, i året der er gået, fem gange blevet overleveret anonymiseret feedback på en censors adfærd. På lignende vis er det et par gange sket, at censor uden at ville citeres herfor, har beklaget sig til formanden over eksaminator. I disse tilfælde er det vanskeligt at anvende feedbacken, hvorfor formandskabet finder en kulturændring nødvendig. Vi ønsker en snitflade til universiteterne hvori negativ feedback anses som en konstruktivt og nødvendig præmis for at løse vores opgave med at sikre de studerende retfærdig og ensartet behandling. Derfor har der for formandskabet heller ikke været tvivl om, at vores feedback til universiteterne skal opsamles på en måde, som gør det muligt for modtageren at identificere og evt. (via formandskabet) at søge dialog med afsenderen. Således kan studielederne også i vores nye indberetningssystem aktivt opsøge den indberettende censors identitet. Vigtigt at være opmærksom på: Det nye system er allerede taget godt imod. Men alle har især skulle vænne sig til, at censor bliver afkrævet indberetning, straks når eksamen har været afholdt. Da censors adgang til databasen spærres, hvis indberetningen ikke er afgivet senest tre uger efter den eksamensdato, der er opgivet i databasen, bliver det meget vigtigt at universiteterne aflyser eller flytter datoen for eksaminer, der ikke gennemføres som angivet i databasen. I modsat fald spilder censor og formandskab en hel del tid på at opklare, hvorfor censor afkræves indberetning for en eksamen, der ikke er blevet afholdt. Årets indberetninger Indberetningerne for året der er gået, efterlader sig det overordnede billede, at samtlige institutioner som vi er censorkorps for, løser deres opgaver med at føre universitetsstuderende til psykologi-eksaminer af forskellige slags, forsvarligt og korrekt. 7

20 Det værende sagt, er der i en meget lille andel af tilbagemeldingerne kritiske bemærkninger af vidt forskellig art. Disse udgør dog hverken et mønster eller noget tilstrækkeligt alarmerende til, at det har givet formanskabet anledning til at dagsordensætte specifikke forhold herfra. I stedet har formandskabet i denne ombæring inviteret til at kunne tolke på indberetninger sammen med universiteterne hver for sig (på kontaktmøderne i foråret) og med censorerne (på censormøderne i efteråret), efter behov. Med under 10 ankesager på et år er der ikke meget at opholde sig ved i denne periode. Det er i sig selv en indikator på det samme, som fremgår af censorernes indberetning, nemlig at bedømmerne grundlæggende opfylder de pålagte opgaver efter bogen. På et enkelt punkt har vi forsøgt at forbedre indsatsen ikke hvad eksamination og bedømmelse angår, men på det at forfatte tilstrækkelige høringssvar i tilfælde af klage. Den største del af årets sager er endt i omprøve, fordi klagesvarene ikke eksplicit begrundede karakteren ud fra studieordningens formulering af læringsmålene for faget. Ankenævnsformændene har efter behov konsulteret med de respektive fakulteter og institutter i principielle spørgsmål, og her uden undtagelse modtaget god sparring. Formandskabet afholdt i september og oktober 2014 hhv. censormøde i København (18 deltagere) og Århus (7 deltagere). På programmet var: (1) Sammenlignende studieordningsanalyse, (2) censorrapporten, (3) klagesvar og (4) evt. Sammenlignende studieordningsanalyse Ideen om eventuelt at iværksætte en sammenlignende studieordningsanalyse var til høring hos censorerne. Dette på baggrund af fortsatte løbende tilkendegivelser af erfaringen at de akademiske krav varierer betragteligt på de forskellige uddannelser. Dét indtryk blev på censormøderne atter bekræftet. Herunder oplevelsen af at visse studieordninger besidder korte og upræcise fagbeskrivelser, der godt nok er suppleret med diverse vejledende notater mv., men til sammen, kan problematiseres for, at have manglende specifikation for bedømmelsesgrundlaget, såvel være forvirrende at anvende. Et andet problem som i denne anledning kom til at fylde, var censorers frustrationer og bekymringer vedrørende rammemæssige forhold, så som manglende præcision ift. hvorledes en eventuel over- eller underskridelse af sideantal skal håndteres, samt hvordan hhv. mundtlige og skriftlige bidrag i en given prøve hver især vægter i den samlede karakter. Censorrapporten Der var ikke hverken nævneværdige spørgsmål eller tilføjelser til censorrapporten. Til gengæld blev (det gamle) censorindrapporteringsskema genstand for en del kritik. Feedbacken til 8

21 formandskabet lød, at censorevalueringsskemaet skulle bearbejdes yderligere, således censor har en realistisk forventning om, at deres feedback vil blive læst og anvendt af universiteterne. Klagesvar Formandskabets nye Klagesvarsvejledning (som er tilgængelig via portalens forside) blev gennemgået, og censorerne præsenteret for hvad formandskabet anser som ét af meget få punkter, korpset ikke altid gør lige godt. Til tider er bedømmerparrenes klagesvar juridisk manglefulde, lød feedbacken til de deltagende censorer. Dette typisk ved, at det retslige grundlag for klagesvaret ikke er tilstrækkeligt præcist refereret, jf. ovenfor. Evt. Den nye censordatabase såvel selve censordagen fik mange rosende ord med på vejen. Herudover rejstes og besvaredes en række spørgsmål vedrørende formandskabets perspektiv på diverse aspekter af censorarbejdet. Fyraftensmøde/censorfagligt forum En række emner som kaldte på censorsparring stod efter censordagene ubehandlede tilbage. Dette meget naturligt qua de mange nye censorer, som (traditionen tro) desværre ikke har modtaget hverken egentlig introduktion til- eller træning i censorarbejdet. Men det var ikke blot nye censorer, som meldte sig med tvivlsspørgsmål vedrørende god censorpraksis. Både nye som erfarne viste sig at sidde inde med erfaringer, som de ønskede perspektiveret og kvalitetssikret i dialogen med censorkollegaer. En positiv fortolkning heraf kunne derfor være, at de mange censorfaglige spørgsmål som luftedes også kan ses som en konsekvens af det forrige formandskabs intenderede kulturforandringer i korpset. Det ser i hvert fald ud til, at censormøderne har udviklet sig i den planlagte retning. Dette fra primært at være af orienterende karakter, til i højere grad også at være forum for læring og kvalitetssikring vedrørende det at være censor. Derfor planlagedes og afvikledes i året også to fyraftensmøder/censorfaglige fora. Formålet med disse var at: Behandle praksis-censorspørgsmål (som vi ikke nåede at behandle på censormødet) Introducere nye censorer til arbejdet i vores korps Skabe netværk til den fremadrettede sikring af kvalitet og trivsel ifm. censorarbejdet Mentorordning Udover at have sikret nybeskikkede censorer muligheden for en grundig indføring til censorarbejdet via de to fyraftensmøder/censorfaglige fora, har formandskabet på opfordring fra nye censorer, også iværksat en mentorordning. Rammen for denne har været fire (ulønnede) telefonmøder mellem en ny og en erfaren censor, hhv. forud og efter nybeskikkede censorers første censureringer. Formandskabet har gjort en dyd ud af, ikke at blande sig i mentor-menteesamarbejdet. Ikke desto mindre har vi hørt, at ordningen har haft god effekt: Mentorerne har tilsyneladende været en god støtte for mange nye kollegaer. 9

22 Censorformandskabet besøgte i efteråret samtlige institutter. Dette med følgende agenda: Snitfladerne i det daglige Hvordan planlægger vi vinter og sommereksamen bedst muligt Hvordan og hvornår ønsker I censorevalueringer forelagt Hvad tænker I om behov/muligheder for en sammenlignende studieordningsanalyse Hvordan kompenserer vi censorerne for arbejde som måtte ligge uden for prøveforløbet (fx klagebesvarelser og mundtlig feedback) Hvordan vil I forholde jer til vores ønske om at samle eksamenssekretærerne på tværs af institutter til et fælles koordinerende møde forud vintereksamen, for at sikre, at den praktiske afvikling bliver så let og overskuelig som muligt for alle parter Møderne blev alle afholdt i en konstruktiv atmosfære, og kunne alle afsluttes i realistisk forventning om, at kunne lægge de senere års stridigheder imellem formandskab og universiteter bag os. En hektisk sommer Med sommereksamen såvel kontaktmøderne 2014 erfarede formandskabet, at korpset behøvede udvidelse. Vi overraskedes over hvor stor en andel censorer, som af forskellige årsager var forhindret i at bidrage med vores opgaveløsning i den absolutte spidsbelastningsperiode, sommereksamen. I blandt de universitetsansatte censorer, er dette selvsagt en i forvejen travl tid, med mange studerende som skal føres til eksamen, samtidig med, at det er højsæson for konferencer. Herudover var en række censorer forhindret i at bidrage pga. alt fra barselsorlov til sygdom. Det værende sagt, var vi også overraskede over, fortsat at have mindre aktive censorer i vores korps, såvel over censorer, som ikke synes at tage det som sit borgelige ombud, at afsætte et par dage i kalenderen til mundtlig censorgerning rundt om i landet. Dette eftersom afbeskikkelseskriteriet i 2014 var inaktivitet (censorer som hverken havde bidraget til sommerens eller vinterens masseeksaminer afbeskikkedes). En forklaring herpå kunne dog være, at det forrige formandskab ikke gjorde afbeskikkelse gældende for censorer, som enten havde angivet at kunne censurere i udviklingspsykologi og/eller kognition- og indlæringspsykologi, som på det tidspunkt, var smalt besatte områder i vores korps. Ad-hoc udpegninger nødvendige Med inaktivitet som den forudgående periodes afbeskikkelseskriterie, såvel en eksplicit stillet forventning til de nybeskikkede om at kunne lægge mellem censortimer halvårligt, havde vi forventet, at 90 censorer var et passende antal. Men i juni måned var der især to uger, hvor et ellers generelt meget flittigt og fleksibelt indstillet korps, ikke kunne matche det store sammenfaldende antal prøver med fysisk fremmøde. Løsningen blev dels en række censorer på overarbejde i juni måned og dels et formandskab på overarbejde med at anvende vores 10