Vestas i orkanens øje. Side DI forplumrer forhandlingerne Side 4-5 Tyske metalarbejdere i Danmark Side LEGO lokker med bonus Side 3

Transkript

1 nr november 2006 Vestas i orkanens øje Side DI forplumrer forhandlingerne Side 4-5 Tyske metalarbejdere i Danmark Side LEGO lokker med bonus Side 3

2 Topchefernes grådighed Leder TDC s afgåede koncernchef og formand for Dansk Industri, Henning Dyremose vil nu holde danske topchefers løn og aktieoptioner hemmelige. Det skal være en privat sag, og det kommer ikke nogen ved, om direktørens løn er 1 eller 20 millioner kroner om året eller om han henter ekstra milliongevinster i aktieoptioner. Dyremose anfører, at der er risiko for, at danske topchefer vil vælge en karriere i udlandet, hvis de ikke kan betragte deres løn og bonusordninger som en privat sag. Værre gang vås er sjældent set. Og det er chokerende, at en dansk topleder har så lidt føling med, hvad denne sag drejer sig om. Hvor mange danske topchefer er flygtet til udlandet af frygt for, at det slipper ud til offentligheden, hvad de får i løn og bonusordninger? Med garanti ikke en eneste. Antallet af danske topchefer, der gør karriere i udlandet, kan i øvrigt tælles på en enkelt hånd. Mere åbenhed Noget helt andet er: Hvor skulle de i øvrigt vælge at starte deres karriere uden for offentlighedens søgelys ud over i en række skattelystater eller eksotiske bananrepublikker? Langt de fleste af de lande, vi almindeligvis sammenligner os med, har nemlig langt, langt skrappere regler om åbenhed om topchefernes indtægter, end vi har i Danmark. Det gælder lande som USA, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Norge og Schweiz for bare at nævne et par eksempler. Også i EU er indført regler om en vis åbenhed om direktørlønningerne i de børsnoterede selskaber, selv om topcheferne her ligesom i Danmark fortsat kan gemme sig bag en samlet lønsum for direktionen. Og der er bestemt ikke udsigt til, at de andre lande vil begrænse oplysningskravene. Tværtimod. Overalt er der krav om større åbenhed og gennemsigtighed. Ikke mindst for at undgå de skandaler, der har ramt flere store amerikanske koncerner, hvor adskillige topledere nu er idømt lange fængselsstraffe, fordi de ikke kunne styre deres uhyrlige grådighed i jagten på frynsegoder og milliongevinster. Kun 29,5 mill. efter skat Kravet om hemmelighed omkring topchefernes lønninger kommer umiddelbart efter at Dyremose i Morgenavisen Jyllands-Posten i slutningen af oktober fortalte, at det var en myte, at han havde scoret en gevinst på 100 millioner kroner i forbindelse med salget af TDC til en række kapitalfonde. Det var kun omkring 29,5 millioner kroner efter skat eller ca millioner før skat. Han begrundede åbenheden om sine privatøkonomiske forhold med, at han håbede, at han dermed kunne være med til at dæmpe lønmodtagersidens forventninger ved de kommende overenskomstforhandlinger. Jeg vælger den her åbenhed, fordi jeg må varetage min opgave. Og min opgave er at bidrage til, at vi får nogle fornuftige overenskomstforhandlinger, var meldingen fra DI-formanden, der kort tid forinden foreslog arbejdsugen sat op fra 37 til 39 timer. Hvordan den slags meldinger vil påvirke forløbet af de kommende overenskomstforhandlinger er umuligt at vide. Men der er ingen tvivl om, at Dyremoses gigantgevinster og hans krav om længere arbejdstid og moderate lønkrav af hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne har tirret mange både lønmodtagere og de virksomhedsledere, der skal forhandle lønningerne lokalt. Ikke mindst i lyset af, at hans egen løn som koncernchef i TDC steg med hele 30 procent fra 8 til næsten 11 millioner kroner på bare et år. Som det hed i Berlingske Tidende: Det ene selvmål efter det andet. Nu behøver Dyremose ikke sige mere på den her side af overenskomstforhandlingerne. indhold LEGO lokker med bonus 3 DI forplumrer forhandlingerne 4 Kun halvdelen er fuldtidsledige 6 Lukker 3 fabrikker og fyrer Pres på fleksibel arbejdstid 9 Vi kan lære af Danmark 10 Vestas i orkanens øje 12 TR-netværk skaber resultater 14 Jobfest i vindmøller 16 International fagbevægelse/klip 18 Faglig orientering 22 Farvel til CO efter 9 år 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf bk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forside: Fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen, Vestas. Foto: Jens Bach. Næste nummer af CO-Magasinet udkommer januar 2007.

3 Af Erik Sandager LEGO lokker med bonus Medarbejderflugt er blevet stoppet ved hjælp af loyalitetsbonus, og det er lykkedes at tiltrække 150 nye medarbejdere Medarbejderflugt i forbindelse med varslet udflytning af produktionen til udlandet er blevet stoppet, og det er lykkedes at tiltrække og ansætte 150 nye timelønnede medarbejdere. Sådan er status efter at LEGO i Billund med virkning fra 1. september i år indførte en loyalitetsbonus. Formålet er at fastholde omkring timelønnede i produktionen i LEGO, indtil produktionen bliver overtaget af Flextronic og flyttet til Østeuropa i Ifølge Poul Erik Pedersen, tillidsrepræsentant for omkring 250 faglærte medlemmer af Metal, ser det ud til at loyalitetsbonus virker efter hensigten: - Kun 4 faglærte har sagt op, siger han. Ifølge oplysninger fra ledelsen ligger antallet af opsigelser blandt ufaglærte timelønnede på samme niveau som normalt, nemlig på mellem 1 og 2 procent. Det er endvidere lykkedes for LEGO at nyansætte omkring 150 ufaglærte medarbejdere i løbet af kort tid. LEGO offentliggjorde i juni i år bestyrelsens beslutning om udflytning af produktionen til Østeuropa med et varsel på næsten tre år. Ledelsen fremskyndede i august forhandlinger med tillidsrepræsentanter om økonomiske incitamenter i forsøg på at fastholde de timelønnede medarbejdere i produktionen, indtil udflytningen er effektueret. Målgruppen for loyalitetsbonus er alle timelønnede i produktionen. Omkring 40 lærlinge hovedsagelig fra Metal og 3F kan ligeledes se frem til en klækkelig forhøjelse af timelønnen i form af loyalitetsbonus. Ud over den normale timebetaling vil de timelønnede modtage en loyalitetsbonus på 15 kr., der forhøjes til 16 kr. i 2008 og Lærlingene får dog ikke udbetalt loyalitetsbonus, mens de går på Teknisk Skole mill. kr. Loyalitetsbonus er nyt begreb og er et resultat af forhandlinger mellem tillidsrepræsentanter og ledelse ved LEGO. Ordningen adskiller sig fra andre bonussystemer, hvor pengene typisk kommer til udbetaling, når virksomheden lukker eller flytter produktionen. LEGO vil udbetale første rate af loyalitetsbonus i december i år. Og derefter vil LEGO løbende udbetale loyalitetsbonus med tilbagevirkende kraft hver 8. måned. Tilstrækkelig loyale medarbejdere kan se frem til udbetaling af 5 rater af loyalitetsbonus. Medarbejdere, der bliver ramt af sygdom og/eller arbejdsulykker, opretholder loyalitetsbonus i 9 uger. Kvinder på barsel oppebærer loyalitetsbonus i 24 uger. Mænd på barselsorlov vil ligeledes få det fulde beløb udbetalt i bonus i 2 uger. Det samlede beløb, LEGO har afsat for at fastholde den nødvendige arbejdskraft ved hjælp af loyalitetsbonus, skønnes at ligge på mellem 80 og 100 mio. kr. Fratrædelsesgodtgørelse Foruden loyalitetsbonus har tillidsrepræsentanter for de timelønnede forhandlet om en fratrædelsesgodtgørelse, der bliver beregnet efter anciennitet på opsigelsestidspunktet. Medarbejdere med under 5 års anciennitet får nul kroner. Medarbejdere med 5-9 års anciennitet får kr. Medarbejdere med års anciennitet får kr. Medarbejdere med års anciennitet får kr. Medarbejdere med års anciennitet får kr. Medarbejdere med års anciennitet får kr. Medarbejdere med over 35 års anciennitet får kr. i fratrædelsesgodtgørelse. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Linda Hansen Foto Harry Nielsen Udmeldinger fra DI forplumrer forhandlinger Arbejdsgiverne skaber støj på linjen op til overenskomstforhandlinger på industriens område Hæv arbejdstiden til 39 timer om ugen og fjern tillæggene for at arbejde på skæve tidspunkter. Sådan lyder et par af de forslag, som arbejdsgiverne i DI har luftet i offentligheden på det seneste. Udmeldingerne kommer kort før forhandlingerne om nye overenskomster i industrien for alvor går i gang, og de er med til at sende temperaturen i forhandlingsklimaet mellem CO-industri og DI mod nulpunktet. Det mener en af topforhandlerne på lønmodtagersiden, Thorkild E. Jensen, formand for både CO-industri og Dansk Metal. - Der er ingen tvivl om, at så bastante udmeldinger er med til at skærpe forhandlingsklimaet og gøre det hårdere. Samtidig kan udmeldingerne fra DI være med til at gøre Ikke mere fleksibilitet Han kan ikke se logikken i, at arbejdsgiverne ønsker endnu mere fleksibilitet i overenskomsterne, end der allerede er i dag. - Medlemmerne bliver simpelthen så forbandede, fordi der allerede er en kæmpe fleksibilitet i overenskomsterne. Den bevirker, at danske virksomheder placerer sig godt i konkurrencen i forhold til globaliseringen og udlandet. DI kunne vælge at betragte den eksisterende fleksibilitet som noget positivt, men benytter i stedet lejligheden til at skabe vrede, når de taler om lavere løn og længere arbejdstid, siger Thorkild E. Jensen. Han rejser for tiden landet rundt i selskab med en anden af topforhandlerne på lønmodtagersiden, formanden for 3F s industrigruppe, Børge Frederiksen, for at orientere og svare på spørgsmål om de kommende forhandlinger. at udføre tillidshvervet, siger Thorkild E. Jensen. Han nævner blandt andet mere tid til arbejdet som tillidsrepræsentant, adgang til internet og særlige arbejdsrum på virksomhederne som eksempler på tillidsrepræsentanternes ønsker. Formanden for CO-industri er ikke et øjeblik i tvivl om, at de mange tilbagemeldinger på overenskomstmøderne har stor betydning. - Det er utrolig givende at få en melding fra de medlemmer, der står med problemerne i dagligdagen. Og jeg er ikke i tvivl om, at nogen af de ting, der er nævnt på overenskomstmøderne, helt eller delvist kommer til at være en del af forhandlingerne, siger Thorkild E. Jensen. Der var god spørgelyst på optaktsmødet om overenskomstforhandlingerne i Metal København og emnerne var så forskellige som holddrift, barsel, genebetaling, uddannelse og bedre forhold for tillidsrepræsentanterne. formidlingen af et eventuelt resultat sværere og i sidste ende gøre det sværere at få et resultat stemt hjem, siger Thorkild E. Jensen. Bedre vilkår for TR Og tillidsrepræsentanterne ved godt, hvad de kunne tænke sig af forbedringer i overenskomsterne. - Jeg er ikke i tvivl om, at de seneste års decentralisering af overenskomstforhandlingerne har lagt et stort pres på tillidsrepræsentanterne. Derfor har de også forventninger til, at de daglige vilkår forbedres i denne omgang, så de får den fornødne tid til Mere uddannelse Tillidsrepræsentanterne taler om et stigende behov for uddannelse. Som det er i dag foregår alt for meget af efteruddannelsen nemlig meget tilfældigt og hovsa-agtigt efter princippet: Har vi kun lidt at lave, er der tid til uddannelse, men er der meget at lave, så er der ikke tid, lyder tilbagemeldingen. Samtidig bør der være en bedre seniorpolitik, for virksomhederne skriger på arbejds-

5 Næstformand i CO-industri, Børge Frederiksen, uddyber krav til overenskomst. kraft, mens politikerne på Christiansborg siger, at flere skal blive på arbejdsmarkedet i længere tid. - Tillidsrepræsentanterne efterlyser mere formaliserede regler, fordi de synes, at der er for lidt krav fra regeringen til arbejdsgiverne, siger Thorkild E. Jensen. Desuden er der hele diskussionen om genebetaling og arbejde på ubekvemme tider. - Der er et ønske fra tillidsrepræsentanterne om, at man får mere indflydelse på, hvordan arbejdstiden placeres, og samtidig et ønske om, at arbejdsgiverne får færre muligheder for at lave om på arbejdstiden end de har i dag, siger Thorkild E. Jensen. Han understreger, at ønsket er blevet stærkere i takt med, at det er blevet kendt og dokumenteret, at lønmodtagernes psyke og fysik påvirkes af arbejdet uden for normal arbejdstid. Topforhandleren ønsker endnu ikke at være helt så konkret som tillidsrepræsentanterne, når han bliver bedt om at nævne, hvilke krav DI præsenteres for i starten af januar, når parterne mødes og tager hul på forhandlingerne om nye overenskomster. - I CO-industri vil vi selvfølgelig gå efter det bedst mulige resultat, og det indebærer ud over en konstant reallønsudvikling, at der også i fremtiden er arbejdspladser til CO-industris medlemmer, siger Thorkild E. Jensen. I køreplanen for overenskomstforhandlingerne er 13. februar 2007 foreløbig sat som slutdato for forhandlingerne. Køreplan CO-industri og Dansk Industri starter egentlige forhandlinger om nye overenskomster efter nytår. Forhandlingerne tilstræbes afsluttet inden 13. februar Hvis det bliver nødvendigt at opsige overenskomsterne, er aftalen, at samtlige overenskomster betragtes som rettidig opsagt, såfremt opsigelsen er modparten i hænde senest 13. februar De to største overenskomster til forhandling er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte ansatte samt Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Overenskomsterne gælder direkte for virksomheder og omkring ansatte. CO-industris formand, Thorkild E. Jensen, i gang med at svare på spørgsmål fra forsamlingen. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Ingrid Pedersen Illustration Lise Trampedach Kun halvdelen af de ledige er»fuldtids-ledige«selvfølgelig vil de ledige Arbejdsgiverne vil bare ikke have de ledige de vil have billige polakker Berit Petersen, a-kasseleder i 3F Industri og Service i København, er harm på de arbejdsløses vegne. Hun synes, det er i orden, at alle ledige inden 28 dage skal lægge et cv hos Arbejdsformidlingen. Til gengæld synes hun ikke, det er i orden, at arbejdsgiverne ikke på samme måde er forpligtet til at bruge systemet og der finde ledige, som har de rette kvalifikationer til det pågældende job. - Når Rigsrevisionen skal undersøge, om de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, kunne den passende samtidig undersøge, om arbejdsgiverne anvender det system, som staten stiller til rådighed for dem, siger hun. - Det er svineri ud over alle grænser, at de ledige skal bruge tid på at lave et cv og holde det a jour, men at arbejdsgiverne ikke er forpligtede til at undersøge, om der er ledige i AF, som har de rette kvalifikationer, før de råber og skriger om, at der er mangel på arbejdskraft, siger hun. Mafialignende vilkår Rigsrevisionen er i gang med at undersøge misforholdet mellem manglen på arbejdskraft og det faktum, at omkring er ledige. Revisionen vil undersøge, om a-kasserne og kommunerne fører tilstrækkeligt kontrol med de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne. I første omgang er 3F s a-kasse blandt dem, der skal undersøges, men Morten Kaspersen, der er chef for 3F s a-kasse og desuden formand for A-kassernes Samvirke siger, at Revisionen er mere end velkommen. - Arbejdsdirektoratet har flere gange givet os topkarakter, så Rigsrevisionen må gerne kigge os i kortene, siger han og tilføjer, at de arbejdsløse, der er tilbage, mangler træning og uddannelse, og det vil de gerne deltage i. - Arbejdsgiverne råber unødig højt for at få lov at importere billig arbejdskraft fra øst, og spørgsmålet er, om det er rimeligt, at de små avisdistributionsselskaber, der arbejder under nærmest mafialignende vilkår, hvor det hele er sort, skal have lov til det, siger Morten Kaspersen. Det er flere gange påvist, at a-kasserne giver de sanktioner, de skal, når arbejdsløse takker nej til et job, og i langt de fleste tilfælde er der gode grunde til, at vedkommende ikke kan tage det pågældende job. Det kan eksempelvis være umulig transport eller en dårlig ryg, der ikke kan tåle at bære en stak aviser men godt kan klare andet arbejde. Udenfor Arbejdsløsheden blandt a-kassemedlemmer var i september 3,9 procent. Den er højere for kvinder end for mænd. 4,8 procent af kvinderne og 3,0 procent af mændene er arbejdsløse. Arbejdsløsheden er højest i Nordjylland med 5,8 procent og lavest i Nordsjælland med 2,6 procent. Dertil kommer et stort antal kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, personer i fleksjob, skånejob o.a. med begrænset arbejdsevne, der helt eller delvist er sat uden for arbejdsmarkedet. Diskussionen om de arbejdsløses vilje til at påtage sig et anvist arbejde fx med at dele aviser ud har ført til, at Rigsrevisionen nu skal undersøge, om a-kasser og kommuner er skrappe nok over for de ledige. Industrien er flyttet Berit Petersen, 3F i København, har 817 ledige ud af 7400 medlemmer. Det er en arbejdsløshed på over 11 procent, men den er faldende. Den høje arbejdsløshed skyldes blandt andet, at industrien flytter ud fra København, at en del af medlemmerne får supplerende dagpenge eller arbejder i vikarjob. - Begge dele er til arbejdsgivernes fordel, fremhæver hun og understreger, at netop vikarer og deltidsansatte udviser den fleksibilitet, som arbejdsgiverne ønsker. Desuden er begge dele ofte vejen til et fast fuldtidsjob. - Og hvis ikke vi accepterede deltid eller vikararbejde, ville arbejdsgiverne da først have et problem, siger hun. Hele balladen om de lediges manglende rådighed begyndte for alvor med, at distributionsselskaberne hævdede, at de var nødt til at hente arbejdskraft i Polen, fordi de ledige ikke ville dele aviser ud om natten. - Selvfølgelig vil de det, siger Berit Petersen. En lille håndfuld af hendes medlemmer har taget imod arbejdet, men andre har sagt nej. Det gælder blandt andet enlige mødre, der ikke har mulighed for at få børnene passet, når de skal på natarbejde seks dage om ugen, en anden var blevet opereret i ryggen og kunne ikke slæbe avisbunker op ad trapper, men står til rådighed for alt andet arbejde, nævner hun. I begge tilfælde skulle og kunne a-kassen dokumentere, at de pågældende ikke kunne påtage sig arbejdet.

7 arbejde Ingen mangel på arbejdskraft På samme måde undrer a-kasseleder Anders Rasmussen, 3F i Ålborg, sig. To gange sendte AF en arbejdsløs ud til et busfirma, fordi han skulle tage et job som chauffør. Problemet var bare, at han skulle køre morgenens første bus og det var faktisk den, han selv skulle med for at kunne transportere sig de godt 30 kilometer til arbejdspladsen. Ålborg er sammen med resten af Nordjylland et af de områder, der stadig har betydelig arbejdsløshed. - Her lider vi ikke af mangel på arbejdskraft, konstaterer Anders Rasmussen. Tværtimod er flere end 10 procent af hans medlemmer ledige. Det er dog en forbedring, for i begyndelsen af året var det over 20 procent. Problemet i området er især ledigheden blandt kvinder den er på næsten 17 procent, mens den blandt mænd kun er omkring 7 procent. En af grundene er, at mange af kvinderne fra Flextronic i Pandrup stadig ikke har fået nyt arbejde og at mange kvinder arbejder i hårde, nedslidende job. Nogle af dem bliver nødt til at sige jobbet op på grund af helbredet og har så svært ved efterfølgende at finde et nyt. Omkring 250 af de ledige får supplerende dagpenge. En del af dem er kvinder, der gør rent. De ville tage et fuldtidsjob, hvis det fandtes, men det gør det ofte ikke i den branche.en del er mænd inden for fx stilladsarbejde og tagdækning. De bliver lejlighedsvis hjemsendt på grund af vejrlig, og så tæller de med i statistikken, selv om de kun er ledige nogle få dage. Han nævner, at alle sager om rådighed har været sendt til Arbejdsdirektoratet, og at der ikke har været noget at komme efter. Vigtige vikarer Det samme mønster kender Brian H. Lyst, formand for 3F i Billund. Her er arbejdsløsheden lav. Kun 145 personer ud af afdelingens er uden arbejde, og så er mange af dem ikke engang rigtigt arbejdsløse. Kun omkring halvdelen er fuldtidsarbejdsløse de øvrige er på vej til andet job, sæsonafskediget eller lignende. Men Brian H. Lyst nævner også, at 12 medlemmer arbejder som faste vikarer bl.a. på LEGO. De træder til ved spidsbelastninger, og arbejdsgiverne vil jo gerne have, at der er løsarbejdere og vikarer til rådighed i den slags situationer. - Det undrer mig, at beskæftigelsesministeren kan slynge den slags tal ud om arbejdsløsheden, når han reelt ikke ved, hvor mange der står til rådighed, siger Brian H. Lyst og fremhæver, at løsningen ikke er at åbne dørene på vid gab for polsk og anden udenlandsk arbejdskraft, men hellere at opkvalificere de kontanthjælpsmodtagere og andre, der ikke er på arbejdsmarkedet i dag. Ifølge Johnny Eslykke, leder af a-kassen i 3F Odense, har de fynske gartnere omkring medarbejdere fra Polen, selv om der er 950 ledige blandt afdelingens medlemmer. Området er plaget af deltid og sæsonbeskæftigelse, og derfor er mange medlemmer på supplerende dagpenge. Johnny Eslykke er ked af, at arbejdsgiverne foretrækker polsk arbejdskraft. - Det betyder, at indvandrere og flygtninge, der tidligere havde mulighed for at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet i gartnerierne, nu bliver kasseret til fordel for billig polsk arbejdskraft, og det er et stort problem, siger han. Omkring 150 medlemmer har været arbejdsløse i mere end et år. Der er ofte tale om nedslidte kvinder på over 45 år. På Lolland har arbejdsgiverne også brug for ekstra arbejdskraft i sæsonen som er om efteråret, når roerne skal laves til sukker. Derfor er arbejdsløsheden for tiden nede på 7,7 procent, og a-kasseleder Bjarne K. Hansen har aldrig problemer med at finde den arbejdskraft, arbejdsgiverne efterspørger. Også her er en del kvinder inden for rengøringsområdet på supplerende dagpenge, fordi fuldtidsjob ikke findes. - De ville tage et fuldtidsjob, hvis det fandtes, understreger han og tilføjer, at selv om Lolland stadig er et arbejdsløshedsområde, har flere og flere virksomheder også her udvidet medarbejderstaben, så i løbet af det seneste år er arbejdsløsheden faldet med næsten tre procent. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Erik Sandager Foto Torben Åndahl, Polfoto Ingen skal fyres på Coloplast Lukker 3 fabrikker og fjerner 700 job Coloplast lokker med uddannelse for at fastholde og tiltrække nye medarbejdere - Alle medarbejdere får tilbud om et andet job i Coloplast, når deres maskine flytter til Ungarn, fortæller fællestillidsrepræsentant Jonas Larsen fra Coloplast. Medarbejderne i Kokkedal, Humlebæk og Kvistgård klappede ikke ligefrem i hænderne, da de i slutningen af oktober blev orienteret om, at Coloplast har besluttet at lukke deres arbejdsplads. Men på Coloplast har alle medarbejdere, ansat på funktionærlignende vilkår, en jobtilbudsgaranti. Hvis deres hidtidige job nedlægges som følge af udflytning eller rationalisering, er de garanteret fortsat ansættelse i koncernen. Tidligere har virksomheden to gange flyttet produktion til Ungarn. Hver gang er det lykkedes for Coloplast at finde andet arbejde til de berørte medarbejdere. - Det vil også ske denne gang, hvor 700 job i de kommende år vil forsvinde til Ungarn, vurderer fællestillidsrepræsentant Jonas Larsen. Han mener, at Coloplast er nødt til at gøre en ekstra indsats, hvis virksomheden vil fastholde og tiltrække nye medarbejdere. - I øjeblikket er vi produktionsansatte og 229 faglærte og et antal funktionærer. Det lyder voldsomt med en halvering af medarbejderstaben inden Men med den personaleomsætning vi har på nuværende tidspunkt, vil vi stadig skulle ansætte folk i de kommende år, oplyser han. Lokker med uddannelse Efter en SU-konference har Coloplast besluttet, at virksomheden vil forsøge at fastholde og tiltrække nye medarbejdere ved hjælp af tilbud om uddannelse. - Alle medarbejdere får et reelt uddannelsesløft, siger Jonas Larsen. Alle er sikret mindst 14 dages uddannelse om året. I tilfælde af, at du ikke benytter tilbud om 14 dages uddannelse et år, sparer du op til næste år. Hvis du kommer i den situation, at du har været ansat i 5 år og ikke har været på uddannelse, vil du få penge udbetalt når du holder op i firmaet. Coloplast har alle intentioner om at uddanne medarbejderne 14 dage om året, mener Jonas Larsen. Orienteret i god tid Tillidsrepræsentanter ved Coloplast har i god tid været informeret om den ændrede fabriks-, produktions- og globaliseringsstrategi, der blev meldt ud til Københavns Fondsbørs og samtlige Coloplast-medarbejdere mandag den 30. oktober. Ifølge Jonas Larsen blev hovedsamarbejdsudvalget orienteret før sommerferien og repræsentanter for alle samarbejdsudvalg blev orienteret på en SU-konference på Marienlyst 18. og 19. september. På SU-konferencen blev der nedsat 7 grupper, hvor de lokale SU-udvalg efter drøftelse skulle komme med en tilbagemelding på, hvilken betydning beslutningen får på den enkelte fabrik og hvordan meddelelsen bedst kan kommunikeres ud. Tidligere var Coloplasts jobtilbudsgaranti betinget af en årlig vækst på minimum 10 procent, men denne forudsætning for garanti i jobbet er nu fjernet, fordi den skabte usikkerhed blandt medarbejderne om værdien af garantien. Coloplast har haft en vækst, der har ligget omkring de magiske 10 procent. I fremtiden vil jobtilbudsgarantien blive taget op til vurdering hvert 2. år.

9 Af Erik Sandager Foto Jens Bach fleksibel Pres på fleksibel arbejdstid Virksomheder kræver mere fleksibel arbejdstid På Morsø Jernstøberi er indført 48 timers arbejdsuge i højsæsonen. Fællestillidserepræsentant Mogens Schütt skønner, at 2/3 af medarbejderne hos Valdemar Birns arbejder uden for normal arbejdstid. Tillidsrepræsentanter i industrien oplever et større pres fra virksomheder for øget fleksibilitet i arbejdstiden. Et stigende antal virksomheder i industrien benytter kontraktansatte og/eller vikarer, og enkelte er begyndt at importere hovedsagelig faglært arbejdskraft fra Tyskland og Polen. Mange virksomheder opnår via lokale forhandlinger ret til at indføre fleksibel arbejdstid. Det medfører i mange tilfælde indførelse af en højere ugentlig arbejdstid i højsæsonen og lavere ugentlig arbejdstid i lavsæsonen. På Morsø Jernstøberi i Nykøbing Mors, der producerer brændeovne, er ledelse og ansatte blevet enige om indførelse af en ugentlig arbejdstid på op til 48 timer i højsæsonen. Ifølge tillidsrepræsentant Henning Jensen fra Morsø Jernstøberi skyldes kollegernes utrolige fleksibilitet et udbredt ønske om at bevare arbejdspladser på øen. Aftalen om fleksibel arbejdstid er indgået i forbindelse med de lokale lønforhandlinger i foråret, hvor timelønnen blev forhøjet med 5 kr. til 128,50 kr. B&O ville have 45 timers uge På Bang & Olufsen i Struer arbejder mange af de timelønnede op til 40 timer om ugen i højsæsonen. Ulempen kompenseres ved et ekstra løntillæg på 160 kr. om ugen i højsæsonen og ved afspadsering af op til 12 timer per måned i lavsæsonen. Lønnen er tilpasset, og de ansatte får udbetalt ensartet løn uanset om det er høj- eller lavsæson. Det er hovedsagelig ufaglærte ved Bang & Olufsen, der er omfattet af fleksibel arbejdstid. Ordningen med fleksibel arbejdstid har fungeret i en årrække. - Virksomheden ville gerne have en aftale om en fleksibel arbejdstid i højsæsonen på op til 45 timer per uge. Men vi satte hælene i og sagde nej tak, fortæller fællestillidsrepræsentant Karsten Grønholdt Hansen, Bang & Olufsen. Hemmelig undersøgelse På Grundfos i Bjerringbro har virksomheden ved hjælp af spørgeskemaer gennemført en undersøgelse for at klarlægge muligheder for en udvidelse af begrebet fleksibel arbejdstid. - Hvor mange dage om ugen vil du arbejde? Hvor mange timer vil du arbejde? Vil du arbejde på andre tidspunkter? For eksempel 4 dages arbejdsuge? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, Grundfos stiller. CO-Magasinet ville gerne oplyse det konkrete resultat af undersøgelsen, men det har ikke været muligt at få udleveret undersøgelsesresultatet. Fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen oplyser, at undersøgelsen udelukkende er til internt brug. Konklusionen er dog, at der ikke er mange der ønsker andre arbejdstider, oplyser fællestillidsrepræsentanten. Flere på ubekvemme tider På Valdemar Birns Jernstøberi og Valdemar Birns Maskinfabrik i Holstebro oplyser fællestillidsrepræsentant Mogens Schütt, at et stigende antal produktionsmedarbejdere arbejder på enten fast aften- eller nathold. Han skønner, at omkring 2/3 af medarbejderne arbejder uden for normal arbejdstid. - Det er snart kun rengøringsfolk, der arbejder om dagen, konstaterer han. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Tine Bjerre Larsen Foto Karin Riggelsen Vi kan lære af Danmark Katastrofal tysk arbejdsløshed sender tyske metalarbejdere over grænsen for at arbejde i danske virksomheder Skaber ingen integrationsproblemer Ikke alle smedene på de sønderjyske maskinfabrikker har lige let ved at forstå værkførerens beskeder. Det er dem, som hedder Jürgen og Heinrich til fornavn og som tager fra deres bopæl i Nordtyskland over grænsen til Aabenraa, Sønderborg og Haderslev for at gå på arbejde. De tyske metalarbejdere udgør en stadigt større gruppe på de danske virksomheder, og bortset fra sproget er der ingen problemer med integrationen. De tyske håndværkere sikrer sig en fremtid ved at tage væk fra den høje arbejdsløshed i Slesvig-Holsten, Hamborg og Mecklenburg-Vorpommern. Og de danske maskinfabrikker har på grund af en næsten fuld beskæftigelse hårdt brug for den udenlandske arbejdskraft. - JF Fabrikken i Sønderborg har mange tyske medarbejdere, og flere og flere får arbejde heroppe. Sauer Danfoss i Nordborg mangler arbejdskraft og vil sikkert snart søge også syd for grænsen. Jeg vil tro, at vi her i Metal Sønderborg har omkring 20 tyske metalarbejdere som medlemmer, siger Herluf Christensen, der er kasserer i Metal Sønderborg. Også i Aabenraa har man oplevet en stor tilgang af tysk arbejdskraft. - Det er naturligt, at man tæt på grænsen søger arbejde på den anden side, men vi har aldrig set så mange tyske arbejdere før inden for smedene. Der er halvanden times kørsel til Hamborg, hvor nogle kommer fra. Mange af dem bor i løbet af ugen på campingpladsen ved Rødekro, hvor der er nogle hytter, som man kan leje. De tager hjem i weekenden, siger Ervin Nissen, formand for Dansk Metal i Aabenraa. Væk fra høj arbejdsløshed Grænsegængere er ikke noget nyt fænomen inden for byggeriet, hvor man i mange år har haft besøg af tyske håndværkere, men det er nyt inden for metalindustrien. På de små smedeværksteder og maskinfabrikker er ansat enkelte tyskere, mens der på større arbejdspladser som Dansk Stålkonstruktion Sønderjyllands Maskinfabrik, DSSM, i Rødekro Kommune er over 50, der har tysk som modersmål. DSSM har gennem Arbejdsformidlingen taget kontakt til den tyske arbejdsformidling for at få rekrutteret smede, der har certifikat til at svejse med rørtråde, forklarer Ervin Nissen. - Vi er kede af, at vi ikke kan skaffe dansk arbejdskraft, men vi har kun arbejdsløse i hele afdelingen, hvor der er medlemmer. Og det ser ud til at fungere fint med de tyske metalarbejdere, som kommer her. De er dygtige og vellidte og virker glade for at være her. Jeg tror, at de kan lide det lidt friere arbejdsmarked, som vi har i Danmark. Formanden for det tyske metalarbejderforbund IG Metall i Flensborg er selvfølgelig også glad for, at de tyske metalarbejdere er en efterspurgt arbejdskraft i Danmark, når de ikke er det i deres eget land. - Arbejdsløsheden er på over 12 procent i vores region, og det har fået mange til de sidste to år at søge ind på det danske arbejdsmarked. Jeg vil tro, at over nordtyskere i øjeblikket arbejder i Danmark. Det drejer sig om alle arbejdsgrupper murere, tømrere, snedkere men i den seneste tid især om folk inden for metalindustrien, siger Meinhard Geiken, formand for IG Metalls afdeling i Flensborg. Meinhard Geiken, IG Metall i Flensborg har en ledighed på 12 procent. Ervin Nissen, Dansk Metal, Aabenraa, har stor tilgang af tysk arbejdskraft.

11 Sæsonkorrigeret ledighed: område, personer/pct. tid Tid: 2006 september Personer/pct.: Procent af arbejdsstyrken 2,7-3 (3) 3,1-3,7 (4) 3,8-4,2 (4) 4,4-4,8 (4) 5,8-6,9 (3) Datakilde: Danmarks Statistikbank Ledigheden i Sønderjyllands og Ribe Amter er helt nede på henholdsvis 3,7 og 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Trives i det danske arbejdsklima Det er også hans indtryk, at de tyskere, som hver dag kører frem og tilbage over grænsen eller bor midlertidigt i Danmark, trives på de danske arbejdspladser. - Vi har ingen negative erfaringer. Sproget er et problem. Mange fra Flensborg kan ikke tale dansk, men får danskkurser og uddannelse inden eller når de kommer til Danmark. Lønnen og arbejdsforholdene og ikke mindst arbejdstiden er bedre hos jer. Og det sociale liv på arbejdspladserne er nok mere afslappet end i Tyskland. De tyske metalarbejdere føler sig i hvert fald godt tilpas hos jer, siger Meinhard Geiken. Kan det ikke blive et problem, at de bliver så glade for at arbejde i Danmark, at de ikke vender hjem igen? - Det kan det på længere sigt. Men den lange transporttid fra fx Slesvig-Holsten og tilbage igen er belastende, og derfor vil mange nok flytte tilbage, hvis der dukker et job op derhjemme. Omvendt vil de tyske arbejdere uden tvivl være dem, som mister arbejder først i Danmark, hvis der på et tidspunkt ikke længere er det samme behov for arbejdskraft, siger Meinhard Geiken. Det er ikke situationen lige nu, hvor flere tyske medlemmer flytter fra IG Metall til Dansk Metal. I Tyskland er det ikke som i Danmark almindeligt at være medlem af en fagforening. Organisationsprocenten er kun på 35, men Meinhard Geiken behøver ikke være bekymret for, om tyskerne i Danmark melder sig ind i Dansk Metal. - Tillidsrepræsentanten taler først med dem på virksomheden, hvor de bliver ansat, og fortæller om medlemskabet, og hvordan deres klub fungerer. Så kommer de ind til os efter fyraften og melder sig ind. Det er de helt indforstået med. For os er det vigtigt at fortælle, at de, når de er ansat på danske overenskomster, så får den samme løn og de samme arbejdsforhold som deres danske kolleger. Vi gør, hvad vi kan for at sikre, at de ikke bliver udnyttet, siger Ervin Nissen fra Metal Aabenraa. Den europæiske solidaritetspagt - Og tyskerne på de danske arbejdspladser er omfattet af den samme faglige beskyttelse som deres danske kolleger og har krav på samme hjælp fra deres faglige organisation, understreger Jens Bundvad, international sekretær i CO-industri. - Det er en ekstra opbakning til de kolleger, der kommer herop, at de bliver behandlet som vores egne medlemmer. Det afgørende er ikke, om de kommer fra Mecklenburg- Vorpommern, Polen eller Bornholm, men om de arbejder under en dansk overenskomst. Hvis de arbejder inden for industrien, er de omfattet af Industriens Overenskomst, siger Jens Bundvad, der blandt andet har kørt sager i Tyskland for Metal og 3F. Hvis der opstår problemer for et medlem, er der et tæt samarbejde mellem det tyske og danske fagforbund. Og den Europæiske Metalarbejder Federation, EMF, lavede i 1999 i København en aftale, der forpligter landene til at køre sager for hinanden. - Hvis vi har en dansk arbejder i Berlin, som ikke fik sin sidste løn og sine feriepenge udbetalt, så sender vi sagen til IG Metall, som kører den for os. Vi gør det samme for dem, ligesom vi kører sager i andre europæiske lande. Vi kender hinanden, og vi er alle medlem af de europæiske faglige sammenslutninger, siger Jens Bundvad. Katastrofal tysk arbejdsløshed Den tyske metalformand Meinhard Geiken er meget tilfreds med samarbejdet mellem de faglige organisationer og mellem Deutsche Gewerkschaftsbunde, DGB (det tyske LO, red.) og Dansk Metal. Han er tryg ved, at hans medlemmer sikrer deres fremtid i Danmark, men ville have foretrukket, at de ikke var nødt til at søge over grænsen. - Det er katastrofalt, at vi ikke har job til de arbejdsløse i deres eget land, og at der er så stor forskel på arbejdsforholdene i Tyskland og i Danmark. Det bekymrer mig, at vi ikke er bedre til at gøre noget ved arbejdsløsheden ved at skabe en ordentlig arbejdsstruktur og en regional arbejdsmarkedskultur. Her kan vi lære meget af Danmark. Ikke mindst når det gælder kvalificering og omskoling, siger Meinhard Geiken. Herluf Christensen, Dansk Metal i Sønderborg, har omkring 20 tyske metalarbejdere som medlemmer. Arbejdsløsheden i Nordtyskland Mens danske arbejdspladser har svært ved at opdrive faglært arbejdskraft, har Tyskland fortsat stor arbejdsløshed. Alene på metal- og elektronikområdet var ledighedstallene i september 2006: Schleswig-Holstein: Hamburg: Mecklenburg-Vorpommern: Nordtyskland i alt: Opdelt i kategorier var ledigheden: Elektrikere: Montører: Klejnsmede: 684 Værktøjsmagere: 110 Mekanikere: Smede: 554 Metalbindere: 692 Maskinarbejdere: Blikkenslagere: Metalformere: 469 Metalkonstruktører: 684 (Kilde: IG Metall/Küste) CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Vestas i orkanens øje Vestas har oplevet stor turbulens med nedjusteringer, masseafskedigelser, i direktionen og voldsomme kursfald Tre gange i løbet af fem år har vindmøllekoncernen Vestas Wind Systems A/S gennemført store fyringsrunder. Hver gang er der blevet afskediget hundredvis af medarbejdere. Flere gange har Kim Hvid Thomsen, fællestillidsrepræsentant og medarbejdervalgt medlem af A/S-bestyrelsen i Vestas, fået ubehagelig fortrolig forhåndsviden om kommende masseafskedigelser via bestyrelsen. - Det tærer meget at sidde alene med den slags viden. Særlig når du ikke kan dele den med andre, siger han. Det værste er, når vi skal ud og afskedige en masse mennesker. Du ved det berører mange mennesker. Deres familier, deres økonomi, deres liv. Jo, jeg har oplevet søvnløse nætter. Nej, jeg har aldrig oplevet kritik af, at jeg har overholdt min tavshedspligt. Kim Hvid Thomsen mener, der trods alt er flere fordele end ulemper ved, at tillidsfolk er repræsenteret i aktieselskabsbestyrelser: - Du får et fantastisk indblik i og en mængde viden om, hvordan virksomheden fungerer, siger han. Det er også meget tilfredsstillende at opleve, at der i bestyrelsen bliver lyttet til, hvad de medarbejdervalgte har at sige. Vestas, verdens største vindmøllevirksomhed, er stadig dansk ejet, dansk ledet og med hovedparten af sine aktiviteter i Danmark. Ud af koncernens medarbejdere arbejder hovedparten i Danmark. Og trods nedskæringer er det samlede antal medarbejdere vokset hvert år. Fra 60 til Siden Kim Hvid Thomsen i 1987 første gang blev valgt som tillidsrepræsentant, har set medarbejderstaben vokse fra 60 mand til medarbejdere. Han har oplevet aktieeuforien, da Vestas-aktier efter børsintroduktionen i 1998 blev fordoblet omkring 100 gange til kurs 500. Siden har han set Vestas aktier styrtdykke til kurs 30 for senere at kæmpe sig op til den nuværende kurs på ca Det er ingen overdrivelse at sige, at Vestas i de sidste år har oplevet stor turbulens med opkøb, underskud, nedjusteringer, masseafskedigelser, udskiftninger i direktionen og en ustyrlig aktiekurs. Kim Hvid Thomsen har været med i hele udviklingen lige fra storhed til fald og han har oplevet udskiftninger i direktionen fire gange. Men han glæder sig over at det ser ud til, Kim Hvid Thomsen, Vestas.

13 udskiftninger Kim Hvid Thomsen ser lyst på fremtiden i vindmølleindustrien. at Vestas nu er ved at komme på ret køl med Ditlev Engel som ny koncernchef. Kim Hvid Thomsen har siden 1994 været valgt som fællestillidsrepræsentant og er stadig eneste fællestillidsrepræsentant ved Vestas i Danmark. Han står i spidsen for omkring 70 tillidsrepræsentanter heraf er der 15 koordinerende tillidsrepræsentanter. De repræsenterer hver især en fabriksenhed inden for et geografisk område i Danmark og kan bedst sammenlignes med en fællestillidsrepræsentant. Flere i A/S-bestyrelse I takt med at Vestas har oprettet flere aktieselskaber blandt andet for produktion af vinger, nacelles (maskinel hardware) og styringer er der også blevet valgt medarbejdere ind i de nye aktieselskabsbestyrelser. Medarbejderne er i dag repræsenteret i tre aktieselskaber foruden holdingselskabet Vestas Wind Systems. Her repræsenterer Kim Hvid Thomsen medarbejderne. Han er i gang med sin 4. valgperiode. Forsøg på at få valgt europæisk samarbejdsudvalg (ESU) er foreløbig strandet på manglende interesse blandt kollegerne i de udenlandske selskaber. - Vestas har været og er i en voldsom forandringsproces. Vi er i dag en global virksomhed, hvor der sker forandringer i organisationen hver dag. Vi oplever en del frustration, fordi vi gennemfører så utrolig mange projekter på samme tid. Jeg tror, at mange mennesker er sådan indrettet, at de ikke er så vilde med for mange forandringer. Det skaber ikke nødvendigvis tilfredse medarbejdere, og de mange forandringer har givet skabt utryghed. Kamp til stregen - Tidligere var Vestas en stor regional smedevirksomhed. Men nu er vi en virksomhed, der befinder sig i en global kamp med nogle af de helt store i verden. Det kræver forandring af virksomhed, ledelse og medarbejdere, hvis vi skal klare os. - Om Vestas kan blive opkøbt af udlandet? Det kan man aldrig vide. Når en virksomhed er noteret på Københavns Fondsbørs, er den i princippet altid til salg. Det kan virke meget motiverende med medarbejderaktier, når det går godt. Går det den modsatte vej kan det medføre frustrationer. Sådan har Kim Hvid Thomsen oplevet karruselturen, hvor Vestas aktier har været på himmelflugt til kurs 500 for senere at falde som en sten til kurs 30. Så stort et kursmæssigt udsving medfører mulighed for et følelsesmæssigt udsving fra eufori til frustration. - Når det går opad, er der jubel, konstaterer Kim Hvid Thomsen. Medarbejdere, der havde købt aktier første gang, oplevede stor opmærksomhed og blev i pressen udråbt som kommende millionærer. Men aktierne kunne ikke sælges på det tidspunkt. Da vi endelig kunne sælge, var der ikke meget at prale af. Tre gange har Vestas udbudt medarbejderaktier. Hver gang til favørkurs. Men alligevel har det store udsving i aktiekursen medført meget stor usikkerhed blandt investorerne. Kim Hvid Thomsen vil erkende, at det har været en fiasko, men siden 2002 har han ikke presset på for at få bestyrelsen til at udstede medarbejderaktier, fordi kursen har været for turbulent. På rette kurs igen - Kursen er gået for meget op og ned, forklarer han. Virksomheden har ikke været i en fornuftig gænge. Det skyldes blandt andet levering af møller med manglende kvalitet med deraf følgende store ekstra omkostninger. Og manglende dækningsbidrag ved salg af møller navnlig på det amerikanske marked. Men nu er vi på rette kurs igen. Efter at vi har fået ny ledelse har vi fået stor fokus på kvalitet og på dækningsbidrag, og der er kommet styr på tingene igen. Tiden er derfor ved at være moden til at overveje, om vi igen skal presse på for at få udstedt medarbejderaktier, siger han. Lys fremtid - Jeg ser lyst på fremtiden i vindmølleindustrien. Væksten er så stor at ikke blot Vestas men hele vindmølleindustrien har svært ved at efterkomme efterspørgslen. På globalt plan er der flere ordrer end alle producenter af vindmøller kan efterkomme. Markedet vil også i de kommende år vokse med procent årligt. Selv om der vil blive produceret mere i Kina, i Spanien og andre lande, vil Danmark have mulighed for at bevare sin førerposition som udviklingsog teknologicenter. Vestas planlægger også udvidelser i Danmark, og der vil stadig blive oprettet nye arbejdspladser, tror jeg. Navn: Kim Hvid Thomsen Alder: 43 år Fødested: Holstebro Bopæl: Ringkøbing Arbejdsplads: Vestas Wind Systems A/S i Lem ved Ringkøbing Uddannelse: Maskinarbejder Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant, medarbejdervalgt medlem af A/S-bestyrelsen i Vestas Wind Systems A/S, næstformand i afdelingsbestyrelsen for Dansk Metal Skjern-Ringkøbing, oplysningssekretær og svenderepræsentant i lærlingeuddannelsen, medlem af bestyrelsen i Skjern Tekniske Skole Familie: Gift med Jette Ulrich Thomsen, tre (sammenbragte) børn Mathias på 10 år, Emma på 8 år og Rasmus på 6 år Fritidsinteresser: Distriktsungdomssekretær i Dansk Metal i distrikt 3. Tidligere håndboldtræner. Nu familieliv, hus og have kht@vestas.com CO-Magasinet side 12-13

14 Af Tine Bjerre Larsen Foto Michael Lange, Palle Peter Skov og Jens Bach Noget at bruge hinanden til Som ny eller eneste tillidsrepræsentant på virksomheden er det rart med opbakning; og netværket af TR er for funktionærerne på fem store jyske virksomheder har på tre år skabt synlige resultater Tillidsrepræsentanten på LEGO har været på Danfoss for at høre, hvordan de har fået deres fællesklub op at stå, fordi hun meget gerne vil have en på sin arbejdsplads. Og Vestas har været på besøg hos hende på LEGO for at høre, hvordan strukturen er i deres sikkerhedsorganisation. De tre virksomheder er sammen med Grundfos og B&O del af et netværk, hvor tillidsrepræsentanter for funktionærerne fra HK/Privat og Teknisk Landsforbund udveksler erfaringer og trækker på hinandens viden og støtte. - De store virksomheder kender hinanden, er medlem af Dansk Industri og lægger en fælles strategi, og det forsøger vi med netværket at matche. Hvis vi har fremført overenskomstkrav om fuld pensionsindbetaling under barsel og ikke kan se nogle resultater, så kan vi i netværket finde ud af, om vores krav røg ud henne ved bordkanten hos arbejdsgiverne eller aldrig kom med, fordi de var for urealistiske, siger Jens Ole Olesen, faglig sekretær i TL i Herning og tovholder for netværksprojektet. Han havde håbet, at netværket på deres årlige to-dages møde for nylig havde kunnet fejre, at man havde fået valgt HK- og TL-tillidsrepræsentanter på alle fem virksomheder, men det lykkedes kun næsten. TL-tillidsrepræsentanten på LEGO er netop rejst, og det ser tungt ud med at få valgt en ny. - Det har været en lang og sej kamp overhovedet at få folk til at stille op både i HK og TL. Vi startede med B&O, hvor der ikke var nogen TL-tillidsrepræsentant, og alle spørgsmål gik forbi afdelingskontoret i Herning. Og med støtte fra HK-tillidsrepræsentanten indkaldte vi til møder, hvor vi fortalte, hvad det betyder at have en tillidsrepræsentant. Nogle steder kan funktionærerne ikke få adgang til fællesklubberne, fordi man opfatter dem som arbejdsgivernes forlængede arm. Også i samarbejdsudvalgene kan funktionærgruppen risikere først at blive orienteret efter mødet. Det hænger ikke sammen, når halvdelen af de ansatte er funktionærer, siger Jens Ole Olesen. Senere kom turen til Grundfos, hvor HK ikke havde tillidsrepræsentant, men TL kunne støtte, og på den måde har man brugt hinanden med stor succes. Efter tre års arbejde har man fået en større dækning og dermed større indflydelse på fællesklubarbejdet. Ledelsen er glade for os Da Lene Berggren kom til Vestas i Ringkøbing for fem år siden, var der kun en tillidsrepræsentant for HK erne. Hun blev opfordret til at stille op og fik lavet en klub for de mange teknikere, der er på virksomheden. I dag er der fire tillidsrepræsentanter og forhåbentlig flere på vej. For jo flere tillidsrepræsentanter, jo lettere er det at komme ud til medlemmerne. - Jeg er fællestillidsrepræsentant for teknikerne på Vestas DK og repræsenterer de steder, hvor teknikerne ikke har nogen tillidsrepræsentant. Det er mig, der deltager i hovedsamarbejdsudvalget på vegne af HK og TL og sidder over for ledelsen for at forhandle

15 om arbejdsforhold og lønninger. I dag skal vi for første gang mødes med personalecheferne, som sidder blandt de medlemmer, vi har. Det bliver spændende at høre, hvordan det er gået med fx lønforhandlinger og kontrakter, siger Lene Berggren. Hun var med til at starte netværket og har fået en TR-pris inden for TL og en LO-pris for sin store faglige indsats. Efter kun tre år har netværket skabt mange synlige resultater, synes hun. - Det er noget helt nyt, at vi går frem og forhandler vores løn med ledelsen, så der sker virkelig noget. De er glade for at mødes med os, men skal selvfølgelig lige vænne sig til det. I netværket taler vi bagefter om, hvordan det er gået de forskellige steder, og hvad vi kan gøre for at nærme os bedre næste år. Netværket kan bruges til mange ting. Fx til at sidde og nikke genkendende, når der er en, der fortæller, at de ikke har nogen lokalforhandlinger. Nå, men det har vi heller ikke. Den slags har stor betydning, siger Lene Berggren. Det trygge forum Karen Karstensen, HK s tillidsrepræsentant på LEGO i Billund, er alene om det faglige arbejde og er i den situation ekstra glad for at have de andre tillidsrepræsentanter i netværket at trække på. - Man har brug for inspiration og gode ideer, og selv om jeg har et godt samarbejde med de timelønnede, er det ikke de samme problemstillinger. Jeg har fx været lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle tackle krav om lønforhandlinger. Det viser sig, at det er noget alle kæmper med, og det er rart at finde ud af, at det ikke bare er hos os, at ledelsens holdning er svær at ændre, siger Karen Karstensen. Når LEGO næste sommer står over for outsourcing og fyringer, vil det være udbytterigt at høre de andres erfaringer. - Hvordan reagerer kolleger, og hvordan vender man negative oplevelser til positive? Den slags kan man tale helt åbent om i den kreds, og det er en stor tryghed. Vi, der har været med nogle år, er kommet over den fase, hvor man lige skal se hinanden an, og jo mere vi mødes, jo bedre bliver kontakten, siger Karen Karstensen. Det lille klap på skulderen Som nyansat i Grundfos A/S i Bjerringbro og helt ny tillidsrepræsentant havde Susanne Nannerup brug for sparringspartnere omkring det faglige arbejde og tog med til møde i netværket for tre år siden. - Jeg vidste ingenting om noget som helst, og det var rart at høre, hvordan de andre havde forhandlet løn fx. Det gav moralsk støtte til selv at synes, at det er ok at stille med krav og forvente, at ledelsen hører på én. Jeg har også trukket på dem i netværket, der har fået lavet lokalaftaler. Det var en stor fordel at se, hvad de havde skrevet, så vi ikke skulle opfinde den dybe tallerken, men havde noget at gå til ledelsen med, siger Susanne Nannerup. Selv om det ikke lykkedes at få en lokalaftale igennem på Grundfos, så hjalp det, at nogen havde trådt stien og var villige til at hjælpe. Ikke mindst den personlige opbakning fra netværket har givet utroligt meget. - Da jeg var helt ny i tillidsmandshvervet, styrkede det mig, at de andre tillidsrepræsentanter sagde, at de sagtens kunne se mig i rollen. Det er det lille klap på skulderen, der er så vigtigt for at turde gå videre, siger Susanne Nannerup, der kommer til alle møderne i netværket. - Vi skal mødes to gange om året fremover. Udbyttet er så stort, at der skal meget til, før jeg ikke møder op, siger Susanne Nannerup. Susanne Nannerup, Grundfos (i midten), Karen Karstensen, LEGO (tv) og Lene Berggren, Vestas (th) er med i netværket af tillidsrepræsentanter på en række større virksomheder. Det jyske netværk Netværket består af en række tillidsrepræsentanter for funktionærerne fra HK/Privat og Teknisk Landsforbund og omfatter virksomhederne B&O, Vestas, Grundfos, LEGO og Danfoss. Netværket har netop holdt møde i Viborg med oplæg af fællestillidsrepræsentanten fra Grundfos. Man udvekslede erfaringer om klubbernes handlingsplaner og drøftede krav til de kommende overenskomster og oplæg i samarbejdsudvalgene. Netværket mødes fremover to gange årligt. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Erik Sandager Foto Arkiv Jobfest i vindmøller Olieprisstigninger årsag til voldsom global efterspørgsel på vindmøller Vindmølleindustrien i Danmark er fortsat i voldsom fremgang på grund af stor global efterspørgsel på vindmøller forårsaget af voldsomme prisstigninger på olie og gas. Jobfesten i den danske vindmølleindustri ser derfor ud til at fortsætte endnu en periode. Tillidsrepræsentanter ved Vestas Wind Systems og Siemens Wind Power, som CO- Magasinet har talt med, melder om mange nyansættelser, optimisme og fortsat jobfest. Verdens største vindmølleproducent Vestas kom ud af første halvår med en vækst i omsætning på 40 procent og en vækst i leverede vindmøller målt i MW på 50 procent. Og med overskud på bundlinjen. Antallet af nyoprettede job ved Vestas Wind Systems er netto på 610 i årets første 6 måneder. Vestas havde ved udgangen af juni medarbejdere, hvoraf de fleste er ansat i Danmark. - Hovedparten af de 610 nye job er etableret uden for landets grænser, vurderer Kim Hvid Thomsen, fællestillidsrepræsentant for alle ansatte i Vestas danske fabrikker og mangeårigt medarbejdervalgt medlem af koncernbestyrelsen i Vestas. - Sådan forventer jeg udviklingen vil fortsætte i fremtiden. For tiden antager vi stadig nye medarbejdere flere steder i Vestas, men jeg tror ikke vi vil se den store vækst i Danmark i fremtiden. - Om jobfesten vil fortsætte? Jeg tror ikke, man skal forvente, der vil blive opført mange flere bygninger i Danmark. Når der skal bygges nye produktionslinjer, bliver det ikke i Danmark. Leveringstider på måneder Ifølge Vestas halvårsregnskab er vindmøllemarkedet overophedet. Global efterspørgsel på vindkraft er så stor, at producenter og underleverandører ikke kan følge med. Leveringstiden på vigtige komponenter til vindmøller angives at være på mellem 12 og 15 måneder. - Årsagen er, at der er så stor vækst i markedet, forklarer fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen. Det er set over en bred palet gearkasser, transformere, generatorer, der er 12 til 15 måneders leveringstid på. Og det er jo de samme komponenter alle vindmøllefabrikanter efterspørger. Det medfører, at Vestas ikke kan udnytte sin produktionskapacitet fuldt ud og levere så meget som vi har kapacitet til. Styr på forretningen Vestas Wind Systems har i flere år haft problemer med at styre den voldsomme vækst, integrere NEG Micon og sikre leverandørkvaliteten fra underleverandører, hvilket har medført store underskud, strukturændringer, fyringsrunder, udskiftning af koncernledelsen og en ny strategiplan. Sidste år havde Vestas et underskud på 675 millioner kroner. Det er gået bedre i årets første 6 måneder, hvor Vestas havde et overskud på den primære drift på 225 millioner kroner. Det giver større optimisme også på fabriksgulvet. Kim Hvid Thomsen, der i 20 år har fulgt udviklingen i Vestas og vindmøllebranchen, vurderer, at ledelsen med Ditlev Engel i spidsen og strategiplanen The will to win (viljen til at vinde) har formået at få styr på forretningen kort og godt. Han mener, Vestas er kommet på rette kurs, og ser med optimisme på fremtiden. Vækstrater på procent - Der er ingen tvivl om, at vi er i en branche, hvor vækstraterne er enorme, siger fællestillidsrepræsentanten. For os er det et spørgsmål om, at vi her i Danmark er med til at optimere de produktionslinjer, vi har. Og at vi her i Danmark står for al ny udvikling og produktionsmodning. - Jeg regner ikke med en fortsat vækst i størrelsesordenen 40 procent i omsætning og 50 procent i MW. Nej, det er i overkanten. Men jeg tror, man vil se vækstrater i markedet på omkring procent årligt. - Så er det et spørgsmål, hvor stor en andel Vestas kan få. Indtil nu har vi været markedsførende og verdens største producent. Det har vi også til hensigt fortsat at være. Men kun hvis vi samtidig kan opretholde vor økonomiske formåen og tjene penge. Det har første prioritet frem for markedsandele, siger Kim Hvid Thomsen. Kina buldrer frem Vestas indviede i juni sin nye vingefabrik i Tianjiin i Kina. En generatorfabrik, en nacelle- og navmontagefabrik er under etablering i Kina. Vinger, generatorer, naceller og nav til det hastigt voksende marked i Asien vil blive produceret i Kina. I alt 800 medarbejdere vil komme til at arbejde på Vestas fabrik i Kina i løbet af Udbygning og effektivisering af produktions- og salgsapparat er et led i internationaliseringen. Næste år åbner Vestas et forsknings- og udviklingscenter med 150 medarbejdere i Singapore, og året efter samles hovedparten af de danske forsknings- og udviklingsmedarbejdere p.t. 580 ingeniører i et nyt forskningscenter i Århus. Produktionen i Spanien udbygges med endnu en nacellefabrik (møllehuset på toppen af vindmøllen).

17 På job med fyreseddel i over et år Medarbejdere ved Vestas tårnfabrik i Svendborg kommer til at arbejde med en fyreseddel i lommen i 15 måneder Som led i strukturændringer og bebudede afskedigelser af omkring 500 medarbejdere blev medarbejderne på Vestas Towers i Svendborg for godt et år siden orienteret om, at Vestas ville lukke sin tårnfabrik i Svendborg og flytte hele produktionen til Vestas Towers i Rudkøbing. - Det er rigtigt, at lukningen er udskudt fra 31. maj til 31. december i år, fortæller tillidsrepræsentant Birger Jørgensen, Vestas Towers, Svendborg. Efter planen skulle vi have lukket ned senest 31. maj, men af forskellige årsager fik de ikke gang i byggeriet i Rudkøbing før her i foråret. Og derfor er lukningen her i Svendborg udskudt indtil 31. december. Tidligere har der været op mod 170 medarbejdere ansat ved Vestas i Svendborg, men det antal er væsentligt reduceret nu. Hovedparten af de tilbageværende 40 medarbejdere i Svendborg er tilbudt ansættelse ved Vestas i Rudkøbing på Langeland. Men der er også en halv snes medarbejdere, der blev opsagt allerede 13. september På nuværende tidspunkt har de arbejdet med en fyreseddel i lommen i over et år, og de vil komme til at gå på job med en fyreseddel i 15 måneder. Hvis deres opsigelser da ikke annulleres eller udsættes endnu en gang. Tillidsrepræsentant Birger Jørgensen fra Vestas i Svendborg er en af de medarbejdere, der skal med til Rudkøbing. Han mener ikke udsættelsen af lukningen af tårnfabrikken i Svendborg har givet kollegerne søvnløse nætter. Flere har tidligere arbejdet ved Svendborg Værft. Også her kunne metalarbejderne opleve at gå på arbejde i månedsvis med en fyreseddel i lommen, fordi planlægningen var slået i stykker. - Alt i alt tror jeg folk er glade for at lukningen er udskudt uanset om de er tilbudt ansættelse i Rudkøbing eller ej for det er da nemmere at gå på arbejde her, og det giver ekstra tid til at finde et andet job for de opsagte kolleger, fortæller Birger Jørgensen. Vestas Towers, der er et selvstændigt selskab i Vestas, der producerer mølletårne, bebudede for et års tid siden strukturændringer og en del afskedigelser i forbindelse med den store fyringsrunde på Vestas, hvor omkring 500 medarbejdere skulle afskediges i hvert fald på papiret. Vestas Towers er bortset fra lukningen i Svendborg ved at have gennemført sin strukturomlægning, der har medført omlægninger og nedskæringer i Hammel, Svendborg og i Varde. I Varde blev 95 medarbejdere opsagt, da detailsvejsning blev outsourcet. En del arbejdspladser er flyttet fra Hammel til Varde. Tillidsrepræsentant Jesper Koppel- Hansen, Vestas i Varde, skønner, at mindst 90 procent af de opsagte har fundet andet arbejde. Vestas har skåret ned på staben i Hammel i forbindelse med, at arbejdsopgaver er flyttet til Varde. De ledende medarbejdere og hovedkontoret i Vestas Towers er blevet flyttet fra Randers til Varde. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Også indbyggere i New York deltog i aktionen mod fattigdom. 23 mill. i aktion mod fattigdom mennesker i mere end 100 lande satte ny verdensrekord og får en plads i Guinness Rekordbog, da de oktober deltog i den hidtil største Stand Up-aktion mod fattigdom. Cricket-fans i Indien, skolebørn i Gaza og på Vestbredden, deltagerne i koncerter i et slumkvarter i Zimbabwe og på Times Square i New York var blandt deltagerne i rekord-forsøget i år, koordineret af Global Call to Action Against Poverty og FN s Millennium-kampagne. Mennesker stod ved foden af verdens højeste hotel i Dubai, på fodboldarenaer i Spanien og Mexico, i kirker i Afrika og på skoler overalt i verden inklusive Kina i protest mod fattigdom. Deltagertallet er opgjort således: Afrika , Mellemøsten , Asien , Europa , Sydamerika og Caribien , Nordamerika og Oceanien Verdensrekorden er officielt anerkendt og blev markeret på den internationale dag for udryddelse af fattigdom den 17. oktober ved højtideligheder i FN-hovedkvarteret i New York, i London, Johannesburg, Milano og Nairobi. Baggrunden for aktionen er, at 189 af verdens ledere i 2000 enedes om at udrydde fattigdommen senest med udgangen af Med aktionen vil de godt 23 millioner deltagere holde politikerne op til deres løfte. Stand Up er en del af den verdensomfattende Global Call to Action Against Poverty, hvor græsrodsorganisationer og faglige organisationer verden over går sammen i forbindelse med den internationale årsdag for udryddelse af fattigdom den 17. oktober. Du kan se mere på htttp:// eller på millioner i ny sammenslutning Verdens to største internationale faglige sammenslutninger, frie faglige internationale ICFTU og den internationale sammenslutning for kristelige fagforbund WCL, er slået sammen og har dannet et nyt fælles internationalt forbund. Den nye faglige organisation International Trade Union Confederation (ITUC) består af 306 fagforbund i 154 lande og repræsenterer 168 millioner lønmodtagere. Målet med sammenslutningen, der betegnes som historisk, er at styrke fagbevægelsen verden over. Guy Ryder er blevet valgt til generalsekretær for den nye internationale sammenslutning, en post han også havde i ICFTU. På den stiftende kongres i Wien i Østrig blev også valgt 70 medlemmer til styrelsen i den nye sammenslutning. Præsident for den nye organisation er Sharan Burrow, ACTU, Australien, og de to vicepræsidenter er Michael Sommer, DGB, Tyskland, og Luc Cortebeck, CSC, Belgien. Til stedfortrædende generalsekretær er valgt Mamounata Cisse og Jaap Wienen. ITUC lægger op til ændringer i globaliseringens spilleregler og planlægger omfattende kampagner for arbejderrettigheder og sikring af sociale rettigheder. Begrænser arbejdskraft fra nye EU-lande Spanien vil nu kræve arbejdstilladelser for borgere fra Bulgarien og Rumænien i de første to år af de to nye landes medlemskab af EU. Den spanske regering indførte tilsvarende restriktioner for arbejdskraft fra de øst- og centraleuropæiske lande, da de blev medlemmer af EU i Også Irland og Storbritannien har indført restriktioner for arbejdskraft fra Rumænien og Bulgarien, når de to lande bliver medlemmer af EU fra 1. januar I forbindelse med udvidelsen af EU i 2004 var det kun Sverige, Storbritannien og Irland, der ikke udnyttede muligheden for at Klip fra fagbladene Den enkelte betyder noget Der blev skåret meget ned. Så gik jeg til skoleinspektøren og fortalte, hvordan folk blev syge af stress. Det handlede om at overbevise nogen om, at det ikke var holdbart. Og det var jeg nok ret god til. Så det endte med, at vi fik mere tid til vores arbejde. Og når man ser, det lykkes, får man blod på tanden. Det handler om at vise hele personalegruppen, at den enkelte betyder noget. Det fleste opfatter det som et gode at komme på kursus. Og vi er nødt til at være gode ved vores ansatte, så de har lyst til at blive hos os. Sikkerhedsrepræsentant og rengøringsassistent Edith Filskov i Ejby Kommune på Fyn i Fagbladet (3F) om at passe på kollegerne og sikre dem uddannelse. Gennembrud for museskader Det er et fantastisk gennembrud. Nu har vi fået den principielle afgørelse, der siger, at man altså godt kan få en arbejdsskade ved musearbejde. Det må få betydning for fremtidige museskader, at udvalget nu har blåstemplet musearbejde som en kilde til arbejdsskader. Menneskerne i de sager, der ikke bliver anerkendt, har lige så mange problemer som dem, der er blevet anerkendt. Vores afviste medlemmer har alle været tvunget til at forlade arbejdsmarkedet og lever med daglige smerter. Men de bliver afvist, fordi lægevidenskaben ikke ved nok til at sætte deres smerter ned i en bestemt kasse. Vi bliver nødt til at tage mennesker med invaliderende kroniske smerter alvorligt. Arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen fra HK/Privat i HK Privatbladet, efter Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt tre museskader som arbejdsskader for første gang nogensinde i Danmark. Integration kan lykkes Thet kan sit fag, og han vil integreres. I stedet for at gemme sig mødte han op med hele familien, da vi havde firmafest. Det var modigt og gav respekt. Der er folk fra Polen, Ungarn, Tyskland, England, Iran, Island, Tyrkiet, Bosnien, Kroatien og nu Burma blandt vore 150 timelønnede på Epoke, der også med succes har integreret danskere, som var kommet ud på et skråplan. Vi har hverken brug for Muhammed-tegninger eller religiøse diskussioner, men lever sammen i respekt for det enkelte menneske. Metal-tillidsmand Niels Aasted på virksomheden Epoke A/S i Vejen om integration af ansatte fra andre dele af verden i Dansk Metals fagblad Metal.

19 l fagbevægelse anvende overgangsregler for arbejdskraft. Også Holland har bebudet, at der kommer restriktioner for arbejdskraft fra Bulgarien og Rumænien. I Storbritannien skyldes restriktionerne den udbredte utilfredshed, der er i befolkningen over den store tilstrømning af fremmed arbejdskraft, EU-udvidelsen i 2004 førte med sig. Ifølge den engelske avis The Sun er den engelske regering især bange for, at den nye EU-udvidelse skal føre til øget kriminalitet ikke mindst fra kriminelle bander fra Rumænien. Metal og kemi går sammen Det kroatiske metalarbejderforbund Sindikat Metalaca Hrvatsje, SMH, har på sin kongres besluttet at gå sammen med Kroatiens kemi- og energiarbejderforbund i et samlet metal-, energi- og kemiarbejderforbund. Den endelige sammenslutning af de to forbund skal efter planen ske i Målet er at skabe større enighed i Kroatiens fagbevægelse, der er blevet hårdt ramt i forbindelse med landets overgang til markedsøkonomi. Kroatiens metalarbejderforbund, der i 1993 blev tilsluttet den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF, har store problemer med korttidsansatte og vikaransatte i industrien. Næsten 80 procent af de unge, der ansættes i industrien, er ansat på korttidskontrakter, hvilket giver problemer med organisering af de unge. Et andet og meget stort problem i Kroatien er, at arbejdsgiverne helt åbenlyst truer de ansatte, der melder sig i fagforening med det formål at svække fagbevægelsen. International støtte til generalstrejke Fagforbundene i Sydkorea fik international opbakning, da de 15. november stod bag en omfattende generalstrejke i landet i protest mod nye lovindgreb vendt mod fagbevægelsen. På trods af, at Sydkoreas regering offentligt har erklæret, at den vil reformere de eksisterende lovregler på arbejdsmarkedet, så de følger de almindeligt accepterede internationale standarder, har den i stedet øget undertrykkelsen af landets fagforbund. Det rammer især forbundet for offentligt ansatte (KGEU) og fagforbundet for ansatte i bygningsindustrien (KFCITU). På trods af gentagne opfordringer fra FN s arbejdsorganisation ILO nægter Sydkoreas regering at respektere de offentligt ansattes basale rettigheder og nægter at anerkende deres fagforbund. I 2006 erklærede regeringen åben krig mod forbundet og sendte flere tusinde politibetjente og lejede bøller ud for at lukke fagforeningskontorer over hele landet. Som et resultat af disse overgreb er 119 ud af 251 lokale fagforeningskontorer blevet lukket. KFCITU organiserer især bygningsarbejdere, der er en af de mest udsatte grupper i landet. 80 procent af arbejderne i byggeriet arbejder mere eller mindre illegalt. Ifølge Sydkoreas faglige landssammenslutning er mere end 100 KFCITU-medlemmer blevet fængslet for at have deltaget i protestaktioner. Og mange fagforeningsmedlemmer er blevet kvæstet og indlagt på landets hospitaler efter overgreb fra politiet. Fagforeningen rapporterer også om, at et af dens medlemmer, Ha Joon Keun, er død af sine kvæstelser forårsaget af politiet. Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF fordømmer på det skarpeste den fagforeningsfjendske politik, som Sydkoreas regering står bag, og har sammen med Sydkoreas fagforbund indbragt sagen for ILO børnearbejdere i Kirgisistan Kirgisistan, der er en af de tidligere centralasiatiske stater i Sovjetunionen, må gøre mere for at sikre arbejderrettigheder og for at afskaffe landets meget omfattende børnearbejde, hedder det i en ny rapport fra frie faglige internationale ICFTU. Rapporten, der er offentliggjort samtidig med verdenshandelsorganisationen WTO s rapport om landets handelspolitik, fastslår desuden, at landets arbejdsmarkedspolitik er blevet svækket under indflydelse af de internationale finansielle institutioner og udenlandske investorer. Nej tak til de gule Store ændringer Fejlfrit slik At kalde sig fagforeninger er en klar falsk varebetegnelse, og det er trist, at folk lader sig lokke til at deltage i dette nasseri på de resultater, som alene skabes af sammenholdet i den ægte fagbevægelse. I El-Forbundet vil vi bekæmpe dette uvæsen. Det skal være et aktivt tilvalg at være medlem af vores forbund. Vi er derfor meget optaget af, hvilke udfordringer nutidens og fremtidens medlemmer stiller os over for. Afgåene formand for Dansk El-Forbund Erik Andersson omtaler de gule fagforeninger i en leder i El-Forbundets fagblad Elektrikeren. Det er en spændende udvikling, vi er inde i. Men der er megen usikkerhed blandt kollegerne om, hvad det egentlig er, der skal ske, og hvad det er, ledelsen vil opnå i fremtiden. Tidligere var der en værkfører, som vi spurgte til råds om opgaverne. Nu skal hver enkelt medarbejder vide, hvad der skal laves. Opgaven og ansvaret for de enkelte dele af produktionen lægges ud til den enkelte medarbejder. Det er en helt anden måde at arbejde på, end den vi er vant til. Det betyder også, at mange ting skal passe sammen for den enkelte i produktionen. TIB s tillidsrepræsentant for de 30 ansatte på virksomheden HP3, Gunner Thomsen, om forandringer i arbejdsdagens opgaver sagt til Fagbladet TIB. Det handler om ikke at lave for mange fejl og varer, der skal produceres om. Derfor lytter vi dels til medarbejdernes erfaringer om, hvordan tingene kan gøres smartest, og bruger dels LEAN-konceptet. Det går ud på at have en produktion, hvor unødvendige og ikke-værdiskabende aktiviteter er fjernet. Vi bliver også nødt til hele tiden at udnytte maskinerne bedre for at hamle op med en pris på slik, som i alle tilfælde ikke er stigende. Produktionsplanlægger Henrik Olsen fra Toms i Teknisk Landsforbunds fagblad Teknikeren om at omlægge produktionen fra gammeldags til moderne. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Offentligt ansatte mere syge En ny og omfattende fraværsstatistik for godt en halv million ansatte i kommuner og amter viser, at de ansatte i gennemsnit har ca. fire dage mere fravær per år end ansatte på det private arbejdsmarked. Omregnet til helårsstillinger svarer det til næsten nye medarbejdere, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Analysen viser samtidig store forskelle mellem både kommuner og faggrupper. Nogle kommuner har dobbelt så stort sygefravær som andre. - Årsagerne er oftest dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse, der visse steder medfører en kultur, hvor man accepterer stort sygefravær. Mange steder ligger sygedagen en mandag eller en fredag, og det giver mistanke om pjæk, siger professor Niels Westergaard- Nielsen, Handelshøjskolen i Århus, til bladet. Jørgen Juul Rasmussen er valgt til ny formand for Dansk El-Forbund. Ny formand Dansk El-Forbund har på sin kongres i Aalborg valgt Jørgen Juul Rasmussen som ny formand uden modkandidater. Han afløser Erik Andersson, der går på pension efter 11 år som formand for elektrikerne. Jørgen Juul Rasmussen er 50 år og uddannet elektriker fra B&W Skibsværft. Han har en lang faglig karriere bag sig, som begyndte i lærlingetiden, hvor han blandt andet var formand for El-lærlingenes Landsorganisation. I 1992 blev han valgt som forbundssekretær i Dansk El-Forbund, hvor han var frem til 2000, da han blev hentet til CO-industri først som faglig sekretær og siden souschef. I 2002 blev han hentet tilbage til Dansk El- Forbund som næstformand. Kongressen har også valgt to nye næstformænd. Det blev forbundssekretær og områdeleder Jens-Olav Pedersen og Jan Jensen. Nyt fald i ledigheden Arbejdsløsheden faldt fra august til september med fuldtidspersoner. Underliggende er faldet endnu større. Det store fald bekræfter, at vi endnu ikke har set bundet for antallet af fuldtidsledige. Vi tror, arbejdsløsheden vil falde mere, siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Med det seneste fald er den sæsonkorrigerede ledighed nu nede på fuldtidspersoner. Det svarer til 4,2 procent af arbejdsstyrken. Blandt årige, er kun 2,6 procent af arbejdsstyrken uden arbejde. Hold fast i Østaftalen Østaftalen er en god livline for det danske samfund. Den sikrer, at vi ikke bliver rendt over ende af mennesker, der vil undergrave danske løn- og arbejdsvilkår. Vi skal holde fast i livlinen og derfor beholde Østaftalen, siger lederen af Dansk Metals forhandlingssekretariat, forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen. - Udlændinge er velkomne på danske arbejdspladser, når de overholder danske løn- og arbejdsvilkår. For virksomheder med overenskomst tager det kun en eller to dage at blive godkendt til at ansætte medarbejdere fra fx Polen. Alligevel oplever vi dagligt, at borgerlige politikere fra Venstre og konservative kræver Østaftalen afskaffet. De taler med rævesmil om flaskehalse, men deres reelle ærinde er at få undergravet danske løn- og arbejdsvilkår. Det burde ikke være målet for regeringspartiernes politikere, siger Keld Bækkelund Hansen. Kvinderne løber med de gode job Fremtidens elite bliver domineret af kvinder. Det forudser forskere på baggrund af Ugebrevet A4 s kortlægning af fagenes prestige og de nyeste tal for kvindernes andel på de videregående uddannelser. I dag er otte ud af ti nyoptagne tandlæge- og psykologistuderende kvinder, og også lægestudiet er godt på vej til at blive et kvindefag med kun tre mandlige studerende ud af ti nyoptagne. - De prestigefyldte videregående uddannelser er erobret af pigerne. Det gælder stort set alle de populæreste fag dem, hvor du skal have over ni i snit, siger Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet, til Ugebrevet A4. Flere nydanskere i arbejdsstyrken Hvis ikke det i løbet af de seneste ti år var lykkedes at få flere nydanskere i beskæftigelse i Hovedstadsområdet, ville arbejdsstyrken være faldende og mangelen på arbejdskraft endnu større. Det viser en opgørelse som Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn har lavet. - Vi kan se, at virksomheder inden for stort set alle brancher ansætter stadig flere nydanskere, men vi må samtidig konstatere, at ledigheden for nydanskere fortsat er mere end tre gange så høj, siger formanden for Arbejdsmarkedsrådet Peter Kay Mortensen. Mindre bureaukrati i nye jobcentre Sagsbehandlerne i de nye jobcentre skal bruge deres tid på at skaffe de ledige i job og ikke på overflødige administrative procedurer. Det er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), borgmester Erik Nielsen (S), enige om. Derfor har de sammen taget initiativ til et projekt, som skal sikre mindre bureaukrati og mere enkle arbejdsprocesser i de nye jobcentre. Her vil navnlig indsatsen for kontanthjælpsmodtagere være i fokus. Initiativet skal ses i lyset af, at beskæftigelsesindsatsen fra 1. januar 2007 samles i nye jobcentre, hvor Arbejdsformidlingen (AF) og de kommunale beskæftigelsescentre kommer under samme tag. EU vil bremse misbrug af østarbejdere Reglerne om udstationering af arbejdere i Europa skal håndhæves mere effektivt. Derfor forsøger EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet nu i fællesskab at sikre, at reglerne i udstationeringsdirektivet fra 1996 også rent faktisk bliver overholdt. Antallet af sager, hvor virksomheder omgår EU s udstationeringsdirektiv, er eksploderet siden den store EU-udvidelse 1. maj 2004, og det er blevet en betændt politisk sag i mange af de gamle EU-lande, hvor de lokale arbejdere frygter social dumping.