Black Monday: Ugandas unge tager kampen op mod tyveri af offentlige midler

Transkript

1 s.1 Tæt på Afrikas unge. De er sultne efter forandringer Hvad tog Prisca og Grace med i kufferten til Danmark? Black Monday: Ugandas unge tager kampen op mod tyveri af offentlige midler #1 2012

2 s.2 udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger Forsidefoto: Jakob Dall/MS Redaktion: Mikkel Gottlieb og Henriette Winther Ansv: Camilla Laudrup Layout: Kurt Lukowski Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej København N hwi@ms.dk #2 Juni 2013 Oplag: ISSN: Vi anbefaler Se videoen fra cykelkampagnen Tour de Future 2013 ms.dk/tourdefuture s.3 Leder Mellemfolkeligt Samvirke gør en forskel Helle Munk Ravnborg, forkvinde Mellemfolkeligt Samvirke (netop tiltrådt) Foto: Jakob Dall/MS 14 Tema om unge i Afrika Unge i Afrika har ofte svært ved at få indflydelse, svært ved at få uddannelse og job og svært ved at vriste sig fri af forældede kulturelle dogmer. Læs hvordan seks unge rettighedsforkæmpere fra Uganda, Kenya og Tanzania ser på deres udfordringer i Afrika og på deres møde med det kolde Danmark. Foto: Jakob Dall/MS 8 Uganda går i sort Hver mandag tager mange ugandere sort tøj på for at vise deres lede ved den omfattende korruption - og deres sorg over alle de mennesker, der dør hver eneste dag som direkte følge af korruptionen. Læs om en pilrådden politisk kultur, der forgylder magthavere og holder folket hen i uvidenhed. I 68 år har Mellemfolkeligt Samvirke været i gang med at gøre en forskel. Den gang som nu, er målet for vores arbejde at bekæmpe den fattigdom og uretfærdighed, som alt for mange mennesker verden over lever i. Vi skaber resultater og arbejder langsigtet i Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid. Vi forener vores kræfter i mere end 40 lande over hele verden, fordi vi ikke vil finde os i den ekstreme uretfærdighed, som rammer verdens fattigste hver eneste dag. Du gør en forskel. Hvad enten du er frivillig i vores café Mellemrummet, Landsbysponsor, studerende på et af vores kurser eller noget helt fjerde, så er dit engagement helt afgørende for Mellemfolkeligt Samvirke. Det må gerne være underholdende og sjovt at være med, men det er ikke kun for sjov. Vi står sammen med borgere på hele kloden, også i Danmark. Her har flere tusinde danskere netop vist deres opbakning til Mellemfolkeligt Samvirkes forårskampagne Tour de Future, hvor vi cyklede for at sige Stop Madbenzin. Dét, at vi var mange, fik danske toppolitikere som Martin Lidegaard og Connie Hedegaard til at lytte til os og øge fokus på, at deres politik skal være mere retfærdig over for verdens fattigste. Med på cykelturen var også seks af Afrikas unge, som du kan lære lidt bedre at kende her i magasinet. De har hver især haft store udfordringer i deres liv, fordi de er vokset op under små kår i lande med stor ulighed og fattigdom. Ingen af dem har endnu fået den uddannelse eller det job, de drømte om, ej heller den sundhed og tro på muligheden for at kunne virkeliggøre retten til et værdigt liv, som burde være alle unge forundt. De har oplevet at sidde i en alt for stor skoleklasse uden en lærer til at undervise; de har været vidner til, at deres søskende ikke kunne komme til læge, når de var syge; de har været vidner til overgreb mod en nabodatter, uden at myndighederne greb ind, og de har været vidner til, at den jord, deres forældre og naboer har dyrket og som har givet dem mad på bordet gennem deres opvækst, pludselig er i spil, når udefrakommende investorer er på udkig efter jord. Det er sådanne oplevelser og følelsen af uretfærdighed, der har fået disse seks unge til at gå ind i kampen mod fattigdom og til at bekæmpe uretfærdighed, når den stikker sit grimme fjæs frem. I dag er de alle seks involveret i Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid s ungdomsnetværk Activista, hvor de er med til at dokumentere og råbe højt, når uretfærdigheden viser sig og når myndighederne svigter deres ansvar. På den måde er de med til at give mennesker, der lever i fattigdom, bedre livsbetingelser og til at sikre lige muligheder for alle. Det er mennesker som dem, du viser din opbakning og arbejder sammen med, når du støtter Mellemfolkeligt Samvirke. På den måde yder du også et vigtigt bidrag til kampen mod fattigdom og ulighed og for en global bæredygtig udvikling. 5 Stærkt punktum for Tour de Future Tour de Future rullede i april, maj og juni gennem landet og spredte budskabet Stop madbenzin. 13 Forkvinden takker af Trine Pertou Mach takker af efter seks år som forkvinde i MS og overlader posten til Helle Munk Ravnborg. 36 Generationernes rejser Nils og Jytte Bak Pedersen rejste med MS, da gik på pension. Den oplevelse ville de ikke snyde barnebarnet for. Tema om unge i Afrika 14 Afrikas stjerner Mød seks unge afrikanere fra Uganda, Kenya og Tanzania og læs om deres største bedrifter som aktivister. 18 Udfordringer i alle retninger Unge afrikanere slås blandt andet med arbejdsløshed, manglende uddannelse og mangel på ligestilling mellem kønnene og mellem generationerne. 32 Sulten efter forandringer 23-årige Amos Mwatata blev opgivet af sine forældre og gik siden sulten i skole. I dag kæmper han for fattige landsmænd i Kenya, der er blevet fordrevet fra deres jord. 26 Vis mig din kuffert Hvad tager man med sig, når man rejser væk fra Afrika for første gang i sit liv? Prisca Naftal fra Tanzania og Grace Tusuubira fra Uganda åbner rejsetasken. 28 Mødet med Danmark De afrikanske ambassadører for Tour de Future mødte en velordnet, kølig og grøn dansk virkelighed. Hør hvordan opholdet har inspireret dem som unge aktivister.

3 Hvem: Hvor: Hvad: C Biobrændstof presser fattige familier fra deres jord Danske og europæiske politikere Politikernes beslutninger er med har vedtaget, at der skal blandes til at presse mennesker væk fra biobrændstof i tankene på biler, deres jord. Vil du finde dig i det? busser og lastbiler. Det har skabt Adgang til at dyrke jord er i store en enorm efterspørgsel efter dele af verden altafgørende for jord. at kunne brødføde sin familie og skabe en bæredygtig fremtid. Virksomheder og spekulanter overtager hvert år jordområder i Afrika, der svarer til tre gange Elly Kimaro, 28 år, rettighedsaktivist, Tanzania Cykler med i Tour de furture 2013 Jeg rejser til Danmark for at sige Stop Madbenzin. Folk dør altså hernede, fordi vi ikke har nok mad. Resten af verden Danmarks størrelse. Det skal forstå de menneskelige betyder, at fattige familier fordrives Mange familier i mit lokalområde blev konsekvenser af biobrændstofproduktion. Vi skal fortælle fra deres jord og ikke længere kan tvunget til at flytte, efter udenlandske brødføde sig selv. investorer købte jorden. Hvis jeg selv politikerne og virksomhederne, Afrikanske marker, som skulle en dag får børn, vil de måske spørge, at det er forkert, når de fodrer bruges til at mætte millioner af hvorfor vi lod det ske? Vi bliver alle maskiner i stedet for mennesker! sultne maver, bliver i stedet sammen nødt til at reagere - uanset om brugt til afgrøder, der bruges som jordtyveri sker tæt på dig eller på den brændstof i vores benzintanke. [QR-kode] Mød Elly og fem andre unge fra Tanzania, Uganda Se video fra Tanzania, hvor fattige menneskers mulighed for at spise sig mætte bliver ødelagt af internationale firmaers jagt på jord. og Kenya, når de cykler med i Tour de Future Skal verdens fattigste sulte, fordi vores biler kører på madbenzin? Hvordan får vi gjort op med uretfærdigheden? FAKTA: 6 børn kunne spise sig mætte en hel dag Fortæl politikerne, at biobrændstof baseret på Der findes alternativer til brug af biobrændstof i fødevarer ikke er løsningen! benzinen, alternativer som ikke går ud over verdens fattige. Det er ikke fair, at biobrændstof krænker fattige menneskers ret til et værdigt liv, når de får frataget muligheden for at dyrke deres egen jord. Der er brug for DIN opbakning og pedalkraft! Hop i sadlen med Tour de Future, så kan du Fremtidens biobrændstofpolitik udformes lige sammen med dine venner være med til at sende nu og du kan få indflydelse på den. Det er nu, et vigtigt signal om, at mad skal i maver - ikke i det gælder om at blive hørt. Det er nu, vi skal vise benzintanke. politikerne, at vi står sammen om at få madbenzinens dystre og skadelige bagsider frem i lyset, så Jo flere vi er, jo stærkere står budskabet: i den mængde fødevarer, der bliver blandet i EN tankfuld benzin. den kan blive stoppet. Stop madbenzin! - mad skal i maver! Sådan skal du overbevise dine klassekammerater om at cykle med! Den benzin og diesel, som vores biler herhjemme i stedet for mad. Som om det ikke var nok, kører på, er blandet op med 5,75 procent stiger efterspørgslen på mad, så de globale brændstof, der overvejende er produceret af fødevarepriser går i vejret og skubber millioner af majs, sukker, raps, hvede og palmeolie. Det fattige mennesker ud i sult. kaldes biobrændstof - eller MADBENZIN. Når danske og europæiske politikere stiller krav Politikere i Danmark og resten af Europa har om, hvor meget biobrændstof vores biler skal A omfavnet idéen om biobrændstof. Deres politiske køre på, har det skadelige konsekvenser for mål har skabt en kunstig efterspørgsel på mennesker i hele verden. Første generations biobrændstof madbenzin og skubbet gang i en enorm og dybt er det, der er lavet på de primære skadelig industri. For de har ikke gennemtænkt Det er en ond spiral: Udenlandske selskaber afgrøder fra marken majs, konsekvenserne. lover guld og grønne skove til fattige bønder, B sukker, hvede osv. der sjældent har skøde på deres jord, selvom de Produktionen af madbenzin kræver mange har boet der i generationer. Selskaberne får lov Anden generations fødevarer, og meget plads. Store internationale at købe retten til jorden. Men handlerne foregår biobrændstof er typisk selskaber er gået på jagt efter landområder, alt for ofte på ulige og uærlige vilkår. Det hedder lavet på affaldsprodukter hvor de kan dyrke fødevarer til europæiske og land grabbing eller jordtyveri! Her har lokale C - ikke fødevarer og amerikanske biler. I mange udviklingslande bønder ikke en chance for at gøre indsigelser tager derfor i reglen bliver landbrugsjord nu brugt til madbenzin eller kende konsekvensen for familiens fremtid. Første og anden generations hverken plads eller mad biobrændstof-diskussionen er lang fra verdens fattigste. og teknisk. Fakta er, at langt det meste biobrændstof i dag kommer fra Det er dybt krænkende at bruge mad i benzintanken, når 870 mad og meget lidt kommer fra ikkefødevarer. danskerne brugte alene i 2011, kunne have brødfødt anslået 1.5 millioner mennesker sulter. Den mængde biobrændstof, som millioner mennesker i et helt år. FAKTA: Meget biobrændstof er ikke engang til gavn for klimaet, selvom navnet kunne antyde noget andet. Man har fundet ud af, at produktion af biobrændstof ofte belaster miljøet rigtig meget. KLIK IND PÅ TOURDEFURTURE.DK OG BLIV KLÆDT PÅ TIL CYKELTUREN. Skriv under! Kan du lige præcis ikke cykle med den dag, Tour de Future kommer til din by, så kan du alligevel sige Stop Madbenzin. Skriv under på tourdefuture.dk så sender vi din underskrift til EU s politikere sammen med forhåbentlig andre europæeres. bedre. Huxi Bach, radio- og tv-vært og ambassadør for Tour De Future har arrangeret Tour de Future i samarbejde med mennesker sulter. Madvarer brugt til at fodre biler i den vestlige verden! Madbenzinen bringer fattigdom og frarøver jord Kom til Urban Picnic i din by Deltag i Danmarks største cykelkaravane 2013 s.4 Noter s.5 Små skridt frem for kenyanske kvinder Marts-valget i Kenya gav flere poster til kenyanske kvinder end nogensinde før, men der er stadig mange kampe for ligestilling, der skal kæmpes i det østafrikanske land. I forhold til det foregående parlament, er kvindeandelen fordoblet i den ny Nationalforsamling, hvor 19 pct. af de 349 medlemmer nu er kvinder. 47 blev valgt ind på pladser reserveret til kvinder, mens 16 sæder blev vundet i konkurrence med mandlige kandidater. Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid Kenya har samarbejdet med rigtig mange kvindelige kandidater for at styrke deres politiske program og valgbarhed Minister for husdyr En af Mellemfolkeligt Samvirkes dygtige samarbejdspartnere i Kenya i over 10 år, Hubbie Hussein, skal fremover stå i spidsen for arbejdet med husdyr som kvæg, geder og får i Garissa-regionen i Kenya og i praksis være med til at forbedre vilkårene for de cirka nomade-folk i området. Udnævnelsen af hende som guvernørens højre hånd eller minister for husdyr er en vigtig milepæl i arbejdet for at sikre bedre forhold for befolkningen i et område af Kenya, der tit er ramt af tørke, som skubber til interne uroligheder. På den måde er en af Hubbie Husseins vigtigste opgaver at sikre freden lokalt. Her får hun brug for sin mangeårige erfaring med blandt andet kvinders ligestilling og fødevaresikkerhed. Foto: Jakob Dall/MS her kom fire af dem i Nationalforsamlingen, mens 15 vandt sæder i de nye regionsråd. For mange andre, var det lige ved og næsten. Clara Chenjema i det sydlige Kenya blev nummer to i hendes valgkreds i kampen om et sæde i Mombasa regionsråd. Jeg stillede op mod seks mænd og jeg var tæt på at vinde. ActionAid har hjulpet os kvinder op på et niveau, hvor vi tør deltage i samfundsdiskussioner og hvor vi stiller op til valg. Men de traditionelle patriarkalske værdier vandt til sidst, og jeg blev kun nummer to, siger hun. Valgdato vakler Zimbabwe s præsident Robert gabe har annonceret, at der skal holdes parlamentsvalg den 31. juli. Hans regeringspart ner Morgan Tsvangirai siger, at Mugabe med vilje skaber en forfatningskrise ved enerådigt at bestemme denne dato, fordi han godt ved at valgtilforordnede, medier og sikkerhedsforanstaltninger først kan være klar senere for at sikre et frit valg. Tsvangerai har derfor bedt SADC, det sydlige Afrikas ledere, om at få Mugabe til at finde en senere dato. Mugabe og Tsvangerai har været i koalitionsregering sammen, men de har brugt mere tid på at være uenige end på at samarbejde. Udvikling skal have globalt fokus FN højniveau-panel bestående af 27 fremtrædende ledere lægger op til et markant skift i måden at skabe udvikling på. I en ny rapport har de fem anbefalinger til at gøre fattigdomsbekæmpelse mere global og mindre snævert fokuseret på fattige lande. Det første skift de lægger op til er, at alle skal løftes ud af fattigdom, og ikke kun en reduktion, som 2015-målene siger. De anbefaler desuden bæredygtig udvikling, omdannelse af økonomier, så de skaber jobs og vækst, fred og ansvarlig regeringsførelse samt nyt globalt partnerskab om at understrege post-2015-dagsordenen. Mellemfolkeligt Samvirke hilser skiftet velkommen, men minder om at der er brug for konkrete og forpligtende mål for at begrænse social og økonomisk ulighed. Se hele rapporten på ms.dk Tjek hele programmet for din by på Indbyggerne i 11 landsbyer mistede deres jord til et udenlandsk firma, som ville dyrke biobrændstof. Find rapporterne og læs hele historien om jordtyveriet i Kisarawe på Asmani Salum Nipe, 64 år, Kisarawe-distriktet i Tanzania Øverste leder af landsbyen Marumbo Hvordan: Klokken 13: Vi varmer op! Kom og pimp din cykel i det mobile cykelværksted. Klokken 14: Vi cykler! Karavanen bliver ført an af et rullende musikanlæg. Efter en god tur rundt i byen kommer vi i mål et par timer senere, og det lokale torv er omdannet til Urban Picnic. Vi ruller græsset og håret ud. Gode taler, god musik og god samvittighed. Mikala Helwigh Kamper 19 år, rettighedsambassadør Københavns Åbne Gymnasium Fordi bønderne nu har mangel på jord og derfor ikke kan producere afgrøder, så har mange i landsbyerne heller ikke længere råd til tøj, vand eller andre fornødenheder......vi skal råbe politikerne op. Vi skal få dem til at indse, hvilke konsekvenser produktionen af madbenzin har for verdens fattigste. Vi danskere skal i fællesskab gøre en forskel. Produktion af brændstof fremstillet på fødevarer skal stoppes, og derfor glæder jeg mig til at komme i gang med kampagnen Tour de Future 2013 Mellemfolkeligt Samvirke har i adskillige rapporter dokumenteret, at jordtyveri betyder, at beboere i fattige landsbysamfund får revet livsgrundlaget væk under sig. De mister adgangen til den jord og det vand, der er livgivende for dem. Det gør det sværere at holde sulten fra døren. Selskaberne, der har opkøbt retten til jorden, ødelægger samtidig den jord, som landsbyernes indbyggere altid har levet af. Vi havde noget, de var ude efter. Vi blev enige om at tilbyde dem vores jord, fordi de sagde, de ville skaffe os jobs, forsynes os med rent vand, skoler og lægeklinikker og støtte iværksætter-grupper i området. Men ingen af løfterne har holdt stik. Vi har kun fået en smule af den lovede kompensation, og nu har vi langt mindre, end før de kom. Hvorfor: Når du cykler med, viser du, at du har taget stilling mod fattigdom og sult. Alle er inviteret. Tag din bedste ven med eller måske alle dine venner! Alle kan være med - både på cyklen og til de efterfølgende Urban Picnics med musik, taler og majs på grillen. 15 byer i hele landet. Se ruten på bagsiden af folderen. Vi starter i Aalborg og slutter i København. Tilmeld dig på tourdefuture.dk og få løbende opdateringer eller hop bare i sadlen, når Tour de Future kommer forbi. Hvornår: 18. april i Aalborg til 16. maj i København Kør med i Danmarks største cykelkaravane og sig Stop Madbenzin! Og nyd en grillet majs med god samvittighed bagefter på Urban Picnic. kort før jul var 17 danske unge med Mellemfolkeligt Samvirke i Tanzania for at møde nogle af de mennesker, som sulter på grund af internationale firmaers jagt på jord. Mød dem til Urban Picnic til en snak om global uretfærdighed. Biobrændstof lyder sådan set lækkert. Bliv klog på madbenzin Men når vi bruger mad på halvandet minut. som benzin, imens næsten en milliard mennesker sulter hver dag, så smager det knap så godt. Derfor er vi nødt til at fortælle vores politikere, at vi ikke vil spises af med den slags. Den enes brød skal IKKE være den andens død. Det kan vi gøre og en masse af frivillige ildsjæle rundt om i landet. Vi ses! eller facebook.com/tourdefuture 18 ud af 21 Blodinvesteringer fordoblet 18 af Danmarks 21 største pensionsselskaber har det seneste år fordoblet investeringer i statsobligationer i problematiske regimer i Afrika. Således er investeringer for 1,2 milliarder placeret som ikke-øremærkede lån til statsbudgetterne i Nigeria, Elfenbenskysten, Senegal, Republikken Congo, Uganda, Gabon og Angola. De fire pensionsselskaber, der har investeret flest pensionskroner i statsobligationer fra et eller flere af de otte lande er Unipension, Industriens Pension, Pensam og PensionDanmark. Det skriver Berlingske. Pris for artikler om blodobligationer Det seneste år har Berlingske afdækket, hvordan landets største pensionsselskaber har investeret millioner af danske pensionskroner i nogle af verdens mindst demokratiske og mest korrupte lande. Derfor fik de tre Berlingske-ansatte; Eva Jung, Jette Aagaard og Mads Nissen, den 13. juni overrakt Timbuktuprisen på kroner for deres gravearbejde om disse blodinvesteringer. Artiklerne har været med til at øge danskernes og pensionsselskabernes fokus på etiske investeringer i udviklingslande. Tour de Future: Budskabet blev hørt Fattige afrikanske småbønder mister deres jord, fordi Europa har brug for biobrændstoffer produceret på fødevarer. Derfor rullede Tour de Future i april, maj og juni gennem landet og spredte budskabet Stop madbenzin mad skal i maver. Klima- og energiministeren, klimakommissæren og en masse andre politikere i Danmark og EU hørte beskeden. Og forstod den.

4 s.6 Hvad Kommentar Tekst: Nils Brøgger Jakobsen, Mellemfolkeligt Samvirke s.7 Not everything that starts with bio is good. Jeg (Ikke alt der begynder med bio er godt.) Connie Hedegaard under en debat med EU s miljøministre i marts er 100 procent enig i, at det, at proppe fødevarer bevidstløst i benzintanken ikke er vejen frem. Klima- og energiminister Martin Lidegaard fra scenen på Christiansborg Slotsplads under afslutningen på Tour de Future. En tour der gav mening 15 byer og ca mennesker deltog i Tour de Future Politikere der repræsenterer 103 mandater MS-faktor Tour de Future har skabt debat og givet især unge danskere mulighed for at vise globalt engagement ved at cykle med. Og så har kampagnen givet klare politiske aftryk. Folkekøkken på Slotspladsen Gøgl Mr. Corn og Jytte Abildstrøm Oppustelige majs, der vælter i vinden Karmakanonen gav karavanen groove Saddelcovers, t-shirts, klistermærker, flag, balloner Tour de Future stoppede myldretidstrafikken i Kbh i to timer Popcorn som sviner og er møgsvære at feje op fra brosten Mand i abekostume får pelsen blæst ind i hovedet så han ikke kan se noget, slingrer så meget at damen bagved kører ind i ham og styrter udover cyklen. Vintertøj på de første ugers etaper ØV-faktor Joy, Amos, Elly, Prisca, Grace og Vicky Connie Hedegaard mødtes med Tour de Future Knap 5000 danskere har skrevet under mod madbenzin Besøg hos Maabjerg BioEnergy Concept Martin Lidegaard har svært ved at overbevise EU-kolleger om mindre madbenzin Produktionen af madbenzin kræver stadig enorme jordområder EU-rapport undervurderer omfanget af problematiske jordovertagelser TDF-ambassadører gjorde indtryk i Bruxelles Alvor Vi har brugt en del madbenzin på at lave kampagnen Det burde være selvfølgeligt, at man ikke skal prioritere landbrugsjord for at dyrke mad til biler, når mennesker sulter. Men virkeligheden er, at bilister og transportindustri hvert år forbruger biobrændstof baseret på fødevarer (madbenzin) i et omfang, der kunne have brødfødt omkring 1,5 millioner mennesker, hvis afgrøderne var høstet som mad. Helt berettiget har EU-Kommissionen og de nationale regeringer, herunder Danmark, store ambitioner om at finde bæredygtige alternativer til fossile brændstoffer som et af svarene på de alvorlige klimaudfordringer, verden står overfor. Politikere i Danmark og Europa har derfor opsat politiske mål for, hvad der skal puttes i vores benzintanke. Det har sat kunstigt skub i efterspørgslen og produktionen af biobrændstof baseret på fødevarer og det har vist sig at være meget problematisk set i et globalt perspektiv. EU s politiske mål vil kræve yderligere import af biobrændstof fra lande udenfor Europa. Vi har erfaret, at når der etableres biobrændstofplantager i udviklingslande, så bliver fattige bønder i mange tilfælde tvunget væk fra den jord, de dyrker. Den kompensation, der tilbydes, står ofte langt fra mål med jordens værdi. Mange undersøgelser peger på, at landbrugsjord i udviklingslandene er under stort pres. Behovet for afgrøder til energi vil forøge problemet og bidrage til, at investorer overtager jorden, uden at det kommer den lokale befolkning til gode. Det er baggrunden for, at Tour de Future 2013 har madbenzin som tema. Vores farverige cykelkaravane har været landet rundt, og overalt har borgere og lokalpolitikere bakket op om, at mad skal i maver, ikke i tanken. Det er tydeligt, at både unge og ældre ønsker at tage et globalt medansvar. Et af formålene med vores kampagne er netop at skabe et handlerum. Det politiske aftryk af kampagnen er, at vi har fået centrale beslutningstagere i Danmark og EU til at forholde sig til vores budskaber. Både Klimakommissær Connie Hedegaard og Klima- og Energiminister Martin Lidegaard har lyttet og bakket op. Og vi har givet nogle af dem bedre kort på hånden, når de skal forhandle. Som Klima- og energiminister Martin Lidegaard sagde under Tour de Future-afslutningen på Christiansborg Slotsplads: Den kamp kan jeg kun vinde politisk, hvis jeg har opbakning hos jer... I løbet af 2013 og 2014 skal EU s medlemsstater og Europaparlamentet i fællesskab beslutte sig for en ny politik på området. MS arbejder videre for, at politiske incitamenter til bestemte energiformer fremover overvejes med mere fokus på global ansvarlighed. Det er et fælles ansvar at sikre, at de politikker rige lande fører, ikke har negative konsekvenser for de mennesker, der lever i fattigdom og som i forvejen kæmper for opretholdelse af livet. Nils Brøgger Jakobsen kampagnechef Vejen mod en ny EU-politik Revideringen af EU s biobrændstofpolitik skal vedtages ved det såkaldte co-decision - hvilket betyder at EU-Rådet (repræsentanter for alle 27 regeringer) og Europaparlamentet skal blive enige om, hvordan direktiverne skal revideres. Der er flere danske medlemmer af Europaparlamentet, der har meget centrale roller, særligt Britta Thomsen fra Socialdemokraterne og Jens Rohde fra Venstre. EU s Klima- og Energiministre mødtes i juni, blandt andet for at diskutere deres holdning til EU s biobrændstofpolitik. Desværre var det en ren formalitet, hvor det irske formandskab berettede om, hvordan de forsøgte at få ministrene til at enes - uden held - og ønskede Litauen al held og lykke med arbejdet. Litauen overtager nemlig EU-Formandskabet 1. juli, og derefter er det deres ansvar at få Rådet til at enes. Europaparlamentets komitéer for miljø og industri skal stemme om deres holdninger til biobrændstoffer i juni og juli. I det magtfulde industriudvalg ser det ud til, ikke mindst på grund af Jens Rohde, at ambitionsniveauet er væsentligt lavere end det, den danske regering har. Til september skal HELE Europa-parlamentet forholde sig til spørgsmålet og stemme om en fælles position. Når både Parlamentet og Rådet har fundet sine holdninger, skal de forhandle med hinanden om et kompromis. Det er det kompromis, der bliver EU s kommende biobrændstofpolitik.

5 s.8 Hvad De vil ikke finde sig i tyveri af offentlige midler Tekst: Jacob Rosdahl, Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda Foto: Jakob Dall/MS s.9 Jeg tror, der er et strå, der får kamelens ryg til at Ugandas brække. (...) Jeg tror vi skal være barske i vores brug af midler, men min grænse går ved brug af vold eller medvirken i at nogen bliver slået ihjel. Isabella Akytenge, 25 år, Black Monday-aktivist unge har modstandskraft. De har energi, passioner og er i stand til at få succes mod alle odds. År ind og år ud stiger priserne, alligevel vågner de unge op hver morgen og går på arbejde for at forsørge sig selv og deres familier. Andrew Karamagi, 24 år, Black Monday-aktivist Nogle siger at korruption er et trin på udviklingstrappen. Når de korrupte er så uforskammede, er der ingen grund til at undskylde at vi hænger tyvene ud. Helena Okiring, 26 år, Black Monday-aktivist

6 s.10 BLACK MONDAY Danmark har fået 5 mio. tilbage Afsløringen af den omfattende svindel med donor-midler i oktober 2012, fik donorerne til at smække kassen i. Nu er Uganda begyndt at betale pengene tilbage, og Danmark har indtil videre fået fem af de ti millioner kroner. Udviklingsminister Christian Friis Bach har lovet, at man vil sende de ti millioner kroner tilbage til Uganda, men i en form så de kommer de tiltænkte modtagere i Norduganda til gode. s.11 Arthur Larok, direktør for ActionAid Uganda blev selv tilbageholdt på en politistation I tre timer I forbindelse med en Black Monday-event. Det gør Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid støtter Black Monday og Uganda Youth Network. uddanner borgere i at undersøge offentlige budgetter og at stå på deres ret overfor embedsmænd og politikere. ActionAid-ansatte er selv med til at aktionere hvis ikke Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid kæmpede mod korruption, ville endnu flere mennesker være ramt. ActionAid Uganda fik sidste år en pris for selv at have et redeligt og gennemsigtigt regn skabsvæsen. misbrug af midler i ActionAid, ligegyldigt hvor små beløb der er tale om, er naturligvis fyringsgrund. Korruption får Uganda til at gå i sort Hver mandag er sort i Uganda; det er Black Monday. Ugandere tager sort tøj på for at vise deres lede ved den omfattende korruption og sorg over alle de mennesker, der dør hver eneste dag som direkte følge af korruptionen. Hver den første mandag i måneden udkommer et særligt magasin, Black Monday newsletter, og civilsamfundsorganisationer dedikerer dagen til aktivisme vendt mod korruptionen. Hver dag dør 16 kvinder i barselsseng i Uganda, fordi sundhedsvæsenet ikke fungerer. 78 procent af befolkningen er under 24 år, af dem har hele 83 procent hverken job eller udsigt til et. Tallene er skræmmende og krænkende for befolkningen, som hver eneste dag må lide under, at den offentlige sektor i Uganda simpelthen ikke at leverer det, den skal. Det er på den baggrund, at Black Monday bevægelsen er opstået. Dens konkrete afsæt er donorskandalen i oktober sidste år. Her blev det ugandiske statsministerium grebet i at have svindlet med cirka 80 millioner kroner, doneret af hhv. Danmark (10 mio kroner), Sverige, Norge og Irland. Pengene skulle være gået til at genopbygge det ludfattige og krigshærgede Norduganda, men de forsvandt i et sort hul af falske underskrifter, mystiske konti og uregelmæssige procedurer mellem statsministeriet, finansministeriet og nationalbanken. - Skatteyderne i Danmark og de andre lande har krav på en undskyldning og deres penge tilbage - men regeringen skylder endnu en undskyldning, nemlig til uganderne. I stedet for at udvikle et af de fattigste områder i Norduganda, er pengene gået i lommerne på fede folk i regeringskontorerne. Nu hænger de ugandiske skatteydere på regningen, siger ActionAid Ugandas direktør Arthur Larok. - Politikere vælger hospitaler i udlandet Black Monday kalder korruptionen for tyveri. Altså tyveri af borgernes penge. Korruption eller tyveri er nemlig en stor del af ugandernes hverdag. Fattige mennesker dør på ugandiske sygehuse, fordi de ikke kan betale lægen få kroner under bordet for behandling. Fattige børn bliver svigtet i uddannelsessystemet. Landet ligger nummer 130 på Transparency Internationals korruptionsindex, og alle ved, at de er nødt til at smøre systemerne fx for at få banale sundhedsydelser, uddannelse eller et job eller for at slippe ud af kløerne på en emsig trafikbetjent. Folk svindler med de fælles ressourcer, fra småbeløb til helt op på den store skala, hvor ekstreme korruptionssager klæber til landets ledere. Et eksempel er fra konflikten i Norduganda mod Lord s Resistance Army (LRA) indtil 2008, hvor højtstående officerer scorede lønnen for tusindvis af spøgelsessoldater, som kun fandtes på papiret. Et andet eksempel er fra avisen New Vison, som skriver, at Uganda årligt taber 28 milliarder shillings (60 mio kr) på spøgelses-lærere. Altså lærere og skoleudgifter, der ikke findes i virkeligheden, men alligevel figurerer som udgifter. Beløbet kunne lønne rundt regnet 9000 lærere, og dem er der i høj grad brug for rundt om landets skoler. Nogle af de svindlede penge er formentlig brugt til at opføre private hoteller, shoppingcentre eller lignende. Det er også velkendt, at mange højtstående politikere og embedsfolk bliver behandlet på dyre sygehuse i udlandet i fx Kenya, Sydafrika, USA og Europa. Man kan undre sig over, at regeringen og præsident Yoweri Museveni finder sig i den udbredte snyd med offentlige midler. - Det er netop problemet. Vennetjenester og korruption har skabt en pervers politisk atmosfære, hvor ingen magthavere dybest set er interesseret i at ændre på systemet, fordi de får stor personlig vinding ud af det, siger Arthur Larok, landechef for Actionaid Uganda. Tag dit sorte tøj på Black Monday forsøger at skabe forbindelsen mellem tyveriet og almindelige folk. Derfor opfordrer de blandt andet folk til at gå i sort tøj hver mandag. 26-årige Helena Okiring har været en af drivkræfterne i at få Black Monday ud på gader og stræder. Hun er leder i ungdomsnetværket Uganda Youth Network, som Mellemfolkeligt Samvirke støtter. Arbejdet med at kritisere staten og dele flyers ud i gaderne er ikke ufarligt. Flere aktivister er blevet fængslet de fleste kortvarigt af politiet. For Helena Okiring er sagen dog for vigtig til at lade sig skræmme. - Selvfølgelig er jeg bange, men jeg vågner ikke op hver dag og er bange for at stå op. Vores arbejde er ærligt og lovligt, så jeg tør gå videre. Efterhånden som vores budskab når ud, og vi ser flere og flere gå i sort tøj, ved jeg, at vi gør det rigtige, siger hun Flere andre unge vil gerne være med, blandt andre Isabella Akytenge på 25 og Andrew Karamagi på 24, som begge har den politiske indignation og sympatien for de fattigste med sig, når de går på gaden for Black Monday. - Præsidenten i Uganda har sagt til folket, at man ikke skal vække dem, der sover. Det var en åbning for os til at kæmpe videre for Black Monday, fortæller Isabella Akytenge. - En politimand truede med at anholde os, fordi vi havde sort tøj på og han troede, vi ville flygte. I stedet spurgte vi ham, hvad anklagen gik på. Det havde han aldrig været ude for før. Så i stedet for at anholde os skyndte han sig ind i mængden af mennesker, griner Andrew Karamagi. Chikane fra politiet Ialt 19 Black Monday-aktivister er blevet tilbageholdt ved forskellige aktioner og løsladt igen mod kaution. Indtil videre er ingen blevet anklaget, og det ses som tegn på, at politiet reelt ikke har en sag, men bedriver en form for chikane. Ordbog til korruption i Uganda Tea, water. Hvis en politimand giver udtryk for at han er tørstig, betyder det at han vil have lidt småpenge. Eat. At offentligt ansatte skal have en bid af kagen, fx. før de skriver en kontrakt om et offentligt arbejde. Facilitation. At man betaler en embedsmands eller politikeres transport. Ghost. En ansat som kun findes på papiret. Theft. Black Mondays omskrivning af ordet korruption. This is Uganda. Sådan er det bare. Lev med det og betal.

7 s.12 BLACK MONDAY Ikke folkelig nok Indtil videre har Black Monday et stramt budget, og kan ikke nå ud til så mange som de gerne vil, men det er dog lykkedes at udgive Black Monday-bladet i eksemplarer som indstik i en af de store aviser. Bernard Tabaire, som er journalist og politisk kommentator, forstår godt Black Monday-bevægelsens budskaber, og han ser den folkelige modstand i et større pespektiv. - Hvert andet år udbryder der en eller anden form for folkelig opstand i Uganda. I 2009 var der optøjer på grund af uenighed mellem regeringen og kongedømmet Buganda. I 2011 var der Walk to Work, som var protester mod høje priser på brændstof og fødevarer. Nu er det Black Monday, siger han. Han roser bevægelsen for - i modsætning til tidligere kampagner - at lykkes med at undgå voldelige sammenstød. Til gengæld mangler kampagnen måske et større folkeligt element. - Black Monday udspringer af ngo-verdenen og ledere i civilsamfundet. Det er meget godt, men det mobiliserer ikke nødvendigvis almindelige mennesker. For eksempel burde Black Monday engagere kirkerne. Uganderne er stærkt religiøse, og kirkelige ledere ville kunne gå forrest hvis de altså havde modet. Her kan Black Monday være med til at rykke præsterne, siger Bernard Tabaire. Den folkelige opbakning er selvfølgelig noget ActionAid Ugandas direktør gerne vil have, men med en dårlig infrastruktur og ringe kommunikationskanaler er det svært at nå ud på landet. Desuden er det nærmest et paradoks, at kampagnen handler om almindelige menneskers ret til at få del i skatte-goderne, samtidig med at folk dårligt ved hvad skat er. - Desværre ser mange ugandere ikke sammenhængen mellem skat, tyveri og offentlige serviceydelser. Mange betaler slet ikke skat, men kun indirekte skatter og afgifter, og derfor bliver offentlig service tit fremlagt som gaver fra lokale ledere til lokalsamfundet ofte af de samme ledere som i virkeligheden stjæler pengene. På den måde er det svært at rejse en folkelig opstand mod tyveriet, siger Arthur Larok. Black Monday fortsætter sit engagement og arbejder for at få flere med, lover både Arthur Larok og Helena Okiring fra Uganda Youth Network, for der er masser at kæmpe for i Uganda. - For os handler Black Monday om at gøre opmærksom på, at politikerne skal forvalte de offentlige resurser forsvarligt. Vi taber 60 millioner shillings (ca kr) i korruption hver dag, hvis de penge blev puttet i arbejdspladser og uddannelse, så ville de unge og hele Uganda have en helt anden situation. Derfor fortsætter jeg, siger Helena Okkring. Læs mere om Black Monday på ActionAid Ugandas hjemmeside: Se video fra Uganda hvor indbyggerne tjekker skoler og sundhedsklinikker: Nogle spørger, hvorfor vi ikke tager ud i bushen og kæmper denne kamp. (som Ugandas tidligere og nuværende præsidenter Idi Amin og Yoveri Museveni gjorde, inden de kom til magten red). Jeg siger, at dette område ER bushen, regeringen har gjort dette til bushen ved at føre den politik de fører. Isabella Akytenge, 25 år, Black Monday-aktivist En kvinde kom hen til mig og kunne ikke forstå at vi siger, at skatteydernes penge, er befolkningens penge. Hun troede, at skat var en portion penge, som nogle gik op og betalte i et eller andet kontor. Hun vidste ikke at hun betalte skat, hver gang hun køber en vare. Andrew Karamagi, 24 år, Black Monday-aktivist Jeg har haft gode muligheder, gået på gode skoler. Det er ikke utænkeligt, at jeg vil komme til at arbejde i udlandet i en periode. Det er nok det, der driver mig; at alle skal have de samme muligheder, som jeg har haft. Helena Okiring, 26 år, Black Monday-aktivist Stærkt løft med menneskelig kraft Trine Pertou Mach stopper som forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke efter knap seks år på posten. Her giver hun sine bud på, hvad der har været bedst, sjovest, sværest, vigtigst og mest overraskende undervejs. Den bedste oplevelse som forkvinde i MS Det hele! At være forkvinde for Danmarks fineste og dygtigste gamle udviklings-dame, som spænder så vidt i erfaring, kunnen og viden. Og mennesker. Som har givet sig selv et stærkt løft helt uden botox eller andre kunstigheder. Men ved hjælp af fælles menneskelig kraft Den sværeste beslutning Beslutningen om medlemskab af ActionAid International, fordi det jo fundamentalt forandrer MS-virkeligheden. Det var rigtigt, men det var også en af de sværeste beslutninger at ændre så radikalt på sin organisation. Og man kan faktisk ikke vide, om det er rigtigt, før man er dybt inde i det. Jeg fandt også beslutningen om at stoppe med at administrere Genbrug til Syd svær. Den sjoveste situation Under klimatopmødet i København, hvor jeg havde min syv måneder gamle datter med, sad hun pludselig omringet af MS rødklædte klimaagenter på gulvet - og et skilt med teksten Rich countries pay your climate debt. Det vakte stor jubel der i Bellacenteret, og hun røg i bl.a. JyllandsPosten Den største overraskelse Hvor stor modstand man - også - kan møde, når man gør sig til talerør for verdens fattigste og mest marginaliserede og er med til at give dem en stemme. Og egentlig bare forsvarer demokrati og menneskerettigheder. Den bedste rejseoplevelse Det var til Indien i juni 2010, hvor jeg deltog på generalforsamlingen i Action Aid International; det var her, at AAI optog MS som medlem. Jeg var på field-visit med AA Indien for at se på deres arbejde - og det var virkelig spændende. Jeg fulgtes med min bestyrelseskollega Steen Folke, som var med i det allerførste MSarbejde i Indien i 1959, og det gjorde bare det hele så historisk, nærværende og intenst. Det vigtigste resultat At MS igen er tilbage i super form efter de voldsomme nedskæringer i 00 erne, og at vi har genfundet det bedste af det gamle MS og ført det videre i en ny national og international virkelighed og i nye fysiske rammer på Fælledvej. Portrætbillede af Trine Pertou Mach i MS gård på Fælledvej i Til klimatopmøde i København i december 2009 med det yngste barn i barnevogn. Rejse til den palæstinensiske by Hebron i november 2010 Tale ved afslutningen på Tour de Future s.13 Den største udfordring Det er helt centralt, at MS fortsat fastholder sine kerneværdier, kernekompetencer og sin kant også nu, hvor vi er medlem af ActionAid International. Vi skal fortsat være folkeligt forankrede og kunne levere handlerum for de mennesker, der gerne vil være med til at forandre verden til det bedre. MS nye forkvinde Under rådsmødet i MS juni valgte medlemmerne en ny bestyrelse. Den konstituerede sig umiddelbart efter rådsmødet og her blev Helle Munk Ravnborg udpeget som ny forkvinde. Hun er seniorforsker ved DIIS og har omfattende international erfaring med udviklingsarbejde, især inden for naturressourceforvaltning og fattigdomsbekæmpelse. Om sin ny rolle siger hun: Når jeg har ønsket at blive forkvinde for MS, er det i erkendelse af, at forskning alene ikke forandrer verden. Vi er nødt til at handle. Og da der er stor overensstemmelse mellem mit udviklingspolitiske engagement og det, som MS arbejder for, føles det oplagt. Helle Munk Ravnborg har siden 2012 været næstforkvinde i MS. Hun vil også fremover skulle arbejde sammen med Trine Pertou Mach, der fortsætter i bestyrelserne for både MS og ActionAid. Foto: Jakob Dall/MS

8 s.14 Tæt på Afrikas unge Tekst: Mikkel Gottlieb, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Jakob Dall/MS s.15 De bryder mønsteret Unge blander sig ikke i politik. Unge gør, hvad de ældre siger. Unge må ikke koste penge, og de skal klare sig selv. Som aktivister har disse seks gjort de uskrevne regler i det sydlige Afrika til skamme. De hjælper unge til at presse på for forandringer. Victoria, Amos, Joy, Grace, Prisca og Elly har netop været i Danmark i over en måned for at deltage i cykelkampagnen Tour de Future - og for at tage ny inspiration med sig hjem.

9 s.16 Tæt på Afrikas unge s.17 Min største bedrift som aktivist Victoria Naluzzi 24 år Uganda Jeg talte ham fra at opgive sin jord Bidco (olieraffinaderi) forsøgte at overtage nogens familiejord. Manden der ejede jorden plantede palmeolie på noget af sin jord, men selskabet ville bruge det hele. Så jeg tog hen til ham, han var en gammel person, og jeg satte mig og talte med ham. Jeg fortalte ham at, ok, du har plantet palmeolie, men du bør beholde noget jord til at dyrke fødevarer. Det endte med, at han ikke plantede palmeolie på jorden. Vi har samlet unges synspunkter Lige nu er der ved at blive udformet en ny forfatning i Tanzania, og vi har i ungdomsnetværket besøgt 8 ud af Tanzanias 25 regioner og snakket med unge for at få deres syn på, hvad der er vigtigt at få med i den nye forfatning. Den gamle forfatning har en masse svagheder, når det kommer til at beskytte unges interesser. Vi har samlet de unges synspunkter og overdraget dem til forfatningskommissionen. Elly Kimaro 28 år Tanzania Grace Tusuubira 23 år Uganda Handlingsplanen virkede I december havde jeg hovedansvaret for at organisere en unge-konference, hvor vi var omkring 90 unge. Her talte vi om vores rettigheder til for eksempel uddannelse og sundhed. Vi lavede en handlingsplan, som sagde, at alle skulle opsøge borgmesterkontoret i deres distrikt for at holde dem op på deres ansvar som offentlig myndighed. Den feedback jeg har fået fra nogle er, at de følte sig informeret, og at de aldrig ville blive de samme igen. Andre fortæller, at de rent faktisk har mødtes med deres borgmester, og at han lyttede til dem. Jeg talte for pigers skolegang Jeg adresserede spørgsmålet om pigers ret til uddannelse i Dar es Salaams ungdoms skyggeparlament, hvor jeg var minister. Og fra da af er vi blevet ved med at følge regeringsinstanser som lokale styrer for at sikre, at piger bliver sendt i skole. Og det er en af de ting, jeg er gladest for, at vi har opnået. Prisca Naftal Urio 23 år Tanzania Joy Mwakisambi 29 år Kenya Jeg gav kvinderne en stemme Når folk, jeg har hjulpet, begynder at kæmpe for sig selv. Da kvinderne fra Maktau tog en begæring til parlamentet det føltes godt. Da jeg begyndte at arbejde med kvinderne, talte de ikke engang i vores grupper. Nu kan de tage en bus til parlamentet og stå imod politi og politikere. Det er et enormt fremskridt. De kan selv fortsætte udviklingen Jeg var primus motor i mobiliseringen af 24 ungdomsgrupper, da jeg arbejdede med KWACHA Afrika. De kom langt og begyndte alle at udvikle de lokalområder, de kom fra. De skriver nu ansøgninger og får støtte fra andre steder blandt andet statens ungdomsfond. Jeg er stolt af, at jeg var med til at starte netværket af ungdomsgrupper op de er kommet til et sted, hvor de kan fortsætte udviklingen. Amos Mwatata 23 år Kenya

10 Tæt på Afrikas unge s.18 s.19 Det er umuligt for fattige mennesker at få en uddannelse Udfordringer i alle retninger Dårlige og dyre uddannelser, markant mangel på ligestilling, forventninger om mange børn, økonomiske forpligtelser over for familien og en kultur der gør det svært for unge at få indflydelse. Aktivister i Afrika har mange udfordringer at slås med. Amos Joy Grace Prisca Amos om diskrimination af unge: Unges deltagelse i demokratiet er virkelig lav. I det kenyanske parlament er der kun to unge ud af 360 medlemmer. En der er handikappet og en der ikke er. Og det er de pladser, der bliver givet til os i konstitutionen. Joy om diskrimination af unge: Den afrikanske kultur siger, at de gamle mænd skal være ledere. Der bor 840 millioner mennesker syd for Sahara cirka 70 procent af dem er under 25 år. Grace om diskrimination af unge: Det er som om politikere mener, at unge skal modtage love men ikke være med til at udforme dem. Men hvis man laver politikker der gælder ungdommen, hvorfor så ikke spørge ungdommen? Hvis vi ikke bliver involveret, så tager vi det heller ikke til os. Prisca: om diskrimination af unge: Det er noget der ligger dybt i vores kultur. Du kan se det allerede i familien. Det du foreslår som ung pige bliver først overvejet som sidste mulighed. Så piger bliver overset både i familien og i samfundet. Cirka 105 millioner unge i u-landene er arbejdsløse og tjener ingen penge. Afrikanske kvinder har så meget at gøre Ligestilling. Færre piger går i skole, piger og kvinder forventes at stå for alt husarbejde, piger forventes ofte at gifte sig i en ung alder og få mange børn og hyppigheden af seksuelle overgreb mod kvinder er stor. Der er mange forhindringer, der skal ryddes af vejen for at skabe lige muligheder for kønnene i Afrika. Joy: Hvis der er en kvinde, der virkelig lider, er det den afrikanske kvinde. Hun står typisk op kl. 04. Så skal hun sørge for, at børnene bliver vasket og er klar til skole, forberede morgenmad til manden, finde tøj frem til ham og bringe vand til badeværelset, så han kan få et bad, når han står op. Når hun kommer hjem fra arbejde, skal hun tage sig af børnene, forberede aftensmad, få børnene i seng osv. Og så skal hun vente på manden, som har siddet på en bar og kommer hjem kl. ni-ti-elleve eller ved midnat. Og hun kan ikke sove, for hvis det banker på døren, og hun ikke vågner, vil han slå hende. Hvis hun åbner døren, skal hun servere mad for ham og rydde af bordet. Og når hun kommer i seng, vil han vente på hende så vil han have adspredelse. Den afrikanske kvinde har så meget at gøre. Grace: Ejerskabet af jord er stadig et vigtigt emne. Mange mænd har stadig den opfattelse, at det er dem, der ejer jorden. Og når kvinden har dyrket jorden for at forsørge familien og sælge en smule på markedet, er det manden, der tager pengene. Joy: Selv i weekenden vil manden ikke hjælpe. Hvorfor? Fordi de er bange for, hvad andre vil tænke. Manden skal ikke ses i køkkenet. Så vil andre vil sige, at kvinden er chefen i hjemmet og det må ikke ske. Arbejdsløshed og uddannelse. Næsten halvdelen af alle arbejdsløse i verden er unge. Og hvis det lykkes unge at få job, er det ofte ufaglærte, farlige job, som foregår under utilfredsstillende arbejdsbetingelser, viser en nyere undersøgelse fra FN. Amos: Du skal have penge for at få en uddannelse. Og hvis du ikke har en uddannelse, så når du ingen vegne. På nuværende tidspunkt betaler regeringen i Kenya kun 30 procent af uddannelsen hvilket ikke er mange penge. Så det er umuligt for fattige mennesker at få en uddannelse. Joy: Vi har ikke kvalitets-uddannelser. Du vil typisk finde 100 elever i ét klasseværelse med én lærer. Så der kræves enormt meget af en lærer men han tjener ganske lidt. Så folk kommer igennem uddannelsessystemet men får ikke noget ud af det. Prisca: Det store problem er, at vi vil have nogen til at ansætte os snarere end at ansætte os selv. Men der er nogle forhold, som forhindrer unge i at skabe jobbene selv. Fattigdom, uvidenhed og mangel på uddannelse. De fleste har ingen uddannelse, fordi de ikke har penge til undervisningsafgifter. Grundskolen fra 1. til 7. klasse er gratis, men derudover må du selv betale. Så undervisningssystemet er dårligt, og når man mangler færdigheder, er det svært at være entreprenør. Hver tredje ung mellem 12 og 19 år i Uganda har mistet den ene eller begge sine forældre.

11 s.20 Tæt på Afrikas unge s.21 I Uganda går 9 ud af 10 unge i kirke eller moske mindst en gang om ugen. Kvinden forventes at føde syv børn Mange børn. Afrika har verdens hurtigst voksende befolkning. Hver kvinde i Afrika får i gennemsnit fem børn, ifølge FN. I Danmark er tallet 1,9. Prisca: Jeg er den eneste søn, så jeg bliver nødt til at få syv børn, så vores klan kan vokse sig stor. Den opfattelse er der stadig også blandt folk, der er veluddannede. Så kvinden forventes at føde syv børn og har ingen mulighed for at få job selv. Hun forventes at være hjemme. Hun er kun en kvinde. Joy: Sundhedsministeriet bør fortælle om fordelene ved at få færre børn. For dit eget helbred, for din familie og for samfundet. Ofte tager folk ikke på hospitalet for at føde. De mener, at de ansatte på hospitalet har en dårlig attitude. Så de ender med at føde hjemme og sætte deres eget og barnets liv på spil. Grace: Når børnene er små, forventes kvinden at tage sig af dem. Din søn græder, siger manden typisk. Joy: Børn frygter deres fædre. Det er sjovt - når man er her i Danmark, kan man se, at børn elsker deres fædre og kan sige dem imod. Derhjemme er faderen den endelige beslutningstager. Hvis han siger, at du skal gøre noget, er der ingen mulighed for at sige ham imod. Du vil bare kigge ham i øjnene og sige yes sir eller yes daddy. I Tanzania ved halvdelen af kvinderne og en fjerdedel af mændene ikke, hvordan de får fat i et kondom. Jeg er nødt til at tage mig af mine nærmeste Forsørgerpligt i familien. Hvis det lykkes at skrabe penge sammen, må man dele med de medlemmer af familien, der har mest brug for penge. Sådan er kulturen i mange afrikanske lande. Den solidaritet betyder, at mange undgår at ryge ned i dyb fattigdom. Men samtidig bliver det svært for alvor at bryde ud af sin sociale klasse. Grace: Lad mig give et konkret eksempel. Mens jeg har været her i Danmark, har jeg sparet nogle penge sammen af det beløb, jeg har fået til mad. Men jeg har en bror derhjemme, som har brug for penge til sine studier. Så jeg er blevet nødt til at sende nogle af pengene til ham. Og før jeg tog af sted, måtte jeg betale nogle penge til min yngre bror, som går i grundskole. Vi er en stor familie. Jeg har tre søstre og tre brødre. Så hvis jeg lader det være op til min far at betale for alting, kan det ikke lade sig gøre. Prisca: Det har en positiv og en negativ betydning. Det er negativt, fordi det betyder, at selv om jeg tjener mange penge, har jeg kun penge nok til at få mad på bordet. Så jeg har svært ved at bevæge mig i en ny retning. Men det er godt, fordi du hjælper andre med at blive uddannet, med at få mad på bordet osv.» Vi udgør størstedelen af befolkningen, så vi har magt Hvad kan unge aktivister gøre? Som ung afrikaner kan det være svært at gøre sig gældende i et politisk system, der er præget af gamle mænd og korruption. Grace: Hvis vi vil skabe forandring, må vi stå sammen og sige: Det er det her, vi vil have og det er sådan her, vi vil have det gjort. Vi har den magt. Vi udgør størstedelen af befolkningen, så vi har magt. Hvis bare vi kan stå sammen, kan vi skabe forandringer, italesætte hvad vi vil, hvordan vi vil og hvornår. Prisca: Jeg tror, sociale medier kan være med til at skabe den forandring, vi ønsker. Indtil videre har vi mest brugt det til at bebrejde politikerne for de ting, de gør. Men vi skal bruge sociale medier til at mobilisere og organisere mennesker, der har de samme visioner og tanker. På den måde, kan vi få, hvad vi ønsker. For hvis vi venter på, at der er nogen, der skal gøre noget for os, ender vi blot med at vente og vente og vente. Og jeg er træt af at vente på andre Syd for Sahara vokser befolkningen med 2,8 procent om året. Det betyder en fordobling af indbyggertallet om 30 år. Grace: Mens jeg har været her, er det gået op for mig, at I har et system, der sørger for det. Men sådan fungerer vores system ikke i Uganda. Jeg har også drømme og mål, men jeg er nødt til at tage mig af mine nærmeste. Så det gør det svært at skabe forandring, at bryde ud ad cirklen.