Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk"

Transkript

1 Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE modellens anvendelse i relation til sprogpakken. Dernæst følger en nærmere beskrivelse af brug af SMTTE herunder arbejdet med de fem kategorier: Sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE SMTTE tænkes som sprogdidaktisk model anvendt til arbejdet med følgende centrale elementer i metoder og strategier til at udvikle og understøtte børns sprog, jvf. forskningsoversigten i sprogpakken: Arbejdet med sprogindsatser generelt herunder: Understøttende sprogstrategier, dialogisk læsning, samtaler i hverdagen, strukturerende aktiviteter (tematiseret sprogarbejde) Fokuseret indsats Forældreinddragelse Overordnet opereres med 2 SMTTE modeller 1. Arbejdet med sprog i dagtilbuddet. 2. Arbejdet med sprog i hjemmet og forældreinvolvering Model 1: Sproget i dagtilbuddet For arbejdet med model 1 gælder, at man i kategorien sammenhæng forholder sig til centrale og relevante parametre på flere niveauer, nemlig det individuelle (barnet), børnegruppen og sprogmiljøet, således, at man sikrer sig et helhedsorienteret og kontekstuelt perspektiv. I feltet sammenhæng formuleres altså det for målet relevante ift.: 1. Barnet Individuelt 1.1. SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS 1.2. Barnets sprog, kommunikation og relationer 1.3. Barnets styrker og udfordringer 1

2 2. Børnegruppen 2.1. Sprog, kommunikation og relationer i gruppen 2.2. Styrker og udfordringer i gruppen 3. Sprogmiljøet 3.1. Sammenhæng med øvrigt arbejde med læreplanen 3.2. Hverdagens organisering og struktur - herunder det fysiske rum og materiale 3.3. Personale Model 2: Sproget i hjemmet og forældreinddragelse For arbejdet med model 2 gælder som ved model 1 - at man i kategorien sammenhæng forholder sig til centrale og relevante parametre på niveauerne: Barnet i dagtilbuddet, barnet i hjemmet, sprogmiljø i hjemmet og forældreinddragelse. 1. Barnet i dagtilbuddet 1.1. SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS 1.2. Barnets sprog, kommunikation og relationer 1.3. Barnets styrker og udfordringer 2. Barnet i hjemmet forældreperspektiv 2.1. Barnets sprog, kommunikation og relationer 2.2. Barnets styrker og udfordringer 3. Sprogmiljøet i hjemmet 3.1. Hverdagens organisering i hjemmet 3.2. Forældre 4. Forældreinddragelse 4.1. Vejledning 4.2. Inddragelse 4.3. Samarbejde mellem hjem og dagtilbud 2

3 Således bliver modellerne Model 1: Sproget i dagtilbuddet: Emne: Fx: barn, gruppe, personale, organisering, struktur m.m. Tidsperiode: Ansvarlig: Barn Børnegruppe Sprogmiljø Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Dokumentation og evaluering Evalueringsplan Selve evalueringen Model 2: Sproget i hjemmet og samarbejde mellem hjem og dagtilbud Emne: Barnet, sprogmiljøet i hjemmet, samarbejde mellem hjem og dagtilbud, forældreinddragelse m.m. Tidsperiode: Ansvarlig: Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Dokumentation og evaluering Barnet i dagtilbuddet Forældreinddragelse Evalueringsplan Selve evalueringen Sprogmiljø i hjemmet Barnet i hjemmet 3

4 Brug af SMTTE som sprogdidaktisk model Det følgende er baggrundstekst om modellen og brug af denne: hvad og hvordan til 6 dages kurserne. Indledning SMTTE modellen har overordnet det mål at initiere udviklingsprocesser - gennem en tilgang båret af refleksivitet, målrettethed og systematik. Herigennem skal modellen bidrage til at skabe fælleshed og ejerskab over en udviklingsproces både blandt kolleger i et dagtilbud og mellem forældre og dagtilbud. Gennem arbejdet med modellen arbejder man konstant undersøgende på. Gør vi det, vi tror vi gør? Hvordan kan vi sikre at komme til at gøre det, som vi ønsker at gøre? Hvordan kan vi lære af vore erfaringer? Om SMTTEmodellen SMTTE-modellen 1 Centralt i SMTTE er, at de 5 kategorier forstås som indbyrdes sammenhængende og derved bliver det en dynamisk model. SMTTE modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Der er som sådan intet hierarki eller givet begyndelsespunkt. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne for indholdet - Overensstemmelse mellem de forskellige kategorier - Kategorierne støtter hinanden optimalt - Tegnene er operationelle og iagttagelige som udtryk for målene 1 Andersen, F.B.: Tegn er noget vi bestemmer - evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE-tænkningen. JCVU,

5 SMTTE til planlægning SMTTE til vurdering Udfordringer ved brug af SMTTE Fordele ved SMTTE Typisk anvendes SMTTE til at planlægge pædagogiske forløb med henblik på at opnå et bestemt mål. Modellen skal sikre, at man under planlægningen gør sig de nødvendige overvejelser ift. at sikre, at de valgte tiltag/aktiviteter netop fører til det ønskede mål og at processen løbende kan følges og der sluttelig kan evalueres på forløbet. Kategorien sammenhæng sikrer, at de pædagogiske aktiviteter er justeret ift. barnet/børnene, den aktuelle kontekst (sprogmiljøet), overordnede krav (fx love) og rammer. SMTTE kan også anvendes bagudskuende retrospektivt, dvs. til at vurdere sammenhæng mellem tiltag (aktiviteter) og mål (effekter) eller vurdere sammenhæng mellem teori og praksis gør vi i praksis som teori eller loven (fx læreplansarbejdet) foreskriver? Dette kan fx indgå i forberedelser til brug af SMTTE til planlægning. På denne måde er SMTTE modellen deslige et dynamisk model, idet evalueringen af et arbejde med SMTTE kan indgå i kategorien sammenhæng for et nyt udviklingsprojekt og en ny SMTTE. Modellen signalerer at alle 5 kategorier er lige vigtige, men det målorienterede kommer i fokus. Der lægges op til en systematisk og struktureret planlægning af det pædagogiske arbejde med henblik på at opnå bestemte mål. Dvs. at kategorien MÅL bliver styrende for bestemmelse af de øvrige fire kategorier. Denne tilgang har medført nogen kritik fra pædagogprofessionen, da en tilgang styret af målrationalitet, brug af modeller og udvikling af et standardiseret fagsprog synes at komme på tværs af den traditionelle identitet for pædagogfaggruppen. Det har også vist sig, at det systematiske og strukturerede arbejde med pædagogiske planlægningsmodeller ikke synes at vise sig umiddelbart i praksis i hverdagens mange komplekse og samtidige pædagogiske handlinger. 2 Arbejdet med modellen sikrer altså ikke i sig selv spor i den daglige praksis, hvilket kan skyldes at praksis også styres af handlingstvang og mere ureflekterede handlinger sat i gang af den kropsliggjorte dømme- og handlekraft, ligesom en begrundelse også kan være en vis uvanthed med at arbejde intenderet og målrettet med børns læring, hvor der fokuseres på enkeltelementer i læringsforløbet som kan være svær at udskille/adskille fra det samlede læringsreservoir. For at se effekt af arbejdet med modellen, skal der ifølge Andersen og Hjort (2008) arbejdes mere offensivt med implementeringsmodeller (Ibid.). SMTTE modellen giver mulighed for at styre sine pædagogiske aktiviteter og handlinger frem mod bestemte og eksplicitte mål og det giver mulighed for, at der i i kollegagruppen og sammen med forældrene kan arbejde med fælles og synlige mål det skaber fælleshed om opgaven og et fælles fagligt sprog. Det giver mulighed for fælles refleksion og fælles vurdering af indsatser hvilket er egnede elementer til at arbejde konstruktivt med implementering. På denne vis giver modellen mulighed for at planlægge og vurdere sammenhæng mellem mål og tiltag, mellem aktivitet og effekt og mellem teori og praksis. Set i et større perspektiv kan SMTTE bruges til arbejdet med dokumentation og evaluering, som stemmer overens med den eksisterende og typiske styringsform i den offentlige sektor. 2 Andersen, P.Ø., Hjort, K. & Kaarsberg, L.S: Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pædagogik. Afdelingen for Pædagogik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. KBH Universitet, 2008, side 90. 5

6 Konkret arbejde med SMTTE Her følger en gennemgang af de fem forskellige kategorier i brug af SMTTE modellen og forslag til, hvordan man kan arbejde med modellen. Sammenhæng I dette kapitel beskrives den kontekst og de rammer hvori den pædagogiske indsats skal ske ift fokusområdet. Som nævnt arbejdes med to modeller af SMTTE. I kategorien sammenhæng noteres om følgende temaer for at sikre et kontekstuelt og helhedsorienteret perspektiv. Model 1: Arbejdet med sprog i dagtilbuddet Barnet Individuelt SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS Barnets sprog, kommunikation og relationer Barnets styrker og udfordringer Børnegruppen: Sprog, kommunikation og relationer i gruppen Styrker og udfordringer i gruppen Sprogmiljøet Sammenhæng med øvrigt arbejde med læreplanen 3 Hverdagens organisering og struktur - herunder det fysiske rum og materiale Personale 4 3 Overvej her hvordan I skaber sammenhæng med det øvrige læreplansarbejde og evt. om der er områder i læreplansarbejdet der skal justeres ift. arbejdet med sprog. 4 Hvordan den voksne stiller sig til rådighed som rollemodel. 6

7 Model 2: Arbejdet med sprog i hjemmet og forældreinddragelse Barnet i dagtilbuddet SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS Barnets sprog, kommunikation og relationer Barnets styrker og udfordringer Barnet i hjemmet - forældreperspektiv Barnets sprog, kommunikation og relationer Barnets styrker og udfordringer Sprogmiljøet i hjemmet Hverdagens organisering i hjemmet Forældre 5 Forældreinddragelse Vejledning, inddragelse Samarbejde mellem hjem og dagtilbud Konkret kan man komme i gang med at udfolde temaerne ved at gøre sig overvejelser over: - sammenhængen (kontekst) ved at beskrive baggrund (vilkår) og begrundelse (værdier) for den ønskede udvikling. o Hvad har vi gjort hidtil? o Hvor langt er vi? o Hvorfor skal vi arbejde med fokusområdet? o Hvad er opretholdende faktorer for tilstanden pt.? - Beskriv status dvs. lav en kortfattet beskrivelse af fokusområdet set ift. gældende mål - Hvilke ressourcer/vilkår har vi? 5 Hvordan forældrene stiller sig til rådighed som sprogmodel og samtidig bruger en række sproglige strategier til at bringe barnet sprogligt på banen og derved støtte barnets sproglige udvikling (Tekst som v. personale). 7

8 Mål Målene kan være individ- og resultatorienterede begrundet i det enkelte barn og en konkret praksis; og målene kan også være rettet mod en børnegruppe, og er her mere brede og fællesskabsorienterede. Det kan være en fordel at operere med specifikke og konkrete mål, da det ellers kan være vanskeligt at måle om et givent mål er opfyldt. Således kan man starte med at beskrive mere overordnede og generelle mål for derefter at afklare specifikke og konkrete delmål. Der kan her fx opereres med tre led. Langsigtede overordnede mål (sproglig udvikling), mellemlange mål (øget ordforråd) og umiddelbare mål (dialog og aktiv deltagelse i dialogisk oplæsning). Konkret fx: - Beskriv målet så konkret som muligt o Hvad vil vi gerne opnå? o Beskriv en ønsket fremtidig tilstand konkret og realistisk - Målet formuleres så præcist, at grad af målopfyldning efterfølgende kan vurderes/ evalueres Tiltag De konkrete aktiviteter og indsatser, som sættes i gang for at nå målet. Her beskrives de konkrete handlinger/aktiviteter, samt den planlægning, der skal sættes i gang og de pædagogiske rum, der skal etableres for at nå målene. Konkret fx o Hvilke handlinger skal vi sætte i værk for at opnå de opstillede mål? o En handlingsplan udformes, så der for hvert enkelt aftalt mål kort angives, hvilke handlinger/aktiviteter, der skal bidrage til at nå målet. Tegn Tegn er indikatorer på, at en bestemt proces eller aktivitet udvikler sig i en ønsket retning. Tegn/indikatorer kommer til udtryk i praksis. Tegn beskriver, hvordan vi kan registrere, at vi er på vej mod målet og er billeder på den ønskede udvikling, som kan iagttages i praksis. Tegn er således billeder af den ønskede udvikling, som vil kunne iagttages i praksis. Tegn er ikke selve dokumentationen. Man bruger dokumentation til at identificere tegnene. Tegn er målepunkter, der giver viden om, hvorvidt man arbejder hen mod målet, og gennem en systematisk indsamling og bearbejdning af denne viden kan man undersøge og sandsynliggøre den virkning, som tiltagene har. Tegn kan angives kvantitativt (antal, hyppighed, mængde) eller mere kvalitativt (oplevelse, stemning, indtryk etc.). Det er vigtigt at man ikke blot formulerer tegn, der referer direkte til mål altså at barnets ordforråd er styrket. Tegn skal ideelt set også formulere generelt ift. sprogmiljøet fx, hvordan de voksne skal stille sig til rådighed som rollemodel, hvordan de voksne bruger sprogindsatserne, hvordan sprogarbejdet organiseres etc. Således at hele sprogmiljøet omkring barnet også indgår i formuleringen af tegn. Konkret fx: - Beskriv forlods tegn/indikatorer, som kan sandsynliggøre, at vi bevæger os i retning af målet. 8

9 - Tydeliggør den bagvedliggende teori om sammenhæng mellem mål og aktiviteter - Man kvalificerer arbejdet med tegn ved at spørge: På hvilken måde bidrager xx (aktiviteter) til at nå målet? - Når vi om et år peger på det, der er lykkedes for os, hvad vil vi da pege på? Giv konkrete eksempler Evaluering Evaluering er en vurdering, en værdisættelse af, om målet er nået godt nok. Hertil kræves en status, dvs. en opgørelse af om målet er nået Og derefter sammenlignes status med indsatsens værdier, succeskriterier. Fx: Hvis der arbejdes med dialogisk oplæsning som tiltag, og målet er at børnene motiveres for og deltager aktivt i dialogisk oplæsning. Status vil da være synliggørelse af, om denne motivation og aktive deltagelse faktisk registreres samt fx om de voksne har stillet sig til rådighed som sprogmodel og brugt de sproglige strategier. Værdien eller succeskriteriet kan være, at alle børn indenfor en given tidsperiode har deltaget aktivt i dialogisk oplæsning og vist motivation herfor (fx ved at henvende sig til andre børn og voksne med bøger og aktivt tilkendegivet lyst til at være i dialog om indholdet). Til at opgøre status kan anvendes forskellige dokumentationsmetoder, der beskrives nedenfor. Evalueringsspørgsmålet handler om, hvorvidt det vi tror virker, også faktisk virker : Gør vi det vi tror vi gør og virker det efter hensigten? Således stilles evalueringsspørgsmålet i forholdet mellem mål og tiltag, mellem teori og praksis. 6 Konkret fx: - Beskriv forlods, hvordan det vil være muligt at evaluere om udviklingen bevæger sig/har bevæget sig i den ønskede retning (formativ eller summativ evaluering) - Evalueringsplanen er en kort beskrivelse af: Hvem evaluerer hvad, hvordan og hvornår - Hvad ved vi? (status gennem dataindsamling, og dokumentation) - Hvad er værdien af det, vi ved er det godt nok i forhold til vore kriterier (succeskriterier) - Undersøg undervejs og efter forløbet gennem beskrivelse og refleksion: hvad har vi nået med det vi har nået? - Hvad er effekten af vores handlinger set i forhold til de opstillede mål? 6 Næsby, T: Dokumentation og evaluering mellem teori og praksis. I: SOCIALXPRESS, juni 2007, s

10 Kvalitetssikring af arbejdet med modellen Modellen hviler på en forståelse af sammenhæng mellem mål og tiltag, dvs. for at kunne beskrive denne sammenhæng må den bagvedliggende teori for sammenhæng beskrives. Fx sammenhæng mellem sproglig udvikling og dialogisk læsning. Kvalitetssikring kan skabes gennem hvis-så-fordi sætninger, altså en tydeliggørelse af hvordan sammenhængen tænkes at være. Hvis jeg laver dialogisk læsning med børn, så udvikles barnets sprog, fordi xx. Det er netop dette fordi, der tydeliggør sammenhængen mellem mål og tiltag. Dokumentation I den samfundsvidenskabelige og socialfaglige verden omfatter dokumentation metoder, som gør det muligt at skabe overblik over, hvordan en konkret indsats virker i forhold til sociale eller sundhedsmæssige problemer. Heroverfor er evaluering svar på spørgsmål om, i hvor høj grad indsatsen derved har indfriet en række ofte på forhånd givne kriterier, værdier. Dokumentationsmetoder kan være mangfoldige: Billeder, video, lyd, narrative fortællinger, notater, observationer etc. Dokumentation vil aldrig kunne udtrykke hele praksis, men vil altid være udsnit af praksis. Valg af dokumentationsmetode skal være styret af evalueringsspørgsmålet og derfor kræver, at man bliver klar på hvilke typer af data, der vil kunne belyse det udsnit af praksis, som man ønsker at evaluere. 10

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis. SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2014/2015

Evaluering af læreplaner 2014/2015 Evaluering af læreplaner 2014/2015 Forord Åbyhøj Dagtilbuds læreplaner evalueres årligt i perioden ultimo april ultimo maj. Den Årlige evaluering skal ses i sammenhæng med, at der i er aftalt årlig evaluering

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Bedre sprog giver et bedre børneliv

Bedre sprog giver et bedre børneliv Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Holbæk Kommune - Læring og Trivsel

Holbæk Kommune - Læring og Trivsel Tilsynsskema Private dagtilbud Holbæk kommune Revideret februar 2015 Tilsynet Tilsyn i dagtilbud er lovpligtigt og skal ske minimum hver andet år. Tilsynsforpligtelsen udmøntes efter 15 og 16 i Lov om

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Vurdering af pædagogiske læreplaner for NR. LYNDELSE BØRNEHAVE 2014

Vurdering af pædagogiske læreplaner for NR. LYNDELSE BØRNEHAVE 2014 Vurdering af pædagogiske læreplaner for NR. LYNDELSE BØRNEHAVE 2014 Læreplanen er vurderet med udgangspunkt i den politisk vedtagne kravspecifikation for pædagogiske læreplaner. Vurderingen er udelukkende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 25.11.2011 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll (pæd.konsulent) Deltagere

Læs mere

Evaluering af Læreplaner 2015/2016

Evaluering af Læreplaner 2015/2016 Evaluering af Læreplaner 2015/2016 1 Indhold EVALUERING AF AFDELINGERNES LÆREPLAN 3 EVALUERING AF DAGTILBUDDETS LÆREPLAN 10 BEMÆRKNINGER TIL LÆREPLANEN OG EVALUERINGEN 13 2 Evaluering af AFDELINGERNES

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014. Egedal kommune Tilsynsnotat Stenløse Skovbørnehave Tilsynet udført af dato 25. september 2014 Connie Niemeier Leder: Jeanette Larsen Daglig leder: Pædagog: Pædagog Tilsynsnotat, Side!1 Ved tilsynet vil

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig

Læs mere

FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER

FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER OM DAGTILBUD - SPROGVURDERING 13. DECEMBER 2011 DISPOSITION 1. Indhold i sprogvurderingsmaterialet 2. Sprogvurderingsmaterialet teoretiske og empiriske

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR Refleksion En målrettet udviklingsmodel Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR INTORDUCTION Refleksion En Målrettet Udviklingsmodel er et værktøj, der skal hjælpe dig til at lave målrettede strukturerede

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur

Læs mere

14-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Dokumentation og evaluering. Evaluering

14-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Dokumentation og evaluering. Evaluering Sprogpakkens 6-dages kursus Dokumentation og evaluering 6. Dag 9.00-12.00 1 Evaluering En sannhet som man oppdager med egne øyne om den enn er ufuldkommen er verd mere enn ti sannheder som man får fra

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Birthe Nielsen Anita Vildbech Larsen. Billede. Mailadresse

Fatkaoplysninger. Navn Birthe Nielsen Anita Vildbech Larsen. Billede. Mailadresse 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole Uddannelsesplan for Lindebjergskolen som praktikskole Lindebjergskolen ligger i Gundsølille ca. 10 km. fra Roskilde. Lindebjergskolen er en 2-sporet skole fra 0. 9. klasse med 340 elever, 37 lærere, 2

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet PÆDAGOGISK PLAN Vejledning til udarbejdelse af Dagtilbudsområdet 2013 Indholdsfortegnelse 1. H V A D? 3 2. H V O R F O R? Politik for Dagtilbud Politiske mål på dagtilbudsområdet 4 6 3. H V O R D A N?

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Sprog indsatsområde

Sprog indsatsområde Sprog indsatsområde 2013-2015 Dig og mig og vi to temaprojekt i perioden jan, feb, marts 2015 0-2 år Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Sprogindsats 4 3 TOPI 5 2 1 Barnet i centrum

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode.

Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode. Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode. Pædagogens praksis. Praktikken retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Læs mere