Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk"

Transkript

1 Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE modellens anvendelse i relation til sprogpakken. Dernæst følger en nærmere beskrivelse af brug af SMTTE herunder arbejdet med de fem kategorier: Sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE SMTTE tænkes som sprogdidaktisk model anvendt til arbejdet med følgende centrale elementer i metoder og strategier til at udvikle og understøtte børns sprog, jvf. forskningsoversigten i sprogpakken: Arbejdet med sprogindsatser generelt herunder: Understøttende sprogstrategier, dialogisk læsning, samtaler i hverdagen, strukturerende aktiviteter (tematiseret sprogarbejde) Fokuseret indsats Forældreinddragelse Overordnet opereres med 2 SMTTE modeller 1. Arbejdet med sprog i dagtilbuddet. 2. Arbejdet med sprog i hjemmet og forældreinvolvering Model 1: Sproget i dagtilbuddet For arbejdet med model 1 gælder, at man i kategorien sammenhæng forholder sig til centrale og relevante parametre på flere niveauer, nemlig det individuelle (barnet), børnegruppen og sprogmiljøet, således, at man sikrer sig et helhedsorienteret og kontekstuelt perspektiv. I feltet sammenhæng formuleres altså det for målet relevante ift.: 1. Barnet Individuelt 1.1. SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS 1.2. Barnets sprog, kommunikation og relationer 1.3. Barnets styrker og udfordringer 1

2 2. Børnegruppen 2.1. Sprog, kommunikation og relationer i gruppen 2.2. Styrker og udfordringer i gruppen 3. Sprogmiljøet 3.1. Sammenhæng med øvrigt arbejde med læreplanen 3.2. Hverdagens organisering og struktur - herunder det fysiske rum og materiale 3.3. Personale Model 2: Sproget i hjemmet og forældreinddragelse For arbejdet med model 2 gælder som ved model 1 - at man i kategorien sammenhæng forholder sig til centrale og relevante parametre på niveauerne: Barnet i dagtilbuddet, barnet i hjemmet, sprogmiljø i hjemmet og forældreinddragelse. 1. Barnet i dagtilbuddet 1.1. SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS 1.2. Barnets sprog, kommunikation og relationer 1.3. Barnets styrker og udfordringer 2. Barnet i hjemmet forældreperspektiv 2.1. Barnets sprog, kommunikation og relationer 2.2. Barnets styrker og udfordringer 3. Sprogmiljøet i hjemmet 3.1. Hverdagens organisering i hjemmet 3.2. Forældre 4. Forældreinddragelse 4.1. Vejledning 4.2. Inddragelse 4.3. Samarbejde mellem hjem og dagtilbud 2

3 Således bliver modellerne Model 1: Sproget i dagtilbuddet: Emne: Fx: barn, gruppe, personale, organisering, struktur m.m. Tidsperiode: Ansvarlig: Barn Børnegruppe Sprogmiljø Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Dokumentation og evaluering Evalueringsplan Selve evalueringen Model 2: Sproget i hjemmet og samarbejde mellem hjem og dagtilbud Emne: Barnet, sprogmiljøet i hjemmet, samarbejde mellem hjem og dagtilbud, forældreinddragelse m.m. Tidsperiode: Ansvarlig: Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Dokumentation og evaluering Barnet i dagtilbuddet Forældreinddragelse Evalueringsplan Selve evalueringen Sprogmiljø i hjemmet Barnet i hjemmet 3

4 Brug af SMTTE som sprogdidaktisk model Det følgende er baggrundstekst om modellen og brug af denne: hvad og hvordan til 6 dages kurserne. Indledning SMTTE modellen har overordnet det mål at initiere udviklingsprocesser - gennem en tilgang båret af refleksivitet, målrettethed og systematik. Herigennem skal modellen bidrage til at skabe fælleshed og ejerskab over en udviklingsproces både blandt kolleger i et dagtilbud og mellem forældre og dagtilbud. Gennem arbejdet med modellen arbejder man konstant undersøgende på. Gør vi det, vi tror vi gør? Hvordan kan vi sikre at komme til at gøre det, som vi ønsker at gøre? Hvordan kan vi lære af vore erfaringer? Om SMTTEmodellen SMTTE-modellen 1 Centralt i SMTTE er, at de 5 kategorier forstås som indbyrdes sammenhængende og derved bliver det en dynamisk model. SMTTE modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Der er som sådan intet hierarki eller givet begyndelsespunkt. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne for indholdet - Overensstemmelse mellem de forskellige kategorier - Kategorierne støtter hinanden optimalt - Tegnene er operationelle og iagttagelige som udtryk for målene 1 Andersen, F.B.: Tegn er noget vi bestemmer - evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE-tænkningen. JCVU,

5 SMTTE til planlægning SMTTE til vurdering Udfordringer ved brug af SMTTE Fordele ved SMTTE Typisk anvendes SMTTE til at planlægge pædagogiske forløb med henblik på at opnå et bestemt mål. Modellen skal sikre, at man under planlægningen gør sig de nødvendige overvejelser ift. at sikre, at de valgte tiltag/aktiviteter netop fører til det ønskede mål og at processen løbende kan følges og der sluttelig kan evalueres på forløbet. Kategorien sammenhæng sikrer, at de pædagogiske aktiviteter er justeret ift. barnet/børnene, den aktuelle kontekst (sprogmiljøet), overordnede krav (fx love) og rammer. SMTTE kan også anvendes bagudskuende retrospektivt, dvs. til at vurdere sammenhæng mellem tiltag (aktiviteter) og mål (effekter) eller vurdere sammenhæng mellem teori og praksis gør vi i praksis som teori eller loven (fx læreplansarbejdet) foreskriver? Dette kan fx indgå i forberedelser til brug af SMTTE til planlægning. På denne måde er SMTTE modellen deslige et dynamisk model, idet evalueringen af et arbejde med SMTTE kan indgå i kategorien sammenhæng for et nyt udviklingsprojekt og en ny SMTTE. Modellen signalerer at alle 5 kategorier er lige vigtige, men det målorienterede kommer i fokus. Der lægges op til en systematisk og struktureret planlægning af det pædagogiske arbejde med henblik på at opnå bestemte mål. Dvs. at kategorien MÅL bliver styrende for bestemmelse af de øvrige fire kategorier. Denne tilgang har medført nogen kritik fra pædagogprofessionen, da en tilgang styret af målrationalitet, brug af modeller og udvikling af et standardiseret fagsprog synes at komme på tværs af den traditionelle identitet for pædagogfaggruppen. Det har også vist sig, at det systematiske og strukturerede arbejde med pædagogiske planlægningsmodeller ikke synes at vise sig umiddelbart i praksis i hverdagens mange komplekse og samtidige pædagogiske handlinger. 2 Arbejdet med modellen sikrer altså ikke i sig selv spor i den daglige praksis, hvilket kan skyldes at praksis også styres af handlingstvang og mere ureflekterede handlinger sat i gang af den kropsliggjorte dømme- og handlekraft, ligesom en begrundelse også kan være en vis uvanthed med at arbejde intenderet og målrettet med børns læring, hvor der fokuseres på enkeltelementer i læringsforløbet som kan være svær at udskille/adskille fra det samlede læringsreservoir. For at se effekt af arbejdet med modellen, skal der ifølge Andersen og Hjort (2008) arbejdes mere offensivt med implementeringsmodeller (Ibid.). SMTTE modellen giver mulighed for at styre sine pædagogiske aktiviteter og handlinger frem mod bestemte og eksplicitte mål og det giver mulighed for, at der i i kollegagruppen og sammen med forældrene kan arbejde med fælles og synlige mål det skaber fælleshed om opgaven og et fælles fagligt sprog. Det giver mulighed for fælles refleksion og fælles vurdering af indsatser hvilket er egnede elementer til at arbejde konstruktivt med implementering. På denne vis giver modellen mulighed for at planlægge og vurdere sammenhæng mellem mål og tiltag, mellem aktivitet og effekt og mellem teori og praksis. Set i et større perspektiv kan SMTTE bruges til arbejdet med dokumentation og evaluering, som stemmer overens med den eksisterende og typiske styringsform i den offentlige sektor. 2 Andersen, P.Ø., Hjort, K. & Kaarsberg, L.S: Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pædagogik. Afdelingen for Pædagogik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. KBH Universitet, 2008, side 90. 5

6 Konkret arbejde med SMTTE Her følger en gennemgang af de fem forskellige kategorier i brug af SMTTE modellen og forslag til, hvordan man kan arbejde med modellen. Sammenhæng I dette kapitel beskrives den kontekst og de rammer hvori den pædagogiske indsats skal ske ift fokusområdet. Som nævnt arbejdes med to modeller af SMTTE. I kategorien sammenhæng noteres om følgende temaer for at sikre et kontekstuelt og helhedsorienteret perspektiv. Model 1: Arbejdet med sprog i dagtilbuddet Barnet Individuelt SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS Barnets sprog, kommunikation og relationer Barnets styrker og udfordringer Børnegruppen: Sprog, kommunikation og relationer i gruppen Styrker og udfordringer i gruppen Sprogmiljøet Sammenhæng med øvrigt arbejde med læreplanen 3 Hverdagens organisering og struktur - herunder det fysiske rum og materiale Personale 4 3 Overvej her hvordan I skaber sammenhæng med det øvrige læreplansarbejde og evt. om der er områder i læreplansarbejdet der skal justeres ift. arbejdet med sprog. 4 Hvordan den voksne stiller sig til rådighed som rollemodel. 6

7 Model 2: Arbejdet med sprog i hjemmet og forældreinddragelse Barnet i dagtilbuddet SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS Barnets sprog, kommunikation og relationer Barnets styrker og udfordringer Barnet i hjemmet - forældreperspektiv Barnets sprog, kommunikation og relationer Barnets styrker og udfordringer Sprogmiljøet i hjemmet Hverdagens organisering i hjemmet Forældre 5 Forældreinddragelse Vejledning, inddragelse Samarbejde mellem hjem og dagtilbud Konkret kan man komme i gang med at udfolde temaerne ved at gøre sig overvejelser over: - sammenhængen (kontekst) ved at beskrive baggrund (vilkår) og begrundelse (værdier) for den ønskede udvikling. o Hvad har vi gjort hidtil? o Hvor langt er vi? o Hvorfor skal vi arbejde med fokusområdet? o Hvad er opretholdende faktorer for tilstanden pt.? - Beskriv status dvs. lav en kortfattet beskrivelse af fokusområdet set ift. gældende mål - Hvilke ressourcer/vilkår har vi? 5 Hvordan forældrene stiller sig til rådighed som sprogmodel og samtidig bruger en række sproglige strategier til at bringe barnet sprogligt på banen og derved støtte barnets sproglige udvikling (Tekst som v. personale). 7

8 Mål Målene kan være individ- og resultatorienterede begrundet i det enkelte barn og en konkret praksis; og målene kan også være rettet mod en børnegruppe, og er her mere brede og fællesskabsorienterede. Det kan være en fordel at operere med specifikke og konkrete mål, da det ellers kan være vanskeligt at måle om et givent mål er opfyldt. Således kan man starte med at beskrive mere overordnede og generelle mål for derefter at afklare specifikke og konkrete delmål. Der kan her fx opereres med tre led. Langsigtede overordnede mål (sproglig udvikling), mellemlange mål (øget ordforråd) og umiddelbare mål (dialog og aktiv deltagelse i dialogisk oplæsning). Konkret fx: - Beskriv målet så konkret som muligt o Hvad vil vi gerne opnå? o Beskriv en ønsket fremtidig tilstand konkret og realistisk - Målet formuleres så præcist, at grad af målopfyldning efterfølgende kan vurderes/ evalueres Tiltag De konkrete aktiviteter og indsatser, som sættes i gang for at nå målet. Her beskrives de konkrete handlinger/aktiviteter, samt den planlægning, der skal sættes i gang og de pædagogiske rum, der skal etableres for at nå målene. Konkret fx o Hvilke handlinger skal vi sætte i værk for at opnå de opstillede mål? o En handlingsplan udformes, så der for hvert enkelt aftalt mål kort angives, hvilke handlinger/aktiviteter, der skal bidrage til at nå målet. Tegn Tegn er indikatorer på, at en bestemt proces eller aktivitet udvikler sig i en ønsket retning. Tegn/indikatorer kommer til udtryk i praksis. Tegn beskriver, hvordan vi kan registrere, at vi er på vej mod målet og er billeder på den ønskede udvikling, som kan iagttages i praksis. Tegn er således billeder af den ønskede udvikling, som vil kunne iagttages i praksis. Tegn er ikke selve dokumentationen. Man bruger dokumentation til at identificere tegnene. Tegn er målepunkter, der giver viden om, hvorvidt man arbejder hen mod målet, og gennem en systematisk indsamling og bearbejdning af denne viden kan man undersøge og sandsynliggøre den virkning, som tiltagene har. Tegn kan angives kvantitativt (antal, hyppighed, mængde) eller mere kvalitativt (oplevelse, stemning, indtryk etc.). Det er vigtigt at man ikke blot formulerer tegn, der referer direkte til mål altså at barnets ordforråd er styrket. Tegn skal ideelt set også formulere generelt ift. sprogmiljøet fx, hvordan de voksne skal stille sig til rådighed som rollemodel, hvordan de voksne bruger sprogindsatserne, hvordan sprogarbejdet organiseres etc. Således at hele sprogmiljøet omkring barnet også indgår i formuleringen af tegn. Konkret fx: - Beskriv forlods tegn/indikatorer, som kan sandsynliggøre, at vi bevæger os i retning af målet. 8

9 - Tydeliggør den bagvedliggende teori om sammenhæng mellem mål og aktiviteter - Man kvalificerer arbejdet med tegn ved at spørge: På hvilken måde bidrager xx (aktiviteter) til at nå målet? - Når vi om et år peger på det, der er lykkedes for os, hvad vil vi da pege på? Giv konkrete eksempler Evaluering Evaluering er en vurdering, en værdisættelse af, om målet er nået godt nok. Hertil kræves en status, dvs. en opgørelse af om målet er nået Og derefter sammenlignes status med indsatsens værdier, succeskriterier. Fx: Hvis der arbejdes med dialogisk oplæsning som tiltag, og målet er at børnene motiveres for og deltager aktivt i dialogisk oplæsning. Status vil da være synliggørelse af, om denne motivation og aktive deltagelse faktisk registreres samt fx om de voksne har stillet sig til rådighed som sprogmodel og brugt de sproglige strategier. Værdien eller succeskriteriet kan være, at alle børn indenfor en given tidsperiode har deltaget aktivt i dialogisk oplæsning og vist motivation herfor (fx ved at henvende sig til andre børn og voksne med bøger og aktivt tilkendegivet lyst til at være i dialog om indholdet). Til at opgøre status kan anvendes forskellige dokumentationsmetoder, der beskrives nedenfor. Evalueringsspørgsmålet handler om, hvorvidt det vi tror virker, også faktisk virker : Gør vi det vi tror vi gør og virker det efter hensigten? Således stilles evalueringsspørgsmålet i forholdet mellem mål og tiltag, mellem teori og praksis. 6 Konkret fx: - Beskriv forlods, hvordan det vil være muligt at evaluere om udviklingen bevæger sig/har bevæget sig i den ønskede retning (formativ eller summativ evaluering) - Evalueringsplanen er en kort beskrivelse af: Hvem evaluerer hvad, hvordan og hvornår - Hvad ved vi? (status gennem dataindsamling, og dokumentation) - Hvad er værdien af det, vi ved er det godt nok i forhold til vore kriterier (succeskriterier) - Undersøg undervejs og efter forløbet gennem beskrivelse og refleksion: hvad har vi nået med det vi har nået? - Hvad er effekten af vores handlinger set i forhold til de opstillede mål? 6 Næsby, T: Dokumentation og evaluering mellem teori og praksis. I: SOCIALXPRESS, juni 2007, s

10 Kvalitetssikring af arbejdet med modellen Modellen hviler på en forståelse af sammenhæng mellem mål og tiltag, dvs. for at kunne beskrive denne sammenhæng må den bagvedliggende teori for sammenhæng beskrives. Fx sammenhæng mellem sproglig udvikling og dialogisk læsning. Kvalitetssikring kan skabes gennem hvis-så-fordi sætninger, altså en tydeliggørelse af hvordan sammenhængen tænkes at være. Hvis jeg laver dialogisk læsning med børn, så udvikles barnets sprog, fordi xx. Det er netop dette fordi, der tydeliggør sammenhængen mellem mål og tiltag. Dokumentation I den samfundsvidenskabelige og socialfaglige verden omfatter dokumentation metoder, som gør det muligt at skabe overblik over, hvordan en konkret indsats virker i forhold til sociale eller sundhedsmæssige problemer. Heroverfor er evaluering svar på spørgsmål om, i hvor høj grad indsatsen derved har indfriet en række ofte på forhånd givne kriterier, værdier. Dokumentationsmetoder kan være mangfoldige: Billeder, video, lyd, narrative fortællinger, notater, observationer etc. Dokumentation vil aldrig kunne udtrykke hele praksis, men vil altid være udsnit af praksis. Valg af dokumentationsmetode skal være styret af evalueringsspørgsmålet og derfor kræver, at man bliver klar på hvilke typer af data, der vil kunne belyse det udsnit af praksis, som man ønsker at evaluere. 10

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 25.11.2011 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll (pæd.konsulent) Deltagere

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014. Egedal kommune Tilsynsnotat Stenløse Skovbørnehave Tilsynet udført af dato 25. september 2014 Connie Niemeier Leder: Jeanette Larsen Daglig leder: Pædagog: Pædagog Tilsynsnotat, Side!1 Ved tilsynet vil

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret

SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret Sammenhæng: I september 2013 på vores fælles pædagogiske dag i Firkløveret, udvalgte personalet

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Af Carlo Grevy, UC Syd Siden august 2004 har alle dagtilbud skullet udforme pædagogiske læreplaner. I dagtilbudene har man landet over siden arbejdet med opgaven,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2014-2016

Pædagogisk læreplan 2014-2016 Pædagogisk læreplan 2014-2016 Møllehaven 0-2 årige Møllehaven Aalsrodevej 3 8500 Grenaa T: 89592740-29656071 http://www.moelleskolen.dk Fra forvaltningen Fra januar 2014 og 3 måneder frem skal alle dagtilbud

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere